Sundhedplus | Maj 2021

Maj 2021

MAGASINET

10 Opskrifter: Sund verdensmad

Undgå kronisk inflammation

Tips til bedre vand

Forebyg synstab med motion

Styrketræning for alle

Kirsten Lehfeldt & Niels Hausgaard:

”Vi er tvunget til at møde os selv”

Annonce

ANNONCE

YAKULT. THE ORIGINAL SINCE 1935.

DEN JAPANSKE DRIK MED LEVENDE BAKTERIER – DRUKKET I MERE END 40 LANDE VERDEN OVER Yakult er en velsmagende mælkedrik udviklet i Japan i 1935 af videnskabsmanden Dr. Minoru Shirota. Gennem hans passion for at anvende mikrober, lykkedes det ham at udvælge og kultivere den unikke bakteriestamme, L. casei Shirota.

20 MILLIARDER BAKTERIER Ud fra denne bakteriestamme udviklede han den velsmagende mælkedrik, Yakult.

Hver flaske indeholder 20 milliarder L. casei Shirota-bakterier, som når tarmene i live. Yakult er stadig en videnskabsbaseret virksomhed, og Yakult Central Institute i Tokyo har forsket i mikrobiota siden 1955. ”JEG ANBEFALER DET” Cecilie Brændgaard Tolstrup studerer Ernæring og Sundhed ved Københavns Professionshøjskole, og blogger om ernæring og sundhed på Cillesund.dk og Instagram. com/Cillesund. Cecilie opdagede Yakult, da hun arbejdede i Asien i 2018.

“Jeg begyndte at bruge Yakult under mit ophold i Indonesien. I den del af verden er det en del af kulturen at indtage bakterier fra fermenteret mad – og jeg anbefaler det helt klart til venner og familie” – Cecilie Brændgaard Tolstrup

PRØV DET SELV Prøv Yakult i dag – og nyd Yakult hver dag.

Drik det afkølet, direkte fra køleskabet.

Yakult findes i udvalgte MENY-, Føtex- og Bilkabutikker landet over.

• • • •

L. casei Shirota

Yakult indeholder hverken konserveringsmidler, kunstig farve, gluten eller fedt Hver flaske med 65ml indeholder mindst 20 milliarder Shirota-bakterier Produceret med en længevarende fermenteringsproces Der drikkes 40 millioner flasker Yakult hver dag, verden over

INDHOLD Maj 2021

6 Interview: “Vi er tvunget til at møde os selv”

13 Sundt og godt 14 Er det helt vanvittigt?

18 Ny viden om nitrat i drikkevand

20 Vegetarer: samme styrke og bedre udholdenhed

21 Afliver sejlivet rygte 22 Blåbær gavner musklerne 22 Avocado styrker

6 30 Månedens grønne: ærten

64 Sund mund i en sund krop

32 Opskrifter: Sund verdensmad

66 Mindsk din frygt med et signal

38 Sundt og godt

67 Frygt hukommelse kan gøre

opmærksomheden

68 Tristhed årsag til rygning

23 Frugt og grønt sænker

70 Er du nysgerrig på dig selv?

risikoen for diabetes

24 Spis tidlig aftensmad 24 Salt påvirker immunsystemet 25 Spis mindre - det ændrer dig på celleniveau

26 B12-vitamin påvirker humøret 26 Sådan får du nok B12-vitamin 28 Forebyg kronisk inflammation 28 Nyt svar på hvad rødt kød gør 29 Proteiner fra planter 29 Kolesterol & kulhydrater

32 40 Naturen kalder:

Mangfoldighedens måned

44 Nyt fra Kræftens Bekæmpelse 46 Ti tips til bedre vand

71 Lær hjernen at være til stede i nuet

72 Ti minutter til stærkere hukommelse

73 Smil og kom i godt humør 74 Gåture hvor du beundrer og værdsætter naturen

76 Sådan kan du bruge dufte

50 Myter og virkelighed om protein

51 Styrketræning for alle 52 Musik giver din træning et boost

52 Lyt til musik når du motionerer

53 Forebyg synstab med motion 54 Styrk din selvtillid 56 Det perfekte parforhold 58 Sex efter hjerteanfald

20

os syge

54 76 Søvn gavner blodtrykket 77 Mere fysisk aktiv - mindre søvnapnø

59 Sex og hjerteproblemer

78 Husk REM-søvn

60 Prins Joachim: ”Jeg var

81 Sund læsning: Bliv klogere

ufattelig heldig”

62 Hjernegymnastik

82 Krydsord og sudoku Maj // 2021

| 3

LEDER

Læserundersøgelse: Kom med dine inputs Magasinet Sundhed og Sundhed+ er i øjeblikket i gang med en omfattende læserundersøgelse og analyse af, hvilke områder vores læsere går mest op i.

Vi vil bruge resultaterne af undersøgelsen til at gøre magasinet endnu skarpere, så det passer til læsernes interesser, behov og ønsker.

Vi vil gerne opfordre dig til at skrive til os, hvis du har lyst til at bidrage med dine ideer. Skriv til emailadressen sundhed.artikler@gmail.com.

Vi får et stort antal af henvendelser fra læsere, som har gode ideer til det fremtidige magasin. Så det vil glæde os, hvis du vil gøre det kort og konkret, hvad du gerne vil se i det nye magasin.

Magasinet i denne måned: Vores kost er afgørende for vores helbred. Det fremgår tydeligt af den nyeste forskning. Forskningen viser, at vi alle uanset alder og livssituation har indflydelse på vores sundhed.

Som altid bygger magasinet på forskning fra danske og udenlandske universiteter. Målet er som altid, at du kan bruge den nyeste viden til en sundere hverdag. Det er en hverdag med fokus på forebyggelse af sygdomme, men også på glæde og livskvalitet.

I dette nummer kan du blandt andet læse om: XX Hvordan en plantebaseret kost gavner musklerne SUNDHED arbejder sammen med:

Hvordan du kan leve længere ved at tilpasse dine spisetider XX Hvordan du kan mindske kronisk inflammation XX Hvordan du kan forbedre dit kolesteroltal XX Hvordan du kan få sundere vand ud af din vandhane XX Hvordan du får bedre restitution efter motion XX Hvordan du kan bruge musik til at få mere ud af din træning XX Hvordan du kan forebygge synstab med motion XX Hvordan du kan få større selvtillid XX Hvordan du kan få et bedre parforhold XX Hvordan du kan blive mindre bange og bekymret XX Hvordan du kan blive mere emotionelt intelligent XX Hvordan du kan lære din hjerne at være til stede i nuet XX Hvordan du kan få bedre hukommelse XX Hvordan du kan blive bedre til at værdsætte naturen XX Hvordan du opnår den optimale søvn

MAGASINET

Maj 2021, 5. årgang ISSN 2445–7604

XX

Du kan snart se resultatet af læserundersøgelsen i et nyt og re-designet magasin med endnu mere fokus på, hvad du kan gøre for din sundhed.

God læselyst

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6 6000 Kolding Redaktion og journalistik Tina Maria Simonsen Jakob Thomas sundhed.artikler@gmail.com Nils Sjøberg nils@magasinet-sundhed.dk Salgschef Anders Høgh Kunde- og abonnementsansvarlig Anders Høgh

ANNONCE Annonce

Har du dropfod?

Flexbrace® skinnen er et lille mirakel Som giver dig en lettere hverdag, og hjælper dig sikkert afsted hvor end du går hen

Lidt om Flexbrace® skinnen: • Den er individuelt fremstillet • Det er en Fleksibel skinne som løfter foden og kontrollerer bevægelsen i ankelledet • Det er en diskret og lille skinne som kan anvendes i dit daglige fodtøj • Den kan lukkes med en hånd • Den vejer ca. 100 g.

• Den har været brugt i mere end 20 år.

Dedikeret i vores arbejde - Vi hjælper dig til en forbedret livskvalitet med Flexbrace® dropfodsskinnen.

Har du dropfod - SPØRGSMÅL 1) Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørkarme?

JA

NEJ

Har du dropfod - KRYDSORD PIGE NAVN

1) VANDRE 2) FINERE

JA

NEJ

JA

NEJ

2) Har du tendens til at vrikke om?

3) Har du dårlig balance?

Mange har dropfod helt uden at vide det Kan du svare ja til en eller flere, så tøv ikke med at ringe til os, vi kan hjælpe dig med at få din gang igen tlf.: 46 32 15 61

Svar: (1 & 2)

Afprøv Flexbrace® skinnen i dag!

VIDSTE DU AT:

i hele Danmark efter aftale.

Hvis du har dropfod bevilges skinnen af din kommune.

GRATIS HJEMMEBESØG Ring til os på 46 32 15 61 og book din tid.

Mandag - torsdag kl. 8-16

BANDAGERI & FLEXBRACE® v/Lars Falkenman SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG info@flexbrace.dk - www.flexbrace.dk Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund Ambulatorie Høng, Høng Fysioterapi

interview

”Vi er tvunget til at møde os selv” TEKST: LOTTE DALGAARD. FOTO: HENRIK BJERG OG TV 2

I tv-serien Minkavlerne spiller Kirsten Lehfeldt og Niels Hausgaard det mildest talt dysfunktionelle ægtepar Gerda og Niller, der kæmper med økonomien og deres tre hjemmeboende voksne sønners bizarre adfærd. I virkelighedens verden går de to skuespillere godt i spænd. De er mangeårige venner. De har humoren til fælles og det er noget, som de til fulde udfolder i den skæve komedieserie, der lige har haft premiere på sæson 2.

I år er det 45 år siden, Kirsten Lehfeldt sprang ud som skuespiller fra Aarhus Teater og siden har vi andre kunnet se hende i utallige film, tv-serier, teaterstykker og ikke mindst satireprogrammer sammen med makkeren og veninden Søs Egelind. Vi husker hende stadig som sygeplejersken Henriette, kaldet Henry, i filmen Flamberede hjerter fra 1986, hvor hun for at gøre sin voldelige mand flov over for en forretningspartner gør sig så grim, hun kan, opfører sig pinligt og serverer uspiselig mad, dog med uventet succes.

Kirsten har aldrig været bange for at spille grim og komisk, heller ikke i sine mange mandlige roller i blandt andet Kongeriget, som Niels i øvrigt også medvirker i. Det er en fordel ikke at være forfængelig, mener Kirsten.

6 |

sundhed+

”Du kan godt droppe al forfængelighed, hvis du vil ud at have det sjovt, for den vil jo spænde ben for rigtig meget. Det vil den i øvrigt for alt her i livet. Du kan ikke bruge den til noget. Ikke hvis du vil have det sjovt eller ind og grave lidt i hvert fald,” siger hun. ”Mange forfængelige mennesker har på den anden side bidraget med megen munterhed,” siger Niels. ”De er jo rigtig sjove at se på. Jeg begyndte at opdage det, da jeg fløj meget mellem Aalborg og København i sin tid. At sidde bag ved sådan en med et kunstfærdigt hentehår og se ham ude på landingsbanen bagefter. Han trak jo en fane efter sig.”

Kirsten griner og Niels tilføjer, at de i deres roller i Minkavlerne bestemt heller ikke er forfængelige. ”Det har du ret i, Niels. Og egentlig er vi jo sådan nogle pæne mennesker,” siger Kirsten.

Niels er oprindelig uddannet smed, men humoren har altid ligget og ulmet i ham. ”Hvis nogle af de lærere, jeg havde i skolen dengang, findes i dag, ville de kunne skrive under på, at jeg var forfærdelig. Jeg ville bare gerne have det sjovt. Jeg var god til at få de andre til at grine. Jeg syntes, det gav mening, når vi grinede alle sammen, lige meget hvor kedeligt det hele var. Det

interview

”Jeg har meget svært ved at sidde ned og blive siddende det samme sted længere tid ad gangen. Jeg vil helst være i bevægelse” - Puk Elgård

Foto fra TV-serien Minkavlerne

Maj // 2021

| 7

interview ligger nok stadig i mig, for det at grine sammen er jo en fantastisk ting. Så sænker vi paraderne og kan nå hinanden meget dybere.”

Efter en årrække at have arbejdet på havnen i Hirtshals blev han i 1970’erne huspoet i Danmarks Radio. Et umiddelbart stort spring og ikke noget han målrettet gik efter. ”Jeg har aldrig valgt et job, heller ikke at blive smed. Det var Børneværnet, der valgte det,” siger Niels, der som omkring ti-årig blev hentet i sit fiskerhjem i Hirtshals af to damer

fra Børneværnet og anbragt på Himmelbjerggården i Ry. Han var et såkaldt utilpasset barn og hans forældre mente, det ville være bedst. ”Jeg har bare fulgt med og ladet tilfældet råde, fordi livet har budt på så meget sjovt. Det eneste jeg egentlig valgte var at tage på Kunstakademiet. Der gik jeg, til jeg havde lært, at jeg ikke havde noget at gøre der. Det er også en vigtig lære,” fortæller Niels, som siden har brugt sine billedkunstneriske talenter til at designe de fleste af sine musikalbums.

Niels blev derefter tilbudt et vikariat på en landskole, hvilket han opdagede, at han trivedes med.

Samtidig skrev han sange. Det var måske mest, fordi han ikke kunne lade være og det førte til, at han blev tilbudt job som huspoet på Danmarks Radio i Aalborg. Her skrev han aktuelle sange til nyhedsudsendelserne, kørte ind og sang dem og lagde dermed kimen til at blive hele Danmarks satiriske og samfundskommenterende troubadour. ”Det var en god måde at lære et håndværk på,” som han siger.

“Det er så smart med yoga, man skal bare have et lille frimærke at stå på, så er man i gang. Der er ingen undskyldninger” - Kirsten Lehfeldt Mens humoren lå og ulmede i Niels fra barnsben, var humor absolut ikke noget, Kirsten skulle beskæftige sig med, da hun gik på teaterskolen. ”Er du rigtig klog, det skulle jeg ikke have noget med at gøre. Jeg gik på teaterskolen der i 70’erne og jeg troede, jeg skulle ind og redde verden. Vi skulle ud at optræde i fængslerne og jeg skulle spille de store dramatiske roller. Det var sådan en eller anden ungpigedrøm, tror jeg. Det var heller ikke fint dengang at have noget med humor at gøre. At spille revy var noget man kunne nedlade sig til, hvis der ikke var andet til dig her i livet. Gudskelov er verden vendt rundt i den retning, at sådan er det ikke mere. Nu er humor noget, alle gerne vil, men som få kan. Kan man ikke godt sige det, Niels?” ”Jo,” svarer Niels og tilføjer: ”Men det var godt, du havde de store ambitioner og høje idealer dengang, for det gav dig et fornemt håndværk. Humor er i øvrigt svært at snakke om, for det er så stort.

Når vi taler integration, mener jeg, at når man har fanget humoren i en fremmed kultur, så er man integreret. Det er os, der skal stå for det, når vi skal integrere fremmede folk her.”

De er enige om, at enten har man humor eller også har man ikke. ”Jeg tror ikke, humor er no-

8 |

sundhed+

interview get, man kan lære,” siger Kirsten. ”Det er en måde at opleve verden på, noget man er født med, tror jeg. Der er stor forskel på humor og højt humør.

Mennesker med højt humør fremkalder ikke den der ægte latter, der kommer det rigtige sted fra.

Højt humør er ofte en tillært eller tilkæmpet humor, der ikke rigtig kommer noget sted fra. Når man arbejder med humor, finder man ret hurtigt nogle mennesker, hvor man ved, at det er sammen med dem, man har det sjovt. Med andre går det aldrig rigtig op i en højere enhed, fordi man ikke mødes på samme plan og med den samme kemi,” siger Kirsten.

Hun og Niels er også enige om, at lige så meget, som humor kan bringe os tættere sammen, lige så meget kan det bruges som et skjold for at skærme os fra andre. ”Os der er født med humor, som også tit er en forsvarsmekanisme, har den kørende foran os som en gummistødpude,” siger Niels. ”Der er også meget mørke i humor. Humor er ikke interessant, hvis den ikke bygger på en dybde eller smerte, som så bliver vendt rundt,” bemærker Kirsten. ”Det er det, der er det sjove ved humor, den kan sådan set rumme det hele. Det skal den også,” tilføjer Niels.

Kirsten Lehfeldts 3 SUNDE RÅD Start dagen med et glas struktureret vand med citronsaft.

Det giver energi, udrenser og er godt for dit immunforsvar Min svigermor sagde altid ”pas på i begyndelsen” og ”alt med måde”. Det er to gode råd, synes jeg Sørg for at bevæge dig, gå en tur, dyrk yoga eller andet, der holder kroppen i gang

VAND PÅ FLERE MÅDER Kirsten er 68 år og Niels er 76, så der dukker uvægerligt diverse småskavanker op undervejs. Men dem tackler de vidt forskelligt. Hvor Kirsten bekæmper dem, accepterer Niels dem i højere grad. Så hverken forebyggelse eller vedligehold er noget, han går synderligt op i. ”Jeg har sommetider fået at vide, at vi skal drikke rigeligt. Så det prøver jeg at efterleve,” siger Niels med sædvanlig satirisk tilgang. ”Nej, ellers har jeg ikke gjort noget. Det har jeg ikke.”

Kirsten går i rette med ham. ”Det er jo ikke rigtigt, Niels. Når du kommer hjem, skal du tage dig af 33 eller 40 heste. Muge ud, have dem på fold og ind igen.

Så har du da i hvert fald gået de første 25.000 skridt.

Hver dag.” ”Det er ikke for at være sund,” svarer han. ”Det er, fordi jeg ikke lige kan få andre til at gøre det.”

Kirsten griner. ”Men din konstitution er fantastisk.

Ja, jeg er blevet tvunget til at gøre det og det er jo godt nok.”

Kirsten siger, at Niels er blevet fri for at gå i fitnesscenter, for det er sjovere at trække rundt med hestene end at stå på et løbebånd. Det får til gengæld Niels til at klukke og sige: ”Jo, men jeg savner at komme ned i det der stramme tøj.”

Niels bor midt i naturen tæt på Løkken i Vendsyssel. Men han har aldrig gået tur for at gå tur, si-

MERE OM

Kirsten Lehfeldt • Født den 19. december 1952 i Skanderborg

• Gift med Stig Hoffmeyer, mor til Mille Hoffmeyer Lehfeldt

• Uddannet skuespiller fra Aarhus Teater i 1976

• Har blandt andet vundet en Bodil og en Robert for sin hovedrolle i filmen Flamberede hjerter

• Aktuel som Gerda i tv-serien

Minkavlerne sæson 2 på TV 2, i tvserien Guru på DR1 og i spillefilmene Madklubben og Centervagten

Maj // 2021

| 9

interview

Niels Hausgaards 3 SUNDE RÅD

Husk at grine Spis masser af fisk Svøm, det er sundt og sjovt

MERE OM

Niels Hausgaard • Født den 31. august 1944 i Hirtshals • Gift med Gitte Hausgaard, far til Louise Hausgaard

• Uddannet skibssmed fra Hirtshals

Havn og sejlede i 1960’erne for flere store rederier

• Gik en kort overgang på

Kunstakademiet og har selv illustreret de fleste af forsiderne på sine albums

• Har blandt andet modtaget

Modersmålprisen, Den gyldne Grundtvig og prisen som Årets danske sangskriver

• Aktuel som Niller i tv-serien

Minkavlerne sæson 2 på TV 2

10 |

sundhed+

ger han. ”Jeg ser hver dag, folk der går forbi, især her i corona-tiden. Det er gerne par, hvor manden er iført de svineskindshandsker, som han har fået i fars dags gave. Når folk snakker om, at de skal ud i naturen, tænker jeg, at det er jo fint nok. Men jeg har altid været i den. Der bliver arrangeret vandreture, for at vi ikke skal blive kede af det og Politiken skriver meget om det. Det er det særeste samfund, man kan forestille sig, når aviser bekymrer sig om, om folk kan finde ud af at gå en tur. Der er sågar lavet en camino på Amager, har jeg set. Det at gå en tur er sat i system. Den eneste motion, jeg dyrker, er at svømme i en svømmehal. Når jeg gør det, svømmer jeg en kilometer hver morgen og det nyder jeg meget. Men det gør jeg ikke for min sundheds skyld. Det gør jeg, fordi det er lørdag. Så slipper jeg for at snakke med nogen.” Niels klukker lidt igen og tilføjer så: ”Svømning er fantastisk motion og så er det sjovt.”

Kirsten, der også bor midt i naturen, bare i Nordsjælland, har også en forkærlighed for vand. Men hun bruger vand ganske anderledes end Niels. ”Jeg hørte om Naturlig Energi Optimering, eller NEO, gennem en veninde. Jeg har gået til behandlinger et stykke tid og jeg har ikke ondt i mine led mere.

Desuden har jeg ikke haft ansats til en forkølelse, som jeg plejer at have om vinteren. Så jeg kan også mærke det på mit immunforsvar. Jeg er også mindre træt og tung i kroppen.”

Niels spørger, hvad NEO er og Kirsten forklarer kort, at det er et apparat med struktureret vand, som man sidder ved siden af. Vandets frekvens går ind og optimerer kroppens celler, da vi selv består af 60 procent vand, fortæller hun. ”Jeg har en fornemmelse af, at behandlingerne med NEO og det at jeg drikker struktureret vand - der egentlig bare er vand i dets oprindelige form - holder mig i en balance, hvor jeg har det godt.”

Udover behandlingerne med NEO prøver Kirsten også at forebygge skavanker og vedligeholde sin krop på andre måder. ”Jeg kan godt lide at dyrke yoga, det har jeg haft stor fornøjelse af. Når vi bliver gamle, er det vigtigt, vi styrker balancen og holder os bøjelige. Der er yoga genialt. Men her under corona må jeg indrømme, at jeg har været grebet af en ugidelighed i forhold til at bevæge mig. Jeg bor også med naturen lige uden for, så det er meget nemt for mig at rende en tur og jeg ved jo godt, man skal have kroppen i gang. Men jeg har ikke været rigtig god på det seneste. Jeg kan faktisk godt lide at gå, jeg skal bare tage mig sammen.”

Ligesom Niels, der foretrækker at dyrke motion for sig selv, er Kirsten heller ikke til at gå på et hold.

Primært på grund af sit uregelmæssige arbejdsliv. ”Det er så smart med yoga, man skal bare have et

interview lille frimærke at stå på, så er man i gang. Der er ingen undskyldninger,” siger Kirsten. ”Jeg kan finde på mange!” indskyder Niels. ”Jeg kunne måske godt have brug for det, men man prioriterer jo også. Der er altid noget, jeg hellere vil.” ”Lige præcis,” siger Kirsten. ”Der er altid noget, man hellere vil og synes, det er vigtigt at nå at gøre.”

”Jeg spiser umådeligt lidt kød og det er ikke, fordi jeg ikke kan lide det, men jeg vil hellere have fisk. Så jeg spiser meget fisk og det tror jeg faktisk har været godt” - Niels Hausgaard ”Når jeg er på langfart, hvor jeg sidder meget i en bil, er ude at spille og bliver for tyk, så kan jeg godt finde på at lægge mig på gulvet på hotelværelset og lave sådan nogle mavebøjninger. Jeg tror, jeg nåede op på ti engang og så var der noget, jeg hellere ville,” siger Niels og tilføjer, at han accepterer de skavanker, der følger med det at blive ældre. ”Hvis en læge siger, at det er alderssvarende, så er det min skæbne. Det er da selvfølgelig lidt dovent, det ved jeg da godt. Men jeg er nu ikke ramt af så forfærdeligt meget. Jeg spiser umådeligt lidt kød og det er ikke, fordi jeg ikke kan lide det, men jeg vil hellere have fisk. Så jeg spiser meget fisk og det tror jeg faktisk har været godt.”

I HVER SIN KOSTLEJR Kirsten og hendes mand gør meget ud af, at kosten skal være sund. ”Lige nu er jeg på en ketokur og det har jeg haft utroligt held med. Jeg tabte 11 kilo. De 11 kilo har jeg så flot taget på igen. Men kuren er effektiv og jeg har det rigtig godt med at være på den. Men igen, under coronaen har der været mange undskyldninger for lige at skulle have lidt ekstra, lige at skulle hygge sig lidt.” Keto, som Kirsten nævner, er en livsstil, hvor man spiser få kulhydrater.

Når man sætter kulhydratindtaget ned, begynder kroppen at bruge fedt som forbrænding.

Niels spiser alsidigt, siger han. ”Jeg spiser makrel i tomat og tun i tomat og sådan hele vejen rundt.

Jeg har et underligt forhold til mad, det betyder ikke ret meget for mig. Jeg har venner, der når de når en vis alder, bliver surdejstypen. De går så meget op i mad, at det fylder halvdelen af deres liv.

Når de taler om mad, smasker de ligefrem. Der vil

jeg ikke ende. Så jeg spiser sammen med min kone hver aften og ellers bliver det til et stykke brød og sådan.”

Når Niels i normale tider er på landevejen med sine shows, er mad heller ikke noget problem. ”Jeg kan virkelig godt lide fastfood og der er jo utrolig mange af den slags langs med motorvejen. Jeg har vedtaget, det ikke må fylde så meget i mit liv.”

Lige nu er Niels ikke på landevejen. Han har ligesom alle andre i hans branche fået aflyst sine planlagte koncerter. Men det holder ham til ilden på en Maj // 2021

| 11

interview

“Du kan godt droppe al forfængelighed, hvis du vil ud at have det sjovt. For den vil jo spænde ben for rigtig meget. Det vil den i øvrigt for alt her i livet.

Du kan ikke bruge den til noget” - Kirsten Lehfeldt anden måde. For det show, som han skulle have været ude at optræde med her i foråret, er foreløbig blevet rykket til efteråret. Det kan gøre nogle af de sketches, han binder sangene sammen med, uaktuelle. ”Jeg skal bare være klar hele tiden og det er faktisk et stort arbejde i sig selv. Også lidt interessant.

Jeg laver nye ting løbende, det går så stærkt. Pludselig er det, jeg har siddet og været optaget af i noget tid, forældet. Så må jeg smide det væk og lave noget andet. Det er en fin nok øvelse, men det er altså også anstrengende. Jeg savner at komme lidt ud i det virkelige liv,” siger han.

Kirstens arbejdsliv har set lidt anderledes ud end Niels’ det seneste år. ”De første syv måneder af coronaen mistede jeg alt. Al teaterarbejde var væk.

Men siden har vi indspillet Minkavlerne og filmbranchen er mærkelig nok ikke blevet lukket ned.”

12 |

sundhed+

Udover Minkavlerne er Kirsten aktuel i den nye komedieserie Guru på DR1 og i spillefilmene Madklubben og Centervagten.

Det overordnede tema i Niels’ kommende show er, hvordan vores rytme er blevet rystet. Som han skriver på sin hjemmeside: Det er skræmmende for uøvede at møde sig selv. Men det er nødvendigt for at blive bedre til at leve. ”Coronaen har den indvirkning på mange af os, at vi mister vores job og vi mister vores årsindkomst. Det er ikke sjovt. Men vi bliver til gengæld tvunget til at møde os selv i en grad, som vi ikke er vant til. Det er ubehageligt, indtil man affinder sig med det. Indtil man finder ud af, det er sådan, det er. Et stykke tid går vi og tænker, at det ikke kan være rigtigt det her. Indtil et beskidt skjold glider af og så lever man med sig selv og accepterer, det er sådan, man er. Det er jo godt. Os ude på landet er ikke så hårdt ramt, vi møder os selv hele tiden. Inde i storbyerne bliver de fortvivlede. For når de møder sig selv, plejer de at flygte ind på en café. Men cafeerne har været lukkede. Så byboerne bliver tvunget til at møde sig selv og det er godt, tror jeg. Vores liv bliver mere intenst af det.”

SUNDT OG GODT

Støv giver gigt

Viden om fedme

Forskere ved, at hjernen spiller en nøglerolle i forbindelse med fedme. Alligevel mangler de indsigt i, hvilke celler der er ansvarlige.

Det er nu lykkedes at finde nogle af disse celler ved at foretage en kortlægning i den nedre hjernestamme hos mus.

Forskerne har holdt disse data op mod menneskelige genvarianter. I deres undersøgelse fandt de, at det kan danne grundlag for nye og lovende lægemidler mod fedme.

Kilde: Københavns Universitet

9 ud af 10 vil

vacineres

Ni ud af ti danskere vil sige Ja til corona-vaccinen, når de får den tilbudt. Det er samme andel, som inden AstraZeneca-vaccinen blev sat ud af spillet. ”Vi spurgte i februar et udsnit af danskerne, om de ville lade sig vaccinere mod coronavirus og det svarede 89 procent Ja til. Det billede var uændret, da de samme mennesker blev spurgt igen, efter at AstraZeneca-vaccinen kom under mistanke for at give blodpropper,” siger professor Søren Dinesen Østergaard, der arbejder med depression og angst.

De knapt 1.500 deltagere svarede på spørgsmålene om vaccination første gang i perioden mellem 4. og 21. februar og igen for nylig. ”Når 89 procent alligevel fastholder, at de vil lade sig vaccinere, vidner det om stor tiltro til sundhedsvæsenet,” bemærker professoren.

Kvartsstøv bliver dannet, når man eksempelvis bearbejder flint, sandsten, granit og beton eller arbejder med sandblæsning. En del af støvet består af små partikler som - når man indånder dem - bliver ført ned i de mindste dele af lungerne. Her forårsager de en betændelseslignende tilstand.

Kilde: Aarhus Universitet

Kilde: Aarhus Universitet

1 ud af 4 mistrives Elever, der trives dårligt socialt i gymnasiet, er i højere risiko for depression, angst og andre alvorlige psykiske problemer.

Det viser et nyt studie, som forskere fra Statens Institut for Folkesundhed står bag. Studiet trækker på data fra instituttets UNG19-undersøgelse. Den er foretaget før corona-krisen.

Cirka 29.000 gymnasieelever fra hele landet blev spurgt, om de oplever, at de kan få hjælp og

Er du udsat for kvartsstøv på dit arbejde, så har du øget risiko for at få autoimmune gigtsygdomme.

Sådan lyder konklusionen af et nyt forskningsresultat fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital.

støtte fra klassekammerater eller lærere, om der er et godt sammenhold i deres klasse og om de føler sig som en del af det sociale fællesskab på deres skole.

Hver fjerde elev oplever mindst én form for dårlig social trivsel på deres gymnasium.

Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Frontiers in Behavioral Neuroscience.

Kilde: Syddansk Universitet

tema: VAND

ER DET HELT

?

VANVITTIGT

Vandets vej fra undergrunden via vandværkerne og gennem rørene ud til os forbrugere er lang og ikke nødvendigvis befordrende for vandets kvalitet.

TEKST LOTTE DALGAARD. FOTO: PRIVAT

Kan man leve af kærlighed og kildevand? Næppe i ret lang tid.

Men der er måske noget om, at det rene vand direkte fra en kilde i naturen har mere at byde på end det, der kommer ud af vores vandhaner.

Vand ændrer struktur, afhængigt af hvad det bliver udsat for.

Molekylerne i vandet ændrer sig, fra det bliver hentet op fra undergrunden, bliver transporteret ud til vandværker og videre ud i rørene til vores boliger.

Vandets molekyler bliver ifølge opfinder Jan Johan Jepsen slået i stykker og vandet mister energi og kvalitet. Jan Johan Jepsen siger, at han har udviklet en metode til at omdanne vores vandhanevand til vand i dets mere oprindelige form. Han blev introduceret til begrebet struktureret vand for godt syv år siden af en bekendt og han syntes, det lød lidt mærkeligt. For vand er vel bare vand? ”Jeg drak aldrig vand, jeg kunne simpelthen ikke lide det. Da jeg så møder struktureret vand og får en forklaring på, hvad det er, nemlig et naturfænomen, begyn-

14 |

sundhed+

der jeg at interessere mig for det,” fortæller Jan Johan Jepsen, der både har udviklet en drikkeflaske, som strukturerer det vand, der fyldes i den samt stålplader og glas, der strukturerer den væske, de kommer i kontakt med. Han har også udviklet en lerkrukke med struktureret vand, der bruges i behandlingsøjemed og som Kirsten Lehfeldt nævner i interviewet i denne måned. ”Det er naturligt, at vand har evnen til at strukturere sig. Det betyder, at vandmolekylerne begynder at læne sig op mod hinanden og dermed får en ny struktur.

Når blandt andet mineralindhold og bevægelsesmønstre er i spil, er det muligt for vand at strukturere sig. Hvorfor er struktur interessant? Det er det fordi, det er energibærende. Der skal struktur til for at skabe en højere energibæreevne i vandet. Når vand har en højere energi end det, vi tager fra hanen, så gør det noget ved kroppen.”

Den amerikanske bioingeniør og professor Gerald Pollack har forsket i struktureret vand og dets

virkninger og har blandt andet talt om emnet i Royal Society of Medicine samt i det britiske parlament.

Også den afdøde japanske forsker Masaru Emoto har forsket i vands struktur. Så ideen om at vands struktur ændrer sig, når det bliver udsat for forskellige processer, er ikke ny. Men Jan Johan Jepsen satte sig for at undersøge, hvordan vandhanevand kunne ændres tilbage til sin oprindelige form og dermed blive mere energifyldt til gavn for os, der indtager det.

Han begyndte med at røre vand i en honningslynge. For en af de ting, der skal til for at strukturere vandet, er en såkaldt vortexbevægelse. En bevægelse, der skaber en spiral i vandet og dermed restrukturerer det. Man kan altså i princippet selv gøre det, hver gang man vil drikke et glas vand, men hans produkter i form af vandflaske, drikkeglas og stålplader til at stille sin drik på gør det noget nemmere at have med at gøre i hverdagen.

Jan Johan Jepsens egne målinger viste, at vandet havde forandret sig på tre parametre. Iltind-

tema: VAND

holdet steg, PH-værdien blev lidt mere basisk og overfladespændingen steg, hvilket betyder, at man kan lægge større ting på vandet, uden at det synker til bunds, forklarer han. ”Jeg kunne godt se, at jeg ville blive min egen flaskehals, hvis jeg blev ved at sidde i en kælder i Farum og håndrøre vand. Så jeg fremstillede en maskine i rustfrit stål til at røre vandet.”

HOKUS POKUS Jan Johan Jepsen blev ved med at undersøge, hvad struktureret vand kunne og fandt ud af, at ved at opholde sig i et rum med en krukke med struktureret vand, som bliver slynget rundt ved hjælp af en stålarm inde i krukken, går vandets energifrekvenser ind i kroppens celler og optimerer deres energi.

Vi består som bekendt i høj grad af vand, så han synes ikke, det er så mærkeligt, at frekvenserne i det strukturerede vand kan kommunikere med vandet i vores kroppe.

Men han er stødt på en del skepsis gennem årene. ”Det her vi har mellem hænderne er blandt andet blevet kaldt hokus pokus. Folk siger, der mangler videnskabelige beviser for det. Jeg spørger ind til, hvorfor man behøver videnskabelige beviser, når vi

hver dag omgiver os med ting, der ikke er videnskabelige beviser for, men som virker?”

Jan Johan Jepsen selv påstår ikke, at behandlingerne - altså det at sidde i en behagelig stol i et rum i 55 minutter ved siden af en krukke med struktureret vand - hjælper på sygdomme, skavanker eller andre tilstande i kroppen. Han lytter til, hvad klienterne på de indtil videre 12 klinikker i Danmark siger, efter de har modtaget typisk 6-8 behandlinger.

Som Kirsten Lehfeldt, der er blevet smertefri i sine led og har fået mere energi og som selv mener, at det kan tilskrives struktureret vand. Eller som golfspilleren Steen

Tinning, der tror på, at struktureret vand har hjulpet ham med at komme af med pollenallergi.

Jan Johan Jepsen fortæller, at andre har forsøgt sig med at strukturere vand og lave en kommerciel forretning ud af det. ”Det er aldrig rigtig lykkedes, fordi de for at beskytte deres opdagelser har været deres egen forhindring i at komme ud over rampen med det,” siger han.

Han har ikke taget patent på nogle af delene i sine opfindelser, hverken metoden til at ændre strukturen eller krukken med struktureret vand, der bruges i behandlingsøjemed. ”Jeg har ikke behov for at beskytte noget. Hvis noMaj // 2021

| 15

tema: VAND

over øjnene, men efter den havde ligget i rummet under to-tre NEO-behandlinger, var hinden væk,” har Kirsten Lehfeldt fortalt.

Næste påhit, Jan Johan Jepsen arbejder på, er strukturering af gryder og pander af stål, så vi får optimeret næringsstofindholdet i den mad, vi indtager, fordi vandmolekylerne i fødevarerne bliver ændret.

Han arbejder dermed både på makro- og mikroniveau og han bliver ved, så længe der er mere at hitte på. ”Jeg har også fremstillet et mineral, der kan forlænge mælks holdbarhed, så vi ikke behøver at varmebehandle det. Men det er en helt anden historie,” afslutter den idérige Jan Johan Jepsen. gen kopierede NEO, ville jeg se det som en cadeau.”

Han har samlet et hold af frivillige på omkring 40 personer, herunder en pensioneret kemiingeniør fra NOVO, der er med til at videreudvikle på ideer. For han kan godt mærke, at han som lægmand ikke rigtig kan trænge igennem til for eksempel læger og andre i sundhedsvæsenet, før han har de rigtige forudsætninger for at kunne gøre det.

VIRKER PÅ DYR OG PLANTER Struktureret vand gavner tilsyneladende ikke kun mennesker, men også dyr og planter. Jan Jo-

16 |

sundhed+

han Jepsen har et samarbejde med blandt andre grevinde Mette Ahlefeldt-Laurvig på Tranekær Slot, hvor de afprøver virkningen af at bruge struktureret vand i dyrkningen af afgrøder. Han har også et samarbejde med Hjortlund Horse Treatment i Esbjerg, der ifølge Jan Johan Jepsen har set store forandringer i hestenes helbred.

Også hunde, som har været med til NEO-behandling, menes at have oplevet en forandring. ”Vores gamle hund var næsten blind. Den havde sådan en mat hinde hen

Annonce

Udo’s Oil™ har fået ny indpakning.

Indholdet har vi naturligvis ikke rørt ved...

Det er ikke kun etiket og kasse, vi har ændret.

Navnet har også fået en overhaling, så det bedre matcher indholdet.

For når et produkt har lagt sig i førersædet, siden det kom på markedet i Danmark i 1996, og stadig bibeholder den position, så kan det kun betegnes som en klassiker!

Samme fantastiske mekanisk koldpressede planteolier med naturligt indhold af omega 3-6-9, nu blot i nye klæder.

Udo’s Oil™ Omega 3-6-9 Klassiker fås i henholdsvis 250 og 500 ml flaske.

Fås i helsekostforrretninger, Matas samt flere netbutikker.

Mere info på: panacea.dk

Udos-Oil_klassiker_208x140.indd 1

16/04/20 11:56 PM

Maj // 2021

| 17

tema: VAND

Ny viden om

nitrat i drikkevand Ny forskning viser, at nitrat tilsyneladende har større betydning for vores helbred, end vi før har regnet med.

TEKST: NILS SJØBERG

V

i har vidst det et stykke tid. Der er forhøjet risiko for kræft i tyk- og endetarm ved nitrat i drikkevandet.

Nu viser ny forskning, at også nyfødtes vægt ser ud til at falde selv ved små mængder af nitrat i det drikkevand, som mødrene drikker før og under graviditeten.

Spørgsmålet er om grænseværdien for koncentrationen af nitrat i drikkevand er sat for højt?

Grænseværdien for nitrat i drikkevandet i Danmark er ellers fastsat ud fra anbefalinger fra WHO og EU. Men nu foreslår forskere fra universiteterne i Aarhus og Chicago, at grænseværdien bør genovervejes. Det skyldes i det nyeste tilfælde, at des mere nitrat, der er i mødres drikkevand, des mindre babyer føder de. ”Men nok så foruroligende kan den dalende fødselsvægt registreres, når kvinden udsættes for nitratniveauer under EU’s grænseværdi på 50 milligram nitrat per liter,” siger professor Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet.

Som leder af en undersøgelse med mere end 850.000 fødsler i Danmark over en årrække er han nået frem til, at babyer født af mødre, hvis drikkevand indeholder halvdelen af den gældende grænseværdi og op til maxgrænsen - vejer gennemsnitligt 10 gram mindre end babyer født af mødre med mindre nitrat i hanevandet. Det vil sige, at der er mellem 25 og 50 milligram nitrat per liter.

USIKKERHED Nitrat i grund- og drikkevandet stammer først og fremmest fra gødning i landbruget.

18 |

sundhed+

De lettere babyer er også en lille smule kortere, mens deres hovedstørrelse er upåvirket af mængden af nitrat. ”Forskellen i kropslængde og vægt lyder umiddelbart lille, i gennemsnit kun 10 gram, men

tema: VAND

den er ikke ubetydelig, hvis den nyfødte også af andre grunde starter livet som undervægtig. I det hele taget er fødselsvægten kendt for at have livslang indvirkning på menneskers helbred og udvikling,” siger Torben Sigsgaard og tilføjer: ”Der er ingen tvivl om, at undersøgelsens resultat udfordrer den grænseværdi, som hele den vestlige verden har fastsat, så det er noget af en supertanker, der skal om ikke vendes, så råbes op.” Han henviser desuden til, at WHO, EU og de amerikanske myndigheder først anser drikkevand for at være sundhedsskadeligt, når indholdet af nitrat er højere end 50 milligram per liter.

Undersøgelsen på tværs af kontinenterne blev sat i værk, fordi det længe har været kendt, at meget høje nitratkoncentrationer kan føre til, at man udsættes for nitrit. Det hæmmer kroppens evne til at optage ilt og kan føre til det farlige blå-barn-syndrom, eller methæmoglobinæmi, som syndromet hedder på fagsprog. Nitrat i drikkevandet mistænkes også for at være skyld i flere kroniske sygdomme, blandt andet tarmkræft. Ligeledes er det forskningsmæssigt

velbeskrevet, hvordan landbrugets gødning afhængig af lokale geologiske og geokemiske forhold i undergrunden siver mere eller mindre ned i grundvandet. ”Med undersøgelsen har vi fastslået, at det er nødvendigt at udforske effekten af de lave nitratkoncentrationer i drikkevandet, hvis vi skal vurdere tilstrækkeligheden af de gældende grænseværdier - og det er muligt takket være de unikke danske registre. Tilsvarende undersøgelser ville aldrig kunne laves alene på baggrund af amerikanske data, for de eksisterer ganske enkelt ikke,” siger professor Sigsgaard.

Ifølge professor Torben Sigsgaard fra Aarhus Universitet er det svært at sige, om vi skal være bekymrede for folkesundheden i de områder, hvor nitratmængden er høj. Men den hidtidige forskning viser, at man skal være opmærksom overfor nitrat i drikkevand. Det gælder i særdeleshed den forskning, som viser, at der er forhøjet risiko for kræft i tyk- og endetarm ved nitrat i drikkevandet.

Resultatet er publiceret i tidsskriftet International Journal of Cancer.

annonce

KOM VIDT OMKRING – OGSÅ UDEN KØREKORT Din frihed – dit valg

APE 50 Ape 50 er det ikoniske italienske køretøj, som blev skabt i 1948 baseret på en Vespa monteret med to baghjul og lad. Den er selvfølgelig udviklet og opdateret mange gange siden, og senest i 2018 med et facelift og motorer, der opfylder de strenge Euro 4 krav. Ape 50 leveres i 4 karosseriversioner.

Leveres både som lille og stor knallert. Vejledende pris inkl. levering fra kr. 57.498,Find din lokale forhandler på: www.apeimport.dk

Ive-car er det moderne el-køretøj, der lever op til alle krav om miljøvenlighed, og den er fuldstændig ukompliceret at køre – du skal ikke spekulere på gearskifte, rækkevidden er god, og den skal oplades i en helt almindelig stikkontakt.

Det kan ikke blive nemmere at komme omkring.

Leveres både som lille og stor knallert.

Vejledende pris inkl. levering fra kr. 43.998,Find din lokale forhandler på: www.ivecar.dk • 2000 W motor • El rudehejs • Varmeapparat • 45 Ah lithium batteri • Bakkamera • Mulighed for tilkøb af Rækkevidde op til 70 km • Radio / MP3 70 Ah lithium batteri • Tyverialarm Bluetooth med rækkevidde op til 105 km

BESTIL BROCHURER HOS DANSK IMPORTØR • THOMAS MØLLER PEDERSEN APS • INFO@TMP.DK • TELEFON 97 74 07 33

Maj // 2021

| 19

FØDEVARER

Vegetarer:

Samme styrke og bedre udholdenhed Der er en udbredt fordom om, at vegetarer er svagere end folk, der spiser kød.

Men et nyt studie viser, at vegetarer klarer sig lige så godt i fysiske tests som folk, der spiser kød. Vegetarer klarer sig oven i købet bedre i udholdenhed end kødspisere.

V

egetarer spiser ofte flere kulhydrater end kødspisere, hvilket kan være en forklaring på, at de har bedre udholdenhed. Men deres kost kan også give mindre inflammation. Inflammation kan gå ud over kroppen, så man føler sig øm og udmattet.

Studiet bestod af 56 kvinder.

Halvdelen af kvinderne var vegetarer og den anden halvdel spiste kød. De havde fulgt deres nuværende kost i mindst to år. Kødspiserne spiste kød mindst tre gange om ugen.

Deltagernes styrke blev målt ved to simple styrkeøvelser - benpres og brystpres. Deres udholdenhed blev målt ved, at de cyklede så hårdt, de kunne. Mens de knoklede løs på cyklen, fik de målt deres iltoptag (VO2 max).

Vegetarer og kødspisere lignede hinanden, når der blev målt på kropsvægt, fedtprocent og muskelmasse.

20 |

sundhed+

Vegetarer og kødspisere havde næsten samme styrke. Det gjaldt både i benene og overkroppen. Til gengæld havde vegetarer større udholdenhed og betydeligt bedre iltoptag (VO2 max).

Forskerne mener, at vegetarernes bedre udholdenhed kan skyldes de forskellige makronæringsstoffer i kosten. Kødspiserne indtog generelt mere fedt og protein. Mens vegetarerne spiste flere kulhydrater. Tidligere studier har vist, at et større indtag af kulhydrater kan gavne udholdenheden. Forskellen kan også forklares i, at vegetarerne havde mindre inflammation i kroppen.

Studiet kan tages som udtryk for,

at man ikke behøver at være bange for at miste styrke eller udholdenhed, hvis man vælger at spise mindre kød eller slet intet kød.

DET KAN DU GØRE

Mange er bange for, at de vil miste muskelstyrke, hvis de vælger at spise mindre kød. Men studiet her fortæller, at det ikke vil gå ud over din styrke. Du kan endda opnå bedre udholdenhed ved at spise mindre kød.

Studiet blev udført af University of Quebec. Det blev bragt i tidsskriftet European Journal of Clinical Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

FØDEVARER

Afliver sejlivet rygte Et sejlivet rygte lyder, at mænd har brug for store mængder af protein fra kød for at få normale testosteron-tal. Men et nyt studie fastslår, at mænd der følger en plantebaseret kost har de samme testosteron-niveauer som mænd, der spiser kød. ”En plantebaseret kost er forbundet med normale testosteron-niveauer. Niveauerne er altså de samme som hos mænd, der spiser kød,” siger lektor Ranjith Ramasamy.

“Den gamle idé om at mænd har behov for at indtage en kost med masser af kød for at få et sundt testosteron-niveau er baseret på rene antagelser uden beviser af nogen art,” forklarer lektoren.

De seneste år har set en markant fremgang i interessen for plantebaseret kost. Det er derfor blevet centralt at få indblik i, hvordan en mere eller mindre plantebaseret kost påvirker hormonerne.

Tidligere studier om plantebaseret kost har givet forskellige svar. Nogle studier har peget på, at plantebaseret kost sænker testosteron, mens andre har vist, at der ikke er fare for, at det sænker testosteron. Det har altså været vanskeligt at danne sig et samlet indtryk.

Forskerne anvendte data fra National Health and Nutrition Examination Survey. Det er en omfattende mængde af data om spisevaner, blodprøver m.v. De udvalgte data omhandlede 191 mænd mellem 18 og 75 år. Data bestod både af blodprøver, hvori man kunne se testosteronniveauet, og detaljer om hver persons kost.

Styrken ved studiet er, at det sondrede mellem forskellige typer af plantebaseret kost. Tidligere studier har nemlig ikke forholdt sig præcist til forskellige former for plantebaseret kost. ”Du kan for eksempel indtage chips og juice, der er eksempler på vegetabilske fødevarer, men det gør dem altså ikke sunde,” bemærker Ranjith Ramasamy.

For at måle om mændene med en sund eller mindre sund plantebaseret kost havde forskelligt testosteron-niveau, så opdelte forskerne dem i to grupper. Opdelingen viste, at mænd kan få lavere testosteron ved at leve usundt. Til gengæld påvirker det ikke testosteron, om man spiser kød eller ej. ”Så der er ikke forskel på testosteron-niveauet, alt efter om man spiser masser af animalske fødevarer

eller en sund plantebaseret kost,” konstaterer Ranjith Ramasamy. Han understreger samtidig, at en plantebaseret kost sænker risikoen for forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og nogle former for kræft. Han mener derfor, at der er gode grunde til at overveje at spise mindre kød.

DET KAN DU GØRE

En plantebaseret kost kan sænke risikoen for forhøjet blodtryk, hjertesygdomme og nogle former for kræft. Nogle mænd er bekymret for at spise mindre kød, fordi de tror, det vil påvirke deres testosteron og muskler. Der er imidlertid ingen forskel på testosteron-niveauet alt efter, om man spiser kød eller ej.

Ranjith Ramasamy er ansat ved University of Miami. Studiet blev bragt i tidsskriftet World Journal of Urology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Maj // 2021

| 21

FØDEVARER

Blåbær gavner musklerne Har du nogensinde overvejet, hvordan blåbær kan gavne din krop? Et nyt studie har undersøgt, hvordan blåbær påvirker celler i kroppen.

Studiet blev udført af Cornell University. Det foregik over 6 uger med 22 kvinder. Kvinderne indtog fr ysetørrede blåbær. 20 gram om morgenen og 20 gram om aftenen.

Bortset fra blåbærrene så spiste kvinderne den samme kost, som de plejede. Blodprøver undervejs i forløbet blev brugt til at undersø-

ge, hvordan cellerne blev påvirket.

Efter de 6 uger hvor kvinderne spiste blåbær, så havde de opnået bedre cellefunktion i muskelceller og færre døde muskelceller, hvilket pegede på større modstandskraft over for oxidativ stress. ”Der har manglet forskning i, hvordan kosttiltag kan styrke skeletmuskulatur hos mennesker,” mener ph.d. Anna Thalacker-Mercer. Hun var studiets ledende forsker.

Ifølge hende kan studiet bruges til at fastslå, at blåbær gavner musklerne. Muskler kan miste styrke, fleksibilitet og udholdenhed med alderen. Muskelmassen falder 3-5 procent hvert årti efter, man er fyldt 30 år. Det sker endnu hastigere efter, man er fyldt 60 år.

Det er derfor centralt med muligheder, der kan gavne musklerne.

AVOCADO styrker opmærksomheden

Et dagligt indtag af avocado kan styrke opmærksomheden blandt overvægtige.

“Tidligere forskning har vist, at personer med overvægt og fedme har større risiko for kognitiv svækkelse og demens med alderen,” siger professor Naiman Khan. ”Vi interesserer os for, om kost kan have en gavnlig virkning på det kognitive helbred,” fortæller professoren om sin motivation. ”Vores mål er at oplyse folk og give dem muligheder. Der er mange måder, man kan optimere sit hjernehelbred ved hjælp af sin kost.”

Studiet er særligt ved at forholde sig til, hvordan avocado gavner det kognitive helbred blandt overvægtige. 84 personer med overvægt eller stærk overvægt indgik i studiet.

22 |

sundhed+

FØDEVARER

Frugt og grønt sænker risikoen for diabetes Når du spiser frugt og grønt, sænker det risikoen for at udvikle diabetes. Selv en lille forskel i indtaget kan gøre en stor forskel.

DET KAN DU GØRE

Studiet tyder på, at blåbær er godt for dine musklers funktion. Det er endnu en god grund til at holde af blåbær.

Anna Thalacker-Mercer udfører sin ph.d. ved Cornell University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

I 12 uger skulle de spise de måltider, som forskerholdet gav dem.

Deltagerne blev opdelt i to grupper. De fik præcist den samme mad. Den eneste forskel var, at den ene gruppe fik en frisk avocado hver dag. Den anden gruppe fik ingen avocado.

Ved studiets start og slutning udførte deltagerne tre kognitive tests for at måle deres opmærksomhed. Resultaterne afslørede, at deltagerne som spiste avocado opnåede bedre præstationer i en test, der måler evnen til at bevare sin koncentration på en opgave, selvom man bliver udsat for forstyrrende elementer. ”Det er muligt, at næringsstoffer i avocado har en effekt i hjernen, der støtter evnen til at klare denne opgave,” konstaterer professoren. ”Det er også muligt, at vi ved et længerevarende studie eller forskellige tests kunne se

Det giver upræcise svar, når folk skal svare på, hvad de spiser og drikker. Derfor anvendte studiet en mere præcis metode. Deltagernes blod blev undersøgt for vitaminer og plantepigmenter, som indikator på, hvor meget frugt og grønt hver person indtog. ”Disse biomarkører er objektive indikatorer på indtaget af frugt og

andre effekter. Avocado er også rige på fiber og sunde fedtsyrer.

Det kan være disse næringsstoffer, der bidrager til de kognitive forbedringer.”

DET KAN DU GØRE

Selv små ændringer i vores kost kan have en mærkbar effekt på vores hjerner og

grønt,” skriver forskerne fra Cambridge University.

Tusindvis af deltagere blev opdelt efter deres daglige indtag af frugt og grønt. Dem, som indtog mest, indtog 500 gram pr. dag. De havde 50 procent mindre risiko for type 2 diabetes end dem, som indtog mindst.

DET KAN DU GØRE

Indtag godt med frugt og grønt.

Det sænker din risiko for type 2 diabetes.

Studiet blev udført af Cambridge University. Det blev bragt i tidsskriftet British Medical Journal. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

vores kognitive præstationer.

Studiet peger på, at du kan opnå bedre opmærksomhed ved at spise avocado.

Naiman Khan er ansat ved University of Illinois. Studiet blev bragt i tidsskriftet International Journal of Psychophysiology.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Maj // 2021

| 23

FØDEVARER

Spis tidlig aftensmad

Spiser du din aftensmad sent om aftenen, kan det bidrage til, at du tager på i vægt. Det kan også medvirke til højt blodtryk.

Hvis du vil undgå overvægt og højt blodtryk, er det altså en god idé at spise din aftensmad tidligere på aftenen. ”Studiet kaster nyt lys på, hvordan sen aftensmad forringer glukose-tolerancen og mindsker fedtforbrændingen. Effekten af sen aftensmad adskiller sig markant mellem forskellige mennesker og afhænger af deres sædvanlige sengetider,” siger lektor Jonathan Jun. 20 personer fik målt deres stofskifte, når de spiste aftensmad kl. 18 eller kl. 22. De gik alle sammen i seng kl. 23. De spiste den samme mad.

Det viste, at blodsukkeret blev højere og fedtforbrændingen lavere, når de spiste sen aftensmad. ”Hvis den metaboliske effekt, vi observerede, bliver ved med at opstå, så kan sene måltider have som konsekvens, at man får diabetes eller fedme,” advarer Jonathan Jun.

DET KAN DU GØRE

Undlad at spise sen aftensmad. Sen aftensmad øger nemlig risikoen for diabetes, højt blodtryk og fedme.

Jonathan Jun er ansat ved Johns Hopkins University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Salt påvirker immunsystemet For stort indtag af salt svækker immunsystemets evne til at bekæmpe bakterier.

Når mennesker får 6 gram salt mere i deres daglige kost end sædvanligt, bliver deres immunceller betydeligt mindre effektive til at be-

kæmpe bakterier. For stort indtag af salt svækker altså en vigtig del af immunsystemet og kan føre til værre infektioner.

I studiet blev deltagerne givet en kost, der indeholdt 6 gram mere salt pr. dag, end de normalt indtog.

”Det svarer nogenlunde til to fastfood måltider. Eksempelvis to burgere og to bakker pommes frites,” forklarer professor Christian Kurts. ”Man skal passe på med at spise for meget salt. Et stort saltindtag skader nemlig immunforsvaret,” konkluderer professoren.

DET KAN DU GØRE

Hold igen med salt. For højt indtag af salt kan nemlig få alvorlige effekter på dit immunsystem.

Christian Kurts er ansat ved Institute of Experimental Immunology, Bonn. Studiet blev bragt i tidsskriftet Science Translational Medicine. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

24 |

sundhed+

FØDEVARER

Spis mindre - det ændrer dig på celleniveau Et nyt studie giver det mest detaljerede indblik nogensinde i, hvordan det påvirker på celleniveau, når man begrænser sit indtag af kalorier.

Forskere har vidst, at celler gennemgår forandringer. De har til gengæld manglet indblik i, hvordan kalorierestriktion påvirker disse forandringer.

Studiet giver derfor nye svar. Studiet viser nemlig, at det kan beskytte mod aldring i cellerne, når man reducerer sit indtag af kalorier. ”Vi vidste allerede, at kalorierestriktion gør, at man kan leve længere. Men nu kan vi også se, at det er ændringer på celleniveau, der er årsag til, at man kan leve længere,” siger professor Juan Belmonte.

I studiet sammenlignede professoren rotter, der spiste 30 procent færre kalorier med rotter på en normal kost. Rotternes kost blev kontrolleret i 9 måneder. Det er vanskeligt at styre menneskers kost i så

lang tid. Derfor valgte professoren at benytte sig af rotter.

Han undersøgte celler fra rotterne. Blandt andet fra deres fedt- og muskelvæv. Rotterne, der fik færre kalorier, undgik mange af de forandringer, der skete, når rotterne på den normale kost blev ældre.

Selv oppe i alderen så svarede mange af deres celler til dem hos unge rotter. ”Denne tilgang fortalte os ikke kun om effekten ved kalorierestriktion på disse celletyper. Den skaffede os også det mest komplette og detaljerede studie af, hvad der sker på enkeltcelle niveau ved aldring,” forklarer professor Guan-Hui Liu, der bidrog til studiet.

Nogle af de celler, hvor der kunne aflæses særlig stor forskel, vedrørte immunsystemet, inflammation

og stofskifte. Immuncellerne øgedes dramatisk, når rotterne på den normale kost blev ældre.

Til gengæld skete der ingen forandring, når rotterne på kalorierestriktion blev ældre. Nogle af de celler, der vedrørte anti-inflammation, blev sågar omdannet til at afspejle dem hos unge rotter. ”Det siges, at du er, hvad du spiser. Her kan vi se, at det på mange måder er rigtigt. Dine cellers tilstand afhænger af, hvad og hvor meget du spiser,” fastslår professorerne.

DET KAN DU GØRE

Hvis du gerne vil mindske inflammation i din krop, udskyde aldersrelaterede lidelser og leve længere, så spis mindre.

Juan Belmonte er ansat ved Salk’s Gene Expression Laboratory. Guan-Hui Liu er ansat ved Chinese Academy of Sciences. Studiet blev bragt i tidsskriftet Cell. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Maj // 2021

| 25

FØDEVARER

B12 vitamin påvirker humøret Det vi spiser, påvirker vores mentale helbred og velbefindende. ”Der er voksende beviser for en forbindelse mellem dårlig kost og værre humørlidelser, herunder angst og depression,” siger professor Suzanne Dickson.

tamin effekt på træthed, dårlig hukommelse og depression.

En stribe af de nyere studier fremhæver middelhavskost som særligt gavnligt. Det er også tilfældet i Suzanne Dicksons studie. Studiet viser

svært at bevise, at en bestemt kost eller bestemte komponenter bidrager til mentalt helbred,” forklarer Suzanne Dickson. ”Budskabet i studiet er, at vores kost kan have en effekt på det mentale helbred, men at vi må være forsigtige med at springe til konklusioner på baggrund af beviser, der kun forholder sig til et kort tidsperspektiv. Vi bliver nødt til at få flere studier om de langsigtede effekter af hverdagskost.”

DET KAN DU GØRE

Til gengæld er mange af de gængse ideer om sammenhænge mellem kost og mentalt helbred forkerte, siger hun. ”Mange af de almindelige overbevisninger om den helbredsmæssige effekt af en bestemt slags mad underbygges ikke med solide beviser.”

Professoren forklarer, at der er nogle områder, hvor sammenhængen mellem kost og mentalt helbred er tydelig. For eksempel har B12 vi-

nemlig, at middelhavskost - en kost som er rig på grøntsager og olivenolie - har gavnlig effekt på det mentale helbred. Maden beskytter mod angst og depression.

Men for mange andre former for mad eller kosttilskud er beviserne tvetydige. ”Vi fandt meget blandede beviser. Der er en generel tro på, at kostråd om mentalt helbred er baseret på solide videnskabelige beviser. I virkeligheden er det meget

B12 vitamin er et eksempel på, at vores kost påvirker vores humør. Sørg derfor for at få dækket dit behov for B12 vitamin. Rådet om at huske at få dækket sit behov for B12 vitamin er især af betydning for personer, der ikke spiser animalske fødevarer.

Suzanne Dickson er ansat ved universitetet i Gøteborg. Studiet blev bragt i tidsskriftet European Neuropsychopharmacology.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Sådan får du nok b12 vitamin Kroppen danner ikke selv B12 vitamin.

Derfor er vi nødt til at få behovet dækket gennem kosten eller som vitaminpiller.

B12 findes kun i animalske fødevarer som kød, fisk, æg og mælkeprodukter. Derfor må veganere og vegetarer huske at spise vitaminpiller, der kan udfyl-

26 |

sundhed+

de deres behov. For de fleste mennesker er det nemt at få tilstrækkeligt med B12 vitamin gennem kosten. Du behøver ikke at tænke for meget på det. Du skal bare spise

sundt og varieret.

Vegetarer og veganere kan til gengæld få dækket deres behov ved at spise almindelige multivitaminer.

DET KAN DU GØRE

Du kan få dækket dit behov for B12 vitamin ved at spise animalske

fødevarer eller ved at indtage multivitamin.

Kilde: forkortet udgave af artiklen ”Sådan får du nok B12 vitamin” fra Region Midtjyllands nyhedsbrev ”Din Guide til Sundhed”.

ØKOLOGISK

ARONIA PULVER

Gavner hjertet og immunforsvaret Ingen tilsætningsstoffer | Rig på antioxidanter ØKOLOGISK ARONIA er en kilde til C-vitamin og antioxidanter. Økologisk Aronia styrker dit immunforsvar og beskytter mod inflammation og dårligt kolesterol. Økologisk Aronia mindsker risikoen for diabetes, hjertesygdomme og kræft. Økologisk Aronia kan indtages uden bivirkninger. Brug for eksempel i yoghurt, müsli eller smoothies. Økologisk Aronia fra Vigør er 100% Økologisk Aronia. Uden tilsætningsstoffer eller tilsat sukker.

Køb Økologisk Aronia fra Vigør på magasinet-sundhed.dk/produkter.

Godkendt økologisk

Maj // 2021

| 27

FØDEVARER

Forebyg kronisk inflammation En professor har identificeret nogle af de faktorer, der er grunden til kronisk inf lammation.

Professoren peger samtidig på, hvordan kronisk inf lammation er årsag til aldring.

Det drejer sig ifølge professoren om blandt andet fysisk inaktivitet, vores valg af kost, miljømæssige faktorer, forurening og stress.

Hans forskning har ført til teorien om ”inf lamm-aging”, hvorved aldring er en inf lammations-proces, der involverer hele kroppen og provokerer sygdomme forbundet med alder: Alzheimers, hjerte-kar-sygdomme, type 2 diabetes, cancer m.v. ”I dag ligger kroniske inf lammations-sygdomme i toppen af dødsårsager,” siger professor Claudio Franceschi. ”Kronisk inf lammation tegnes altså gennem livet og øger risikoen for dødsfald.

Det er derfor af stor betydning at finde strategier til at forebygge kronisk inf lammation.”

Han insisterer på, at stress og livsstil skal tages seriøst, fordi de bidrager til kronisk inf lammation.

DET KAN DU GØRE

Din kost og motion er nogle af de faktorer, der kan forebygge kronisk inflammation. Omvendt kan blandt andet stress øge kronisk inflammation. Man kan muligvis få et længere liv ved at begrænse kronisk inflammation.

Claudio Franceschi er ansat ved Bologna universitet i Italien. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Medicine. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

28 |

sundhed+

Nyt svar på hvad rødt kød gør Et stof, der dannes i maven, når vi spiser rødt kød, ødelægger vores arterier og kan spille en nøglerolle, der fremmer risikoen hjerteproblemer.

D

et betyder samtidig, at vi kan forebygge eller endda rette op på ødelæggelsen af vores arterier ved at ændre på vores kost. ”Vores arbejde viser for første gang, at stoffet ikke alene er den direkte årsag til forringet arteriefunktion, men at det også kan forklare ødelæggelsen af hjerte-kar-systemet, der ofte ses med alderen,” siger forsker Vienna Brunt.

Når du spiser en steak, så skal dine tarmbakterier øjeblikkeligt på arbejde for at nedbryde den.

I denne forbindelse opstår et såkaldt metabolisk biprodukt, trimethylamin, som leveren omdanner til TMAO og sender rutsjende gennem blodbanen.

Tidligere studier har vist, at personer med højere niveauer af TMAO i blodet, har mere end dobbelt så høj risiko for et slagtilfælde eller hjerteanfald og generelt dør yngre. Men forskningen har ikke præcist kunne sætte finger på årsagen.

Vienna Brunt undersøgte derfor, hvilken rolle TMAO spiller på hjerte-kar-systemet. Hun målte blodet og arteriesundheden hos 101 ældre personer og 22 yngre personer, og

fandt frem til, at TMAO-niveauerne stiger betydeligt med alderen.

Personer med højere blodniveauer af TMAO har betydeligt værre arterie-funktion, viste studiet. De har også større tegn på oxidativ stress og vævsødelæggelse i blodårerne.

Vienna Brunt bemærker, at vi alle producerer noget TMAO, også unge mennesker. Men hvis vi spiser en masse animalske produkter, stiger det langt mere. Det gælder især, hvis vi spiser meget rødt kød. ”Jo mere rødt kød, du spiser, desto mere fodrer du de bakterier, der producerer TMAO,” påpeger hun.

Studiet anses for centralt, fordi det kan forklare, hvorfor vores hjerte-kar-system forringes med alderen.

DET KAN DU GØRE

Overvej at spise mindre rødt kød. Du får et sundere hjertekar-system ved at spise mindre af de animalske fødevarer og mere plantebaseret.

Vienna Brunt er ansat ved University of Colorado Boulder. Studiet blev bragt i tidsskriftet Hypertension. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

FØDEVARER

Proteiner fra planter Findes der en kost, som er gavnlig for kolesterol, blodtryk og blodsukker? Resultaterne af et nyt studie kan give en grund til at spise mere plantebaseret.

Studiet fortæller, at kost med planteproteiner som bønner, linser og nødder kan begrænse din risiko for tidligt dødsfald. Hvis du ovenikøbet skifter dine animalske proteiner ud med vegetabilske kilder, så kan du leve endnu længere.

Det er Harvard University, der har gennemgået 32 studier på området. Forskerne fandt som sagt frem til disse positive effekter ved planteprotein og at det er endnu sundere, hvis du også sænker dit indtag af kød.

De mener, at denne type kost er gavnligt for kolesterol, blodtryk og blodsukker - og at det alt sammen sæn-

ker risikoen for diabetes og hjerteproblemer. ”Resultaterne har vigtige konsekvenser for alle menneskers helbred, fordi vi nemt kan øge vores indtag af planteprotein og spise mindre af de animalske. Det kan have en stor effekt på, hvor længe vi lever,” fastslår forskerteamet fra Harvard.

DET KAN DU GØRE

Harvard University anbefaler, at du spiser mere planteprotein. Det kan blandt andet komme fra nødder, frø, bønner og linser.

Studiet blev udarbejdet af Harvard University.

Det blev bragt i tidsskriftet British Medical Journal.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

KOLESTEROL & KULHYDRATER Det er et almindeligt råd, at man skal begrænse sit indtag af fedt, hvis man har for højt kolesterol-tal. Et nyt studie fastslår imidlertid, at kostvejledere har ramt skævt, når de har sagt, at man skal sænke sit indtag af fedt.

Det er faktisk kulhydraterne, der er problemet. Et internationalt forskerteam siger, at de ikke kan se nogen grund til, at personer med højt kolesterol bør undgå at spise mættet fedt som kød, æg og ost.

Gruppen bestående af 5 kardiologer tilføjer, at ”low-carb diet” faktisk er

det bedste for personer med høj risiko for hjertesygdomme. ”Low-carb diet” er en populær betegnelse for en kost, hvor man sænker sit indtag af kulhydrater til et minimum.

Kardiologerne forholder sig til højt kolesterol, der ligger til familien.

De peger i den forbindelse på, at der kan være forskellige grunde til højt kolesterol. De kan både være genetiske og personens livsstil. ”De sidste 80 år har personer, hvor højt kolesterol lå til familien, fået at vide, at

de skulle spise mindre mættet fedt,” siger kardiologen David Diamond. ”Vores studie viser dog, at en mere hjertesund kost er en, der er lav på kulhydrater, ikke på mættet fedt.”

Forskerne mener, at en kost, der er fattig på kulhydrater, er gavnlig for en række mennesker med risiko for hjertesygdomme. Det gælder også dem med forhøjet blodtryk, diabetes og vægtproblemer.

DET KAN DU GØRE

Det er helt forståeligt, hvis du er blevet forvirret. Før i tiden har man sagt, at personer med for højt kolesterol skulle spise mindre mættet fedt. Men et nyt studie siger, at du ikke behøver at begrænse dit indtag af mættet fedt. Studiet siger i stedet, at du skal spise færre kulhydrater.

David Diamond er ansat ved University of South Florida. Studiet blev bragt i MBJ Evidence-Based Medicine. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Maj // 2021

| 29

MÅNEDENS GRØNNE

Ærten NAVN

Den almindelige ært (Pisum sativum) er den, der er afbilledet her på siden. Pisum er det oldgamle latinske ord for ært. Pisum blev til det engelske pea. Ært er faktisk en slægt med fem arter. Men det er ikke muligt at give et svar på, hvor mange forskellige ærter, der egentlig findes. For der sker naturlige krydsninger mellem dem.

Selv under almindelig ært findes der forskellige, såsom sukkerært, markært og haveært. Ærtebælge er faktisk frugt i botanisk forstand, da de indeholder frø (det vil sige ærterne) og opstår ud af en blomst.

VÆKST

TILBEREDNING

Når ærter bliver kogt, så nedbrydes cellevæggene og det gør smagen sødere. Der er ofte diskussion om, hvorvidt det ødelægger næringsværdien at koge grøntsager.

Men flere kilder peger på, at næringsstofferne faktisk bliver mere tilgængelige, når man koger ærter.

HISTORIE

Arkæologiske fund viser, at ærter fandtes for flere tusinde år siden i det, der i dag er Grækenland, Syrien, Egypten, Tyrkiet og en stribe andre lande. Måske Aristoteles har siddet og pillet ærter, mens han filosoferede?

Under Romerriget samlede de romerske legionærer vilde ærter til deres rationer. Ærter kan spises friske eller tørres. Da de kan tørres, var det praktisk at tage dem med på rejser. Ærter var også praktiske, fordi de kunne tjene som føde for både mennesker og dyr. Derfor blev de bragt til store dele af verden.

De blev dyrket i Danmark siden bronzealderen.

I middelalderen var ærten betydningsfuld, fordi den gav næring, når der var hungersnød.

30 |

sundhed+

HOLDBARHED

Ærter kan holde sig mindst en uge i køleskabet. Selvom bælgen ser kedelig ud, er ærterne stadig udmærkede.

De vigtigste kilder: Denstoredanske.lex.dk Ebrary.net Encyclopedia.com Foodprint.org Newworld­encyclopedia.org

Du kan få glæde af ærten i din egen køkkenhave. Den klarer sig vældig godt i det danske klima.

Den er nøjsom og kræver altså ikke det store arbejde. Planten bidrager desuden godt til jorden og til andre planters vækst. Den er selvforsynende med kvælstof.

Blomstrer i juni-juli.

VITAMINER M.V.

Ærter er glimrende for dit helbred.

De kombinerer fordelene ved grøntsager og bælgfrugter.

De indeholder således vitaminerne A, C og K, mens de også indeholder fiber og protein.

Jern, zink, magnesium, folat og mangan - det er nogle af de næringsstoffer, du også får fra ærter.

Tørrede ærter giver dig mere protein og fiber, men de er ringere på vitaminer.

i say: Oppustet Oppustet mave – kender du følelsen?

Find det på apoteket

i say: Oppustet – hjælper dig hurtigt af med din oppustethed!

Luft i maven og tarmene rammer mere end 20% af den vestlige befolkning.

Hvorfor lide med luft i maven når i say: Oppustet er hurtigt virkende kapsler til at synke, der behandler og forebygger oppustethed samt lindrer ubehag og smerter forårsaget af indespærret luft i maven og tarmene. i say: Oppustet behandler og forebygger også luftrelaterede symptomer ved Irritabel Tyktarm (IBS).

De 30 stk. hurtigt virkende kapsler er baseret på LICAPSTM teknologi, der giver lindring af oppustet følelse og smerter som følge af luft i maven og tarmene.

Kan købes på apoteket, i helsekostbutikker og hos Matas til vejl. udsalgspris kr. 109,-.

Læs mere på www.oppustet.dk

Hvad kan GluteoStop® gøre?

GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt!

GluteoStop® er udviklet til personer, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i tilfælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet.

Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®?

Grundlæggende er svaret ”ja” Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten.

For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belastningen med gluten.

GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca. 10 minutter før et måltid.

Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop.com/dk eller tlf.: 4827 7110.

FIT Smerteplaster Knæ FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fitplastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen.

Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/nakke m.m.

Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

Blærebetændelse Med i say: URINVEJSINFEKTION kan du nemt behandle dig selv, skånsomt og naturligt.

Igangsæt en hurtig naturlig selvbehandling af din urinvejsinfektion med i say: URINVEJSINFEKTION baseret på tranebærkoncentratet Cranberry-Active™. i say: URINVEJSINFEKTION indeholder 30 kapsler til at synke. Til behandling tages 2 kapsler om dagen og til løbende forebyggelse 1 kapsel om dagen. i say: URINVEJSINFEKTION virker skånsomt ved, at bakterierne udskilles med urinen og kroppen kan begynde sin naturlige heling.

Kapslerne er vegetabilske og kan anvendes af både mænd og kvinder.

Kan købes på apoteket. Vejl. pris kr. 129,00 for i say: URINVEJSINFEKTION til behandling og forebyggelse.

Læs mere på www.urinvejsinfektion.dk

God mundhygiejne er godt for helbredet Der er mange gode grunde til at passe godt på sine tænder.

En sund og frisk mund er vigtigt for både udseende og velvære.

Samtidig viser forskning, at det også er godt for helbredet, da der er sammenhæng mellem manglende tandbørstning og hjertekarsygdomme, diabetes og nedbrydning af immunsystemet.

Den mest effektive forebyggelse er ved at fjerne bakteriebelægningen på tænderne. Børst 2 gange om dagen. Jo blødere tandbørsten er, jo mere skånsom er den mod tandkød og tænder. Gener som isninger skyldes ofte en for hård tandbørste og forkert børsteteknik. Brug CURAPROX tandbørsten som anbefales af Danske Tandplejere.

- Kan findes på apoteket.

Maj // 2021

| 31

OPSKRIFTER

Sund

verdensmad I denne måned præsenteres du for opskrifter fra to nye kogebøger. I bogen ”Grøn Verdensmad” bringer Steen Larsen kolonariske oplevelser ind i vores køkkener. Det gør han med opskrifter, som kan inspirere os alle og hvor ingredienserne kan findes i en dansk dagligvarebutik. I den anden bog får du ideer til sundhed, styrke og vitalitet. Det sker i bogen ”En sund kvindekrop”, som trods sit navn er for hele familien.

Gurkemejekrydret Blomkål Med linser og spinat XX 250

g tørrede belugalinser XX 50 g rosiner (kan udelades) XX 1 stort blomkålshoved, delt i små buketter XX 2 spsk olivenolie XX 2 tsk gurkemeje XX 1 tsk stødt spidskommen XX Salt XX 1 håndfuld persille, hakket fint XX 2 håndfulde babyspinat Dressing XX 3 spsk olivenolie XX 1 spsk citronsaft XX 1 spsk tahin XX salt og peber

32 |

sundhed+

Kog linserne efter anvisningen på posen. Når linserne er kogt, hældes vandet fra, og linserne skylles med koldt vand for at stoppe kogningen.

Læg rosinerne i blød i varmt vand i ca. 15 minutter, til de er bløde, og hæld vandet fra.

Mens linserne koger, lægges blomkålsbuketterne i en bradepande og vendes godt rundt med olie, gurkemeje, spidskommen og salt.

Bag blomkåls­buketterne i en 225 grader varm ovn

i ca. 15 minutter, til blomkålen er lige netop mør.

Imens blomkålen er i ovnen, røres dressingen

Tip

sammen. Tag blomkålen ud af ovnen og vend den med de kogte linser, rosiner, persille, babyspinat og dressingen.

Du kan også drysse retten med granatæblekerner og hakkede krydderurter. Du kan anvende den traditionelle hvide blomkål eller en blanding af hvid og lilla blomkål.

OPSKRIFTER

Panzanella Italien, Toscana, brødsalat – 4 personer Croutoner XX ca. 200 g daggammelt brød XX 4 spsk olivenolie Basilikumdressing XX 1 håndfuld basilikum XX 2 spsk lys balsamicoeddike XX 4 spsk ekstra jomfruolivenolie XX havsalt og friskkværnet hvid peber Salat kg blandede tomater – store, små og farvede XX ½-1 radicchio rosso XX 1 håndfuld rucola XX 2 spsk stegte kapers XX 20 sorte oliven uden sten XX ½

Topping XX smuldret mozzarella XX basilikum

Skær brødet i mundrette stykker og steg dem i olivenolie, til de er gyldne og sprøde.

Blend ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber.

Skær tomater og radicchio rosso i mindre stykker.

Servering Bland salaten sammen og dryp dressing på. Top op med mozzarella og basilikum.

Sæt resten af dressingen på bordet.

Varier toppingen med ansjoser og høvlede parmesanflager.

Brødet kan også grilles og så skæres ud. I det toscanske køkken går intet til spilde, slet ikke brød.

VIDSTE DU? Magasinet udkommer 8 gange om året og i hvert magasin præsenteres du for en stribe opskrifter fra de nyeste kogebøger. Et abonnement på SUNDHED+ er altså din nemme og billige adgang til et indblik i de nyeste kogebøger.

Maj // 2021

| 33

OPSKRIFTER

Sorte ris Med asparges og shiitakesvampe XX 100

g sorte fuldkornsris XX smør til sautering XX 1-2 fed hvidløg, skåret i tynde skiver XX 250 g shiitakesvampe XX 1 bundt grønne asparges, den træede ende knækkes af

Risene koges efter anvisningen på posen, og eventuelt overskydende vand hældes fra. Risene lægges på et stort fad.

Varm smør på en pande og sauter hvidløg og svampe nogle minutter.

Skær aspargesene i stykker på 4-5 cm og kom dem på panden sammen med svampene.

Sauter det hele et par minutter, hvorefter blandingen fordeles oven på de sorte ris.

Tip

Shiitakesvampe indeholder B-vitaminer, men også specielle stoffer, der stimulerer immunsystemet – en god grund til at nyde dem ofte – og så smager de vidunderligt og kræver næsten ingen tilberedning.

VIND BOGEN

De sorte ris har et væsentligt højere indhold af næringsstoffer end de lyse ris.

De har en nøddeagtig smag, der passer fint i salater – tilfør blot dine yndlingsgrøntsager og en vinaigrette, så kan du få en velsmagende og farvestrålende salat.

Opskrifterne stammer fra bogen ”En sund kvindekrop” af Anne van der Merwede. Bogen er udgivet på Muusmann og kan købes for 269,95 kroner. Hvis du er abonnent på SUNDHED+ og løser krydsordene, så kan du vinde et eksemplar. Se mere på den sidste side i magasinet.

34 |

sundhed+

OPSKRIFTER

Pink salat USA, L.A. – 4-6 personer Dressing XX 4 spsk ekstra jomfruolivenolie XX 2 spsk hvid balsamicoeddike XX 1 tsk honning XX 1 tsk friskkværnet rosa peber XX havsalt Salat hjertesalat XX 1 frisésalat XX 2 modne faste avocadoer XX limesaft XX 1 lille rødløg XX 2 appelsiner XX 2 pink grapefrugter XX 1

Topping i tynde stykker

XX brie

Rør eller ryst dressingen sammen. Smag til med salt og evt. mere honning.

Pluk salaterne i mindre stykker.

Skær avocado i tern og dryp limesaft over. Skær løget i supertynde ringe, brug evt. et mandolinjern.

Skræl appelsiner og grapefrugter og skær dem i fileter uden den hvide hinde.

Servering Bland forsigtigt salat, løg og avocado med citrusfrugterne.

Vend salaten med dressingen og top op med stykker af brie.

Salaten kan varieres med egebladssalat, rucola, spinat eller spidskål. Limefileter er også en mulighed, eller der kan toppes op med kiwi i skiver. I stedet for grape og appelsiner kan pomelo også bruges.

Risnudler med papaja og kinaradise Thailand – 4 personer Dressing XX saft fra 3 lime XX 3 spsk fiskesauce XX 3 spsk rørsukker Andet mellemstærk rød chili XX 1 mellemstærk grøn chili XX 1 papaja XX 1 kinaradise XX 1 gulerod XX 400 g risnudler XX 1

Topping XX Mynteblade

Rør dressingen sammen.

Skær chilierne over på langs og fjern kerner og frøstok.

Skær dem i strimler.

Skræl papajaen og kinaradisen, del papajaen på langs og skrab kernerne ud. Skær både papaja og kinaradise i tynde skiver. Skær guleroden i tynde spåner.

Bland grøntsager og papaja med dressingen.

Kog nudlerne som angivet på pakken. Lad dem afdryppe.

Servering Bland nudlerne med grøntsagerne og anret retten på 4 tallerkner. Drys mynte på.

Maj // 2021

| 35

OPSKRIFTER

Rosenkåls­salat Med ristede nødder XX 20

rosenkål g babyspinat XX 25 g cashew­ nødder, ristet på en tør pande og groft hakket XX revet skal og saft af usprøjtet citron XX ca. 2 spsk olivenolie XX salt og peber XX 100

Pluk bladene af kålene og kog dem i letsaltet vand i 1 minut. Lad dem derefter køle af.

Vend alle ingredienserne sammen og krydr med salt og peber.

Courgette­spaghetti Med fetaost og valnødder store courgetter XX 150 spaghetti XX 50 g babyspinat XX 1 glas (ca. 100 g) grøn pesto XX 1 avocado, skåret i mundrette bidder XX 4-6 spsk kapers, afdryppet XX revet skal af ½ usprøjtet citron XX salt og peber

Tip

XX 2

Lav tynde spaghettilignende strimler på langs af courgetterne med en spiralizer eller et juliennejern.

Kog spaghettien (pastaen) efter anvisningen på pakken og si vandet fra.

Kom spaghettien tilbage i gryden – ved lav varme – sammen med courgettestrimler, spinat og pesto. Varm det kort igennem, til spinaten er faldet sammen.

Tag gryden fra varmen og vend avocado og kapers i.

Kom retten i en skål, drys med citronskal og kværn et drys salt og peber over.

36 |

sundhed+

Du kan også anvende kinaradise, sødkartofler, rødbede og gulerødder til ‘spaghetti’. Giv dem en dressing af olivenolie, balsamicoeddike og sennep, og drys med krydderurter og nødder.

OPSKRIFTER

Spaghetti Puttanesca Italien, Napoli – 4 personer XX 2

fed hvidløg løg XX 100 g sorte oliven uden sten XX 4 spsk kapers XX 4 ansjoser i olie XX 3 spsk olivenolie XX 1 tsk røget sød paprika XX 500 g flåede og hakkede tomater, evt. brik XX revet skal fra 1 økologisk citron XX 500 g spaghetti havsalt og friskkværnet sort peber XX 1

Topping XX friteret rosmarin XX 50 g revet parmesan

Start med at lave den friterede rosmarin til toppingen: Opvarm lidt olie i en lille stegepande og friter rosmarinbladene i kort tid. Læg dem på fedtsugende papir og drys salt på.

Hak hvidløg, løg, oliven, kapers og ansjoser.

Steg hvidløg og løg i 2 minutter i en gryde med olie. Rør oliven, kapers, ansjoser og paprika i og steg det i 3 minutter.

Navnet spaghetti puttanesca betyder noget i retning af ‘horens pasta’.

Hvorfor den hedder det, vides ikke med sikkerhed. En historie hævder, at retten fik sit navn, fordi skøger ikke måtte handle de samme steder som andre og derfor måtte ty til konserves på

Tilsæt tomater. Lad det simre uden låg i 15-20 minutter, til saucen tykner.

Smag saucen til med salt, peber, evt. mere paprika og citronskal.

Du kan også tilsætte lidt rørsukker, hvis tomaterne ikke har givet retten sødme nok.

Kog spaghettien som angivet på pakken Servering Bland sauce og pasta og server retten i 4 dybe tallerkner. Top op med rosmarin og ost.

dåse, som oliven, ansjoser og kapers! En anden historie går på, at den er hurtig at lave, så man kunne have flere kunder.

Retten kan også tilføres 1 courgette i tern. Varier toppingen med ristede valnødder, revet cheddar og oregano eller basilikum.

VIND BOGEN

Opskrifterne stammer fra bogen ”Grøn verdensmad” af Steen Larsen. Bogen er udgivet på Muusmann og kan købes for 169,95 kroner.

Hvis du er abonnent på SUNDHED+ og løser krydsordene, så kan du vinde et eksemplar. Se mere på den sidste side i magasinet.

Maj // 2021

| 37

SUNDT OG GODT

Ny viden om hjerte­ stop Forhøjet blodtryk er en udbredt folkesygdom.

Det rammer cirka en tredjedel af alle voksne.

Samtidig er det den største årsag til sygdom og død i verden. Sygdommen er ofte symptomfri, men fører over tid til åreforkalkning, som kan give blodpropper i hjernen og hjertet. ”Vi har indtil nu ikke vidst nok om, hvordan blodtrykket fører til kar-skade og åreforkalkning,” siger Rozh Al-Mashhadi, klinisk lektor og af-

Mentol stadig in

delingslæge ved Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. ”Derfor har vi undersøgt karvæggen med en teknik, der kan måle mængden af alle proteiner på én gang. Her fandt vi, at det høje blodtryk ændrer strukturen af pulsårer. Ligesom i en si hvor hullerne er blevet for små, kan det forklare, hvor-

for vi ser ophobning af kolesterol og dermed øget udvikling af åreforkalkning. Den ny viden åbner op for behandlingsformer, som er målrettet de nyopdagede sygdomsmekanismer.”

Studiet er offentliggjort i Journal of the American College of Cardiology.

Forskning i tumor

Når kroppen er syg, skyldes det en ubalance i de mindste af vores byggesten, proteinerne. Nu har forskere udviklet en banebrydende metode kaldet Deep Visual Proteomics (DVP), som kan hjælpe dem til at forstå, hvad der går galt i sygt væv som kræfttumorer.

DVP kan blandt andet bruges til at undersøge, hvorfor kemoterapi ikke virker på en given patient.

Det kan også bruges til at identificere den proteinubalance, som er årsag til sygdommen. ”Når kemoterapi ikke virker, er det, fordi nogle af tumorcellerne ikke rea-

38 |

sundhed+

Kilde: Aarhus Universitet

20 procent af de unge ryger stadig mentolcigaretter et år efter forbuddet trådte i kraft. ”Man kan undre sig over, hvor de unge får cigaretterne fra,” siger Lotus Sofie Bast, der er forsker i tobaksforebyggelse.

Før forbuddet røg 29 procent af de unge mentolcigaretter. Mentolcigaretter blev forbudt, da de indeholder nikotin og får især børn og unge til at ryge.

Trods appel fra en række forskere bliver der ikke gjort noget yderligere i sagen fra sundhedsministeren.

Kilde: Syddansk Universitet

Flere får høfeber

gerer på kemo,” siger lektor Andreas Mund, det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. ”Vi kan ved at sammenligne sygt væv med raskt væv fra den samme patient finde ud af, hvilke af tumorcellerne der er årsag til, at medicinen ikke virker. Det gør os i stand til at hjælpe lægerne med at vælge den helt rigtige behandling.”

Kilde: Københavns Universitet

Antallet af danskere med allergi, høfeber og astma vil stige i de kommende år. Det anslår forskere fra Aarhus Universitet.

Det betyder, at antallet af danskere med disse lidelser vil stige til betydeligt mere end den ene million danskere, som i øjeblikket slås med lidelserne. Antagelsen bygger på en un-

dersøgelse af antistoffer hos 25.000 personer. De blev alle testet for ni udvalgte allergener indenfor forskellige typer pollen, dyrehår og husstøv.

Alene indenfor de sidste 50 år er andelen af allergiske danskere vokset fra 8 procent i 1970 til 24 procent i dag.

Kilde: Aarhus Universitet

Maj // 2021

| 39

NATUREN KALDER

s n e d e h g i d l Mangfo

d e n Må

Der er gang i den overalt i naturen netop nu. Det er nu, du skal ud for at følge hele herligheden på tæt hold.

TEKST & FOTO: LARS BØGH, NATURVEJLEDER

De første halvfrosne frøer indtog vandhullernes våde verden allerede i slutningen af marts eller begyndelsen af april, få uger efter at vinteren havde sluppet sit favntag. En af vores almindeligste frøer, butsnudet frø, er blandt de første ved ynglevandhullerne. Senere følger de andre arter af tudser og frøer. Hannen kommer gerne først, så han er klar til at kapre en hun - medmindre han allerede har taget en hun i sin favn på vandringen mod vandhullet.

Frøæggets udvikling er afhængig af temperaturen. I kølige forår lægges æggene sent og klækningen kan tage 2-3 uger, så selv her i begyndelsen af maj kan man sagtens finde både æg og små haletudser. Ægget er til gengæld designet til at komme godt fra start i det kølige vand. Som magiske forvandlingskugler ændres form og funktion, umiddelbart efter hunnen har lagt sine klumper af æg.

De sorte æg er fra starten omgi-

Plant orega no i foråre t så flokkes sommer fu glene i juli.

Hvor man ge kan du fin de her?

vet af en gelé-hinde, som efterfølgende suger søvand og svulmer op til de velkendte kuglerunde klumper med et lille æg i midten. Inde i klumpen løfter solens stråler temperaturen op til 6 grader.

Det sætter skub i udviklingen fra det kommaformede æg til minihaletudser. Ude i det frie vand kan vi følge haletudsernes udvikling til de bittesmå frøer, der omkring Skt. Hans forlader vandhullerne og går på opdagelse overalt i omgivelserne.

Byg et akvarium

Du kan følge en af de mest forunderlige forvandlinger i naturen ved at indrette et haletudseakvarium.

Selvom alle danske arter er fredede, så må du godt tage en håndfuld haletudser af blandt andet butsnudet frø og holde dem i et akvarium, En skrubtudse-han har taget en hun i sin favn. Han får sig en gratis transport til ynglevandhullet.

40 |

sundhed+

Haletudseforvandling

indtil de voksne frøer sættes ud igen i samme vandhul, hvor du hentede haletudserne.

Lav en ”tudse-dagbog”. Her kan du for eksempel notere, hvornår du samlede haletudserne ind, hvornår de fik deres første ben, halen skrumpede ind og den første frø gik ”på land”. Prøv også om du kan fotodokumentere begivenhederne.

Fluens paradis

Forsommeren byder for alvor på svirrefluer. Alle svirrefluer kan som navnet antyder svirre. Det vil sige, at de som kolibrier kan hænge helt stille i luften for pludselig at ryk-

Dobbeltbåndet svirreflue

ke til en ny placering. Der findes et utal af arter, former, farver og levevis. Nogle ligner humlebier og andre ligner fluer.

Dobbeltbåndet svirreflue blev i 2009 en del af den danske natur-

NATUREN KALDER

Haletudser er spændende dyr, der i løbet af de kommende måneder gennemgår en forunderlig forvandling. Du kan følge med på første række ved at indrette et lille haletudse-akvarium. Hvis du følger disse råd, er du godt på vej. Vi videregiver her opskriften på et haletudseakvarium fra naturvejledernes Krible Krable-projekt: Du skal bruge følgende for at indrette et godt haletudse-akvarium: XX Akvarium med låg og evt. lys XX Lille akvariepumpe XX Grus XX Vand fra vandhullet - ca. ½ liter pr. haletudse XX Vandplanter fra vandhullet XX Grene, bark eller sten XX 20 æg eller haletudser fra det lokale vandhul XX

Placér akvariet et lyst sted, enten ude eller inde, men aldrig i direkte sollys. Akvariets bund dækkes med renskyllet grus. Vandplanterne fæstnes i gruset. Hæld forsigtig vand i akvariet, til det er cirka 2/3 fyldt. Placér en gren, bark eller sten i akvariet - der skal være noget de små frøer kan kravle op på, når de får lunger. Tilslut akvariepumpen og lad vandet stå og

kanon. Derfor skal alle danskere kende den. Med et blomsterparadis for svirrefluer er du stensikker på at møde den. Svirreflue er et af havens nyttedyr.

Hver svirreflue lægger op mod 4.000 æg og larverne mæsker sig i mængder af bladlus - så vær god ved den.

Den er med sine orange og sorte striber lidt en wannabee-gedehams. Den har dog hverken hvepsetalje eller en brod. Navnet har den gjort sig fortjent til på grund af de dobbelte bånd på bagkroppen.

De første horder af dobbeltbåndede svirrefluer kommer i maj til

bundfælde. Gå på jagt efter æg/haletudser i jeres lokale vandhul med net og spand. Tag nogle haletudser med jer hjem. Sæt æggene/haletudserne ned i akvariet. Haletudserne spiser alger på planter og sten og det er ikke nødvendigt at fodre dem.

Fodring kan medføre iltsvind i vandet og forårsage at haletudserne dør.

Følg haletudsernes udvikling. Det kan tage op til 70 dage, før de forvandler sig til frøer. Husk at sætte de små frøer fri ved det samme vandhul, som du tog dem. Alle danske padder er fredede, men det er tilladt at holde haletudser i fangenskab, når de små frøer genudsættes ved samme vandhul, som æggene eller haletudserne kom fra.

Butsnudet frø på finger

But snudet frø - ægklumper

Maj // 2021

| 41

NATUREN KALDER

Plet tet mariehøne larve

Danmark fra det sydlige Europa. I nogle år kommer der enorme mængder, i andre omkommer millioner i alpepassene, hvis vinteren pludselig slår igen med kulde og sne. I løbet af efteråret forsøger de fleste så at flyve de flere tusinde kilometer retur til sydens varme. Ganske imponerende for en flue.

Skab et paradis

Hvis du vil tiltrække et mylder af insekter til sommer, så skal der plantes blomstrende urter i haven. Det fremragende ved urterne er, at mange af dem indgår i sortimentet af krydderurter i køkkenet. Der skal såmænd ikke så meget til for at skabe et sandt Listen over gode insektplanter er lang, her er et udpluk.

Oregano Timian XX Mynte XX Kugletidsler XX Solhat

Kørvel Lavendel XX Jernurt XX Baldrian

XX

XX

XX

XX

Plettet mariehøne

paradis for svirrefluer, sommerfugle, snyltehvepse og et mylder af fluer. Med insekterne kommer også de insektædende småfugle.

I mit eget slaraffenland vælter det hvert år ind med alverdens insekter. På de gode dage kan der være over 70 eksemplarer af nældens takvinge på bare én kvadratmeter oregano.

Mariehønen evig-glad

I maj møder vi også vores almindeligste mariehøne, den 7-plettede mariehøne, på flirt. Nu skal der findes mager og sættes afkom i verden. Siden tidernes morgen er den med jævne mellemrum fløjet op til

& bladlus

Vorherre og har hjulpet meteorologerne med at sikre godt vejr. Det siges i hvert fald.

Også mariehønsene er vores allierede i haven, når bladlusene skal holdes nede. Efter mariehønen dukker op fra vinterhiet, lever den godt nok af pollen, men så snart der er bladlus i sigte skiftes strategi. En mariehøne æder op til 5.000 af de små sukkerholdige snyltere på et mariehøneliv. I de år hvor bladlusene virkeligt tager fat, bliver der rigtig mange mariehøns senere på sommeren. Så du kan forudse et mariehøne-år ved at pejle på bestanden af bladlus her først på sommeren.

God tur derude!

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

42 |

sundhed+

Maj // 2021

| 43

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Ny corona-forskning Hvis man er kræftsyg, kan det være en ekstra bekymring at risikere at blive smittet med coronavirus.

Men hidtil har forskerne ikke med sikkerhed vidst, hvordan det går kræftpatienter, der bliver smittet med virusset.

Nu viser et dansk forskningsprojekt, hvordan det går danske kræftpatienter, der bliver smittet med coronavirus. Undersøgelsen, der er støttet af Kræftens Bekæmpelse, understreger, at kræftpatienter er særligt sårbare.

Den viser også, at kemoterapi ikke øger risikoen

yderligere for, at corona-infektionen udvikler sig alvorligt.

Undersøgelsen peger desuden på, at der er nog-

le kræftpatienter, som er i særlig risiko for at få et alvorligt forløb, hvis de bliver smittet med coronavirus. Det gælder pa-

tienter, som er over 70 år, patienter som har andre kroniske sygdomme og patienter, hvor kræftsygdommen er meget fremskreden.

Den nye undersøgelse er blevet til i et samarbejde mellem alle danske kræftafdelinger og bygger på data indsamlet i perioden 10. marts til 15. juni 2020.

Alle kræftpatienter på nær patienter med blodog lymfekræft, som blev testet positive for coronavirus i perioden, er med i undersøgelsen. Det er i alt 112 patienter.

FLERE OVERLEVER Danmark har taget et kvantespring, når det gælder kræftoverlevelse og i dag overlever f lere end 2 ud af 3 en kræftdiagnose i Danmark.

Der er dog stadig arbejde at gøre for at komme helt på niveau med de af vore nabolande, der har den bedste overlevelse. Det viser nye tal fra kræftstatistikdatabasen NORDCAN. Overordnet er kræftoverlevelsen steget i alle de nordiske lande.

I databasen kan man se de støt stigende kurver tilbage fra perioden 1969-73, hvor det generelt så meget trist ud for kræftpatienterne.

Ikke mindst i Danmark, som for kun 20 år siden havde den dårligste kræftoverlevelse i Norden.

I perioden 1999-2003 var femårsoverlevelsen efter kræft - som er et mål for langtidsoverlevelse i Danmark på gennemsnitligt 45,9

44 |

MAGASINET SUNDHED

procent for mænd og 54,8 procent for kvinder for alle kræftformer (bortset fra ’anden hudkræft’, det vil sige hudkræft, som ikke er modermærkekræft).

I dag er femårsoverlevelsen for kræftpatienter i Danmark på 69,8 procent for kvinder og 67,2 procent

for mænd. Tallene i NORDCAN-databasen viser dog også, at vi stadig ikke er på niveau med Sverige og Norge. 74,6 procent af mænd og 72 procent af kvinder i Sverige overlever kræft med fem år, mens det gælder 73,7 procent af mænd og 71,6 procent af kvinder i Norge.

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Hpv opdages tidligere Takket være en ny screeningsmetode for livmoderhalskræft vil flere danske kvinder fremover kunne få opdaget forstadier til livmoderhalskræft.

Det viser en ny undersøgelse fra Region Syddanmark og Kræftens Bekæmpelse, hvor forskere har fulgt cirka 40.000 kvinder, der har deltaget i en pilotundersøgelse.

I januar startede man i Danmark så småt med at erstatte den hidtidige

screeningsmetode for livmoderhalskræft med en ny, som er baseret på en analyse af, om cellerne er positive for virusset HPV. Den nye metode bliver gradvist indført som et tilbud til kvinder i alderen 3059 år. I første omgang bliver den nye metode tilbudt til halvdelen af kvinderne.

For kvinderne er undersøgelsen hos lægen den samme.

Ved både den hidtidige og den nye screeningsmetode

får man taget en celleprøve fra livmoderhalsen. Men analysen på laboratoriet er forskellig og det kan fremover sikre, at flere forstadier til kræft bliver opdaget.

Undersøgelsen viser

nemlig, at for hver 1.000 kvinder der bliver screenet, finder den nye metode syv kvinder mere, som enten har de sværeste celleforandringer eller egentlig livmoderhalskræft.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Kræftens Bekæmpelse

Disse sider er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk annonce

Maj // 2021

| 45

ØVELSER

10 tips til bedre vand

1

Der eksisterer en myte om, at vand ikke må koges mere end én gang i kedlen. Det er imidlertid ufarligt og du kan trygt koge det samme vand mere end én gang.

Kilde: Videnskab.dk

LUNKENT VAND

Legionella-bakterier kan sprede sig i vandrør, hvis vandet er lunkent. De har optimale vækstbetingelser i stillestående vand. Vandet, du tapper af din varme hane, skal derfor være over 50 grader. Vandet i din kolde hane skal være under 12 grader. Lad vandhanen løbe et par minutter hvis det er flere dage siden, du brugte den sidst. Bakterierne vil normalt ikke gøre dig syg. Men i alvorlige tilfælde kan de give influenzalignende sygdom.

Kilde: Videnskab.dk

46 |

sundhed+

2

KOG VAND IGEN

VARMT ELLER KOLDT

3

Det kolde vand fra hanen kommer direkte fra et vandværk, hvor vandet er blevet renset. Det varme vand kommer til gengæld fra en varmtvandsbeholder. I beholderen kan der være bakterier, metaller og stoffer, der kan trække ud i vandet. Det vil sige, at det er sundest for dig at drikke det kolde vand.

Kilder: Netdoktor.dk og Videnskab.dk

ØVELSER

VANDET LØBER

4

Videnscentret Bolius råder til, at man lader vandet løbe en smule, før man drikker det. Hvis man drikker det første vand, der kommer ud, så er der risiko for, at vandet indeholder metaller, som vandhanen afgiver. Der er også flere bakterier i vandet, fordi vandet ligger stille i rørene. Det er især en god idé at få det stillestående vand ud af rørene om morgenen, da det har ligget stille det meste af natten.

Men der er ingen grund til at lade vandet gå til spilde.

Brug det for eksempel til at vande blomster.

5

BLY I VANDHANER

Der er fundet bly i nogle af de billige vandhaner, som forbrugere selv installerer. Bly påvirker nervesystemet selv i små doser, så hvis din vandhane afgiver bly til vandet, kan det være skadeligt. Kobber og andre metaller som nikkel og krom kan også påvirke helbredet. Sørg derfor for at vælge din vandhane med omhu.

Kilde: Videnscentret Bolius

Kilde: aeroevand.dk

6 7

RENGØRING AF FLASKE

Mange drikker vand ved at bruge den samme plastflaske hele dagen.

Det er en god idé at rengøre flasken hver dag.

Bakterier har nemlig nemt ved at udvikle sig i flasken og hvor du har haft din mund.

FLASKEVAND

Vand på flaske indeholder flere bakterier end vand direkte fra hanen. Det gælder især, hvis du fylder flasken op igen og igen uden at vaske den grundigt.

Plastflasker er fremstillet af det, der forkortes PET. PET kan overføre stoffer til vandet. Der er dog skrappe grænseværdier og normalt er risikoen for helbredet minimal.

Kilde: aeroevand.dk og vandmedomtanke.dk

Kilde: Videnscentret Bolius Maj // 2021

| 47

ØVELSER

8

ETAGEEJENDOMME

Ejendomme i flere etager har ofte sammenhængende varmtvandssystemer.

Her kan aluminium komme ud af vandhanen med det varme vand. Installationerne kan også indeholde plastrør, der kan afgive organiske stoffer til vandet. Koncentrationerne kan blive væsentligt højere i varmt end i koldt vand.

Kilde: ing.dk

PÅ FERIE

Når du er på rejse i blandt andet Vesteuropa, så kan du sagtens drikke vandet fra vandhanen. Det gælder også, hvis du for eksempel tager til USA. Men mange andre steder i verden, indeholder vandet fra hanen bakterier, som din mave ikke er vant til.

Så kan det være en bedre idé at koge vandet eller at drikke vand fra flaske. Det er dog heller ikke alt vand i butikkerne, som din mave har nemt ved at klare.

Kilde: vandmedomtanke.dk

9 10

RENS VANDHANEN

Vandhaner kan huse bakterier, der kan gøre dig alvorligt syg. Så når du lukker for vandet, risikerer du at få disse slemme bakterier på dine hænder. Det er altså ikke nok at vaske hænder, hvis det er selve vandhanen, der kan gøre dig syg. Så det er vigtigt at gøre vandhaner rene. Når du er uden for hjemmet, kan du for eksempel lukke for vandet med et stykke papir eller på anden vis undgå at røre med din hånd.

Kilde: vandmedomtanke.dk

48 |

sundhed+

VIL DU GERNE HAVE FOLK PÅ BRIKSEN? SÅ VIL VI GERNE HAVE DIG PÅ BÆNKEN Et job, der giver andre stor lindring – er et arbejde, der giver stor mening.

Vi lever i en tid, hvor tilværelsen søger mod nye prioriteter.

Flere mennesker forstår og vægter sammenhængen mellem kroppens og sindets velvære.

At udøve kunsten står i høj kurs.

Det mærker vi hos Body S|D|S. Efterspørgslen efter vores ydelser er stigende. At være en elitær kropsterapeut – specialuddannet til at give klienter en holistisk oplevelse, der rækker ud efter muskler, energibaner og udrensning, og som forener det helende i en helhed – det er både givende for personen, der ligger på briksen og en meget attraktiv fremtidskarriere for den udøvende.

Har du lyst til at blive Body SDS kropsterapeut?

Få egne klienter på briksen? Så er det nu, du skal på skolebænken.

En Body S|D|S uddannelse sigter på at udstyre dig med evner, indsigt og håndelag, der berettiger en certificering – som igen giver dig en unik mulighed for at etablere dit eget behandlingscenter.

Vores næste uddannelseshold har opstart til efteråret – læs mere på body-sds.dk/uddannelse.

BODY S|D|S® ER EN ANERKENDT BEHANDLINGSMETODE, UDVIKLET AF BENGT VALENTINO ANDERSEN, TIL

BEHANDLING

AF

KLINISKE

SYGDOMME,

SPORTSSKADER,

FOREBYGGELSE

AF

LIDELSER,

VEDLIGEHOLD AF EN SUND KROP OG OPTIMERING AF FYSISKE OG MENTALE PRÆSTATIONER

Maj // 2021

| 49

ØVELSER OG MOTION

Myter og virkelighed om

protein

Der er mange myter om, hvad vi bør spise eller drikke efter motion. Så det kan være forvirrende og svært at finde rundt i, hvad der egentlig er bedst for os.

Men et nyt studie giver os et svar, der er nemt at forholde sig til. Studiet fortæller, at vi har godt af at indtage proteiner efter udholdenhedstræning.

Protein gavner os efter udholdenhedstræning, fordi det hjælper os med at restituere hurtigere. Studiet understreger, at behovet for protein ikke kun gælder bodybuildere og fitnessudøvere - men at alle der dyrker udholdenhedstræning har gavn af protein efter træningen. Det gælder for eksempel folk, der motionerer ved at løbe eller cykle. ”Træning fører til en stigning i proteinsyntese og muskelnedbrydning,” siger professor Luc van Loon. ”Men balancen mellem syntese og nedbrydning er negativ, når der ikke bliver optaget noget mad.

Protein bidrager til reparation. Det støtter også musklernes tilpasning til motion.”

Studiet forholdt sig som sagt til udholdenhedstræning i stedet for styrketræning. Det er relevant, idet mange motionister dyrker løb, cykling og andre motionsformer med udholdenhed.

50 |

sundhed+

Professoren mener, at 30 gram protein efter træningen er nok til at have den positive effekt. Det er dog ikke så afgørende, om du præcist får 30 gram eller ej. Bare sørg for at indtage noget med protein efter træningen.

Studiet omhandlede unge mænd, men professoren mener, at resultaterne gør sig lige så meget gældende for kvinder og personer, der er ældre. For professoren siger, at protein bliver absorberet på stort set samme måde i musklerne efter motion uanset alder og køn.

Studiet forholdt sig til 48 raske mænd. De havde en gennemsnitlig alder på 27 år. Alle deltagere udførte halvanden time med udholdenhedstræning i form af cykling.

Herefter blev der taget blod- og muskelprøver på dem. Den ene gruppe fik ingen proteiner efter træningen, mens den anden indtog mellem 15 og 45 gram mælkeprotein.

DET KAN DU GØRE

Men der er altså heller ingen grund til at overdrive. Du får ikke noget ekstra ”muskelboost” ved at indtage mere end 30 gram protein efter træningen. Nogle har ellers ideen om at jo mere protein, desto bedre.

Indtag omtrent 30 gram protein efter at du har dyrket udholdenhedstræning.

Protein efter træningen giver betydeligt bedre restitution.

Luc van Loon er ansat ved Maastricht universitet. Studiet blev bragt i tidsskriftet The American Journal of Clinical Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

ØVELSER OG MOTION

Styrketræning for alle

Styrketræning er for alle. Uanset alder. Det er konklusionen på et studie, som fortæller, hvordan det gavner os at dyrke styrketræning og at øge intensiteten.

”Inaktivitet og social isolation er nøglefaktorer, der bidrager til aldersrelateret svækkelse,” siger professor Jennifer Jakobi.

Faktorerne inkluderer utilsigtet vægttab, langsom gang, muskelsvaghed, udmattelse og lav aktivitet. Hvis der ikke gribes ind, så fører det til ringe helbred og dårlige chancer for at klare sig selv. ”Alder er ikke nødvendigvis altid forbundet med svækkelse.

Det er en ting, der kan påvirkes og modvirkes. Her er det centralt at bevare og opbygge muskelstyrke,” ifølge professoren.

Hun undersøgte, om progressiv styrketræning - det vil sige, hvor man gradvist øger og træner med tungere vægte - er effektivt til at

forebygge, at man bliver svækket med alderen.

21 kvinder, der viste tegn på, at de var ved at blive sårbare, og med en alder på 65+, blev opdelt i to grupper. Den ene gruppe deltog i progressiv træning med vægte 3 gange om ugen i 12 uger. Bevægelserne lignede nogle, man bruger i sin dagligdag og som bliver vanskelige for nogle personer med alderen. ”Vi bad for eksempel deltagere om at udføre en række squats, der består i at sætte sig ned og rejse sig op,” forklarer medforfatter Nick Bray. ”Vi bad dem også om at udføre dødløft, der minder om, når man løfter indkøbsposen op.”

Den anden gruppe var en kontrolgruppe, der fortsatte livet som normalt. Efter forløbet på 12 uger blev styrke og præstationer sammenlignet mellem de to grupper. Dem, som havde gennemgået træningen, havde fået større muskelstyrke og var blevet mindre svækkede. Ingen af deltagerne fik skader undervejs. ”Træningsgruppen forbedrede sig på alle parametre, inklusive hvor hurtigt de kunne gå, håndstyrke og hvor hurtigt de kunne rejse sig op,” siger Jennifer Jakobi.

Hun bemærker, at studiet afliver en myte om, at styrketræning er uegnet for ældre, der har tegn på, at de er ved at blive svækkede. ”Ældre vælger som regel motion ved lav intensitet og lille modstand, fordi de tror, at tunge frivægte er dårligt for dem. Vores resultater viser imidlertid det modsatte.”

DET KAN DU GØRE

”Denne form for aktivitet er velegnet og kan endda være sjovt. Forsøg noget nyt og løft gradvist mere. Du bør føle det som en sund udfordring,” opfordrer professor Jennifer Jakobi.

Jennifer Jakobi er ansat ved University of British Columbia. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Frailty & Aging. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Maj // 2021

| 51

ØVELSER OG MOTION

Musik giver din træning et boost En imponerende gennemgang af knapt 140 studier viser de mange fordele ved at lytte til musik, mens vi motionerer.

Motion får ikke blot træning til at føles nemmere og mere behageligt.

Der er rent faktisk videnskabeligt belæg for, at det gør træningen mere effektiv. ”Ingen vil være overraskede over, at musik hjælper på at føle sig mere positiv omkring motion. Men nu er det faktuelt bevist, at musik i høj grad styrker præstationen,” siger professor Peter Terry.

Peter Terry gennemgik som sagt knapt 140 studier om, hvordan musik spiller ind på motion. Effekten blev målt på, hvordan musik fik folk til at tænke om træningen og føle sig, når de motionerede. Der blev desuden fokuseret på iltoptag og puls.

Studiet undersøgte, om musik giver en person evnen til at opretholde eller maksimere sin præstati-

on. For eksempel om musik hjælper til, at man kan løfte tungere, løbe hurtigere eller længere. Konklusionen lyder, at musik faktisk gavner på alle de måder, som studiet undersøgte.

Musik fremmer den positive følelse ved motion. Musik får det til at føles nemmere at gennemføre motion.

Musik forbedrer endda anvendelsen af den optagne ilt. Det vil sige, at musik booster vores fysiske præstation, fordi vi er i stand til at gennemføre den samme aktivitet, men kan gøre det ved mindre forbrug af ilt.

”Måske er det grunden til, at musik nogle gange betegnes som et lovligt præstationsfremmende middel,” bemærker Peter Terry.

Det eneste spørgsmålstegn var musiks effekt på pulsen. ”Musik påvirkede pulsen, men det var meget svært at bestemme, om den øgede puls var en fordel eller ej.” Netop dette spørgsmål kan du læse om i den anden tekst her på siderne.

En lavere puls for at gennemføre den samme træning vil være en fordel, når det gælder udholdenhedstræning. Mens en høj puls

Lyt til musik når du motionerer Der er fordele ved at lytte til musik, når du træner. For når du lytter til musik, mens du motionerer, så vil du føle dig mindre udmattet og føle at du ikke anstrenger dig så meget. Det gælder især ved udholdenhedstræning. Forskerne håber, at vi vil lade os inspirere og styrke vores træningsvaner.

Effekten blev afprøvet på en gruppe kvindelige deltagere. De dyrkede konditræning eller styrketræning.

Træningen blev udført i stilhed eller mens de lyttede til popmusik i

52 |

sundhed+

forskellig hastighed. Forskerne undersøgte forskellige parametre. De undersøge blandt andet, hvor anstrengte deltagerne følte sig og deltagernes puls. ”Når du lytter til musik, mens du motionerer, får du højere puls og du opfatter det samtidig selv som om, at du yder mindre,” siger professor Luca Ardigo.

Han tager den høje puls som udtryk for, at man får mere ud af sin træning, fordi det er godt for hjertet at få pulsen op, når man motionerer.

”Det betyder, at træningen føles som mindre krævende, men er mere gavnlig for den fysiske form end uden musik,” bemærker han.

Det er musik i højt tempo, der har den bedste effekt.

Studiet tyder på, at musik giver størst fordele ved konditræning. Det kan for eksempel være gang i raskt trav, cykling eller løb. Andre studier har dog også vist, at musik er positivt ved eksempelvis styrketræning.

Det kan du læse om i tidligere numre af magasinet.

ØVELSER OG MOTION

kan være en fordel, hvor der kræves stor styrke.

Hurtig musik - med over 120 slag i minuttet - bidrager generelt med større fordele end langsommere musik. Det kan du også læse mere om i den anden tekst her på siderne og i en stribe af artikler, som tidligere er bragt i magasinet. ”Det er ganske enkelt: bare sæt noget musik på og bevæg dig,” opfordrer Peter Terry. Musik kan gøre træning behageligere, give bedre humør, distrahere fra ubehagelige følelser i kroppen og gøre, at vi ikke føler os så udmattede.

Forebyg synstab med motion

Motion kan bremse eller forebygge udviklingen af øjensygdomme.

DET KAN DU GØRE

Der er en stribe gode grunde til at lytte til musik, når du motionerer.

Prøv dig frem og forsøg især med over 120 slag i minuttet. Du kan nemt finde sider på nettet, hvor du kan indtaste titlen på sange, du holder af, og se hvor mange slag de har i minuttet.

Det kaldes BPM, der står for beats per minute. En af siderne du kan bruge til dette formål er songbpm.com.

Peter Terry er ansat ved University of Southern Queensland. Studiet blev bragt i tidsskriftet Psychological Bulletin. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Professoren håber på, at resultaterne vil komme alle os til gavn, der gerne vil blive mere fysisk aktive og komme i bedre form.

DET KAN DU GØRE

Musik kan hjælpe dig til at præstere mere og være mere udholdende, når du dyrker motion.

Luca Ardigo er ansat ved Verona universitet i Italien. Studiet blev bragt i tidsskriftet Frontiers in Psychology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

M

otion mindsker den skadelige “overvækst” af blodkar i øjnene på mus med op til 45 procent. Et virvar af blodkar kan ellers bidrage til aldersrelateret synstab (AMD) og adskillige andre øjensygdomme. ”Der har længe været spørgsmål om, hvorvidt det kan forsinke eller forebygge udviklingen af AMD, hvis man har en sund livsstil. Spørgsmålet er historisk blevet besvaret med spørgeskemaer, hvor folk blev spurgt om, hvad de spiste og hvor meget motion, de dyrkede,” siger forsker Bradley Gelfand. ”Problemet er imidlertid, at folk er dårlige til at rapportere om sig selv. Det fører til konklusioner, der er forkerte. Dette studie er derfor nyt, fordi det giver præcise beviser fra laboratoriet.”

Tests med mus, der motionerede og mus, der var inaktive, viste, at motion sænkede ”overvæksten” af blodkar med 45 procent. Bradley Gelfand ved ikke præcist, hvordan motion forebygger blodkarre-

nes ”overvækst”. Der kan være tale om en række faktorer, som kommer i spil. For eksempel en øget blodtilførsel til øjnene.

Bradley Gelfand bemærker, at synstab ofte opstår, når man er inaktiv. ”Det er velkendt, at når folk får dårligt syn, så vil de typisk også bevæge sig mindre. Det har været vanskeligt at pege på, om det alene er dårligt syn, der fører til mindre motion. Eller om det også er for lidt motion, der kan føre til skader på synet. Men nu kender vi sammenhængene.”

DET KAN DU GØRE

Motion kan forebygge synstab.

Der skal ikke ret meget motion til, for at det har en positiv effekt.

Bradley Gelfand er ansat ved Center for Advanced Vision Science University of Virginia.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Investigative Ophthalmology & Visual Science. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Maj // 2021

| 53

FAMILIEBREVKASSEN

Styrk din

selvtillid ”Hvad gør man, hvis man som mig har meget lav selvtillid?”

Det spørgsmål besvarer Inge Temple i denne måned.

TEKST: INGE TEMPLE, COACH OG TRIVSELSKONSULENT

Hej Inge, Hvad gør man, hvis man som mig har meget lav selvtillid? Jeg har så lav selvtillid, at det af holder mig fra at sige Ja til meget - også selvom det for eksempel er en aktivitet, jeg godt kunne tænke mig eller et arrangement, der lyder hyggeligt. Hvis jeg er til et arrangement, hvor der er mange, som jeg ikke kender, så bliver jeg stille og byder ikke så meget ind i samtalen. Faktisk forsøger jeg at undgå den slags sammenkomster, fordi jeg synes, det er så akavet at være mig.

Det er ikke kun i mit private liv, men også på arbejdet at min lave selvtillid bremser mig.

Eksempelvis lagde min chef op til, at man kunne melde sig til en arbejdsgruppe, der skulle være med til at gentænke kontorets indretning, fordi ingen syntes, at indretningen fungerede. Jeg elsker at indrette og har da også hørt andre sige, at de synes, jeg er god til det.

Men jeg turde ikke sige Ja til at være med af frygt for, at jeg ikke ville kunne bidrage med noget, som andre synes var fedt. Tænk hvis vi endte med at have et kontor, som ingen brød sig om og jeg havde været med til at skabe det. Jeg har bare en tendens til at synes, at jeg ikke rigtig kan noget særligt og at det jeg kan ikke er godt nok.

Jeg er også single - igen - og f lere af mine ekskærester har sagt til mig, at jeg skal tro noget mere på mig selv. Jeg har mistanke om, at min lave selvtillid irriterer andre på en eller anden måde og at mænd synes, det er lidt et ”turn-off”, når man er så usikker som mig.

Hvad skal jeg gøre for at øge min selvtillid - og hvem kan hjælpe mig?

Med venlig hilsen, Agnethe, 31 år

54 |

sundhed+

Kære Agnethe Når man har det som dig, så kender du helt sikkert til, at når andre roser dig og siger: ”Du er da så dygtig til…”, så er det som om, det preller af.

Manglende tillid til dig selv kan nemlig være som en kappe, du tager på og som er modstandsdygtig over for både ros og komplimenter. Kappen slår du ubevidst om dig som beskyttelse mod blandt andet nederlag og risici og du opbygger et mønster, hvor du siger nej tak på forhånd for ikke at blive skuffet.

Problemet er - ligesom ved så mange andre overlevelsesstrategier - at du ender med at sidde tilbage under din kappe med lige nøjagtigt det, som du forsøgte at undgå: nederlaget over at du ikke turde at deltage og skuffelsen over dig selv, fordi du ikke sagde Ja og tacklede det skræmmende ukendte.

Derinde under kappen hvor du sikkert har siddet mange gange før, kender du altså resultatet.

Det i sig selv kan være betryggende, uanset om det er ret så ubehageligt at sidde derinde. For derinde ved du, hvem du er, mens du er på gyngende grund, når du tager skridt, som du ikke er vant til.

For at ændre på dit mønster forudsætter det, at du har besluttet at ville det anderledes - en drivkraft for forandring. Det har du, eftersom du jo har skrevet til mig.

Dernæst må du udskifte nogle af dine overbevisninger om, at du ikke kan og at det ukendte er noget farligt og at det kun kan gå galt. Der er jo til enhver tid mulighed for, at det går godt. Derfor handler det også om at træne dit blik for, hvad du har at vinde. Når tvivlen på dig selv og dine kompetencer stikker hovedet frem og hvisker, at du skal passe på, fordi det kan være farligt, så beslut dig for i stedet at sætte fokus på det, du får chance for at vinde ved at ændre din adfærd.

Lad os tage eksemplet med arbejdsgruppen på jobbet. Jeg vil foreslå, at du reflekterer over følgen-

FAMILIEBREVKASSEN

de: hvad var det værste, der ville kunne ske ved at deltage og hvor sandsynligt er den frygt?

Lad os forestille os, at frygten gik ud på, at resultatet med den nye indretning ikke gjorde alle tilfredse. Sandsynligheden for det er ret stor, da det jo er sjældent, at alle mener det samme om noget.

Reflektér over situationen og kom hele vejen rundt.

Så vil der dukke forskellige tanker op. For eksempel at det ikke er muligt at gøre alle tilfredse, at I traf beslutningerne som en samlet gruppe eller at du bidrog aktivt, mens nogle valgte ikke at bidrage.

Måske du også ville tænke, at det var pinligt, skamfuldt eller noget helt tredje. Hvis den slags tanker dukker op så spørg igen: Hvad er det værste, der kan ske ved det? Måske du ville syntes, det var pinligt et stykke tid, men det ville gå over igen.

For at kunne få mere tillid til dig selv om dine kompetencer, kan jeg anbefale, at du sætter fokus på dine styrker. Øget bevidsthed om vores styrker

Skriv til INGE TEMPLE

samt forståelse for hvordan vi kan anvende dem, det er med til at styrke tillid til egne evner og kompetencer. Dermed bliver det muligt at skubbe lidt til vores handlekraft og handlemod. Når du finder ud af hvilke af dine styrker, du har det bedst med, kan du lære at skrue op og ned for intensiteten alt efter kontekst og behov. Det er vigtigt at blive konkret i forhold til hvilke styrker du har at trække på, som du føler dig godt tilpas med og som giver dig god energi og velvære, når du anvender dem? På www. viacharacter.org kan du tage en omfattende styrketest på dansk.

Der kan kun ske udvikling, når du er villig til at acceptere de risici. Der findes nemlig ingen udvikling uden fiasko eller fejl - for fejl er læring. Ingen mængde skønhed eller talent kan måle sig med det at hvile i sig selv og tro på eget værd. Så kast dig ud i det, gå på nye stier og afprøv - du har alt at vinde.

Stor hilsen Inge

ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier. Derudover er hun formand for landsforeningen Ung Uden Mobning.

Læs mere på www.houseofheroes.dk.

Maj // 2021

| 55

SEXOLOGENS KLUMME

Det perfekte

parforhold

Hvordan får man det perfekte parforhold?

Hvad er mon hemmeligheden bag?

Hvad har jeg gjort forkert?

TEKST: ANNE KATHRINE HANSEN, SEXOLOG

D

et er forelskelsen og kærligheden, der gør, at vi vælger hinanden til og danner par. Det er respekt, ansvar, ligeværd og ubetinget kærlighed, der gør, at forholdet holder år ind og år ud - og det er begges ansvar. Så enkelt kan det siges - så hvor svært kan det være?

Med et skilsmissetal tæt på 50 procent så er det svært. Meget svært. Jeg møder rigtig mange par, hvor det lykkes og jeg møder par, der har det svært i deres forhold.

Det ”perfekte” forhold bliver ofte undermineret af den leverpostejsfarvede hverdag med job og børn, konflikter, de høje forventninger mange har til partneren, forestillingen om at man skal være lykkelig 24/7 og en egoistisk forestilling om, at ”mine behov er vigtigst” og de skal indfries.

For en del par er det bestemt ikke blevet lettere i en corona-tid, hvor mange par har gået op og ned af hinanden uge efter uge på ganske få kvadratmeter, mens det for andre har været lykken.

56 |

sundhed+

Mange har en drøm om det ”perfekte” forhold. Men det kommer ikke bare dumpende og holder ved resten af livet. Det er et hårdt og kærligt arbejde.

Overordnet er det vigtigt, at man tager ansvar for sin egen lykke og ikke forventer, at ens partner fylder én op og gør en lykkelig.

Det har derfor i høj grad med indstilling, ansvar og vilje at gøre, når man vil være lykkelig i et parforhold.

Det er vigtigt at forstå, at man er to forskellige mennesker med hver sin baggrund for at elske sin partner, som han/hun er. Man skal acceptere og sætte pris på ham/hende, som han/ hun er, selvom man langt fra altid ville have handlet på den samme måde.

Ubetinget kærlighed er derfor også et spørgsmål om at respektere og se glæden i, at man er sammen med et andet menneske, som ikke nødvendigvis har den samme humor eller forståelse af tingene, som en selv. Skulle ens

SEXOLOGENS KLUMME

partner gøre præcis, som man synes, så kunne man lige så godt fornøje sig med sit eget selskab.

Det er derfor vigtigt at respektere vores forskelligheder. Det er så let at sige, men sværere at udøve. Det tror jeg, at vi alle har oplevet. For det afhænger også af ens eget humør. Man skal mene, føle og ville fællesskabet. Det kræver vilje til at være åben, tolerant og nysgerrig - også selvom du ikke altid forstår.

Men det kræver også vilje til at glæde sig over, at man er sammen. Glæde sig over at man har nogen at dele sine oplevelser med og glæden over, at et andet menneske kan perspektivere ens eget syn på tingene ved at have en anden mening.

En klog mand har sagt: ”Du ser mig ikke, som jeg er, så du elsker mig ikke”.

Et parforhold skal ikke vare evigt. Den tid hvor vi var tvunget til at leve sammen, til døden os skiller, er forbi. Er der ikke noget at bygge på, så skal det slutte på den mest hensynsfulde måde af hensyn til ens partner og en selv - og fremfor alt hvis der er børn.

Men det er vigtigt, at man prøver at se mulighederne i sit parforhold, før man stopper det. Det gør man blandt andet ved at se det bedste i sin partner. Det er sjældent, at ens partner er ude på at genere én. Det er en positiv og kærlig tilgang at se det bedste i sin partner.

Samtidig skal man være klar over, at når den person, som man engang elskede så højt, er blevet som han eller hun nu er blevet, så skyldes det i høj grad en selv. Så måske var det værd at se lidt på sig selv, før man tror, at man kan ændre hele verden ved at begynde forfra på præcis den samme måde.

I et forhold er det også vigtigt at sætte ord på sine behov. Ens partner er ikke tankelæser og ved ikke hvilke behov, man har i forskellige

situationer, selvom man har den overbevisning, at det må han/hun da efterhånden vide.

Hjælp hinanden. Kommunikation er nødvendigt hele livet.

Vi udvikler os. Så vores behov ændres. Du bør derfor både være opmærksom på dine egne og din partners ønsker. Man skal også bruge tid på at håndtere konflikter livet igennem. Også selvom det kan være svært og man er bange for at såre. Vær ærlig både overfor dig selv og din partner.

Du behøver ikke altid at være med i alt, hvad din partner foretager sig. Værdsæt at din partner har nogle interesser, han eller hun dyrker alene eller sammen med sine venner. Men brug også tid sammen og oplev sammen. Spørg også ind til din partners interesser.

Kærligheden skal dyrkes og plejes. Den skal vandes for at gro. Derfor er det vigtigt at vise din kærlighed. De ting, som skabte glæde hos dig, da I mødtes, er efterhånden blevet selvfølgeligheder. Men det er vigtigt for din partner, at du siger og udtrykker de små ting med kærlige, rosende og/eller anerkendende ord.

Maj // 2021

| 57

KÆRLIGHED

Sex efter hjerteanfald Er det farligt at genoptage sit seksualliv efter et hjerteanfald?

Det er forståeligt, hvis man efter et hjerteanfald bekymrer sig om, om det mon er farligt at dyrke sex. Et nyt studie viser imidlertid, at man faktisk har større chancer for at overleve efter et hjerteanfald, hvis man genoptager sit seksualliv kort tid efter anfaldet. Det er således positivt forbundet med overlevelse, hvis seksuel aktivitet genoptages inden for få måneder efter, at man har lidt et hjerteanfald. ”Seksualitet og seksuelt velbefindende er markører for en persons samlede velbefindende,” siger professor Yariv Gerber. ”Genoptagen af seksuel aktivitet kort tid efter et hjerteanfald kan være en del af ens selvopfattelse som et raskt, fungerende og energisk individ. Det kan føre til en samlet set sundere livsstil.”

Professoren peger altså på mentale fordele ved at genoptage sit seksualliv. Men det drejer sig også om fysisk helbred. Seksuel aktivitet er en form for fysisk aktivitet, der øger pulsen. Regelmæssig fysisk aktivitet reducerer den langsigtede risiko for hjerteproblemer.

“Patienter er ofte tilbageholdende med at vende tilbage til seksuel aktivitet i lang tid efter et hjerteanfald. Blandt andet fordi de er bekymrede for, om det vil belaste

58 |

sundhed+

hjertet,” bemærker professoren.

Han forstår bekymringerne. Han understreger dog samtidig, at det er sundt med fysisk aktivitet og at man skal passe på med ikke at blive fysisk inaktiv efter et hjerteanfald.

Professorens anbefalinger bygger på et studie om, hvorvidt genoptagen af seksuel aktivitet kort tid efter et hjerteanfald var forbundet med overlevelse eller ej. Studiet bestod af 495 seksuelt aktive patienter op til 65 år, som blev indlagt med et hjerteanfald første gang i 1992-1993. Gennemsnitsalderen var 53 år og 90 procent var

mænd. Information om hvor ofte de var seksuelt aktive blev indsamlet ved indlæggelsen, hvor deltagerne fortalte, hvor seksuelt aktive de havde været i et år forud for indlæggelsen, samt 3 og 6 måneder efterfølgende, hvor deltagerne fortalte, hvor seksuelt aktive de var på disse tidspunkter.

Baseret på den seksuelle hyppighed ved de to interviews så blev deltagerne inddelt i to grupper: 1) dem der afstod fra seksuel aktivitet eller reducerede den seksuelle aktivitet efter hjerteanfaldet (47 procent) og 2) dem der bevarede eller

KÆRLIGHED

Sex og hjerteproblemer Personer der lider af hjerteproblemer kan være bange for, hvor meget fysisk aktivitet og ophidselse deres hjerte kan klare. John Hopkins University har sammenfattet tegn på, om det er farligt eller ufarligt for en person med hjerteproblemer at dyrke sex.

• Hvis du er i

tilstrækkelig god form til at gå på trapper eller jogge, så er det trygt at dyrke sex.

• Du bør til gengæld

afholde dig fra sex, hvis du oplever et eller flere af disse symptomer: brystsmerter, åndenød,

symptomer.

Universitetet bemærker også, at der er mindre tendens til hjerteanfald blandt mænd og kvinder, som dyrker sex. Sex er fysisk aktivitet.

Det styrker hjertet, sænker blodtrykket, giver mindre stress og bedre søvn. uregelmæssig puls eller svimmelhed.

Universitet råder til, at man mærker efter og forholder sig til, om man har nogle af disse

øgede hyppigheden efter hjerteanfaldet (53 procent).

Over en opfølgende periode på 22 år døde 211 af deltagerne. Når sandsynligheden for dødsfald blev sammenlignet mellem de to grupper, så blev det at bevare eller øge hyppigheden af sin seksuelle aktivitet inden for de første 6 måneder efter et hjerteanfald forbundet med en 35 procent lavere risiko for dødsfald sammenlignet med at afstå/reducere hyppigheden af sin seksuelle aktivitet. ”Forbedret fysisk form, stærkere relationer i parforholdet og mental styrke til at komme sig efter chokket ved oplevelsen er nogle af de mulige grunde til den større overlevelse, som er observeret blandt dem, som opretholder eller øger den seksuelle aktivitet,” mener professor Gerber.

Professoren bemærker, at da størstedelen af deltagerne var mænd, så vides det ikke, om konklusionen ville være den samme for kvinder. Han siger desuden, at det ikke kan siges med sikkerhed, om der reelt er sam-

Derudover kan sex bidrage til et stærkere parforhold. Med et godt forhold har man mindre risiko for ensomhed, depression og angst. Et godt mentalt helbred sænker risikoen for hjerteproblemer.

menhæng mellem seksuel aktivitet og dødelighed. ”Forskellige fysiske og psykologiske sundhedsparametre er nødvendige for at bevare regelmæssig fysisk aktivitet. I lyset af dette så er fordelen af seksuel aktivitet stadig til diskussion,” bemærker professoren. Det betyder med andre ord, at det ikke kan siges med sikkerhed, om seksuel aktivitet er årsag til mindre dødelighed.

Det der til gengæld står klart er, at det for de flestes vedkommende er ufarligt at dyrke sex efter et hjerteanfald. Det er en vigtig konklusion, fordi det kan fjerne nogle af de bekymringer, som mange har efter et hjerteanfald. ”Disse konklusioner kan tjene til at begrænse patientens bekymringer om at vende tilbage til sin sædvanlige seksuelle aktivitet kort tid efter et hjerteanfald,” fastslår professoren.

Yariv Gerber er ansat ved Tel Aviv University.

Studiet blev bragt i tidsskriftet European Journal of Preventive Cardiology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Maj // 2021

| 59

HJERNEN

Prins Joachim:

”Jeg var ufattelig heldig” Prinsesse Marie og Prins Joachim har talt med Hjernesagen om den blodprop, der ramte prinsen.

TEKST: HJERNESAGEN OG NILS SJØBERG

Prins Joachim er en af de 12.000 danskere, som hvert år får stroke, som er en betegnelse for en blødning eller en blodprop i hjernen. De typiske tegn på stroke er pludselig nedsat kraft i en arm eller et ben, usammenhængende eller utydelig tale og svaghed i den ene side af ansigtet.

Vi bringer her Prinsesse Marie og Prins Joachims beretning til Hjernesagen om de første skæbnesvangre timer. ”Jeg vidste med det samme, at der var noget alvorlig galt med hans hjerne. Jeg kunne se hans ansigtslammelse, det var forfærdeligt.

Det er billeder, som for altid er i mit hoved,” fortæller Prinsesse Marie, Prins Joachim og Prinsesse Marie. hvortil Prins Joachim tilføjer: ”Det påfaldende er, at jeg kan hu- de om den aften, hvor de ankom til stykker om aftenen og jeg kører viske alt. Jeg har ingen smerter og jeg hospitalet i Cahors og hvor Prins dere med ambulance mod Toulouhar ingen blackouts. Jeg kan huske, Joachim omgående blev kørt ind til se. Den rute kender jeg også ud og ind, men i løbet af de første måske at jeg hører redningsbilen komme. scanning.

De kommer op til mig, jeg bliver lagt ”Det kan jeg også huske,” siger 10 minutter døser jeg hen. Og så er på båre og spændt fast. De lægger Prins Joachim og fortæller videre: jeg ude af billedet.” måleinstrumenter og drop og taler ”Det stod hurtigt klart for lægerne, hele tiden med mig. Vi kører med at de ikke havde kapaciteten til at fuld fart ind til Cahors og den tur behandle mig i Cahors. De fortæl- TÆT PÅ TRAGEDIE kender jeg som min egen bukselom- ler, at det er meget slemt og alvorme. Så mens jeg ligger dér, ved jeg ligt og at jeg skal videre til akut ope- Prinsesse Marie fortæller, at det lige nøjagtig, hvilken rute vi kører.” ration hos specialisterne i Toulouse var forfærdeligt ikke at kunne være Parret er afklarede med situatio- med det samme. På det her tids- med, da ambulancen kører mod nen i dag og fortæller begge leven- punkt er klokken nok blevet 23-24 Toulouse.

60 |

sundhed+

HJERNEN

Hjernesagen har med støtte fra TrygFonden etableret StrokeLinjen. Her kan alle få råd om forebyggelse og behandling af stroke. De kan også søge støtte og vejledning, hvis de er strokepatienter eller pårørende.

StrokeLinjen har tlf. 34 10 20 30

Prins Joachim og Prinsesse Marie taler med Hjernesagen.

”Jeg havde ingen bil i Cahors, da jeg havde været med i ambulancen til Cahors. Derfor skulle jeg hurtigst muligt finde en bil, så jeg kunne køre efter. Samtidig sagde de til mig, at Joachims tilstand blev forværret.

Da jeg spurgte dem om, hvad der var det værste, der kunne ske, ville de ikke tale for meget om det. Men de var meget bekymrede,” fortæller prinsessen.

Det viser sig, at Prins Joachim har en kegleformet blodprop. Tre millimeter i diameter og 13 millimeter lang. Den sidder fire-fem centimeter efter halspulsårens første forgrening. Den har lukket for omkring halvdelen af blodtilførslen, men det er i virkeligheden held i uheld, at proppen er så stor. For det gør lægerne i stand til at få fat på den og trække den ud. ”Det var så tæt på en tragedie, som kunne have ændret vores liv for evigt,” siger Prinsesse Marie og tilføjer: ”Vi er meget taknemmelige for at være sammen i dag og for at han kan smile og genkende mig.” ”Man bliver virkelig ked af det, fordi man kan se billederne af ulykken for sig igen og igen. Og man kan se en person, som er fuldstændig hjælpeløs og som ikke kan gøre noget. Jeg var bange for, at vi ville mi-

ste ham som person. Hans fysiske lammelse bekymrede mig meget mindre og det, der var vigtigt, var at redde hans hjerne. Hans evne til at tale og tænke,” siger hun og tilføjer hurtigt: ”Jeg vidste, at han ikke kunne reagere med det samme, men jeg måtte bare se ham. Så jeg gik ind til ham og var hos ham i to minutter. Han kan ikke huske det i dag, men jeg spurgte, om han kunne smile til mig - og

I dag er stroke (blødning eller blodprop i hjernen) den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark.

Det er den hyppigste årsag til, at voksne får et handicap. Stroke kan føre til alvorlige fysiske og mentale handicaps. Det positive er, at mange kan overleve stroke til et godt liv, hvis der gives behandling hurtigt. Hvert minut

Stræk

Hænger den ene arm?

Snak

da jeg så, at han kunne smile med begge sider af ansigtet, føltes det, som om jeg omsider kunne trække vejret igen.”

Imens alle disse tanker ryger gennem hovedet på Prinsesse Marie, fortæller Prins Joachim, at han slet ikke har en fornemmelse af tiden. ”Som Marie siger, kan jeg ikke huske den første gang, hun er inde hos mig. Men da jeg vågner ved middagstid næste dag, står Marie lige ved siden af - det kan jeg huske.

Det var et meget specielt øjeblik, for selvom jeg ikke helt havde forstået, hvad der var fat, så var jeg godt klar over, at jeg havde bevæget mig på en knivsæg. Det første jeg sagde til hende var: Du har reddet mit liv! Jeg var ufatteligt heldig.”

tæller. Jo hurtigere behandlingen startes efter de første tegn, desto bedre er resultatet.

Det er vigtigt at kende de tre hyppigste symptomer på stroke og straks ringe 1-1-2, hvis du oplever et af dem. Med en simpel remse kan du finde frem til de fleste tilfælde af stroke:

Smil

Hænger ordene Hænger den ikke sammen? ene mundvig?

Ring 1-1-2 Maj // 2021

| 61

HJERNEGYMNASTIK

Find 12 Find 12 Shu-Bi-Dua-sange Shu-Bi-Dua-sange O P Ø T O S L D S E C N E K N

C I N I L O K N A L E M A E L

R A C S O L R A K N F H D Ø U

COFFEEVILLE

B E Å I V E V M G Æ O N S C L

H V D R L F E O Ø L U T C Ø P

J O E Y N C V U H L Æ O V Ø S

M V E N R E S D E R F L I T E

HVALBORG

O I E T K G K M K F O Y A V N

R L L L D Å R T E D Ø R N E D

C E O L A Æ O E S A R U O E T

G F E M G B V Æ M N U Æ R E S

Æ F I Ø A I Æ V A M A P Ø Æ P

F U Æ K L J L E E A O Ø L Æ U

STÆRK TOBAK

H V A L B O R G N R M S M D K

C U E V N K H C D K U Å A G Ø

COFFEEVILLE DANMARK DEN RØDE TRÅD FOLKEVOGNEN HVALBORG KARL-OSCAR MELANKOLINI SOMMERGRYDER STÆRK TOBAK TILFREDSERNE VUFFELIVOV ÆRMELUNDEN

HOS TANDLÆGEN

SUND MUND I EN SUND KROP

Større fokus på sundhed i munden og god mundhygiejne kan forebygge sygdomme og forbedre livskvaliteten for mange mennesker.

TEKST: MADS BUNDGAARD, TANDLÆGE OG NÆSTFORMAND I TANDLÆGEFORENINGEN

En så simpel ting som at børste sine tænder kan hjælpe med til at styrke din krop og bekæmpe sygdomme. Derfor bør vi satse meget mere på god tandpleje og på sundhed i munden. Det er en enkel og billig måde til at forbedre sundheden for den enkelte og dermed den samlede folkesundhed i Danmark.

Den medicinske forklaring er, at sygdom i munden hænger sammen med sygdom i resten af kroppen.

Betændelse i tænder og mund kan påvirke den øvrige del af kroppen og forværre sygdomme andre steder i kroppen.

KROPPEN PÅVIRKES

Op imod 40 procent af de voksne danskere har parodontitis. Det er en inflammatorisk sygdom i tændernes støttevæv, som kan føre til, at man taber tænderne. Der er sammenhæng mellem parodontitis og en række alvorlige sygdomme. For eksempel diabetes, hjerte-kar-sygdom og leddegigt.

Når munden er rask og ren, er den en god kanal for føden til resten af kroppen. Men selvom munden er en åbning for maden, så er den ikke en

64 |

sundhed+

del af den indre krop. Den ydre krop består af, alt hvad du kan se i spejlet samt et rør, hvor maden passerer gennem kroppen.

Hvis der er sygdom i munden og bakterierne fra munden og spiserøret kommer ind i den indre krop, kan det gå galt. Bakterier kan blive ført fra mundhulen med blodet til hjertet, hvor de kan medføre endocarditis (betændelse i hjerteklapperne), som er livstruende. Bakterier i mundhulen kan også aspireres til lungerne, hvor de kan føre til lungebetændelse.

Betændelse i munden kan derudover have negativ effekt på forløbet af kroniske sygdomme som for eksempel diabetes og leddegigt. Pдarodontitis kan blandt andet forværre forløbet af diabetes.

tion, fik halvt så mange infektioner som den anden gruppe.

En så simpel ting som at have en god mundhygiejne påvirkede altså deres sundhedstilstand og hjalp med til, at de kunne komme sig hurtigere efter operationen.

Sundhed i mund og tænder er tæt forbundet med livskvalitet. Hvis vi satser på en sund mund, satser vi samtidig på en sund krop. Det kan spare mange mennesker for sygdom og måske også redde liv. Samtidig kan vi reducere sundhedsudgifterne til at behandle sygdomme - for meget er opnået, hvis bare danskerne passer deres tænder og går regelmæssigt til tandlæge.

GOD HYGIEJNE

På Aalborg sygehus gennemførte man i 2018 et eksperiment, hvor man delte en gruppe patienter op i to dele. Den ene gruppe blev undervist i god mundhygiejne og blev opfordret til ofte at børste tænder.

Den anden gruppe fik ingen særlige instruktioner. Efter operationerne viste det sig, at den gruppe patienter, som havde gennemført systematisk mundhygiejne inden opera-

ET SUNDT SAMARBEJDE

Denne side er udarbejdet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen.dk.

annonce

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

HYDROSONIC EASY

PROFESSIONEL TANDPLEJE EN FØRSTEKLASSES OPLEVELSE

Med Hydrosonic EASY får du følelsen af, at dine tænder er professionelt rengjort, hver gang du børster dem – også de steder, der er svære at nå.

Du vil opleve at børstehårene er Ultra bløde, da de er lavet af Curen® fibre, hvilket giver dig en skånsom rengøring af dine tænder og tandkød.

1

ÅRS

GARANTI

El-tandbørsten har 3 indstillinger med op til 42.000 børstestrøg i minuttet.

Vi giver 3 års garanti, når du registrere dig på www.curaprox.com/myCuraprox

2

ÅRS

GARANTI

Kan købes på Apoteket, apotekets hjemmeside, på curaprox.dk eller på tlf. 70 26 81 70

Maj // 2021

| 65

STRESS OG DEPRESSION

Mindsk din frygt med et signal

I tidligere numre af magasinet har du kunnet læse om angstanfald. Forskere fra Yale University er nu kommet med en tilgang til at undgå anfaldene.

I studiet undersøger forskerne fra Yale en metode til at håndtere angstanfald. De kalder den for “safety signals”.

Det går i korthed ud på at bruge et ”signal”, som kan være noget så forskelligt som et symbol, en lyd eller en ting, som personen forbinder med tryghed - altså modsætningen til trussel. ”Et ’safety signal’ kan være et stykke musik, en person eller endda en ting som en bamse, der repræsenterer, at der ikke er fare,” siger lektor Dylan Gee. Ved adfærdsterapi udsættes patienten gradvist for kilden til hans eller hendes frygt. Det sker over

66 |

sundhed+

tid. Det lærer med tiden hjernen at reagere anderledes på det, den opfattede som en trussel.

Det kan for eksempel være, at man er bange for edderkopper. Så vil man langsomt blive udsat for edderkopper, indtil man lærer, at edderkopperne ikke udgør så stor en trussel. Så falder angsten.

Men udover adfærdsterapi kan ”safety signals” altså være en effektiv måde at forebygge angstanfald. Metoden kan desuden hjælpe de personer, der ikke har tilstrækkeligt gavn af terapi.

Nogle mennesker oplever nemlig, at terapien ikke har tilstrækkelig effekt. ”Terapi kan være effektivt,

men en betydelig del af befolkningen nyder ikke tilstrækkelig fordel af terapi eller fordelene fortsætter ikke i det lange løb,” bemærker Dylan Gee. DET KAN DU GØRE

Du kan bruge ”safety signals” til at sænke din frygt, når du oplever noget, der kan gøre dig bange.

Dylan Gee er ansat ved Yale University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

STRESS OG DEPRESSION

Frygt hukommelse kan gøre os syge Hvordan bliver “frygt hukommelse” formet i hjernen?

Frygt hukommelse opstår ved, at hippocampus og amygdala interagerer. Hippocampus reagerer på en bestemt kontekst og amygdala trigger en forsvarsadfærd, herunder frygtrespons. ”Skabelsen af frygt hukommelse involverer en forbindelse mellem hippocampus og amygdala,” siger lektor Jun-Hyeong Cho, der forsker i frygt hukommelse.

Han siger samtidig, at frygt hukommelse ikke altid er et problem.

Frygt hukommelse er gavnligt i den forstand, at det får hjernen til at blive opmærksom på farlige situationer.

Vi lærer af vores traumatiske oplevelser og undgår samme farlige si-

de steder. Vi vil også være bange længe efter, at den fysiske skade er forsvundet.”

Men ved posttraumatisk stress (PTSD) overdrives frygten og det kan føre til mareridt, angst, depression m.v. PTSD kan opstå hos personer, der har haft en traumatisk oplevelse som krig, overgreb eller ulykke.

DET KAN DU GØRE

tuationer igen. ”Det har en enorm overlevelsesværdi for dyr, som må være på vagt over for fare. Så det er noget, vi har med os fra naturen.” ”Forestil dig at vi bliver udsat for en bilulykke og kommer til skade.

Så vil vi blive bange for det sted, hvor ulykken skete eller tilsvaren-

Når vi har været udsat for voldsomme oplevelser, er det væsentligt at være opmærksom på, om frygten tager overhånd, begrænser os og måske endda gør os syge.

Jun-Hyeong Cho er ansat ved University of California. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Communications. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. annonce

Har du også led- og muskelsmerter?

Bliv smertefri uden medicin!

,,

• Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

FIT Patch virker som et spejl, der reflekterer kroppens personlige energi, som trænger ned i en dybde på cirka 8-9 cm og producerer en smertestillende virkning.

Hvor hurtigt virker Fit plastrene.

De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Find din fit-plaster variant i vores store sortiment

Knæ

Albue

Skulder

Nakke

Lænd

Universal

Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.

Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.”

Merete Zebitz

Apotekerne

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

Maj // 2021

| 67

STRESS OG DEPRESSION

Tristhed årsag til rygning Forskning fra Harvard viser, at tristhed spiller en central rolle ved forbruget af cigaretter.

H

vad får en person til at ryge? Hvilken rolle spiller følelser i forbindelse med afhængigheden?

Hvorfor begynder nogle at ryge igen efter et rygestop? Håbet er, at svar på spørgsmålene kan mindske afhængigheden af cigaretter.

Forskerne ved Harvard sammenlignede derfor forskellige følelser som tristhed, vrede og stress og så på hvilke af dem, der påvirker forbruget af cigaretter. Konklusionen lyder, at tristhed er den følelse, der i størst grad øger trangen til at ryge. ”Den konventionelle visdom på området var, at enhver form for negative følelser, hvad enten det er vrede, afsky, stress, tristhed, frygt eller skam, ville gøre individer mere tilbøjelige til at bruge et vanedannende stof,” siger en af studiets forfattere, Charles Dorison. ”Men det nye studie viser, at tristhed er en særligt potent trigger for brugen af vanedannende stoffer.”

Derfor mener Charles Dorison og hans kollegaer, at kampagner mod rygning bør undgå billeder og budskaber, der giver tristhed. Det går jo stik imod hensigten, hvis en kampagne faktisk gør rygere triste og får dem til at ryge endnu mere.

Konklusionen om tristhed og rygning blev baseret på flere tusinde rygere og grundene til, at de røg. Tristhed bidrog til, at de røg og tristhed øgede risikoen for, at de begyndte igen, hvis de var holdt op med at

68 |

sundhed+

ryge. Jo tristere de følte sig, desto større sandsynlighed var der for, at de var rygere.

Et af eksperimenterne gik ud på, at en tredjedel blev vist en trist video, som handlede om tabet af en kær person. En tredjedel blev vist et neutralt videoklip. Den sidste tredjedel blev vist en ulækker video med et uhumsk toilet. Alle deltagere blev bedt om at skrive om en personlig oplevelse, der relaterede sig til videoklippet.

Deltagerne i den ”triste gruppe” - altså dem som så det triste video-

klip og skrev om et personligt tab fik større trang til at ryge end deltagerne i de to andre grupper.

DET KAN DU GØRE

Vær opmærksom på hvordan dine følelser styrer din trang til cigaretter. Bliv især bevidst om at tristhed kan øge afhængigheden af cigaretter.

Studiet blev udført af Harvard University og blev bragt i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

STRESS OG DEPRESSION

ØKOLOGISK GUARANA PULVER

Energi, hukommelse og opmærksomhed Ingen tilsætningsstoffer | 100% Guarana frø

Naturlig energi Økologisk Guarana er en naturlig kilde til energi. Selv små mængder Økologisk Guarana øger din energi.

Det er dokumenteret, at Økologisk Guarana bidrager til bedre hukommelse. Økologisk Guarana har ingen tilsætningsstoffer. Det er et rent naturprodukt, der alene består af Guarana frø. Økologisk Guarana fås i pulverform. Det kan nemt bruges i din kost. Bland det for eksempel i en smoothie eller yoghurt. Økologisk Guarana har ingen bivirkninger.

Køb Økologisk Guarana fra Vigør på magasinet-sundhed.dk/produkter

Godkendt økologisk

Maj // 2021

| 69

MINDFULNESS OG MEDITATION

Er du nysgerrig på dig selv?

Mindfulness bruges ofte som betegnelse for øvelser, hvor man sigter efter en bestemt følelsesmæssig tilstand om at være til stede i nuet.

Men mindfulness handler om mere end nogle øvelser og noget, man kan opnå i kortere tid. Der er nogle mennesker, som besidder større mindfulness end andre.

De har mindfulness, uanset om de kender ordet eller ej og uden at det er noget, de bestræber sig på at være.

Et studie viser, at personer, der er følelsesmæssigt intelligente, er stærkere til denne form for mindfulness. Hvad vil det sige at være en følelsesmæssigt intelligent person? Den følelsesmæssigt intelligente person er i stand til at regulere sine følelser, forstå hvad han/ hun føler og kan bruge sine emotionelle ”soft skills”. ”Vi benytter os af tests for at fastslå mindfulness og emotionel intelligens. Vi har fundet frem til, at dem der scorer højere på vores tests om følelsesmæssig intelligens er mere mindfulde. De er bedre til at observere ændringer i kroppen, beskrive følelser, mere opmærksomme på, hvad der foregår omkring dem og bedre til at acceptere sig selv,” siger professor i psykologi Stephen Joseph.

70 |

sundhed+

Det er tydeligt for professoren, at autenticitet, mindfulness og følelsesmæssig intelligens hænger sammen på kryds og tværs. ”Ved at øve mindfulness og lære om følelsesmæssig intelligens kan en person også give sig selv de redskaber, der skal til for at blive mere autentisk.” ”Du kan åbne dig selv op for at tænke på nye måder om verden og dig selv, blive mere observerende og accepterende over for dine emotionelle reaktioner i forskellige situationer, give dig chancen for at forholde dig til information på nye måder og udvikle dig og vokse som menneske,” uddyber han. ”Men det kræver mod. Autenticitet indebærer, at man lærer om

sig selv. Det kan betyde, at man må forholde sig til ting, man ikke kan lide ved sig selv, indrømme sine fejl, være i stand til at grine ad sig selv. Vigtigst af alt indebærer det viljen til at give slip på rigide ideer fra fortiden, om hvem man tror man er.”

DET KAN DU GØRE

Er du nysgerrig på dig selv? Så kan du bruge forslagene her i teksten til at udforske din egen følelsesmæssige intelligens, mindfulness og autenticitet.

Stephen Joseph er ansat ved University of Nottingham. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Humanistic Psychology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

MINDFULNESS OG MEDITATION

Lær hjernen at være til stede i nuet Tilstedeværelse i nuet handler om mere end blot at slukke for sin telefon. Det siger hjerneforsker Judson Brewer. ”Det at undgå forstyrrelser er ikke nok til at lære os at være til stede i nuet. Tilstedeværelse kræver indblik i, hvordan vores hjerne virker,” mener han. ”Når vi ved, hvordan hjernen fungerer, så kan vi arbejde med den ved at hacke ind i det samme maskineri i hjernen, der distraherer os i første omgang.”

Hjernen gentager adfærd, der er belønnende. Hvis hjernen kan vælge mellem to handlinger, hvor den ene er belønnende og den anden ikke er det, så vil hjernen vælge den belønnende.

Så læg mærke til hvordan det føles, når du bliver distraheret, sammenlignet med når du er til stede i nuet. Med tiden så vil hjernen opdage, hvor negativt det er at blive distraheret.

Nemlig følelsen af uro og dårlig kontakt til andre mennesker.

Det vil også blive opfattet, hvor godt det føles at være til stede i nuet. Det vil fortælle hjernen, at tilstedeværelse er mest belønnende.

DET KAN DU GØRE

Læg mærke til hvordan det føles, når du bliver distraheret.

Så hjernen kan lære, at det er mere belønnende at være til stede i nuet.

Judson Brewer er ansat ved Brown University’s Mindfulness Center. Den oprindelige tekst blev bragt på inverse. com. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. annonce

Maj // 2021

| 71

MINDFULNESS OG MEDITATION

10

minutter til stærkere hukommelse

10 minutter med mindfulness er faktisk nok til at få en positiv effekt. De 10 minutter kan nemlig forbedre, hvor godt du lærer og husker ord. ”Flere studier har vist, at mindfulness fremmer de kognitive evner.

Men der mangler forskning i, hvordan mindfulness kan påvirke den verbale læring og hukommelse,” mener lektor Adam Lueke. ”Vi tænkte, at mindfulness kan fremme læring af ny verbal information ved at tillade, at oplysninger bedre kan absorberes i kod-

ningsprocessen i hukommelsen.”

Studiet bestod af 142 personer. En gruppe lyttede til en lydfil, der i 10 minutter introducerede dem til mindfulness. Den anden gruppe lyttede til en beskrivelse af den engelske natur.

Deltagere, der lyttede til de 10 minutter om mindfulness, blev bedre til at komme i tanke om ord, de havde lært for nyligt. ”Mindfulness kan

altså forbedre din evne til at lære ny verbal information. Det meste information vi skal bruge i skolen, på jobbet og i sociale situationer er af verbal natur,” bemærker Adam Lueke. ”Mindfulness kan således bidrage til, at man kan studere mere effektivt eller at man kan bevare og anvende vigtig information på jobbet.

Det hjælper dig endda med noget så simpelt som at huske en persons navn eller en historie. Mindfulness kan altså forbedre livet på snesevis af måder, der relaterer sig til hukommelse og læring.” ”Evnen til at lære ny information og huske den senere er en vital proces, der giver os mulighed for at agere med verden og folk omkring os.

Så det at mindfulness kan hjælpe sådan efter blot 10 minutter, det er et vigtigt fund. Det er noget, som folk kan bruge i deres hverdag,” afslutter Adam Lueke.

DET KAN DU GØRE

”Står du foran en test? En præsentation på jobbet? Eller skal du møde nogle mennesker og vil gerne kunne huske deres navne eller noget om dem? Der er mange situationer, hvor det kan hjælpe dig at bruge lidt tid på mindfulness for at opnå dine mål,” siger forsker Adam Lueke.

Adam Lueke er ansat ved Ball State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Memory & Cognition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

72 |

sundhed+

GLÆDE OG OPTIMISME

Smil og kom i godt humør Når du bevæger dine ansigtsmuskler for at forme et smil, løfter det dit humør. Det er et virkningsfuldt redskab.

Det sker simpelthen ved at lade som om, du er i bedre humør, end du faktisk er. Tanken er, at når du lader som om, du er i godt humør, så vil det blive virkelighed.

Så hvis du gerne vil være glad, kan du lade som om, du er glad. Ja, det lyder måske for simpelt til at være sandt. Men videnskaben siger, den er god nok. Grunden til at det virker, er det, der kaldes mind-body connection. Når du lader som om, så vil resten af dig følge med.

Vores ansigtsudtryk er altså ikke alene et udtryk for, hvordan vi føler os. Vi kan også bruge vores ansigtsudtryk bevidst til at bestemme, hvordan vi gerne vil føle.

I et australsk studie holdt deltagere en blyant mellem tænderne.

Det fik ansigtsmusklerne til at præstere den samme eller en lignende bevægelse som ved et smil.

Deltagerne i den ene gruppe holdt som sagt en blyant mellem tænderne. Den anden gruppe af deltagere skulle ikke holde nogen blyant mellem tænderne.

Begge grupper blev vist en række ansigtsudtryk og kropsbevægelser. Det var for eksempel nogle, der så triste ud og nogle, der så glade ud. Nogle der gik med nedtrykt stemning og nogle, der gik og strålede.

Deltagerne, der havde holdt blyanten mellem tænderne - altså som havde formet et ”smil” - forstod ansigterne og bevægelserne som mere positive, end dem der ikke havde holdt en blyant mellem tænderne.

Når deltagerne formede et ”smil”, så stimulerede det amygdala. Amygdala er det emotionelle center i hjernen, der så til gengæld udløste neurotransmittere for at frembringe en følelsesmæssigt positiv tilstand.

“Når dine muskler siger, du er glad, så har du større sandsynlighed for at se verden omkring dig på en positiv måde,” bemærker førsteforfatter Fernando Marmolejo-Ramos. Dine ansigtsmuskler

vil altså påvirke, hvordan du opfatter ansigts- og kropsudtryk hos andre. Når du opfatter din omverden som positiv, så kommer du også selv i bedre humør.

DET KAN DU GØRE

Når dine ansigtsmuskler siger, at du er glad, så er det mere sandsynligt, at du vil opleve din dag og folk omkring dig på en positiv måde. Så sæt skub i en god dag ved at smile eller bruge din mimik som ved et smil.

Fernando Marmolejo-Ramos er ansat ved University of South Australia. Studiet blev bragt i tidsskriftet Experimental Psychology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Maj // 2021

| 73

GLÆDE OG OPTIMISME

Gåture hvor du beundrer og værdsætter naturen Mange mennesker udtrykker større glæde og mindre stress efter gåture, hvor de har beundret og værdsat naturen.

Men fordelene rækker faktisk endnu længere.

Du behøver ikke at tage på lange ture eller opsøge imponerende og storslået natur. Selv kortvarige ture, hvor du værdsætter dine omgivelser, har en positiv effekt.

Faktisk omfatter den gavnlige effekt også, at man får mere sociale følelser som medfølelse og taknemlighed. Det fastslår et studie, hvor deltagerne brugte 15 minutter om ugen på gåture, hvor de værdsatte og beundrede naturen.

Lektor Virginia Sturm forklarer: ”Det vi ser her er, at et meget simpelt tiltag - en reminder om en gang imellem at vende energien og opmærksomheden udad i stedet for indad - kan føre til betydelige forbedringer i det emotionelle velbefindende.” Studiet byder dermed på et forslag, der er enkelt at bruge i sin hverdag.

“Awe walks” er betegnelsen for gåture, hvor du beundrer og værdsætter det, du oplever. Der fin-

74 |

sundhed+

des ikke ét ord på dansk, som er en præcis og korrekt oversættelse af, hvad forskerne mener med begrebet ”awe”. Psykolog Dacher Keltner uddyber, hvad ”awe” går ud på og hvorfor ”awe walks” er så glimrende.

“Awe er en positiv følelse, der bliver skabt ved opmærksomhed på noget, der er betydeligt større end en selv og som ikke umiddelbart kan forstås. Sådan som natur, kunst, musik eller det at deltage i en kollektiv begivenhed som en ceremoni, koncert eller march. Awe opstår med andre ord, når man er til stede i store ting, der ikke umiddelbart kan begribes,” forklarer psykologen.

Studiet bestod af 52 personer, som blev bedt om at bruge mindst 15 minutter på gåture hver uge i to måneder. Halvdelen af deltagerne fik forklaret, hvad der menes med ”awe”. De fik at vide, at ”awe” kan findes nærmest alle vegne, men at der er størst sandsyn-

FOREBYGGELSE

DET KAN DU GØRE

Bliv mere opmærksom på dine omgivelser. Det kan for eksempel være smukke landskaber, dekorerede bygninger, botaniske haver eller en smuk nattehimmel.

Virginia Sturm er ansat ved University of California, San Francisco.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Emotion.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

annonce

lighed for, at det opstå steder, der involverer to nøgleaspekter: fysisk storhed og noget, du ikke er vant til.

Du behøver ikke at tage eksotiske steder hen for at få sådan en oplevelse. ”Awe” kan ske i dine lokale omgivelser, nær dit hjem, steder du har overset eller ikke har besøgt i en rum tid.

Efter hver gåtur udtrykte deltagerne i spørgeskemaer, hvordan turen havde været og hvilke følelser de havde oplevet. Besvarelserne viste, at ”awe” kræver træning. For deltagerne oplevede mere ”awe”, jo flere gåture de havde været på med det formål. Besvarelserne viste, at deltagerne kom til at tænke dybere over for eksempel naturens små og store vidundere og at værdsætte detaljer i verden omkring sig.

Deltagerne i kontrolgruppen - dem som altså ikke lærte om ”awe” - fokuserede mere indad på deres gåture. Deltagerne, som lærte om ”awe”, beskrev hvad de så og hørte på deres gåture, mens deltagerne i kontrolgruppen for eksempel fortalte om, at de brugte turene på at overveje planer og ting de skulle nå.

Forskerne bad også deltagerne om at tage billeder af sig selv før, under og efter hver gåtur. En analyse af billederne viste en tilsvarende forskel i hvordan, deltagerne portrætterede sig selv. Når deltagerne i ”awe” gruppen tog selfies, fokuserede de mindre og mindre på sig selv. De prioriterede til gengæld landskabet i baggrunden mere og mere.

“En af nøglefaktorerne ved awe er, at det promoverer det, vi kalder small-self. Det er en sund oplevelse af proportionerne mellem dig selv og det større billede af verden omkring dig,” forklarer Virginia Sturm.

Selv kortvarige oplevelser med ”awe”, som det at befinde sig omgivet af høje træer, får folk til at føle sig mindre fokuseret på sig selv. De vil til gengæld føle sig mere i ét med naturen og med andre mennesker. Oplevelser med ”awe” kan altså redefinere forholdet til sig selv og omverdenen.

Alle deltagere udfyldte desuden spørgeskemaer på en daglig basis. Spørgeskemaerne målte deltagernes følelsesmæssige tilstand. Besvarelserne viste, at dem i ”awe” gruppen oplevede betydelig vækst i deres sociale følelser såsom medfølelse og taknemlighed.

Deltagerne i kontrolgruppen gik faktisk mest. Men det resulterede ikke i betydelige forandringer i deres velbefindende, følelser eller selfies. ”Det er bemærkelsesværdigt, at det simpleste tiltag i verden - blot 3 minutters samtale ved studiets start hvor det blev foreslået, at deltagerne skulle øve sig i at føle awe kan føre til så betydelige forandringer,” siger Virginia Sturm. ”Det peger på, at fremme af awe kan være et ekstremt billigt redskab til at løfte det mentale helbred.

Oplevelser med awe er sådan en simpel praksis og kan altså have mærkbare effekter. Vi har alle sammen gavn af lidt mere forbindelse med verden omkring os.”

STOKKE CENTER AARHUS Hos Stokke Center Aarhus får du mere end 30 års erfaring med aktive siddestillinger. Stole der via balancekonceptet reducerer stive siddestillinger, der kan føre til kropsskader.

- Prøv vores store udvalg, oplev vores gode pristilbud og udvidet service.

Gå ikke glip af de gode tilbud i restaurerede brugte ikoner, hvor vi benytter kvalitetsprodukter fra Kvadrat, Gabriel & Sørensen læder.

- Vi forhandler Variér (Stokke), Moizi, Savo & Spinella, som alle er ergonomiske kvalitetsstole.

Du er altid velkommen til at besøge vores udstilling.

Kontakt os på tlf.: 86 753 753 eller mobil: 31 313 343.

Besøg vores udstilling på Silkeborgvej 202, 8230 Åbyhøj.

STOKKE CENTER AARHUS • stokke-center.dk • 86 753 753 • stokke-center@live.dk

Maj // 2021

| 75

SØVN

Sådan kan du bruge dufte Det lyder som en drøm: bedre læring mens vi sover og helt uden, vi gør en indsats for det.

Et tysk studie viser, at dufte kan styrke vores læring. I studiet lærte elever engelske ord. Alle eleverne i studiet skulle forsøge at lære ordene. Men nogle af eleverne fik duftpinde, der duftede, både mens eleverne lærte ordene og når eleverne sov om natten.

Børnene skulle placere duftpinde

med rosenduft på deres skrivebord i hjemmet, mens de lærte engelsk.

De skulle også placere duftpindene ved siden af sengen, når de gik i seng. Det fascinerende resultat lyder, at de huskede ordene langt bedre, når de brugte duftpinde. ”Eleverne viste en markant forbedring i læringssuccesen med omkring 30 procent, når duftpindene blev brugt både i lærings- og i søvnfasen,” siger den ledende forsker, Jürgen Kornmeier. Hans studie bestod af 54 tyske elever. ”Det vil sige, at børnene huskede ordene langt bedre. Resultaterne er anvendelige i hverdagen. Studiet viser, at læring gennem søvnen kan gøres nemmere. Hvem havde troet, at vores næser kan hjælpe os så meget med at huske?” ”Den støttende effekt af duftstoffer er meget virkningsfuldt i hverdagen og kan bruges på en målrettet måde,” afslutter han.

DET KAN DU GØRE

Måske du kan huske bedre ved hjælp af dufte, ligesom eleverne gjorde i dette studie. Prøv for

76 |

sundhed+

eksempel med duftpinde mens du læser og de samme dufte når du sover.

Jürgen Kornmeier er ansat ved universitetet i Freiburg, Tyskland.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Scientific Reports. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Søvn gavner blodtrykket Blot en times ekstra søvn. Det er faktisk nok til at gavne helbredet ved at give lavere blodtryk. ”Deltagerne var unge og sunde. De fik alligevel betydelige og relevante forbedringer. Det mener jeg virkelig understreger det faktum, at mere søvn kan styrke helbredet. Det gælder selvfølge-

SØVN

Mere fysisk aktiv mindre søvnapnø Mere fysisk aktivitet er forbundet med lavere risiko for søvnapnø. Det fastslår et studie, der er det hidtil største om sammenhænge mellem søvnapnø og fysisk aktivitet. Forskerne indsamlede data fra mere end 155.000 personer.

Ud fra disse tal om fysisk aktivitet og søvnapnø står det klart, at en stigning i fysisk aktivitet er forbundet med 10 procent lavere risiko for at udvikle søvnapnø. Du behøver blot en lille stigning i din fysiske aktivitet, for at det hjælper. Det er for eksempel nok, at du går mere, end du plejer. ”Vores resultater understreger vigtigheden af fysisk aktivitet og at det kan forebygge søvnapnø,” siger professor Lyle Palmer. ”Et overraskende resultat var, at ikke blot hård fysisk aktivitet, men også almindelig gang, er forbundet med en reduceret risiko for søvnapnø.” ”Det er vigtigt at forstå, hvilke faktorer der kan beskytte mod, at

lig især for personer, der i forvejen sover for lidt,” siger lektor Anne-Marie Chang.

Studiet fulgte 53 studerende. I starten af studiet blev de vejet og fik målt deres blodtryk. I en uge skulle de forsøge at sove en time mere, end de plejede. ”Vi blev virkelig blæst om kuld af disse resultater,” understreger Anne-Marie Chang, der var begejstret for, hvor meget den ekstra søvn gavnede del-

man får søvnapnø. Motion er en af de beskyttende faktorer og har mange andre positive effekter på helbredet,” afslutter professoren.

DET KAN DU GØRE

Dyrk mere motion. Det reducerer din risiko for søvnapnø. Det

behøver ikke være hård motion.

Gåture er eksempelvis nok til at sænke din risiko for søvnapnø.

Lyle Palmer er ansat ved University of Adelaide. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Clinical Sleep Medicine. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

DET KAN DU GØRE

Du kan sandsynligvis sænke dit blodtryk ved at sove mere. Det gælder især, hvis du plejer at sove for lidt. Det er en god idé at sigte efter mindst 7 timers søvn hver nat.

tagernes blodtryk. ”Forhåbentlig vil folk indse, at søvn har effekt på deres helbred og er noget, de selv kan styre.”

Anne-Marie Chang er ansat ved Pennsylvania State University.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Sleep Health. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Maj // 2021

| 77

SØVN

Husk

rem-søvn REM-søvn kaldes også drømmesøvn. REMsøvnen er nemlig søvn, hvor vi drømmer, lagrer og bearbejder vores minder. REM (rapid eye movement) beskriver vores øjenbevægelser i denne del af søvnen.

N

år REM-søvnen svækkes, så lever vi kortere. For hver 5 procent mindre REM-søvn, stiger dødeligheden med 13-17 procent blandt midaldrende og ældre mennesker. ”Adskillige studier har forbundet utilstrækkelig søvn med alvorlige helbredseffekter. Men mange mennesker ignorerer tegnene på søvnproblemer og tillader ikke nok tid til at få den nødvendige søvn,” siger Eileen Leary. ”I vores travle liv så kan søvn føles som en irriterende tidssluger. Men studiet viste i to forskellige grupper, at mindre REM-søvn er forbundet med højere dødelighed,” uddyber forskeren fra Stanford University.

Hvordan REM-søvn er forbundet med risikoen for dødsfald vides dog ikke med sikkerhed. ”REM-søvnens funktion er stadig lidt af et

78 |

sundhed+

mysterium. Men det at vi nu ved, at mindre REM-søvn er forbundet med højere dødelighed, giver en ny brik til puslespillet,” konstaterer Eileen Leary.

Studiet bestod af cirka 4.000 personer, der blev fulgt i mellem 12 og 21 år. Dårlig REM-søvn var forbundet med højere dødelighed på tværs af forskellige dødsårsager. For eksempel på grund af hjerteproblemer.

“REM-søvn kan forudsige dødeligheden. Strategier, der gavner REM-søvn kan derfor mindske risikoen for dødsfald.”

Tidligere studier har fokuseret på, hvor mange timer man sover i alt. Men når vi sover, så går vi som sagt gennem forskellige stadier, herunder REM-søvn. Det er altså forenklet, når man ofte alene taler om, at der skal soves for eksempel 7 timer hver nat.

Studiet understreger derfor vigtigheden af at få sovet mindst 7 timer pr. nat, men også at det er nødvendigt at få en god balance mellem de forskellige stadier i søvnen.

DET KAN DU GØRE

Du kan øge dine chancer for at komme godt gennem de forskellige søvnfaser ved at sørge for, at din søvn bliver så rolig og uforstyrret som muligt.

Det gør du blandt andet ved at få behandlet, hvis du lider af søvnapnø og at sove i et stille og mørkt soveværelse. Hvis du har svært ved at sove, er det en god idé at tale med din læge om det.

Eileen Leary er ansat ved Stanford University. Studiet blev bragt i tidsskriftet JAMA Neurology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Sund Shopping Økologisk Spirulina pulver/tabletter Spirulina (Spirulina maximum) er en blågrøn planktonalge og er et traditionelt fødemiddel. Spirulina har en højst usædvanlig ernæringsmæssig profil. Den indeholder 62 % aminosyrer, er verdens bedste kilde til B12-vitamin og indeholder et helt spektrum af fytopigmenter ­bl.a. naturligt caroten og xantofyl. Cellevæggen i et Spirulina molekyle består af et sukker- og proteinkompleks og adskiller sig fra de fleste andre algearter ved at være meget letfordøjelig. Spirulina er kraftigt styrkende for immunforsvaret, blandt andet via højt indhold af phycocyanin.

Spirulina er et basisk fødemiddel, der fremskynder dannelsen af Laktobaciller i tarmsystemet og dermed understøtter og stabiiserer en sund tarmflora.

Spirulinas høje indhod af beta-caroten og provitamin-A, som kun efter behov omdannes til A-vitamin i kroppen, spiller en overordnet rolle ved bevarelse af synsevnen.

Spirulina har et stort indhold af unikke næringsstoffer, vitaminer, mineraler, aminosyrer, karotenoider og fedtsyrer, herunder 50 mg GLA pr.1gram pulver.

Naturens Superfood Spirulina er en encellet grøn ferskvandsalge af arten arthrospira platensis. Spirulina er naturens stærkeste genopbygningskilde og et utroligt næringsrigt kosttilskud.

Det indeholder f.eks.: 100 gange mere betacaroten end gulerødder, 50 gange mere jern end spinat, 10 gange mere calcium end mælk, 5 gange mere klorofyl end grønne blade, 3 gange mere protein end fisk, 2½ gange mere vitamin B12 end lever, og så indeholder det essentielle fedtsyrer.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Økologisk Moringa pulver Bladene indeholder ca. 20 typer af aminosyrer, over 46 antioxidanter, 36 antiinflammatoriske forbindelser og mere end 90 næringsstoffer, som gør det til et af de bedste kosttilskud.

Det er en fremragende kilde til mineraler som jern, calcium, zink, selen, krom og vitaminer A, B, B1, B2, B3, B6, C, E, D og K samt makromineraler, spormineraler og phytonutrienter. Der skal også nævnes kobber, klorofyl, omega-3, omega-6, omega -9 og svovl, som er naturligt tilstede i planten. Desuden er det en god kilde til kvalitetsprotein og kostfiber.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Elmedistraal-apparat Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv.

Apparatet er til hjemmebrug.

Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

Økologisk Chlorella pulver/tabletter Naturens Superfood, Chlorella, er en encellet grøn ferskvandsalge af arten Chlorella pyrenoidosa.

Chlorella har mange steder i verden været brugt til detoxificering og lignende. Det er en kendsgerning at Chlorella indeholder mere naturlig klorofyl end nogen anden kendt fødevareingrediens og indeholder bl.a.: Klorofyl, 19 forskellige aminosyrer, essentielle omega -3 fedtsyrer, alle væsentlige vitaminer og mineraler. Klorofyl kaldes også planternes blod, fordi dets sammensætning ligner vort eget røde blodlegeme, hæmoglobinet.

Chlorellas virkning: Klorofyl har et stort indhold af vitaminer og mineraler samt mere komplekse næringsstoffer. Vitaminerne og mineralerne er med til at vedligeholde dit immunsystem. Det har hyppigt været studeret, hvordan Chlorella positivt påvirker interferonniveauet. Chlorella påvirker også funktioner i kroppens immunforsvar på grund af sit indhold af vitaminer og mineraler, samt makronæringsstoffer. Chlorella er naturens stærkeste detoxificeringskilde.

Chlorella bør altid være i ren, økologisk certificeret form fra DinSundhed.Net ApS. Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Maj // 2021

| 79

Sund Shopping Heliocare

Stokke Center Århus

Heliocare er et af Europas førende solbeskyttelsesmærker, udviklet af eksperter i dermatologi. Alle produkter fra Heliocare beskytter huden mod skadelig UVA- og UVB-stråling.

De modvirker desuden solskader og hudens aldring samt minimerer overfølsomhed over for solen takket være bredspektrede solfiltre, antioxidanter som grøn te og C- og E-vitamin og endelig den patenterede Fernblock®-teknologi.

Heliocare 360° Pigment Solution Fluid SPF 50 En fluid, som hjælper til med at få en jævnere og klarere hud. Den unikke sammensætning minimerer effektivt eksisterende pigmentpletter og hæmmer forekomsten af nye. Er velegnet til alle hudtyper.

50 ml, kr. 279.

Heliocare 360° Invisible Spray SPF 50 Aerosolspray til kroppen, som er ikke-fedtende og ikke danner nogen hinde overhovedet.

Kan anvendes på våd hud. 200 ml, kr. 279.

Hos Stokke Center Århus får du mere end 30 års erfaringer med aktive siddestillinger. Stole der via balancekonceptet reducerer stive siddestillinger, der kan føre til kropsskader.

Prøv vores store udvalg, oplev vores gode pristilbud og udvidet service og gå ikke glip af de gode tilbud i restaurerede brugte ikoner, hvor vi benytter kvalitetsprodukter fra Kvadrat, Gabriel & Sørensen læder.

Vi forhandler Variér (Stokke), Moizi, Savo & Spinella, som alle er ergonomiske kvalitets stole.

Du er altid velkommen til at besøge os vores udstilling.

Kontakt os på tlf. 8675 3753 eller 3131 3343 Besøg os på Silkeborgvej 202 8230 Åbyhøj Stokke Center Århus

Læs mere på: neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.

Ape 50 Top - 45 km/t Ape 50 er det ikoniske italienske køretøj, som blev skabt i 1948 baseret på en Vespa monteret med to baghjul og lad. Den er selvfølgelig udviklet og opdateret mange gange siden, og senest i 2018 med et facelift og motorer der opfylder de strenge Euro 4 krav.

Ape 50 leveres i 4 karosseriversioner og i to motorudgaver.

Læs mere på: tmp.dk eller ring tlf.: 9774 0733.

Raleigh Yate

Cyklen er en klassisk og unik cargocykel. Yate er udstyret med et frontlad, og kombineret med sit elegante design, er Yate perfekt til den stilbevidste cyklist, der er på farten og cykler byen tynd hver dag.

Find denne flotte cykel og andre gode cykler på: hfchristiansen. dk eller tlf.: 8642 3333.

80 |

sundhed+

Bliv klogere

SUND LÆSNING

Man skulle gerne blive klogere, hver gang man læser noget.

Men det er især tilfældet med denne måneds bøger, som alle går tæt på både teoretisk viden og egen evidensbaseret viden om så forskellige emner som afspænding, kost, vægttab og kræft.

TEKST: ELSE HØGH og BIRTE JØRGENSEN

ET STORT ARBEJDE Betina Krohn Wellendorph har sat sig ind i brystkræft. Det gælder ikke mindst i kost som supplement til sygehusbehandling. Det er imponerende, hvad hun har indsamlet af viden og gerne vil dele ud af.

Vi er imidlertid tilbageholdne med at anbefale bogen. Forfatteren har ingen sundhedsfaglig baggrund på trods af, at det er et vanskeligt område, hun skriver om og uddeler sine tips om.

Det er problematisk, når bogen på det nærmeste lover, at man kan komme af med sin kræft ved at følge bogens tips.

Det er noget, man skal holde kraftigt igen med.

Hver tredje kræftpatient overlever således ikke sin diag-

SPIS INTUITIVT

Betina Krohn Wellendorph, Brystkræft - en forebyggelsesog overlevelsesguide, 502 s., kr. 299,95 Forlaget Hedwig

nose, følger det af ny statistik fra Danske Regioner. Mange af dem, som dør, har spist sundt og gjort alt, hvad de kunne. Bogen lover altså mere, end der kan lade sig gøre.

Man kan som læser få et fejlagtigt indtryk af egne muligheder for at overleve. Man kan desuden få dårlig samvittighed og føle at man har egen skyld.

SLAP AF Denne bog giver en beskrivelse af psykomotorik, som løfter sig over, hvad der hidtil er set på dansk. I sit første afsnit fortæller bogen om psykomotorikkens rødder i afspændingspædagogikken.

Den går tæt på, hvordan psykomotorikken har hentet sin inspiration i dans, teater og afspænding. Herefter gennemgår den i tekst og billeder 15 grundlæggende øvelser.

Den fordyber sig i principperne bag de afspændingsrelaterede grundøvelser og giver inspiration til terapeuter, yo-

Flyt fokus væk fra vægttab. Sådan skriver Turbine i sin pressemeddelelse om bogen ”Intuitiv spisning - Vejen til vægtneutral sundhed” af Inger Bols.

Dermed tager både forfatteren og forlaget fat i en af tidens store trends og samtaleemner hos blandt andet sundhedsplejersker landet over.

Inger Bols går tæt på udbuddet af slankekure og de mange klienter, som hun har haft gennem tiden, der har lidt nederlag i forsøget på at tabe sig. I bogen fortæller hun om sine erfaringer og inddrager andre teorier, der ikke har fokus på vægten, men på nydelse, velvære og selvrespekt.

Målet er ifølge Inger Bols

Inger Bols, Intuitiv spisning Vejen til vægtneutral sundhed, 398 s., kr. 249,95 Turbine

accept af sin krop. Med henvisning til en stribe teorier gør hun opmærksom på, at det drejer sig om at få et afslappet forhold til mad, spisning og det som hun kalder ens naturlige vægt.

Uanset om man er enig eller ej, så er det en interessant bog, som kan danne grundlag for gode diskussioner også blandt fagfolk.

SPIS GRØNT

Ingrid Arild Jensen m.fl., Psykomotoriske perspektiver, 131 s., kr. 299,00, Frydenlund

galærere og udøvere.

Bogen er absolut anbefalelsesværdig for alle, som ønsker både de metodiske og bagvedliggende teoretiske perspektiver i afspændingspædagogikken.

”Spis mere plantebaseret - en forskningsbaseret tilgang til et sundere liv” er præcis, hvad dens titel giver udtryk for.

Det er en forskningsbaseret gennemgang af sundhedsfordelene ved at spise f lere grøntsager, frugter, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og frø.

Til tider lidt nørdet i den første del af bogen, som bliver helt håndgribelig i den sidste del, hvor læserne introduceres til 35 opskrifter.

Dermed kommer Stig Ladefoged fint rundt om de plantebasserede fødevarer, hvis

Stig Ladefoged, Spis mere plantebaseret, 395 s., kr. 299,95, Forlaget Turbine

antioxidanter og kostfibre er uundværlige i kosten samtidig med, at han gør det konkret.

Bogen er relevant for alle, som gerne vil vide mere om den fascinerende indf lydelse en mere plantebasseret kost har - samtidig med at den altså gør det håndgribeligt.

Maj // 2021

| 81

KRYDSORD OG SUDOKU

?

SÅDAN DELTAGER DU: De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan sende til administration@magasinet-sundhed.dk inden d. 28. maj 2021. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordgevinst (se nedenfor).

Løsningen på april-udgivelsens krydsordsopgave var: SKOVTURSTÆPPE

S U D O K U MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Under Opskrifter her i magasinet kan du finde de bøger, der kan vindes i denne måned.

82 |

sundhed+

ØKOLOGISK CAMU CAMU PULVER

Rig på C-vitamin og antioxidanter 100% Camu Camu bær | Ingen tilsætningsstoffer Økologisk Camu Camu er et rent naturprodukt. Bærrene har en unik kombination af C-vitamin og virkningsfulde antioxidanter.

C-vitamin og antioxidanter er afgørende for dit helbred. De beskytter hjertet og mindsker risikoen for sygdomme som kræft og diabetes.

De styrker immunforsvaret og hindrer inflammation i kroppen. De er også centrale for knoglernes og musklernes funktion.

Med blot 5 gram økologisk Camu Camu pulver får du naturligt dækket hele dit dagsbehov for C-vitamin. Økologisk Camu Camu er mest populært i pulverform. Bærret er for surt til at spise friskt.

Brug Økologisk Camu Camu i din juice, smoothie, yoghurt, müsli, salatdressing m.v.

Kan købes på

magasinet-sundhed.dk/produkter.

Godkendt økologisk

OPLEV KRAFTEN I AVANCERET HUDPLEJE

NEOSTRATA reparerer, forebygger og styrker huden og giver ny udstråling. Med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og daglig hudpleje derhjemme med NEOSTRATAs produkter opnår du et optimalt resultat. Det er enkelt – og først og fremmest meget effektivt. Til dig, som ønsker synlige resultater med din hudpleje!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic