__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

M A G A s I NET

Mere om

gulerod Kaffe kan påvirke dine led

sommer 2021

m o l v Tvi

Ke to

Hvad sker der egentlig i kroppen?

Har mænd brug for store bøffer?

10

———————————————————————————————

gode råd:

Madvalg efter stroke

———————————————————————————————

Kartofler styrker musklerne

Fødevarer til restitution

Inflammation påvirker hjertet

Interview:

Prins Joachim om stroke


Annonce

ANNONCE

YAKULT. THE ORIGINAL SINCE 1935. DEN JAPANSKE DRIK MED LEVENDE BAKTERIER – DRUKKET I MERE END 40 LANDE VERDEN OVER Yakult er en velsmagende mælkedrik udviklet i Japan i 1935 af videnskabsmanden Dr. Minoru Shirota. Gennem hans passion for at anvende mikrober, lykkedes det ham at udvælge og kultivere den unikke bakteriestamme, L. casei Shirota. 20 MILLIARDER BAKTERIER Ud fra denne bakteriestamme udviklede han den velsmagende mælkedrik, Yakult. Hver flaske indeholder 20 milliarder L. casei Shirota-bakterier, som når tarmene i live. Yakult er stadig en videnskabsbaseret virksomhed, og Yakult Central Institute i Tokyo har forsket i mikrobiota siden 1955. ”JEG ANBEFALER DET” Cecilie Brændgaard Tolstrup studerer Ernæring og Sundhed ved Københavns Professionshøjskole, og blogger om ernæring og sundhed på Cillesund.dk og Instagram. com/Cillesund. Cecilie opdagede Yakult, da hun arbejdede i Asien i 2018.

“Jeg begyndte at bruge Yakult under mit ophold i Indonesien. I den del af verden er det en del af kulturen at indtage bakterier fra fermenteret mad – og jeg anbefaler det helt klart til venner og familie” – Cecilie Brændgaard Tolstrup

PRØV DET SELV Prøv Yakult i dag – og nyd Yakult hver dag. Drik det afkølet, direkte fra køleskabet. Yakult findes i udvalgte MENY-, Føtex- og Bilkabutikker landet over. • • • •

L. casei Shirota

Yakult indeholder hverken konserveringsmidler, kunstig farve, gluten eller fedt Hver flaske med 65ml indeholder mindst 20 milliarder Shirota-bakterier Produceret med en længevarende fermenteringsproces Der drikkes 40 millioner flasker Yakult hver dag, verden over


INDHOLD sommer 2021

?

6 Interview: Spis med omtanke 10 Jordbær godt for hjertet 11 Bær, der gavner dit hjerte 12 Valnødder på spil i tarmene 12 Styrk din hukommelse med valnødder 13 Nødder bidrager til sund vægt 14 Inflammation påvirker hjertet

6 34 Olivenolie styrker potens

50 Protein ved konditræning

14 Bedre mentalt helbred med frugt og grønt

36 Middelhavskost gavner potens

50 Fødevarer til restitution

15 Dine madvalg kan give inflammation

38 D-vitamin fra fødevarer 41 For meget af en god ting

16 Forskning i ”keto flu”

42 Måske kan K-vitamin redde liv

17 Tvivl om keto 18 Plantebaseret vs keto

43 Mere om K-vitamin

51 Det glykæmiske indeks

58

44 Ny teori om fødevareallergi 46 Hjernegymnastik 48 Low-carb øger proteinbehovet 49 Kulhydrater efter motion

11

52 Brug for store bøffer 53 Rigtige mænd

20 Hvad er den sundeste kaffe

54 ”Nu skal far og mor til tandlæge”

20 Kaffe kan påvirke dine led 21 Dagens første kop kaffe

56 Interview med Prins Joachim

22 Te sænker risiko for hjerteproblemer

58 Madvalg efter stroke 60 Udfordringer efter stroke

24 Kartofler styrker musklerne 26 Krydderier kan sænke inflammation 28 Månedens grønne: Gulerod 32 Samspil mellem D-vitamin og erektil dysfunktion

52

62 Naturen kalder: Spot dine fugle 64 Mad, tarme og hjerne 73 Inspirerende ferielæsning 74 Krydsord og sudoku sommer // 2021

| 3


LEDER

Kære læsere Det glæder os, at vi nu har mulighed for at bringe det nye magasin, som er skabt i tæt samarbejde med jer læsere. Som vi fortalte i sidste nummer af magasinet, har vi i det seneste år kommunikeret med jer læsere om, hvad der interesserer jer mest og hvad I gerne vil læse om. I vores undersøgelser af, hvordan vi kan gøre magasinet endnu bedre, er vi nået ud til 10.000 personer på Facebook og har indhentet over 100 kommentarer og interviews. Det er vores klare indtryk, at I virkelig går op i sundhed. Vi glæder os over, at mange mener, magasinet giver dem viden og sund inspiration. Sundhed er et bredt begreb. Vi har derfor især bestræbt os på at forstå, hvilke aspekter af sundhed, der interesserer læserne mest. Langt hovedparten har udtrykt, at sundhed for dem først og fremmest handler om valget af fødevarer. De vil gerne følge med og modtage den nyeste viden om netop fødevarer og helbred. Vi har desuden valgt at gøre fokus på sundhed endnu tydeligere på forsiden, da nogle læsere har udtrykt, at de gamle forsider ikke gav dem et klart indryk af, at magasinet faktisk indeholder så meget viden og information.

Magasinet

Vi fortsætter med at bringe interviews i magasinet. Men fremover vil magasinets hovedinterviews fokusere på centrale personer inden for sundhedsområdet. Alle som vi har talt med, har udtrykt ønske om, at magasinet fortsætter med klare kildehenvisninger, formidling af nyeste forskning, samarbejde med universiteter og klare budskaber med eksempelvis “det kan du gøre”. Vi har på opfordring fra læserne valgt at bruge det samme navn både til det magasin, der bliver sendt til abonnenter og til sygehuse, apoteker mv. Det skyldes, at mange læsere mest af alt kender os som Magasinet Sundhed. Vi håber, at magasinet vil komme alle læsere til gavn og glæde sådan, som det har været sigtet med udviklingen og modtager fortsat meget gerne kommentarer på Facebook eller mail. Vi takker for de mange svar og interessen for at udvikle på magasinet. Det glæder os, at den viden som vi formidler kommer læserne til gavn. Vi ser frem til at gøre det med netop det fokus, som I går mest op i og ønsker alle en rigtig god sommer og på gensyn til september.

Sundhed ISSN 2445–7604

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6 6000 Kolding Har du kommentarer, ideer eller andet, som du vil gøre redaktionen opmærksom på? Skriv venligst til sundhed.artikler@gmail.com Ønsker du at høre nærmere om annoncering i magasinet? Skriv venligst til annonce@ magasinet-sundhed.dk Ønsker du at abonnere på magasinet eller at ændre dit abonnement? Dette er muligt via www.magasinet-sundhed.dk

Med venlig hilsen Magasinet Sundhed 3041 0876 PRINTED MATTERS

4 |

MAGASINET SUNDHED


Experience the total joy of food! Fordøjelsesforstyrrelser er en almindelig udfordring forbundet med den moderne travle livsstil. Vi ønsker at føle os godt tilpas og selvsikre på trods af hvad og hvornår vi spiser. Fordøjelsesenzymer kan hjælpe med at forhindre fødevarerelaterede mavegener og dermed gøre det muligt at føle sig godt tilpas. Disse 3 produkter indeholder fordøjelsesenzymer til 3 specifikke formål.

!

ED NYH

For personer med tendens til oppustethed efter indtagelse af fibre og kulhydrater.* Indtages før et måltid med fiberrige grøntsager og fuldkorn.

!

ED H Y N

For personer, der er følsomme for laktose. Tages før indtagelse af laktose.

For personer med gluten følsomhed. Tages før et glutenholdigt måltid.

*NogasinGO indeholder enzymet alfa-galaktosidase, der kan

hjælpe optagelsen af komplekse kulhydrater i fødevarer, ved at reducere gæringsprocessen og dermed mindske gasproduktion.

FIND OS HER

F O R H A N D L E S H O S H E L S A M , H E L S E K O S T B U T I K K E R , O N L I N E S A M T U D VA L G T E A P O T E K E R .

sommer // 2021

| 5


interview

Spis med omtanke

Efter flere år hvor fokus har været på BMI og vægt, finder der nu et oprør sted blandt diætister. Intuitiv spisning er et nyt begreb i åbenbaringen. Sundhed har interviewet Inger Bols, som er førende i oprøret.

St ær ktf or kor t etudgave ”Efter at have taget uddannelsen og beskæftiget mig med intuitiv spisning i etr par år, e står afMagas i netSundhed,s omme r . Pr i mær tf o s i d rdet mig nu klart, at det at passe på sin krop både fysisk og mentalt giver ety langt større ogannoncer .Fi ndhel emaga s i n etp ås ge huvelvære s e,end at få et vægttab,” oplyser Inger Bols, som gør opmærksom på,j at bryder med den traditioapot eker ,kl i ni kkerm. v.s amt påh edet mme s i d en ”Det tog et par år, før jeg fik gjort op med forestillingen om, at vægtfokus ikke hjælper til varig sundhed.” Sådan siger Inger Bols, der i 25 år har arbejdet som autoriseret klinisk diætist. De sidste 20 år i egen praksis med rådgivning om vægttab, spiseforstyrrelser og sportsernæring – blandt andet som konsulent på Den Kongelige Ballet i København. ”Jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at der var noget som ikke var, som det skulle være. Som autoriseret diætist var jeg uddannet til, at opskriften på det sunde, varige vægttab var et midlertidigt kalorieunderskud kombineret med vedvarende sunde vaner. Men mange af mine ellers vellykkede vægttabsklienter kom tilbage til mig typisk efter 2-3 år. På trods af ellers sunde vaner, havde de taget på igen,” fortæller Inger Bols. Diætisten, der netop har udgivet bogen ’Intuitiv Spisning - Vejen til vægtneutral sundhed’ gør det klart, at hun faktisk var kommet dertil, at hun ikke havde det godt med det arbejde, hun udførte. ”Jeg kunne hverken personligt eller fagligt stå inde for at anbefale mine klienter et liv, som forudsætter livslangt kalorieunderskud. Jeg begyndte derfor at dykke ned i, om der ikke var en anden måde at få det til at hænge sammen på for mine klienter.” Inger Bols gik i gang med en uddannelse i intuitiv spisning, som man underviser i på universiteterne i USA og Australien på den samme måde, som man underviser i ernæring og fysiologi i Danmark.

nelle danske opfattelse af sundhed og kost, hvor vægttabet opfattes som en central del af sundheden. ”Med intuitiv spisning kan vi opnå de samme sundhedsforbedringer, som vi traditionelt tror forudsætter et vægttab, som for eksempel lavere blodtryk og kolesterol.” Hun håber derfor, at hun med sine egne ord kan få ”fagkollegaerne i Danmark til at få øjnene op for at tænke i andre baner end vægttab, især, hvis det er varig sundhed, de gerne vil hjælpe deres klienter med.”

www. magasi net sundhed. dk hvormagas i netkanbes t i l l es

6 |

MAGASINET SUNDHED

Hvordan kan du være så skråsikker og mene, at intuitiv spisning har større betydning for sundheden end vægttabet? ”Når vi i dag må erkende, at et varigt vægttab kræver livsvarigt kalorieunderskud, må det være tydeligt for de fleste sundhedsprofessionelle, at vægtfokus næppe resulterer i et bedre fysisk og mentalt velvære. Sundhed handler dybest set om at have det godt. Hvis du begynder at samarbejde med din krop og mærker efter, hvad der gør dig godt og giver dig energi og velvære, er du på vej mod nogle sunde adfærdsvaner, som du ikke har svært ved at fastholde. Det er det, sundhed hand-


interview ler om. Som diætist, handler sundhed for mig stadig om, at vi skal bevæge os, spiser sundt, ikke ryger og ikke drikker for meget. Men det handler ikke længere om, at det skal resultere i et vægttab, fordi et vægttab kræver et livslangt kalorieunderskud, som er rigtig hårdt og usundt for kroppen. Det stjæler også din energi, så du slet ikke har overskud til at bevæge dig. Derfor betragter jeg i dag det at arbejde intuitivt med sin spisning som vigtigere end at gå efter vægttabet. De mennesker som kommer til mig, har et grundlæggende ønske om at være sunde. Derfor er det nemt for dem at finde en sund livsstil ud fra intuitiv spisning, da de vil blive sunde, hvis de lytter til deres krop og velvære.”

LYT TIL DIN SULT Inger Bols gør opmærksom på, at mange af hendes klienter er udfordret af, at de ofte spiser mere end det, de har lyst til, hvorefter de fortryder det. ”Det er derfor helt centralt for mig at lære mine klienter, at de skal samarbejde med kroppens signaler for sult og mæthed. Det er både, når der spi-

ses for meget og for lidt. For rigtig mange spiser ofte så lidt, at de overhører sultsignalerne i kroppen. Det bringer dem i situationer, hvor de ikke kan stoppe med at spise igen. Mit arbejde går derfor på at få genskabt signalerne til den lille behagelige sult og den lille behagelige mæthed. Det er noget, som mine klienter føler frisætter dem på en måde, som de aldrig havde troet var muligt. De oplever, at de overhovedet ikke behøver at kontrollere sig selv for at opnå sundhed, men kan spise som de har lyst til, når de har lyst til det. Præcis som børn, der går til og fra et bord uden at tænke på, om det er sundt eller forkert, så spiser de ikke mere end de har brug for og føler sig ikke længere fristet til at tømme posen med chips.” Synes du ikke, at det er nemt for dig som diætist at sige, at det er så nemt for mennesker, som har kæmpet med vægten hele livet? ”Jo. Det lyder simpelt. Det medgår jeg gerne og

det ere absolut ikke for mennesker, som er St ær ktf or ko r t tud gnemt ave bange for at komme til at spise forkert og for meget, når de er sultne. efter tre t år med intuiafMagas i netSundhed,s omme r .PMen r i mær f or s i der ogannoncer .Fi ndhel emagas i netpås ygehus e, apot eker ,kl i ni kkerm. v.s amtpåhj emmes i den

www. magasi net sundhed. dk hvormagas i netkanbes t i l l es

Inger Bols er aut. klinisk diætist ved Aarhus Universitet og certificeret intuitiv spisevejleder. Hun er forfatter til bogen Intuitiv spisning – vejen til vægtneutral sundhed. Sommer // 2021

| 7


interview tiv spisning er min erfaring, at når først du tør give kroppen, det den har brug for, er det simpelt. Men vejen dertil er ikke så simpel, fordi mange års slankekure har forstyrret kroppens naturlige sult og mæthedssignaler. Det skal genlæres.” Jeg arbejder som mange andre hjemme og render ofte ud i køkkenet og napper en valnød, en chips eller noget andet, når jeg skal tænke mig om. Det bliver til en hel del. Er det det, du kalder intuitiv spisning? ”Nej. Det er det ikke. For du bruger mad til noget helt andet. Det du gør, er at give dig selv et afbræk. Din krop fortæller, at du har brug for en pause. Du græsser. Ikke fordi du er er sulten, men fordi du mangler adspredelse. I intuitiv spisning samarbejder du med kroppen og lytter til kroppens signaler for sult og mæthed. Intuitiv spisning er et spørgsmål om at være bevidst om at spise på fysiske signaler og netop ikke dulme andre behov med mad. Hvis du render i køkkenet og spiser lidt hele tiden, lyder det ikke som om, du er i grundlæggende god kontakt med dine sult- og mæthedssignaler. Hvis du ér sulten, og har taget på under corona, vil jeg være nysgerrig efter, om du spiste restriktivt før, og derfor holdt en vægt, der var lidt lavere end din naturlige vægt.”

Alt skal være tilladt og tilgængeligt. Når folk finder ud af, at de godt må spise chokolade og chips, så kommer det til at fylde mindre og mindre i deres bevidsthed. De opdager velbehaget ved at få sig noget ordentlig mad. Selvfølgelig har de også lyst til søde sager og chips. Men i modsætning til tidligere, hvor de spiste det sjældnere, men i meget store mængder uden stop, så kan det godt være, at det nu er ofte, men i meget mindre mængde. Når man lægger det sammen, så bliver det alligevel mindre, end det var før.” Som diætist anerkender Inger Bols, at der er fødevarer, som er vigtigere end andre, men slår fast, at man skal holde op med at se på fødevarer som sunde eller usunde. ”Det er noget af det vigtigste, som vi kan have fokus på. Lige så snart vi får noget kategoriseret som sundt og usundt, så igangsætter vi et meget ødelæggende sort/hvidt forhold til mad. Det skaber al for megen fokus på maden,” siger hun og gør opmærksom på, at de klienter hun arbejder med, netop har forsøgt at leve sundt det meste af deres liv og det har kun skabt en dårligere spisning. ”Når de først begynder at samarbejde med deres krop og den gode, langvarige velvære, så ender de helt af sig selv med at vælge den ordentlige mad. Det er ikke store mængder af søde sager, som giver dem velværet. Men det giver velvære at kunne tillade sig at tage en håndfuld chips eller et stykke kage, når man har lyst.”

St ær ktf or kor t etudgave afMagas i netSundhed,s ommer .Pr i mær tf or s i der ogannoncer .Fi ndhel emagas i netpås ygehus e, apot eker ,kl i ni kkerm. v.s amtpåhj emmes i den VARIGT VELVÆRE www. magasi net sundhed. dk I intuitiv spisning drejer det sig om sultsignaler og signaler på at mangle mad. Det kan være begyndende koncentrationsbesvær, kort lunte overfor kollager eller familien, tanker om mad der begynder at forstyrre dig, ondt i maven, begyndende kuldefrysninger eller hovedpine. Det er forskelligt fra person til person. Alligevel overhører rigtig mange mennesker fuldstændig deres sultsignaler, som til sidst udløses i, at de er ukoncentrerede, trætte og har en enorm trang til søde sager. ”I virkeligheden render rigtig mange voksne rundt og er hundesultne, men de har overhovedet ikke forbundet det til sult. Når du tænker på en ostemad midt om eftermiddagen, hvor det sikkert er tre til fire timer siden, du sidst spiste, er det helt i orden at spise den ostemad. Det er ét eksempel på at spise intuitivt.”

hvormagas i netkan bes t i l l es YOYO-VÆGT

Er det ligegyldigt, hvad man spiser? ”Indledningsvis sætter vi ikke fokus på, hvad du spiser. Vi skal have fjernet det magiske fra maden.

8 |

MAGASINET SUNDHED

For Inger Bols er mad og søvn lige vigtige. De kan ikke skilles ad. Stress og bevægelse har også betydning. ”Folk som er optaget af deres sundhed ved godt, at bevægelse og søvn giver overskud og er fundamentale for et godt velvære. Derfor vil det også være stressen, som er det vigtigste, hvis folk kom hos mig og var stressede. Jeg vil derfor altid være opmærksom på, om folk har en ubalance i deres liv. Det er derfor lidt misvisende, at det hedder intuitiv spisning, da det helt grundlæggende drejer sig om, at folk skal lære at samarbejde med deres krop og behandle den ordentligt.” Det får Inger Bols til endnu engang at præcisere, at det ikke er noget godt samarbejde med kroppen, når man vil påtvinge den et vægttab. ”Vi skal hjælpe folk til et sundere liv, hvor de kan mærke velvære. Det gør vi ikke ved at fokusere på vægt. Det er en misforståelse, som vi har fået gennem et sundhedsvæsen, som fokuserer alt for


interview meget på vægt. Det er hverken sundt eller holdbart at arbejde med en sundhedsforståelse, som kræver et livsvarigt kalorieunderskud. Desværre er der ikke ret mange, der forstår kroppens fysiologiske reaktion på et kalorieunderskud. Vi er så optaget af, at det er usundt at være tyk, at vi helt har glemt at interessere os for bivirkningerne ved vægttab. For ikke at tage på igen skal du ofte blive på 1500-1800 kalorier om dagen, selvom din krop har brug for mere. Det betyder, at kroppen skruer ned for dit forbrug samtidig med, at din interesse for sukkerholdig mad øges. Hjernen har opdaget, at der mangler noget. Det er totalt op ad bakke.” Hvordan kan vi så lige pludselig indstille os på intuitiv spisning? ”Det kan vi, fordi kroppen aldrig har vænnet sig til, at vi spiser så få kalorier. I den periode hvor vi har taget kontrollen over kroppen, har vi brugt mental energi på at undertrykke vores sult og på at motivere os selv til at tage til træning, selvom vi faktisk ikke har haft energi til det. Vi har haft sindssyg god samvittighed, når vi kom hjem, men grundlæggende har kroppen aldrig sat sig ned og

sagt, nu er jeg tilfreds med mine 1800 kalorier. Det er kroppen, der hiver dig tilbage til de 2500 kalorier. Det her drejer sig ikke om viljestyrke, men en biologisk krig mod vores egen krop.” Men tager man så ikke det hele på igen? ”Når folk kommer til mig, har de tabt sig rigtig mange gange og taget det hele eller mere på igen. De kan ikke forstå, hvad der sker i deres krop. De har kæmpet en kamp, som de har tabt igen og igen. I den situation har jeg ikke oplevet, at folk har taget på i vægt efter, at de er kommet hos mig. Det er meget forskelligt, om folk tager på eller taber sig med intuitiv spisning. En ting er derimod sikkert: ved hjælp af intuitiv spisning stabiliserer de vægten, hvor de har det godt og stopper med at have en yoyo-vægt. Den vægt er langt mere varierende end de gængse BMI-grænser. For du kan ikke vurdere folks sundhed på vægten. Du kan have tykke mennesker, som er rigtig sunde og tynde mennesker, som lever rigtig usundt.”

St ær ktf or kor t etudgave Artiklen er skrevet af Nils Sjøberg, Magasinet Sundhed, som har afMagas i netSundhed,s omme r .P r i mær f or s i der interviewet diætist ogt forfatter Inger Bols. ogannoncer .Fi ndhel emagas i netpås ygehus e, apot eker ,kl i ni kkerm. v.s amtpåhj emmes i den

www. magasi net sundhed. dk

?

hvormagas i netkanbes t i l l es

Sommer // 2021

| 9


Bær

Jordbær

godt for hjertet Ny forskning skal nu undersøge om kost med kalium kan være med til at sænke blodtrykket. Hvert år invalideres og dør millioner af mennesker verden over på grund af for højt blodtryk. Det betyder blandt andet, at vi skal passe på ikke at spise for meget salt. Salt indeholder nemlig natriumchlorid, som kan føre til forhøjet blodtryk. Ny forskning under Aarhus Universitet skal nu undersøge, hvorfor en kaliumrig diæt med for eksempel jordbær på menuen efter al sandsynlighed kan have den modsatte effekt. ”Alt peger på, at det ikke kun er for meget natriumchlorid i maden, som kan øge blodtrykket, men at for lidt kalium eller direkte mangel på kalium i maden også kan øge blodtrykket,” siger

professor Robert Fenton, som leder forskningen ved Aarhus Universitet. Robert Fenton og hans forskerteam har netop fået ti millioner kroner af Novo Nordisk Fonden til at undersøge, om en kaliumrig kost kan være med til at forbedre hjerte-kar-sundheden. ”Forskningen vil foregå på molekylært niveau. Det betyder, at vi vil se på aminosyrer, peptider, proteiner, sacharider, polysacharider, DNA og RNA baser og kæder. Det er alt sammen biologiske og kemiske byggesten, som har indflydelse på det enkelte menneskes velbefindende og altså også på vores blodtryk,” siger Robert Fenton, der er professor i cellebiologi.

Forskningsprojektet er tværfagligt. Forskningen foregår på tværs af mange former for forsøg og Robert Fentons hold samarbejder med universiteter i andre lande. Det involverer blandt andet kliniske samarbejder, der omsætter forskningsresultaterne fra mus i laboratoriet til patienter på hospitaler og i almen praksis. ”Det er tydeligt, at jordbær kan reducere en række komplikationer. Vi ser derfor frem til at komme i gang med forskningen og mulighederne for forebyggelse,” siger

Robert Fenton, professor i cellebiologi ved Aarhus Universitet. Foto: Jann Thiele Zeiss, AU Health.

St ær ktf or kor t etudgave professor Robert Fenton ogf uddyber: ”Målet afMagas i netSundhed,s ommer .Pr i mær t or s i d erer at bidrage til udvikling af ny medicin til patienter ogannoncer .Fi ndhel emagas i netpås yg ehu s e, med forhøjet blodtryk.” apot eker ,kl i ni kkerm. v.s amtpåhj emmes i den STORT PROJEKT

www. magasi net sundhed. dk hvormagas i netkanbes t i l l es

Forhøjet blodtryk

ss Der er større risiko for forhøjet blodtryk, jo ældre man bliver. Især efter 60 år stiger risikoen. ss Sygdommen er primært en livsstilssygdom, der skyldes rygning, alkohol, salt og usund kost samt for lidt motion.

ss Der er oftest ingen direkte symptomer ved højt blodtryk. Men det fører over tid til større risiko for hjerte-kar-sygdomme, nyresygdom, demens og andre alvorlige lidelser. Kilder: Hjerteforeningen og Sundhed.dk

10 |

MAGASINET SUNDHED

Interessen for jordbær er dog ikke ny. Allerede i 2011 viste en undersø-


Bær

Bær, der gavner dit hjerte

Blåbær og jordbær beskytter hjertet. Det viser et studie fra lektor Eric Rimm, Hardvard Medical School. ”Jo før folk begynder at spise blåbær og jordbær, desto bedre,” opfordrer han. Hans budskab kommer efter, at han har indsamlet data fra 93.600 kvinder, som blev fulgt i 18 år. De besvarede spørgsmål om, hvor ofte de spiste forskellige fødevarer. De kvinder, der spiste færrest blåbær og jordbær, havde en øget tendens til hjerteanfald. Dem, der spiste flest blåbær og jordbær, havde til gengæld 34 procent mindre sandsynlighed for at lide et hjerteanfald end dem, der spiste færrest af bærrene. Forskeren peger på en ”threshold effect”. Effekten betyder, at der skal en vis mængde bær til, for at det har en positiv effekt. De kvinder, der spiste lidt bær, havde ikke nogen effekt af deres indtag. ”Dem, hvor det gavnede hjertet, spiste 3 eller flere portioner blåbær eller jordbær pr. uge,” forklarer han. Hver portion er en halv kop.

Hans fokus på netop blåbær og jordbær skyldes, at de er særligt rige på anthocyaniner (flavonoider). Forskning har vist, at de kan bidrage til at sænke blodtrykket og gøre blodkarrene mere elastiske. Han bemærker dog, at det faktisk endnu er uvist, om det er anthocyaniner, der er grunden til, at blåbær og jordbær gavner hjertet så meget. ”Det er vores hypotese, at disse fødevarer er gavnlige, fordi de er rige på anthocyaniner. Men om det alene er anthocyaniner, eller om der er andre stoffer i blåbær og jordbær, det ved vi faktisk ikke endnu.”

Eric Rimm foreslår, at vi begynder dagen med at spise bær, for eksempel på vores yoghurt eller i en smoothie. Han bemærker også, at bær er lækre i salater. Han mener dog ikke, det tæller på den positive side, hvis vi spiser bær i desserter med for meget fedt og sukker. Han mener derfor, det er bedst eksempelvis at indtage bærrene som en snack eller dessert for sig selv - uden at hælde fløde og sukker på. Forskeren fortæller, at man kan fristes til at købe anthocyaniner som tilskud. Men han fortæller, at bær nok har den bedste effekt. ”Jeg er ikke sikker på, om en pille er vejen frem. Min bekymring er, at en anthocyanin pille, ikke har den samme positive effekt som at spise 3 portioner bær. Hvis du får tilstrækkeligt ved at spise en kost med bær, så kan jeg ikke se, hvorfor du skulle tage en pille. Hold dig til maden.”

St ær ktf or kor t etudgave afMagas i netSundhed,s ommer .Pr i mær tf or s i der ogannoncer .Fi ndhel emagas i netpås ygehus e, apot eker ,kl i ni kkerm. v.s amtpåhj emmes i den

www. magasi net sundhed. dk Artiklen er skrevet af Magasinet Sundhed. Den er en oversættelse og redigering af artiklen ”Eat blueberries and strawberries three times per week” forfattet af Harvard Medical School.

hvormagas i netkanbes t i l l es

gelse, at en kop jordbær om ugen kan reducere risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk. Undersøgelsen bestod dengang af 100.000 personer, som blev fulgt gennem 14 år. Af de 100.000 udviklede 34.647 forhøjet blodtryk, men fik det reduceret kun ved hjælp af en kop jordbær om ugen. Undersøgelsen, som professor Paul Thornalley fra Warwick Medical School stod i spidsen

for, blev yderligere understøttet af blandt andet Università Politecnica delle Marche i Italien. Her fandt forskerne ud af, at 500 gram jordbær hver dag oven i den almindelige kost har en positiv effekt på kolesteroltallet. Resultaterne, som blev offentliggjort i Journal of Nutritional Biochemistry, viste, at det totale kolesterol samt mængden af det dårlige kolesterol (LDL) og triglyceri-

der faldt, mens det gode kolesterol (HDL) forblev uændret. Dertil kommer, at jordbær ifølge blandt andet Salk Institute for Biological Studies kan have en positiv effekt på personer, som har diabetes og en række andre sygdomme.

Artiklen er skrevet af Nils Sjøberg, Magasinet Sundhed. Artiklen refererer til studier fra blandt andre Aarhus Universitet og Warwick Medical School. sommer // 2021

| 11


Nødder

VALNØDDER

PÅ SPIL I TARMENE Uanset hvad vi spiser, om det er et måltid eller en snack, så er det med til at forme vores tarmmikrobiota. ”Hvis du skifter dine sædvanlige snacks ud med valnødder, er det en lille ændring, du nemt kan tage i brug for at styrke dit helbred. Et par håndfulde valnødder om dagen, som del af en sund kost, kan være en god måde at forbedre tarmsundheden og sænke risikoen for hjertesygdomme,” siger professor Penny-Kris Etherton. ”Vi ville se på, hvordan valnødder påvirker tarmmikrobiota og om det kan sænke risikoen for hjertesygdomme,” forklarer professoren om, hvorfor hun gik i gang med studiet. Studiet bestod af 42 overvægtige deltagere mellem 30 og 65 år. I de 6 uger mens studiet stod på, spiste de to håndfulde valnødder dagligt. Det skulle de gøre i stedet for deres sædvanlige snacks (chips, kicks m.v.). Efter de 6

uger stod det klart, at alle deltagere havde fået lavere kolesterol og tarmbakterierne var blevet sådanne, der mindsker risikoen for hjerteproblemer. ”Kosten med valnødder påvirkede bestemte tarmbakterier. Tidligere studier har vist, at disse bakterier gavner hjertet,” siger Penny Kris-Etherton. ”Nogle af dem er Roseburia, Eubacteria eligens, Butyricicoccus og Lachnospiraceae.” Disse bakterier kan give lavere blodtryk og kolesterol. ”Studiet bidrager til den eksisterende viden om de helbredsmæssige fordele ved valnødder, og i denne omgang altså hvad valnødder gør for tarmsundheden,” bemærker professoren. Hun forklarer, at valnødder indeholder sunde fedtsyrer, fibre og bioaktive forbindelser, som kan have en positiv effekt på tarmbakterierne. Blodtryk og kolesterol stiger ofte med alderen. Så det at spise en hjertevenlig

kost er vigtigt, uanset vores alder og aktivitetsniveau. ”Det er meget hårdere at rette op på sygdom, når den først er opstået. Så det er afgørende at forebygge. Det at skifte de usunde snacks ud med en håndfuld valnødder eller andre nødder er en nem ændring, der kan have en stor og positiv effekt,” sammenfatter professoren. DET KAN DU GØRE

Det kan være en god idé at skifte dine sædvanlige søde, fede eller salte snacks ud med valnødder. Det kan nemlig styrke din tarmsundhed og hjælpe dig med at sænke risikoen for hjertesygdomme.

St ær ktf or kor t etudgave afMagas i netSundhed,s ommer .Pr i mær tf or s i der ogannoncer .Fi ndhel emagas i netpås ygehus e, Penny Kris-Etherton er ansat ved Pennsylvania apot eker ,kl i ni kkerm. v.s amtpåhj e mme s i d e ni tidsskriftet State University. Studiet blev bragt

www. magasi net sundhed. dk

Journal of Nutrition. Oversættelse og redigering af

vormagas i netkanbes es Styrk din h hukommelse medtill valnødder Et 2-årigt studie har undersøgt, om valnødder gavner hukommelsen. Konklusionen lyder, at valnødder kan bidrage til at bremse kognitiv svækkelse blandt den ældre del af befolkningen. Ifølge professor Joan Sabaté er der tale om det største studie nogensinde udført om, hvilken effekt nødder har på hukommelsen. Studiet bestod af i alt 640 ældre fra Spanien og USA. Nogle af deltagerne skulle spise valnødder dagligt, mens andre af deltagerne agerede

12 |

MAGASINET SUNDHED

kontrolgruppe ved ikke at ændre på deres kost og ikke at spise valnødder. Oxidativ stress og inflammation øger risikoen for kognitiv svækkelse. Men valnødder indeholder omega-3 fedtsyrer og polyfenoler, der har vist sig at virke mod oxidativ stress og inflammation.

Professor Joan Sabaté har også bidraget til et andet nyt studie, der viser valnødders evne til at begrænse risikoen for hjertesygdomme blandt ældre mennesker. Her blev det dokumenteret, at valnødder kan sænke inflammation og kolesterol blandt ældre mennesker. Professor Sujatha Rajaram fortæller, at studiet bekræfter valnødders evne og at studiet dermed bidrager til den voksende viden om, hvordan nødder sænker risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

”Raske mennesker kan gøre valnødder til en del af deres kost for at høste de forebyggende fordele. Dem, der er blevet diagnosticeret med hjerteproblemer, kan tilføje valnødder til deres kost for at gavne deres krop, udover den medicinering eller øvrige behandling de modtager,” siger professor Sujatha Rajaram. ”I en tid hvor forbrugere ofte bliver fortalt, hvad de ikke skal spise, så er det rart at høre om, hvad det faktisk er godt at spise,” mener hun.


Nødder

Nødder bidrager til sund vægt Når man kigger på næringsindholdet i nødder, så vil man se, at der er mange kalorier. Derfor har man traditionelt troet, at man skulle holde igen med nødder for at undgå overvægt. Nyere studier har dog afsløret, at nødder sagtens kan indgå i en sund kost, uden at man bliver overvægtig. Et nyt studie fastslår endda, at nødder kan spille en rolle ved både at medvirke til vægttab og efterfølgende gør det nemmere at holde sin nyfundne, sunde vægt. Studiet bestod af 95 overvægtige mænd og kvinder. De skulle indtage 500 færre kalorier dagligt, end de plejede. Det skulle de gøre i 12 uger. I disse 12 uger skulle nogle af deltagerne spise 40 gram blandede nødder dagligt. De øvrige deltagere fik en snack i form af en pretzel (kringle). De 40 gram

nødder eller en pretzel indeholdt lige mange kalorier. Deltagerne i de to grupper opnåede omtrent det samme vægttab på disse 12 uger. Men den store forskel var deres følelse af mæthed. Deltagerne, der fik nødder i stedet for pretzel følte sig langt mere mætte. De skulle altså ikke slås så meget med at føle sig sultne. I de næste 12 uger skulle de forsøge at holde den nyfundne, sunde vægt. Deltagerne, som spiste nødder, følte som sagt større mæthed. Det bidrog til, at de var bedre til at holde det opnåede vægttab. Det lykkedes

næsten alle deltagere, der fik nødder at fortsætte alle 24 uger (blot 16 procent stoppede undervejs). Til gengæld stoppede 36 procent af dem, der var i pretzel gruppen. ”Nødder som mandler, paranødder, cashew, hasselnødder, macadamias, pekannødder, pinjekerner, pistacienødder og valnødder er en glimrende kilde til protein, sunde fedtsyrer og fibre,” forklarer professor Zhaoping Li. ”Det gør dem mættende og kan være en stor grund til, at disse deltagere var bedre til at holde vægten efter deres vægttab og at der var langt færre, som stoppede undervejs.”

”Vi ved, at de fleste mennesker får cirka 25 procent af deres daglige kalorier fra snacks og en stor del af dem kommer fra desserter, sukkerholdige drikkevarer, slik og salte snacks. Ved at lade 40 gram nødder erstatte en af disse snacks, så kan det få en positiv effekt på vægt og helbred.” DET KAN DU GØRE

Du kan spise nødder for at gøre det nemmere for dig at styre din vægt. Nødder kan gøre det nemmere at opnå vægttab og nemmere at holde en sund vægt.

St ær ktf or kor t etudgave afMagas i netSundhed,s ommer .Pr i mær tf or s i dLie Zhaoping err ansat ved University of California (UCLA). ogannoncer .Fi ndhel emagas i netpås ygStudiet ehu e, blevs bragt i tidsskriftet Nutrients. Oversættelse og redigering af Magasinet apot eker ,kl i ni kkerm. v.s amtpåhj emme s i d en Sundhed.

www. magasi net sundhed. dk

DET KAN DU GØRE

hvormagas i netkanbes t i l l es

”Det at tilføje valnødder til sin kost kræver ingen drastiske livsstilsændringer. Du kan gøre nødderne til en del af dine eksisterende rutiner ved at spise dem rå, blande dem i din müesli om morgenen, strø dem på toppen af en salat eller blende dem med en smoothie,” foreslår professor Sujatha Rajaram.

Joan Sabaté og Sujatha Rajaram er begge ansat ved Loma Linda University. Studierne blev bragt i tidsskrifterne The American Journal of Clinical Nutrition og Journal of the American College of Cardiology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.


Inflammation

Inflammation påvirker hjertet En række studier har vist, at kosten kan påvirke inflammation i kroppen. Det vi spiser kan sænke eller øge inflammation i kroppen. Nogle af de nyeste studier afslører, hvordan inflammation påvirker hjertet. Et nyt studie viser, at en kost, der er rig på rødt eller forarbejdet kød, sukkerholdige drikkevarer og hvidt mel fremmer inflammation i kroppen. Kronisk inflammation spiller en vigtig rolle, da det bidrager til hjertesygdomme. Middelhavskost, som du kan læse mere om i andre artikler, er til gengæld et eksempel på en kost, der kan sænke inflammation i kroppen. Således menes middelhavskost også at sænke risikoen for hjertesygdomme. Studiet omfattede data med 210.000 personer. De blev fulgt i op til 32 år, hvor de udfyldte spør-

geskemaer om deres kost. Der tegnede sig et billede af, at stort indtag af fødevarer, der kan give inflammation, giver en øget risiko for hjerte-kar-sygdomme. ”Vi kunne se, at en pro-inflammatorisk kost øger graden af hjerteproblemer,” siger forsker Jun Li. “Især når der sammenlignes med de 20 procent af deltagerne i studiet, der fulgte den mest anti-inflammatoriske kost. De 20 procent af deltagerne, der indtog den mest pro-inflammatoriske kost, var 46 procent mere tilbøjelige til at udvikle hjertesygdomme.” Forskeren fremhæver, at vi bør spise mindre af de fødevarer, der kan forårsage inflammation. Det gælder rødt og forarbejdet kød, sukkerholdige føde- og drikkevarer, hvidt brød og fastfood. Mange fødevarer i en ty-

pisk vestlig kost kan således føre til inflammation, der så igen øger risikoen for hjerteproblemer. Til gengæld er det en god idé at spise fødevarer med flere antioxidanter og fibre, der bidrager til at undgå inflammation. Det kan blandt andet være mørkegrønne bladgrøntsager som spinat og kål. ”Når vi vælger fødevarer, bør vi bestemt være opmærksomme på, om de begrænser eller fremmer inflammation,” konkluderer Jun Li.

St ær ktf or kor t etudgave afMagas i netSundhed,s ommer .Pr i mær tf or s i der ogannoncer .Fi ndhel emagas i netpås ygehus e, apot eker ,kl i ni kkerm. v.s amtpåhj emmes i den

www. magasi net sundhed. dk

Bedre mentalt helbred med frugt og grønt

hvormagas i netkanbes t i l l es

Et nyt studie fremhæver endnu flere grunde til at få nok frugt og grønt. Man kommer nemlig nemmere til at få angstlidelser, hvis man ikke får nok frugt og grønt. Forskerne så på næsten 27.000 deltagere, deres tendens til angstlidelser og deres indtag af blandt andet frugt og grønt. Selv efter at have taget højde for en række andre faktorer, der kan påvirke risikoen for angstlidelser - både dem, der rela-

14 |

MAGASINET SUNDHED

terer sig til fødevarer og andre faktorer - så var der et markant forhold mellem lavt dagligt indtag af frugt og grønt og større grad af angst. Dem, der spiste mindst frugt og grønt per dag, havde således den højeste risiko for at blive diagnosticeret med angstlidelser. “Det er veldokumenteret, at frugt og grønt gavner det fysiske helbred. Dette studie tilføjer yderligere beviser på, at der også er forbindelse til mentalt helbred,” siger Ph.d. Karen Davidson.


Inflammation

Forskerens mål er at bidrage til mere viden om, hvilke fødevarer der forebygger eller fremmer inflammation. Fremtidig forskning vil ifølge Jun Li se nærmere på forskellige fødevarer og hvordan de påvirker risikoen for inflammation. DET KAN DU GØRE

”Forsøg at begrænse dit indtag af fødevarer, der kan give inflammation, og vælg alternativer i form af frugt og grønt, fuldkorn og sunde proteiner. Proteinerne kan blandt andet komme fra vegetabilske fødevarer eller fisk,” sammenfatter forsker Jun Li.

Dine madvalg kan give inflammation Vores madvalg spiller en rolle ved at regulere inflammation i kroppen. Nogle fødevarer kan fremme inflammation. De kaldes pro-inflammatoriske fødevarer. De øger blandt andet risikoen for hjerteproblemer. Personer med hjerteproblemer, der spiser en kost, som er rig på fødevarer, der kan give inflammation, har dobbelt så stor sandsynlighed for at komme på sygehus eller dø af hjerteproblemerne.

ud fra et indeks, der scorer fødevarer baseret på, hvorvidt de øger eller sænker inflammation. Det viste, at dem, hvor kosten havde en høj inflammationsscore, havde mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at dø af hjerteproblemer eller komme på sygehus sammenlignet med dem, hvor kosten havde en lavere inflammationsscore. ”Det er velkendt, at kost spiller en central rolle i udviklingen af hjer-

St ær ktf or kor t etudgave afMagas i netSundhed,s ommer .Pr i mær tf or s i der Jun Li er ansat ved Harvard T.H. Chan og anHealth. noStudiet nce .Fi ndhel emagas i netpås ygehus e, School of Public blevr bragt i Journal of the American College of Cardiology. Oversættelse oge redigering afl ap ot ek r ,k i ni kkerm. v.s amtpåhj emmes i den Magasinet Sundhed.

www. magasi net sundhed. dk hvormagas i netkanbes t i l l es

Det vides ikke præcist, hvorfor det at spise frugt og grønt har så positiv effekt på det mentale helbred. Men en række af de næringsstoffer, der findes i frugt og grønt er blevet forbundet med et godt mentalt helbred. Det gælder carotenoider, kalium, fibre, vitaminer og polyfenoler. DET KAN DU GØRE

Chancen for at forebygge angstlidelser er endnu større, hvis man både spiser sundt og motionerer. Så spis mere frugt og grønt og vær fysisk aktiv, for at få et stærkt mentalt helbred.

Karen Davidson er ansat ved Kwantlen Polytechnic University i Canada. Studiet blev bragt i tidsskriftet Environmental Research and Public Health. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

”Hvis mennesker med hjertesvigt kan sænke mængden af pro-inflammatoriske fødevarer i deres kost, så kan det styrke deres chancer for overlevelse,” siger Ph.d. JungHee Kang. En kost, der er rig på rødt kød, hvidt mel og fede mælkeprodukter har vist sig at øge inflammation. Mens fødevarer som olivenolie, fuldkorn, frugt og grønt kan sænke inflammation. JungHee Kang så på data fra et af sine tidligere studier. I studiet bad hendes team 213 personer med hjertesvigt om at skrive dagbog om, hvad de spiste. De blev fulgt i et år. Hun opdelte svarene om kosten

tesygdomme. Det er en reminder om, at kosten er vigtigt. Den eneste overraskelse for mig er, at effekten er så stor,” kommenterer professor Amit Khera. DET KAN DU GØRE

Du gør dit hjerte en tjeneste ved at undgå fødevarer, der fremmer inflammation i kroppen.

JungHee Kang er ansat ved University of Kentucky. Amit Khera er ansat ved University of Texas. Studiet blev præsenteret på American Heart Association’s virtual Scientific Sessions. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. sommer // 2021

| 15


keto

Forskning i

“keto flu” Personer, der går i gang med keto, oplever ofte influenzalignende symptomer. Et nyt studie undersøger symptomerne, deres varighed og hvorfor de opstår.

M

åske har du overvejet at gå på keto kur eller at gøre principperne fra keto til en del af din hverdag. Keto bliver ofte brugt i bestræbelserne på at tabe sig. Man skærer sit indtag af kulhydrater ned til et minimum, mens man får sin energi fra fedt og proteiner. Hvis du har gået med overvejelser om at afprøve keto, så kan det være en fordel at blive bevidst om, hvordan de første uger kan føles. Så ved du, hvad du eventuelt skal indstille dig på. Mange mennesker, som har afprøvet keto, beretter om, at de første uger kan give kvalme, træthed og svimmelhed. På engelsk kaldes det ’keto flu’, fordi symptomerne kan minde om dem ved influenza (flu). Forskere har nu undersøgt hvilke symptomer, det mere præcist drejer sig om og hvor længe man kan forvente at lide af kvalme m.v., når man går i gang med keto. Forskerne brugte internettet til at finde frem til 100 personer, der var gået i gang med keto og som fortalte på sociale medier om, at de havde oplevet symptomer i de første uger. Det var fælles for de 100 personer, at symptomerne var værst i den første uge, efter de gik i gang med keto. Symptomerne blev mildere over tid og forsvandt fuld-

stændig efter cirka en måned. ”Vores mål var at karakterisere ’keto flu’, da der er skrevet en masse om ’keto flu’ i populære medier, om hvordan det føles og hvor ofte det forekommer. Der manglede til gengæld akademisk litte-

dem i værre grad. Det er relevant at få et mere videnskabeligt indblik i de sygdomslignende symptomer ved keto.” Studiet viser, at symptomerne især er hovedpine, mavepine, svimmelhed, kvalme, hjertebanken, udmattelse og andre influenzalignende symptomer. Symptomerne opstår typisk inden for den første uge, man er gået i gang med keto. De forsvinder normalt inden for en måned. Emmanuelle Bostock og hendes kollegaer kan dog ikke svare

St ær ktf or kor t etudgave afMagas i netSundhed,s ommer .Pr i mær tf or s i der ogannoncer .Fi ndhel emagas i netpås ygehus e, apot eker ,kl i ni kkerm. v.s amtpåhj emmes i den

www. magasi net sundhed. dk hvormagas i netkanbes t i l l es

16 |

MAGASINET SUNDHED

ratur, som kunne fastslå symptomerne og omfanget,” siger forsker Emmanuelle Bostock. Diætist Ginger Hultin kommenterer på studiet: ”Jeg ser bestemt nogle klienter, der oplever ’keto flu’. Nogle mærker det nærmest ikke. Nogle mennesker får nogle af symptomerne. Og nogle får

præcist på, hvorfor keto har denne effekt. De mener, det kan have noget at gøre med forandringer i tarmene. Keto udelukker mange af de fødevarer, der er gavnlige for tarmmikrobiota. Når man går i gang med keto, så indebærer det en kraftig reduktion i indtaget af kulhydrater. Når man skal spise


keto

Tvivl om keto langt færre kulhydrater, så skærer man blandt andet ned på sit indtag af fuldkorn. Mange studier har vist, at der er forbindelse mellem tarmmikrobiota og hjernen. Derfor mener Emmanuelle Bostock og hendes team, at det er oplagt, at forandringer i tarmmikrobiota kan resultere i ’keto flu’. Når man pludseligt skærer kraftigt ned på sit indtag af noget, man er vant til at spise, så kan det give en chokeffekt i kroppen og hjernen. Man kan opleve afvænningslignende symptomer, svarende til dem der sker, blandt personer der pludseligt holder op med at indtage koffein eller sukker. Studiet havde ikke til hensigt at fastslå, om det er sundt at gå i gang med keto. Men studiet bidrager alligevel med et godt råd om, hvad man bør overveje, hvis man vil afprøve keto. Når man går i gang med keto, så vil de fleste mennesker typisk foretage drastiske ændringer i deres kost fra den ene dag til den næste. De vil skære voldsomt ned på forbruget af fødevarer med kulhydrater.

Harvard forsker tvivler på, om keto er hensigtsmæssig for at opnå vægttab og godt helbred over længere tid. Keto har vist sig at kunne bidrage til vægttab – i hvert fald på kort sigt. Men nogle eksperter stiller spørgsmålstegn ved, om den også er hensigtsmæssig på længere sigt.

Der er lidt forskellige varianter af keto, men keto og de forskellige afarter er kendetegnet ved lavt indtag af kulhydrater sammen med et højt indtag af fedt og protein. Keto er restriktiv, idet den begrænser mulighederne for at spise en række sunde fødevarer. Den begrænser indtaget af kulhydrater til cirka 10 procent af de daglige kalorier. Med så småt et indtag af kulhydrater så er der mange fødevarer, som må udelukkes eller begrænses til et minimum. Det kræver, at man afskærer sig sunde fødevarer som fuldkorn og frugt. ”Jeg føler mig ikke særligt komfortabel med at fortælle folk, at de skal reducere indtaget af mad, som vi ved gavner helbredet,” siger lektor Vasanti Malik. Hun foretrækker kostråd, der ikke er alt for restriktive og som ikke fokuserer på et bestemt antal kalorier. Hun understreger især, at man må skelne mellem vægttab og sundhed. Når man skal sænke sit indtag af kulhydrater så meget, som keto kræver, så kommer man nemt til at begræn-

se sit indtag af fødevarer, der bidrager til et godt helbred. ”Det er dér, jeg bliver bekymret i forhold til keto,” siger Vasanti Malik. ”Du må være bevidst om effekten, fordi fødevarer som frugt og fuldkorn indeholder gavnlige næringsstoffer, vitaminer, polyfenoler og fibre, hvor det igen og igen er blevet dokumenteret, at de er vigtige for helbredet og ikke mindst for hjertet.” Der er endda risiko for, at keto indebærer, at kroppen finder sit brændstof ved at tære på væv og muskler. For keto tvinger kroppen til at finde andet brændstof end kulhydrater og den må derfor søge sine kilder i form af fedt, muskler og væv. Så Ja, du oplever måske et vægttab på keto, men det kan være, at du mister muskler og væv. ”Du går på kuren, taber dig, men hvad sker der så efter det? De fleste mennesker har svært ved at holde vægten. Uden en realistisk livsstilsændring så vil personen tage kiloene på igen. Det vigtigste er kvaliteten af den mad, du spiser, og ikke nødvendigvis antallet af kalorier du indtager.”

St ær ktf or kor t etudgave afMagas i netSundhed,s ommer .Pr i mær tf or s i der ogannoncer .Fi ndhel emagas i netpås ygehus e, apot eker ,kl i ni kkerm. v.s amtpåhj emmes i den

www. magasi net sundhed. dk

DET KAN DU GØRE hvormagas i netkanbes t i l l es Hvis du ønsker at følge keto, bør

DET KAN DU GØRE

Hvis du vil afprøve keto, så kan det være en god idé at undgå at ændre din kost drastisk fra den ene dag til den næste. Du kan nedtrappe dit indtag af kulhydrater lidt efter lidt, over længere tid.

du være opmærksom på ikke at gøre det så restriktivt, at du afskærer dig sunde fødevarer som frugt og fuldkorn.

Vasanti Malik er ansat ved Harvard T.H. Chan. Interviewet med hende blev bragt på www.hsph.harvard.edu. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Emmanuelle Bostock er ansat ved University of Tasmania i Australien. Studiet blev bragt i tidsskriftet Frontiers in Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. sommer // 2021

| 17


keto

PLANTEBASERET vs KETO

Keto er blevet populært, når målet er vægttab. Men et nyt studie viser, at man spiser færre kalorier og opnår større vægttab ved en plantebaseret kost.

P

lantebaseret kost fokuserer på vegetabilske fødevarer som frugt, grøntsager, nødder, frø, bønner og bælgfrugter samt fuldkorn. Keto betegnes som en low-carb/ high-fat diet. Med et meget småt indtag af kulhydrater får det kroppen til at bruge fedt som brændstof snarere end kulhydrater. Denne proces kaldes ketose. Keto kan gøres mere eller mindre plantebaseret. Ved en sundere udgave af keto fokuserer man på fødevarer med sunde fedtsyrer. Det kan være nødder, frø, fed fisk m.v. Studiet bestod af 20 deltagere. De fulgte enten keto eller plantebaseret i to uger. Efter de to uger byttede de rundt. Så dem der havde spist plantebaseret gik i gang med keto – og omvendt. Efter forløbet stod det klart, at deltagerne indtog betydeligt færre kalorier, når de fulgte plantebaseret. Faktisk indtog de hele 700 kalorier færre per dag, når de fulgte plantebaseret end deres sædvanlige kost. Når de fulgte keto, indtog de 300 kalorier færre per dag, end de plejede. Både keto og plantebaseret indebar således, at deltagerne spiste færre kalorier, end de plejede. Det betød, at både keto og plantebaseret gav deltagerne et vægttab. Men da deltagerne spiste færrest kalorier ved en plantebaseret kost, så tabte de sig mest ved den plantebaserede kost.

“Til trods for at den plantebaserede havde mange kulhydrater så betød den plantebaserede betydelige reduktioner i kalorieindtag og kropsfedt. Det udfordrer ideen om, at en high-carb diet per definition fører til overspisning,” bemærker forsker Kevin Hall. Deltagerne blev givet tre måltider om dagen samt snacks, og de kunne spise lige så meget, som de havde lyst til. Forskerne fortæller, at de faktisk selv er overrasket over, at deltagerne indtog markant færre kalorier ved den plantebaserede kost end ved keto. Men deltagerne spiste som sagt lige så meget, som de havde lyst til og alle følte sig mætte og tilfredse. Styrken ved studiet er, at det blev kontrolleret nøje, hvad deltagerne spiste. Den imponerende udformning af studiet bestod i, at 20 deltagere blev placeret i fire uger i et forskningscenter. Så det var en præcis måde at sammenligne to forskellige typer kost. Det var muligt at måle kalorieindtag og vægttab præcist. Den plantebaserede (low-fat diet) bestod af 10,3 procent fedt og 75,2 procent kulhydrater. Keto (animalsk og low-carb) var 10 procent kulhydrater og 75,8 procent fedt. Begge typer kost bestod af cirka 14 procent protein. Den plantebaserede menu bestod eksempelvis i bagte sødekartofler, kikærter, broccoli og appelsiner, mens en keto menu kunne indeholde bøf, blomkål og ris.

Studiets begrænsning er dog, at det alene fulgte deltagerne i nogle få uger. Forskerne kan derfor ikke sige med sikkerhed, hvilken effekt keto eller plantebaseret har på længere sigt. ”Det er interessant at bemærke, at resultaterne peger på, at der er fordele ved begge typer kost. I hvert fald i det korte løb. Mens den fedtfattige, plantebaserede kost hjælper med at sænke appetitten, resulterer den animalske kost med få kulhydrater i lavere og mere stabile insulin- og glukoseniveauer. Vi ved dog endnu ikke, om disse forskelle og fordele forbliver sådan, hvis man fortsætter med kosten i lang tid,” afslutter Kevin Hall.

KAN DU GØRE St ær ktf or kor t etudDET ga ve Du kan overveje at lade dig inspirere af plantebaseret kost, afMagas i netSundhed,s ommer .Pr i mær tf or s i der hvis du ønsker at føle dig mæt og men indtage ogannoncer .Fi ndhel emagas i ngodt ettilfreds, pås yge hus e, færre kalorier end du plejer. apot eker ,kl i ni kkerm. v.s amtpåhj emmes i den

www. magasi net sundhed. dk Kevin Hall er ansat ved National Institute of Health. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Medicine. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

hvormagas i netkanbes t i l l es

18 |

MAGASINET SUNDHED


Colpropur bidrager til at holde dine knogler stærke – og sikrer dig god bevægelighed Colpropur til dine knogler, muskler og led ... Et studie med fokus på akillessenen viste, at hydrolyseret collagen øger produktionen i cellerne af både collagen, proteoglykaner og elastin. Desuden formindskes antallet af de enzymer, der nedbryder collagen i vævet (collagenase). Konklusionen er, at en indtagelse af hydrolyseret collagen er en effektiv metode til at hindre de sene- og ledskader, der opstår som følge af overbelastninger ved tryk, træk og vægt.

Colpropur er et kosttilskud, hvis vigtigste del er hydrolyseret collagen protein, som er meget let for kroppen at optage. Collagen er især godt for knogler, muskler og led. Kroppens produktion af collagenprotein mindskes løbende med alderen, og mindskes yderligere i overgangsalderen og ved intensiv fysisk aktivitet.

Colpropur består udelukkende af ren hydrolyseret collagen i pulverform, med vitamin C, som letter optageligheden. Fås med Neutral smag eller Vaniljesmag. Dåsen indeholder 300 g pulver. Dagsdosis er 10 g. Omrøres let i vand eller andre drikke. Vejl. udsalgspris 250,-. Fås i helsekostbutikker.

Se meget mere på maxipharma.dk


FØDEVARER

n e d r e Hvad

e t s e d n su kaffe?

Et nyt studie undersøger, om den måde man brygger sin kaffe kan påvirke risikoen for hjerteanfald. Ifølge studiet så er filterkaffe det sundeste valg. ”Studiet byder på stærke beviser for, at der er forbindelse mellem, hvordan du brygger din kaffe og din sandsynlighed for hjerteanfald,” siger professor Dag Thelle, der har haft ansættelser ved universiteter i Sverige og Norge. ”Ufiltreret kaffe indeholder stoffer, der øger kolesterol i blodet. Men med et filter så fjernes disse

stoffer og det sænker risikoen for hjerteanfald og tidligt dødsfald,” fortæller professoren. En kop ufiltreret kaffe indeholder 30 gange så stor en koncentration af stofferne - sammenlignet med en kop filterkaffe. Dag Thelle har i andre studier fastslået, at kaffe kan øge risikoen for LDL-kolesterol. Hans mål med det

nye studie var derfor at undersøge, om det afhænger af, hvordan kaffen bliver brygget. Professoren konkluderer: ”Folk der gerne vil undgå højt kolesterol kan gøre klogt i at vælge filterkaffe frem for ufiltreret kaffe. Så drik din kaffe med god samvittighed, men foretræk filterkaffe.”

DET KAN DU GØRE

Foretræk filterkaffe. Filterkaffe indeholder nemlig mindre af de stoffer, der kan øge dit kolesteroltal.

Dag Thelle har blandt andet været ansat ved Oslo Universitet og Göteborg Universitet. Studiet blev bragt i tidsskriftet European Journal of Preventive Cardiology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Kaffe kan påvirke dine led Et nyt studie viser, at det kan skade dit helbred at drikke for meget kaffe. Studiet bestod af data fra over 300.000 deltagere i UK Biobank. Professor Elina Hyppönen undersøgte sammenhænge mellem indtag af kaffe og forskellige sygdomme. Hun fastslog, at man højst bør

20 |

MAGASINET SUNDHED

drikke 6 kopper kaffe dagligt. Stort indtag af kaffe kan nemlig øge risikoen for slidgigt og ledsmerter. Hun mener samtidig, at bedre forståelse af hvordan kaffeindtag påvirker helbredet kan have væsentlig betydning for folkesundheden. ”På verdensplan drikker vi omkring 3 mia. kopper kaf-

fe dagligt. Så det giver god mening at undersøge hvilke fordele og ulemper, det har for helbredet.” ”I dette studie har vi brugt en genetisk analyse til at fastslå effekterne af kaffeforbrug. Resultatet lyder, at det er ufarligt at drikke kaffe i et moderat omfang. Men det viser også, at


Te og kaffe

Dagens første kop kaffe Mange af os har for vane at begynde dagen med kaffe. Men det er en vane, der kan være god grund til at lave om på. Det fastslår et studie om, hvordan blodsukkeret reagerer på morgenmad afhængig af, om man har drukket kaffe. Deltagerne i studiet skulle indtage morgenmad. Der blev taget prøver, som viste, hvordan deres blodsukker reagerede på morgenmaden. Blodsukkeret steg eksplosivt hos de deltagere, der havde drukket kaffe før morgenmad. Deltagerne, der havde drukket to kopper sort kaffe en halv time før morgenmad, fik således 50 procent højere blodsukker ved indtaget af morgenmad - sammenlignet med de deltagere, der ikke havde drukket kaffe.

Diabetes opstår ikke øjeblikkeligt. Men risikoen for diabetes øges over tid, hvis blodsukkeret gentagne gange får en voldsom stigning. “Mange mennesker vågner om morgenen og det første de gør er at drikke kaffe. Jeg holder også af kaffe og mit budskab er ikke, at folk skal lade være med at drikke kaffe. Kaffe har også sine fordele på helbredet,” siger professor James Betts. “Men måske kan folk vente lidt længere om morgenen, før de får den første

kaffe kan øge sandsynligheden for slidgigt og ledsmerter. For personer, hvor disse

sygdomme er hyppige i familien, bør resultatet derfor lyde som en advarsel,” siger professoren og afslutter: ”Budskabet er, at vi må huske på, at kaffe alene bør indtages i moderate mængder. Det er den bedste balance mellem både at nyde sin kaffe og at passe på sit helbred.”

kop kaffe. For eksempel indtil de er kommet på arbejde. Sådan at de ikke har koffein i systemet, når de spiser en morgenmad med kulhydrater og sukker.” ”Studiet har vidtrækkende betydning, fordi vi hidtil har haft begrænset kendskab til, hvad kaffe gør ved kroppen og især hvad kaffe har af effekt på blodsukkeret,” sammenfatter professoren.

DET KAN DU GØRE

Det kan være en idé at vente med den første kop kaffe, til du har spist morgenmad.

James Betts er ansat ved University of Bath. Studiet blev bragt i tidsskriftet British Journal of Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

DET KAN DU GØRE

Studiet her peger på, at du højst bør drikke 6 kopper kaffe om dagen. Et større indtag øger risikoen for slidgigt og ledsmerter.

Elina Hyppönen er ansat ved University of South Australia. Studiet blev bragt i tidsskriftet Clinical Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

sommer // 2021

| 21


Te og kaffe

Te sænker risiko for hjerteproblemer Personer, der drikker grøn eller sort te får fordele af polyphenoler, der gavner hjertet. Det fortæller forskerne i et nyt kinesisk studie. De mener derfor, at te giver dig chancen for et sundere hjertekar-system og et længere liv.

S

tudiet forholdt sig til 100.000 kinesere. De blev opdelt i grupper alt efter, hvor mange gange om ugen, de drak te. De blev så fulgt i 7 år, hvor det viste sig, at dem der drak te flere gange om ugen bevarede det sundeste hjerte-kar-system. Te-drikkerne var 20 procent mindre tilbøjelige til at udvikle hjertesygdomme. Det er som sagt polyphenoler, der formodes at være grunden til de få hjerteproblemer blandt te-drikkere. En af de gavnlige virkninger ved polyphenoler er, at de kan sænke inflammation. Polyphenoler bliver dog ikke i kroppen i længere tid. Det er derfor nødvendigt at drikke te flere gange om ugen

22 |

MAGASINET SUNDHED

for at have den gavnlige effekt. Mens polyphenoler altså findes i både sort og grøn te, så kan den gavnlige effekt være størst ved grøn te. Det skyldes, at fermenteringsprocessen ved sort te kan mindske noget af polyphenolernes kraft.

annonce

Bee prepared! Plaster til bi- og hvepsestik

DET KAN DU GØRE

Du kan vælge at drikke sort eller grøn te, fordi de indeholder polyphenoler, der gavner hjertet. På den måde kan du forebygge hjertesygdomme.

Studiet blev udført af Chinese Academy of Medical Sciences, Beijing, hvor professor Dongfeng Gu stod i spidsen. Studiet blev bragt i tidsskriftet European Journal of Preventive Cardiology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Bee-Patch er et dansk-udviklet plaster. Det nedsætter smerte og hævelse med op til 86% indenfor en time. Indeholder ikke medicin og kan købes på dit lokale apotek. Mere information på www.bee-patch.dk


Annonce ANNONCE

Har du dropfod?

Flexbrace® skinnen er et lille mirakel Som giver dig en lettere hverdag, og hjælper dig sikkert afsted hvor end du går hen

Lidt om Flexbrace® skinnen: • Den er individuelt fremstillet • Det er en Fleksibel skinne som løfter foden og kontrollerer bevægelsen i ankelledet • Det er en diskret og lille skinne som kan anvendes i dit daglige fodtøj • Den kan lukkes med en hånd • Den vejer ca. 100 g. • Den har været brugt i mere end 20 år. Dedikeret i vores arbejde - Vi hjælper dig til en forbedret livskvalitet med Flexbrace® dropfodsskinnen.

Har du dropfod - SPØRGSMÅL 1) Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørkarme?

JA

NEJ

Har du dropfod - KRYDSORD PIGE NAVN

1) VANDRE 2) FINERE

JA

NEJ

JA

NEJ

2) Har du tendens til at vrikke om? 3) Har du dårlig balance? Mange har dropfod helt uden at vide det Kan du svare ja til en eller flere, så tøv ikke med at ringe til os, vi kan hjælpe dig med at få din gang igen tlf.: 46 32 15 61

Svar: (1 & 2)

Afprøv Flexbrace® skinnen i dag!

VIDSTE DU AT:

i hele Danmark efter aftale.

Hvis du har dropfod bevilges skinnen af din kommune.

GRATIS HJEMMEBESØG Ring til os på 46 32 15 61 og book din tid. Mandag - torsdag kl. 8-16

BANDAGERI & FLEXBRACE® v/Lars Falkenman SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG info@flexbrace.dk - www.flexbrace.dk Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund Ambulatorie Høng, Høng Fysioterapi


Kartofler

Kartofler

styrker musklerne Ny forskning viser, at kartofler er en kilde til protein. Det inspirerer til yderligere arbejde med plantebaserede proteinkilder.

K

artofler er en kilde til protein af høj kvalitet. Det viser et studie fra McMaster University i Canada. Det nye studie dokumenterer, at der er god grund til at tage en ekstra kartoffel. ”Hidtil har vi først og fremmest kendt kartoflen som en stivelsesholdig grøntsag, men den hjælper nu også dokumenterbart til at opretholde muskler,” siger forsker Sara Oikawa. Som ledende forsker i ernæring og sundhed på McMaster University offentliggjorde hun for kort tid siden resultaterne af studiet i tidsskriftet Nutrients. I det internationale tidsskrift fremhæver forskerne fordelene ved kartofler. Samtidig

I studiet fra McMaster University blev det desuden undersøgt, om indtag af protein fra kartofler i sig selv kan gøre, at man bliver stærkere. Deltagerne skulle derfor prøve en fitnessøvelse, der viser styrken i benene. De var lige stærke, uanset om de havde indtaget protein fra kartof ler eller ej. ”Den konklusion, at kartof ler i sig selv ikke kan gøre dig stærkere,

sætter de fokus på, at kartofler hidtil ikke har været betragtet som en traditionel proteinkilde. ”Det overrasker os faktisk, at kartofler har langt større betydning for musklerne, end vi havde forventet,” siger Sara Oikawa. Hun forklarer, at baggrunden for forskningen med at afdække mulige fordele ved kartofler hang sammen med den verdensomspændende efterspørgsel efter plantebaserede alternativer til protein fra dyr. ”Det er nemt at dyrke kartofler og de fleste kan godt lide at spise dem. Derfor var det helt indlysende, at vi

«Kartofler har et lille indhold af protein, som udgør 1–1,5 procent, når kartofler er friske og 8–9 procent i tørret vægt. Sammenlignet med andre almindelige afgrøder som hvede, ris og majs, så har kartofler faktisk det laveste indhold af protein. Men kvaliteten af protein i kartofler er meget høj for en plante — højere end sojabønner og andre bælgfrugter. Det primære protein i kartofler hedder patatin.»

Kilde: www.healthline.com

24 |

MAGASINET SUNDHED

er måske skuffende for nogle. Men det stemmer overens med den relativt beskedne effekt, protein har i sig selv. Der er også brug for fysisk træning, for at man kan blive stærkere. Studiet giver til gengæld bevis for, at protein fra planter og her fra kartof ler kan bidrage til musklerne. Jeg tror, du vil se f lere studier om plantebaseret protein i fremtiden,” siger forsker Sara Oikawa, McMaster University.

måtte undersøge mulighederne i kartofler, selvom vi ikke havde forventet, at mulighederne var så store som de målbare resultater nu viser,” fortæller Sara Oikawa. Omdrejningspunktet i hendes forskning er at finde naturlige alternativer til at styrke den enkeltes velbefindende, energi og kropsfunktion.

BANEBRYDENDE De positive resultater med kartofler bygger på flere dele. Den første tog afsæt i en gruppe kvinder, som alle var først i tyverne og indtog cirka 60 gram protein dagligt. Det svarer til cirka 0,8 gram protein pr. kilo kropsvægt. Det er i overensstemmelse med almindelige anbefalinger om, hvor meget protein, man bør indtage dagligt. Kvinderne fortsatte med den kost, de plejede, mens studiet stod på. Under studiet indtog halvdelen desuden protein fra kartofler. ”Vi fandt ud af at de kvinder, der indtog det


ekstra kartoffelprotein, øgede den hastighed, hvormed deres muskler dannede nyt protein, mens dem der ikke fik kartoffelprotein ikke dannede nyt protein,” siger Sara Oikawa. De gentog studiet med andre deltagere, for at se om resultatet blev det samme. ”Herefter prøvede vi med andre deltagere, som indtog kartoffelprotein - mens en anden gruppe ikke fik det. Resultatet viste hver gang, at de personer, der indtog det ekstra kartoffelprotein, øgede den hastighed, hvormed deres muskler dannede nyt protein, mens dem der ikke fik kartofler ikke dannede nyt protein,” fortæller Sara Oikawa. ”Efter min mening er det mest bemærkelsesværdige med forsøgene med kartofler, at en form for planteafledt protein, som generelt har været anset for at være af lavere kvalitet end animalsk afledt protein, kan have en sådan gavnlig effekt,” siger Sara Oikawa. Som forsker på McMaster University gør hun opmærksom på,

Aarhus Universitet har de seneste år forsket i proteiner fra vegetabilske fødevarer. De har blandt undersøgt, om kartof ler er et seriøst alternativ til proteiner fra animalske fødevarer. ”På den måde er det muligt at udnytte rodknolden bedre og imødekomme efterspørgslen på protein,” fortæller universitetet. ”Med en voksende befolkning på kloden bliver der stadigt større pres på produktionen af fødevarer. Ved at ændre kostvaner fra at spise meget kød til overvejende at spi-

se plantebaserede produkter, er det muligt at brødføde f lere mennesker uden at inddrage mere natur til landbrugsareal,” uddyber universitetet. Det er blandt andre professor Lotte Bach Larsen fra Institut for Fødevarer, der har bidraget til forskningen. ”Det vil ikke bare gavne det danske landbrug og fødevareproducenter, men også være en mere bæredygtig og miljømæssig hensigtsmæssig måde at anvende de mange ton kartoffelprotein på,” mener hun.

at de positive resultater med kvaliteten af protein fra kartofler nu har sat yderligere gang i arbejdet med at finde plantebaserede proteinkilder. Dem vil du blive løbende opdateret med her i magasinet. DET KAN DU GØRE

Du kan glæde dig over, at kartofler er en god proteinkilde.

Universitetet forklarer: Proteinet har en høj kvalitet og en høj biologisk værdi (BV). BV beskriver hvor godt protein optages og indarbejdes i kroppen, jo højere værdi jo bedre. Sammenlignet med æg (BV 100) har kartoffelprotein BV mellem 90100 og dette er højere end andre plante-proteiner, som f.eks. soja (BV 74) og gluten fra hvede (BV 64). Kilde: Pressemeddelelsen ”Kartofler som et bæredygtigt alternativ til animalsk protein”, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

Du har dog også brug for protein fra andre fødevarer og kan altså ikke nøjes med kartofler.

Artiklen er skrevet af Magasinet Sundhed ud fra tekster på blandt andet sciencedaily.com. Det omtalte studie fra McMaster University i Canada blev bragt i tidsskriftet Nutrients.

sommer // 2021

| 25


Krydderier

Krydderier kan sænke inflammation Der er godt nyt til dig, der holder af krydderier. Tilsæt krydderier i din madlavning og få mindre inflammation i kroppen. Et måltid med fedt eller kulhydrater kan give en midlertidig stigning i inflammation. Lektor Connie Rogers har derfor undersøgt, om krydderier kan påvirke, hvor meget inflammation der opstår efter sådan et måltid. Hendes deltagere blev givet måltider, der var rige på fedt og kulhydrater. De blev både givet måltiderne, hvor der var tilsat krydderier og uden krydderier. Prøver viste, at deltagerne fik mindst inflammation, når der indgik krydderier i måltidet. ”Krydderier

kan være en måde at gøre et måltid med fedt eller kulhydrater sundere,” fastslår Connie Rogers. Hun har dog vanskeligere ved at sige, hvilke konkrete krydderier, der har bedst effekt. Deltagerne fik nemlig en blanding af i alt 13 krydderier. ”Ud fra studiet kan vi ikke fastslå, om det er et bestemt krydderi. Men blandingen som helhed havde en gavnlig effekt.” Blandingen bestod af basilikum, laurbærblad, sort peber, kanel, koriander, spidskommen, ingefær, oregano, persille, rød peber, rosmarin, timian og gurkemeje. Der er altså ét eller flere af disse krydderier, som kan sænke inflammation. Det kan meget vel være ingefær og gurkemeje. Tidligere studier har nemlig vist, at ingefær og gurkemeje har anti-inflammatoriske egenskaber. Et nyligt studie i tidsskriftet Food Science and Nutrition pegede på, at gurkemeje kan give bedre

sportspræstation og muskelrestitution og kan bidrage med at sænke inflammation. ”Vi ville undersøge, om en blanding af krydderier, som folk allerede er bekendt med, kan have en positiv effekt,” forklarer Connie Rogers om valget af krydderierne. Den midlertidige inflammation, der kan opstå efter et måltid, er ikke farligt i sig selv. Inflammation kan betegnes som en forsvarsmekanisme i kroppen. Men kronisk inflammation er en alvorlig størrelse og det er muligt, at gentagne tilfælde af midlertidig inflammation kan føre til kronisk inflammation. Kronisk inflammation kan for eksempel spille en rolle ved udvikling af kræft, diabetes og hjerteproblemer. I sine næste studier vil Connie Rogers gå mere i dybden med hvilke krydderier, der er årsag til lavere inflammation. DET KAN DU GØRE

Måltider, der er rige på fedt eller kulhydrater, kan øge inflammation i kroppen. Men du kan spise krydderier, der bidrager til at holde inflammationen nede.

Connie Rogers er ansat ved Pennsylvania State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

26 |

MAGASINET SUNDHED


Udo’s Oil™ har fået ny indpakning Indholdet har vi naturligvis ikke rørt ved...

Det er ikke kun etiket og kasse, vi har ændret. Navnet har også fået en overhaling, så det bedre matcher indholdet. For når et produkt har lagt sig i førersædet, siden det kom på markedet i Danmark i 1997, og stadig bibeholder den position, så kan det kun betegnes som en klassiker! Samme fantastiske mekanisk koldpressede planteolier med naturligt indhold af omega 3-6-9, nu blot i nye klæder.

Udo’s Oil™ Omega 3-6-9 Klassiker fås i henholdsvis 250 og 500 ml flaske.

Fås i helsekostforrretninger, Matas samt flere netbutikker. Mere info på: panacea.dk Dansk importør af UDO’S CHOICE® siden 1997

www.panacea.dk

Udos-Oil_klassiker_208x140.indd 1

11/05/21 1:29 PM

FIND STYRKE I HAVET Ren og naturlig fiskeolie, hver dag

Eskio-3 fiskeolie er naturligt rig på omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA*. Eskio-3 fiskeolie er certificeret af Friends of the Sea for at sikre miljømæssigt godkendte fiskeri- og produktionsmetoder. Eskio-3 er omega-3 af høj kvalitet, der produceres ansvarligt, baseret på svensk forskning.

ESKIO-3 MED OMEGA-3 FOR:

HJERNEN*

HJERTET*

SYNET*

*EPA og DHA bidrager til en normal hjertefunktion. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg EPA og DHA. DHA bidrager til at vedligeholde en normal hjernefunktion og et normalt syn. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg DHA. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost.

sommer // 2021

| 27


Månedens grønne

NAVN

Gulerod hedder carrot på engelsk. Det engelske navn er dateret til 1530 og stammer fra fransk (carotte), som igen stammer fra latin (carota). Ordet kan faktisk spores endnu længere tilbage, nemlig til det græske (karoton), som har sit ophav i indo-europæisk med betydningen rod eller horn. Den fik det navn, fordi det beskriver gulerodens facon, som kan minde om et horn. Nogle sprog bruger stadig det samme ord for rod og for gulerod, for eksempel hollandsk (wortel). På norsk hedder den næsten ligesom på dansk (gulerot). På tysk hedder den karotte, som minder om navnet på engelsk, fransk, italiensk m.v. Det svenske navn er morot. Før i tiden kaldte vi også gulerod for morrod i Danmark. Navnet morrod menes at stamme fra Tyskland – i betydningen spiselig rod. Vi har også kaldt guleroden amagerrod. Dette navn skyldtes måske, at amagerbønder var gode til at dyrke gulerødder. En anden forklaring går på, at Kong Christian 2 i 1500-tallet lod hollandske bønder komme til Danmark og at de havde gulerødder med sig, som de

28 |

MAGASINET sundhed

plantede og dyrkede på Amager. Guleroden blev altså indført til Danmark i 1500-tallet.

FARVE

Guleroden bliver nævnt i en liste over grøntsager, der voksede i de babylonske haver i det 8. århundrede før Kristi. De blev høstet for at anvende deres aromatiske blade og frø. De første gulerødder, der blev dyrket for at spise dens rødder, var gule og lilla-rød, viser genetiske undersøgelser. De fandtes i Asien i det 7. århundrede og arabere bragte dem til Andalusien i Spanien omkring det 8. århundrede. Kilder herfra beskriver røde og gule gulerødder. Fra Spani-

en bredte de sig til det øvrige Europa. I dag kender vi især guleroden som orange. Men guleroden har altså haft flere forskellige farver. I middelalderen i Europa var gulerødder eksempelvis gule, lilla og røde. Nogle kilder siger, det tilsyneladende var hollænderne, der begyndte at dyrke den orange variant omkring det 17. århundrede. Historien lyder, at hollændere skabte den orange gulerod for at ære det hollandske flag, Willem van Oranje (fyrste af Oranien) og kampen for hollandsk selvstændighed. Men historien holder ikke vand og orange gulerødder fandtes i andre europæiske lande på samme tid.


Månedens grønne

re de oprindelige farver. Texas A&M University har udviklet en gulerod med lilla skræl og orange kød, kaldet BetaSweet, som ifølge universitetet indeholder stoffer, der kan forebygge kræft. Der bliver fortsat udviklet nye varianter af guleroden. For eksempel en, der mangler det orange pigment fra karotener og er hvid. University of Wisconsin-Madison har udviklet en gulerod med højere indhold af E-vitamin.

FAMILIE

Anthocyaniner (farvestoffer) i gulerødder kan give dem forskellige farver, afhængig af hvor meget og hvilke typer anthocyaniner. En hvid gulerod mangler karotener, der sædvanligvis gør gulerødder gule eller orange. Gulerødder får deres karakteristiske gule/orange farve fra beta-karoten og i mindre grad fra alfa-karoten, gamma-karoten, lutein og zeaxantin.

Orange gulerødder får altså især deres farve fra beta-karoten. Lilla varianter får deres farve fra anthocyanin. Røde får deres farve fra lykopen. Og gule fra lutein. Den orange farve er den mest almindelige i dag. Men der findes også andre farver som hvid, gul, rød og lilla. Man kan egentlig sige, at der ikke er tale om nye varianter – men snare-

Gulerødder er en rodgrøntsag i skærmplantefamilien. Den er nært beslægtet med pastinak. De første skriftlige kilder, som nævner guleroden, stammer fra det 1. århundred efter Kristi. Her kaldes den pastinaca, og det er enten guleroden eller dens nære slægtning, pastinak. Guleroden er en fremelsket grøntsag med forfædre i den vilde gulerod (Daucus carota). Skriftlige kilder og genetiske studier viser, at dens vilde forfædre stammer fra Persien (i dag Iran og Afghanistan). De var lilla eller gule og ofte med splittede rødder. Vild gulerod (Daucus carota) er vidt udbredt. Den vokser også i Danmark. Dens rod er tynd og hård. Du kan blandt andet se den i vejkanter.

SPISELIG

Gulerod er Danmarks andenstørste grøntsag målt i forbrug – kun overgået af kartoffel. Den er nem at dyrke, men kræver kølige temperaturer og rig jordbund. Smagen afhænger af jorden, hvilken sort, vand- og gødningsforhold. Den danske gulerodssæson strækker sig fra sommer // 2021

| 29


Månedens grønne

juni til september. Den del af guleroden, vi normalt spiser, er pæleroden. Den gulerod, vi kender i dag, er udviklet i smagen og pæleroden har en mere delikat konsistens. Gulerodens top og blade er også spiselige. Faktisk var det oprindeligt alene bladene og frøene, der blev brugt i datidens madlavning. Guleroden, som vi kender i dag, er altså udviklet over mange hundrede år. Gradvis kom man af med bitterhed, øgede sødmen og gav den en mere delikat struktur.

VITAMINER OG MINERALER

Rå gulerødder er 88 procent vand, 9 procent kulhydrater, 0,9 procent protein, 2,8 procent kostfibre og blot 0,2 procent fedt. Gulerødder har et højt indhold af beta-karoten, der i kroppen bliver omdannet til A-vitamin. A-vitamin er vigtigt for immunsystemet. 100 gram gulerødder dækker hele det daglige behov for A-vitamin. Gulerødder er også rige på kostfibre, antioxidanter og mineraler. 100 gram gulerødder dækker 13 procent af det daglige behov for K-vitamin og 11 procent af behovet for B6-vitamin.

30 |

MAGASINET sundhed

Foto af gulerødder i forskellige farver. Også kaldet regnbuegulerødder.

SUNDHED

Nogle mennesker er allergiske over for gulerødder. Cirka 3 procent i Europa er sensitive over for gulerødder. Alle mennesker kan få carotenæmi ved et meget stort indtag af gulerødder. Det indebærer, at huden bliver orange. Tilstanden opstår, når et overskud af karoten (gult pigment i gulerødder) opbygges i blodbanen. Carotenæmi er ufarligt og kræver normalt ikke medicinsk behandling. De fysiske tegn forsvinder ved kostændring. Huden vender tilbage til normal inden for et par måneder. En læge kan normalt diagnosticere carotenæmi ved at evaluere hudens fysiske udseende og spørge til kosten.

MYTE OM NATTESYN

Mangel på A-vitamin kan give dårligt syn. A-vitamin er derfor vigtigt for at sikre et godt syn. Der findes en myte om, at beta-karoten bidrager til, at man kan se i mørke. Historien stammer fra misinformation, som British Royal Air Force introducerede under 2. Verdenskrig, for at skjule opdagelsen og brugen af radarteknologi, der gav piloter mulighed for at flyve om natten. De ville undgå, at fjenden fik kendskab til den avancerede radarteknologi og rødt lys på instrumentbrættet. Når valget faldt på netop gulerod skyldes det måske, at englænderne lod sig inspirere af tyske eventyr.


Månedens grønne

Gulerødder opbevares bedst køligt og uden top. Hvis du køber gulerødder med toppe og blade på, så vær opmærksom på at de kun kan holde i nogle få dage. Rødderne kan til gengæld holde sig i flere uger uden toppe og blade. Før i tiden, hvor man ikke havde sukker, så blev gulerødder brugt for at tilføre en sød smag. Gulerodskage er således en gammel kending. Nogle af de første opskrifter på gulerodskage er fra det 9. århundrede. Babygulerødder er i øvrigt slet ikke små. De er af en variant af gulerødder, der er særligt skabt til at blive lange og lige, så de er nemme at forme som små gulerødder. De er også blevet udviklet til at smage sødere.

KONG GULEROD

Men historien snød ikke blot tyskerne. Historien betød også, at den britiske befolkning troede, at det at spise gulerødder ville hjælpe dem til at se bedre i mørke. Producenterne greb chancen og startede en kampagne og produktionen af gulerødder steg kraftigt.

Guleroden har haft indflydelse på vores kultur. Naturligvis i madlavningen, men også i vores sprog med udtryk som “Kong Gulerod” og “pisk eller gulerod” og sange som “Hønsefødder og gulerødder”. Hvor stammer udtrykket ”at spille Kong Gulerod” fra? I den satiriske operette ”Le Roi Carotte” af Jacques Offenbach fra

1872 er det en gulerod, der styrer slagets gang og går forrest i oprøret, hvor grøntsagerne i køkkenhaven forsøger at tage magten. Hvis du er nysgerrig på ”Le Roi Carotte”, så kan hele forestillingen findes på YouTube ved at søge ”Offenbach – Le Roi Carotte (à l Opéra de Lyon)”. Udtrykket er kendt i Danmark fra 1930erne. Det anvendes om ”at optræde overlegent og hovent”. Udtrykket “pisk eller gulerod” kommer af det engelske ”carrot and stick” og bruges om kombinationen af belønning og afstraffelse for at få nogen til at foretage en handling. De tidligste referencer til ”carrot and stick” findes i 1800-tallet. Det blev eksempelvis brugt i vittighedstegninger, ligesom en gulerod på en pind, der blev hængt foran et æsel for at få det til at blive ved med at gå. Udtrykket er meget anvendt De vigtigste kilder: i politik. Det er for ekbiblioteksvagten.dk sempel blevet anvendt britannica.com denstoredanske.lex.dk af Winston Churchill. Der findes lignende ud- encyclopedia.com foodprint.org tryk på andre sprog, newworldencyclopedia.org for eksempel et tysk plantererogsaamad.dk ”Zuckerbrot und Pesproget.dk thecanadianencyclopedia.ca itsche” (”sukkerbrød theodora.com og pisk”).

MADLAVNING OG OPBEVARING

Guleroden findes i dag som en fast del af køkkenet i mange dele af verden. Hver kultur har sine egne retter. Det gælder for eksempel den italienske sofffritto. I Danmark spiser vi typisk kun roden, men toppen og bladene kan også spises. De kan blandt andet bruges i suppe eller pesto. sommer // 2021

| 31


D-vitamin

Samspil mellem

D-vitamin og erektil dysfunktion

Erektion kræver blodforsyning. Hvis man har erektil dysfunktion, giver det derfor anledning til at få undersøgt, om man har hjerteproblemer. Men erektil dysfunktion bør også føre til, at man får undersøgt, om man mangler D-vitamin. Erektil dysfunktion kan nemlig være tegn på vitaminmangel. Et nyt studie i tidsskriftet International Journal of Diabetes and Endocrinology undersøger forbindelsen mellem D-vitamin og erektil dysfunktion.

S

tudiet blev opdelt i to dele. I den første del undersøgte forskerne data omhandlende 114 mænd, som søgte hjælp for seksuelle problemer. Den anden del drejede sig om 41 mænd, som fik D-vitamin behandling. Behandlingen bestod i, at mændene fik tilskud med vitamin D3. Vitamin D3 eller cholecalciferol er en type D-vitamin, som fremstilles i huden ved sollys. Det findes også i nogle fødevarer som fed fisk, æg og ost. Mændene blev fulgt i en periode på op til 12 måneder. Deres D-vitamin niveauer blev målt ved blodprøver. Mændene udfyldte også International Index of Erectile Function-15. Det er et spørgeskema, som forholder sig til erektil funktion og helbred. En højere placering på skalaen in-

32 |

MAGASINET SUNDHED

dikerer, at man har bedre seksuel funktion. Forskerne fandt frem til, at højere niveauer af D-vitamin er forbundet med højere placering på skalaen. De seksuelle problemer blev altså mindre, når mændene fik bedre D-vitamin niveauer. Forskerne pegede på faktorer, der kan være med til at forklare D-vitamin og erektil funktion. En af pointerne lyder, at sunde D-vitamin niveauer er nødvendigt for det mandlige kønshormon testosteron. Studiet viser således, at når D-vitamin niveauer stiger, så stiger testosteron også.

YNGRE MÆND Et studie i tidsskriftet International Journal of Impotence Research bemærker, at erektil dysfunktion på

grund af manglende D-vitamin også kan ramme yngre mænd. Studiet omhandlede mænd mellem 18 og 40 år. Dette studie forholdt sig ligeledes til erektil dysfunktion ved hjælp af International Index of Sexual Function-15. Her blev det også konkluderet: ”Resultaterne af studiet peger på, at lav D-vitamin status svækker den mandlige seksuelle funktion.” Andre studier har blandt andet vist, at mangel på D-vitamin kan give erektil dysfunktion blandt mænd, der lider af type 2 diabetes. Det gælder et studie i tidsskriftet International Journal of Diabetes and Endocrinology. ”Der kan konstateres en stærk sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og erektil dysfunktion hos mænd,” konkluderes det i studiet. Studiet havde til hensigt at undersøge, om en forbedring af D-vitamin


D-vitamin

kan give bedre seksuel funktion. Konklusionen i studiet lyder: ”Vores studie viser, at D-vitamin er vigtigt for seksuel funktion blandt mænd og seksuel funktion kan forbedres ved at styrke D-vitamin niveauerne.” Et studie i tidsskriftet Journal of Sexual Medicine har ligeledes fastslået, at en stor del af de mænd, som lider af erektil dysfunktion, har for lave niveauer af D-vitamin. Blandt 143 mænd med erektil dysfunktion havde 80 procent af dem for lave niveauer af D-vitamin. Konklusionen i studiet lyder: ”Mænd med erektil dysfunktion bør få undersøgt deres D-vitamin niveauer”. Et studie fra sidste år i tidsskriftet Nutrients sammenholdt de eksisterende studier og drog nogle

syning giver det problemer med potensen. Hvis man lider af erektil dysfunktion, bør man derfor få undersøgt sit hjerte og forholde sig til sin livsstil. Blodkarrene i penis er ganske små, så de kan nemt blive blokeret af ”affald”, der skyldes usund livsstil. D-vitamin bidrager til et sundt hjerte-kar-system. Det vil sige, at når man mangler D-vitamin forringer det blodets flow rundt i kroppen. Men selv blandt sunde mænd, hvor der ikke kan konstateres hjerteproblemer, kan ringe D-vitamin niveauer give erektil dysfunktion. Et studie i tidsskriftet Atherosclerosis fastslog, at mænd som i øvrigt lever sundt kan få erektil dysfunktion, hvis de får for lidt D-vitamin. Studi-

endnu vigtigere at være bevidst om behovet for D-vitamin, hvis man følger en plantebaseret kost. Det er også nødvendigt med sollys for at få dækket behovet. D-vitamin absorberes af kroppen i forårs- og sommermånederne. Men halvdelen af året er der i Danmark for lidt sollys til, at det opfylder behovet. Derfor kan det især i disse måneder være en idé at få vitamintilskud med D3-vitamin. I Danmark er der altså stor sandsynlighed for, at man får D-vitamin underskud. Af den grund er det endnu vigtigere at være bevidst om at få nok sollys, spise D-vitamin rige fødevarer og evt. tage tilskud med D-vitamin.

TABU OG FOREKOMST

overordnede konklusioner. D-vitamin kan anvendes i behandlingen af nogle tilfælde af erektil dysfunktion. Studiet bemærker dog samtidig, at der er forskellige årsager til erektil dysfunktion og at det ikke altid skyldes for lave niveauer af D-vitamin. Der er en række faktorer, som øger sandsynligheden for at få erektil dysfunktion. Det gælder eksempelvis hjerteproblemer, overvægt, fysisk inaktivitet, type 2 diabetes, rygning og stort alkoholforbrug. Usund livsstil forringer blodforsyningen og uden fornøden blodfor-

et fastslog, at når der er taget højde for alle øvrige risikofaktorer, så har mænd med D-vitamin mangel 32 procent større sandsynlighed for problemer med erektion.

SÅDAN FÅR DU D-VITAMIN Man kan få dækket en del af sit D-vitamin behov gennem kosten. Nogle af de vigtigste fødevarer, der bidrager med D-vitamin, er fed fisk, kød og mælkeprodukter. Det er derfor

Erektil dysfunktion er hyppigt forekommende. Det menes, at problemer med hjerte-kar-systemet tegner sig for cirka halvdelen af alle tilfælde af erektil dysfunktion. Det er dog vanskeligt at sætte præcise tal på, hvor mange der lider af erektil dysfunktion, da det er tabubelagt. Det er noget, man nødig taler om og måske endda skjuler for sin partner. Men det er vigtigt at reagere, hvis man har erektil dysfunktion. For det er nemlig et udtryk for en ubalance i kroppen. Det kan blandt andet være et tegn på dårligt hjerte-kar-system eller vitaminmangel. Det problematiske ved viagra er altså, at det løser problemet med potensen, men det forholder sig ikke til hvorfor, man har erektil dysfunktion. Man kan derfor sige, at viagra ”skjuler” problemet. Man bør derfor søge hjælp hos sin læge i stedet for at tro, at problemet er løst med viagra. Der er forskellige sværhedsgrader af erektil dysfunktion. Nogle mænd kan aldrig præstere en erektion, mens andre til tider har vanskeligt ved at præstere en erektion. Der er tale om erektil dysfunktion i begge sommer // 2021

| 33


D-vitamin

række faktorer kan som sagt medvirke til erektil dysfunktion. Hjerteproblemer, overvægt, stress og bekymringer, alkoholforbrug, rygning og diabetes m.v. De er alle udtryk for en usund livsstil eller et svækket helbred, som man bør forholde sig til. DET KAN DU GØRE

Hvis man har erektil dysfunktion, bør man få undersøgt, om man mangler D-vitamin. D-vitamin er essentielt for knoglerne og hjerte-kar-systemet. tilfælde. Det vil sige, at man bør tage den manglende potens som udtryk for, at helbredet bør undersøges. Man kan måske forsøge at for-

klare sig med, at man er træt eller stresset eller at man bare ikke har lyst. Men det er vigtigt ikke at dække over problemet på den måde. En

Artiklen er forfattet af Magasinet Sundhed og er baseret på en gennemgang af en række artikler i internationale tidsskrifter. Den første af de omtalte artikler blev publiceret i 2012 og den seneste blev publiceret i 2020.

Olivenolie styrker potens Universitetet i Athen fastslog i 2018, at olivenolie og middelhavskost kan forbedre en mands potens og sænke risikoen for erektil dysfunktion. Olivenolie byder på en række sundhedsmæssige fordele. Der er derfor god grund til at gøre olivenolie til en fast del af din kost. Olivenolie bidrager til at holde blodkarrene sunde og fri for åreforkalkning og opretholde en god cirkulation i kroppen. Middelhavskost består af frugt, grønt og sunde fedtstoffer fra blandt andet nødder, fisk og olivenolie. Studiet bestod af 660 græske mænd.

34 |

MAGASINET SUNDHED

en langsigtet løsning for mænd, der vil sikre den seksuelle formåen. Viagra har derimod alene en kortsigtet effekt,” siger Christina Chrysohoou. DET KAN DU GØRE

Mænd som indtog mest olivenolie havde højst testosteron, hvilket sænkede deres sandsynlighed for erektil dysfunktion. Mænd som fulgte en middelhavskost havde langt mindre potensproblemer end deres jævnaldrende, som ikke fulgte en middelhavskost.

Kardiolog Christina Chrysohoou forklarer, at mænd kan sænke deres risiko for erektil dysfunktion med op til 40 procent ved at følge en middelhavskost. Hun uddyber, at middelhavskost er glimrende for hjerte-kar-systemet. ”Kosten holder blodkarrene sunde og er

Ekstra jomfru­ olivenolie gavner testosteron og hjerte-kar-system. Det bidrager til den seksuelle formåen. Du kan for eksempel spise salat med olivenolie på.

Christina Chrysohoou er ansat ved universitetet i Athen. Studiet blev bragt i tidsskriftet Circulation. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.


sommer // 2021

| 35


D-vitamin

Middelhavskost gavner potens Middelhavskost kan hjælpe med at forebygge erektil dysfunktion. Mænd, som følger en middelhavskost har mindre tendens til at udvikle erektil dysfunktion. 21.469 mænd blev fulgt i 16 år. Ved studiets start led ingen af mændene af erektil dysfunktion eller havde hjerteproblemer, diabetes eller andet, der kunne føre til potensproblemer. Mændene udfyldte spørgeskemaer om, hvad de spiste. De mænd, der spiste fødevarer, der indgår i middelhavskost, havde mindst sandsynlighed for at udvikle erektil dysfunktion. Middelhavskost er nemt at følge, fordi den ikke er begrænset til nogle få fødevarer. Middelhavskost tillader variation og er en primært plantebaseret kost med sunde fedtstoffer. Nogle af de fødevarer som typisk indgår i middelhavskost er fuldkorn, frugt og grønt, bønner og bælgfrugter, nødder, fisk og olivenolie. Men man afskærer sig ikke fuldstændig fra nogen fødevarer. Disse fødevarer er kendt for at forebygge hjerteproblemer og sænke inflammation i kroppen. Det er sandsynligvis middelhavskostens positive effekt på hjerte-kar-systemet, der er årsag til de få tilfælde af erektil dysfunktion blandt mænd, der følger denne kost.

36 |

MAGASINET SUNDHED

Det var lektor Scott Bauer, der stod i spidsen. Han bemærker, at resultatet stemmer fint overens med tidligere studier om, at mænd der spiser middelhavskost har mindre risiko for erektil dysfunktion. ”Mænd, der gerne vil have en god erektil funktion, bør være opmærksomme på, at en sund kost kan gøre en stor forskel,” siger han. Erektil dysfunktion findes især blandt mænd over 70 år. Men et stigende antal yngre mænd oplever potensproblemer. Kostændrin-

ger kan gavne mænd på tværs af alle aldre. DET KAN DU GØRE

Lad dig inspirere af middelhavskost. Kosten byder på mange fordele for helbredet. Den gavner hjertet og mindsker sandsynligheden for erektil dysfunktion.

Scott Bauer er ansat ved University of California at San Francisco. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of the American Medical Association (JAMA). Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.


Bee-Patch

Find det på apoteket

Så kom sommeren endelig. Og med den kommer også hvepsesæsonen, hvor både børn og voksne let risikerer at blive stukket. Et hvepsestik er smertefuldt og kan hurtigt ødelægge den gode stemning, når familie og venner er samlet. Vidste du, at en fugtet sukkerknald kan trække giften ud efter et bi- eller hvepsestik vha. osmose? Det kan den og det er en meget effektiv måde at nedsætte både smerte og hævelse på. Men sukker kan også tiltrække andre hvepse, hvis det bare sættes på stikket. Derfor har det danske firma Bee-Patch opfundet et plaster, hvor sukkeret er pakket ind i plastret, så det ikke tiltrækker andre hvepse under behandlingen. Plastret nedsætter både smerte og hævelse med op til 86 % indenfor en time. Plastret skal sættes på stikstedet umiddelbart efter stik fra bier eller hvepse. Så tag altid plastret med på tur, når du og familien skal ud og nyde solen og varmen. Plastret er blevet testet og patenteret i Danmark. Udover Danmark, sælges plastret også i hele Europa. I Danmark fås det på Apoteket og i flere dagligvarebutikker. Men husk, er du allergisk overfor bi- og hvepsestik, skal du altid følge din læges anbefaling.

Hvad kan GluteoStop® gøre?

GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt! GluteoStop® er udviklet til personer, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i tilfælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet. Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®? Grundlæggende er svaret ”ja” Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten. For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belastningen med gluten. GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca. 10 minutter før et måltid. Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop.com/dk eller tlf.: 4827 7110.

FIT Smerteplaster Knæ

FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fitplastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen. Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/nakke m.m. Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

Curaprox rejsesæt

Så kan det ikke blive nemmere at tage på ferie Få et komplet luksus tandpleje kit samlet i en lille kompakt boks og så er ferien reddet. Sættet indeholder: Curaprox Tandbørste Ultra Soft (anbefales af Danske Tandplejere), Be You Whitening tandpasta 10 ml og en Mellemrumsbørste med 2 forskellige børstehoveder. Få i mange forskellige farver. Prisen er kr. 95,- og kan købes på www.curaprox.dk eller ring tlf.: 7026 8170. Smil til hele verden - og den vil smile til dig

VeriGentle

VeriGentle er en lækker serie til din daglige intimhygiejne. Produkterne er milde og skånsomme både for dig og miljøet. Intim vaskeolie VeriGentle vaskeolie rengør og absorberer urenheder samt nærer og fugter huden samtidig. Mild og blid, lugtfri intimolie baseret på naturlige olier. VeriGentle intim vaskeolie indeholder både vandopløselig olie som opløser urenheder og snavs samt olier der fugter og beroliger den sarte og følsomme hud i intimområdet. Vaskeolien, indeholder 99,5% naturlige ingredienser og ingen sæbe og vand, hvorfor den ikke udtørrer den følsomme hud. Kan også anvendes til intimbarbering. VeriGentle Intim vaskeolie 100ml kan købes hos Matas, Helsam og på apoteket til kr. 89,50. Intimservietter VeriGentle intimservietter anbefales når du har brug for en nem og hurtig løsning til at rengøre intimområdet uden brug af vand. Servietterne er dermatologisk og gynækologisk testede og uden parfume. De indeholder pH-balancerede ingredienser, der forsigtigt renser og frisker op. VeriGentle intimservietter hjælper med at opretholde den naturlige balance i intimområdet og er lavet af bionedbrydelige naturlige fibre. Da servietterne er pakket enkeltvis, holder de sig fugtige og er nemme at have med. VeriGentle Intimservietter 12 stk. kan købes hos Matas, Helsam og på apoteket til kr. 43,00. Læs mere på www.verigentle.dk

Femidur - vaginale mælkesyrebakterier i kapsler til at synke

Velvære og glæde hænger for mange kvinder sammen med et underliv i balance. Vær derfor god ved dig selv og dit underliv – især når det kan gøres nemt og bekvemt? Femidur er kapsler til at synke med et tilskud på 5 milliarder vaginale mælkesyrebakterier. De er hygiejniske og nemme at bruge da Femidur kapslerne indtages oralt og man derved undgår brug af trusseindlæg og bind. Femidur kapslerne er fremstillet af gelatine fra planter og kan anvendes af alle, også vegetarer og veganere. Læs mere på www.femidur.dk  Femidur er kosttilskud, der kan købes på apoteket og online til kr. 98,00 for 10 stk. og kr. 205,00 for 30 stk.


D-vitamin

D-vitamin fra fødevarer D-vitamin er nødvendigt for knoglerne. Det hjælper kroppen med at optage calcium, som er en af knoglernes vigtigste byggeklodser. Personer, der ikke får nok D-vitamin, kan få svage knogler. Et nyt studie viser, at D-vitamin rige fødevarer også kan beskytte hjertet. Nogle af de fødevarer, der er rige på D-vitamin, er fed fisk, ost og æg. Det vil sige, der er særligt grund til at være opmærksom på, om du får dækket dit behov for D-vitamin, hvis du ikke spiser animalske fødevarer.

Forskere ved Harokopio universitet i Athen undersøgte forbindelsen mellem D-vitamin i kosten og udviklingen af hjerteproblemer. Studiet bestod af cirka 3.000 deltagere i alt - med lige mange mænd og kvinder. Det strakte sig over en 10årig periode. Deres kost blev fulgt ud fra spørgeskemaer. Deres indtag af D-vitamin blev målt ved at sammenligne svarene i spørgeskemaer-

ne med, hvor meget D-vitamin der typisk er i disse fødevarer. Mænd med det højeste indtag af D-vitamin gennem kosten havde

12 procent sandsynlighed for hjerteanfald, slagtilfælde m.v. Blandt mændene med det mindste indtag af D-vitamin drejede det sig til gengæld om 24 procent. Der var i det hele taget færre hjerteproblemer blandt kvinderne i studiet. Det drejede sig om 11 procent blandt dem med det største indtag af D-vitamin, mens det drejede sig om 14 procent blandt kvinderne med det mindste indtag af D-vitamin. Nogle studier har undersøgt, om tilskud med D-vitamin har en effekt på hjertehelbredet. Men de peger på, at D-vitamin tilskud kun har en beskeden positiv effekt. Studiet her peger på, at D-vitamin har en mærkbar positiv effekt på hjertesundheden – i hvert fald når D-vitamin kommer fra fødevarer. DET KAN DU GØRE

Sørg for at få D-vitamin fra fødevarer. Det er nemmest at få dækket sit behov for D-vitamin, hvis man spiser animalske fødevarer. Svampe regnes for en af de eneste vegetabilske kilder, der bidrager med D-vitamin.

Studiet blev udført af Harokopio University, Athen. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Human Nutrition and Dietetics. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

38 |

MAGASINET SUNDHED


sommer // 2021

| 39


Annonce

40 |

MAGASINET SUNDHED


D-vitamin

For meget af en

god ting D-vitamin skal hjælpe os med at bygge stærke knogler. D-vitamin bidrager til kroppens absorbering af calcium of fosfat og sænker risikoen for knogleskørhed. Men et nyt studie viser, at vitaminet er skadeligt i for store doser. Ifølge forskerne ved Harvard er det således muligt at få for meget af en god ting. Det handler om en balancegang. Det er problematisk, hvis du får for lidt D-vitamin, men det er også problematisk, hvis du får for meget. Når du har fået det D-vitamin, du har brug for, så vil ekstra D-vitamin ikke gøre noget godt og kan endda være skadeligt. Studiet bestod af deltagere, der som led i studiet indtog store mængder D-vitamin dagligt. Det ekstra

D-vitamin gav dem ikke stærkere knogler. Faktisk fik nogle af deltagerne svagere knogler. ”Der er ingen tvivl om, at D-vitamin er essentielt for knoglesundheden. Men ved meget store doser opstår der ikke større fordele for knoglerne. Store doser D-vitamin kan mindske knogletætheden. Folk tænker ofte, at hvis noget er godt, så er mere af det endnu bedre. Men det er generelt ikke tilfældet og det er bestemt ikke rigtigt for D-vitamins vedkommende,” siger professor JoAnn Manson.

Det er usandsynligt, at vi kan få for meget D-vitamin ved at opholde os i solen eller spise D-vitamin rige fødevarer. Sandsynligheden for at overskride en sikker dosis opstår, hvis du indtager D-vitamin i form af tilskud. Når du indtager tilskud, bør du derfor sikre dig, at du ikke indtager for høj dosis D-vitamin. Forår og sommer kan vi i Danmark få dækket vores behov for vitaminet ved at opholde os udendørs og ved at spise fødevarer, som er rige på D-vitamin. Efterår og vinter får vi ikke det sollys, der skal

til for at give os D-vitamin. Så danske forskere og myndigheder anbefaler, at vi får D-vitamin tilskud i den mørkeste del af året. DET KAN DU GØRE

Når du indtager tilskud med D-vitamin, bør du være bevidst om at holde en balance og undgå at indtage for meget af vitaminet.

JoAnn Manson er ansat ved Harvard Medical School. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of the American Medical Association (JAMA). Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

sommer // 2021

| 41


K-vitamin

Måske kan K-vitamin redde liv Danske forskere forventes i løbet af kort tid at præsentere banebrydende forskning, som kan få betydning for tusinder med hjerteproblemer.

B

roccoli, kål og spinat. Mejeriprodukter, æg og kød. Det er eksempler på fødevarer, som indeholder K-vitamin. Kost som vi normalt får tilstrækkeligt af til at dække vores daglige behov for K-vitamin. Har man derimod forkalkninger på aortaklappen og medicineres med Maravan (blodfortyndende medicin), så kan man have vanskeligt ved at optage tilstrækkeligt med K-vitamin. Det viser nyere dansk forskning, som har fulgt en større gruppe personer siden 2018. De endelige data er netop ved at blive behandlet og bliver præsenteret på den europæiske hjertekongres i slutningen af august. Resultatet synes dog allerede rimelig klart. ”Som alting ser ud, er det muligt at forsinke forkalkningen af hjerteklappen med behandling med K-vitamin,” siger lederen af studi-

42 |

MAGASINET SUNDHED

et, Axel Diederichsen fra Syddansk Universitet. Det er i hvert fald den teori, som har ledt Axel Diederichsen, som også er overlæge på Odense Universitetshospitals hjerteafdeling,

til at igangsætte studiet med K-vitamin sammen med kollegaer fra sygehusene i Svendborg, Silkeborg og Vejle. I snart tre år har de gennemført et klinisk studie med 400 pa-


K-vitamin

K

MERE OM K-VITAMIN

-vitamin har fået sit navn K for koagulation (størkning af blodet). K-vitamin spiller en central rolle i den komplicerede proces, der får blod til at koagulere. Mangel på K-vitamin fører til øget blødningstendens. Desuden er det vigtigt for dannelsen af andre proteiner. Proteiner er bygget op af aminosyrer. K-vitamin ændrer en specifik aminosyre (glutamat) i nogle specifikke proteiner. Denne ændring gør proteinerne i stand til at binde calcium, hvilket er essentielt for blodets størkningsproces.

K-vitamin findes i naturen i to former: Fyllikinon (kaldet K1-vitamin) findes i grønne planter. Fyllikinon er fedtopløseligt og optages i tyndtarmen. Det oplagres i små depoter i leveren. Der ses også depoter i knogle- og fedtvæv. Menakinon (kaldet K2vitamin) dannes af bakterier i tarmen. K-vitamin blev opdaget af den danske professor og Nobel­ prismodtager Henrik Dam.

Kilder: apoteket.dk, netdoktor.dk og sundhed.dk

for et par år, hvis personen ikke kommer under behandling. ”Som tingene ser ud i dag, findes der ingen gode forebyggende behandlinger til personer med forkalket hjerteklap. Samtidig er behandling med K-vitaminer forholdsvis simpel,” påpeger Axel Diederichsen. ”Vi har en forhåbning om, at behandlingen med K-vitamin kan forsinke forkalkningen af hjerteklappen med 20 procent,” siger Axel Diederichsen.

FOREBYGGELSE tienter. Patienterne var omkring 70 år og havde tidlig forkalkning af hjerteklappen og havde været fulgt i to år med CT-skanninger og ultralydsskanninger. Den ene halvdel fik K2-vitamin i meget højere grad end det, der kan købes i håndkøb, mens den anden halvdel fik placebo over to år. ”Målet var at finde ud af, om behandlingen med K-vitamin kan have en forsinkende effekt på forkalkning af hjerteklappen,” fortæller Axel Diederichsen. Åndenød, hjertebanken og brystsmerter er alle velkendte symptomer på forkalket hjerteklap. Er der først symptomer, risikerer personen at dø af det inden

Indtil videre er medicinering med Maravan den eneste mulighed for personer med forkalkninger på aortaklappen. ”Det fik os til at overveje, om store doser med K-vitamin kunne forsinke forkalkningen af hjerteklapperne,” oplyser Axel Diederichsen, som tilføjer: ”Vi ved allerede, at specielt K2-vitamin er centralt i forhold til knogledannelse og bindevæv. Desuden kan vi se på flere dyrestudier, at K-vitamin kan have en forebyggende effekt”.

Kilder: dagensmedicin.dk og sdu.dk. Axel Diederichsen er ansat ved Syddansk Universitet. Artiklen er skrevet af Nils Sjøberg, Magasinet Sundhed. sommer // 2021

| 43


FOREBYGGELSE

Ny teori om

FØDEVARE ALLERGI Fødevareallergi skyldes et overaktivt system i kroppen. Sådan lyder en ny teori fra Yale University. Fødevareallergi er vokset dramatisk i den vestlige verden i de seneste årtier. Men forskere har haft vanskeligere ved at svare på, hvorfor stigningen er så voldsom. Yale University kommer med et nyt bud på hvorfor. Deres teori bygger naturligvis på eksisterende viden og andre teorier på området. Deres teori lyder, at fødevareallergi ofte skyldes manglende naturlige bakterier og parasitter (patogener) i det moderne miljø.

44 |

MAGASINET SUNDHED

Det gør ifølge teorien, at immunsystemet, der blev udviklet til at klare naturlige trusler, er blevet hypersensitivt over for nogle fødevarer. Til gengæld spiller den stigende tilstedeværelse af unaturlige substanser i form af forarbejdede fødevarer og kemikalier i det moderne miljø en rolle ved at forstyrre det, der kaldes vores biologiske fødevarekontrolsystem. ”Ændringer i kosten og stigende indtag af forarbejdede føde-

varer, som er mindre i berøring med naturlig dyrkning af fødevarer, har ændret sammensætningen af tarmmikrobiomet,” siger professor Ruslan Medzhitov, Yale University. ”Desuden er der blevet introduceret konserveringsmidler og miljømæssige kemikalier som rengøringsmidler, der er nye elementer, som immunsystemet skal overvåge.” ”Vi kan ikke udtænke måder at forebygge eller behandle fødeva-


Fødevareallergi

reallergier, før vi fuldt ud forstår den underliggende biologi,” mener professoren. ”Du kan jo heller ikke blive en god bilmekaniker, hvis du ikke forstår, hvordan en normal bil fungerer.” Fødevarekontrolsystemet, som forskerne henviser til, findes i alle mennesker og dyr. Det består af vagtposter i tarmene. Så hvis vi spiser noget giftigt (toksiner), opdages de og bliver udvist. En del af immunsystemet og nervesystemet vil også blive mobiliseret for at hjælpe med til at neutralisere truslen. Men en sådan respons i immunsystemet er i vores moderne verden med til at give allergier, herunder fødevareallergier. Manglen på naturlige trusler som bakterier og parasitter gør denne del af immunsystemet hypersensitivt og mere tilbøjeligt til at reagere på generelt uskadelige fødevarer. Samlet set udløser disse forandringer altså reaktioner i fødevarekontrolsystemet, der får immunsystemet til at reagere på fødevarer på samme måde, som det ville reagere på skadelige stoffer.

Teorien henviser til, at personer der bor på landet og i mindre industrialiserede lande sjældent udvikler fødevareallergier sammenlignet med personer i større byer og ilande. Ved at forstå den underliggende biologi i fødevarekontrolsystemet kan det hjælpe forskere med at identificere de kemikalier m.v., der kan bidrage til allergier. Teorien kan altså lægge grunden til fremtidig behandling eller forebyggelse af fødevareallergier. DET KAN DU GØRE

Mange af de stoffer, der findes i miljøet, har vi vanskeligt ved at undgå i dagligdagen. Men vi kan eksempelvis vælge at bruge miljøvenlige rengøringsmidler og undgå skrappe kemikalier i hjemmet. Vi kan desuden vælge naturlige fødevarer fremfor kraftigt forarbejdede fødevarer.

Studiet blev udarbejdet af immunbiologer ved Yale University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Cell. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

\

Kort om mikrobiom Tarmens mikrobiota er det komplekse samfund af mikroorganismer, der lever i menneskers mavetarmkanal. Ofte anvendes også begrebet mikrobiom om dette samfund. Tarmens mikrobiom indeholder blandt andet bakterier. Man regner med, at voksne mennesker har omkring hundrede tusind milliarder bakterier i tarmen. Det er kendt, at kosten har en vigtig betydning for mikrobiomets sammensætning. Den del af kosten, som vi ikke selv fordøjer og som derfor når ned til tarmbakterierne, udgør en vigtig del af bakteriernes næring. Det gælder især ufordøjelige kulhydrattyper fra planter, men også overskydende protein og fedt fra vores kost kan nå ned til bakterierne. Da forskellige bakteriearter er specialiseret i at bruge forskellige næringstyper, kan kostens sammensætning på den måde påvirke mikrobiomets sammensætning. Man kan eksempelvis se, at mennesker, der spiser mange forskellige typer af planter, har en høj diversitet i deres mikrobiom. Kilde: denstoredanske.lex.dk

sommer // 2021

| 45


HJERNEGYMNASTIK

Find 12

asiatiske retter

Find 12 asiatiske retter P M D U M P L I N G S R M Y Y

C B P E T Å Æ K E N N T J E G

BIRYANI

M H O S M U K N P I I H S A A

S F O R Å R S R U L L E P R N

L U V P S A S L U L F P U C Æ

V H S E S I D M Æ Y D P R R G

A I G H D U H Ø D K M U L K Æ

KIMCHI

K O I S I R E T G E T S D V F

O M B H O G L Y T G D N F M P

I U P S C F Å M C N M E S V N

Ø Y N K P M O P C A M M Æ I I

J M E S N I I B I R Y A N I S

T O C I V E M K N O C R Y F K

STEGTE RIS

Æ T I S M S S E L Ø E P R R E

R S I E I A D F C O R L T Æ N

BIRYANI CHOP SUEY DUMPLINGS FORÅRSRULLE KIMCHI ORANGEKYLLING RAMENSUPPE SASHIMI STEGTE RIS SUSHI TEMPURA TOM YUM


Kulhydrater

Low-carb øger proteinbehovet D et er blevet populært med low-carb diet og udholdenhedstræning. Forskere har nu undersøgt, om det er en god cocktail. ”En low-carb/high-fat diet består af mindre end 25 procent af dit daglige kaloriebehov fra kulhydrater og mere end 60 procent fra fedt,” siger lektor Jenna Gillen. ”Rationalet for sportsudøvere ved at følge en low-carb/ high-fat diet er, at det kan øge musklernes evne til at bruge fedt som energikilde ved træning, hvilket er brændstof, vi har rigeligt af sammenlignet med vores mere begrænsede reserver af kulhydrater. Men denne tilpasning har sin pris, da der også er en nedgang i musklernes evne til at bruge kulhydrater ved træning. Fra et præstationssynspunkt er det derfor ikke optimalt, fordi kulhydrater er en mere effektiv energikilde end fedt og vi er afhængige af kulhydrater ved træning af høj intensitet. Resultatet er, at en low-carb/ high-fat diet faktisk kan svække personens evne til at præstere ved høj intensitet ved et løb eller sportsbegivenhed.” I stedet for at følge en low-carb/ high-fat diet så kan man vælge at dyrke noget af sin træning som low-carb. ”Med denne tilgang så indtager personen stadig rigelige mængder kulhydrater i det daglige, for eksempel 50 til 65 procent af sit energibehov. Men han/hun udvælger nogle træningssessioner, hvor han/hun kun har indtaget lidt kulhydrater,” siger Jenna Gillen. Hun giver nogle eksempler på,

48 |

MAGASINET SUNDHED

hvordan det kan lade sig gøre. Man kan for eksempel udføre noget træning inden morgenmad. Så har kroppen ikke fået nye kulhydrater i løbet af natten og har derfor mindre lagre af kulhydrater. Man kan også træne ved høj intensitet, hvorefter man undlader at indtage nye kulhydrater, og så træne igen kort tid efter den første træning. Så er kulhydrat-lagrene små ved den anden træning, fordi kulhydraterne blev brugt ved den første træning og man ikke har fyldt sine lagre op igen. Denne type træning har vist sig at øge energi-producerende mi-

tokondrier i musklerne og styrke udholdenheden. ”Hvis man vil være sikker på, at ens træning har høj kvalitet, må man have kulhydrater som brændstof, fordi det er en hurtigere, mere effektiv energikilde,” supplerer lektor Daniel Moore. ”Fedt er ikke den ideelle energikilde, hvis målet er at træne eller konkurrere så hurtigt som muligt, da fedt ikke kan give energi lige så hurtigt som kulhydrater.” Spørgsmålet er, om en low-carb diet øger behovet for protein. ”Vores forskning peger på, at behovet for protein kan stige, i hvert fald i


Kulhydrater

den indledende tilpasning til lowcarb diet. Det skyldes, at aminosyrer udgør en større del af energien, når der bliver trænet med lav adgang til kulhydrater,” forklarer Daniel Moore. Når det gælder, hvor meget protein, der konkret er behov for ved en low-carb diet, så har forskningen ikke besvaret dette spørgsmål endnu. Men de to forskere er enige om, at det er afgørende at være bevidst om sit proteinindtag, hvis man træner på en low-carb diet. ”Det er vigtigt at øge dit proteinindtag, hvis du træner med lav adgang til kulhydrater, da de ekstra aminosyrer, der bliver brugt som energi, må erstattes gennem kosten. Det kan opnås ved at øge dit indtag af proteiner i et måltid efter træningen.” DET KAN DU GØRE

Det kan ikke anbefales at følge en low-carb diet, hvis man dyrker hård motion. Men hvis du gør det alligevel, så er det vigtigt, at du er opmærksom på at få dækket dit behov for proteiner.

Jenna Gillen og Daniel Moore er ansat ved University of Toronto. Citater fra artiklen ”Training on a low-carb diet boosts protein needs for endurance athletes” på University of Torontos hjemmeside. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Kulhydrater efter motion

Mange løbere indtager store mængder kulhydrater før et langdistanceløb. Det gør de for at ”fylde op”, så de undgår at ”ramme muren”.

Men kulhydrater er mere end nødvendigt brændstof. Det er essentielt at få tilstrækkeligt med kulhydrater for at reparere og restituere vævet efter anstrengende sportsudfoldelse. Det er imidlertid noget, som mange motionister ikke er bevidste om eller glemmer. Budskabet er endnu vigtigere i en tid, hvor mange bevidst forsøger at sænke deres indtag af kulhydrater. Forskerne fulgte det daglige indtag af kulhydrater blandt 44 mandlige brasilianske løbere i en uge før São Paulo International Marathon. En dag før løbet blev der taget blodprøver på deltagerne. Der blev også taget blodprøver umiddelbart efter løbet, en dag og tre dage efter. Prøverne blev brugt til at måle inflammation. De løbere, der havde det mindste daglige indtag af kulhydrater, fik større inflammation efter løbet, hvilket hindrede ordentlig restitution. ”Det skyldes, at lowcarb diet øger risikoen for glykogenudtømning,” siger forsker Maria Fernanda Cury-Boaventura. Glykogen er kroppens nemmeste tilgængelige adgang til energi. Når du løber tør for det, så er det, at det føles, som om du ”rammer muren”. Det er en pludselig og massiv fornemmelse af udmattelse. Fysisk aktivitet er stadig muligt med små glykogendepoter, men intensiteten bliver

sænket. Man vil få en følelse af usædvanlig stor belastning. Når man løber tør for glykogen, så udløser det et stresshormon, der påvirker inflammationsceller, hvilket får inflammation til at stige kraftigt efter eksempelvis et maratonløb og hindrer vævet i at blive repareret. Det er afgørende i restitutionen, at vævet får mulighed for at blive repareret. ”Hyperinflammation efter et maratonløb kan fremme en anti-inflammatorisk respons i dagene efter løbet, hvilket kan skade vævsreparationen og restitutionen,” siger Maria Fernanda Cury-Boaventura. Studiet omhandlede mandlige maratonløbere. Men anbefalingen om at få nok kulhydrater efter hård motion gælder både mænd og kvinder - og ikke kun ved maraton. DET KAN DU GØRE

Husk at få nok kulhydrater både før og efter en hård sportspræstation. Det gælder ikke kun ved maratonløb, men er også afgørende i den daglige træning, for ikke at slide for hårdt på kroppen.

Maria Fernanda Cury-Boaventura er ansat ved Universidade Cruzeiro do Sul, Sao Paulo. Studiet blev bragt i tidsskriftet Meditators of Inflammation. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.


Kulhydrater

Protein ved konditræning Protein forbindes ofte med styrketræning. Alle bodybuildere er bevidste om at få protein. Men et nyt studie viser, at det også er essentielt at være opmærksom på sit indtag af protein, hvis man eksempelvis dyrker løb.

deltagerne gennemførte 90 minutter på en kondicykel og fik 45 gram kulhydrater efter træningen. Deltagerne i den ene af grupper-

ne fik ikke nogen proteiner efter træningen. Deltagerne i den anden gruppe fik mellem 15 og 45 gram proteiner, foruden kulhydraterne.

Indtag af protein efter løb eller anden konditræning giver dine muskler bedre restitution. Det har også en effekt på, hvordan dine muskler reagerer på fremtidig træning. Studiet forholdt sig til 48 mænd. De blev opdelt i to grupper. Alle

Fødevarer til restitution Mange motionister sværger til dyre sportsprodukter i håbet om, at produkterne gør dem stærkere, hurtigere, giver dem bedre restitution osv. Et nyt studie viser imidlertid, at der ikke er grund til at bruge sine penge på sportsprodukter, der lover, at de bidrager med kulhydrater. Studiet sammenlignede kulhydratrige fødevarer og sportsprodukter. Det forholdt sig til, hvordan det påvirker restitutionen, om man vælger fødevarer eller sportsprodukter som kilde til kulhydrater. ”Sportsudøvere elsker at tale om, hvor hårdt de træner og hvor særegen deres kost er. Men lad os tage en dyb indånding. Det behøver ikke være så vanskeligt,” siger professor Brent Ruby.

50 |

MAGASINET SUNDHED

8 mænd og 8 kvinder deltog i studiet. Deltagerne cyklede intenst i 90 minutter. Efter træningen fik de enten et sportsprodukt eller kartofler. Til sidst cyklede de 20 kilometer på tid. Deltagerne klarede sig lige godt, uanset om de havde fået det kommercielle produkt eller kartofler. Det betyder ikke, at du fremover altid skal vælge kartofler som kilden til kulhydrater. Professorens konklusion er nemlig, at du ikke behøver at ty til bestemte kilder for at få dækket dit behov for kulhydrater. ”Så længe man får dækket sit behov for kulhydrater under restitutionen, så kan de komme fra forskellige kilder. De behøver ikke at være begrænset til kommer-

cielle sportsprodukter. Variation i fødevarer øger mulighederne for at få dækket sit behov for kulhydrater,” konkluderer professoren. DET KAN DU GØRE

Du behøver ikke at investere i dyre sportsprodukter for at få dækket dit behov for


Kulhydrater

”Træning indebærer proteinsyntese og proteinnedbrydning,” siger professor Luc Van Loon. ”Balancen mellem syntese og nedbrydning forbliver negativ, hvis man ikke får mad. Men hvis man får proteiner, stimulerer det syntese og mindsker nedbrydning. Det gavner reparationen. Det støtter også musklernes tilpasningsevne.” Studiet viser, at 30 gram proteiner er nok til at give en markant forbedring i muskelrestitution. Det er harmløst at indtage mere end 30 gram, men det giver ikke nogen yderligere positiv effekt. DET KAN DU GØRE

Protein forbindes typisk med styrketræning og bodybuilding. Men det er vigtigt også at huske proteinerne efter konditræning.

Luc Van Loon er ansat ved Maastricht University. Studiet blev bragt i tidsskriftet The American Journal of Clinical Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

kulhydrater. Du kan få dækket dit behov gennem almindelige fødevarer.

Brent Ruby er ansat ved University of Montana. Studiet blev bragt i tidsskriftet European Journal of Applied Physiology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

DET GLYKÆMISKE INDEKS Det er vigtigt med en balanceret kost med rigeligt kulhydrater. Men et nyt studie viser, at nogle kulhydrater er sundere end andre. En kost med kulhydrater af ringe kvalitet øger risikoen for hjerteproblemer og dødsfald. 137.851 personer og deres kost blev fulgt i knapt 10 år ved hjælp af spørgeskemaer. Besvarelserne blev sammenholdt med det glykæmiske indeks, der rangerer fødevarer efter deres effekt på blodsukkeret. Forskerne sammenlignede deltagernes placering i det glykæmiske indeks med, hvem af deltagerne der fik hjerteproblemer eller døde. Der var 8.252 alvorlige tilfælde af hjerte-kar-sygdom og 8.780 dødsfald blandt deltagerne. De personer, der indtog en kost i de højeste 20 procent af det glykæmiske indeks, var 20-50 procent mere tilbøjelige til at få hjerteanfald, slagtilfælde eller dødsfald. ”Jeg har forsket i effekten af et højt glykæmisk indeks i flere årtier. Andre studier har vist, at en kost, der er rig på kulhydrater af ringe

kvalitet, er forbundet med lavere levealder, mens en kost der er rig på kulhydrater som frugt og grøntsager har gavnlige effekter. Studiet bekræfter, at kulhydrater af ringe kvalitet har en skadelig effekt på helbredet,” siger professor David Jenkins. De fleste frugter, grøntsager, bønner og fuldkorn har et lavt glykæmisk indeks. Hvidt brød, hvide ris, kiks og kager er nogle af de fødevarer, der har et højt glykæmisk indeks. DET KAN DU GØRE

En fødevare med et højt glykæmisk indeks får blodsukkeret til at stige kraftigt og hurtigt. Hvis du eksempelvis spiser franskbrød med syltetøj, så er det et højt glykæmisk indeks. Vælg hellere fødevarer med et lavere glykæmisk indeks. Det kan eksempelvis være grøntsager.

David Jenkins er ansat ved University of Toronto. Studiet blev bragt i tidsskriftet New England Journal of Medicine. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. sommer // 2021

| 51


Protein

Brug for store bøffer? Der hersker en misforståelse om, at mere protein giver mere styrke. ”Mange mennesker har fået at vide, at de skal indtage ekstra protein, fordi det antages at hjælpe dem med at få større muskler og blive stærkere,” fortæller professor Nicholas Burd. 50 personer fulgte et program på 10 uger. Ingen af deltagerne havde tidligere erfaring med vægtløftning. I 10 uger skulle de dyrke styrketræning 3 gange om ugen. Teamet bestod af psykologer, diætister og eksperter i mikrobiologi. Studiet er ifølge forskerne selv blandt de hidtil mest omfattende undersøgelser af kost og styrketræning i aldersgruppen 40-64 år. Deltagerne fik undersøgt deres styrke, blodtryk og en række helbredsmarkører før og efter programmet. De blev inddelt i to grupper. Udfordringen bestod i, at de fortsatte deres dagligdag i de 10 uger. Det var derfor vanskeligt for forskerne at styre, hvor mange proteiner deltagerne indtog. Deltagerne skrev dagbog om, hvad de spiste og drak. De blev desuden undervejs kontaktet for at fortælle om deres spisevaner og proteinindtag. Teamet forsøgte at få nogle af deltagerne til kun at indtage 0,8 gram protein per kilo kropsvægt, per dag. Men deltagernes dagbøger afslørede, at de indtog omtrent 1,2 gram protein per kilo kropsvægt, per dag. ”Deltagerne med moderat proteinindtag indtog 1,2 gram protein per kilo kropsvægt, per dag. Deltagerne med det høje proteinindtag indtog 1,6 gram protein per kilo kropsvægt, per dag,” fortæller diætist Colleen McKenna. Forskerne antog, at det ville bidrage til en markant muskelvækst og styrke, når nogle deltagere ind-

52 |

MAGASINET SUNDHED

tog så meget protein. Men efter de 10 uger stod det klart, at der ikke var nogen betydelige forskelle mellem de to grupper. De opnåede samme styrke og muskelmasse. Den eneste potentielt negative forandring var ændringer i de mikrobiomer, der findes i tarmene. Teamet analyserede tarmmikrobiota fra afføringsprøver indsamlet undervejs i studiet. Tidligere forskning har nemlig vist, at madvalg og motion kan ændre sammensætningen. Efter en uge med high-protein diet viste der sig forandringer i visse mikrobiomer. Tidligere studier har peget på, at disse mikrobiomer er forbundet med ringere helbred.

Men styrketræningsprogrammet rettede faktisk op på disse forandringer, reducerede de potentielt skadelige mikrobiomer og øgede antallet af gavnlige mikrobiomer. Colleen McKenna mener derfor, at der er brug for mere forskning i, hvordan proteinindtag og træning påvirker tarmmikrobiota. Men når det gælder proteinindtagets effekt på muskelmassen, ligger konklusionen klar. ”Højt proteinindtag øger ikke styrken eller muskelmassen mere end ved at spise en moderat mængde protein. Vi så ikke heller ikke større vægttab eller andre forskelle i kropskomposition.” Det har fået hende til at stille spørgsmålstegn ved de ofte hørte budskaber om, at man skal øge proteinindtaget for at få mere ud af sin træning. ”Der er anbefalinger om henholdsvis sund kost og anbefalinger om, hvordan man skal træne. Men det er alt for sjældent, at forskningen ser på, hvordan de to spiller sammen og tilsammen påvirker vores helbred,” siger hun. DET KAN DU GØRE

Du har sikkert hørt, at du må øge dit indtag af protein for at få styrke og muskelmasse. Men den nyeste forskning fortæller, at du får den samme effekt ved at indtage protein i moderate mængder. Da animalske proteiner i store mængder typisk kan skade helbredet, er der altså grund til at holde igen og kun indtage protein i moderat omfang.

Colleen McKenna er ansat ved University of Illinois Urbana-Champaign. Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Physiology: Endocrinology and Metabolism. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.


Protein

RIGTIGE MÆND Der hersker en myte om, at ”rigtige mænd” har brug for kød. Det siges, at mænd skal spise animalsk protein for at få muskler og testosteron. Et nyt studie er derfor med til at aflive en gammel myte. Studiet fastslår nemlig, at en plantebaseret kost sagtens kan give sunde testosteronniveauer. Mænd, der følger en plantebaseret kost, får testosteronniveauer, der er lige så høje som niveauerne blandt mænd, der spiser kød. ”En plantebaseret kost er forbundet med normale testosteronniveauer. Niveauer, der er de samme, som blandt mænd, der spiser kød,” siger lektor Ranjith Ramasamy. “Den gamle idé om, at mænd skal indtage en kost med masser af kød for at få sunde testosteronniveauer var baseret på ren spekulation og ikke på nogen dokumentation.” Studiet bestod af 191 mænd

mellem 18 og 75 år. Data omhandlede både mændenes kost og blodprøver, som viste deres testosteronniveauer. ”Du kan indtage en masse chips og juice, der er plantebaseret. Men det gør dem altså ikke til sunde,” bemærker Ranjith Ramasamy. Mændene, der spiste en primært plantebaseret kost, blev derfor inddelt i to grupper afhængig af, om deres madvalg var mere eller mindre sunde. Ranjith Ramasamy havde en forventning om, at der ville være forskel på testosteronniveauerne i de to grupper. Analysen viste imidlertid, at mændene havde de samme niveauer, uanset om de spiste mere eller mindre sundt. ”Det betød ikke noget, om en mand spiste en tra-

ditionel kost med mange animalske fødevarer, en sund plantebaseret kost eller en mindre sund plantebaseret kost. Vi fandt ingen forskelle.” DET KAN DU GØRE

Ranjith Ramasamy opfordrer til, at mænd omfavner en plantebaseret kost. En plantebaseret kost svækker ikke mænds testosteronniveauer. Den sænker til gengæld risikoen for mange sygdomme og ikke mindst hjerteproblemer.

Ranjith Ramasamy er ansat ved University of Miami. Studiet blev bragt i tidsskriftet World Journal of Urology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. sommer // 2021

| 53


HOS TANDLÆGEN

Tandlægeforeningens formand:

“Nu skal mor og far til tandlæge” Coronapandemien har fået færre danskere til at gå til tandlæge. Det er problematisk i en tid med udbredt sygdom og smitterisiko.

N

TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN

avnlig forældregenerationen mellem 35 og 55 år har været mindre til tandlæge under coronapandemien. Det viser nye statistikker fra Tandlægeforeningen, som oplyser, at det kan gå ud over sundheden, hvis man springer tandlægen over. Antallet af patienter hos tandlægen er således faldet med cirka 125.000 patienter i alt. Det svarer til et fald på cirka 4,5 procent, når man sammenligner 2020 med 2019. Det viser Tandlægeforeningens beregninger på baggrund af tal fra Danske Regioner. Tendensen bekymrer Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist.

RÅD TIL MUNDHYGIEJNE XX Børst tænder grundigt to gange

dagligt (morgen og aften) i to minutter hver gang. XX Brug en blød tandbørste med mange

tætstillede børstehår. XX Børst alle flader på alle tænder. Foran,

bagpå, i mellemrum og helt op til tandkødet. XX Brug altid tandpasta med fluorid, som

forebygger caries. XX Brug tandstikkere, softpicks eller

tandtråd. Spørg din tandlæge til råds. XX Gå regelmæssigt til tandlæge. Spørg din

tandlæge, hvor ofte det gælder for dig. XX Vær ekstra grundig med mundhygiejnen

og tal med din tandlæge, hvis du tager medicin, der giver mundtørhed.

54 |

MAGASINET SUNDHED

”Det er vigtigt at passe sine tænder og gå til tandpleje regelmæssigt. Navnlig i en tid med udbredt sygdom og smitterisiko. Sygdom i munden hænger sammen med sygdom i hele kroppen. Op mod 9 ud af 10 har tandkødsbetændelse og 4-5 af 10 har den alvorlige tandsygdom parodontitis i en eller anden grad. Der er sammenhæng mellem parodontitis og alvorlige sygdomme som diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Derfor er det vigtigt, at man kommer til tandlæge og får den nødvendige behandling i en coronatid,” siger Susanne Kleist. Det er især forældregenerationen, der går mindre til tandlæge. Faldet for de 35-40-årige er for eksempel på syv procent og for de 40-45-årige er faldet ni procent i 2020 sammenlignet med 2019.

”Vi håber, at forældrene får lidt mere tid til sig selv, nu hvor børn og unge er på vej tilbage til skolerne. Vi opfordrer dem til at få bestilt en tid hos tandlægen og få tjekket deres tænder. Det gavner både deres tænder og deres generelle sundhed og immunforsvar,” siger Susanne Kleist.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er udarbejdet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen.dk.


Annonce

Har du også led- og muskelsmerter? Bliv smertefri uden medicin!

,,

• Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin. • Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

FIT Patch virker som et spejl, der reflekterer kroppens personlige energi, som trænger ned i en dybde på cirka 8-9 cm og producerer en smertestillende virkning. Hvor hurtigt virker Fit plastrene. De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Find din fit-plaster variant i vores store sortiment

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

Knæ

Albue

Skulder

Nakke

Lænd

Universal

Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke. Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.” Merete Zebitz

Apotekerne

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

Sommer En smag af

Smilet bliver større med glade farver og kvalitets mundhygiejne produkter.

Tandbørster

Mellemrumsbørster Mange forskellige størrelser Pris kr. 60,-

Ultra Soft, i højeste kvalitet. Mange forskellige designs og farver 2 stk. kr. 100,-

Rejsesæt

BE YOU tandpasta + tandbørste.

Mange forskellige farver Pris kr. 95,-

6 friske smagsvarianter Pris kr. 145,-

Kan købes på www.curaprox.dk eller på tlf. 70 26 81 70

sommer // 2021

| 55


stroke

“Det går aldrig over” I sidste nummer kunne du læse om Prins Joachim, der for et år siden blev ramt af en blodprop. Vi bringer her fortsættelsen på interviewet.

P

rins Joachim og Prinsesse Marie fortalte i sidste nummer om, da Prinsen blev ramt af stroke og efterfølgende kom til behandling i Toulouse. Prins Joachim slap heldigt fra hændelsen, som rammer 12.000 danskere hvert år. Det sker, når de får stroke, som er betegnelsen for en blødning eller en blodprop i hjernen. De typiske tegn er pludselig nedsat kraft i en arm eller et ben, usammenhængende eller utydelig tale og svaghed i den ene side af ansigtet. I Prins Joachims tilfælde oplevede hans omgivelser usammenhængende tale, imens Prinsen selv ikke oplevede noget, før omgivelserne gjorde ham opmærksom på det. ”Man må simpelthen ikke tro, at det bare er et ildebefindende. Man skylder sig selv og så sandelig også sine pårørende at tage det alvorligt,” konstaterer Prins Joachim, der gør det klart, at han har været helt usandsynligt heldig. ”Hvis man selv er i stand til det, så ring 1-1-2 eller kald på hjælp på en eller anden måde. Lad være med at tænke, at det kan rystes af eller soves væk.”

SKIFT I ROLLERNE Efter den vellykkede operation lå Prins Joachim på intensiv afdeling i fem dage. Derefter fulgte yderligere fem dages indlæggelse, inden han blev udskrevet og kunne se sine

56 |

MAGASINET SUNDHED

børn igen. ”Det var først, da jeg blev udskrevet, at jeg så andre end Marie. Altså at komme hjem og se børnene… Selvfølgelige ved jeg, at de er i de bedste hænder, men at kunne se dem, holde dem, røre dem. Ja, genkende og tale med dem. Hvis det var gået galt, så havde de fået en patient hjem på en båre – eller i værste fald skulle de for evigt tage på hospitalet for at besøge deres far, ikke sandt? Det held, den lyk-

derne gennem mit hoved: Hele tiden så jeg billederne fra ulykken for mig. Det var hårdt,” fortæller Prinsesse Marie. Oveni dette var der også sket et skifte i parrets relationer: ”Normalt er Joachim den stærke viking, som aldrig, aldrig er syg. Men lige pludselig er den, der altid har været den stærkeste, det ikke mere. Nu var det faktisk mig, der skulle være den stærke. Det var mærke-

kelige omstændighed, at jeg stadig kunne holde om dem, røre ved dem, vise dem, at jeg var tilbage…” siger Prinsen og lader afslutningen af sin sætning hænge i luften. Prinsesse Marie tilføjer: ”I forhold til hvordan vi havde det bagefter, så var det faktisk lidt tricky. Jeg var bange for at lade ham være alene. Jeg var bange for, at det skulle ske igen. For hvad hvis det skete, når han var alene? Det var ikke let. Og hver gang, jeg så på ham, gik bille-

ligt, men også godt, fordi det er en del af det at være sammen. Man skal altid være der for hinanden,” forklarer hun og Prins Joachim supplerer: ”Det, at bytte rundt på rollerne, kan faktisk bringe noget positivt med sig.”

TAL OM DET Prins Joachim har i dag ingen helbredsmæssige mén af ulykken.


STROKE

Han er godt i gang som forsvarsattaché i Paris, men parret taler ofte om situationen og gør sig mange tanker om, hvor heldige de var, selv om Prinsens posttraumatiske fase har været langtrukken. ”Jeg taler ikke om stress-symptomer eller den slags, men der er tanker, som hele tiden kommer tilbage. Der er ting fra barndommen, ungdommen og oplevelser, som kommer tilbage i et nyt skær, fordi det nu har bundfældet sig på en anden måde. Og så den der vished om at du ikke kan regne sandsynligheden ud for, hvor heldig jeg har været. Fra den opståede ulykke hvor Marie griber ind, over hvert led hele vejen igennem, indtil det kirurgiske indgreb, hvor vi lykkeligvis er tæt på nogle af de største specialister på lige præcis det her felt i Frankrig, hvis ikke hele verden. Alting har været en følge af gode, lykkelige omstændigheder. Alt er gået op i en højere enhed. Oplevelsen af at være omgivet af de helt rigtige personer i hver eneste fase af forløbet – oplevelsen af, jamen lad os bare sige det, som det er – svineheld. Alt det her er en del af den posttraumatiske oplevelse,” siger Prins Joachim. Parret har brugt hinanden, børnene og familien i deres mentale helingsproces. De understreger begge gang på gang vigtigheden af at have nogen at tale og dele sine tanker med, så man ikke ender med at stå helt alene. ”I mikromålestok kan der også være en vis form for terapi for Marie og jeg i at tale om den her dag og hele forløbet. Samtidig er det svært ikke at tænke på, hvad der kunne være sket. Jeg synes, at vi har lært, at det er forfærdeligt for den, der bliver ramt, men lige ved siden af står der nogen andre, som det er lige så frygteligt for. Det må man aldrig glemme,” siger Prins Joachim.

Hver 7. dansker rammes af stroke Mange lever bagefter med alvorlige, fysiske eller mentale handikap.

Ring 1-1-2,

hvis du har mistanke om et stroke.

Fakta om stroke i Danmark

85%

skyldes blodprop i hjernen

15%

skyldes blødning i hjernen

De almindeligste symptomer:

– Ansigtslammelse – Talebesvær – Halvsidig lammelse af kroppen

Fjerde hyppigste dødsårsag

Rammer lige mange mænd og kvinder

Kr.

3.300 årlige dødsfald

Den sygdom, som kræver flest plejedøgn i sundhedsvæsenet

Hyppigste årsag til at voksne får et handikap

Koster samundet over 2 mia. kr. i pleje og behandling

2.600.000.000,30% med stroke er under 65 år

Rammer en ny dansker hvert 3. kvarter – døgnet rundt

kr. i årlig tabt arbejdsfortjeneste

Mere end 90.000 lever med diagnosen stroke

Forårsager over 2.000 daglige sygemeldinger

12.000 rammes hvert år

Udgivet af Hjernesagen, www.hjernesagen.dk Kilder: Danmarks Statistik, Dansk Apopleksiregister, Dansk Råd for Genoplivning, Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen.

sommer // 2021

| 57


stroke

Madvalg efter stroke Det kan være en god idé at rette op på sin kost, hvis man er blevet ramt af stroke. Valget af fødevarer påvirker, hvor godt man kommer sig og risikoen for at få et nyt tilfælde af stroke. FIBRE Vælg fødevarer, der er rige på fibre. Fibre kan sænke kolesterol og give bedre styr på dit blodsukker. Det vil desuden bidrage til, at du føler dig mere mæt, så du eventuelt spiser færre søde sager. Det sænker din risiko for stroke, hvis du får en sund kropsvægt. Hvordan får du fiber i din kost? Sørg for at få godt med fuldkorn. Du kan for eksempel spise fuldkornsbrød eller grovpasta, i stedet for de hvide af slagsen. De bed-

ste kilder til kostfibre er fuldkorn, frugt, grønt, bønner, linser m.v.

FRUGT OG GRØNT Frugt og grønt indeholder antioxidanter, der kan hjælpe med at reducere skade på blodkar. De indeholder også kalium og folat, der bidrager til at styre blodtrykket. Fibre i grøntsager kan sænke kolesterol. Et studie fra 2019 bragte imidlertid en noget overraskende

konklusion. Nemlig at veganere og vegetarer har større tendens til stroke end personer, der spiser kød. Studiet bestod af 16.000 veganere og vegetarer. Forskere mener, det kan hænge sammen med for lavt indtag af B12-vitamin. Veganere og vegetarer må således være ekstra opmærksomme på at få dækket deres behov for næringsstoffer. Personer, der spiser kød, mælkeprodukter og fisk får som regel dækket behovet for B12-vitamin. Det er nødvendigt for et velfungerende blodog nervesystem. En fuldstændig plantebaseret kost kan også give underskud på jern. Studiet blev udført af University of Oxford og bragt i tidsskriftet British Medical Journal.

MEJERIPRODUKTER Mejeriprodukter er en kilde til kalium og kalcium, som kan hjælpe med at styre blodtrykket. Der hersker tvivl om, hvorvidt mejeriprodukter skal anses for mest

58 |

MAGASINET SUNDHED


STROKE

kogt i stedet for stegt i en masse fedtstof. Spis færre færdiglavede varer og flere friske råvarer.

SALT

gavnlige eller skadelige. Den gængse forestilling er, at mejeriprodukter med mættet fedt er problematiske for hjertet. Mættet fedt øger kolesterol, hvilket øger personens risiko for stroke. Man bør derfor ud fra denne logik spise færrest muligt af fede mælkeprodukter. Men den nyeste forskning viser faktisk, at det kan være fornuftigt at spise fede mejeriprodukter. University of Oxford bragte i 2020 et studie med deltagere fra Danmark, Norge og Sverige. Studiet fastslog, at personer, der spiser mælkeprodukter som mælk, ost og yoghurt, har mindre risiko for stroke. Studiet blev bragt i European Heart Journal.

KØD OG PROTEINER Man må gerne spise kød, når man har haft stroke. Men det er sundere at spise fisk og fjerkræ end rødt kød. Når du spiser rødt kød, bør du vælge rødt kød med lavt fedtindhold. Det gælder alle typer kød, men især rødt kød. For meget kolesterol i blodet kan øge risikoen for stroke og andre hjerteproblemer. Det er sundest at få dækket sit behov for proteiner fra vegetabilske fødevarer med sunde fedt-

syrer. For eksempel nødder, frø, bønner og linser. De er glimrende kilder til proteiner, vitaminer og mineraler og er fiberrige. De sunde fedtsyrer kan også komme fra fed fisk, avocado, olivenolie m.v.

FASTFOOD OG TILBEREDNING Fastfood og stærkt forarbejdede fødevarer indeholder ofte usunde fedtsyrer, som man bør holde sig fra. Lav derfor hellere maden selv og af de friske råvarer i stedet for at købe frysepizza, burger m.v. Lav maden på den sundeste måde, så eksempelvis bagt eller

De fleste mennesker spiser mere salt, end de har brug for. For stort indtag af salt kan øge blodtrykket. Der er nemme måder at holde igen med saltet. For eksempel ved ikke at sætte salt på bordet ved hvert måltid og ved selv at stå for madlavningen i stedet for at købe færdiglavet mad. Du kan finde alternativer til salt. Brug eksempelvis krydderier og krydderurter på bordet i stedet for salt. Undgå krydderiblandinger, der har tilsat salt. Salt bliver brugt i mange fødevarer som konservering. Det er derfor nødvendigt at være bevidst om saltindholdet i diverse kødprodukter m.v. Så vælg friske og uforarbejdede fødevarer, når det er muligt, og undlad at tilsætte salt. De fleste snacks har stort indhold af tilsat salt. Det gælder kiks, chips, peanuts, popcorn m.v. Du behøver dog ikke holde helt op med at spise snacks – men bliv bevidst om dit indtag. Når du har lyst til snacks, kan du finde sundere alternativer: eventuelt nødder, tørret frugt eller frø.

SUKKER Reducér dit indtag af tilsat sukker. For stort indtag af tilsat sukker er forbundet med højt blodtryk, fedme, type 2 diabetes og højt kolesterol, der alt sammen øger risikoen for stroke. Hold generelt igen med sukkerrige fødevarer, desserter, slik, sodavand osv. Der er masser af sukker i mange fødevarer, også dem vi ikke typisk tænker på. Så bliv mere bevidst om hvilke fødevarer, der har tilsat sukker. sommer // 2021

| 59


stroke

Udfordringer efter stroke Efter stroke kan man få problemer med at bruge sin motorik, hånd og arm. Det kan gøre det sværere at spise og drikke.

M

an kan få hukommelsesbesvær, så man glemmer at spise eller drikke. Man kan miste appetitten, så man ikke føler sig sulten. Eller man kan få svært ved at tygge og synke (dysfagi). Af disse grunde kan det være vanskeligt at få nok mad og varieret mad med alt det, man har brug for. Det er vigtigt at få professional hjælp, hvis man er i sådan en situation. Ellers risikerer man at blive fejlernæret, hvilket er problematisk efter stroke. Kroppen og hjernen har brug for den rigtige næring efter stroke. Nogle studier anslår, at hver femte, der har haft stroke, bliver fejlernæret. Efter stroke kan det altså blive sværere at få alle de næringsstoffer, man har behov for. Det kan være nødvendigt med mad og

60 |

MAGASINET SUNDHED

drikke, der har en konsistens, så de er nemmere at synke. Hvis man ikke kan tygge maden og må indtage den som puré/suppe/smoothie/ grød, så er det vigtigt at være opmærksom på, at den samme mængde mad indeholder færre næringsstoffer, da man jo også ”spiser” vand. Det er også muligt, at man bliver træt, mens man spiser, så man ender med at spise mindre mad. Man kan derfor tilsætte væde, der er rigere på næringsstoffer end vand: tomatpuré, mælk, fløde eller lignende. Hvis man risikerer underernæring, kan det være bedre at tilsætte fløde end vand. Mange mennesker oplever, at det er svært at holde vægten efter stroke, og alvorligt vægttab er hyppigt forekommende. Underernæring og fejlernæring efter stroke kan påvirke, hvor godt man kommer sig. Det kan blandt andet påvirke den fysiske styrke og evne til rehabilitering. Udgangspunktet er altså, at man bør undgå smør og fløde. Men hvis man risikerer underernæring, så er det bedre at få smør og fløde end at forblive undervægtig. Forsøg at opnå og holde en sund, normal vægt.

Nogle af de vigtigste kilder: www.bbc.com: “Vegans and vegetarians may have higher stroke risk” www.bhf.org.uk: “Stroke – Causes, signs and symptoms” www.news-medical.net: ”Stroke risk and food – Large European study says what to eat and what to avoid” www.medicalnewstoday. com: “How different foods affect the risk of different types of stroke” www.medicalx press. com: “More evidence fried food ups heart disease, stroke risk” www.pharmacytimes.com: “Study: Fried Food Intake Linked to Heightened Serious Heart Disease, Stroke Risk”


Annonce

Hvad kommer du i munden?

Vi har et godt bud her! Det rigtige værktøj er det halve arbejde… siges der. Vi ved, at det passer! Udover at børste tænder er det ligeså vigtigt at rense og børste tandmellemrum og tandkødslommer. Husk at dine tandmellemrum udgør omkring 30% af tandfladerne – og det kræver det rette værktøj! ®

TANDEX anbefales af tandlæger og kan købes blandt andre i Matas og på apoteket. Se vores mange spændende produkter til forebyggende tandpleje på tandex.dk

sommer // 2021

| 61


NATUREN KALDER

Spot dine

FUGLE

Når det er vanskeligt at kende forskel på fuglenes sang, så kan du bruge næb, fjer og vinger. Fugle er fascinerende, flotte og sjove. Uanset om vi er i byen eller på landet, så er der mange af dem. Nogle mennesker er virkelig gode til at spotte, om det er en gråspurv eller en skovspurv, en musvit eller en lille blåmejse. Så de kan se, hvem der er på besøg på foderbrættet. Men for andre er det bare en fugl. Mange beslutter sig for, at det

62 |

MAGASINET SUNDHED

med fugle er alt for svært for dem. Med lidt tålmodighed og et realistisk ambitionsniveau kan både børn og voksne dog blive klogere på fuglenes forunderlige verden.

KIKKERTTRÆNING En god kikkert kan hjælpe. Men hvis man har børn med til at kig-

ge på fugle, opdager man hurtigt, at de kan have svært ved at bruge sådan en. På Kongskilde Naturcenter bruger vi monokikkerter, som er sådan en piratkikkert til ét øje. Det er meget nemmere for børn at træne med sådan en. For de mindste i børnehavealderen er en hjemmelavet kikkert et hit. Med røret fra midten af køkken- eller toiletruller kan børnene lave en kikkert.


NATUREN KALDER

Farvelæg paprørene, sæt snor i så kikkerten kan hænge om halsen og skriv på den hvor mange gange den forstørrer. Så har børnene allerede fået en introduktion til, hvad det er, man bruger en kikkert til.

HVAD LAVER FUGLEN Fuglene er tit i bevægelse eller også er de langt væk eller de gemmer sig i en busk. Så kan det være svært at se, hvilke farver fuglen har, hvor stor den er og hvordan næbbet ser ud. Derfor er det en god idé at begynde med at observere, hvad fuglen laver og hvor den er. Her kan alle være med. Sidder fuglen i et træ? Svømmer den i vandet? Flyver den i luften? Spiser den? Pudser den sine vinger? Fodrer den sine unger? Har den noget i næbbet? Man kan selv lave en bingoplade, hvor der er billeder af fugle, som laver noget forskelligt. Så kan man tage en tur i skoven eller til stranden og holde øje med fuglene og krydse af, hver gang man har set en fugl flyve, spise, svømme…

mesten eller en havørn, der skal flænse en blishøne. Prøv at finde nogle redskaber, der minder om fuglenes næb og undersøg, hvad de er gode til. Hvad er bedst, hvis

Med gode øjne, ører og nysgerrighed kan både børn og voksne blive klogere på fuglenes liv. Når man først er gået i gang med at kigge på, hvad fuglene laver, hvordan de ser ud og måske er mindre optaget af den lidt svære artsbestemmelse, så bliver man automatisk lidt fuglenørd. Det dejlige ved fuglene er, at de er der hele tiden, alle steder, hele året rundt.

NÆB, FJER OG VINGER Skal man lære fuglene at kende, kigger man blandt andet på deres næb, fjerdragt og på vingernes form og størrelse. Fuglenes næb fortæller os noget om, hvad de spiser. For der er forskel på, om man er en solsort, der skal hive en orm op ad græsplænen, en kernebider, der skal knække en blom-

kragefugle mon en valnød? Det er også fascinerende at kigge på fuglenes vingefang. Prøv at sprede armene ud og mål jeres eget vingefang. Er det mon lige så stort som havørnens? Eller mere som en gås?

man skal flænse en hel høne med fjer? En nøddeknækker eller en rosensaks? Kan man samle en orm op med en rosensaks eller er pincetten bedre? Og hvordan knækker

God fornøjelse.

Artiklen er skrevet af Kirsten Blicher Friis, Naturvejleder og leder af Kongskilde Naturcenter, Sorø

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

sommer // 2021

| 63


Inflammation

Mad, tarme og hjerne Nutritional psychiatry er et område, der forholder sig til, hvordan kosten spiller sammen med det mentale helbred. Det vi spiser, kan påvirke vores humør. Inflammation i hjernen kan opstå på grund af usund kost. Sund kost kan til gengæld forebygge inflammation i hjernen og kan rette op på mentale problemer, der skyldes inflammation. En af de førende forskere på området er Uma Naidoo. Hendes mål er at give alle mennesker indblik i, hvordan det de spiser påvirker deres humør. Hendes nye bog ”This Is Your Brain on Food” fra 2020 har fået stor opmærksomhed og her kan du læse et interview med hende. Du møder patienter, som har vanskeligt ved at forstå sammenhænge mellem deres mentale helbred og den kost, de spiser. Hvor begynder du med dem og hvordan forklarer du dem om sammenhængene? Nogle gange begynder jeg ved at stille dem nogle basale spørgsmål. Det kan være, de føler sig udmattede eller at deres opmærksomhed svigter dem. De forholder det ikke til den mad, de spiser. Så jeg begynder ofte med at stille spørgsmål om symptomer, de har haft i et stykke tid, men ikke har identificeret. Den virkelig spændende del er, at de ikke rigtig ved eller har tænkt over, at deres følelsesmæssige tilstand er relateret til, hvad de spiser. Det hjælper mig altid at gøre det nemt forståeligt for folk på den måde og at fortælle dem om forbindelsen mellem tarme og hjerne og hvordan de påvirker hinanden. Når jeg begynder at sætte brikkerne sammen, så kan jeg se, hvordan det lyser op for dem. De finder ud af, at det de spiser, påvirker deres emotionelle tilstand og at de selv har evnen til at ændre på det.

64 |

MAGASINET sundhed

Efter det vi lige har været igennem med pandemien, så er det mentale helbred blevet dårligere blandt mange mennesker. Det har gjort nogle mere bekymrede, nervøse, angste og deprimerede. Er der fødevarer, som forringer det mentale helbred, uden folk er klar over det? Ja, absolut. Mange mennesker kan forstå, at tilsat sukker giver type 2 diabetes og overvægt. Men de er ikke bevidste om, at sukker faktisk også er årsag til de mentale udfordringer, du nævner. Desværre er der mange, som tror, at de skal drikke light-sodavand med kunstige sødestoffer. Men så begynder de kunstige sødestoffer uheldigvis at give angst og nervøsitet. Der er også de forarbejdede vegetabilske olier, der ofte bliver brugt på fastfood restauranter, fordi de er billige. Det er en anden proinflammatorisk ingrediens, der forværrer mentale lidelser. Der er også junkfood og fastfood med en masse tilsætningsstoffer, farvestoffer, tilsat salt osv. De skubber virkelig til angst og nervøsitet i den forkerte retning.


Inflammation

Det er altså noget af det, man skal være opmærksom på og som man bør minimere sit indtag af. Sådan noget som alkohol, gluten og kaffe behøver ikke at blive fjernet helt fra din kost. Men bemærk hvordan du reagerer, når du drikker en kop kaffe eller et glas vin. Hvis drikkevarerne har en negativ effekt på dit mentale helbred, så bør du virkelig være forsigtig.

Du taler om, at inf lammation har en effekt på det mentale helbred. Prøv at give os et indblik i hvad inf lammation egentlig er. Det er et begreb, der bliver anvendt hyppigt, men der mangler måske en forståelse af, hvad det er. Hvorfor er inf lammation så afgørende for det mentale helbred? Vi må begynde med at forstå, at inflammation er en vigtig proces i kroppen. Hvis du falder og slår hul på dit knæ, så er der en helingsproces, som kroppen tager sig af. Inflammation spiller en vigtig rolle i den proces, der foregår, når såret heles. Men der hvor det bliver problematisk er, når inflammationen rækker ud over den almindelige helingsproces, fortsætter og bliver kronisk. Det kan ske i tarmene, når vi spiser forarbejdede, pro-inflammatoriske olier og de andre fødevarer, jeg lige har nævnt. Det vi ved fra forskningen er, at mikrobiomerne i tarmene de ændrer sig afhængigt af den mad,

Mere om Uma Naidoo Uma Naidoo fra Harvard Medical School er psykiater og ernæringsekspert. Hun bruger den nyeste forskning til at forklare, hvordan kosten påvirker det mentale helbred. Hun peger på, at kost bør indgå i forebyggelse og behandling af mentale lidelser. Men det drejer sig ikke kun om mentale lidelser. Uma Naidoo mener nemlig, at alle mennesker har brug for at kende til sammenhænge mellem kost og hjerne. De f leste mennesker har en forståelse af, at kosten påvirker sandsynligheden for hjertesygdomme, diabetes og overvægt. Men Uma Naidoo mener, der er alt for lille kendskab til, hvordan kosten spiller ind på det mentale helbred. Hun er forfatter til bogen ”This Is Your Brain on Food” fra 2020 og betragtes som en af de førende eksperter i forholdet mellem tarme og hjerne. sommer // 2021

| 65


Inflammation

”Når du forstår forbindelsen mellem tarme og hjerne, så bliver det virkelig virkningsfuld information. Det kan være ved at spise sundere eller simpelthen ved at undgå nogle af de fødevarer, som kan give mentale udfordringer.” - Uma Naidoo som vi spiser. Det er ikke noget, du kan mærke med det samme. Men de ændrer sig. Så jeg siger altid, at hvis du har spist en sund kost, så glæder det de gode mikrobiomer. Men hvis du i længere tid har spist junk- og fastfood, så bliver de dårlige mikrobiomer glade. Det er ikke noget, du kan mærke med det samme, men det danner grundlaget for inflammation. Når de dårlige mikrobiomer har fået optimale forhold, så overvinder de dårlige mikrobiomer de gode, og skaber grundlaget for inflammation i tarmene. Der er to ting, jeg godt kan lide at sige til folk. For det første er tarminflammation lig med hjerne-inflammation. Det sker måske ikke øjeblikkeligt, men tarmene og hjernen er forbundne. Så en positiv eller negativ udvikling i det mentale helbred kan ofte forklares med en ændring af kosten. Den anden ting jeg fremhæver er, at glade tarme giver godt humør. Så tag dig godt af dine mikrobiomer, giv dem den rette næring. Så bliver de glade og så vil

66 |

MAGASINET sundhed

du føle dig bedre tilpas. Det er altså vigtigt for folk at forstå, at kosten kan give inflammation i tarmene.

Når der er kommet inf lammation i tarmene, hvor lang tid tager det så, før det når hjernen og får en effekt i hjernen? Det opstår over noget tid. Det afhænger som sagt af, hvor usundt man spiser. Lad os sige, at jeg spiser en sund og varieret salat med grøntsager i forskellige farver, som jeg har brug for af hensyn til mine antioxidanter og polyfenoler. Så bliver det nedbrudt til gode substanser, en af dem er for eksempel kortkædede fedtsyrer. De hjælper vores hjerne og krop. Hvis jeg derimod spiser en kost bestående af fastfood, så nedbrydes det til giftige stoffer, der giver næring til de dårlige mikrobiomer i tarmene. Når de kommer ind i systemet, så skaber de kaos i hjernen og andre dele af kroppen. Så er det, at de virkelig forårsager ødelæggelse. Selv hvis det er på en lille måde i starten, så bygger det op og over tid. Det er en vigtig ting, som vi skal forstå. Det er akkumulerende. Så det føles ikke med det samme, men bliver værre og værre.

Vi har talt om fødevarer, man bør undgå af hensyn til sit mentale helbred. Hvilke fødevarer er det til gengæld, man skal vælge til for at fremme sit mentale helbred? Det begynder helt simpelt, for det er ligesom byggeklodser. Lad os begynde med noget simpelt som præbiotika. Det kan være


Inflammation

bananer, løg, hvidløg, porre m.v. De giver føde til mikrobiomerne i tarmene. De giver fibre, som mikrobiomerne har behov for. Der er også probiotika. Du kan få disse aktive kulturer fra fermenteret mad. Det kan være miso, kefir, tempeh, kombucha, sauerkraut, pickles m.v., som mange mennesker har hørt om. De bringer nogle venlige bakterier tilbage til dine tarme. Så det er nogle simple ting, du kan foretage dig. Men det handler også om at opbygge med fibre. Vi bekymrer os ofte meget om, hvor meget protein vi får. Til gengæld mangler vi ofte rigtig meget fibre i vores kost. De kommer fra grøntsager, frugt, bønner, nødder, linser, bælgfrugter, frø og fuldkorn. Du kan ikke få dem fra animalske proteiner som kød, fisk og skaldyr. Så vi må virkelig få dem fra de vegetabilske kilder. Min personlige favorit er grøntsager, fordi de er lave på kalorier. De bidrager med så mange forskellige næringsstoffer, vitaminer og antioxidanter. Grøntsager i forskellige farver er kendt for at gavne vores tarme. Bladgrøntsager er undervurderet og folk ruller med øjnene: ”hvorfor siger lægen, at jeg skal spise salat”. Men grøntsager som spinat, kål og ruccola er rige på folat. Folat er en effektiv byggeklods for humøret og lave niveauer giver større risiko for depression. Så ting som præbiotika, probiotika og fibre interagerer med mikrobiomerne og bidrager i sidste ende til at skabe positive substanser, som vores tarme har brug for, for at vi får godt humør. Du bruger disse byggeklodser og bygger op. Så går du videre til omega-3 fedtsyrer, som du kan få fra vegetabilske kilder – valnødder, chiafrø og hørfrø. Eller du kan få omega-3 fra fed fisk som laks og sardiner. Omega-3 har vist sig at virke mod depression og angst. Det vil altså alt sammen være godt for dit humør og mentale velbefindende. Så jeg betegner det som byggeklodser, hvor man bygger sit fundament for et bedre mentalt helbred. Der er naturligvis flere, men det er et godt sted at begynde.

Kilde: Interviewet “The Food-Mood Connection and Inflammation, Dr. Uma Naidoo”. Interviewet blev lagt på YouTube den 29. april 2021. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Udpluk fra bogen

“This is your brain on food”

Der er sandhed i ordsproget “Du er, hvad du spiser”. En sund kost har effekt på vores mentale helbred. Nutritional psychiatry undersøger, hvordan det vi spiser, påvirker hvad vi føler. Forskningen på området er lovende. Den har vist, at vi har mindre risiko for depression, hvis vi spiser middelhavskost og undgår pro-inf lammatoriske fødevarer. Der kan opstå sygdomme, når forholdet mellem gode og dårlige bakterier i tarmene kommer ud af balance. Sunde tarmbakterier har en række funktioner. De beskytter mod sygdomsfremkaldende stoffer, fremmer immunsystemet, hjælper til afgiftning og regulering af nervesystemet. Både kost og medicin kan påvirke mikrobiomerne. Nye studier viser, at forarbejdede fødevarer påvirker vores tarmbakterier. Forandringerne fører til inf lammation. Det er derfor ikke nok at tænke på, hvordan vores kost påvirker vores vægt. Vi må også blive bevidste om, hvordan kosten påvirker tarmene og hjernen. Fødevareindustrien har tilsat tilsætningsstoffer m.v. i et utal af fødevarer, men uden at det er blevet undersøgt, hvordan stofferne påvirker vores tarmmikrobiota. Ved at minimere sit indtag af forarbejdede fødevarer kan man selv bidrage til at sænke sandsynligheden for mentale problemer, der skyldes inf lammation. En af de måder vi kan beskytte vores mikrobiom-balance er ved at spise præbiotiske og probiotiske fødevarer. Præbiotika er opløselige fibre, der giver næring til de gode organismer (probiotika) i vores tarme. Probiotika lever dér allerede. Jo f lere præbiotika, som probiotika kan spise, desto bedre. Løg, hvidløg, porre, asparges, jordskokker og bananer er alle eksempler på præbiotiske fødevarer. Der findes også probiotiske fødevarer – det gælder især fermenteret mad som sauerkraut, pickles, yoghurt med aktive kulturer, kefir, kimchi, kombucha og miso.

sommer // 2021

| 67


Sund Shopping Oil of Life® PREMIUM Oil of Life Premium 500ml er en blanding af økologisk hørfrø og økologisk kæmpenatlysolie tilsat vegetabilsk DHA/EPA. Daglig indtagelse af 2 små spsk = 15ml giver minimum 350mg DHA/EPA. Opfylder godkendt EFSA sundhedsanprisning iflg. Artikel 13.1, daglig indtagelse af 250 mg DHA/EPA bidrager til opretholdelse af: normal hjernefunktion, normalt syn, normal hjertefunktion. Vegetabilsk DHA/EPA produceres og udvindes fra mikroalgen Schizochytrium sp. i forseglet dyrkningssystem og er derfor fri for havforureninger. De fleste mennesker tror fejlagtigt, at fisk er den bedste kilde til omega 3 og at fisk producerer deres egen omega 3 (DHA/EPA), når det rent faktisk er algerne i deres fødekæde, der gør fisken til en rig kilde af DHA/EPA. VELEGNET TIL VEGETARER OG VEGANER.

Vor Keto olie har holdt en pause fra butikshylderne, men er nu tilbage under et nyt navn Oil of Life® Graceful, som annoncen siger det er kun navnet der har fået en ny lyd, resten er som det plejer at være. Indhold og farverne på æske og etiket er det samme - med de samme gode egenskaber. håber I tager godt imod navneskiftet.

Oil of Life®Graceful

Oil of Life® Graceful er en sammensætning af en bred vifte af plantebaserede koldpressede fedtsyrer med fokus på fedtsyrer som energistofskifte. Alle har brug for balance i essentielle fedtsyrer omega 3-6-9, derfor starter Graceful olie med hørfrøolie og kæmpenatlysolie der tilsættes avocadoolie, kokosolie og MCT-olie, som således også dækker de mellemlange og korte fedtsyrekæder der accelererer energi dannelse. I en sådan velberegnet formel dækker Graceful alle vigtige C-kæder, C6 - 8 - 10 - 12 - 14 - 16 - 18 - 20 - 22. Oil of Life® Graceful kan også bruges som et supplement til en Keto-diæt. VELEGNET TIL VEGETARER OG VEGANER.

68 |

MAGASINET SUNDHED

Elmedistraal-apparat Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv. Apparatet er til hjemmebrug. Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

Colpropur Colpropur er hydrolyseret collagen med vitamin C. Det er godt for muskler og led samt for huden. Colpropur bidrager til vedligeholdelse af MUSKELMASSE og af normale KNOGLER. Vitamin C bidrager til normal dannelse af collagen, der har betydning for normalt fungerende KNOGLER, BRUSK, TANDKØD, HUD og TÆNDER. Daglig dosis for Colpropur er 10 g. Der er en måleske med i dåsen. Colpropur udrøres nemt i mælk, sojadrik, havredrik eller andre plantebaserede drikke, eller i kaffe, kakao, yoghurt, milkshake, te, juice eller andre drikke efter eget valg. Vi anbefaler at indtage produktet i mindst tre måneder for at opnå virkningen. Er ikke egnet til personer, der har Føllings sygdom (phenylkrtonur). Forbrugere, der er på

ordineret diæt med lavt indhold af protein, må kun indtage produktet i samråd med lægen. Der er to varianter: Colpropur med neutral smag og Colpropur med vaniljesmag. Læs mere på: www. maxipharma.dk eller tlf.: 8629 2955.


Sund Shopping DinSundheds økologiske frugt og bærsaft Aldrig har sundhed smagt så godt! Juice of Life® Aronia og Granatæble sælges i praktisk papkarton, så den er nem at tage med på skovtur. Aroniasaften hælde i glas 1 del og fortyndes med 3-5 dele vand. Juice of Life® Aronia Saft Juice of Life® Aronia Saft, 750ml, er en velsmagende koncentreret bærsaft aftappet/emballeret i Danmark. Sur i ren form og sød tilsat økologisk rørsukker. Aronia saft bør fortyndes med vand i forholdet 3

– 5 dele vand til 1 del saft, efter personlig smag. Juice of Life® Granatæble Saft Juice of Life® Granatæble Saft, 750ml, er en velsmagende frugtsaft, med naturligt indhold af antioxidanter. Granatæble er en god kilde til C vitamin, K-vitamin og folat. Granatæble (Punica granatum) har siden starten af vores tidsregning været kendt for sine gode egenskaber. Saften kan drikkes, som den er, eller fortyndes efter smag.

EPA-GLA+

Sheer Physical Protection SPF 50

EPA-GLA+ er et bredt fedtsyreprodukt indeholdende et afbalanceret tilskud af Omega 3-6-79 fedtsyrer. Produktet indeholder de lange flerumættede Omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som vi normalt kun får fra fisk. EPA og DHA er essentielle fedtsyrer forstået på den måde, at de skal tilføres kroppen på samme måde som f.eks. vitaminer, da kroppen ikke selv kan danne disse livsvigtige byggesten. 240 kapsler, vejl. udsalgspris 405,-. Forhandles hos Helsam, Helsekostbutikker, Matas samt udvalgte apoteker.

- Tag sikkert solbad Vi har stor glæde af sollys, ikke mindst til dannelse af D-vitamin, men vi skal naturligvis begrænse eksponeringen. Soleksponering er den allervigtigste årsag til, at der opstår alderstegn. Det vurderes, at så meget som 80% af hudens aldring skyldes UV-stråling, og hudeksperter er enige om, at det er virkelig vigtigt at huske solbeskyttelsen. NEOSTRATA Sheer Physical Protection SPF 50 Et let tonet, mineralbaseret solbeskyttelsesprodukt med en høj grad af UVA/UVB-beskyttelse. Sheer Physical Protection SPF 50 er transparent, smelter let ind i huden med en nuance, som tilpasser sig hudtonen, og har en udjævnende virkning straks efter, at den er blevet påført. Forebygger og minimerer alderstegn. Læs mere på: neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.

Raleigh Yate Cyklen er en klassisk og unik cargocykel. Yate er udstyret med et frontlad, og kombineret med sit elegante design, er Yate perfekt til den stilbevidste cyklist, der er på farten og cykler byen tynd hver dag. Find denne flotte cykel og andre gode cykler på: hfchristiansen.dk eller tlf.: 8642 3333.

sommer // 2021

| 69


NYT FRA REGIONERNE

Science styrker sundheden ”Selvom regionerne med stolthed kan sige, at sundhedsvæsenet år for år bliver bedre til at behandle og til at

redde liv, er Danmark midt i en alvorlig udvikling, hvor fire ud af 10 lever med mere end én kronisk sygdom.

Danske Regioner står skulder om skulder med 70 andre underskrivere, som ønsker en Folkesundhedslov i Danmark. Derudover er der fortsat brug for en bred satsning på gode life science-løsninger. Regionerne opfordrer til, at der sættes turbo på en udvikling, der får Danmark først over bjerget med nye typer life science-løsninger, som forebygger og gør

det muligt for flere med kronisk sygdom at leve med deres sygdom uden følelsen af at være patient. Sammen med Life Science-industrien kan vi styrke folkesundheden i Danmark og resten af verden.” Således lyder det i et indlæg skrevet af Stephanie Lose, formand for Danske Regioner. Indlægget har været bragt i Berlingske Tidendes Life Science tillæg.

Druk ender på hospitalet Nye undersøgelser fra Sundhedsdatastyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed viser en stigning i andelen af unge, der kommer i kontakt med hospitalet med alkoholrelaterede skader. Undersøgelserne viser også, at unge med stort alkoholforbrug oftere kommer ud for ulykker eller er indblandet i vold. Folketinget har vedtaget, at sundhedsministeren senest i andet halvår af 2021 skal komme med en forebyggelsesplan for unges alkoholforbrug. Fra Danske Regioner og 22 andre organisa-

tioner, som står bag initiativet Drukfri Ungdom, lyder en klar opfordring til, at forebyggelsesplanen skal indeholde en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol. ”Det er velbelyst, at en 18-års aldersgrænse kan udskyde debutalderen og gøre op med fuldskabskulturen. Vi bør påtage os et større ansvar for børn og ung es alkoholforbrug og samtidig skabe et grundlag for en sundere alkoholkultur i Danmark,” siger Karin Friis Bach, formand for sundhedsudvalget i Danske Regioner.

Studerende vinder pris Danske Regioner har igen i år udloddet sin årlige prisopgave og 50.000 kroner til medicinstuderende, som har skrevet opgave indenfor psykiatrien. Prisopgaven bliver udloddet i samarbejde med regionerne, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Distriktspsykiatri. Prisopgaven blev stiftet i 2008 og har til formål at fremme dygtige medicinstuderendes interesse for de psykiatriske specialer. De tre bedste opgaver præmieres med henholdsvis 25.000 kroner, 15.000 kroner og 10.000 kroner. Der blev i alt indsendt 22 opgaver i år, der opfyldte kravene for deltagelse i konkurrencen. Førstepladsen og de 25.000 kroner gik i år til Lisa Gottlied Hammershøj for en opgave om kognitive bivirkninger ved elektrochok terapi.

TEKST: CECILIE KOFOD TRAMPEDACH, DANSKE REGIONER

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er skrevet af Danske Regioner og bringes i magasinet Sundhed. Danske Regioner repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Følg Regionernes arbejde med at udvikle sundhedsvæsenet på Facebook.com/DanskeRegioner og hjemmesiden regioner.dk.

70 |

MAGASINET SUNDHED


Annonce

Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet. Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med. Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Fås i Matas og Helsekostforrretninger

*Antal af levedygtige mælkesyrebakterier pr. kapsel på produktionstidspunktet.

Udo´s Choice® Mælkesyrerbakterier til hele familien Tarmflora bakterier til sundhed i tynd og tyktarmen

102 mia.*

4 mia.*

4,5 mia.*

5 mia.*

Dansk importør af UDO’S CHOICE® siden 1997

Udos Probiotika_180x115mm.indd 1

17 mia.*

34 mia.*

42 mia.*

www.panacea.dk

19/03/21 12:08

sommer // 2021

| 71


ØKOLOGISKE PRODUKTER:

Aronia, Camu Camu & Guarana

Bær til at blande i smoothies, yoghurt eller lignende Rig på Giver naturlig * * energi Gavner hjertet C-vitamin * immunforsvaret og

72 |

www.magasinet-sundhed.dk

MAGASINET sundhed


SUND LÆSNING

Inspirerende

ferielæsning Bevægelse, frisk luft, fællesskaber, ernæringsrigtig og proteinrig mad og hjernen. Månedens bøger favner bredt. Bøger i Magasinet Sundhed anmeldes af Else Høgh og Birte Jørgensen. De kan kontaktes på sundhed.artikler@gmail.com PÅ TUR I DANMARK Danmark er et ualmindelig dejligt land at vandre i. Det er smukt på alle årstider. Det pibler og bobler med historier og oplevelser i alle dele af landet. Det er derfor en længe ventet og ønsket bog som Gunhild Riske netop har udgivet på Politikens Forlag med ”Danmarks smukkeste VANDRERUTER”. Ruterne i alle dele af landet præsenteres nu i to nye vandreguides. Begge bøger indeholder forslag til 33 smukke vandreture fordelt på 29 lokationer. Som en stadig mere begejstret vandrer kan jeg kun anbefale

NYT OM HJERNEN

Gunhild Riske, Danmarks smukkeste VANDRERUTER, 208 s., kr. 300, Politikens Rejsebøger

disse bøger, som udover at inspirere til interessante oplevelser for både store og små også giver inspiration til bevægelse, frisk luft og fællesskaber.

KOST OG KRÆFT

Jakob Linnet, Din hjerne snyder dig, 184 s, kr. 224,95, Gyldendal

Vi har alle brug for ernæringsrigtig og proteinrig mad. Men mens det er lettere for raske og rørige at spise rigeligt, så kan det knibe, hvis man er syg. I 2018 fik Ditte Ingemanns mand kræft. Under sygdomsforløbet mistede han appetitten,

giver han læserne indsigt i, hvordan man kan komme ud af en mulig af hængighed ved at benytte en række psykologiske redskaber – og hvordan vi kan undgå af hængighed. Det er en virkelig interessant bog.

”Din hjerne snyder dig” er en ualmindeligt interessant bog. Den giver på ganske få sider læserne både faglig og konkret indsigt i af hængighedens basale mekanismer. Forfatteren, dr. med. og psykolog Jakob Linnet arbejder med patienter med af hængighed og øser derfor både af sin teoretiske indsigt og sine praktiske erfaringer. Han indfører læserne i, hvordan han får sine klienter til at benytte en række psykologiske redskaber til at komme ud af af hængigheden. Vi får et indblik i, hvad der udløser så kraftig en trang til at spille om penge, overspise, drikke og meget andet. Desuden

Ditte Ingemann, Kost og kræft - Spis dig stærk i behandlingsforløbet, 192 s., 249,95, Strandberg Publishing

da han begyndte at få kemobehandling. Da Ditte Ingemann manglende inspiration til den rette kost for sin mand, begyndte hun selv at indsamle opskrifter. Hun videregiver her 60 af disse opskrifter fordelt på morgenmåltider, mættende retter, snacks og søde sager. Det sker med et klart afsæt i hendes uddannelse

som bachelor i ernæring og sundhed. Det er derfor også her, at bogen ”Kost og kræft - Spis dig stærk i behandlingsforløbet” har sin styrke. Det havde løftet bogen yderligere, hvis der også havde været en person med medicinsk faglighed, som havde bidraget til den del af bogen, som sætter fokus på kræft, kemo og behandling. sommer // 2021

| 73


KRYDSORD OG SUDOKU

?

SÅDAN DELTAGER DU: De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan sende til administration@magasinet-sundhed.dk inden d. 31. juli 2021. Dermed deltager du i konkurrencen om økologiske varer fra www.magasinet-sundhed.dk.

S U D O K U 74 |

MAGASINET SUNDHED


OPLEV KRAFTEN I AVANCERET HUDPLEJE

NEOSTRATA reparerer, forebygger og styrker huden og giver ny udstråling. Med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og daglig hudpleje derhjemme med NEOSTRATAs produkter opnår du et optimalt resultat. Det er enkelt – og først og fremmest meget effektivt. Til dig, som ønsker synlige resultater med din hudpleje!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic

Profile for Magasinet Sundhed

Sundhed | sommer 2021  

Sundhed | sommer 2021  

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded