Page 1

N R . 0 6 // J U N I 2 0 1 7 // I S A M A R B E J D E M E D D A N S K E R E G I O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

4

Øvelser:

GRAVID OG ANGST

Lad håbet vinde

OLIEGUIDE

FÅ BEN OG BALLER AF STÅL

7 tips og tricks

LISBET DAHL & HENRIK LYKKEGAARD

” Humor hjælper når det ser sort ud” SOMMER / SOL / SUNDHED

MINDRE STRESS Sund kost * Nem træning * Mere velvære


NATURLIG

SKØNHED NATURLIGVIS SILKY BEAUTY® PLEJER HUDEN INDEFRA MED SINE 6 VELDOKUMENTEREDE URTER, SOM FORBEDRER HUDKVALITETEN OG OPTIMERER FUGTBALANCEN.

Berthelsen Silky Beauty® inderholder bl.a. vindruekerneekstrakt der beskytter huden mod frie radikaler, Agerpadderokke der holder huden blød og smidig, Grøn Te der indeholder stærke antioxidanter som holder hudcellernes DNA intakt og beskytter huden med UVstråler samt Schisandra som beskytter huden mod oxidativt stress.

Fås i helsekostbutikker, Matas og webshops. dansk farmaceutisk industri a-s • tlf. 44 86 05 50 • dkpharma.dk

Prøv også de andre hudplejeprodukter fra Berthelsen Beauty Products.


INDHOLD Juni 2017

10

16

32 40 SUND FAMILIE 8 INTERVIEW Lisbet Dahl & Henrik Lykkegaard – Humoren har de til fælles, og det holder dem oppe, når livet er svært. 12 TÆT PÅ Lise Krygers har lidt af social angst siden hun var teenager, og tanken om moderskab var meget fjern. 40 NATUREN KALDER I JUNI Som den første sommermåned byder juni på en natur, der har travlt. 44 FAMILIEBREVKASSEN Vred teenager i hjemmet. Teenageårene er for mange familier en periode, som helst skal overstås hurtigst muligt.

KROP OG VELVÆRE 6 DET SKER I KROPPEN Når du får et hold i nakken. AV! Vi kender alle sammen følelsen af stivhed i nakken eller besværet med at kigge til den ene eller den anden side. 16 ØVELSER Ben og baller af stål. Fire nemme begynderøvelser, som styrker og forskønner stængerne til stranden. 36 LÆGEMIDDELINDUSTRIEN Patienter med hjerteflimmer, ønsker tryghed i behandlingen. 46 SUNDT SIND Posttraumatisk stress rammer ikke kun veteraner og krigsofre. Det er Morten Larsen bevis på. Som nyansat på et bosted for unge kriminelle var han udsat for en oplevelse, der udløste PTSD.

22 PSYKIATRI I Danmark generelt er meget glade for at arbejde. Det gør det ofte vanskeligt at gå på pension.

MEGET MERE SUNDHED

magasinet-sundhed.dk På vores hjemmeside er der mange inspirende artikler om sundhed. Kig endelig ind!

26

20 HOS TANDLÆGEN Pas på de velsmagende læskedrikke. 35 HOS KIROPRAKTOREN

Håndsrækning til stenosepatienten

SUND ERNÆRING 26 OPSKRIFTER Sunde hverdagsfavoritter. Det behøver nemlig ikke være svært at tilberede sund, varieret og god mad alle ugens dage. 31 MÅNEDENS GRØNNE Jordbær. Det røde bær som er en af sommerens helt store favoritter. 32 KOST OLIE. Hvad er sundest? Hvad er bedst til stegning? Og er det skadeligt, hvis olien bliver for varm? Vi har allieret os med en ekspert og fundet svarene. 50 NY FORSKNING Aronia – indianernes bær testes i klinisk studie.

I HVERT NUMMER 4 LEDER 23 FIND DET PÅ APOTEKET 24 SUNDT&GODT 40 NYT FRA DIABETESFORENINGEN 53 SEXOLOGENS KLUMME 55 SUND SHOPPING 56 NYT FRA REGIONERNE 57 KRÆFTENS BEKÆMPELSE 58 KRYDSORD & SUDOKU

46


LEDER

ET LIV MED UDFORDRINGER

V

i er kommet i reparationsalderen, konstaterer Lisbet Dahl og Henrik Lykkegaard i denne måneds interview i Sundhed. Uskarpt syn og andre tiltagende småskavanker følger med. De fleste kender sikkert til det selv. Det kan være svært at få gjort noget ved udfordringerne. Et af de områder som Sundhed kommer ind på i dette magasin er også skiftet fra erhvervsaktiv til pensionist. Et andet er skiftet fra barn til voksen. Det kan i begge tilfælde give anledning til udfordringer. For nogle unge kan det være et voldsomt pres, når de står overfor at løsrive sig fra barndommens tryghed og skal finde deres egen identitet. Oplevelsen af ikke at slå til i fællesskabet med andre får stadig flere unge til at søge ensomheden, som den eneste udvej. Det stiller krav om opmærksomhed fra omgivelserne. Lise Kryger fortæller i artiklen “Gravid og angst - håbet vinder altid” om, hvordan hun har lidt af social angst, siden hun var teenager. Hun stiller sig selv det spørgsmål, om man kan være angst og mor samtidig - og giver selv svaret.

6

S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6, 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg, dj nils@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2424 0557 redaktion@magasinet-sundhed.dk Tlf. 5650 4050 Korrektur Christina Bjørn Salgschef Anders Høgh Annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Materialeansvarlig Anders Høgh materiale@magasinet-sundhed.dk Tlf.: 6054 0836

Ønsket om at stå ved den man er, giver sig også udtryk hos Lisbet Dahl og Henrik Lykkegaard, der i de senere år har arbejdet med at holde stressen på afstand. Det hjælper dem til at dyrke motion og tænke over, hvad de spiser. “Det er vigtigt fysisk og mentalt at have overskud til det uventede og ikke bare tro på, at man kan tage den på talentet,” siger Henrik Lykkegaard. Som noget nyt har Sundhed udbygget vores samarbejde med universiteterne. Vi kan nu give interesserede læsere mulighed for at deltage aktivt i udviklingen på sundhedsfronten. Har det interesse, er det muligt at finde opslagene for disse forsøg længere inde i magasinet.

Det synes som om, at antallet af stressramte vokser i vores digitale tidsalder. Derfor sætter Sundhed også fokus på posttraumatisk stress, som ikke alene rammer veteraner og krigsofre, men også kan ramme God læselyst alle andre. Det er Morten Larsen et bevis på. Som nyansat på et Nils Sjøberg bosted for unge kriminelle var han Chefredaktør udsat for en oplevelse, der udløste PTSD. Som det også fremgår af artiklen om posttraumatisk stress, var forventninger hos Morten Larsens partner også større end han mente, at han kunne honorere. Det var derfor medvirkende til, at han fik stress. Meget apropos gør Sundheds sexolog og parterapeut, Marianne Egense, opmærksom på, hvor vigtigt det er, at lade sin partner være sig selv og fokusere på de positive sider af parforholdet.

Sundhed+ Nr. 06, juni 2017, 3. årgang ISSN 1904-7401

Artdirector og Layouter Danielle Bloch grafisk@magasinet-sundhed.dk Kunde- og abonnementsansvarlig administration@magasinet-sundhed.dk Tlf. 2721 6909. Telefontid mandag – torsdag kl. 9:00-14:00 Administrativ ansvarlig Tlf.: 2721 6909 Pris og abonnement Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 39,95 kr. Årsabonnement – 11 blade – 399,95 kr. inkl. Porto Halvårsabonnement – 6 blade – 240,00 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet? Tlf.6054 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk Forsidefoto John Ehbrecht Næste nummer 29 juni SUNDHED arbejder sammen med:


Vil du gøre mere for sundheden? ABONNER PÅ N R. 05 // M A J 2 0 17

N I 2 0 17 N R . 0 6 // J U

Få alt det stof, som du læser i Sundhed (gratis) - med endnu mere inspiration, flere øvelser og dybdeborende artikler i Magasinet Sundhed+.

MAGASINE

3 9, 9 5 K RON

MAGA

ER 3 9, 9 5 K R O N

L 20 17

MAG N / KO ST / VE LVÆ

3 9, 9

ASI

5 KR O

MOT

ION

/ KO ST

/ VE LVÆ

RE

9

6

Øvelser:

TRÆN DIN

NER

NET

RE

E S T / V E LVÆ R M OT I O N / KO

11 U DG 399, IVELSER 00 D KK 6 UD GI 247,7 VELSER 5 DK K Inkl. forse n eksp delse og editio n

0 4 // APR I

T M OT I O

Få 24 sider ekstra Sundhed. Med andre ord få SUNDHED+ direkte i til døren en gang om måneden eller glæd andre med magasinet.

ER

NR.

SINET

E

KNOGLER TEMA

OvervH : UD

gt er en sygdæ denopmasse

EN rp

GLA:D Øvelser:

FOREBYG SLIDGIGT

m Irretabel tyktar dom

- er en folkesyg skal o gså pa å os, men vi sse på AFBRYD de n TEMA: ELS

STRESF EER RR VEL T ...mere enSA dvdieu H lev at er åsk IL oKrØD lkm øg rs fo en g ”Je t taer tr ig ul er du? m m so t al så norm med slidgigt” LI

HEIDI ASTRUP

Sldeexli v se ri k E vs N li ERGsIk-al piftes eopt din T

terEeMA Lær at hå tidnd til at fy :

depoterSn UND HVEReDOG LÆKKER AGSM SBET DA AD HL & HENR ULSEN IKD DGÅR LYPO KKEGAAM E D USLBUN KLA & S IS FAL E RD RTE ” DO Vi Æ ÜHLH G er koMm AUSE NO

re”pVairsk seelv ”feD jreetoesm ti n s r iaktaikolle a l v d e il”g ti r e e d n d rø a og spise gu t gro fa” tigt G PET

ER M

YGIN D

st...”

I NÆSTE NUMMER AF SUNDHED+ • Stadig flere får glutenallergi – sådan opdages det i tide. • Motion giver styrke til at kæmpe mod kræft. • Alle ved det. Rygning skader. Drop fordommene og find løsninger. • Ny forskning gør det lettere at forstå og forebygge migræne.

Få SUNDHED+ til nuværende abonnementspris: 11 numre af SUNDHED+ koster

kun 399 kroner!

Bestil et abonnement i dag.

Hjælp dine venner og familie til en bedre SUNDHED: Køb 4 abonnementer og betal kun for 3 Glæd andre: Vis, at du holder af et andet menneske. Giv dem et abonnement på Sundhed+ Ønsker du at benytte dig af dette tilbud, kan du: • Gå ind på www.magasinetsundhed.dk/koeb-abonnement • Skrive til os på abonnement@m MAGASINET • Ringe til os på 56 50 40 50

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17

7


DET SKER I KROPPEN

N HOLD I KE K A N

NÅR DU FÅR

AV! Vi kender alle sammen følelsen af stivhed i nakken eller besværet med at kigge til den ene eller den anden side. Ofte opstår et hold i nakken, mens vi sover, fordi vi har ligget forkert på puden. Men et hold i nakken kan komme af mange ting. Hér kan du blive klogere på, hvad et hold i nakken egentlig er, hvad der kan udløse et, og hvad du selv kan gøre, når først det er opstået. TEKST CHRISTINA BJØRN ILLUSTRATION COLOURBOX

HVAD ER ET HOLD I NAKKEN?

Et hold i nakken kaldes på fagsprog ”akut torticollis”. Det er en tilstand, hvor du har smerter i nakke- og skulderområdet og føler dig ubevægelig og låst i en skæv vinkel. De fleste har prøvet at vågne med et hold i nakken efter tung søvn, hvor man har ligget forkert på puden, haft en for stor pude eller for blød en madras. Men et nakkehold kan også opstå efter kuldepåvirkning og træk. Især i forårsmånederne, hvor vi sidder i solen eller cykler, er vi ikke påpasselige med at være tilstrækkeligt påklædt på kroppens skyggeside. Er der oven i købet en kølig brise, kan der let opstå et hold i nakken efterfølgende. Børn og unge under 30 år har oftere nakkehold end andre, og hos nogle kan det opstå i forbindelse med infektioner med hævede lymfekirtler. Årsagerne til et nakkehold kan også skyldes en bukning af en af de fjedrende skiver, som ligger mellem halshvirvlerne og medfører en krampetilstand med tilhørende låsning af muskulaturen. Stråler det ud i armene, og har du føleforstyrrelser, bør du opsøge en læge, men ellers er tilstanden harmløs, og du må forvente, at generne først er helt aftaget efter 3-10 dage. Har du slidgigt, fået piskesmæld eller døjer du med en sensitiv nakke på grund af tidligere skader, skal du selvfølgelig være ekstra opmærksom på kroppens signaler.

8

S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17


DET SKER I KROPPEN

HER ER EN RÆKKE FORHOLDSREGLER, DER KAN TAGES, FOR AT MINDSKE RISIKOEN FOR AT FÅ ET HOLD I NAKKEN: • Undgå træk og kulde på ryggen og i nakken.

N R . 0 6 // J U N I 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

6

GLA:D Øvelser:

FOREBYG SLIDGIGT

Irretabel tyktarm

- er en folkesygdom

• Brug et halstørklæde eller en hætte når du cykler eller

sidder med fronten til solen på en kølig dag.

HEIDI ASTRUP

TEMA:

”Jeg forsøger at leve så normalt som muligt med slidgigt”

Lær at håndtere

din livskrise DORTE FALS & KLAUS BUNDGÅRD POULSEN

” Vi skal fejre os selv og spise gulerødder til”

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måned læse om irretabel tyktarm og hvordan man bedst muligt kan forebygge det.

• Vægttræner du nakke- og rygmuskulaturen, så vær altid godt opvarmet først. • Sørg for en god arbejdsstilling, så du ikke hænger med hovedet fremover og belaster de nederste halshvirvler. • Vær bevidst om at du jævnligt får trukket hagen ind, så du har en lang nakke og laver dobbelthage. • Bliv også bevidst om at få skuldrene tilbage, så de ikke

falder frem.

• Sid ikke i anspændte og statiske stillinger når du kører bil, taler i telefon eller ser tv. • Kroppen er lavet til bevægelse, så kom ud og brug den hver dag, så du kan få gang i blodomløbet.

A LITTLE TOO LATE

GODE ØVELSER VED HOLD I NAKKEN

Det er en god idé at forsøge at få varmet muskulaturen op omkring nakken og ryggen, så spændingerne løsnes. Musklerne skal aktiveres, men kun på 50-70 pct. intensitet. Skyggeboksning på middelsvær intensitet kan hurtigt varme skulder- og nakkemuskulaturen op og give lindring. Stå med let forskudte fødder og bøj dig en smule forover. Hæv armene op, som om du vil beskytte dit ansigt. Overarmene peger vandret frem og albuerne er bøjet. Slå nu skiftevis med armene mod den usynlige boksepude foran dig. Lav små intervaller af 20-60 sekunder efterfulgt af en lille pause mellem hvert sæt. Gentag 4-12 gange afhængigt af, hvad der føles overkommeligt. Det er vigtigt, at man ikke overbelaster nakken, så gå ikke for hårdt til den. Gentag eventuelt øvelsen flere gange om dagen, så området bliver stimuleret.

Er skaden allerede sket og nakken er blevet stiv, krampagtig og smertende, er der forskellige muligheder. De fleste tyr til et par smertestillende eller en stiv whisky og så af sted, og hvis du er én af dem, så vær påpasselig med ikke at få nakken ud i positioner, hvor du overbelaster vævet yderligere. Medikamenter og alkohol kan virke smertelindrende, men de slører imidlertid kroppens signaler, så vær varsom.

Rolige yogabevægelser kan også lindre dit nakkehold. Sid på et tæppe eller en måtte og foretag nogle forsigtige stræk af nakke- og rygmuskulaturen. Stræk også overarme og brystkasse, så du bliver mere bevægelig i hele overkroppen. Ofte har man tendens til at spænde op i andre kropsdele for at kompensere, og derfor bør man ikke kun fokusere på nakkeregionen. Du kan også lave nogle forskellige strækøvelser i stående position, så længe du er forsigtig og giver kroppen tid til at afspænde mellem strækkene.

DER ER I STEDET NOGLE TING, DER KAN GØRES FOR AT MINDSKE UBEHAGET, HVIS DU FØRST HAR FÅET ET HOLD I NAKKEN

Har du en gymnastikbold ved hånden, kan den også være god at støtte sig til, så du opnår rullende bevægelser. Læn dig ind over bolden i forskellige stillinger for at opnå et behageligt stræk og mærk, hvordan det gavner at strække både ryg, mave, arme og brystkasse.

• Sørg så vidt muligt for at aflaste nakke- og skulderregionen. Lig på ryggen og giv nakken god støtte, så du kan være helt afspændt. • Er din partner eller nære relation til rådighed, så lad vedkommende nusse dig i nakken. Det kan virke fjollet, men det er med til at få muskulaturen til at slappe af.

Slut af med at ligge fladt på ryggen med god støtte i nakken og brug nogle minutter på at trække vejret dybt. Mærk efter om ikke du føler en smule lindring og fremgang. Vær opmærksom på, at du godt kan føle lidt tilbagegang, når kroppen igen bliver afkølet, men det er helt naturligt. Husk så samtidig på, at hold i nakken sagtens kan opstå, selvom du er sund, rask og veltrænet. Det kan ske for selv den bedste, og det går over igen!

• Er du forpligtet til at arbejde, så ty til de forebyggende råd; hold nakken i en sund positur og hold området varmt. • Lås ikke nakken i statiske positioner og monotone bevægelser, men prøv så vidt muligt at få gang i blodomløbet med jævne mellemrum. • Har du mulighed for det, så kan dybdegående massage eller triggerpunktsmassage være gavnligt. Det kan løsne op i den muskulatur, som klemmer på nerverne, og fjerne affaldsophobninger. • Påføring af gammeldags tigerbalsam eller heat lotion uden hormonforstyrrende stoffer kan give midlertidig lindring og sætte gang i blodcirkulationen.

OM EKSPERTEN Rasmus Ramskov er sportsmassør og registreret alternativ behandler. Han har drevet Klinik God Krop i København siden 2009, hvor der fokuseres på det hele menneske og balancen mellem krop og sind. Læs mere på godkrop.dk.

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17

9


IFN ATNEERBVLIAE D W

N R . 0 6 // J U N I 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

6

GLA:D Øvelser:

FOREBYG SLIDGIGT

Irretabel tyktarm

- er en folkesygdom

HEIDI ASTRUP

TEMA:

”Jeg forsøger at leve så normalt som muligt med slidgigt”

Lær at håndtere

din livskrise DORTE FALS & KLAUS BUNDGÅRD POULSEN

” Vi skal fejre os selv og spise gulerødder til”

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måned læse om Dorte Fals & Klaus Bundgård som til daglig arbejder de i samme nyhedsafdeling i Danmarks Radio.

1 0 S U N D H E D  +N RR . .0 6  N 0 4/ /2 0 2 17 0 17


I N T E RV I E W

Lisbet Dahl & Henrik Lykkegaard

”Humor hjælper når det ser sort ud” Kunstige hofter er ingen hindring, når Lisbet Dahl og Henrik Lykkegaard hver aften optræder for publikum i Cirkusrevyen. De er overhovedet ikke enige om, hvor meget motion der skal til for at holde til det hårde sceneliv, men humoren har de til fælles, og det holder dem oppe, når livet er svært. TEKST MARIA STOVE FOTO JOHN EHBRECHT

L

isbet Dahl kommer stormende ind ad døren. Med sig har hun hunden Alma, en kæmpestor Broholmer. Hun er sent på den, og håret stritter i alle retninger, men gensynsglæden med skuespillerkollegaen Henrik Lykkegaard er stor. ”Gode kolleger betyder sindssygt meget. Det er vigtigt, at man føler sig tryg sammen med de mennesker, man arbejder med,” siger hun. Det gælder især, når der er noget, der trykker. ”Henrik er ikke så talende om den slags ting, mens jeg fortæller det til alt og alle, hvis jeg er ked af noget, og nogle gange kan det også være lidt meget,” siger Lisbet. ”Jeg er jo fra Jylland,” siger Henrik med et glimt i øjet: ”Ej, det er nok en mandeting ikke at snakke så meget om noget, der er træls. Hvis en kammerat siger: ”Jeg skal skilles”, så vil mit svar være: ”Vil du med ud at cykle en tur?”. Begge bryder ud i latter. De er samlet på Dyrehavsbakken for at få de sidste numre på plads, inden en

ny sæson af Cirkusrevyen skydes i gang 18. maj. Gennem tiden er det blevet til mange mindeværdige parodier - eksempelvis Lisbet som Lars Løkke Rasmussen og Henrik i rollen som Kristian Thulesen Dahl. Men det er krævende for fysikken at danse og springe omkring, mens publikum griner, og det har de to folkekære skuespillere gennem tiden fået lov at mærke. Garantien er udløbet For otte år siden blev Henrik Lykkegaard overvældet af smerter. Det var især slemt, da han i Cirkusrevyen skulle lave en parodi på en balletdanser og svinge benene i kunstfærdige positurer, eller når han skulle bevæge sig omkring med tung bamsedragt forklædt som børnenes yndlingsven. Det var arvelig slidgigt, der havde fået tag i hoften på Henrik Lykkegaard, der dengang var i begyndelsen af 40’erne. I dag er han 52 år. En ny hofte blev løsningen, og efter blot tre måneder med genoptræning var han tilbage på scenen.

Det er vigtigt fysisk og mentalt at have overskud til det uventede og ikke bare tro på, at man kan tage den på talentet,” siger Henrik Lykkegaard. ”Det var rigtig rart at komme så hurtigt tilbage. Men det betød også, at jeg begyndte at blive bedre til at passe på mig selv. Det var en reminder om, at jeg var ved at være halvgammel og skulle til at tage ansvar for min krop, for garantien var ligesom udløbet, og jeg var pludselig kommet i reparationsalderen,” fortæller Henrik. Han mener ikke, der er nogen grund til at frygte en hofteoperation. S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17

11


I N T E RV I E W ”Selvfølgelig er det et stort indgreb. De skærer hul i røven på en og banker en ny knogle i, men man er oppe at gå igen allerede dagen efter, så det er faktisk rimelig ukompliceret at få en ny hofte,” siger Henrik. ”Altså han har kun én kunstig hofte. Jeg har to! Og jeg har også fået en ny hjerteklap,” udbryder Lisbet, der fyldte 71 år i april. ”Nå ja, så er jeg jo langt bagefter,” siger Henrik og blinker. Kollegaen ryster på hovedet. Hun er stort set lige sprunget ud af sengen og kæmper med makeup og pudderkvast. ”Jeg ved ikke, hvorfor jeg putter det her sminke på. Det hjælper ikke en døjt,” siger Lisbet og slår en skraldende latter op. SVÆRT AT LEVE SUNDT Lisbet Dahl har i flere år haft forhøjet kolesterol i blodet,

MERE OM LISBET DAHL Født i 1946 i København Uddannet på Aalborg Teater i 1967

”Jeg er blevet til en af de her plus50-årige lycra-fjolser i neonfarvet cykeltøj, som jeg selv har parodieret på scenen,” indskydes der med et bredt smil. og hun har også taget piller for det. Men for to år siden stoppede hun med pillerne, fordi de gjorde hende svimmel. Hun ville i stedet prøve at lægge sine spisevaner om med hjælp fra en klinisk diætist. Hun tabte 12 kilo, men kolesteroltallet forblev højt. ”Ekstra Bladet skrev, at jeg havde sænket mit kolesterol med en kostomlægning, og det er altså ikke rigtigt. Det

1 2 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17

Fik sin filmdebut som Tine i ’Pigen og drømmeslottet’ Fra 1974 har hun i flere perioder været skuespiller, kunstnerisk leder og instruktør for Cirkusrevyen på Dyrehavsbakken I 2017 medvirker Lisbet i Cirkusrevyen for 31. gang Bor i Vangede med hunden Alma. Har været gift fire gange og har fem voksne børn.

er sindssygt svært gennem kosten alene,” siger Lisbet, der nu bliver nødt til at ty til pillerne igen. Hun tør ikke lade være, selvom hun mener, det er omdiskuteret, hvor stor en forskel de gør. Selvom hun altid er til fals for god mad, så sørger hun for at spise ordentligt. Lisbet elsker at lave mad, og det bliver lavet fra bunden af gode råvarer, som regel økologisk, understreger hun. Det er ikke Henriks stærke side. ”Lisbet spiser helt klart sundere og mere varieret end mig. Jeg prøver virkelig at leve sundt og ikke spise mere, end jeg har brug for, og hvis jeg kan mærke, bukserne begynder at stramme, retter jeg ind. Men jeg kunne grundlæggende

godt leve af kage, og jeg elsker ost og rødvin. Desuden er jeg gift med en kok, så jeg laver ikke ret meget mad selv. Når jeg er alene hjemme, bliver det bare til tre dåser makrel og nogle rosiner,” siger Henrik. ”Til gengæld kunne Lisbet godt røre sig mere,” påpeger han og kigger skævt på Danmarks revydronning. ”Årh ja, jeg går da tur med hunden en halv time til tre kvarter hver dag,” protesterer Lisbet. Men indrømmer bagefter, at motion ganske rigtigt er hendes akilleshæl. Det bliver ligesom aldrig til noget. ”Nu har jeg jo ikke ligefrem et stillesiddende arbejde, men hvis jeg i min fritid kunne sidde med en fjernbetjening i hånden hele

dagen, så ville jeg gøre det. Jeg kan godt se nogle flotte øvelser i et blad og tænke, at dem vil jeg også lave, og jeg har en veninde, der underviser i yoga og gerne vil have mig med, men nej, jeg er virkelig ikke god til det, selvom jeg hele tiden siger til mig selv, at nu må jeg også komme i gang. Det er hele tiden noget med: ”Efter jul så gør jeg det”,” siger Lisbet. ”For eksempel det der diva-dans. Det kunne være, at jeg skulle prøve det. Er det ikke det Penille Schrøder går til?”, siger Lisbet henvendt til Henrik, der nikker bekræftende. ”Når jeg ser på Henrik, så beundrer jeg ham for, at han dyrker så meget motion, som han gør. Jeg er dybt imponeret over, at han cykler til og fra arbejde hver dag. Jeg tager altid en taxa hjem, når vi slutter sent”. ”Jeg er blevet til en af de her plus-50-årige lycra-fjolser i neonfarvet cykeltøj, som jeg selv har parodieret på scenen,” indskyder Henrik med et bredt smil. ”Der var også en gang, hvor du lige cyklede til Aalborg og tog færgen over fra Odden,” fortsætter Lisbet. HUMOR ER ALT AFGØRENDE De mange års samspil gør, at Lisbet Dahl og Henrik Lykkegaard både kender hinandens gode og dårlige vaner. Ifølge Lisbet ligger det i Henriks natur at bekymre sig. ”Han kan bekymre sig meget mere, end han bør,” siger hun og kigger på sin scenemakker. ”Du tvivler nogle gange. Hvis du for eksempel har skrevet en tekst, så er du ikke sikker på, at den er god nok. Så siger vi andre: ”Hold nu op, og lad os høre den!”, siger Lisbet. Henrik Lykkegaard forklarer, at han tidligere kunne være meget stresset op til en premiere. Specielt på Cirkusrevyen, hvor der er


I N T E RV I E W mange bolde i luften. Den kreative proces, der går forud for en sæson, kan være meget uforudsigelig og lidt af en rodebutik, og når det hele først er faldet på plads, er det altid spændende at se, hvordan publikum modtager det. ”Når der er 100.000 mennesker, der glæder sig til at se showet, så har man et ansvar. Folk er måske kørt helt fra Nordjylland og har betalt for et hotel,” siger Henrik og forklarer, at han skam respekterer anmeldere, men det er ikke dem, der er vigtige. Publikum betyder alt. I de senere år har han lært at holde stressen på afstand. Det hjælper ham at dyrke motion og tænke over, hvad han spiser. 14 dage før en premiere forsøger han at leve ekstra sundt, så han har kræfter til, hvad der end måtte komme. ”Det er vigtigt fysisk og mentalt at have overskud til det uventede og ikke bare tro på, at man kan tage den på talentet,” siger Henrik. Der skal meget til, før de to revyveteraner aflyser en forestilling. Sorg og smerter er en del af livet - også for skuespillere. ”Jeg har kun prøvet at aflyse en enkelt gang. Samme dag som Preben Kaas døde stod jeg på scenen som Edith Piaf. Det var fordi, ingen stoppede mig. Derefter aflyste jeg i tre dage. Men det er faktisk sådan, at når man går på scenen, så er det ligesom en flugt for sorgen. Det er et helle i de to timer, man er på scenen. Det er ikke så glorværdigt, det er mere: ”Pyha, jeg har et lille helle her”. På scenen mærker du det ikke på samme måde. Du mærker det først, når du kommer ud,” siger Lisbet. Henrik forklarer, at det kun er feber og maveonde, der sætter en stopper for, at man rent kropsligt kan være med i en forestilling.

Når jeg ser på Henrik, så beundrer jeg ham for, at han cykler til og fra arbejde hver dag. Jeg tager altid en taxa hjem, når vi slutter sent.” MERE OM HENRIK LYKKEGAARD Født i 1965 i Juelsminde Uddannet på Statens Teaterskole i 1994 Fik sin filmdebut som betjent i ’Frække Frida og de frygtløse spioner’ og har medvirket i succeserne ’Bornholms stemme’ og ’ Frygtelig lykkelig’ samt været inde i Bamse fra ’Bamses Billedbog’ Blev landskendt for replikken ”Hva’ ska’ jeg si’? Boller fra Kohberg” i en reklamefilm I 2017 er det 17. gang, Henrik medvirker i Cirkusrevyen Gift med Anita Dietz Lykkegaard. Sammen har de tre børn og bor i Værløse.

”Jeg havde engang forstuvet min fod og måtte spille med krykker, så måtte de sprætte alle mine kostumer op, for at jeg kunne få dem af og på,” fortæller han.

I de situationer hjælper det at have humor. ”Humor afmonterer ting, hvis man går og grubler, og det er rigtig rart,” siger Henrik. Lisbet Dahl er enig i, at

det er vigtigt at kunne grine af livet. ”Jeg kan ikke lade være med at grine generelt. Hvis jeg for eksempel står ved pølsevognen, og en fin dame beder om en pølse med ”sennåårp og ketchååårp” på den her nordsjællandske facon, så sprutter jeg altså af grin,” siger hun. Det giver hende energi til at håndtere vanskelige situationer. ”Selv i de mest alvorlige stunder kan man vende og dreje den med lidt sort humor og grine lidt af sig selv og situationen, så de mennesker, der er sammen med én, begynder at grine i stedet for at græde,” siger Lisbet.

3 SUNDE RÅD LISBET:

Min hund Alma. Hun sørger for, at jeg kommer ud at gå mindst en halv time hver dag. Familiemiddage. Jeg bliver simpelthen så glad af at tromle 34 mennesker sammen. Det betyder meget for min mentale sundhed at være sammen med mennesker, jeg holder af. Hjemmelavet mad er bare sundere. Al min mad bliver lavet fra bunden. Ikke noget halvfabrikata til mig.

HENRIK: At cykle er en slags meditation for mig. Det får mig til at koble af. Træningscenter. Mit mål er at komme derhen to-tre gange om ugen, da jeg har en idé om, at det er godt at få aktiveret alle muskeldele. Sund mad. Jeg tænker meget over, hvad jeg spiser, og prøver at undgå at spise for meget.

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17

13


TÆ T P Å

GRAVID OG ANGST

håbet vinder altid Kan man være angst og blive mor? Nej, var Lise Krygers eget svar. Hun har lidt af social angst siden hun var teenager, og tanken om moderskab var meget fjern. Men lysten kom alligevel snigende, og efter et par år med mislykkede graviditetsforsøg og fertilitetsbehandling fik hun en lille søn. Perioden var hård. Men det kan lade sig gøre, hvis du passer på dig selv og går lidt på kompromis med livet. TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO BO AMSTRUP/SCANPIX

E

n sommerdag i 2009 står Lise Kryger foran sin gadedør med sin nyfødte søn. Hun er på vej til mødregruppe for første gang. Men hun går i stå. Benene vil ikke transportere hende længere. Hjertet hamrer, kroppen ryster og tårerne står ud. Hun ringer på døren og får sin mand til at lukke sig ind igen. Lise Kryger har ikke på noget tidspunkt haft lyst til at deltage i mødregruppe. Hun er bange for at bryde sammen og være nødsaget til at fortælle om sin angst. Bange for, at de andre kvinder skal se på hende med andre øjne end som glad nybagt mor. Det er sundhedsplejersken, der præsenterer idéen om mødregruppe. Lise fortæller, at hun ikke har lyst til at deltage og forklarer, at det skyldes, at hun har social angst. Sådan en situation har sundhedsplejersken aldrig stået i før, men hun synes nu stadig, det vil være en god idé for Lise at deltage. Da Lise fortæller hende om episoden foran gadedøren, siger sundhedsplejersken, at det er vigtigt, at Lise har det godt som mor, så hvis det er uden mødregruppe, skal det selvfølgelig være sådan. “Det er en kæmpe lettelse at få lov til at være mor på min egen måde”,

1 4 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17

fortæller Lise Kryger. Inden livet som mor begynder, er der gået mange år forud med angst og fertilitetsbehandling og en fornemmelse af aldrig at kunne blive mor. “Jeg har altid tænkt, at ‘det sker aldrig for mig. Man kan ikke være angst og blive mor”, fortæller Lise Kryger. Da håbet om et barn alligevel begynder at spire, skal det vise sig ikke at være helt nemt. DEN UKENDTE ANGST Lise Kryger får sit første angstanfald i slutningen af 9. klasse. “På det tidspunkt ved jeg ikke noget om angst, og jeg ved ikke, hvad det er, jeg oplever”, fortæller Lise. Det viser sig flere år senere, at hun har social angst. Men det er hun ikke bevidst om som ung: “Jeg har en følelse af at miste kontrollen over mig selv, ikke at kunne være stærk. Og jeg er bange for at folk opdager, at jeg ikke er stærk. For hvis jeg ikke er stærk, er jeg jo svag.” Angsten begynder at slå ud i alle tænkelige sociale situationer. Sammen med sin familie og venner, når hun går ned ad gangen, er i skole og til fødselsdage. “Jeg er bange for, at folk synes, jeg er mærkelig og en outsider.”

“Jeg har altid tænkt, at det sker aldrig for mig. Man kan ikke være angst og blive mor” Lise holder sin angst for sig selv. Som 17-årig begynder hun dog at gå til psykolog. Men på det tidspunkt ved man ikke ret meget om angst. “På dette tidspunkt er kognitiv terapi ikke særligt udbredt, så det er traditionel psykoterapi, jeg får. Men angsten bliver ved, for jeg får ikke redskaber til at stoppe de negative tanker og angstspiraler, jeg ryger ind i.” Angsten gør det også svært for Lise at finde en uddannelse, hvor hun kan fungere. De fleste uddannelser er meget sociale med oplæg i klasserne og sociale arrangementer. “Indtil jeg er 30, er der ikke et tidspunkt, hvor angst ikke er inde i billedet”, fortæller Lise. ERKENDELSEN AF ANGSTEN Men efter skæringspunktet omkring de 30 år begynder der at ske gode ting. Lise får noget medicin, som virker mod angsten, hun er gået i gang med en ud-


TÆ T P Å

“Det er en mærkelig tid, for der er både glæde over graviditeten og en stor sorg over, at jeg snart skal miste min far... ”

dannelse som mediegrafiker og finder et aftenkursus om angst på Fobiskolen. “Jeg finder for første gang ud af, hvad angst er. Og det går op for mig, at man kan arbejde med angsten,” fortæller Lise, som et par år efter begynder i kognitiv terapi. “Det bliver klart for mig, hvor intenst man kan arbejde med angsten uden at arbejde med en masse andre ting. Jeg får sat struktur på nogle tanker. Det er et stort skridt på vejen.” I mellemtiden i 2002 møder Lise sin nuværende mand, som bliver hendes urokkelige støtte. “Jeg havde besluttet mig for, at den næste mand, jeg møder, skal vide alt om mig og min angst. Jeg vil ikke længere foregive at være en anden, end jeg er. Så det er lidt en lakmusprøve. Men han rummer det heldigvis 100 procent”, fortæller Lise. DE BLÅ STREGER Det går godt med Lise og hendes kæreste, og efter fire års forhold beslutter de sig for at forsøge at få et barn. De prøver på egen hånd i et års tid, uden held. Undersøgelser viser ellers, at der ikke er noget galt. De begynder i fertilitetsbehandling, men efter et år er det stadig intet resultat. Lise er ikke i tvivl om, at det er angsten, der blokerer for en graviditet. “Under behandlingen bliver jeg proppet med hormoner, som sparker til angsten. Min krop er i konstant alarmberedskab med indre uro og hjertebanken. Angsten kører fuldstændig op og ned, jeg kan slet ikke styre det.” Lise og hendes mand holder en pause og får lidt luft fra behandlingerne. “Det er egentlig en god periode. Vi flytter fra et sted, vi ikke bryder os om, til et sted, hvor vi kommer til at elske at bo. Og min far var blevet erklæret rask fra en kræftsygdom.” I efteråret 2008 giver Lise og Peter fertilitetsbehandlingen endnu et forsøg. Der er ét af Lises æg tilbage fra den sidste behandling. Og så bliver hun gravid. “Jeg tager 10-12 graviditetstests, som alle er fyldt med blå stre-

ger,” griner Lise. GLÆDE OG SORG Glæden bliver dog hurtigt hårdt udfordret. Tre dage efter de positive graviditetstests får Lise besked om, at hendes fars kræftsygdom er vendt tilbage. På trods af, at han for nylig er blevet erklæret rask, har kræften snydt ham, og den er nu så fremskreden, at han kun har få måneder tilbage at leve i. “Det er en mærkelig tid, for der er både glæde over graviditeten og en stor sorg over, at jeg snart skal miste min far. Og over, at han aldrig vil nå at se sit barnebarn.” Lægernes forudsigelse holder desværre stik. Da Lise er tre måneder henne,

dør hendes far. “Det er svært at være så ked af det”, fortæller Lise, som af psykologer bliver anbefalet ikke at gå for meget ind i angst- og stresseksponeringer i kølvandet på farens død. Det vil være belastende for hendes gravide krop, hvis hun stresser for meget oven i sorgprocessen. “En psykolog råder mig i stedet til at gå all-in på at nyde graviditeten. Købe babytøj og graviditetsblade og indrette børneværelse. Og det hjælper faktisk. Men det betyder også, at jeg afskærer mange kontakter i den periode. Jeg kan ikke overskue at tage andre ind i mit liv. Selvom det er hårdt, føles det som det rigtige at gøre,” fortæller Lise, S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17

15


TÆ T P Å som erkender, at den isolerede gravid-boble også har en skyggeside. “Det er også ekstremt ensomt. Andre gravide synes, det er irriterende, at folk kommenterer deres mave og gerne vil røre den. Jeg vil ønske, jeg kan give nogen lov til at røre ved min mave.” DET HÅRDE ÅR Lise Kryger har tidligere i sit liv taget medicin mod angst. Men både under fertilitetsbehandlingen og graviditeten vælger hun ikke at gøre det. “Jeg tør simpelthen ikke tage chancen, hvis det kommer til at påvirke barnet. Alle fagpersoner råder mig ellers til at tage medicin, men det vil jeg ikke. Derfor er det vigtigt, at jeg under graviditeten sætter mit liv i struktur og ikke udsætter mig selv for ting, der unødigt kan aktivere angsten.” Lise døjer dog stadig med angstsymptomer under graviditeten, særligt fordi hun må undvære medicinen. “Jeg tænker, at det her år skal jeg bare igennem. Det bliver hårdt, men det er kun ét år ud af et helt liv. Så jeg sætter mit liv på stand-by det år”, fortæller Lise og glemmer ikke sin mand, som i perioden er hendes ventil til livet. “Min mand er en kæmpe støtte. Han bærer mig igennem det. Jeg har hans fulde opbakning, og jeg er også meget åben over for ham. Jeg fortæller ham præcis, hvordan jeg har det.” En juni-dag kommer Sebastian til verden. Og barslen forløber fint. For mange er det overvældende at få et barn, og man kan netop blive angst

MERE OM LISE KRYGER: Lise Kryger, 45 år, bosat i Århus. Uddannet mediegrafiker. Arbejder som selvstændig med hjemmesiden slipangsten.dk, hvor angstramte kan få råd og vejledning via kurser. Forfatter til bogen ‘Mor med angst’. Gift med Peter og mor til Sebastian på otte år.

1 6 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17

TEGN PÅ SOCIAL ANGST

for, om man nu gør det rigtige. Men pudsigt nok lirker den nye situation ikke ved Lises angst. “Jeg har stadig angst. Men den handler om alle mulige andre ting end lige det at blive mor. Det er som om, det bare er en forlængelse af mig og mit liv. En følelse af, at det går nok.” I dag, otte år efter, har Lise lært at leve med sin ængstelige livsfælle: “Jeg tror ikke, jeg har haft det så godt i mit liv, som jeg har nu. Jeg har stadig angst, som skaber forhindringer for mig, men jeg er i dag medicinfri. Og jeg har skabt en tilværelse, som jeg har det godt med, og med de værdier - og den bagage, jeg har.”

(flere af symptomerne kan også opleves ved andre former for angst) • Rysten, sveder og er anspændt • Ondt i maven, snurren i hænder, læber og hud • Rødmen og stammen • Kvælningsfornemmelse, svimmelhed og åndedrætsbesvær • Hedeture og kuldegysninger • Uvirkelighedsfølelse og grådanfald

For Lise har håbet båret hende gennem de tider, der ellers så håbløse ud. I årene med graviditetsforsøg og angst, så fremtiden ind imellem dyster ud, fortæller Lise. “De gange, hvor håbet om at få et barn ind imellem forlod os, var de sorteste huller. Det var så sort, som det overhovedet kan være. Men håb og ikke-håb overlapper hele tiden hinanden i sådan et forløb. Selv om man tænker, at det her kommer aldrig til at ske, så vinder håbet altid.”

• Myldertanker, som “hvad nu, hvis…” og ”om lidt går det garanteret galt” Kilde: slipangsten.dk

N R . 0 6 // J U N I 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

6

GLA:D Øvelser:

FOREBYG SLIDGIGT

Irretabel tyktarm

- er en folkesygdom

HEIDI ASTRUP

TEMA:

”Jeg forsøger at leve så normalt som muligt med slidgigt”

Lær at håndtere

din livskrise DORTE FALS & KLAUS BUNDGÅRD POULSEN

” Vi skal fejre os selv og spise gulerødder til”

I Magasinet Sundhed+ kan du i denne måned komme tæt på Heidi Astrup og læse om hendes liv med slidgigt

GODE RÅD FRA LISE KRYGER TIL GRAVIDE MED ANGST • Få så meget støtte som overhovedet muligt. Søg selvhjælpsgrupper for gravide med angst eller opret din egen gruppe på nettet, hvor du kan tale med kvinder i samme situation. Få snakket og grædt og find gode strategier til at håndtere den periode, hvor du er gravid. Opsøg evt. hjemmesiden slipangsten.dk for hjælp og vejledning. • Sig det højt til dem, der er tæt på, familie og venner. Fortæl, at der er angst med i spillet. Og få lettet presset ved at fortælle om de dårlige oplevelser. Jo mere det ophober sig, jo værre. • Kernen af mennesker omkring dig skal være med på, at der er ting du ikke vil deltage i. • Brug mindfulness-teknikker til afstresning. Det er særligt godt i graviditetsfasen, bl.a. fordi det er så afslappende. Du lærer at være til stede i øjeblikket og ikke lade tankerne køre med bekymringer for fortid eller fremtid.


KOMPLETSYN

KUN HOS LOUIS NIELSEN

Udmåling af styrker Test for bygningsfejl Trykmåling af øjnene Digitalt farvebillede af nethinden Digital opmåling af brilleglas

Lærke Tornby Colding Thaysen havde haft hovedpine og sløret syn et halvt års tid uden at finde årsagen. Hun gik derfor til Louis Nielsen i den tro, at det kunne være synet, det var galt med. Men en synstest med sundhedstjek viste tegn på noget langt mere alvorligt, og den efterfølgende undersøgelse hos øjenlægen viste en cyste i hjernen, som hun inden for få dage blev opereret for. ”Jeg knækkede fuldstændig sammen, da jeg fik at vide, at jeg havde en cyste i hjernen. Jeg ved ikke, hvad det var endt med, hvis jeg ikke var blevet opereret. Det var heldigt, at jeg selv valgte at gå til optikeren, når ingen andre havde lagt to og to sammen og overvejet, om der kunne være en sammenhæng mellem mine symptomer og en cyste i hjernen” LÆRKE TORNBY COLDING THAYSEN AALBORG

”Synstest med sundhedstjek reddede mig” 360° tryghed for dit syn og dine øjnes sundhed At have sunde og raske øjne handler om mere end et godt syn. Hos Louis Nielsen tilbyder vi derfor en synstest med sundhedstjek til kun 195 kr. Vi kalder testen KompletSyn, fordi det er en omfattende undersøgelse med vores avancerede teknologiske udstyr, hvor vi kommer hele vejen rundt om synet og øjnenes sundhed.

Bestil synstest på louisnielsen.dk


ØVELSER

SOMMERBEN 2.0 Fire nemme begynderøvelser, som styrker og forskønner stængerne til stranden TEKST IDA KRAK, BRIAN OVERKÆR OG HENNING LANGBERG FOTO MARTIN DYRLØV MADSEN

3

BEND OVER MED TO BEN • Hofteafstand mellem fødderne og bløde knæled. • Der bøjes i hofteleddene.

N R . 0 6 // J U N I 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

• Fokus på at løfte med balderne.

6

GLA:D Øvelser:

FOREBYG SLIDGIGT

Irretabel tyktarm

- er en folkesygdom

HEIDI ASTRUP

TEMA:

”Jeg forsøger at leve så normalt som muligt med slidgigt”

Lær at håndtere

din livskrise DORTE FALS & KLAUS BUNDGÅRD POULSEN

” Vi skal fejre os selv og spise gulerødder til”

MURSTEN OM MOTIVATION

Øvelserne stammer fra Ida Krak, Henning Langberg og Brian Overkærs nye livsstilguide ”SMUK UDEN KNIV. Træning, kost og motivation”, der netop er udkommet på FADLs Forlag. 220 inspirerende sider om at holde sig sund og i gang. Med masser af øvelser på flere niveauer.

1 8 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17

4

I Magasinet Sundhed+ kan du få inspiration til øvelser som forebygger slidgigt med GLA:D træningsprogrammet

BÆKKENLØFT

• Rygliggende. Begge fødder i underlaget. • Løft og sænk ryg og numse så højt du kan uden at ændre ryggens stilling.


ØVELSER

1

SQUAT

• Hold en hoftes afstand mellem fødderne.

• Bøj begge ben til ca. 90 grader eller ned til en træstub. • Retur til startposition. • Under hele øvelsen, holdes ryg og nakke i neutral position.

VIGTIGT AT HUSKE: • Uanset gelse du lang ryg lem dine

hvilken øvelse eller bevælaver, så træn altid med så som muligt. Skab plads melryghvirvler i alle bevægelser.

• Det styrker kroppen og tager toppen af belastningen. • Vi anbefaler to-fire sæt af hver øvelse og 10-20 gentagelser eller så mange, du kan klare i fin stil. • Sørg for at holde nakken i forlængelse af din ryg, altså ikke tabe hovedet, mens du træner.

2

• Brug vejrtrækningen til at give øvelserne styrke. Hold ikke vejret med mindre det er meningen. • Sørg for at tanke kroppen op med god kost og nok vand.

LUNGES MED UDFALD • Samme udgangspunkt som squat. • Træd et godt skridt frem til ca. 90 grader. • Retur til startposition. • Under hele øvelsen holdes ryg og nakke i neutral position.

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17

19


k ø b e n h av n s u n i v e r s i t e t

institut for idræt og ernæring

55-68 årige kvinder søges til forskningsprojekt Efter overgangsalderen har kvinder en forhøjet risiko for hjerte-karsygdomme grundet tabet af hormonet østrogen. Studiet vil undersøge effekten af aldring og fysisk aktivitet på hjerte og blodkar. Vi vil undersøge hjertets og blodkarrenes funktion hos kvinder efter overgangsalderen, samt kortlægge betydningen af regelmæssig fysisk aktivitet. Vi søger Kvindelige forsøgsdeltagere mellem 55 og 68 år som ikke har haft menstruation de sidste fem år, og som passer ind i en af følgende grupper: Fysisk inaktiv livsstil Fysisk aktiv 0-2 timer om ugen de sidste 20 år, hvor den fysiske aktivitet har været af let karakter, fx almindelig gang eller cykling. Meget fysisk aktiv livsstil Fysisk aktiv mere end 3 timer om ugen de sidste 20 år, hvor den fysiske aktivitet har været af moderat til intens karakter, fx løbog cykeltræning, eller intensivt boldspil. For at deltage skal du » være ikke-ryger (de sidste 20 år), » ikke lide af hjerte-karsygdomme, » ikke have fået østrogenbehandling de sidste 5 år, » ikke tage medicin » ikke være overvægtig (BMI < 28). » som minimum have været i overgangsalderen i fem år.

Forsøget udføres på Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, og omfatter to forsøgsdage og en indledende helbredsundersøgelse. Der ydes økonomisk kompensation. Interesseret? Læs mere her www.nexs.ku.dk/ womenstudy2017/ eller scan QR-koden Kontakt Adjunkt Lasse Gliemann, tlf.: 3532 1632, mail: womenstudy2017@nexs.ku.dk Forsøget er godkendt af De Videnskabelige Komitéer for Region Hovedstaden og støttes af Kulturministeries forskningsudvalg og Københavns Universitet.

DER MANGLER VIDEN OM KVINDERS HJERTE OG BLODKAR Hormonet østrogen er kendt at have en beskyttende effekt på hjerte og blodkar hos kvinder, hvilket også medfører at kvinder frem til overgangsalderen har en lavere risiko for hjerte-karsygdomme end mænd. Kvinders østrogenniveau falder dog efter overgangsalderen, hvorfor deres risiko for udvikling af hjerte-karsygdomme øges markant, og faktisk overstiger jævnaldrende mænds. Der findes i dag kun begrænset viden om præcist hvordan kvinders hjerte og blodkar forandres efter overgangsalderen, men et igangværende forskningsprojekt vil forbedre vores viden om netop hjerte-karsundhed i denne gruppe kvinder. Et betydeligt antal studier på mænd har resulteret i klare beviser for, at fysisk aktivitet medfører gavnlige tilpasninger i hjerte og blodkar og derved nedsætter den aldersbetingede risiko for hjerte-karsygdomme. Til gengæld har tilsvarende studier på kvinder resulteret i modstridende resultater. Nogle studier viser en svag eller ingen positiv effekt af regelmæssig fysisk aktivitet på hjerte-karsundheden, hvori-

mod andre studier viser en markant positiv effekt på selv samme. Antallet af studier på kvinder omhandlende fysisk aktivitet og hjerte-karsundhed er dog yderst begrænset, og det er derfor uklart hvorvidt alder eller mængden af fysisk aktivitet er afgørende for effekten af regelmæssig fysisk aktivitet. Vi ønsker derfor med dette studie at opnå en bedre forståelse for betydningen af regelmæssig fysisk aktivitet gennem mange år på kvinders hjerte-karsundhed. Viden fra studiet vil kunne være til gavn for at forbedre hjerte-karsundheden hos ældre kvinder, og derved nedsætte mængden af tidlige dødsfald udløst af hjerte-karsygdomme. Vi mangler aktuelt særligt kvinder som lige igennem har været relativt inaktiv. Det vil sige måske altid taget bilen til arbejde og haft stillesidden arbejde. Vi mangler også stadig nogle kvinder i den modsatte ende som altid har været meget aktive livet igennem, f.eks. med sport på højt plan eller mange maraton i bagagen.


Ekstra næring i en nem lille mundfuld

Smager som koldskål og cremet yoghurt!

Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld. Prøv f.eks. vores helt nye flødedessert med rabarber og et strejf af vanilje. Den er både rig på smag og protein. Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på www.arla.dk/protino

med ein ot vallepr

117930_ARLA_Protino_Annoncer_BtC_210x147mm_ART01_TJ.indd 1

Kære Lise, Tak for din mail. Jeg kan godt forstå, at det er svært både at være datter og sygeplejerske. Jeg kommer hjem til din far i morgen, og så finder vi en god løsning. Hilsen Vivian – Trolle Care

Det er svært at være pårørende. Og det er endnu sværere, hvis du samtidig skal fungere som sygeplejerske. Det er et meget stort ansvar at stå med. For de fleste. Derfor synes vi, at du skal bruge din kærlighed og energi på at være pårørende – og lade os om at yde den professionelle omsorg og pleje. Trolle Care er landsdækkende med mere end 70 private sygeplejersker, der alle er klar til at hjælpe og støtte både dig og den, du gerne vil passe på. Ring 2054 2034 for mere information, eller besøg os på trollecare.dk

Arla Protino® forhandles hos udvalgte supermarkeder og online forhandlere.

28/02/2017 13.16


H O S TA N D L Æ G E N

PAS PÅ SYRESKADER Flere danskere får syreskader på tænderne. Det viser en rundspørge, som Tandlægeforeningen har lavet blandt tandlæger. Det er muligt selv at gøre noget for at forebygge syreskader eller begrænse skadernes omfang. TEKST CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN FOTO KSTUDIO - FREEPIK.COM

Når solen skinner, temperaturen stiger og blodsukkeret falder, får mange af os lyst til at slukke tørsten i en iskold sodavand, juice eller energidrik. Men der kan være god grund til at holde lidt igen med de velsmagende læskedrikke. Udover caries kan læskedrikke give syreskader på tænderne. Og meget tyder på, at flere og flere danskere får syreskader. En rundspørge, som Tandlægeforeningen har lavet blandt ca. 400 tandlæger, viser, at 98 pct. af de adspurgte tandlæger har patienter med syreskader. 70 pct. har svaret, at antallet af patienter med syreskader er steget de seneste ti år. HVORDAN OPSTÅR SYRESKADER? Syreskader opstår, når tænder for ofte udsættes for noget surt. Mange tror måske, at et stort forbrug af cola alene er den store synder. Men også energidrikke, juice og danskvand med smag, f.eks. af citrus, kan give syreskader. Din risiko for at få syreskader afhænger både af, hvor ofte, hvor længe og hvordan du indtager det sure, af pH-værdien i produktet og dine tandbørstevaner. Du kan derfor også selv gøre noget for at forebygge syreskader eller begrænse skadernes omfang, hvis du har begyndende syreskader.

GODE RÅD MOD AT FOREBYGGE SYRESKADER • Begræns indtaget af læskedrikke - også light-produkter • Synk væsken med det samme og skyl den ikke rundt i munden • Drik ikke i mange små slurke over lang tid • Drik væsken med sugerør – placer sugerøret langt tilbage i munden • Drik hellere læskedrikke til et måltid end alene • Skyl munden med vand, lige efter der har været noget surt på tænderne • Børst tænder med fluortandpasta mindst to gange om dagen i to minutter hver gang • Gå regelmæssigt til tandlæge, så begyndende syreskader kan opdages.

HVAD ER SYRESKADER? KAN SYRESKADER BEHANDLES?

• Syreskader kaldes i fagsprog erosioner

• Hvis syreskaderne opdages tidligt, kan det være nok, at du fremover undgår det, som i dit tilfælde har forvoldt skaderne.

• Syreskader opstår, når tænder for ofte udsættes for noget surt

• Hvis du har mindre skader, kan tandlægen behandle dig med f.eks. fluorlakering eller små plastfyldninger. • Hvis tænderne har taget alvorlig skade, kan det blive nødvendigt med omfattende behandling, f.eks. med tandkroner og facader på mange tænder. • Hvis du har syreskader og skærer tænder, kan det være nødvendigt, at du får en beskyttende bideskinne, som kan forebygge yderligere slid på tænderne.

• Når tænderne udsættes for syre, opløses den yderste del af tændernes emaljeoverflade • Jo stærkere syren er, og jo længere tid og flere gange tænderne kommer i kontakt med syre, jo større opløsning sker der • Det hjælper ikke at børste tænder - tabt emalje kan aldrig gendannes.

HVAD KAN GIVE SYRESKADER? • Læskedrikke, herunder cola og sodavand, energidrikke, juice, saftevand, iste ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

2 2 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17

Læs mere på tand­laegeforeningen.dk under ”Patienter” og ”Sygdomme og behandlinger”.

• Cider • Vin • Syrlige frugter • Syrligt slik • Syre fra maven i forbindelse med sure opstød eller opkast.


Styrket Hårvækst Uanset om håret er kort eller langt, skal håret blive hvor det er! Med CRESCINA HFSC kan du genaktivere hårvæksten og stabilisere hårtab CRESCINA HFSC stopper ikke blot dit hårtab men stamceller og et særligt aktiv booster den naturlige hårvækst og gør samtidig det enkelt hårstrå tykkere og stærkere. Produktet virker mod alle hårtabslidelser; hårtab forårsaget af stress, hormoner, arvelighed, alder, graviditet, mm. Efter visse medicinske behandlinger, såsom kemoterapi, vil behandling med CRESCINA HFSC kunne aktivere hårvæksten umiddelbart efter endt behandling. Midlertidigt hårtab kan helbredes og behandles oftest inden for 2-4 måneder. Permanent hårtab derimod (oftest arveligt), kan ikke helbredes, men behandling med CRESCINA HFSC, kan udskyde hårtabs- og udtyndingsprocessen.

Nogle eksempler

Anne Sofie på 18 år og Henning på 57 år har begge gennemført en behandling med CRESCINA HFSC. Årsagerne til Anne Sofie og Hennings hårtabslidelser, er forskellige og CRESCINA HFSC er netop søgt afpasset dette og findes i forskellige styrker til afdækning af hårtab og hårudtynding (manglende hårgenvækst).

TYNDT HÅR OG STRESS RELATERET HÅRTAB Anne Sofie

Før

Efter 2 måneder

Før

Efter 4 måneder

Jeg har meget tyndt hår, og har altid haft det. Det blev endnu værre ifm eksamen hvor jeg tabte store mængder hår. Jeg har prøvet både laser og diverse shampoo’er samt hårkurer. Intet har rigtig virket, men efter jeg er begyndt at bruge CRESCINA er der begyndt at komme flere hår og mit hår føles kraftigere end tidligere.

ARVELIG HÅRUDTYNDNING Henning

Jeg lider af arveligt hårtab og i de seneste år er det blevet mere og mere synligt. Jeg blev ved et tilfælde introduceret til CRESCINA og jeg må sige jeg er overrasket over resultatet. Min frisør og venner er gået fra at påtale hvor tyndt mit hår er ved at blive til hvor fyldigt det nu er blevet.

Produktet sælges online hos matas.dk, webapoteket.dk apotekeren.dk crescina.dk og i håndkøb hos Matas medicare butikker og hos udvalgte apotekere.

Dokumenteret effekt

CRESCINA HFSC er testet på førende laboratorier i Europa og holder 9 internationale patenter. Testresultater efter 4 måneders behandling viser at testpersonerne fik mere end 6.300 nye hår og et reduceret hårtab på 46,8%. CRESCINA HFSC er afpasset I forskellige varianter og styrker i formler til mænd og kvinder.

Gratis hårbundsundersøgelse

I samarbejde med CRESCINA tilbyder Glostrup og Hadsten Apotek gratis og uforpligtende hårrodsanalyse og tilbyder samtidig kyndig vejledning i valg af variant og styrke.

crescina.dk

På crescina.dk kan du finde information omkring de fleste typer af hårtab, samt vejledning til valg af rette behandling.

Råd og vejledning hos DK importør Galaxa Pharma tel. 70 70 73 73 galaxapharma.com


P S Y K I AT R I

FOREBYG LIVSKRISEN PENSIONIST

Undersøgelser viser, at vi i Danmark generelt er meget glade for at arbejde. Det gør det ofte vanskeligt at gå på pension. TEKST PETER ANDERSEN, PSYKIATRIFONDEN FOTO CREATED BY FREEPIK

Mange ældre oplever livskrisen banke på, når et langt liv på arbejdsmarkedet med kolleger og faste opgaver pludselig bliver afløst af livet som pensionist og en tom kalender. For den store frihed til at gøre, hvad man vil og fylde kalenderen ud med nye gøremål kræver en indsats og gåpåmod. ”Når det spidser til på jobbet, kan man ofte høre sig selv eller en kollega tale længselsfuldt om den dag, hvor man kan gå på pension. Men paradoksalt nok resulterer overgangen fra arbejdsliv til tilværelsen som pensionist for mange i en livskrise. Det skyldes forskellen på forventningen til, hvordan livet som pensionist bliver, og hvordan det rent faktisk er”, forklarer psykolog med speciale i livskriser, Jørn Laursen: ”Når du har været vant til at arbejde otte timer om dagen, og derigennem har fundet dine værdier og en stor del af meningen med livet, så er det klart, at det er svært at stoppe og sige endeligt farvel til jobbet. Også selvom du i perioder har gået og sukket efter tilværelsen som pensionist.” Undersøgelser viser, at vi i Danmark generelt er meget glade for at arbejde, og vi finder en stor del af vores identitet igennem arbejdet. Også mere end vores europæiske naboer. F.eks. er der langt flere i Danmark, der svarer, at de ville være glade for at have et arbejde, også selvom de ikke har brug for pengene, end det er tilfældet i vores nabolande. ANDET END ARBEJDE Et af Jørn Laursens råd lyder, at man skal finde noget at fylde livet med uden for jobbet i god tid før pensionen. På den måde bliver livet fyldt af andre ting end karriere, som man kan bygge videre på, når arbejdslivet er slut. ”Hvis du er i stand til at have et meningsfuldt liv ud over arbejdslivet i form af et aktivt fritids- eller familieliv, så er du godt rustet til livet uden fast arbejde. For når du så går på pension, kan du involvere dig yderligere i dit fritidsliv, som nu er dit primære liv. Om det så er med fokus på familien, skiløb eller som frivillig i foreningslivet, er sådan set lige meget. Bare det giver mening for dig,” siger Jørn Laursen. En vigtig del af et meningsfyldt liv drejer sig om at have noget at møde op til, og at nogen forventer noget af en. Og det er netop det, mange savner, når de må sige farvel til kolleger og faglige udfordringer på jobbet. SVÆRERE FOR MÆND END KVINDER Østrigeren Viktor Frankl (1905-1997), som var neurolog og psykiater, sagde, at mænd dør to år efter, at de går på pension, for så er meningen med livet væk. Udsagnet skal tages med et gran salt, understreger Jørn Laursen, men alligevel har den

24 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17

gamle østrigske psykiater en pointe, mener han. Især når man sammenligner med kvinder: ”Min erfaring er, at kvinder er væsentligt bedre til at omstille sig til den nye rolle som pensionist. De er bedre til at holde sig aktive og engagere sig i andre og noget nyt. Derimod oplever jeg, at mænd, der går på pension, har sværere ved at finde de små og store ting i hverdagen, som giver dem glæde og indhold, når karrieren er indstillet.” Derfor lyder rådet fra Jørn Laursen, at mænd – og deres nærmeste – bør være særligt opmærksomme på at finde nye projekter og aktiviteter, som de kan fylde pensionisttilværelsen ud med, så en livskrise ikke sætter sig fast og udvikler sig til noget alvorligere som en depression.

FIRE GODE RÅD TIL PENSIONISTEN 1. Plej din hjerne. Sørg for at holde hovedet klart og bruge din forstand. Følg med i medierne og opsøg ny viden. 2. Hold dig fysisk i orden. Når din krop er fysisk i orden, går der længere tid, før du skranter – det gælder både fysisk og mentalt. 3. Kom ud blandt andre. Det sociale er vigtigt, så du får stimuleret din sociale intelligens og fantasi og får nye input gennem samværet med andre. 4. Vær i kontakt med dine følelser. Forsøg at være positiv, og vis din familie og venner, at du holder af dem. elsk din partner og husk stadig at gå i seng sammen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne artikel bringes som led i et samarbejde med Psykiatrifonden. Psykiatrifonden er en humanitær, sygdomsbekæmpende organisation, der arbejder for at fremme psykisk sundhed hos danskerne, så alle får mulighed for at leve et godt liv,

uanset om de er psykisk sårbare, har en diagnose eller oplever en midlertidig krise.


DRILLER MAVEN? SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse. Sådan virker SylliFlor: Ved indtagelse med væske svulmer SylliFlor op og giver fylde i mave og tarm. De gavnlige fibre stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

! r o l F i l l y PÅ: R S E V v PRØ ø E R r A P I L G R AT I S V

777 5 5 5 lf.: 75 T · k rma.d T a h S p E s m B Mata dane a.co g o m i r o b a r . h e anep stbutikk www .biod ko ww se på w et, i hel b ø K k pote på a

Behandling af svært overvægtige – det nye paradigme ved JENS-CHRISTIAN HOLM

Vist i Generation X L på DR1 og BBC World H ealth Check

Jens-Christian Holm udbyder kurser til behandling af svært overvægtige børn, unge og voksne. Kurserne er en introduktion til, samt kompetanceudvikling af den pædagogiske metode som medfører vægttab hos 70-80 procent af de svært overvægtige børn og unge med en lav timeinvestering per år. Årsagen til den effektive behandling med et lavt timeforbrug er primært den direkte og effektive kommunikation, som på een gang kommunikerer alvoren bag problemstillingerne, men som samtidig drager omsorg for de problemstillinger, som ofte er vanskelige.

Kursus 1: Introduktionskursus. Vægtregulation, komplikationer til overvægt, behandlingsmetode, pædagogik. Kursus 2: Opfølgningskursus. Forventninger til behandlingsforløb, kropssammensætning, justering på behandling, relapse, drop out, normalisering, afslutninger. Kursus 3: Nuancering, empati, kommunikationsflow, authenticitet, selv-identifikation, udfordringer, forestillinger. Behandlingens direkte og indirekte effekter. Perspektiv. Paradigmeskiftet.

Se www.jenschristianholm.dk / mail: overvaegt.behandling@gmail.com


SUNDT & GODT

GULERØDDER REDUCERER KRÆFT Kræft i tyk- og endetarm er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med cirka 5.000 nye tilfælde om året, men nu viser et nyt forskningsforsøg, at gulerødder effektivt forebygger udbredelsen af tarmkræft hos rotter. ”Resultaterne er overraskende entydige. De viser, at forsvarsstofferne falcarinol og falcarindiol, som findes i gulerødder, er i stand til at reducere antallet af svulster i rotternes tarme med helt op til 83 pct. Vores forsøg viser også, at en sådan effekt kan opnås ved daglig indtagelse af 3-4 gulerødder”, siger postdoc Morten Kobæk-Larsen fra Klinisk Institut, SDU og Odense Universitetshospital. Det er første gang, at det er bevist, at gulerødder forebygger kræft i pattedyr, og resultaterne er nu blevet offentliggjort i det ansete engelske tidsskrift Food &

Function. ”Resultaterne giver også helt nye perspektiver i vores produktion af grøntsager. Dyrker vi for eksempel de rigtige sorter af gulerødder? Hvilke sorter af gulerødder har den højeste koncentration af falcarinol og falcarindiol. Derudover kan man også begynde at tænke på at fremstille fødevareprodukter, som juice eller smoothies, med et naturligt højt indhold af falcarinol og falcarindio”, siger professor Lars Porskjær Christensen fra SDU Biotechnology. Forskerne bag studiet tror på, at resultaterne kan overføres til mennesker. Næste skridt bliver derfor at demonstrere effekten i mennesker, hvilket vil være banebrydende i forebyggelsen af den udbredte kræftform. Kilde: Syddansk Universitet, SDU ©Valeria_hiring - Freepik.com

FORSKNING I FEDT

SDU får et nyt grundforskningscenter, som skal skabe viden om, hvordan celletyper i lever og fedtvæv ændrer sig under fedme. Der er tale om forskning, som kan skabe større forståelse for de grundlæggende mekanismer for fedmerelaterede sygdomme. Det er professor Susanne Mandrup fra Institut for Biokemi og Molekylær Biologi, som skal stå i spidsen for det nye forskningscenter. Det nye center involverer både naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige forskere fra SDU og Odense Universitetshospital. Kilde: Syddansk Universitet, SDU

©shutterstock

BEDSTEFORÆLDRE PRÆGER BØRNEBØRN

Ny forskning dokumenterer, at bedsteforældre direkte har en betydning for deres børnebørns uddannelsesvalg, når man ser på bedsteforældrenes kulturelle ballast. ”At bedsteforældres samvær med børnebørnene har betydning, det er næppe overraskende. Men fokuserer man på et bestemt område for valg af livsbane – valget af uddannelse – så viser ny forskning, at det er bedsteforældrenes kulturelle ballast, der har en betydning for deres børnebørn, mens forhold som økonomi eller sociale netværk ikke har samme betydning”, oplyser ph.d. Stine Møllegaard og professor Mads Meier Jæger. De to forskere har foretaget en analyse af, hvilken effekt bedsteforældres såkaldte økonomiske, kulturelle og sociale kapital har på deres børnebørns valg af uddannelse. Kulturel indflydelse fra bedsteforældrene strækker sig over hele barndommen og opvæksten. Det er en langvarig påvirkning af værdier og normer. Det står i vidt omfang i modsætning til f.eks. økonomi. Stine Møllegaard og Mads Meier Jægers resultater er blevet publiceret i tidsskriftet Research in Social Stratification and Mobility.

2 6 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17

©Katemangostar - Freepik.com


ANNONCE

JEG SLAP AF MED MIN OPPUSTEDE MAVE Anette har haft problemer med maven i mange år. Den blev altid oppustet i løbet af dagen. Hun fandt løsningen med mavemidlet Macoform. Anette Adamsen fra Risskov har døjet med oppustet mave i mange år. – Min mave føltes ofte som om, der lå en fodbold i den. Den kunne blive så oppustet, at jeg så gravid ud, fortæller Anette. – Nogle dage var det værre end andre, men jeg husker tydeligt de mange år, hvor jeg var leder indenfor Dansk Supermarked. Den træthed, der fulgte med den oppustede mave, overmandede mig ofte, men på grund af travlheden og et stort arbejdspres kunne jeg ikke bare lægge mig ned. Til tider gav maven så voldsomme problemer, at jeg næsten ikke kunne være i min krop, beretter Anette, der sadlede om fra det stressfyldte lederjob og blev selvstændig psykoterapeut. Stressniveauet dalede – Det gav mig mere ro i hverdagen. Jeg kunne selv bestemme mine arbejdstider, og stress-

Jeg tager ikke længere hensyn til hvad jeg spiser. Min mave kan klare det, en normal mave også kan klare,« siger Anette.

niveauet dalede hurtigt, men trommemaven var der stadig. – Jeg måtte købe mine bukser et nummer større, end jeg egentlig passede, da jeg ellers ikke kunne være i dem hen på dagen, uddyber Anette. – Maven afholdt mig fra at deltage i arrangementer, for ofte havde jeg ikke overskud til mere, når arbejdsdagen var forbi. Jeg var simpelthen for generet af symptomerne fra maven og for træt efter at have brugt så megen energi på den, beretter Anette. Tager Macoform fast hver dag – Jeg havde prøvet stort set alt lige fra almene husråd til diverse produkter fra den lokale helsekostbutik, da jeg endelig fulgte min mors råd og fik bestilt Macoform tabletterne på Wellvitas hjemmeside. Det viste sig at være den helt rigtige løsning. Den oppustede mave forsvandt hurtigt, og Macoform har nu været en fast del af mit morgenritual igennem de seneste 18 måneder. Nu, hvor vi sidder og snakker om det, så tænker jeg faktisk aldrig på min mave som et problem mere. Den er bare en helt naturlig del af mig, og den afholder mig ikke længere fra at deltage i sociale aktiviteter. Livet har taget en dejlig positiv drejning, efter jeg startede på Macoform.

»Livet har taget en dejlig positiv drejning, efter jeg startede på Macoform,« siger Anette Adamsen.

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔

Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Fjerner oppustethed Velvære i maven Giver en flad mave Stimulerer fedtfordøjelsen

FÅ EN FLAD MAVE I BALANCE Indholdsstofferne i Macoform sætter gang i fordøjelsen og afhjælper oppustethed. AFHJÆLPER OPPUSTETHED Artiskok indeholder nogle særlige stoffer, der understøtter leverog galdesystemet og stimulerer fordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed. SUND MAVE I BALANCE Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven. Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.

PRØV MACOFORM TIL HALV PRIS Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris for første pakke. Netop nu: kr. 99,for to måneders forbrug. Macoform kan i Danmark kun købes via hjemmesiden www.wellvita.dk eller via telefon 82 30 30 40 Hverdage kl. 8-16.


F RAPEUTEN ORPAS KFROI D F TT EE R

HVERDAGENS

SUNDE FAVORITTER Intet er bedre end lette, tilgængelige, SUNDE og gode retter. Retter som man får lyst til at lave igen og igen. Men hverdagsmad kan hurtigt blive en kedelig omgang og for nogle endda et stressmoment. Det synes vi er en skam. Det behøver nemlig ikke være svært at tilberede sund, varieret og god mad alle ugens dage. TEKST STINNA GULDMANN MARKER OG JULIE BRUUN FOTO WINNIE METHMANN

FENNIKELSALAT MED PÆRE OG BLÅBÆR 3-5 personer

DET SKAL DU BRUGE 1 pose feldsalat 1 lille fennikel 100 g sukkerærter 1 pære 1 avocado 100 g blåbær 100 g pekannødder Dressing 1 spsk. citronsaft 3 spsk. olivenolie 1 tsk. salt 1 knsp. peber SÅDAN GØR DU Skyl feldsalaten, og kom den i en skål. Skær fenniklen i så tynde skiver som muligt, og halvér sukkerærterne. Skær pæren i tynde skiver og avocadoen i skiver. Bland det helei skålen sammen med blåbærrene. Ryst eller rør alle ingredienserne til dressingen sammen, og vend den i salaten. Drys pekannødderne over salaten inden servering. Rist evt. nødderne på en tør pande, inden de tilsættes, for at give dem mere smag. TIP: Brug valnødder som drys på salaten, hvis du ikke kan få fingre i pekannødder.

2 8 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17


OPSKRIFTER Julie sagne  : ”Jeg er vil d med , især h l saftig vis den er d ao med s e g jlig s p æ ma kk vet me g. Min vers et i d en k rydre on er lage en ost -grøntsags t kyllinesa sau hewn uce på blen ce, ød d e r dede c ,d su n d o a g dejli er er utroli sg g mætt ende.”

LASAGNE MED KYLLING OG SPINAT DET SKAL DU BRUGE Kødsauce 450 g kyllingebryst eller inderfilet/brystfilet 1 spsk. olivenolie 1 løg 2 cm rød chili 3 fed hvidløg 1 håndfuld frisk timian 3 gulerødder 1 rød peberfrugt 6 blommetomater 1 dåse hakkede tomater 2 tsk. salt ½ tsk. peber Ostesauce 100 g cashewnødder 75 g parmesan 1 tsk. friskrevet muskatnød 1 tsk. salt 100 g frisk spinat 2½ dl madlavningsfløde 7% eller kokosmælk Endvidere 150 g friske fuldkornslasagneplader ½ dl rasp SÅDAN GØR DU Skær kyllingekødet i strimler. Opvarm olien i bunden af en stor gryde, og brun kyllingestrimlerne. Hak løg, chili, hvidløg, frisk timian og gulerødder helt fint (brug evt. en minihakker). Tilsæt det til gryden,

og lad det svitse med, indtil løgene er gennemsigtige. Skær peberfrugten og tomaterne i tern, og kom dem i gryden. Tilsæt hakkede tomater, og bring gryden i kog. Smag til med salt og peber, og lad så gryden simre. Tænd ovnen på 200 grader. Lav ostesaucen ved at blende alle ingredienserne sammen i en minihakker eller en blender. Smag til med salt. Saml nu lasagnen. Start med et lag kødsauce, derefter plader og til sidst ostesauce. Gentag processen en gang eller to, og slut med et lag kødsauce og ostesauce. Drys til sidst raps over toppen. Bag lasagnen i 20-25 minutter, til den er gylden og bobler lækkert på toppen. TIP: Erstat lasagnepladerne med butternutsquash- eller aubergineskiver, hvis du ønsker et grønnere og glutenfrit alternativ. Er du mere til den klassiske oksekødssauce, kan du også sagtens erstatte kylling med hakket oksekød.

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17 2 9


F RAPEUTEN ORPAS KFROI D F TT EE R

KARTOFFELSALAT MED PESTO 4-6 personer DET SKAL DU BRUGE 500 g kartofler (+ 1½ liter vand og 1 tsk. salt til kogning) ½ portion basilikumpesto (side 113) (100 g) 100 g cherrytomater 150 g frosne grønne bønner 120 g butterbeans (en halv dåse) 70 g sorte oliven 70 g feta eller salatost SÅDAN GØR DU Skrub eller skræl kartoflerne, og skær dem i mindre stykker. Kog dem i letsaltet vand i 10-15 minutter, indtil du uden problemer kan stikke en gaffel gennem midten af en kartoffel. Kom kartoflerne i en skål, og vend dem i pestoen. Halvér tomaterne, og tilsæt dem til skålen. Kom de grønne bønner i en skål, og hæld så kogende vand over. Lad det stå et par minutter, inden vandet sies fra igen. Kom bønnerne over til kartoflerne. Dræn butterbeansene fra dåsen, og tilføj dem til skålen. Fordel oliven og smuldret feta over salaten, og servér. Denne kartoffelsalat er en smule græsk inspireret, da den ud over en cremet basilikumspesto også indeholder cherrytomater, feta og oliven. Salaten mætter virkelig godt, da vi også har tilføjet både grønne bønner og butterbeans.

3 0 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17


OPSKRIFTER

RAW CITRONKAGE Ingen ingredienserne må opvarmes, og derfor er kagerne altid veganske og fyldt med masser af nødder og frugt. 8 stykker DET SKAL DU BRUGE Bund 150 g mandler 15 bløde dadler 1 knsp. salt Fyld 200 g cashewnødder 1 dl mandelmælk ½ tsk. salt 1 lille tsk. vaniljepulver 2 spsk. loppefrøskaller ½ dl agavesirup skal og saft af 1 økologisk citron Pynt 100 g mørk chokolade (kan undlades) 50 g hindbær SÅDAN GØR DU Bund Lav først bunden. Fjern stenene fra dadlerne, og mos dem med en gaffel i en skål. Blend mandler, så de bliver til mandelmel, og tilsæt det til daddelmosen sammen med salt. Mos skålens indhold godt sammen. Pres massen ud i en springform med en diameter på 20 cm. Du kan nu vælge at bage bunden i 10 minutter ved 200 grader for at fremhæve nøddernes smag, men du kan også undlade det, så kagen forbliver raw. Fyld Lav fyldet ved at blende alle ingredienserne sammen i en blender, så du opnår en helt cremet og glat konsistens. Fordel det over bunden, og sæt derefter kagen i fryseren i 4 timer, så den sætter sig. Pynt Smelt den mørke chokolade over et vandbad, og fordel den over kagen. Pynt med hindbær.

Vind

!

Se h på vorda side n 58

VIND BOGEN

Opskrifterne her stammer fra bogen ”Hverdagsfarvoritter”, som netop er udgivet af Fadl’s Forlag. Hvis du løser kryds og tværsen bages i magasinet har du mulighed for at vinde bogen. Vi stiller fem eksemplarer på højkant.

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17

31


SLUK MOBILEN, TÆND FOR NÆRVÆRET

“En enormt vigtig bog; så vigtig, at den nærmest burde husstandsomdeles til samtlige danskere.” KULTURKAPELLET.DK Erstat likes og emojis med nærvær og opmærksomhed. I SLUK giver lægen Imran Rashid dig gode råd til, hvordan du genvinder kontrollen i dit digitale liv.

Lindhardt og Ringhof


MÅNEDENS GRØNNE

JORDBÆR-TID

Jordbær er en af sommerens helt store favoritter! De røde bær giver den perfekte saftige og søde smag, der minder os alle om, at det endelig er blevet sommer. TEKST KATRI FRACK JENSEN, SÆSON FOTO SHUTTERSTOCK

OPBEVARING

Helt friske jordbær kan opbevares i køleskab i 2-3 dage. De har dog en kort holdbarhed, og dem man køber i bakker skal helst spises samme dag, som de er købt.

KLARGØRING OG TILBEREDNING

Tag jordbærrene ud af køleskabet nogle timer inden servering og skyl altid jordbær med stilken på, så der ikke trænger vand ind i bærrene: Fyld en balje med koldt vand, læg jordbærrene i en sigte og sænk den ned i vandet 2-3 gange. Lad jordbærrene tørre i ét lag på et viskestykke. Først nu nippes stilkene af. De skylles først umiddelbart inden servering og drysses med sukker eller flormelis for at fremhæve smagen. Jordbær spises primært rå med fløde på, rå i salater eller som en del af desserter, men kan også koges til en grød eller marmelade.

OPRINDELSE

Jordbær startede med at være vilde bær, som man samlede rundt omkring i Europa. Siden det 18. århundrede har det mest almindeligt dyrkede jordbær været have-jordbærret. Have-jordbærret er en krydsning mellem et Nordamerikansk jordbær med en rigtig god smag og et jordbær fra Chile, som har store bær. Jordbær er en flerfoldssamfrugt, bestående af en opsvulmet, saftig rød blomsterbund med talrige små stenfrugter på overfladen. Jordbær har sandsynligvis fået deres navn, fordi bærrene sidder tættere på jordoverfladen end frugterne på andre planter.

SÆSON OG NÆRINGSINDHOLD

Jordbær er i sæson fra maj til juni og de har et højt indhold af blandt andet C-vitamin, K-vitamin og folat.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er produceret i samarbejde med SÆSON-kampagnen, et EU-støttet sundhedsprojekt, som skal få især børnefamilier til at spise

mere frugt og grønt. Læs mere på www.sæson.dk.

OPSKRIFTER OG TIPS TIL BRUG AF JORDBÆR

Find flere ideer og opskrifter med frugt og grønt på sæson.dk

UN ND DH HEED DN NRR.. 0066 // 220017 17 3333 SSU


KO S T FOTO: PEXELS, MRSIRAPHOL - FREEPIK.COM, DASHU83 - FREEPIK.COM, EVENING_TAO - FREEPIK.COM

Klip ud og hæng op

OLIEGUIDE

Olier med et højt indhold af flerumættede fedtsyrer er sensitive over for varme og egner sig bedst til kolde retter. Raps- og olivenolie kan med sine mange enkeltumættede fedtsyrer bedre tåle varme og kan derfor bruges til stegning. Og brug gerne de billige raffinerede olier til stegning og spar de dyre olier til salaten. KILDER: FORBRUGERRÅDET TÆNK, VAREFAKTA.DK OG NATURLIGTLIV.DK

SOJAOLIE: Den klassiske asiatiske madolie har et højt indhold af omega-6. Man kan købe sojaolie ren eller blandet med raspolie, hvilket bliver solgt under betegnelsen mad- eller salatolie. Trods de mange flerumættede fedtsyrer, er sojaolie relativt varmestabil, så den er god til at stege i. Smager mildt og har en god holdbarhed. Mættede fedtsyrer: 14% Enkeltumættede: 22% Flerumættede: 56% omega-6 og 7% omega-3

MANDELOLIE: Egner sig til kolde retter, massage, hår- og hudpleje. Er især kendt for sine lindrende og fugtgivende egenskaber til kropspleje. Andre nøddeolier er bl.a. lavet af hasselnødder, valnødder og pecannødder. Fælles for olierne er, at de er meget aromatiske. Mættede fedtsyrer: 9% Enkeltumættede fedtsyrer: 68% Flerumættede fedtsyrer: 23%

KOKOSOLIE: Kokosolie består næsten udelukkende af mættet fedt og der derfor velegnet til stegning. Der er stadig diskussion om kokosoliens gavnlige vs skadelige virkninger. De fleste eksperter er dog enige om, at indtaget skal være med måde. Kokosolie kan smage godt i thai-retter.

OLIVENOLIE: Oliens positive egenskaber er tilskrevet det høje indhold af enkeltumættede fedtsyrer og antioxidanter. Den første koldpressede olie af oliven kaldes ekstra jomfruolivenolie eller jomfruolivenolie. Jomfruolierne indeholder flest aromastoffer og smager af mest, og prisen er i den dyre ende. Raffineret olivenolie er billigere og smager af mindre. Sidstnævnte anbefales til stegning, hvor jomfruolivenolie bør bruges til kolde formål, så den dyre olie kommer til sin ret. Mættede fedtsyrer: 14% Enkeltumættede: 71% Flerumættede: 7% omega-6 og 1% omega-3

Mættede fedtsyrer: 92% Enkeltumættede fedtsyrer:6% Flerumættede fedtsyrer: 2%

HØRFRØOLIE: Har et rigt indhold af flerumættede fedtsyrer, især omega-3. Nogen tillægger hørfrøolien helbredende egenskaber, men der findes dog ingen dokumentation for virkningen. Kan bruges i salater og bagværk, men olien tages ofte i sin rene vare som kosttilskud. Mættede fedtsyrer: 9% Enkeltumættede fedtsyrer: 16% Flerumættede fedtsyrer: 18% omega-6 og 57% omega-3

3 4 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17

SOLSIKKEOLIE: Har et højt indhold af flerumættede omega-6 fedtsyrer. Egner sig af den grund ikke så godt til stegning, men er bedst til kolde formål og til bagning. Er fhv. smagsneutral.

RAPSOLIE: Har et højt indhold af de livsnødvendige essentielle omega- 3 fedtsyrer, som kroppens organisme ikke selv kan danne. Rapsolie kan bruges til dressinger, bagning og til stegning. De fleste rapsolier er varmpressede og raffinerede og har derfor ikke nogen særlig smag. Koldpresset rapsolie har smag og er dyrere end den raffinerede.

Mættede fedtsyrer: 11% Enkeltumættede fedtsyrer: 23% Flerumættede fedtsyrer: 66% (stor set kun omega-6)

Mættet fedt 7% Enkeltumættede fedtsyrer 58% Flerumættede fedtsyrer: 23% omega-6 og 12% omega-3


KO S T SPØRGSMÅL OG FAKTA OM OLIE

TIPS:

Jonglerer du også med diverse planteolier i køkkenet og plasker lidt tilfældigt på panden og i salaten? Der er lovprisninger af planteolier i alle afskygninger, og det kan gøre én mere forvirret end oplyst. Ernæringsekspert Lotte Lauritzen, hjælper os tilbage på sporet:

SÅDAN OPBEVARER DU OLIEN Gyldne olier i slanke glasklare flasker ser godt ud i køkkenet. Og så er de praktiske at have lige ved siden af komfuret. Men lys og varme er oliens fjender. OPBEVAR MØRKT Lys får olien til at oxidere hurtigere, så den bliver harsk.

Hvorfor bør vi indtage vegetabilske olier frem for animalske? “Fordi vegetabilske olier indeholder flerumættede fedtsyrer, som er gavnlige for kroppen. Vores krop har brug for flerumættede fedtsyrer, også kaldt essentielle fedtsyrer, men kroppen kan ikke selv producere dem. Derfor er det vigtigt, at vi tilfører dem med kosten. Mættet fedt, som der er meget af i kød og mælkeprodukter, bruger kroppen kun som energi – ligesom sukker.” Hvad er så den sundeste form for vegetabilsk olie? ”Den olie, der er mest ideelt sammensat er rapsolien. Den indeholder en del flerumættet fedt, både omega-3 og 6, også meget monoumættet fedt, og kun lidt mættet fedt.” Er dyre olier bedre end de billige? ”Høj pris betyder ikke nødvendigvis bedre kvalitet. Du kan sagtens købe en billig vegetabilsk madolie og stadig få de gode stoffer. De uraffinerede, koldpressede olier, som ofte er de dyreste, har bevaret farve, duft og smag, mens en del af aromastofferne er trukket ud af de raffinerede olier. Så det handler om, hvor meget smag, man gerne vil have. Men en del af smagen går tabt ved stegning, så det kan være spild af dyr olie at bruge det til stegning.”

OPBEVAR KØLIGT Det kan være i køleskabet eller et andet køligt sted. Det vigtigste er at undgå at stille olien i sollys eller lige ved siden af komfur og ovn. MINIMER OLIENS ADGANG TIL ILT Sæt låget på lige efter brug, og opbevar aldrig olien i en beholder, som ikke har et tætsluttende låg. Det kan starte en uønsket iltning. Kilde: Forbrugerrådet Tænk

DRILLER MAVEN? lor! Prøv Ss vyallreiF p rø v e r F å g ra ti et og M at as på ap ot ek

ph ar m a. co m w w w.b io da ne 77 7 55 tlf . 75 5

MAGNESIUM D E H M Ø R E R D N I L SPRAY D I MUSKLER OG LE Jeg er 33 år og arbejder som grafiker. Men da jeg sidder en del på kontor, får jeg muskelspændinger, nogle gange hold i nakken og til tider er jeg øm mellem skulderbladene. Når disse steder på kroppen generer, hjælper det at massere de ømme steder med Magnesium Joint spray med få sprøjt, og det hjælper hver gang. Samme spray bruger jeg også til ømme led på hænder og fødder, som hurtigt lindrer.

CE certificeret produkter

E, HURTIGTVIRKEND . LØSNER BL.A MUSKELKRAMPER PÅ 1-2 MIN

MAGNESIUM SPRAY LEDSMERTE → SLIDGIGT → REUMATISM → ISKIAS SMERTER → SMERTE I SKULDRENE OG NAKKEN →RASTLØSE BEN

TUKU MØLLER, 33 år

Husk! Magnesium Original → stærk magnesium

Magnesium Recovery → god før, under og efter træning

Magnesium Sensitive → for følsom hud

Magnesium Goodnight → beroligende

Produktet sprayes direkte på huden, dér hvor problemet er. Forhandles hos udvalgte Apoteker samt i helsekostforretninger.

Nordic Health Spray leverer vitamin og magnesium sprayer til de nordiske lande. Hvert eneste parti analyseres, før de sendes på gaden. Analyserne udføres af uafhængige laboratorier for at sikre en høj og ensartet kvalitet, samt for at dobbelttjekke, at emballagen og indholdet svarer til hinanden. Derudover modtager hvert parti et certifikat for renhed – og magnesiumsprayer forsynes med et anti-doping-certifikat.


&

A DV E RTO R I A L

Vitaminer Mineraler

Find det på apoteket QUIS ØREPROPPER

Vitaminer og mineraler, i unik kombination med urter

4 vigtige byggesten Cal- Mag- D3- K2 til at vedligeholde normale knogler

Høje doser B vitaminer. Giver energi. Vedligeholder hud og hår. Frigives i to tempi

Ørepropper fra Quies er så behagelige at du glemmer du har dem på! I snart 100 år har Quies leveret kvalitets ørepropper til alle formål. Vi er alle udsat for høje lyde, der kan beskadige vores hørelse, for eksempel på arbejde, til koncerter, eller ved højlydt snorken. Voks eller skum øreproppernes anatomisk venlige design passer til øret og tilbyder dermed en perfekt pasform. Quies ørepropper kan købes på apoteket. Vejl. udsalgspris kr. 49,for 8 par voksørepropper og kr. 39,- for 3 par skum ørepropper.

SÆT SKUB I TARMENE

Hjerte-Kar Funktion Komb 4 aktive ination af ing – en 4-d redienser obb virkning elt

Ny forbedret Krill. Normal hjertefunktion leverfunktion, homocystein. Omsætning af fedtstoffer

På et voksent menneske skal maden igennem et otte meter langt tarmsystem, før det kommer ud igen. Tiden, som maden tager om at køre igennem fordøjelsessystemet, er vigtig for vores sundhed. Tager det for lang tid, kan der produceres skadelige stoffer i tarmen, mens kortere tid fremmer en sund tarm. Har du brug for ekstra fibre til at sætte skub i tarmen? SylliFlor er et koncentreret fiberdrys til din morgenmad. To teskefulde om dagen hjælper til en blød og regelmæssig afføring. Spørg efter vareprøver på apoteket - eller bestil dem gratis på www.biodanepharma.com. SylliFlor findes i 4 smagsvarianter. 250 gram, 135 kr. Kan købes på apoteket.

Calma Muskelfunktion, mindsker træthed og udmattelse

– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker

Solaray 25 år med kvalitetsprodukter i kapsler

Bevarer naturlig sugeteknik

Bidrager til vedligeholdelse af et normalt kolesterolniveau i blodet – Rød gæret ris m. 10 mg monacolin K

www.naturenergi.dk

Følg Medela Danmark på sociale medier


HOS KIROPRAKTOREN

Sådan ca. hver tredje til femte måned må 71-årige Arnold Søgaard Hansen bestille tid hos kiropraktoren. Mange års arbejde som lastbilchauffør har sat sit aftryk på ryggen, og han har i mange år døjet med svære rygsmerter, som typisk stråler ned på bagsiden af lårene. En MR-scanning på rygcentret i Middelfart afslørede tilbage i 2013, at smerterne skyldes en spinalstenose. ”Jeg får gerne tre manipulationsbehandlinger inden for 14 dage, så har hun løsnet op i min ryg og øget min bevægelighed. Behandlingen hjælper her og nu, men på et tidspunkt kommer smerterne igen, og jeg må have en ny tid hos kiropraktoren,” fortæller Arnold Søgaard Hansen, som også er blevet instrueret i øvelser, der kan styrke rygmuskulaturen. På en god dag kan Arnold Søgaard Hansen gå fem kilometer. Skulle ryggen drille undervejs, har han lært, at han skal sætte sig ned på hug i et par minutter. Den foroverbøjede stilling får smerterne til at lette, så han kan gå videre.

HÅNDSRÆKNING TIL STENOSEPATIENTEN Hvert år opereres godt 2.500 for symptomer på lumbal spinalstenose. En tilstand, hvor der i varierende grad optræder forsnævrede pladsforhold i rygmarvskanalen. TEKST ANNETTE HAGERUP FOTO HEIDI LUNDSGAARD

Lumbal stenose behøver ikke være en årelang smertefuld vandring fra den ene specialist til den anden. Nu får landets stenosepatienter et tilbud om at blive taget i hånden af en kiropraktor, som kan vejlede dem til den rette behandling. Kun i de sværeste tilfælde skal patienten viderehenvises direkte til kirurgisk behandling. Det er essensen i en helt ny stenosepakke, som de danske kiropraktorer nu tilbyder. Sigtet er at fange patienterne på et tidligt tidspunkt, så en operation måske kan forebygges. Forløbspakken for lumbal stenose er et led i den ny overenskomst mellem Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening, som vil give nydiagnosticerede stenosepatienter et forhøjet økonomisk tilskud samt et intensivt forløb, ligesom patienter med diskusprolaps i lænd og nakke kan få fra samme dato. FORSNÆVRINGER Lumbal spinalstenose er en tilstand, hvor der i varierende grad optræder forsnævrede pladsforhold i rygmarvskanalen (spinalkanalen) som følge af slid/degenerative forandringer. Der bliver årligt opereret mellem 2.000 og 2.500 patienter for symptomer på lumbal spinalstenose (LSS), hvilket gør lumbal spinalstenose til den hyppigste årsag til rygkirurgi i Danmark. Når patienterne henvender sig til kiropraktoren, har de typisk smerter i lænd og ben og har svært ved at gå. Deres gangdistance er ofte svært reduceret, og de må hvile sig efter få minutters gang. Kiropraktor og klinikejer Peter Kryger-Baggesen fortæller,

at det nye tilbud omfatter en forundersøgelse, hvor diagnosen stilles, samt to milepælsundersøgelser efter fire og 12 uger samt eventuelt konsultationer efter behov. Der er ikke tale om en egentlig kur eller behandling, men snarere en vejledning i, hvordan patienten og kiropraktoren i fællesskab kan tackle den lumbale stenose. Ofte i samarbejde med patientens læge. Det giver ifølge Peter Kryger-Baggesen god mening at prøve med konservativ behandling først. Selve forsnævringen bliver ikke mildere af sig selv, men symptomerne varierer og er i perioder værre end andre. ”Operation vil aldrig være førstevalg, bortset fra i de allerværste tilfælde. Som tommelfingerregel skal man vente nogle måneder, før man tyer til operation. I mellemtiden må vi gøre, hvad vi kan for at lindre patienternes eventuelle smerter og fysiske begrænsninger. Det er min kliniske erfaring, at rigtig mange patienter opnår længere symptomfri perioder, og perioder med kun lettere gener,” fortæller Peter Kryger-Baggesen.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i samarbejde med Dansk Kiropraktor­forening og Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik, der producerer og formidler ny viden om bevægeapparatet. Læs mere om kiro-

praktik på danskkiropraktor­ forening.dk og nikkb.dk

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17 3 7


LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN

PATIENTER MED HJERTEFLIMMER ØNSKER TRYGHED I BEHANDLINGEN Patienter i blodfortyndende behandling kan komme i situationer, hvor den blodfortyndende effekt skal afbrydes, men det er ikke ved alle behandlinger, at den blodfortyndende effekt kan neutraliseres med det samme. Ny undersøgelse viser, at patienter i blodfortyndende behandling føler sig mere trygge, når den blodfortyndende effekt kan afbrydes med kort varsel, hvis der er behov for det. TEKST METTE SCHMIDT, LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN FOTO ASIERROMERO - FREEPIK.COM

Hver fjerde dansker over 40 år udvikler hjerteflimmer i løbet af livet, og omkring 146.000 danskere er i blodfortyndende behandling, især for at forebygge blodpropper forårsaget af hjerteflimmer. Ny europæisk undersøgelse med dansk deltagelse viser, at patienter i blodfortyndende behandling føler sig mere trygge, hvis den blodfortyndende effekt kan standses i tilfælde af en ulykke eller akut kirurgi som ved f.eks. blindtarmsbetændelse. Ifølge undersøgelsen føler seks ud af 10 patienter i blodfortyndende behandling sig lettede over muligheden for, at deres blodfortyndende behandling kan standses, mens næsten hver anden (46 pct.) oplever, at det er mere trygt. Blandt de nye blodfortyndende NOAK-behandlinger, som flere og flere danskere behandles med, er der kun en enkelt af dem, som har en tilknyttet antidot – en

3 8 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17

behandling, der kan neutralisere den blodfortyndende effekt. Antidoten er relevant, hvis patienten skal akut opereres eller kommer ud for en ulykke, hvor der ellers kan være risiko for alvorlig blødning. STØRRE VÆGT PÅ TRYGHED ”Patienter lægger typisk større vægt på trygheden, end lægerne gør. I praksis er det meget sjældent, at vi står med alvorlige blødningsproblemer. Det betyder ikke, at det er lige meget, hvorvidt den blodfortyndende effekt kan standses med det samme. Hvis der kommer en patient ind, der skal behandles akut, kan man operere med det samme, hvis den blodfortyndende effekt kan standses. Man kan ligeledes straks gøre noget ved det, hvis man står med blødningsproblemer.” siger Jørn Dalsgaard Nielsen, overlæge, Videncenter for Antikoagulant Behandling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. ÈN UD AF 50 En to-årig undersøgelse viser, at én ud af 50 patienter med hjerteflimmer i blodfortyndende behandling kommer i situationer, hvor det kan blive nødvendigt at neutralisere den blodfor-


LÆGEMIDDELINDUSTRIFORENINGEN tyndende effekt med det samme. Den nye undersøgelse viser, at patienter i blodfortyndende behand- ling i høj grad ønsker at få information om, at effekten af deres behandling kan standses. Ni ud af 10 patienter (91 pct.) mener således, det er vigtigt for dem at vide, om lægerne kan standse den blodfortyndende effekt ved deres specifikke behandling, og næsten syv ud af 10 patienter (67 pct.) mener, at deres læge bør diskutere med dem, hvorvidt der er en effektiv måde at ophæve den blodfortyndende effekt til rådighed. ”Denne opgørelse viser, at det faktisk er størstedelen af patienterne, der lægger vægt på at vide, om den blodfortyndende effekt af deres behandling kan ophæves. Vi ved, det er en bekymring for patienterne – og den relevante læge bør altid diskutere det med sin patient, hvad man stiller op ved enten planlagte operationer eller akut kirurgi. Det er noget, man som patient bør være informeret om,” siger Jørn Dalsgaard Nielsen. Alligevel viser undersøgelsen, at det kun er et fåtal af patienterne (12 pct.), der er informeret om, hvorvidt den blodfortyndende effekt af deres behandling reelt kan standses. Undersøgelsen, der er foretaget i Danmark, Norge, Holland, Portugal og Grækenland viser også, at en fjerdedel (26 pct.) af patienterne oplevede, at deres blodfortyndende behandling måtte afbrydes inden for de seneste 12 måneder på grund af enten en planlagt operation eller en akut situation. Hjerteflimmer også kaldet atrieflimren berører ca. to pct. af den samlede befolkning. METODER 668 atrieflimmerpatienter, der var i blodfortyndende behandling, deltog i undersøgelsen i Danmark, Norge, Holland, Portugal og Grækenland. Fra Danmark deltog 81 patienter. Undersøgelsen blev gennemført i perioden fra december 2015 til februar 2016 af analyseinstituttet Kantar Health. Patienterne havde været i behandling med blodfortyndende medicin inden for de seneste 12 måneder – enten VKA-behandling eller NOAK-behandling. Svarene blev indsamlet online. Undersøgelsen er sponseret af Boehringer Ingelheim. Kilder: www.dagenspharma.dk/mange-flere-i-blodfortyndende-behandling/ Undersøgelsen “Anti-coagulation therapy” udført af Kantar Health

OM BOEHRINGER INGELHEIM: Boehringer Ingelheim koncernen er blandt verdens 20 førende medicinalselskaber. Med hovedsæde i Ingelheim, Tyskland, har Boehringer Ingelheim på globalt plan 145 datterselskaber og over 47.500 medarbejdere. Det familieejede firma blev grundlagt i 1885 og har fokus på forskning, udvikling, produktion og markedsføring af ny medicin med høj terapeutisk værdi til mennesker og dyr. Social ansvarlighed er en vigtig del af firmakulturen hos Boehringer Ingelheim. Dette indebærer global involvering i sociale projekter som “Making more Health” og omsorg for medarbejderne. Respekt, lige muligheder og balance mellem arbejde og familieliv danner grundlaget for det gensidige samarbejde. I alt, hvad firmaet beskæftiger sig med, er der fokus på miljøbeskyttelse og bæredygtighed. I 2015 realiserede Boehringer Ingelheim et netto-salg på 14,8 mia. euro. Omkostninger til Research & Development i samme år svarer til 20,3 pct. af netto-salget. Læs mere på www.boehringer-ingelheim.com For yderligere information kontakt venligst: Boehringer Ingelheim Danmark Medicinsk Direktør Kirsten Kassø Mobil: +45 2272 4833 E-mail: kirsten.kassoe@boehringer-ingelheim.com

2016. Idarucizumab for Dabigatran Reversal. N Engl J Med. 2015 Aug 6;373(6):511-20. doi: 10.1056/NEJMoa1502000. Epub 2015 Jun 22 Garcia D et al. Management and clinical outcomes in patients treated with apixaban vs warfarin undergoing procedures. Blood 2014 Dec 11; 124(25):36923698. https://www.hjerteforeningen.dk/alt-om-dit-hjerte/fakta-om-hjertekarsygdomme

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne sider er lavet i samarbejde med Lægemiddelindustriforeningen, LIF. Lifs formål er at fremme lægemiddelindustriens interesser såvel i Danmark som internationalt. Hovedområderne er forskning og udvikling, produktion,

afsætning samt retlig beskyttelse af virksomhedernes præparater.

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17 3 9


FORSØGSPERSONER SØGES! Klinisk forøg: Efterbehandling til patienter tidligere behandlet med Prolia På Osteoporoseklinikken, Aarhus Universitetshospital udføres et forsøg med behandling med lægemidlet Aclasta til patienter, der tidligere er behandlet med lægemidlet Prolia. Formålet er at undersøge, om Aclasta kan bevare den knoglemasse, som er opbygget under behandling med Prolia. Forsøget henvender sig til kvinder efter overgangsalderen og mænd over 50 år med knogleskørhed. Deltagerne skal være behandlet med Prolia i mindst 2 år. Forsøget varer højst 30 måneder og kræver maksimalt 14 besøg på sygehuset. I forbindelse med forsøget vil der blive foretaget en generel helbredsundersøgelse, lavet knoglescanninger og taget blodprøver. Sygehusbesøgene vil være af ca. ½-1 times varighed. Hvis De er interesseret i at deltage eller har eventuelle spørgsmål, skriv eller ring venligst til: Mail: auh.zolarmab@rm.dk Osteoporoseklinikken, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Tlf.: 24779599, Telefonen er åben: mandag-fredag 10-14

De vil blive stillet nogle spørgsmål, for at finde ud af, om De opfylder alle kriterier for at medvirke i forsøget. Forsøget er godkendt af Videnskabsetisk Komité, Lægemiddelstyrelsen og Datatilsynet.

Vi håber, at høre fra dem. Med venlig hilsen Læge, ph.d.- studerende Anne Sophie Sølling Læge, ph.d. Torben Harsløf Professor, dr.med., ph.d., overlæge Bente Lomholt Langdahl Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C

SØVNPROBLEMER OG DEPRESSION Har du problemer med at sove og har du samtidigt fået stillet en depressionsdiagnose? Mange mennesker med depression har problemer med at falde i søvn, mange opvågninger i løbet af natten eller vågner tidligt om morgenen. Dette forskningsprojekt i Aarhus undersøger, om psykologisk behandling af søvnløshed virker på såvel søvnproblemer som depression. Derfor søges deltagere mellem 18 og 67 år, som både har søvnproblemer og depression. Du vil få undersøgt din søvn og desuden have mulighed for at få gratis terapi mod søvnproblemer; delvist i gruppe. Deltagelse i projektet er helt ufarligt og der er ingen bivirkninger. Hvis du kunne tænke dig, at høre nærmere, så kontakt: Henny Dyrberg, Psykolog og projektleder Mail: henndyrb@rm.dk Mobil: 20363459


Personer med og uden type 2 sukkersyge søges til videnskabeligt forsøg Forsøgspersoner søges til undersøgelse af hvilken rolle hormonet aldosteron har for blodkarrenes funktion samt sukkerfølsomheden. Vi vil undersøge, om behandling med et velkendt lægemiddel har en positiv effekt hos personer med type 2 sukkersyge sammenlignet med personer uden type 2 sukkersyge. Du kan muligvis deltage, hvis du er: - 40 – 65 år - Inaktiv, dvs. ikke dyrker jævnlig motion - Ikke ryger - Ikke er svært overvægtig (BMI < 32)

Forsøget omfatter en forundersøgelse og derefter i alt 4 forsøgsdage, hvor der udtages blod- og muskelprøver under lokalbedøvelse. Forsøgsdagene ligger før og efter en 8 ugers periode, hvor du skal indtage et velkendt lægemiddel, der hæmmer aldosteron receptorerne. Honorar udbetales. For yderligere oplysninger, kontakt

Stine Finsen, læge og ph.d. studerende sfinsen@health.sdu.dk Kardiovaskulær og Renal Forskning Syddansk Universitet

FORSØGSPERSONER SØGES! Klinisk forsøg: Knoglemarkører som prædiktorer for effekten af behandlingspause med alendronat På Osteoporoseklinikken, Aarhus Universitetshospital udføres et forsøg om behandlingspause med lægemidlet alendronat. Formålet er at undersøge, om knoglemarkører målt i blodprøver, kan forudsige, hvem der kan tåle en behandlingspause med alendronat og vurdere om blodprøver kan erstatte knoglemineralskanninger (DXA-skanninger). Forsøget henvender sig til kvinder efter overgangsalderen og mænd over 50 år med knogleskørhed. Deltagerne skal være behandlet med alendronat i mindst 5 år. Forsøget varer 1 år og kræver 5 besøg på sygehuset. I forbindelse med forsøget vil der blive foretaget en generel helbredsundersøgelse, lavet knogleskanninger og taget blodprøver. Sygehusbesøgene vil være af ca. ½-1 times varighed. Hvis De er interesseret i at deltage eller har eventuelle spørgsmål, skriv eller ring venligst til: Mail: prosa@auh.rm.dk Osteoporoseklinikken, Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Tlf.: 24779599, Telefonen er åben: mandag-fredag kl. 10-14

De vil blive stillet nogle spørgsmål, for at finde ud af, om De opfylder alle kriterier for at medvirke i forsøget. Forsøget er godkendt af Videnskabsetisk Komité, Lægemiddelstyrelsen og Datatilsynet. Vi håber, at høre fra dem. Med venlig hilsen Læge, ph.d.- studerende Anne Sophie Sølling Læge, ph.d. Torben Harsløf Professor, dr.med., ph.d., overlæge Bente Lomholt Langdahl Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C


N AT U R E N K A L D E R I J U N I

SLÅ LEJR I NATUREN Som den første sommermåned byder juni på en natur, der har travlt. Fuglene har travlt med at fodre sine unger, søer, vandløb og moser vrimler med liv i form af haletudser og andre vanddyr og naturens vilde planter har nu rigtig fået fat og står i fuld flor. Midt i al den travlhed er juni en fantastisk måned til selv at finde roen i, enten for en enkelt dag, eller måske et par dage, ved at drage ud i naturen og slå lejr. TEKST FRANK OLESEN, NATURVEJLEDER FOTO PRESSFOTO- FREEPIK.COM

At overnatte i naturen i juni og de kommende sommermåneder er et overflødighedshorn af oplevelser på mange plan og målet med denne artikel er at overbevise de af læserne, der endnu ikke har haft sådanne oplevelser eller måske bare glemt magien ved lejrlivet, til at tage skridtet derud, og give sig selv mulighed for at få disse oplevelser. At give sig i kast med lejrliv behøver ikke at være besværligt, det kan gøres på mange niveauer. Men det handler om at tage det første skridt og så lade det udvikle sig derfra. Så en sovepose, underlag og et telt er alt, man behøver, til at starte med, derfra kan man både gøre det mere enkelt eller skrue op for ambitionerne. Det er muligt at overnatte i de fleste offentlige skove i Danmark, hvor man kan slå telt op, og i en stor del af dem er der også mulighed for at overnatte i et shelter.

4 2 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17


N AT U R E N K A L D E R I J U N I

SKOVEN PÅ MENUEN

Når man så har slået sit telt op og pakket soveposen ud, er det tid til at lade roen indfinde sig. At lave bål er en vigtig del af det med at slå lejr, og der er ved de fleste overnatningssteder etableret bålpladser med mulighed for at finde brænde i skovbunden. Udstyr til at lave mad over bål kan man både investere i, eller man kan finde noget af det udtjente køkkengrej bagerst i skuffen, som en gammel gryde og pande. Vil man gerne udvikle lejrlivet med også at bruge naturens spiselige planter til at indgå i aftens måltid, er juni en god måned til at nyde skovens kulinariske gaver, i form af spiselige planter, og hvis man er heldig så finde de første bær. Her anbefaler Naturvejlederen en app ved navn “Spis Naturen”. Denne app kan hjælpe med at finde brugbare planter og gode opskrifter. ET PAR AF DE SPISELIGE PLANTER, DER ER AT FINDE I JUNI ER: • SKVADDERKÅL Skvalderkål der er en meget almindelig plante i den danske natur, og bliver oftest betragtet som ukrudt, men hvis man ser på den med kulinariske øjne, har den stort potentiale som bidrag til aftenmåltidet omkring bålet. Den kan bruges som ingrediens i salat, den kan hakkes og blandes i dej til flad- eller snobrød, eller bruges som ingrediens i supper eller gryderetter.

NÅR SOLEN GÅR NED

De lyse nætter giver god tid til at nyde lejrlivet, men når så solen går ned, afløses det oftest af en fantastisk stjernehimmel. Her begynder naturens lanterner at tændes, og de første stjerner ses i øst, hvor den mørke nattehimmel ubemærket glider lydløst fra øst til vest. En nat i selskab med en stjernehimmel, uden byens forstyrrende lys, er helt magisk og perfekt til at lære stjernebilleder at kende. Cassiopeia, Karlsvognen og Hercules er efter lidt tid og øvelse til at genkende på nattehimlen, men det at stirre op på nattehimlen er i sig selv helt meditativt og belønnes oftest med et eller flere stjerneskud, hvilket dog kun bliver bedre i den sene sommer og det tidlige efterår. Vil man udforske stjernehimlen yderligere, kan Naturvejlederen anbefale app’en “Sky Guide”. Når man holder sin telefon op mod nattehimlen viser den hvilke stjernebilleder, man ser i netop den retning. Så mens nattens lyde og den magiske nattehimmel trækker en ind i en skøn søvn, er det næsten allerede tid til at stå op igen. Naturen vågner tidligt og allerede ved 4-5 tiden starter naturens mange fugle deres aktivitet. Her kan man blandt andet høre tornsanger, gærdesmutte, rødhals, bogfinke og sangdrossel, der alle har travlt med at tiltrække deres kommende mage og bruger den kølig morgenluft, der transporterer deres fuglekald bedre og længere. Så når man alligevel er vågen, er det oplagt at kravle ud af soveposen og gå en morgentur i skovens på en gang livlige, men også stille stund, hvor de fleste af skovens dyr allerede er i gang. Ved at minde sig selv om, at man er til stede for at finde ro og bevæge sig i stilhed, kan man overraske mange af skovens nataktive dyr der er på vej tilbage til deres skjul. Herefter er det bare at tænde bålet og belønne sig selv med en kop kaffe eller te og tænke tilbage på de mange oplevelser, man givet sig selv i samspil med naturen og så beslutte sig for, om man skal nyde et nat til i skovens levende ro eller vende hjem for at planlægge næste tur. ©Unsplash

• SØDSKÆRM En anden brugbar plante er sødskærmen, som har en meget karakteristisk smag af anis, og som også er meget anvendelig i salater enten med friske blade eller frø. Man kan også tørre frøene fra planten og bruge dem som krydderi senere på året. • HYLDEBLOMSTEN Juni måned er også måneden, hvor hylden blomstrer, og her kan man plukke hyldeblomsterne og drysse dem ned i en pandekagedej. Det giver en dejlig sødme til pandekagerne bagt over bål. Og hvis man er heldig, kan man finde små skovjordbær til at drysse ovenpå. BONUSINFO: For de fleste planter man finder i naturen og gerne vil bruge i madlavningen gælder det, at man skal samle de unge og friske skud fra planten.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17 4 3


NYT FRA DIABETESFORENINGEN

30.000

HAR DIABETES 1 Hver uge rammes 10 danske børn af type 1-diabetes, og det kan være en stor belastning for familien. Søndag den 11. juni samler Diabetesforeningen ind til fordel for de mange børn og unge med diabetes. TEKST HELGE COROLI FRANDSEN FOTO THOMAS PETRI

Over 30.000 danskere har type-1 diabetes, og de fleste får sygdommen som barn eller teenager. Det er en sygdom, som kræver opmærksomhed døgnet rundt. Blodsukkermålinger og insulinindsprøjtninger er med til at holde styr på type 1-diabetes, men det kan godt give anledning til en del bekymringer hos forældre til børn med sygdommen. Vi kalder det skyggebarnet, for det er lidt ligesom at have en ekstra baby, man også skal tage sig af. Én, der ikke kan selv. Én, der er hjælpeløs, og én, man hele tiden skal være opmærksom på og være på forkant med. Vi lever lidt i halvanden time af gangen, for vi skal hele tiden prøve at regne ud, hvad det næste bliver, vi skal forholde os til, fortæller Anna Thyra Westenbæk, mor til Ellen på fire år, som har haft type 1-diabetes, siden hun var tre år gammel. Forskerne ved, hvad der sker i kroppen, men de ved ikke, hvorfor type 1-diabetes opstår.

I gennemsnit får 10 børn om ugen konstateret type 1-diabetes i Danmark. Og siden 1997 er antallet af nye tilfælde af børn og unge med type 1-diabetes fordoblet. Sygdommen er uhelbredelig og kræver behandling med insulin hver dag resten af livet. IKKE ALENE Søndag den 11. juni holder Diabetesforeningen landsindsamling, hvor der samles ind til børn og unge med diabetes. Lige siden foreningen blev dannet, har det været et kerneområde at forbedre forholdene for børn og unge, og der er sket meget siden de første indsamlere var rundt med indsamlingsbøsserne i 1950. Landsindsamlingens overskud er med til at sikre, at Diabetesforeningen kan afholde børne- og familiekurser, hvor familierne kan lære mere om, hvordan man lever med diabetes og møde andre familier med lignende udfordringer – samt til rådgivning, oplysning og støtte til forskning. Særligt møderne med andre, der har type 1-diabetes, bliver værdsat af både børn og voksne.

”Det er som en ekstra baby man også skal tage sig af” siger Anna Thyra Wetsenbæk, mor til diabetes-barn.

4 4 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17


NYT FRA DIABETESFORENINGEN

HJÆLP TIL BØRNEFAMILIER MED DIABETES “Det bliver fedt for Ellen at komme ud og møde nogle andre, der har de samme problemer som hende,” siger Ellens far Klaus Westenbæk, men er enig med mor Anna Thyra i, at de som forældre ser lige så meget frem til at møde ligesindede forældre: “Der er altid nogen, der har prøvet noget, som man selv går og bakser med, eller som man ikke engang har tænkt på, man kunne gøre anderledes,” siger Anna Thyra. Både privatpersoner og lokale foreninger, klubber og skoleklasser kan samle ind. Diabetesforeningens landsindsamling giver indsamlerne mulighed for at tjene penge til sig selv og samtidig støtte en god sag. Ved sidste års landsindsamling fik indsamlerne i gennemsnit mere end 1.000 kr. ind per rute, og 15 procent af det, der dumper i indsamlingsbøtterne beholder klub, klasse eller forening selv.

BØRN MED TYPE 1 DIABETES • Hver uge får 10 danske børn type 1-diabetes (sukkersyge) • Siden 1997 er antallet af nye tilfælde af børn og unge med type 1-diabetes fordoblet • Type 1-diabetes er kronisk og kræver behandling med insulin resten af livet • Type 1-diabetes rammer tilfældigt, er uhelbredelig og kan ikke forebygges • Type 1-diabetes er i vækst over hele verden. Internationale eksperter forventer, at antallet af europæiske børn under 15 år med type 1-diabetes vil stige med 70 pct. frem til 2020, mens stigningen blandt de mindste under fem år vil være hele 100 pct.

Fireårige Ellen er ansigtet udadtil for Diabetesforeningens landsindsamling i 2017, der finder sted søndag den 11. juni. Ellen bor med sin lillebror og mor og far, Klaus og Anna Thyra Westenbæk, i Valby i København. De er én af de mange familier, der får glæde af overskuddet fra landsindsamlingen, som er med til at sikre, at Diabetesforeningen kan afholde børne- og familiekurser, støtte forskningen og rådgive og oplyse om diabetes.

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 86.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes. Se mere på diabetes.dk.

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17 4 5


FA M I L I E B R E V KA S S E N

DER ER NOGET GALT Teenageårene er for mange familier en periode, som helst skal overstås hurtigst muligt, og gerne uden at nogen kommer til skade eller får alvorlige mén. TEKST INGE TEMPLE ILLUSTRATION CREATED BY ALEKKSALL-FREEPIK.COM, REDESIGNET AF DANIELLE BLOCH

Spørgsmål: ”Vi har herhjemme en meget nærtagende datter på 16 år. Hun virker vred eller sur meget af tiden, især hvis vi spørger hende, om der er noget galt. Vi føler, vi skal træde meget varsomt, når vi vil hende noget, for bare vi siger det mindste til hende, så er der ballade! Hun bryder ofte vores regel om, at hun skal spise aftensmad sammen med resten af familien. Hun siger, at det gider hun ikke, og at hvis hun ikke må spise på værelset, så vil hun hellere undvære aftensmaden – og vi forstår simpelthen ikke hvorfor! Hun råber af os, smækker med dørene og siger, vi skal blande os udenom hendes liv. Vi har virkelig brug for din hjælp, for stemningen i huset er så dårlig, at vi næsten ikke kan holde det ud. Konfirmationen står for døren og vores datters opførsel påvirker hele familien, også de mindre søskende negativt. Vi håber, du kan give os svar og tak for en god brevkasse rubrik.” Hilsen forældre til vred teenager

4 6 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17

Svar: Kære forældre til vred teenager Teenageårene er for mange familier en periode, som helst skal overstås hurtigst muligt, og gerne uden at nogen kommer til skade eller får alvorlige mén. For bølgerne kan gå højt, og det kan være svært at vide, hvad der er det rigtige at gøre eller sige. I magasinet fra april 2017 nævnte jeg, at børn gerne vil samarbejde med deres forældre. Hvis de kan. Det kan være svært at huske på i tilspidsede situationer, men ikke mindre vigtigt af den grund. Jeg har nemlig aldrig mødt et barn, der vågner om morgenen og beslutter sig for, at dagen skal fyldes med mest muligt ballade og flest mulige voksne, der bliver sure. Børn samarbejder, hvis de kan, så det handler om at få øje på intentionen bag adfærden og opdage, hvad der ligger bag opførelsen. Når en baby græder og endnu ikke har udviklet et verbalt sprog, går vi voksne på opdagelse: er babyen sulten, har den brug for nærhed eller trænger den til at blive skiftet.


FA M I L I E B R E V KA S S E N Når barnet bliver større, forventer vi, at det kan fortælle os sine behov, hvilket det gør, når behovet er gennemskueligt og let at sætte ord på, f.eks. at bede om mad, hvis det mærker sult. Men en teenager kan have svært ved at mærke, hvad der egentlig foregår inden i sig selv, hvilket gør det svært at forklare andre. Det er derfor ikke altid et spørgsmål om at ville, men nærmere om ikke at være i stand til at kunne. Teenageårene byder også på den første store essentielle krise: her tumler de unge med store spørgsmål som: hvem er jeg, hvad er min kerne, og hvem er jeg egentlig i forhold til de andre. Teenagetiden er præget af en vekslen mellem opdagelse og tvivl. At finde ud af nye sider af sig selv kan afføde spørgsmål som: har andre det også sådan, eller er det kun mig? Kan andre lide mig? Er jeg god nok? Der sker i de år en løsrivelsesproces, hvor den unge har brug for at afprøve egne valg og beslutninger i forhold til at kunne stå på egne ben, og ultimativt at kunne klare sig selv. Samtidig med at de stadig har brug for vores støtte, råd og vejledning. Os der har en teenager i huset, hvis adfærd til tider er provokerende, grænsesøgende, afvisende m.m. og vores forsøg på at hjælpe bliver afvist, er der nogle nye tilgange, vi med fordel kan afprøve. ACCEPT – det er vigtigt, at vi opbygger en vis accept for, at vi ikke altid bliver inviteret inden for i den unges indre verden, og at nogle områder er private. Her må vi gøre op med os selv, hvilke områder der er meget vigtige for os at blive lukket ind i og så kommunikere disse ud til den unge. Det kan typisk være ønsket om, at vores teenager kommer til os, hvis der opstår bekymrende situationer de har svært ved at tackle, også selv om han/hun måske i den forbindelse har truffet nogle dårlige beslutninger. Og så er der nogle områder, vi må acceptere for en tid er lukket land for os. KOMMUNIKATION – det er ikke det, du siger, men måden du siger det på. I mange tilfælde. Vi forældre har ofte en tendens til at kommunikere ud fra en afgrænsning af den anden. Vi fokuserer på det, vi ikke vil have og på det, der går galt. Det fokus bliver ofte til et DU-sprog: du har gjort noget, selvom jeg har sagt, du ikke må, du ved, at jeg ikke vil have det, du bryder reglerne, nu har jeg sagt det så mange gange, så hvorfor gør du det ikke

@

bare og så videre. Ofte ledsages ordene af vrede blikke og en bebrejdende eller sur stemmeføring. Den unge, der øver sig på løsrivning og på at træffe selvstændige valg, konfronteres på den måde med, at det trufne valg var forkert, og så sætter skam og skyld ind. Resultatet bliver en vred teenager, der føler sig kritiseret, irettesat og bebrejdet og derfor går i forsvar. Og måske er tvivlen om eget selvværd og selvfølelse nu ekstra ramt. En anden måde at kommunikere på er ud fra en afgrænsning af os selv i stedet for den anden. Det vil sige, at jeg mærker, hvor mine egne grænser går, og så kommunikerer jeg dem ud til min teenager med afsæt i et JEG–sprog i stedet for et DU–sprog. Når jeres datter nægter at spise aftensmad sammen med resten af familien, ville jeg først prøve at finde ud af, hvorfor hun har det sådan. Vær nysgerrig, undrende, kærlig og fremfor alt åben. Mit bud er, at det sikkert ikke handler om, at hun ikke gider at være sammen med jer, men om noget helt andet. Fortæl hende derefter, hvor I gerne vil have at familien spiser sammen, og hvorfor det er vigtigt for jer, at hun er en del af det fælles måltid. Hvis det for jer handler om, at I er bange for, at jeres nære kontakt er ved at forsvinde, og I har brug for at mærke, at der stadig er behov for jer, så sig det. Hvad det end handler om, så tal ud fra jeres egne perspektiver og behov. Det er ikke sikkert, at jeres datter skifter position med det samme, men hun vil helt sikkert reagere anderledes ved at høre, at I er nysgerrige på hendes valg, gerne vil være sammen med hende for at få dækket jeres behov, og at I er respektfulde over for hendes behov. I vores kommunikation med teenageren handler det om at gøre plads til begge i en ligeværdig og respektfuld relation. Ikke ligeværdig som i at de selv kan bestemme alt, men ligeværdig som i respekten for, at der her er to individer med hvert deres perspektiv og mening. Og det handler om at vise vores teenagere, at vi har lyst til at være sammen med dem og altid vil være der for dem. Også når de er drøn irriterende. Kh. Inge Temple

Skriv til

INGE TEMPLE

Har du selv et spørgsmål om børn og unges mentale og sociale udvikling samt om familielivet generelt, kan du skrive ind til Inge Temple på redaktion@magasinet-sundhed.dk ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er Coach, trivselskonsulent og kreativ proces-facilitator. Hun har specialiseret sig inden for arbejde med børn, unge og familier, og hun holder oplæg og foredrag rundt omkring i landet om trivsel, mobning og mental robusthed. Derudover er hun forfatter til undervisningsmaterialet LIVSPARAT til de 13-20-årige som anvendes i grundskoler, efterskoler og på ungdomsuddannelser. Hun er mor til Molly på otte år og Samuel på 13 år og driver firmaet HERO Coaching. www.herocoaching.dk

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17 47


SUNDT SIND

PTSD-RAMT: “…det skabte lys og glæde at kunne begynde at drømme lidt igen”

Posttraumatisk stress rammer ikke kun veteraner og krigsofre. Det er Morten Larsen bevis på. Som nyansat på et bosted for unge kriminelle var han udsat for en oplevelse, der udløste PTSD. Der gik tre år, før han fik sin diagnose. Det, der hjalp Morten allermest, var at komme væk. Langt væk. Derfor vil han nu tage andre PTSD-ramte med ud på verdenshavene. TEKST HENRIETTE KIRKEGAARD FOTO TIM KILDEBORG JENSEN

U

nder episoden på bostedet, hvor Morten Larsen arbejder, er han professionel og handlekraftig - som han er det normalt. Han synes ganske vist, at situationen er ubehagelig, og hjertet slår måske lidt hurtigere end normalt, men han bevarer fatning og overblik. Ved hjælp af tilkommende kolleger falder der ro på situationen. Morten går ud i køkkenet for at styrke sig på en kop kaffe, og lige dér roterer hans liv. “Da jeg kommer derud, er det ligesom at vende en hånd. Der sker noget inden i mig, og jeg får ondt i maven. Ubeskriveligt ondt, som jeg aldrig har haft det før.” Morten får sagt til en kollega, at han har meget ondt i maven, og at han bare skal hjem! Få timer forinden er Morten mødt ind på vagt. Der er i juni 2009. Han er pædagogisk medhjælper på et åbent bosted for kriminelle unge. På hjemmet er fire drenge i alderen 13 til 18 år, som er kommet fra en lukket institution. Det er hårde drenge med volds- og drabsdomme på cv’et, og flere af dem bruger euforiserende stoffer. Morten har arbejdet med utilpassede unge før, men har kun været ansat på institutionen i få uger. Derfor bliver Morten utryg, da hans kollega denne dag viser sig at være en helt ny medarbejder på sin første vagt.

4 8 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17

“Jeg har det ikke godt med, at jeg skal forstille at være den erfarne, for det er jeg jo ikke. Drengene prøver altid nye medarbejdere af. Og de har ikke nået at opbygge et respektfuldt forhold til mig,” fortæller Morten. Der går da heller ikke længe, før en af drengene begynder at røre på sig. “Han går rundt i opholdsstuen og sparker til tingene. Jeg siger, at det kan han godt droppe. Men han bliver vildere og begynder at smadre ting.” Da drengen, der er omkring 15 år, vil rive et fladskærms-tv ud af væggen, siger Morten stop og presser ham ned i en sofa for at lave en fastholdelse. Drengen forsøger at vriste sig fri og spytter Morten i ansigtet. DØDSTRUSLER BAG JERNDØREN Efter nogle minutter falder drengen til ro, men kort efter ulmer der igen en optrappende stemning. Samme dreng går igen i gang med at smadre ting, og de resterende tre unge begynder også at blive urolige. “De kravler på væggene og råber, og jeg tænker, at det her kan godt udvikle sig til noget rigtigt lort,” fortæller Morten. Han foreslår derfor kollegaen, at de går ind på kontoret og ringer til bagvagten. Der er en jerndør til kontoret, som de låser. Drengene kommer hen til døren og begynder at sparke på den og råbe dødstrusler.

“Jeg ser to muligheder, enten at tage mit eget liv eller finde kræfter og få ro i hovedet” “De råber, at den eneste måde vi kommer ud derfra igen, er i en kiste. Vi ringer til politiet for at få dem ud, men de har ikke tid.” Drengene går også rundt om bygnin- gen og råber ubehageligheder ind gennem vinduet til kontoret. Morten er bange for, de vil smadre ruden. Det sker heldigvis ikke. Langt om længe lykkes det at få fat i chefen og bagvagten. Der er gået to en halv time, da de kommer til stedet. “Drengene får en skideballe og bliver sendt op på deres værelser. De har en helt anden respekt for den erfarne medarbejder,” fortæller Morten. Derefter falder der hurtigt ro i huset. Til gengæld er en voldsom uro eksploderet i Morten. En uro, som viser sig ikke at gå væk og som bliver afgørende for hans liv i flere år efter, måske for resten af livet. SAMMENBRUDDET Da Morten Larsen kommer hjem efter vagten, er børnene netop lagt i seng, og han bryder sammen over for sin hustru. Han fortæller hende kort om


SUNDT SIND

episoden, men græder mest og har forfærdeligt ondt i maven. Morten kan ikke huske, om han sover den nat. Dagen efter er intet forandret. “Der er bare sket noget inden i mig. Jeg kan ikke kende mig selv. Jeg kan ikke holde styr på mine tanker. Jeg har stadig ondt i maven og føler mig ekstremt presset,” fortæller Morten, som aldrig tidligere har været berørt af psykisk sygdom eller følt sig psykisk sårbar. “Jeg har både været dørmand og arbejdet med unge kriminelle, hvor jeg også har fået trusler, blandt andet med knive, men jeg har altid kunne ryste det af mig,” siger Morten, som fortæller, at han har været god til at nedtrappe konflikter på grund af sin evne til dialog og til at møde mennesker, hvor de er. Morten er i dag 43 år og på førtidspension. Tidligere var han selvstændig og havde sit eget event-bureau. For at få økonomien til at hænge sammen havde han jævnligt vikarjob som pædagogmedhjælper. Han beskriver desuden sit gamle ‘jeg’ som hjælpsom, idérig og meget social. FLASHBACK OG VREDE Efter episoden får Morten tildelt en psykolog, som besøger ham i hjemmet. De har 15 samtaler. Mortens praktiserende læge har diagnostiseret ham som deprimeret, så Morten bliver behandlet med udgangspunkt i depression. Han synes godt om psykologen, men har det stadig dårligt. “Jeg sover dårligt, er ked af det, har myldertanker og føler mig presset hele tiden. Og jeg er frustreret over ikke at få det bedre,” siger Morten og fortæller, at det ofte er om natten, de negative tanker hjemsøger ham. “Jeg har flashback til episoden på bostedet og

De råber, at den eneste måde vi kommer ud derfra igen, er i en kiste.”

MERE OM MORTEN LARSEN: 43 år, førtidspensionist og bosat i Svendborg. Gift og har en søn på tre år og to piger på 15 og 17 fra et tidligere ægteskab. Tidligere beskæftiget som selvstændig med eget event-bureau. Derudover kontrollør og pædagogmedhjælper. Har stiftet foreningen Syg i Danmark, som skal hjælpe andre PTSD-ramte.

en indre vrede mod de unge, som stod bag. Jeg føler jo, at de har ødelagt mit liv. Jeg ligger og tænker på alle unge kriminelle på samme niveau og ønsker, at de allesammen skal dø.” Tankespindet betyder, at Morten ikke får sovet ordentligt, og det gør hans korte lunte kort. Og tilstanden går også ud over familien. “Der skal igenting til, før jeg bliver sur. Det kan være, jeg vil se noget i fjernsynet, hvor min kone begynder at tale til mig eller larme med tallerkener. Så bliver jeg vred og skælder ud. Jeg er bestemt ikke rar at være sammen med.” Efter nogle måneder kan hans hustru ikke holde det

ud længere. Hun vil skilles. Det er lige efter nytår. Morten får ret hurtigt fat i en lejlighed og flytter. Eks-konen og deres to døtre på otte og ti år bliver boende i huset. DE TO MULIGHEDER I mellemtiden er Morten kommet på sygedagpenge. Og han er blevet sendt videre til en speciallæge, som udskriver noget antidepressiv medicin. Morten synes dog ikke, det hjælper. Den eneste kur, han selv kan komme i tanke om, er at komme væk. Langt væk. Væk fra frustrationerne og minderne, væk fra forventninger fra familie og myndigheder. “Jeg ser to muligheder,

enten at tage mit eget liv eller finde kræfter og få ro i hovedet,” fortæller Morten, som i foråret 2010 sætter sig i et fly mod Thailand. “Lige i det sekund, vi lander, begynder presset inden i mig at lette. I den smalle tunnel fra flyet til lufthavnen bliver presset i mit hoved mindre for hvert skridt, jeg tager. Det er som, hvis du har stået på hovedet og stiller dig op igen. Et fysisk pres, der bliver fjernet,” fortæller Morten og har selv en teori om hvorfor: “Jeg tror, det skyldes, at jeg er så langt væk, at ingen kan nå mig. Det hele faldt til ro indeni, det var så befriende,” siger Morten, som er væk i halvanden måned. “Jeg er helt tanketom i forhold til det derhjemme. Jeg tænker bare på, hvad jeg skal spise næste gang, og hvor jeg skal tage hen.” Derhjemme ånder dog ikke samme fred og ro. Morten har løbende kontakt med børnene og sin ekskone. En dag ringer hun og fortæller, at deres ældste pige har det meget svært. Hun er frustreret, savner sin far og er utrøstelig. Morten bestiller en flybillet hjem med afgang fire-fem dage efter. “Da jeg lander i Danmark, sker det præcist omvendte, end da jeg landede i Thailand. Så snart jeg går ud af flyet, begynder presset i hovedet at vende tilbage. Som hvis man fylder et glas op med vand. Da jeg nåede frem

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17 4 9


OM PTSD • Posttraumatisk stressforstyrrelse er en ofte langvarig tilstand, som opstår efter voldsomme katastrofeagtige psykiske belastninger. • Lidelsen kendetegnes ved stadig genoplevelse (flashbacks) af den skræmmende hændelse både i vågen tilstand og ofte også som mareridt. Man forsøger at undgå ting eller situationer som minder om hændelsen. • Mange er plaget af irritabilitet, søvnproblemer, koncentrationsbe- svær og humørsvingninger. Kilde: sundhed.dk

til bagagen, var jeg fuldstændig tilbage til før. Jeg havde kun lige kræfter til at holde selvmordstankerne tilbage.” DIAGNOSEN En tid går, hvor Morten i en boble af stress og psykisk dårligdom forsøger at sælge huset, som hans eks-kone og børn er flyttet fra. Det lykkes tre dage før, huset kommer på tvangsauktion. Derefter kaster han sig forgæves ud i et arbejde som lastbilchauffør i Flensborg. Han ender i stedet på tysk kontakthjælp og isolerer sig i en lejlighed. “Jeg er totalt inaktiv. Når jeg går udenfor, er det bare ned på hjørnet for at købe smøger eller kebab.” Morten flytter tilbage til Danmark, hvor han også kommer på kontanthjælp. Året er nu 2012 og da der ingen bedring er i Mortens psykiske tilstand, sender lægen ham til lokalpsykiatrisk afdeling i Svendborg. Det skal vise sig at være første skridt på vejen til en bedre tilværelse. Her skal Morten udfylde nogle spørgeskemaer og får diagnosen PTSD, posttraumatisk stresssyndrom. Tre år efter mavepinen fældede ham. Morten får også diagnosen ‘permanent personlighedsændring’. “Jeg har ændret min personlighed til noget helt andet end før. Tidligere var jeg helt vildt social, kendte alle og talte med folk på gaden. Nu vil helst have hættetrøje på og gå langs muren. Jeg kommer kun ud, hvis det er nødvendigt,” siger Morten og fortæller, at han også er blevet meget mere følelsesladet end tidligere. “Jeg kan få tårer i øjnene over en

5 0 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17

scene i en actionfilm. Sådan har jeg aldrig haft det før.” Mortens reaktion på diagnoserne er blandet: “Det er svært at acceptere, at jeg er sådan én, der går rundt med en psykiatrisk diagnose. Men det er også en lettelse, for det er jo rigtigt - det er sådan, jeg har det.” I lokalpsykiatrien får Morten tilkoblet en psykolog, som bliver en stor hjælp. Morten formår at åbne helt op for sit indre kaos, og med hjælp får han sat nogle ting på plads i sit indre. EN NY CHANCE I dag, otte år efter hændelsen på bostedet, har Morten gjort væsentlige fremskridt. “Jeg har det meget bedre. Jeg har meget mere kontrol over PTSD’en. Jeg er blevet god til at sige fra, når jeg er presset og blevet bedre til at mærke, inden jeg bliver presset.” Mortens to døtre, som i dag er 15 og 17 år, har siden PTSD’en begyndte haft svært ved at vide i hvilket lune, deres far var i. Når han blev presset, har han skældt dem ud, og de har ikke kunne forstå hvorfor. Morten er klar over, at pigerne er blevet påvirket af hans situation. “De har fået nogle ting at slås med omkring selvtillid og usikkerhed, som de nok skal have hjælp til.” Til spørgsmålet om, hvordan Morten har det med det, bliver han stille. Det er svært. “Det har jeg det da ad helvede til med. Jeg føler skyld, bliver frustreret og ked af det. Jeg er som person bundærlig, så jeg har nok været for

Der sker noget inden i mig, og jeg

får ondt i maven. Ubeskriveligt ondt, som jeg aldrig har haft det før.” ærlig over for dem, når jeg har haft det skidt. Der er jo ting, børn ikke skal vide,” siger Morten og uddyber, at han bl.a. har fortalt dem om sine selvmordstanker. Men Morten har fået en ny chance som far. Han er nemlig blevet gift igen og har en lille dreng på tre år. “Det betyder, at jeg ikke er alene, ikke er ensom. Jeg er enormt glad for lille søn, han er virkelig et livsstykke. Det kan også være hårdt, men samtidig er han med til at fjerne fokus fra mig selv.” Morten har stadig ondt i maven, men han er blevet god til at stoppe med at foretage sig det, som giver ham ondt i maven. Så går han væk. Det natlige tankemylder dukker også op, men i mindre grad. Derudover er han begyndt at kæmpe med nogle livsstilssygdomme, som ofte følger med længerevarende psykisk lidelse. MANGLENDE HJÆLP Der går altså tre år, før Morten får den rette diagnose og syv år før han får tilkendt førtidspension. Han mener ganske enkelt ikke, han har fået den hjælp, han har haft brug for. “På ingen måde. Der er stort set ikke noget hjælp at hente. Min tilstand blev ikke undersøgt godt nok. Derfor fik den lov til at blive stationær. Hvis der var blevet handlet fra starten, kunne jeg være blevet helbredt”, siger Morten og deler sin undren over, at der stort set kun bliver iværksat tiltag for veteraner med PTSD. “Der er rigtig mange derude, brandmænd, politifolk, socialpædagoger og voldtægtsofre, som har brug for samme hjælp.” Det Morten ville have haft gavn af, var at nogen tog over for ham, bl.a. ifht økonomien, jobcenter, arbejdsskadeerstatning osv. “Samtidig med at du har det rigtig skidt, skal du tage stilling til din dårlige økonomi og kæmpe med et jobcenter, som kører hetz på dig med arbejdsprøvninger osv. Ikke fordi de er onde, men fordi de har fået besked oppefra. Det er jo billigere at fastholde én på kontanthjælp end at


TRE RÅD FRA MORTEN LARSEN TIL ANDRE PTSD-RAMTE • Sørg for at komme væk fra pres, dårlige minder og forventninger. • Bed om hjælp til det praktiske arbejde omkring økonomi og kontakt til myndighe- der. • Find et nyt livsprojekt. Find noget, der tænder en gnist og gør dig godt.

tildele førtidspension. Derudover skal du forholde dig til børn, ægtefælle og muligvis skilsmisse. Der er så mange bjerge, der tynger ens skuldre, at det gør folk endnu mere syge.” DET NYE LIVSPROJEKT Måske er det for sent for Morten nogensinde at blive hel igen. Men han har alligevel fundet en mission med livet. “I tv ser jeg ‘Kurs mod fjerne kyster’, hvor Mikkel Beha er på jordomsejling med sin familie. Jeg bliver fanget rigtig meget af det og ligger og forestiller mig at være på havet, langt væk fra det hele,” fortæller Morten, som begynder at researche på sejladser og kigge på skibe. “Jeg er ikke i tvivl om, at det er dét jeg skal. Det vil give mig SÅ meget at komme væk fra konflikter og forventninger.”

Det er tre år siden, Morten begyndte at se programmerne, og han har siden taget duelighedsbevis og VHF-certifikat. Og så har ambitionen udvidet sig til ikke blot at gælde ham selv. Han vil nemlig hjælpe andre PTSD-ramte til at få bugt med lidelsen i tide. Han vil tage dem med ud at sejle i halvanden måned, langt væk fra deres situation. “Den fred og ro, jeg oplevede, da jeg var i Thailand, dén kan man også få her. En pause, hvor man får energi ind i kroppen og begynder at tænke positivt,” fortæller Morten, der som led i projektet har oprettet foreningen Syg i Danmark. Planen er, at der skal sættes ind på alle områder omkring den syge: “Der skal være behandlere med ombord på skibet. Samtidig skal der være nogen, der tager sig af den syges økonomi og sagsforløb derhjemme. Og så skal der være hjælp og støtte til familien imens. Begge parter skal blive rustet til at kunne leve sammen på trods af lidelsen, fortæller Morten og påpeger, at rigtig mange PTSD-ramte bliver skilt, og at det ofte gør deres situation værre. DEN HELBREDENDE EFFEKT Forventningen er at kunne begynde transportsejlads i begyndelsen af næste år. Turene vil bl.a. gå til Caribien og muligvis Østen, hvor de PTSD-ramte bliver fløjet over for derefter at sejle rundt. “Der skal være smukt og fred og ro. Og der skal være sol, varme og lys.

SUNDT SIND

Min tilstand blev ikke undersøgt godt nok. Derfor fik den lov til at blive stationær.”

Præcis den helbredende effekt, som Morten selv oplevede i Thailand.” Planen er, at han selv langsomt kan trække sig ud af projektet og lade andre tage over. For selv om, engagementet driver ham, så bliver han hurtigt træt og han skal passe på ikke at blive for presset. Mortens mål er, at han skal være kaptajn på skibet. Men uanset hans egen rolle i det, er det et projekt, der har givet ham en livsmotivation tilbage. Da drømmen om at tage ud på de åbne oceaner, tegnede sig for ham, forsvandt selvmordstankerne. “Alt var sort, så det skabte lys og glæde at kunne begynde at drømme lidt igen. At begynde at se de positive ting i livet.” N R . 0 6 // J U N I 2 0 1 7

3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

6

GLA:D Øvelser:

FOREBYG SLIDGIGT

Irretabel tyktarm

- er en folkesygdom

HEIDI ASTRUP

TEMA:

”Jeg forsøger at leve så normalt som muligt med slidgigt”

Lær at håndtere

din livskrise

I Magasinet Sundhed+ kan du læse det store tema om LIVSKRISER.

DORTE FALS & KLAUS BUNDGÅRD POULSEN

” Vi skal fejre os selv og spise gulerødder til”

OM SYG I DANMARK • Foreningen har til mål at hjælpe mennesker med forskellige sygdomme, til en start fokuseres der på PTSD-ramte. • Med hjælpen bliver der spændt et sikkerhedsnet ud under hele familien. Der er både psykologisk bistand og hjælp til at håndtere økonomi og kontakt til myndigheder. • Et led i behandlingen består i at tage PTSD-ramte med på et skib på halvanden måned, hvor de ikke skal forholde sig til andet end sig selv. Det er behandlere ombord og sejladsen foregår i eksotiske terapeutiske omgivelser. Samtidig får familien hjælp derhjemme til at ruste sig til et liv med en PTSD-ramt. • Målet er at få flere ud på arbejdsmarkedet. Udover at hjælpe den enkelte, skal det vise myndigheder og politikere, at det kan være en økonomisk gevinst at sætte ind med den nødvendige hjælp fra start. Læs mere www.sygidk.dk

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17

51


NY FORSKNING

Aronia

– indianernes bær testes i klinisk studie Højt kolesteroltal, forhøjet blodtryk og oxidativ stress er tilstande, som er skadelige for kroppen. Et nyt forskningsprojekt skal vise, om tabletter produceret af presseresten fra aroniabær har en positiv effekt på en række vigtige sundhedsparametre. TEKST NILS SJØBERG FOTO EMILIE STEENSBY Har det lille mørke og lidt sure aroniabær positiv indflydelse på mænds evne til at få børn? Kan det skabe balance i kroppen og virke kolesterol- og blodtrykssænkende? Er aronia med andre ord et vidundermiddel? Eller er det lille bærs virkninger opblæste og urealistiske? Forskere fra Syddansk Universitet og Hospitalsenheden Horsens går nu i gang med at undersøge virkningen af aronia på den generelle sundhedstilstand hos 100 mænd. ”Det er et krav, at mændene ikke må lide af kronisk sygdom”, siger professor Ulla Breth Knudsen fra Hospitalsenheden Horsens. Sammen med professor og overlæge ved Odense Universitetshospital, Jens Fedder, og en stribe andre forskere har Ulla Breth Knudsen sat sig for at undersøge og vurdere de positive sundhedseffekter af aronia på raske mennesker i projektet ”SUND”. Forskningsprojektet kommer til at finde sted på Hospitalsenheden Horsens, og de første forsøgspersoner bliver rekrutteret nu. ”Forsøgspersonerne får målt effekten af daglig aroniaindtagelse på kolesteroltal, blodtryk, sædkvalitet og flere markører for oxidativt stress”, fortæller Ulla Breth Knudsen og Jens Fedder. De to forskere følger dermed op på en række kliniske studier fra internationale forskergrupper, som tyder på, at indtagelse af aroniabær forbedrer balancen i kroppen. EN LILLE TABLET Årsagen til det særlige fokus på aronia er bærrenes indhold af antioxidanter i form af bl.a. de farvede anthocyaniner. Det er 3-4 gange højere end blåbærs, og gør dermed aroniabær til den mest koncentrerede kilde til antioxidanter, som dyrkes på friland i Danmark. ”Alle 100 forsøgspersoner kommer til at gennemgå både en behandling med aronia og med et placeboprodukt. Det betyder, at alle får mulighed for at opleve effekten af aronia”, oplyser professor Ulla Breth Knudsen fra Hospitalsenheden Horsens. Forskerne vil undersøge, hvordan aroniaproduktet virker på kroppen, ikke kun på blodtryk og kolesteroltal, men

5 2 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17

også på nedbrydningsprodukter fra DNA og fra cellemembraner. De vil desuden undersøge, om polyphenolerne i aronia virker direkte som antioxidanter, eller om de i stedet aktiverer kroppens eget antioxidantforsvar, som bl.a. består af en række enzymer. Det er to vidt forskellige mekanismer, og den nyeste forskning tyder på, at polyphenoler faktisk ofte fungerer via den sidstnævnte indirekte mekanisme. Der er tale om et såkaldt placebokontrolleret studie. Aronia kan indtages på mange måder bl.a. som saft. I dette tilfælde vil der blive brugt tabletter, hvor effekten af aroniaproduktet holdes op imod effekten af tabletter uden aktivt stof. Tabletterne er produceret, der er holdt generalprøve på proceduren, og forskerne er nu klar til at modtage forsøgsdeltagerne på Hospitalsenheden Horsens. Det eneste, der nu mangler er først og fremmest at få udbredt budskabet om studiet, som er målrettet mænd, som kan se en idé i at prøve at ”opgradere” kroppens sundhedstilstand på en enkel måde. I aronia ser forskerne især på den sekundære stofgruppe polyphenoler, som omfatter stoffer med formodet antioxidant virkning. Anthocyaninerne hører også ind under polyphenolerne. Det er blandt andet denne formodede virkning, som skal undersøges i forskningsprojektet med fokus på de 100 patienter på Hospitalsenheden Horsens. Det er et specialudviklet aroniaprodukt, som skal testes af Syddansk Universitet og Hospitalsenheden Horsens. Produktet består af pressepulpen fra aroniabær fra forskellige aroniasorter krydset i Danmark. De oprindelige sorter er blevet indsamlet i Nordamerika og er vilde sorter. Aroniabuskene har også en fordel som afgrøde, da de er meget hårdføre, modstår insektangreb, tåler frost og tørke og kan dyrkes på forholdsvis næringsfattige jorde. Bærrene fra presning og fra bærrene som nu skal

de krydsede sorter gennemgår en skånsom bliver lavet til saft. Derefter bliver pressepulpen sendt til frysetørring og presset til de tabletter, bruges i forsøget.


NY FORSKNING

Cyanidin-3-glactoside er det dominerende anthocyanin i Aronia melanocarpa. Dvs. at disse molekyler udgør farven og sundhedseffekten i bærrene.

ARONIA – INDIANERNES BÆR

Aroniabær er den mest koncentrerede kilde til antioxidanter, som dyrkes i Danmark. Bærrene kommer fra aroniabusken, som oprindeligt stammer fra den nordøstlige del af USA. Det er et lille mørkt bær. Det smager kraftigt og lidt surt. Bærret har et højt indhold af antioxidanter i form af bl.a. anthocyaniner (af græsk anthos= ”blomst”+ kyanos ”blå”), som også giver bærerne farve. I forsøget bruges bær, som er udviklet gennem 8 års forædling i Danmark, så de har en særlig komposition og et højt indhold af anthocyaniner og flavonoider (Aro35). Antioxidanterne bekæmper de frie radikaler, som har en negativ indflydelse på vores raske celler. Frie radikaler kan bl.a. opstå i kroppen ved forurenet luft, fed mad, rygning, radioaktiv stråling og stress. Aronia har i mindre studier vist en gavnlig effekt på kolesterol- og blodtryksniveau. Tanken er derfor, at aronia også kan have en gavnlig effekt i større randomiserede studier på bl.a. forhøjet kolesteroltal, forhøjet blodtryk og nedsat sædkvalitet. 100 MÆND SØGES Hospitalsenheden Horsens søger fra og med juni 2017 100 mænd, som vil deltage i forsøg med aronia. Det er et krav, at deltagerne i forsøget ikke må lide af kronisk sygdom. Alle er velkommen, og der vil være et særligt fokus på mænd med et lettere forhøjet kolesteroltal. Deltagerne vil få et honorar til dækning af transportudgifter. Interesserede kan læse mere om det kliniske studie på hjemmesiden www.aroniaforskning.dk. Her er det også muligt at anmode om at deltage i studiet.

FOKUS PÅ FERTILITET

Den nyeste forskning indenfor fertilitet viser, at en mands sædkvalitet kan være med til at vise, hvordan hans sundhed er, uanset alder. Derudover viser undersøgelser også, at 40 pct. af de yngre danske mænd har en begrænset sædkvalitet, heraf har 15 pct. så dårlig sædkvalitet, at de med stor sandsynlighed har behov for fertilitetsbehandling for at blive fædre. Som en del af projektet med aronia bliver det nu undersøgt, om det lille bær har indflydelse på sædkvaliteten. PROJEKTET SUND Det danske forskningsprojekt ”SUND” vil undersøge virkningen af aronia på den generelle sundhedstilstand hos 100 mænd, der ikke må være kronisk syge. Projektet omfatter bl.a. Syddansk Universitet og Hospitalsenheden Horsens.

OM EKSPERTERNE Ulla Breth Knudsen, professor, overlæge og forskningsleder Hospitalsenheden Horsens. Jens Fedder, professor, overlæge og forskningsleder Odense Universitetshospital, OUH.

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17 5 3


Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet. Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med. Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Sclerose Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

De brostensbe gamle købssta byder jer velk hyggelig mini


S EXO LO G E N S K LU M M E

LAD DIN PARTNER VÆRE DEN HAN ER Parforholdet bliver sjovere, når du har fokus på det positive. TEKST MARIANNE EGENSE FOTO COLOURBOX

Måske kan du genkende lidt af det, jeg muntert (og modigt) generaliserer om her: Parforholdet begynder så godt – du bliver forelsket i ham det lækre hug. Han har meninger og holdninger. I ses så tit I kan, alt ved ham er fantastisk – sexen har aldrig været så god før – i hvert fald de første tre uger. Så har vi balladen – nu dukker der små fejl og mangler op. Hans strømper er måske lidt utjekkede, underbukserne har den forkerte farve, han har en grim lænestol, hans FCKhalstørklæde er håbløst umoderne, han roder lidt … men alt det skal du sgu nok få has på, når I bliver kærester. Du begynder så at købe de ”rigtige” strømper og lækre boksershorts til ham, kommenterer hans tøj når du synes, han ser godt ud. Du anerkender ham, når han har ryddet op og kommer med ”fine” hentydninger til tørklædet og stolen. Du er nu godt i gang med at manipulere med og kappe kuglerne på ham – selvfølgelig ikke bevidst! I bliver kærester og skal så til at flytte sammen. Her ryger stolen – der er desværre ikke plads til den, og halstørklædet bliver kørt over – så ærgerligt. Du bestemmer farven på væggene og står for indretningen. Du har jo den bedste smag, og hvis han er i tvivl, kan han jo bare spørge dine veninder – de er helt enige. De ved, at du altid er perfekt. Nu rammer hverdagen jer lige i nakken med job og måske en karriere, indkøb, madlavning, tøjvask, rengøring, træning x 3 ugentlig, kærestetid og sex – når der er tid - samt venner og familie der skal passes. Puha der er meget, du skal have styr på - og der er endnu ikke kommet børn. Så kommer ønskebarnet – I er lykkelige for den lille guldklump, men selvfølgelig er det også en udfordring på mange områder. Her kan du også let komme til at tage over – du ved bedst. Nu ryger den ugentlige fodboldtræning, den passer ikke med jeres spisetid og den årlige kanotur med gymnasievennerne må han også droppe. Jeg kunne blive ved. Overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen. Så inden du bliver sur på mig, stop lige op og vær ærlig over for dig selv: Kan du genkende nogle af situationerne? Er vi for meget ”efter hinanden”? Retter vi på hinan-

den og prøver at lave hinanden om, fordi vi tror, vi har ret? En del kvinder har store forventninger til sig selv og andre og stiller urealistiske krav til sig selv og partneren. Dette kan give store problemer i parforholdet. Jeg oplever faktisk ofte, at par prøver at ændre på hinanden, selvom det egentlig ikke er det, de ønsker. Der kan være mange grunde til, at du har behov for at styre/at tingene bliver gjort på din måde. Der kan ligge noget i din opvækst – et svigt der gør, at du har problemer med tillid, eller måske har du set din mor miste sig selv og kontakten til sine egne behov i forholdet til din far eller en kæreste. Så det skal du i hvert fald ikke. Så hvad kan du gøre? Det kræver mindst to ting at ændre dette. Du skal ind og finde dine inderste behov. Du skal finde ud af, hvad der er vigtigst for dig – alle behov er jo ikke lige vigtige og så selv tage ansvar for at få dem indfriet – ikke i trods, men af lyst. Sæt ord på dine behov og vær samtidig åben for hans. Lyt – nogle gange bliver det på din måde, andre gange på hans, og så er der kompromis-modellen, der kan noget helt tredje. Dernæst skal du flytte fokus fra din partner og alt det, han gør galt eller ikke gør, til det han gør – gør godt og gør rigtigt eller bare gør. Hiv ham ud af den negative kasse, du har sat ham i og se på alle hans ressourcer. Vi har alle fejl, han har nok ikke flere, end du har. Parforholdet bliver sjovere, når du har fokus på det positive. Det bliver på den måde lettere at acceptere og leve med hinandens forskelligheder og behov. OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17 5 5


H A R D U SVÆ R T V E D AT H Ø R E I S E LS K A B E R? Med ReSound Multi Mic kan du høre din elskede i en støjende restaurant, en foredragsholder på afstand eller et familiemedlem fra bagsædet af din bil.

Ligesom du kan bruge den som en bordmikrofon eller få lyd streamet fra næsten enhver lydkilde direkte til dine høreapparater.

d LiNX2 Kom ind og prøv de smarte ReSoun apparater og ReSound Multi Mic fra danske GN Hearing

Audiovox Mobile Hørecenter i hele Danmark Tlf. 3940 1050 - www.audiovox.dk Ballerup Hørecenter WTC 3.20-1 - Borupvang 3C - 2750 Ballerup Bagsværd Hørecenter - Bagsværd Hovedgade 77 - 2880 Bagsværd Charlottenlund Hørecenter - Ordrupvej 50 - 2920 Charlottenlund Frederiksberg Hørecenter - Smallegade 52A - 2000 Frb.

Greve Hørecenter - Over Bølgen 2A, 1. - 2670 Greve Herlev Hørecenter - Herlev Hovedgade 138E - 2730 Herlev Solrød Hørecenter - Solrød Center 75 - 2680 Solrød Østerbro Hørecenter - Ndr. Frihavnsgade 49 - 2100 Kbh. Ø

HJÆLP VED FORKØLELSE OG BIHULESBETÆNDELSE Har dit barn problemer med allergi, forkølelse eller bihule/pandehulebebtændelse, så er Rhino Horn Junior en effektiv hjælp. Rhino Horn Junior, der også bliver kaldt Næsehorn, hjælper dit barn, så det undgår en penicillinkur ved bihule- og pandehulebetændelse. Rhino Horn Junior skyller også slim væk ved forkølelse og pollen væk ved allergi. Har dit 4-12 årige barn derfor udfordringer med luftvejene, så gør som 23.000 andre forældre gør i år. Køb Rhino Horn på apoteket. Næsehornet er udviklet over 25 år. Det er miljøgodkendt og testet gennem en omfattende REACH-analyse (defineret af EU’s program for at opdage og registrere farlige kemikalier). Rhino Horn Junior fås på apoteket.


A DV E RTO R I A L

Sund shopping Wellness til din krop i JUNI EYE Q CHEWS - Et tilskud af EPA-rig omega-3

Det er blevet nemmere at få børnene til at spise deres fiskeolie. Eye Q er tyggekapsler med jordbærsmag. En anderledes fiskeolie med et højere indhold af EPA i forhold til DHA (omega-3-fedtsyrer). eye q® er uden lugt og smag af fisk. Et indtag af et EPA-rigt kosttilskud (eye q) i 30 dage (6 kaps pr dag /3 morgen og 3 aften) forbedrede hjernens effektivitet væsentlig hos forsøgspersoner som også blev bedre til at bearbejde meget information uden at føle sig stresset.

KRILLIVITA

En ny omega-3-fosfolipid-kilde. Krillolie er rig på omega-3-fedtsyrer fra norske Aker Biomarine. Krillolie indeholder fra naturens side antioxidanten astaxanthin. Fedtsyrerne i krillolie er bundet til såkaldte fosfolipider, som også findes som en naturlig del af kroppens cellevægge. KrilliVita indeholder EPA og DHA som bidrager til en normal hjertefunktion, Cholin som bidrager til en normal omsætning af homocystein, fedtstoffer og en normal leverfunktion 1 lille kapsel dagligt giver 590 mg krillolie. 60 kapsler Vejl. pris: 199,00 kr.

For yderligere information om produktet kontakt: Novasel ApS Skårup Tværvej 11 5881 Skårup Fyn Tlf. +45 6323 0002

ROSERAIN BODYCREAM - Luksuriøs og eksklusiv kropspleje

RoseRain BodyCream No 22 dufter mildt og naturligt af rose, der kommer fra indholdet af 100 % naturligt rosenvand. Udover at dufte godt fungerer rosenvandet som antioxidant, det stimulerer blodcirkulationen og har antiage-effekt. Indholdet af Centella Asiatica Extrakt forstærker antiage-effekten. Huden efterlades opstrammet og collagenproduktionen stimuleres. RoseRain BodyCream fåes i størrelserne 180 ml. til 500 ml.

BLIV GLAD IGEN MED SAFROSAN

Safrosan er et nyt produkt, der er baseret på humørstimulerende stoffer udvundet af safran. Safran kan nemlig give et mere positivt udsyn i livets problemfyldte perioder. Safrosan indeholder udover safran desuden riboflavin, niacin, magnesium samt biotin, der alle bidrager til nervesystemets normale funktion og til følelsesmæssig balance. Læs mere på www.wellvita.dk

SERUM MED BOTOX-LIGNENDE EFFEKT

LIFT4SKIN kombinere den nyeste viden om Tempel slangens gift med innovative kosmetiske produkter. Hvor Tempel slangen lammer sit bytte er aktiviteten i LIFT4SKIN dæmpet og korrigerer i stedet aldrende hud og rynker. I kombination med opstrammende og revitaliserende aktiver genskabes hudens ungdommelige fasthed/glød og huden udglattes på få sekunder. Effekten kommer fra et Tripetid kaldet SYN®-AKE, som imiterer det giftprotein Tempel slangen anvender til at lamme sit bytte. Aktiviteten i SYN®-AKE er dæmpet i forhold til den virkelige slangegift og grundigt testet. Kliniske forsøg med SYN®-AKE, med påføring af produktet 2 gange dagligt, i 28 dage har vist, at LIFT4SKIN: * Reducerer rynker i panden med op til 41%. * Reducerer kragetæer med op til 24% * Reducerer rynker med op til 82% for muskelsammentrækning Produktet kan købes online på lift4skin.dk og hos matas. dk, apotekeren.dk og webapoteket.dk Pris: kr. 495 (dækker en måneds behandling). Få mere info på lift4skin.dk eller ring 7070 7337

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17 5 7


NYT FRA REGIONERNE TEKST JOHAN SUNEKÆR NIELSEN, DANSKE REGIONER

SUNDHEDSPLATFORM UDVIDER

©Pressfoto - Freepik.com

Flere hospitaler overgår til den fælles elektroniske patientjournal, som Herlev og Gentofte Hospital gik på som de første i maj 2016. Senest er Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Region Hovedstadens Psykiatri gået over til Sundhedsplatformen, mens det fra november 2017 ventes, at alle hospitaler i Region Hovedstaden og Region Sjælland er på. Det er en udfordrende omstillingsproces, som formentligt har en lang overgangsperiode. Sundhedsplatformen er en ny digital løsning, der samler alle informationer om patienten i én elektronisk journal. Den erstatter derved op mod 30 forældede og usammenhængende it-systemer. Sundhedsplatformen gør det også nemmere for den enkelte borger at følge med i sin egen behandling. Kilde: Danske Regioner

Ni ud af ti gravide er glade for deres fødselsforløb i sundhedsvæsenet. Det viser Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2016, hvor 6.798 kvinder har deltaget. Samtidigt er der en meget høj tilfredshed, hvad angår rådgivning og inddragelse af pårørende under fødslen. Overordnet set er tilbagemeldingerne mere positive end sidste år. De fødende siger dog, at der stadig er plads til forbedringer – særligt, når det gælder forberedelsen under graviditet. Undersøgelsen er en tilbagevendende undersøgelse, som hvert år tager pulsen på fødselsafdelingerne rundt i landet. Kilde: Danske Regioner

VINDEREN AF ÅRETS BORGERINDDRAGENDE INTIATIV ER FUNDET

Børneafdelingen på Amager og Hvidovre Hospital vandt ”Årets Borgerinddragende Initiativ” for projektet ”Web-baseret monitorering af børn og unge med inflammatoriske tarmsygdomme”. Via en internetportal har unge patienter med kroniske tarmsygdomme selv kunne indtaste symptomer og følge med i deres egen sygdom. Projektet har blandt andet ført til færre hospitalsbesøg og færre fraværsdage fra skolen. Danske Regioner uddeler hvert år prisen ”Årets Borgerinddragende Initiativ”, som går til et projekt eller initiativ, der har formået at inddrage borgerne i særlig grad. I år var der et særligt fokus på initiativer, der er rettet imod børn, unge og familier. Med prisen følger 10.000 kroner, som skal bruges til at forbedre de fysiske rammer på afdelingen. Kilde: Danske Regioner

©Pressfoto - Freepik.com

DANSKERNES FØDSELSOPLEVELSER ER I TOP

PATIENTERNE MØDES AF VENLIGT PERSONALE

Når en borger møder sundhedsvæsenet, oplever de et venligt og imødekommende personale, hvor der er positiv stemning personalet imellem. Det viser Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, hvor ni ud af ti giver ovenstående positive tilbagemelding. Undersøgelsen omfatter de patienter, der enten har været planlagt indlagt, akut indlagt eller har haft et ambulant besøg på en af landets offentlige sygehuse. Ligesom ved målingen for de fødende patienter, så er der også plads til forbedringer i det almene sundhedsvæsen, hvor flere patienter efterspørger mere inddragelse i beslutningerne om behandling og pleje. Kilde: Danske Regioner

MEDICINKORT

Har du prøvet at ringe til lægen, fordi du var i tvivl, om du stadig kunne bruge en recept på apoteket? Eller har du prøvet at dukke op på apoteket og opdage, at der ikke var flere udleveringer tilbage på din recept? Med Medicinkortet kan du selv holde styr på din medicin – og dine mindre børns. Du kan se, om det snart er tid til at få en recept fornyet - og nu kan du også digitalt fra Medicinkortet anmode om fornyelse af en recept, der er ved at udløbe. Du kan downloade Medicinkortet som app eller logge på sundhed.dk.

FIREDOBLING AF SMS-HJERTESTOPSORDNINGER Antallet af frivillige ordninger i Region Nordjylland, hvor borgere hjælper ved at rykke ud til borgere med hjertestop eller akut sygdom, er firedoblet siden 2015. SMS-hjertestopordningerne er gået fra at være 5 i 2015 til nu at være 19, mens antallet af frivillige i ordningerne er steget til hele 318 – et tal, der forventes at stige til op mod 700 med de ordninger, der er på vej. SMS-hjertestopordningerne fungerer ved, at de frivillige får en SMS fra alarmcentralen med oplysninger om hændelsen, som den frivillige selv så vurderer, om han/hun vil reagere på. Flere undersøgelser viser, at minutterne før alarmberedskabet ankommer kan være afgørende for patientens overlevelseschancer. Kilde: Region Nordjylland

5 8 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17

© Created by Freepik

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk


NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

NY INFORMATIONSINDSATS En ny to-årig informationsindsats skal bringe antallet af HPV-vaccinationer op på mindst 90 pct. Hver fjerde kræftpatient har oplevet at få sin grænse for blufærdighed og privatliv overtrådt. Internationalt forsøg øger levetiden for patienter med leverkræft, der har spredt sig. TEKST MARIANNE VESTERGAARD, KRÆFTENS BEKÆMPELSE

PATIENTER BEDER OM DISKRETION PÅ SYGEHUSENE

Hver fjerde kræftpatient har oplevet at få sin grænse for blufærdighed og privatliv overtrådt under indlæggelse, undersøgelse eller behandling på et sygehus. Det viser en undersøgelse blandt de 744 kræftpatienter i Kræftens Bekæmpelses brugerpanel. Patienterne beskriver for eksempel situationer, hvor alvorlige beskeder bliver givet på flersengsstuer og i venteværelser. Ofte gælder hensynet ikke kun den berørte patient, men også medpatienter, som ufrivilligt lytter med. Brugerpanelets svar viser nemlig, at det også kan være grænseoverskridende at overhøre andre patienters alvorlige samtaler eller undersøgelser. På baggrund af brugerpanelets tilbagemeldinger har Kræftens Bekæmpelse samlet en række anbefalinger til, hvordan sygehuspersonalet bedst understøtter diskretion for patienterne.

©Colourbox

STOP HPV – STOP LIVMODERHALSKRÆFT

HÅB FOR PATIENTER MED LEVERKRÆFT Et internationalt forsøg har vist godt nyt for patienter med leverkræft, der har spredt sig. Sygdommen er i dag vanskelig at behandle, men forsøget viste, at lægemidlet regorafenib kan forlænge livet for patienterne. I forsøget deltog 573 patienter, som tidligere var behandlet med lægemidlet sorafenib, og af dem fik 194 placebo – altså uvirksom behandling. Samlet viste resultaterne, at overlevelsen blev forlænget fra 7,8 måneder for placebopgruppen til 10, 6 måneder for de patienter, der fik regorafenib. Studiet er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet.

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er lavet i et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der arbejder med en vision om et liv uden kræft – at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter

Danmark er blandt de lande i Vesteuropa, der har den højeste forekomst af livmoderhalskræft, og i Norden indtager vi en kedelig førsteplads. I gennemsnit rammes en ny kvinde af livmoderhalskræft hver dag. Samtidig er antallet af danske piger, der bliver HPV-­vaccineret styrtdykket i de seneste år. Det er i korte træk denne alvorlige situation, der er baggrunden for en to-årig informationsindsats om HPV­-vaccination, som Sundhedsstyrelsen står bag sammen med Kræftens Bekæmpelse og Lægeforeningen. Målet er, at vi i Danmark igen kommer op på, at mindst 90 pct. siger ja til tilbuddet om HPV­-vaccination til 12­-årige piger i børnevaccinationsprogrammet. Se mere på Facebooksiden ’Stop HPV ­stop livmoderhalskræft’ og på hjemmesiden stophpv.dk.

kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på cancer.dk

S U N D H E D N R . 0 6 / 2 0 17 5 9


K RY D S O R D O G S U D O KU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Fadl’s forlag har stillet fem eksemplarer af Julie Bruun & Stinna Guldmann Marker kogebog Hverdagsfavoritter på højkant til fem læsere af Magasinet Sundheds krydsordsopgave. Opskrifterne er lettilgængelige, sunde og så smager de så godt, at du nok skal få lyst til at lave dem igen Du får opskrifter på alt fra morgenmad til tilbehør, drikkevarer, frokost og aftensmad med ”Hverdagsfavoritter”. Og bare rolig: Din søde tand bliver ikke snydt. Bogen koster normalt 329,95 kr.

NR

4 . 0

P // A

MO

RI

TI O

0 L 2

3 9,

17

MA

GA

KO N /

ST

95

KR

SIN

/ VE

ON

ER

ET

LVÆ

RE

NR. 0 5 // M AJ

2 0 17

3 9, 9 5

MAG

M OT I O

N / KO ST

KRON

ASIN

/ V E LVÆ

RE

ER

ET

t liveop Ssekaxl piftes KER

LÆK D A D OG SUN AGSM

A:

ENos, mennvi HUpaDsser paåsse på de

TEM

HVE

RD

MED

ÆG D

SUDOKU

igt vigtt...” r e t s ”Det gro fa TRÆN DI a NE KNOG ikke

den l også p ska

9

KØD TIL r du? e VEL FARlken tar i v Øvelser: H

EN AUS

LISE

OG

YGIN

RM

PETE

HLH MÜ

LER

N R . 0 6 // J U N I 2 0 1 7

Over er en syvægt gd 3 9, 9 5 K R O N E R

MAGASINET

om

M OT I O N / KO S T / V E LVÆ R E

AFBRY D

STRE ELSER ...mere SSER end

TE tid til at MA:

du mås ke tror

ENER fylde depoterGIne

” i er k reparaV mmet i tionsaold eren” LISBET DAHL

& HENR IK LYKKE GAARD

6

GLA:D Øvelser:

FOREBYG SLIDGIGT

LET

- er en folkesygdom

HEIDI ASTRUP

SÅDAN DELTAGER DU De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på magasinet-sundhed.dk/konkurrencer inden 25. juni 2017. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst (se ovenfor). På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonus-inspiration til en sundere hverdag. Løsning på aprilmåneds krydsordsopgave var POLLENALLERGI

6 0 S U N D H E D   N R . 0 6 / 2 0 17

11 gange om i din etlivskrise årdin r postkasse fo Irretabel tyktarm

SVÆR

TEMA:

”Jeg forsøger at leve så normalt som muligt med slidgigt”

Lær at håndtere

399

-

R, ” Vi skal fejre osK selv og spise gulerødder til” DORTE FALS & KLAUS BUNDGÅRD POULSEN

+

Magasinet SUNDHED

med meget mere inspiration til en sundere og sjovere hverdag.


Har du hjerteflimmer?

LĂŚs mere pĂĽ hjerteflimmer.dk


Avanceret forskning. Revolutionerende resultat.

Forøg cellefornyelsen, og få en fastere og mere spændstig hud med fornyet glød Nyhed! SKIN ACTIVE Retinol + NAG Complex

Når du ønsker at maksimere resultatet af din hudpleje NeoStrata – udviklet af læger, til læger og din hud.

Kraftfuldt, dybdevirkende koncentrat, som kombinerer Retinol med patenteret NeoGlukosamin® fra NeoStrata og giver en maksimal, hudforyngende effekt. Minimerer alderstegn og genskaber hudens spændstighed, fasthed og volumen, samtidig med at pigmentpletter minimeres, og huden får ny glød.

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig.

www.neostrata.dk

Sundhed Juni 2017