KEND DIN KROP
DEMENS sætter spor i hjernen Demens er en række symptomer, som udløses af over 200 forskellige sygdomme. I Kend Din Krop sætter vi denne gang fokus på de mest almindelige demenssygdomme, og hvor i hjernen forandringerne sker. Den mest almindelige sydom er Alzheimer, der ofte breder sig fremad mod pandelappen og bagud i tindelappen og isselappen. Frontotemporal demens begynder fortil i hjernen. Lewy body demens begynder i hjernesatammen, hvorefter den spredes sygdommen opad og ud i hjernestammen. Den vaskulære demens kan opstå i alle dele af hjernen. TEKST NILS SJØBERG FOTO COLOURBOX
ALZHEIMER skyldes forandringer i hjernen. Det begynder typisk dybt inde i tindelappen i hukommelsescententeret, hvor der sker nogle mikroskopiske forandringer i hjernen. Man kan derfor kun stille diagnosen, hvis man tager vævsprøver fra hjernen. Desuden er Alzheimer arveligt. De to karakteristiske forandringer i hjernen kaldes plagues og tangles. Plagues er ophobning af et særligt beta-amyloid-protein – mellem hjernens celler. Dette skyldes enten en øget dannelse af beta-amyloid eller en ubalance mellem forskellige enzymer i hjernen, som nedbryder beta-amyloid. Beta-amyloid er skadeligt for nervecellerne og medfører betændelsesagtige forandringer i hjernevævet. Tangles er sammenfiltrede tråde af et protein – tau – som ophobes i nervecellerne. Tau-ophobningen er tegn på skade af nervecellerne, som først mister deres evne til at kommunikere med andre nerveceller og til sidst går til grunde. Sygdommen begynder almindeligvis dybt inde i tindelappen i hukommelsescenteret hippocampus og i områderne omkring denne lille struktur, som har betydning for indlæring og hukommelse. Senere spreder sygdommen sig fremad mod pandelappen og bagud i tindelappen og til isselappen. Syn, hørelse, bevægelse og følesanser rammes oftest i sidste faser af sygdommen, hvor den syge typisk er bundet til sengen uden evne til at bevæge sig.
FRONTOTEMPORAL DEMENS er ikke en enkelt men mange forskellige sygdomme med hver deres særlige kendetegn. Fælles for sygdommene er, at de alle begynder fortil i hjernen og alene derfor medfører de samme slags symptomer.
N R . 0 4 // M A J 2 0 1 8 3 9 , 9 5 K R .
MAGASINET
M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E
6
øvelser
DER STYRKER HOFTE & SÆDE
HOLD VÆGTEN
forebyg kræft Hjælp - jeg er jaloux
TEMA: MINDFULNESS
Dans skaber LIVSGLÆDE LÆKRE VEGANSKE
OPSKRIFTER NIKOLAJ HÜBBE, BALLETMESTER VED DEN KONGELIGE BALLET:
”Vi skal huske at forkæle os selv”
I Sundhed+ kan du i denne måned læse om, hvordan kroppen reparerer DNA’et. Kroppens reparationssystem arbejder high-speed, døgnet rundt og året rundt. Dette er afgørende for vores overlevelse.
18 S U N DH E D M A J / 2018
Knap halvdelen af patienterne har ophobning af tau-protein i nervecellerne, som fremkalder sammenbrud i nervecellernes indre miljø ligesom ved Alzheimers sygdom. Sygdommen begynder fortil i hjernens pande- og tindingelapper. Patienten har ophobning af proteinstoffet – TDP-43 – i hjernens nerveceller. Denne form for proteinophobning ses også ved sygdommen ALS. Det forklarer, at den samme person ofte har både frontotemporal demens og ALS.