Sundhed | sommer 2021

Page 41

D-vitamin

For meget af en

god ting D-vitamin skal hjælpe os med at bygge stærke knogler. D-vitamin bidrager til kroppens absorbering af calcium of fosfat og sænker risikoen for knogleskørhed. Men et nyt studie viser, at vitaminet er skadeligt i for store doser. Ifølge forskerne ved Harvard er det således muligt at få for meget af en god ting. Det handler om en balancegang. Det er problematisk, hvis du får for lidt D-vitamin, men det er også problematisk, hvis du får for meget. Når du har fået det D-vitamin, du har brug for, så vil ekstra D-vitamin ikke gøre noget godt og kan endda være skadeligt. Studiet bestod af deltagere, der som led i studiet indtog store mængder D-vitamin dagligt. Det ekstra

D-vitamin gav dem ikke stærkere knogler. Faktisk fik nogle af deltagerne svagere knogler. ”Der er ingen tvivl om, at D-vitamin er essentielt for knoglesundheden. Men ved meget store doser opstår der ikke større fordele for knoglerne. Store doser D-vitamin kan mindske knogletætheden. Folk tænker ofte, at hvis noget er godt, så er mere af det endnu bedre. Men det er generelt ikke tilfældet og det er bestemt ikke rigtigt for D-vitamins vedkommende,” siger professor JoAnn Manson.

Det er usandsynligt, at vi kan få for meget D-vitamin ved at opholde os i solen eller spise D-vitamin rige fødevarer. Sandsynligheden for at overskride en sikker dosis opstår, hvis du indtager D-vitamin i form af tilskud. Når du indtager tilskud, bør du derfor sikre dig, at du ikke indtager for høj dosis D-vitamin. Forår og sommer kan vi i Danmark få dækket vores behov for vitaminet ved at opholde os udendørs og ved at spise fødevarer, som er rige på D-vitamin. Efterår og vinter får vi ikke det sollys, der skal

til for at give os D-vitamin. Så danske forskere og myndigheder anbefaler, at vi får D-vitamin tilskud i den mørkeste del af året. DET KAN DU GØRE

Når du indtager tilskud med D-vitamin, bør du være bevidst om at holde en balance og undgå at indtage for meget af vitaminet.

JoAnn Manson er ansat ved Harvard Medical School. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of the American Medical Association (JAMA). Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

sommer // 2021

| 41


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.