Sundhed Maj

Page 11

I N T E RV I E W Adam Aamann har heller ikke faste rutiner, når det angår motion, men han løber et par gange om ugen, når det kan passes ind i forhold til arbejdet. ”Jeg er ikke én af de der ’jeg skal kraftedeme ud at løbe NU’-fædre, hvor det går ud over familien, at far skal have sit løbefix. Det går aldrig ud over familien, så det er arbejdet, jeg tilsidesætter for at pleje mig selv”, slår han fast og medgiver samtidig, at der er mange andre former for fængsel end en afhængighed af løb: ”Det kan også være et fængsel at have en surdej stående. Jeg kan godt udsætte et møde, fordi jeg skal nå at kigge til min surdej. Jeg fortæller selvfølgelig, at jeg skal nå noget i forhold til børnene, men i virkeligheden er det, fordi min surdej har stået på køkkenbordet siden i morges, og den er ved at hæve over”, griner han. SØVN OG STRESS Hvor Adam Aamann prioriterer familien, aftensmåltidet, motionen og sin surdej, så halter det med søvnen, og han er udmærket klar over, hvor vigtig den er for helbredet. ”Jeg er faktisk meget opmærksom på min søvn, som jeg ved, jeg får for lidt af”, fortæller han og uddyber: ”Når jeg en gang imellem får mine otte timer, så kan jeg mærke, at der er en kæmpe forskel på mit humør, mit overskud og min evne til at tænke. Og det er så langt ude, at jeg ikke prioriterer det mere, når jeg ved, hvor meget det giver. Men jeg kan ikke falde til ro. Når jeg slukker lyset og lægger hovedet på puden, så sover jeg med det samme, men det er svært at komme dertil, fordi der er en masse, jeg lige skal inden.” Tina Müller kan sagtens relatere til følelsen af, at der er en masse, man lige skal nå. For godt 10 år siden gik hun uden varsel ned med stress og var sat helt ud af spillet i to måneder, så hun har lært at prioritere sin søvn og sit helbred på den hårde måde. ”Førhen var jeg

MERE OM ADAM AAMANN Født i 1974 i Hørsholm og opvokset på Djursland Uddannet kok i 1995 Åbnede sin første restaurant i 2006 og ejer fem Aamanns-restauranter Blev ansat på Danmarks Radio i 2014 Bor i København med hustruen Sara, som er læge, og deres tre piger på 12, 15 og 17 Aktuel som vært på Madmagasinet på DR1 TRE SUNDE RÅD: • Smag mætter... både i mave og hjerne. Smag din mad ordenligt til inden du serverer den. Når du nu har brugt tid på at lave mad, så brug lige de to minutter ekstra på at smage din mad til med salt, syre, måske lidt sødme og glem ikke at bruge masser af krydderier til dine retter. • Spis masser af grønt - vi producerer og har adgang til fantastiske grøntsager i Danmark. Spis mindre, men til gengæld bedre kød af ordenligt behandlede dyr - glem supermarkedet og gå til en god slagter eller køb det på nettet direkte fra gårdene. • Motion er godt, men det er vigtigt at tænke det sociale aspekt ind i kropsudfoldelserne. Det må ikke blive noget, der kan minde om et misbrug, og som går ud over samværet med dine nærmeste.

Folk læser en opskrift slavisk og følger den til punkt og prikke. Men de ville måske få mere ud af den, hvis de tog sig den frihed bare at lade sig inspirere af den” - Adam Aamann

simpelthen for dårlig til at mærke efter og forstå mine egne behov og mærke, hvad jeg havde lyst til og brug for”, fortæller hun og nævner samtidig, at hun ikke ville have været perioden foruden: ”Jeg ved godt, at det lyder åndssvagt, for det var en ubehagelig oplevelse, hvor jeg lige før en live-udsendelse pludselig ikke kunne få vejret. Jeg kunne slet ikke forstå, hvad der skete, så jeg blev taget af udsendelsen og kørt på hospitalet, hvor jeg fik at vide, at det var stress. Dengang var stress slet ikke

noget, jeg forholdt mig til, og sådan er det jo med stress. Jeg får stress på én måde, og andre får det på en anden måde. Det er ikke til at forudsige, hvilke symptomer der er på det”, fortæller hun om perioden, hvor hun syntes, at hendes hjerte opførte sig mærkeligt, og hvor hendes vejrtrækning blev påvirket, når der kom det mindste pres på. ”Oplevelsen lærte mig virkelig at lytte til mig selv. Ikke bare at gøre som der står i et blad, eller hvad andre synes, jeg skal. Men virkelig finde

ud af, hvad der er godt og sundt for mig”, slår hun fast og fortæller, at hun i dag sætter pris på de små øjeblikke, f.eks. at nyde en god cappuccino. PRIORITETERNE I ORDEN Fælles for dem begge er, at de udlever en drøm og har tilrettelagt et liv, hvor de hver især elsker at gå på arbejde. For Adam Aamanns vedkommende var kærligheden til sit fag ved at slide ham op, da driften af fire restauranter og en kantinevirksomhed rent administrativt tog overhånd. Tina Müllers arbejdsomhed, for at blive anerkendt som blond sportsjournalist i en mandsdomineret verden, var også ved at få det bedste af hende. Derfor er de enige om, at det er passionen, der driver værket, men kontakten med sig selv og relationerne til de nære, der har førsteprioritet.

S U N DH E D M A J / 2018

13


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.