Page 1

N R . 0 4 // M A J 2 0 1 8 3 9 , 9 5 K R .

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

6

øvelser

DER STYRKER HOFTE & SÆDE

HOLD VÆGTEN

forebyg kræft Hjælp - jeg er jaloux

TEMA:

MINDFULNESS

Dans skaber LIVSGLÆDE LÆKRE VEGANSKE

OPSKRIFTER NIKOLAJ HÜBBE, BALLETMESTER VED DEN KONGELIGE BALLET:

”Vi skal huske at forkæle os selv”


Vi gør hverdagen nemmere for dig

Bruger du inhalator? Tjek, om du bruger den rigtigt på min.medicin.dk!

De fleste kvinder oplever problemer med balancen Heldigvis har Multi-Gyn fire hormonfri og milde intimprodukter, der afhjælper generne både hurtigt og effektivt og genopretter din krops naturlige balance.

+++

+

++++

++

+

++++

+

++++

FØLG OS PÅ:

WWW.MULTI-GYN.DK


INDHOLD

INTERVIEW

Maj 2018

TEMA: MINDFULNESS 14 BAGNING MOD STRESS 16 MINDFULNESS HJÆLPER PÅ STRESS 17 HVAD ER MINDFULNESS? 18 ER MINDFULNESS LØSNINGEN?

6 ”Vi skal huske at forkæle os selv” 49 20 DANS MED PARKINSON

22

HVAD SPØRGER FOLK OM, NÅR DE GOOGLER EPILEPSI

50

72

NÅR KROPPEN REPARERER DNA

75 BØRN SKAL REDDE BIERNE

MUSIK I HVERDAGEN

MANGLENDE STØTTE GØR PÅRØRENDE SYGE

23

52

OPLEV FARVER OG SMUKKE BLOMSTER

24

54

VÆLG LIVET TIL

ALLE KAN DANSE DE FLESTE FÅR DET BEDRE

26 HJÆLP MIG JEG ER JALOUX

28 SUPERFOODS OG ANTIINFLAMMATORISK KOST

32

HOLD VÆGTEN OG FOREBYG KRÆFT

34 ARBEJDSPLADSEN SKAL BLANDE SIG I ANSATTES VÆGT

36

HJERNEGYMNASTIK ALLE FORTJENER EN GOD BARNDOM

56

STOR FORSKEL PÅ UNGES SEXUALITET

58

FRA IRRITABEL TARM TIL APPUDVIKLER

62

NYE VEJE TIL RYGBEHADLING

48

DELTAG I ROYAL RUN

19, 30, 61

SUNDT OG GODT

OPSKRIFTER

64

FORSKNING ER DET BEDSTE HÅB, VI KAN GIVE BØRN MED KRÆFT

47

DEN DANSKE SUNDHEDSTILSTAND HALTER

DER ER HÅB

44

SOMMERTID ER GODT FOR ØJET

80

63

YIN YOGA FOR HOFTE & SÆDE

46

79

ÅBENHED ER NØDVENDIG

FORRETNINGSREJSER KAN SKADE HELBREDET MÆND OG BØRN I FOKUS

76

66

67

ET FRIRUM FOR FAMILIER

70

NÅR MAN MISTER ET BARN

71

DET SKAL DU BRUGE UDOVER TANDBØRSTEN

40 39 TOMATER 40 PLANTEBASERET GOURMET


MAGASINET

BLIV NÆRVÆRENDE ”For mig er det at tilberede et måltid nærmet terapeutisk. Det er virkelig afstressende at stå der efter en lang dag og skære en tomat, koge en kartoffel ordentligt, stege en bøf, så den kan skæres over med et skarpt blik”. Sådan fortæller Nikolaj Hübbe i dette magasin. Lene Tranberg fra Fyn supplerer Nikolaj Hübbe og fortæller om, hvordan hun efter flere år med stress oplever bagning som forløsende. Det nærvær og koncentration, som både hun og Nikolaj Hübbe oplever i køkkenet, er afgørende led i mindfuldness. De indiske leveregler hjælper mange, men møder som alt andet også kritik. Det samme gælder begreber som ’antiinflammatorisk kost’ og ’superfoods’, som kostvejleder, Christina Bjørn, kommer ind på i magasinet og går mere i dybden på www.magasinet-sundhed.dk. Styrken ved mindfuldness er evnen til nærvær og koncentration. Det er muligt gennem bagning og madlavning, men også gennem dans og musik. Folkene bag parkinsondans fortæller om, hvorfor musik og dans skaber

livglæde og nærvær. På unik vis giver musikken og dansen patienten mulighed for at bevæge sig meget bedre. Yoga giver den ultimative mulighed for at hvile i sig selv. Yin yoga er desuden fremragende til at styrke kroppen. Magasinet guider dig derfor gennem stillinger, der strækker og presser netop de områder, så ledbånd, sener og det øvrige bindevæv stimuleres til at blive væskefyldt, stærkere og mere fleksibelt. Gå på opdagelse i yin yoga på www. magasinet-sundhed.dk.

Sundhed+ Maj 2018, 4. årgang ISSN 2445-7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836 Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig

Øvelserne har også betydning for vores ryg, mener danske og internationale forskere, der gør op med den hidtidige behandlingsform.

administration@magasinet-sundhed.dk

Læs også vores faste eksperter, der går tæt på DNA, unges sexualitet, jalouxi, naturens muligheder og meget andet. Det gælder for alle artikler og alle emner, at de enten er skrevet af fagfolk eller i samarbejde med fagfolk.

Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909

Du ønskes en rigtig god læselyst Nils Sjøberg

Tlf. 2721 6909. Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00

Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet? Tlf. 6054 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk

SUNDHED arbejder sammen med:


MISS RELAX 140 NYHEDER

Lette ben, som er i form hele dagen Det silkebløde strejf og den transparente strik gør disse knæstrømper perfekte til den dynamiske kvinde, som hele tiden er i bevægelse. De bekæmper venøs insufficiens og mindsker belastningen for benene. Fås også i 70 den (12/15 mmHg) og 100 den (15/18 mmHg).

18-21 mmHg

24h

SHAPING EFFECT

COMFORT 24 H

udstråling og velvære www.solidea.com

På apoteket (begrænset sortiment), hos bandagister og i specialforretninger. Medicinsk udstyr i Klasse 1

I overensstemmelse med europæisk direktiv 93/42/EØF Medical Device

ISO 9001: 2008 certificering ISO 13485 certificering


INTERVIEW

6 | SUNDHED+


INTERVIEW

”Vi skal huske at forkæle os selv” I 30 år pressede han sin krop og psyke til det yderste som balletdanser. Nu driver han en ny generation af dansere frem som balletmester på Det Kgl. Teater. Og så drømmer han om at blive filmstjerne. Mød livsnyderen Nikolaj Hübbe, der både elsker piruetter og tarteletter.

TEKST: LOTTE DALGAARD FOTO: LÆRKE POSSELT

En stor del af Nikolaj Hübbes liv har stået på ballettræning i mange timer hver dag og derudover pilates og svømning. Han har trænet sin krop hårdt, for selvom ballet er en kunstart, et skuespil uden ord, kan det også sammenlignes med ekstremsport. ”Sport har altid på en eller anden måde et konkurrenceelement i sig. Dans og ballet er en formidlingsform, et kropsligt udtryk, der fortæller en historie i de fleste tilfælde. Men der er alligevel masser af paralleller til ekstremsport. Man træner sin krop til hele tiden at kunne mere og mere. Vi tager kroppen og putter den i ekstreme positurer. Og der var uvægerligt lidt konkurrence mellem drengene på balletskolen. Når vi trænede piruetter, og ham sidemanden lige pludselig kunne køre fire piruetter, så skulle jeg fandme også køre fire piruetter. Hvis en anden kunne hoppe højt, så skulle

vi andre hoppe lige så højt... Boys will be boys. Sådan er det.” Som barn stod dagligdagen på masser af ballettræning, gymnastik og svømning. I dag har han ingen motionsrutiner, men han kan få nogle flip, som han siger. Han har blandt andet gået til træning på et ’old boys hold’, hvor teatrets fysioterapeut piskede ham og holdkammeraterne frem. Hvilket passede ham fint. ”Fysioterapeuten Lærke er det sødeste, skønneste menneske at arbejde sammen med. Og total træningsnazist! Jeg har virkelig brug for en slavepisker, jeg skal have en, der sparker mig bagi, og jeg skal have de onde øjne! Når det kommer til dans, er jeg selvkørende, men når det kommer til det, jeg kalder reptilbevægelser, er jeg nødt til at have en, der står og siger: Nu skal I ikke kigge jer i spejlet, nu skal I tage en omgang til!”

Nikolaj Hübbe stoppede dansekarrieren som 40-årig i 2008 bortset fra en kort optræden i Alexander Kølpins Sommerballet 2013. ”Jeg havde et lillebitte comeback som 45-årig i forestillingen ’Elefantmanden’ på Bellevue Teater, hvor jeg skulle i form igen. Det var hårdt. Men det var også sjovt, det var skønt! Hvis jeg på nogen måde kunne mande mig op, så burde jeg stå helt alene fra klokken 8.00 om morgenen til klokken 8.45 og lave min egen stangskole, som jeg gjorde, da jeg var ti år gammel.” ET DÅRLIGT FORBILLEDE Nikolaj Hübbe siger, at han måske ikke er så godt et forbillede i forhold til sundhed, for på spørgsmålet om, hvad han gør for at holde sig i form nu, tøver han lidt, griner og siger: ”ryger en smøg og tager en bajer...” Han hader at gå i fitnesscenter, siger maj nr. 04/2018 | 7


INTERVIEW han, og desuden bliver han alt for muskuløs af det. Som balletdanser skal man have lange, stærke muskler, ikke store overarme og brede lår. Han kom efter eget udsagn til at ligne en

bulldog, da han trænede fitness, så han sværger stadig til pilates, hvor man arbejder med kroppens egen vægt. Men allerbedst er det at træne til musik.

”Frem for at lave de der ensformige reptilbevægelser, som når man for eksempel står og hiver en vægt op og ned gentagne gange, så elsker jeg at lade musikken bestemme bevægelsernes udformning.” Det oplagte spørgsmål er, om han selv har haft lyst til at være med i ’Vild med dans’? Nikolaj Hübbe ser helt forskrækket ud og siger: ”Nej! Tænk hvis jeg ikke vandt! Det ville være pinligt, mand!” Han griner ved tanken og tilføjer, at han derimod glæder sig til endnu en omgang som dommer i den nye sæson, der går i gang til september. Mens han dansede, var der styr på kosten. Det var vigtigt at indtage den rette mængde kulhydrater, proteiner, grønt og ikke for meget oksekød. Han fandt desuden ud af, at han ikke kunne spise efter klokken 16, hvis han skulle danse en forestilling om aftenen. Og før klokken 16 skulle han have tomatsalat med mozzarella, basilikum, salt, masser af peber og olivenolie. Så madindtaget var meget kontrolleret i alle de år. ”Jeg spiste engang en kæmpe portion spaghetti med parmesan, fløde og tonsvis af bacon, en hjemmestrikket spaghetti carbonara. Den lå som en sten i maven og jeg var ved at kaste op, da jeg begyndte at danse og fik pulsen op.”

MERE OM NIKOLAJ HÜBBE ► Født 30. oktober 1967 ► Begyndte på Det Kongelige Teaters balletskole som ti-årig ► Solodanser hos New York City Ballet fra 1992 til 2008 ► Balletmester ved Den Kongelige Ballet siden 2008 ► Har siden 2011 været dommer i programmet ’Vild med dans’ ► Havde en lille rolle i filmen ’Steppeulven’ fra 2015, instrueret af Ole Christian Madsen ► Har vundet flere priser og blev bl.a. kåret til ’Årets Verdensdansker’ af Danes Worldwide i 2012 8 | SUNDHED+

Nu spiser han, hvad han har lyst til, og han elsker mad. ”Jeg æder hele tiden! Det er bedst, hvis kantinen har tarteletter på menuen, så er jeg rigtig glad. Eller hakkebøf. Jeg elsker også at lave mad. For mig er det at tilberede et måltid nærmet terapeutisk. Det er virkelig afstressende at stå der efter en lang dag og skære en tomat, koge en kartoffel ordentligt, stege en bøf, så den kan skæres over med et skarpt blik. Jeg er til gengæld usandsynlig dårlig til at lave kager og jeg kan ikke bage for fem flade øre, mine brød bliver hårde som håndgranater.” Mens Nikolaj Hübbe har arbejdet meget med kroppen, er hans mentale sundhed i form af for eksempel meditation blevet nedprioriteret. ”Jeg er bange for sådan noget. Puha. Jeg kan ikke. Min personlighed kan ikke.


INTERVIEW

”For mig er det at tilberede et måltid nærmet terapeutisk. Det er virkelig afstressende at stå der efter en lang dag og skære en tomat, koge en kartoffel ordentligt, stege en bøf, så den kan skæres over med et skarpt blik” — Nikolaj Hübbe

Jeg er for urolig. Men jeg kan godt lide at sidde i storbyer, når jeg er på ferie, og kigge på mennesker. Når jeg har tid til at sidde og dandere den på en fortovscafé og se verden passere forbi og kommentere folk for mig selv, være en slags menneskeligt kamera, så kan jeg godt holde mig i ro. Jeg er i det hele taget god til at holde ferie.”

sig helt blæst i hjernen, som han siger. Så går han ind i det kæmpestore, stille rum, sætter sig og lukker øjnene og bare sidder. ”Det er meditativt for mig. Ligesom at lave mad. Og kirken er jo teater for pokker! Med akter, ritualer, publikum, en hovedperson og sakristiet som tribunen. Jeg føler mig faktisk meget godt hjemme i en kirke.”

KOBLER AF I KIRKEN

En af Nikolaj Hübbes leveregler er at forkæle sig selv hver dag. Og det gør han så ofte, han kan. Blandt andet

Sidste år meldte Nikolaj Hübbe sig for første gang i sit liv ind i Folkekirken. Han er derfor hverken døbt eller konfirmeret. Men det sidste farvel, det skal siges ordentligt. ”Jeg havde været rundt i Danmark om sommeren og besøgt forskellige gamle kirker, så jeg meldte mig dels ind for at være med til at bevare kirkerne, fordi jeg synes, de er så smukke og signifikante for Danmark. Men dels også fordi min moster døde. Hun var ikke medlem af Folkekirken og det blev lidt af et problem, da vi skulle tage afsked med hende. Det skulle foregå hjemme, men der var ingen præster, der ville foretage bisættelsen. Jeg fandt ud af, at det der med at sige ordentligt farvel og komme godt af sted, er vigtigt for mig. Og så tiltaler den grundtvigianske tankegang mig. Præster som blandt andre Johannes Møllehave, Katrine Lilleør og Mikkel Wold, der har en meget human tilgang til kristendommen i modsætning til nogle af de mere konservative præster, og som siger, at Gud er i mennesket, tiltaler mig. Så det var årsagerne til, at jeg meldte mig ind.” En gang imellem går han ind og sidder i Vor Frue Kirke i København, for eksempel efter arbejde, når han føler

NIKOLAJ HÜBBES TRE SUNDE RÅD 1: Gå en tur, helst med en ven eller kæreste 2: Forkæl dig selv hver dag, lav noget, som gør dig glad 3: Lav mad af gode råvarer, brug smør og fløde, drop lightprodukter, diæter og halvfabrikata ved at lave god mad af ordentlige råvarer. ”Det er lettest, når man har en at lave mad til. Men det er specielt vigtigt, når man ikke har det. Jeg bor ikke så langt fra Torvehallerne (et overdækket marked med diverse gourmetprodukter, red.). Det er selvforkælelse for mig at gå derover efter en lang arbejdsdag, få et godt stykke kød, købe et par torskebukser, lave en kryddermayonnaise, skære et godt stykke rugbrød og måske riste det. For mig er det gaver. Smage, lugte, røre, uhm. Jeg elsker mad! Hjemmelavet røræg, frisk purløg, peber, dild henover og så røget ål... Jeg kan æde røget ål hele tiden! Eller hjemmelavede frikadeller... Og flæskesteg. Jeg tror også, at det der med, jeg boede i Amerika så mange år, det afsavn af gode, danske egnsretter gjorde, at jeg gik til den, da jeg kom hjem. Jeg spiser smørrebrød fire-fem gange om ugen.”

Selvforkælelse er også andet end mad for Nikolaj Hübbe. Han havde et amerikansk kørekort, men har ikke fået taget et dansk, så hvis andre inviterer ham på en køretur op ad Strandvejen i Nordsjælland, nyder han det. Især hvis turen munder ud i en frokost. ”At køre bil, ligesom da jeg var lille med min mormor og morfar, at sidde og køre derudaf. Hele vejen op til Søstrene Olsen i Hornbæk eller Sletten Kro eller Skovridderkroen, spise frokost og køre hjem igen. Sådan noget søndagsbilisme. Det, synes jeg, er så pragtfuldt. Så sidder jeg der og kigger ud... Den gamle dame med håndtasken,” siger han og placerer en fiktiv taske på skødet, mens han griner. Han kan også godt lide at gå en tur. Alene eller helst sammen med en, man kan sludre med undervejs, opleve turen med. Det kan være en slentretur i Københavns gader eller i maj nr. 04/2018 | 9


INTERVIEW

naturen, og som han siger: ”Det fineste, det er at få opkaldt en kage efter sig og gå en tur i Dyrehaven.” HØNEN UDEN HOVED Nikolaj Hübbes arbejdsdag er lang og består skiftevis af planlægning, administration, instruktion og undervisning. Han kommer frem til, at han nok holder sig i form, når han underviser, for det sker med store armbevægelser og en drønen frem og tilbage over gulvet. I det hele taget fornemmer man et menneske, der ikke sidder stille ret længe ad gangen. ”Det er ekstremt fysisk at undervise. Hjernen forlader kroppen, og så løber jeg rundt som en høne, der har fået hugget hovedet af, og nerverne stadig galopperer, selvom den i virkeligheden har taget billetten.”

Pauser er der ikke mange af i hverdagen, men om aftenen står den på streamingserier på Netflix og HBO. Han er efter eget udsagn krimiserie-narkoman. Og hvem ved? Måske ser vi ham som skurk eller helt i den næste danske krimifilm eller -serie. ”Jeg kunne godt forestille mig at blive filmskuespiller. I alle genrer. Bare kom an med det hele! Jeg havde en meget lille rolle i filmen ’Steppeulvene’ og da kameraet begyndte at køre, tænkte jeg: ’Hold da kæft! Det her, det er wauw’. Det gav et sug, som ikke kan sammenlignes med noget andet. En mærkelig form for magt, en intensiveret, højere tilstand af væren.”

så de når helt ud til publikum. Hvorimod en lille ansigtstrækning ses på et nærbillede på det store lærred. ”Jo tættere kameraet kom på, jo mere oplevede jeg, at den mindste bevægelse havde betydning. Tænk, hvor var det spændende. Jeg kunne blive forfalden til det.”

Det faldt ham naturligt at stå foran kameraet, også selvom han er opdraget på en scene, hvor alle bevægelser og grimasser er store og overdrevne,

Han er sluppet for de store skader gennem sin karriere, men han har set, hvordan unge dansere går ned med flaget, når de pludselig ikke kan det samme, som de plejer. ”Det er hele ens identitet, der er under beskydning, når vi får en skade. Hvem er jeg? Jeg er danser. Hvorfor er jeg? Fordi jeg danser. I kraft af at jeg bevæger mig rundt, eksisterer jeg. Man kan gå fra at svæve i luften, mærke den kæmpe frihed, manifestere sig selv og dele det med publikum: Se, er det ikke pragtfuldt? Til et lille tvist med et knæ og pludselig er du par-

”Frem for at lave de der ensformige reptilbevægelser, som når man for eksempel står og hiver en vægt op og ned gentagne gange, så elsker jeg at lade musikken bestemme bevægelsernes udformning” — Nikolaj Hübbe

10 | SUNDHED+

STRABADSER FOR PSYKEN Nikolaj Hübbe kan godt mærke, at han har kørt sig selv hårdt. ”Ryggen værker ind i mellem og det kan snurre nede i benet, helt ud i storetåen. Jeg har ikke holdt mine ryg- og mavemuskler godt nok, efter jeg holdt op med at danse.”


INTERVIEW keret som en eller anden gråspurv på Rådhuspladsen, der nipper til pølsebrød. Det er sgu da ikke særlig sjovt.” Man fornemmer på Nikolaj Hübbe, at han jagter suset. Adrenalinen. Og måske er det kun, når der er pres på, at han rigtig føler sig i live? ”Når man står, før tæppet går op, og kigger ned ad sig selv og tænker, om lidt forlader kødet knoglerne, så er det om at finde den faste grund under fødderne og sige: Det er dig, der ved, hvor skabet skal stå. Det er dig, der har tjek på bollerne, dig der sætter standarden. Samtidig tænker man: Hvorfor gør vi det her? Hvorfor udsætter vi os selv for det pres? Og man får mest lyst til bare at løbe hjem. Selvfølgelig udsætter man sin psyke for nogle strabadser. Men man gør det jo alligevel igen og igen. Og når tæppet går op, så kommer suset. Så ved man, hvorfor man gør det.”

”Jeg vil have, at hele Danmark skal danse ballet. Alle skal være med. Jeg glæder mig sindssygt meget og jeg håber, at danskerne vil tage de mange balletaktiviteter til sig. Ballet er for alle, for dans er en urkraft, som alle kan mærke og intuitivt forstår” — Nikolaj Hübbe

Fra den 1. til den 9. juni afholder Den Kongelige Ballet Balletfestival og alle kan være med. Som optakt til festivalen drager hele ensemblet rundt i landet for at lære danskerne at danse ballet. De tre første uger af maj vil Nikolaj Hübbe udstikke tre nye ballettrin, som danskerne skal øve sig på til ugen efter. Hver uge kåres en vinder og tilsammen udgør trinene en ballet, som alle interesserede kan danse foran Det Kgl. Teater

på Kongens Nytorv i København under Balletfestivalen lørdag den 2. juni. ”Jeg vil have, at hele Danmark skal danse ballet. Alle skal være med. Jeg glæder mig sindssygt meget og jeg håber, at danskerne vil tage de mange balletaktiviteter til sig. Ballet er for alle, for dans er en urkraft, som alle kan mærke og intuitivt forstår,” siger Nikolaj Hübbe, og hermed er opfordringen givet videre.

maj nr. 04/2018 | 11


• Må køres uden kørekort, - blot man er over 18 år • 70 km på en opladning • Hastighed op til 30 km/t. NYT GRATIS KATALOG RING OG BESTIL I DAG

BOOK EN GRATIS PRØVETUR PÅ

Tlf. 69 69 00 49

Kender du Slut med ømme fødder

W W W. C L I M A C A R . D K

?

Model L15

Model Liz

Model Leta

Model L32

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. Herved opnås en korrekt gangafvikling.

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk

se katalog på www.arcopedico.dk


TEMA OM

MINDFULNESS 14 BAGNING MOD STRESS

MINDFULNESS HJÆLPER PÅ STRESS

17 HVAD ER MINDFULNESS?

16

18 ER MINDFULNESS LØSNINGEN?

maj nr. 04/2018 | 13


TEMA: MINDFULNESS

BAGNING MOD STRESS Bagning, det varme brød, nærvær og mindfulness hjælper stressramte. TEKST: JAKOB THOMAS OG LENE TRANBERG

”Har du hørt om supercomputeren, som en dag slukker af sig selv? På harddisken ligger al den information, som er samlet gennem 45 år: GPS koordinater, ansigter parret med navne, Lademanns leksikon, ordbøger med engelsk og tysk. En gigantisk hukommelse med millioner af oplysninger. Væk er det hele”. Lene Tranberg fortæller om den situation, som ramte hende for nu to år siden.

lig siden min fødsel. Den havde fungeret med en lynhurtig kabelforbindelse. Men kablet var knækket. Der var ingen kontakt. På skærmen stod cursoren og blinkede tomt. Den supercomputer var mig og harddisken var min hjerne, der var sat ud af spil på grund af svær stress forårsaget af dårligt psykisk arbejdsmiljø”, fortæller 48-årige Lene Tranberg om den situation, som ramte hende, da hun med et slag knækkede sammen af stress. SKRIVER ALTING NED ”Lene Tranbergs situation skyldtes først og fremmest en chef med et meget svingende temperament. Den ene dag kunne han være den sødeste og mest imødekommende person. Den næste dag kunne han være nederdrægtig og ond”, siger Lene Tranberg, som formåede at leve med chefens svingninger i knapt 10 år, før det gik galt. ”De fysiske symptomer var mange og overvældende. En sej kamp tilbage mod livet skulle begynde. Jeg havde mistet mange kognitive funktioner: Evnen til at finde vej, at genkende andre mennesker, mit sprog og evnen til at formulere mig. Jeg holdt op med at tale med andre end min nærmeste familie. Jeg kunne ikke finde ordene og var følsom overfor støj.” Lene Tranberg blev tilbudt kurser i mindfulness og stresshåndtering. Åndedrætsøvelser, yoga, fysisk træning, samtaler med psykolog. ”Det føltes som flere timers tortur hver uge, fordi jeg fór vild på vej derhen og fordi jeg ikke kunne rumme at være sammen med andre mennesker. Jeg stortudede, hver gang jeg skulle åbne munden”, fortæller moderen til fire, som har en uddannelse indenfor møbel- og rumkunst.

Lene Tranberg knækkede sammen af stress, men har siden brugt bagning som et redskab til at få styr på tankerne. I dag deler hun sine opskrifter på Bagvrk.dk for at inspirere andre til at bage selv og vise, at bagning ikke er magi, men kun et spørgsmål om at øve sig.

I første omgang troede hun, at hun ville være klar til at gå på arbejde igen og fungere som før efter et par måneder. Sådan gik det ikke, men mindfulness og ikke mindst nærværet og koncentrationen om at bage har bragt hende videre. Det er således ikke kun Nikolaj Hübbe, som oplever det afstressende i madlavning, som han fortæller om i denne måneds interview i Sundhed+. Det gælder også tusinder af andre danskere. Her i blandt Lene Tranberg. ”Evnen til at huske. Til at erindre og bruge den hjerne, som for mig fungerede som en unik harddisk, havde været tilgænge14 | SUNDHED+

”Det eneste sted, jeg følte mig rigtig tryg, var hjemme. ‘Bevidst nærvær’ er en af kerneøvelserne i mindfulness sammen med vejrtrækningsøvelser. Jeg fandt ud af, at når jeg stod ved mit køkkenbord med fingrene i en dej, så kunne jeg koncentrere mig om netop det, som jeg var i færd med og lukke alt det andet ‘rod’ ude af min bevidsthed. At fodre en surdej blev pludselig meditativt og en øvelse i at være til stede.”

"Sundhed er ikke kun at spise sundt eller motionere. Sundhed er også den psykiske sundhed, hvor bagning kan bruges meditativt - og samtidig nydes, når bagværket har været i ovnen"


TEMA: MINDFULNESS

"Jeg er omhyggelig med at notere mine opskrifter og fremgangsmåder i processen og er til stede i nuet, mens jeg bager. Jeg har aldrig bagt ret meget tidligere, men fandt ud af, at jeg fandt ro i krop og hoved, når jeg stod med hænderne i dejen"

GULERODSBOLLER MED CHIAFRØ Lene Tranberg startede bloggen Bagvrk.dk som en del af sin genoptræning efter alvorlig stress, hvor hun mistede det meste af sit sprog og kognitive færdigheder. Hun deler sine opskrifter på Bagvrk.dk for at inspirere andre til at bage og for at vise, at bagning ikke er magi, men et spørgsmål om at øve sig. Her kan du følge Lene Tranbergs opskrift på gulerodsboller med chiafrø.

PSYKISK SUNDHED

OPSKRIFT TIL CA. 16 BOLLER

For at huske, hvad hun havde kommet i dejen, var Lene Tranberg nødt til at skrive alt ned i den rigtige rækkefølge og mængde. Ellers kunne hun ikke gentage opskriften eller forbedre den næste gang.

2 spsk. chiafrø

1 tsk. salt

1 dl vand

250 g groftrevne gulerødder

25 g gær

2 æg

60 g smør (eller margarine) 4 dl kærnemælk

100 g fuldkornshvedemel (eller andet groft mel)

1 spsk. sukker

ca. 750 g hvedemel

”Så snart jeg havde æltet dejen, vidste jeg ikke længere, hvad jeg havde puttet i, medmindre det var skrevet ned”, siger Lene Tranberg, der oplyser, at selvom hun har bagt sine gulerodsboller med chiafrø jævnligt igennem det seneste halvandet år, så kan hun stadig ikke huske den præcise opskrift. For at genoptræne sin formuleringsevne og sit sprog, oprettede Lene Tranberg en blog, Bagvrk.dk. ”Jeg fik et sted, hvor jeg kunne omsætte mine små papirlapper til opskrifter og skrive fremgangsmåden ned, så jeg kunne bage det igen. Den allerførste opskrift var de gulerodsboller, som blev til på en heldig dag”, siger Lene Tranberg og oplyser, at Bagvrk.dk er bagværk bagt med nærvær. ”Jeg er omhyggelig med at notere mine opskrifter og fremgangsmåder i processen og er til stede i nuet, mens jeg bager. Jeg har aldrig bagt ret meget tidligere, men fandt ud af, at bagning gav ro i krop og hoved.” I dag deler hun sine opskrifter på bloggen for at inspirere andre til at bage selv og vise, at bagning ikke er magi, men kun et spørgsmål om at øve sig. ”Sundhed er ikke kun at spise sundt eller motionere. Sundhed er også den psykiske sundhed, hvor bagning kan bruges meditativt - og samtidig nydes, når bagværket har været i ovnen.

Chiafrø blandes med vand og trækker i 20 minutter, indtil frøene er svulmet op til en tyk grød.  Smelt smørret, bland det med kærnemælken og opløs gæren heri. Tilsæt salt, sukker, æg, gulerødder og chiafrø og rør godt. Tilsæt det grove mel og derefter hvedemelet lidt ad gangen til en smidig dej, som lige akkurat slipper skål og hænder. Ælt gerne dejen i røremaskinen i 10 minutter. Dejen er klistret, når den sættes til hævning første gang. Dæk skålen med et fugtigt viskestykke og sæt dejen til hævning et lunt sted i en time. Dejen æltes kort igennem på et meldrysset bord, deles i 16 stykker, som trilles til boller og sættes på en plade med bagepapir. Bollerne hæver lunt og tildækket med et fugtigt viskestykke i 45 min. Varm ovnen op til 225°. Almindelig ovn, ikke varmluft. Bollerne bages i ca. 15 minutter og afkøles på en bagerist under et hårdtopvredet viskestykke, som du lægger over bollerne, straks de kommer ud af ovnen. På den måde bevarer du fugtigheden i bollerne.

maj nr. 04/2018 | 15


TEMA: MINDFULNESS

MINDFULNESS HJÆLPER

PÅ STRESS

”Du kan ikke stoppe bølgerne, men du kan lære at surfe.” Sådan siger Jon Kabat-Zinn, der bragte mindfulness til Vesteuropa som en hjælp mod stress. Mindfulness bruges i dag af millioner til at få styr på hjernen. TEKST: JAKOB THOMAS

Mindfulness har rødder i buddhismen for flere tusind år siden. Alligevel var det først i 1970’erne at mindfulness blev bragt til Vesten som et middel mod stress. Manden bag initiativet er den amerikanske universitetsprofessor, Jon Kabat-Zinn. I flere årtier har han ledet afdelingen for Stress Reduction Clinic and the Center for Mindfulness in Medicine, Health Care, and Society på University of Massachusetts. Som læge begyndte han at undersøge sammenhængen mellem

kroppen, hjernen og sindet og fandt ud af, at medicin ikke altid er løsningen på sygdom. Siden sine første studier i buddhisme og yoga har Jon Kabat-Zinn skrevet flere bøger om mindfulness. En af dem er 'Lev med livets katastrofer'. Det er netop dét, mindfulness handler om. ”Du kan ikke stoppe bølgerne, men du kan lære at surfe”, siger Jon Kabat-Zinn. Mindfulness får således ikke alle problemer til at forsvinde, men giver den enkelte redskaber til at klare dem og blive bedre til at nyde det gode, der også er i tilværelsen. ”Målet er at skabe nærvær og evne til at koncentrere sig om nuet og være fuldt tilstede, her og nu”, skriver Jon Kabat-Zinn, der gør opmærksom på, at hjernen er skabt til at producere tanker. Cirka 60.000 i en normal hjerne hver eneste dag. ”Det kan og skal vi ikke ændre på, men prøv at opfatte dine rodede tanker som nødvendige for, at du overhovedet kan træne mindfulness.” STYR PÅ TANKERNE Buddhisterne kalder det for monkey mind. ”Dine tanker drøner rundt som en flok fordrukne aber. De kværner simpelthen afsted. Det er helt normalt … og smart, fordi kaosset - de uafbrudte sammenstød af tilfældige tanker og idéstumper inde i dit hoved - gør dig sindssygt kreativ.” Uden disse evner havde vi ikke været i stand til at leve et liv med komfur, køleskab og mobiltelefon,

16 | SUNDHED+

Den buddhistiske munk, Thich Nhat Hanh.

men havde stadig levet i jordhuler, hvis vi var nået så vidt. ”Når aberne oppe i dit hoved får frit spil, mosler de rundt og støjer. Fidusen er at give dem noget at fokusere på. Kort sagt: Mindfulness drejer sig om at styre sin opmærksomhed. Hele ideen er at finde ét fokuspunkt, så man ikke hele tiden driver med tankestrømmene”, siger Jon Kabat-Zinn, der mener, at mindfulness kan hjælpe folk med at klare stress, angst, smerte og sygdom. Koncentrationen om at bage kan være en af mulighederne. Langt de fleste mindfulness øvelser drejer sig imidlertid om at koncentrere sig om sin vejrtrækning. ”Dette skyldes, at vi alle kan følge netop vejrtrækningen og at den er helt afgørende for, at vi lever”, fortæller professoren fra Massachusetts, der fra studier i buddhisme har grundlagt sine ideer på at bruge yoga i stedet for medicin.


TEMA: MINDFULNESS

HVAD ER MINDFULNESS? Mindfulness stammer oprindeligt fra buddhismen. Principperne er mere end 2.500 år gamle og bygger på fuld opmærksomhed på nuet. TEKST: JAKOB THOMAS

I en tid hvor tusinder lider af stress, udbrændthed, angst og depression, er mindfulness meditation blevet så populært i Danmark, at flere og flere danskere tager på mindfulness kurser og mindfulness retreat i ind- og udland. Vi har tidligere omtalt retreat i Indien i forbindelse med rejsetemaer, hvor målet er evnen til nærvær.

om fortiden er for eksempel bare tanker i nuet om fortiden. Og bekymringer om fremtiden er bare bekymrende tanker i nuet om fremtiden”, siger Lise Lotte Trujillo.

Evnen til at have den fulde opmærksomhed på det, der er lige nu og her. At være til stede uden at lade sig distrahere af alle de tanker og følelser, der automatisk dukker op i vores bevidsthed.

”Når man lærer sig selv bedre at kende, vil man udvikle en naturlig omsorg for sig selv og for andre mennesker. Man vælger selv med sin frie vilje, hvor man vil hen i sit liv. Det betyder, at det er muligt at skabe en hverdag med meningsfyldt indhold, som derved kan føre til større taknemmelighed, selv for de små ting i livet.”

”Altså, at observere det hele uden at dømme. Eller sagt med andre ord - ikke at gøre et stort nummer ud af det. For eksempel er tristhed i en mindfulness forståelse bare et øjebliks tristhed og gør man ikke et stort nummer ud af det, vil det passere, og en ny følelse vil opstå”, siger Lise Lotte Trujillo, der arbejder med mindfulness.

Hun gør opmærksom på, at mindfulness er en færdighed, som skal trænes på lige fod med for eksempel at spille et instrument eller løbe et marathon.

ANDRE FORDELE VED MINDFULNESS • Mindfulness meditation kræver ikke noget særligt udstyr og det kan trænes hvor som helst.

Hun gør opmærksom på, at mindfulness er at være bevidst opmærksom på at acceptere det, der er. Færdigheden er at være tilstede lige nu og her, og at observere tankestrømmen, kropslige sansninger, følelser, indtryk og impulser.

• Mindfulness er en væremåde, som kan integreres i din hverdag i de daglige gøremål.

DEN FRIE VILJE

• Du oplever måske også, at det du troede var glædesfyldt, faktisk er fuldt af kvaler, men at du kan hente glæden op fra nye kilder.

Træningen foregår siddende, liggende, stående eller gående. De praktiske øvelser sker ofte ved hjælp af vejrtrækningsøvelser, simple yoga øvelser og siddende meditationer. Desuden kan øvelserne suppleres med undervisning om sammenhængen mellem krop, tanker, følelser og adfærd under stress.

• Med mindfulness meditation holder du dig selv i form mentalt, selvom du bliver ældre.

”Som eksempel kan du blive opmærksom på, at tanker bare er tanker og ikke nødvendigvis en gyldig sandhed. Tanker

Mindfulness stammer oprindeligt fra buddhismen og er mere end 2500 år gammel. Der er forskellige traditioner inden for buddhismen, men den tradition som mindfulness bygger på i Vesten, er hovedsageligt Vipassana i Teravada-traditionen, som mener, at jagten på evig lykke fører til smerte. Gennem meditation kan du give dit sind dets frihed og bl.a. udvikle accept, taknemmelighed samt almen godhed og medfølelse over for dig selv og andre mennesker. ØVELSER TIL MINDFULNESS Der er mange sider med gratis øvelser til mindfulness på nettet. Et par af dem er Psykiatrifonden og Falck Healthcare. maj nr. 04/2018 | 17


TEMA: MINDFULNESS

ER MINDFULNESS LØSNINGEN? Danske skoleelever skal lære mindfulness samtidig med, at kritiske danske og internationale forskere kun ser mindfulness som en symptombehandling. TEKST: NILS SJØBERG

Mindfulness er så accepteret i Danmark, at regeringen har afsat 12,5 millioner kroner til at uddanne lærere til at håndtere børns stress gennem mindfulness. Samtidig tilbyder flere virksomheder deres medarbejdere mindfulness med det formål at håndtere stress. Overlæge og centerchef for Dansk Center for Mindfulness, Lone Overby Fjord, er begejstret. ”Mindfulness kan lære den enkelte at regulere stress og det kan forbedre relationer, som det allervigtigste for vores mentale sundhed”, siger overlægen og tilføjer: ”Det kan have stor positiv effekt, når eleverne i dagligdagen møder lærere og pædagoger, der er uddannede i teknikker inden for mindfulness”. Øvelserne i skolen kan for eksempel være koncentrations- og nærværsøvelser, som skal lære børnene at komme i kontakt med deres tanker, følelser og sanser.

KRITIK AF OPHAVSMANDEN Det er dog langt fra alle, der er lige begejstrede for mindfulness. Flere og flere rejser spørgsmålet, om mindfulness skal ses som en kur, der kan komme problemet med børns stress og mistrivsel til livs, eller om det snarere er symptombehandling. Stressforsker på Aalborg Universitet, Einar Baldursson, rejser den samme kritik i forbindelse med, at adskillige arbejdspladser nu tilbyder mindfulness til medarbejdere for at forebygge og mindske stress. ”Det er en skjult buddhistisk mission, der fokuserer på at få os alle til at acceptere stress og udfordrende arbejdsliv. Man burde se på de reelle problemer i stedet for at symptombehandle”, siger Einar Baldursson. Synspunktet deles af filosoffen Svend Brinkmann, der mener, at vor tids danskere ønsker at

finde for mange løsninger på tidens udfordringer ved hjælp af mindfulness. Baldursson og Brinkmann retter dermed kritik af Jon Kabat-Zinn, som bragte mindfulness til Vesteuropa som en hjælp mod stress i 70’erne. BALANCE I SINDET Den mest markante kritiker af Jon Kabat-Zinns måde at bruge mindfulness som et alternativ til medicin er dog Serge Benhayon. Ligesom Jon Kabat-Zinn er Serge Benhayon amerikansk stressforsker. ”For mig mangler der i mindfulness forståelse af, hvad der faktisk bestemmer den måde, vi tænker på, træffer beslutninger på, handler på og i sidste ende lever på”, siger Serge Benhayon, der mener, at det ville tjene alle, hvis man var mere opmærksom på kvaliteten i de valg, som vi tager. ”Hvis mindfulness skal lykkes, skal vi lære at leve i balance med os selv”, siger han. Jon Kabat-Zinn svarer igen på Serge Benhayons kritik ved at gøre opmærksom på, at mindfulness netop giver mennesker evnen til koncentration. ”Mindfulness er med til at skabe balance i det enkelte menneskes sind og den enkelte mulighed for at overskue sine tanker”, argumenterer Jon Kabat-Zinn.

18 | SUNDHED+


SUNDT OG GODT

VÆGTTAB REDUCERER RISIKOEN FOR TYPE 2 Høj body mass index (BMI) og overvægt i barndommen øger risikoen for type 2 diabetes senere i livet. Forskere fra SUND og Region Hovedstaden har imidlertid fundet ud af, at det kun er tilfældet, hvis overvægten fortsætter indtil puberteten eller senere. Et nyt studie, der netop er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift, the New England Journal of Medicine, viser, at drenge med overvægt kan reducere risikoen for type 2 diabetes, hvis de taber sig inden puberteten. “Dem, der havde den største risiko, var mænd, som havde overvægt både som 13-årige og som unge mænd. Gruppen havde 4 gange øget risiko for at få type 2 diabetes sammenlignet med mænd med normalvægt ved alle aldre”, siger post.doc. Lise G. Bjerregaard fra Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Studiet er det største af sin slags i verden. KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

FORÆLDRE HAR TILLID TIL HPV Knap 80 procent af alle forældre til piger i 10-14-års alderen har tillid til, at HPV-vaccinen er sikker. Dermed er der tale om en markant stigning på blot halvandet år. Det viser en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Læ-

geforeningen. “Det er meget positivt, men vi er ikke i mål endnu. Vi skal have den sidste gruppe med, så de også bliver beskyttet mod livmoderhalskræft”, siger sundhedsminister, Ellen Trane Nørby. KILDE: SUNDHEDSSTYRELSEN

SOLEN HAR BETYDNING Forskere har opdaget, at bipolar sygdom indtræder tidligere i områder, hvor der er stor forskel mellem den samlede mængde solstråler vinter og sommer. Forskellen er helt konkret 8 år på Nordnorge, hvor solen stort set ikke viser sig i vinterhalvåret, men til gengæld heller aldrig går ned om sommeren, og i Hong Kong, hvor solens op- og nedtider er mere stabile året rundt. Dette tyder på, at lys har en betydning for udviklingen af sygdommen. Der er indsamlet data på cirka 5.500 patienter med diagnosen bipolar fra hele verden. Bipolare har perioder med maniske og depressive følelser. KILDE: ACTA PSYCHIATRICA SCANDINAVIA 2017

maj nr. 04/2018 | 19


PARKINSON

DANS MED PARKINSON

Over hele landet kan parkinsonpatienter danse sig til bedre motorik og større livsglæde med Ballroom Fitness, specielt udviklet til denne patientgruppe. Et tre-årigt forsøgsprojekt har indtil videre været en stor succes og danseglæden breder sig. TEKST: LOTTE DALGAARD

Parkinsons sygdom er en af de almindeligste neurologiske sygdomme. I Danmark er omkring 7300 mennesker ramt ifølge Parkinson Foreningen og hvert år diagnosti-

20 | SUNDHED+

FOTO: JEPPE BØJE NIELSEN

ceres næsten 1000 nye patienter. Hovedsymptomerne i Parkinsons sygdom er rysten, muskelstivhed og langsomme, træge bevægelser. Så det er ikke til at tro, at det er par-

kinsonpatienter, som danser glade rundt under kyndig vejledning af danselærer Elisabeth Dalsgaard fra Swing Time i Farum nord for København. ”Det var en succes, vi gør det


PARKINSON en gang til!” Hendes stemmer gjalder ud over danserne, og de tager med fornøjelse endnu en svingom. Speciallæge i neurologi Anne Gersdorff Korsgaard sidder i styregruppen i projektet Dans for Parkinsonfamilier, som TrygFonden har støttet. I løbet af de første halvandet år er der uddannet 80 danseinstruktører og åbnet 50 danseskoler over hele landet med Ballroom Fitness, som det kaldes. Og resultaterne er forbløffende. ”Vi har set patienter smide rollatoren og er gået fra en dansetræning,” fortæller Anne Gersdorff Korsgaard. ”Og det sker så hurtigt. Fra at have stået og næsten ikke kunnet gå til et øjeblik efter, så går det bare derudaf.” Der er ingen videnskab, som underbygger, at man kan forebygge Parkinson ved at danse til rytmisk musik gennem livet. Men der er evidens for, at motion generelt forebygger en lang række lidelser. Anne Gersdorff Korsgaard fortæller, undersøgelser har vist, at når man sætter musik i ørene på en løber, kan vedkommende præstere 25 procent mere. Der er også evidens for, at RAS (rhytmic auditory stimulation rytmisk musikstimulation) specielt forbedrer balance, gang, faldtendens og livskvalitet. Diagnosen Parkinsons Sygdom stilles rent klinisk, men hvis der er tvivl, henvises patienten til DAT scanning, som påviser et lavt dopamin-niveau i hjernen. Dopamin kaldes også belønningshormonet eller 'naturens egen lykkepille' og det er her, dans og musik kommer ind i billedet. Mængden af signalstoffer øges, når man lytter til rytmisk musik. Det gælder dopamin og serotonin, som også har indvirkning på vores humør, endorfiner, der regulerer smerte, gammaglobulin, som styrer vores immunsystem og noradrenalin, der har stor betydning for de ikke-motoriske symptomer, samt ikke mindst oxytocin, som udskilles, når man ammer, og når man elsker, men også når man synger i kor, hvor samhørigheden også spiller en rolle. Konklusionen er, at det er endnu

bedre at danse sammen med en partner end at danse for sig selv. For når folk danser som par, er det ligesom, de glemmer 'Mr. Parkinson'. ILD I ØJNENE Danseinstruktør Elisabeth Dalsgaard arrangerer sammen med tidligere statsministerfrue, Anne-Mette Rasmussen, som er ambassadør for Parkinsonforeningen, danserejser til Club La Santa på Lanzarote samt til Barcelona-regionen seks gange årligt for parkinsonpatienter og deres pårørende. Anne Gersdorff Korsgaard og hendes mand har været med foreløbig tre gange for at opleve, hvad en uges dans og musik gør ved både parkinsonpatienterne og ægteparret selv. ”Når vi begynder at danse til 'Glemmer du så husker jeg', sker der noget med os. Vi kan se på de andre ægtepar, at de får ild i øjnene. Mange af os, der arbejder med det, tror på, at pardansen er det, der giver allermest. Dels fordi du skal koordinere bevægelserne sammen med den anden, dels fordi du ikke føler dig som patient, men som danser, og dels på grund af nærheden til dansepartneren, der udløser oxytocinen.” Allerede for 2500 år siden beskrev Hippokrates musikkens gode virkninger. Meget tyder på, at musik har haft stor betydning for alle folkeslag til alle tider. Næsten. ”Musik er blevet brugt i stort set alle kulturer som et helbredende element. Man var meget inde på i en periode, at neandertalere ikke brugte musik, og det var derfor, de gik til grunde. Det kan vi jo ikke få bevis for. Men jeg vil sige så meget, at det ældste musikinstrument, man har fundet, er fra Tyskland og 35.000 år gammelt”, siger Anne Gersdorff Korsgaard. MUSIK OG MEDICIN Anne Gersdorff Korsgaard har i 35 år været interesseret i musikterapi og har siden 80’erne arbejdet med musik til børn med diagnoserne ADHD og Tourettes Syndrom. Flere skolelærere, som Anne Korsgaard har samarbejdet med, har på hen-

des anbefaling afprøvet metoden og har haft gode erfaringer med at lade børnene sidde med musik i ørerne, når de for eksempel skulle arbejde med opgaver i timerne. Børn, der får en ADHD-diagnose, har det til fælles, at de har en lav ’arousal’, som er et udtryk for vågenhed, modtagelighed og parathed. Deres ’arousal’ og indlæringsevne blev skærpet, når de hørte musik, mens de arbejdede, og hendes store ønske er, at metoden bliver endnu mere accepteret og bredere udbredt. Til gavn for patienterne. ”Ingen tror på, at vi kan erstatte medicin med musik og dans. Men vi er overbevist om, at vi dels kan udsætte det tidspunkt, hvor patienten skal begynde at tage medicin, dels at man ikke behøver at øge dosis på medicin nær så hurtigt, som de ellers skulle og derved udsætte tidspunktet for bivirkninger.” Anne Korsgaard har selv dansehold for Parkinsonpatienter og er medhjælper på et Parkinson Ballroom Fitness-hold på Fyn. Udover de 80 instruktører, der er uddannet via Tryg-projektet og hvoraf 50 har åbnet danseskoler, er der tre danseskoler, som underviser i konceptet inspireret af det amerikanske koncept Dance for P.D. samt 20 fysioterapeuter, der også er certificerede og kan bruge musik og dans i deres behandlinger. Man kan desuden som parkinsonpatient selv gøre meget for at øge sit fysiske og mentale velvære. ”Vi prøver at stimulere alle parkinsonpatienter til at have musik i ørerne, også når de går tur. For hørelsen er den stærkeste af alle vores sansestimuli. Man kan for eksempel bruge en lille stok med et lys for enden, der hjælper til at holde takten, når man går, men musikken virker bedre. Nogle af de første forsøg blev lavet med en metronom, og det er set, at fra at gå krumbøjet og meget usikkert, retter patienten sig op og går normalt og med raske skridt til lyden af en metronom. Det er ret fantastisk”, slutter Anne Gersdorff Korsgaard. maj nr. 04/2018 | 21


PARKINSON

MUSIK I HVERDAGEN I 2007 fik Ulla Mikkelsen en blodprop i hjertet, som hun ikke rigtig kom sig over. To år senere fik hun konstateret Parkinsons sygdom, og var plaget af blandt andet rystelser og en fod, der slæbte når hun gik. I dag har hun ingen motoriske symptomer takket være dans og musik. TEKST: LOTTE DALGAARD

Da Ulla Mikkelsen blev ramt af Parkinson, blev hun tit mødt af en forventning fra omverdenen om, at hun var ude af stand til at klare sig selv. ”Rosenthaleffekten er et pædagogisk begreb, som betyder, at du bliver, hvad der forventes af dig. Men skulle jeg afvikle mit liv, fordi andre forventede, at jeg ikke kunne ret meget? Eller skulle jeg hellere forsøge at udvikle det?” Ulla Mikkelsen valgte det sidste, og efter at have hørt et foredrag af læge og musikterapeut Audun Myskja, begyndte hun at have musik i ørerne, når hun skulle ud at gå eller dyrke motion. ”Det er fint at gå til dans en gang om ugen, men for mig handler det om musikken i hverdagen,” siger hun. Ulla Mikkelsen, der er 66 år, er næstformand i Storkøbenhavnskredsen under Parkinson Foreningen og sidder også i hovedbestyrelsen. Inden hun fik Parkinson motionerede hun ikke, nu træner hun dagligt og er begyndt at synge i gospelkor. Siden 2014 har hun også danset. Sammen med sin mand var hun med, da Elisabeth Dalsgaard rejste med det første Ballroom Fitness hold til Lanzarote. Ægteparret havde ingen erfaring med at danse. De opdagede, at der er mange gevinster ved musikken og bevægelsen. Ulla Mikkelsen fremhæver, at hun udover forøget livskvalitet har fået bedre hukommelse og bedre balance. Hendes medicinforbrug er faldet med en tredjedel. ”Parkinson er en progressiv sygdom. Vi kan ikke helbredes - men det siges, at vi, der bruger musikken og bevæger os, 22 | SUNDHED+

FOTO: JEPPE BØJE NIELSEN

fungerer bedre end raske mennesker, som ikke motionerer,” fortæller hun. INTERESSE FRA UDLANDET Elisabeth Dalsgaard guider holdet af parkinsonpatienter og deres pårørende: ”Sidebøjninger til højre, sidebøjninger til venstre. Oooog op på tær! Oooog ned i benene.” Musikken og Elisabeth Dalsgaards stemme drøner ud af højttalerne. Deltagerne er varmet op, så nu er det deres tur til at løfte stemmen. ”Syng med!” opfordrer Elisabeth Dalsgaard og Liva Weel får følgeskab på ’Glemmer du, så husker jeg’. ”Det er samarbejde på højt plan,” råber Elisa-

beth Dalsgaard, og nu er det Beatles, der lyder fra højttalerne, efterfulgt af John Mogensen og Camila Cabello. Nogle danser alene, andre danser med en pårørende, og der er stor forskel på, hvor meget man kan motorisk, men alle kan være med til Ballroom Fitness, som er et koncept, Elisabeth Dalsgaard har udviklet og for fem år siden videreudviklet til parkinsonpatienter. ”Alle trinene kan danses på tre niveauer, det er de samme trin og den samme musik, så alle danser sammen og bliver udfordret på deres eget niveau,” siger Elisabeth Dalsgaard, der er idrætsuddannet fra Københavns Universitet. Seks gange om året arrangerer hun danserejser til Lanzarote og Barcelona sammen med tidligere statsministerfrue og ’Vild med dans’ deltager, Anne-Mette Rasmussen. Det var faktisk Anne-Mette Rasmussen, som er ambassadør for Parkinson Foreningen, der fik ideen til at lave danserejser for parkinsonpatienter. Elisabeth Dalsgaard har fået flere henvendelser fra Parkinson foreninger i udlandet, men lige nu fokuserer hun på sit engagement i det tre-årige projekt med danske patienter. På verdensplan er omkring 12 millioner mennesker ramt af Parkinson og på sigt synes Elisabeth Dalsgaard, at det kunne være spændende at udbrede konceptet ud over landets grænser. Elisabeth Dalsgaard guider holdet af parkinsonpatienter og deres pårørende. Det sker blandt andet gennem vejrtrækningsøvelser.


ALLE KAN DANSE

PARKINSON

Selv de mennesker, som ikke har rytme i kroppen kan få glæde af dans og styrke kroppen. TEKST: LOTTE DALGAARD

Audun Myskja er læge, musikterapeut, forfatter til 22 fagbøger og Ph.d. i musik i ældreomsorgen i Norge. Han har arbejdet med musik og bevægelse for parkinsonpatienter i en årrække og siger, at alt i kroppen og sindet er skabt til at blive brugt hver dag. Det gælder for alle mennesker, inklusive parkinsonpatienter.

FOTO: JEPPE BØJE NIELSEN

går slæbende med gangstativ og bøjet ryg, som efter få minutters gang i takt til en metronom retter ryggen, slipper gangstativet og går normalt. Virkningen holder op til

48 timer, så rytmetræningen skal holdes ved lige. Og som Audun Myskja siger, er det en god indstilling at sige: ’Jeg har Parkinson. Parkinson har ikke mig.’

”Der var en ældre norsk herre, som blev interviewet til et blad, fordi han skulle ud og klatre. Journalisten spurgte ham: ’Hvorfor klatrer du?’ Hvortil herren svarede: ’Hvorfor holdt du op?’” Audun Myskja mener, at vi alle skulle blive ved med at bruge vores krop, som vi gør, når vi er børn. Og hvis vi bruger den på dans tilsat rytmisk musik, får vi livsglæde og sammenhold med i købet. ”Der er ikke noget, der hedder: Jeg kan ikke danse. Alle nye kompetencer skal erhverves et skridt ad gangen. En vægtløfter går jo heller ikke ind og løfter de tungeste vægte, første gang han er i et træningslokale. Man skal generelt ikke lægge for hårdt ud, det stresser kroppen. Så jo, alle kan danse,” siger han. Der findes dog nogle mennesker, som ikke har rytme i kroppen. Men det kan trænes, for eksempel ved brug af en metronom, som patienten kan gå i takt til. Audun Myskja fortæller, at der er mange eksempler på parkinsonpatienter, der

”Hvis vi bruger kroppen på dans tilsat rytmisk musik, får vi livsglæde og sammenhold med i købet”. Det fastslår Audun Myskja, læge og musikterapeut.

Parkinsonforeningen arbejder for at sikre de godt 7.500 parkinsonramte i Danmark og deres pårørende bedre livsvilkår. Foreningens medlemmer bliver blandt andet tilbudt kurser, rådgivning og andre aktiviteter. maj nr. 04/2018 | 23


HOS KIROPRAKTOREN

DE FLESTE FÅR DET BEDRE 6 ud af 10 kiropraktorpatienter får det bedre. Det viser nye studier. TEKST: CHRISTIAN ANKERSTJERNE, DANSK KIROPRAKTOR FORENING

Nyt dansk-svensk studie viser, at man kan forvente forbedringer af sine lændesmerter efter behandling hos kiropraktor. Men også at mange patienter desværre ikke bliver helt fri for lændesmerter, trods kiropraktorbehandling. Findes den typiske kiropraktiske patient? Det spørgsmål stillede forskerne og kiropraktorerne ph.d. Iben Axén og professor Charlotte Leboeuf-Yde sig selv. De to forskere undersøgte, om man kunne sige noget om, hvordan det går den typiske patient, der går til kiropraktor med lændesmerter. Forskerne fulgte i alt 176 kiropraktorpatienter over en 6 måneder lang periode. Hver femte - altså 20 pct. af de patienter, der deltog i undersøgel-

sen - opnåede fuld helbredelse uden tilbagefald, mens andre 20 pct. opnåede umiddelbar bedring fulgt af et eller flere tilbagefald, men med mindst én 4 uger lang periode med bedring. 23 pct. af patienterne oplevede ikke nogen umiddelbar bedring, men havde dog alligevel mindst en 4-uger lang periode med bedring i løbet af studiets løbetid. 37 pct. af deltagerne oplevede ingen bedring overhovedet - de havde altså aldrig 4 uger uden smerte. Efter de 6 måneder, da studiet sluttede, kunne 41 pct. af deltagerne kaldes raske - fordi de i de sidste 4 uger var uden smerte. Det betyder altså, at man nu ved, at 63 pct. af patienterne har et positivt forløb, hvis de går til kiropraktor med deres lændesmerter, men også at 37 pct. ikke har det.

Iben Axén siger om studiet: ”Vi håber, at disse resultater vil hjælpe kiropraktorer til at være realistiske i deres forventninger til behandlingen og til at give patienter med lændesmerter mere realistisk information om, hvad de kan forvente sig efter den kiropraktiske behandling.” ”Mange patienter, der ikke oplever, at behandlingen hjælper, afbestiller deres næste behandling, og er derfor svære for klinikeren at hjælpe.” Iben Axén er kiropraktor, ph.d. og lektor på Institutet för Miljömedicin på Karolinska Instituttet i Stockholm i Sverige, og kiropraktor, ph.d. Charlotte Leboeuf-Yde er professor på Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet i Odense.

FAKTA OM LÆNDESMERTE • Ofte vil lændesmerter gå over af sig selv, og det er helt fint at se tiden an nogle dage, inden du beslutter, om du har brug for hjælp. Hvis du er bekymret over smerterne, eller de er vedvarende og hindrer dig i at gøre de ting, du normalt foretager dig, kan du blive undersøgt hos en kiropraktor eller din praktiserende læge. • Hvis du vælger at opsøge en kiropraktor, vil du, efter at have fortalt din sygehistorie, blive undersøgt. • På baggrund af dine symptomer, det du fortæller om tidligere episoder blandt andet og undersøgelsen, vil kiropraktoren fortælle dig, hvad du kan forvente, hvordan du skal forholde dig samt om der er behandlinger eller forebyggende tiltag, der kan iværksættes. Alt sammen for at du kan komme af med smerterne hurtigst muligt og forebygge, at de kommer tilbage. • Røntgenundersøgelse eller ultralydsscanning vil normalt kun blive foretaget, hvis lægen eller kiropraktoren har en mistanke om, at der er en helt specifik årsag til lændesmerterne, der skal be- eller afkræftes på denne måde.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktorforening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiropraktik på danskkiropraktorforening.dk og nikkb.dk 24 | SUNDHED+


Synstest med sundhedstjek

195

kr

KompletSyn - Fås hos Louis Nielsen

Mindst 50% af alle synstab kan undgås Synet forværres løbende med alderen, men mindst halvdelen af alle synstab kan forebygges, hvis de opdages og behandles på et tidligt stadie. Vores optikere undersøger dit syn og dine øjnes sundhed med avanceret udstyr, der kan vise tegn på synstab eller sygdomme. Sammen med Dansk Blindeforbund arbejder vi for bedre øjensundhed gennem forebyggelse af blindhed, svagsyn og øjensygdomme. En synstest med sundhedstjek er derfor første skridt til at forbedre din øjensundhed lige nu, men også for fremtiden.

Bestil synstest på louisnielsen.dk Støt øjenforskning på blind.dk

Fremtidens øjensundhed Læs mere i State of the nation 2017 på louisnielsen.dk. Vi stiller ingen diagnose, men henviser til en læge eller øjenlæge, hvis undersøgelsen viser noget usædvanligt.


FAMILIEBREVKASSEN

HJÆLP MIG Maria erkender, som en af de få, at hun er jaloux og får det fysisk dårligt og trækker sig helt ind i sig selv. Familieteraputen Inge Temple er klar med råd.

TEKST: INGE TEMPLE, COACH OG TRIVSELSKONSULENT

Kære Maria

Kære Inge Jeg havde aldrig troet, at jeg ville skrive til en brevkasse, men jeg har sådan brug for en andens blik på min situation og synes det er svært at tale med mine veninder om det. Dels fordi jeg føler mig ret anderledes end dem og dels fordi jeg skammer mig lidt. Jeg er i et forhold til en dejlig mand, som jeg er rigtig glad for. Han er god ved mig, vi har det rigtig godt sammen og har været sammen i 3 år. Selvom han aldrig har givet mig anledning til det, er jeg meget jaloux: jeg bliver mistænksom og anklagende i min adfærd og jeg går og vogter på ham. Det ødelægger vores forhold og han har sagt til mig, at jeg må finde ud af at åbne op og slippe min jalousi, hvis vores forhold skal lykkes. Jeg får det selv nærmest fysisk dår26 | SUNDHED+

ligt, når jeg bliver fanget i jalousien og jeg ’imploderer’ på en måde - trækker mig helt ind i mig selv og kan ikke finde ud af at give udtryk for mine tanker. Men min partner kan jo se og mærke på mig, at der er noget galt. Jeg havde et problematisk forhold til mine børns far og gik fra ham, fordi vi ikke kunne kommunikere sammen - han lukkede sig helt inde i sig selv og blev tavs, og når han gjorde det, mindede han alt for meget om min far. Det kunne jeg ikke leve med i længden. Hvordan kan jeg slippe af med min jalousi, så den ikke ødelægger det bedste forhold, jeg nogensinde har haft til en mand? Og hvordan åbner jeg op? Hilsen Maria, 47 år.

Tak for dit brev. Jeg har medtaget det, som var vigtigt for at kunne forstå dit spørgsmål og baggrund. Jeg tænker at det, du oplever, kan spores tilbage til familiemønstret fra din opvækst - nærmere bestemt til dit tilknytningsmønster. Tilknytningsmønstre dannes ud fra vores erfaringer i de første leveår, ca. op til 2-3 års alderen og er måden, hvorpå vi knytter os til andre, i første omgang vores mor og far. Vores tilknytningsmønster bliver til et grundlæggende mønster for vores personlighedsudvikling og for hvordan vi møder og tilknytter os andre. Dermed står mønstret centralt i vores personlige livsstrategi og bliver til det, der føles som dig på et grundlæggende plan.


FAMILIEBREVKASSEN

JEG ER JALOUX Grunden til, at vi ofte render ind i de samme udfordringer flere gange er, fordi det har for vane at blive ved med at poppe op, indtil vi tager det op og kigger på det. Det er vores trang til at føle os trygge, der skubber til os og det bliver det ved med, indtil vi lytter. Heldigvis kan vi reparere vores mønstre gennem hele livet, og det behøver ikke nødvendigvis at ske der, hvor mønstret er opstået, oftest i relationen til vores forældre. Du har fortalt om din far, som på den ene side var en kærlig far og på den anden side en far, som trak sig og blev tavs. Når han gjorde det, blev du usikker og forvirret og det gjorde din mor også. Hun trak sig derfor også og blev tavs - påvirket af udfordringerne i forholdet til din far. To tavse forældre, der har svært ved at udtrykke sig selv, skaber utryghed og usikkerhed i børnene. Det kunne tyde på, at du muligvis har en ambivalent tilknytning, som blev dannet ved forældre, der var ustabile i deres tilgængelighed: Er far/mor der eller ej? Det kan have gjort dig sensitiv overfor tavshed og tilbøjelig til ofte at ville under-

Skriv til

søge: Er min partner der eller ej, vil han mig eller bliver jeg afvist? Dit mønster tog du med dig ind i forholdet til dine børns far, hvis tavshed også gjorde dig utryg. Du fortæller også, at du selv har svært ved at give udtryk for dine tanker og at det er svært for dig at åbne op. Måske er det svært for dig at finde hoved og hale i din adfærd, at finde ordene eller måske er det svært for dig at stole på, at din partner stadig vil have dig, hvis du viser dig, som den du er? Åbenhed indebærer en angst for afvisning for nogle af os. Vi glemmer, at vi skaber en slags ’selvopfyldende profeti’, hvor vi ubevidst gentager vores eget ’vraggods’ ved at afspille mønstret - og til sidst ender vi med det, som vi frygter. Din partner oplever måske det, der gør dig utryg, på en helt anden måde og det kan være vanskeligt at forstå vores partner, hvis han/ hun har et andet tilknytningsmønster. Det vil derfor være svært for din partner at se, hvor din tavshed og usikkerhed kommer fra. Du kan selv tage action og rette op på dit vraggods.

• Brug tid på at kigge på dit tilknytningsmønster fra barndommen hvad gjorde sig gældende i relationen mellem mor/far i i relationen til dig? • Tal om det du finder frem til med din partner - I kan sammen gå på opdagelse i jeres mønstre og vraggods og blive jer bevidste om den indflydelse, som det har på jeres forhold. • Træn at gøre dig selv tryg, læg ikke opgaven over på din partner. Når du sidder fast i dit mønster, kan du starte med at give dig selv den tryghed, du som barn havde brug for: sig det til dig selv, som du ville ønske dine forældre havde sagt til dig. • Giv dig selv kærlig opmærksomhed: se og anerkend dine udfordringer, din angst og dine behov. Og gør det med de kærlige briller på. Vi har alle lov til at have det, som vi har det. Når vi finder modet til at være åbne og autentiske, kan vi stå ved os selv. Vi bliver tydeligere overfor andre omkring os og det vil blive lettere for dem at forholde sig til os. Tag chancen. Stor kærlig hilsen, Inge

INGE TEMPLE

ET SUNDT SAMARBEJDE

Inge Temple er coach og trivselskonsulent med speciale inden for arbejde med børn, unge og familier, især med temaerne trivsel, mobning og relationer. Formand for den frivillige landsforening Ung Uden Mobning. Læs mere på www.houseofheroes.dk. maj nr. 04/2018 | 27


KOST

SUPERFOODS

OG ANTIINFLAMMATORISK KOST Nogle af tidens buzzwords er antiinflammatorisk kost og superfoods. Det er ord, der har solgt mange slankebøger! Det er desværre salgstricks, der går lige i det center i hjernen, der tænker quick fix, goji-bær og morgengrød, så er samvittigheden i orden. Se videoen om superfoods og antiinflamatorisk kost på www.magasinet-sundhed.dk og få en appetitvækker her. TEKST OG VIDEO CHRISTINA BJØRN, KOSTVEJLEDER - WWW.MAGASINET-SUNDHED.DK

Har du lyst til at kalde din livsstil for antiinflammatorisk, så er du meget velkommen til det, men du skal vide, at det mest af alt er en smart betegnelse for de kostråd, som Sundhedsstyrelsen har fremsat og som - i modsætning til tendenserne - ikke har ændret sig meget de sidste mange år.

HØR OG SE MERE OM • Hvad inflammation er for en størrelse • Om meningen bag anti-inflammatorisk kost • Om alkohol og binyrebarkhormon • Om rødvin, som ikke er en synd • Om nul restriktioner • Om de officielle kostråd

Det ville være fantastisk at kunne fortælle dig, at ingefærshots og gurkemejepulver kan redde liv, men det er sjældent sandheden. Tværtimod så kan et kraftigt forhøjet indtag af eksempelvis gurkemeje og hvidløg være direkte sundhedsskadeligt, da det kan have indflydelse på dit medicinindtag, dit blods evne til at størkne og på hvordan cellerne reagerer. Råvarerne kan smage skønt i madlavningen. Kan du lide dem i ‘normale mængder’, så skal du bestemt fortsætte, men for meget er ikke godt.

korn og grove grøntsager. Det er godt at spise sig mæt i de ‘brugbare’ råvarer, så du ikke fylder dig op med tomme kalorier og energitætte fristelser uden den store næringsværdi.

KEDELIGE SUPERFOODS

FORM OG FARVER

Der findes ingen superfoods, som giver dig hele paletten. Desværre. Der er ingen tvivl om, at dyre acai-bær, gojibær, hvedegræs og chia-frø indeholder en masse gode ting, men der findes alternativer, som er lige så sunde og meget billigere. Brune ris, sesamfrø, spinat, jordbær, rødkål, en sildemad, linser, broccoli eller brombær er alle fødevarer, som også kan kaldes superfood. Du er bare mere vant til dem, så de har ikke den store wow-effekt.

Selvom en fødevare er at foretrække så frisk som muligt, så indeholder frosne bær i hvert fald lige så mange vitaminer som tørrede, som goji-bær eksempelvis ofte er. Generelt kan man sige, at fødevarer i samme farve indeholder mange af de samme ting, så blåbær og kirsebær kan uden for sæson erstattes af rødkål og rødbeder. Det kan i det hele taget være en god tommelfingerregel at gå efter fødevarer, som er i sæson. Så får du lokale råvarer, som ikke har været så længe undervejs og det er både godt for vitaminindholdet og miljøet og ofte kan det være lettere at finde på retter, hvis man giver sig selv nogle begrænsninger. Og så er sæsonvarer ofte billigere, så sund mad er absolut ikke dyrere end usund mad - tværtimod.

SPIS ’BRUGBART’ De fleste vitaminer og mineraler er ret lette at få nok af, hvis du spiser varieret, så hvis du skal koncentrere dig om noget konkret, så er det D-vitamin, calcium og jern, som vi oftest ser mangel på herhjemme og så at du får fibre nok fra fuld-

Alt sammen på www.magasinet-sundhed.dk

BLIV KLOGERE Se mere om kosttilskud og sundhed på www.magasinet-sundhed.dk og bliv klædt fagligt på med den seneste viden om, hvad der er sundt og godt. Videoerne er formidlet af kostvejleder, tv- og radiovært, Christina Bjørn. 28 | SUNDHED+


ANNONCE

JEG FØLTE MIG TRÆT OG UDKØRT JEG FØLTE MIG TRÆT OG UDKØRT JEG FØLTE MIG TRÆT OG UDKØRT

A N N OANNCNEO N C E

KRÄUTERBLUT GAV MIG KRÄUTERBLUT GAV KRÄUTERBLUT GAVMIG MIG ENERGIEN TILBAGE ENERGIEN TILBAGE ENERGIEN TILBAGE

– Jeg kendte godt Floradix® ® ® studietid, fra min – Jeg kendte Floradix –Kräuterblut Jeggodt kendte godt Floradix® ® ® hvorfravores ofte min underviser studietid, Kräuterblut fra min studietid, Kräuterblut omtalte produktet som et hvor voreshvor underviser ofte vores underviser ofte godt jerntilskud. omtalte produktet som et som et omtalte produktet godt jerntilskud. godt jerntilskud.

”Hold op hvor har du meget energi”, mand ”Hold op ”Hold hvor har du opudbrød hvormeget harLærkes du meget Stefan,Lærkes spontant. Lærke mand boblede energi”, udbrød energi”, udbrødmand Lærkes nemlig atter af vitalitet og Stefan, spontant. Lærke boblede Stefan, spontant. Lærke boblede overskud. Enafkur med urtenemlig atter af vitalitet ogvitalitet nemlig atter og ® ® eliksiren Floradix Kräuterblut overskud.overskud. En kur med En urtekur med urte- , ® ® ® ® der indeholder letoptagelig jern, eliksiren Floradix Kräuterblut , eliksiren Floradix Kräuterblut , gav hende energien tilbage. Og der indeholder letoptagelig jern, der indeholder letoptagelig jern, detenergien ihende en grad at det Og kan mærkes. gav hendegav tilbage. energien tilbage. Og Jern har nemlig bl.a. den det i en grad kanatmærkes. det iatendet grad det kan mærkes. egenskab, atden detbl.a. bidrager Jern har nemlig Jern harbl.a. nemlig den til at mindske træthed og udmattelse. egenskab,egenskab, at det bidrager at at det til bidrager til at mindske mindske træthed og udmattelse. træthed og udmattelse.

LÆRKE BLEV TRÆT OG UDKØRT første omgang - min blodprocent var ikke træning tre gange om ugen, uddyber Lærke Lærke er igen fyldt med ny energi og tilfredsstillende. Fødslen var af datteren LÆRKE BLEV TRÆT OG UDKØRT min blodprocent ikke varMaja LÆRKE BLEV TRÆT OG UDKØRT første omgang første -omgang - min blodprocent ikke ® Kräuterblut® med begejstret. Floradix overskud, men sådan har det ikke altid blev dog vel gennemført derhjemme, og træning tre gangetre om–gange ugen, uddyber Lærke er Lærke igen fyldt medfyldt ny energi ogenergi ogtilfredsstillende. Fødslen af datteren træning om ugen,Lærke uddyber Lærke er igen med ny tilfredsstillende. Fødslen af Maja datteren Maja indhold af jern har virkelig energien været. – Med har tre små børnaltid i huset er der dermed blev familien med far, ® givet mig ® Kräuterblut med ® med – Floradix overskud,overskud, men sådan det ikke blev dog blev vel gennemført derhjemme, ogmor ogbegejstret. Kräuterblut begejstret. –® Floradix men sådan har det ikke altid dog vel gennemført derhjemme, og tilbage. Og det er energi, der kan mærkes! nok at se til, og jeg kunne mærke, at jeg var to drenge på 2 og 4 år forøget med en jern harafvirkelig givet mig givet energien været. – Med tre–små i huset er ider dermed blev familien far, mor jern har virkelig mig energien været. Medbørn tre små børn huset er der dermed blevmed familien medog far, mor ogindhold afindhold meget træt, sigermærke, Lærke. – Energiniveauet lillesøster. tilbage. Og det erOg energi, derenergi, kan mærkes! nok at se nok til, og kunne jeg var at jeg to var drengeto på 2 og 4på år 2forøget en med en tilbage. det er der kan mærkes! at jeg se til, og jeg kunneatmærke, drenge og 4 årmed forøget varsiger simpelthen lavt. Jeg fik målt indholdet af meget træt, Lærke. – Energiniveauet lillesøster. meget træt, siger Lærke. – Energiniveauet lillesøster. FLORADIX® KRÄUTERBLUT® jern i blodet. Prøverne viste ganske rigtigt, FLORADIX® KRÄUTERBLUT® GAV var simpelthen lavt. Jeg fik målt af var simpelthen lavt. Jegindholdet fik målt indholdet af ® ® Floradix Kräuterblut ® ® er en velsmagenENERGI OG at jeg var i underskud. Derfor følte jeg FLORADIX mig ® ® ® ® ® OVERSKUD FLORADIX KRÄUTERBLUT FLORADIX KRÄUTERBLUT KRÄUTERBLUT GAV ® GAV jern i blodet. viste ganske KRÄUTERBLUT jernPrøverne i blodet. Prøverne visterigtigt, ganske rigtigt, FLORADIX ® ® de urte-jern eliksir baseret på blomster, ® ® Kräuterblut fra – Jeg kendte godt Floradix udkørt. Pludselig havde jeg f.eks. brug for ® ® Floradix Kräuterblut er en velsmagenFloradix Kräuterblut er en velsmagenOG OVERSKUD at jeg var at i underskud. Derfor følte jeg mig ENERGI OG OVERSKUD jeg var i underskud. Derfor følte jeg ENERGI mig frugter ogbaseret bær. Gennem årtier har mingodt studietid, hvor Kräuterblut vores underviser omen middagslur midtf.eks. på dagen, for ellers var kendte ® ® fra ofte de urte-jern blomster, de eliksir urte-jern eliksirpå baseret på blomster, Jeg Floradix udkørt. Pludselig havde jeg brug for Kräuterblut® fra – Jeg kendte godt® Floradix udkørt. Pludselig havde jeg f.eks. brug–for ® ® Kräuterblut været et af de Floradix talte produktet som et rigtig godt jerntilskud. jeg ikke sikker på, at jeg ville have overskud frugter og bær. Gennem årtier har frugter og bær. Gennem årtier har hvor voreshvor underviser ofte om- ofte omen middagslur midt på dagen, fordagen, ellers var min studietid, vores underviser en middagslur midt på for ellersmin varstudietid, mest anvendte jerntilskud i Danmark. ® ® Så da jeg selv havde brug for at få genoptil at være den mor jeg ønskede for ® ® af de Kräuterblut været et Floradix Kräuterblut været et af de Floradix talte produktet som et rigtig jerntilskud. jeg ikke sikker på,sikker at jeg på, villeathave overskud talte produktet somgodt et rigtig godt jerntilskud. jeg ikke jeg ville have overskud Årsagen til at eliksiren virker så godt bygget mit energidepot, var jeg ikke i tvivl mine drenge, når de kom hjem fra vuggemest anvendte jerntilskud i Danmark. mest anvendte jerntilskud i Danmark. selvdahavde brug for atbrug få genoptil at være mor den jeg ønskede for jeg selv havde for at få genoptil den at være mor jeg ønskede forSå da jeg Så skal findes i den helt sammenhvilket jerntilskud, jeg skulle vælge. stue og de børnehave, uddyber Lærke, der til mitom, at eliksiren såsærlige godt Årsagen til atvirker eliksiren virker så godt bygget energidepot, var jeg ikke mine drenge, kom fra vuggebygget mit energidepot, vari tvivl jeg ikke i tvivlÅrsagen til minenår drenge, nårhjem de kom hjem fra vugge® ® sætning med de syrlige frugtsafter, der Kräuterblut Efter et par uger med Floradix daglig arbejder på fødegangen på byens i den helt isærlige skal findes den heltsammensærlige sammenom, jerntilskud, jeg skulle vælge. stue og børnehave, uddyber Lærke, der til om, hvilket jerntilskud, jeg skulle vælge. skal findes stue og børnehave, uddyber Lærke, der til hvilket fremmer optagelsen, samt urter, der mærkede jegFloradix tydeligt, hvordan® energien og sygehus. fødegangen på byens ® ® sætning med de syrlige frugtsafter, der sætning med de syrlige frugtsafter, der Kräuterblut Efter et par uger daglig arbejder Kräuterblut Efter etmed par uger med® Floradix dagligpå arbejder på fødegangen på byens virker mildt på maven og indholdet af overskuddet kom tilbage. – Nu er det pludfremmer optagelsen, samt urter, der fremmer optagelsen, samt urter, der mærkedemærkede jeg tydeligt, sygehus. sygehus. jeghvordan tydeligt,energien hvordan og energien og organisk bundet jern i en letoptagelig selig mig,tilbage. i stedet– for mand, der tagervirker mildt I forbindelse med sin tredje graviditetoverskuddet på maven ogmaven indholdet af virker mildt på og indholdet af kom Nu min er det pludoverskuddet kom tilbage. – Nu er det pludflydende form. initiativ til f.eks at se en film, når børnene er døjede Lærke, som så mange andre, med organisk bundet jern i en letoptagelig organisk bundet jern i en letoptagelig i stedet min mand, dermand, tager der tager I forbindelse med sin tredje graviditet mig,fori stedet for min I forbindelse med sin tredje graviditetselig mig,selig puttet. harfilm, også genoptagetermin løbe-flydende form. kvalme i deså første 20 andre, uger. Problemer flydende form. atJeg sef.eks en når døjede Lærke, med initiativ til at se enbørnene film, når børnene er døjedesom Lærke,mange som så mange andre,initiativ med til f.eks med at holde maden i sig gjorde sit til, at har også min løbe-min løbekvalme i de førstei de 20 første uger. Problemer puttet. Jeg genoptaget har også genoptaget kvalme 20 uger. Problemerputtet. Jeg Lærke kom ii underskud af til, jern. Jeg fik med at holde gjorde sit at –sit med maden at holde sig maden i sig gjorde til, at visti underskud ikke næringafnok, Lærke kom jern.fortæller – af Jeg fikLærke. Jern bidrager til: Lærke kom i underskud jern. – Jeg fik – Jeg havde planlagt at skulle føde vist ikke næring fortæller vist ikkenok, næring nok, Lærke. fortæller Lærke. til:sker Mind rbidr ✔ age r til:attelse og træthed ageudm Jern bidrJern hjemme, men fødestedet frarådede det i – Jeg havde planlagt skulle føde – Jeg havde at planlagt at skulle føde legemer røde afse hed else træt og træthed se al dann og blod Norm udmattel ✔ Mind attel udm sker ✔ Mindsker ✔ hjemme, hjemme, men fødestedet frarådedefrarådede det i men fødestedet det i funktion

mer lege rets blod rsva blodlegemer røde unfo rødeale Imm else afnorm ✔ else dann dann al af ✔ Normal✔ Norm tion ale funk ale funktion norm rsvarets unfonorm ✔ Immunfo Immrets ✔rsva

Prøv Floradix® Kräuterblut® ® ® eller ® Køb Floradix Kräuterblut ®på www.mezina.dk PrøvPrøv Floradix Kräuterblut Floradix Kräuterblut der hvor du normalt køber helsekost. ®

®

® ® ® Køb Floradix Kräuterblut på www.mezina.dk eller Køb®Floradix Kräuterblut på www.mezina.dk eller

der hvor der du normalt helsekost. hvor dukøber normalt køber helsekost.


SUNDT OG GODT

DET GODE KOLESTEROL ER OGSÅ FARLIGT Mange vil nikke genkendende til sammenhængen mellem kolesterol og risikoen for hjertesygdomme. Men nu viser ny forskning fra Herlev og Gentofte Hospital og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, at risikoen for infektionssygdomme stiger ved både højt og lavt kolesterol. Kort fortalt har mængden af HDL-kolesterol - det der tidligere blev kaldt det ‘gode’ kolesterol - også en betydning for risikoen for at pådrage sig en infektionssygdom, som for eksempel diarré eller lungebetændelse. “Vi fandt overraskende ud af, at både personer med lavt og højt HDL kolesterol har en markant øget risiko for at blive indlagt på hospital med en infektionssygdom. Måske endnu vigtigere, så havde de samme grupper af mennesker også øget risiko for at dø af infektionssygdomme”, siger professor og overlæge Børge Nordestgaard fra Københavns Universitet og Herlev og Gentofte Hospital. Resultaterne bygger på data fra 100.000 personer fra Herlev-Østerbro-undersøgelsen, der er fulgt over 6 år ved hjælp af de danske sundhedsregistre og netop er publiceret i det højest rangerede tidsskrift indenfor hjertesygdomme - European Heart Journal. KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

GEN BAG ’DEN SØDE TAND’ Mennesker, der har en gen-variation af FGF21, er disponeret til mindre fedt i kroppen end andre mennesker. Det viser ny forskning fra blandt andet Københavns Universitet, som også har fundet ud af, at mennesker med denne genetiske

disposition for en sød tand typisk har mindre fedt i kroppen. Det er lidt af en overraskelse for forskerne på Københavns Universitet, der sidste år fandt ud af, at netop denne genændring kunne være en af forklaringerne på hang til søde sager.

Forskerne har undersøgt helbredsinformationer fra mere end 450.000 mennesker. Genændringen hænger sammen med lidt højere blodtryk og mere fedt omkring taljen end hofterne - altså mere ‘æbleform’. KILDE: KØBENHAVNS UNIVERSITET

DIGITALE KONSULTATIONER STIGER Antallet af patienter, som kontakter deres læge over e-mailen i stedet for at møde op i venteværelset stiger. I 2016 rundede de digitale konsultationer 6,1 millioner og foreløbige meldinger oplyser, at antallet er stærkt stigende. Der er derimod ingen klarhed over, hvad vi vælger at skrive til lægen, når vi sidder ved computeren eller mobiltelefonen eller hvordan e-konsultationer opleves af eksempelvis ordblinde eller folk med anden etnisk baggrund. Et forskerhold fra Syddansk Universitet er nu i gang med at finde svar på, hvad den moderne teknologi har betydet for danskernes kontakt til lægen. KILDE: SYDDANSK UNIVERSITET

30 | SUNDHED+


Find det på apoteket SUNDE KNÆKBRØD MED FIBRE Du kender måske allerede den klassiske opskrift på knækbrød med masser af sunde kerner. Men vidste du, at det er super nemt at gøre de lækre knækbrød endnu sundere ved at tilsætte koncentrerede fibre? Brug 1 dl SylliFlor Naturel til en opskrift med 4 dl kerner. Så får du to plader knækbrød med et højt indhold af kostfibre. En god snack til den lille sult. Find flere opskriften på www.biodanepharma.com, hvor der også kan bestilles SylliFlor vareprøver. FÅ DIN NATURLIGE NATTESØVN TILBAGE 526… 527… Det er ikke for alle, at det virker at tælle får, når man har svært ved at sove. Hvis du er på udkig efter et naturligt middel, der virker dejligt afslappende, så er der hjælp at hente med indholdsstofferne i Sedaforte. Årsager til søvnbesvær Der kan være tusind årsager til, at man har svært ved at falde i søvn. Uanset om man har for mange ting at tænke på, har for

travlt på jobbet, eller er inde i en svær periode i livet, kan man selv gøre noget aktivt for at få en bedre nattesøvn. Sov bedre Sedaforte er et plantebaseret middel baseret på 4 udvalgte planter, der fremmer en dyb og dejlig nattesøvn: kamille, melissa, humle og schizandra. Læs mere på: https://www.wellvita.dk/shop/ cms-sedaforte.html Wellvita ApS, tlf.: 8230 30 40

MAGNESIUM SPRAY FOR LED OG MUSKLER Magnesium spray med tilsat glucosamin, vintergrønolie og menthol. Optages i kroppen via huden. Lindrer ømhed i leddene og musklerne. Løsner hurtigt kramper. Spray på dér hvor du ønsker bedring og massér ind i huden. Egner sig godt for dem som har ømhed i skuldrene og nakken og rastløse ben. En bruger af produktet har udtalt følgende: Det hjælper at massere de ømme steder med "Magnesium spray Joint" med få pust, og det hjælper hver gang. Samme spray bruger jeg også til ømme led på hænder og fødder, som hurtigt lindrer". Tuku Møller, 34 år. NordicHealth / Aksberg Trading, www.nordichealthsprays.dk, tlf.: 3172 0379

EARPLANES – TAGER TRYKKET! Gør flyrejsen behagelig og undgå ondt i ørerne, når du flyver. Earplanes - er genanvendelige ørepropper til både børn og voksne, der trykregulerer og modvirker ubehag i ørerne ved flyvning. Earplanes er patenterede trykregulerende ørepropper, der indsættes i ørerne for at hjælpe med at fjerne ubehag forbundet med flyrejser. Mange flypassagerer oplever ubehag i ørerne ved flyrejser, som nemt kan undgås ved brug af Earplanes. Earplanes reducerer disse smerter og ubehag ved indsættelse i ørerne inden flyet letter og lander. Earplanes kan købes på apoteket til både til små og store ører. Vejl. udsalgspris kr. 85,00. Pharmaforce ApS, tlf.: +45 7027 2747, e-mail: mf@pharmaforce. dk, www.pharmaforce.dk


NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

HOLD VÆGTEN

OG  FOREBYG  KRÆFT

Mænd spiser mest fuldkorn. Hold vægten og forebyg kræft. Deltag i Kræftens Bekæmpelses brugerpanel. TEKST: MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

NY IMMUNTERAPI GIVER HÅB OM BEDRE KRÆFTBEHANDLING En ny form for immunterapi har i tidlige forsøg vist lovende resultater for patienter med glioblastomer, som er nogle af de mest ondartede hjernesvulster. Behandlingen, ALECSAT, er udviklet af forskere i Kræftens Bekæmpelses sammen med flere samarbejdspartnere og den bruger som andre former for immunterapi kroppens eget forsvar mod kræftsygdommen. Forskerne har først i laboratoriet dokumenteret, at behandlingen kan slå kræftceller ihjel. Derefter

har de afprøvet behandlingen i et forsøg med 25 alvorligt syge patienter med glioblastom, som lægerne ikke havde flere behandlingstilbud til. Ti af dem levede længe nok til at færdiggøre forsøgsbehandlingen og blandt dem var resultaterne lovende. Hos seks patienter stoppede svulsten med at vokse og holdt sig i ro. Hos tre forsvandt svulsten helt. I dag er ingen patienter fra forsøget imidlertid i live, enten fordi sygdommen vendte tilbage eller af andre årsager. Resultaterne er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

En ny analyse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at overvægt vil være skyld i ca. 55.000 kræfttilfælde frem mod 2045. Det svarer til alle indbyggere i Vejle. Dertil kommer en øget risiko for type-2 diabetes, hjerte-karsygdomme og muskel-skeletlidelser. Der er derfor god grund til at passe på vægten, og her får du tre gode råd til hvordan: • Hold øje med vægten. Overvægt kommer typisk snigende med 1-2 kg om året og det kan være svært at tabe mange kilo og bevare vægttabet. • Drik mindre sodavand. Sluk tørsten i vand og gem sodavanden til særlige lejligheder. Sukkersødet sodavand indeholder mange kalorier uden at mætte.

MÆND SPISER MEST FULDKORN De danske mænd har taget fuldkornsrugbrødet og havregrynene til sig og spiser nu 67 gram fuldkorn om dagen i gennemsnit. Kvinderne halter en lille smule efter med 56 gram fuldkorn om dagen. Særligt de unge mænd mellem 18-25 år er glade for fuldkorn, som de spiser 76 gram af dagligt i gennemsnit og de lever dermed op til Fødevarestyrelsens anbefaling om mindst 75 gram fuldkorn om dagen. Tallene stammer fra Kræftens Bekæmpelses store befolkningsundersøgelse ’Kost, kræft og helbred - næste generationer’, hvor 34.715

HOLD VÆGTEN OG FOREBYG KRÆFT

personer indtil nu har deltaget. Fuldkorn indeholder kostfibre, vitaminer og mineraler og det er dokumenteret, at fuldkorn forebygger tarmkræft. Og faktisk skal der ikke så meget til. En skål havregryn og en-to skiver rugbrød om dagen er nok.

• Spis og drik mindre af alting. Lad dig ikke friste af supersizing eller flerstykstilbud. Det koster ekstra, du kommer nemt til at spise eller drikke det hele og fortryder bagefter. Brug mindre tallerkner og glas, så hælder du mindre op. Og tag ikke det sidste på fadet, så bruger du bare dig selv som skraldespand. Selv lidt mindre portioner gør en stor forskel i det lange løb. Læs mere på www.cancer.dk/ forebyg/bevar-normalvaegten

VIL DU VÆRE MED I KRÆFTENS BEKÆMPELSES BRUGERPANEL? Kræftens Bekæmpelse søger kræftpatienter, pårørende og efterladte til Kræftens Bekæmpelses brugerpanel. I brugerpanelet svarer nuværende og tidligere kræftpatienter og pårørende på spørgeskemaundersøgelser om alt fra kræftbehandling og senfølger til cannabis som medicin og diskretion på sygehuse. Svarene er værdifulde input til Kræftens Bekæmpelses arbejde for at forbedre vilkårene for kræftpatienter og pårørende. Alle kræftpatienter, pårørende og efterladte, som er fyldt 18 år, kan være med i panelet, når blot erfaringerne med kræft ligger indenfor de seneste seks år. Læs mere om Kræftens Bekæmpelses brugerpanel og tilmeld dig på cancer.dk/brugerpanel

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk 32 | SUNDHED+


ANNONCE Annonce Annonce Annonce

Stine Nedergaard og Tove Juul er indehavere af Better Sleep og har mange Stine Nedergaard og Tove Juul erog indeårs erfaring med rygproblematikker havere af Better Sleep og har mange oplever stigende efterspørgsmål på god års erfaring med rygproblematikker og Stine Tove Juul er indevejledning iNedergaard at købe denogrigtige seng.

opleverafstigende efterspørgsmål på god havere Better Sleep og har mange vejledning købe den rigtige seng.og års erfaringi at med rygproblematikker oplever stigende efterspørgsmål på god vejledning i at købe den rigtige seng.

SOV DIG TIL EN SUNDERE RYG SOV DIG TIL EN SUNDERE RYG SOV DIG TIL EN SUNDERE RYG

ET UNIKT KONCEPT OG MEGET MERE END EN SENGEFORHANDLER. ET UNIKT KONCEPT OG MEGET MERE END EN SENGEFORHANDLER. BETTER SLEEP ER EN RYGBUTIK, HVOR INDEHAVERNE TOVE JUUL OG BETTER SLEEP ER EN OG RYGBUTIK, HVOR INDEHAVERNE TOVE JUUL OG UNIKT KONCEPT MEGET MERE END EN SENGEFORHANDLER. STINEET NEDERGAARD MED STOR SPECIALVIDEN VEJLEDER KUNDERNE STINE NEDERGAARD MED STORHVOR SPECIALVIDEN VEJLEDER KUNDERNE BETTER SLEEP ER EN RYGBUTIK, INDEHAVERNE TOVE JUUL OG TIL FOREBYGGELSE OG LINDRING AF RYGPROBLEMER. TIL FOREBYGGELSE OG LINDRING AF RYGPROBLEMER. STINE NEDERGAARD MED STOR SPECIALVIDEN VEJLEDER KUNDERNE

Med enkelte hjælpemidler eller ændring LINDRING alle forskelligeAF og RYGPROBLEMER. har behov for lige så TIL FOREBYGGELSE Med enkelte hjælpemidler ellerOG ændring alle forskellige og har behov for lige så Better Sleep i Lyngby har et sami vaner giver du giver din ryg forud- forudforskellige senge,” påpeger ToveTove Juul.Juul. Better Sleep i Lyngby har et sami vaner du de din bedste ryg de bedste forskellige senge,” påpeger letlet rygkoncept ogogforhandler rygkoncept forhandlerkun kun sætningerMed for at holde sig stærk. Ryggen enkelte eller ændring alle forskellige og har behov for lige så sætninger forhjælpemidler at holde sig stærk. Ryggen detdet norske sengebrand Jensen. Jennorske sengebrand Jensen. JenBetter Sleep i Lyngby har et samStøtte i madras ogpåpeger pude er på arbejde timer i døgnet iervaner giver16du din 16 ryg de bedste forudforskellige senge,” Tove Juul. sensen er er svaneog miljømærket, og Støtte i madras og pude på cirka arbejde cirka timer i døgnet svaneog miljømærket, og let rygkoncept og forhandler kun virksomheden har meget ii for at sigstillesiddende stærk. RyggenRygbutikken tilbyder kunderne at fåat få og bliver sætninger ofte belastet afholde stillesiddende virksomheden harforsket forsket meget Rygbutikken tilbyder kunderne og bliver ofte belastet af det norske sengebrand Jensen. Jende liggekomfortzoner, som flugter de liggekomfortzoner, som flugter Stine Nedergaard og Tove Juul er Stine Nedergaard og Tove Juul er Støtte i madras og pude er på arbejde cirka 16 timer i døgnet målt deres kropsprofil i en ielektronisk arbejde, gentagne rutiner, rutiner, tunge løft eller sen er svane- og miljømærket, og målt deres kropsprofil en elektronisk arbejde, gentagne tunge løft eller med Better Sleeps med Better Sleeps filosofi.meget i indehavere af Better Sleep og har indehavere af Better Sleep ogat har virksomheden harfilosofi. forsket Rygbutikken tilbyder kunderne få og bliver ofte belastet af stillesiddende en såkaldt Sleep DNA. simpelthen en dårlig De Deseng, seng, en såkaldt Sleep DNA. simpelthen enkropsholdning. dårlig kropsholdning. mange års erfaring de liggekomfortzoner, som flugter mange års Nedergaard erfaring med rygproStine ogmed Juul er målt deres kropsprofil i Tove envirygproelektronisk arbejde, gentagne rutiner, tunge “Ud fra kropsprofilen hjælper vi med resterende 8 timer skal optimalt seteller gå“Ud fra kropsprofilen hjælper med resterende 8 timer skal optimalt set gåløft med Better Sleeps filosofi. blematikker ogBetter oplever stigende blematikker og oplever stigende indehavere af Sleep og har seng, enrigtige såkaldt Sleep DNA. enrestituering, dårlig kropsholdning. Deat finde at finde den rigtige fasthedsgrad og med hvile og men mange den fasthedsgrad og med hvilesimpelthen og restituering, men mange efterspørgsmål på god vejledning i at mange års erfaring med rygproefterspørgsmål på god vejledning i at Kan svare mindstet etaf af Kan dudu svare jajatiltilmindst “Ud fra kropsprofilen hjælper vi med resterende optimalt gåfjedertype. fjedertype. For eksempel synker mænd mennesker at sove uroligt købe den rigtige seng. blematikker og oplever stigende For eksempel synker mænd mennesker oplever 8oplever attimer sove skal uroligt om setom købe den rigtige seng. disse spørgsmål, bør du overveje disse spørgsmål, bør du overveje at denforskelligt rigtigepå fasthedsgrad og i at med hvile restituering, men mange Kan du svare til mindstetetafafdisse disse ogfinde kvinder ned i madrassen, natten ellerog vågne med smerter. efterspørgsmål vejledning en Kan duny svare ja ja tilja mindst forskelligt ned god i madrassen, natten eller vågne med smerter. Det erDet erog kvinder Better Sleep i Lyngby har et samlet Kan duseng: svare til mindstenetnyafseng: enspørgsmål, ny seng: bør du overveje Better Sleep i Lyngby har et samlet fjedertype. For eksempel synker mænd mennesker oplever at sove uroligt om købe den rigtige seng. have • Vågner du med ømhed eller smerte spørgsmål, bør du overveje en ny seng:ii og derfor skal de sjældent samme et tegn på, at man ikke har ligget godt i rygkoncept og forhandler kun det spørgsmål, børeller du overveje • Vågner dudumed eller smerte og derfor skal og de forhandler sjældent have samme et tegn på, at man ikke har ligget godt i •disse Vågner med ømhed ømhed smerte i hofte, kuni madrassen, det hofte, lænd eller skulder? • Vågner med ja ømhed eller smerte i hofte, Kan dudu svare til mindst et af disse og kvinder forskelligt ned natten eller vågne med smerter. Det er rygkoncept norske sengebrand Jensen. Jensen er fasthedsgrad, selv om de vejer det sin seng, og kroppen er stresset allerede en ny seng: lændlænd eller skulder? hofte, eller skulder? GET MERE END EN SENGEFORHANDLER. Better Sleep i Lyngby har et samlet norske sengebrand Jensen. Jensen er fasthedsgrad, selv om de vejerog det seng, ogSENGEFORHANDLER. kroppen er stresset allerede spørgsmål, bør duømhed overveje en smerte ny seng: • Vågner Sover du uroligt? Hvis du vender og i lænd ellerdu skulder? svaneog virksomEsin END ENet du med eller og derfor skalmiljømærket, de forhandler sjældent have samme tegn på, at man harJUUL liggetOG godt i •• Sover uroligt? Hvis du vender og drejer • Sover duuroligt? uroligt? Hvis vender rygkoncept og kun det samme,” siger Tove Juul forklarer: fra begyndelsen af ikke dagen. svaneog miljømærket, ogog virksomTIK, HVOR INDEHAVERNE TOVE • Vågner du med ømhed smerte iog hofte, drejer dig for meget idu søvnen, det • Sover du Hvis dueller vender ogerdrejer heden har forsket meget i de liggesamme,” siger Tove Juul og forklarer: fra begyndelsen af dagen. dig for meget i søvnen, er det kroppens måde hofte, lænd eller skulder? RetINDEHAVERNE TOVE JUUL OG sengebrand Jensen. Jensen drejer dig meget i søvnen, er for detmåde fasthedsgrad, selv om de vejer det er sin seng, kroppen erKUNDERNE stresset allerede heden har forsket meget i de liggelænd ellerfor skulder? samlet “Ennorske seng skal lade skulder og hofte komfortzoner, som flugter med kroppens kompensere en GET MERE END ENogSENGEFORHANDLER. dig for meget imåde søvnen, er det kroppens TOR SPECIALVIDEN VEJLEDER at kompensere forat en utilpasset madras. En• Sover du uroligt? Hvis du vender og svaneog miljømærket, og virksom“En seng skal lade skulder og hofte komfortzoner, som flugter med kroppens aten kompensere CIALVIDEN VEJLEDER • kompensere Sover dumåde uroligt? Hvis du vender ogfor drejer Better Sleeps filosofi. kunHVOR det samme,” Tove Juul og forklarer: fra begyndelsen af TOVE dagen. utilpasset madras. Ender duer med aten at utilpasset madras. EnDen bedsteKUNDERNE seng erJUUL individuel synke nedsiger i madrassen samtidig med, at der du med atfor ligge på maven, din madras TIK, INDEHAVERNE OG DRING AFnorske RYGPROBLEMER. drejer dig for meget i søvnen, er det heden har forsket meget i de liggeBetter Sleeps filosofi.samtidig med, at dig meget i søvnen, ermadras det måde norske utilpasset madras. Ender duerkroppens med athård. Den bedste seng individuel synke nedkomfortzoner, iogmadrassen der dufor med atmåde ligge på maven, din madras ligge på maven, er din for RYGPROBLEMER. en er svaneog for hård. et samlet “En seng skal får ladeekstra skulder ogmed hofte som flugter kroppens for en TOR SPECIALVIDEN VEJLEDER KUNDERNE Better Sleep i er Lyngby har specialiseret lænd talje støtte. I dag taat kompensere forat enkompensere utilpasset madras. Enligge på maven, er din madras for hård. g i vaner Tove Juul og Stine Nedergaard oplever en stigenrigtige fasthedsgrad og fjedertype. For eksempel eog for hård. • Er du ikke udhvilet om morgenen? • Er du ikke udhvilet om morgenen? heden har forsket Better Sleeps filosofi. kun det norske Better Sleep i bedste Lyngby har specialiseret utilpasset Ender duermed at lænd og talje får støtte. I dag taDen seng er for individuel synke ned i ekstra madrassen samtidig med, at •• Er der du medmadras. at ligge på maven, din madras DRING AF RYGPROBLEMER. sig i at rådgive om forebyggelse og ler man om, at man skal ligge i madrasde interesse i deres rygbutik at få kvalificeret synker mænd og kvinder forskelligt ned i madrasger for at Tove Juul og Stine Nedergaard oplever en stigenrigtige fasthedsgrad fjedertype. For eksempel Er du ikke udhvilet om morgenen? •• du Vågner ofte en sovende arm eller ikke udhvilet om morgenen? Vågner du oftemed med en sovende forsket oner, som flugter ligge pådu maven, er din madras forarm hård. en er16 svaneog for hård. sig rådgive om forebyggelse og ler man om, attalje man skal liggestøtte. ihave madrassen, og derfor skal de sjældent fast- •• Vågner cirka vejledning til køb af for en seng, der passer tilogderes Better Sleep i Lyngby specialiseret lænd og fårmadrassen.” ekstra I dag tadei at interesse i deres rygbutik athar få Tove kvalificeret synker mænd og kvinder forskelligt ned i samme madrashofte? Såofte har dumed nok af lukket for blodgendu med en lukket sovende arm eller eller hofte? Så har du nok af for Vågner du ofte en sovende arm lindring af rygproblemer. Juul sen og ikke på g i vaner Tove Juul og Stine Nedergaard oplever en stigenrigtige fasthedsgrad og fjedertype. For eksempel flugter fi. • Er du ikke udhvilet om morgenen? • Er du ikke udhvilet om morgenen? heden har forsket kropsprofil. hedsgrad, selvdeom de vejerhave det samme,” siger f stillesidsen, og derfor skal sjældent samme fastvejledning til køb af en seng, der passer til deres nemstrømningen. hofte? Så har du nok lukket af for arm blodgenblodgennemstrømningen. sig rådgive omTove forebyggelse eller hofte? Så har du lukket af for manpå om, atkvinder man skal ligge ned i madraslindring rygproblemer. Juul og sen ogler ikke madrassen.” synker mænd og forskelligt i madrasger for at af dei at interesse i deres rygbutik for atstigende få og kvalificeret Stine Nedergaard oplever en •• Vågner du med en nok sovende eller Vågner duofte ofte med en sovende arm oner, som flugter løftkropsprofil. eller Tove Juulom ogde forklarer: •• Vågner du med flere smerter, endend da du gik hedsgrad, vejer samme,” nemstrømningen. Vågner du med flere smerter, dafor vejledning til køb af enen seng, der passer tilogderes sen,selv og derfor skal dedet sjældent have siger samme fastcirka 16 Nedergaard blodgennemstrømningen. hofte? Så har du nok lukket af for blodgeneller hofte? Så har du nok lukket af lindring af rygproblemer. Tove Juul sen og ikke på madrassen.” Stine oplever stigende e. reste”Vi går i dialog medrygbutik folk om problemer ”Enogseng skal Sleep lade skulder synke ned interesse i deres for at fåmed rygHos Better kan og duhofte desuden få i idu seng? Tove Juul forklarer: •• Vågner du med flere smerter, end da du gik gik i seng? hedsgrad, selv om de vejer det samme,” siger f stillesidkropsprofil. nemstrømningen. Vågner du med flere smerter, end da blodgennemstrømningen. og finder den rigtige seng tilrygkunden. Det madrassen samtidig at lænd og talje hvile oggår i Stine Nedergaard oplever en ”En seng skalJuul lade og synke ned i eks”Vi dialog med folk omhelt problemer med interesse i gen deres rygbutik for atkøb få Hos Better Sleep kan med, duhofte desuden få får kvalificeret vejledning til afstigende en seng, vejledning ergonomiske hovedpuder, idu løft eller Tove ogiskulder forklarer: •seng? du flere smerter, endend da du gik i seng? • Vågner Vågner dumed med flere smerter, dagik er umuligt at pege på én seng som den bedste, tra støtte. I dag taler man om, at man skal ligge i plever at madrassen samtidig med, at lænd og talje får eksgen og finder den helt rigtige seng til kunden. Det ”Vi går i dialog med folk om en problemer ryg”En seng skalvæsentlig lade skulder og hofte e resteinteresse i deres for at for fåmed Hos Better Sleep kandel duaf desuden få i idu seng? passer deres kropsprofil. som er en at synke ligge ned vejledning til rygbutik køb seng, vejledning i ergonomiske hovedpuder, madrassen og ikke på madrassen.” d kvalificeret smerter. der for vi er alletilforskellige ogafhar behov lige så gik i seng? erog umuligt gen at pege på énden seng som denseng bedste, tra støtte. I dag taler man med, om, at man skal ligge madrassen samtidig lænd og talje fåri ekshvile og finder helt rigtige kunden. vejledning til køb aftil en seng,Det vejledning i ergonomiske hovedpuder, etder godt passer i sin kvalificeret forskellige senge,” påpeger Tove Juul. godt. Det sengens deresat kropsprofil. er enstøtte. væsentlig del af om, at ligge ertil umuligt pege på behov én sengfor som den tra Ier dag taler man atfasthed, man skal der ligge i plever foratvi er alle forskellige og har lige så bedste,som madrassen og ikke påaltid madrassen.” ra begyn- der passer til deres kropsprofil. Hos Better Sleep kan du desuden få vejledning i som er altid enogvæsentlig del afhøjde, at ligge d smerter. vi eri dialog alle forskellige og harom behov for lige så madrassen ikke på madrassen.” “Vifor går med folk problemer bestemmer hovedpudens så det forskellige senge,” påpeger Tove Juul. godt. Det er sengens fasthed, der ergonomiske hovedpuder, som er en væsentlig del Nogle fabrikanter giver 25 års garanti Støtte i madras og pude t godt i sin med forskellige senge,” påpeger Tove Juul.rigtige Hos Better Sleep kanaltid duat desuden fåer vejledning i godt. Detgodt. er sengens fasthed, der på senge, men madrasser bør faktisk ryggen og den helt eraf at ligeså vigtigt puden tilpasset Rygbutikken tilbyder kunderne at få målt deres ligge Det er altid sengens fasthed, går i dialog med folkfinder om problemer bestemmer hovedpudens højde, detdelderi Nogle fabrikanter giver Lyngby 25 årsHovedgade garanti 86 A Hos Better Sleep kansom du desuden fåsåvejledning ra“Vi begynwww.better-sleep.dk ergonomiske hovedpuder, er enhøjde, væsentlig Støtte i“Vi madras og ipude bestemmer hovedpudens højde, så det er ligeså kropsprofil en elektronisk seng, en såkaldt Sleep udskiftes efter 10-15 år.25 Tove går i dialog med folk om problemer bestemmer hovedpudens så det Nogle fabrikanter giver års Juul garanti seng til finder kunden. Det er umuligt at pegeer nakken og at skulder. Støtte i madras oghelt pude ergonomiske hovedpuder, er en væsentlig senge, men madrasser mail@better-sleep.dk 2800bør Kgs.faktisk Lyngby med ryggen og den rigtige ligeså vigtigt ersom tilpasset tilbyder kunderne at få målt deres af at ligge godt. erpuden altid sengens fasthed, der delpå anbefaler, sig iRygbutikken at rådDNA. vigtigt at Det puden er tilpasset nakken og skulder. at man vurderer sin faktisk seng 86 A på senge, men madrasser bør med ryggen og finder den helt rigtige er ligeså vigtigt at puden er tilpasset Rygbutikken tilbyder kunderne at få målt deres af at ligge godt. Det er altid sengens fasthed, der www.better-sleep.dk Lyngby Hovedgade på én seng som den bedste, for vi er www.bettersleep.dk Mobil 4593 9647 kropsprofil i enfra elektronisk seng, en såkaldt bestemmer hovedpudens højde, så det er ligeså udskiftes efter 10-15 år. Tove Juul problemer. ”Ud kropsprofilen hjælper vipege medSleep at findenakken den www.bettersleep.dk seng til kunden. Det er umuligt at www.better-sleep.dk Lyngby Hovedgade og skulder. efter syv år, for kroppen ændrer sig 86 A bestemmer hovedpudens højde, så det er ligeså kropsprofil i en elektronisk seng, en såkaldt Sleep udskiftes efter 10-15 år. Tove Juul mail@better-sleep.dk 2800 Kgs. Lyngby DNA. seng til kunden. Det er umuligt at pege vigtigtnakken at pudenog er skulder. tilpasset nakken og skulder. anbefaler, at man vurderer mail@better-sleep.dk 2800 sin Kgs.seng Lyngby sig i at rådDNA. vigtigt at puden er tilpasset nakken og skulder. på”Ud én fra seng densom bedste, for vi er anbefaler, at man vurderer sin seng Mobil 4593 9647 www.bettersleep.dk kropsprofilen hjælper med at finde dener www.bettersleep.dk på som én seng denvi bedste, for vi www.bettersleep.dk Mobil 4593 9647

SUNDERE RYG NL EN SUNDERE RYG

L EN SUNDERE RYG

ig til en tiltil enen ig ere ryg e ryg ere ryg

problemer.

”Ud fra kropsprofilen hjælper vi med at finde den

www.bettersleep.dk

efter syvsyv år,år, forfor kroppen efter kroppenændrer ændrersig sig

maj nr. 04/2018 | 33


ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED

ARBEJDSPLADSEN SKAL BLANDE SIG

I ANSATTES VÆGT Over halvdelen af danskerne er nu overvægtige. Det viser en ny stor undersøgelse fra sundhedsstyrelsen om danskernes sundhed. Sundhedsekspert Regitze Siggaard efterlyser mod fra arbejdspladserne og opfordrer dem til at tale med de ansatte om deres vægt. TEKST: DANIEL RAVN

Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i marts rapporten ’Danskerne sundhed - Den nationale sundhedsprofil 2017’. Rapporten viser, at andelen af mennesker med moderat eller svær overvægt er steget fra 46,8 pct. i 2010 til 51 pct. i 2017. Sundhedsekspert, Regitze Siggaard, er ikke overrasket over undersøgelsens resultat, men hun ser med stor alvor på problematikken: ”Vores sundhed er gradvist blevet dårligere over en årrække og det er dybt bekymrende, men desværre helt forventeligt, da vi følger den samme strategi som hidtil. Så længe vi bliver ved med at gøre det samme, kan vi ikke forvente et andet resultat, og gør vi ikke noget ander34 | SUNDHED+

ledes, vil denne problematik kun vokse i fremtiden.” Regitze Siggaard vil ikke udpege en enkelt aktør som ansvarlig for udviklingen. I stedet mener hun, at det er et kollektivt ansvar at få bragt befolkningens gennemsnitsvægt ned: ”Overvægt betragtes som et individuelt problem, og det er en fejl. Der findes næsten ingen tilbud til voksne overvægtige fra kommunen, og arbejdspladserne har en berøringsangst overfor emnet. Som arbejdsgiver har man en unik mulighed for at hjælpe sine medarbejdere med deres overvægt. På arbejdspladsen kan man nemlig skabe gode fællesskaber om vægttab, og det, ved vi, er meget motiverende.”

BRUG FOR MOTIVATION Overvægt er en stor økonomisk belastning for samfundet. Alene den årlige udgift til fedmebehandling er på 1,8 milliarder kroner. Samtidig er der et produktionstab, der koster 10,4 milliarder kroner. De økonomiske gevinster ved at søsætte indsatser er derfor svære at overse for både samfundet og arbejdspladsen, mener Regitze Siggaard. Herudover fremhæver hun, at overvægt i mange typer af jobs kan gøre det vanskeligt at udføre arbejdet, og det er hverken hensigtsmæssigt for arbejdsgiveren, kollegaerne eller den overvægtige. Regitze Siggaard vurderer, at udfordringen for arbejdspladserne ofte er en ubegrundet frygt for at fornærme den overvægtige:


ARBEJDSMILJØ OG SUNDHED

”Der er mange, der er bange for at blande sig, fordi de er bange for, at det er ubehageligt for den overvægtige. Men langt de fleste overvægtige vil gerne have, at nogle viser interesse. Men det er vigtigt, at arbejdspladsens indsatser er målrettet dem, der faktisk ønsker at tabe sig, for hvis motivationen ikke er til stede, vil et vægttab aldrig lykkes. Motivationen skal komme indefra, så det er ikke noget med, at medarbejderne skal tilbydes en højere løn, hvis de motionerer. Heldigvis peger alle undersøgelser på, at langt de fleste faktisk er motiveret, de har bare brug for, at nogle tør hjælpe dem med at komme i gang.”

2: LAV ET FRIVILLIGT TILBUD TIL DE ANSATTE

3 RÅD TIL ARBEJDSPLADSEN, DER VIL HJÆLPE DE ANSATTE MED ØGET SUNDHED Regitze Siggaard giver følgende 3 råd til arbejdspladser, der ønsker at hjælpe deres medarbejdere med at tabe sig: 1: IDENTIFICER DE MEDARBEJDERE, DER ER MOTIVERET FOR AT TABE SIG Brug MUS eller en trivselssamtale som indgang til at tale om udfordringer i forhold til at løse konkrete arbejdsopgaver, som belaster kroppen eller i forhold til, hvordan man trives i sit team eller gruppe.

Sæt ikke fokus på vægttab, men på muligheden for at blive og forblive frisk og læg ikke tilbuddet i arbejdstiden, fordi det er med til at synliggøre overvægten yderligere, når man ser en tom plads. 3: MELD KLART UD OM MOTIVET BAG TILBUDDET Den ansatte må aldrig føle sig presset til at tage imod et tilbud, fordi der f.eks. er kommet en udmelding om omorganiseringer.

OM REGITZE SIGGAARD

Regitze Siggaard er dansk sundhedskonsulent, cand.brom. i human ernæring. Har i over 25 år arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse i både det private og offentlige hos bl.a. Sundhedsstyrelsen, 3F og Dansk Metal og er i øjeblikket Head of Health Strategy i Ørsted.

Til et

stærkt forår Udnyt din naturlige energi med unikke produkter fra Solaray*

Spektro Multi-Vita-Min med bla. B12 til dit Immunsystem Vit C til Energistofskiftet

* Magnesium Citrat: Bidrager til en normal muskelfunktion. Mega B-Stress: Et B-vitamin kompleks tilsat magnesium og C-vit til træthed og udmattelse, samt Vit B2 som vedligeholder hud og biotin som vedligeholder et normalt hår.

www.naturenergi.dk Solaray købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt apoteker.

maj nr. 04/2018 | 35


ARBEJDSMILJØ

FORRETNINGSREJSER KAN SKADE HELBREDET Meget rejsetid på jobbet kan resultere i dårlige mad- og motionsvaner, søvnproblemer samt symptomer på angst og depression. TEKST: METHA LOUMANN, MAGASINET ARBEJDSMILJØ

Rejsedage og overnatning på hotel kan ses som et gode ved arbejdet, men sådan behøver det ikke være. Et nyt, stort, amerikansk studie viser, at forretningsrejser kan have en negativ side. Mange dage og nætter væk fra hjemmet risikerer nemlig at skade helbredet, skriver Magasinet Arbejdsmiljø. Forskerne bag studiet har analyseret data fra mere end 18.000 amerikanske medarbejdere og fundet frem til, at de, der rejser to uger eller mere om måneden rapporterer flere symptomer på angst og depression, har større risiko for at ryge, sidder mere ned og har flere problemer med at sove end dem, der kun er væk en til seks nætter om måneden. Studiet viste også, 36 | SUNDHED+

at jo flere nætter, man var væk hjemmefra, desto højere risiko var der for at have et dårligt mentalt helbred. ”Forretningsrejser kan være stressfyldte, forstyrre søvnmønstre og give jetlag. Når man rejser, er man

under indflydelse af andres planlægning, eksempelvis i forhold til flyforsinkelser, møde- og konferenceplaner med mere. Det mindsker ens indflydelse på arbejdet og giver en mere presset hverdag. Meget rejseri forstyrrer også relationer

TRE RÅD TIL SUNDERE FORRETNINGSREJSER • Sørg for at overnatningsstederne har adgang til træningsrum eller steder, hvor man kan være fysisk aktiv. • Brug overnatningssteder, der tilbyder sund mad. • Klæd medarbejdere, der ofte er på forretningsrejse, på til at leve sundere. Eksempelvis ved at tilbyde undervisning i stresshåndtering, søvnhygiejne samt hvordan man kan få fysisk aktivitet, der ikke kræver meget udstyr eller plads ind i sin hverdag. Kilde: Andrew Rundle, lektor på Columbia University, Mailman School of Public Health


ARBEJDSMILJØ med familie og venner, hvilket er stressende og reducerer ens sociale støtte,” siger Andrew Rundle, lektor på Columbia University, Mailman School of Public Health. Han peger på, at mange forskellige jobgrupper rejser meget i deres arbejde. Det kan være konsulenter i finansverden, lastbilchauffører, sælgere, ansatte på olieboreplatforme med flere. ”Selvom man har et billede af, at den forretningsrejsende flyver til sine destinationer, så foregår de fleste forretningsrejser over relativt korte distancer og siddende i en bil - og det at sidde meget ned kan føre til højere BMI og fedme,” siger han. Andrew Rundle forklarer, at mindre motion og dårligere kost også

er årsager til, at megen rejsetid risikerer at ramme helbredet. ”Det er ofte svært at motionere og være fysisk aktiv, når man er ude at rejse. Hoteller har tit ikke træningsfaciliteter og hvis de har, er de ofte dårlige,” siger han og forklarer, at mad, som man selv tilbereder, generelt også er mere sund. ”Når man er på forretningsrejse, er der en tendens til, at man spiser mere usundt. Eksempelvis ved at vælge en større bøf, spise pomfritter i stedet for en bagt kartoffel eller ris samt tage en ekstra drink eller dessert,” siger han. Kilde: ‘Business travel and behavioral and mental health’, Journal of Occupational and Environmental Medicine, 2017.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Magasinet Arbejdsmiljø, et månedsblad, som primært henvender sig til arbejdsmiljø-ansvarglige i offentlige og private virksomheder

maj nr. 04/2018 | 37


NDS

D o ku m e n tat i o n v i s e r at

nDs Probiotika i pulverform kan være op til 20 gange mere effektiv end i kapselform ®

Nutrient Delivery System

r støt te un m im Dit ar forsv

TIC TIL HEL O I E B MILIEN FA

NDS ®PR O

Genopret din tarmflora og mærk følelsen af en velfungerende mave og et godt velbefindende.

t e raPe u t e r, h e l s e k o s t f o r r e t n i n G e r o G w e b s h o P s – o G u D va l G t e a P o t e k e r

Sundhed_Tværformat-Ann.indd 1

19/12/2017 17.04

MAGNESIUM HED M Ø R E R D N I L Y A SPR D I MUSKLER OG LE

E, HURTIGTVIRKEND . .A BL ER LØSN MUSKELKRAMPER PÅ 1-2 MIN

Som en professionel MMA fighter, coach og ernæringsterapeut, har jeg altid forstået hvorvigtig magnesium er for kroppen og hvordan magnesium er involveret i mere end 300 biokemiske reaktioner i kroppen. Jeg anvender NordicHealth magnesium sprays efter alle mine trænings sessioner og kan se forskellen bare efter et par dage. Efter flere år med hårdtræning, troede jeg at det var normalt med gå rundt med trætte muskler hele dagen, men med NordicHealth magnesiumsprays kan jeg hurtigere restituere mig. AMIR ALBAZI, MMA FIGHTER

Husk! Magnesium Original → stærk magnesium

Magnesium Recovery → god før, under og efter træning

Magnesium Sensitive → for følsom hud

Magnesium Goodnight → beroligende

→ Med verdens reneste magnesium af farmaceutisk kvalitet. → Effekten og indvirkningen af NordicHealth’s magnesiums produkter er blevet bevist i forskellige studier.

Produktet sprayes direkte på huden, dér hvor problemet er. Forhandles hos udvalgte Apoteker samt i helsekostforretninger.

Nordic Health Spray leverer vitamin og magnesium sprayer til de nordiske lande. Hvert eneste parti analyseres, før de sendes på gaden. Analyserne udføres af uafhængige laboratorier for at sikre en høj og ensartet kvalitet, samt for at dobbelttjekke, at emballagen og indholdet svarer til hinanden. Derudover modtager hvert parti et certifikat for renhed – og magnesiumsprayer forsynes med et anti-doping-certifikat.


MÅNEDENS GRØNNE

TOMATER

TEKST: JULIE ERTMANN KARSLEN, SÆSON

Tomaten stammer oprindeligt fra Sydamerika og kom til Europa i 1400-tallet med de opdagelsesrejsende. I virkeligheden er tomaten en bærfrugt, men opfattes af de fleste som en grøntsag. Der findes mange forskellige varianter og størrelser af tomater og det samme gælder med farver. Tomaten, som vi kender den, er grøn i umoden tilstand og bliver rød ved modning, men findes også i blandt andet gul, lilla, grøn, mørkebrun og stribet. TIPS TIL TILBEREDNING AF TOMATER Tomater kan tilberedes på et væld af forskellige måder og kan også spises rå. ○ Hvis tomaterne mangler smag, kan man fremhæve denne ved at drysse lidt sukker eller salt over. Dette kan gøres med både rå tomater, i for eksempel en tomatsalat, og med tilberedte tomater i en hjemmelavet tomatsuppe. ○ Det er hurtigt og nemt at lave dine egne flåede tomater. Du skal blot lave et lille kryds i toppen, lægge dem i en skål, hælde kogende vand over og flå skindet af. På den måde er de straks parate til supper og sammenkogte retter. ○ Svits hakkede tomater, basilikum, hvidløg og olie på panden i et par minutter, og servér sammen med nykogt spaghetti for en let og delikat ret. ○ Lav en tomatsalat med forskelligfarvede tomater, rødløg, olivenolie, mozzarella og basilikum. Servér den sammen med kød af eget valg eller spis salaten som den er - frisk, lækker og farverig.

VIDSTE DU AT... Tomater indeholder meget A, C, E og K-vitamin. Du kan se mere om vitaminer på www.magasinet-sundhed.dk.

OPBEVARING For at få mest ud af dine tomater og opnå den bedste smagsoplevelse skal tomater opbevares ved stuetemperatur. Hvis de opbevares på køl, kan tomaterne let få et rynket og mat skind. I SÆSON De danske tomater er i sæson fra april til november. OPSKRIFTER MED TOMATER Få inspiration til lækre idéer og opskrifter med tomater og andet frugt og grønt på www.sæson.dk. Gem siden som et bogmærke på din mobil eller computer, så du altid har inspiration lige ved hånden.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSONkampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise mere frugt og grønt. Læs mere på www.sæson.dk. maj nr. 04/2018 | 39


OPSKRIFTER

PLANTEBASERET GOURMET Planter har vi altid været omgivet af. Nu er det tid til at lade deres mangfoldighed blomstre. Vi skal ære dem som vores livgivende kraft. Vi skal ære os selv og vore sanser med alt, hvad de giver os af spiselig og nærende skønhed. TEKST: NEEL ENGHOLM

FOTO: JESPER EDVARDSEN, CONTINEO.DK

BLÅ KARTOFFEL-SALAT DET SKAL DU BRUGE

SÅDAN GØR DU

300 g kogte blå kartofler

Kog kartoflerne. Skyl grønkål, forårsløg, fuglegræs og koriander. Riv det

1 håndfuld grønkål 1 spsk finthakket forårsløg 3-4 stilke fuglegræs 4-5 stilke koriander (efter smag) 40-50 g tahindressing 1 avocado 1 lille håndfuld broccoli-hjerte flagesalt

grønne i grove stykker, vend i tahindressing og fordel ud på et fad eller en tallerken. Knus de kogte kartofler under din håndflade og fordel jævnt ud over det grønne. Top med avocado skåret i store tern, lidt ekstra koriander samt broccoli-hjerte og giv det hele et drys flagesalt. Salaten rækker til 2 personer.

TAHINDRESSING DET SKAL DU BRUGE

SÅDAN GØR DU

175 g tahin

Kom alle ingredienser i en shaker eller andet med låg og ryst kraftigt, til du har en flot hvid dressing. Start med ½ tsk salt og smag derefter til.

2½ dl vand 2 spsk citronsaft ½-1 tsk salt

BROCCOLI-HJERTE Skræl en broccolistok og skær den i papirstynde skiver på langs, eventuelt på et mandolinjern. Læg i koldt vand og stil på køl et par timer før servering. Dræn skiverne, der nu er let krøllede, og drys med hakkede urter og din favoritdressing. Serveres som snack eller en frisk forret - eller blot som sprød topping til din salat. 40 | SUNDHED+


OPSKRIFTER

DEHYDREREDE KAKAOBRUD DET SKAL DU BRUGE

SÅDAN GØR DU

200 g cashewnødder

Blend alt undtagen hørfrø til en jævn masse. Kom den over i en skål og lad den trække et par minutter. Rør nu de kværnede hørfrø i. Spred derefter massen ud i et tyndt lag på en plade og tegn op med en kniv eller spartel, hvor du vil knække. Dehydrer ved cirka 50 °C i 6-8 timer - for eksempel natten over. Drys eventuelt med kakaonibs og spiseligt guld. Kakaonibs skal drysses på før dehydrering og trykkes let ned i dejen. Bruddene er god topping på kolde desserter, der har brug for noget sprødt. Eller blot som en snack ved siden af kaffen.

2 dl vand 20 g kakao 2 spsk ahornsirup 2 spsk loppefrøskaller 1 knsp salt 5 tsk kværnede hørfrø

RIS OG QUINOA- SALAT DET SKAL DU BRUGE

SÅDAN GØR DU

100 g kogte kolde brune ris og hvid quinoa, 50/50

Bland kolde ris og quinoa med blomkålsspread og blandet grønt. Vend godt. Fordel ud på et fladt fad eller en stor tallerken. Drys med hakkede saltede mandler og dryp med tahindressing. Skær beet jerky i små mundrette bidder og fordel dem over salaten sammen med syltede rødløg, balsamico-perler og til sidst grønne topskud fra appelsintagetes.

100 g blomkålsspread 1 håndfuld grønt (kål/blandede blade) 1-2 spsk. grofthakkede saltede mandler 4-5 spsk. tahindressing 5-6 stykker beet jerky 20-30 g syltede rødløg 2 spsk. balsamico-perler 5-6 topskud fra appelsintagetes

BLOMKÅLS-SPREAD

SÅDAN GØR DU

DET SKAL DU BRUGE

Alle ingredienserne blendes i en foodprocessor til en jævn masse. Sættes på køl nogle timer før den skal bruges.

160 g blomkål

½ tsk salt

100 g cashewnødder

½ tsk peber

1 spsk friskhakket mynte 1 spsk gærflager

maj nr. 04/2018 | 41


OPSKRIFTER

NUDELSALAT DET SKAL DU BRUGE

SÅDAN GØR DU

200 g udon-nudler

Kog udon-nudlerne efter anvisning på pakken og skyl dem herefter i koldt vand. Bland med grønkål, babyblade og chilisauce. Fordel salat og nudler ud på et fladt fad og top med en halv avocado skåret i tern. Med en teske fordeler du avocadodip i 6-7 små portioner oven på salaten. Skær radiser og rød chili i tynde skiver og drys ud over salaten sammen med edamamebønner, mandler og plukket koriander. Servér eventuelt med lidt ekstra dressing og en citronbåd ved siden af. Er dine edamamebønner fra frost, kan du hælde kogende vand over dem for at tø dem op. Eller smide dem i vandet med nudlerne det sidste minut, de koger.

1 håndfuld hakket grønkål 1 håndfuld blandede babyblade ca. ½-1 dl chilisauce (efter smag) ½ avocado 3-4 spsk avocadodip 1-2 radiser 5-6 tynde skiver rød chili (efter smag) 2 spsk edamamebønner 1 spsk grofthakkede saltede mandler 4-5 stilke koriander (efter smag) 1 citronbåd

CHILISAUCE DET SKAL DU BRUGE 1 spsk chili (efter smag)

60 g eddike

1 fed hvidløg

30 g tamari

30 g gærflager

60 g agavesirup

45 g tahin

1½ dl vand

SÅDAN GØR DU Blend alle ingredienserne til en jævn sauce. Sæt den på køl et par timer før brug.

AVOCADODIP DET SKAL DU BRUGE 3 avocadoer/ca. 280 g 100 g tahindressing 2 spsk citronsaft 1 tsk salt 1 knsp peber

42 | SUNDHED+

SÅDAN GØR DU Kom avocadokødet i en blender med de øvrige ingredienser. Blend, til du har en fin creme. Rigtig god til dip og/eller på brød.


OPSKRIFTER

BLÅ OG ORANGE KARTOFFELFRITTER DET SKAL DU BRUGE

SÅDAN GØR DU

ca. 500 g blå kartofler eller sødkartoffel

Kartoflerne skæres i både og vendes i solsikkespread.

200 g solsikkespread flagesalt krydderurter efter eget valg

Bages i ovnen ved 165-175°C i ca. 30 minutter. Drys med groft flagesalt og hakkede urter, for eksempel persille. Du får det bedste resultat, hvis bådene fordeles i ét lag, hvor de ikke rører hinanden.

SOLSIKKESPREAD DET SKAL DU BRUGE

SÅDAN GØR DU

350 g solsikkekerner

20 g gærflager

3½ dl vand

1 fed hvidløg

1½ dl eddike

1 tsk salt

Blend spreaden grundigt, til den er helt jævn og cremet. Variation: Tilsæt eventuelt et halvt løg og en håndfuld dild i spreaden.

maj nr. 04/2018 | 43


NYT FRA DIABETESFORENINGEN

MÆND OG BØRN I FOKUS

Mænd opdager type 2-diabetes for sent. Derfor laver Diabetesforeningen nu en kampagne særligt henvendt til mænd. Samtidig planlægger foreningen en landsindsamling til fordel for børn med diabetes. TEKST: SARA HARTMANN SIVERTSEN OG MICHAEL KORSBÆK

FOTO: MARTIN DAM KRISTENSEN

LANDSINDSAMLING TIL FORDEL FOR BØRN

DIABETES RAMMER IKKE KUN BARNET

Hver dag rammes et barn i Danmark af type 1-diabetes. Sygdommen rammer tilfældigt og kan ikke forebygges eller helbredes.

Når et barn bliver ramt af en kronisk sygdom, lægger det et enormt pres på familien. Og diabetes er en særlig stor udfordring, fordi det er en sygdom, hvor man som barn og familie selv har ansvaret for den daglige og livsnødvendige behandling. 24 timer i døgnet skal forældrene og barnet forholde sig til samspillet mellem mad, fysisk aktivitet og den rette mængde insulin. Derudover skal familien forholde sig til risikoen for følgesygdomme, som blandt andet tæller problemer med øjne, nyrer og hjerte-kar-sygdomme.

Søndag den 10. juni holder Diabetesforeningen landsindsamling til fordel for børn med diabetes. Landsindsamlingens overskud er med til at sikre, at Diabetesforeningen kan holde børne- og familiekurser, støtte forskningen samt rådgive og oplyse om diabetes.

DET GÅR PENGENE TIL Når et barn eller en ung får diabetes, skal han eller hun leve med sygdommen resten af livet. For de indsamlede penge kan Diabetesforeningen: • Rådgive om hvordan man kan leve med sygdommen - eksempelvis via kurser • Lave forebyggende arbejde, så vi kan nedsætte risikoen for at udvikle følgesygdomme • Støtte forskningen, så vi på sigt kan finde en kur mod diabetes

TJEN PENGE TIL JERES KLASSE, KLUB ELLER FORENING Er du en del af en klasse, klub eller forening? Så kan I tjene penge til egne formål, mens I støtter børn og unge med type 1-diabetes. Som klasse, klub eller forening får I 15 % af det beløb, I får i indsamlingsbøtterne ved landsindsamlingen. Meld dig som indsamler eller giv et bidrag på diabetes.dk/landsindsamling.  44 | SUNDHED+


NYT FRA DIABETESFORENINGEN NY KAMPAGNE SATSER PÅ AT NÅ MÆNDENE

Mænd går mindre til lægen end kvinder og derfor opdager mange mænd type 2-diabetes alt for sent. Desuden rammes mænd af flere og mere alvorlige følgesygdomme og i sidste ende risikerer de for tidlig død i højere grad end kvinder med type 2-diabetes. Netop det sætter Apotekerforeningen fokus på i kampagnen ’Bedre Liv’.

Det kræver en st or dreng at være lille med diabetes Hver dag ramme s et barn i Danma rk af type 1-diabete s (sukkersyge)

Sygdommen rammer tilfældigt og kan ikke forebygges eller helb redes

Diabetesforeningen samarbejder med Forum For Mænds Sundhed om at støtte op om apotekernes kampagne. Tidligere har Diabetesforeningen samarbejdet med blandt andet fagforbundet 3F for at nå mænd med diabetesinformation og helbredstjek på arbejdspladsen. Senest har Diabetesforeningen stået i spidsen for projektet ’Energi til Livet’ om helbredstjek på arbejdspladser med mange mænd med kort eller ingen uddannelse. Projektet, som var støttet af Sundhedsministeriet, er netop afsluttet. Læs om kampagnen, se film og tag en quiz for at se, hvad du ved om type 2-diabetes på apoteket.dk/bedreliv og test din risiko for type 2-diabetes på diabetes.dk/ testdinrisiko.

Støt børn med diabetes Bliv indsamler søndag den 10. juni Se på diabetes.d k eller ring på tlf. 63 12 90 14 Du kan også give et bidrag via MobilePay på 1122

Vi støtter landsindsamlingen

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes. Se mere på diabetes.dk.

NEDSÆT BLÆNDING FRA MODKØRENDE BILER

Modlys og blændende lygter kan være særdeles farligt i trafikken, specielt i regnvejr med ekstra lysreflekser. Men du kan både gøre det sikrere og mere behageligt ved at benytte OPHTAMIN KRILL+ LUTEIN.

1 kapsel dagligt, pris pr. dag kr. Blænding

Almindeligt kørelys

Studier viser, at Lutein i kombination med Krillolie optages optimalt i nethinden og reducerer blænding blandt hovedparten af deltagerne i undersøgelsen.

4,-

OPHTAMIN KRILL indeholder også zink, C - og E vitamin. Zink bidrager til at opretholde et normalt syn. C- og E-vitamin modvirker oxidativt stress.

Køb på www.eyecare.dk / 8698 6540

Tlf. 8698 6540 · www.deepseapharma.dk maj nr. 04/2018 | 45

Modelfoto Colourb ox

60.000 danskere har type 2-diabetes uden at vide det. En betydelig del af dem er mænd, og derfor er der brug for en særlig indsats for at oplyse mænd om type 2-diabetes, symptomer og ikke mindst de muligheder, den enkelte har for at gøre noget selv for at få et bedre liv.


FOREBYGGELSE

SOMMERTID ER GODT FOR ØJET Sundhed går tæt på forskeren, som mener, at sollys kan begrænse antallet af nærsynede, hvis børnene opholder sig 45 minutter om dagen i sollys. TEKST: JOHAN POULSEN FOTO: LARS SKAANING

Antallet af nærsynede stiger så voldsomt i disse år, at forskere ligefrem taler om en epidemi. Halvdelen af jordens befolkning forventes at være nærsynede om 30 år. Det er derfor epokegørende, hvis sollys kan reducere antallet af nærsynede. Den danske forsker, ph.d., cand.med. ved Klinisk Institut på SDU samt på Odense Universitetshospital, Kristian Lundberg, er overbevist. Sollys har en afgørende betydning for børns nærsynethed og er forebyggende.

men kan se på vores resultater, at lys forebygger nærsynethed”, siger Kristian Lundberg, der erkender, at opdagelsen med lyset kom som en overraskelse. Kristian Lundberg mener, at det stigende antal nærsynede tilsyneladende skyldes vores livsstil. Det kan forklares med, at børn opholder sig mere indendørs i forhold til tidligere.

“Vi tror på, at lyset, som rammer nethinden, har en gavnlig effekt på øjet”, siger Kristian Lundberg og tilføjer, at der er flere teorier om, hvorfor lyset kan have en positiv indflydelse.

“Derfor er det vigtigt, at vi kan forhindre en tidlig udvikling af nærsynethed, for det er ikke noget, man kan behandle sig selv med ved at begynde at gå udenfor, når man er 25”, siger Kristian Lundberg, der oplyser, at 45 minutters dagligt udendørs ophold for børn sandsynligvis kan nedsætte og i nogle tilfælde forebygge børns grad af nærsynethed.

En af dem er, at når lyset rammer øjet, sætter det gang i en række biokemiske signaler, der blandt andet frigiver stoffet dopamin, som hæmmer væksten af øjet.

“De færreste tænker nok på nærsynethed som en sygdom. Men man skal være opmærksom på, at hvis man er nærsynet, er man i risikogruppen for at

vejskiltene eller læse underteksterne i fjernsynet, er tallene betydeligt højere i andre dele af verden. I flere lande i Asien eksploderer udviklingen, og op imod 90 procent af de yngre generationer er nærsynede. KLASSELOKALER BYGGES I GLAS Antagelsen om, at manglende dagslys har en negativ effekt, kan også forklare, hvorfor mange asiatiske børn udvikler nærsynethed, mens sygdommen kun forekommer i mindre grad i Afrika. “I Asien er der tradition for, at børn og unge går længe i skole. Men på det seneste er myndighederne selv blevet opmærksomme på, at der kan være en sammenhæng. Derfor er de i nogle kinesiske storbyer som forsøg begyndt at bruge meget glas, når de bygger klasselokaler”, siger Kristian Lundberg og giver endnu et eksempel, som illustrerer udviklingen: “I Sydkorea har flyvevåbnet problemer med at finde egnede kandidater, fordi stort set alle fra de nye årgange har en eller anden grad af nærsynethed.” Kristian Lundberg tilføjer, at han håber, at der på internationalt plan vil være en stigende interesse for at forske specifikt i lysets betydning for at forebygge nærsynethed.

Kristian Lundberg cand.med. ved Klinisk Institut på SDU samt på Odense Universitetshospital, mener at nærsynethed hos børn kan forebygges.

“Det nærsynede øje er netop kendetegnet ved, at det har vokset sig for stort.” En anden teori er, at man træner øjet i at se langt, når man er udenfor, forstået på den måde, at øjet får synsindtryk fra objekter på længere afstand. “Vi har med andre ord ikke nogen konkret forklaring på, hvorfor lys er godt, 46 | SUNDHED+

udvikle en række andre øjensygdomme”, fortæller forskeren fra Odense. Det drejer sig først og fremmest om grøn stær, grå stær og nethindeløsning, som kan føre til markant synsnedsættelse og i sidste ende blindhed. Mens det i Danmark er cirka hver fjerde, der skal bruge briller for at kunne tyde

I de mest omfattende studier, der hidtil er foretaget - også på internationalt plan - har Kristian Lundberg og en række af hans kolleger fulgt mere end 300 børn. Projektet gik i første omgang på at vurdere, hvorvidt der var en sammenhæng mellem børnenes fysiske aktivitet og udviklingen af nærsynethed. Overraskelsen var derfor stor, da det var lyset - og ikke et spørgsmål om den fysiske aktivitet - som var afgørende for om børnene udviklede nærsynethed.


FOREBYGGELSE

Nye veje til

RYGBEHADLING

Fejlbehandlede rygsmerter belaster 880.000 danskere og 540 millioner på verdensplan. 29 forskere foreslår forbedringer. TEKST: NILS SJØBERG FOTO: HEIDI LUNDSGAARD

”Vi skal forklare folk, at de ikke skal gå i panik, fordi de får ondt i ryggen. Livet stopper ikke. De skal holde sig aktive og gå på arbejde i det omfang, de kan.” Synspunktet er Jan Hartvigsens. Som professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, er han blandt 29 af verdens førende forskere, der nu slår alarm i tre artikler i engelske ’The Lancet’ - et af verdens mest anerkendte medicinske tidsskrifter. ”Vi spilder vores penge ved at fejlbehandle og fastholde mennesker med rygsmerter i en patientrolle, der medvirker til sygeliggørelse. I stedet for at give patienterne effektiv behandling og holde dem på arbejdet, giver vi dem for meget medicin, for mange unødvendige scanninger og operationer og

vi sygemelder for mange. Det kan vi ikke være bekendt.” I artiklerne i ’The Lancet’ retter forskerne en skarp kritik af den måde, sundhedsvæsener håndterer de rygproblemer, der på verdensplan belaster 540 millioner mennesker. Flere end 880.000 danskere er blandt de ramte. ”Vi har gode, veldokumenterede behandlinger, som virker på mange, og der er primært tale om uddannelse, træning og manuel behandling hos fysioterapeut eller kiropraktor. Men det er billigere for patienterne at blive behandlet med medicin eller operation. Det er det bare ikke for samfundet. Rygsmerter koster os konservativt sat minimum 6,7 milliarder kroner i Danmark hvert år i behandling og tabt arbejdstid.”

TRE ANBEFALINGER ○ Giv alle, der henvender sig til sundhedssystemet, opdateret viden om rygsmerter, så de ikke bliver sygeliggjorte gennem nyttesløse undersøgelser og medicin ○ Giv adgang til fysisk aktivitet og træning for dem, der har behov ○ Lav et system for forebyggelse og behandling, der hænger sammen på tværs af sundhedsvæsen og arbejdsplads Rygsmerter er ifølge Jan Hartvigsen den hyppigste årsag til funktionsnedsættelse - i alle voksne aldersgrupper. I Danmark bruger vi mindre end 1 procent af forskningsmidlerne inden for sundhedsområdet til at forske i rygproblemer.

FAKTA OM RYGSMERTER I DANMARK • Hvert år oplever halvdelen af alle danskere at have ondt i ryggen og ca. 880.000 er meget generet af smerter. • Danskere, der har ondt i ryggen, går 5 gange så ofte til lægen, som personer uden ondt i ryggen. • De har 3,3 mio. flere besøg hos lægen, er indlagt 11.000 gange om året og har 73.000 ambulante hospitalsbesøg. • Lænderygsmerter er den hyppigste årsag til, at danskere ikke kan gå på arbejde, og 39 pct. af de sygemeldte bliver afskediget inden for 10 måneder fra deres første sygedag. • Lændesmerter koster de danske skatteydere 1,8 mia. kr. om året i form af behandlinger i det offentlige sundhedsvæsen. • Dertil kan lægges 4,8 mia. kr. i produktionstab ved sygefravær. Kilde: ’Sygdomsbyrden i Danmark’ af Statens Institut for Folkesundhed

OM EKSPERTEN Jan Hartvigsen, professor ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet. Anses for en af verdens førende eksperter på sit område og er modtager af flere priser og anerkendelser for sit arbejde. maj nr. 04/2018 | 47


DELTAG I ROYAL RUN Kronprinsen inviterer til fødselsdag med løbeeventet Royal Run. Der er fortsat mulighed for at tilmelde sig flere steder frem til løbsdagen den 21. maj. Hver fjerde deltager har aldrig gennemført et motionsløb. TEKST: JOHAN POULSEN

”Når jeg fylder et halvt århundrede, vil jeg blandt andet fejre dagen med et løb, hvor hele Danmark kan være med.” Sådan siger H.K.H. Kronprins Frederik, der fylder 50 år den 26. maj. Fødselsdagen markeres blandt andet med løbeeventet Royal Run. Løbet er en invitation til at løbe med, når Kronprinsen i spidsen omdanner gaderne i Danmarks fem største byer til en stor løbefest i anledning af sin fødselsdag.

”Royal Run er for alle, uanset om løb er en del af hverdagen eller om det er første gang, man prøver kræfter med løbeskoene”, siger Kronprinsen, der ser frem til festlighederne i forbindelse med sin fødselsdag.

”Jeg har altid holdt meget af sport og fysisk aktivitet, og ikke mindst løb. Det giver glæde, velvære og energi. Derfor skal Royal Run være et løb, der henvender sig til de erfarne løbere, men i lige så høj grad til dem, der binder løbeskoene for første gang. Alle er velkomne uanset alder”, fortæller Kronprinsen, der konstaterer, at hver fjerde deltager på Royal Run-distancen aldrig har gennemført et motionsløb.

TILMELDING TIL ROYAL RUN www.royalrun.dk/om-royal-run/info-om-tilmelding

48 | SUNDHED+

STARTSKUD TIL FØSELSDAGEN Løbet finder sted den 21. maj, hvor man kan tilmelde sig to forskellige løbedistancer, One Mile (1,609 km) og 10 km. Kronprinsen begynder dagen i Aalborg med at løbe One Mile, derefter fortsætter han til Aarhus, Esbjerg og Odense, hvor han ligeledes vil løbe One Mile. ”Jeg betrager mig selv som en rutineret løber, så for mig bliver det bare en god oplevelse. Jeg glæder mig til at få smilet frem på børn og unge og generelt den gruppe, der har meldt sig til”, siger Kronprinsen. Han slutter dagen af i København og på Frederiksberg med at løbe 10 kilometer gennem hovedstaden. ”Jeg håber, at rigtig mange vil deltage i Royal Run, når vi skal løbe sammen igennem fem af Danmarks smukke byer”, fortæller Kronprinsen. Foreløbig er det samlede antal over 20.000. Tilmelding er åben frem til løbsdagen den 21. maj - der er dog begrænsninger på det maksimale deltagertal, der varierer fra by til by. Langs ruterne er den blå løber rullet ud, musikken spiller og flagene er hejst.


HVAD SPØRGER FOLK OM, NÅR DE GOOGLER Hvad er svaret på de oftest stillede spørgsmål om epilepsi? Og hvad skal man gøre, hvis man er vidne til et anfald? TEKST: PER VAD, EPILEPSIFORENINGEN

Inden for det seneste år har der ifølge tjenesten storybase.com været 154.500 danske søgninger på nettet, der handlede om epilepsi. Når man ser oversigter over spørgsmål, folk har stillet om epilepsi, så er de mest stillede spørgsmål:

Konsekvenserne af epilepsi er meget forskellige; det afhænger af prognosen og behandlingsmulighederne. Op mod 30 procent af alle med epilepsi kan ikke blive helt anfaldsfri og her kan mange opleve betydelige vanskeligheder i dagligdagen med epilepsi.

HVAD ER EPILEPSI?

HVOR MANGE HAR EPILEPSI?

Epilepsi er mange forskellige sygdomme, der har det tilfælles, at de medfører epileptiske anfald. Anfald udløses af unormale elektriske impulser i større eller mindre dele af hjernen.

Hver dag får 12 danskere konstateret epilepsi. I alt anslås det, at 0,7-1 procent - eller 50.000 danskere - har epilepsi. På verdensplan drejer det sig om 50 millioner mennesker.

Hvordan anfaldet viser sig, og hvor meget man er bevidsthedspåvirket under et anfald, afhænger af, hvor i hjernen forstyrrelsen er og om hele hjernen eller kun en del af den er påvirket. Anfald kan se meget forskellige ud, eksempelvis diskrete, kortvarige tilfælde af fjernhed, pludselig ændring af adfærd eller et krampeanfald, hvor hele kroppen ryster. Det er nok især det sidste mange forbinder med epilepsi. Men det er faktisk kun cirka 30 procent af dem, som har diagnosen, som har krampeanfald, så epilepsianfald kommer oftest til udtryk på andre måder. Epilepsi behandles i langt overvejende grad med medicin, men der findes også en række andre behandlingsmetoder, som nogen kan have stor gavn af: operation, vagus nerve stimulation og særlige diæter.

• Stik ikke noget i munden på personen - det ødelægger tænderne. • Når kramperne er overstået, så sørg for frie luftveje ved at lægge vedkommende på siden. • Bliv hos personen til bevidstheden er vendt tilbage og vedkommende kan klare sig selv. Tilkald 112, hvis: • Kramperne varer i mere end 5 minutter • Anfaldet gentager sig • Anfaldet sker under badning

HVORFOR FÅR MAN EPILEPSI?

• Personen er kommet til skade

Alle sygdomme, skader og misdannelser, som påvirker hjernen, medfører en risiko for at udvikle epilepsi. Men hos mange ved man faktisk ikke, hvorfor de udvikler epilepsi.

Hvis det ikke er et krampeanfald, skal du være rolig og sørge for, at personen ikke skader sig selv. Bliv hos vedkommende til han eller hun er ved fuld bevidsthed og kan klare sig selv.

HVAD SKAL MAN GØRE VED ET ANFALD? Der er også mange, der på forskellig vis spørger, hvad man skal gøre, hvis man oplever et anfald. Førstehjælp ved krampeanfald: • Vær rolig; anfaldet gør ikke ondt og går ofte over af sig selv i løbet af 2-3 minutter • Beskyt personens hoved mod stød og slag, læg f.eks. en trøje under hovedet. • Hold ikke personen fast; det stopper ikke anfaldet.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Denne side er lavet i samarbejde med Epilepsiforeningen, hvor man kan hente gode råd og information om livet med epilepsi. Læs mere om epilepsi og Epilepsiforeningen på epilepsiforeningen.dk. maj nr. 04/2018 | 49


SUNDT SAMARBEJDE

MANGLENDE STØTTE GØR PÅRØRENDE SYGE

En ny undersøgelse fra DepressionsForeningen viser, at hverdagen for pårørende er fyldt med stress og bekymringer. De føler sig misforstået og overset af behandlingssystemet og kommunen. Undersøgelsen viser, at pårørende ofte føler sig magtesløse og at flere er blevet syge eller er bange for at blive det. TEKST: VIBEKE NIELSEN, DEPRESSIONSFORENINGEN

Forskning viser, at inddragelse af pårørende til mennesker med en psykisk lidelse højner patienttilfredshed, patientsikkerhed og behandlingsresultater. Desuden reducerer det risiko for tilbagefald og 50 | SUNDHED+

indlæggelse og øger samarbejdsviljen i forhold til medicinering. Der er ligeledes økonomiske positive effekter af øget pårørende-inddragelse, uanset om der er tale om depression eller bipolar lidelse.

Alligevel bliver mange pårørende ladt i stikken, når de søger hjælp til at håndtere hverdagen. Det kan have store konsekvenser for både de pårørende og patienterne, mener DepressionsForeningens formand Bodil Kornbek.


SUNDT SAMARBEJDE

I DepressionsForeningens undersøgelse deltog: 177 mennesker med en psykisk sygdom; 59% med depression og 35% med bipolar lidelse. 103 pårørende, herunder 39,6% pårørende til et barn og 38,6% til en ægtefælle. Ønsker du yderligere information og indblik i undersøgelsen, kan du skrive til DepressionsForeningens sekretariat på sekretariat@depressionsforeningen.dk.

”Det er tankevækkende, at vi på trods af vores store viden om pårørende-inddragelse ikke formår at målrette tilbud og støtte til de pårørende. Konsekvensen af de belastninger, de pårørende oplever, er nedslidning, modløshed og social isolation”, siger Bodil Kornbek. KUN 27 PROCENT AF KOMMUNERNE Særligt i kommunerne er det galt fat. En ny undersøgelse om kommunernes pårørendeindsats fra Rambøll viser, at kun cirka hver tredje kommune har vedtaget en pårørendepolitik i forhold til mennesker med en psykisk lidelse og 95 procent af den indsats er målrettet pårørende til mennesker med demens. ”Det er mindst lige så udfordrende at være pårørende til et menneske med depression eller bipolar lidelse. Disse sygdomme kan medføre svære emotionelle og kognitive vanskeligheder. De pårørende må i mange tilfælde stå for alt fra madlavning til samtaler med kommunen. Samtidig kæmper de pårørende på egen hånd for at finde den bedst mulige retning for behandlingen af deres kære. Det er helt uacceptabelt, at denne form for psykisk sygdom ikke er

et fokusområde i kommunernes vedtagne pårørende-politik”, siger Bodil Kornbek. HELHEDSORIENTERET BEHANDLINGSPLAN Inddragelsen af pårørende sker ofte helt naturligt. Den nødvendige støtte og gode tilbud til pårørende bør være lige så naturlige. ”Vi mangler en nem og tilgængelig oversigt over tilbud samt en tydelig vejledning af de pårørende i forhold til patientens behandling. Alt fra pårørendegrupper, café-møder, psykologsamtaler og

undervisning til familien er nogle af de tilbud, den enkelte kommune burde tilbyde - gerne i samarbejde med forskellige interessenter som for eksempel DepressionsForeningen”, siger Bodil Kornbek. I undersøgelsen fra DepressionsForeningen svarer de syge, at det er tryghed og omsorg, som er den vigtigste hjælp fra pårørende. ”Det er vigtigt, at vi passer godt på de pårørende, så de kan yde omsorg og skabe tryghed for den syge. Det er altafgørende for, at flest muligt bliver raske igen”, siger Bodil Kornbek.

OM DEPRESSIONSFORENINGEN DepressionsForeningen arbejder for mennesker i berøring med depression eller bipolar lidelse. Foreningen hjælper folk videre gennem meningsfulde og understøttende netværk, strukturerede samtaler og rådgivning: samtalegrupper, telefonrådgivning, sommerhøjskole samt foredrag og kurser. Foreningen er et aktivt talerør for bedre behandling og støtte. Læs mere på www.depressionsforeningen.dk.

maj nr. 04/2018 | 51


HJERNEGYMNASTIK Hvad er det mest almindelige nytårsforsæt?

5

fugl

bæst

For- Dansk Hvad er man forestil- Udbrud leden ø angst for, linger hvis man lider af dentofobi?

|

Beset Pipeline

|

Slave Træplader

Gave Ruske

Overtræk Måbe

Røvede

Raset

Sind

Grøn

Klister Kameradel

2 ens

Vaklende

Modsat søster

ÿ

Teaterrolle Energi

Syredskaber Stolt

Evne

Tonekøn Gris

Fransk ø

Lang tid

Vidtløftighed

Interne Legetøj Par

Tømme Rende

Fag Smerte

Præsterer

Svingom

Asket Bibelnavn

Nation Udbrud

Formodentlig

Farve

Brod Blussen

Umådelige dårlig

Blive bøjet Stygt

afstraffelse

Nyt udtryk for tiden efter, at man fylder 50 år

Udbrud

Fugl

Mozart

anbefalet

Sammenføjer

Mål

I orden

Dansk ø

2 ens

God nok

Sengetøj

Efter s

Præmie LEXI.DK

Hvad lider man af, hvis Blomst man får diagnosen | osteoporose?

Partibogstav

Hvad an-

Sten Klippeø Jargon giver lægen med to tal som f.eks. 135/75 mm Hg?

Drik

Fugl

Udbrud Dagsorden

Vulkan

Forestå Urt

Fristed Fugl Hygiejnisk

Mave Dejlig Underlag

Hjort Vold Fallit Frugt

Hank

Tone

Damp

Land

Drik Kugle Beskaffen

Ærligt Ø

Filmrolle Opføre

Apparater Træ

Ens Poppel

Misdannet

Skøjtebane Det hele vitamin

Umådelige Indgange

ÿ

Prisreduktion

Mark

Sygdom

I dette

Kraftudtryk

Fuppe

Farme

2 ens

Mål

Rakte

stedord

Hvilket fedtstof, som findes i blod og væv, kan føre til blodpropper?

Trods alt Part

Omfang Svælg

Juledrik

Bil

Trafikåre

Brætspil

Stillede Spilde

Tillige med

Litte- Invenratur tar

|

Dræn

Intet

Bilskilt

ForBeholder plejning

Velhavende

Besøgende LEXI.DK

52 | SUNDHED+


HJERNEGYMNASTIK Grel

FladeRigoind- Princip Sparsomt Jysk by letto hold

Søge

Tone

Blåøjet

Uddød fugl

Fugt Medlyd

Fisk

udlænding

Orddel gud

Fattig

Sportsudøver

Samba

Se

Sender

Yderligere

Grøntsag

Nævne God

Slange

Spole Biord Morads

Løvtræ Tøjstørrelse

Afkom

kødet

Fugl

Bydel

Muggent Væbner

Drønet

Findes

pigenavn før v

Hyrder

Stednavn Vælte

Skrabe Bilskilt

fugle bindeord

Atomtegn Tone

Sejlads Ø

Titel

Skjult

Nervøs

Tidligt Institution Væsen

Komme

Blaffe

Strækning

Jag Materiale

Antal

HVAD KALDES, MED ET ORD FRA ENGELSK, PADLING I OPPUSTEDE GUMMIFLÅDER PÅ STÆRKT STRØMMENDE FLODER OG ELVE?

Undersøgte

LEXI.DK

KLYNGE

ï

SPIRITUØS DRIK

LAGRINGSENHED

MORSKAB

PETER -?

ÿ DING-

LET

OMGANG

ÿ

FISK

AFRIKA

BLOMST FISK '

DET 5. BOGSTAV BEHOLDER

FEJL HALVTREDS UMENT

|

BABYUDSTYR

LEGETØJ

EFTER Z

FARVE

HUNDREDE FØR I

BIL- ï SKILT JOD

EROB- KROPSRES DEL ANBRAGT STJÆLE

DRIKKEVARE HALVFEMS

KÆLE

DAMEN

KLOVN FRELSER

DYR PIGENAVN VANDLØB

KRIKKE EFTER M

LIVREDDER

FLY

FÅET I LØN TONE

GLAMME 2 ENS

DRIK

2 ENS '

IDENTISKE

EFTERLIGNING LEXI.DK

maj nr. 04/2018 | 53


ALLE FORTJENER EN GOD BARNDOM Sund mad, regelmæssig motion, tilstrækkeligt med søvn. Det er vigtige forudsætninger i et godt børneliv. Med det udgangspunkt arbejder landets fem Julemærkehjem hver dag på at få udsatte børn tilbage på sporet. TEKST: JULEMÆRKEFONDEN

Nynne på 11 og Marie på 13 er næsten færdige med deres ophold på Julemærkehjemmet Liljeborg. Julemærkehjemmene i Danmark har siden 1903 hjulpet udsatte børn med at få et stabilt og godt børneliv. For blot et par måneder siden åbnede det femte Julemærkehjem, Liljeborg, i Roskilde. Hermed er Julemærkefondens kapacitet vokset med næsten en tredjedel og op mod 1.000 børn kan årligt få hjælp via et 10 uger langt ophold på et Julemærkehjem.

på Julemærkehjemmet Liljeborg, Henrik Bøtkjær:

Med et nyt Julemærkehjem er ventetiden til et ophold afkortet væsentligt, oplyser en glad forstander

FORTÆLLINGEN OM DET GODE BØRNELIV

54 | SUNDHED+

”Det er dejligt, at vi nu kan hjælpe endnu flere børn endnu hurtigere end før - for der er ingen tid at spilde. Barndommen er noget af det mest værdifulde i et menneskes liv og alle fortjener virkelig en god barndom,” siger forstanderen.

På Liljeborg og de fire andre Jule-

mærkehjem bliver der blandt andet arbejdet med narrativer - en fortællende tilgang til børnenes udfordringer. ”Barnets liv får - eller mister mening og retning gennem de historier, som barnet fortæller om sig selv og de sammenhænge, han eller hun er en del af. Hvis barnet under opholdet på Julemærkehjem får skrevet nogle nye, positive, stærke kapitler til sin egen fortælling, kan bøtten vendes fuldstændig,” forklarer Henrik Bøtkjær.


De nye kapitler handler for de fleste børn om styrket selvtillid opnået gennem venskaber med ligesindede og personlige sejre på løberuten - eller bare det at turde henvende sig til andre børn. ”Det er børnene selv, der gør det hårde arbejde. Vi er på sidelinjen og guider, støtter og trøster, når der er brug for det. Det er fantastisk dels at opleve, hvad børnene opnår på få uger - dels at se, hvordan det enkelte barn nyder at være i den nye, gladere livsfortælling,” konstaterer forstander Henrik Bøtkjær. STÆRKE VENSKABER OG NYE VANER Nynne på 11 år og 13-årige Marie er næsten færdige med deres ophold på Julemærkehjemmet Liljeborg. Men begge husker tydeligt tiden før opholdet: ”Før sagde jeg altid til mig

Marie supplerer: ”Jeg følte mig meget alene. Det var svært at sige til mig selv, at jeg var god nok. Jeg var ked af det og græd på mit værelse. Til sidst tænkte jeg, at det var nemmere, hvis ikke jeg var her. Jeg havde ikke nogen venner og der var ikke nogen, der gad at være sammen med mig,” husker hun. Nu er tonen og indstillingen heldigvis en anden: ”Her er der ikke nogen, der bliver mobbet eller talt grimt om. Vi er alle ens og vi kan snakke om alting. De voksne har tid til os. De er her altid,” siger Marie. Nynne har allerede en plan parat for tiden efter Julemærkehjemmet: ”Derhjemme har vi altid spist sundt og vi fylder tallerkenerne halvt med grønt. Men det er motionen, jeg skal holde fast i, når jeg

EFFEKTEN AF OPHOLD PÅ JULEMÆRKEHJEM

Før opholdet

Et år efter opholdet

Livskvalitet

Barnet oplever mobning i hverdagen

70 %

15 %

Aktivitet

Familien har ændret sine motionsvaner

80 %

BMI

Normalvægtige børn

3%

29 %

Kost i familien

Familien er opmærksomme på portionsstørrelser

57 %

93 %

(Kilde: Julemærkefondens resultatopgørelse, 2018)

selv, at jeg ikke kunne noget. Jeg har aldrig troet på mig selv. Det var særligt, når vi havde idræt i skolen, for jeg var altid den langsomste,” begynder Nynne eftertænksomt.

kommer hjem. Jeg har allerede løbet med min far og vi har aftalt, at vi skal gå en tur hver dag på to kilometer,” forklarer hun med et stort smil.

FORÆLDRESAMARBEJDET ER PRIKKEN OVER I'ET Netop inddragelsen af forældrene og det øvrige bagland er nærmest altafgørende for, om kursskiftet i barnets liv bliver fastholdt efter opholdets ophør: ”Vi arbejder med hele familien, mens barnet er hos os, for det er meningsløst at sende barnet tilbage til det samme udgangspunkt som før. Derfor inddrager vi forældrene både før, under og efter barnets ophold. Forældrene bliver inddelt i grupper, hvor de får mulighed for at udveksle erfaringer med andre forældre. Vi underviser dem også i, hvordan vi arbejder med trivsel, sund kost og motion. Det klæder dem på til at hjælpe deres børn med at fastholde de gode resultater, når børnene vender hjem,” afslutter Henrik Bøtkjær fra Julemærkehjemmet Liljeborg.

OM JULEMÆRKEHJEMMENE

Der er fem Julemærkehjem i Danmark - tre på Sjælland og to i Jylland. De hjælper udsatte børn, der kæmper med mobning, ensomhed, lavt selvværd og overvægt. Et ophold på Julemærkehjem varer i 10 uger og er gratis for barnet og familien. Julemærkehjemmene lever nærmest udelukkende af indsamlede midler og får kun 4,7 procent i offentligt tilskud. Læs mere på www.julemaerket.dk. maj nr. 04/2018 | 55


SEXOLOGENS KLUMME

STOR FORSKEL PÅ UNGES SEXUALITET Ny undersøgelse viser, at unge på Sjælland og øerne udviser en højere seksuel risikoadfærd end de unge jyder. TEKST: MARIANNE EGENSE, SEXOLOG

VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) har foretaget en undersøgelse for Sex og Samfund om de unges seksuelle sundhed i hele landet. Den viser, at de unges seksuelle vaner er sundere i Jylland end på Sjælland og øerne. Unge på Sjælland og øerne har mere ubeskyttet sex, haft flere end seks sexpartnere som 18-årig, haft deres seksuelle debut før 15-års alderen, der er flere provokerede aborter og flere positive klamydiatests. Det er nogle af de parametre, som måler de unges risikoadfærd. Undersøgelsen viser ikke, hvorfor der er så stor forskel på de unges seksuelle vaner fra kommune til kommune; det skal der flere faktorer og analyser til for at belyse. Men den giver et godt grundlag til bedre forebyggelse og videre

granskning af årsagerne, så man kan finde en forklaring på denne geografiske forskel. Jeg har heller ikke svaret på forskellene, men jeg vil gerne give nogle bud. I København og på Sjælland er der et større udbud og flere mennesker. Måske er de unge her mere søgende, eksperimenterende og mere 'loose'. Befolkningstætheden gør, at det er lettere og hurtigere end i Jylland at gå på for eksempel Tinder og finde en sexpartner i nærheden. Det er fint nok. Det er en del af ungdomskulturen. Men hvis en pige aftaler med en fyr, at de skal have sex, og han så siger, at han ikke bruger gummi, skal hun godt nok være stærk i troen og have et godt selvværd for at trække g-strengen på igen og sige, at det vil hun ikke være med til. Det kunne også være fyren, der krævede, at de brugte kondom. Det er blandt andet disse situationer, der kan ende i statistikken på den ene eller

anden måde. Faktorer, som unge der ikke er i uddannelse, der er flyttet tidligt hjemmefra og som er økonomisk og socialt dårligere stillet og som måske ikke er i stand til at passe på sig selv og som ikke har så godt et selvværd, kan også ende i statistikken. Hvad kan vi så gøre for, at alle unge får en god seksuel sundhed? Alle unge er identitetssøgende, de prøver sig selv af og samtidig er det at tilhøre et fællesskab enormt vigtigt for dem. Det er derfor utrolig vigtigt, at vores børn får en ordentlig seksualundervisning i skolerne - af flere omgange. De skal selvfølgelig lære om krop, den seksuelle udvikling, prævention, kønssygdomme, følelser, kærestesorg og så videre. Men det er ikke nok, at skole og SFO gør deres arbejde. Som forældre skal vi på banen og tage ansvar for vores børns seksuelle opdragelse. Vi skal give dem et godt seksuelt selvværd, fra de er små. Vi skal lære dem om respekt for sig selv og andre. Vi skal lære dem at sætte grænser og sige fra. Vi skal lære dem at tage ansvar og give dem nogle af de værdier, som vi synes er vigtige. Det vil være med til at gøre dem stærke, så de kan stå op for sig selv - de vil få et godt selvværd. Jeg ved, det er et stort arbejde og at der måske skal mange svære snakke til. Men der er mange snakke, der er svære - de skal tages alligevel.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu 56 | SUNDHED+


HomeOptik’s

Brillebus

• Autoriseret optiker, Anja Højager, besøger dig i privaten eller på plejecenteret med et udvalg på op til 500 brillestel

Privat sygepleje Hovedstaden/Sjælland Midt- og Nordjylland Syddanmark

+45 70 20 30 00 +45 70 20 86 00 +45 70 21 05 00

www.activcare.dk

• Synsprøve i eget hjem eller brillebussen, som har kørestolslift

NYT

SUNDHEDSUNDERSØGELSE AF NETHINDEN

på Kører ter, F / d als Lollan ø, Møn, em Fejø/F nd og Sjælla avn nh i Købe

Ring og bestil tid på 70 111 444 Besøg vores hjemmeside www.homeoptik.dk

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet. Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med. Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed


HJÆLP TIL SELVHJÆLP

FRA IRRITABEL TARM

TIL APP-UDVIKLER Pasquale Paladino fik konstateret irritabel tarmsyndrom og følte sig i en periode fængslet i sit eget hjem, da han hele tiden skulle på toilettet. Diæten ’low FODMAP’ har hjulpet ham og han har udviklet en app, som kan hjælpe andre. TEKST: KASPER JENSEN, SYDDANSK UNIVERSITET

”Det hele startede for tre år siden, da jeg fik campylobacter. Noget der minder om salmonella. Jeg fik det efter at have spist noget dårlig kylling”, fortæller Pasquale Paladino om starten på et langt og sejt forløb med en irritabel tarm, der på mange måder kom til at styre hans liv i fire måneder. Efter at lægen havde givet ham antibiotika mod campylobacteren, gik maven ud af kontrol. Campylobacteren var nu væk, men noget andet kom til at genere maven i stedet. Pasquale Paladino blev meget afhængig af at komme hurtigt og hyppigt på toilettet på grund af en næsten kronisk diarré. Derfor måtte han endnu en gang til lægen, men denne gang viste det sig ikke at være så let at helbrede. Lægerne kunne nemlig ikke finde ud af, hvad der var i vejen. Pasquale Paladino reagerede ikke på nogen allergi-tests. ”Jeg har været hele møllen af tests igennem. Jeg fik stukket rør op i alle ender og kanter. Jeg var ikke tilfreds efter, at lægen havde testet mig for laktose og gluten og ikke fundet nogen problemer. Jeg fortalte lægen, at han blev nødt til at finde nogle flere tests, da vi måtte finde ud af, hvad der var galt med mig.” 58 | SUNDHED+

TARMEN PÅVIRKER HVERDAGEN Da lægerne ikke kunne finde ud af, hvad der var i vejen med Pasquale Paladino, fik han diagnosen Irritabel Tarmsyndrom. En diagnose som ofte bliver givet til personer, hvor man ikke kan påvise oprindelsen af maveproblemet. ”Det var en stor frustration, da jeg kunne mærke, at der var noget i vejen med mig”, siger Pasquale Paladino og tilføjer: ”Jeg kunne ikke længere spise noget, uden at jeg skulle på toilettet. Desuden var uvisheden om, at jeg ikke vidste, hvad jeg fejlede meget ubehagelig.” Da det var værst, skulle Pasquale Paladino på toilettet omkring 10 gange i løbet af en dag. Nogle gange var det ret akut, efter han havde spist. ”Det gjorde, at min hverdag blev meget begrænset. Man kan næsten føle sig fængslet i sit hjem, når man ikke kan spise særlig meget og ikke ved, hvad man kan tåle.” De mange toiletbesøg gik også ud over arbejdet. Derfor nåede Pasquale Paladino også at overveje, om han skulle finde sig et mere stillesiddende arbejde, hvis maven blev ved med at drille. Et 12-årigt erhverv som selvstændig frisør kunne gå hen og blive fortid på grund af maveproblemerne. ”Jeg havde flere sygedage. Desuden måtte jeg indlægge pauser til toiletbesøg indimellem mine


HJÆLP TIL SELVHJÆLP kunder, så jeg kunne nå på toilettet, hvis jeg skulle det. Min tarm kunne potentielt have gået ud over mit job. Hvis det var blevet endnu værre, havde det låst mig fuldstændig fast til mit hjem.” EN LIVSFORANDRENDE DIÆT Pasquale Paladino nåede næsten at give op, før han fandt en kur. Diæten ’low FODMAP’. En diæt, som han fik kendskab til gennem sin fætters kammerat. Diæten skulle vise sig ikke bare at gøre Pasquale Paladinos tarm mindre irritabel, men også at ændre hans liv. ”I starten var det rigtig kompliceret, men jeg kunne jo mærke, at den hjalp. Derfor satte jeg alle sejl ind på diæten for at få min mave i orden igen.” I grove træk går diæten ud på at udelukke en række kulhydrater fra sin kost. Helt konkret drejer det sig om de fire former for kulhydrater fruktose, laktose, oligosakkarider og polyoler. Efter en periode på seks til otte uger kan man begynde at eksperimentere med, hvordan maven reagerer på fødevarer, hvori nogle af de fire former for kulhydrat indgår. Efter et stykke tid på diæten kom

Pasquale Paladinos mave igen i orden: ”Fra at være den her meget tilbageholdne og socialt begrænsede person, der ikke kunne gå alt for langt væk fra det nærmeste toilet, kan jeg nu nyde livet meget mere. Jeg kan være mere fri og har fået mere energi.” UDVIKLEDE APP FOR AT HJÆLPE ANDRE Efter at Pasquale Paladino har fået styr på sin mave, er han blevet opsat på at hjælpe andre, som er i den samme situation, som han befandt sig i, da han havde udfordringer med sin mave. ”Da jeg startede på ’low FODMAP’ diæten, fik jeg et stort kendskab til, hvordan den virkede. Derfor vil jeg gerne give min viden og erfaring videre til andre med irritabel mave”, siger han og fortæller, at det er forfærdeligt at føle sig lænket til sit hjem. Pasquale Paladino har i længere tid haft en facebook-gruppe, hvor han har delt sine tips og tricks. Nu vil han gå skridtet videre. Han har derfor udviklet en app med navnet ’FODMAP All in One’ i samarbejde med en IT-udvikler. Appen tager

udgangspunkt i problematikken om, at det kan være svært at vide, hvilke madvarer man må spise og hvilke man ikke må. Noget Pasquale Paladino selv fandt besværligt dengang han begyndte: ”Diæten var svær, da der ikke rigtig var noget sted at ajourføre den. Når jeg skulle prøve nye fødevarer af, skrev jeg dem ned på papir med kuglepen og det var ikke særlig optimalt i forhold til at få noget overskud. Så der var en række ting, der ikke var særlig hensigtsmæssige i forhold til at kunne leve på diæten.” Pasquale Paladino har valgt at sætte alle kræfter ind på projektet. Han har derfor besluttet sig for at skære en smule ned på sit arbejde som frisør. Ikke fordi hans mave tvinger ham, men fordi han nu har fået blod på tanden til at hjælpe andre som ham selv. ”Jeg håber, at min app vil gøre livet meget nemmere. Jeg håber, at den kan hjælpe andre mennesker med at få deres liv tilbage, så de ikke er socialt begrænsede. Så de kan komme ud og leve et normalt liv, uden at skulle føle sig anderledes.” Appen ”FODMAP All in One” er gratis at downloade.

maj nr. 04/2018 | 59


Altid et godt rejsetilbud - mere end 700 hoteller i Europa

Miniferie mellem Lübeck og Kiel

Schleswig-Holstein, Plön

Hotel Plöner See

Spar op til

Fra kun

521,-

899,-

2 overnatninger

• •

2 x morgenbuffet 2 x 3-retters menu/buffet 1 x velkomstdrink Gratis parkering

• •

Miljøtillæg 1 EUR / døgn

Pool og 150 m. til stranden

Adgang til pool og sauna

Kroferie på Sjælland til AMOKPRIS

Spar op til

Fra kun

595,-

Spar op til

Spar op til

Fra kun

499,-

606,-

Fra kun

579,-

1.779,Miljøtillæg 1 EUR / døgn

Vestjylland, Videbæk

Emilia-Romagna, Cattolica

Hotel Falken • • • • •

Hotel Tiffany's

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 2-retters menu/buffet Gratis parkering Gratis internet

• • • • •

4 overnatninger m. morgenbuffet 4 x frokostbuffet m. drikke 4 x aftenmenu/buffet m. drikke 4 x eftermiddagssnack v. poolen 1 velkomstdrink + 1 gave

Vi tilbyder både SPA, WELLNESS og FORKÆLELSE, så tag et kig på Risskov Bilferies mange gode tilbud! risskov-bilferie.dk

70 22 77 17

Ring og hør nærmere i hverdage 9-17 lør. og søn. 10-15 Husk bestillingskoden: SUNDHED Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl • Evt. miljøtillæg betales på hotellet Rejsearrangør: Risskov Autoferien AG • Prisen er pr. person i dbl. vær. Minimum inkl. slutrengøring • Ekspeditionsgebyr fra kr. 75,Spar ift. hotellets egen pris

511,-

Sjælland, Næstved

Hotel Menstrup Kro • • • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 2 x 2-retters menu/buffet Gratis parkering Inklusiv miljøtillæg


SUNDT OG GODT

8 GENSTANDE ØGER DØDELIGHED Et nyt studie gør op med, at et glas vin dagligt beskytter mod hjerte-kar-sygdom. 600.000 personer fra 19 vestlige lande indgår i forskningen. Studiet viser, at risikoen for at dø for tidligt - uanset om det er af hjerte-kar-sygdom eller noget andet stiger, når man drikker alkohol. Ifølge

studiet lever de, der drikker mellem 8-16 genstande om ugen i gennemsnit et halvt år kortere end dem, der drikker mindre. Sundhedsstyrelsen vil dog overveje situationen nærmere, før den tilslutter sig de nye anbefalinger. KILDE: THE LANCET OG RITZAU

SLIDGIGT LINDRES UDEN KIRURGI En gruppe danske forskere har netop udviklet en metode, der kan vise, hvordan brusken i knæet bliver påvirket under gang - uden operation. Metoden er så ny, at man endnu ikke ved, om den kan hjælpe slidgigtpatienter til at mindske belastningen, så knæet holder længere. “Næsten halvdelen af alle, der er 80 år eller ældre, lider af artrose, slidgigt, i knæene. Vi er derfor klar over, at vores forskning kan få betydning for mange”, siger Mark de Zee, lektor ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på Aalborg Universitet. Den smertefulde lidelse skyldes, at brusken inde i leddene bliver nedbrudt, så knoglerne slider mod hinanden, når man bevæger sig. “Det er dog umuligt at måle, hvor meget brusken i knæleddene bliver belastet, uden at foretage et kirurgisk indgreb på patienten. Derfor har vi nu udviklet en metode, der præcist kan fortælle, hvordan brusken i knæleddene mekanisk bliver påvirket under gang - uden at skære i patienten. Ved hjælp af MR-scanninger, bevægelsesanalyse og computersimulering kan vi beregne, hvor meget brusken i leddene bliver belastet ved forskellige gangarter og dermed vurdere, hvor i knæleddet der er behov for at mindske belastningen, så knæet holder længere”, siger Mark de Zee. KILDE: AALBORG UNIVERSITET

NYT FOKUS PÅ LØBESKADER Hvert år får mere end en kvart million danskere en løbeskade. Det betyder, at løberne må holde pause eller helt opgive træningen. Det påvirker livskvaliteten, øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme - og for at udvikle artrose (slidgigt) senere i livet. Et nyt forskningsprojekt vil nu skaffe yderligere viden om, hvilken træning der er gavnlig for kroppen og hvilke belastninger der udløser skade. Fysioterapeut, ph.d. Rasmus Østergaard Nielsen, vil sammenligne træningsdata på tværs af løbere fra hele verden med støtte fra Gigtforeningen. KILDE: GIGTFORENINGEN

maj nr. 04/2018 | 61


PSYKIATRI

ÅBENHED ER

NØDVENDIG Børn har mange bekymringer, når far eller mor lider af en psykisk sygdom. De tager ofte ansvaret for forældrenes sygdom. Åbenhed har vist sig at skabe bedre vilkår for børnene. TEKST: SARAH CECILIE BOSS, PSYKIATRIFONDEN

80.000 danske børn vokser op i en familie, hvor deres mor eller far har en psykisk sygdom. En del familier fortier sygdommen og ikke mindst de konsekvenser, den har for børnenes følelser og trivsel. “Vi ved, at den uforudsigelighed og de uindfriede behov, som mange af børnene oplever i deres dagligdag, er en alvorlig risikofaktor for deres følelsesmæssige, kognitive og sociale udvikling”, siger Mette Kyrpø og Tina Mastrup, gruppeledere for Psykiatrifondens børne-gruppeforløb. Siden 2010 har Mette Kyrpø og Tina Mastrup taget imod godt 400 børn. Alle forløbene er på 10 uger og

62 | SUNDHED+

begynder med et formøde, hvor de enkelte familier møder de to gruppeledere. “Nogle forældre møder op uden børn til forsamtalen. Dem sender vi hjem og beder dem komme igen sammen med børnene. Andre beder børnene sætte sig bagerst i lokalet med en iPad. Så henter vi børnene og siger, at de også skal være med ved bordet. I nogle familier er man åbne om den psykiske sygdom og i andre familier har man aldrig talt med børnene om det. Det er noget af det, vi er gode til - at hjælpe familierne med at tale om det, som det er,” fortæller Tina Mastrup.

LUKKER ØJNENE Gruppeforløbene, hvor otte børn i samme aldersklasse mødes i to timer om ugen, hjælper børnene med at opdage, at fars eller mors sygdom ikke er farlig. Nogle familier beskytter sig selv ved at lukke øjnene og det har børnene vænnet sig til. “Mange børn tror, at sygdommen er deres skyld, at far er sur eller træt, fordi han ikke elsker dem, eller fordi


PSYKIATRI de har opført sig dårligt. De skal forstå deres egen rolle, og at det ikke er deres skyld,” siger Mette Kyrpø. Familierne kommer typisk på grund af deres egen bekymring for børnene. Nogle bliver gjort opmærksomme på Psykiatrifondens gratis tilbud af en lærer, en sagsbehandler eller af det sted, den syge forældre er i behandling. Alle gruppegange starter med frugt og te. Og så er der lege og øvelser, som de to gruppeledere sætter i gang. Legene skaber tillid og tryghed mellem børnene og øvelserne kan hjælpe børnene med at få taget hul på at tale om sygdommen. En øvelse er for eksempel ‘Antennemanden’, hvor der bliver tegnet en rund Michelin-mand med antenner på hovedet på et stort stykke papir. Børnene bliver spurgt om, hvad der sker hjemme hos dem på en dårlig dag og på en god dag. Rundt omkring på det store papir begynder der hurtigt at stå udsagn i forskellig farve - grøn for en god dag og rød for noget, der er sket på en dårlig dag. Med rød tekst står der måske

‘Mor græder hele tiden’. Med grøn kan der stå, ‘Vi leger og spiller spil’. Efter øvelsen samler gruppelederen op på tegningen og taler med børnene om den.

DER ER HÅB

“Nogle børn fortæller og taler meget. Andre siger ikke så meget. Men vi oplever ofte, at de børn, der ikke siger så meget, med tiden siger lidt mere - eller de fortæller derhjemme, at de har fået en masse ud af at høre de andre fortælle. Det er også en vigtig del af det at finde ud af, at man slet ikke er den eneste i verden med sådan en familie,” siger Tina Mastrup.

Formanden for Psykiatrifonden opfordrer til samtaler med børn af psykisk syge og tidlig indsats.

“Et af vores gode eksempler er familien, hvor mor er hårdt ramt af stress. Familien får talt om det her hos os og de får draget skolen ind i det. Deres datter er holdt op med at have ondt i maven, for nu er der åbenhed om, hvordan mor har det og hvorfor,” siger Tina Mastrup, og tilføjer: ”Mange af børnene får løftet en byrde fra skuldrene. De forstår pludselig, at deres far eller mor stadig elsker dem og at det er sygdommen, der er dum. Mange af børnene sover for eksempel ikke ret godt om natten. Når de begynder her, hører vi ofte, at så går det bedre med at få sovet.”

”Som psykiater har jeg mange gange siddet med mødre og fædre, der var psykisk syge og talt med dem om deres børn og om, hvordan de havde det. Tit har de svaret, at børnene havde det fint og vist ikke mærkede så meget til mors eller fars sygdom.” Sådan siger formanden for psykiatrifonden, Anna Lindhardt. Psykiateren fortæller, at hun alligevel kunne mærke forældrenes bekymring. ”Jeg har også inviteret børn med til samtale - mest for at de skulle møde mors eller fars læge og se stedet, hvor det foregik”, oplyser Anna Lindhardt, der har en ambition om, at børnene kan få viden, så forælderens sygdom kan afdramatiseres lidt. “Men disse enkeltstående samtaler rør kun ved toppen af isbjerget og giver reelt ikke børnene lejlighed til selv at fortælle om, hvordan de har det. Det er derfor vigtigt at udnytte kompetencen fra for eksempel sundhedsplejersker, pædagoger i børnehave og skoler - og ved enkle, men systematiske træningsmetoder, at gøre dem i stand til at genkende tegn på psykisk mistrivsel tidligt, således at man kan handle på det”, siger formanden for Psykiatrifonden, der gør opmærksom på hvor vigtige, barnets første leveår er for en sund udvikling. “Selvom udviklingspsykologien fortæller os, hvor vigtige barnets første leveår er for en sund udvikling, så ved man også, at mange ydre faktorer kan hjælpe til at fremme en god tilpasning, selvom der er en række hindringer undervejs. Det giver håb og muligheder”, siger formanden for Psykiatrifonden. maj nr. 04/2018 | 63


ØVELSER

YIN YOGA FOR HOFTE & SÆDE Hele bækkenet er omdrejningspunktet for den oprejste krop. Se videoen med øvelserne på www.magasinet-sundhed.dk TEKST: YVONNE HANSEN, YOGAINSTRUKTØR

I programmet for ‘Hofte & Sæde’ guides du gennem stillinger, der strækker og presser netop de områder, så ledbånd, sener og det øvrige bindevæv stimuleres til at blive væskefyldt, stærkere og mere fleksibelt. Hele bækkenet er omdrejningspunktet for den oprejste krop. Det er her rygsøjlen har sin rod. Du har tre lag ballemuskler, der skaber stabilitet, så du ikke mister balancen, hver gang du tager et skridt. Men også psoasmusklen er i spil her, med sit udspring på hver side af lændehvirvlerne, passerer den gennem bækkenet for at komme ned og hæfte på indersiden af lårknoglen. Her er hoftebøjeren, der løfter dit ben op og frem, hver gang du tager et skridt. En stram psoas kan give ryg- og underlivsproblemer.

BEDESTILLING Sid på dine underben. Læg panden i underlaget med armene fremme. Det kan være rart at have lidt afstand mellem knæene, så der bedre er plads til overkroppen. Det er en dejlig indadvendt stilling, der kan anvendes som hvil mellem de andre stillinger. Hvis du ikke er komfortabel i den så læg dig på ryggen i ‘hvilestillingen’.

1 DRAGEN Stående på alle fire fører du højre fod frem, så underbenet er lodret. Støt med hænder eller fingerspidser i underlaget. Tillad venstre side at synke ned mod underlaget. Venstre ben slapper af. Stillingen strækker hoftebøjeren og kan være lidt af en udfordring. Husk at skifte side.

64 | SUNDHED+

2


ØVELSER

HOFTEROTATION Du bevæger, smører og nærer hofteleddet i denne stilling. Lig på ryggen, bøj benene og hold godt fast på knæene. Træk de samlede knæ op mod brystet. Før så knæene så langt ud til siden du kan. Puf knæene væk fra kroppen, saml dem så og før dem forfra op mod brystet, så lårknoglen roteres rundt i hofteskålen.

3 SOMMERFUGLEN Med knæene ude til siden som sommerfuglevinger åbner stillingen hofteleddet. Siddende på underlaget og gerne på en pude samler du fodsålerne og tilpasser føddernes afstand til kroppen, så det føles tilpas for dig. Med armene foran dig, læner du dig frem fra hofteleddet. Slip nu også hovedet.

4

SOVENDE SVANE Dette ballestræk åbner samtidig hofteleddet og øger fleksibiliteten. Stående på alle fire trækker du venstre knæ frem. Glid tilbage på højre ben, idet du giver efter for tyngdekraften og lader lysken synke ned mod underlaget. Før armene frem og hvil her. Alternativt kan du støtte med dine underarme i underlaget.

5 HVILESTILLING Denne stilling er måske den sværeste stilling overhovedet. At ligge helt stille kan være udfordrende og kedeligt for sindet, men det er her, du mærker, hvordan du egentlig har det. Du kan anvende stillingen i begyndelsen af din praksis og også mellem stillingerne, men altid efter din praksis.

6

maj nr. 04/2018 | 65


SYGDOMSRAMTE BØRN

FORSKNING ER DET BEDSTE HÅB, VI KAN GIVE BØRN MED KRÆFT

Hvert år får 200 danske børn under 18 år kræft. Behandlingen er hård og ofte lang. TEKST: TINE SKOVMØLLER, KOMMUNIKATIONSANSVARLIG, BØRNECANCERFONDEN

Hvert år er 500-600 danske børn taget ud af deres børne- og ungdomsliv, mens de behandles for en kræftsygdom. Heldigvis er børnekræft blandt de medicinske områder, der har undergået den største udvikling de sidste 50 år. For bare tre generationer siden døde halvdelen af alle børn med kræft, men i dag overlever fire ud af fem. Det skyldes først og fremmest intensiv behandling

OM BØRNECANCERFONDEN Børnecancerfonden blev stiftet i 1995 af Henrik Hertz, daværende overlæge på Rigshospitalets børneafdeling. Fonden er en selvstændig fond og finansierer hovedparten af den danske børnekræftforskning. Sms HÅB til 1204, så hjælper du børn med kræft med 100 kroner. Siden 1995 har Børnecancerfonden støttet dansk børnekræftforskning med 239 millioner kroner. 66 | SUNDHED+

FOTO: KRISTIAN BRASEN

Man ved ikke, hvorfor børn får kræft og kan derfor ikke forebygge børnekræft. Børn får også mere aggressive kræfttyper end voksne og behandlingen er tilsvarende mere intensiv. Der er derfor brug for særskilt forskning i børnekræft. med kemoterapi, der kan udfordre de aggressive børnekræftsygdomme. Den positive udvikling i helbredelsen skyldes også målrettet forskning og registrering af ny viden, der kontinuerligt udvikler behandlingen. Dansk børnekræftforskning er blandt de allerbedste i verden inden for de mest udbredte børnekræftdiagnoser, for eksempel akut lymfoblastær leukæmi (ALL), hvor vedvarende forskning har bevirket, at mere end 90 procent af børnene med ALL i dag overlever. Prisen for den øgede overlevelse er dog, at mange børn belastes af bivirkninger under behandlingen som for eksempel slimhindeløsning og infektioner, mens cirka halvdelen får potentielt livstruende komplikationer som blodpropper og bugspytkirtelbetændelse. Bivirkningerne betyder, at behandlingen ikke sjældent må udsættes, hvilket øger risikoen for sygdomstilbagefald - og 40 procent af de børn, der dør under behandlingen af akut leukæmi, dør ikke af kræftsygdommen, men af bivirknin-

ger ved behandlingen. Den intensive behandling betyder også, at halvdelen af de børn, der overlever, har senfølger, for eksempel ødelagte led, diabetes og kognitive problemer. Børnecancerfonden bruger derfor størstedelen af de indsamlede midler til børnekræftforskning, fordi bedre behandling er det allerbedste håb, vi kan give børnene og deres familier. Sygdommen og det intensive behandlingsforløb udfordrer hele familiens liv og påvirker de raske søskendes liv. Børnecancerfonden støtter derfor også familierne med blandt andet rekreationsophold, sommercamps for søskende og en lang række psykosociale tilbud. Der tilbydes psykologhjælp, socialrådgiverbistand og samtalegrupper. Desuden tilbydes sorggrupper for forældre, der har mistet et barn til kræft. Så længe der er børn, der dør af kræft eller får et svært liv med skader efter behandlingen, er der brug for håb, støtte og omsorg.


SYGDOMSRAMTE BØRN

ET FRIRUM FOR FAMILIER Ronald McDonald Hus skaber et særligt frirum for familier med sygdomsramte børn og et nyt hus er på vej i Odense. TEKST: LENE HØFFNER, RONALD MCDONALD BØRNEFOND

Når et barn bliver ramt af kritisk sydom, overskygger det ofte alt i familien. De fleste familier får svært ved at opretholde et normalt familieliv med for eksempel overskud til legeaftaler, hygge med søskende eller bare madlavning i hverdagen. Det bliver ikke lettere, hvis der er stor afstand mellem hjemmet og Rigshospitalet i København. Siden åbningen af Ronald McDonald Hus ved Rigshospitalet i 2002, har mere end 2.000 familier boet i husets 12 værelser. I 2017 var næsten halvdelen af de familier, der benyttede huset, fra Jylland og Fyn. Det har for familierne betydet meget mere tid til samvær og mindre tid på at bekymre sig om transport

anmodninger om ekstraordinær ferie fra jobbet osv. kan tære på samvittigheden, da man som forældre naturligvis helst vil være tæt på sit barn. ”Ronald McDonald Hus er en slags hjem uden for hjemmet”, siger Lene Høffner, eventmager og fundraiser for Ronald McDonald BørneFond. Det første Ronald McDonald Hus blev bygget i 1974 i Philadelphia, USA, og var tiltænkt som netop et frirum for familier med syge børn. Husene dengang og i dag er indrettet med flere legerum, opholds- og tv-stuer, hvor familierne kan få adspredelse fra sygdommen på sygehuset og i stedet fokusere på samvær og hygge. NYT RONALD MCDONALD HUS PÅ VEJ I ODENSE Efter åbningen i København i 2002 var det tydeligt, at Ronald McDonald Hus havde skabt noget særligt. Derfor begyndte Ronald McDonald BørneFond at kigge efter en placering af et nyt hus uden for København.

Lene Høffner, fundraiser og eventmager for Ronald McDonald BørneFond. OM RONALD MCDONALD HUS • Siden åbningen har i alt 2029 familier boet i huset. • I 2017 boede der omkring 190 familier, som i gennemsnit boede i huset i 19 dage. • Huset har omkring 36 frivillige, der i 2017 brugte over 3.000 timer i huset. • Det koster ca. 625 kr. pr. værelse pr. døgn. Familierne betaler 125 kr. Fonden dækker resten. • Huset har 12 værelser på mellem 20 og 30 m2. og logi. Næsten alle familierne har også benyttet sig af muligheden for at have søskende boende i huset. Med andre ord, Ronald McDonald Hus har sat rammen om et frirum for de sygdomsramte børn, deres søskende og forældre. Hele visionen med Ronald McDonald BørneFond er at etablere og drive Ronald McDonald Huse for at skabe et frirum, hvor forældrene for en periode kan skubbe en række af hverdagens trivialiteter til side og være sammen med deres syge barn. Logistik kan hurtigt komme til at fylde meget i et barns sygdomsforløb. Transportplanlægning til hospitalet,

Ronald McDonald BørneFond underskrev i 2012 en aftale med Region Syddanmark om opførelsen af endnu et Ronald McDonald Hus. Huset bliver en del af Odenses nye sygehus, Nyt OUH, som skal stå færdigt i 2022. ”Jeg glæder mig meget til, at vi kan tilbyde endnu flere familier et ’midlertidigt hjem’, når det nye Ronald McDonald Hus i Odense åbner”, udtaler Lene Høffner.

OM RONALD MCDONALD BØRNEFOND

Ronald McDonald BørneFond er en selvstændig almennyttig fond, der støtter etableringen og driften af Ronald McDonald Huse i Danmark. Desuden ydes støtte til andre projekter med sigte på at afhjælpe børns problemer som følge af alvorlig sygdom, samt forskning der har til formål at øge den eksisterende viden om alvorlig sygdom, der rammer børn. Kontakt Lene Høffner, fondens fundraiser og eventmager, på lh@rmbornefond.dk og se mere på www.rmbornefond.dk. maj nr. 04/2018 | 67


Sund shopping ELMEDISTRAAL-APPARAT Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv. Apparatet er til hjemmebrug. Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

SOMMER OG BARE FØDDER Eksfoliér, blødgør og genfugt tør, sprukken og hård hud på dine fødder, knæ og albuer med NeoStrata Problem Dry Skin Cream. Indeholder en eksklusiv blanding af AHA/PHA i en i en specialudviklet formel, som på en mild, men effektiv måde eksfolierer og reparerer tør, sprukken og hård hud på fødderne. Pris 100 g, 299,Resultat efter 3 ugers brug HBS - Health & Beauty of Scandinavia https://www.neostrata.dk/, tlf.: 33 91 91 48 NYHED TIL MÆND!! Man Power med ginseng, aminosyrer og zink. Nyheden MAN POWER fra Mezina, indeholder en kombination af ginseng, aminosyrer og zink, der bidrager til vedligehold af et normalt testosteronniveau i blodet. Ginseng har været kendt i mange år og kan bidrage til sexlyst og potens (erektion). Man anser ginsenosider, som er de aktive stoffer i roden, for at frigøre det mandlige hormon testosteron - og dermed bidrage til kønsdriften. Man Power er perfekt til mænd som ønsker en generelt, styrkende effekt - specielt på det seksuelle område. Læs mere på https://www.mezina.dk/shop/man-power-90-327p.html NOVA TTO 4.99% Vandopløselige Tea Tree Oil med 4.99% Tea Tree Oil, Aloe Vera, E- og C-vitamin samt vindruekerneekstrakt. Olien virker kløestillende og hæmmer hævelse ved insektstik og ”brændenælde-stik”. Anvendes ufortyndet på bumser, indgroede hår og sprækker på hæder og fødder. Dup på fingeren hvis den har været for tæt på kogepladen eller grillen for at kølne. Forhandles hos Helsam / helsekostforretninger samt www.novasel.dk, hvor der også er yderligere info. Novasel EU ApS, tlf.: +45 6323 0002 VIND BIOFREEZE ® - GOD TIL FØR OG EFTER SPORT BIOFREEZE ® er en kølende smertelindrer baseret på 100 % naturligt mentol, som er et alsidigt og enestående produkt til udvendig brug, som anvendes ved smertende muskler og led, samt ved skader. BIOFREEZE ® letter smerten ved hjælp af koldterapi. Ved afkøling af musklerne dæmpes hævelse og ømhed, og smerten aftager gradvist derefter, da nervespidserne ikke længere irriteres af væsketryk. Behandlingen kan gentages med jævne mellemrum. Efter 2 til 3 behandlinger opnås den maksimale effekt. BIOFREEZE ® fås som 118 ml. tube, 89 ml. roll-on og 118 ml. spray. YourCare Skovsgaard Agentur ApS, tlf.: +45 86 54 00 58, e-mail: info@yourcare.dk, http://yourcare.dk/ 68 | SUNDHED+


MULTIDOPHILUS

MULTIDOPHILUS 24

SKINTONER

​Mælkesyrebakterier som afbalancerer og vedligeholder en normal tarmflora. ​

Mælkefrit og frysetørret produkt Levedygtige mælkesyrebakterier.

Mælkefrit og frysetørret produkt ​

24 udvalgte stammer af mælkesyrebakterier, der tilsammen giver 30 milliarder levende bakterier.

Hver kapsel indeholder 1 milliard af hver af de 3 mælkesyrebakterier: Lactobacillus acidophilus, Lactobacillus bulgaricus, Bifidobacterium bifidum. ​

Mælkesyrebakterier forekommer naturligt som en del af vores tarmflora. For at sikre størst mulig overlevelse af mælkesyrebakterierne efter indtagelse er hver kapsel enterisk overtrukket. Skal opbevares i køleskab. Under rejser kan produktet i kortere perioder opbevares ved højere temperatur. 60 vegetabilske kapsler Vejl. pris: 299,95 kr. ​ Dosering: 2 kapsler dagligt. Mel. måltiderne eller før sengetid,

Grapenol Skintoner beriger huden og de små blodkar indefra.​ Unik sammensætning af: • Vindruekerne ekstrakt • Citronfrugt ekstrakt • Vitamin C 30 kapsler Vejl. pris: 239,95 kr ​

Dosering: 1 kapsel dagligt ​Vitamin C i SkinToner bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende hud og blodkar samt bidrager til at beskytte cellerne mod oxidativt stress.

Skal opbevares i køleskab. Under rejser kan produktet i kortere perioder opbevares ved højere temperatur. ​​ 100 vegetabilske kapsler Vejl. pris: 199,95 kr. Dosering: 1-3- kapsler dagligt. Mel. måltiderne eller før sengetid

Natur Energi ApS, tlf.: +45 4816 1213, ​http://www.naturenergi.dk

BRYSTPUMPER Mange års forskning er resulteret i brystpumper af høj kvalitet, både for hospital og hjemmebrug. Medelas 2-Phase teknologi indebærer, at moderen kan pumpe mere mælk ud på kortere tid, eftersom brystpumperne efterligner barnets naturlige sugemønster. Swing maxi™ Til hyppig brug. Elektrisk dobbelt brystpumpe med 2-Phase Expression teknologi. Støtter mælkeproduktionen. Giver mere mælk på kortere tid.

FREESTYLE™ Pumpning til alle tider. Elektrisk dobbelt brystpumpe med 2-Phase Expression teknologi. Smart skuldertaske samt køletaske med ekstra flasker medfølger. Støtter mælkproduktionen og giver mere mælk på kortere tid.

SWING™

HARMONY PUMP & FEED SET™

HARMONY™

For daglig brug.

For at komme godt i gang.

For pumpning af og til.

Elektrisk brystpumpe med 2-Phase Expression teknologi. Ideel til både lejlighedsvis og hyppig pumpning.

Manuel brystpumpe med 2-Phase teknologi. For moderen som skal pumpe lejlighedsvis.

Manuel brystpumpe med 2-Phase teknologi. For moderen som vil have en brystpumpe uden ekstra tilbehør.

Mere information om brystpumper finder du på http://www.medela.dk/amning/produkter/brystpumper Forhandlere findes på: www.medela.dk/locationfinder maj nr. 04/2018 | 69


SYGDOMSRAMTE BØRN

NÅR MAN MISTER ET BARN Forældre, der mister et barn, mister samtidig fodfæste i livet. Det er en ny tidsregning, der begynder, når man pludselig står i den situation at have mistet et barn. TEKST: GITTE PRAASTRUP, FORÆLDREFORENINGEN - VI HAR MISTET ET BARN

Mange sorgramte oplever, at det er svært at starte på arbejdet igen. Dels på grund af ens egen sorg, men også på grund af ens kollegers og lederes berørigsangst, overdrevne hensyntagen eller ignorering. Ofte kan det være en god ide at fortælle kollegerne om, hvordan dit barn døde og sætte ord på, hvordan du gerne vil have, at de behandler dig. Omvendt kan det også være en god ide, hvis arbejdspladsen inviterer en sorgterapeut til virksomheden, for at fortælle hvordan det er at miste et barn og hvordan de skal opføre sig. Nogle starter med arbejde allerede uger efter dødsfaldet. Specielt fædre. Andre starter først efter mange måneder og måske aldrig. Arbejdspladsen og ens arbejde kan være et lille fristed, hvor man har mulighed for at holde den tyngende sorg lidt på afstand og skubbe tankerne og følelserne lidt væk. Dette er helt i orden for nogle. For andre er det derimod en uudholdelig tanke. Det vigtigste er at huske på, at sorg er personlig og der ikke er to ens måder at håndtere sorg på. 'Forældreforeningen - Vi har mistet et barn' blev oprettet i 1985 på initiativ af et forældrepar, som kort forinden selv havde mistet et barn. Ved den sorg, der fulgte, oplevede de begge et stort behov for at dele sorgen med andre i en lignende situation.

HVORDAN KAN MAN HJÆLPE FORÆLDRE I SORG? Det er vanskeligt at komme med konkrete råd til, hvordan man bedst hjælper forældre i sorg, da alle er forskellige og håndterer deres sorg på hver deres måde. Men dem der står nærmest familien er oftest dem, der bedst kan hjælpe. For eksempel ved at komme med mad, købe ind og andre praktiske gøremål i hverdagen. Et af foreningens vigtige formål er at hjælpe forældre, der mister et barn. Det gøres især ved at have selvhjælpsgrupper rundt om i landet. Gruppen ledes af en eller to af foreningens frivillige forældre. Det er forældre, der selv har mistet et barn og derfor kender til smerten.

I en sådan gruppe er der en forståelse for hinanden og det er muligt at dele erfaringer og at tale om de mange svære følelser, der opstår, når man rammes af den ubærlige sorg, det er at miste et barn. Barnets alder har ingen betydning. Barnet er altid forældrenes uanset alder. Ligeledes har dødsårsagen heller ingen betydning i foreningens sammenhæng. Arbejdet i Forældreforeningen er bygget op omkring frivillige og ulønnede kontaktforældre. Kontaktforældre er personer, der selv har mistet et barn og som har det fornødne overskud til at hjælpe nyramte forældre i sorg. Det at forældre i sorg oplever, at de ikke er de eneste i denne situation kan være med til, at man igen kan komme til at fungere nogenlunde normalt. Foreningen arbejder på et forslag om 'sorgorlov til forældre der mister et barn', da denne orlov vil have stor betydning for forældre i sorg. Forældre, der mister et barn, er ikke syge, men i sorg. Sorgen kræver tid og er et vilkår i en forandret verden, når man har mistet et barn. Kilde: Jens Kofoed og mistetbarn.dk.

OM FORÆLDREFORENINGEN - VI HAR MISTET ET BARN

Foreningen har en åben side på Facebook samt hjemmesiden www.mistetbarn. dk. Foreningen står bl.a. bag arrangementer og foredrag samt dage med forskellige oplevelser. Kender du en, der har mistet et barn, eller står du selv midt i den svære sorg, så står foreningen til rådighed døgnet rundt. 70 | SUNDHED+


HOS TANDLÆGEN

DET SKAL DU BRUGE

UDOVER TANDBØRSTEN Tandtråd, tandstikkere, mellemrumsbørste, solotandbørste, soft-picks. Der findes et væld af hjælpemidler, der kan supplere din daglige tandbørstning.

TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

Tandbørsten er det vigtigste hjælpemiddel til at gøre tænderne rene, men den kan ikke altid nå alle flader på en tand. Mange bør derfor også bruge supplerende hjælpemidler. Har du en sygdom, der medfører betændelse eller nedsætter immunforsvaret som for eksempel cancer, diabetes eller andre kroniske lidelser, bør du for eksempel holde rent mellem tænderne. Men da alle tandsæt er forskellige, skal du spørge din tandlæge, hvilke hjælpemidler du skal bruge til at gøre dine tænder rene med. TANDTRÅD Tandtråd er særlig velegnet til dig med tætsiddende tænder. Tandtråd kan være rund (floss) eller flad (tape) og findes i forskellige tykkelser. Brug 20-30 cm tråd af gangen. Tandtråden kan holdes på forskellige måder. Den kan snos omkring to fingre eller bindes sammen til en løkke. I begge tilfælde skal du styre tråden med pege- eller tommelfingrene. Hvis du har svært ved at styre tandtråden med fingrene, kan du bruge en tandtrådsholder. Hvis du er for hård med tandtråden, kan du skære dig i tandkødet og det kan i værste fald give tandkødsbetændelse. Få eventuelt din tandlæge til at vise dig, hvor og hvordan du skal bruge tandtråd. INTERDENTALBØRSTE (MELLEMRUMSBØRSTE) En interdentalbørste er udformet som en lille flaskerenser. Fibrene er frem-

stillet af nylon og fastholdt i en snoet, plastikdækket metaltråd. Den fås i forskellige størrelser og faconer. Især metaltrådens tykkelse er afgørende for i hvor store tandmellemrum, børsten kan anvendes. Interdentalbørsten skal være så stor som mulig, så mellemrummet mellem tænderne fyldes ud, men dog så metaldelen ikke ødelægger tandkødet eller tænderne.

SOLOTANDBØRSTE

Nogle skal bruge mere end én størrelse, da tandmellemrum kan have forskellig størrelse. Interdentalbørster er lette at anvende og meget effektive, hvis de bruges i den korrekte størrelse. Der må gerne være fluortandpasta på børsten, da det virker cariesforebyggende. Spørg din tandlæge hvilken størrelse interdentalbørste du skal bruge og få vist hvordan du bruger børsten korrekt.

Få flere råd til god mundhygiejne på Tandlægeforeningen.dk.

TANDSTIKKERE Tandstikkere er ikke så effektive til at rengøre tænderne som interdentalbørster, men de er til gengæld gode til at fjerne madrester med. En tandstikker skal være trekantet i tværsnit og spidst udformet for at kunne passe i tandmellemrummene. Tandstikkere fremstilles i plast eller blødt træ. SOFT-PICKS Soft-picks er en ny form for gummitandstik, der har bløde gummibørster og som findes i forskellige størrelser og med eller uden fluor.

En solobørste er en tandbørste med kun ét bundt børster, som er kortere og ofte mere stive end børstehårene på en normal tandbørste. Solobørsten kan være god til at gøre rent på de bagerste tænders tyggeflader og bag på de sidste tænder i tandrækken. Spørg din tandlæge, hvordan du bruger solobørsten bedst.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen. dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”. maj nr. 04/2018 | 71


NY FORSKNING

NÅR KROPPEN REPARERER DNA Da forskerne i 1953 for første gang kunne beskrive opbygningen af DNA, var alle sikre på, at der måtte være tale om et særdeles stabilt molekyle. Allerede i 60’erne blev man dog klar over, at DNA’et faktisk er ret ustabilt. Flere forskningsresultater tydede på, at beskadigelse af DNA’et, måske kunne give en forklaring på, hvordan kræft opstår. Dette blev starten til en intensiv international forskning, som det seneste årti har vendt op og ned på det, vi tidligere troede om DNA. TEKST: PREBEN CHRISTENSEN, PH.D.

Forskningen er i dag udvidet til flere sygdomsområder, hvor skader på DNA’et ser ud til at spille en central rolle. Sandsynligvis er det også her, vi skal finde forklaringen på, hvorfor vi ældes. Det store perspektiv er, at vi inden for en kort årrække formentlig kan blive meget bedre til at forebygge og behandle en lang række sygdomme. Samtidig kan vi sandsynligvis også leve længere. De seneste resultater viser, at DNA’et i en almindelig celle i kroppen går i stykker mere end 100.000 gange om dagen. Nedbrydningen af DNA er en helt naturlig proces, som blandt andet sker, fordi cellen bruger ilt til at lave energi. Ilten er nærmest en gift for cellen, da den oxiderer DNA’et og mange af de andre molekyler i cellen. Ilten er imidlertid et nødvendigt onde for cellerne, som har behov for at lave energi for at kunne overleve. Det er 72 | SUNDHED+

med andre ord dødsens farligt for os at trække vejret, men det er selvfølgelig endnu farligere at lade være... REPARATION AF DNA På grund af beskadigelsen af DNA ville vi faktisk dø indenfor få timer. Når det ikke sker, skyldes det, at cellerne har et veludviklet enzymsystem, som hurtigt og effektivt går ind og reparerer skaderne. Den nyeste forskning viser, at cellerne har en stor ’værktøjskasse’, som kan hjæpe med at reparere mange af de forskellige typer af skader på DNA. I 2015 fik forskerne Tomas Lindahl, Aziz Sancar og Paul Modrich Nobelprisen i Kemi for at have beskrevet tre af de vigtigste mekanismer til at reparere DNA’et. Reparationssystemet er imidlertid ikke 100 % effektivt. I nogle tilfælde opstår der ændringer i den genetiske

kode. Disse ’stavefejl’, som kaldes mutationer, fører i nogle tilfælde til, at cellen fungerer mindre optimalt. Cellens ’værktøjskasse’ indeholder heldigvis et system, som laver ’stavekontrol’ på DNA’et. Dette system, som hedder ’Mismatch-Repair’, finder og fjerner steder på DNA’et, hvor der er mutationer. Den fejlagtige genkode klippes ud og erstattes med en korrekt. Reparationssystemerne arbejder high-speed, døgnet rundt og året rundt. Det er afgørende for vores overlevelse. Der opstår hele tiden mange forskellige typer af skader. Nogle skader opstår især, når en celle deler sig og DNA’et kopieres. Langt de fleste skader repareres korrekt, men der er også mutationer, som ikke opdages. Det betyder, at cellerne over tid akkumulerer skader på DNA’et og derfor kommer til at fungere


NY FORSKNING

dårligere. Hvis reparationen ikke er korrekt, kan det føre til, at cellen dør. Sundheden i den enkelte celle og i hele kroppen afhænger af, at evnen til at reparere skaderne er i balance med den mængde beskadigelse, der opstår i DNA’et. Den nyeste forskning peger på, at balancen let kan ændres. OXIDATIVT STRESS Når der ikke er balance imellem beskadigelsen af DNA og reparationen, taler man om oxidativt stress. Betegnelsen er lidt misvisende, for beskadigelse opstår lang fra altid ved oxidation. Forskydningen i balance kan ske ved, at beskadigelse af DNA øges eller ved at cellernes evne til at reparere DNA’et nedsættes. Ofte vil der være tale om en kombination af øget beskadigelse og nedsat reparationsevne, når der opstår sygdom. Når man ryger udsættes lungerne for tjærestoffer og partikler, som kan øge den oxidative beskadigelse. Samtidig kan rygning give en kronisk betændelsestilstand i lungerne, som øger frigivelsen af signalstoffet TNF-alfa. Når TNF-alfa øges, sker der en direkte beskadigelse af DNA’et. Hos nogle personer har rygning dog ikke nævneværdig effekt på sundheden. Disse personer har typisk en så effektiv reparation af DNA, at den øgede belastning ved rygning ikke forskubber balancen afgørende. Den skadelige effekt af rygningen kan dog øges betydeligt, hvis personen samtidig har en nedsat evne til at reparere DNA’et. En af de afgørende faktorer for reparationen af DNA er tilstrækkelig forsyning med vitaminer og mineraler. D-vitamin er vigtig for cellernes evne til at reparere DNA’et. En ryger, som også har mangel på D-vitamin, har derfor en øget risiko for, at resultatet er en ubalance, som medfører oxidativt stress.

vitamin ligeledes øger risikoen for flere forskellige typer af kræft. Kombinationen af rygning og mangel på D-vitamin er derfor en giftig cocktail. Ikke blot øger den risikoen for kræft, men også for mange andre typer af sygdomme. Med stigende alder nedsættes cellernes evne til at reparere DNA. Det er derfor ikke overraskende, at ældre mennesker har øget risiko for at få kræft. ET HEMMELIGT LIV I det daglige har vi ingen fornemmelse af alle de beskadigelser og reparationer, der foregår på DNA’et. Ubalance imellem beskadigelse og reparation kan være til stede i flere år, før der pludselig opstår en kritisk sygdom som kræft, hjerte-kar-sygdom eller Alzheimers. For forskerne har det været en stor udfordring, at få afsløret DNA’ets hemmelige liv og få indsigt i de processer, som er afgørende for vores sundhed. Celler, som dør på grund af beskadiget DNA eller mutationer, vil blive fjernet af immunsystemet i løbet af få timer. Indtil for få år siden var det både tidskrævende og vanskeligt at påvise mutationer. En yderligere udfordring er, at mutationerne ofte er forskellige fra celle til celle. På grund af de mange udfordringer var det svært for forskerne at beskrive de faktorer, som beskadiger DNA eller øger cellernes evne til at reparere.

helt mangler evnen til at reparere DNA’et. Beskyttelsen af DNA’et i disse celler opstår ved, at det er pakket så tæt sammen, at det er vanskeligt at påvirke. Der er tale om sædceller. Da de skal ud på en længere rejse, er det kun det vigtige DNA, som kommer med. Når en stamcelle i testiklen udvikles til en færdig sædcelle, fjernes størstedelen af cellemassen. I den færdige sædcelle kan der være nogle skader på DNA’et. Antallet af skader er et udtryk for balancen imellem beskadigelse og reparation i de cirka 2½ måned, som det tager at lave sædcellen. Sædcellen har ingen mulighed for at reparere DNA’et. Det kan først ske, når den har befrugtet ægget. Ideen til at benytte sædceller i forskningen kom fra en tysk-engelsk gruppe, som offentliggjorde deres resultater i det anerkendte tidsskift Mutation Research i 2012. Forskergruppen havde tidligere benyttet hvide blodlegmer (lymfocyter) i deres forskning. I studiet med sædcellerne vistes DNA skaderne mere tydeligt. Dels kunne sædcellerne ikke reparere DNA’et, dels var de i live længere end de hvide blodlegmer. Sædcellene var med andre ord en bedre markør for skaderne på DNA’et.

EN GOD SLADREHANK Kroppen har imidlertid en type af celler, som

Det er velkendt, at rygning øger riskoen for mange forskellige typer af kræft. Den seneste forskning i D-vitamin viser, at mangel på dette maj nr. 04/2018 | 73


NY FORSKNING MUTATIONER OG SYGDOM Mange mutationer er helt harmløse, da de ikke rammer de ca. 2 % af DNA’et, som indeholder de vigtige informationer. Mutationerne kan dog også ramme vigtige funktioner i cellen og dermed reducere funktionen. Det kan eksempelvis være en celle i hjernen, som ikke længere er i stand til at lave et vigtigt signalstof. Særlige gener kontrollerer cellens vækst og deling. Hvis disse gener rammes, begynder cellen at dele sig uhæmmet. Det er det, vi kalder kræft. Hvis en person eksempelvis har for lavt D-vitamin, vil det påvirke alle celler i kroppen. Om kræften opstår i tarmen, i mavesækken eller hjernen er et spørgsmål om tilfældigheder. Tidligere har det været lidt kontroversielt, at D-vitamin har så mange positive effekter på sundheden. Den naturlige forklaring er D-vitaminets betydning for reparationen af DNA. Når der opstår mutationer, eller DNA’et ikke repareres korrekt, vil cellen dø. Sygdomme som blandt andet knogleskørhed og Alzheimers skyldes netop, at celler i knoglen og hjernen dør. Når sygdommen viser sig, har tilstanden ofte stået på i flere år. De fleste væv har en reserve af stamceller, som kan tage over, når cellerne dør. Ved de første sygdomstegn er reservekapaciteten af stamceller brugt op og mange af de resterende celler fungerer ikke optimalt på grund af mutationer. For at forebygge disse sygdomme skal man passe på sit DNA hele livet. KOST OG VITAMINER Vores livsstil har en afgørende effekt på cellernes evne til at reparere DNA.

OM EKSPERTEN

Andre faktorer, som blandt andet rygning betyder, at beskadigelsen af DNA’et øges. Om 10 eller 20 år vil der måske være udviklet lægemidler, som kan hjælpe os med at vedligeholde DNA’et. Indtil da må vi forbedre vores livsstil, så det oxidative stress er mindst muligt. Antioxidant behandling er blevet omtalt meget gennem de seneste år. Der er mange produkter i handlen med vitaminer og mineraler og forskningsmæssigt er det veldokumenteret, at mangel på en lang række af disse øger risikoen for forskellige typer af kræft. Det er dog også vigtigt at undgå overbehandling. Mange vitaminer og mineraler er nemlig skadelige i høj dosis. Det gælder blandt andet for D-vitamin. Hvis du tager mere end en almidelig multivitamin, er det vigtigt at få lavet en test hos lægen forinden. Det er risikabelt, hvis du bare tager en stor dosis eller kombinerer forskellige præparater. Frugt og grøntsager indeholder en lang række stoffer, som har antioxidant effekt og ikke kan erstattes med vitaminer og mineraler. Det gælder om at spise så alsidigt som muligt og sørge for, at der er flest muligt farver i salaten og på din tallerken. Selv om du allerede har fået de børn, som du ønsker, er det stadig interessant at vide, hvad der kan bidrage til en god sædkvalitet. Hvad der er godt for sædcellerne er nemlig også godt for resten af cellerne i kroppen. Nye forskningsresultater viser, at valnødder er godt for sædkvaliteten. Valnødder har et højt indhold af an-

tioxidanter. Stor indtagelse af forarbejdet kød som bacon er skidt for sædkvaliteten, og dette gælder også for det mættede kød. Derfor skal du skære ned på kødet. Spis mere fisk, som har et højt indhold af Omega-3. Disse fedtsyrer er umættede og vil gerne oxideres. Derfor er de med til at beskytte kroppens celler. SUKKER OG MOTION Det sidste punkt på din kostplan er at reducere mængden af sukker. Især de sukkerholdige læskedrikke gør, at kroppen øger produktionen af insulin for at kontrollere blodsukkeret. Dette omtalte vi i Sundhed Plus i maj 2017. Insulinet øger via TNF-alfa beskadigelsen af DNA i alle kroppens celler. De seneste forskningsresultater viser, at insulinet sammen med rygning er de vigtigste årsager til øget DNA beskadigelse. Det sidste punkt på din plan er at dyrke mere motion. Målet er at få pulsen lidt op og få lidt sved på panden. Det behøver ikke være hårdt, men det er vigtigt med mindst 30 minutter om dagen. Motionen gavner ved at øge forbrændingen af kulhydrater og mindsker derfor behovet for insulin. Ny forskning viser, at motion samtidig øger muskelcellernes produktion af antioxidative enzymer. Disse enzymer hjælper alle kroppens celler med at reparere DNA’et og beskytter derfor mod det oxidative stress. Denne nyhed omtalte vi i Sundhed Plus i september 2017.

Preben Christensen er Ph.D. og direktør ved SPZ Lab, København, samt fertilitetsforsker. Han har forsket inden for fertilitet siden 1992 og de seneste 10 år især arbejdet med nedsat fertilitet hos manden.

74 | SUNDHED+


NATUREN KALDER I MAJ

BØRN SKAL

REDDE BIERNE Lysten til at vælge ipad’en fra og være ude i lyset kommer ikke af sig. DR Ramasjang har netop skudt et nyt initiativ i gang. Børn i hele Danmark skal være ude i naturen. De skal være med til at redde bierne. TEKST: YRSA NIELSEN, NATUR OG MENNESKER

Tusindvis har allerede meldt sig som RamasjangReddere og er i gang med at plante blomster, bygge bi-hoteller og lave frøbomber. ”Vi vil gerne lære børn om naturen - og ikke mindst inspirere og motivere dem til at passe på naturen”, siger Morten Skov Hansen, der er kanalchef for DR Ultra og Ramasjang.

at plante blomster, lære at bygge et bi-hotel, lave frøbomber og meget mere”, fortæller Morten Skov Hansen fra DR Ultra og Ramasjang.

De første tv-shows er i gang. Kristian Gintberg er vært og styrer slagets gang. Der er fiktion med den lille vandhenter-bi Viggo, som bliver forfremmet til spejderbi og skal flyve ud i den store verden og hente blomster til dronningen. Men Viggo opdager, at der ikke er nogen blomster og snart finder han ud af, at det ikke kun er Grethes kube, der er truet, men alle bier i hele verden. Han ringer til Flemming, som ved præcis, hvad de skal gøre. De skal have alle børn i Danmark til at plante blomster. Viggo og Flemming optæller antallet af RamasjangReddere og giver inspiration og gode råd videre. ”Naturen ændrer sig, og der er flere dyr og insekter, som har brug for hjælp. Derfor vil vi have børnene med til at gøre en forskel. I år er det bierne - både hvorfor bierne er vigtige for naturen og hvordan vi kan hjælpe dem. Børnene skal redde bierne ved

SÅDAN BLIVER MAN RAMASJANGREDDER 1. Plant en blomst derhjemme og send et billede/video til bierne@dr.dk og der kvitteres med et ’Ramasjang-redder’ diplom. 2. Plant virtuelle blomster i appen og vær med til at sørge for, at der sendes frø ud i den virkelige verden i showet. 3. Børnene kan også blive heldige modtagere af en pakke med frø og en t-shirt. Der trækkes lod blandt alle de børn, som har meldt sig som Ramasjang-reddere. maj nr. 04/2018 | 75


NATUREN KALDER I MAJ

OPLEV FARVER OG

SMUKKE BLOMSTER Der er masser af spændende aktiviteter i naturen i maj. Der er liv over alt. Du kan for eksempel vælge at nærstudere kriblekrablelivet til lands og til vands. TEKST OG FOTO: TRINE SØRENSEN, NATURVEJLEDEREN

I maj står frugttræer og kastanjer i fuldt flor, med deres duftende og smukke blomster. Men det mest velkendte og markante tegn på maj, er nok de millioner af mælkebøtter, der blomstrer i grøftekanterne og på marker og enge. Mælkebøtternes blomstring topper omkring den anden søndag i maj, på mors dag, men det kan godt variere lidt fra år til år. Mælkebøtterne har den skønneste varme gule solfarve. Godt indrammet af alt det grønne de vokser i blandt, ligner sådan en fin mælkebøttemark ofte en kæmpe stor buket, som man bare får lyst til at tage med hjem. Nyd synet, for om blot få uger er de reduceret markant i antal. Også rapsmarkerne blomstrer i maj, med en lidt lysere gul farve end mælkebøtternes. Alt sammen lyser det op i landskabet. Ser man den danske maj-natur oppe fra luften, er den ét stort patchworktæppe af marker i grønne og gule nuancer.

76 | SUNDHED+

lungeurt, den røde tvetand og de meget velduftende hvide liljekonvaller og skovmærker. LAV EN LÆKKER SAFT AF MÆLKEBØTTEBLOMSTER Mange af forårsblomsterne kan spises og bruges som pynt på maden. Således også mælkebøtten. Saft af mælkebøtteblomster smager overraskende godt. Lidt ala hyldeblomstsaft, men med et lidt andet twist. Prøv denne opskrift, hvor du skal bruge: - ½ kg blomsterblade fra mælkebøtteblomster - 2 liter vand - ½ kg sukker Farveorgiet fortsætter, hvis du går tur i naturen og bemærker alle de skønne små blomstrende vilde planter. I maj finder du blandt andet den lilla tandrod og skovviol, den lyserøde dagpragtstjerne, den rødviolette majgøgeurt, de gule guldnælder, den blå forglemmigej, den rød-blå

- saften af 3-4 citroner Hæld 2 liter kogt vand samt saften af 3-4 citroner over blomsterbladene. Dette sættes i køleskabet natten over. Næste dag sies blomsterbladene fra og saften koges op med ½ kg sukker i ca. 5 minutter. Saften køles af og hældes på atamonskyl-


NATUREN KALDER I MAJ lede flasker. Fortyndes med vand efter behov. Kan også bruges i hvidvin som velkomstdrink. FYLDT MED DYREBØRN OG NYT LIV Naturen vrimler med nyt liv i maj. Harer, ræve, rådyr, grævlinge, fugle - ja, en stor del af de danske dyr har allerede fået deres første unger i maj måned eller er ved at få dem. Således får rådyrene normalt deres lam i maj-juni. Når lammene fødes, er de plettede og falder på den måde godt i et med solpletterne i skovbunden. For sådan et lille nyfødt rålam drejer det sig nemlig om ikke at blive set. Den er for lille til at kunne følge med

moderen i flugt og derfor er dens strategi i stedet at ligge stille i skovbunden. Moderen vil komme forbi lammet med mellemrum og lade det die, men resten af tiden får den lov at ligge selv. Ser du et lille rålam ligge alene i skovbunden, er det derfor meget vigtigt, at du lader det være i fred. Moderen er højst sandsynligt lige i nærheden og alt er, som det skal være. Det samme gør sig gældende for harekillinger. Haremor lægger sine killinger ovenpå jordoverfladen, modsat kaniner, der får deres unger i huler. Den lille harekilling lades også alene meget af tiden. Det er smart, for den lille fyr lugter ikke og ses ikke så tydeligt som dens mor, hvorfor den ikke vil blive opdaget af rovdyr i

KRIBLE KRABLE På hjemmesiderne natur-vejleder.dk/projekter/krible-krable og dr.dk/Ramasjang/Krible-krable finder du sjove aktiviteter, som du selv kan lave med børnene. lige så høj grad, som hvis moderen var der, eller som hvis den hoppede rundt efter hende. SOMMERFUGLE KOMMER IGEN I maj begynder de første admiralsommerfugle at komme trækkende tilbage til Danmark. Den er i stand til at flyve imponerende lange afstande. Den trækker til Sydeuropa, når det bliver for koldt i Danmark og kommer

så tilbage fra maj måned, sammen med varmen. De kan dog godt finde på at overvintre i Danmark under milde vintre. De er mest talrige sidst på sommeren, hvor de ynder at sidde og suge saft fra nedfaldsfrugter. Gæringen i disse frugter kan gøre, at sommerfuglene kan blive berusede, hvorfor man da kan komme dem

ganske nær. Dens navn stammer højst sandsynligt fra det navn, som naturforskeren Linné gav den i 1746, nemlig Ammiralis, der er afledt af det latinske, ammirabilis, som betyder ’Den beundringsværdige’. Og beundringsværdig, det er den i hvert fald: meget smuk og meget imponerende på grund af sin evne til at flyve så langt, som den gør. AKTIVITETER I NATUREN Her i maj måned har Naturvejlederforeningen sammen med DR Ramasjang valgt at skabe fokus omkring kriblekrabledyrene. Det gør de ved at lave tv om dem, ved at lave arrangementer om dem og ved at opfordre daginstitutioner, skoler, SFO´er og børnefamilier over hele landet, til at komme ud i naturen - på smådyrsjagt i den nære natur. Dygtige naturvejledere landet over bakker op om Krible Krable-måneden ved at tilbyde Krible Krable-arrangementer, kurser og workshops. Visionen med Krible Krable er, at børn, uanset om de bor i byen eller på landet, bliver inspireret til at undersøge og udforske den nære natur og dens beboere gennem spændende aktiviteter, nysgerrighed, leg og læring. Rigtig god tur ud i maj naturen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk. maj nr. 04/2018 | 77


DRIL L ER M AVE N?

r: eprøve r a v s i grat m Bestil epharma.co a.com n m a · biod iodanephar b · info@ 5 777 5 5 5 øskaller f loppefr · tlf. 7 erdrys a å daglig prødt fib s t e r t spise p e a t r m lo e iF n ll r Sy jelse. der e husks), sig fordø s m æ iu ll lm y e s (P å en reg r at opn basis fo ®

BIOFREEZE® EFFEKTIV SMERTELINDRING Ømme muskler Overbelastede muskler ¬ Ondt i ryggen ¬ Ledsmerter ¬ Smerter i benene ¬ Forstrækninger ¬ Forstuvninger T: 8654 0058 info@yourcare.dk ¬ Sportsskader yourcare.dk ¬

CE-mærket Medical Device

¬

Koldterapi til lindring af fysiske smerter

KØ B E S PÅ DI T LO K A L E A P OT E K E L L E R NÆ R M E S T E H E L S E KO S T F O R R E T N I N G · H E N T O G S Å H E R E N G R AT I S B I O FR E E Z E PR Ø V E 2018-118_Sundhed_185x55_Biofreeze.indd 1

14/01/2018 12.46

Den rene lyd oplevelse trafik

fodtrin

scooter

ReSound LiNX 3DTM lader dig høre det hele Vores ører er skabt til at opfange lyd fra verden omkring os. Vi kan fokusere på en lyd, - men også hurtigt skifte fokus til en anden. Også en, der kommer fra en helt anden retning. Alligevel vil de fleste høreapparater kun lade dig høre den lyd, der kommer forfra. ReSound LiNX 3D efterligner den måde, det normalt hørende øre behandler lyd på, hvilket betyder, at du ikke bare kan høre de lyde, der kommer forfra, - men også fra siderne og bagfra.

RING PÅ 3940 1050 ELLER SE MERE PÅ AUDIOVOX.DK MOBILE HØRECENTRE I HELE DANMARK

tale fugle


SUNDE BØGER

VÆLG LIVET TIL Det er blevet in at skrive om livet. Heldigvis. Om andres måde at leve på, om ens egne erfaringer og om køn. Sundhed+ har derfor udvalgt en række nye bøger om emnet. I bogen ‘Gode grunde til at vælge livet - en håndbog’ fortæller bestseller-forfatteren Matt Haig om sit liv med depression. Maren Uthaug supplerer med sin finurlige streg med 100 råd til sine døtre. Begge bøger sætter fokus på kønsbevidsthed, som for alvor tages op i Mette Korsgaards ‘Min Uimodståelige Mand’, som vender meget på hovedet og refererer til de nyeste undersøgelser om vores køn. Fagligheden lyser også ud af bogen ‘Fri For Allergi - genstart kroppen på 7 dage’ af Mette Bender og Søren Lange. TEKST: BIRTE JØRGENSEN

GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE LIVET En håndbog i depression. Det lyder næsten for enkelt at udgive en håndbog i noget så følsomt som depression. Men det er netop det, som Matt Haig med Gyldendals medvirken har gjort. Bogen, som allerede er solgt i 29 lande, tager afsæt i forfatterens egen depression og angst, som det tog ham årevis at bearbejde. Matt Haig har lært sig selv at leve med angstanfald og mørke sider som grundvilkår. Bogen er skrevet til alle, både til personer med depression og deres pårørende, og indeholder selvhjælps-lister og personlige råd. Gode grunde til at vælge livet - en håndbog, Matt Haig, 239 s., kr. 249,95, Gyldendal.

SÅDAN OPLEVER DU LIVET Maren Uthaug tegner med sin faste stribe ‘Ting Jeg Gjorde’ i Politiken til voksne. Med ‘Sådan Oplever Du Livet - 100 gode råd’, har hun brugt sin streg og stemme til at lave en bog for unge, som også kan læses med fornøjelse af os lidt ældre. Maren Uthaug er mor til tre døtre og kommer i denne lille bog med sine personlige råd til teenagere om alt fra alkohol, forældre, sex, selfies og kærlighed. Selvom bogen er målrettet unge, så er den også inspirerende og tankevækkende for forældre og andet godtfolk. Sådan Oplever Du Livet - 100 gode råd, Maren Uthaug, 127 s., kr. 149,95, Gyldendal.

MIN UIMODSTÅELIGE MAND Vi kan vel næppe komme uden om det. Der er forskel på mænd og kvinder. I bogen ‘Min Uimodståelige Mand’ fortæller Mette Korsgaard om, hvordan hun tog en test, der viste, at hun er mandschauvinist. Bogen er sjov og tankevækkende. Den vender meget på hovedet og refererer til de nyeste undersøgelser om vores køn. Den går bag om hjerneforskning og hormoner. Om ligestilling og mangel på samme. Absolut værd at læse både for mænd og kvinder. Min Uimodståelige Mand, Mette Korsgaard, 223 S., kr. 249,95, Gyldendal.

FRI FOR ALLERGI Mere end en million danskere ville gerne være fri for allergi. Jeg er selv en af dem. I den nye bog 'Fri For Allergi - genstart kroppen på 7 dage', sætter forfatterne Mette Bender og Søren Lange fokus på den tid, som nu kommer med røde øjne, kløe og snue. Stoppet næse, træthed og søvnproblemer. Med en baggrund som innovationskonsulenter for en række danske og udenlandske virksomheder har Søren Lange og Mette Bender som videnskabsjournalist på bøger om sundhed og krop blandt andet formidlet den seneste forskning om allergi. Det skulle virke med en kur på 7 dage, der kan genstarte kroppen. Jeg ser frem til at prøve. Fri For Allergi - genstart kroppen på 7 dage, Mette Bender og Søren Lange, 268 s., kr. 269,95, Gyldendal. maj nr. 04/2018 | 79


NYT FRA REGIONERNE

DEN DANSKE

SUNDHEDSTILSTAND HALTER Danske patienter indlægges færrest dage i Europa. Samtidig øges indsatsen for at mindske tvang over for unge med selvskadende adfærd. TEKST: SIGNE BUCHHOLTZ ANDERSEN OG MATHILDE BUGGE, DANSKE REGIONER

DANSKE PATIENTER INDLÆGGES FÆRREST DAGE I EUROPA Patienter på de danske hospitaler bruger ikke unødig tid i en hospitalsseng. Antallet af dage, som patienter tilbringer i en hospitalsseng, er nemlig faldet støt de seneste 10 år. Sidste år var en patient i gennemsnit indlagt i 3,4 dage mod næsten et døgn længere i 2008. En hovedårsag til udviklingen er, at hospitalerne i højere grad tilser og behandler patienterne ambulant, fordi rigtig meget behandling nu fungerer lige så godt ambulant som under indlæggelse. Den stadig kortere sengetid placerer Danmark som det land i Europa med kortest liggetid, viser de seneste tal fra OECD. Kilde: Danske Regioners Analysemagasin REGIO

SUNDHEDSYDELSER RYKKER TÆTTERE PÅ BORGERNE Hundredtusindvis af danskere lever med diabetes, lungesygdommen KOL eller en anden kronisk sygdom og antallet vil stige kraftigt de kommende år. Hidtil har patienterne gået til kontrol og behandling på hospitalet, men en aftale mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation gør, at især diabetes- og lungepatienter i langt højere grad vil blive tilset og behandlet hos egen læge frem for på hospitalet. Flytningen af patienter og opgaver fra hospital til almen praksis er en helt rigtig idé, mener Annette Wandel, der er vicedirektør i Danske Patienter. ”De patienter, der kan behandles tættere på eget hjem, bør have mulighed for det”, siger hun. Kilde: Danske Regioners Analysemagasin REGIO

STYRKET INDSATS SKAL MINDSKE TVANG OVER FOR UNGE MED SELVSSKADENDE ADFÆRD Når tvang bruges over for børn og unge i psykiatrien, sker det oftest for piger med selvskadende adfærd, viser en kortlægning, som de fem regioner har foretaget. Undersøgelsen af tvangsindlæggelser viser, at størstedelen af patienterne er 15-17-årige piger. Ifølge Charlotte Fischer, formand for Psykiatri- og Socialudvalget i Danske Regioner, vil regionerne på baggrund af kortlægningen intensivere samarbejdet med kommuner for at tage hånd om situationen. Kilde: Regioner.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk 80 | SUNDHED+


NYT FRA REGIONERNE KAN VIRTUAL REALITY BEHANDLE ANGST OG NEDBRINGE TVANG? Psykiatrisk Afdeling i Odense vil nu afprøve virtual reality-briller til at nedbringe brugen af tvang. En hverdagssituation som en indkøbstur kan fremkalde hjertebanken og ubehag, hvis man lider af angst, og med virtual reality-briller kan man påvirke patienternes sanser til at tro, at de befinder sig i en virkelig butik - selvom patienten i virkeligheden sidder i et terapilokale med en behandler. Psykolog Mia Beck Lichtenstein fra Telepsykiatrisk Center i Region Syddanmark ser et stort potentiale i behandlingen af patienter ved hjælp af de højteknologiske briller. ”Behandlingen giver mulighed for at udløse angst i noget, der minder om virkeligheden, men samtidig kan patienten stoppe situationen, hvis det bliver for meget, hvilket danner et trygt grundlag for at arbejde med sin angst og indlære nogle beroligelsesteknikker”, siger hun. Kilde: Danske Regioners Analysemagasin REGIO

DEN DANSKE SUNDHEDSTILSTAND HALTER Danskernes sundhed og trivsel er blevet dårligere, viser en omfattende undersøgelse blandt mere end 180.000 danskere. De såkaldte sundhedsprofiler viser, at flere unge direkte mistrives, over halvdelen af danskerne er nu overvægtige og flere unge er rygere. Samtidig viser sundhedsprofilerne, at der er stor forskel på sundhedstilstanden blandt personer med en kort uddannelse og personer med en lang uddannelse. Sundhedsprofilen blev offentliggjort i marts i år og er udarbejdet af de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed. Samme opgørelse viser også, at der i alle regioner er sket en stigning i antallet af personer med dårligt mentalt helbred. Omvendt er der i alle regioner et fald i antallet af borgere, der drikker over henholdsvis 14 og 21 genstande om ugen. Sundhedsprofilerne bruges til planlægning af forebyggelse, sundhedsfremme og behandling nationalt, regionalt, kommunalt og på tværs af velfærdsområder. Det er for eksempel et håndgribeligt redskab, når regioner og kommuner indgår nye sundhedsaftaler og udvikler nye forebyggelsesinitiativer. Kilde: Danske Regioners Analysemagasin REGIO og regioner.dk

SKÅN RYG OG KNÆ når du har opgaver i jord- og gulvhøjde GOD FOR PLANETEN - Miljøvenligt - Bæredygtigt - Økologisk dyrket GOD FOR DIG - Allergivenligt - Åndbart - Termoregulerende HVERDAGS KOMFORT - Super blødt - Antistatisk

Læs mere på www.boody.dk

OneLeg 32 Skridsikring

319,69,-

Sædeovertræk 119,Havehandsker 169,Find forhandler eller bestil på www.oneleg.dk

WRAP certificering garanterer at vores fabrikker tilbyder sikre og lovlige arbejdsforhold.

Confidence In Textiles certificering betyder at der ikke er nogen spor af kemikalier eller skadelige giftstoffer i vores tekstiler.

Vores indpakning er lavet af genbrugspapir og printet med vegetabilsk blæk.

Læs mere om vores certificeringer på boody.dk *Viskose lavet af økologisk dyrket bambus

maj nr. 04/2018 | 81


K RKRYDSORD Y D S O R D OG O GSUDOKU SUDOKU

K RY D S O R D O G S U D O KU

18 18 00 22 AARR RRUU EEBB &&FF AARR UU EETT AANN I INN // // J J AASS

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Der Der er er stillet stillet fem fem eksemplarer eksemplarer af af bogen bogen PLANTEBASERET PLANTEBASERET GOURMET, GOURMET, udgivet udgivet af af forlaget forlaget Muusmann. Muusmann. Planter Planter har har vi vi altid altid været været omgivet omgivet af, af, de de er er et et afgørende afgørende grundlag grundlag for for vores vores eksistens eksistens og og fortjener fortjener al al vores vores opmærksomhed. opmærksomhed. Med Med velsmagende velsmagende retter, retter, der der er er kombineret kombineret af af blødt blødt og og MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: sprødt samt sprødt samt masser masser af af umami, umami, får får du du en en god god introduktion introduktion til til og og oplevelse oplevelse Der MÅNEDENS er stillet fem eksemplarer af bogen PLANTEBASERET GOURMET, KRYDSORDSGEVINST: Der er eksemplarer PLANTEBASERET GOURMET, af forlaget af det veganske køkken. Bogen har af kr. affem det veganske køkken. Bogen har en en værdi værdi udgivet af 229,95 229,95 kr. Muusmann. udgivet af stillet forlaget Muusmann. Planter haraf vi bogen altid været omgivet af, NR

1 . 0

A // J

NU

M OT

AR

E & F

MA

ION

BR

GA

/ KO

ST

UA

0 R 2

SIN

/ VE

GG MMAA

1 . .0 0 1 RR NN

// I ONN T TI O MMOO

18

LVÆ

RE

NR

2 . 0

A // M

RT

0 S 2

18

MA

MO

TI O

NR. 0 2 // M AR

GA

KO N /

SIN

opmærksomhed. Med velsmagende retter, der er kombineret af blødt : ogN E MA T E ERTE ERDIGHED sprødt samt masser af umami, får du en god introduktion til og oplevelse SM DVEN NØ af det veganske køkken. Bogen har en værdi af 229,95 kr.

SÅDAN DELTAGER DU

SUDOKU

SUDOKU

SUDOKU SVÆR

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 27. april i 2018. Dermed deltager du i konkurrencen om månedensLETkrydsordsgevinst (se ovenfor). SVÆR andre konkurrencer og masser af På magasinets hjemmeside finder du også LET LET bonus-inspiration til en sundere hverdag. Løsning på marts måneds krydsordsopgave var VENTEVÆRELSER SVÆR SVÆR

SÅDAN DELTAGER DU

66 SU N DH E D

?

RR ALLErEreerrl MTTA SSAAM ænndd rræ

ET

/ VE

LVÆ

ddee

RE

N / KO ST

ASIN

/ V E LVÆ

ET

5

reby

RE

NR. 0 3 // A PR

hed kø r

an fo Såd

gles Kno

9

MAG

RR: A CO N ID INDE GER SAN

eds gsDkERrtor” in gaUDnSKYm o icill m o n Pen i n ”Mi er m RT T E MINAG øvelser

PÅ US FOK NYT

9

UDSKYD

ER DEME

N R . 0 3 // A P R I L 2 0 1 8 3 9 , 9 5 K R .

NS

ST OR T

MAGASINET

TE M A OM MOB NING

Strøm på cyk

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

len giver MOTIO N

IL 20 18

M OT I O

39,95

LÆ e ET &G st SMIL en bed

er d

RE

ICIN

NYYTT N

Pe P

ti God

BN MO OM O

MED

EN DAG SPIS gang

S er øvels DEMEN

ST

M VVEENN SSM ØDD NNØ

DE

KR.

ASIN

N / KO ST / V E LVÆ

A:: M MA TTEEEERRTTEE EE

ET: SIN AGA DM , MA ANN AAM M A AD

t til a hed rere” i r f dig nspi ”Giv dig i SPIS DA øvelser for de a FØN Godt i gaGE ngDDER & ANlKLER

r give klen cyIL åSM & GLÆD mp Strø er den bedsteE

ON TDIIC ME MO IN

6

G ER O ÜLL AM TIN

SÅDAN DELTAGER DU

NNRR . .0 0 3

N R . 0 4 // M A J 2 0 1 8 3 9 , 9 5 K R .

”Giv dig SPIS DI G sm TIL EN lade digfrihed til a inspire t uk hud re G” iv plad TINA MÜ LLER OG ADAM AAMANNM A G A S I N E T , MADM AGASIN ET:

6

øvelser for

FØDDER & ANKLER SPIS DIG TIL EN

smuk hud Giv plads I SEXLIVET

TEM LEV UD A :

TEMA:

s I S E X LI VET

ge om 11 ganVOLD i din t åre Hørelse r a k post sse fo LEV UDEN

PAS PÅ DIN

6

399

-

øvelser R, ”Før i tiden løj K DER STYRKER HOFTE & SÆDE jeg for mig selv” PUSLE HELMUTH:

PAS PÅ

HørelsDeIN ”Før i jeg for mtiden løj ig selv”

PUSLE HELMUT H:

TEMA: MINDFULNESS

+

6

FØD FØD

HOLD VÆGTEN Magasinet SUNDHED forebyg kræft

med meget mere inspiration til en - jeg er jaloux sundere og sjovere Hjælp hverdag.

OTI O I MMOT

EN VOL D

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

LÆKRE VEGANSKE

SPI SPI

NIKOLAJ HÜBBE, BALLETMESTER VED DEN KONGELIGE BALLET:

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan ”Vi skal huskea DELTAGER DU på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 28. maj i 2018. Dermed M ASÅDAN J /indtaste 2018 forkæle os selv” deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor). De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/ konkurrencer inden 28. maj i 2018. du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor). På På magasinets hjemmeside finderDermed du ogsådeltager andre konkurrencer og masser af Magasinet De nummererede felter krydsordsopgaven danner et kodeord, kodeord, somSUNDHED du kan kan De nummererede felter ii krydsordsopgaven et som du bonus-inspiration til en sundere magasinets hjemmeside finder duhverdag. også andre konkurrencer og masser danner af bonus-inspiration til en sundere hverdag. med meget mere inspiration til en indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 27. april i 2018. Dermed indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 27. april i 2018. Dermed Løsning marts månedskrydsordsopgave krydsordsopgavevar varNATUROPLEVELSE. NATUROPLEVELSE Løsning påpå marts måneds sundere og sjovere hverdag.

+

deltager du du ii konkurrencen konkurrencen om om månedens månedens krydsordsgevinst krydsordsgevinst (se (se ovenfor). ovenfor). deltager På magasinets magasinets hjemmeside hjemmeside finder finder du du også også andre andre konkurrencer konkurrencer og og masser masser af af På S U N DH E D M A J / 2018 bonus-inspiration til til en en sundere sundere hverdag. hverdag. bonus-inspiration 82 | SUNDHED+

66

M OT I O

ST

TS 20 18

MAG

LET

EE ÆÆRR LV EELV / /VV

ET

Der erhar stillet eksemplarer af bogen PLANTEBASERET GOURMET, dePlanter er et afgørende grundlag for vores eksistens al vores vi fem altid været omgivet af,ogdefortjener er et afgørende grundlag for vores eksistens og fortjener al vores opmærksomhed. velsmagende retter, Planter der er kombineret af blødt og omgivet af, udgivet af Med forlaget Muusmann. har vi der altid været opmærksomhed. Med velsmagende retter, er kombineret af blødt og sprødt øvsamt masser af umami, får du r else RENE sprødt af umami, får du en for godvores introduktion til og og oplevelse ER TAL rer liv FING desamt er etmasser afgørende grundlag eksistens fortjener al vores SAM ænd introduktion til og af detkr.veganske køkken. Bogen har en værdiPAS PÅaf 229,95 kr. afen detgod veganske køkken. Bogen har oplevelse en værdi af 229,95 der gges

S U D O K U

SST T KKOO

sm sm

Gi Giv II SS


REDDET AF ARONIA holde blodtryk og kolesterolniveau stabilt. I løbet af et halvt år begyndte trætheden at aftage og førligheden blev bedre”, fortæller Hanne Rasmussen. Staudeengen importerer i dag usødet 100% økologisk aronia saft, te og bær, der distribueres via dagligvarebutikker. Læge, Jerk W. Langer er lige så begejstret for aronia. Som en af Danmarks mest benyttede eksperter indenfor sundhed, motion og kost anbefaler han at bruge aronia hver dag. ”Vejen til det gode liv går gennem den rigtige kost”, fortæller lægen, som holder oplæg om aronia på Aronia festivalen, som bliver holdt i weekenden den 4. og 5. august.

Hør læge Jerk W. Langer fortælle om et af verdens sundeste bær på Aronia festivalen den 4. og 5. august. ”Jeg troede aldrig, at jeg kom igen”. Sådan fortæller Hanne Rasmussen, der indtager aronia hver dag. Som kun 54-årig blev hun ramt af en blodprop i hjernen. ”Jeg kunne ingenting. Jeg var 13 uger på sygehuset og gik til genoptræning i et halvt år, hvorefter jeg kom hjem med tale-, førlighed- og balanceproblemer. Et liv med rollator og tinnitus som følge af blodproppen”. Som planteskoleejer på Staudeengen i Nibe kendte Hanne Rasmussen og hendes mand Carsten godt til aronia, før hun blev syg. Det var en fin busk med sorte bær og orange blade om efteråret. ”Først da jeg blev syg, begyndte jeg at undersøge, hvad aronia er. Jeg fik at vide, at aronia p.g.a. det ekstremt høje indhold af antioxidanter genopbygger de celler, som er blevet ødelagte. Samtidig er aroniaen medvirkende til efterfølgende, at

Gunderstedvej 24

100%

ØKOLOGISK

”På Aronia festivalen kan du også høre andre eksperter fortælle om aronia, gå en oplevelses tur i vores 3 tdl. store terapihave, smag aroniakage og køb aronia med hjem”, opfordrer Hanne Rasmussen, som lægger vægt på, at det skal være en god oplevelse at bruge aronia hver dag.

STAUDEENGEN Gundersted - 9240 Nibe

Foto: Karen Kjerulf

Tlf. 61 54 84 85

Aronia er fyldt med antioxidanter. Den 4. og 5. august holdes Aronia festivalen på Staudeengen i Gundersted v. Nibe. Læge Jerk W. Langer anbefaler at indtage aronia hver dag og er en blandt flere oplægsholdere. Læs mere på www.staudeengen.dk www.staudeengen.dk

Leddegigt blev afhjulpet med ioniseret basisk vand I løbet af få dage udviklede en pludselig opstået smerte i en enkelt finger sig til smerte og hævelser begge hænders led, knoer og håndled. Meldingen var klar - du har leddegigt!

I juni får Karen lavet en privat blodundersøgelse, som viser en syreophobning på 30. Efter 5 måneder er samme tal nede på 10. ”Der sidder en lille rest tilbage, for jeg kan ikke lukke hånden helt. Måske forsvinder også det en dag - måske ikke. Jeg kan dog fint leve med dette, da jeg hverken oplever smerter, ømhed, hævelser eller træthed længere.”

Chanson Danmarks viden og produkter hjælper hver dag vore kunder til en sundere livsstil, hvor kroppen ikke er en begrænsning. Med nyeste forskning i ryggen og ioniseret vand fyldt med kraftige antioxidanter, gør vi det muligt for dig at opnå høj kropsglæde – det er ren videnskab!

Karen er sygeplejerske, og kender derfor alt til de kedelige bivirkninger, der desværre ofte er forbundet med traditionel gigtbehandling med både binyrebarkhormon og mild form for kemoterapi. Det var nødvendigt med nytænkning, og efter flere forsøg med både kostomlægning, kosttilskud, radioni og akupunktur, som ikke havde en mærkbar effekt, falder hun en dag over en spændende artikel i et blad i venteværelset. Artiklen omhandler ioniseret, basisk vand.

For køb og vejledning: Chanson Danmark • Tlf. 7672 7270 • kontakt@chanson.dk • www.chanson.dk

”Så var jeg tændt! Den 15. juni 2016 fik jeg en vandmaskine, og allerede efter bare seks uger var hævelse, ømhed og smerter meget aftaget. I starten af august kunne jeg nu igen fiske nøglerne op af lommen - og det helt uden problemer”. Karen er vegetar på 20. år, og hun tager ingen medicin, ej heller smertestillende i perioden - ”Jeg er derfor overbevist om, at dette ioniserede vand har været den styrende kraft i min helbredelsesproces. Det var en dyr, men nødvendig, investering!”


Kraftfuldt. Effektivt. Professionelt. Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrataklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStratas professionelle peelingbehandling... Giver øget fyldighed og fasthed. Giver en jævnere hudtone. Minimerer rynker og fine linjer. Eksfolierer og minimerer urenheder. Normaliserer cellefornyelsen.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic

Sundhedplus | Maj 2018  
Sundhedplus | Maj 2018