Sundhedplus november 2016

N R . 1 0 // N O V E M B E R 2 0 1 6

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

Tema:

3

SÅDAN PASSER DU PÅ

DINE LUNGER

Skarpe øvelser der gør dig mere trafiksikker I MØRKE

MERE LYST TIL

Kræftramt organiserede sig gennem krise

SEX

Zoneterapi-guide

SARAH MAHFOUD OG MORTEN MELDGAARD FRA VILD MED DANS:

”Gode resultater kræver træning hver dag”

INDHOLD November 2016 24 TÆT PÅ Rikke Kristine Nissen, forfatter til “Min cancer klan” om den svære kunst at bede om hjælp.

Og tage imod den.

32 BAG OM MEDICIN P-piller skal tages med omtanke 57 SUNDHEDSPLEJERSKEN APP beskytter allergibørn 58 DET LOKKER DERUDE Tips til gode ture i det fri. For hele familien 61 FAMILIEVEJLEDEREN Den gode, den onde og to dybt frustrerede forældre 70 PSYKOLOGI Det kan være sundt at fortryde

37 MÅNEDENS GRØNNE Champignon redder mange måltider 46 OPSKRIFTER Småt er smart. Sådan bruger du insekter i maden

TEMA: DINE LUNGER 39 Alle kan blive testet på lungedagen 40 Luften er altid sundest udenfor 41 Ti gode indeklimaråd. Lige til at rive ud og hænge op 42 Sådan fungerer dine lunger 44 Vejtrækningsøvelser, der dulmer stress, giver energi og får dig til at fungere bedre. Fysisk og mentalt

FOTO FLEMMING GERNYX

SUND FAMILIE

46 Nu kommer den første danske kogebog om at bruge insekter i maden.

8 DET SKER I KROPPEN …når du vinterbader…

I HVERT NUMMER

12 INTERVIEW Sarah Mahfoud & Morten Kjeldgaard har næsten ikke haft tid og overskud til andet end “Vild med dans”

4 LEDER 6 MINE SUNDE VALG 10 SUNDT & GODT 83 KONKURRENCE 75 FIND DET PÅ APOTEKET 79 BØGER 80 NYT FRA REGIONERNE 81 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 82 KRYDSORD & SUDOKU

23 FODTERAPEUTEN Gode råd hvis du har gigt 29 JOB & SUNDHED Mange små pauser kan redde dit liv

24

Kom an cancer. Det er nemmere at klare en krise, når flere står sammen. Forfatter Rikke Kristine Nissen (billedet) fortæller om sin cancer-klan.

52 ØVELSER Sådan kommer du til at se bedre i mørke – igen 62 HOS TANDLÆGEN Behov for mindre antibiotika

FOTO BSØREN SVENDSEN

KROP OG MOTION

67 HOS KIROPRAKTOREN Ondt i ryggen kan faktisk være livsfarligt

73 SEXOLOGENS KLUMME Netdating kræver, at du ved, hvad du vil 76 ZONETERAPEUTEN Tryk på fødderne, der øger lysten til sex 78 DIABETESFORENINGEN Nem test viser, om du er i risikogruppen

SUND MAD 34 KOST Kål bliver mere kræftforebyggende

RETTELSE

I artiklen “Hjertet slider for sundheden”, der blev bragt i Sundhed+ september 2016, beskrives hjerterytmeforstyrrelsen artrieflimmer fejlagtigt som “en livsfarlig tilstand”.

Det er ikke korrekt.

“Atrieflimren er som udgangspunkt en ufarlig rytmeforstyrrelse, forstået på den måde, at rytmeforstyrrelsen i sig selv er ikke farlig,” står der på Hjerteforeningens hjemmeside.

Følger af artrieflimmer kan imidlertid være blodprop og hjertesvigt, som med rette kan betegnes som livstruende tilstande.

Under opsætningen af artiklen er kildeangivelserne uheldigvis faldet ud.

Der skulle på opslaget have stået: Kilder: hjerteforeningen.dk, videnskab.dk, apro-kom.dk, 123fakta.com.

Redaktionen beklager!

FOTO JOHN EHBRECHT

69 PATIENTHÅNDBOGEN Om ørevoks

76 Sådan giver du dig selv en gang zoneterapi, der dæmper stress og øger lysten til sex.

LEDER

NÅR HJÆLPEN ER NÆR

F

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding

orleden hørte jeg i radioen et interview med et par unge kvinder, som var ude at samle ind for Røde Kors. De bliver spurgt, hvorfor de har valgt at bruge en regnvåd søndag på dét. “Fordi det føles godt - man bliver glad af at hjælpe andre”, svarer den ene. Journalisten stiller det konkluderende spørgsmål, at hun altså primært gør det for sin egen skyld? “Ja, det gør jeg nok”.

Den danske befolkning bidrager som aldrig før til velgørenhed. Hjælpeorganisationer slår igen og igen egne rekorder i indsamlinger. Og et tiltag som Venligboerne, som hjælper nyankomne flygtninge, har overvældende tilslutning. Vi er altså rigtig gode til at hjælpe fremmede i nød.

Men hvad med folk i vores omgangskreds? Er vi gode til at hjælpe hinanden venner, kolleger og familie imellem? Og er vi gode til at bede om hjælpen? For en del er svaret nok lidt tøvende. Det med at tage sig af hinanden er blevet en fjern størrelse, da vi er vant til at velfærdsstaten tager sig af det, når folk fx bliver arbejdsløse eller syge. Bliver en nær ven alvorligt syg, giver vi et kram og siger, “du siger bare til”, og tænker, at det er godt, hun får en ordentlig hospitalsbehandling og har en god mand derhjemme. Men det er en forkert antagelse, at vores bidrag ikke gælder.

Vi skal genoptage dyden at ‘tage vare på hinanden’. Det mener Rikke Kristine Nissen, som står bag bogen ‘Min Cancer klan’. Hun blev alvorligt syg med brystkræft, og for at kunne klare hverdagen som alene-mor havde hun brug for hjælp.

Ikke kun fra hospitalet og sine aldrende forældre, men fra stærke mennesker omkring sig. I denne måneds ‘Tæt på’ fortæller Rikke Kristine Nissen om det svære ved at bede om hjælp - og om den ubetingede positive respons hun fik, da hun gjorde det. Hjælpen var afgørende for Rikke, men også hjælperne så det som en gave at få lov til at hjælpe.

‘At få lov til at hjælpe’. Vi mennesker lever for at blive værdsat, og dét oplever vi netop, når vi gør noget godt for andre.

Så hvorfor få lov til det? Hvorfor ikke bare gribe muligheden for at træde til?

Mød op hos din langtidssyge kollega med lidt mad til fryseren eller tilbyd at køre hendes barn til badminton. Lige præcis de små tjenester gør måske, at hun og familien bedre kan trække vejret.

At spørge om hjælp er grænseoverskridende for mange. Vi er bange for

6

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

Sundhed+ Nr. 10, november 2016, 2. årgang ISSN 2445-7604

Redaktion Nils Sjøberg, ansvarshavende Karin Svennevig Henriette Kierkegaard redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Annoncesalg Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig Eike Hjorth administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050.

Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00

afvisningen. Men det behøver vi ikke være, mener psykologer. Det går nemlig direkte i hjernens belønningscenter, når nogen efterspørger en resource, vi har. Vi bliver smigrede og vil måske ligefrem gå på kompromis med egne gøremål for at hjælpe.

Fra naturens side er vi mere afhængige af at yde hjælp end at modtage den. Det skyldes, at vi som flokdyr vil undgå at blive holdt ude af flokken ved at gøre os uundværlige. Og det gør vi ved at bidrage med hjælp til fællesskabet. Via hjælp til andre sikrer vi vores egen overlevelse - altså ren egoisme.

Uanset hvad der ligger til grund for hjælpen, så gavner og varmer den hos modtageren. Hvis en veninde kom forbi med lidt aftensmad, næste gang jeg ligger syg, vil det gøre aftenen med influenza lidt mere tålelig - og vores forhold endnu varmere.

At hun så er dejligt tilfreds med sin indsats og sover ekstra godt den nat - det kan jeg godt unde hende!

God hjælpe- og læselyst derude!

Henriette Kirkegaard Webredaktør www.magasinet-sundhed.dk

Administrativ ansvarlig Lene Stenstrop Tlf.: 5650 4050 Udgiver Nils Sjøberg nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Forsidefoto John Ehbrecht Næste nummer 1. december SUNDHED arbejder sammen med:

#berthelsen_naturprodukter

TAG VITAMINERNE MED PÃ… FARTEN!

M I N E S U N D E VA L G

Lene Høgdall Alder: 50 år Job: Ansat i Det kongelige Biblioteks personaleafdelingen, hvor jeg laver løn og HR opgaver sammen med mine seks kolleger.

Bor: I Kirke Hvalsø ved Roskilde.

Tekst & foto Marie Hald

DET BEDSTE, JEG HAR GJORT FOR MIN SUNDHED I DENNE UGE Jeg har været sukkerfri hele ugen. Det er en beslutning, som jeg har taget på opfordring af min datter, da vi gerne vil ændre nogle vaner til noget, der er lidt sundere. Det betyder faktisk, at vi ikke har spist chokolade, slik, kiks eller noget med sukker i snart 14 dage. Vi har heller ikke drukket sodavand, øl, vin eller saft med sukker. Det er lidt svært, da der er sukker i næsten alt, men det har allerede givet mere energi, og jeg sover bedre.

MINE BEDSTE TIPS OG TRICKS Jeg sørger altid for at få mine otte timers søvn. Det er også vigtigt for mig at stå så tidligt op, så jeg kan få en stille og rolig morgen med god tid til at spise morgenmad. Det er også vigtigt for mig at gå så meget som muligt, da jeg bruger meget tid på transport og har et stillesiddende arbejde. Det giver mig alt sammen overskud til, hvad der måtte komme.

I DETTE NUMMER AF MAGASINET SUNDHED GLÆDER JEG MIG ISÆR TIL at læse interviewet med Sarah Mahfoud og Morten Kjeldgaard fra Vild Med Dans. Det er altid hyggeligt at læse om nogen man også ser i fjernsynet, så man får lidt baggrundsviden.

Jeg glæder mig også til at læse artiklen om søvn i den mørketid, da det betyder meget for mig, at jeg sover godt.

8

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

ÅRETS JULEGAVE

”Forkæl en god ven eller et familiemedlem med et årsabonnement på Magasinet Sundhed+ og en forkælelses pakke til kun 354 kroner. til en værdi alt i alt 753 kr.”

N R . 0 9 // O K T O B E R 2 0 1 6

SE N R . 0 8 //

R 2016 PTEMBE

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

ONER 3 9, 9 5 K R

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

FLER

SUN E PRÆ DE M

D VIN kre

V E LVÆ R E / KO S T / M OT I O N

Læ ier præm

IER

8 NYE LIVRETTER

ELSKE KTERIER VIL DINE TARMBA

6

AD NTINEmaM KA dpakken sundere end

TEMA:

ØVELSER jobbetN svæver undDApå Ssådan OG MOTIO GE du dig i form

nu

Perfektionisme

KAGEFRI ER BEJDSPLADS PÅ FLERE AR

9

TEMA: r: lyser dit efterå

SKARPERE R ERKOrsPkeProEgn EDDHUKOMMELSE to

n op Naturguide

er af smagTIPS & TRICKS * NY VIDEN * KOSTRÅD

NEMME

undøvelser body-sds gr

SS MOD STRE

:

Kun BINDEVÆV 9 kr.

39

kan give STRESS

SILAS HOLST OG CAMILLE ROMMEDAHL:

Smidige kropselastikker med

yin-YOGA e 38,+ forsendels

ss, indfulne“Vi m r e står tidligt op e g g y h k “Dans t” s d e b r for at se vores børn” når det e ELL BRITISK

HELEN RUSS

ER RFORFATT

BESTSELLE

Pakke 2 SKØNNE DU

Pakke 3 GLAD I BAD

2 stk. læbebalsam, en med farve og en neutral.

1x100ml Svaneke Creme m. duft af rosenknop.

Tre stykker sæbe.

2x100 ml Svaneke Creme, den ene med bambusolie, den anden med patchouli.

2 stk. læbebalsam, en neutral og en med farve.

1x100 ml Svaneke Creme med lavendel.

2 stk. læbebalsam, en neutral og en med farve.

1 stk. badesæbe på snor.

Værdi: kr. 354,-

Værdi: kr. 354,-

Værdi: kr. 354,-

Pakke 1 KYSSEKLAR

Hvis du bestiller et årsabonnement i november, får du både:

1. Et helt års abonnement på Magasinet Sundhed+ med masser af overraskende, praktiske, underholdende og skæve vinkler på det sunde liv leveret i postkassen. 11 numre i alt.

2. Et skønt udvalg af håndlavede sæber og creme fra Bornholm, som du selv vælger.

SÅDAN BESTILLER DU: På vores hjemmeside: www.magasinet-sundhed.dk/koeb-abonnement/ Eller hos kundeservice: Tlf 5650 4050 Email administration@magasinet-sundhed.dk eller abonnement@magasinet-sundhed.dk

DET SKER I KROPPEN

VINTERBADER

NÅ R D U

En lyndukkert i iskoldt vand på en iskold dag er en smutvej til “runners high”. Du behøver med andre ord ikke løbe en halv time først. Du behøver ikke engang være i god form. Men også for vinterbadere gælder, at øvelse gør mester.

TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO CARSTEN LUNDAGER

DET SKAL VÆRE RIGTIG KOLDT

Regel nummer ét for vinterbadere er, at vandet skal være under ti grader. Varmere vand kan være skønt, men kan ikke kaldes vinterbad. Det skal efter sigende være særlig godt at vinterbade, når der er is på vandet. De, der har prøvet, siger, det er “som at bade i champagne”.

DRESSCODE 0

DE 8 VINTERBADERÅD:

Du kan godt vælge at vinterbade i badetøj.

Men de fleste sværger til den helt rene oplevelse uden en trævl på kroppen. Bruger du våddragt eller andet udstyr, er det ikke længere vinterbadning.

Uanset, hvor pivkoldt vandet er. .

Inden du går i vandet: 1. Tjek vejr, badevandskvalitet og andre badeforhold. Kend redningsudstyret 2. Is og sne på trappe og bro skal fjernes. Fald kan have katastrofale følger.

3. Sænk kroppen roligt ned i vandet.

Spring aldrig på hovedet i. Gå aldrig direkte fra saunaen og ud i iskoldt vand.

4. Bad aldrig alene. I skal helst være tre personer sammen og gå op sammen.

Når du er i vandet: 5. Træk vejret roligt 6. Hold øje med hinanden 7. Hold dig tæt ved trappe eller opgang. Et vinterbad varer typisk 10 – 30 sekunder. Bader du i mere end 2 min. kan kulden gøre det svært selv at kravle op ad stigen eller trappen.

8. Svøm aldrig under isen Du kan ikke undervandssvømme særlig langt i iskoldt vand. Kulden kræver hyppigere vejrtrækning.

Kilde: Rådet for større badesikkerhed

1 0 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

DE TRE STADIER

Kulde er farligt for kroppen, og det er kroppens naturlige forsvar imod faren, der får mere end 30.000 danskere til at hoppe i og opholde sig i iskoldt vand flere minutter.

Et vinterbad har tre stadier: 1. CHOK & ANGST: Det mørke iskolde vand er reelt livsfarligt. Pulsen stiger og de fleste nybegyndere hyperventilerer, fordi hjernen begynder at producere angsthormoner.

2. SMERTE: Kulden gør ondt og du kan faktisk besvime af smerte. Især kombineret med hyperventilation. Men det sker uhyre sjældent.

3. VELVÆRE: Smerten får hjernen til at udsende morfinlignende stoffer som endorfiner og serotonin. I løbet af et minuts tid får vinterbaderen “en lille skid på“. Mange beskriver det som “en følelse af lethed”. Følelsen kan vare flere timer og minder meget om den følelse, løbere kan opnå efter ca. en halv times løb. Det fænomen, der også kaldes “runners high”.

DET SKER I KROPPEN

MÅSKE SUNDT FOR KROPPEN

Faktisk ved man ikke, om vinterbadning er sundt.

Statistikker viser, at vinterbadere sjældent er syge, men det kan også skyldes, at sunde mennesker er mere tilbøjelige til at vinterbade end mindre sunde. De stoffer, kroppen frigiver, når du motionerer, fx binyrebarkhormoner, frigives sandsynligvis også, når du vinterbader. Nogle mener, vinterbadning styrker immunforsvaret, øger fedtforbrændingen og forbedrer insulinbalancen, hvilket i givet fald forebygger hjerteproblemer og sukkersyge. Gigtpatienter fortæller, at vinterbadning lindrer deres ledsmerter. Men klippefast forskning er der ikke ret meget af.

“Jeg skal helt ned, hvor jeg mærker bunden og så skal jeg have hovedet under. Ellers føles det ikke rigtigt. Så føler jeg mig uforløst bagefter…”

Bo Belhage, klinisk forskningslektor, overlæge dr. med. ved Københavns Universitet og vinterbader.

DET KOLDE BRUS ER NOGET ANDET

Desværre: En tur under en iskold bruser kan ikke frembringe samme chokeffekt som du opnår ved at sænke hele kroppen ned i iskoldt vand.

VINTERBADERNES BEDSTE TIPS: En vandflaske er en fornuftig ting at have med, hvis man også skal i sauna.

Medbring evt. en termoflaske med varmt vand, så I kan lave te bagefter. Det varmer.

Husk badetøfler. Underlaget kan være meget koldt.

Hop kun i, hvis du føler dig på toppen. Vinterbadning er hårdt for kroppen.

TIP: På www.vinterbader.com finder du en liste over vinterbadeforeninger.

Tag to håndklæder med. Et til kroppen og et til fødderne. Eller medbring et liggeunderlag, som du kan stå på, når du tørrer dig.

Tag altid tøjet på overkroppen først. Så får du hurtigere varmen.

Tag et saftigt æble med. Spis det efter badning og omklædning.

Vinterbadere.dk

ØVELSE GØR MESTER

Efter ca 12 gange har de fleste vænnet sig til det kolde gys og tager det mere afslappet. Kroppen husker, hvordan kuldechokket skal håndteres. De fleste vinterbadere træner sig langsomt op i løbet af efteråret.

MULIGVIS SUNDT FOR PSYKEN

Det er ikke undersøgt, men mange mener, vinterbadning har en stressreducerende effekt. Om det skyldes det kolde vand og/eller det hyggelige fællesskab i vinterbadeklubben, ved man heller ikke.

Men de, der har prøvet, fortæller, at det kolde gys nulstiller tankemylder, klarer hovedet og giver dig friske perspektiver på det, du går og tumler med.

OM EKSPERTEN Bo Belhage er klinisk forskningslektor og overlæge dr. med. ved Københavns Universitet. Sammen med tre kolleger har han forsket i, hvordan vinterbadning påvirker kroppen. Han er også selv vinterbader. Ikke i en officiel vinterbadeklub, men på

privat initiativ sammen med kollegerne

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

11

HARMLØSE SMERTER KOSTER MILLIONER AF SYGEDAGE

Lændesmerter er hvert år skyld i over fem mio sygedage og i gennemsnit bliver danske arbejdstagere hjemme to dage om året på grund af ondt i lænden. Mange henvises til undersøgelse på sygehuset. Som regel uden grund, for de fleste lændesmerter er harmløse, viser den ph.d, fysioterapeut Allan Riis, netop har forsvaret på Aalborg Universitet.

“Smerter er en del af at leve, men tidsånden er, at det ikke må gøre ondt. Hele 80 pct. af befolkningen får på et tidspunkt i livet rygsmerter,” siger han.

Designed by Yanalya - Freepik.com

Kilde Aalborg universitet

GENOPTRÆNING TIL BRYSTERNE

Er du blevet opereret for brystkræft, kan du nu få hjælp til genoptræning via hjemmesiden brystrehab.dk.

Hvert år får over 4600 kvinder konstateret brystkræft herhjemme. Heldigvis overlever langt de fleste, men mange kæmper med daglige smerter og komplikationer selv mange år efter. Særligt hvis man har fået fjernet et bryst, kan det være svært at genvinde funktionen i arm eller skulder. Derfor har 11 af landets kommuner sammen med Trygfonden udviklet websitet, hvor brystopererede kvinder kan få hjælp til genoptræning. Siden er tilgængelig for kvinder i hele landet.

Hvis man taber sig i vægt, kan det både hjælpe på psoriasis og øge livskvaliteten, viser et nyt studie foretaget af Herlev og Gentofte Hospital i samarbejde med Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet m.fl. Resultaterne er lige blevet offentliggjort i det internationalt anerkendte videnskabelige tidsskrift The American Journal of Clinical Nutrition.

…MEN FÆRRE RYGER HASH…

Danske unge er europamestre i druk. Ifølge den seneste måling “European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs” (ESPAD) fra 2015 har 13 pct af de europæiske 15-16 årige drukket sig fulde indenfor den seneste måned. I Danmark er det tilsvarende tal 32 pct, og eksperter peger på, at gruppepres får flere danske unge til at drikke tidligere og mere, end de egentlig har lyst til.

Men faktisk falder danske unges forbrug af alkohol.

Det falder langsommere end i Europa generelt og fra et højere niveau, men det falder.

Det samme gælder danske unges forbrug af hash. Her er andelen af 15-16 årige, der har prøvet cannabis faldet fra 25 pct i 2007 til 12 pct i 2015. Og her ligger de danske unge pænt under de europæiske gennemsnit på 16 pct.

SÅ MANGE 15-16 ÅRIGE HAR DRUKKET SIG FULDE INDENFOR DEN SENESTE MÅNED: I Europa: 13 pct I Norge: 8 pct I Sverige: 9 pct I Danmark: 32 pct SÅ MANGE 15-16 ÅRIGE HAR PRØVET HASH: I Europa: 16 pct I Danmark: 12 pct Kilde: “European School Survey Project on Alcohol and Other Drugs” (ESPAD) Kilde: Sundhedsstyrelsen

1 2 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

Gener ved psoriasis bliver mindre efter vægttab

nyheder.ku

KILDER: Statens Institut for Folkesundhed, DTU fødevareinstituttet, Aalborg Universitet, Sundhedsstyrelsen, Danmarks Apotekerforening, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på KU, Forbrugerrådet TÆNK og nyheder.ku.

SUNDT & GODT

SUNDT & GODT For at blive del af Den Kongelige Livgarde skal man måle mindst 175cm. For 100 år siden var det højt for en mand. I dag er det under gennemsnittet.

TI CM HØJERE PÅ 100 ÅR Med en gennemsnitshøjde på 181,4 cm for mænd og 167,2 cm for kvinder er befolkningen Danmark blandt verdens højeste, viser et internationalt studie med deltagere fra 200 forskellige lande.

Gennemsnitshøjden herhjemme er på 100 år steget 10 cm. I 1896 blev mænd i gennemsnit 170,0 cm høje, mens kvinderne målte 157,1 cm.

Statensinstitut for folkesundhed

TANG KONSERVERER

SUNDHED ER IKKE ET SOLO-PROJEKT

En sund livsstil bliver ofte betragtet som et personligt projekt. Noget, man beslutter sig for og udøver på egen hånd. Men sådan bør det ikke være, mener praktiserende læge Charlotte Bøvring.

Hun påpeger betydningen af at få familie og/eller venner med på den ændrede livsstil. Det er langt lettere at bevare motivationen, når man er fælles om projektet. Og man behøver ikke tilmelde sig et maratonløb, det handler blot om at være sammen på en mere aktiv måde og skabe nye sundere vaner. “Tro mig, børn vil gerne droppe Ipaden, hvis de i stedet kan få tid sammen med deres forældre”, siger Charlotte Bøvring.

EN AFGØRENDE 1/2 TIME

Fysisk aktivitet spiller en større rolle for sundheden, end man hidtil har troet. En rapport fra Statens Institut for Folkesundhed slår fast, at for lidt bevægelse er den næststørste årsag til for tidlig død. På førstepladsen ligger rygning. I 2013 døde knap 6.000 personer, fordi havde bevæget sig mindre end fire timer om ugen. Det er ikke nødvendigvis motion og pulstræning, der skal til for at optimere sundheden, men helt almindelige aktiviteter som at gå og cykle.

Blæretang fra danske farvande indeholder antioxidanter, som effektivt kan forhindre at fedtstoffer i bl.a. cremer, fødevarer og kosttilskud bliver harske. Det viser et ph.d.-studie fra DTU Fødevareinstituttet. Mere forskning i antioxidanternes struktur og virkning er dog nødvendig, før fødevare-, kosmetik- og medicinalindustrien kan tage dem i brug.

DTU fødevarerinstitutet

FORVIRRING OM FRUGT OG GRØNT

Fire ud af ti unge kender ikke anbefalingen om at spise mindst 600 gram frugt og grønt om dagen, og kun én ud af 503 unge mellem 17 og 25 har helt styr på, hvad man kan regne med i de 600 gram. Det viser en undersøgelse, YouGov har lavet for Forbrugerrådet Tænk.

TIP: På Forbrugerrådet Tænks hjemmeside, taenk.dk, kan du selv prøve at besvare de 15 spørgsmål, som kun én ud af 503 unge svarede helt rigtigt på.

Hvis du klikker ind på Forbrugerrådets kampagne “Tyg på det”, finder du desuden opskrifter på retter med masser af årstidens grøntsager. Man behøver ikke være mellem 17 og 25 for at kunne bruge de gode råd.

Forbrugerrådet Tænk

Svært at slippe nikotin-krykkerne

Selv om man er eks-ryger, kan man godt være afhængig af nikotin. Ifølge Jyllands-Posten udgør rygestop-præparater som nikotintyggegummi, nikotinplastre og sugetabletter halvdelen af salget af håndkøbsmedicin. Sidste år købte danskerne antirygemedicin for 313 millioner kroner, og siden 2011 er salget steget med 9 pct, viser tal fra Dansk Lægemiddel Information. Anbefalingen fra sundhedsmyndighederne er, at man bruger lægemidlerne i maksimalt seks måneder, men mange eks-rygere bruger eksempelvis nikotintyggegummi i årevis.

Designed by Asierromero - Freepik.com

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

13

IFN A TNEERBVL A I EDW

14 S U N D H E D +   N R . 10 / 2 0 16

I N T E RV I E W

”Træning er træning – og så hygger vi bagefter” Der er langt fra sved og hårde bokseslag til glimmer og rumba i Vild med dans, men 27-årige Sarah Mahfoud rummer det hele og er sammen med sin dansepartner Morten Kjeldgaard ikke i tvivl om, at der som i boksning kun er én vej frem. Benhård og fokuseret træning.

TEKST MARIA PRÆST FOTO JOHN EHBRECHT

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

15

Så længe konkurrencen kører, må parrene have fem træningspas på tre timer om ugen, og de bliver udnyttet til fulde. ”Når vi træner, så træner vi. Vi snakker ikke ret meget eller holder pauser. Vi tager måske lige ti minutter, og så kører vi ellers bare på med koreografien igen, og igen, og igen,” fortæller Sarah. ”De tre timer flyver af sted, fordi vi er så fokuserede. Vi griner også meget, men det er mere ’Ha ha, sjovt’ og så videre,” fortæller Morten, der sagtens kan mærke, at han i år har fået en partner, der er vant til at træne hårdt. ”Ja, der er vi meget ens. Træning er træning – og så hygger vi bagefter,” siger Sarah, der også har opdaget noget andet ved dansen.

Hun bliver ganske enkelt glad i låget. ”Jeg går altid hjem med et kæmpe smil på læben. Jeg er også glad efter en god boksetræning, men dans gør bare et eller andet. Vi har jo begge oplevet, det er fedt at kæmpe med de her trin og lære koreografien, så det kommer til at se fedt ud,” fortæller Sarah.

Og Morten er enig. Selvom det er femte gang, han medvirker i Vild med dans, bliver det ved med at være lige sjovt. ”Jeg plejer altid at holde min kalender MERE OM åben i de her måneder, fordi det er så SARAH MAHFOUD fedt at være med til. Det er jo også en konkurrence for mig, hvor jeg har mulighed Født i 1989 på Færøerne for at udvikle mig rigtig meget og få vist min koreografi,” fortæller han.

Uddannet social- og sundhedsassiSarah og Morten havde ikke mødt stent hinanden, før de pludselig stod over for hinanden i træningssalen, men de kom Startede sin boksekarriere som 14-årig og bokser i dag for Gladsaxe hurtigt meget tæt på hinanden.

Bokseklub. ”Det er supermærkeligt, at der har siddet nogen og bestemt, at vi skal tilbringe så Blev i foråret nordisk mester i vægtmeget tid sammen. Men det er fedt, når klassen fjervægt for anden gang – en det går godt, og Sarah og jeg klikker vægtklasse, som hun også er tredobhelt vildt godt sammen,” siger Morten og belt danmarksmester i. kigger på Sarah.

Kæreste med Patrick Frantzen og ”Ja, det føles som om, vi har kendt hinbor i Store Lyngby anden i flere år.” ”Det er også, fordi, vi står så tæt, ser år Sarah Mahfoud sammen med hinanden i alle mulige situationer, du ellers Morten Kjeldgaard går på gulvet kun ser folk du kender godt. Vi har været i Vild med dans med pailletkjoler, der for hinanden. Og rent fysisk er vi jo stiletter og opsat hår ligner hun ikke én, der for få måneder siden boksede sin svenske modstander ud af også meget tæt på hinanden,” forklarer han. ringen og snuppede sin anden titel som nordisk mester i kvindernes ”Ja, helt vildt,” siger Sarah og holder hænderne op foran sig. fjervægt. ”Normalt har du jo dén der grænse, men da vi skulle danse salsa, ”Dans og boksning er to vidt forskelvar Morten bare helt oppe i ansigtet på lige verdener, men jeg har det fint med mig. Dér måtte jeg lige lave skildpadden begge dele. Boksning er sved, snot og og trække hovedet tilbage, men så kom slag, og jeg har slet ikke noget imod at vi over det. Jeg ved jo godt, at det er dér, være grim, men jeg tager også gerne vi ender, så vi kan lige så godt springe kjole og stiletter på, hvis lejligheden er til alt det indimellem over og bare komme det. Da jeg var helt lille, gik jeg til noget derhen,” siger hun. hiphop-disco, men det var ikke lige det, jeg var bedst til. Kampsport derimod, dér Passer godt på sig selv var jeg god,” siger Sarah med et smil.

Men de lægger heller ikke skjul på, at Vild Hun har bokset, siden hun var 14 år, men i nogle måneder har bokmed Dans for dem er nogle hårde måneder, hvor de virkelig bliver setræningen været nedprioriteret for at skabe plads til dansetræningen. presset til det yderste.

For selv om hun bokser på seriøst plan, har hun også et fuldtidsjob Både fysisk og mentalt. Derfor går de begge to meget op i at passe som sosu-assistent, der skal passes. Derfor har Sarah også måttet godt på sig selv undervejs. droppe at deltage i kvalificeringen til EM i boksning. ”Det er vildt vigtigt at huske at få slappet af, spise sund mad og få ”Vild med dans er en oplevelse, man kun får én gang. Så nu er det, en god nattesøvn. Alle de der basic ting,” siger Morten. det her, jeg gør,” forklarer hun. ”Ja, det går bare ikke ellers. Vi går heller ikke i byen undervejs. Hvis jeg endelig har en fridag, vil jeg hellere nyde den dag og gøre noget, Benhårdt fokus der giver mig energi i stedet for at kæmpe med tømmermænd,” supDe fire dommere har rost parret og haft de høje pointskilte oppe at plerer Sarah. vende, når Sarah og Morten har været på gulvet i TV 2’s populære For Morten handler det om at smide sig på sofaen og gerne se fredagsunderholdning. Og selvom det ser legende let ud, når de to noget Netflix. fejer hen over gulvet, ligger der mange timers benhård træning bag. ”Jeg slapper rigtig godt af med serier, hvor man bare kan koble af

N

”Det er vildt vigtigt at huske at få slappet af, spise sund mad og få en god nattesøvn. Alle de der basic ting”

1 6 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

I N T E RV I E W

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

17

I N T E RV I E W

”Jeg har altid hørt, at yoga og meditation skulle være vildt godt, når man har gang i mange ting på én gang. Og jeg går jo og er sådan lidt smånervøs hele tiden” siger hun og ikke skal tænke så meget. Lige nu ser jeg Modern Family.” ”Uh! Den er også god,” bryder Sarah ind.

Hun hopper også gerne på sofaen og nyder ellers bare at tulle rundt derhjemme og nusse lidt. Og så er hun begyndt at følge nogle guidede meditationer på YouTube. ”Jeg har altid hørt, at yoga og meditation skulle være vildt godt, når man har gang i MERE OM MORTEN mange ting på én gang. Og jeg går jo og KJELDGAARD er sådan lidt smånervøs hele tiden, fordi jeg går og tænker på, at vi skal præstere om Født i 1985 i Aalborg fredagen, og det skal bare gå godt. Jeg ved ikke om det virker, men nu prøver jeg,” Professionel danser forklarer hun.

Derudover går de begge to meget op i at Har medvirket i flere musicals og få spist ordentligt. teaterforestillinger som Grease, Dirty ”Jeg går meget op i min kost. Jeg forsøger Dancing og Chicago. I 2017 er han aktuel i Saturday Night Fever, der spiller at få masser af grøntsager, kulhydrater og i Falconer Salen og Musikhuset Aarhus. protein, for når man bruger kroppen så meget, har den brug for alle de her ting.

Er i år med i Vild med Dans for Jeg ville ikke kunne fungere ellers,” forklarer sin dansepartner. femte gang, hvor hans bedste placeMorten.

For Morten har det kritiske tidspunkt været ring er en andenplads med skuespiller ”Jeg tænker også meget over, hvad jeg efter dansen, når de har stået og ventet på Stephania Potalivo i 2015. spiser. Jeg kan sagtens nyde en pizza og en afgørelsen.

Single og bor på Frederiksberg noget slik, men så skal jeg også have et par ”Der har jeg ikke været til nogen hjælp dage uden, for jeg kan hurtigt mærke, at jeg overhovedet.” bliver mere træt og uoplagt, når der går for For at dulme nerverne har de to udviklet meget junk i den. Og så skal jeg have min deres helt eget kampråb, hvor de slår sig havregrød, inden jeg tager hjemmefra. Jeg er på brystet og råber: ’Hå, hå, hå!’ De griner ret stor fan af langsomme kulhydrater. Jeg kan simpelthen ikke fungerer begge to, og Sarah forklarer, at det stammer fra filmen 300, hvor de på protein og grøntsager alene, så jeg spiser også masser af rugbrød, spartanske soldater netop står og banker sig på brystet, inden de skal fordi det er klart det nemmeste,” siger hun. i aktion. ”Så er det, jeg kigger på Morten og tænker ’okay, det er bare dig Det er bare dig og mig og mig’. Det hjælper lidt, for hvis jeg først begynder at tænke på domSarah er vant til at skulle præstere, når hun går i bokseringen, og merne, publikum og hele Danmarks befolkning bag skærmene, går det selvom det er lidt samme princip at skulle på gulvet i Vild med dans, helt galt. Hver fredag har jeg faktisk tænkt ’Hold da op, hvad er det, er hun altid vildt nervøs lige inden. jeg gør ved mig selv.’ Og bagefter tænker jeg: ’Jeg elsker det!’ Jeg har ”Hver gang har Sarah sagt: ’Jeg kan ikke huske koreografien’. Den det på samme måde med boksning. Inden en kamp, tænker jeg altid, har været sikker hver uge,” siger Morten og griner. bare det ikke var i dag. Det er nervøsiteten, fordi jeg så gerne vil gøre Men det har aldrig stresset ham,, for han har altid vidst, at hun kan det godt,” fortæller hun. alle trinene i søvne.

Det er figthergenet, der skinner igennem. ”Jeg tror, det er nerverne. Så står jeg der og tænker hele dansen ”Jeg er helt sikkert en fighter. Det er også derfor, vi træner så hårdt. igennem og går totalt i panik. Inden vi skal på, kan jeg heller ikke stå Jeg kan godt acceptere et nederlag, men det betyder også, at det stille, men hopper rundt og er helt oppe at køre. Men hey, du har da kan blive bedre, så man skal også bruge det sådan. I boksning siger også været nervøs, Morten,” indvender Sarah og kigger drillende på man altid, at man også skal tabe indimellem, for det er dér man udvikler sig mest.”

Vores sunde råd

Sarah VAND Jeg drikker altid meget vand, og har altid en vandflaske på mig.

Sarah LANGSOMME KULHYDRATER som havregrød og rugbrød er jeg stor fan af – ellers bliver jeg hurtigere træt.

1 8 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

Sarah SØVN er virkelig vigtigt for mig. Jeg forsøger at få syv timer hver nat.

Morten INGEFÆRSHOT ingefærshot med lidt æble hver morgen – jeg har en ide om, at det forhindrer mig i at blive syg.

Morten TRÆNING Jeg vil helst træne hver dag, og synes det er forfærdeligt at holde hviledagMen det er nødvendigt

Morten AFSLAPNING Jeg bruger min krop rigtig meget, så det er vigtigt for mig, at jeg også har tid til bare at slappe af.

Kosttilskud af hvidløg ...

KYOLIC FÅS SOM TABLET, KAPSEL OG I FLYDENDE FORM PÅ APOTEK, HOS MATAS OG I HELSEKOSTBUTIKKER

Kyolic er det naturlige kosttilskud som holder dig på toppen. Kyolic har mange gode fysiologiske egenskaber. Særligt opretholder Kyolic et normalt kolesterolniveau og bidrager til et normalt kredsløb. Derfor er Kyolic en naturlig del af en sund livsstil. Kyolic er lagret hvidløgs ekstrakt af meget høj kvalitet. Helt fri for sprøjtemidler og uden lugt og smag.

MaxiPharma · Se meget mere på www.maxipharma.dk

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser.

Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

KROPPEN

UNDGÅ AT FORSTYRRE DIT INDRE UR I DEN MØRKE TID Der er mange af os, som har søvnproblemer i de mørke måneder, for godt nok kan det være svært at komme ud af sengen om morgenen, fordi det er koldt og mørkt udendørs, men det er faktisk sværere at få en god nattesøvn om vinteren end om sommeren. Sådan er det, fordi vi får mindre sollys og sidder mere indendørs i lyset fra vores computerskærm og el-sparepærer.

TEKST ANDERS HØGH FOTO COLOURBOX/ DESIGNED BY BORYANAM - FREEPIK.COM

Magasinet Sundhed har talt med søvnekspert Torben Jager Petersen, som her giver os en række forklaringer på, hvad der kan ødelægge vores søvn og forstyrre vores døgnrytme.

Fire ud af 10 danskere har søvnproblemer.

Nogle af de mest almindelige årsager er computeren og kaffe før sengetid. Det er også meget udbredt, at vi ligger og spekulerer over vores arbejdssituation eller privatliv, før vi falder i søvn. ”I forhold til vores vintersøvn er det især det blå lys i computerskærme og

el-sparepærer, som er med til at udskyde søvnen”, oplyser søvneksperten.

Sollys hjælper på søvnen Det blå lys hæmmer hjernes produktion af melatonin, som styrer vores døgnrytme.

Melatonin bliver dannet i hjernen, når det bliver mørkt og signalerer dermed, at det er tid til, at vi skal sove. Uden stoffet tager det længere tid for os at mærke trætheden. Det har især konsekvenser for personer med søvnproblemer. ”Samtidig er det vigtigt for vores døgnrytmefunktion, at vi sørger for at komme ud i

“Den dybe søvn sikrer, at hjernen bliver vedligeholdt”

20 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

KROPPEN

solen om vinteren, da solstrålerne kan hjælpe os med at danne mere serotonin, som fører til dannelsen af melatonin. På den måde forbedrer vi muligheden for, at vi kan få en god nattesøvn”, understreger Torben Jager Petersen.

Lyt til din hjerne Søvneksperten fremhæver, at vi har en forhøjet risiko for at få infektionssygdomme, hvis vi har mange søvnproblemer.

Når vi har sovet en halv time, kommer vi over i en dyb søvn. Den dybe søvn sikrer, at hjernen bliver vedligeholdt funktionelt.

Det er også i den dybe søvn, at vi udskiller væksthormoner og vedligeholder vores immunforsvar.

Bliver vi ofte forstyrret i forbindelse med vores dybe søvn, føler vi os sjældent udhvilede om morgenen, og det er et af de første tegn på helbredsrisici. ”Vi skal lytte til vores hjernes søvnbehov og gøre alt, hvad vi kan for at få en stabil søvn.

Vi har brug for at sove godt, da vores hjerner og kroppe forbruger energi hele døgnet. Det fører til, at der konstant bliver dannet adenosin, som er et restprodukt fra energiproduktionen”,

“...det blå lys i computerskærme og el- sparepærer er med til at udskyde søvnen”

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

21

KROPPEN fortæller Torben Jager Petersen.

Dårlig søvn kan skade hjernen I de vågne timer danner vi mere adenosin, end vi nedbryder. Det betyder, at der foregår en ophobning af adenosin i hjernen i løbet af dagen. Vi får reduceret mængden af adenosin, når vi sover, især når vi sover dybt. Det giver os et behov for at sove. Adenosinen kan give os ondt i hovedet, hvis vi får sovet for lidt. ”Et højt indhold af adenosin kan skade hjernen over længere tid.

Det kan øge risikoen for at udvikle en række komplikationer herunder nedsat immunforsvar, stofskifteproblemer og tidligere udvikling af demens”, forklarer Torben Jager Petersen.

Heldigvis er hjernen meget mostanddygtig over for dårlige søvnperioder eller perioder med et højt stressniveau.

Hjernen kan derfor restituere igen henover en periode med en god og stabil søvnrytme. Det betyder, at selvom vi en gang imellem har en nat uden søvn eller i en periode har for lidt eller dårlig søvn, har vi fortsat mulighed for at få reduceret mængden af adenosin. Dermed behøver stoffet ikke at få en skadelig virkning på hjernen.

Vi skal være særligt opmærksomme på klokken om vinteren, hvor det er næsten lige mørkt ved aftensmadstid og om natten. På den måde kan vores øjne let blive snydt af tidspunktet samtidig med, at vores indre ur er stabilt. Når vi ikke er kommet i seng til vores normale sengetid, vil vi ofte mærke en stærk træthed, som går væk igen efter halvanden time.

Ifølge Torben Jager Petersen kan vi mere eller mindre ufrivilligt henover en måned træne vores indre ur til at ville starte søvnen sent om natten, hvis vi bliver længe oppe om aftenen. Det udvikler sig hurtigt til at blive en forstyrrelse i vores døgnrytme.

Faste sovetider er bedst Hvis det skal lykkes os, at få kontrol over vores søvn igen og bevare de vigtige søvnperioder, skal vi helst gøre en indsats så hurtigt som muligt. Succesen afhænger af, om vi bliver bevidste om vores søvnforskydninger og lytter til vores indre ur.

Søvneksperten råder os til, at vi skal gøre alt, hvad vi kan for at have en stabil søvn og faste vaner. ”De fleste af os, kan undgå søvnproblemer ved at stå op, når vi ikke kan sove. På den måde vænner vi os til, at vi har en god søvnkvalitet, når vi ligger i sengen. Vi skal også være bevidste omkring vores sove- og sengevaner for at lade hjernen og kroppen restituere så meget som muligt”, siger Torben Jager Petersen.

“De fleste af os, kan undgå søvnproblemer ved at stå op, når vi ikke kan sove”

Bevidsthed skaber stabilitet Torben Jager Petersen understreger, at vi kan mærke det i kroppen, hvis vi har sovet for lidt og har brug for mere restitution. Det bidrager også til den kemiske balance i hjernen at tage en middagslur.

“Vi skal fortsat overveje vores sovetidspunkter uanset, om vi har sovet til middag, da vi hurtigt kan komme til at opbygge en vane, hvor vi ignorerer vores sengetid”, oplyser søvneksperten.

2 2 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

KROPPEN

8 FAKTA OM SØVN SØVNEN HAR BETYDNING FOR HELBREDET Kroniske søvnproblemer kan øge risikoen for udvikling af nedsat immunforsvar, stofskifteproblemer, tidligere udvikling af demens, forhøjet blodtryk og øget risiko for blodpropper.

DET INDRE UR KAN VARIERE B-mennesker har et indre ur på mere end 24 timer, og A-mennesker har et indre ur på mindre end 24 timer. Der er en tendens til at børn er mest A-mennesker, teenagere er mest B-mennesker, og voksne bliver mere A-mennesker med alderen. B-mennesker har et større søvnbehov end A-mennesker.

HJERNEN VIL DÆKKE SØVNUNDERSKUDDET MED KALORIER Vores hjerner har en tendens til at opfatte søvnmangel som et energiunderskud, og det giver mange personer i søvnunderskud en lyst til at spise søde sager eller mad med et stort fedtindhold.

MELATIONIN STYRER VORES DØGNRYTME Melatonin bliver dannet i hjernen, når det er mørkt. Hjernen bliver påvirket af aftensolens røde farver til at danne mere melatonin, og morgensolens blå farver neddæmper dannelsen af melatonin.

1 23 4 5 67 8

DEN DYBE SØVN Når hjernen har sovet en halv time uden forstyrrelser, kommer den over i en dyb søvnperiode. Under den dybe søvn er hjerneaktiviteten meget begrænset, og bevidstheden er tømt for indhold. Det er i denne søvnperiode, at kroppen og hjernen vil restituere og genopbygge sine depoter.

KOSTEN HAR BETYDNING FOR SØVNKVALITETEN Sure kirsebær, valnødder, sennepsfrø, majs og ris indeholder melatonin, som kan skabe en følelse af træthed.

Sojamel, sesamfrø, hørfrø og jordnøddesmør indeholder tryptophan, som i kroppen kan blive omdannet til serotonin. Serotonin øger produktionen af melatonin og stabiliserer derudover humøret.

Derimod kan kaffe, mørk chokolade og stærk og fed mad gøre det svært at sove ubesværet.

KRONISKE SØVNPROBLEMER Cirka 10 procent af danskerne har kroniske søvnproblemer. Det kræver et behandlingsforløb med professionel støtte og vejledning at få kontrol over søvnen igen.

I forskningsstudier bliver det kroniske søvnproblem defineret, som at vi henover en periode på tre måneder mindst tre gange om ugen oplever, at det tager os mere end en halv time at falde i søvn. Det kan også give sig til udtryk ved, at vi er vågne mere end en halv time i løbet af natten eller vågner en halv time før, vores indre ur er indstillet på, at vi skal vågne.

DET ER ALMINDELIGT AT SNORKE 40 procent af alle voksne snorker mere eller mindre højlydt. Lydene kommer fra vibrationer i det bløde væv i svælget, fordi svælget er for snævert til, at luften kan komme uhindret forbi vævet uden, at det begynder at vibrere. Store mandler, skævheder i næseskillevæggen og forkølelse kan også udløse snorken.

OM EKSPERTEN Torben Jager Petersen er leder af ScanSleep. Han har en baggrund som akkrediteret adfærdsmedicinsk søvnspecialist og autoriseret psykolog med speciale i kognitiv adfærdsterapi.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 2 3

TVÆRFAGLIG OG MÅLRETTET BEHANDLING

ER DET STADIG EN FORNØJELSE AT PASSE HAVEN?

Træn hele kroppen - og få overskud til det gode liv Det kan være svært, når kroppen ikke samarbejder, og du ikke længere er i stand til at udføre hverdagens gøremål. På Sano behandler vi alle, som oplever problemer med led, ryg og muskler. Vi er eksperter på området, og vi tilbyder alt fra forebyggende træning på daghold til flere ugers intensive trænings- og rehabiliteringsophold. Fx:

VI SKABER RESULTATER Ved hjælp af internationalt anerkendte værktøjer måler vi signifikante forbedringer i patienternes fysiske formåen fra start til slut af et ophold på Sano.

LANDSDÆKKENDE

INDIVIDUEL BEHANDLING OG HOLDTRÆNING

REHABILITERINGSOPHOLD

På Sano tilbyder vi ergoterapi, fysioterapi og holdtræning til dig, som ønsker professionel behandling, men som ikke har tid til eller brug for et længerevarende ophold.

Er det blevet svært at gå på trapper, vaske bilen, nyde havearbejdet, gøre rent eller tilberede måltider i køkkenet?

Vi sammensætter dit forløb ud fra dine behov og sikrer, at du når de mål, vi i fællesskab har opsat. Du får ligeledes effektive redskaber, som du kan bruge i din dagligdag og træning efter dit forløb.

Sano har tre afdelinger i landet: Skælskør, Aarhus og Middelfart - alle beliggende i naturskønne områder.

Sano er ejet og drevet af Gigtforeningen.

På Sano tilbyder vi et specialiseret forløb baseret på den nyeste forskning - individuelt og på små hold under kyndig vejledning af vores tværfaglige behandlerteam.

Dit ophold bliver tilrettelagt efter dine mål og behov. Du aftaler varighed og indhold ved at ringe og få en snak med os.

Book dit ophold på

78 79 00 00

eller læs mere på

sanocenter.dk

HOS FODTERAPEUTEN

GOD BEHANDLING GØR GIGTFØDDER GLADE Støttende fodtøj, skræddersyede fodindlæg og regelmæssig fodterapi giver dig et fint udgangspunkt for at passe godt på dine fødder med gigt. Det er aldrig for tidligt at komme i gang med at passe på sine fødder.

TEKST TINA RØNHØJ, DANSKE FODTERAPEUTER FOTO MIE HAMPEN

Gigt er en af dine fødders værste fjender.

Det gælder uanset, om du har ledde-, slid-, urinsyre- eller psoriasisgigt. Heldigvis findes der flere muligheder for at skærme dine fødder mod fejlstillinger og smerter, som gigtpatienter er særligt udsatte for.

HAMMERTÆER OG KNYSTER De fejlstillinger, som rammer mennesker med gigt, er især hammertæer, knyster, forfodsplatfod eller at fodens led drejer sig, så udsatte steder belastes kraftigt. Disse fejlstillinger kan danne meget hård hud og gøre ondt at gå på. Samtidig kan du være uheldig at lide af stive led, nedsat bevægelighed i leddene og svage muskler, som gør tilstanden værre.

FOREBYG MED FODTERAPI Operation kan i nogle tilfælde være nødvendigt for at genskabe noget af fodens struktur. Og du kan få brug for håndsyet fodtøj eller gængesko. Men du kan også komme langt ved på et tidligt stadie at søge råd og behandling hos en fodterapeut. Blandt andet kan du få hjælp til at vælge det fodtøj, der passer bedst til dine fødders behov og din dagligdag. Desuden kan du få at vide, hvordan du plejer dine fødder bedst og hvilke fodøvelser, der vil øge dine fødders velbefindende.

OPTIMAL STØTTE Hvis du har brug for indlæg, skal de specialdesignes for at kunne støtte din fod præcis der, hvor du har behovet.

Et par standardindlæg løser sjældent problemet og vil ikke have nogen effekt på sigt. Udover specialindlæg kan

fodterapeuten lave såkaldte aflastninger, der kan formes, så de støtter mange slags fejlstillinger. Endelig kan fodterapeuten hjælpe dig med at holde hård hud i skak.

VÆRD AT GÅ EFTER, hvis du

TEGN PÅ GIGT I FØDDERNE Smerter Hævelser Hård hud Nedsat bevægelighed Ledstivhed Muskelsvaghed Rødme Vabler Kilde: altomfoden.dk

har gigt og skal vælge sko

Rigelig plads og støtte til fødderne.

Tæt og stabil pasform til foden.

Effektiv støddæmpende sål.

Rigelig plads til tæerne.

Plads til indlægssåler, der kan støtte på trykudsatte steder.

Kilde: altomfoden.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med landets statsautoriserede fodterapeuter, der dagligt arbejder på at forbedre danskernes fodsundhed. Læs mere om fødder, fodsygdomme og behandlinger på altomfoden.dk, hvor du også kan finde din lokale fodterapeut.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 2 5

TÆ T P Å

Min cancer klan

MIN OVERLEVELSE Ofte viser det sig, at hjælpen er lige så givende for den, der hjælper, som den der modtager hjælpen. Det opdagede Rikke Kristine Nissen, da hun som alene-mor fik konstateret brystkræft. Hun samlede et bolværk af hjælpere, som blev essentiel for hendes overlevelse. Gennem bogen ‘Min cancer klan’ slår hun et slag for den gamle dyd; at tage sig af hinanden.

TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO SØREN SVENDSEN/PRIVAT

“Jeg kunne se i deres øjne, at den var gal”.

Rikke Kristine Nissen husker tilbage til april 2013, da hun var til scanning for en knude i brystet. Personalet kunne ikke sige noget, før hun fik den endelige diagnose 14 dage senere. Men hun fornemmede, at det ikke så godt ud.

“Allerede dér fik jeg revet tæppet væk under mig, og i de få uger, jeg ventede på diagnosen, samlede jeg det første af min klan,” fortæller Rikke. Hun var i midten af 40’erne og alene med sin datter på syv. Desuden stod hun over for en flytning fra datterens barndomshjem.

“Jeg vidste, at jeg ikke kunne klare det her alene.”

Efter den sidste undersøgelse fik hun som ventet diagnosen brystkræft. Rikke Kristine Nissen skulle have fjernet det ene bryst og i kemoterapi.

“Jeg var i chok. Det var som om mit liv blev ramt af et jordskælv,” siger hun og fortæller, at hun hurtigt derefter traf nogle vigtige beslutninger: “Jeg besluttede blandt andet, at jeg ville overleve. Og dernæst besluttede jeg, at det er ok at være svag, og at det var ok, at jeg ikke kunne klare mig selv. Jeg havde brug for hjælp, så min datter og jeg ikke druknede. Derfor var det egentlig ikke et valg at bede om hjælp, det var en nødvendighed.”

Men dermed ikke sagt, at det var let.

“Det var da skide svært. Jeg havde præcis lige så svært ved at bede om hjælp som alle andre. Men dér hvor jeg var - i force majeure-land - fandtes der ikke andre valg. Jeg havde min lille pige, som skulle bevare sin hverdag. Og det er nok den stærkeste drivkraft, man har som forælder.”

både tætte veninder og professionelle relationer i klanen, som skulle hjælpe hende med hospitalsbesøg, papirarbejde og praktiske gøremål.

“To af mine nærmeste veninder sagde tidligt i forløbet, at de var der for mig, og at jeg ikke kom til at være alene med det her. Det hjalp rigtig meget, at de to første hjælpere kom af sig selv. Derfra var det lettere at bede om hjælp fra andre”, siger Rikke Kristine Nissen og uddyber: “Når man spørger om hjælp, sætter man jo både sig selv og den, man spørger i en svær situation. En god måde er derfor at spørge, om vedkommende vil være med i en gruppe af hjælpere. Forklare, at der allerede er så og så mange i gruppen, og at man har tænkt sig at spørge andre også. Så bliver presset ikke så stort på dén man spørger. Vedkommende skal blot være en del af et hold.” Ét var at bede om hjælp, noget andet var Rikke Kristine Nissens organisatoriske tilgang. Hun har i sit arbejdsliv i mange år haft roller som organisator, bl.a. som direktør i produktionsselskabet Endemol.

“I den slags krisesituationer gør man nok dét, man kender, dét man er god til, og for mig var det at organisere”.

Da Rikke Kristine Nissen havde fundet sine syv hjælpere, inviterede hun dem på en middag, som endte med at blive en slags stiftende generalforsamling. Kvinderne fastlagde nogle principper, som klanen skulle følge. Blandt andet, at Rikke aldrig skulle tage alene på hospitalet, at hun aldrig skulle være alene, når hun havde det skidt, og at der altid var nogen, der kunne tage sig af hendes datter. Én påtog sig rollen som koordinator og sørgede for at lave et vagtskema, som resten af gruppen kunne byde ind på.

“Jeg fløj hjem på min cykel den aften. Jeg var så lettet over, at

“Jeg havde præcis lige så svært ved at bede om hjælp som alle andre. Men dér hvor jeg var - i force majeure-land - fandtes der ikke andre valg.”

SYV STÆRKE KVINDER Rikke Kristine Nissen fik samlet sin cancer-klan, som kom til at bestå af, hvad hun beskriver som syv stærke kvinder. Der var

2 6 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

TÆ T P Å

“...hvis vi begynder at tage os mere af hinanden, familie og venner imellem, bliver vi også mere trygge i livet.”

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 2 7

TÆ T P Å

Rikke havde havde altid følge på hospitalet af mindst ét klan-medlem.

Foto Privat

VÆRD AT HUSKE PÅ: At sygdom og krise kan ramme alle.

At det er ok at være svag og have brug for hjælp.

jeg ikke skulle tænke på logistik og havde fået en tro på, at min og min datters hverdag kunne blive stabil midt i stormen”.

HJÆLP I SKEMA “For mig handlede det ikke kun om venskaber, jeg valgte også ud fra kompetencer og overskud. Hvis man forestiller sig at skulle tørskoet over en flod, så vælger man de største og mest solide sten at træde på. Min egen familie var jo også i chok over situationen, så det skulle være nogen, der ikke var lige så berørte,” siger Rikke Kristine Nissen.

Derfor endte to af klanens medlemmer med at være professionelle relationer: “Den ene havde jeg arbejdet med i tyve år, og jeg kendte hende som super praktiker. Jeg tror desuden, det var godt, at der var forskellige relationer, så det ikke blev en ren vennekomsammen.”

Rikke Kristine Nissens forespørgsler om hjælp blev taget “ubetinget godt imod”.

“Alle ville gerne hjælpe, og jeg ved, de synes, det var befriende, at det var så konkret. Jeg listede op, hvad jeg havde brug for, og så kunne de byde ind, hvor de kunne bidrage”.

Klan-medlemmerne stod for indkøb og andre praktiske ting, og de fulgte med, når hun skulle på hospitalet. De tog sig af papirarbejde i forbindelse med sygdomsforsikringer, og hendes datter blev hentet fra skole og passet, når hun ikke selv kunne.

“De stod også for min flygtning, mens jeg lå på operationsbordet og fik fjernet mit ene bryst. Da jeg blev udskrevet, var de i fuld gang med at indrette mit nye hjem. Jeg er dem evigt taknemmelig.”

At de fleste synes, det “Det betød, at jeg ikke skulle ringe hver er en stor tillidserklæring at anden dag og bede blive spurgt om hjælp og om hjælp. Det havde gerne vil hjælpe. jeg aldrig haft energi til. Det er hårdt at blive ved med at spørge om hjælp. Det er fint, når velmenende venner siger, ‘du skal bare sige til’, men det får man sjældent gjort,” siger Rikke Kristine Nissen, der i dag er erklæret rask. Og hun er ikke i tvivl om at klanen har betydet, at hun er kommet lettere og hurtigere igennem sygdomsforløbet: “Klanen hjalp mig med at holde fast i min hverdag. Man kan se situationen som en firkant, hvor de tog alle hjørnerne og lod mig og min datter være inde i midten. De gav os rum til at kunne fastholde en hverdag.”

“For mig handlede det ikke kun om venskaber, jeg valgte også ud fra kompetencer og overskud.”

2 8 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

UNDTAGELSESTILSTAND Rikke Kristine Nissen beskriver klanen som et vedholdende bolværk, hun kunne læne sig op ad, også efter hun blev erklæret rask. Vagtskemaet ophørte, da behandlingsskemaet stoppede.

Men også i tiden efter fik hun støtte fra klanen.

“Det kom bag på mig, hvor lang tid det tager for kroppen at blive sig selv igen, og hvor svag man føler sig, selv om man er raskmeldt. Og så er der et mentalt efterspil, der skal bearbejdes.

Det kunne klanen mærke. Det var som om, den havde skabt sin egen intuition.”

Rikke Kristine Nissen følte sig aldrig som arbejdsgiver for sine venner og støtter.

TÆ T P Å

“Nej, aldrig nogensinde. Men jeg havde det rigtig svært med at være centrum hele tiden. At være svag og afhængig. Nogle af klan-medlemmerne nedprioriterede andre ting i deres liv i den periode.”

Rikke Kristine Nissen har skrevet om sit forløb i bogen Min cancer klan, hvor også nogle af klan-medlemmerne medvirker, blandt andre veninden Cecilie Frøkjær, som i bogens forord skriver: ”Vi har hinanden. Det er, hvad vi har. Midt i diagnoser, vi får, men ikke forstår rækkevidden af. I de ensomme nætter uden søvn. I erkendelsen af, at vi er små. Der hjælper det at være flere.”

MERE OM

RIKKE KRISTINE NISSEN

DEN GLEMTE DYD ‘Min cancer klan’ skal fungere som inspi50 år ration for andre og være en nøgle til at genoptage en dyd, vi har glemt; at tage Executive Director for meos af hinanden. diekoncernen EndemolShine “Vi har glemt, hvor vigtigt det er at hjælpe hinanden, fordi vi er blevet vant Bor alene med sin datter til at velfærdsstaten står for den slags. på 10 år i København Men hvis vi begynder at tage os mere Ifølge Rikke Kristine Nissen kan alle af hinanden, familie og venner imellem, kriseramte lave en klan, også selv om bliver vi også mere trygge i livet.” siger netværket ikke er så stort som hendes.

Rikke Kristine Nissen.

“Det handler om at tænke de menneOg fællesskabet bliver blot stærkere af sker, der er omkring én, ind i ligningen. også at eksistere i modgang. Det oplever Rikke med sin canDet kan være naboen, der klipper hæk, eller en aftale med en cer-klan: skolekammerats forældre om at tage dit barn med til fodbold.

“I dag er vi blevet venner allesammen. Og sygdomsforløbet har Små faste tjenester kan betyde rigtig meget for den ramte.” givet en dimension til vores venskab, som vi ellers ikke ville have haft. Det har givet en vished om, at vi alle kan vælte her i livet.”

SÅDAN KOMMER DU I GANG MED DIN KLAN: Lav en liste over folk, du gerne vil have med i klanen.

Vælg personer, du ved, har et vist overskud.

Sørg for, at der er skuldre nok, så du ikke løber tør for hjælpere.

Vær ærlig og åben omkring dine behov, ellers kan folk ikke hjælpe tilstrækkeligt.

Start med at spørge dem, der er nærmest og gå udefter.

Det kan være grænseoverskridende at spørge ansigt til ansigt, så ring eller skriv en mail. Så har modtageren bedre mulighed for at overveje forespørgslen.

OBS!

Klanen kan også oprettes af andre end den syge. Man kan som pårørende samle et netværk omkring den sygdoms-/kriseramte.

OM BOGEN

”Min cancer klan - et bryst, to år og syv uundværlige venner” giver et ærligt, inspirerende indblik i og konkrete råd til, hvordan man med fælles hjælp kan holde fast i livet og hverdagen, når man bliver ramt af en livstruende sygdom eller livskrise.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 2 9

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Sclerose Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

De brost gamle k byder je hyggeli charme Ringkø byen p |

Jylland

k købstad

Gammel dagns

Hotel Ringkøbin r 2 overnatninge fet 2 x morgenbuf nu/buffet 2 x 2-retters me mehal* Adgang til svøm og bowling* ss Adgang til fitne Ankomst:

SP

6

M

14

g indtil 19.12.

Søndag - torsda

- et godt rejsetil Så billigt, at du ikke har råd til at Her kan I slappe helt af i smukke og rolige omgivelser I har ikke langt til Østrigs største naturfænomener |

Bo på e wellne floden gamle

by Szen roman

Salzburgerland

Nyd en bjergrig og hyggelig ferie Hotel Evianquelle

En helbredende og naturskøn ferie lige ved naturlig kilde møder jer syd for Bad Gastein. I det romantiske bjergrige område fyldt med vandfald og søer ligger det atmosfærefyldte Hotel Evianquelle

2 overnatninger m. morgenbuffet 2 x aftensmad 1 velkomstdrink Gratis transfer til skilifter Gratis parkering og internet Ankomst: Indtil 01.11.14

208x140_kulør+lime_template.idml 1

SUPER PRIS

649,Miljøtillæg 2 Eur / døgn

|

Budapest

30 min. fra Budapest Bükkös Hotel & Spa 3 overnatninger 3 x morgenbuffet 3 x 3-retters menu/buffet 1 x velkomstdrink 1 x ansigts massage

GO

1.0

Ankomst: Indtil 29.10.14 | Sæsontillæg fra kr. 44 / døgn

JOB & SUNDHED

NY FORSKNING: MANGE AKTIVE PAUSER HOLDER

VÆGTEN NEDE Hyppige pauser i siddende arbejde har en positiv indvirkning på vægt, fedtprocent og taljemål. At stå op i stedet for at sidde ned har samme effekt, viser ny forskning.

TEKST HANNA SIGGA MADSLUND, MAGASINET ARBEJDSMILJØ FOTO DESIGNED BY PRESSFOTO - FREEPIK.COM

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

31

JOB & SUNDHED

Overvægt og fedme er ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO et voksende problem i Europa. En af årsagerne er, at mange europæere tilbringer mere end 70 procent af deres vågne tid med at sidde ned, skriver Magasinet Arbejdsmiljø.

I to nye studier har forskere fra bl.a. Det National Forskningscenter for Arbejdsmiljø set på sammenhængen mellem overvægt og stillesiddende arbejde blandt medarbejdere i forskellige brancher. Ved hjælp af små apparater placeret på kroppen målte forskerne, hvor lange perioder medarbejderne henholdsvis sad stille og var fysisk aktive.

I det ene studie deltog 205 medarbejdere og i det andet 692 medarbejdere fra transport-, produktions- og rengøringssektoren.

I det andet studie, som forskerne nu har fremlagt, viser resultaterne, at effekten på kropsvægten desuden afhænger af, hvad man gør i stedet for at sidde.

KORTVARIG AKTIVITET VIRKER OGSÅ Studiet viser, at hvis man i stedet for at sidde ned i lange sammenhængende perioder enten: a) sidder ned med hyppige afbrydelser, b) står op det meste af tiden, eller c) har høj fysisk aktivitet, som fx går på trapper, løber eller cykler, så er der en positiv gevinst.

“Resultaterne i det andet studie tyder på, at der er en positiv gevinst på både kropsvægt, fedtprocent og taljemål ved blot at skifte en 30 minutter lang siddetid ud med en siddetid med hyppige afbrydelser, hvor man står op eller er fysisk aktiv. Effekten afhængerer med andre ord af, hvad man skifter den tid ud med, hvor man ikke sidder ned. Og det behøver ikke at være meget høj fysisk aktivitet for at have betydning,” siger Andreas Holtermann.

Et tidligere forskningsprojekt har vist, at en målrettet indsats kan reducere kontoransattes daglige siddetid med mere end en time.

Opfordringer til både gående og stående møder, flittigere brug af kontorets hæve-sænkeborde og opmuntrende påmindelser på sms og e-mail havde god effekt.

“…der er en positiv gevinst på både kropsvægt, fedtprocent og taljemål ved blot at skifte en 30 minutter lang siddetid ud med en siddetid med hyppige afbrydelser…”

MÅDEN DU SIDDER PÅ, HAR BETYDNING FOR VÆGTEN Det ene studie viste, at hvis man på arbejdet og i fritiden kun sidder uforstyrret i kortere perioder, så er man slankere, har et smallere taljemål og en lavere fedtprocent. Hvis man omvendt sidder ned i længere sammenhængende perioder i løbet af dagen, dvs. i en halv time eller mere af gangen, vil det kunne aflæses i form af såvel højere vægt som større taljemål.

“Resultaterne af det ene studie tyder på, at ikke kun den totale tidsperiode, man sidder, men også hvor mange pauser og afbrydelser, man har i sin siddetid får betydning i forhold til fedme,” siger en af forskerne bag studiet, professor Andreas Holtermann fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø til Magasinet Arbejdsmiljø.

3 2 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

JOB & SUNDHED

DU KAN SIDDE DIG IHJEL: Hjerteforeningen har udsendt fire forslag til sunde arbejdsvaner: Rejs dig op. Stå op, når du taler i telefon på job eller i hjemmet og under kortere møder eller samtaler med en kollega.

Gå rundt. Gå over til dine kolleger eller din nabo med beskeden. Tag trappen og gå en tur, mens du taler med din kollega eller ven. I stedet for at sende en mail eller sms.

Lav øvelser. Gør det til en vane at få rørt kroppen lidt ekstra to gange i løbet af arbejdsdagen. Rejs dig fra din arbejdsplads og sving med armene, ryst benene, stræk ryggen.

Det er masser af inspiration til øvelser på nettet, og det kan være, at du får kollegerne med på idéen!

Ud af huset. Læg møder ’ude i byen’, dvs. hos den part, du har møde med. Og tag gerne turen på cykel eller til fods, hvis det er muligt.

Studierne fra Sverige, Brasilien og Danmark viser nemlig også, at mange timer i samme stilling på kontorstolen eller bag rattet har indflydelse på din hjerterytme om natten. Det kan øge din risiko for hjerte-kar-sygdom og tidlig død.

VIDSTE DU: Mænd sidder mere end kvinder og alle sidder mest i hverdagene. Faktisk er der mere end en times forskel på, hvor meget de to køn sidder ned i løbet af en dag. Det viser en ny undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed. I hverdagen sidder mænd i gennemsnit ned 10 timer og 36 minutter, mens kvinder gør det 9 timer og 30 minutter. I weekenden er tallet 9 timer og 48 minutter for mænd og 8 timer og 24 minutter for kvinder dagligt.

Kilde: Hjerteforeningen

PAUSER SKAL AFTALES MED ARBEJDSGIVER

Er din arbejdsdag mere end seks timer lang, har du ifølge loven ret til en enkelt pause undervejs. Pausen skal være “af et sådant omfang, at pausens formål tilgodeses” fx skal der være tid til at spise frokost i en frokostpause.

En del overenskomster sikrer medarbejdere ret til konkrete pauser. Typisk en frokostpause og to kaffepauser, formiddag og eftermiddag.

Pauser skal altså aftales med arbejdsgiveren, og der står ikke noget i loven om, hvor mange og lange pauser, du har krav på.

Studiet bygger på data fra 126 medarbejdere fra virksomheder inden for rengøring, industri og transport med en gennemsnitsalder på 45,9 år. Over fire dage er medarbejdernes siddetid på arbejde og i fritiden blevet målt ved hjælp af små måleapparater direkte på kroppen, mens deres variation i hjerterytmen er blevet målt om natten med et elektrokardiogram.

Kilde: Hjerteforeningen.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Magasinet Arbejdsmiljø, et månedsblad, som primært henvender sig til arbejdsmiljø-ansvarlige i offentlige og private virksomheder.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 3 3

BAG O M M E D I C I N

P-PILLER ER EN LANGSIGTET BESLUTNING Den beskytter ikke imod kønssygdomme, men er effektiv imod graviditet. Og de gamle mærker lader til at være bedre for sundheden end de nye. Her får du de vigtigste fakta om den lille pille med det store ry.

TEKST TOVE HOLM-LARSEN FOTO DESIGNED BY CREATIVEART - FREEPIK.COM

P-piller efterligner kroppens naturlige kønshormoner og undertrykker på den måde kroppens egen produktion. Det betyder, at din krop har færre, ikke flere hormoner, end den ellers ville have i modsætning til hormonbehandling i overgangsalderen, hvor der bliver tilført ekstra hormon.

LILLE MEN MARKANT FORHØJET RISIKO P-pillen blev opfundet i 1960’erne, og vi har derfor rigtig megen viden om, hvordan den virker. Den gode nyhed er, at p-piller på langt sigt beskytter mod bl.a. æggestok- og tarmkræft. Faktisk lever kvinder, der har taget p-piller, en anelse længere end kvinder, der aldrig har.

Der er størst sundhedsrisiko ved p-piller det første halve år, man tager dem. Her er risikoen for blodpropper øget 3,5 gange. Det lyder voldsomt, men der er tale om meget små tal. Til sammenligning forøger en graviditet faktisk blodprop-risikoen endnu mere: 4-6 gange.

Nu er blodpropper ret sjældne blandt kvinder i den fødedygtige alder, så måske giver det mere mening at sige, at hvis 10.000 kvinder begynder at spise p-piller samme dag, vil seks af dem statistisk set indenfor seks måneder få en blodprop pga. p-pillerne. Herefter falder risikoen til et meget lavt niveau. Men de første seks måneder er risikoen altså forhøjet for alle. Også for helt unge kvinder/piger.

NY FORHØJET RISIKO EFTER P-PILLEPAUSE Med mindre du ønsker at blive gravid eller går i livslangt cølibat, er det sjældent en god idé at holde p-pille-pause. For hver gang, du begynder forfra, er risikoen for blodpropper forhøjet i et halvt år.

Sundhedsmæssigt er p-piller langt bedre end abort.

Men der er også forskel på p-piller. Risikoen for blodpropper er fx højere blandt kvinder, der tager de senest udviklede 3. og 4. generations p-piller. Man har forsøgt at forbedre disse p-piller ved at bruge andre typer af hormonet gestagen end hidtil. Især hvad angår 3. generations p-piller, har det imidlertid ført til en øget risiko for blodpropper.

Hvis du tager 2. generations p-piller såsom Anastrella, Cilest og Malonetta uden særlige gener, er det derfor en rigtig god ide at holde fast ved dem.

3 4 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

P-PILLER OG DEPRESSION Der er netop offentliggjort et nyt stort dansk studie om sammenhængen mellem brugen af p-piller og depression. Studiet viser, at p-piller forøger risiko for depression med 80 pct for teenagepiger og 20 pct for kvinder fra 25-34 år. Det betyder ikke, at der er 80 pct risiko for at få en depression, hvis man bruger p-piller, men at den relative risiko er forøget en del, især hos unge piger.

Den eneste form for prævention, som er uden bivirkninger er kondom. Men hvis du ikke synes, at kondom er en mulighed, så er der fire ting, du skal overveje: TYPE: P-piller giver mindre risiko for depression end andre typer hormonel prævention, så du skal ikke skifte til mini-piller eller hormonspiral, hvis du er teenager.

GENERATION: 2. generations p-piller giver markant lavere risiko for blodpropper end 3. eller 4. generation.

PAUSER: Hvis du er begyndt at spise p-piller og er godt tilfreds, så forbliv stabilt på den prævention. Pauser forøger risikoen for blodpropper.

TID: Vær ekstra forsigtig de første 6 måneder med p-piller.

Risikoen for blodpropper og depression er øget, så gå til lægen, hvis dit humør ændrer sig eller du oplever en skarp, pludseligt opstået smerte.

ALDER: For teenagere er risikoen for blodprop meget lille, men risikoen for depression noget større. Derfor anbefales kondom, kobberspiral, eller 2. generations p-piller. Vær opmærksom på humørudsving. Blandt kvinder over 30 er risikoen for blodprop lidt højere, mens risikoen for depression er lidt lavere. Derfor anbefales hormonspiral eller kobberspiral.

OM EKSPERTEN Biolog og ph.d. i sundhedsøkonomisk evidens Tove Holm-Larsen er fast klummeskribent i Magasinet Sundhed og desuden professionel rådgiver indenfor medicinsk evidens og sundhedsøkonomisk evaluering af ny medicin.

A DV E RTO R I A L

Find det på apoteket Krop i balance Få ny energi til hverdagen med gavnlige vitaminer og god hygiejne. Her er fire produkter til et sundt legeme.

HÅRD TRÆNING KRÆVER MERE JERN FEMIDUR

Velvære og selvtillid hænger for mange kvinder sammen med et underliv i balance. Femidur er vaginale mælkesyrebakterier i vegetabilske kapsler til at sluge. Det er nemt og bekvemt og derved undgår man brug af trusseindlæg og bind når vaginalfloraen skal genoprettes. Femidur kapslerne er fremstillet af gelatine fra planter og kan anvendes af vegetarer. Kan købes på apoteket. Vejl. udsalgspris for 30 stk. er 205,- kr. og for 10 stk. 98,- kr.

Er du en af de mange danskere, som har sat regelmæssig træning på skemaet?

Hård træning øger både din muskelmasse og din blodvolumen, og begge dele øger behov for gode jernreserver. Mange, især mænd, får normalt tilstrækkeligt med jern fra kosten, men hård træning kan ændre kroppens jernbalance. Et dagligt tilskud af et godt optageligt jernprodukt som fx aminoJern, vil give din træning et ekstra pift og forbedre din præstation.

100 tabletter aminoJern til 100 dages forbrug: vejl. pris: 169 kr.

VÆK I MORGEN GIVER HURTIG LINDRING I HALS OG SVÆLG.

Generationer af danskere har siden 1982 haft glæde af halstabletten Væk I Morgen med råmælk (colostrum) fra køer som netop har kælvet og lysozym fra æggehvide. Colostrum indeholder bl.a. en stor mængde antistoffer. Lysozym er et enzym der kan ødelægge bakterier.

Væk I Morgen er kosttilskud og indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen kan gives til børn over 1 år. Citron varianten er specielt god til børn.

Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.

Vejledende udsalgspris Kr. 25,00

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 3 5

KO S T

SUPERKÅL

PÅ VEJ TIL DANSKE GRØNTAFDELINGER Engelske forskere har krydset almindelig broccoli med vilde sorter og skabt en ny sort, Beneforté, som indeholder to-tre gange mere af et stof, der menes af være kræftforebyggende.

TEKST ANN-BRITT GARLOV ILLUSTRATIONER DESIGNED BY FREEPIK

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO kan 30 procent af alle kræftsygdomme forebygges ved ændringer i kost og livsstil.

I Danmark arbejder forskere på højtryk med at renfremstille det kræftforebyggende stof, glucoraphanin, som findes i særligt store mængder i broccoli.

KRYDSNING MED VILD BROCCOLI Gennem 30 år har britiske forskere ved Institute of Food Research, IFR, i England arbejdet med at udvikle såkaldt “superbroccoli”.

De lagde ud med at krydse almindelig broccoli og vildtvoksende broccoli fra Syditalien og Sicilien. Efter mange års forædling fulgte tre års dyrkningsforsøg på 50 forskellige lokaliteter i Europa og Nordamerika. Forsøgene viste, at superbroccoliens to-tre gange højere indhold af glucoraphanin var stabilt uafhængigt af dyrkningslokalitet.

Den nye broccoli-sort hedder Beneforté og vil fra næste år kunne købes i Danmark.

SKARP SMAG AF SUNDHED Helt ny forskning viser, at broccoli med højt indhold af glucoraphanin reducerer blodets indhold af LDL kolesterol med op til 7.1 procent, mens almindelig broccoli reducerer LDL kolesterol med 1.8 -2.5 procent.

Forklaringen på det større indhold af glucoraphanin er ifølge IFR, at den vildtvoksende broccoli har bidraget med evnen til at kunne optage større mængder svovl fra jorden og viderebringe det i planten til dannelse af glucoraphanin, i hvilken svovl indgår som en essentiel komponent.

Superbroccoli ligner almindelig broccoli, og den er ved salg i England og Sverige kendetegnet ved, at der på indpakningen findes info omkring indhold af glucoraphanin.

36 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

Det højaktive stof glucoraphanin er et glucosinolat, som bruges i de korsblomstrede planters eget immunforsvar mod mikroorganismer og sygdomme. Mennesker kan ofte smage glucosinolater som er den skarpe eller bitre smag i f.eks. kål, sennep og karse.

TILBEREDES SKÅNSOMT Forskerne anbefaler at dampe kål så lidt som muligt, højst seks minutter, og helst spise dem rå for at bevare de sunde indholdsstoffer glucosinolater, anthocyanin og C-vitamin.

Ifølge forsker Vibe Bach fra Institut for Fødevarer, Århus Universitet, viser videnskabelige studier, at indtagelse af kost med en stor mængde C-vitamin mindsker risikoen for udviklingen af hjertekarsygdomme og visse kræftformer. Broccoli kan indeholde op til dobbelt så meget C-vitamin som citroner og appelsiner og grønkål tre gange så meget.

FRUGT OG GRØNT ER GENERELT SUNDT At frugt og grønt i det hele taget beskytter imod kræft, viser bl.a. det hidtil største koststudie af brystkræftpatienter i England med deltagelse af 3000 patienter fordelt på 56 hospitaler. Allerede tre år inde i studiet er det tydeligt, at tilbagefald blandt brystkræftpatienterne reduceres og overlevelsesraten øges, når patienterne går over til en sund livsstil.

Det har fået Prof. Mohamad Keshtgar til i samarbejde med biokemiker Dr. Miriam Dwek og diætist Dr. Claire Robertson fra University of Westminsters Project Against Breast Cancer Unit at udarbejde en række kostråd, som vil øge sundheden og i mange tilfælde være livreddende.

Kostrådene inkluderer bla. kål, bønner, rødbeder, spinat og soya. Mindst 400 gram frugt og grønt om dagen, som de britiske sundhedsmyndigheder anbefaler. I Danmark anbefaler myndighederne 600 gram om dagen.

KO S T

Foto Designed by Evening_tao - Freepik.com

Ifølge Asmus Gamdrup Jensen, historiker og medforfatter til bogen ”Kål”, var 1100-tallets forfatter, Henrik Harpestreng, en af kilderne til udbredelse af viden om grøntsagers og andre planters sygdomsforebyggende og helbredende egenskaber i Middelalderen.

Grønkål, som var den mest spiste kålsort frem til slutningen af 1800-tallet, var især genstand for sundhedsanbefalinger og ritualer. Således hed det sig, at man på skærtorsdag skulle spise mange forskellige slags kål, hvorefter man var beskyttet mod sygdom resten af året.

I middelalderen spiste man grønkål kogt, fra 1500-tallet også kogt hvidkål og i løbet af 1800-tallet kom rødkålen for alvor ind i det danske køkken Også den blev mest spist kogt.

Dog nævnes det i landbrugstidender i 1800-tallet, at ganske få danskere spiste rødkål rå i salater, hvilket var mere udbredt i udlandet.

Asmus nævner desuden en beskrivelse helt tilbage fra Romerriget, som lover beskyttelse mod fuldskab ved indtagelse af rå grønkål.

Det er kun omkring 30 år siden, at det blev mere udbredt herhjemme at spise kål i rå tilstand

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 3 7

KO S T

OM EKSPERTEN

Professor Barbara Ann Halkier, leder af Grundforskningscenteret DynaMo, Center for dynamiske molekylære interaktioner på Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet har speciale i bioaktive naturstoffer og forsker internationalt i plantebiologi og har udgivet over 100 videnskabelige artikler.

Barbara Ann Halkier arbejder blandt andet med produktion af det kræftforebyggende stof, glucoraphanin, som flere videnskabelige undersøgelser har vist nedsætter risikoen for at udvikle kræft i lunge, tarm, bryst og prostata.

Foto: Københavns Universitet

Ifølge professor Keshtgar skyldes den kræftbeskyttende virkning følgende: 1. Grøntsager og frugt er rige på antioxidanter som forebygger kræftfremkaldende celleoxidationer, dvs. skader på celler. De er også rige på fibre, som nedsætter risikoen for udvikling af brystkræft.

3. Bønner og linser indeholder en stor mængde fiber og protein, som kan reparere skader forårsaget af kræftceller.

2. Korsblomstrede grønsager som broccoli, rosenkål, blomkål og grønkål indeholder særlige stoffer (glucosinolater og glucoraphanin), som har vist sig at kunne hindre dannelsen af kræftceller og stoppe spredningen af kræft.

5. Phytoøstrogener er planteøstrogener, som ligner de østrogener, der findes i kroppen. Når planter med phytoøstrogener indtages, nedsættes kroppens egen produktion af østrogener, hvilket kan hindre vækst af kræftceller.

4. Mørke bladgrøntsager som spinat, kål og rødbeder er fulde af B-vitaminer, som styrker kroppens DNA og dermed reducerer risikoen for udvikling af kræft.

Superbroccoli indeholder tredobbelt dosis af det kræftforebyggende, kræfthelbredende og kolesterolsænkende stof, glucoraphanin, som danske forskere i øjeblikket arbejder på højtryk med at renfremstille til brug i kræftbehandling. Beneforté Broccoli findes allerede i England og Sverige, hvor den forhandles af Coop. Fra næste år vil den kunne købes i Danmark.

Glucoraphanin får kroppen til at kickstarte sit antioxidantforsvarssystem. Det har fået forskere som Professor i havevidenskab, Marie Olsson ved Sveriges Landbrugsuniversitet, SLU, til at sammenligne superbroccoli med en tur i fitnesscenter. Fordi det samme sker, når man træner, forklarer hun.

3 8 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

ET SUNDT SAMARBEJDE Dyrlæge Ann-Britt Garlov har gennem 27 år formidlet forskningsnyt om naturvidenskab og en årrække fungeret som sundhedsskribent for bl.a.

Morgenavisen Jyllands-Posten.

Hun arbejder til daglig for Fødevarestyrelsen, Veterinærkontrollen.

MÅNEDENS GRØNNE

CHAMPIGNON Champignon er i sæson året rundt og har det hele. De smager skønt, mætter meget og er yderst kaloriefattige.

Lækrest og sundest bliver de i et miljø, mennesker ville betegne som dårligt indeklima: Varmt, mørkt og fugtigt..

TEKST PERNILLE BECH, SÆSON FOTO HENRIK FREEK

DYRKNING

LANG SÆSON

Da champignon dyrkes indendørs, kan de høstes året rundt. Brug dem rå i salater eller som snacks. Rist dem på panden med hvidløg og masser af hakket persille eller lad dem give smag og fylde til en sammenkogt ret.

Opskrifter finder du på sæson.dk.

Herhjemme dyrkes champignon inden døre i mørklagte, opvarmede bygninger med høj fugtighed.

Svampene vokser på naturlig kompost, som blandt andet består af hestegødning, halm og rugkerner.

Det tager 20 dage, før champignonerne forsigtigt håndplukkes med rod, fordi det giver en friskere svamp, der ikke bliver blød.

SLANKEMAD

Med champignon får du vitaminer, mineraler, proteiner og fibre men minimalt med kulhydrater og fedt. Ingen kolesterol.

KLARGØRING

Champignon skal blot skylles hurtigt i koldt vand, mens du renser dem. De må endelig ikke ligge i blød, da det kan udvande svampenes aroma og konsistens.

ERSTATTER KØD

Erstatter du en del af kødet i varme retter med champignon, får du mindre fedt og protein.

Oplagt, hvis du gerne vil spise mindre kød.

REDUCERER SALTFORBRUGET

Tilberedte champignon smager meget af umami.

Det giver smagsfylde, så du ikke behøver bruge ret meget salt.

OPBEVARING

Champignon opbevares bedst i ét lag i køleskab i originalemballagen. Her kan de holde sig ca en uge.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt.

Læs mere på www.sæson.dk.

SS UU NN DD HH EE DD + +NN RR . .1010/ /2 2 00 1616 3 3 99

BOCCA

www.fmkb.dk

STØT FAMILIER, DER DRØMMER OM HELT ALMINDELIGE PROBLEMER Støt os på MobilePay 60 800 400 eller Swipp med koden 5050. Mange tak.

TEMA D I N E L U N G E R

AT TRÆKKE VEJRET STYRKER DIN SUNDHED

20.000 GANGE HVER DAG

Stressniveau, søvn, smerter, psykisk velbefindende, blodomløb, stofskifte…. Både din krop og dit sind er dybt afhængige af, hvordan du ilter alle kroppens celler.

Og med hvad.

I DETTE TEMA FINDER DU: Guide til et bedre indeklima. Undersøgelser har vist, at luften indendørs er langt mere forurenet end luften udendørs.Så her får du en række gode råd til bedre indeklima. Lige til at hænge op på køleskabet…

Dine fantastiske lunger. Sådan fungerer de.

To gode øvelser, der giver en sundere vejrtrækning.

LUNGEDAGEN 16. NOVEMBER Over en halv mio danskere har en lungesygdom, men mange af dem ved det ikke selv. På Lungedagen 16. november kan du flere steder i landet gå lige ind og få tjekket, hvordan dine lunger har det.

Du funder et arrangement i nærheden af dig på www.lunge.dk/lungedag

TYPISKE TEGN PÅ EN LUNGESYGDOM ER LÆNGEREVARENDE - Hoste - Åndenød - Pibende/hvæsende vejrtrækning

ET SUNDT SAMARBEJDE Dette tema er produceret i samarbejde med lungeforeningen, der arbejder for mere viden, bedre behandling og bedre forebyggelse af lungesygdomme.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

41

TEMA D I N E L U N G E R

DIN EGEN LUFTFORURENING ER VÆRST Selv hvis du bor og arbejder i en trafiktæt storby, er det sundest at trække vejret udendørs. Børneværelser er to gange mere forurenede end trafikerede veje, viser målinger

Mor havde ret. Også når hun var træls og råbte op om, at det er madlavning være spredt til børneværelset, hvis døren ikke er lukket usundt at sidde inde og lumre dagen lang.

Og børn er endda ekstra sårbare overfor forurening, påpeger Anne Selv hvis du bor i en trafikeret Brandt, Lungeforeningens direktør: storby eller hvis din nabo fyrer i ”Børns luftveje og lunger er ikke brændeovn, er det vigtigt at lufte færdigudviklede. Derfor er deres KILDER TIL FORURENING AF INDEKLIMAET: ud og godt for dig at komme ud forsvarssystem mod skadelige under åben himmel. partiker anderledes end hos Mados. Partikler fra alt, hvad du bager og steger, bliver hænFor vel er der partikler og voksne. Partikler kan skade deres gende i hele huset i flere dage. sundhedsskadelige stoffer fra lungers udvikling og gøre dem Stearinlys. Nanopartiklerne fra levende lys er så ultrafine, at motorer, byggematerialer, syge i barnealderen men også de kan trænge ind i kroppens celler og skade både hjerte og afbrænding og meget andet på sigt som voksne,” siger hun. lunger. derude.

Men indendørs kæmper mere STEARINLYS; MADLAVNING OG Høj luftfugtighed. Et spejl, der dugger, er tegn på en luftfugtighed på 100 pct. En luftfugtighed på over 40-45 pct kan end 900 forskellige kemikalier, VANDDAMP både give allergi, hovedpine og skimmelvamp. partikler og mikroorganismer om 58 pct af de luftforurenende alt for få kubikmeter. Og kun tre partikler indendørs stammer fra Op til 900 forskellige partikler, kemiske stoffer og mikroorpct af dem kommer udefra. stearinlys. 30 pct fra madlavganismer, der frigives fra byggematerialer, indbo, rengøring og ning. elektriske apparater.

BØRNEVÆRELSER SLÅR En del plastiklegetøj afgiver Brændselsfyr, pejse og brændeovne skønnes at være skyld MYLDRETIDSTRAFIK kemiske dampe og luftfugtigi ca 70 pct af de sundhedsskadelige partikler, der udledes Børneværelset er endda et af heden er ofte høj i rum, hvor herhjemme. Indenfor såvel som udenfor. de mest forurenede rum. Her mennesker sover og opholder har forskere målt op til otte-ti sig. Det giver bl.a. grobund for gange så mange forurenende svampe. partikler i luften som på KøDu kan selv gøre en meget benhavns mest forurenede veje i myldretiden. for at forbedre indeklimaet. Lufte hyppigt ud, tørre fugt af, støvsuge Det fremgår af et pilotprojekt, Økologisk Råd sammen med blandt og støve af. andre Københavns Universitet, Statens Byggeforskningsinstitut og Her til højre finder du ti gode råd til en sundere bolig. Særligt Realdania har stået for. aktuelle her i den kolde tid. For de fleste danskere tilbringer 80-90 På bare 10-30 sekunder kan forbrændingspartikler fra stearinlys og pct af døgnets 24 timer indendørs.

En eftermiddag hos testfamilie 63 Grafen viser, hvor meget luftforureningen i børneværelset stiger, når der tændes stearinlys eller poppes popcorn andre steder i huset. Vel at mærke, når døren til børneværelset står åben imens. Grafen viser også, hvor effektiv et kvarters udluftning virker på luftkvaliteten.

Illu: Det Økologiske Råd

4 2 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

KILDER: Lungeforeningen, Bolius, videnskab.dk, Jyllands-Posten, Miljøstyrelsen, Astma-Allergi Danmark

TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO DET ØKOLOGISKE RÅD

TEMA D I N E L U N G E R

Kilder: Lungeforeningen, Miljøstyrelsen, Bolius, Forbrugerrådet

HOLD LUFTFUGTIGHEDEN NEDE. Ujævn varme, fx fra en brændeovn øger luftfugtigheden i de kolde rum. 20-22 grader i alle rum hjælper med til at holde luftfugtigheden under de anbefalede 40-45 pct. om vinteren. Læg låg på gryderne, når du laver mad, tjek aftræk og ventilatorer og undgå at tørre tøj indendørs.

TÆND EMHÆTTEN, mens du laver mad. Partikler fra madlavning bliver hængende i hele huset i flere dage, så luk dørene til husets andre opholdsrum, mens der kokkereres. Emhættens filter skiftes og renses jævnligt. De fleste emhættefiltre tåler opvaskemaskine.

SLUK ELEKTRONIK, der ikke bruges. Varme printere, computere, tv- og musikanlæg frigiver usunde kemikalier til indeluften. Af hensyn til indeklimaet anbefaler Miljøstyrelsen elektronik, der er mærket med miljømærkerne Svanen eller Blomsten, BRUG FÆRRE SPRAYPRODUKTER. Og aldrig indenfor. Nogle af de højeste og mest sundhedsskadelige koncentrationer af kemikalier i indeklimaet skyldes sprayprodukter med rengøringsmidler, imprægnering, skønhedspleje og parfume.

LUFT UD. Flere gange om dagen ved at åbne døre og vinduer på vid gab og skabe gennemtræk. Mindst fem minutter ad gangen.

Helst ti. Vinduer, der står på klem, kan ikke gøre det. Vådrum og rum med vaskemaskine/tørretumbler skal udluftes særlig omhyggeligt.

TI RÅD TIL BEDRE INDEKLIMA: FOTO DESIGNED BY JCAMP - FREEPIK.COM

GØR RENT. Forurenende partikler gemmer sig i husstøv, så afstøvning og støvsugning en gang om ugen er godt for indeklimaet.

HYG MED ALTERNATIVER. Sojalys, olielamper, lyskæder mv udskiller færre skadelige partikler end traditionelle stearinlys. Et lys, der soder, skal slukkes med det samme.

Vidste du:

I nogle etagebyggerier kan du få fjernaflæst fugtmålere i boligen og besked, når luftfugtigheden bliver for høj.

FORBRUGERRÅDET advarer om, at helt eller delvist lukkede stager kan gøre stearinlys mere forurenende, fordi stagen kan afgive skadelig kemi, når den bliver varmet op. Desuden anbefaler rådet at bruge lyseslukker i stedet for at puste ud, klippe kanterne af bloklys, så flammen får ilt og kan brænde rent og nøjes med at tænde et enkelt fyrfadslys ad gangen. Lys med glimmer, gele og duft bør du helt holde dig fra.

Læs mere på taenk.dk.

GÅ UDENFOR. Den friske luft er udenfor. Selv i storbyen er luften sundere udendørs end indendørs.

BRUG NÆSEN når du køber ind. Elektronik, tøj og legetøj, der lugter af kemi, skal du ikke tage med hjem. Nye produkter og møbler kræver lige en ekstra udluftning. Det er ikke al kemi, der kan lugtes.

DROP TOBAK. Rygere lever 7-9 år kortere end ikke-rygere, og de skadelige partikler fra røgen sætter sig i bygningsdele og inventar.

OG HVIS DU HAR BRÆNDEOVN: Gå efter svanemærkede brændeovne og vær opmærksom på, at, der især i nyere boliger er risiko for, at ventilationssystemet trækker røgen fra skorstenen ind i boligen. På youtube finder du masser af små film om korrekt optænding i brændeovn . Ilden skal arbejde sig oppefra og ned.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 4 3

TEMA D I N E L U N G E R

ET IMPONERENDE PUMPEVÆRK Dine lunger hører til kroppens vigtigste organer. De forsyner dig med ilt og udskiller dine affaldsstoffer. Faktisk redder de dit liv 20.000 gange hver dag.

EN HALV TENNISBANE BAG DIT BRYST

Dine lunger indeholder mellem 3-400 millioner små lungeblærer. Blev de foldet ud, ville de fylde ca. en halv tennisbane (ca. 90 kvadratmeter).

Alle lungeblærer er i kontakt med et meget lille blodkar, “kapillær”, som sikrer udvekslingen af ilt og kultveilte.

SEKS LITER I MINUTTET

Normalt trækker du omkring ½ liter luft ved hver indånding, og det gør du sådan ca. 12 gange i minuttet. Uden at tænke over det. På en enkelt dag, trækker du vejret ca. 20.000 gange. Og heldigvis for det. Alle andre funktioner i kroppen er afhængige af, at du trækker vejret.

DER SKAL LUFT TIL ARBEJDET

Utrænede unge mænd, der anstrenger sig fysisk, trækker op til 130-140 liter luft ned i lungerne hvert minut. En meget veltrænet mand kan trække over 200 liter luft ned i lungerne pr minut.

For hver 20 liter luft, der bliver trukket ned i lungerne, optager kroppen ca en liter ilt. Under hårdt arbejde, fx løb, skal der flere vejtrækninger til at optage den nødvendige mængde ilt.

BLODET SKAL ILTES

Mennesker har to lunger, der er beskyttet af ribbenene. Den højre lunge er delt i tre dele, som kaldes lapper, mens venstre kun har to, fordi hjertet optager en del af pladsen i venstre side.

Lungernes vigtigste opgave er at sørge for, at der kommer tilstrækkeligt med ilt ud i blodet at fjerne affaldsstoffet kuldioxid (CO2) igen, sådan at cellerne i hele kroppen kan få tilstrækkeligt med ilt til at fungere. Hjertet pumper mørkerødt, iltfattigt blod fra kroppen via højre hjertehalvdel til lungerne for at blive iltet og lyserødt, iltet blod fra lungerne via venstre hjertehalvdel ud i kroppen.

44 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

TEMA D I N E L U N G E R MANGE SLAGS LUNGEBETÆNDELSE

Ifølge patienthåndbogen på sundhed.dk får en ud af hundrede hvert år diagnosen lungebetændelse. Især små børn og ældre mennesker er udsatte. Der findes mange forskellige former for lungebetændelse, der alle giver feber. Mycoplasma-lungebetændelse, som lidt misvisende kaldes “kold lungebetændelse” har et meget langvarigt, men også forholdsvis mildt forløb med tør hoste, hovedpine, let feber og ondt i halsen. Den rammer især børn og unge voksne mellem fem og 40 år.

RYGNING DRÆBER

*Tobak var årsag til 14.000 ekstra dødsfald og 140.000 ekstra indlæggelser alene i 2013. *I Danmark begynder 40 unge under 18 at ryge hver dag. *Seks ud af ti rygere vil gerne stoppe.

Si-folkesundhed.dk

FRUGT OG GRØNT ER OGSÅ GODT FOR

LUNGERNE

FUN FACT:

Pneumonoultramicroscopicsilicovolcanoconiosis er en lungesygdom, og det længste ord, der findes i Oxford English Dictionary

NYFØDTE MIRAKLER

De første ni måneder af dit liv, var dine lunger fyldt med fostervand. Og det er faktisk et mirakel, at nyfødte børn helt af sig selv begynder at trække vejret straks efter fødslen. Dyreforsøg tyder på, at det er temperaturforskellen mellem den varme livmoder og det kølige sus udenfor, der udløser vejtrækningsrefleksen, som herefter holder barnet i live.

Kilder: Lunge.dk. sundhed.dk. iform.dk, netdoktor.dk, graviditet.dk, Si-folkesundhed.dk

Hvis du spiser 600 gram frugt og grønt hver dag, halverer du din risiko for at få lungekræft. Det viser et stort amerikansk studie med 6.000 forsøgsdeltagere. De amerikanske forskere forklarer effekten med indholdet af fytoøstrogener i frisk frugt og grønt, og anbefaler, at man spiser mange forskellige slags, da det har vist sig at have størst effekt på lungekræftrisikoen. En anden amerikansk undersøgelse med 52.325 deltagere har desuden vist, at frugt og grønsager virker forebyggende på bl.a. hoste og vedholdende slim i lungerne.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 4 5

TEMA D I N E L U N G E R

DIN VEJRTRÆKNING KAN ØGE DIT VELVÆRE Fysioterapeut Lotte Paarup har specialiseret sig i åndedrættet: Det nytter altid at forbedre sin vejrtrækning, forsikrer hun. Øvelserne her stammer fra hendes bog ”Åndedrættet – sund ryg hele livet”.

TEKST CARSTEN G. JOHANSEN, LUNGEFORENINGENS BLAD LUNGENYT FOTO HANNE FUGLBJERG

“Et velfungerende åndedræt kan, hver eneste gang du trækker vejret, stimulere og massere knogler, led og muskler omkring hele rygsøjlen. Den ene gang om ugen, du går til træning og får bevæget ryggen, er intet sammenlignet med de 20.000 gange om dagen, du trækker vejret.”

Lotte Paarup, forfatter og fysioterapeut

Vejrtrækningsproblemer, åndedrætsbesvær eller åndenød er en følelse af at få for lidt luft. Den medicinske betegnelse for åndenød er dyspnø.

Og i mere end syv ud af ti tilfælde, hvor mennesker plages af åndedrætsbesvær, er det sygdomme i lunger eller luftveje, som er årsagen.

Psykiske årsager kan også udløse en følelse af åndedrætsbesvær. Angst får dig til at føle, at du ikke får luft nok. Selve angsten for at få åndenød kan forværre dit åndedrætsbesvær.

Behandling af åndenød og åndedrætsbesvær afhænger af årsagen. Men alle kan have glæde af åndedrætsøvelser.

Hvis din lungefunktion er nedsat på grund af

4 6 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

forsnævring af luftvejene, (som ved KOL eller astma) eller hvis lungerne er blevet stive (som ved lungefibrose) eller tunge (hvis der er vand i lungerne), må du bruge flere kræfter end normalt på at trække vejret.

Fysisk anstrengelse giver også åndedrætsbesvær. Men hvis du træner regelmæssigt og er i god form, vil du opleve mindre åndenød ved fysisk aktivitet. Gennem træning danner du flere blodkar og styrker musklerne.

Dette fører til bedre udnyttelse af ilten. Også hvis din lungefunktion er svækket.

Kilde: Peter Lange, overlæge på Hvidovre Hospital og professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet

Øvelser og fotos stammer fra Lotte Paarups bog, ”Åndedrættet – sund ryg hele livet”.

TEMA D I N E L U N G E R Grundøvelse SÅDAN TRÆNER DU DIN UDÅNDING

Den grundlæggende øvelse for vejrtrækning handler om udåndingen. Du kan udføre øvelsen stående eller siddende. Sørg for at rette din overkrop op i lodret stilling, så der ikke er unødigt pres på lungerne. ∆ Træk vejret langsomt ind, helst igennem næsen. ∆ Når du ånder ud, spidser du læberne og giver luften lidt modstand. Ånd ud, så længe du kan. ∆ Efter udånding trækker du vejret langsomt ind igennem næsen igen. ∆ Og ud igen med fløjtemund og luft-modstand. Du skal ikke presse luften ud, men bare lade den sive.

TIP: Hvis du kan vente lidt, før du trækker luft ind igen, bare ganske kort, gør det øvelsen endnu bedre. ∆ Fortsæt gerne øvelsen i 5 minutter eller mere ad gangen. Eller så længe, du kan – og så kan du gentage øvelsen efter en pause.

Start med at lægge dig ned og finde en behagelig, afslappet stilling. Dit hoved skal være hævet, så du føler dig afslappet i hals, nakke og bryst. ∆ Læg den ene hånd på maven og den anden hånd på toppen af brystkassen. ∆ Tøm lungerne og foretag så en indånding, mens du kigger efter, hvilken af hænderne der løfter sig mest. Det er den nederste hånd, den på maven, som skal bevæge sig mest. ∆ Træk vejret ind gennem næsen og pust ud gennem næsen om muligt, mens du gentager øvelsen og gør dig umage for at få mave-hånden til at bevæge sig mest – hæve sig på indåndingen og sænke sig på udåndingen. ∆ Fortsæt øvelsen i 5 minutter eller mere ad gangen. Eller så længe, du kan. Efter en pause kan du gentage øvelsen.

Det er vigtigt at finde ro og ikke føle sig presset. Møder du alligevel modstand eller angst, så find tilbage til det, du kender, og vend tilbage til øvelsen, så snart du kan igen. Din krop og din hjerne skal vænne sig til noget nyt.

ÅNDEDRÆTSMUSKLEN SKAL TRÆKKE VEJRET

Den store åndedræts-muskel kan hjælpe lungerne til en meget bedre vejrtrækning, når du træner den op. Det er sådan, din krop er designet til at trække vejret.

SÅDAN VIRKER ÅNDEDRÆTSTRÆNING Du får mere energi, fordi blodet bærer mere effektiv ilt ud i muskler og organer. Øjeblikkeligt beroligende, fordi kroppen kommer i bedre balance og producerer færre stresshormoner.

Fordøjelsen optimeres, og du sover bedre.

Din koncentration, humør og dit sexliv forbedres.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel har tidligere været bragt i lungeforeningens blad, Lungenyt

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 47

OPSKRIFTER

Småt men godt og hyperhot

Insekter er både nærende, proteinrige, billige at opdrætte og trendy som sundt og miljøvenligt alternativ til hakkekød og flæskesteg. Den første rendyrkede insektkogebog på dansk forener tips og viden med enkle, delikate opskrifter, som nok skal imponere selv forvænte madsnobber.

TEKST RASMUS LECK FISHER FOTO FLEMMING GERNYX

BI-LARVER (Apis mellifera) spises i Afrika, Latinamerika, Australien og Asien, om end arten af bier varierer.

Næringsindold: Protein 24 %, Fedt 11 %, Kulhydrat 20 % Smag: Friske hasselnødder, mandler, bacon og svampe.

Købes hos: Mange biavlere ved direkte henvendelse.

48 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

Japanske æbleskiver med bilarver, bakskuld, kewpiemayo, bonitoflager og bulldogsauce Nok til 4 personer

50 g smør 50 g bilarver 2 dl mælk 3 store æg 30 g mel 1 tsk salt 2 tsk sukker 1 tsk natron saft og skal af 1 økologisk

citron 1 røget rødspætte eller bakskuld, som det også hedder 1 fl kewpie-mayonnaise* 1 fl bulldogsauce* 25 g bonitoflager* *Kan købes hos asiatiske købmænd.

Brun smørret i en gryde og gem det til at smøre æbleskivepanden med.

Blend bilarverne ud i mælken med en stavblender, til de er fuldstændig findelt.

Del æggene i blommer og hvider. Bland mel, æggeblommer, salt, sukker, natron, citronskal og -saft med bilarvemælken.

Pisk hviderne stive og vend dem i dejen. Hak kødet fra den røgede rødspætte og vend det i dejen, lige inden dejen bages i æbleskivepanden. Anret æbleskiverne med kewpiemayo, bulldogsauce og bonitoflager og server dem brandvarme!

OPSKRIFTER Fun fact: Efter sigende kan man bruge fårekyllingers sang til at beregne temperaturen. Tæl antallet af gange, en han synger på 25 sekunder, divider med tre og læg tre til, så har du luftens temperatur. Siges det..

Hjertesalat med fårekyllingepesto, agurk, artiskokker, lufttørret skinke og oliven Nok til 4 personer Til fårekyllingepesto 50 g fårekyllinger olivenolie 1 bdt bredbladet persille 50 g fast lysegul ost, fx Havgus fra UNIKA 3 dl vindruekerneolie salt og peber evt. hvidløg Til salat 1 julesalat 1 hjertesalat 1 skoleagurk salt saft af ½ citron 2 spsk god olivenolie 2 store artiskokker 3 dl olivenolie 2 fed violette hvidløg 10 stilke timian 2 stilke salvie 50 g gode oliven, fx Taggiasche eller Arbequina 12 silketynde skiver god lufttørret skinke, fx Mangalicaskinke persille til pynt Frys fårekyllingerne i 24 timer, skyl dem og lad dem dryppe helt af. Rist dem herefter i lidt olivenolie, til de bliver sprøde.

Vask og pluk persillen. I en god blender eller foodprocessor blendes persille, revet ost, vindruekerneolie og stegte fårekyllinger til en grov puré. Juster evt. konsistensen ved at tilsætte mere eller mindre olie. Smag til med salt, peber og evt. et lille fed revet hvidløg, hvis du er til det.

FÅREKYLLINGER Husfårekyllingen, Acheta domesticus , menes at have sin oprindelse i Sydøstasien, men findes og spises også i Latinamerika og Afrika.

Næringsindhold: Protein 20 %, Fedt 10 %, Kulhydrat 3 % Smag: Nødder, ristet brød og umami. Fårekyllinger tager derudover smag efter det, de fodres med.

Kan købes hos: Bugging Denmark til events og smagninger eller på internettet fx fra Holland eller Belgien.

Vask salaterne, efter de er plukket ud i blade.

Skræl skoleagurken, skær den i skiver og lad dem trække i salt sammen med citronsaft og 2 spsk olivenolie.

Skær top og bund af artiskokkerne og skær alle bladene af med en skarp urtekniv. Når artiskokhjerterne er fri, holdes de i isvand med citron for ikke at oxydere.

Lun olivenolien op sammen med hvidløg, timian og salvie, til det begynder at simre. Tilsæt artiskokkerne og lad dem simre møre i ca. 5 minutter, hvorefter de trækker i olien, til den er kold.

Anret salaten ved først at marinere salatbladene i fårekyllingepestoen, derefter lægges artiskokker krydret med salt sammen med salat, oliven, agurkeskiver, tynde skiver af skinke og lidt persilleblade.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 4 9

OPSKRIFTER MELORME (Tenebrio molitor) spises traditionelt i Mexico og Sydøstasien, men er i dag det mest udbredte insekt blandt producenter af spiselige insekter og produceres derfor mange steder i verden.

Fun fact: Melorme er slet ikke orme, men larver. Efter at have forpuppet sig forvandles larven til en voksen melskrubbe, som er en grå bille.

Kartoffelsuppe med melormeflæskesvær, hasselnøddeolie og purløg Nok til 4 personer

Til kartoffelsuppe 600 g kartofler 1 porre 100 g smør 5 dl mælk salt 2 håndfulde hø til rygning Til melormeflæskesvær 200 g svinesvær 2 dl lys hønsefond, evt. mere 1 spsk maizena 50 g melorme

5 0 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

Til servering 3 spsk hasselnøddeolie 2 dl fløde 50 %, eller almindelig fløde ½ bdt purløg Skræl og skær kartoflerne ud i grove tern sammen med det hvide fra porren. Kog kartoffeltern og porre møre i vand – samtidig koges mælk og smør op.

Dræn vandet fra kartofler og porre og stavblend dem med den varme smørmælk. Smag suppen til med salt og hæld den i en metalskål eller gryde.

Juster konsistensen med mere

Næringsindhold: Protein 18 %, Fedt 15 %, Kulhydrat 4 % Smag: Let nøddesmag a la ristet havre og korn.

Kan bl.a. købes hos: Kalu (København) og Salling (Aarhus og Aalborg).

varm mælk, hvis den er for tyk. Placer skålen i midten af en slukket kuglegrill med alle spjæld lukket og sæt ild til en bunke hø derinde. Kvæl ilden med låget og lad suppen ryge i grillen i 30 minutter.

Kog sværen helt mør i saltet vand i ca. 1-2 timer, herefter blendes den kogte svær med lys hønsefond og maizena. Massen skal være som pandekagedej. Er den for tyk, tilsættes mere fond. Til sidst vendes melormene i, du kan evt. hakke dem groft inden.

På en god teflonpande steges en 1 dl af massen, til væden er

fordampet, og farven er gylden.

Herefter tages flæskesværen af med en palet og dryppes af på fedtsugende papir. Pas på med varmen, de brænder meget let på.

TIP: Er sværene ikke helt sprøde, når de kommer af panden, kan de bages sprøde ved 120 °C i ovnen.

Varm suppen op og anret den med letpisket fløde og hasselnødde­olie på toppen.

Server de sprøde melorme-

flæskesvær ved siden af sammen med purløget, der skæres i 3 cm lange stykker.

H O S F O D TO ER PE PA SK RU I FTTEENR VOKSMØLLARVER (Galleria mellonella ) spises mest i Mexico, men larver af andre møl spises også i Asien, Afrika og Australien.

Næringsindhold: Protein 14 %, Fedt 24 %, Kulhydrat 2,7 % Smag: Valnødder, pinjekerner og en lang, kraftig nøddeeftersmag, især hvis larverne ristes.

Kan købes hos: Kalu (København) og Salling (Aarhus og Aalborg).

Fun fact: Voksmøls høresans overgår de fleste arter i dyreverdenen. De små dyrs hørelse er 150 gange så følsom som menneskets.

Tatarruller med broccoli og valnøddesauce med voksmøllarver Nok til 4 personer Til tatarruller 1 kg godt marmoreret oksefilet ¼ lille knoldselleri 1 dl hvidvinseddike 100 g rørsukker 1 dl vand 5 sorte peberkorn 16 små broccoliskud salt og peber valnøddeolie Til valnøddesauce med voksmøllarver 75 g voksmøllarver olie til stegning 3 dl mælk 1 dl fløde 50 pct eller almindelig fløde salt 3 dråber tabasco 2 spsk god valnøddeolie Skær alle sener og hinder af oksefileten, så der kun er det rene kød tilbage. Pak det ind i film og frys det et par timer.

Skræl knoldselleri og skær det papirstyndt ud på et mandolinjern. Kog eddike, rørsukker og vand op med peberkorn og hæld lagen over knold­selleriskiverne. Lad skiverne trække i 30 minutter, før de er klar.

Blancher broccolibuketterne i 30 sekunder i kogende vand med rigeligt salt, før de køles af i koldt vand. Mariner de blancherede broccoli med salt og lidt valnøddeolie.

Skær 16 skiver af den semifrosne oksefilet i ca. 2 mm tykkelse på en pålægsmaskine eller med en skarp universalkniv. Læg oksefiletskiverne på et stykke bagepapir og rul dem op med en skive syltet knoldselleri og en broccoli i hver. Krydr rullerne med salt og peber.

Steg voksmøllarverne kort i lidt olie, til de lige får lidt farve. Blend de varme larver i mælken i 5 minutter, før blandingen sigtes igennem en meget finmasket sigte. Tilsæt fløde 50 % og smag til med salt, tabasco og valnøddeolie.

Server saucen til de tataromviklede broccoli.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

51

Øjenlæge Carsten Edmund

Øjenlæge Miriam Kolko

Bliv medlem af Øjenforeningen, så får De en gratis telefonrådgivning af øjenlæge inden for en uge! ange har gjort den erfaring, at de glemte at spørge øjenlægen om flere forhold omkring deres øjensygdom.

Eller fik ikke rigtigt fat i hvilken behandling, der blev anbefalet. Måske opstår der tvivl, om man hørte rigtigt. Eller forstod ikke de fremmedord, som måske blev anvendt. Så må man stille op bagerst i køen igen – det kan tage uger. Men som medlem af Øjenforeningen behøver der kun gå en uge eller mindre, før en af vore øjenlæger kan hjælpe med at klare tvivlspørgsmålet.

M

Ring venligst på 33 69 11 00 eller benyt www.vos.dk

Der er andre fordele ved medlemskab: Bladet VÆRN OM SYNET sendt med posten 4 gange årligt, 17 brochurer om øjensygdomme, foredrag ved øjenlæger. Medvirk til at støtte forskningen i forebyggelse af øjensygdom.

Kontingent: Enkeltmedlem 150 kr./ år Parmedlem 225 kr./ år – til konto 5474 7021 751

H O S F O D TOEPRSAKPREIUF TT EE N R MYRER Spises i Latinamerika, Afrika, Asien og Australien.

Orangemyrer (Lasius fuliginosus) er i øvrigt kendt fra den danske restaurant Noma.

Næringsindhold: Protein 29 %, Fedt 25 %, Kulhydrat 7 % Smag: Ret karakteristisk af citrusfrugter; citron, grape, citrongræs, appelsin og lime.

Kan findes: i skove over det meste af Danmark

Fun fact: Den længste kendte myrekoloni strækker sig 6.000 kilometer gennem Europa, fra den portugisiske kyst gennem Spanien og Frankrig og helt ind i Italien.

Mango-passions-sorbet med myrer, vaniljesyltede abrikoser og vinskud Nok til 4 personer Til sorbet med myrer ca. 80 orangemyrer 2 blade gelatine 600 g frisk mangokød 200 g passionsfrugtsaft 2½ dl halvtør æblecider 150 g sukker saft af 3 lime Til syltede abrikoser 1 tyk vaniljestang 3 dl æblemost 300 g rørsukker saft af 2 lime 8 abrikoser 8 små topskud fra vinplanter eller lidt citronmelisse

d! n i V

dan vor 82 h Se side

Frys myrerne i 24 timer og skyl dem i koldt vand i en sigte umiddelbart før brug.

Udblød gelatinen i koldt vand. Blend mangokødet til en fin puré sammen med passionsfrugtsaft, æblecider, sukker og limesaft.

Varm 2 dl af mangopureen op, til den damper, og smelt gelatinen heri. Bland resten af pureen i og sigt det hele igennem en fin sigte, inden massen køres på en god ismaskine.

Når sorbeten er kørt, skal den have lov til at sætte sig i fryseren i 45 minutter.

på

Opskrifterne her stammer fra den spritnye kogebog, ”Insectivore”, hvilket betyder ”insektæder” på latin. Bogens forfatter Rasmus Leck Fischer er uddannet kok og bl.a. kendt fra Søllerød Kro, Dragsholm Slot samt Torvehallerne i København, hvor han er køkkenchef i virksomheden Gastronomisk Innovation. ”Insectivore” er den første kogebog af sin art her-

hjemme og netop udkommet på Muusmann ’forlag, 160 sider, 249,95 kr.

Rasmus Leck Fischer & Flemming Gernyx

insectivore En kogebog med insekter

Skrab kornene ud af vaniljestangen. Kog æblemost og rørsukker op sammen med vaniljekornene og den tomme vaniljestang. Smag lagen til med limesaft og hold den lige under kogepunktet.

Halver abrikoserne og fjern stenene, før de kommes i lagen og simrer med. Efter 10 minutter tages gryden af varmen, og abrikoserne trækker i lagen, til den er kold.

Anret de syltede abrikoser med mango-passions-sorbet drysset med frosne myrer og pynt desserten med nye vinskud.

muusmann gastro

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 5 3

F AVNEELBS LEARD Ø

Tre nemme øvelser, der gør dig mere

TRAFIKSIKKER I MØRKE Her i vintermånederne oplever mange, at det bliver sværere at orientere sig i trafikken. En del tror, at de er ved at blive natteblinde. Men generne skylde snarere, at dit periferi-syn er understimuleret.

Og det kan ret let trænes op igen.

TEKST KARIN SVENNEVIG FOTO JOHN EHBRECHT

over, at det er blevet alt for svært at orientere sig i mørke.

“Jeg kørte meget langsomt og holdt hele tiden øje med midterstriHun gætter på, at problemet er stigende, men det bliver ved et ben. Det var virkelig ubehageligt at køre bil om natten.”

Optometrist Maria Beadle oplevede selv for nogle år siden, hvad gæt, for hverken udbredelsen eller årsagerne til svigtende periferi-syn er der forsket ret meget i. mange af hendes kunder i dag kommer og klager over. Hun var begyndt at have Men stress og stillesiddende arbejde ved skærm gør det i hvert fald ikke bedsvært ved at orientere sig og finde vej. ”…hvis du mangler overskud til at re, understreger hun.

Særligt i mørke. Modsat sine kunder vidste bruge det perifere synsfelt, lukker Maria Beadle dog, at hendes vanskeSTRESS BEGRÆNSER DIT OVERBLIK ligheder med at overskue trafik og finde det ned. Så opdager du måske vej næppe var tegn på, at hun var ved at “Efter en længere periode med stress er ikke, at nogen kommer imod dig blive natteblind. det ikke unormalt, at opleve et såkaldt bagfra eller fra siden…” ”synsfelts-kollaps”. Rent fysisk fejler synsSIMPEL GENOPTRÆNING feltet ikke noget, men hvis du mangler overskud til at bruge dit perifere synsfelt, “Natteblindhed er en sjælden og meget lukker det ned. Så opdager du måske alvorlig lidelse. Jeg vidste godt, det var mit periferi-syn, den var gal med. Og det overraskede mig faktisk, hvor ikke, at nogen kommer imod dig bagfra eller fra siden. Det kan nemt det var at træne op igen,” siger hun. også blive sværere at finde vej, orientere sig og overskue fx indkøb, På de følgende sider finder du tre enkle øvelser, Maria Beadle hvor det myldrer med varer og indkøb,” siger hun. anbefaler sine klienter, at lave når de kommer til hende og klager

5 4 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

ØVELSER

Uden lys fungerer central-synet ikke.

Derfor er du afhængig af dit periferi-syn i mørke

CENTRAL-SYN OG PERIFERI-SYN

Det er dit central-syn, du bruger, når du bevidst stiller skarpt på en genstand.

Dit central-syn er afhængigt af lys for at kunne fokusere og du kan se masser af farver med det.

Dit andet synssystem, periferi-synet, bruger du til at orientere dig, finde vej og danne dig et overblik. Periferi-synet er mere uskarpt/ufokuseret og registrerer ikke ret mange farver, men ordner og registrerer automatisk masser af informationer om, hvad der foregår omkring dig. I mørke og når du bevæger dig, er du meget afhængig af dit periferi-syn.

TYPISKE SYMPTOMER PÅ PROBLEMER MED PERIFERISYN 1. Svært ved at finde vej, orientere sig på et kort eller i en tekst.

2. Ulyst til at køre bil i mørke. Føle sig ”natteblind”.

3. Transportsyge (køresyge/søsyge).

4. Dårlig koncentrationsevne.

5. Andre kan ”liste” sig ind på én.

OM EKSPERTEN Optometrist Maria Beadle var for 20 år siden pionér indenfor øjentræning i Danmark og ejer i dag virksomheden TrainYourEyes. Hun træner samsyn med både børn og voksne, elitesportsfolk samt patienter med hjerneskader.

Og så er hun forfatter til bogen ”Superbarn”, der er udkommet på Gads

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 5 5

ØVELSER

SÅDAN STIMULERES DIT

PERIFERISYN ØVELSE 1.

HVERDAGSTRÆNING Se lige frem og fokuser på en genstand nogle meter væk. Det kan være et billede på væggen, en figur eller et møbel.

Bevæg dig langsomt hen imod genstanden, og blikket på genstanden og læg samtidig mærke til, hvad dit periferi-syn registrerer, at du bevæger dig forbi. Det kan fx være en sofa, en trøje på en stol, fjernsynet og måske en potteplante. Læg mærke til, hvor i synsfeltet, du registrerer tingene. Til højre, til venstre, oppe, nede…

OBS: Øvelsen kan også udføres i naturen eller mens du sidder som passager i et køretøj.

ØVELSE 2 KOLLEKTIV MED BOLD: Stå i rundkreds og fokusér hele tiden på dén, der kaster bolden til en anden i kredsen. Læg mærke til, at periferi-synet også registrerer, hvem der griber bolden, samt hvad de andre i kredsen laver.

5 6 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

HOS FODTERA ØPVEEUL TS EE N R

ØVELSE 3 MED BOGSTAVTAVLE og kort: Placer bogstavtavlen på væggen i øjenhøjde eller ud for læsefeltet (hvis du bruger briller med flerstyrke-glas).

Små kort med bogstaver og tal placeres i tilfældig orden hele vejen rundt om bogstavstavlen.

Stil dig i 35 cm afstand og fokuser på et af bogstaverne på bogstavstavlen og fang med fingeren samtidig et bogstavskort ved at bruge dit periferi-syn. Det behøver ikke være det samme bogstav som det du læser på bogstavstavlen.

Lav øvelsen nogle minutter hver dag gennem et par uger.

Husk, at det er ok, at du ikke kan se de store bogstaver skarpt.

SÅDAN GØR DU: Begynd med de bogstavkort, der er nærmest midten og arbejd dig længere og længere ud.

Brug en pind, en blyant eller en finger til at pege med.

Sig bogstavet fra bogstavstavlen højt.

OBS:

Du finder de 10 kort og bogstavtavlen til lige at printe ud på www.magasinet-sundhed.dk.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 5 7

STOR PAKKE - LILLE PRIS

Altid et godt rejsetilbud - mere end 700 hoteller i Europa .

7¥W S¤

%HV·J GHW IDQWDVWLVNH VORW L 6FKZHULQ

KDQVHVW¥GHUQH :LVPDU RJ /»EHFN

—VWHUV·N\VWHQ _ 5DEHQ 6WHLQIHOG

0LQLSULV WLO 6FKZHULQ +RWHO 5DEHQVWHLQ

)HULH IRU NXOWXU RJ QDWXULQWHUHVVHUHGH L 0HFNOHQEXUJ 9RUSRPPHUQ

7,/ 63$5 23 .XQ

RYHUQDWQLQJHU P PRUJHQEXIIHW [ UHWWHUV PHQX EXIIHW [ NDIIH *UDWLV LQWHUQHW RJ SDUNHULQJ $GJDQJ WLO VDXQD RJ ILWQHVV

1RUGW\VNODQG WLO XK·UW ODY SULV

$QN _ $QGUH SDNNHU DQNRPVWHU VH ULVVNRY ELOIHULH GN

Det sikre valg

üBundsolid økonomi

.

ü25 års erfaring

%HVWVHOOHU L K\JJHOLJH *UHQ¤

Se lige denne Prisbasker

Kæmpe succes i 4 lande

)HULH L %UHGVWHGW 0LGW RJ —VWM\OODQG _ *UHQ¤

7,/ 63$5 23

7LOEXG WLO *UHQ¤

+RWHO 0DULQD RYHUQDWQLQJHU [ PRUJHQEXIIHW [ UHWWHUV PHQX EXIIHW *UDWLV LQWHUQHW *UDWLV SDUNHULQJ

)UD NXQ

1\G HQ PLQLIHULH S¤ IDPLOLHHMHW KRWHO L GHQ OLOOH E\ %UHGVWHGW GHU HU RPJLYHW DI VPXN QDWXU .

0LOM·WLOO¥J '.. G·JQ

$QN _ 6Â¥VRQWLOOÂ¥J IUD '.. _ $QGUH SDNNHU DQNRPVWHU VH ULVVNRY ELOIHULH GN

NP IUD

JUÂ¥QVHQ 1Â¥U +XVXP

%HV·J

.

+ & $QGHUVHQV MXOHPDUNHG

)\Q RJ ·HUQH _ 9LVVHQEMHUJ

0LQLIHULH S¤ )\Q

7,/ 63$5 23

9LVVHQEMHUJ 6WRUNUR RYHUQDWQLQJHU [ PRUJHQEXIIHW [ UHWWHUV PHQX EXIIHW *UDWLV LQWHUQHW *UDWLV SDUNHULQJ

)UD NXQ

0LOM·WLOO¥J '.. G·JQ

$QN _ 6Â¥VRQWLOOÂ¥J '.. _ $QGUH SDNNHU DQNRPVWHU VH ULVVNRY ELOIHULH GN

Husk bestillingskoden:

1RUGV·N\VWHQ _ %UHGVWHGW

+RWHO 8OPHQKRI RYHUQDWQLQJHU P PRUJHQPDG [ UHWWHUV PHQX [ 8OPHQKRI FRFNWDLO [ J¥VWHNRUW WLO 1RUGIULHVODQG [ S¤ JUHHQIHH

23 63$5 7,/

.XQ

$QN _ $QGUH SDNNHU DQNRPVWHU VH ULVVNRY ELOIHULH G

681'+('

Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl • Evt. miljøtillæg betales på hotellet • Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG • Prisen er pr. person i dbl. vær.

Minimum inkl. slutrengøring • Ekspeditionsgebyr fra kr. 69,- • Spar ift. hotellets egen pris • Gode børnerabatter

N

SUNDHEDSPLEJERSKEN

OKAYFOOD BESKYTTER ALLERGIBØRN Lolas allergi gav far en god idé. Nu kan alle hente en gratis app, der forebygger allergiske reaktioner, når far og mor ikke lige er i nærheden.

TEKST ELSE GULDAGER, SUNDHEDSPLEJERSKEN.DK FOTO OKAYFOOD.COM OG GERD CHRISTIANI Lola var fire år, da hun blev udredt for jordnøddeallergi.

Mødet med sundhedsvæsnet var en god oplevelse for familien. De følte sig godt informeret om, hvilke produkter de skulle lade være med at udsætte Lola for. Forældrene, Michael Lykke og Gerd Christiani, fik vist, hvordan de læser en varedeklaration, og de blev gjort opmærksom på den sidste nye EU-lovgivning, der gør det obligatorisk for caféer og restauranter at deklarere ingredienser i samtlige måltider.

I dag, hvor Lola er seks år, tænker forældrene ikke så meget over allergi og

madvalg derhjemme. For der er styr på og kontrol med, hvad Lola spiser.

SVÆRT AT INFORMERE ALLE Problemerne opstår, hver gang Lola bevæger sig uden for hjemmet og indgår i sammenhænge, hvor hun på grund af sin lave alder er afhængig af, at andre voksne kan hjælpe hende med at undgå mad, der kan give hende et anafylaktisk shock.

Ingen læger, sygeplejersker eller kliniske diætister havde forberedt forældrene på, hvordan de håndterer alle de situationer, hvor forældrene ikke kan være sammen med Lola. Hvordan kunne de klæde pæ-

dagoger, lærere, familie, andre forældre og fritidsledere på til at tage hensyn til Lolas allergi? Hvordan kunne de hjælpe Lola til at være tryg og være med, når andre børn deler fødselsdagsgodter ud og inviterer hende hjem? Og hvordan kunne de hjælpe sig selv med at håndtere angst og uro?

HURTIGT OVERBLIK Løsningen blev app’en Okayfood, som Lolas far har udviklet.

Her kan forældre til børn med madallergi sætte en personlig madprofil op for deres barn.

Og de kan med ganske få klik opdatere og redigere i oplysningerne. Herefter kan de bede relevante pædagoger, lærere, kammeraters forældre og andre voksne om at downloade Okayfood og hente barnets profil ved hjælp af en kode.

Af profilen fremgår, hvad barnet ikke kan tåle at spise, og der er mulighed for at læse lidt om, hvad man kan stille op, hvis barnet alligevel får noget, han eller hun ikke kan tåle.

Appen Okayfood er gratis og kan downloades i App-store og Google Play.

Se mere på www.okayfoodapp.com.

Seksårige Lolas far, Michael Lykke (i baggrunden), er manden bag den gratis app, Okayfood. Ved siden af Lola i cykelvognen ses lillesøster Ursula.

ET SUNDT SAMARBEJDE Else Guldager, sundhedsplejerske, phd og redaktør på sundhedsplejersken.dk, skriver her om forældrerollen og det lille barns udvikling.

Foto: Gerd Christiani

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 5 9

DET LOKKER DERUDE

November er FRISK og KOLD

Udenfor glider det farvestrålende efterår langsomt ind i vinterens mørke. Nu gælder det om at finde den lune trøje og gå ud. Det barske men smukke skift i årstid myldrer med oplevelser. Den rene, kolde luft kalder på nærvær og samvær.

TEKST NATURVEJLEDER SABINE JENSEN, RINGKØBING-SKJERN MUSEUM FOTO NATURGRAFIK.DK

November er ofte en vejrmæssigt grå og lidt trist måned og det kræver af og til lidt ekstra vilje at forlade sofaen. Til gengæld venter nogle af de fineste naturoplevelser den, der kommer ud og møder november i al sin vælde. Ved kysten står havtornen nu

med orange bær, som er så fine i kryddersnaps. Efterårsblæsten skyller rav frem på stranden. En hilsen fra urtidens fyrreskove.

Havesneglen og vinbjergsneglen takker af for denne sæson, forsegler sneglehuset med et kalklåg og lukker vinteren ude.

HELT TÆT PÅ FEM GRAM KONGE

I takt med at dagene er blevet korte, har de små fugle travlt med at udnytte døgnets lyse timer til at finde føde nok til at klare vinteren. Faktisk har de så travlt, at du kan komme helt tæt på dem. Vil man opleve fuglekongen, er nåleskoven det bedste sted.

Den lille fugl med den gule “krone” vejer kun fem gram og er således Danmarks mindste fugl. Hele tiden er den aktiv og synes aldrig at finde ro. Fuglekongen leder efter små insekter og små edderkopper mens dens lyse stemme “si si si” hele tiden høres for på den måde at holde kontakt med artsfæller.

Tonelejet er så højt at mange mennesker med alderen desværre mister evnen til at høre den.

6 0 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

DET LOKKER DERUDE PINDSVIN SØGER LY FOR VINTEREN

En sen aften opdagede jeg i stalden et pindsvin. Det forunderlige kræ havde travlt med at æde sul på kroppen til at stå imod den lange vinter. Så den var gået i kattenes foderskål.

Snart søger pindsvinet efter steder, hvor den kan sove vintersøvn.

Den foretrækker kvasdynger og kompostbunker. Du kan lave en sovekasse til pindsvinet i et hjørne af haven. Hvis du dækker den med blade og evt. græstørv, vil sådan en kasse vække stor lykke.

Under vintersøvnen slår pindsvinet energisparefunktionen til, og hjertet slår meget langsomt.

MULDVARPER SAMLER LEVENDE MADDEPOTER

Muldvarpen går ikke i dvale om vinteren, men lever nu næsten udelukkende af regnorme, da der ikke er meget andet at finde på denne tid af året.

Muldvarpen er så snedig at den ligefrem laver et maddepot, hvis den finder flere regnorme, end den kan spise. Der er fundet depoter med flere hundrede regnorme, der var bidt i forreste led således at ormene kunne holde sig friske og i live, men ikke flygte.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

61

Lungerne er vigtige for et godt liv.

Mål dine lungetal med Spiromagic ”Du tager i snit godt 20.000 vejrtrækninger om dagen” 750.000 danskere har nedsat vejrtrækning.

Kend din vejrtrækning med Spiromagic Med Spiromagic og App kan du tjekke dine pust og dine lungers tilstand.

Du kan f,eks, måle: - Peakflow - Lungetal - Lungevolumen

Se dine data når du vil.

Dine data kan forklare meget om din situation.

Spiromagic gør det let at huske hvornår du havde svær vejrtrækning.

Viden gør din hverdag lettere for dig og dine nærmeste.

Se hvordan dit Se dine værdier Følg din udvikling pust passer til til et gemt pust. gennem tid og netop din idealsæsoner. kurve.

Se forhandler, køb og læs mere på: www.spiromagic.dk Spiromagic ApS, Generatorvej 8 B, 2860 Søborg, Tlf: +45 28 57 41 36

FA M I L I E R Å D G I V E R E N

GOOD COP vs BAD COP

De fleste forældre kender situationen, hvor den ene bliver strammer, den anden slapper. En hæver stemmen, og den anden trøster.

TEKST SMILLA LYNGGAARD FOTO COLORBOX

Det er fredag aften. Endelig weekend.

Børnene hygger, spiser slik og ser Disney Sjov. I har lavet en aftale om, at når disney-sjov er slut, skal børnene i seng. Men kl 20 har ingen af børnene lyst til at sove. Nu begynder plageriet. “Ååååhr! Må vi ikke nok blive oppe lidt længere?”

Mor siger nej. Hun ved, børnene bliver trætte næste dag og synes, det er vigtigt, de kommer i seng til den aftalte tid.

Mere plageri…

Far kommer på banen og siger til mor: ”Kan de ikke nok være oppe lidt længere? Det er fredag og weekend…”

FAR MOD MOR MOD FAR I mange familier er der en eftergivende forælder og en mere skrap forælder.

Og det kan indimellem få bølgerne til at gå højt. Der vil typisk opstå uenighed om, hvordan regler og konflikter bedst løses og håndhæves og som i eksemplet ovenfor kan forældrene komme til at modarbejde hinanden i stedet for at samarbejde og støtte hinanden.

Det kan heldigvis ændres. For i mange tilfælde trives ingen af foræld-

rene med deres rolle. Det er stereotyper, de mere eller mindre tilfældigt er havnet i. I virkeligheden er både strammeren og slapperen mere nuanceret og sammensat.

OND CIRKEL AF UENIGHED Ubalancen kan være opstået ubevidst og ligeså langsomt have sneget sig ind i familien.

Jo skrappere, den ene forældre bliver, des mere eftergivende bliver den anden. Og så ruller snebolden. Den ene skælder ud, den anden glatter ud og trøster.

Hvis det er sådan hjemme hos jer, kan I prøve at bryde cirklen således: Bliv bevidste om, hvem der pr automatik gør hvad i en tilspidset situation.

Tal om at i faktisk ikke ønsker denne rollefordeling.

Tal om at i gerne vil støtte hinanden i stedet for at modarbejde.

Når der er opstået en ubalance, gælder det om at genoprette balancen. Det gør I bedst ved begge at skrue lidt op og lidt ned. I praksis betyder det, at den skrappe skal øve

sig på at være mindre skrap og mere eftergivende, den milde skal øve sig på at være mere tydelig.

På den måde får selv meget forskellige forældre løst op for deres fastlåste roller i familien. Og på den måde bliver det lettere at støtte og hjælpe hinanden, når familielivet bliver udfordrende.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Smilla Lynggaard er familierådgiver på Frederiksberg, uddannet pædagog, relationscoach og indenfor konflikthåndtering samt oplært hos forfatter og familieterapeut Jesper Juul. Hendes populære blog om børneopdagelse og familieliv finder du på smillalynggaard.dk/blog.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 6 3

H O S TA N D L Æ G E N

TANDLÆGER BRUGER MINDRE ANTIBIOTIKA Flere resistente bakterier er forklaringen på, at din tandlæge er tilbageholdende med receptblokken.

TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO DESIGNED BY PRESSFOTO - FREEPIK.COM

Udbredt brug af antibiotika har medført, at mange bakterier allerede nu er resistente. I dag regner man med, at der hvert år dør 25.000 mennesker i EU på grund af infektioner med resistente bakterier.

Tandlæger og andre sundhedspersoner skal derfor skrue ned for brugen af antibiotika, hvis også fremtidige generationer skal have gavn af disse livsvigtige lægemidler.

Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med danske tandlæger udarbejdet en vejledning for brug af antibiotika hos tandlægen.

6 4 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

Vejledningen medfører, at du i fremtiden ikke vil blive tilbudt antibiotika hos tandlægen så ofte, som tidligere. Men din tandlæge vil fortsat ordinere antibiotika, når du har behov for det.

TANDBYLD Tandlæger har hidtil ofte givet antibiotika i forbindelse med behandling af en tandbyld. En tandbyld er en hævelse, der kan opstå i forbindelse med sygdom i tænderne eller i kæbebenet omkring tænderne.

H O S TA N D L Æ G E N Ny forskning viser, at tandbylder i de fleste tilfælde kan fjernes uden brug af antibiotika, blot gennem almindelig tandbehandling, fx en rodbehandling eller tandrensning. I nogle situationer kan det dog være nødvendigt at bruge antibiotika, fx hvis der er risiko for, at bakterierne spredes, eller hvis du har feber.

OPERATION I MUNDHULEN Mange tandlæger har tidligere givet antibiotika i forbindelse med operationer i mundhulen, fx ved fjernelse af visdomstænder eller indsættelse af implantater. Årsagen er, at man kan mindske mængden af bivirkninger i helingsperioden efter operationen, hvis man giver antibiotika. Ny forskning viser imidlertid, at der stort set ingen væsentlige bivirkninger er efter mindre operationer i mundhulen på sunde og raske personer. I nogle tilfælde kan det være

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen.

Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og

nødvendigt at give antibiotika, fx hvis du har dårligt helbred, eller hvis den operation, du skal have foretaget, er meget vanskelig eller langvarig.

PARADENTOSE Paradentose er en betændelsestilstand i støttevævet omkring tænderne og kan føre til, at tænderne bliver løse og til sidst falder ud. Tandlæger bruger normalt ikke antibiotika ved behandling af sygdommen, da man i de fleste tilfælde kan holde paradentose nede ved at forbedre mundhygiejnen og udføre tandrensninger. I enkelte tilfælde forværres sygdommen trods god mundhygiejne og veludført behandling, og i de tilfælde vil tandlægen overveje at supplere den sædvanlige behandling med en antibiotikakur.

mundhygiejne. Læs mere på tand­laegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 6 5

ANNONCE

RYSTENDE HJERTEGRIBENDE SMUKT “En helt igennem betagende bog” Kristeligt Dagblad

Den ene dag var han en læge, der behandlede de døende.

Den næste var han patient og kæmpede for sit liv.

“Ekstremt velskrevet, varm, ærlig, vedkommende og tankevækkende bog.”

Ugeskrift for Læger

L I ND HARDT OG RINGHOF

HOS K FO I RDOTPERRA AK P TEO UR TEN

MAN KAN FAKTISK DØ AF ONDT I RYGGEN Et aktivt og udadvendt liv er den mest effektive forebyggelse.

Hver 20. australier dør af sygdomme i muskler og led.

TEKST CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING FOTO COLOURBOX En ny undersøgelse fra det statslige Australian Institute of Health and Welfare viser at 4,7 pct af alle dødsfald i Australien i 2013 skyldtes sygdomme i muskler eller led. Med andre ord døde 6.963 australiere det år af, hvad man kalder muskuloskeletale lidelser.

MANGE FØLGEPROBLEMER Resultatet gør op med den udbredte opfattelse, at muskel- og ledsygdomme nok er ubehagelige, men trods alt ikke noget, man dør af. Og det kommer ikke bag på Jan Hartvigsen, kiropraktor, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet: “Der er solid evidens for, at mennesker med muskuloskeletale lidelser har både fysiske og mentale problemer, som i sidste ende koster overraskende mange liv,” siger Jan Hartvigsen, der sammen med australske forskere er i gang med at udrede sammenhænge mellem rygsmerter, andre sygdomme og dødelighed.

Som med så mange andre sygdomme er der heldigvis meget, man selv kan gøre for at forblive rask og rørig, pointerer han.

KNOGLESKØRHED ER VÆRST “Det er jo ikke sådan, at fx slidgigt i sig selv er en dødelig sygdom, på den måde forstået at du falder død om fra den ene dag til den anden. Det er alle de følgesygdomme, som mennesker med for eksempel slidgigt og rygsmerter har, der øger

dødeligheden. Hvis man lever et aktivt liv med bevægelse og social kontakt hjælper det rigtig meget, men mange med smerter kan ikke bevæge sig ret meget. De er også oftere deprimerede og socialt isolerede.”

Osteoporose (knogleskørhed] er den mest dødbringende muskel- og ledsygdom med 1856 dødsfald I Australien I 2013.

Lidelsen var underliggende årsag til 167 af disse dødsfald og medvirkende årsag til de 1689 dødsfald, hvilket gør osteoporose til den muskuloskeletale lidelse, som medvirker til flest dødsfald.

De øvrige topscorere er slidgigt (1696 dødsfald) og kronisk leddegigt (917 dødsfald).

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeappa-

ratet. Læs mere om kiropraktik på danskkiropraktor­ forening.dk og nikkb.dk

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 6 9

MBT – Ganske enkelt sund fornuft Motion kan sagtens integreres i hverdagens sædvanlige gøremål og det er netop tanken med funktionelt fodtøj. Med MBT får du verdens mindste fitnesscenter under fødderne. Et sundt og skånsomt fitnesscenter, der automatisk følger dig i hverdagen samt træner foden og kroppen uanset om du står eller går.

Med MBT under fødderne: •

Forbedres kropsholdning

•

Forbedres balance og stillingssans

•

Trænes de store muskler i ryg, mave, baller og ben

•

Trænes de dybe og lednære muskler, så ryg og led belastes mindre og bruges mere naturligt

•

Øges muskelaktiviteten og blodcirkulationen til gavn for hjertet

•

Styrkes foden i den optimale fodstilling, hvilket reducerer risiko for fejlstillinger

•

Aflastes hælen så evt. gener kan få ro til at heles

•

Reduceres trykket på forfoden, og aflaster ved forfodsfald, gigt i tæerne osv.

MBT Danmark – Industrivej 11B – DK-6900 Skjern – t: +45 9735 4562 – mbt.com

DIN KROP

VATPINDE SKABER

ØREVOKS

Ingen af os, der kan undgå ørevoks, da den er en af kroppens normale funktioner. Derfor gør de fleste af os også alt, hvad vi kan for at komme af med ørevoksen. Udfordringen er bare, at rengøring med brug af vatpinde virker modsat TEKST NILS SJØBERG FOTO PRESSPHOTO BY FREEPIK.COM

Selvom det er mange år siden, så husker ørelæge Jørgen Fogstrup godt, hvordan hans mor rensede hans ører hver lørdag med vatpinde.

“Jeg tror ikke, at der er mange børn, som er sluppet for en tur med vatpinde i ørerne - og jeg gjorde heller ikke”, konstaterer Jørgen Fogstrup.

“Men vatpinde er beregnet til navle og mellem tær, siger den pensionerede speciallæge i otologi fra Kolding”. Han gør samtidig opmærksom på, at omtalen af ørevoks heller ikke er udpræget velanskrevet i karriereskabende medicinske kredse.

“Det er ikke forskning i ørevoks, der gør en til overlæge eller professor, selvom vi alle kender til ørevoks som en del af livet”.

SMØRER ØREGANGEN “Jeg husker også, at min kone prøvede at rense vores børns øre med vatpinde – ligesom jeg er helt overbevist om, at vores søns hustru også har gjort et ihærdigt forsøg med at rense mine børnebørns ører med vatpinde, fortæller Jørgen Fogstrup, som konstaterer, at vatpinde til ørerne er noget rigtig skidt. Ørevoks er helt normalt. Ørevoks bliver dannet i vokskirtler i øregangen, og sammen med gamle afstødte hudceller dannes det, vi kalder ørevoks. Den bliver dannet hos alle og har en beskyttende funktion, da den smører huden i øregangen og modvirker infektioner. Da ørevoks også er klæbrig, vil den medvirke til at opfange smuds og støv, før det når ind til den inderste del af øregangen og trommehinden.

har den stik modsatte funktion af det ønskede. Samtidig risikerer den ihærdige vatpinde bruger at presse ørevoksen sammen til en klump i bunden af øregangen. Ny ørevoks vil da lægge sig på denne klump, sådan at den til sidst aflukker hele øregangen. Når dette sker, bliver vi lige så dårligt hørende, som når vi holder os for øret. I sjældne tilfælde kan det give betændelse og smerter i øregangen.

MADOLIE OG LUNKENT VAND VIRKE BEDST Når vatpindene ikke er vejen frem, kan man prøve at dryppe lidt madolie i øregangen, hvis der har dannet sig meget ørevoks. Processen er meget enkel. Man skal lægge sig på siden og hælde nogle dråber ind i øregangen, hvorefter ørevokset som regel vil opløses efter nogle minutter. Ørevoksen vil ofte kommer ud i løbet af et par timer eller dage.

Skulle det alligevel ikke lykkes at få ørevoksen ud ved brug af madolie, så er det muligt at få hjælp på apoteket eller hos lægen. Her er det mest almindelige, at lægen skyller voksen ud med lunkent vand.

VATPINDE KAN LUKKE ØREGANGEN De fleste kender brugen af vatpinde, når de vil fjerne ørevoks.

Udfordringen er bare at brug af vatpinde øger produktionen af ørevoks, når vi klør eller piller os i ørerne. Det betyder, at vatpinde

GODE RÅD VED ØREVOKS Forebyg ørevoks - undgå at bruge vatpinde i øret – dette vil øge mængden af ørevoks, og du risikerer at presse voksen sammen til en klump.

Du kan selv fjerne ørevoks med madolie – dryp lidt madolie i øret og blIv liggende på siden et par minutter. Lad eventuelt olien blive i øret natten over (brug vandskyende vat) og skyl så voksen ud med lunken vand dagen efter.

På apoteket kan du købe præparater, som kan fjerne voksen. Forskningen viser dog, at disse midler ikke er bedre end madolie eller saltvand.

OM EKSPERTEN Speciallæge i øresygdomme Jørgen Fogstrup, Kolding, har dannet grundlag for artiklen sammen med Patienthåndbogen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Patienthåndbogen.dk, der ligger på sundhed.dk og er ejet af Danske Regioner og de fem regioner. Patienthåndbogen er skrevet af læger og har mere end 3000 artikler om sundhed og sygdom.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

71

P SY KO LO G I

Ting, du ikke fik gjort, kan følge dig resten af livet.

DEN DER HANDLER, FORTRYDER MINDRE Hvis du går og fortryder din uddannelse, at du takkede nej til et nyt job eller andre store beslutninger i dit liv, er du helt normal. At fortryde kan være pinefuldt. Især hvis du har tendens til at ruge over fejltrin. Men evnen til at fortryde er også en betingelse for at lære af sine små og store fiaskoer.

TEKST METTE DAMGAARD SØRENSENK ILLUSTRATIONER DESIGNED BY ALEKKSALL - FREEPIK.COM

Når du ligger søvnløs om natten over en forkert beslutning, kan det være svært at se fortrydelsen som en gave. Men en gave er den. En gave, der hjælper dig med at regulere dine handlinger og blive klogere.

“Fortrydelse er en velfungerende og sund mekanisme, som skal afholde os fra at gøre den samme fejl om og om igen. Når vi har gjort noget på et givent tidspunkt, og vi så senere ser tilbage på det, kan vi vurdere, om vores adfærd var klog, eller om vi skal ændre på noget,” forklarer lektor i psykologi ved Aarhus Universitet, Lars Larsen.

forstå, at en anderledes handling kunne have medført et bedre resultat a la ”Øv, jeg skulle ikke havde sagt nej til Amalie, for nu gynger hun med Flora, som jeg ellers ville lege med...”

Alt kan fortrydes. Stort og småt.

Heldigvis bliver det meste hurtigt glemt. Det, der hænger ved, er typisk store beslutninger, som fylder mange voksne med fortrydelse for livet og kan føre til følelser som sorg, hjælpeløshed, desperation og vrede.

“Fortrydelse er en velfungerende og sund mekanisme, som skal afholde os fra at gøre den samme fejl om og om igen”

DE SMÅ SLIPPER Både voksne og skolemodne børn kan fortryde.

Studier har vist, at børn først i seks-syv års-alderen lærer at

7 2 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

UDDANNELSE PÅ FØRSTEPLADSEN Mest almindeligt er det at fortryde uddannelse, karriere, romantiske forhold og forholdet til sine børn. I den rækkefølge. Det viser amerikansk forskning.

For eksempel fortryder mange en uddannelse, de ikke fik taget.

Og mange fortryder, at de anstrengte sig for lidt i skolen. En del

P SY KO LO G I fortryder en karriere, de ikke brænder for. Og så er der den sms til drømmemanden/kvinden, der aldrig blev skrevet og al den tid, der ikke blev brugt med kæresten eller børnene.

Megen fortrydelse drejer sig om ting, der ikke blev gjort. En undtagelse er dem, der fortryder at have fået første barn for tidligt.

I LEDTOG MED BEKYMRING “Det er det samme, som lykkeforskningen peger på: At man skal sørge for at få sig en god uddannelse, et godt job og en god partner. Og helst ingen børn,“ griner Lars Larsen.

Når nogle mennesker næsten ingenting fortryder, mens andre fortryder mere og mere intenst, skyldes det i høj grad personlighed.

Inden for psykologien beskriver man menneskers personlighed ved at undersøge fem dimensioner (på engelsk: OCEAN): Hvor åben, man er over for noget nyt; hvor samvittighedsfuld man er; hvor udadvendthed, man er; hvor god, man er til at omgås andre, og hvor stor tendens man har til at bekymre sig.

Lars Larsen anbefaler, at du øver dig i at se på dig selv med mildere øjne.

“Alting sker i en sammenhæng, og man kan jo tænke over, om der var nogle omstændigheder, der gjorde, at man handlede, som man gjorde. Måske var det slet ikke så mærkeligt, at det endte på en bestemt måde, så i stedet for at være ulideligt bagklog, kan man se på grundene til, at man kom til at begå den fejltagelse,” siger psykologen.

Man kan også se på, om andre var medvirkende til, at det gik, som det gik.

Her anbefaler Lars Larsen, at man passer på med ikke at gå over gevind, så det hele ender med at være andres skyld.

TAKNEMMELIGHED VIRKER “Det kan hæmme ens forhold til andre mennesker, hvis man altid skyder skylden på andre. Omvendt er den slags mennesker, der altid påtager sig hele skylden, heller ikke nemme at være sammen med. Så her skal man finde en balance,” siger Lars Larsen.

En anden måde at få tankerne væk fra den indre rugemaskine, er at sammenligne sig selv med dem, der har det værre.

“Det kan lyde lidt kynisk og provokerende, men psykologisk set er det en sund mekanisme. For hvis man ser på dem, der har det værre end én selv, kan man bedre være taknemmelig for det, man har. Og ingen af os kan jo få alt det, vi gerne vil have her i livet,” siger han.

FLERE ÅRSAGER “De mennesker, der har en tendens til at bekymre sig meget, er ofte de samme som ruger og grubler over ting, de fortryder.

De mest bekymrede er typisk også mindst tilfredse med livet,” forklarer Lars Larsen.

Kan du ikke lære af dine fejltagelser, må du slutte fred med dem.

Ma va nge r m for ere tryd flit er, tig e i at de sko i len kke .

“… man skal sørge for at få sig en god uddannelse, et godt job og en god partner. Og helst ingen børn…”

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 7 3

P SY KO LO G I

“Hvis vi fik muligheden for at gøre noget om i vores liv, ville de fleste af os nok gerne gøre et eller andet anderledes…”

“Hvis man er plaget af skyld over for et andet menneske, kan det desuden være godt for ens eget mentale helbred, at få sagt undskyld.”

FLEST FORTRYDER DET UGJORTE Det, mennesker fortryder allermest, er det, der ikke blev til noget.

Jo sværere det er at gøre det om, des mere fortrydelse. Ældre mennesker ophober mest fortrydelse, for de kan sjældent begynde forfra med fx uddannelse og karriere.

Men fortidens fejltrin er heldigvis ikke noget, de ældre svælger særlig dybt i, beroliger Lars Larsen.

“Generelt må man sige, at ældre mennesker er ret tilfredse med livet og i det store hele synes, det gik som det skulle. I virkeligheden viser det sig ofte, at ældre er tilfredse på trods. De har jo mistet kære, de har måske sygdomme og smerter, men alligevel formår de at være tilfredse,” siger han.

SVÆRT AT TALE OM Nogle ældre mennesker fortryder tilsyneladende intet. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er det ikke.

“Når ældre mennesker svarer, at de ikke fortryder noget, kan det være en sund måde at håndtere sit liv på. Men det kan også være en måde at undgå at tale om det, man fortryder, fordi det simpelthen er for svært. Ingen af os kan vel se tilbage på et liv helt uden fortrydelse. Men det kommer jo også an på, hvordan man spørger: Hvis vi fik muligheden for at gøre noget

74 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

om i vores liv, ville de fleste af os nok gerne gøre et eller andet anderledes,” siger Lars Larsen.

Er der én lære, man kan drage ud af psykologernes viden om fortrydelse, er det, at gribe dagen.

“Man skal ikke være så bange for at tage chancer, for man vil snarere fortryde, hvis man ikke foretager sig noget,” siger psykologen.

Kilder: Journal of Experimental Child Psychology, 2012, Psykologi Nyt m.fl.

OM EKSPERTEN Lars Larsen er lektor i Psykologi ved Aarhus Universitet med speciale i ældres livstilfredshed. Han er tilknyttet Center for Livskvalitet, som er oprettet i et samarbejde med Aarhus Kommune. Centret skal blandt andet forske i, om psykologsamtaler kan påvirke ældres forbrug af medicin og generelle mentale trivsel.

S EXO LO G E N S K LU M M E

PÅ NETTET SKAL DU VISE, HVAD DU VIL Dating på nettet minder om dating i virkeligheden. Om du finder lykken eller bliver skuffet afhænger i høj grad af dig selv.

TEKST MARIANNE EGENSE ILLUSTRATION DESIGNED BY FREEPIK.COM

”Mor der er kommet en ny sex-app,” sagde min yngste søn en dag for flere år siden.

Det var første gang, jeg hørte om Tinder, som jeg efterfølgende både har hørt beskrevet som en hurtig-sexapp og som et sted, hvor man kan finde en kæreste.

APP-DATING ER RET NORMALT Engang blev det anset for lidt pinligt at skulle ty til kontaktannoncer, net-fora eller dating-apps for at finde en kæreste. Det gør det ikke længere. At møde et menneske online er i dag ganske almindeligt.

Men det kan være lidt af en jungle.

1,6 millioner danskere lever i dag alene. Det er det højeste antal nogensinde, og at mange af disse singler gerne vil have en kæreste, kan ses af det voksende udbud af datingsider og datingapps. Hver tredje kvinde lever i dag alene, men jeg oplever netop, at kvinder i 30’erne og 40’erne er mest tøvende og skeptiske over for online-dating miljøet. Det kan skyldes mange ting. Blandt andet nok antagelsen om, at ”alle mænd bare vil have sex” og ”netdating er overfladisk”.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut.

Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver work-shops.

Se mere på 6ogsamliv.nu

FEM GODE RÅD

Du kan fremme dine chancer for at lykkes med net-datingved at: Lægge flere vellignende fotos ud. Nogle, der viser hvem du er i forskellige situationer. Hvis sex ikke er din første prioritet, kan du vælge billeder, hvor du er tækkeligt påklædt og ikke nødvendigvis totalt stylet som en model.

Skrive om fritidsinteresser, hvad der er vigtigt for dig og give tydeligt udtryk for, hvad du søger. Fast forhold?

Venskab? Sex? Skrive hvilken aldersgruppe, du er interesseret i og hvor i landet, hvis det er vigtige parametre for dig.

Når du får et match, så skal I ikke skrive sammen i halve år. Aftal et møde og se om der er god kemi mellem jer.

Være ærlig, som du vil være i virkeligheden. Især, hvis du håber at møde den eneste ene. Dette kan være med til, at det ikke bliver et overfladisk forløb.

Give det tid. Også selvom du får drukket en forbandet masse kaffe og drinks, bliver skuffet og måske får tilbud om sex, du ikke er interesseret i.

Ligesom når du dater i ”den virkelige verden”, skal du muligvis ”kysse en masse frøer”, før du møder den rigtige på Tinder, Badoo, Flirt og Lovoo. Og så er det i øvrigt sjældent de digitale medier, der er noget i vejen med. Det er måden, vi bruger dem på. Og måden, de bruger os på.

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 75

ANNONCE ANNONCE

Skru op for energien!

Kniber det med energien? Her får du Knibergode det med energien? du nogle råd til, hvor du Her skalfår sætte nogle hvortilbage. du skal sætte ind forgode at få råd din til, power ind for at få din power tilbage.

Rosenrod hjælper Rosenrod kroppen med athjælper tilpasse sig kroppen at tilpasse sig krævende med situationer og øger krævende situationer og øger udholdenheden, hvilket kan udholdenheden, hvilket mærkes allerede efter kortkan tids mærkes allerede efter kort brug. Bruges også til at tids brug. træthed Bruges også til at afhjælpe i hverdagen. afhjælpe træthed i hverdagen.

Energi Energi booster booster

1/2 glas økologisk granatæblejuice fra Svane 1/2 glas glas økologisk økologisk tranebærjuice granatæblejuice Svane 1/2 frafra Svane 1/2 glas økologisk tranebærjuice fra Svane 1 knivspids tørret rosmarin knivspids tørret rosmarin 11 skive citron 1 skive citron 2 skiver rå ingefær 2 skiver rå ingefær Lad det trække i køleskabet i 15 Lad det trække i køleskabet minutter - nyd det langsomt.i 15 minutter - nyd det langsomt.

ALL ENERGY indholder fire adaptoALL ENERGY indholder fire gene urter, der alle er kendt foradaptoat øge

gene urter, der alle er kendt for attiløge energi-niveauet.

Urterne bidrager at energi-niveauet.

Urterne bidrager til at øge den fysiske ydeevne i forbindelse med øge den fysiske ydeevne i forbindelse med sportsudøvelse samt ved energi krævensportsudøvelse ved ind energi krævende arbejde. Du ersamt dækket på de fleste de arbejde. er dækket ind på de fleste vitaminer og Du mineraler, og kombinationen vitaminer mineraler, og kombinationen med de fireogadaptogene urter sikrer du dig med de fi re adaptogene urter sikrerforbeddu dig hurtig virkning, samt en generelt hurtig virkning,ret samt en generelt forbedenergi på længere sigt. ret energi på længere sigt.

Sådan lader du op Sådan lader du op MAGNESIUM MAGNESIUM Ud over at bidrage til det normale Ud over at bidrage det normale energistofskifte, så til spiller magnesium energistofskifte, såfor spiller magnesium også en vigtig rolle at opnå en også en vigtig rolle for at opnå en normal muskelfunktion, hvor mineralet normal muskelfunktion, hvor mineralet bl.a. bidrager til at regulere saltbabl.a. bidrager til at regulere lancen.

Magnesium bidragersaltbaogså til lancen. Magnesium bidrager også til nervesystemets normale funktion, nervesystemetsafnormale funktion, vedligeholdelse knoglerne og til at vedligeholdelse af knoglerne og til at mindske træthed og udmattelse. mindske træthed og udmattelse.

Natur Energi’s kosttilskud forhandles af Matas, Helsam og udvalgte apoteker.

Natur Energi’s kosttilskud forhandles af Matas, Helsam og udvalgte apoteker.

Vær stille og alene 5-10 minutter hver dag.

Vær stille og alene 5-10 minutter hver dag.

Søvn, frisk luft, fordybelse og latter Søvn, luft, fordybelse og latter er godtfrisk for immunsystemet, såvel som er godt for såvel som psyken i enimmunsystemet, mørk tid. psyken i en mørk tid.

Læg dig ned og lav ingenting i nogle Læg dig ned og lav ingenting i nogle minutter (timer). minutter (timer).

Gå en tur og allerbedst - med din udkårne en tur Mærk, og allerbedst - med udkårne iGå hånden. vær stille og din lyt til det iomkring hånden.jer.

Mærk, vær stille og lyt til det omkring jer.

A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop

BLIV GLAD IGEN MED SAFRSAN

FEDTSYRER TIL GRAVIDE OG KVINDER SOM GERNE VIL VÆRE GRAVIDE

Flerumættede fedtsyrer har en helt unik rolle under og efter graviditet. Specielt omega-3 fedtsyrer DHA (docosahexaensyre) og omega-6 fedtsyren AA (arachidonic acid). Flere studier viser at begge fedtsyrer er vigtige som byggesten i cellerne, når fostrets hjerne og øje udvikles.

Mere end 20% af hjernen i tørvægt og 30% af øjets nethinde består primært af DHA og AA. Forskning viser endvidere, at DHA specielt er vigtig under de sidste 3 måneder af graviditeten, hvor fosterets hjerne gennemgår en stor vækst.

Til trods for den store viden viser studier, at mange gravide og ammende kvinder ofte får for få flerumættede fedtsyrer, hvilket kan få konsekvenser for både barn og moder. Et stort engelsk studie hvor 7400 børn blev undersøgt 15-18måneder efter fødslen viste, at børn som via deres mor fik et fast tilskud af fedtsyrer havde bedre indlærings- og koncentrationsevne og var bedre med i sin udvikling, end børn i kontrolgruppen.

Mumomega 30kaps 203,00 dkr www.novasel.dk info@novasel.dk tlf. 6323 0002

Safrosan er et nyt produkt i tabletform, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran. Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder.

Grunden til, at man sidder fast i en negativ spiral, kan findes i den måde, hjernen fungerer på. Lidt forsimplet sker der det, at de signalstoffer, der styrer vores humør, begynder at opføre sig unormalt ved forskellige ydre påvirkninger. Signalstofferne er pludselig ikke længere til stede de rigtige steder på de rigtige tidspunkter, og derfor påvirkes humøret.

Nogle kan med tiden, og ved hjælp af samtale, få genoprettet balancen, men mange har brug for en hjælpende hånd for at komme videre i livet. Her er safran en naturlig hjælp, der ikke er afhængighedsskabende. og som heller ikke har de bivirkninger, som mange gerne vil undgå.

Safrosan indeholder ud over safran også riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion. Med safrosan kan du hjælpe det positive sind på vej.

Læs mere på www.wellvita.dk

En køligere overgangsalder med FemiBalance

FemiBalance indeholder en kombination af otte balancerede urter: salvie, rødkløver, granatæble, hindbærblade, yamsrod, bukkehorn, grå valnød og fennikkel.

Alle urterne bidrager til en lettere overgang, og kapslerne kan både blive brugt af kvinder lige før og i overgangsalderen.

100 kapsler Vejl. pris: 234,95 kr.

Dosering: 1-2 kapsler dagligt, gerne før sengetid.

Rypevang 4 3450 Allerød +45 48 16 12 13 natur@naturenergi.dk

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 7 7

ZONETERAPEUTEN

MERE SEXLYST MED

ZONETERAPI

At trykke under fødderne er ufarligt, men kan ikke desto mindre være ret effektfuldt. Her et par gode tips, der dæmper stress og øger lysten til sex TEKST DORTHE KROGSGAARD OG PETER LUND FRANDSEN, TOUCHPOINT ACADEMY FOTO JOHN EHBRECHT

1) Nervereflekspunkt for hjernestammen yderst på siden af storetåen. Herfra koordineres alle de nerveimpulser der styrer bækkenorganerne.

LIV I BÆKKENET

Prøv denne selvbehandlingsteknik hvor du aktiverer nerveforbindelserne til bækken og kønsorganer. *Sæt dig uden rygstøtte med fodsålerne mod hinanden. Læg evt en pude under hvert knæ, så du kan sidde afslappet. Luk øjnene og prøv med din bevidsthed at holde fokus på de områder, du stimulerer. *Hold først et stationært tryk med siden af tommelfingrene på (1) nervereflekspunkterne for hjernestammen. Tryk tilpas hårdt, så det kan mærkes uden at gøre ondt i tommelfingrene.

Hold trykket i fire-fem minutter, og forestil dig, at dit stressniveau sænkes samtidig med at du sender nerveimpulser til bækkenet. *Fortsæt med at behandle reflekszonen for (2) korsbenet. Brug lidt creme på området og masser rytmisk med faste glidende tryk langs zonen og ind under foden.

Bliv ved i mindst fem minutter, gerne længere, mens du holder fokus på følelsen af glæde og varme i bækkenet.

78 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

2) Zone for korsbenet under den indvendige ankelkno. Her kommer alle bækkenets nerver ud fra rygsøjlen.

ZONETERAPEUTEN

EFFEKTIVE KNIBEØVELSER MED BOLD

Med zoneterapi kan du også integrere bækkenbundsmusklerne bedre med resten af kroppen: *Rejs dig fra computeren og tag skoene af.

Stå med samlede fødder med en lille bold eller sten under svangen. *Lav nu langsomme dybe vejrtrækninger, hvor du lader bækkenbunden og mellemgulvet følges ad: Træk bækkenbunden op når du trækker vejret ind og slap af når du ånder ud.

Når du trækker vejret og bækkenbunden ind flytter du samtidig vægten ud på ydersiden af fødderne og ved udånding træder du ned med den indvendige side af fødderne, så korsbenszonen stimuleres af bolden.

Dit parasympatiske nervesystem elsker glæde og indre ro. Du kan hjælpe det på vej med meditation og tilskud af 300 mg magnesium citrat før sovetid.

Stress er årsag til meget. Bl.a. kan stress påvirke sexlysten negativt. Meget kort fortalt sker der det, at dit parasympatiske nervesystem, som lysten til sex i høj grad afhænger af, bliver undertrykt af “kamp og flygt” impulser.

Men det er der heldigvis råd for.

TIP:

Når du stimulerer en reflekszone for et bestemt område af kroppen, fokuser din bevidsthed på netop dette område. Lad alle andre tanker glide forbi og prøv om du kan mærke varme, sitren, afslapning eller andre reaktioner.

ET SUNDT SAMARBEJDE Touchpoint Academy uddanner behandlere med speciale i kombination af krops- og zoneterapi baseret på vestlig energimedicinsk viden. Akademiet leverer desuden guides til Magasinet Sundheds læsere.

Du kan læse mere om sexlyst og stress og se videoklip af teknikkerne på www.touchpointacademy. dk/sundhed

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 7 9

NYT FRA DIABETESFORENINGEN

Otte spørgsmål kan redde dit liv 200.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det, og op imod 750.000 er på vej til at udvikle den kroniske sygdom. Nu kan en hurtig test give dig overblik over din egen diabetesrisiko.

TEKST MICHAEL KORSBÆK, DIABETESFORENINGEN FOTO CLAUS BJØRN LARSEN/PIXABAY 14. november er international diabetes-dag.

Det markeres landet over med arrangementer på apoteker, hos fodterapeuter og på kommunale sundhedscentre. Her er det muligt at få testet sin risiko for at udvikle type 2-diabetes og få svar på sine spørgsmål om forebyggelse og diabetes.

At det har stor betydning, at mennesker med type 2-diabetes får opdaget sygdommen så tidligt som muligt, fastslår Diabetesforeningens lægefaglige chefrådgiver, professor ved Aarhus Universitet Torsten Lauritzen: “Hvis man finder folk med type 2-diabetes tre-seks år tidligere, rådgiver dem om livsstil og tilbyder forebyggende medicinsk

FAKTA OM DIABETES: • 320.545 danskere har en diabetesdiagnose. Cirka 80% af dem har type 2-diabetes.

• Diabetes koster hvert år Danmark mindst 31,5 milliarder kroner • I 2025 vil mindst 600.000 danskere have en diabetesdiagnose.

Flere fakta på diabetes.dk

8 0 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

behandling, nedsættes deres risiko for hjertekarsygdom med 30 procent og deres risiko for tidlig død med 20 procent,” siger han.

DEN STILLE DRÆBER ”Den stille dræber” kaldes Type 2-diabetes, for sygdommen kommer snigende, uden man nødvendigvis mærker den. 200.000 skønnes lige nu at have sygdommen uden at vide det.

Det er farligt, fordi en ubehandlet diabetes slider på kroppens organer og forøger risikoen for at udvikle alvorlige følgesygdomme som dårligt hjerte, nyresvigt, blindhed og amputationer.

OBS: TEST ER IKKE EN DIAGNOSE

Du kan finde Diabetesforeningens risikotest, som kun består af otte spørgsmål og oprindelig blev udviklet af forskere ved universitetet i Leicester i England, på www. magasinet-sundhed.dk. Bemærk dog, at testen blot giver et velkvalificeret bud på din risiko for at have eller udvikle type 2-diabetes.

Diagnosen kan kun din læge stille.

“Hver gang, vi finder en person med diabetes, vil vi med den nye test finde to personer, som har høj risiko for diabetes, og seks personer, som risikerer at blive invalidret eller dø for tidligt af hjerte-kar-sygdom, uden at de har diabetes. Derfor er testen virkelig et godt redskab,” siger Torsten Lauritzen.

De op imod 200 arrangementer på diabetesdagen 14. november afvikles i samarbejde med blandt andre Danmarks Apotekerforening og Danske Fodterapeuter, ligesom mange kommuner støtter og samarbejder med Diabetesforeningens lokalforeninger om arrangementer på for eksempel sundhedscentre.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Se mere på diabetes.dk.

BØGER

LEAN IN 15 er bogen til dig, der gerne vil i bedre form, tabe de ekstra kilo og stadig have en hverdag uden timelange løbeture og kaloriefattige måltider.

Med LEAN IN 15 er formlen nemlig vendt på hovedet: Joe Wicks vil have dig til at spise mere og træne mindre. Hvis du følger din krops naturlige rytme, og kombinerer mad og træning rigtigt, kan du med få justeringer få stærkere muskler, forbrænde mere fedt og få den krop, du ønsker dig.

November byder på masser af inspirerende sundhedslæsning.

JOE WICKS (@thebodycoach) er personlig træner og har allerede hjulpet tusindvis af mennesker i bedre form. Under hasttagget #leanin15 er konceptet blevet et internetfænomen på YouTube, Facebook og Instagram med over 1,5 mio. følgere. LEAN IN 15 er på et halvt år solgt i mere end 1 million eksemplarer i hjemlandet England.

JOE WICKS

Bogen indeholder mere end 100 indbydende 15-minutters opskrifter på retter, der booster din krop før og efter træning, samt effektive 15-minutters HIIT-træningsøvelser, der sætter din forbrænding i vejret.

LEAN IN LEAN IN 15

SUND LÆSNING

DEN INTERNATIONALE BESTSELLER

SPIS MERE TRÆN MINDRE FORBRÆND FEDT & OPBYG MUSKLER

HURTIGT I FORM Fantastiske resultater med mad og træning på 15 minutter

JOE WICKS @thebodycoach

Strandberg Publishing

SLANK MED MERE MAD OG MINDRE SLID

TEKST KARIN SVENNEVIG

At britiske Joe Wicks (@thebodycoach) har 1,4 millioner følgere på Instagram og endnu flere på Facebook, kan vist ikke undre nogen. For med sit Lean in 15 koncept, der anbefaler mindre træning og mere mad vender Joe Wicks de traditionelle sundhedsråd på hovedet.

Sundhed behøver ikke være surt, lyder hans budskab.

Derimod gælder det om at spise rigtigt og træne rigtigt. Hvad det sidste angår: Et kvarter om dagen er nok. Lean in 15, Joe Wicks, Strandberg Publishing, 224 sider, 199,95 kr.

DØDEN SKAL MAN TALE OM

GRAVID MED GANG I

Skulle nogen stadig gå og tro, det kan være skadeligt for en vordende mor at dyrke motion, gør fitnesstræner Mette Lyngholm en gang for alle op med den myte i sin nye bog “Gravid og fit”. Her kan gravide finde konkrete forslag til gavnlige træningsøvelser i de tre trimestre. Hver øvelse kan laves i forskellige sværhedsgrader, grøn for nybegyndere, gul for øvede og rød for erfarne.

Gravid og fit, Mette Lyngholm, Forlaget Turbulenz, 144 sider, 199,95 kr.

Mange år som hospice-sygeplejerske har lært denne bogs forfatter, at døden er noget af det sværeste at tale om. Særligt mellem mennesker, som elsker hinanden. ”Alt du skal vide – ønsker til mine efterladte” er en ny håndbog, som henvender sig til både raske og døende, som gerne selv vil planlægge, hvad der skal ske, når døden indfinder sig. Samtidig er den tænkt som en hjælp til de efterladte, der guides igennem sorgprocesser og praktiske opgaver. ”Alt du skal vide – ønsker til mine efterladte”, Helle Thorsted, Forlaget LIVA, 112 sider, 198 kr.

FORDØJELSESFORNØJELSE ET LIV PÅ TRODS

J E G K A N DA S TA D I G S Y N G E

Elsk din TARM 2

Som 35-årig fik sangerinde Misen Groth diagnosen sclerose, og der blev vendt fuldkommen op og ned på den unge mors liv. Ærligt og usentimental fortæller hun i denne bog om forandringsprocessen, om mødet med sundhedsvæsnet, ensomheden, en helt ny selvopfattelse og reaktionerne fra omgivelserne. En bog, der kan vække genklang i de fleste.

Også de, der aldrig har haft en kronisk sygdom helt tæt på.

“Jeg kan da stadig synge”, Misen Groth, muusmann’forlag, 188 sider, 249,95 kr.

Misen Groth

Balancen i dit tarmsystem påvirker alt fra humør og energiniveau til immunforsvar og risiko for livsstilsygdomme. Det har nu fået madskribent og kostvejleder Lene Hansson og bachelor i ernæring og sundhed Christine Erritzøe til at udgive en opfølger til bestselleren Elsk din tarm. Bogen kan Lene Hansson og Christine Erritzøe bedst beskrives som en holistisk guide til en sundere tarmsystem med EN 4-UGERS maddagbog, træningARBEJDSBOG - UGE FOR UGE søvelser for tarmen og åndedrætsøvelser. A det virker, vil kunne mærkes er NU komm efter fire uger, lover en til opfølger eren bestsell forfatterne. rm ta Elsk din Elsk din tarm 2, Lene Hansson og Christine Erritzøe, forlaget Aronsen, aronsen aronsen 224 sider, 249 kr.

Om at genfinde glæden, når livet går i sort 01

muusmann forlag

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

81

NYT FRA REGIONERNE PILLER MOD HOVEDEPINE KAN GIVE DIG HOVEDEPINE

Designed by Lyashenko - Freepik.com

Op mod 100.000 danskere lider af hovedpine, der skyldes for meget medicin. De færreste er dog klar over, at deres hovedpine faktisk skyldes pillerne.

En ny kampagne skal derfor få borgere til at tænke mere over deres forbrug af smertestillende medicin. Det sætter Danmarks Apotekerforening sammen med Dansk Hovedpinecenter på Rigshospitalet og Migræne- og Hovedpineforeningen fokus på. De fleste kan slippe af med deres medicinoverforbrugshovedpine på egen hånd, og håbet er derfor, at flere borgere vil søge rådgivning på apoteket eller hos lægen, hvis de har mistanke om, at deres hovedpine skyldes et overforbrug af smertestillende medicin.

Kilde: Rigshospitalet

FLERE FÅR GENERNE UNDERSØGT FOR ARVELIGE SYGDOMME

Flere borgere DNA-testes i disse år pga. mistanke om, at de er arveligt disponeret for sygdomme. Kræftområdet tegner sig for en stor del af undersøgelserne. Kræft i tarme, bryster og æggestokke kan være arvelig, og når risikoen afsløres ved hjælp af en genetisk test, kan man tidligt sætte ind med forebyggelse og kontrol for at undgå, at sygdommen udvikler sig. Siden arbejdet med gentestning tog fart for omkring ti år siden, er der sket en kæmpe udvikling på området. I dag undersøger man således 20 gener mod blot to for ti år siden.

TEKST THEA SANDBERG, DANSKE REGIONER

Kilde: Danske Regioner

Otte nye kvalitetsmål skal skabe overblik over regionernes udvikling.. Regionerne ønsker, at arbejde hen imod mere gennemsigtighed, og det betyder, at du også kan følge med i, hvilken region der er bedst til at inddrage patienterne. Ideen er at give regionerne et værktøj til at dele viden mere effektivt, så samarbejdet og den gensidige læring styrkes.

Kilde: Rigshospitalet

DE FLESTE PATIENTER KOMMER IGENNEM KRÆFTPAKKER TIL TIDEN

Siden kræftpakkerne trådte i kraft i 2013, er antallet af kræftramte borgere, der behandles inden for standardforløbstiden, steget med 12 pct. I andet kvartal af 2016 er hele 82 pct af patienterne kommet igennem deres kræftpakkeforløb til tiden. Den positive udvikling er et resultat af mere skræddersyede kræftpakkeforløb, der tager højde for individuelle behov og patienters ønsker. Kræftplan IV og værdiomstillingen i sundhedsvæsenet vil yderligere være med til at løfte udviklingen i den rigtige retning.

Designed by Asierromero - Freepik.com

MERE GENNEMSIGTIGHED SKAL GIVE BEDRE BEHANDLING

FREMTIDENS SYGHUSE SERVERER MAD AF HØJ KVALITET

Når en patient er indlagt, er et sundt og nærende måltid vigtigt for helbredet. Det blev derfor skrevet ind i finansloven for 2016, at bæredygtig mad af høj kvalitet skal tilbydes på de nye sygehuse i regionerne. Nu ligger der et færdigt katalog, som giver en oversigt over de kommende sygehuses planer for produktion og levering af mad. Kataloget, som er udarbejdet af Danske Regioner og Sundheds- og Ældreministeriet, har stort fokus på, at patienter og pårørende skal have muligheden for at spise et godt måltid på alle tider af døgnet.

Kilde: Danske Regioner

Kilde: Danske Regioner

Alle borgere skal have adgang til en hurtig behandling. Netop lige mulighed for hurtig behandling er baggrunden for, at Danmarks fem regioner er gået sammen om tre akutlægehelikoptere, som kan flyve rundt til borgere i yderområderne døgnet rundt. Alene i

8 2 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

2015 lettede helikopterne 2.600 gange fra de tre helikopterstationer i Ringsted, Skive og Billund.

Akutlægehelikopterne betyder, at personalet på AMK-vagtcentralerne har en ekstra mulighed for at sikre hurtig hjælp, når der ringes 1-1-2.

Kilde: Danske Regioner

Designed by Freepik.com

HELIKOPTERE REDDER LIV

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt.

Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE TEKST MAI BRANDI LUDVIGSEN, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

VACCINE HAR MINDSKET RISIKO FOR HPV MED OP TIL 90 PCT

For ti år siden blev HPV-vaccinen lanceret i Australien. Siden har den bredt sig til 130 lande med det formål at beskytte imod HPV-virus, som kan føre til blandt andet livmoderhalskræft.

Nu viser en opgørelse på tværs af lande, at vaccinen virker effektivt. I lande med høj vaccinationsdeltagelse er antallet af HPV-infektioner mindsket med op til 90 pct, samtidig med at antallet af de sværeste celleforandringer på livmoderhalsen er formindsket med mere end 80 pct.

I Danmark begyndte man at vaccinere alle unge kvinder imod HPV i 2008, og også herhjemme kan man konstatere, at fund af forstadier til kræft er faldet dramatisk blandt de piger, der er blevet vaccineret.

8040 1000 er nummeret på Kræftens Bekæmpelses nye HPV-linje for forældre, der er i tvivl, om deres 12-13 årige piger skal have vaccinen. Linjen er åben tirsdag og torsdag mellem klokken 19 og 21.

EN UD AF TRE UNGE KAN IKKE FESTE UDEN ALKOHOL

Weekenden er for de fleste unge lig med fest og dermed alkohol. At det er svært for mange at skille de to ting ad, viser en ny rapport om 15-25-åriges alkoholvaner fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Fuld af Liv-kampagne. I rapporten angiver 87 pct, at de drikker alkohol, fordi det er socialt og hyggeligt. Samtidig siger 50 pct, at man ofte er lidt udenfor, hvis man ikke drikker. Og 34 pct mener, at de har brug for at drikke alkohol for at have en sjov fest.

Det vil Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Fuld af Liv-kampagne lave om på. Foruden at slippe for tømmermænd slår kampagnen på, at man oplever mere, når man drikker mindre, ligesom man nedsætter risikoen for kræft. Hvert år får mindst 1.800 mennesker i Danmark kræft som følge af deres alkoholforbrug. Det svarer til 5 pct af alle kræfttilfælde.

GENTEST KAN SKÅNE KVINDER MED BRYSTKRÆFT FOR KEMOTERAPI

Om det er nødvendigt at få kemoterapi eller om det er sikkert at sige nej til for bl.a. at undgå de potentielt alvorlige bivirkninger, er et spørgsmål mange brystkræftpatienter stiller. Men ikke alle kan i dag få et præcist svar. For at være på den sikre side får de fleste tilbudt kemoterapi med henblik på at mindske risikoen for, at sygdommen vender tilbage eller spreder sig. Men et tydeligere svar er nu på vej. Europæiske forskere har vist, at mange brystkræftpatienter helt kan undgå kemoterapi. En gentest kan nemlig afsløre, om de har behov for behandlingen eller ej.

LET MOTION MINDSKER RISIKOEN FOR KRÆFT

Det er for længst bevist. Fysisk aktivitet mindsker risikoen for at blive ramt af kræft i bryst, livmoder og tarm. Derudover tyder forskning på, at det også gælder for kræft i mave, spiserør, nyre og blære. Men det stopper ikke her. Ifølge et stort amerikansk studie kan fysisk aktivitet formentlig virke forebyggende på mindst 13 kræftsygdomme.

Og det kræver hverken hård motion eller mange daglige timer, men blot 30 minutters fysisk aktivitet om dagen.

RYGESTOP-APP HITTER HOS UNGE

Halvdelen af landets 16-25-årige rygere ønsker at kvitte smøgerne.

Det viser tal fra Kræftens Bekæmpelse, der sidste år lancerede en rygestop-app skræddersyet til unge. Appen XHALE har siden da hjulpet over 2500 unge med at blive røgfri.

Appen er gratis og kombinerer professionel rygestop-teknik med motiverende beskeder fra kendte danskere. Bloggen, hvor brugerne kan søge støtte fra andre i samme situation, er en af app’ens mest populære features. Her kan de unge være del af et fællesskab, og det gør det nemmere at holde fast i beslutningen om at kvitte cigaretterne.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om

kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16 8 3

K RY D S O R D O G S U D O KU

Rasmus Leck Fischer & Flemming Gernyx

insectivore En kogebog med insekter

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST:

At bruge insekter i mad er egentlig ikke nyt herhjemme. Stadig flere velasorterede forhandlere fører forskellige slags fødevaregodkendte insekter og smagsoplevelsen sammenlignes ofte med rejer. Udfordringen er dog stadig at bruge de trendy råvarer optimalt og her tager kok og kogebogsforfatter Rasmus Leck Fischer sammen med fotograf Flemmeing Gernyx kunsten til nye højder i den første regulære insektkogebog på dansk, “Insectivore”. Muusmann’forlag, som sendte bogen på gaden i september, har udloddet fem eksemplarer til krydsordsvindere i Magasinet Sundhed.

NR. 0 9 // O KT

OBER

MAG

M OT I O

N / KO ST

2016

ASIN

/ V E LVÆ

3 9, 9 5

KRON

ER

ET

RE

FL ER E PR ÆM IER

SUN DE

6

muusmann gastro

SUDOKU

ØVELSE R såda sv æver du din g i form

Perfekti onisme

TEM

SKAR A: HUKO PERE MMEL TIPS & TRICKS SE * NY

N R . 1 0 // N O V E M B E R 2 0 1 6

kan give S

TRESS

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

VIDEN

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

BINDEVÆ V

* KOSTR ÅD

Smidige kro

lastikker me yin-YpseO d GA

SILAS HO CAMILLE LST OG ROMM EDAHL:

3

“Vi s dli for attsåer tiTema: voresgbtøop rn DINE LUNGER ” SÅDAN PASSER DU PÅ

Skarpe øvelser der gør dig mere trafiksikker I MØRKE

e om 11 gangSEX året i din r postkasse fo MERE LYST TIL

LET SVÆR

SÅDAN DELTAGER DU De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 30. november 2016.

Så deltager du ikonkurrencen om i alt fem eksemplarer af kogebogen “Insectivore”.

På hjemmesiden finder du også andre konkurrencer og masser af inspiration til en sundere hverdag.

Løsningen på krydsordsopgaven i oktober var: SUNDHEDSPLEJERSKE 8 4 S U N D H E D + N R . 10 / 2 0 16

Kræftramt organiserede sig gennem krise

Zoneterapi-guide

SARAH MAHFOUD OG MORTEN MELDGAARD FRA VILD MED DANS:

”Gode resultater 99,95 KR,3træning kræver hver dag”

+

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.

Vind!

Den originale halstablet

PRÆMIE I NOVEMBER

- UNDERSTØTTER IMMUNFORSVARET - TIL BÅDE BØRN OG VOKSNE

VÆK I MORGEN

MBT ® DIN GENVEJ TIL EN STYRKET KROP Verdensnyhed fra MBT ® .

Baseret på mere end 20 års erfaring og biomekanisk forskning introducerede MBT ® i 2015 en helt ny generation af skånsomme løbesko – MBT Running. Den unikke sålkonstruktion har tre densiteter med henblik på at aflaste, trykfordele og stabilisere optimalt under løb. Hæl, ben, hofter, lænd og ryg belastes mindre og mere naturligt, så risikoen for skader reduceres og løbeøkonomien forbedres. Der skal ganske enkelt bruges færre kræfter på at drive kroppen fremad.

Værdi op til 1.799 kr.

SÅDAN DELTAGER DU

Klik ind på www.magasinet-sundhed. dk/konkurrencer/ og find den præmie, du helst vil vinde. Når du svarer på spørgsmålet: Hvad vil du gerne læse om i Magasinet Sundhed? hjælper du os til at lave et endnu bedre blad.

Vinderne får direkte besked.

Væk I Morgen er den originale halstablet med dansk råmælk og lysozym. Indholdet er af naturlig oprindelse og uden kunstige sødestoffer.

Væk I Morgen er kosttilskud og kan gives til børn over 1 år.

Fås på Apoteket, MATAS, Kvickly, Fakta, Rema 1000, Kiwi, Føtex, Bilka, Helsam m.m.

Pedersen Medical

Avanceret hudpleje Skin Active Firming Collagen Booster Serum – giver huden fornyet spændstighed og foryngelse!

3

En avanceret serum udviklet til at maksimere kollagenproduktionen og erstatte en spændstighed og fasthed, som ellers er gået tabt.

3

Linjer og rynker minimeres indefra og ud, hvilket giver en fyldigere og jævnere hud.

3

Styrker hudens støttende matrix og stimulerer kollagensyntesen.

3

Vores julegave til dig!

SKIN ACTIVE Intensive Eye Therapy full size øjencreme, med i handlen (værdi kr. 599) ved køb af Firming Collagen Booster hos en af vores forhandlere.

Hæmmer nedbrydningen af eksisterende kollagen.

Gælder frem til til jul.

Vi tager forbehold for, at produktet udgår fra lager.

NeoStrata – avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.

www.neostrata.dk