Magasinet Sundhed | september 2021

september 2021

MAGAsINET

10

Abonnement – direkte i postkassen

Facts om brombær

Styrk dine bakterier

Bedre søvn med frugt og grønt

Bliv bevidst om dit

blod­sukker

Inflammation

i nyt fokus Svampe sænker risiko for kræft

Din hud afslører din livsstil

Professorens morgenmad

Annonce

ANNONCE

YAKULT. THE ORIGINAL SINCE 1935.

DEN JAPANSKE DRIK MED LEVENDE BAKTERIER – DRUKKET I MERE END 40 LANDE VERDEN OVER Yakult er en velsmagende mælkedrik udviklet i Japan i 1935 af videnskabsmanden Dr. Minoru Shirota. Gennem hans passion for at anvende mikrober, lykkedes det ham at udvælge og kultivere den unikke bakteriestamme, L. casei Shirota.

20 MILLIARDER BAKTERIER Ud fra denne bakteriestamme udviklede han den velsmagende mælkedrik, Yakult.

Hver flaske indeholder 20 milliarder L. casei Shirota-bakterier, som når tarmene i live. Yakult er stadig en videnskabsbaseret virksomhed, og Yakult Central Institute i Tokyo har forsket i mikrobiota siden 1955. ”JEG ANBEFALER DET” Cecilie Brændgaard Tolstrup studerer Ernæring og Sundhed ved Københavns Professionshøjskole, og blogger om ernæring og sundhed på Cillesund.dk og Instagram. com/Cillesund. Cecilie opdagede Yakult, da hun arbejdede i Asien i 2018.

“Jeg begyndte at bruge Yakult under mit ophold i Indonesien. I den del af verden er det en del af kulturen at indtage bakterier fra fermenteret mad – og jeg anbefaler det helt klart til venner og familie” – Cecilie Brændgaard Tolstrup

PRØV DET SELV Prøv Yakult i dag – og nyd Yakult hver dag.

Drik det afkølet, direkte fra køleskabet.

Yakult findes i udvalgte MENY-, Føtex- og Bilkabutikker landet over.

• • • •

L. casei Shirota

Yakult indeholder hverken konserveringsmidler, kunstig farve, gluten eller fedt Hver flaske med 65ml indeholder mindst 20 milliarder Shirota-bakterier Produceret med en længevarende fermenteringsproces Der drikkes 40 millioner flasker Yakult hver dag, verden over

INDHOLD september 2021 6 Magtfulde mikrober 8 Tid til kram 10 Styrk dine bakterier 11 Professorens morgenmad 14 Nyt fra Kræftens Bekæmpelse 16 Finsk studie om plantebaseret kost 17 Nyt studie: Knogler og kost 18 Inflammation bestemmer udfald ved hjerteproblemer

20 32 Vores kost former os ned til mindste detalje 34 Sådan tilbereder du bælgfrugter

18 Inflammation og hjerteproblemer 19 Kronisk inflammation: Hvad er det?

20 Ti facts om brombær 22 Æblet i tal 23 Sund med tørret frugt

50 Hjernegymnastik 52 For meget salt i din kost 54 Hjertesund tofu 56 Blødende tandkød kan være tegn på manglende C-vitamin 57 C-vitamin: Livsgnist og vitalitet

31

58 Ulighed sætter sig i tænderne 60 Ny forklaring på den søde tand 62 Hvordan dykker dit blodsukker?

24 Svampe sænker risiko for kræft

35 Huden forandrer sig med frugt og grønt

25 Svampe er unikke

36 Nitrat øger kræftrisiko

64 TV kan give børn sunde madvalg

38 Fiber sænker risiko for depression

65 En vane, der påvirker din lyst og sult

39 Mættet fedt svækker koncentration

66 Er der plads til fastfood?

22

26 Ud på fisketur

29 Natur og havearbejde styrker kropsopfattelse 30 Positive resultater med plantebaseret kost 31 Problematisk ernæring blandt kvindelige sportsudøvere

40 Sund form for stivelse 42 Når angsten for at dø fylder for meget 43 Hvad er dødsangst?

43 Otte tips til dig med angst 44 Vores spisetider og døgnrytme 45 Hvornår du spiser? Spiller det virkelig en rolle?

67 Når vi spiser sammen 68 Bedre søvn med frugt og grønt 73 Mad og gode tanker

60

46 Jern nødvendigt for hjernen 47 Brændstof til hjernen 48 Mindre risiko for Alzheimers september // 2021

| 3

LEDER

Det første nummer Magasinet i efteråret Velkommen til det første nummer af Sundhed her i efteråret. Det er glædeligt, at mange af vores læsere har kontaktet os i løbet af sommeren for at spørge, hvornår det næste nummer udkommer og for at komme med ros for det sidste nummer.

Det er vi rigtig glade for.

Samtidig har det glædet os, at læsere oplever, at Sundhed giver dem viden og sund inspiration. Dette gælder blandt andet i forbindelse med interviewet med diætisten Inger Bols fra det sidste nummer. Her har flere læsere fundet inspiration i opgøret med flere års ensidigt fokus på BMI og vægt. Det står nu omsider klart, at der med intuitiv spisning er en reel mulighed for at passe på sin krop både fysisk og mentalt.

Det giver langt større velvære end at få et vægttab, et livslangt kalorieunderskud og en yoyo-vægt til følge.

Professor Oluf Borbye Pedersen følger interviewet med Inger Bols op i dette magasin. I månedens interview fortæller han blandt andet om den nyeste forskning i tarmens mikrober og hvad vi kan spise og drikke for at styrke vores velvære og udskyde eller 4 |

MAGASINET SUNDHED

endda undgå sygdomme. Dette følges op i næste nummer, som blandt andet giver gode råd om, hvordan du kan optimere dit immunforsvar og mental balance med det, du spiser.

Du får også at vide, hvordan du kan tilberede maden for at styrke mikroorganismerne.

I magasinet inden sommerferien fortalte Prins Joachim og Prinsesse Marie om deres oplevelser med stroke.

Magasinets familierådgiver, Inge Temple, følger derfor op i denne måned med faglige råd til sådan en situation, hvor man kommer tæt på døden.

Vi har altså taget imod endnu et input i vores omfattende læserundersøgelse fra foråret, hvor vi nu følger centrale interviews og artikler op i de efterfølgende magasiner. Dette giver naturligvis vores faste abonnenter og modtagere af magasinet en særlig fordel.

Du har mulighed for at følge Magasinet Sundhed på Facebook og dele artiklerne med dine venner. Du kan også bestille magasinet på www.magasinet-sundhed.dk.

Abonnementet er en service, der betyder, at du får dit eget magasin og modtager det i postkassen.

Sundhed ISSN 2445–7604

Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6 6000 Kolding Har du kommentarer, ideer eller andet, som du vil gøre redaktionen opmærksom på?

Skriv venligst til sundhed.artikler@gmail.com Ønsker du at høre nærmere om annoncering i magasinet?

Skriv venligst til annonce@ magasinet-sundhed.dk Ønsker du at abonnere på magasinet eller at ændre dit abonnement?

Dette er muligt via www.magasinet-sundhed.dk

3041 0876 PRINTED MATTERS

Annonce ANNONCE

Har du dropfod?

Flexbrace® skinnen er et lille mirakel Som giver dig en lettere hverdag, og hjælper dig sikkert afsted hvor end du går hen

Lidt om Flexbrace® skinnen: • Den er individuelt fremstillet • Det er en Fleksibel skinne som løfter foden og kontrollerer bevægelsen i ankelledet • Det er en diskret og lille skinne som kan anvendes i dit daglige fodtøj • Den kan lukkes med en hånd • Den vejer ca. 100 g.

• Den har været brugt i mere end 20 år.

Dedikeret i vores arbejde - Vi hjælper dig til en forbedret livskvalitet med Flexbrace® dropfodsskinnen.

Har du dropfod - SPØRGSMÅL 1) Snubler du let på ujævne overflader, brosten og dørkarme?

JA

NEJ

Har du dropfod - KRYDSORD PIGE NAVN

1) VANDRE 2) FINERE

JA

NEJ

JA

NEJ

2) Har du tendens til at vrikke om?

3) Har du dårlig balance?

Mange har dropfod helt uden at vide det Kan du svare ja til en eller flere, så tøv ikke med at ringe til os, vi kan hjælpe dig med at få din gang igen tlf.: 46 32 15 61

Svar: (1 & 2)

Afprøv Flexbrace® skinnen i dag!

VIDSTE DU AT:

i hele Danmark efter aftale.

Hvis du har dropfod bevilges skinnen af din kommune.

GRATIS HJEMMEBESØG Ring til os på 46 32 15 61 og book din tid.

Mandag - torsdag kl. 8-16

BANDAGERI & FLEXBRACE® v/Lars Falkenman SKINNER - PROTESER - SKOINDLÆG info@flexbrace.dk - www.flexbrace.dk Hovedkontor/værksted: Roskildevej 8-10, 2620 Albertslund Ambulatorie Høng, Høng Fysioterapi

Interview med professor

MAGTFULDE MIKROBER Professor Oluf Borbye Pedersen gik kontroversielle veje og blev kritiseret for sine valg. Men i dag står det klart, at han har spillet en central rolle, når det gælder international viden om mikrober. Det er mikroorganismer, der påvirker både vores fysiske og mentale helbred.

Her fortæller professoren, om hvad mikroberne betyder for dit helbred og hvad du kan gøre for at forme de mikrober, der findes i dag.

Det er kun få år siden, at der var ekstrem frygt for mikrober. Både lægevidenskaben og forskningen var bekymrede. Bakterier, vira og svampe var alt sammen noget, vi skulle begrænse mest muligt.

I dag har forskningen imidlertid ændret opfattelse af mikrobernes betydning. Hver dag bliver vi præsenteret for cirka to nye videnskabelige artikler på området.

Fælles for den nye forskning er, at mikroberne har en afgørende indvirkning på vores fysiske og mentale sundhed. ”Mikroberne hjælper os med at holde os sunde og raske. Derfor skal vi passe på de mange sundhedsfremmende mikrober, som lever i og på os,” siger professor Oluf Borbye Pedersen, der er forskningsleder ved Københavns Universitet og forfatter til bogen ”Magtfulde mikrober”.

Samtidig står det nu mere og mere klart i den nyeste forskning, at de kroniske sygdomme som diabetes, hjerteproblemer, knogleskørhed, leddegigt, astma, Parkinsons, Alzheimers, skizofreni og depression alle har tæt forbindelse med vores tarmmikrober.

6 |

MAGASINET sundhed

”Det er blevet hot at beskæftige sig med mikrober indenfor sundheds- og naturvidenskab,” oplyser Oluf Borbye Pedersen. Han fortæller, om hvordan han testede sit barnebarns bakterieflora på læber, ansigtshud, næsebor og overkrop med vatpinde umiddelbart efter fødslen. ”Det var kontroversielt at foretage sig den slags for blot få år siden, også selvom jeg gjorde det i min egenskab af speciallæge og bakterieforsker. Det var dog med til at skabe grundlag for den forskning, som foretages i dag og som viser, hvor stor betydning mikroberne har for os som mennesker,” fortæller professoren og tilføjer:

”Efterfølgende forskning har vist, at mikroberne fra morens vagina og hendes afføring er med til at udvikle barnets immunsystem, så det bliver sundt og stærkt og har indflydelse på barnets helbred resten af livet. Samtidig tyder al forskning på, at børn født ved kejsersnit og som ikke udsættes for disse bakterier, svampe og vira har 10-20 procent højere risiko for at udvikle sygdomme som astma, gigt, kronisk tarmbetændelse, leukæmi og bindevævssygdomme.”

ØGET RISIKO ”Den nye forskning viser også, at en voksen vesteuropæer skønnes at have omkring 50.000 milliarder bakterier i sin tarm, imens mennesker der lever i for eksempel Amazonas og Tanzania har dobbelt så mange tarmbakterier. Samtidig lider de kun i meget få tilfælde af de kroniske sygdomme, som vi kender i det, som vi kalder den civiliserede verden,” siger professoren. ”Ny forskning viser derfor, at der er en sammenhæng mellem kroni-

Interview med professor

ske sygdomme og tarmbakterier.

Den viser også, at bakterierne fungerer bedst, når de er astronomisk mange og mangfoldige og at den mikrobielle tarmøkologis balance spiller en afgørende rolle for det enkelte menneskes velbefindende.”

Oluf Borbye Pedersen fortæller, at den nye forskning bekræfter, at vi har en stor risiko for et utal af kroniske sygdomme, når mikroberne er ude af balance i længere tid. ”Mikroberne udgør kroppens største kemifabrik og arbejder for os hele tiden,” fastslår han og oplyser, at forskere over hele verden nu arbejder på at undersøge, hvordan mikroberne spiller ind på de kroniske sygdomme. ”Det står dog helt klart i vores forskning, at en nedsat sammensætning og en ændret funktion af mikroberne i tarmen er ensbetydende med en øget risiko for kroniske sygdomme.”

STÆRKT FORSVAR Forskningen viser også, at alt hvad vi indtager og påvirkes af lige fra fødslen har betydning for det

enkelte menneskes tarmmikrobiom. Det gælder lige fra fødslen, om vi fik modermælk og hvad vi fik at spise af fast føde allerede i spædbarnsalderen. ”Ved tre-årsalderen er tarmmikrobiomet stabilt og rummer mange forskellige arter. Antallet af arter stiger i løbet af ungdommen og indtil efter puberteten, hvor mikrobiom-livet i tarmen er som i en tropisk regnskov − og den mangfoldighed skulle gerne holde resten af livet,” siger Oluf Borbye Pedersen.

Mangfoldighed af sunde bakteriearter er med til at opbygge et stærkt immunforsvar, imens antibiotika-kure, medicin og kroniske sygdomme kan forstyrre rigdommen af mikrober. Det kan ifølge Oluf Borbye Pedersen være med til at udvikle alle de kroniske sygdomme, der er nævnt i starten af artiklen samt endnu flere sygdomme. ”Groft sagt er der to ting, der kendetegner den ubalance i tarmmikrobiotaen, som vi ser ved de kroniske sygdomme. En nedsat mangfoldighed af bakteriearter og en ubalance i sammensætningen, der fremmer en kronisk inflammation i tarmen og i andre dele af

PROFESSOR OLUF BORBYE PEDERSEN Oluf Borbye Pedersen, forskningsleder og professor ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research på Københavns Universitet opfordrer til, at vi skruer ned for brugen af håndsprit, afstandskrav og giver plads til at kramme hinanden igen. Han afviser dog ikke, at opmærksomhed på hygiejnen har betydning i perioder med influenza og forkølelse, ligesom man skal vaske hænder efter toiletbesøg og inden madlavning.

kroppen,” forklarer han med afsæt i den nyeste forskning.

Som det vil fremgå af de følgende artikler, så har mikrobiomet heldigvis en god evne til at genopbygge sig selv, hvis vi hjælper det på vej.

Magasinet Sundhed har interviewet professor Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet. Interview og artikel af Nils Sjøberg, Magasinet Sundhed. september // 2021

| 7

Interview med professor

TID TIL KRAM Midt i august var det slut med krav om håndsprit, mundbind og afstandskrav efter halvandet år med Covid-19. Alligevel fristes mange til at bruge værnemidler.

Det er uhensigtsmæssigt for sundheden, siger professor.

Corona kommer til at sætte mange og langvarige spor. Et af disse spor kan blive en markant stigning i kroniske sygdomme. Ifølge internationale forskere er det nemlig dybt skadeligt for vores sundhed, når vi udsættes for færre bakterier. ”Det er derfor blevet tid til at kramme,” siger professor Oluf Borbye Pedersen, der er international ekspert i tarmens mikrober.

Professoren gør opmærksom på det problematiske i, at langt de fleste af os stadig er tilbøjelige til at undgå kram, ikke giver hånd og holder afstand til andre mennesker. Håndsprit og afstand er fort-

8 |

MAGASINET sundhed

sat en naturlig ting for mange. Sådan vil det sandsynligvis fortsætte i lang tid. ”Hvis vi har rørt en overflade, andre også kunne risikere at have berørt, ligger det helt naturligt for

de fleste, at vi desinficerer vores hænder for ikke at få corona. Det kan man synes er godt ud fra et virologisk synspunkt. For så mindsker man risikoen for corona. Men det kan også vise sig at få nogle kedelige konsekvenser for helbredet på sigt,” siger Oluf Borbye Pedersen og tilføjer: ”Med så grundig hygiejne og så lidt fysisk kontakt til andre mennesker, som de fleste af os har levet med i halvandet år, så udsættes vi for markant færre bakterier, vira og svampe, end vi plejer. Det kan få alvorlige konsekvenser og ska-

Interview med professor be grundlag for en markant stigning i kroniske sygdomme.”

VEN OG FJENDE Oluf Borbye Pedersen gør opmærksom på, at man i nyere forskning kobler et godt helbred sammen med en stor mangfoldighed og tæthed i bakteriesammensætningen i menneskets tarm. ”Langt de fleste mikrober er enten sundhedsfremmende eller helt ufarlige for os,” siger Oluf Borbye Pedersen, der bemærker, at vi har brug for at øge antallet af mikrober ved kontakt med andre mennesker. ”For eksempel vil man ved et ganske almindeligt håndtryk få overført millioner af mikroorganismer fra modparten. Når vi på et tidspunkt klør os på kinden eller fjerner et hår, vi har fået i munden, sniger nogle af mikroberne sig med ind

og nogle af dem ender i tarmene.

Ved brug af mundbind, sprit og afstand finder færre bakterier og mikrober vej til tarmen, så diversiteten i tarmens bakteriesammensætning bliver fattigere.”

Ifølge professoren er vi udsatte i forvejen. ”Det er ikke naturligt for vores biologi, sådan som mange lever i dag. For et par generationer siden havde vi en helt anden hygiejne, så når folk siger, at man skal spise syv pund skidt om året, er der måske noget om snakken. Videnskabelige undersøgelser peger på, at det styrker vores immunforsvar, at kroppen får tilført mikrober udefra. Det er sådan, at immunforsvaret lærer at kende forskel på ven og fjende.”

STORE FORDELE Professoren er bekymret for, at nogen vil opfordre til, at man be-

holder de strikse hygiejneregler. ”Nogle forældre til små børn er måske blevet så bekymrede for virus og bakterier, at deres børn kommer til at vokse op i alt for sterile omgivelser. Det vil ikke være godt for børnene. Derfor står vi nu overfor en stor opgave i at få formidlet, at det skønsmæssigt er mindre end én procent af alle mikrober, der kan forårsage infektionssygdom og at vi skal tilbage til en naturlig omgang med de mange sundhedsfremmende mikrober.”

Han frygter nu for, at flere danskere vil blive ramt af kroniske folkesygdomme som følge af, at vi i så lang tid har måttet leve med strikse hygiejneregler og social isolation for at holde corona fra døren.

Magasinet Sundhed har interviewet professor Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet. Interview og artikel af Nils Sjøberg, Magasinet Sundhed. annonce

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

september // 2021

| 9

Interview med professor

STYRK DINE BAKTERIER Det er aldrig for sent at styrke mikroberne. ”Selvom tarmbakterierne udvikler sig allerede fra fødslen, så har vi stadig mulighed for at påvirke tarmmikrobiotaen til at producere gavnlige frem for skadelige stoffer. Det gælder også, selvom vi først begynder at spise sundt i dag.”

Sådan siger Oluf Borbye Pedersen, der er en af verdens førende forskere i sundhedsfremmende tarmbakterier. ”Vi kan med andre ord nedsætte risikoen for kronisk sygdom markant,” fastslår han. ”Vi kan for eksempel selv danne smørsyre, som kan dæmpe inflammation og holde tarmslimhinden og kroppens immunforsvar sundt. Det kan vi helt konkret gøre ved at spise svært fordøjelige fibre fra grove grøntsager og fuldkorn, som omdannes til kortkædede fedtsyrer,” oplyser professoren, som hver morgen starter dagen med en fast cocktail af grøntsager. ”Det er en let måde at spise et halvt kilo grøntsager på. Fordelen er nemlig, at jeg kan forberede de friske grøntsager om aftenen og lægge dem i en skål i køleskabet. Så tager det kun få minutter at tilberede verdens sandsynligvis sundeste morgenmad.”

DRIK RIGELIGT Har man ikke lige præcis de grøntsager, som Oluf Borbye Pedersen anbefaler til morgenmad, så er alle slags grøntsager og især de fiberrige og grove med til at styrker de sunde og gode mikrober. Det samme gør

10 |

MAGASINET sundhed

fisk og skaldyr. Fjerkræ og alle slags nødder, mandler, frø, kerner og bær.

Surmælksprodukter og ost. Fedt fra planter og fisk. Ris, havre, hirse, boghvede, quinoa og kartofler og bælgfrugter og linser.

”Alt sammen styrker det de gode mikrober, selvom det helt klart er de grove grøntsager, som er bedst. Desuden er det vigtigt at drikke masser af vand og være fysisk aktiv, fordi både vand og motion øger peristal-

Interview med professor

Professorens morgenmad • 1/2 avocado (et must

• 10 stk. vindruer

på grund af sunde fedtstoffer og giver konsistens) • 1/2 æble • Saft fra 1/2 presset citron • Frisk ingefær (mængde efter smagspræference) • Frisk gurkemeje (mængde efter smagspræference)

eller 1/2 kiwi • 5 stk. tørrede valnødder • 1 ark sushitang • 3 håndfulde spinat • 1 bundt persille • en håndfuld broccoli • en håndfuld bønnespirer • 1/2 glas urtethe

Fjern kernehus fra æbler, skræl fra kiwi med videre.

Hæld grøntsagerne i blenderen sammen

med urteteen. Blend indtil det får karakter af en finkornet, grøn og velduftende grød.

Pynt med friske, fros-

ne eller tørrede bær eller krydderurter.

Den grønne grød skal spises straks efter tilberedning og bør ikke opbevares i køleskab over flere timer.

Man kan også lave den grønne energigrød ud fra frosne råvarer.

Man kan købe frossen spinat, frossen avoca-

tikken og nedsætter den tid, maden er undervejs i tarmene,” påpeger Oluf Borbye Pedersen.

Den internationalt anerkendte professor fra København gør dermed opmærksom på, at det faktisk er muligt at styrke sundheden med de fiberrige grøntsager og ved at drikke rigeligt vand.

Kan man ikke helt komme op på et halvt kilo grøntsager om dagen, kan man supplere med havregrød, havregryn eller rugbrød, som indeholder mange kostfibre.

Du kan også spise kolde kartofler, kold ris eller kold pasta, som indeholder en stor mængde af resistent stivelse. Det kan du læse mere om i en anden artikel, der bringes i denne måned. ”Tarmbakterierne omdanner nemlig både kostfibre og resistent stivelse til sundhedsfremmende fedtsyrer som smørsyre, propionsyre og aceteddikesyre.” ”Spis også fermenterede grøntsager, som saurkraut. Drik kombucha.

do og frosne bær. Desuden kan man forberede de friske grøntsager og lægge dem i en skål i køleskabet om aftenen, så det er let at tilberede verdens sandsynligvis sundeste morgenmad.

Opskrift forfattet af professor Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet.

Spis kefir og gerne efter den grønne energigrød, da kefir er det surmælksprodukt, som indeholder flest sundhedsfremmende bakterier og svampe,” siger han.

UNDGÅ FASTFOOD Det er dog ikke nok at tilføje mere sund og klimavenlig mad til sin hverdagskost. Det er mindst lige så vigtigt at skære ned på eller undgå usund mad som animalske fedtstoffer og kød fra firbenede dyr. ”Vores mad er den vigtigste regulator af tarmmikrobiomet og ved det vi spiser, bestemmer vi selv, hvad den indre enormt store og komplekse kemifabrik skal producere af tusindvis af molekyler. For tarmbakterierne har potentiale til at producere sundhedsfremmende stoffer og sygdomsdæmpende stoffer.

Brændstoffet i form af maden, vi byder tarm-mikrobiomet, afgør i hvilken retning kemifabrikken arbejder september // 2021

| 11

Interview med professor og producerer,” siger Oluf Borbye Pedersen.

Han gør det klart, at man også kan styrke de sunde mikrober ved at holde sig mest muligt fra fed mad fra dyr, som fremkalder en kronisk inflammation. Det er for eksempel ikke godt for de gode mikrober at spise kød fra okse, lam og svin (de røde kødtyper) samt forarbejdet pålæg. Du bør også undgå færdigretter og fastfood. Du kan læse mere om fastfood i en anden artikel i denne måned.

Sukker, sødet mad og søde drikke, alkohol og gluten er også problematiske. ”Derimod kan man godt tillade sig at spise et stykke mørk chokolade, da det styrker de gode mikrober,” siger Oluf Borbye Pedersen.

TØM TARMEN Kroppen svækkes af og danner inflammation af forskellige gram-negative bakteriearter. ”Lidt teknisk har de gram-negative bakteriearter alle det til fælles, at de har en cellevæg af lipopolysakkarider (LPS), som frigives, når cellerne dør. LPS stimulerer immunforsvaret til at danne cytokiner: Nogle signalstoffer, der kan udløse en uhensigtsmæssig immunreaktion i kroppens væv,” forklarer Oluf Borbye Pedersen.

Han fortæller, at de gram-negative bakteriearter blandt andet kan medvirke til at udvikle insulinresistens, som hos de personer, der er genetisk disponeret for det, senere kan blive til type-2 diabetes, forhøjet blodtryk og åreforkalkningssygdomme.

Magasinet

Sundhed 12 |

MAGASINET sundhed

Derfor er det som i alle andre tilfælde en rigtig god idé at leve efter KRAM-faktorerne, hvor man ifølge Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Dit mikrobiom

• Fordelingen af mikrober

er personlig. Mikroberne danner et unikt aftryk.

• Langt de fleste er

harmløse eller gavnlige.

En meget lille del kan være sygdomsfremkaldende.

• De gavnlige mikrober

påvirker vores immunforsvar, stofskiftet og den mentale balance.

Kilde: Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet

Læs i oktober om: Hvordan kan man optimere sit immunforsvar og mentale balance, med det man spiser?

Hvad betyder tilberedningen af maden for tarmmikrobiomet?

bør begrænse eller helt undgå fed Kost, Rygning og Alkohol samt dyrke Motion for at opretholde en sund livsstil og dermed forebygge livsstilsrelaterede sygdomme. ”Man skal heller ikke overdrive med hygiejnen, sæbe og sprit − medmindre det er ved madlavning, efter toiletbesøg, offentlig transport, hospitalsbesøg, influenzaepidemi eller lignende. Desuden bør man bruge antibiotika med omtanke,” siger Oluf Borbye Pedersen.

Professoren gør også opmærksom på, at man styrker mikroberne ved at tømme tarmen to-tre gange om dagen ved toiletbesøg. Madrester må ikke hobe sig op, da det får tarmbakterierne til at producere sundhedsskadelige stoffer.

Magasinet Sundhed har interviewet professor Oluf Borbye Pedersen, Københavns Universitet. Interview og artikel af Nils Sjøberg, Magasinet Sundhed.

Læs i november: Har tarmbakterierne nogen indflydelse på virkningen af, den medicin man indtager?

Kan det betale sig at bruge penge på probiotika?

Certifieret

ØKOLOGISK & VEGANSK

tandpasta

Ekstra skånsom tandpasta med naturlige og økologiske ingredienser. Med 1450 ppm fluor og aloe vera - der styrker tænder og tandkød

NYHED! 99% naturlig - med økologisk pebermynte og økologisk aloe vera

Pakket i 100% genanvendelig pap fremstillet af 80% genanvendt papir

Certifieret ØKOLOGISK & VEGANSK

Fås på apoteket!

GUM® tandpasta indeholder ingen former for animalske indholdsstoffer eller biprodukter fra dyr (fx mælk og æg)

GUM Danmark

Sundhed BIO 208x280 mm aug 2021.indd 1

gumdanmark

SunstarGUM.dk

september // 2021

| 13 2021-08-18 08:38

NYT FRA KRÆFTENS BEKÆMPELSE

SPAR PÅ VÆGTEN Ville du opdage, hvis din burger eller chokoladebolle var blevet 10 procent mindre? Næppe.

Portionsstørrelserne er de seneste årtier vokset og det får os til at gufle

mere i os. Det øger risikoen for overvægt og en lang række sygdomme.

Derfor er der brug for mindre pakke- og portionsstørrelser, såkaldt downsizing, hvis vi skal forebygge

overvægt. De fleste af os kan ikke se forskel, hvis portionen krymper lidt.

Det viser en undersøgelse, som Coop Analyse har foretaget i samarbejde med forebyggelsesindsatsen ”Ja tak, lidt mindre”.

En umærkelig reduktion på 10 procent vil på den lange bane kunne ses på vægten. Hvis man for eksempel en gang om ugen spiser en tebirkes på 105 gram, vil man spare omkring 300 gram på sidebenene i løbet af et år, hvis den bliver downsizet til 95 gram. Det lyder måske ikke af meget. Men hvis man gør det samme med andre madvarer, vil man blive sparet for mange kalorier og kilo, som ofte kommer snigende med årene.

Læs mere om kampagnen ”Ja tak, lidt mindre” på hjemmesiden raadetforsundmad.dk/jataklidtmindre.

VÆR OPMÆRKSOM Hvis man oplever uforklarlige blødninger, nye knuder, modermærker, der ændrer sig eller sår, der ikke heler, skal man kontakte læge med det samme. Sådan lyder den klare anbefaling fra Kræftens Bekæmpelse.

Men en ny undersøgelse afslører, at hele 54 procent ikke prompte går til lægen med modermærker, der ændrer sig. 45 procent ville ikke søge læge med det samme, hvis de oplevede uforklarlige blødninger og 44 procent ville tøve med at gå til lægen, hvis de opdagede knuder.

Kræftens Bekæmpelse står bag undersøgelsen, som 2.000 danskere har deltaget i.

Mere end 16.500 mennesker dør af kræft hvert år i Danmark. Det svarer til, at kræft er skyld i 45 dødsfald hver dag. Flere kan overleve ved

14 |

MAGASINET sundhed

at genkende tegnene og komme tidligt til læge.

Tiden er vigtig, fordi kræft udvikler sig og bliver mere alvorlig, jo længere tid der går. Kræftens Be-

kæmpelses kampagne ”De 7 tegn” skal gøre danskerne opmærksomme på de syv mest almindelige tegn, der kan være symptomer på kræft, så flere kommer til læge tidligt.

annonce

Vores stole er lavet til at levere funktionalitet og komfort i topklasse med et design, der også har æstetik i fokus. Vi opfylder dine ønsker og skaber den bedste stol til dig.

Plus 5060 Design: Hans J. Frydendal, MMD

Lad din lokale forhandler overbevise dig: Brenderup • Bolighuset Werenberg

Tlf. 6444 1049

Glostrup • Stolespecialisten

Holbæk • Farstrup Comfort Center Horsens • Møblér Horsens

Tlf. 5385 0030 Tlf. 2056 4403 Tlf. 7564 3666

Haarby • Harby Boligmontering København K • Vestergaard Møbler

Tlf. 6473 1473 Tlf. 3257 2814

Lejre • Stolespecialisten Lyngby • Vestergaard Møbler Løsning • Stolespecialisten

Tlf. 5385 0030 Tlf. 4587 5404 Tlf. 5385 0030

Nakskov • Møblér Ullerslev Næstved • ILVA Odense • Farstrup Comfort Center Århus C • Farstrup Comfort Center

Tlf. 5476 1001 Tlf. 5572 2075 Tlf. 6615 9510 Tlf. 8613 3588

WWW.FARSTRUP.DK

Sundhed_1 september 2021.indd 1

1

2 3

16-08-2021 09:04:38

Vedvarende synkebesvær i mere end en måned.

De 7 tegn

Uforklarligt vægttab.

Langvarig hoste eller hæshed i mere end en måned.

4 5

Uforklarlig blødning.

Ændrede modermærker eller sår, der ikke vil hele.

6 7

Ændret afførings­mønster.

Knuder eller hævelser.

Læs mere om de 7 tegn på hjemmesiden de7tegn.dk.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Kræftens Bekæmpelse

Disse sider er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Charlotte Taarnhøj Dahlstrøm fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft.

Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk

september // 2021

| 15

Knogler og kost

Finsk studie om

plantebaseret kost

Et nyt nordisk studie undersøger, hvordan det påvirker knoglerne, om man spiser animalske eller vegetabilske fødevarer.

136 voksne skulle følge en bestemt kost i 12 uger. Den ene gruppe fulgte en almindelig finsk kost, hvor cirka 70 procent af det samlede proteinindtag kommer fra animalske fødevarer. Deltagerne i den anden gruppe fik halvdelen af deres protein fra planteprodukter. Endelig fik deltagerne i den tredje gruppe 1/3 af deres protein fra animalske fødevarer, mens 2/3 kom fra vegetabilske kilder.

Deltagernes animalske protein kom fra kød og mejeriprodukter. Deltagernes vegetabilske kilder var nødder, frø, bønner m.v. Men almindeligvis kommer det meste af finnernes vegetabilske protein fra kornprodukter.

Resultatet er i overensstemmelse med andre resultater, der er blevet offentliggjort for nyligt. De viser nemlig, at veganere og vegetarer har større risiko for knoglebrud.

De finske forskere peger på, at knogle-forandringerne kan skyldes

16 |

MAGASINET sundhed

Så når du vælger at følge en plantebaseret kost, er det vigtigt for din knoglesundhed, at du sikrer dig tilstrækkeligt indtag af calcium og D-vitamin. ”Når du vælger plantebaserede drikke, så er det essentielt at tage den berigede udgave med calcium og D-vitamin,” råder forsker Suvi Itkonen. Rådet er rettet mod vegetarer og veganere.

DET KAN DU GØRE

for lavt indtag af calcium og D-vitamin, på grund af det lave indtag af mejeriprodukter.

De bemærker dog, at resultatet kunne være blevet et andet, hvis deltagerne der ikke fik mælk og andre mejeriprodukter i stedet havde fået plantebaserede drikke, der var beriget med D-vitamin og calcium.

”Hvis din kost ikke består af nogen mejeriprodukter eller plantebaserede produkter, der er beriget med D-vitamin, så er det vigtigt at være opmærksom på at få dækket sit D-vitamin behov fra kosttilskud,” anbefaler Suvi Itkonen fra Helsinki universitet.

Studiet blev udført af Helsinki universitet.

Det blev bragt i tidsskriftet Journal of Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Knogler og kost

Nyt studie:

og Veganere og vegetarer har øget risiko for knoglebrud, fastslår nyt studie.

E

n række nye studier fortæller os om fordele og ulemper ved en plantebaseret kost. Den stadig voksende liste over plusser og minusser viser nu, at der kan være øget risiko for knoglefrakturer ved at følge en rent plantebaseret kost.

Tidligere studier har vist, at vegetarer har lavere knoglemineraltæthed. Det er et mål for mængden af mineraler og især calcium og fosfor, der findes i knoglerne.

Når man ikke spiser kød eller mejeriprodukter, kommer man nemt til at få et for lavt indtag af calcium og protein. ”Her er det største og mest udførlige studie til dato om risikoen for frakturer blandt personer med forskellige kostvaner,” siger Tammy Tong fra University of Oxford.

Knapt 55.000 personer fra Storbritannien udfyldte spørgeskemaer om kost, livsstil, sygdom m.v.

Forskerne opdelte dem efter kost og især, hvorvidt de spiste kød og mejeriprodukter eller levede rent plantebaseret.

Sammenlignet med de kødspisende så havde veganere med lavere calcium og protein indtag i gennemsnit 43 procent højere risiko for frakturer. Vegetarer havde også en øget risiko i forhold til personer, der spiser kød og mejeriprodukter. Bruddene opstår især i ben og hofter.

Studiet er i tråd med den stigende bevidsthed om knoglesundhed. Protein og calcium er de to væsentligste bestanddele af knogler. Men selv når der blev taget højde for calcium og protein, så har veganere og vegetarer en højere risiko for frakturer.

Forskerne ved ikke præcist, hvilke faktorer der er tale om. De mener, at protein og calcium optages bedre fra animalske fødevarer. ”Det meste af disse ting optages bedre fra animalske fødevarer. Nogle vegetarer siger: Jeg får jo nok calcium fra mine fødevarer,” siger Tammy Tong og uddyber: ”Men calcium fra fuldkorn er bundet af fytater og i grønne bladgrøntsager er det bundet af oxalater.”

Oxford forskeren forklarer, at fytater og oxalater er

komponenter, der binder mineraler som calcium, zink og jern. Så mineralerne ikke udløses og optages så nemt i tarmen.

Det betyder, at selvom spinat og andre bladgrøntsager har et højt indhold af calcium, så forhindres kroppen i at optage deres calcium lige så meget som fra mejeriprodukter.

Det betyder dog ikke, at personer, der spiser kød og mejeriprodukter, kan være sikre på, at de får det protein og calcium, de har brug for. Det kan du læse langt mere om i andre artikler fra Magasinet Sundhed. ”Det særlige for vegetarer og endnu mere veganere er, at de må være yderst opmærksomme på, at de rent faktisk får dækket deres behov for protein, calcium og andre næringsstoffer, de nemt kommer til at mangle,” påpeger Tammy Tong.

Calcium og fosfat er som sagt afgørende for knoglerne. Men hvad med protein?

Protein er ligeledes centralt for knoglerne og for fysisk styrke. Vegetarer og veganere lider ofte af mindre styrke i hænderne. Det kan øge risikoen for fald og for at man ikke får reddet sig og taget ordentligt fra, når man er uheldig at falde.

Du kan læse mere om kost i Magasinet Sundhed. Men der rådes også til, at veganere og vegetarer søger en diætist, der kan sætte sig ind i netop deres situation og og om de får dækket deres behov for næringsstoffer.

DET KAN DU GØRE

Vi bør alle sammen være bevidste om vores kost og hvordan den påvirker vores knogler. Men det er endnu vigtigere for personer, der ikke spiser kød og mejeriprodukter.

Tammy Tong er ansat ved University of Oxford. Studiet blev bragt i tidsskriftet BMC Medicine. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. september // 2021

| 17

Inflammation

Inflammation bestemmer udfald ved hjerteproblemer

Personer med hjerteproblemer har selv indflydelse på deres risiko for at komme på hospitalet eller dø af hjerteproblemerne.

D

et kan forværre en persons hjerteproblemer, hvis han/hun spiser fødevarer, der fremmer inflammation.

Personer med hjerteproblemer, der spiser en kost med en stor del pro-inflammatoriske fødevarer, har således dobbelt så høj risiko for at komme på hospitalet eller dø af deres hjerteproblemer.

Det viser en sammenligning med personer, der også lider af hjerteproblemer, men som spiser fødevarer, der sænker inflammation. ”Hvis personer med hjerteproblemer sænker deres mængde af pro-inflammatoriske fødevarer, så kan det bidrage til deres overlevelse,” siger forsker JungHee Kang.

“Det er velkendt, at kosten spiller en afgørende rolle ved udviklingen af hjertesygdomme,” siger professor Amit Khera. ”Det overrasker mig alligevel, at det kan spille så stor en rolle.”

DET KAN DU GØRE

En kost, der er rig på fødevarer som rødt kød, hvidt mel og fede mejeriprodukter kan øge inflammation. Til gengæld kan fødevarer som olivenolie, fuldkorn, frugt og grønt sænke inflammation.

Studiet bestod af en analyse af et gennemført studie. 213 hjertepatienter skrev dagbog om, hvad de spiste i fire dage. Deltagernes kost blev kategoriseret og scoret

ud fra, om fødevarerne øger eller sænker inflammation.

Efter at have fulgt deltagerne i et år, stod det klart, at deltagere, hvor kosten havde en høj inflammatorisk score, havde mere end dobbelt så stor sandsynlighed for at dø eller komme på hospitalet – sammenlignet med de hjertepatienter, der spiste fødevarer med en lavere inflammatorisk score.

Studiet konkluderer, at en anti-inflammatorisk kost kan bruges til at sænke risikoen for indlæggelse og dødsfald blandt personer, der lider af hjerteproblemer.

JungHee Kang er ansat ved University of Kentucky. Amit Khera er ansat ved University of Texas.

Resultaterne blev præsenteret på American Heart Association Scientific Sessions. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Inflammation og hjerteproblemer Flere studier har vist, at kronisk inflammation øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det gælder blandt andet hjerteanfald, slagtilfælde og forhøjet blodtryk.

Et nyt studie peger på, at rødt og forarbejdet kød, sukkerholdige drikkevarer og hvidt mel er nogle af de føde- og drikkevarer, der fremmer kronisk inflammation i kroppen og øger risikoen for hjerteproblemer.

Inflammation indebærer, at ”affald” hober sig op i blodkarrene og sætter en ”prop”, så blodet ikke kan bevæge sig.

Det nye studie bestod af data, der forløb sig over 32 år med 210.000 personer og oplysninger om deres helbred og kost.

18 |

MAGASINET sundhed

Deltagernes kost blev inddelt i et “inflammatorisk indeks”.

Indekset grupperer fødevarer efter, hvorvidt de øger eller sænker inflammation.

På tværs af alder, køn m.v. stod det klart, at en pro-inflammatorisk kost indebærer en øget risiko for hjerteproblemer. Det gælder også, efter forskerne har taget højde for fysisk aktivitet og andre livsstilsfaktorer.

Det betyder, at selvom du er fysisk aktiv, bør du være bevidst om, hvorvidt din kost øger eller sænker inflammation og hvordan den påvirker din risiko for hjerteproblemer.

Ud fra studiets resultater, så anbefaler forskerne fra Harvard, at vi vælger fødevarer med antioxidanter og fiber, for at bekæmpe inflammation. Det inkluderer blandt andet grøntsager og fuldkorn.

Til gengæld kan blandt andet rødt og forarbejdet kød, raffineret sukker, hvidt mel, friturestegt mad og sukkerholdige drikkevarer øge inflammation.

Inflammation

KRONISK INFLAMMATION

HVAD er DET? Få et indblik i akut og kronisk inflammation og hvordan fødevarer kan påvirke kronisk inflammation.

K

ronisk inflammation kan både skyldes den mad, vi spiser, og vores usunde vaner. Det kan for eksempel være rygning.

Kronisk inflammation er problematisk, for det fører til ødelæggelse af

”Når vi vælger vores fødevarer, bør vi helt klart forholde os til deres pro- eller anti-inflammatoriske potentiale,” afslutter forskerne.

DET KAN DU GØRE

Det påvirker din risiko for hjerteproblemer, om du spiser fødevarer, der øger eller sænker kronisk inflammation. Det er derfor en god idé, hvis du sætter dig ind i, hvilke fødevarer der øger eller sænker inflammation.

Studiet blev udført af Harvard T.H. Chan School of Public Health. Det blev bragt i tidsskriftet Journal of the American College of Cardiology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

celler i kroppen og risiko for kronisk sygdom.

Vores krop har udviklet processer, der hjælper med at beskytte os mod skade. En af disse processer kaldes inflammation.

Når du eksempelvis slår dig et sted på kroppen, så sker der en akut inflammation. Det er en vigtig del af helingsprocessen. Det er et tegn på, at dit immunsystem fungerer. Hvide blodceller bliver sendt for at beskytte det beskadigede område. Området bliver måske rødt og svulmer op.

Men det er ikke al inflammation, der er godt og har en hjælpende funktion.

Kronisk inflammation kan som sagt føre til ødelæggelse af celler, infektion og sågar kronisk sygdom.

Kronisk inflammation opstår typisk, når vi indtager noget, der er giftigt for kroppen. Det kan også være noget, der ikke som sådan er giftigt, men er usundt i for store mængder. Det kan eksempelvis være for meget rødt kød.

“Indeni arterierne så hjælper inflammation med at undgå den problematiske ophobning af fedt og åreforkalkning. Din krop betragter denne

ophobning som unormalt og fremmed, så den forsøger at afspærre fra blodet,” fortæller Deepak Bhatt.

“Men hvis væggen nedbrydes, så kan skidtet bryde igennem. Så vil indholdet blandes med blodet, og danne en prop, der blokerer blodet. Det kan føre til hjertesygdomme som hjerteanfald og slagtilfælde.”

Men der er en måde, vi selv har indflydelse og kan sænke inflammation i kroppen. Det er ved at spise den rigtige mad. Nogle fødevarer er anti-inflammatoriske. De hjælper med at sænke mængden af inflammation i kroppen.

Men andre fødevarer er pro-inflammatoriske, så de øger inflammation i kroppen.

Hvilke fødevarer bør du spise og hvilke bør du spise mindre af eller helt forsøge at undgå? Det kan du læse meget mere om i andre artikler i magasinet.

DET KAN DU GØRE

Teksten forklarer, hvorfor det er centralt, at du forsøger at undgå fødevarer, der kan give kronisk inflammation.

Deepak Bhatt er Editor in Chief ved Harvard Heart Letter og blev interviewet til www. livekindly.co. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. september // 2021

| 19

Månedens grønne

10 Facts om

brombær 1

Brombær tilhører rosenfamilien (Rosaceae). Det er en stor familie, som også tæller blandt andet æble, blomme, hindbær og kirsebær.

2

Navnet brombær er afledt af bremmel, der betyder tornet busk. På engelsk hedder brombær blackberry på grund af sin farve. På engelsk kan brombær og hindbær også kaldes bramble.

3

Blomstrer typisk i junijuli og bærrene er typisk modne septemberoktober måned. Bærrene smager bedst, når de er mørke.

Brombær er umodne og det giver derfor mening, når man på engelsk kan sige: ”blackberries are red when they are green.”

4

I gammel tid blev bærrene brugt som lægemiddel.

Bladene har et højt indhold af garvesyre og er blevet brugt til te mod tuberkulose og afkog af bladende mod diarré og betændelsestilstande i mund

20 |

MAGASINET sundhed

og svælg. Der findes dog ingen studier, der kan belyse, om brombær har disse egenskaber.

5

Brombærbusken har torne, så det kan være en fordel at bruge kraftige handsker, bukser og jakke, når man plukker. Når man tager forsigtigt om bærret, falder det af, hvis det er fuldmodent og spiseklart. Bær, der er umodne, er ufarlige, men smager ikke så godt.

6

Der findes cirka 100 forskellige småarter af brombær i Danmark. Det er ofte små forskelle i blomster, bær og bladform, der adskiller

Månedens grønne

9

Engelsk overtro fortæller, at man ikke må plukke brombær efter den 10. oktober, da Djævlen har markeret sig på dem ved at trampe, spytte og urinere på dem. Der er som sådan noget i, at det kan være en dårlig idé at plukke dem fra dette tidspunkt, da vådt og koldt vejr gør, at de nemt kan få mug. Brombær mugner i det hele taget nemt.

Hvis du har købt eller plukket friske brombær, bør de spises inden for et par dage. De kan holde sig bedst i køleskabet og vask dem først når du skal til at spise dem.

dem. Som brombærplukker kan man opleve, at der er forskellig smag, størrelse og farvenuance.

Men de er alle sammen spiselige.

Brombær kan minde om korbær.

Det er uproblematisk, fordi korbær også er spiselige. Korbær er dog mere vandende i smagen.

7

Mange planter er importeret til Danmark.

Men brombær er dansk fra starten og er blevet flittigt anvendt gennem tiden i madlavning og lægekunst. Både danske og udenlandske kilder henviser til Danmark som det første eksempel på, hvor langt tilbage i tiden mennesket har spist brombær. De fortæller, at Haraldskær kvinden spiste brombær for 2.500 år siden og at vi højst sandsynligt har spist

brombær i Danmark endnu længere tilbage i tiden. Hun er et velbevaret moselig fra Haraldskær Mose ved Vejle.

8

Brombær er faktisk en af de fødevarer, der indeholder allermest antioxidanter. Foruden polyfenoler er de rige på flavonoider og anthocyaniner.

Det er anthocyaniner, der er årsag til brombærrets mørke farve og brombær er en af de fødevarer, der er allerrigest på anthocyaniner. 100 gram brombær indeholder 25 procent af vores daglige behov for C-vitamin, samt 20 procent af behovet for K-vitamin. De er også rige på kostfibre, hvor 100 gram brombær giver knapt 25 procent af det daglige behov for kostfibre.

10

Brombær samt bark og blade er blevet brugt langt tilbage i tiden til at farve tøj og hår. På grund af sine torne er brombær blevet brugt til at holde rovdyr og fjender på afstand og til at indhegne dyr.

De vigtigste kilder til denne tekst: Britannica.com Ebrary.net Encyclopedia.com

Foodprint.org Lex.dk Mst.dk Naturstyrelsen.dk Newworldencyclopedia.org september // 2021

| 21

Månedens grønne

Æblet i tal

Cirka en fjerdedel af

Der dyrkes over 7.500 forskellige slags æbler på verdensplan.

Målt på forbrug er æble verdens vigtigste frugttræ. Årligt bliver der produceret 87 millioner tons æbler på verdensplan (2019). Forbruget stiger år for år.

Kina står for cirka halvdelen af den samlede produktion på verdensplan.

I Danmark høstes der 32.500 tons æbler årligt (2018).

På andenpladsen over hvilke frugter og bær, der produceres mest af i Danmark, kommer jordbær med 6.500 tons (2018) og på tredjepladsen er det pære med 5.800 tons (2018). Der produceres altså 5 gange så mange tons æbler, som der produceres af jordbær på andenpladsen.

22 |

MAGASINET sundhed

den danske produktion af æbler er økologisk og den økologiske andel er stigende.

Danmark importerer 52.000 tons æbler årligt (2018).

Der er stor forskel på, hvor meget et æbletræ kan bære. Et stort æbletræ anslås at bære mellem 40 og 200 kilo æbler årligt.

Et æble består af cirka 86% vand. Et æble dækker cirka 15% af det daglige behov for C-vitamin.

Det årlige forbrug af æbler i Danmark er cirka 15 kilo

indbygger.

Anvendte kilder, hvor tallene stammer fra: Food.dtu.dk Britannica.com Foodprint.org Denstoredanske.lex.dk Pometet.dk Dst.dk Ebrary.net Samvirke.dk Encyclopedia.com

pr.

Sund

Tørret frugt

med tørret frugt

Mange af os, der holder af tørret frugt, har vanskeligt ved at få overblik over, om tørret frugt er sundt eller usundt. Tørret frugt har et højt kalorieindhold, naturligt sukker og nogle gange også tilsat sukker.

D

et er altså naturligt, at der er forvirring omkring, om det er sundt eller usundt at spise tørret frugt. Det er derfor glædeligt, at et nyt studie giver os en forståelse af, hvorvidt tørret frugt kan indgå i en sund kost.

Studiet siger, at tørret frugt faktisk kan give bedre kostkvalitet og at det kan aflæses i visse markører.

Forskerne brugte data fra 25.590 deltagere, som bidrog med oplysninger om, hvad de spiste. De deltagere, der spiste tørret frugt, havde generelt en sundere kost.

De havde oftest også et lavere BMI, taljemål og blodtryk.

På de dage hvor folk spiste tørret frugt, spiste de større mængder af nogle centrale næringsstoffer end på dage uden tørret frugt.

Du behøver med andre ord ikke være bange for eksempelvis at spise en håndfuld rosiner eller tørrede æbler. Også selvom de indeholder masser af naturligt sukker og har et højt kalorieindhold.

Ifølge studiet kan det ligefrem bidrage til bedre helbred, hvis du spiser tørret frugt. Studiet fandt nemlig, at personer, der spiser tørret frugt, generelt er sundere end dem, der slet ikke spiser tørret frugt.

Forskerne med Valerie Sullivan i spidsen siger derfor, at det tyder på, at tørret frugt kan indgå i en sund kost. ”Jeg synes, det er interessant, at folk har tendens til at spise en større samlet mængde frugt på de dage, hvor de spiser tørret frugt,” siger Valerie Sullivan. ”Så tørret frugt kan ses som en måde at løfte det samlede indtag af frugt.”

Deltagerne spiste faktisk den samme eller en større mængde frisk frugt på de dage, hvor de spiste tørret frugt.

Man skal dog holde sig visse ting for øje. Deltagerne indtog således flere kalorier på de dage, hvor de spiste tørret frugt. Hvordan finder vi så den rigtige balance? Hvor vi får de sunde fordele af tørret frugt, men det ikke bidrager til overvægt? ”Tørret frugt kan være et godt valg til en næringsrig snack, men forbrugeren bør sikre sig, at valget falder på en usødet udgave.

Altså en uden tilsat sukker,” siger Valerie Sullivan. ”Men det positive er, at tørret frugt kan hjælpe folk til at spise mere frugt, fordi det er nemt at tage med sig og nemt at opbevare.”

DET KAN DU GØRE

”Når du spiser tørret frugt, bør du bemærke kalorierne og spise tørret frugt i stedet for næringsfattige fødevarer. Det giver de største fordele ved at spise tørret frugt og gør, at du bedre kan undgå at få for mange kalorier,” anbefaler Valerie Sullivan.

Valerie Sullivan forsker ved Pennsylvania State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of the Academy of Nutrition and Dietetics. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. september // 2021

| 23

Svampe

Svampe sænker risiko for kræft Forskere har opdaget en sammenhæng mellem indtag af svampe og lavere risiko for kræft. Studiet gør, at det er værd at overveje, om du kan spise flere svampe.

S

vampe er den rigeste naturlige kilde til det, der beskrives som en unik og potent antioxidant- og celle-beskytter: ergothioneine.

Studiet analyserede 17 kræftstudier med data fra 19.500 patienter.

Det viste en sammenhæng, hvor et større indtag af svampe er forbundet med en lavere risiko for at udvikle kræft. ”Denne sammenhæng mellem større indtag af svampe og lavere risiko for kræft indikerer, at det kan have en beskyttende effekt at gøre svampe til en del af sin kost,” siger studiets forfattere.

Svampe kan have en beskyttende virkning mod kræft, fordi svampe er rige på ergothioneine. Visse former for svampe har særligt højt indhold af ergothioneine. Det gælder shiitake, østershatte, maitake

24 |

MAGASINET sundhed

m.v. Alle former for spiselige svampe er dog forbundet med en lavere risiko for kræft. ”Svampe er den rigeste fødevare på ergothioneine, som er en unik og potent antioxidant og cellebeskytter,” siger professor John Richie. ”Ved at give kroppen nye antioxidanter kan det hjælpe med at beskytte mod oxidativ stress og sænke risikoen for kræft.”

Det stærkeste link var mellem kvinder, der jævnligt spiser svampe og en sænket risiko for brystkræft.

Forskerne kan dog ikke forklare,

hvorfor risikoen sænkes mest ved netop brystkræft.

Professor John Richie konkluderer: ”Samlet set så giver dette stærke beviser på, at svampe beskytter mod kræft. Men der er brug for fremtidige studier til bedre at kunne pege på, hvilke mekanismer, der er involveret og de forskellige kræftformer, der kan være påvirket.”

DET KAN DU GØRE

Svampe indeholder unikke antioxidanter. De er sågar beskyttende mod kræft – i hvert fald i et vist omfang. Du kan derfor vælge at spise svampe for at sænke risikoen for kræft.

John Richie er ansat ved Pennsylvania State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Advances in Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

annonce

Det bliver en god dag!

Colostrum har et højt indhold af proteiner og et naturligt indhold af immunoglobulin G (IgG).

100% ren dansk colostrum til hverdagen.

Kan købes på www.biodanepharma.com, apoteket eller i helsekostforretningen

W W W. B I O D A N E P H A R M A . C O M

Svampe er unikke

Forskere har nu identificeret nogle centrale grunde til at spise flere svampe. Svampe indeholder nemlig vigtige mikronæringsstoffer.

Så når du spiser svampe, bidrager det til at dække dit behov for vitaminer og mineraler. Svampe indeholder få kalorier.

Forskerne tog udgangspunkt i en række almindelige svampe, der normalt kan købes i supermarkeder. For eksempel champignon, portobello og østershatte.

En portion på cirka 100 gram svampe giver næringsstoffer i form af blandt andet kalium og kostfibre. Kobber, fosfor, kalium, selen, zink, riboflavin, niacin, cholin m.v.

Svampe kan indgå i ens kost, når man ønsker at spise færre kalorier, mindre mættet fedt og salt, mens man gerne vil have dækket behovet for diverse næringsstoffer.

Svampe er en af de bedste kilder til bestemte aminosyrer og antioxidanter, såsom ergothioneine.

Ergothioneine findes i alle kroppens celler og reduce-

res med alderen. Kroppen kan ikke selv danne ergothioneine. Relativt få fødevarer har ergothioneine og svampe er den bedste kilde.

DET KAN DU GØRE

Svampe kan gavne dit helbred.

Svampe er en kilde til vigtige

vitaminer og mineraler og ikke mindst til aminosyrer, du sjældent får fra andre fødevarer.

Studiet blev udført af Sanjiv Agarwal, NutriScience. Studiet blev bragt i tidsskriftet Food Science & Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

september // 2021

| 25

NATUREN KALDER

Ud på r u t e k s i f

September er sæson for fiskeri af at alt fra krabber til spiselige fisk. Sæt madding på krogen og vær med.

TEKST: PERNILLE HAUGAARD JENSEN, NATURCENTER AMAGER STRAND

Når man elsker at være på stranden, søger man ind imellem nye udfordringer derude. Man har måske prøvet at finde smukke sten og muslingeskaller, bygget sandslotte og fundet de bedste smutsten. Så nu skal der noget nyt til. Det kunne være fiskeri fra stranden og det er faktisk muligt at fange fladfisk i september.

Fiskeri fra stranden er et godt begyndersted at fiske med sine børn. En sandstrand uden for meget tang er det fortrukne sted. Stranden er et godt sted, for man behøver ikke at være nervøs for, at ens børn falder i vandet. Man kan let lave picnic i pauserne og andre sjove aktiviteter.

Er det ikke svært at fisk med børn? Nej, det er det ikke. Det skal bare planlægges på en anden måde. Det er en god idé at klargøre fiskestangen hjemmefra. Første øvelse på stranden er at sætte madding på krogen. Her kan man vælge mellem rejer (med skal) eller orm. Anden øvelse på stranden er at kaste linen ud. Det er en voksenting og så kan børnene trække den ind. Tredje øvelse er masser af tålmodighed.

Om fladfisk Det er ofte rødspætter eller skrubber, man fanger på det lave

vand nær stranden. Rødspættens overside er gråbrun eller brunlig med karakteristiske runde, rødlige pletter. Farven kan dog variere. Undersiden er hvid.

Skrubbens overside er normalt brunlig, men farver og mønster tilpasses til havbunden og har et ru skind. Undersiden er hvid med mørke pletter.

Klare regler Der er mindstemål for fangst af fladfisk. Hvis man går ud fra som tommelfingerregel, at fladfisk minimum skal være 30 centimeter, så overholder man reglerne.

Man kan læse mere om regler og mål på fiskeristyrelsen.dk. Børn skal ikke have fisketegn – men personer over 18 år skal have fi-

26 |

MAGASINET sundhed

NATUREN KALDER sketegn. Du kan læse mere om fisketegn på borger.dk.

Krabbefiskeri Hvis man ikke er til at fiske efter fladfisk, så er det altid muligt at prøve kræfter med at fiske efter krabber. Man kan let lave sin egen krabbe fiskestang med klemme, snor, pind, møtrik og madding. Her kan det være en god idé at være på et naturcenter eller i en havn. Krabber-

ne kan godt lide at gemme sig under broer, mellem sten og tangplanter.

Hvad skal med Når du tager på krabbe fisketur, skal du have en krabbe fiskestang, spand og madding. Desuden kan det være en god idé at have et fiskenet. Krabben tager dog ofte så godt fat om sit bytte, at du kan trække den op af vandet.

Strandkrabben er den mest almindelige krabbe i Danmark.

Man behøver ikke være bange for strandkrabber. De kan nive, men ikke gøre skade på mennesker. Skjollængde er op til 7 centimeter og skjoldbredde op til 10 centimeter. De kan veje op til 50 gram og kan blive 2-3

Hankrabbe øverst og hunkrabbe nederst. Den måde man ser forskel er, at man lægger dem på ryggen og ser på den nederst del af deres bugskjold.

Bugskjoldet på hannen vil typisk være trekantet og hunnens mere rundt.

år og måske endda ældre endnu. Husk at behandle krabben forsigtigt, sætte den i en spand med vand og at sætte den forsigtigt ud igen, når I efter kort tid er færdige med at kigge på den.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

september // 2021

| 27

Find det på apoteket Hvad kan GluteoStop® gøre?

GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt!

GluteoStop® er udviklet til personer, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i tilfælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet.

Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®?

Grundlæggende er svaret ”ja” Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten.

For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belastningen med gluten.

GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca. 10 minutter før et måltid.

Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop.com/dk eller tlf.: 4827 7110.

FIT Smerteplaster Knæ FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fitplastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen.

Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/nakke m.m.

Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

CURAPROX’S bøjletandbørste Har du hørt om CURAPROX’S smarte bøjletandbørste?

Bøjletandbørsten er nem og enkel at bruge. Den har en rille i midten af tandbørsten, hvilket gør at du nemt kan børste til perfektion mellem bøjle og tænder/tandkød.

Vidste du at en tandbørste er bedst til at fjerne plak når: • der er mange børstehår. CURAPROX ortho tandbørsten har hele 5.460 børstehår • den er blød. For så er den ekstra skånsom og effektiv for emalje og tandkød Køb tandbørsten hos din tandlæge, på nærmeste apotek eller på shop.curaprox.dk

Loppefrøskaller til maven Loppefrøskaller har et højt indhold af glutenfri kostfibre, som både hjælper med at stabilisere fordøjelsen, give en god mæthedsfornemmelse, stabilisere blodsukkeret og fremme de gavnlige bakterier i tarmen.

SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller (psyllium husks), som er nemt og lækkert at spise. De er nemlig coatede. Derfor kan SylliFlor også sagtens puttes i vand. Coatningen gør, at de ikke klistrer med det samme, så du har god tid til at drikke det. Faktisk kan du både drikke, drysse, spise og bage med SylliFlor loppefrøskaller.

SylliFlor loppefrøskaller findes i 5 smagsvarianter: Naturel, Vanilje, Malt, Kakao og Æble/Kanel.

Køb dine loppefrøskaller på apoteket, eller find dem i vores webshop www.biodanepharma.com.

En naturligt tilskud ColoDan® Whole Colostrum indeholder 100% ren colostrum fra danske køer. Med et højt indhold af proteiner og et naturligt indhold af immunoglobulin G (IgG) er colostrum kosttilskuddet til dig, som gerne vil have et dagligt, naturligt tilskud.

Colostrum, også kaldet råmælk, er et helt naturligt produkt. Det er nemlig den allerførste mælk, som alle nyfødte pattedyr får fra deres mødre, og den er rig på proteiner og immunoglobulin G. Colostrum indeholder desuden vitaminer, mineraler, fedt og proteiner, som tilsammen udgør en solid ’startpakke’ til den nyfødte. Med vores særligt skånsomme og patenterede teknologi har vi bevaret den oprindelige sammensætning af de bioaktive stoffer. Intet er tilsat og intet er fjernet – bortset fra vand.

ECOLYTE® Behandling af væske- og elektrolytmangel i alle aldre, forårsaget af diarré eller opkastning.

ECOLYTE® er en elektrolytopløsning som er klar til brug og som anvendes til ernæringsmæssig behandling af væske- og elektrolytmangel forårsaget af diarré og opkast.

ECOLYTE® fås i 4 smagsvarianter, smager godt, er nem at drikke og bedst afkølet.

Dehydrering (væske- og elektrolytmangel) specielt hos børn, opstår ofte i forbindelse med akut diarré. Årsagen kan dog også være andre sygdomme som fører til opkastning, diarré og/eller nedsat væskeindtagelse, især hos ældre.

ECOLYTE® produkterne er klar til brug. Der skal ikke tilsættes yderligere væsker (saft, juice) eller andet til opløsningen, da elektrolytterne i ECOLYTE® ® er specielt sammensat til at afhjælpe væske- og elektrolytmangel, som er forårsaget af diarré eller opkastning.

ECOLYTE® er hypoosmolær og du kan læse mere på www. ecolyte.dk ECOLYTE® 500 ml fås på apoteket til en pris på kr. 72,00.

TASECTAN® AF Hurtig og effektiv behandling af diarré Tasectan® AF mod diarré symptomer, til både spædbørn, børn og voksne.

Fås som pulver eller tabletter og er særlig velegnet til f.eks. rejsediarré, diarré forårsaget af virus eller bakterier, fødevare induceret diarré eller diarré forårsaget af indtagelse af lægemidler.

Tasectan® AF gendanner tarmvæggens normale funktion og er specifikt formuleret til at kontrollere og reducere symptomer relateret til diarré af forskellige årsager.

Tasectan® AF består af vegetabilske ingredienser, der virker ved at danne en beskyttende film hen over tarmslimhinden som forhindrer skadelige bakterier og virus at komme i kontakt med tarmvæggen. På den måde udskilles de skadelige baktier og virus, så tarmens normale funktion kan genoprettes hurtigt.

Tasectan® AF reducerer således hyppigheden og varigheden af diarré-episoder.

Læs mere på www.pharmaforce.dk Tasectan® AF med 8 breve eller tabletter kan fås på apoteket.

Pris kr. 89,00.

Havearbejde

Natur og havearbejde styrker kropsopfattelse Arbejde i haven kan bidrage til at skabe en positiv kropsopfattelse

Arbejde i haven kan bidrage til at skabe en positiv kropsopfattelse.

Ny forskning viser, at havearbejde giver personen en mere positiv oplevelse af sin krop.

Studiet definerer en positiv kropsopfattelse som en persons tilfredshed med sin krop og dens funktioner og accept af kroppens uperfekthed.

Det bestod af 82 personer, der udførte havearbejde i London.

Formålet var nemlig at undersøge, om havemiljøer i byer kan bidrage til bedre mentalt helbred.

Deltagerne besvarede spørgsmål, som belyste deres kropstilfredshed. Det viste, at de fik langt større kropstilfredshed på alle parametre. De blev mere stolte over deres kroppe og tilfredse med kroppens funktionalitet og formåen.

Der blev sammenlignet med en gruppe på lige så mange personer fra det sam-

me område i London, men som ikke dyrkede havearbejde.

I studiet blev det også opdaget, at jo længere tid deltagerne brugte på havearbejde, desto større blev den positive kropsopfattelse.

Andre studier har også vist, at havearbejde er forbundet med forbedringer i både mentalt velbefindende og fysisk helbred.

Endnu flere studier har vist, at tid i naturen bidrager til en positiv kropsopfattelse.

“Positiv kropsopfat telse er gavnligt, fordi det hjælper til at fremme psykologisk og fysisk resiliens, der bidrager til det samlede velbefindende. Mine tidligere studier har vist fordelene af at være i naturen mere generelt.

Men øget urbanisering betyder, at færre mennesker nu har nem

adgang til naturen,” siger professor Viren Swami. ”Resultaterne af dette nye studie er vigtige, fordi de særligt viser betydelige fordele ved at bruge tid på havearbejde i byerne. Det er derfor vitalt at sikre, at alle mennesker har mulighed for havearbejde,” opfordrer professoren.

DET KAN DU GØRE

Natur eller havearbejde kan bidrage til, at du bliver mere tilfreds med din krop. Det har både mentale og fysiske fordele at tilbringe tid i naturen eller i haven.

Viren Swami er ansat ved Anglia Ruskin University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Ecopsychology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. september // 2021

| 29

Plantebaseret kost

Positive resultater med

plantebaseret kost En plantebaseret kost øger forbrændingen.

Den øgede forbrænding betyder, at en plantebaseret kost kan bidrage til vægttab.

S

tudiet bestod af deltagere, der alle var overvægtige, men som ikke led af diabetes. I 16 uger skulle de enten følge en plantebaseret kost med frugt, grønt, fuldkorn og bælgfrugter – eller fortsætte helt som de plejede med deres sædvanlige kost (kontrolgruppe).

Der var ingen kaloriebegrænsninger for nogen af grupperne. De ændrede heller ikke på deres øvrige livsstil, fysisk aktivitet osv.

Det blev målt, hvor mange kalorier deltagerne forbrændte undervejs i studiet. 16 uger med plantebaseret kost betød, at forbrændingen efter et måltid steg med 18,7 procent i gennemsnit. Helt som forventet, så skete der ingen udvikling i kontrolgruppens forbrænding. ”Resultatet er banebrydende for de mange, som slås med overvægt. Det kan gøre en stor forskel, hvor mange kalorier, man forbrænder efter hvert måltid,” siger ph.d.

Hana Kahleova.

30 |

MAGASINET sundhed

På blot 16 uger lykkedes det deltagerne i den plantebaserede gruppe at tabe sig i gennemsnit 6,4 kilo.

De tabte sig vel at mærke uden at ændre på deres fysiske aktivitetsniveau og uden at det var deres mål at tabe sig. De kunne spise så meget, de havde lyst til.

Deltagerne i den plantebaserede gruppe fik mindre fedtmasse og særligt en reduktion af fedtet omkring de indre organer. De reducerede deres fedt i leveren og muskelceller. Fedt i disse celler forbindes med insulinresistens og type 2 diabetes.

Det er derfor centralt, at den plantebaserede kost viser, man sænker sin risiko for type 2 diabetes.

“Når fedt ophobes i leveren og muskelceller, så forstyrrer det insulins evne til at få glukose ud fra blodbanen og ind i cellerne,” siger Hana Kahleova. ”Efter blot 16 uger med den plantebaserede kost, så sænkede deltagerne fedtet i deres celler og sænkede risikoen for at udvikle type 2 diabetes.”

Den plantebaserede gruppe fik lavere insulinresistens og øgede insulinfølsomheden. Det er alt sammen positive resultater. De sænkede også deres totale kolesterol og LDL-kolesterol.

“Ikke nok med at den plantebaserede gruppe tabte sig, men de oplevede også forbedringer, der sænker risikoen for type 2 diabetes, hjertesygdomme og andre helbredsproblemer,” siger Hana Kahleova.

En af deltagerne udtaler: “Jeg har planer om at forsætte med den plantebaserede kost. Ikke blot i 16 uger, men i resten af mit liv.” Deltageren tabte sig hele 15 kilo på de 16 uger.

Deltageren fortsatte med den plantebaserede kost, opnåede sin foretrukne vægt og fandt mere energi til at blive fysisk aktiv.

DET KAN DU GØRE

Du kan følge en plantebaseret kost for at sænke din risiko for type 2 diabetes og for at undgå overvægt.

Hana Kahleova er ansat ved Physicians Committee: www.pcrm.org. Studiet blev bragt i tidsskriftet JAMA Network Open. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Sport og kost

Problematisk ernæring blandt kvindelige sportsudøvere Piger og unge kvinder, der dyrker sport, får ofte fejlagtig ernæring med alvorlige konsekvenser.

To årtiers forskning i kvindelige sportsudøvere viser, at mangel på ernæringsmæssig forståelse kan bidrage til ringe sportslige resultater og lav energi. Ikke nok med at det går ud over præstationerne, men det kan også give permanente skader på helbredet.

Studiet fortæller, at kvindelige sportsudøvere ofte lever dårligt op til de ernæringsmæssige råd om energiindtag og næringsstoffer.

Der er flere årsager til den manglende opfyldelse af kostrådene. Årsagerne spænder fra et manglende indblik i hvad det er nødvendigt for dem at spise, til dårlig håndtering af deres tid og forskellige grader af spiseforstyrrelser.

Tidligere studier har også vist, at motionister og sportsudøvere ofte mangler det nødvendige indblik i, hvad de skal spise og hvilket energibehov de har.

Andre faktorer er et mål om en lav kropsvægt. Et mål, der kan tage overhånd og blive ekstremt.

Det vil sige, at nogle udøvere og omgivelser bevidst begrænser pigernes/kvindernes indtag af mad, mens andre gør det, uden at det er tilsigtet.

Kvindelige sportsudøvere får ofte ikke dækket deres behov for kulhydrater og fedt. ”Til gengæld ser vi, at de fleste kvindelige atleter - bortset fra sportsgrene, der i høj grad foku-

serer på en lav vægt - får dækket deres proteinbehov tilstrækkeligt,” siger lektor Mary Downes. ”Når energien og næringsstofferne i de fødevarer, man spiser, ikke matcher hvor meget energi man bruger i sin sport og behovet for at kroppen kan fungere, så kan det påvirke kvindelige sportsudøveres knoglesundhed og deres fødedygtighed,” uddyber Mary Downes.

Der kan opstå mangel på D-vitamin, zink, calcium, magnesium og B-vitamin som konsekvens af træningsrelateret stress og utilstrækkelig ernæring.

Desuden kan for lavt indtag af jern føre til jernmangel i blodet, hvilket er oftere forekommende blandt kvinder, der udøver intens sport, på grund af den potentielle udskillelse

af jern gennem urinen m.v.

Undersøgelser viser således, at hele 90 procent af kvindelige atleter ikke får dækket deres behov for calcium. Det kan derfor være en god idé med kosttilskud med ekstra calcium.

Manglerne kan øge risikoen for knoglebrud og sætte pigerne/kvinderne i fare for at få knogleskørhed senere i livet.

Forringet knoglemineraltæthed kan øge risikoen for knoglebrud efter gentagen stress på knoglerne ved træning og konkurrence.

Mange kvindelige sportsudøvere forsøger som sagt at opnå en lav kropsvægt. Det kan derfor nemt ske, at de indtager for få kalorier.

Hvad kan der gøres for at sikre bedre ernæring blandt piger og unge kvinder, der dyrker sport? Først og fremmest må omgivelserne i form af blandt andet forældre og trænere blive bevidste om effekten af for lavt kalorieindtag. Det kan gå ud over præstationen – og endnu vigtigere kan det også skade helbredet.

DET KAN DU GØRE

En tidlig opdagelse af for lavt energiindtag er essentielt for at forebygge fremtidige helbredsproblemer.

Sportsskader kan skyldes dårlig ernæring.

Ved skader og træthed må det derfor undersøges, om det kan skyldes problematisk ernæring.

Mary Downes er ansat ved Rutgers University Medical School. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Women´s Health. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. september // 2021

| 31

Kost og celler

Vores kost former os ned til mindste detalje Kan det lade sig gøre at tilpasse sin kost til sit DNA – og er der nogen grund til at gøre det?

Det er tidligere blevet foreslået, at en persons kost kan matches med personens specifikke DNA. Et nyt studie giver klar besked. Det fastslår nemlig, at samspillet mellem bestemte typer kost og en persons DNA er minimalt. Det konstaterer derfor, at det ikke kan betale sig at forsøge at tilpasse sin mad til sit DNA. ”Vægt-genotype forbindelsen er ikke statistisk relevant, når det gælder vægttab. Der er altså ikke nogen relevant forskel i vægttab, afhængig af om man tilpasser kosten til sin genotype,” fortæller studiet.

Studiet fastslår, at den bedste kost sjældent, eller måske aldrig, kan bestemmes ud fra en persons DNA. Det vil sige, at det sjældent, eller aldrig, kan lade sig gøre at få en effekt ved at tilpasse sin kost til sit DNA. Det skal i hvert fald ikke betragtes som en måde at opnå et vægttab.

På den anden side bemærker det også, at vores valg af kost faktisk påvirker vores celler i kroppen. ”Det, du spi-

32 |

MAGASINET sundhed

ser, vil i sidste ende udgøre en del af dine celler, din hud, hår, blod, muskler, fedt og andet,” siger lektor i ernæring, Michael Ormsbee.

Han bemærker, at det er fascinerende, at det vi spiser således ændrer os ned i mindste detalje og faktisk bliver en del af os. ”De næringsstoffer, du spiser, transporteres ikke alene rundt i fordøjelsessystemet. De indgår også i blodet og er en del af alt cellevæv, der gør os til dem, vi er. Vores kroppe er i betydeligt omfang bestående af den mad, vi spiser.”

Michael Ormsbee forklarer, at vores celler bin-

des sammen til at danne væv, der udgør vores organer og får vores krop til at fungere. ”Hvis dine celler ikke er sunde, så vil de ikke kunne fungere ordentligt. Hvis de ikke kan fungere, så kan vævet heller ikke fungere.

Hvis vævet ikke virker, så vil systemet begynde at kollapse.”

Den bedste måde til at forebygge det, som forskeren kalder en “snowball effect” er ved at holde vores celler sunde og fodre dem med de rigtige næringsstoffer. ”Strukturen i dine celler er lavet af fedt, protein, kulhydrater, vitaminer og mineraler,” siger Mi-

chael Ormsbee. ”De fødevarer, vi spiser, har en afgørende indflydelse på vores cellefunktion, fordi de i sidste ende bliver vores celler.” ”Det er en grund til, at mange ernæringseksperter anbefaler, at man spiser alle slags fedt, så én type ikke dominerer i kosten og ender med at ændre cellernes optimale funktion.” ”Så selvom vores kost bidrager til at bestemme, hvem vi er, så betyder det ikke, at vores genotype skal bestemme vores kost,” sammenfatter Michael Ormsbee.

DET KAN DU GØRE

Din kost er med til at forme dig ned i mindste detalje. Det er derfor vigtigt at være bevidst om, hvordan det, du spiser, ændrer på dig.

Men der er lidt, eller måske ingen, grund til at lade din genotype bestemme din kost.

Michael Ormsbee er ansat ved Florida State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of the American Medical Association.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Annonce

september // 2021

| 33

Madlavning

Sådan tilbereder du

bælgfrugter

Mange mennesker skærer i disse år kraftigt ned på kødforbruget. Det kan der være mange grunde til.

Alt fra dyrevelfærd til miljø og sundhed. Sideløbende med denne trend er produkter, der sælges som alternativer til kød, blevet mere og mere populære.

M

en blot fordi de er plantebaserede, er de ikke nødvendigvis sunde alternativer. Professor Penny Kris-Etherton finder det bekymrende, at mange mennesker sværger til stærkt forarbejdede alternativer til kød. ”Det, der virkelig bekymrer mig, er den generelle næringsmæssige sammensætning af de plantebaserede kødalternativer, der flyder ind over markedet. De har virkelig højt

34 |

MAGASINET sundhed

saltindhold og mættet fedt. De er også høje i kalorier,” udtrykker hun. ”Protein i kød er af høj biologisk værdi, men protein i bælgfrugter m.v. er også af god kvalitet.” Hun anbefaler således, at vi i stedet først og fremmest vælger bønner, linser, ærter, frø og nødder m.v. De er naturlige kilder til protein og fiber, der er bedre end de stærkt forarbejdede produkter.

De sænker risikoen for hjertesygdomme og giver sundere kolesterol. Deres høje indhold af fiber og protein bidrager til mæthed. ”En plantebaseret kost kan være virkelig sund. Men den kan også være virkelig usund,” bemærker professoren.

Det er vigtigt at være bevidst om, at tørrede bælgfrugter indeholder lektin. Lektin kan forstyrre optaget af kalcium, jern, fosfor og zink. Det kan også give ubehagelige symptomer som kvalme, opkast og mavesmerter.

Skadevirkningen af lektin fjernes

ved at koge de tørrede bælgfrugter. Man kan også sænke lektin ved først at skylle bælgfrugterne, dernæst have dem i vand i flere timer, så skylle dem igen og til sidst koge dem i rigeligt vand. Det vand, de koges i, bør være nyt og ikke det samme, de har ligget i.

DET KAN DU GØRE

”Når du spiser bælgfrugter i stedet for rødt kød, så betyder det ikke blot, at du tilføjer noget godt til din kost. Du udelukker også noget, der er usundt,” siger professor Penny Kris-Etherton. Hun understreger nødvendigheden af, at bælgfrugterne tilberedes korrekt for at slippe af med giftstoffet lektin.

Penny Kris-Etherton er ansat ved Pennsylvania State University. Artiklen blev forfattet af American Heart Association. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Vores hud og livsstil

Huden forandrer sig med frugt og grønt En sund livsstil med frugt og grønt kan give din hud et gyldent skær.

F

orskerne fra Skotland fastslår, at det øger gul farve i huden og får den til at se sundere og mere attraktiv ud, når man spiser frugt og grønt.

Forandringerne i huden skyldes plantepigmenter, der sætter sig i huden. Det gælder blandt andet karoten fra gulerødder og lykopen fra tomater.

Pigmenterne spiller desuden en vigtig rolle som antioxidanter, der kan hjælpe med at beskytte mod

skade fra blandt andet forurening, rygning og sukkerrige fødevarer.

Forskerne mener faktisk, at gulheden kan bruges som en indikator på en persons sundhed ved at udstråle, at kroppen får nok antioxidanter og har lavt stress.

Studiet bestod i 134 deltagere og det handlede ikke alene om kost, men også om fysisk aktivitet. Professor David Perrett fortæller: “Vi vurderede hudfarve med et udstyr, der måler, hvordan en regnbue af farver reflekteres i huden. Vi fandt også frem til, at bedre form og lavere kropsfedt er forbundet med mere gulhed.”

Forskerne undersøgte også, om forandringer i helbredet kan ændre hudens udseende.

De fulgte 59 personer og så, at dem der kom i bedre form og fik mindre kropsfedt, fik mere gul hud.

Til gengæld kan mentalt stress og manglende søvn reducere gulhed i huden.

David Perrett forklarer, at forandringer i huden bliver opfattet af andre mennesker: ”Dem, der blev vist billederne kunne se forandringer i hudens farve i 90 procent af tilfældene og det blev betragtet som et sundere udseende.

Det betyder, at når folk bliver sundere, så er andre i stand til at se forbedringerne i huden.”

DET KAN DU GØRE

Du kan spise frugt og grønt både af hensyn til dit helbred og dit udseende. Frugt og grønt ændrer på farven i din hud og får den til at se sundere ud.

David Perrett er ansat ved University of St Andrews. Studiet blev bragt i tidsskriftet Frontiers in Psychology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

september // 2021

| 35

Fødevarer og kræftrisiko

Nitrat øger

kræftrisiko Forskere fra Belfast har fundet det, de beskriver som de hidtil stærkeste beviser på, at nitrat i kødprodukter øger risikoen for kræft. Men de understreger også, at det ikke er alle kødprodukter, der giver samme risiko.

F

orskerne fra Queen´s University Belfast analyserede eksisterende studier om forholdet mellem kødprodukter og udviklingen af forskellige kræftformer.

Det stod klart, at det spiller en betydelig rolle hvilke kødprodukter, der er tale om. Når forskerne alene så på forarbejdet kød med nitrat og kræftrisiko, så stod det nemlig klart, at der er en alvorlig sammenhæng.

Nitrat er et tilsætningsstof, som forlænger holdbarhed og giver kødet mere farve. Det findes i en lang række kødprodukter, men er angivet på varedeklarationen, så du kan se, om der er nitrat i dine kødprodukter. ”Når vi alene ser på forarbejdet kød med nitrat, så er resultatet meget tydeligt,” siger professor Christopher Elliott. ”Flertallet af de gennemgåede studier viser, at der er en sammenhæng mellem nitrat og risikoen for kræft.”

Det betyder med andre ord, at risikoen for at forarbejdet kød giver kræft, ikke er den samme ved alle kødprodukter. Risikoen er større, når der er nitrat i produktet – og mindre når der ikke er nitrat.

Bacon, pølser og diverse former for skinke er eksempler på forarbejdet kød. Nogle af disse indeholder nitrat – men ikke dem alle sammen.

36 |

MAGASINET sundhed

”Der har været konfliktende påstande i det videnskabelige miljø og i medier om hvilke typer kød, der øger risikoen for kræft. Studiet her kunne derfor ikke komme på et bedre tidspunkt. Det bidrager med en klarhed og forståelse, der har været stor brug for,” mener professoren. ”Baseret på studiet, som vi mener er den mest udførlige gennemgang af beviserne for nitrat til dato, så kan vi med stor sikkerhed sige, at der er en stærk sammenhæng, hvor nitratholdigt forarbejdet kød øger risikoen for kræft.”

Håbet lyder, at fremtidig forskning vil opdele tydeligere mellem forskellige slags forarbejdet kød, i stedet for

at udlede konklusioner om alle kødprodukter under ét.

Men betyder det, at vi helt skal stoppe med at spise kød med nitrat eller at vi kan spise store mængder nitratfrie kødprodukter uden, det har en effekt på helbredet?

Forskerne gør det klart, at vi skal holde igen med kød og generelt højst bør spise 70 gram rødt og forarbejdet kød pr. dag.

DET KAN DU GØRE

Det nye studie giver klare beviser på, at nitrat i kødprodukter er med til at øge risikoen for kræft. Nitrat findes i en stribe kødprodukter. Det er derfor værd at være bevidst om, hvor meget nitrat du indtager og om du kan minimere dit indtag.

Christopher Elliott er ansat ved Queen´s University Belfast. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nutrients. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Annonce

september // 2021

| 37

Fiber og mentalt helbred

Fiber sænker risiko for depression En kost med mere fiber i form af frugt, grønt, bær, bønner og fuldkorn m.v. kan fremme et godt mentalt helbred. Nu står det også klart, at en fiberrig kost kan sænke risikoen for depression.

Kvinder, der spiser godt med fiber, har mindre sandsynlighed for at få depression end kvinder med et lavere fiberindtag.

Forskerne mener, at linket mellem fiber og lavere sandsynlighed for depression kan skyldes, at fiber har en positiv effekt på tarmsundheden. Fiber kan nemlig være til gavn for mikroorganismer i tarmene. ”Tidligere studier har indikeret, at kostfiber kan forandre mængden og mangfoldigheden af tarmmikrobiomer og at ændringerne kan styrke hjernesundheden,” siger lektor Jung-Ha Kim. Studiet så som sagt på fibers evne til at påvirke humøret. Det så på, om fiber påvirker risikoen for depression forskelligt blandt kvinder afhængigt af, om de er kommet i overgangsalderen.

I alt deltog 5.807 kvinder med en gennemsnitsalder på 47 år. Fiberindtag blev målt ved at spørge deltagerne, hvad de spiste.

Depression blev målt ud fra et spørgeskema.

Spørgsmålene i spørgeskemaet kommer rundt om depression ved at spørge til humør, søvn, energi, appetit og lyst/fornøjelse ved at foretage sig forskellige ting.

Et større fiberindtag var som sagt forbundet med mindre sandsynlighed for symptomer på depression.

Forskerne tog højde for andre faktorer, der kunne spille en rolle. For eksempel sundhed og livsstil. Linket mellem fiber og lavere

38 |

MAGASINET sundhed

depression fandtes stadig, efter de havde taget højde for disse faktorer. ”Det samlede budskab er, at større fiberindtag er forbundet med lavere risiko for depression,” siger Jung-Ha Kim. Linket mellem fiber og mindre risiko for depression var dog tydeligst blandt kvinder, der endnu ikke var kommet i overgangsalder. Forskerne ved endnu ikke, hvorfor overgangsalderen spiller en rolle for linket mellem fiber og depression.

De understreger, at man naturligvis ikke kan være sikker på at undgå depression, blot fordi man spiser godt med fiber. Men de understreger, alligevel at det er positivt nyt og i tråd med andre sunde budskaber: ”Det understreger de ting, vi allerede ved om, at et indtag af frugt, grønt og fiber er forbundet med lavere risiko for depression.”

DET KAN DU GØRE

Der er gode grunde at sørge for at få rigeligt med fiber. Nu står det også klart, at fiberindtag kan sænke risikoen for depression.

Jung-Ha Kim er ansat ved Chung-Ang University i Sydkorea. Studiet blev bragt i tidsskriftet Menopause. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Kost og hjernen

Mættet fedt svækker koncentration Har du nogle gange svært ved at koncentrere dig? Det, du spiser, kan være grunden til din dårlige koncentration. Ny forskning viser nemlig, at blot et måltid, der er rigt på mættet fedt, kan svække evnen til at koncentrere sig.

D

et er ekstra problematisk, at der ofte er tale om en ”ond cirkel”. Når vi er stressede eller følelsesmæssigt pressede, så kommer vi nemt til at vælge de fede og søde sager. Men netop i disse situationer kan vi i forvejen have svært ved at koncentrere os. Det hjælper os derfor slet ikke, at vi så vælger fødevarer, der svækker vores koncentration endnu mere.

Den nye forskning viser, at fede og kalorierige sager forringer vores koncentration og hvor længe, vi kan holde fokus. Blot et måltid, der er rigt på mættet fedt, kan forringe vores koncentration umiddelbart derefter.

51 kvinder udførte en test. De udførte den to gange. Den ene gang havde de først spist et måltid, der var rigt på mættet fedt. Den anden havde de spist et måltid, der var fattigt på mættet fedt. Testen målte opmærksomhed og reaktion og varede 10 minutter begge gange.

Efter at de havde spist måltidet med mættet fedt, så var kvinderne mindre i stand til at opfatte stimuli i testen. Det tager forskerne som udtryk for, at der er en sammenhæng mellem måltider, der er rige på mættet fedt, og dårligere koncentration. ”Tidligere studier har vist, at fødevarer med højt indhold af mættet fedt kan øge inflammation i krop-

pen og muligvis i hjernen,” siger Annelise Madison fra Ohio State University. ”Det kan være, at fedtsyrer interagerer med hjernen direkte.”

Det giver ifølge Annelise Madison endnu en tydelig grund til at holde op med at spise produkter med højt indhold af mættet fedt. ”Når vi er stressede, er der mange af os, som vil søge til de fede og søde sager som trøst og komfort. Stress kan i sig selv forringe koncentrationen. Det bliver blot forværret, når man så spiser fødevarer med højt mættet fedt,” påpeger hun.

Mættet fedt findes primært i animalske produkter som rødt kød og fede mejeriprodukter.

DET KAN DU GØRE

Nu viser det sig, at det svækker koncentrationen at spise måltider, der har et højt indhold af mættet fedt. Det er endnu en grund til at undgå for stort indtag af mættet fedt.

Annelise Madison er ansat ved Ohio State University. Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. september // 2021

| 39

Resistent stivelse

Resistent stivelse sund form for stivelse

Hvad er resistent stivelse og hvorfor er det sundere end andre former for stivelse?

Eksperter anbefaler ofte, at man sænker sit indtag af stivelsesrige fødevarer for at tabe sig og sænke risikoen for diabetes. Men nyere forskning viser, at forskellige former for stivelse påvirker helbredet på vidt forskellig vis.

Faktisk kan resistent stivelse ligefrem have en positiv effekt på

40 |

MAGASINET sundhed

helbredet. Resistent stivelse fordøjes langsommere, hvilket kan holde dit blodsukker stabilt og gavne dit helbred.

Det kan bidrage til vægttab, fordi du ikke optager så mange af kalorierne og den langsommere fordøjelse kan få dig til at føle dig mere mæt.

Så hvis du gerne vil tabe dig og booste din fordøjelse, så behøver du ikke nødvendigvis at udelukke kulhydrater og stivelse helt fra kosten.

Resistent stivelse findes i blandt andet fuldkorn, frø, bønner og bælgfrugter. Men forskning har desuden vist, at stivelse i kartof-

ler, pasta og ris kan blive resistent ved at skifte temperatur ved tilberedningen.

For at opnå resistent stivelse fra pasta m.v. kan du koge pastaen og derefter lade den afkøle. Når du koger pastaen, så vil molekylerne ”slappe af” og fordele sig længere fra hinanden, så maden bliver nemmere at nedbryde og fordøje. Det kan få blodsukkeret til at stige pludseligt. Men processen vil gøre det modsatte, når maden afkøles. Det sammenlignes med en elastik. Ligesom en elastik, der strækkes ud, for derefter at tage sin oprindelige form.

Ved nedkøling pakker molekylerne sig tættere sammen og bli-

Resistent stivelse

Din krop fordøjer resistent stivelse langsommere på grund af den molekylære struktur. Der er flere forskellige slags resistent stivelse, der kan findes i vores mad: Fuldkorn, frø, bønner, bælgfrugter m.v.

Stivelse i rå eller umodne fødevarer. Det kan være umodne bananer og rå kartofler.

Resistent stivelse, der opstår ved at koge maden og så lade den afkøle. Det gælder for kulhydratrige fødevarer som kartofler, pasta og ris. Ligesom beskrevet her i artiklen.

ver hårdere at nedbryde. Det gør fordøjelsesprocessen langsommere og sikrer et mere stabilt blodsukker.

Hvis du er skuffet over ideen om at skulle vænne dig til kold pasta, så er der også endnu en mulighed. Faktisk kan stivelse i pasta blive endnu mere resistent ved at genopvarme pasta, efter at du har ladet den afkøle.

Eksemplet er med pasta. Men det samme gælder også andre fødevarer som kartofler eller ris.

Alle former for stivelse er en slags kulhydrater, der nedbrydes til sukker (glukose) ved fordøjelse. Nogle former for stivelse nedbrydes hurtigt. Det giver din krop et hurtigt energiboost. Men hvis glukose optages hurtigt i din blod-

bane, og det sker jævnligt, så kan det på sigt give dig helbredsproblemer som type 2 diabetes og fedme.

Det er dér, resistent stivelse kan hjælpe. De har fået deres navn, for-

di de ”modstår” fordøjelse. Det er dog ikke helt præcist at antage, at de modstår fordøjelse, forklarer professor Joshua Lambert. “Resistent stivelse fordøjes på samme måde som anden stivelse, bare langsommere,” siger professoren fra Pennsylvania State University.

Da resistent stivelse kan passere hele vejen gennem dit fordøjelsessystem uden at nedbrydes, så kan det nå din tyktarm nærmest intakt. Når det sker, vil det fermentere i stedet for at blive omdannet til glukose. Denne fermenteringsproces giver mad til de gode bakterier i dine tarme, der bidrager til fordøjelsen. Det bidrager til tarmsundheden.

Faktisk så er forskere pt i gang med at undersøge, om resistent stivelse kan spille en rolle ved at forebygge tarmkræft.

DET KAN DU GØRE

Resistent stivelse kan bidrage til et godt helbred i form af blandt andet mindre risiko for diabetes og overvægt.

Joshua Lambert er ansat ved Pennsylvania State University og blev interviewet til www. insider.com. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

september // 2021

| 41

FAMILIEBREVKASSEN

Når angsten for at dø fylder (for) meget I de seneste to numre af Magasinet Sundhed har vi bragt vores interview med Prins Joachim. I interviewet fortalte han og Prinsesse Marie åbent om de tanker og følelser, de havde, da de pludselig stod i en situation, der kunne forandre livet for altid: nemlig det, uventet at komme i kontakt med døden. En sådan oplevelse, hvor vi konfronteres med vores egen dødelighed, sætter gang i tankerne blandt de fleste af os.

T

anker om døden kan fylde meget for børn og voksne og det er overvejende helt naturligt at have disse eksistentielle tanker om at dø. Døden er et af livets uundgåelige vilkår og dermed noget alle på et tidspunkt må forholde sig til.

I nogle tilfælde kommer tan-

kerne til at fylde så meget, at der er tale om decideret dødsangst, som kommer til at overskygge livet. Dødsangst kan opstå ved, at man selv eller en af sine nærmeste har været tæt på at dø, men det kan også opstå i situationer, som den verden er i lige nu i forhold til corona.

Skriv til INGE TEMPLE 42 |

MAGASINET sundhed

Jeg modtager løbende spørgsmål omkring emnet fra mennesker i alle aldre: ”Min mand faldt om med et hjertestop og lige siden, har jeg været så bange for, at det samme kan ske for mig, at jeg ikke længere kan leve et normalt liv! Hvordan kan jeg slippe tankerne om døden, så jeg igen kan leve” Elsebeth, 63 år ”Jeg mistede min søn lige efter fødslen og da jeg senere fik en datter, blev jeg så overbeskyttende for hende, at hun nu er bange for at dø ligesom storebror. Hvordan kan jeg rette op på det, når nu skaden er sket?” Bina, 31 år

ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier. Derudover er hun formand for landsforeningen Ung Uden Mobning.

Læs mere på www.houseofheroes.dk.

FAMILIEBREVKASSEN

Hvad er dødsangst?

Esben Hougaard, professor i klinisk psykologi ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, har i en artikel til Videnskab.dk tilbage i 2017 udtalt sig om de to typer af dødsangst, som man normalt skelner imellem: 1. En akut type af angst, der kan opstå, når døden pludselig kommer tæt på. Det kan være i forbindelse med traumatiske oplevelser som alvorlige uheld, krig eller overgreb og i forbindelse med en posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) 2. En angst, der opstår af de følelsesmæssige bekymringer, der kan opstå ved dødsfald blandt vores nærmeste eller ved alvorlig, livstruende sygdom og som vokser ud fra vores bekymringer. Angsten kan dreje sig om vores egen død eller et familiemedlems død. ”Siden Coronapandemien og alle de restriktioner og advarsler vi har levet med gennem de sidste 18 måneder, kan jeg mærke, at frygten for at dø har bidt sig fast i mig på sådan en måde, at jeg nærmest ikke har lyst til at være sammen med andre mennesker. Hvad skal jeg gøre ved det?”

Carl, 22 år Det er vigtigt at vide, at langt de fleste former for angst kan behandles og altså er noget, der går over igen. Det er også vigtigt at skelne mellem helt almindelige, forbipasserende nervøsitet eller bange tanker og så den mere hårdnakkede angst, som sætter sig fast og som har negativ effekt på livet.

Typiske symptomer på (døds)angst: Angst for at miste selvkon-

trollen og for at blive sindssyg

Urolige kropsfornemmelser

i for eksempel maven, svimmelhed, rysten og kvalme

Trykken for brystet, ån-

dedrætsbesvær og svært ved at synke, kvælningsfornemmelser

Fornemmelse af uvirke-

lighed, livet passerer forbi som en film

Hvis du er i tvivl, om du har brug for hjælp, vil jeg anbefale, at du afprøver nogle af de metoder, som står her i brevkassen eller som du kan finde på nettet hos blandt andet Psykiatrifonden, Angstklinikken for børn og unge i Aarhus eller Angstforeningen. Det er en god idé at starte med at gå til egen læge, hvis du formoder, at du ikke selv er i stand til at få bugt med angsten.

Dødsangst er ikke en angstdiagnose i sig selv, men er ofte en del af andre typer angstlidelser. Når man oplever sig angst for døden, kan man let komme til at tolke ethvert kropsligt signal som farligt. Det kan for eksempel være, hvis man føler sit hjerte springe et slag over eller hvis man føler trykken for brystet. Selv helt almindelige sygdomstegn kan sætte gang i tanker om alvorlig sygdom med døden til følge, hvor man overbeviser sig selv om, at døden venter lige om hjørnet, hvilket kan udløse voldsomme panikanfald.

Med angst er det sådan, at vi ofte har en tendens til at ville undgå det, der opleves som ubehageligt og en velkendt behandlingsmetode er at eksponere sig selv for det, man frygter og på den måde mindsker den kognitive følsomhed. Dødsangst som sådan kan ikke behandles på helt samme måde, da vi jo ikke kan træne at dø en lille smule for at vænne os til det. Men man kan arbejde med nogle af de symptomer,

8 tips til dig med angst Træk vejret – når du trækker vejret dybt og roligt hjælper det til at genvinde kontrollen over din krop.

Tag hånd om de fysiske behov – spis sundt, motionér og sørg for at få nok søvn.

Undgå alkohol og stress, som kan forværre symptomerne.

Afled din opmærksomhed – når du mærker et symptom så undgå at sidde fast ved at aflede dig selv med for eksempel en gåtur, sport eller andre – gerne fysiske – aktiviteter Udskyd og begræns – aftal et bestemt tidsrum med dig selv hvor du bruger tid på dine bekymringer for eksempel kl.

16:00-16:15 Brug kræfter på andre – når vi gør noget, der har betydning for andre, får vi det bedre med os selv Hold fast i kontakten til andre – også selvom det udfordrer dig. Læg faste planer og aftal eventuelt at den anden/de andre henter dig. På den måde øger du chancen for, at du rent faktisk kommer afsted.

Tal om det – vær åben omkring dine følelser og tanker. Chancen er at du vil opdage, at mange mennesker selv har erfaring med symptomer på angst. Det hjælper at dele.

Vær kritisk overfor din angst – hver gang du er bange for noget og oplever, at det ikke var farligt for dig alligevel, så husk det til næste gang du står i situationen.

som sætter gang i angsten og træne håndteringen af dem og af den tænkning og de tankemønstre, som ikke er hensigtsmæssige.

Stor hilsen Inge september // 2021

| 43

Måltider og døgnrytme

Vores spisetider og døgn­rytme Et nyt studie viser, at belønningscentre i hjernen og hjernens biologiske ure er forbundne. Fødevarer, der er rige på kalorier, udløser belønning i hjernen. Det forstyrrer spisetiderne og resulterer i overspisning.

“Vores kost har ændret sig dramatisk de seneste 50 år. Med stærkt forarbejdede fødevarer, der konstant er til rådighed på ethvert tidspunkt af dagen eller natten,” siger professor Ali Güler. ”Mange af disse fødevarer er rige på sukker, kulhydrater og kalorier, hvilket udgør en usund kost, når man spiser dem jævnligt.” Professoren påviser, at belønningscentret i hjernen og hjernens biologiske ure er forbundne. Fødevarer, der aktiverer belønningscentret, forstyrrer almindelige spisetider. Det resulterer i for stort indtag af mad.

Studiet tog udgangspunkt i mus, der fik indrettet en tilværelse ligesom det samfund, vi kender, hvor der er kalorierige fødevarer til rådighed døgnet rundt.

Resultatet var, at musenes adgang til de fede fødevarer 24/7 gjorde musene fede og gav dem helbredsproblemer.

Den fede kost påvirkede musenes dopamin. ”Vi har vist, at dopamin-signaler i hjernen styrer døgnrytmen og fører til indtag af energirige fødevarer på besynderlige tidspunkter døgnet rundt,” siger Ali Güler.

Professoren relaterer det til vores eget liv i det moderne samfund. ”I dagens samfund så kan alle de kalorier, der er i et helt måltid, findes i en lille

44 |

MAGASINET sundhed

størrelse som en brownie eller en sodavand. Det er meget nemt for folk at indtage for mange kalorier og tage på i vægt. Det fører ofte til fedme og et liv med relaterede sygdomme.”

Det ligger dybt i mennesket, at vi er styret til at indtage så meget mad som muligt, så længe det er tilgængeligt. Det stammer fra en tid, hvor vi skulle jage og samle føde og havde kortvarige perioder med rigelig føde. Det kunne for eksempel være, når vi havde samlet bær eller havde dræbt et dyr. Derefter kunne der være en lang periode med sult. ”Det er naturligt for vores krop at ville indtage så meget som muligt, for at oplagre fedt, fordi kroppen ikke ved, hvornår den får sit næste måltid. Men i vores samfund er der nu mere mad omkring os, end vi har brug for. Fødevarerne er ofte rige på fedt, sukker og kalorier. Det er nemt at komme til at spise for meget,” bemærker professoren. ”Før vores samfund fik elektricitet, begyndte folk dagen ved daggry, arbejdede hele dagen, ofte fysisk krævende, og gik i seng når solen gik ned.

Den menneskelige aktivitet var derfor synkroniseret med dag og nat. I dag arbejder vi og har andre aktiviteter

og spiser både dag og nat. Det påvirker vores indre ure, der engang var timet med aktiviteter om dagen og hvile om natten.” ”Denne lys-hele-tiden, spis-når-somhelst livsstil påvirker, hvordan kroppen bruger energi. Det ændrer stofskiftet, som vores studie viser, og fører til fedme,” afslutter professoren.

DET KAN DU GØRE

”Vi er ved at forstå, at spørgsmålet om hvornår vi spiser er lige så vigtigt, som hvor meget vi spiser.

En kalorie er ikke bare en kalorie.

Kalorier, der indtages sent om aftenen og om natten lagres som fedt og det er opskriften til dårligt helbred,” advarer professor Ali Güler. Det gode råd lyder derfor, at du bør spise det meste af din mad i løbet af dagen og ikke sent om aftenen eller om natten. Du kan desuden forsøge at undgå fødevarer, der forstyrrer belønningscentret og dine indre ure.

Ali Güler er ansat ved University of Virginia.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Current Biology.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Måltider og døgnrytme

Hvornår

du spiser?

Spiller det virkelig en rolle, hvornår på dagen man spiser?

E

t nyt studie bekræfter, at det ikke blot gælder om, hvad du spiser, men også hvornår du spiser.

Når du gerne vil sikre en god forbrænding af fedt, så er det bedst at huske at spise morgenmad og at undgå natmad og snacks sent om aftenen. Det forsinker nemlig forbrændingen af fedt, når du spiser inden sengetid.

Det betyder, at det ikke alene er antallet af kalorier, en person indtager, der kan påvirke vægten – men også hvornår på døgnet kalorierne indtages.

Resultaterne relaterer sig til de biologiske ure, også kaldet døgnrytmen. “Der er mange studier med dyr og mennesker, der peger på, at det ikke alene handler om, hvor meget du spiser, men snarere hvornår du spiser,” siger professor Carl Johnson, I hans nye studie fik 6 personer målt deres forbrænding, når de indtog deres måltider på forskellige tider af døgnet.

Ved den ene session spiste deltagerne morgenmad, frokost og aftensmad. Ved den anden fik de ingen morgenmad, men fik et ekstra måltid som en snack sent om aftenen.

Morgenmaden (klokken 08) og den sene snack (klokken 22) indeholdt begge 700 kalorier og samme

næringsstoffer. Omfanget af fysisk aktivitet, som deltagerne dyrkede, var også det samme ved begge sessioner.

Deltagerne fik målt deres stofskifte og blandt andet deres nedbrydning af kulhydrater og fedt.

Deltagerne havde som sagt det samme indtag af kalorier og aktivitetsniveau ved begge sessioner. Det viste sig imidlertid at have stor betydning, om de spiste morgenmad eller om de spiste en sen snack.

Det havde nemlig indflydelse på, hvor meget fedt deltagerne forbrændte. Når deltagerne spiste en snack sent om aftenen, så nedbrød de mindre fedt, end når de indtog det samme antal kalorier som morgenmad.

En snack klokken 22 forsinkede med andre ord kroppens evne til at nedbryde fedt. Deltagerne som spiste morgenmad forbrændte i gennemsnit 15 gram mere over 24 timer end dem, der spiste den sene snack.

Det lyder måske ikke umiddelbart af så meget.

Men over tid spiller det en betydelig rolle for, hvor meget fedt der ophobes. ”Det bekræfter, at timingen af måltider i forhold til dag og nat cyklus påvirker, hvordan maden forbrændes eller ophober sig og at al mad, der indtages lige inden sengetid, vil forsinke forbrændingen af fedt, mens man sover,” siger medforfatter Kevin Kelly.

DET KAN DU GØRE

Det kan være en god idé at undgå sen aftensmad eller snacks sent om aftenen. Det har nemlig betydning for din forbrænding og risiko for overvægt.

Carl Johnson og Kevin Kelly er ansat ved Vanderbilt University. Studiet blev bragt i tidsskriftet PLOS Biology. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

september // 2021

| 45

Kost og hjernen

JERN nødvendigt for HJERNEN

Børn og unge har brug for jern, der kan fås fra fødevarer og kosttilskud.

Jern er nødvendigt for hjernens udvikling.

1.500 børn og unge fik undersøgt deres jern-niveauer i hjernen. De børn og unge, der manglede jern, klarede sig dårligst i kognitive tests.

Det var blandt andet tests i logisk tænkning og overblik.

Forskerne fra University of Pennsylvania mener, at jern kan optages fra grøntsager eller kosttilskud.

Grøntsager med jernindhold hjælper altså med at styrke hjernen. Det bidrager med endnu en god grund til, at børn og unge får rigeligt med grøntsager.

46 |

MAGASINET sundhed

Hjerneceller har brug for jern for at fungere og tidligere studier har vist, at jern er vigtigt for mentalt helbred. Fødevarer, der er rige på jern, omfatter blandt andet mørkegrønne bladgrøntsager, linser, bønner, nødder og frø.

Resultaterne peger desuden på, at det er en god idé ikke alene at give børn og unge jernrige fødevarer men også at give dem kosttilskud med jern. Kroppen har brug for jern til røde blodlegemer, der fører ilt rundt i kroppen. Børn har brug for cirka 8 milligram jern dagligt før puberteten. I puberteten har drenge brug for 11 milligram, da de er i voksealder.

Teenagepiger har brug for endnu mere, nemlig 15 milligram, på grund af det jern, de mister, når de har menstruation.

Hjerneneuroner holder sig sunde ved at opbevare jern i den grå hjernesubstans (basalganglier). For lave jernniveauer heri kan give ringere kognitive evner. Sådan forkla-

rer forsker Bart Larsen. Han uddyber, at andre studier også har vist, at et forringet jernindhold giver dårligere kognitive præstationer blandt børn og unge.

Tidligere studier har således vist, at børn, der får jerntilskud, får bedre opmærksomhed og at det gavner både korttids- og langtidshukommelsen.

DET KAN DU GØRE

”Jern er nødvendigt for børn og unges kognitive evner.

Så forsøg på at fremme jernkoncentrationen i hjernen gennem kosten eller kosttilskud har en gavnlig effekt på den kognitive udvikling i denne kritiske periode af livet,” sammenfatter forsker Bart Larsen.

Bart Larsen er ansat ved University of Pennsylvania. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Neuroscience. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Kost og hjernen

Brændstof til hjernen Et nyt studie mener, at aldersrelaterede forandringer i hjernen starter tidligt i livet.

Men det positive er, at det ifølge studiet er muligt at målrette sin kost og forebygge forandringerne.

H

jernen udgør blot 2 procent af et menneskes samlede vægt, men 20 procent af kroppens samlede energiforbrug.

Forskerne undersøgte de aldersrelaterede forandringer ved kommunikationen mellem områder i hjernen. De forholdt sig til, hvornår forandringerne starter og om tilpasninger af kosten kan påvirke kommunikationen mellem områderne.

Der indgik hjernescanninger fra knapt 1.000 voksne fra 18 til 88 år.

Scanningerne målte stabiliteten i hjernenetværk, defineret som hjernens evne til at sikre en funktionel kommunikation mellem sine områder.

Forskerne undersøgte desuden, hvordan kosten indvirker på kommunikationen i hjernen. Der indgik 42 personer i denne del af studiet.

De 42 deltagere fulgte en af tre forskellige former for kost i en uge.

1) en sædvanlig kost, hvor det primære brændstof var glukose; 2) en kost, der var lav på kulhydrater, hvor det primære brændstof var ketoner; eller 3) en sædvanlig kost, men med 12 timers faste hver nat.

Forskerne fandt frem til, at deltagernes neurale netværk blev de-

stabiliseret af glukose og stabiliseret af ketoner.

Over en persons liv kan en sådan destabilisering af neurale netværk svække hjerneaktiviteten og en persons kognitive evner.

Studiet peger på, at forandringer i stabiliteten i en persons neurale netværk opstår som 47-årig og at hjernen degenereres hastigt fra 60 år og derover. ”Den dårlige nyhed er, at vi ser de første tegn på hjernens aldring meget tidligere, end vi førhen har troet,” siger professor Mujica-Parodi. ”Men den gode nyhed er, at vi er i stand til at forebygge eller rette op på disse effekter gennem kosten. Det gør vi ved at udskifte glukose med ketoner som brændstof for neuronerne i hjernen.”

Professoren forklarer, at når mennesker bliver ældre, så mister hjernen evnen til at forbrænde glukose effektivt og det får neuroner til at sulte og hjernenetværk til at blive destabiliseret. ”Denne effekt spiller en rolle, fordi hjernealdring, og især demens,

er forbundet med ´hypometabolism´, hvor neuroner gradvist mister evnen til effektivt at bruge glukose som brændstof.” ”Hvis vi derfor kan øge mængden af energi, der er til rådighed for hjernen, ved at bruge et andet brændstof, så er det håbet, at det vil give hjernen en mere ungdommelig funktionsdygtighed,” afslutter professoren.

Det er altså en kost, der har et lavt indhold af kulhydrater, der kan bremse aldersrelateret kognitiv svækkelse. En sådan kost kaldes en ”low carb diet”.

DET KAN DU GØRE

Det kan hjælpe dig til en mere ungdommelig hjerne, hvis du følger en ”low carb diet”. Det vil sige, hvor du forsøger at skære ned på kulhydraterne i din kost.

Mujica-Parodi er ansat ved Stony Brook University. Studiet blev bragt i tidsskriftet PNAS. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

september // 2021

| 47

Kost og hjernen

Mindre risiko for Alzheimers Flavonoider har anti-inflammatoriske virkninger, der kan sænke risikoen for hjertesygdomme, kræft og kognitive lidelser. Et nyt studie viser, at flavonoider også mindsker risikoen for Alzheimers.

F

lavonoider findes i nogle fødevarer. De deltagere, der indtog mest flavonoider, havde 48 procent lavere risiko for at udvikle Alzheimers.

Flavonoider findes eksempelvis i nogle former for bær, frugt og grønt, chokolade og te.

Studiet bestod af 2.800 personer på 50 år og derover. Personer, der spiste mindst af de flavonoidrige fødevarer, havde 2 til 4 gange større sandsynlighed for at udvikle Alzheimers over en 20-årig periode.

Diætist Kristin Kirkpatrick kommenterer på studiet, som hun ikke selv bidrog til. “Mange stærke studier har vist, at flavonoider har anti-inflammatorisk effekt. De kognitive fordele, der ses i det nye studie, viser endnu en gang flavonoiders store virkning. Flavonoider hjælper ikke blot til, at man lever længere, men også at man har et godt liv.

For et godt liv handler også om at have en sund hjerne.” ”Det er spændende forskning, for selvom folk ikke kan ændre på nogle ting – som deres gener – så kan de styre deres sunde vaner,” bemærker ph.d. Keith Fargo, Alzheimer´s Association.

48 |

MAGASINET sundhed

Alzheimers kan være genetisk betinget, sådan at det findes i familien. Men selvom man er disponeret, så kan kosten spille en rolle og mindske sandsynligheden for at få Alzheimers.

Forskerne udtrykker derfor et håb om, at studiet vil opmuntre folk til at spise flere flavonoider. ”Vores værktøjskasse skal fyldes med så mange naturlige våben som muligt. Nu ved vi, at det er et smart skridt at føje flavonoider til værktøjskassen.”

DET KAN DU GØRE

Flavonoider findes i nogle fødevarer og kan spille en vigtig rolle for helbredet. Der er gode grunde til, at du sørger for at få flavonoider i din kost. En af disse grunde er, at flavonoider er gavnlige for hjernen.

Studiet blev udført af Tufts University, Boston. Studiet blev bragt i tidsskriftet American Journal of Clinical Nutrition. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

ANNONCE

Hvor godt kender du din tandbørste?

Du får et langvarigt forhold til vores!

Når man anvender en tandbørste eller mellemrumsbørste tager det altid noget tid, indtil man finder sin egen teknik. Vi er stolte af, at mange af vores kunder er loyale overfor det produkt de bruger. Det giver nemlig gode resultater og gør samtidig livet lidt lettere! ®

TANDEX anbefales af tandlæger og kan købes blandt andre i Matas og på apoteket.

Se vores mange spændende produkter til forebyggende tandpleje på tandex.dk

Udo’s Oil™ har fået ny indpakning Indholdet har vi naturligvis ikke rørt ved...

Det er ikke kun etiket og kasse, vi har ændret. Navnet har også fået en overhaling, så det bedre matcher indholdet.

For når et produkt har lagt sig i førersædet, siden det kom på markedet i Danmark i 1997, og stadig bibeholder den position, så kan det kun betegnes som en klassiker!

Samme fantastiske mekanisk koldpressede planteolier med naturligt indhold af omega 3-6-9, nu blot i nye klæder.

Udo’s Oil™ Omega 3-6-9 Klassiker fås i henholdsvis 250 og 500 ml flaske.

Fås i helsekostforrretninger, Matas samt flere netbutikker.

Mere info på: panacea.dk Dansk importør af UDO’S CHOICE® siden 1997

Udos-Oil_klassiker_208x140.indd 1

www.panacea.dk

11/05/21 1:29 PM

september // 2021

| 49

HJERNEGYMNASTIK

Find 12

Find 12 gaderi iKøbenhavn København gader U R T Æ B Å J A F T D S N V T

Æ X F J S Ø L O B A N J X B M

E F V Å B O U L E V A R D E A

BREMERHOLM

B N D I Ø A V B R G R O E Å S

E B K C M F U F T A T L P O L

V R R J D M H V Æ J S I I Æ O

T E K R Æ M E D N A L A I S R

E M E J I J B L K E E Æ O A N

KATTESUNDET

N E D A N A L P S E M E H X Ø

D R G Y A Å G T U K M S E O H

Ø H N E V E R G D N A L I G U

O O F S P Æ B F J Å G F Æ A S

A L F P D C O D I U Å X T D Y

PILESTRÆDE

G M Æ E K A T T E S U N D E T

M N C Å J L M C P U Æ Æ P E T

BREMERHOLM ESPLANADEN GAMMEL STRAND JAGTVEJ KATTESUNDET LANDEMÆRKET LANDGREVEN NABOLØS PILESTRÆDE SAXOGADE VIMMELSKAFTET ÅBOULEVARD

Salt i maden

For meget salt i din kost

Et nyt studie peger på, at det gavner alle at sænke deres saltindtag. Faktisk også personer, der i forvejen har et småt indtag af salt, og som har et sundt blodtryk.

Det er anerkendt og veldokumenteret, at der er sammenhæng mellem for stort saltindtag og forhøjet blodtryk. Det er derfor ikke i sig selv nyt, når studiet fortæller, at der er samspil mellem blodtryk og vores indtag af salt. Det interessante er til gengæld, at studiet forholder sig til forskellige mængder af salt i maden. Forskerne ville med andre ord se mere nuanceret på saltindtag. De ville ikke alene sammenligne blodtrykket hos personer med et stort eller et småt saltindtag.

De fleste af os befinder os et sted i midten, hvor vores saltindtag hverken er specielt stort eller småt. Studiet bidrager derfor med værdifuld ny viden til de fleste af os.

Studiet bestod i en omfattende analyse af 85 eksisterende studier om saltindtag og blodtryk. Resultatet lyder, at det faktisk altid kan være godt for blodtrykket at sænke sit saltindtag. Så selvom man har et relativt småt saltindtag i forvejen og et fornuftigt blodtryk, kan det være en fordel at sænke sit saltindtag. ”Vi fandt frem til, at selv blandt personer med et lavt saltindtag så er

52 |

MAGASINET sundhed

det gavnligt for dem at sænke saltindtaget. Det gælder, selvom de har et normalt blodtryk,” siger professor Marco Vinceti.

Det ideelle indtag af salt, for at sikre et godt helbred og et sundt blodtryk, er blevet diskuteret i årevis. Mennesker har brug for salt, så det er ikke et spørgsmål om fuldstændigt at udelukke salt fra sin kost. Men man har kun brug for et halvt gram eller endnu mindre pr. dag for at opretholde kroppens funktioner. De fleste spiser dog betydeligt mere, hvilket altså ikke er nødvendigt for kroppens funktioner.

Det meste af vores indtag af salt

kommer typisk fra forarbejdede fødevarer. Hvis man til gengæld laver sin mad af råvarer og selv tilsætter det ønskede salt, så vil man nemt få et mindre indtag af salt.

Studiet forholdt sig som sagt til, hvordan blodtrykket bliver påvirket af saltindtag. Forhøjet blodtryk er en af de største risikofaktorer, der bidrager til hjerteproblemer. Marco Vinceti fastslår derfor, at personer, der sænker saltindtaget i deres kost, kan se markante forbedringer i deres hjertehelbred.

DET KAN DU GØRE

”Selv hvis du blot indtager 1,5 gram salt dagligt, så kan det gavne dit helbred og blodtryk at sænke det yderligere,” siger professor Marco Vinceti.

Marco Vinceti er ansat ved universitetet i Modena, Italien. Studiet blev bragt i tidsskriftet Circulation, American Heart Association. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

ANNONCE

Colpropur bidrager til at holde dine knogler stærke – og sikrer dig god bevægelighed Colpropur til dine knogler, muskler og led ...

Et studie med fokus på akillessenen viste, at hydrolyseret collagen øger produktionen i cellerne af både collagen, proteoglykaner og elastin.

Desuden formindskes antallet af de enzymer, der nedbryder collagen i vævet (collagenase). Konklusionen er, at en indtagelse af hydrolyseret collagen er en effektiv metode til at hindre de sene- og ledskader, der opstår som følge af overbelastninger ved tryk, træk og vægt.

Colpropur er et kosttilskud, hvis vigtigste del er hydrolyseret collagen protein, som er meget let for kroppen at optage. Collagen er især godt for knogler, muskler og led.

Kroppens produktion af collagenprotein mindskes løbende med alderen, og mindskes yderligere i overgangsalderen og ved intensiv fysisk aktivitet.

Colpropur består udelukkende af ren hydrolyseret collagen i pulverform, med vitamin C, som letter optageligheden.

Fås med Neutral smag eller Vaniljesmag.

Dåsen indeholder 300 g pulver. Dagsdosis er 10 g.

Omrøres let i vand eller andre drikke.

Vejl. udsalgspris 250,-. Fås i helsekostbutikker.

Se meget mere på maxipharma.dk september // 2021

| 53

Hjertet

d n u s e t r H je

tofu

Der har lydt forvirring om, hvorvidt sojaprodukter er sunde eller usunde.

Det har blandt andet drejet sig om, hvordan soja påvirker hormonet østrogen.

T

idligere studier om soja og helbred har altså givet vidt forskellige resultater.

De seneste år har det sågar lydt, at soja måske kan have en negativ effekt på helbredet.

Et nyt studie viser imidlertid, at sojaprodukter har gavnlige effekter på helbredet. Studiet fastslår nemlig, at sojabaserede fødevarer kan gavne hjertet.

Isoflavoner er flavonoider, der findes naturligt i nogle plantebaserede fødevarer. Det gælder især

54 |

MAGASINET sundhed

planter i bønnefamilien. Sojabaserede fødevarer som tofu er rige på isoflavoner.

Det er vigtigt at få en mere detaljeret forståelse af, om soja kan bidrage til hjertesygdomme, der er en af de førende dødsårsager. Studiet bestod af data fra tre separate studier med i alt godt 200.000 personer, der blev fulgt i over 20 år.

Ingen deltagere led af hjertesygdomme, da studierne gik i gang.

Deltagerne udfyldte spørgeskemaer om deres kost flere gange over de to årtier. Det blev fulgt, hvordan deltagernes helbred udviklede sig.

Forskerne tog naturligvis også højde for livsstil og andre faktorer, der kan påvirke risikoen for hjerteproblemer. Efter en analyse af sojaindtag og hjerteproblemer viste studiet, at højere indtag af isoflavoner generelt er forbundet med lavere risiko for hjertesygdomme.

Det gælder også for tofu, når

forskerne alene ser på denne fødevare. Studiet kan dog ikke sige med sikkerhed, hvorfor der er en sammenhæng mellem isoflavoner og lavere risiko for hjerteproblemer. ”Hvis ens kost er fuld af usunde fødevarer som rødt kød, så bør man skifte til sundere alternativer.

Tofu og andre isoflavonrige, plantebaserede fødevarer er glimrende proteinkilder og alternativer til animalske proteiner,” opfordrer Qi Sun, lektor ved Harvard University og studiets hovedforfatter.

DET KAN DU GØRE

Forsker fra Harvard opfordrer til, at vi spiser tofu og andre sojaprodukter, da de kan gavne hjertet.

Qi Sun er ansat ved Harvard University. Studiet blev bragt i tidsskriftet Circulation. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

ANNONCE

Fås i Matas og Helsekostforrretninger

Udo’s Choice® Probiotika til hele familien

*Antal af levedygtige probiotika pr. kapsel på produktionstidspunktet.

Tarmflorabakterier til sundhed i tynd- og tyktarmen 102 mia.*

4 mia.*

4,5 mia.*

5 mia.*

17 mia.*

34 mia.*

Dansk importør af UDO’S CHOICE® siden 1997

42 mia.*

www.panacea.dk

Udos Probiotika_208x140mm.indd 1

19/08/21 8:01 AM

FIND STYRKE I HAVET Ren og naturlig fiskeolie, hver dag

Eskio-3 fiskeolie er naturligt rig på omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA*. Eskio-3 fiskeolie er certificeret af Friends of the Sea for at sikre miljømæssigt godkendte fiskeri- og produktionsmetoder.

Eskio-3 er omega-3 af høj kvalitet, der produceres ansvarligt, baseret på svensk forskning.

ESKIO-3 MED OMEGA-3 FOR:

HJERNEN*

HJERTET*

SYNET*

*EPA og DHA bidrager til en normal hjertefunktion. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg EPA og DHA. DHA bidrager til at vedligeholde en normal hjernefunktion og et normalt syn. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg DHA. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost.

september // 2021

| 55

C-vitamin

Blødende tandkød kan være tegn på manglende

C-vitamin

Blødende tandkød kan være udtryk for underskud på C-vitamin.

Sådan fastslår et nyt studie, der derfor også bemærker, at man i nogle tilfælde kan komme af med blødende tandkød ved at få mere C-vitamin.

S

tudiet er med andre ord fortaler for, at du forsøger at indtage mere C-vitamin, hvis du lider af blødende tandkød. Det understreger dog samtidig, at der kan være forskellige grunde til blødende tandkød.

Det er derfor ikke nok at forsøge at indtage mere C-vitamin, hvis der er andre grunde til, at tandkødet bløder. Studiet bemærker, at blødende tandkød bør tages seriøst, da det kan være tegn på en ubalance.

Nogle af de almindeligste råd, når man har blødende tandkød, lyder, at man skal børste tænderne grundigt. Professor Philippe Hujoel mener dog, at det er den forkerte tilgang: “Når du oplever, at dit tandkød bløder, er det første du bør overveje ikke, om du skal børste dine tænder endnu mere. Du bør i stedet finde frem til, hvorfor dit tandkød bløder. Mangel på C-vitamin er en af de mulige forklaringer,” siger professoren, der også er tandlæge.

I sit nye studie om C-vitamin har han analyseret studier fra seks forskellige lande med i alt 1.140 personer.

Hans gennemgang viser, at blødende tandkød blandt nogle mennesker skyldes, at de har for lave C-vitamin niveauer og at problemet kan afhjælpes ved, at de øger deres indtag af C-vitamin. ”Hvis man glipper den mulige sammenhæng mellem blødende tandkød og lave niveauer af C-vitamin kan det have alvorlige konsekvenser for helbredet,” bemærker han.

DET KAN DU GØRE

Vær opmærksom på om du har blødende tandkød. Det kan være en advarsel om, at du får for lidt C-vitamin og skal være mere opmærksom på at øge dit indtag af C-vitamin.

Philippe Hujoel er ansat ved University of Washington. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nutrition Reviews. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

56 |

MAGASINET sundhed

C-vitamin

C-VITAMIN: livsgnist og vitalitet C-vitamin fra frugt har ”livsgivende egenskaber”, fastslår et nyt studie fra New Zealand.

S

tudiet viser, at man kan forbedre sin følelse af livsgnist og vitalitet ved at spise to kiwifrugter dagligt i to uger.

Følelsen steg hos gruppen af deltagere, der fik C-vitamin fra kiwi. Den steg også en smule blandt personer, der fik C-vitamin fra vitaminpiller.

Dog ikke lige så meget.

Studiet foregik ved en placebo-kontrolleret test, hvor det blev undersøgt, om det gavner følelsen af livsgnist og vitalitet at spise kiwi eller få C-vitamin fra vitaminpiller.

Studiet bestod af 167 personer.

De blev tilfældigt inddelt i tre grupper: kiwifrugt, vitaminpille og placebo. Placebo-gruppen fik en pille, men uden C-vitamin.

Hver dag i fire uger blev deltagerne bedt om at spise to kiwifrugter eller en pille. Der blev taget blodprøver, som målte C-vitamin niveauer hos deltagerne og spørgeskemaer undersøgte deres humør, træthed og velbefindende.

Deltagernes niveauer af C-vitamin steg, når de indtog C-vitamin fra kiwi eller vitaminpiller. Men den store forskel mellem de to grupper, der fik C-vitamin, var deres følelse af livsgnist og vitalitet. ”Frugt har en længere række af fordele. Det mindsker træthed og styrker humøret og velbefindende hos flere mennesker, end vi ser blandt dem, der får vitaminpiller,” siger lektor Tamlin Conner.

Fordelene er altså størst ved at få C-vitamin fra frugt. Men C-vitamin fra vitaminpiller er også gavnligt for personer, der mangler C-vitamin. ”Vi-

taminpiller sænker også træthed og øger velbefindende blandt personer, der har haft for lave niveauer af C-vitamin.” ”Det er desuden interessant, at fordelene ved at spise kiwi kan aflæses allerede efter to uger,” siger Tamlin Conner. Det betyder, at du hurtigt kan mærke fordelene ved at spise kiwi eller andre C-vitamin rige frugter.

C-vitamin har mange funktioner i kroppen og hjernen. Det øger produktionen af flere hormoner og neurotransmittere. De omfatter adrenalin, serotonin og oxytocin, der styrer stress, humør og velbefindende.

Kiwi indeholder desuden vitaminer og mineraler, der støtter helbredet og kiwi er rige på kostfibre, der gavner tarmene. Der er betydelige sammenhænge mellem tarmenes sundhed og humøret.

DET KAN DU GØRE

De interessante pointer i dette studie omfatter, at C-vitamin har en positiv effekt på humøret og at det spiller en rolle, hvordan vi får vores C-vitamin.

Tamlin Conner er ansat ved University of Otago. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nutrients. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

september // 2021

| 57

HOS TANDLÆGEN

Ulighed sætter sig

i tænderne

Ledige og kortuddannede med lav social status har flere problemer med tænderne end resten af befolkningen. Det går ud over livskvaliteten, viser ny befolkningsundersøgelse.

Social ulighed kan aflæses i tænderne. Ledige, kortuddannede og mennesker, der ifølge dem selv har en lav social status, har oftere tandproblemer og smerter i tænderne end resten af befolkningen.

De er også mere utilfredse med deres tænder og går sjældnere til tandlæge.

Det viser en undersøgelse af befolkningens tandstatus og livskvalitet, som Epinion har gennemført for Tandlægeforeningen blandt danskere over 40 år.

Der findes kun lidt viden om, hvordan befolkningens tandstatus påvirker deres livskvalitet. ”Vi ved, at der er en social slagside, når det handler om tandsundhed, men jeg er overrasket over, hvor massivt den sociale ulighed slår igennem. Undersøgelsen viser tydeligt, at dårlige tænder går ud over livskvaliteten. Det påvirker blandt andet evnen til at nyde mad og det sociale liv. Det er trist, men ikke overraskende,” siger Susanne Kleist, der er formand for Tandlægeforeningen.

ET EKSEMPEL

Michael Schweitz fra Aarup på Fyn var flov over sit smil. Som teenager slog han en fortand ud, som han aldrig fik lavet og i mange år gik han kun til tandlæge, hvis han havde ondt i tænderne. For 13 år

58 |

MAGASINET sundhed

siden gennemgik han en større livsstilsændring og besluttede at få gjort noget ved sine tænder. De mange års forsømmelse havde sat sit præg på tænderne. Han fortæller, at tandbehandlingen gav ham selvtillid og mod til at komme videre med sit liv:

”Dit smil er det første, andre mennesker møder og det er forbundet med flovhed, hvis det ikke er i orden. Jeg grinede aldrig på grund af mine tænder og det gik ud over mit sociale liv. At få ordnet tænderne var alfa omega for at komme videre i mit liv. Jeg fik simpelthen selvtilliden tilbage og i dag har jeg et job. Man kan jo ikke gå til jobsamtale uden at åbne munden,” siger Michael Schweitz.

I dag går Michael Schweitz jævnligt til tandlæge. Han mener, at udgifterne til tandbehandling er hovedårsagen til, at mange mindre bemidlede bliver væk fra tandlægen.

HÆMMER LIVSKVALITET

Tandlægeforeningens undersøgelse viser, at tandproblemer går ud over livskvaliteten. Samtidig viser undersøgelsen, at knap hver fjerde af dem, der mangler tænder, mangler tænder, der er synlige for andre. Det gælder især personer uden for arbejdsmarkedet og personer med lav social status. Den sociale ulighed afspejles også i, hvor ofte man går til tandlæge. Det er for eksempel kun knap halvdelen af de ledige, der går regelmæssigt til tandlæge, mens tre ud af fire i arbejde jævnligt går til tandlæge.

Undersøgelsen afslører også en tydelig sammenhæng mellem tandproblemer og livskvalitet. Lidt over halvdelen af dem, der synligt mangler tænder, er utilfredse med deres tænder. Hver femte, der har problemer med tænderne svarer, at det går ud over deres evne til at spise og nyde mad. Til gengæld er dem der går regelmæssigt til tandlæge også mere tilfredse med deres tænder.

HOS TANDLÆGEN

Ifølge lektor emeritus på Tandlægeskolen i København Lisa Bøge Christensen bekræfter undersøgelsen, at der fortsat er stor ulighed i tandsundhed i Danmark: ”Selvom danskernes tandsundhed generelt er forbedret betydeligt i løbet af de sidste 40 år, viser adskillige undersøgelser, at den sociale ulighed fortsat er til stede. Kortuddannede og lavindkomstgrupper har simpelthen færre tænder og mere tandsygdom. Det gælder ikke kun de allermest socialt udsatte borgere.

Det er et problem for den enkelte, men det er også et problem, at offentlige midler til tandpleje ikke kommer alle til gode,” understreger Lisa Bøge Christensen.

OM UNDERSØGELSEN

Hun forklarer, at man nemt kan ende i en ond cirkel med flere tandproblemer, ringere livskvalitet og større udgifter, hvis man ikke går regelmæssigt til tandlæge.

”Strukturen i den nuværende brugerbetaling bør gentænkes, så den i højere grad tilgodeser lavindkomstgrupper. Ellers kommer vi ikke uligheden til livs,” fastslår Susanne Kleist.

PRIORITÉR LAV INDKOMST

Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist, mener at politikerne skal opprioritere personer i lavindkomstgrupperne højest. Hun håber, at regeringen vil prioritere de syge og de mindre bemidlede befolkningsgrupper, når der skal laves en ny model for voksentandplejen. Et arbejde som den nuværende regering foreløbig har udskudt på grund af COVID-19.

Befolkningsundersøgelsen er repræsentativ og er gennemført af Epinion i samarbejde med Tandlægeforeningen. Man har stillet en lang række spørgsmål til befolkningens tandstatus og hvordan deres tandstatus påvirker livskvaliteten. Undersøgelsen er gennemført i 2020 og foretaget blandt personer mellem 40 og 100 år.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Denne side er udarbejdet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne. Læs mere på tandlaegeforeningen.dk.

september // 2021

| 59

Den søde tand

Ny forklaring på

Den søde tand

Børn og unge foretrækker mere sukker end voksne.

Men det er der en forklaring på.

”Følsomheden over for sukker gennemgår en udvikling fra barndom og til voksenliv,” siger professor Yanina Pepino. For at vise de aldersrelaterede forskelle, så hun på, om deltagere kunne smage sukker, der var opløst i vand.

Studiet bestod af 280 børn og unge, samt 205 voksne. De fik et glas vand med sukker i. Målet var at finde ud af, hvor meget sukker der skulle til i vandet, før de kunne smage det.

Mens voksne kunne smage, at der var sukker i vandet, så skulle børn og unge have omtrent 50

procent mere sukker i den samme mængde vand, for at de opdagede smagen af sukker. ”Børn og unge skal have en større koncentration af sukker, før de kan opdage smagen,” siger medforfatter Julie Menella. Sagt med andre ord kan voksne smage sukkeret, selvom det er opløst i en større mængde vand.

Voksne foretrækker generelt mindre søde produkter end børn

og unge. Det kan måske forklares med, at sødme opleves forskelligt i forskellige aldre.

Studiet viser således, at børn og unge generelt foretrækker mere sukkerkoncentration i forhold til det, som voksne helst vil have.

For eksempel foretrækker børn og unge 12 sukkerknalder i en kvart liter vand, mens voksne synes bedst om 8 sukkerknalder i samme glas.

DET KAN DU GØRE

Det siges ofte, at børn og unge har en ”sød tand”. Men dette nye studie forklarer, at sødme opleves forskelligt afhængigt af alder. Da børn og unge derfor nemt kommer til at indtage store mængder sukker, kan det være godt at finde sunde alternativer, der tilfredsstiller deres ”søde tand”.

Yanina Pepino er ansat ved University of Illinois. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nutrients. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

60 |

MAGASINET sundhed

ANNONCE

Har du også led- og muskelsmerter?

Bliv smertefri uden medicin!

,,

• Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

FIT Patch virker som et spejl, der reflekterer kroppens personlige energi, som trænger ned i en dybde på cirka 8-9 cm og producerer en smertestillende virkning.

Hvor hurtigt virker Fit plastrene.

De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Find din fit-plaster variant i vores store sortiment

Knæ

Albue

Skulder

Nakke

Lænd

Universal

Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.

Søndag aften satte min datter det på. Efter ca. 2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.”

Merete Zebitz

Apotekerne

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

HYDROSONIC EASY

PROFESSIONEL TANDPLEJE EN FØRSTEKLASSES OPLEVELSE

Med Hydrosonic EASY får du følelsen af, at dine tænder er professionelt rengjort, hver gang du børster dem – også de steder, der er svære at nå.

Du vil opleve at børstehårene er Ultra bløde, da de er lavet af Curen® fibre, hvilket giver dig en skånsom rengøring af dine tænder og tandkød.

1

ÅRS

GARANTI

El-tandbørsten har 3 indstillinger med op til 42.000 børstestrøg i minuttet.

Vi giver 3 års garanti, når du registrere dig på www.curaprox.com/myCuraprox

2

ÅRS

GARANTI

Kan købes på Apoteket, apotekets hjemmeside, på curaprox.dk eller på tlf. 70 26 81 70

september // 2021

| 61

Blodsukker

Hvordan dykker dit blodsukker?

Er du en såkaldt ”big dipper” eller ”little dipper”?

H

vis du er en ”big dipper” betyder det, at dit blodsukker falder kraftigt, kort tid efter at du har spist. Det indebærer, at du føler dig sulten igen allerede kort tid efter et måltid.

Hvis du til gengæld er en ”little dipper”, er det lig med, at dit blodsukker ligger mere stabilt. Så oplever

62 |

MAGASINET sundhed

kroppen, at alting er helt fint. Der kan gå flere timer imellem, at en ”little dipper” føler trang til at spise.

Det er altså medvirkende til, at nogle af os føler behov for at spise kort tid efter vores sidste måltid, mens andre af os kan vente længe på det næste måltid.

Hvis du er en ”big dipper”, så kan det medvirke til, at du spiser for me-

get og bliver overvægtig. Det gør dig altså mere sårbar for at tage på i vægt eller gør at du har svært ved at tabe dig.

Det er centralt, da det store fald i blodsukkeret er årsag til, at en ”big dipper” i gennemsnit spiser 300 kalorier mere dagligt end en ”little dipper”. Det kan blive til en forskel på 9 kilo på et år.

Blodsukker

Det kan faktisk hjælpe dig at blive bevidst om, om du er en ”big dipper” eller ”little dipper”. For på den måde kan du styre dit indtag af mad og spise mere fiberrigt, hvis du er en ”big dipper”.

Fiberrig kost udløser energien langsomt og forebygger derfor store udfald i blodsukkeret. En sådan kost hjælper dig med at styre appetitten og dit indtag af mad – og derfor din vægt.

Alt dette er præsenteret i et nyt studie. Studiet fortæller derfor folk, hvad der kan være årsag til, hvis de måske går rundt og føler sig sultne hele tiden. ”Man har længe ment, at blodsukkeret spiller en vigtig rolle i forhold til at styre, om en person føler sig sulten. Men resultaterne i andre studier har ikke været sikre og præcise,” siger Sarah Berry, King´s College London.

Studiet fulgte over 1.000 personer og indsamlede data om, hvordan deres blodsukker reagerede

på den mad, de spiste. Deltagerne udtrykte deres sult eller mæthed ved at besvare spørgsmål på telefonen. Det betød, at det kunne aflæses, præcist hvornår de følte sig sultne eller mætte – og det kunne sammenholdes med, hvornår de havde spist. Deltagerne blev fulgt i to uger og spiste det, de selv valgte og havde lyst til.

Personer, der er ”big dipper” følte sig hurtigt sultne og der gik cirka en halv time mindre, før de spiste igen – i forhold til de personer, der er ”little dipper”. Det gjaldt, selvom de havde spist det samme måltid.

En ”big dipper” indtog som sagt i gennemsnit 300 kalorier mere pr. dag – sammenlignet med en ”little dipper”. Dette mønster kan blive til omtrent 9 kilo ekstra vægt på et år. ”Mange mennesker har svært ved at tabe sig og fastholde en sund vægt. Blot nogle få ekstra kalorier dagligt kan blive til mange kilo på et år,” bemærker professor Ana Valdes, University of Nottingham.

“Vores opdagelse af at udviklingen i blodsukkeret, efter man har spist, har sådan en stor effekt på appetitten, kan få stor betydning og hjælpe folk til at forstå og styre deres vægt og derfor deres helbred,” mener professoren.

Så hvis du har svært ved at tabe dig og holde en sund vægt, kan det være en fordel at kende til, hvordan dit blodsukker opfører sig.

Dine gener og biologi kan bestemme, om du er en ”big dipper” eller en ”little dipper”. Men valg af mad og fysisk aktivitet har endnu større effekt på udsvingene i blodsukker.

Så selv, hvis du er født som ”big dipper”, kan det at spise fiberrig kost og holde igen med sukkerindtag, hjælpe med at regulere dit blodsukker. Den samme positive effekt har det at være fysisk aktiv i løbet af dagen.

Andre studier har også peget på gode måder til at holde blodsukkeret stabilt. Det er for eksempel værd at spise frugt, grønt, nødder, frø og fuldkorn, mens man holder sig fra sukker og simple kulhydrater.

Studiet bestod af forskere ved flere universiteter. Blandt andre Harvard Medical School i USA og Lund universitet i Sverige.

DET KAN DU GØRE

Det kan være værdifuldt for dit helbred og din vægt at blive bevidst om, hvordan dit blodsukker udvikler sig efter et måltid: om det dykker hurtigt eller om det forbliver mere stabilt. Der er gode råd, som du kan bruge, til at undgå et voldsomt dyk i blodsukkeret.

Studiet blev udført af forskere ved bl.a.

Harvard Medical School, Lund universitet, University of Nottingham samt King´s College London. Studiet blev bragt i tidsskriftet Nature Metabolism. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. september // 2021

| 63

TV og madlavning

TV

kan give børn sunde madvalg

Børn, der deltager i madlavning eller ser madprogrammer med sund mad, er mere tilbøjelige til at foretrække sund mad.

M

en det spiller en rolle, hvilken mad der bliver præsenteret i TV-programmet. Børn er mere tilbøjelige til at vælge sund mad, når der er sund mad i programmet – og til at vælge usundt når maden i programmet er sådan.

125 børn på 10-12 år fra Holland så et 10 minutters madprogram fra en hollandsk TV-kanal. Bagefter blev de tilbudt en snack for deres deltagelse.

Børnene, der så programmet med sund mad, var langt mere tilbøjelige til at vælge en sund snack – et æble eller agurk – end et usundt alternativ. De usunde alternativer var chips og saltede kringler. ”Resultatet indikerer, at madprogrammer kan være et redskab til at fremme positive forandringer i

64 |

MAGASINET sundhed

børns madvalg,” siger ph.d. Frans Folkvord.

Studiet blev udført på børnenes skole og Frans Folkvord anbefaler, at skolen og hjemmet bruger madprogrammer til at opmuntre børn til at foretrække sund mad.

Anden forskning har vist, at børn er mere tilbøjelige til at spise blandt andet frugt og grønt, når de har været med til at lave maden. Hvis et barn både er med til at lave sund mad og ser sunde madprogrammer, så kan begge dele bidrage til sunde madvalg.

Hvert barn reagerer dog forskelligt på madprogrammer. Den effekt, som det har at lade et barn se et madprogram, afhænger stærkt af barnets personlighed.

Børn, der ikke bryder sig om nye fødevarer, er mindre tilbøjelige til at udtrykke lyst til sund mad efter at have set et TV-program med sund mad. Et barn, der er åbent over for at prøve ny mad, vil reagere mere positivt på madprogrammet.

Ringe kostvaner i barndommen kan have livslange konsekvenser i form af svækkede kognitive evner, overvægt, dårlig vækst, tandproblemer m.v. ”Sandsynligheden for at børn spiser frugt og grønt afhænger stærkt af, om de ved, hvordan man tilbereder frugt og grønt. Det kan derfor påvirke børn i en positiv retning, når de lærer at tilberede frugt og grønt.

Den viden vil gavne dem både i barndommen og som voksne,” mener Frans Folkvord.

DET KAN DU GØRE

Bidrag til børns sunde madvalg ved at lave mad sammen og ved at lade børn se TV-programmer med sund mad.

Frans Folkvord er ansat ved Universiteit van Tilburg i Holland. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Nutrition Education and Behavior. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

TV og madlavning

En vane, der påvirker din lyst og sult Vidste du, at du højst sandsynligt har en vane, der får dig til at overspise?

Det er en vane, som de fleste af os har i et eller andet omfang. Men når vi bliver bevidste om den, kan vi bruge den og ændre den til en sund vane.

B

lot det at tilberede mad eller se et madprogram i TV kan få os til at spise for meget. Det fortæller et studie i et tidsskrift med et oplagt navn: nemlig Appetite.

Der indgik 80 kvinder i studiet, hvoraf nogle skulle lave mad og andre skulle se en video med den samme form for mad, der blev tilberedt.

Efter at have tilberedt maden eller set videoen fik deltagerne mulighed for at spise så meget af maden, som de havde lyst til.

Det viste, at deltagerne følte sig mere sultne og spiste mere, end kvinder der hverken havde lavet mad eller set madprogrammet.

Det betyder altså, at vi nemt kommer til at overspise, når vi har lavet mad eller set et madprogram. Det

er i sig selv værd at bemærke, så vi bliver bevidste om vores adfærd.

Professor Jane Ogden bemærker, at tendensen til at føle sig mere sulten og spise mere kan bruges til vores egen fordel.

Overspisning kan være et problem, hvis vi laver usund mad eller ser et program med usund mad. Det kan til gengæld være gavnligt, hvis vi laver sund mad eller ser et program

med sund mad. Så vil det nemlig bidrage til, at vi spiser mere af det sunde. Du kan for eksempel øge dit indtag af grøntsager på denne måde. ”Både det aktivt at tilberede mad og at se andre tilberede mad resulterer i større lyst til at spise. Hvis du er på udkig efter sunde madvaner, så kan du drage fordel af dette og styrke dine vaner,” forklarer professoren.

I et andet studie, der også er omtalt i Magasinet Sundhed, blev det vist, at børn reagerer på samme måde. Når børn er med til at lave mad eller ser et madprogram, bidrager det til, at de får lyst til at spise den slags fødevarer.

DET KAN DU GØRE

Det påvirker din lyst til at spise, når du laver mad eller ser et madprogram. Det kan du bruge til din fordel, så du undgår at spise så meget af det usunde og får større lyst til det sunde.

Jane Ogden er ansat ved University og Surrey. Studiet blev bragt i tidsskriftet Appetite. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed. september // 2021

| 65

TV og madlavning

Er der plads til

Fastfood?

Vi har alle sammen hørt om, at hvis blot vi spiser sundt i det daglige, så er der ”plads til noget af det usunde”. Men hvad er egentlig videnskaben bag denne påstand?

E

t nyt studie undersøger, hvorvidt der er belæg for sådan en påstand. Studiet tilbyder med andre ord viden på et forvirrende område.

Så lad os gå til konklusionen i studiet. For det er jo svaret, der nok interesserer mest. Har det en effekt på helbredet, at vi en gang imellem spiser fastfood, når vi i øvrigt spiser sundt?

Studiet er tydeligt i sin konklusion: Fastfood dræber sunde bakterier i tarmene og trigger skadelig inflammation.

annonce

STOKKE CENTER AARHUS Hos Stokke Center Aarhus får du mere end 30 års erfaring med aktive siddestillinger. Stole der via balancekonceptet reducerer stive siddestillinger, der kan føre til kropsskader.

- Prøv vores store udvalg, oplev vores gode pristilbud og udvidet service.

Gå ikke glip af de gode tilbud i restaurerede brugte ikoner, hvor vi benytter kvalitetsprodukter fra Kvadrat, Gabriel & Sørensen læder.

- Vi forhandler Variér (Stokke), Moizi, Savo & Spinella, som alle er ergonomiske kvalitetsstole.

Du er altid velkommen til at besøge vores udstilling.

Kontakt os på tlf.: 86 753 753 eller mobil: 31 313 343.

Besøg vores udstilling på Silkeborgvej 202, 8230 Åbyhøj.

STOKKE CENTER AARHUS • stokke-center.dk • 86 753 753 • stokke-center@live.dk

66 |

MAGASINET sundhed

Studiet definerer junk- og fastfood som fødevarer, der er rige på sukker, simple kulhydrater og animalske produkter af ringe kvalitet.

Denne slags fødevarer gør altså stor skade på vores tarmsundhed. De bringer maven ud af balance ved at dræbe sunde bakterier. De har det til fælles, at de udløser inflammation. De øger også risikoen for fedme, diabetes, hjerteproblemer, kræft og kognitive lidelser som Alzheimers.

Forskerne fra universitetet i Groningen, Holland, baserede disse stærke konklusioner på 1.425 personer. Blandt alle 1.425 deltagere stod det klart, at fastfood øger de skadelige bakterier i tarmene, der giver inflammation. ”Til gengæld er middelhavskost et eksempel på en kost, der er rig på fødevarer, der gavner de gode bakterier. Middelhavskost bidrager også til lavere inflammation,” bemærker professor Rinse Weersma.

DET KAN DU GØRE

”Overvej hvad du spiser. Undgå fastfood for at gavne en sund balance i tarmene og forebygge inflammation,” opsummerer professor Rinse Weersma.

Rinse Weersma er ansat ved universitetet i Groningen, Holland.

Studiet blev bragt i tidsskriftet Gut. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

Mad og familie

Når vi spiser sammen Det giver sundere kostvaner og bedre sammenhold i familien, når vi spiser sammen.

Disse positive effekter bliver styrket, jo oftere vi spiser sammen.

Studiet er derfor et eksempel på, at det ikke alene drejer sig om, hvad man spiser, men også de vaner, der knytter sig til måltidet.

Lektor Shannon Robson forklarer, at studiet bestod i en grundig gennemgang af viden på området.

Studiet har to centrale pointer. For det første er det forbundet med større indtag af frugt og grønt

sundere ernæring og en mere harmonisk familie,” sammenfatter Shannon Robson.

DET KAN DU GØRE

Der er gode grunde til at spise sammen som familie. To af grundene kan du læse om her.

blandt børn, når familien jævnligt spiser sammen.

For det andet giver familiemåltider større sammenhold, kommunikation

og positiv konfliktløsning i familien. ”Vi kan konstatere, at familiemåltider er værdifulde ved at bidrage til

Shannon Robson er ansat ved University of Delaware. Studiet blev bragt i tidsskriftet Journal of Nutrition Education and Behavior.

Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

annonce

Find ro og harmoni gennem vejrtrækningen

Med yoga- og rer meditationslæ Simon Krohn

Find din ro og oplev mere energi og frihed i din hverdag.

Simon Krohn guider dig igennem yogaens vejrtrækningsteknikker

september // 2021

| 67

God søvn

Bedre søvn

med frugt og grønt Et øget indtag af frugt og grønt kan hjælpe unge mennesker til bedre søvn.

U

nge mennesker, der spiser mindre end 5 portioner frugt og grønt dagligt, udtrykker tydelige symptomer på kronisk søvnbesvær (insomni).

I studiet havde hver tredje ung, som indtog mindre end 5 portioner frugt og grønt dagligt, svært ved at falde i søvn og svært ved at sove ordenligt igennem.

Nærmere bestemt havde de svært ved at falde i søvn eller fastholde en rolig søvn mindst tre gange om ugen i tre måneder eller længere tid.

Deltagerne var mellem 21 og 30 år gamle. Da studiet gik i gang, spiste de mindre end fem portioner frugt og grønt dagligt. De blev opfordret til at spise mere frugt

og grønt.

De unge kvinder, der øgede indtaget af frugt og grønt med mindst tre portioner dagligt, fik dobbelt så stor succes med at forbedre deres søvn – sammenlignet med unge kvinder, der fortsatte med at spise for lidt frugt og grønt.

Dem, der øgede deres indtag af frugt og grønt, blev kortere tid om at falde i søvn og sov bedre igennem.

“Vi var meget begejstrede for at se, at et så simpelt kosttiltag som at opfordre til et større indtag af frugt og grønt kan have sådan en effekt på søvnen,” siger forskningsassistent Erica Jansen. ”Vi ved fra anden litteratur, at det at forbedre søvnen, gavner den samlede livskvalitet og har mange

andre positive effekter på helbredet, så fordelene rækker længere end blot søvn.” ”Vores studie viser et link mellem kostvalg og forbedret søvn blandt unge mennesker, der ønsker at forbedre deres samlede helbred og velbefindende.” ”Det unikke ved vores studie er, at vi er i stand til at se, at når indtaget af frugt og grønt ændrer sig, så ændrer symptomerne på søvnbesvær sig også,” siger Erica Jansen og understreger:

”Deltagerne blev ikke informeret om at skulle ændre noget på deres søvnvaner.

De blev alene opfordret til at spise mere frugt og grønt.”

DET KAN DU GØRE

Du kan muligvis opnå bedre søvn ved at spise mere frugt og grønt.

Erica Jansen er ansat ved University of Michigan. Studiet blev bragt i tidsskriftet Sleep Health Journal. Oversættelse og redigering af Magasinet Sundhed.

annonce

SMAGER GODT Findes i flere smagsvarianter

KNASENDE SPRØDT

HØJT FIBERINDHOLD

Klistrer ikke i munden

Naturlige glutenfri kostfibre

KØB DINE LOPPEFRØSKALLER I DAG! 68 |

MAGASINET sundhed

Kan købes på www.biodanepharma.com, apoteket eller i helsekostforretningen

NYT FRA REGIONERNE

60.000 får undersøgelse Efter f lere års intensivt arbejde kan Nationalt Genom Center nu tilbyde mindst 60.000 danske patienter genetiske undersøgelser og deraf personlig medicin.

Personlig medicin er

Peter får taget en blodprøve

medicin målrettet patienternes specifikke genetiske forhold og sikrer dermed en bedre behandling. Med omfattende genetisk analyse vil centeret nemlig kunne diagnosticere sygdomme

– så man kan undersøge hans DNA.

NY AFTALE MED KLINIKKER Med en ny to-årig aftale kan mange patienter nu få hurtigere behandling. Det sker efter, at Danske Regioner og de private i Sundhed Danmark er blevet enige om, at flere patienter kan behandles i det private, når der er ventetid i det offentlige. Det gælder fra den 1. september 2021, for personer der har problemer med migræne, ryg, prostata eller livmoderen.

For at gøre det mere

bedre, øge effektivitet af behandlinger og mindske bivirkninger. Med den omfattende analyse følger naturligt en stor mængde personlige data, hvorfor der vil være fokus på at opbevare dis-

Peters DNA sammenlignes med resten af befolkningens DNA. Man kan se, hvor han adskiller sig fra andre.

se data under den højeste sikkerhed.

Børn og unge med sjældne sygdomme vil være den første patientgruppe, der får gavn af den nye infrastruktur.

Med den viden kan man give Peter nøjagtig den medicin, der passer til ham.

PSYKISK SYGE FORTJENER HJÆLP

gnidningsfrit vil man i Region Hovedstaden samtidigt starte et pilotprojekt, hvor offentligt ansatte patientvejledere online kan booke tider direkte hos de private leverandører.

Derudover skal aftalen sikre bedre faciliteter for handicappede hos både nye og eksisterende leverandører, samt at privatklinikker og hospitaler redegør for, hvordan de arbejder med miljø og bæredygtighed.

Danske Regioner, Lægeforeningen, SIND, Bedre Psykiatri og Dansk Psykiatrisk Selskab er ikke i tvivl – der er behov for en bedre løsning for mennesker med dobbeltdiagnoser.

I dag risikerer alt for mange patienter, der både kæmper med psykisk sygdom og misbrug, at falde ned mellem to stole. Organisationerne ef terspørger derfor hand-

ling fra Christiansborg, så vi i fremtiden kan tilbyde mennesker med misbrug og psykisk sygdom et samlet behandlingstilbud. Mennesker med dobbeltdiagnoser er en udsat gruppe og hvis ikke der snart handles, svigtes borgere, pårørende og medarbejdere, som skal bære konsekvenserne af den nuværende behandling.

TEKST: AMANDA WESSMANN,, DANSKE REGIONER

ET SUNDT SAMARBEJDE Disse sider er skrevet af Danske Regioner og bringes i magasinet Sundhed. Danske Regioner repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Følg Regionernes arbejde med at udvikle sundhedsvæsenet på Facebook.com/DanskeRegioner og hjemmesiden regioner.dk.

september // 2021

| 69

Sund Shopping EPA-GLA+

EPA-GLA+ er et bredt fedtsyre-produkt indeholdende et afbalanceret tilskud af Omega 3-6-7-9 fedtsyrer.

Produktet indeholder de lange flerumættede Omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som vi normalt kun får fra fisk.

EPA og DHA er essentielle fedtsyrer forstået på den måde, at de skal tilføres kroppen på samme måde som f.eks. vitaminer, da kroppen ikke selv kan danne disse livsvigtige byggesten.

240 kapsler, vejl. udsalgspris 399,-.

Forhandles hos Helsam, Helsekostbutikker, Matas samt udvalgte apoteker.

Læs mere på biosym.dk eller ring til tlf.: 9725 2015.

Elmedistraal-apparat

Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv.

Apparatet er til hjemmebrug.

BLIV KLOGERE PÅ DIN HOVEDPINE, DELTAG I VORES FOREDRAG: Når hovedpine ikke ”bare” er hovedpine 12. oktober kl. 18.30-20.30 St. Sal på Toldkammeret, Allegade 2, 3000 Helsingør Hovedpinesygeplejerske Maren Eriksen, der har en master i hoved­ pinesygdomme og arbejder på Danmarks førende Hovedpineklinik.

Hør om de forskellige hovedpine­ former, behandlingsmuligheder samt hvad det gør ved én, og hvordan man kan håndterer hverdagen.

Tilmelding senest den 5. oktober.

Pris medlemmer kr. 90 Pris ikke medlemmer kr. 125 Når børn har migræne og hovedpine 2. november kl. 18.30-20.30 OUH, lokale 4, Kløvervænget indg. 93, 5000 Odense Børnelæge og master i hovedpine Nina Szomlaiski vil fortælle om hendes daglige arbejde med børn der lider af hovedpine. Derefter kommer kiroprak­ tor Susanne Lynge der er initiativtager til forskningsprojekt om effekten af kiropraktisk behandling af skolebørn der lider af hovedpine.

Tilmelding senest den 27. oktober.

Pris medlemmer kr. 65 Pris ikke medlemmer kr. 95 Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

Er hovedpine ”bare” hovedpine og hvordan reagerer vi!

16. november kl. 18.00-21.00 Trekanten lokale 4, Sebbersundvej 2A, 9220 Aalborg Øst Hovedpinesygeplejerske Malene Boel, der vil fortælle om de for­ skellige former for hovedpine og hvordan de kan forebygges. Forstå den rette medicin og ikke – medicin­ ske behandlinger. Kort pause hvor der serveres en sandwich og en vand. Derefter foredrag om hoved­ pine med osteopat Martin Bay, der vil fortælle om osteopati og hvordan han kan hjælpe hovedpinepatienter.

Tilmelding senest den 9. november.

Pris medlemmer kr. 115 Pris ikke medlemmer kr. 145 I må gerne tage venner og bekendte med. I betaler på mobilepay 65571 på den dag i tilmelder jer og skriver navn og hvilken by i deltager i.

Tlf.: 70 22 00 52

SE MERE PÅ WWW.HOVEDPINEFORENINGEN.DK

70 |

MAGASINET sundhed

929540

Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

Colpropur

Colpropur er hydrolyseret collagen med vitamin C. Det er godt for muskler og led samt for huden. Colpropur bidrager til vedligeholdelse af MUSKELMASSE og af normale KNOGLER. Vitamin C bidrager til normal dannelse af collagen, der har betydning for normalt fungerende KNOGLER, BRUSK, TANDKØD, HUD og TÆNDER. Daglig dosis for Colpropur er 10 g. Der er en måleske med i dåsen. Colpropur udrøres nemt i mælk, sojadrik, havredrik eller andre plantebaserede drikke, eller i kaffe, kakao, yoghurt, milkshake, te, juice eller andre drikke efter eget valg. Vi anbefaler at indtage produktet i mindst tre måneder for at opnå virkningen. Er ikke egnet til personer, der har Føllings sygdom (phenylkrtonur). Forbrugere, der er på ordineret diæt med lavt indhold af protein, må kun indtage produktet i samråd med lægen. Der er to varianter: Colpropur med neutral smag og Colpropur med vaniljesmag.

Læs mere på: www.maxipharma.dk eller tlf.: 8629 2955.

A-vitamin til alle!

Inkludér produkter med A-vitamin for at forberede huden på efteråret, booste cellerne og stimulere kollagenproduktionen.

A-vitamin er en superingrediens inden for hudpleje. Det mest anvendte produkt er retinol eller et derivat heraf, f.eks. retinyl acetate. Har du aldrig prøvet A-vitamin, eller har du sensitiv hud? Begynd i så fald med NEOSTRATA Renewal Cream, som kombinerer retinyl acetate med PHA og i fællesskab styrker huden uden at irritere. Er du rutineret bruger af A-vitamin eller parat til næste trin, er NEOSTRATA Retinol Repair Complex det rette produkt til dig. Det er et suverænt produkt, som kombinerer retinol med NeoGlukosamin, og som har en unik, enestående effekt.

Læs mere på: neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.

Oil of Life® PREMIUM

Oil of Life Premium 500ml er en blanding af økologisk hørfrø og økologisk kæmpenatlysolie tilsat vegetabilsk DHA/EPA. Daglig indtagelse af 2 små spsk = 15ml giver minimum 350mg DHA/EPA. Opfylder godkendt EFSA sundhedsanprisning iflg. Artikel 13.1, daglig indtagelse af 250 mg DHA/EPA bidrager til opretholdelse af: normal hjernefunktion, normalt syn, normal hjertefunktion.

Vegetabilsk DHA/EPA produceres og udvindes fra mikroalgen Schizochytrium sp. i forseglet dyrkningssystem og er derfor fri for havforureninger. De fleste mennesker tror fejlagtigt, at fisk er den bedste kilde til omega 3 og at fisk producerer deres egen omega 3 (DHA/EPA), når det rent faktisk er algerne i deres fødekæde, der gør fisken til en rig kilde af DHA/EPA. VELEGNET TIL VEGETARER OG VEGANER. Føres i Matas, Helsam, alle helsekostforretninger, Helsemin og udvalgte apoteker eller købes online på www.dinsundhed.net

Sund Shopping Ubiquinol - De store fordele ved hudpleje

Ubiquinol er den reducerede form af CoQ10 og er en antioxidant, der virker "bag kulisserne”, der gør underværker - både internt og ekstern. Alligevel er mange mennesker ikke klar over, hvordan dette næringsstof nøjagtigt fungerer og hvorfor det er så vigtigt.

Her er nogle af vores dybe dyk ned i de kraftfulde egenskaber ved den reducerede form af Coenzym Q10, nemlig Ubiquinol.

Ubiquinol, er en fedtopløselig forbindelse, der findes i alle celler for at producere energi. Specifikt bruges det i mitokondrier eller "cellens" kraftcenter. Energien produceret fra disse mitokondrier bruges derefter til normale cellulære funktioner, herunder dem der er involveret i hudens sundhed.

Først og fremmest beskytter den huden mod oxidativt stress der som regel opstår, når skadelige molekyler kaldet frie radikaler opbygges og overgår niveauet af antioxidanter i kroppen. Det er også hudens værste fjende. Ligesom andre antioxidanter neutraliserer Ubiquinol de frie radikaler ved generøst at donere en elektron. Den beskytter også mod lipidperoxidation, en proces, hvorved frie radikaler beskadiger cellemembraner. For at afslutte det beskytter Ubiquinol mitokondriens membraner og regenererer andre antioxidanter, som vitamin C og E - som begge er lige så vigtige for en sund hud.

Normalt bruger din hud antioxidanter - som Ubiquinol - også til at beskytte sig mod UV -stråling. Men da dine niveauer falder over tid, er det vigtigt at genopfylde dem. Forskning har fundet ud af, at topisk CoQ10 (Ubiquinol) kan reducere ansigtsrynker betydeligt. Tilsvarende fandt en anden undersøgelse, at CoQ10 (Ubiquinol) kosttilskud reducerer rynker og linjer, samtidig med at hudens glathed forbedres.

Da CoQ10 er fedtopløseligt, er det bedst at indtage kosttilskud med fedt, hvilket forbedrer dets absorption.

Som tidligere nævnt falder kropsproduktionen af egen CoQ10 (Ubiquinol) med alderen, men heldigvis kan man tage Ubiquinol kosttilskud og med det hjælpe kroppen til at understøtte dine naturlige niveauer. Dette er især vigtigt, hvis man ønsker at finjustere sin skønhedsrutine og forbedre sin hud indefra og ud.

Føres i Matas, Helsam, alle helsekostforretninger, Helsemin og udvalgte apoteker eller købes online på www.dinsundhed.net

Oil of Life® Kæmpenatlysolie, 250ml

Oil of Life® Kæmpenatlysolie, 100% ren, økologisk kæmpenatlysolie. Olien er en vigtig bestanddel i Oil of Life® Standard. Økologisk kæmpenatlysolie indeholder 9-10% GLA (gammalinolensyre). GLA er en forkortelse for gammalinolensyre og er en flerumættet omega-6 fedtsyre, dvs. en af de “sunde” fedtsyrer.

Føres i Matas, Helsam, alle helsekostforretninger, Helsemin og udvalgte apoteker eller købes online på www.dinsundhed.net

Oil of Life® Sacha lnchi olie, 250ml

Sacha Inchi frøene overstiger alle andre olieholdige frø, som bruges i dag til at fremstille høj kvalitetsolie til menneskeføde: for det høje indhold of Omega 3 (+/50%) som er den rigeste i essentielle fedtsyrer (85%), med den højeste procentdel af umættede fedt (+/93%) og den laveste i mættet fedt (+/-6%).Sacha lnchi olie har en høj fordøjelighed (over 96%). Den er rig på antioxidanter, vitamin A og vitamin E (carotene og alfa-tocopherol), som beskytter dens næringskvalitet, duft og smag. Olieindholdet har et forhold på 5:3:1 med hensyn til Omega 3, 6 og 9 fedtsyrer, som er forholdet til en afbalanceret kost.

Føres i Matas, Helsam, alle helsekostforretninger, Helsemin og udvalgte apoteker eller købes online på www. dinsundhed.net

Oil of Life®Graceful

Oil of Life® Graceful er en sammensætning af en bred vifte af plantebaserede koldpressede fedtsyrer med fokus på fedtsyrer som energistofskifte. Alle har brug for balance i essentielle fedtsyrer omega 3-6-9, derfor starter Graceful olie med hørfrøolie og kæmpenatlysolie der tilsættes avocadoolie, kokosolie og MCT-olie, som således også dækker de mellemlange og korte fedtsyrekæder der accelererer energi dannelse. I en sådan velberegnet formel dækker Graceful alle vigtige C-kæder, C6 - 8 - 10 - 12 - 14 - 16 - 18 - 20 - 22.

Oil of Life® Graceful kan også bruges som et supplement til en Keto-diæt. VELEGNET TIL VEGETARER OG VEGANER. Føres i Matas, Helsam, alle helsekostforretninger, Helsemin og udvalgte apoteker eller købes online på www.dinsundhed.net

Det bliver en god dag!

Colostrum har et højt indhold af proteiner og et naturligt indhold af immunoglobulin G (IgG).

100% ren dansk colostrum til hverdagen.

Kan købes på www.biodanepharma.com, apoteket eller i helsekostforretningen

W W W. B I O D A N E P H A RMA.COM september // 2021 | 71

ANNONCE

Lad

JANE FAERBER

inspirere dig til en sund og energifyldt livsstil

120 opskrifter fra Danmarks LCHF- og KETO-ekspert

Opskrifter til alle dagens måltider med fokus på gode råvarer og god smag Alt det bedste i én bog

Specialister i hvile- og lænestole til ældre og gangbesværede.

Vores stolebus kører i hele landet.

Ring og book et besøg på tlf. 53 85 00 30

Stort showroom i Glostrup og Lejre på Sjælland, samt i Kolding, Jylland.

Se meget mere på www.stolespecialisten.dk

72 |

MAGASINET sundhed

SUND LÆSNING

Mad og gode tanker Fysisk og mentalt velvære, balance og harmoni gennem kost, tanke og handling. Det er de centrale begreber i efterårets første udvalgte bøger.

TEKST: ELSE HØGH og BIRTE JØRGENSEN

TAK FOR KAFFE Ord kan misbruges og ord kan misforstås. Det kender de f leste sikkert til, men det kan også have en stor mental betydning for, hvordan man har det, når de bliver brugt af en selv og af andre.

Det er det centrale budskab i Özlem Cekics bog ”Tak for kaffe”, der netop er udkommet.

Bogen inspirerer både til selvransagelse hos læseren og til en ny måde at håndtere dialogen med andre på. Det gælder i det sagte såvel som det usagte ord. Med en række konkrete dialogråd inspire-

GAVEN TIL MAVEN

Özlem Cekic, Tak for kaffe, 204 s., kr. 250, Politikens Forlag

rer samfundsdebattøren, der har været medlem af Folketinget, til håndtering af konf likter i Danmark. Det gør hun med udgangspunkt i sin ikke-vestlige baggrund. Det er absolut tankevækkende.

120 OPSKRIFTER Jane Faerber kunne også have kaldt sin bog: ”Mad uden sukker og stivelse”, ”KETO til dig der vil spise lækkert” eller ”Succes med vægt og velbefindende”. Men nu hedder den ”De bedste fra Madbanditten” og er udgivet som en jubilæumsbog.

Dermed bryder den sin genre. For det er egentlig ganske sjældent, at jubilæumsbøger er særligt interessante. Oftest er de et tilbageblik på en tid. Men med ”De bedste fra Madbanditten” byder bogen på 120 energiberegnede opskrifter

Der kommer stadig større indsigt i behovene for glutenfri kost. Det er derfor en særdeles aktuel bog, som nu udkommer og giver inspiration til alternativer i stedet for gluten.

Bag bogen ”Gaven til Maven” står Anette Harbech Olesen, som har arbejdet med mad og sundhed i de seneste 20 år. Hun har talt med tarmforskere og speciallæger om glutenfri kost. Dertil kommer, at hun præsenterer en stribe opskrifter og konkrete forslag til et liv uden gluten.

Det øger bogens brugerven-

Anette Harbech Olesen, Gaven til Maven, 288 s., kr. 300, Politikens Forlag

lighed, når den for eksempel inspirer til de bedste glutenfri indkøb, hvordan man får nok kostfibre, forslag til kosttilskud og en velfungerende fordøjelse.

TIL AFSLAPNING

Jane Faerber, De bedste fra Madbanditten, 240 s., kr. 250, Politikens Forlag

på alt fra morgenmad til deserter samlet over de 10 år, hvori Danmarks mest besøgte Low Carb & KETO-blog har eksisteret.

De f leste mennesker søger fysisk og mentalt velvære, balance og harmoni. Det er netop målet med bogen ”Skab balance i dine chakraer - en energimedicinsk guide til healing”. Den er udgivet af og skrevet af Marianne Jacobsen, der er certificeret til at undervise i Donna Edens Energi Medicin. Selvom vi på Magasinet Sundhed er uerfarne og ikke er eksperter i Chakraer, har vi valgt at tage den med blandt månedens bøger, da den er let at gå til og giver en stribe inspirerende øvelser til afslapning og velvære.

Marianne Jacobsen, Skab balance i dine chakraer, 162 s., uden vejledende pris, Eget Forlag

Hvis du tror på, at det er sundt at søge inspiration i forskellige tilgange til helbred, så er bogen måske noget for dig. september // 2021

| 73

KRYDSORD OG SUDOKU

?

SÅDAN DELTAGER DU: De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan sende til administration@magasinet-sundhed.dk inden d. 28. september 2021. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordgevinst (se nedenfor).

Løsningen på juni-udgivelsens krydsordsopgave var: VITAMINTILSKUD

S U D O K U 74 |

MAGASINET SUNDHED

Udfordringer med fordøjelsen?

Fordøjelsesforstyrrelser er en almindelig udfordring forbundet med den moderne travle livsstil. Vi ønsker at føle os godt tilpas og selvsikre på trods af hvad og hvornår vi spiser.

Fordøjelsesenzymer kan hjælpe med at forhindre fødevarerelaterede mavegener og dermed gøre det muligt at føle sig godt tilpas.

Her er 3 produkter med fordøjelsesenzymer til 3 specifikke formål.

!

ED NYH

For personer med tendens til oppustethed efter indtagelse af fibre og kulhydrater.* Indtages før et måltid med fiberrige grøntsager og fuldkorn.

!

ED NYH

For personer, der er følsomme for laktose.

Tages før indtagelse af laktose.

*NogasinGO indeholder enzymet alfa-galaktosidase, der kan hjælpe optagelsen af komplekse kulhydrater i fødevarer, ved at reducere gæringsprocessen og dermed mindske gasproduktion.

For personer med gluten følsomhed.

Tages før et glutenholdigt måltid.

FIND OS HER

U D VA LG T E P R O D U K T E R F O R H A N D L E S H O S H E L S A M , H E L S E KO S T B U T I K K E R , O N L I N E S A M T U D VA LG T E A P O T E K E R .

OPLEV KRAFTEN I AVANCERET HUDPLEJE

NEOSTRATA reparerer, forebygger og styrker huden og giver ny udstråling. Med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og daglig hudpleje derhjemme med NEOSTRATAs produkter opnår du et optimalt resultat. Det er enkelt – og først og fremmest meget effektivt. Til dig, som ønsker synlige resultater med din hudpleje!

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic