Sundhedplus April 2019

NR. 3 // april 2019

MAGASINET

TEMA

om sollys

Allergi

og motion

Ny viden

om huden

Guldalderkost

Mindful

Brug dans som terapi

4

øvelser i naturen

spisning Frank Erichsen:

”Vi skal leve efter årstiderne”

Vil du som terapeut have et ekstra redskab og supplere din faglighed?

Sandsynligvis har du hørt om BWRT (BrainWorking Recursive Therapy).

Det er den nye terapiform, som kan behandle: Angst, fobier, sorg, selvværd, OCD, PTSD og overspisning m.m.

Afhængighed (alkohol, ludomani, porno) og spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi, BED) m.m.

Smertestillende kender du virkning og bivirkninger?

Tjek det på min.medicin.dk

BWRT er udviklet af den engelske terapeut Terence Watts i samarbejde med Rafiq Lockhat, der er klinisk psykolog.

Deltag på næste 2-dagskursus: Det afholdes d. 23.-24. maj 2019.

Du modtager et deltagerbevis ved endt kursus.

Kun 4.200 inkl. moms, tilmeld dig før d. 5. maj.

- Prisen stiger VÆSENTLIGT efter dette kursus!

Læs mere på: bwrt.dk eller ring til tlf.: 7733 4200

BWRT DK

Kosttilskud der medvirker til at beskytte dit syn hele livet Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end for blot få år siden, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen?

Vitaminer og mineraler for dit syn

Forsynamin er kosttilskuddet, der dækker øjnenes behov Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv. Forsynamin indeholder den rette kombination af plantestofferne lutein og zeaxanthin, vitaminerne E, C og zink, der medvirker til at bevare et normalt syn længere. Forsynamin forbedrer evnen til at se kontraster og du bliver mindre følsom overfor lys, der blænder.

Forsynamin forhandles på udvalgte apoteker og helsekostbutikker Du kan få mere at vide på forsynamin.dk om, hvornår du med fordel kan begynde at forberede dit syn på fremtiden.

INDHOLD April 2019

20 7

INTERVIEW MED FRANK ERICHSEN

TEMA: SOLLYS

7 31

SUNDT OG GODT

32

NY VIDEN OM HUDEN

14

DEPRESSION I FORÅRET

34 KRÆFTENS BEKÆMPELSE

20

SPIS MED SOLEN

35

26

FEDTCELLER KRYMPER I SOLLYS

VERDENS STØRSTE HUD-ATLAS

36

MINDFUL SPISNING

40

KLAR KRISER MED DEN RIGTIGE INDSTILLING

44

SLIP OFFERROLLEN

46

SEX OG BABYMOS

68

48 HJERNEGYMNASTIK

46

50

DANSEN SOM TERAPI

68

52

TRÆNING UDENDØRS ELLER INDENDØRS?

OPSKRIFTER FRA GULDALDEREN

72

56

FIRE UDENDØRS ØVELSER PÅ BÆNK

DIABETES ØGER RISIKOEN FOR TANDSYGDOMME

58

ALLERGI BEHØVER IKKE AT ØDELÆGGE DIN MOTION

74

STORT SET ALT ER TILLADT

79

SUNDE BØGER: AT VÆRE TIL

80

NYE INITIATIVER I REGIONERNE

82

KRYDSORD OG SUDOKU

60

PÅSKE I NATUREN

63 MÆLKEBØTTEN 64

MÆLKEBØTTEN – ELSKET OG HADET

april nr.3 // 2019

| 3

LEDER

Forebyggelse frem for alt ”Jeg svigter mine patienter.” Sådan siger en sygeplejerske i DR’s nye programserie om det hårdt trængte sundhedsvæsen. Personalet er ved at knække sammen og patienterne må vente i timevis på overbelagte stuer, før der er nogen, som kan tage sig af dem.

Der kommer hele tiden nye patienter til i et sundhedsvæsen, som godt nok kan mere og mere, men hvor ressourcerne ikke kan følge med. Det understreger behovet for forebyggelse.

Som altid sætter Sundhed+ fokus på nogle af de tiltag, vi selv kan gøre for at få et godt liv og udskyde sygdom så lang tid som muligt.

I det store interview fortæller Frank Erichsen, også kendt som Bonderøven, om at følge sin naturlige døgnrytme og ikke lade sig styre af kunstigt lys.

Budskabet følges op i Temaet, som netop handler om sollys. Læs hvorfor det er bedst at spise når det er lyst og hvordan sollys påvirker vægten. Det er et Tema fyldt med gode grunde til at komme ud og nyde foråret.

Naturvejlederne fortæller om, hvordan man får glæde af foråret og foreslår forskellige aktiviteter. Månedens Grønne drejer sig om mælkebøtterne, som vrimler op og er værd at plukke og spise.

Magasinet indeholder som noget særligt retter fra guldalderen. De kommer fra en ny bog, der fortæller om, hvad H.C. Andersen spiste og giver inspiration til at afprøve retterne.

Månedens sunde bøger har ligeledes udeliv på dagsordenen. Læs anmeldelsen af Peter Qvortrup Geislings nye

SUNDHED arbejder sammen med:

bog, som byder på sjove ideer til tid i naturen, og en ny bog om løbe- og traveture i storbyen. Øvelserne giver i denne omgang også inspiration til at komme udendørs og få både motion og sollys. De er suppleret med en artikel, der forklarer fordelene ved at træne udendørs.

Mange danskere lider dog af allergi.

Det kan sætte en stopper for glæden ved foråret. Læs derfor ekspert-råd om hjælpemidler, så allergien ikke vil stå i vejen for dit forår.

Der er ingen tvivl om, at mindfulness er meget oppe i tiden. I et magasin med udeliv og spændende opskrifter, er det derfor oplagt, at magasinet i denne måned fortæller om mindful spisning.

Nærvær og sociale relationer er afgørende for helbredet. Magasinets sexolog og familierådgiver håndterer i denne måned begge spørgsmål om konflikter i familien og der gives råd til, hvordan du kan løse problemer med din partner eller søskende.

Selvom man har stærke sociale relationer og følger alle råd om sundhed og forebyggelse, så er der stadigvæk en risiko for krise af den ene eller anden art.

Som altid lægger magasinet vægt på konkrete råd, du kan bruge i din egen hverdag – og det gælder også i artiklen om redskaber til at klare livets små og store kriser.

Når det gælder kriser kan sollys bruges positivt. Men sollys kan faktisk også udløse kriser. Læs mere om hvordan det mon hænger sammen.

God læselyst Nils Sjøberg

MAGASINET

Sundhed+ April 2019, 5. årgang ISSN 2445–7604 Udgiver Magasinet Sundhed Rytterknægten 6 6000 Kolding Ansvarshavende redaktør Nils Sjøberg nils@magasinetsundhed.dk Tlf. 2424 0557 Tema ansvarlig Jakob Thomas sundhed.artikler@gmail.com Salgschef Anders Høgh annonce@magasinet-sundhed.dk Tlf 2721 6909 Kunde- og abonnementsansvarlig Anders Høgh administration@magasinetsundhed.dk Tlf. 2721 6909 Pris og abonnement Stk. pris i løssalg 49,95 kr. Årsabonnement — 8 blade — 289,95 kr. inkl. Porto abonnement@magasinet-sundhed.dk www.magasinet-sundhed.dk Vi tager forbehold for prisjusteringer Er magasinet ikke kommet?

Tlf.: 2721 0836 e-mail: administration@magasinet-sundhed.dk

Ny fugtplejeserie til tør og sårbar hud Allergivenlig fugtplejeserie.

Testet og udviklet af dansk anerkendt hudlæge.

0% parfume eller farvestoffer.

Styrker hudens naturlige barriere og holder huden blød, smidig og sund.

Alle ingredienser har kendt og dokumenteret effekt.

Overskuelig serie med et produkt til ethvert behov.

Nøje sammensat af de mest effektive fugtgivere.

NYHED

Du kan få gode råd fra hudlæge Uffe Koppelhus, se vores film om sårbar hud og læse mere om MDerma på: www.mderma.dk. @MDERMA.DK |

MDerma fås i Matas, på matas.dk, mderma.dk og på apotekerne.

@MDERMA_DANMARK april nr.3 // 2019

MDerma-ann_Sundhed_208x280+5.indd 1

| 5

13/03/2019 16.3

interview

6 |

sundhed+

interview

”Vi skal leve efter årstiderne” Op mod en million danskere har i tv-programmet Bonderøven fulgt Frank Erichsens byggeprojekt på Kastanjegården, været med ham i markerne og set hans børn vokse op.

TEKST: LOTTE DALGAARD FOTOS: HENRIK BJERG

Frank Erichsen går i indkørslen til Kastanjegården og er ved at rive en gammel stald ned. I den tilstødende bygning er planen at opføre en vindmølle, som blandt andet skal trække hans savværk. Ved at producere mekanisk energi kan nogle processer kun foregå, når det blæser, og det er hele pointen. ”Strøm definerer alt nu om dage,” siger han og banker lange søm ud af en trælægte. ”Vi er afhængige af strøm, men i vores samfund motiverer strøm folk til at arbejde om natten, og det er da usundt! Der findes steder i verden, hvor man ikke har strøm, og der arbejder man i stedet efter lys og vejrforhold,” konstaterer Frank, mens han lægger den nu sømfri lægte over i bunken til de andre.

For det skal selvfølgelig genanvendes, intet går til spilde her på Kastanjegården. Selv Franks æbleskrog tilfalder den heldige ko, der står nærmest.

”I det hele taget skal vi død og pine rydde alle forhindringer af vejen i stedet for at acceptere tingendes tilstand. Når det sner for eksempel, så rydder vi vejene, for vi skal alle sammen være på arbejde klokken 8. Og så sidder folk der i kø på vejene dag efter dag. Når jeg en sjælden gang rammer eftermiddagsmyldretiden omkring Aarhus, oplever jeg, at folk er ved at slå hinanden ihjel!

Det er ikke godt for noget menneske.”

Frank fortæller, at han engang skulle holde et foredrag på Færøerne klokken 19. Da klokken var kvart i var der kun kommet 20 mennesker. Og kvart over blev folk ved med at dukke op. Det var en dag, hvor vejene var lidt ufremkommelige. ”Deroppe er der en lang større accept af, at elementerne styrer, og vi mennesker må indordne os.”

Sten for sten og bræt for bræt river Frank den gamle stald ned. DR har fulgt

processen, og resultatet kan ses til efteråret i den 22. sæson af tv-programmet Bonderøven, som Frank Erichsen har været synonym med siden 2008.

I stalden står kasser med æbler og fire eksemplarer af sortbroget jysk malkekvæg, der leverer mælk til familien. Det meste går til at lave ost af, for som Frank siger: Komælk er for kalve. ”Mælk er et af de mest vellykkede landbrugs-spins.

Tænk at det er lykkedes os selv at overbevise os om, vi ikke kan klare os uden dagligt at drikke en halv liter af et andet dyrs modermælk! Engang var mælk betydningsfuldt for vores overlevelse, men det giver ingen mening at producere de mængder, som bliver produceret i dag.”

Der er kun omkring 300 eksemplarer af det sortbrogede jyske malkekvæg tilbage i Danmark, og det er med dem som med alt andet her på Kastanjegården, et gennemtænkt valg. april nr.3 // 2019

| 7

interview

MERE OM FRANK LADEGAARD ERICHSEN

• Født 30. september 1983 • Vokset op i Agerskov i Sønderjylland

• Var som barn stor fan af Søren Ryges programmer og fik bistader i konfirmationsgave

• Bor på Kastanjegården ved Grenaa sammen med sin kone, Theresa Maria Jessing, og børnene Johan, 10 og Alma, 8

• Fik i 2010 konstateret dia-

betes 1, og han tager dagligt insulin

• Er ambassadør for Den

Gamle By i Aarhus og sidder i bestyrelsen for Den Danske Naturfond

• Købte i 2012 en af nabo-

gårdene på tvangsauktion, hvor han holder kurser i selvforsyning og bæredygtighed sammen med komikeren Simon Jul Jørgensen

”Drøvtyggerne har deres berettigelse, fordi de omsætter græs og blade til værdifuld næring for os mennesker.

De får, hvad engen kan tilbyde plus lidt roer og æbler. Vi fik 200 kilo kød, sidst vi slagtede en ungtyr,” fortæller Frank.

Apropos æbler var en af kørerne ved at blive kvalt i et sådant for nylig. Det satte sig fast i halsen og i løbet af ganske kort tid, hvor koen ikke kunne bøvse, svulmede den op. En hurtig indsats fra en tililende dyrlæge reddede koen, og nu skærer Frank æblerne over, inden han smider dem ind til køerne, eller spiser noget af æblet selv og lader dem overtage skroget.

Frank viser rundt på sine tre hektar. De to hektar er eng og 4000m2 er mark, hvor der dyrkes kartofler, raps, roer, havre, byg, hvede, rug, gule ærter, boghvede og kløvergræs. Frugttræer

8 |

sundhed+

interview bidrager med blandt andet æbler, pærer og blommer, buskene blomstrer med bær i sæsonen, hønsene leverer æg og i køkkenhaven findes asiatisk kål, gulerødder, broccoli og meget mere. I drivhuset vokser krydderurter, tomater og peberfrugter. ”Vores kost skal afspejle variation, og vi skal spise efter årstiden,” siger han, og mener vi skal begrænse vores forbrug af udenlandske varer mest muligt for klimaets skyld. Frank siger, at selvforsyning ikke handler om at vende ryggen til udenlandske varer, han køber selv blandt andet økologiske bananer og avocado. Men sæsonbestemte fødevarer som for eksempel jordbær skal efter hans mening spises, mens de vokser på de danske marker.

FREDAGSBAR HOS STORBONDEN Kastanjegården ligger omgivet af store produktions-landbrug, men selvom Frank og hans naboer har forskellige indfaldsvinkler til at drive landbrug, er naboskabet godt i det lille lokalsamfund i Revn ved Grenaa på Djursland.

Så godt at de mødes 30—60 mennesker i en længe på en af de store gårde, som bonden hver fredag omdanner til fredagsbar. Her kommer beboerne for at drikke en kop kaffe eller deres medbragte øl. ”I det selskab er jeg ikke ham fra fjernsynet, det er andre parametre, man bliver målt på her. For eksempel om man er aktiv. Jeg har haft en travl periode og har ikke nået i fredagsbar helt så meget, som jeg gerne ville. Dét kan mærkes.

Dét sætter sig. Dét får man at vide. For folk vil gerne snakke og høre til os. Da vi flyttede hertil, sagde bonden: I kan lige så godt komme, for dem, der kommer, bliver der snakket med. Dem, der ikke kommer, bliver der snakket om. I det øjeblik, der er en, som går, tager man lige en runde om ham. Der er ikke noget ondsindet i det, det er bare sådan, mennesker er.”

Det gode sammenhold er en væsentlig årsag til, at Frank har valgt at blive på Kastanjegården frem for at sælge

den og begynde på et nyt byggeprojekt andetsteds. Og så det faktum, at han bare er en af de andre. ”Når jeg tager til byen, bliver jeg genkendt, folk stopper op for at spørge mig om noget eller dikker børnene,” fortæller Frank, der har over en kvart million følgere på Facebook. ”Vi er ikke i tvivl om, hvornår skoleferierne begynder. Så stiger trafikmængden herude med flere hundrede procent. Folk stopper op og kigger, der kommer sågar turistbusser, som tager farten af, når de kører forbi. Det, synes nogle af naboerne, er lidt fjollet.”

Bonderøven sendes også i Sverige og Norge, og for et par år siden ville tyrkerne købe programmerne og synkronisere Frank, der synes, det ville have været sjovt at høre sig selv tale tyrkisk på tv. Planerne blev dog ikke

Han formåede at spare penge op af sin SU, som han købte en hest for.

Den opstaldede han på Kastanjegården og i vinteren 2004—2005 overnattede han i en sovepose i laden. Da ejeren døde kort efter, købte Frank den faldefærdige gård og flyttede ind i aftægtshuset.

I 2006 mødte han illustratoren Theresa Jessing og i 2012 blev de gift ved et diskret lynbryllup på Grenaa rådhus, få timer inden Frank tog i lufthavnen for at flyve til Afrika. Her skulle han besøge en landsby i Tanzania for at prøve indbyggernes selvforsyningsliv.

De første år boede parret i det lille aftægtshus, det er også her, begge deres børn er født. Frank gik i gang med at bygge Kastanjegården op og i julen 2016 kunne de endelig flyt-

“I vores samfund motiverer strøm folk til at arbejde om natten, og det er da usundt!”

— Frank Erichsen til noget, og man fornemmer også, at Frank egentlig ikke har brug for al den personlige opmærksomhed. Til gengæld vil han gerne have spredt sine budskaber om selvforsyning og bæredygtighed, og så er berømmelsen den pris, han må betale.

HYRDE HOS SAMERNE Frank stiller kaffekrus frem på det solide træbord i Kastanjegårdens køkken. Under et højskoleophold i Norge som ung var han i Lapland og arbejde som hyrde med de indfødte samer. Bagefter tog han arbejde på en gård i Nordnorge, og da han kom hjem, flyttede han ind i en primitiv hytte på Mols, mens han læste på Aarhus Akademi.

te ind. Der har været en del knaster undervejs, blandt andet i forhold til bygningsreglementet. ”Det er jeg ikke specielt begejstret for,” siger Frank, mens han drejer på kaffekværnen og duften breder sig i køkkenet. ”Som det ser ud i dag, tilgodeser reglerne producenterne af byggematerialer frem for håndværkerne. Før i tiden havde man syv materialer, man byggede med, nu er der tusindvis af produkter, som dels ikke er kompatible med hinanden og dels ikke er egnede til, at der skal bo mennesker i dem. Bygninger i dag er gennemsyret af lorteprodukter,” fastslår Frank og underbygger det med at nævne PCB, asbest, mineraluld og formaldehyd i isoleringsmaterialer.

For ikke at tale om kemikaliefyldt maling og fugemasse. april nr.3 // 2019

| 9

interview ”Det er ikke så mærkeligt, at folk får astma og allergier, når de bor i en plasticpose! Jeg mener, håndværkerne har ladt sig overrumple af industrien, der er kommet med nogle byggeløsninger, som de bare skal være gode til at montere. Men din personlige håndværksstolthed, din løsnings-indsigt den kan du godt lade blive hjemme, fordi der alligevel kun er én måde at gøre det her på. Derfor oplever jeg også, at håndværksfagene tiltrækker et andet segment, end det gjorde for 50 år siden. I dag gælder det mest om at få det overstået hurtigst muligt og komme hjem og se fodbold.”

Frank siger, at hans formål aldrig har været at pege fingre af andre og sige, de gør det forkert. ”For mig handler det om at vise vores måde at gøre tingene på, så kan folk bruge det eller lade være. Jeg kalder det for det enkle liv. Lad os finde ind til kernen: Hvor meget skal der egentlig til for at bygge et hus? Hvor mange materialer skal der til, og hvor meget skal man

10 |

sundhed+

sætte sig ind i? Det behøver ikke at være så indviklet, hvis man sorterer alt det overflødige fra.”

TRÆT AF DÅRLIG KVALITET For at konkretisere, hvad han mener, henter Frank sin bærbare computer ovenpå. Han kommer ned med en stor, klodset computer med hank, der ser mere praktisk end køn ud. Lige i Franks ånd. Det er en specialbygget militærcomputer fra det franske forsvar, som en af hans venner har købt for ham via genbrugsportalen e-bay på internettet. ”Den er lavet til missilsystemer, man kan have den med i felten, man kan dykke med den, den kan tåle brand, og så kan den også tåle mig. Og det er hele pointen, jeg hader ting, der går i stykker, bare fordi det er lavet af dårlige materialer. Køb en pc og hav den i tre år, så er tasterne allerede sløve. Jeg bliver så træt af sådan noget, for vi kan bedre.

Den her computer er lavet til professi-

onelle mennesker, der er også mange geologer, der bruger den. Der er ikke alle de der opdateringer hele tiden, og den renser sig selv. Så vi kan alt det der.

Men den brede befolkning bliver kun budt møgprodukter. Hvis vi producerede noget mere af høj kvalitet frem for

FRANK ERICHSENS TRE SUNDE RÅD •• Få styr på dine værdier, find ud af hvad der virkelig betyder noget og lev efter det.

•• Gør noget praktisk hver dag. Alle har et grundlæggende behov for at skabe noget.

•• Spis efter årstiden og så lokalt som muligt.

interview at tænke i kvantitet, og vi alle sammen kunne nøjes med lidt mindre, så kunne produkter af høj kvalitet blive tilgængelige for alle.”

Der er mange eksempler på, at producenter er blevet dygtige til at fremstille gode produkter, men har valgt at fremstille dårlige produkter med en kalkuleret udløbsdato for at kunne sælge mere. For eksempel glødepærer og elektronisk udstyr. ”Det skal vi ikke acceptere, vi skal stille krav. Men rigtig meget af det falder jo desværre tilbage på os selv. Det er det, vi køber, og de politiske beslutninger, vi tager, der definerer hvordan vores verden ser ud.

Hvis man vil have en grøn og klimavenlig verden, skal man ændre sig selv grundlæggende og sende et signal udadtil om, at vi ikke vil være med til dette overforbrug.”

På spørgsmålet om, hvorvidt Frank tror, at der er ved at komme en modbølge til de seneste årtiers umådeholdenhed og fokus på økonomisk vækst, og om det er derfor, Bonderøven er så populært, svarer han: ”Jeg tror ikke programmets succes handler om at ville redde verden. Jeg tror, det handler

I Franks egen familie mærker han en stor forskel på, hvordan børnene har det efter en dag med skole og ophold på værelset kontra en dag, hvor de har været med ude og lave praktiske ting.

Så han insisterer ofte på, at hans børn skal ud, både efter skole og i weekenden. ”Det kan godt være en kamp ind i mellem, de kommer hurtigt til at sidde og kigge ind i en væg eller skærm og gider ikke gå ud. Men det sætter sig på humøret. Alle bliver gladere af at komme ud, især når vi skaber noget. Det er det, der er så fedt ved at arbejde med selvforsyning. Det er ikke at blive mæt og have et fint hus — det er selvfølgelig også en del af gaven — det er mere oplevelsen af, at jeg gjorde det sgu!”

I Franks barndomshjem oplevede han sine forældre knokle på deres landbrugsejendom for at få tingene til at hænge sammen, blandt andet fordi renten var ekstrem høj tilbage i 80’erne. Begge forældre havde fuldtidsjob ved siden af, og han så af samme årsag sjældent sin far. Måske derfor tog han tidligt en beslutning om ikke at være afhængig af renteudsving og gæld.

ellers ringer banken. Og man kan ikke forvente store omstyrtninger i et samfund, når folk har fra fredag eftermiddag til søndag aften til at demonstrere for en bedre verden.”

Selvom en del af familiens indtægter kommer fra licensmidlerne, siger Frank, at projekt Kastanjegården hverken er noget, der kan lade sig gøre på grund af tv eller på grund af, at de dyrker deres egne gulerødder og har deres egen malkeko. ”Det kan lade sig gøre, fordi vi har taget nogle grundlæggende beslutninger om ikke at ville have meget gæld, at køre i en gammel bil, ikke at gide halse efter tøjmode eller husmode — alt det der, vi bliver fortalt, at vi skal have. Og når du tager et opgør med de ting, opstår der pludselig en mulighed for, du kan forfølge noget af det, du synes er spændende.”

Selvom Frank lever økologisk, spiser efter årstiderne og bor i et hus af gode materialer, har han også som de fleste af os nogle såkaldt dårlige vaner.

Han kan for eksempel godt lide slik og så fremstiller han 1000 liter cider hvert år, der på forunderlig vis forsvinder inden næste års høst. Og det er ikke den

”Alle bliver gladere af at komme ud, især når vi skaber noget. Det er det, der er så fedt ved at arbejde med selvforsyning” — Frank Erichsen om, at vi er gået så langt ned ad en vej, der dybest set ikke passer til os mennesker, at vi uden at vide det har en længsel efter ikke nødvendigvis at dyrke vores egne grøntsager eller bygge vores eget hus, men mere efter at gøre noget. Være det praktiske menneske, som vi har været i 99 procent af vores eksistenstid, hvis ikke mere. På få generationer har vi vendt os fuldstændig væk fra det at gøre noget.”

”Erkendelsen jeg kom frem til, da jeg blev voksen, var at hvis man vil have mulighed for at forfølge de ting, man synes er spændende, er det et spørgsmål om, hvordan man prioriterer. For mig var det afgørende, at det her sted ikke kostede ret meget. Fordi gæld er totalt definerende for, hvilke valg vi som mennesker tager. Hvis vi har meget gæld, reducerer det vores frihed. Vi skal være på arbejde mandag morgen,

svenske sodavandsudgave, der er tale om. Kastanjegårdens cider ligger på fem-seks alkoholprocent. Han er dog ikke alene om at drikke det og en stor del bliver der lavet eddike ud af.

Men hans allerdårligste vane ifølge ham selv er ikke at være god nok til at lægge arbejdet fra sig. ”At blive ved. Hele tiden være i furen.

Der skal bare laves noget. Jeg har altid været insisterende omkring, at jeg ikke april nr.3 // 2019

| 11

interview

”For mig handler det om at vise vores måde at gøre tingene på, så kan folk bruge det eller lade være” — Frank Erichsen

12 |

sundhed+

bliver stresset over at have mange ting i gang. Det er det, der giver mig glæde, og jeg elsker at lave ting. Men jeg er jo bare en fysisk størrelse, og kroppen kan ikke følge med, hvis jeg ikke sætter mig ned en gang i mellem og slapper af. Når jeg har gået og pillet den store bygning fra hinanden hele dagen, kommer jeg kravlende ind, fuldstændig færdig.”

Når han så en sjælden gang i mellem slapper af, er han god til at sætte sig med en bog. Og så er han stor fan af YouTube. ”Jeg synes, det er en af de mest fantastiske ting, der findes. Noget af det sidste, jeg har trawlet igennem er alt, hvad jeg har kunnet finde om indiske murstensmaskiner. Jeg følger en fyr i Nepal, der arbejder på hotel i Japan. Hver gang han er hjemme, laver han små film fra sin lille landsby.

Det er så fedt. Det er stadig inden for den samme verden, og det er da helt klart en besættelse for mig den der nysgerrighed efter kundskaber. Hvordan gør folk ting? Hvordan løser de forskellige udfordringer? Er der en smart måde at få de her valnøddeskaller af på? Er der en let måde at lave ost på, en god måde at sy støvler på? Hvorfor skal det være så vanskeligt at have kaniner, og hvorfor skal det være så svært at bygge et hus?”

Han er også god til at sove længe, når han får lov. ”Bondeforestillingen om at man skal op klokken 5 og få øjenkontakt med sin ko — glem det! Det kommer aldrig til at ske,” griner han. ”Og slet ikke i vinderhalvåret. Man skal virkelig lære at gå i dvale om vinteren. Der er ingen grund til, at det skal køre på samme kadence som om sommeren. Fordi sommeren kører til gengæld på dobbelt kadence. I hvert fald her på gården. Mange mennesker kører på samme kadence hele året og det er jo hårdt om vinteren.

Det er da unaturligt at drive sine børn ud af sengen klokken 6.30 i bælgravende mørke og lande på en skole i begyndende daggry for at aflevere dem.”

Som på bestilling kommer Franks børn hjem fra legekammerater. Da vi forlader Kastanjegården, ser vi i bakspejlet, at Frank tager fat i hammer og bræt. Der er stadig et par lyse timer tilbage, og de skal selvfølgelig udnyttes.

interview

KOSTTILSKUD

Boswellia

VELFUNGERENDE LED

– den gyldne harpikskrystal Boswellia gummiharpiks medvirker til at bevare velfungerende led og et normalt kolesterolniveau i blodet, understøtter en normal menstruations­ cyklus, fordøjelseskanal, hjertefunktion og den mentale funktion.

Boswellia

– identisk med virak eller myrrha Boswellia kommer fra Indien og er siden oldtiden, et ofte brugt middel.

Det lille ørkentræ, hvis duftende harpiks utvilsomt er identisk med Bibelens virak eller myrrha, fik i nyere tid det latinske botaniske navn Boswellia serrata.

Din Helsekost Specialist

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien.

Produkterne findes hos den autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og apoteker. april nr.3 // 2019

| 13

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

tema: SOLLYS

Depression

i foråret

Vinterdepression er en misforstået tilstand. På engelsk bruges betegnelsen Seasonal Affective Disorder (SAD).

Et begreb, der bedre udtrykker, at depressionen kan opstå på forskellige årstider. Der er behov for øget forståelse for sygdommen, som er årsag til selvmord i foråret.

TEKST: ALEXANDRA LARSEN

Årstidernes indflydelse på vores humør er blevet beskrevet i årtusinder.

Det er derfor noget overraskende, at Seasonal Affective Disorder (SAD), der på dansk kaldes vinterdepression, først blev beskrevet af psykiateren Norman Rosenthal i 1984.

Syndromet betegnes som en tilbagevendende depression på samme tid hvert år. Rosenthal forklarer, at mange mennesker føler sig mere udmattede om vinteren og er gladere og mere energiske om sommeren. “Det bliver en egentlig sygdom, når det har konsekvenser i folks liv og de for eksempel ikke er i stand til at komme på arbejde eller deres livskvalitet forsvinder,” fastslår han.

Diagnosen SAD stilles, hvis patienten giver udtryk for depression i forbindelse med konkrete årstider. Det drejer sig som regel om efteråret og vinteren og de fleste får det bedre i foråret og sommeren. Den danske

14 |

sundhed+

betegnelse, vinterdepression, er derfor delvist dækkende. Den tager imidlertid ikke højde for, at depressionen også kan optræde i forbindelse med andre årstider.

Man er dog ikke syg, blot fordi vejret og årstiderne påvirker humøret og energiniveauet. Det er almindeligt hos en stor del af befolkningen. I de mørke måneder er det almindeligt at føle sig mindre energisk og at føle et større behov for søvn. Som du også kunne læse i Temaet om søvn for et par måneder siden, så påvirker mørket nemlig kroppens naturlige rytme.

Ligesom søvnforskeren Birgitte Rahbek Kornum fortalte i Temaet om søvn, så er mennesket programmeret til at være vågen og sove i en cyklus, der omtrent er 24 timer. Timingen reguleres af lyset, man udsættes for.

I Temaet fortalte hun om melatonin. En kirtel i hjernen, der producerer melatonin, kontrollerer, hvor søvnige

vi føler os. I mørke får den os til at føle os søvnige og i morgenlyset hjælper den os med at vågne.

De hårdeste måneder er mellem september og april hvert år. Mange dyr går i hi, når de mørke måneder står for døren og mange mennesker oplever ligeledes et mindre energiniveau. Fænomenet rammer især os, der bor i Norden. Det er nemlig kun et problem i dele af verden, hvor kroppens daglige rytme forstyrres af årstidernes skifte og de få timers dagslys.

De fleste oplever altså mindre energi i de mørke måneder, men der er tale om en egentlig depression, når manglen på sollys formørker ens generelle sindstilstand. Et almindeligt kendetegn er, at den lidende har svært ved at dyrke sociale relationer og ikke kan finde glæde i de aktiviteter, den pågældende ellers holder af. ”Tilstanden er kendetegnet ved udmattelse og manglende interesse

i andre mennesker og aktiviteter. Den påvirker personens syn på livet og evne til at fungere normalt,” forklarer Angelos Halaris, der er professor i psykiatri.

DET INDRE UR Selvom det altså er mere end 30 år siden, at SAD blev defineret og selvom symptomerne sågar er blevet beskrevet i årtusinder, så er der stadigvæk usikkerhed om, hvorfor sygdommen faktisk opstår.

Der er endnu ikke fuld klarhed over, hvorfor den mørke tid giver lavere energi og dårligere humør og hvorfor de lyse måneder giver mere energi og bedre humør. Men de fleste teorier går på, at det drejer sig om det indre ur.

En af de førende teorier går på, at mangel på lys påvirker dele af hjernen,

der bestemmer over søvn, appetit, humør og aktivitetsniveau. Som du kunne læse i Temaet om søvn, så følger det indre ur en cyklus på omtrent 24 timer. Denne cyklus påvirker både vores adfærd og biologi. For eksempel hvornår vi føler os sultne, søvnige og aktive.

En af teorierne går på, at nogle menneskers øjne er mindre følsomme over for lyset. Så når lyset bliver mindre skarpt, får de svært ved at synkronisere deres indre ur med omverdenen.

En anden teori går på, at nogle mennesker producerer mere af hormonet melatonin om vinteren end om sommeren. Ifølge begge teorier så kan de mange timers mørke altså forvirre produktionen af det søvnregulerende hormon. ”Når melatonin ikke reguleres korrekt, så fortæller det indre ur, at man skal blive ved med at sove, selvom

alarmen ringer og livet kræver, at man vågner op,” forklarer Kelly Rohan, der er professor i psykologi.

Så langt så godt. Men det er mindre klart, hvorfor den forvirrede døgnrytme skulle udløse en depression. En teori går på, at trætheden bliver uoverkommelig. Hvis man er meget træt, kan det udløse tristhed og manglende mod på livet.

NÅR FORÅRET KOMMER De fleste vil opleve bedre humør og højere energiniveau i foråret. Et studie fra slutningen af 2018 fra det tyske Humboldt universitet så på, hvordan solskin, temperaturer, vind og regn indvirker på humøret.

Det er et interessant studie fra dansk synspunkt, fordi det forholder sig til tyske forsøgspersoner med et vejr, der minder om det danske. april nr.3 // 2019

| 15

tema: SOLLYS De 1.200 forsøgspersoner skulle holde dagbog og fortælle om, hvor trætte de følte sig og om de var i godt eller dårligt humør. De positive følelser omfattede ’aktiv’, ’opmærksom’ og ’begejstret’, mens de negative omfattede ’irritabel’, ’frygtsom’, ’vred’ og så videre.

Studiet sammenlignede så følelserne med vejret på de enkelte dage.

Resultaterne viste, at sollys havde indflydelse på, hvor trætte deltagerne følte sig. Når de fik sollys, følte de sig mindre trætte.

Regnfulde dage kunne lægge en dæmper på humøret. Men når der var sollys, gjorde det, at humøret alligevel ikke blev så dårligt på de regnfulde dage.

Professor i psykologi, Mark Beecher, forklarer: ”Vi har set på mængden af sollys, der faktisk rammer jorden. Vi tog højde for overskyede dage, regnfulde dage og forurening. Men de viste sig ubetydelige. Den ting, der er allervigtigst er tiden, der går, mellem solopgang og nedgang.”

16 |

sundhed+

Men det er ikke kun humøret, der nyder godt af solskin. Hukommelsen forbedres faktisk også og man bliver mere modtagelig for ny information. “Når du går fra vinter til forår og bruger nok tid udendørs i foråret, så kan der ses en betydelig forbedring,” bekræfter Matthew Keller, professor i psykologi.

I et forsøg skulle deltagere tilbringe tiden udendørs, mens solen skinnede.

De kom i bedre humør og fik styrket hukommelse sammenlignet med deltagere, der blev indendørs.

Humøret bliver altså forbedret, hvis man tilbringer tiden i solskin. Derimod bliver humøret faktisk forværret, hvis man bliver indendørs i solskin. Det fører også til dårligere hukommelse og mindre kreativitet.

Budskabet er klart: Hvis du vil have glæde af de mentale fordele, så er det bare om at komme udenfor her i foråret. ”Der er stadig mere bevis på, at det gavner helbredet, hvis du får lys i løbet af dagen og især om morgenen. Det er godt for humøret, opmærksomheden

og forbrændingen,” forklarer søvneksperten, Phyllis Zee. Hun forklarer også, at sollys har gavnlig effekt, der ikke kan opnås fra indendørs belysning. Det anslås imidlertid, at folk i vestlige lande i gennemsnit tilbringer mere end 90 procent af deres liv indendørs.

“I tusindvis af generationer var vi jæger-samlere ude i dagslyset og udsat for den blå himmel,” konstaterer neurolog, George Brainard. ”For omkring et århundred siden, da Edison og andre udviklede det elektriske lys, blev vi primært indendørs tilbringende væsener. Vi er blevet fjernet fra vores naturlige stimuli.”

Forskere har påpeget en sammenhæng mellem SAD og de ændringer, der sker i andre pattedyrs adfærd i forbindelse med årstidernes skifte. Det gælder for eksempel de pattedyr, der går i hi vinteren over og bryder ud i fuld energi om foråret.

Dyrenes hjerne kan fornemme dagslængden og indstille deres adfærd. Nogle forskere mener endda,

tema: SOLLYS at det er personer med vinterdepression, der har de mest velfungerende hjerner. Deres hjerner reagerer stærkere på mørket og bliver mere udmattede og mindre energiske om vinteren.

Det er muligt at for et par tusinde år siden, så var det dem, der gemte på energien henover vinteren og som sov og spiste mere, der klarede sig bedst, når vi kom til foråret. Denne teori går på, at det egentlig er folk med vinterdepression, der er bedst indstillet fra naturens side, men som er de uheldige i det moderne samfund.

Men hvorfor er det så ikke os alle sammen, der påvirkes på samme måde af lys og mørke? En teori går på, at det kunstige lys, der omgiver os på arbejdspladsen og i hjemmet undertrykker melatonin-produktionen.

Det er muligt, at eftersom det kunstige lys omgiver os konstant hele året, så undertrykker det vores naturlige udsving i melatonin, altså sådan som det opleves hos folk med vinterdepression. ”Det er naturligt, når ens adfærd ændrer sig med årstiderne. Det må ses i sammenhæng med, at der var engang, hvor vi ikke havde adgang til kunstigt lys. Hormonet melatonin udskilles om natten og spiller en rolle for både mennesker og dyr, fordi det regulerer vores humør og energiniveau. Kunstigt lys har hjulpet os med at holde melatonin-niveauet stabilt,” forklarer Norman Rosenthal.

Hans teori går på, at mennesket generelt oplever kunstigt lys som dagslys. Men at patienter med SAD ikke er lige så følsomme over for lys, så de oplever ikke det kunstige lys som dagslys.

PRODUKTION AF D-VITAMIN Niveauet af D-vitamin i kroppen svinger afhængigt af årstiderne og hvor meget sollys, der kommer. Som det beskrives i denne måneds Tema, så producerer kroppen D-vitamin, når den får sollys.

interessant fakta

Kamæleoner solbader for D-vitamin Krybdyr opholder sig i varmen for at få mere D-vitamin. Det gælder for eksempel kamæleoner. De får D-vitamin på to måder ligesom mennesker. De kan enten opnå D-vitamin gennem deres føde eller de kan producere det i huden, når de får sollys. Forskere har undersøgt, om kamæleoner vil tilpasse deres tid i solen efter, om de får tilstrækkeligt med D-vitamin gennem kosten. En gruppe indtog føde, der var rig på D-vitamin. Den anden gruppe fik føde med kun et lavt indhold af D-vitamin. Det blev så observeret, om kamæleonerne valgte at tilbringe tiden i solen.

De kamæleoner, der manglede

Studier har vist, at der kan være en sammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin i kroppen og større sandsynlighed for depression. D-vitamin er nemlig vigtigt for produktionen af dopamin og serotonin. De er signalstoffer, der giver os en følelse af glæde. ”Det er derfor oplagt, at der må være en sammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin og symptomer på depression.

Studier har også vist, at deprimerede ofte har lavere niveauer af D-vitamin,”

D-vitamin i kosten, valgte at bruge mere tid i solen. De kamæleoner, der fik dækket behovet gennem kosten, tilbragte derimod mindre tid i solen. De planlagde tiden i solen med stor præcision, alt efter deres behov for D-vitamin. Den rette mængde D-vitamin er altså så vigtigt for kamæleonerne, at de vil ændre deres adfærd. Hvis de får for lidt D-vitamin, så kan de blive syge, holde op med at vokse og få svært ved at reproducere. Men det er også giftigt for dem, hvis de får for meget.

Kilde: tidsskriftet Physiological and Biochemical Zoology

siger professor Michael Kimlin, der har skrevet en række artikler om sollys, D-vitamin og depression.

Han fastslår derfor: ”Der er stærke beviser på, at det er vigtigt for det mentale helbred, at man får tilstrækkeligt med D-vitamin. Nogle få minutters sollys hver dag skulle være nok for de fleste mennesker til at bevare fornuftigt med D-vitamin.”

Et af de studier, som Michael Kimlin henviser til, blev udarbejdet af Vrije april nr.3 // 2019

| 17

tema: SOLLYS Universiteit Amsterdam og screenede over 1.200 personer for depression og sammenlignede med blodprøver for at undersøge for D-vitamin. Studiet viste, at de deprimerede deltagere generelt havde større mangel på D-vitamin.

Studier har sammenlignet det mentale helbred hos folk, der arbejder på kontor med eller uden dagslys. Dem, der fik dagslys ind gennem vinduerne, oplevede bedre søvnvaner og generelt større velvære.

Fotoreceptorer i øjnene reagerer på sollyset og sender besked til dele af hjernen, der regulerer kroppens serotonin-niveau. Når serotonin-niveauet stiger, vil man typisk blive mere opmærksom, energifyldt og gladere.

Du får ikke dækket behovet for D-vitamin fra kunstig belysning. Men hvis du ikke har mulighed for at tilbringe tiden udendørs, så vil du stadigvæk kunne få glæde af solen gennem et vindue.

Det samme gælder serotonin. Man kan også få højere serotonin-niveau ved at sidde ved vinduet.

Men det bedste er altså at komme ud i solen. Studier har vist en forbindelse mellem, hvor meget tid man bruger udendørs og bedre humør. Et af disse studier bestod af 20 personer med depression. Nogle af dem blev fortalt, at de skulle bruge mere tid i solen, andre at de blot skulle gå til lægen. Efter to måneder havde dem, der havde tilbragt mere tid i solen, færre symptomer på depression.

Resultatet blev forklaret med, at det øgede niveau af D-vitamin gav bedre humør.

Sollys kan også hjælpe til at sænke vores blodtryk og derfor få os til at føle os mindre stressede. Kroppen reagerer på solens stråler og udvider blodårerne, hvorved blodtrykket falder, hjertefrekvensen sænkes og man føler sig mere afslappet. Sollys er altså en nem måde at styrke det mentale helbred. Det kræver blot, at man går ud, når solen er fremme.

FORÅRS- OG SOMMERDEPRESSION Det er velkendt, at den mørke tid på året kan udløse en depression eller depressionslignende symptomer.

18 |

sundhed+

interessant fakta

Mangel på lys gør hamster deprimeret Det er ikke kun menneskers humør, der påvirkes af de skiftende årstider og sollys. Det gælder for eksempel også hamsteren. Forskere har observeret, hvordan hamstere reagerer, når de får for lidt sollys. De kommer i dårligt humør. De opholder sig mere i hjørnerne af buret.

Når de blive puttet i vand, så giver de op i stedet for at svømme. Når de får mulighed for sukkervand, så tager de ikke imod den. I et forsøg

Derimod har de færreste nok hørt om sommerdepression. Men de lyse tider kan faktisk også udløse lignende symptomer.

Det anslås, at sommerdepression påvirker omkring én procent af befolkningen. Blandt personer med vinterdepression er det omkring ti procent, der også lider af sommerdepression.

Selvmordsraten i de vestlige lande er endda højest i foråret og især april og maj. ”Hvis vi tager vinteren som udgangspunkt, så er der op til 60 procent højere selvmordsrate om foråret,” fastslår Fotis Papadopoulos, der er professor i psykiatri ved

med 100 hamstere skulle en gruppe opholde sig i rum, der mindede om lange sommerdage. En anden skulle opholde sig i rum, der mindede om mørke vinterdage. Efter to måneder blev det undersøgt, om de viste tegn på depression. Det viste en tydelig sammenhæng, hvor hamstere, der havde fået for lidt lys, havde flere tegn på depression.

Kilde: Society for Neuroscience

universitetet i Uppsala, Sverige. Han har analyseret data fra mere end 12.000 selvmordsofre og kan se en sammenhæng mellem solskin og risikoen for selvmord.

Det er faktisk ikke noget nyt, at der er flest selvmord om foråret. Det er blevet beskrevet siden starten af 1800-tallet. Det har længe undret forskere, hvorfor det er tilfældet. Det virker paradoksalt, at flest selvmord sker i foråret. Det ville virke mere logisk, hvis der var flest selvmord om vinteren, hvor flere er deprimerede.

For de fleste betyder foråret fornyet energi. Men for deprimerede kan det

tema: SOLLYS være stik modsat. Psykiateren, John Sharp, fra det anerkendte Harvard University, har forsket i hvilken effekt, de skiftende årstider har på vores mentale helbred og velvære.

John Sharp forklarer forårets høje selvmordsrate med, at det kan være følelsesmæssigt hårdt, når omgivelserne bliver gladere og man ikke selv får mere glæde og energi. ”Det kan være rigtig hårdt, hvis man ikke oplever den naturlige energi, som andre får af årstiden.” ”De fleste føler en glæde, energi, optimisme og begejstring,” forklarer han om de følelser, som foråret vækker. ”Samtidig med at de fleste af os ruller ærmerne op og bruger mere tid udendørs, så er der andre, som har svært ved at komme i det humør. De får det faktisk dårligere.”

Mange mennesker ser foråret som noget positivt og en ny begyndelse.

Det kan være i stærk kontrast til, hvordan folk med depression føler det.

Den kontrast er med til at forstærke den deprimeredes følelse og tilstand.

Når solen skinner og andre er glade,

så kan det altså føles ekstra forkert, at man er i dårligt humør. ”Det er som om, at vinteren var en dyne, jeg kunne gemme mig under.

Men i sommerens mange timer med dagslys, føler jeg mig mere udsat,” forklarer en deprimeret.

Forskerne ved Uppsala universitet forklarer desuden, at den højere selvmordsrate kan skyldes udsvinget i serotonin. Når serotonin-niveauet stiger, så påvirker det humøret og skulle egentlig føre til, at man bliver gladere. ”Men nogle mennesker bliver mere fysisk aktive og ophidsede, hvilket kan gøre det mere sandsynligt, at de handler på deres tanker,” konstaterer Fotis Papadopoulos. Østrigske forskere har undersøgt alle selvmord, der fandt sted i Østrig over en 40-årig periode. Studiet viser tilsvarende, at der er flest selvmord på dage med solskin og at det øger tendensen til selvmord, hvis der også har været solskin i dagene forinden.

Professor Matthaeus Willeit forklarer: ”Der er sammenhæng mellem antallet af selvmord og mængden

af sollys de sidste to uger. Jo mere lys man har fået i en periode, desto større sandsynlighed for selvmord blandt folk, som i forvejen er selvmordstruede.” Østrigerne forklarer det ligeledes med, at sollys øger niveauet af serotonin i hjernen. Signalstoffet påvirker humøret og adfærden. Signalstoffet giver en følelse af glæde, men det påvirker også til impulsive handlinger.

For en person, der i forvejen tænker på selvmord, kan et øget niveau af serotonin altså føre til selvmord.

Den frivillige organisation Depres­ sion Alliance, konstaterer, at tilstanden er sjælden, men uddyber: ”Det har meget at gøre med, at der er skrevet så lidt om den. Der bliver ikke talt om den. Så der er potentielt mange mennesker, der lider, men ikke er blevet diagnosticeret.” ”Vi bliver alle nødt til at sørge for, at folk omkring os, som virker unaturligt triste, får støtte og kommer til at tale med deres læge eller terapeut, i stedet for at de føler sig isolerede og alene,” fastslår psykiateren, John Sharp.

april nr.3 // 2019

| 19

tema: SOLLYS

Spis med solen Når det kommer til sund kost, så taler man som regel om, hvad der er på tallerkenen. Men det er sjældent, at man taler om klokken. Den nyeste forskning viser imidlertid, at det er nærmest lige så vigtigt, hvornår vi spiser, som hvad vi spiser.

TEKST: JAKOB THOMAS

Den nye forskning viser, at det øger risikoen for hjerte-kar-sygdom, diabetes og overvægt, hvis man spiser ude af trit med sin døgnrytme. Så hvordan spiser man i overensstemmelse med døgnrytmen?

Det handler først og fremmest om solen. For som udgangspunkt bestemmer solen vores døgnrytme. Vi er beregnet til at spise om dagen, når solen skinner.

Professor Satchin Panda har gjort sig til stor fortaler for, at man kun bør spise, når solen er fremme. Han mener, at det er nødvendigt for at få kroppen tilbage på sit naturlige spor. Sidste år udgav han bogen ’The Circadian Code’. Han er en af de førende forskere i kronobiologi. Det drejer sig om organismers døgnrytme og deres tilpasning til solen.

“Der var en dag som barn, da jeg legede med min søster, så stoppede hun op og udbrød: Klokken må være 5. Jeg var overrasket, for hun havde ikke ur på.

Hvordan kunne hun vide det? Så pegede hun og fortalte, at der var en frø i haven.

20 |

sundhed+

Den hoppede altid rundt på samme tid.

Jeg havde ikke begreb om, at en frø havde et ur, og jeg vidste heller ikke, hvor vigtig min søsters skarpe øjne ville blive for min karriere.” Sådan fortæller han om starten på en karriere, hvor han altså er blevet en af de førende forskere i kronobiologi. Han er professor ved Salk Institute for Biological Studies, Californien.

SPISER HELE TIDEN Mange mennesker spiser fra de står op morgenen til de går i seng om aftenen.

Eller hvad der ofte svarer til et tidsrum på 15 timer. “Sådan et mønster er i konflikt med vores biologiske rytme,” konstaterer Panda og anbefaler, at man kun bør spise, når solen er fremme.

Det er nemlig i dette tidsrum, at kroppen er beregnet til, at man spiser.

Der bør som minimum gå 12 timer i døgnet, hvor man ikke spiser. Det drejer sig om timerne om aftenen og

timerne om natten, hvor man sover.

Men det bedste er, hvis man kun spiser i et tidsrum af 8 timer i døgnet — altså 16 timers faste. ”Jeg kalder det den magiske tid,” fortæller professoren om de 8 timer i døgnet.

Han gør samtidig opmærksom på, at det ikke handler om at spise mindre eller skære ned på kalorier. Professor Panda foreslår en stor morgenmad. ”Du vil opleve, at du ikke behøver så meget mad efter et måltid, der er rigt på protein eller fedt, fordi de begge er mættende. Tænk to æg og en avocado i stedet for en bagel.” Fuldkorn, protein og sunde fedtstoffer er nøgleordene.

FORVIRRET DØGNRYTME Men hvorfor er det så vigtigt kun at spise i de lyse timer? ”For at forstå, hvordan lyset påvirker vores adfærd, så må vi fokusere på den evolutionære biologi, som fører spor tilbage cirka

tema: SOLLYS

200.000 år. Primitive mænd og kvinder blev nødt til at vågne tidligt, før solen stod op, hvis de ville være succesfulde jægere.” ”Vi har boet her på planeten i tusindvis af år. Mens mange andre ting har ændret sig, har der altid været en konstant: Hver eneste dag står solen op og om aftenen går den ned,” konstaterer Panda. ”I det meste af menneskets historie holdt vi styr på tiden ved hjælp af solen. Vi var designet til at bruge timevis udendørs hver dag.

Sengetid var kort efter solnedgang og natten var sort.”

“Da det var mørkt om aftenen, vidste hjernen, at det var aften. Niveauet af melatonin, vores søvnhormon, steg og fik os til at falde i søvn. Mørket gav os en god nattesøvn.” I et evolutionært og historisk perspektiv er det først for nyligt, at vi fik adgang til elektrisk lys. Så fra naturens side er vi stadigvæk beregnet til at være mest aktive om dagen.

Ved det 20. århundrede, så begyndte elektricitet og lys at spredes over den vestlige verden og fødevareproduktion blev mekaniseret. Så begyndte nærmest alle i de industrialiserede lande at opleve døgnrytme forstyrrelser. Professor Panda er bekymret, fordi vores livsstil i dag betyder, at vi får relativt lidt dagslys om dagen og for meget lys om aftenen.

Han forklarer, at når vores øjne opfatter dagslyset, så indstiller det vores indre ur. ”Din hjerne har brug for naturligt lys for at sætte gang i alle sine funktioner.” De fleste mennesker tilbringer imidlertid dagen indendørs og får derfor ikke så meget lys, som vi fra naturens side er beregnet til at få i dagtimerne. “Nu bruger de fleste af os vores vågne timer indendørs med begrænset adgang til naturligt lys,” konstaterer han. Vi tilbringer faktisk omkring 90 procent af vores tid indendørs.

Til gengæld får vi for meget kunstigt lys om aftenen og det gør, at hjernen

ikke kan finde ud af, at det er aften og at kroppen falder ud af rytme. Melatonin-niveauet stiger ikke så meget, som det er beregnet til fra naturens side og vi får problemer med søvnen. ”Når dagen går på hæld, så trykker vi bare på en stikkontakt,” siger professoren og mener, at kroppen er blevet ”kapret” af vores livsstil. ”TV, radio og telefoner begyndte at underholde os sent om aftenen, og nu er det så internettet, der kan underholde os 24/7. Vores døgnrytme er stadigvæk forvirret over det skarpe lys om aftenen og begrænset adgang til naturligt lys henover dagen. Vi har simpelthen ikke udviklet os nok til at synkronisere vores indre ur med virkeligheden i den moderne verden,” fastslår han. ”Sammenlignet med fortiden, så er vores arbejdsdage altså blevet mørke og vores nætter er blevet lyse.”

Det er dog hverken nemt at ændre på, at vi sidder indendørs det mest af dagen eller nemt at ændre på, at elekapril nr.3 // 2019

| 21

tema: SOLLYS

Foto: På fotoet ses kronobiolog, Satchin Panda. En førende forsker i dyrs og menneskers døgnrytme. triske apparater er blevet en fast del af vores liv. Men Panda har fundet en anden løsning og den handler om vores måltider. “Lyset er ikke det eneste, der bestemmer vores indre ure. Det gælder i høj grad også de tidspunkter, vi spiser. Det er faktisk endnu vigtigere,” fastslår han.

DE INDRE URE Pandas studier omfatter det biologiske ur. Han undersøger, hvordan det biologiske ur holder styr på kroppen i en 24-timer cyklus. ”Hvis du ser dig rundt på alt, hvad der bevæger sig, så drejer de sig alle sammen om timing,” siger han. ”Nærmest hver plante og hvert dyr har en døgnrytme. Det er afgørende for alle livsformer på jorden.”

Han er kommet til flere banebrydende resultater. Han har således fundet frem til, at en del af hjernen (suprachiasmatic nucleus) er den øverste leder i hierarkiet, der holder styr på vores indre ure. ”Vores organer følger et 24 timers mønster. Nærmest alle vores organer og gener har deres egne ure og hjerneklokken fortæller de andre, at de skal synkronisere. Så hjerneklokken er ligesom en styrmand for de andre.” ”Hvert organ er effektivt på bestemte tidspunkter af dagen, og

22 |

sundhed+

hvert organ har brug for at slappe af på bestemte tidspunkter af dagen.

Så organerne arbejder sammen, for eksempel omkring vores fordøjelse.”

Han forklarer, at det samme gælder for generne: ”Nu ved vi, at disse ure i forskellige dele af kroppen tænder og slukker for tusindvis af gener på forskellige tider af dagen. De har til opgave at indstille vores fysiologi, forbrænding og humør på de rigtige tider af dagen.” ”Men vi bliver nødt til at stille urene.

Ved at forstå hvilke ting i vores omgivelser, der stiller urene, får vi bedre kontrol over vores døgnrytme og helbred. Det er altså vigtigt at vide, hvordan urene organiseres, så vi kan pleje dem bedre,” understreger han.

Det er her, at vores indtag af føde kommer ind i billedet. ”Urene arbejder sammen med lys, føde og aktivitet for at skabe den daglige rytme. Vores opgave er at vedligeholde urene, så vi kan have et sundt liv. Det bedste man kan gøre er derfor at samarbejde med døgnrytmen, i stedet for at arbejde imod den.”

FÅ STYR PÅ KLOKKEN Panda har udviklet en app, som folk kan bruge på telefonen. Ved hjælp af den kan man holde styr på, hvor me-

get og hvornår man spiser. Resultaterne viser, at brugerne generelt spiser fra de står op til de går i seng. Det betyder, at den fastende tid reelt kun er tiden, man sover. Derudover indtager de fleste deres kalorier sent om aftenen, nemlig mindst 35 procent efter kl. 18. Han fortæller, at mange også lider af ’metabolisk jetlag’, idet der er store forskelle mellem, hvornår de spiser hverdage og weekend.

“Spiser vi på de forkerte tidspunkter, så bliver vores døgnrytme forstyrret. Når vi gang på gang spiser sent om aftenen eller på tilfældige tidspunkter, så minder det om, at kroppen oplever jetlag,” sammenligner han. ”Når man flyver mellem forskellige tidszoner, så bliver hjernen og kroppen forvirret. Hvis man spiser på de forkerte tider af døgnet, så lægger det et pres på fordøjelsen og får organerne til at arbejde, selvom de er programmeret til at sove.” ”Når vi så oven i købet spiser på forskellige tidspunkter på hverdage og i weekenderne, så er det også skidt for døgnrytmen,” advarer professoren: “Det forvirrer vores ure, vores fysiologi og forbrænding, så vi bliver overvægtige.” Sammen med overvægt følger også diabetes og andre sygdomme.

Heldigvis er løsningen lige så simpel. Bare etablér en rutine for dine måltider og hold den. Panda fremhæver, at det vil give et bedre stofskifte, samt reducere fedtprocenten og symptomerne på diabetes. ”Ligesom det første morgenlys tilpasser uret i hjernen, så vil den første bid mad indstille urene i organerne. Hvornår man spiser er et magtfuldt middel til at bestemme over det store ur. Hvis du normalt spiser morgenmad kl. 8, så laver du en aftale med din mave, lever, muskler og bugspytkirtel, og de vil være klar til at fordøje morgenmaden kl. 8.”

Morgenmad kan altså synkronisere de indre ure med omverdenen. ”Hvis du derimod spiser sent om aftenen eller begynder med morgenmaden på vidt forskellige tidspunkter hver morgen, så skubber du konstant din

tema: SOLLYS krop ud af rytme,” advarer professoren og uddyber: ”Hvis du spiser sent om aftenen, sender det også forvirrende signaler til urene i kroppen om, at det stadigvæk er dag. Det giver således stofskiftet forvirrende signaler om, hvorvidt det skal være vågent eller sove.”

TRÆN DIN PSYKE Professoren foreslår, at man træner sin psyke op til at klare længere og længere tid uden mad. Altså at man tager udfordringen i mindre bidder.

Det kan virke uoverkommeligt at skulle begrænse sit indtag af mad til et vist tidsrum i døgnet. Han foreslår derfor, at man begynder med bare at være opmærksom på, hvornår man spiser.

Når man så har vænnet sig til at være opmærksom på sine spisevaner, kan man for eksempel begynde med 10 timer i streg, hvor man ikke spiser. Han mener, at det ikke bør være så svært, da de fleste af timerne gerne skulle bruges på søvn.

Så kan man langsomt se, hvordan det føles at vænne kroppen til længere tid uden at spise. Professoren peger på, at meget af det, som kroppen kræver, alene skyldes vaner. Hvis man føler sig sulten, kan det være tegn på en vane mere end et fysisk behov.

DE FEDE MUS Panda har undersøgt, om den stigende fedme i befolkningen er udtryk for overflødige kalorier eller om den er udtryk for, at kroppen forstyrres af vores spisetider. Han har særligt arbejdet med tidsbegrænsning, hvor forsøgsdyret eller personen kun må spise i et vist antal timer hver dag. Perioden afgrænses fra solopgang til solnedgang.

En stor del af Pandas arbejde har drejet sig om at bruge mus til at opnå bedre forståelse for de mekanismer, der foregår i pattedyrs døgnrytme. Et af Pandas mest berømte forsøg gik på at opdele mus i to grupper. Musene indtog lige mange kalorier. Det var kalorierig føde, der kunne få dem til at tage på

i vægt. Den ene gruppe havde adgang til føde hele døgnet. Den anden havde kun adgang til føde 8 timer i døgnet.

Musene, der kunne spise hele tiden, blev fede og syge med fedtlever og diabetes. Symptomerne opstod derimod ikke hos musene, der måtte spise i færre timer. De tabte sig endda og blev sundere. Han fremhæver især den næste del af forsøget: ”Så tog vi de fede mus og gav dem den samme kost og de samme kalorier, men de måtte kun spise i 8 timer i døgnet.” Det overraskede ham, hvad de fandt frem til og det var sågar banebrydende. ”Det var det mest overraskende. Selvom musene var blevet fede og havde fået sygdomme, så kunne vi vende det bare ved hjælp af spisetiderne. Spisetiderne var mere effektive end alt andet.” ”Det var virkelig fascinerende. For det er første gang i videnskaben, at det er blevet bevist, at hvornår vi spiser, er ligeså vigtigt som hvad eller hvor meget vi spiser,” udbryder Panda. Han var dog stadigvæk lidt skeptisk. ”Vi tænkte: Nå ja, det er fint at kende til mus.

april nr.3 // 2019

| 23

tema: SOLLYS

Men hvad med mennesker. Kunne resultaterne overføres på mennesker?”

KOM AF MED DE EKSTRA KILO Efter Pandas positive resultater på mus, gennemførte han derfor lignende forsøg på overvægtige mænd, som havde indledende tegn på diabetes. Han bad mændene om at blive ved med at spise,

hvad de var vant til. De skulle altså ikke ændre, hvad de spiste. De skulle bare fordele det på færre timer.

Deltagere, der generelt havde indtaget føde spredt over 14 timer i døgnet, skulle begrænse det til 11 timer i døgnet. ”Vi ville se, hvad der skete med dem. Efter et par måneder havde de faktisk fået bedre døgnrytme og tabt deres overflødige kilo.” De fik også mere energi, forbedret søvn, lavere kolesteroltal samt færre symptomer på diabetes og andre livsstilssygdomme.

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Vil du have bedre livskvalitet og mere velvære? Elmedistrålmetoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbsproblemer. Det fører til forbedret blodcirkulation, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. ”Metoden har en rensende virkning på blodkarrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og aflaster hjertet.

Det vil sige forhindrer blodpropper”, siger overlæge dr.med.

Ernst Chr. Hansen, som selv har afprøvet Elmedistrål-metoden gennem otte år på Københavns Kommunehospital.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os.

Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

24 |

sundhed+

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Herefter gennemførte han forskellige og lignende studier, som bekræftede effekten af kun at spise i de lyse timer. Budskabet er altså simpelt og går på, at du ikke behøver at reducere antallet af kalorier eller ændre din kost. Man kan fremme sit stofskifte og tabe sig ved kun at spise, når solen er fremme.

Efterhånden som hans tilgang har fået mere opmærksomhed, er den også blevet mere populær. ”Inden for det seneste år er der tusindvis af mennesker fra hele verden, som har skrevet sig op til vores studier eller selv forsøger at spise et sted mellem 8 og 11 timer,” siger professoren. ”Efter et par uger er de overraskede over, hvor meget det hjælper med at rette op på døgnrytmen. De taber sig nærmest alle sammen. Men det får dem også til at føle sig meget bedre, få mere energi og bedre søvn,” afslutter han.

Få mere viden: Du kan læse mere på hjemmesiden mycircadianclock.org, hvor du også finder app’en, som Satchin Panda har udviklet og du kan se en række inspirerende YouTube videoer ved at søge på hans navn. Der er stort set ikke blevet skrevet om hans arbejde på dansk.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Knogleskørhed

BLIV GLAD, SUND OG SLANK Aroniabærret er fyldt med antioxidanter, og derfor startes dagen for mange mennesker med et glas aroniasaft. Aroniabærret kaldes "verdens bedste antioxidant".

Der er også mulighed for at booke en personlig sundhedssamtale med Jerk W. Langer. Læs mere på www.jerk.dk/sundkons.htm

Antioxidanter er med til at rense kroppen for frie radikaler. Aroniabær er rigt på aktive stoffer og fyldt med vitaminer (karoten/pro-vitamin A, B2, B6, B9, B12, B17, C og E), mineraler (jern, molydæn, bor, jod, calcium m.m.) og forskelligeantioxidanter.

Jerk W. Langer er læge og har bl.a. skrevet bestseller-bøgerne ‘21 helbredende dage med antiinflammatorisk kost’ og ’Sundt blodtryk på 14 dage’ samt er vært i TV2programmerne ‘En kur der dur’.

Mange mener derfor, at aronia kan have en gunstig indvirkning på bl.a. kolesterol, blodtryk og diabetes ved regelmæssig indtagelse og samtidig styrke immunforsvaret.

Mød Jerk W. Langer, læge og forfatter: - Alt, hvad du bør vide om antiinflammatorisk levevis - Lækker mad - Godt humør - Stabilt blodsukker - Ny energi - Vægttab - Sundt blodtryk og kolesterol - Færre smerter - Gode kosttilskud

Staudeengens aroniasaft er koldpresset og bedste kvalitet.

Aronia-festival, 17.-18. august 2019

Det er bl.a. muligt at høre om etableringen af terapihaven, og hvordan Hanne Rasmussen kom tilbage til livet efter en blodprop i hjernen.

Aronia-festival:

Hør foredrag med Hanne Rasmussen og Jerk W. Langer.

Køb og prøv aronia-produkter.

100% ØKOLOGISK

Staudeengen sender fragtfrit til hele landet ved køb for over 500 kr. Find også produkterne i en række Meny, Kvickly og SuperBrugsen.

Yderligere oplysninger fås på tlf.: 6154 8485 el. 6154 8484 Se butiksoversigten og læs mere på www.staudeengen.dk

Gunderstedvej 24

Hanne Rasmussen, Staudeengen

•

Gundersted - 9240 Nibe

Jerk W. Langer, læge

•

STAUDEENGEN

Tlf. 61 54 84 85

•

www.staudeengen.dk

tlf.: 61 54 84 85

www.staudeengen.dk

april nr.3 // 2019

| 25

tema: SOLLYS

FEDTCELLER KRYMPER I SOLLYS Ny forskning viser, at sollys kan hjælpe os med at forebygge fedme og diabetes.

TEKST: JAKOB THOMAS

Et af de vigtigste studier i denne sammenhæng kommer fra universitetet i Alberta, Canada. Opdagelsen blev gjort i starten af 2018. Professor Peter Light og hans team ville egentlig undersøge, om lys kan bruges til at få fedtceller til at producere insulin. ”Vi stødte på nogle totalt uventede ting. De var virkelig interessante og fascinerende,” forklarer Peter Light.

Ved en tilfældighed havde de opdaget, at fedtceller skrumper, når de udsættes for sollys. ”Det var slet ikke det, vi ledte efter. Men vi udførte eksperimenter og utroligt nok, så kom denne reaktion. Det var en af de virkelig sjove ting, der kan ske ved nye opdagelser.

Nogle gange ved man bare ikke, hvad der vil ske.”

26 |

sundhed+

”Det er derfor, jeg står op hver morgen for at følge de interessante ting, der kan ske i et laboratorium.” Han tilføjer i spøg: ”Nu lever jeg virkelig op til mit navn.”

Peter Light og teamet besluttede at gå mere i dybden med den nye opdagelse. ”Da der ikke fandtes noget om det i litteraturen, så vidste vi, at det var centralt at få undersøgt nærmere.”

For at komme nærmere et svar på, om sollys virkelig kan reducere fedtceller, tog de prøver på mennesker, der var i gang med fedmeoperation. De undersøgte så sollysets effekt på fedtcellerne.

“Vi fik hud og fedt fra mennesker og ganske vist: Endnu en gang viste det, at fedtcellerne er følsomme over for lys.” ”Når lysstrålerne trænger gennem huden og når cellerne, så skrumper

fedtstoffet og frigives. Det betyder med andre ord, at cellerne ikke optager så meget fedt,” forklarer Peter Light.

SOLLYS OM MORGENEN Peter Lights studie er i en række medier præsenteret som en total nyhed. Det er imidlertid ikke helt korrekt. For eksempel viste et studie fra 2016, at det gavner forbrændingen og hjælper til vægttab, hvis man får sollys om morgenen.

Det var et studie fra Northwestern University i USA. Universitetet har faktisk flere gange undersøgt sollysets effekt på stofskiftet og vægten. I et af studierne blev det undersøgt, hvordan kroppen reagerer på sollys af forskellig skarphed.

tema: SOLLYS Forskerne fandt, at det reducerer nogle af symptomerne på diabetes, når man får sollys om morgenen. Det har altså betydning, hvornår på dagen man får sit sollys. Derimod har svagt lys ikke den samme effekt.

Et tidligere studie fra Northwestern University viste også, at deltagere, som især fik skarpt lys om morgenen, opnåede betydeligt lavere Body Mass Index (BMI) end dem, som ikke fik morgenlys.

Studiet viste desuden, at jo tidligere på morgenen lyspåvirkningen skete, desto lavere BMI. På den anden side: Jo senere på dagen man fik lys, desto højere BMI. Studiet fandt endda, at sollys om morgenen kan tegne sig for en forskel på 20 procent i BMI. Morgenlysets positive effekt på BMI kan konstateres, efter at man har taget højde for andre faktorer, såsom alder, fysisk aktivitetsniveau, kalorieindtag og søvn. Det kan endda konstateres uanset årstiden.

Men der er bedst chance for at få skarpt sollys om morgenen gennem foråret og sommeren.

Forskerne fra Northwestern University havde forventet, at lyset ville forebygge overvægt. Men de blev overraskede, da de opdagede, at fordelene ikke skyldes D-vitamin. Effekten kommer i stedet af kroppens frigivelse af nitrogenoxid, der finder sted ved sollys.

Studiet peger på, at frigivelsen af nitrogenoxid har en gavnlig effekt på kroppens regulering af stofskiftet og således bremser udviklingen af fedme og diabetes. Tilsvarende resultater er fremkommet i andre studier, for eksempel udarbejdet af forskere fra Edinburgh og Southampton.

Professor Martin Feelisch, University of Southampton, forklarer: “Det indikerer, at nitrogenoxid, der frigives gennem huden, har en gavnlig effekt på hvordan kroppen regulerer stofskiftet.”

SÆTTER DØGNRYTMEN Den vigtigste årsag er sandsynligvis, at sollyset om morgenen indstiller døgnrytmen og stofskiftet. ”Lyset sender et

meget stærkt signal til din krop og hjerne om at vågne og hjælper dig også med regulering af din krops døgnrytme,” forklarer professor, Kathryn Reid.

Eller sagt med andre ord: ”Hvis man ikke får tilstrækkeligt med lys på de rigtige tidspunkter af dagen, så kan det forstyrre det indre ur, som er kendt for at ændre stofskiftet og kan give højere vægt.” ”Din døgnrytme kan også påvirke dit stofskifte,” forklarer hun. Hun uddyber, at andre studier har vist, at dyr med ændret døgnrytme tager på i vægt, selvom de spiser det samme. ”Hvis man skifter rundt på sin døgnrytme og går glip af solens morgenstråler kan det altså ændre, hvordan kroppen fordøjer den mad, du spiser,

set er den mest effektive måde at indstille sin døgnrytme, som har effekt på stofskiftet.

OVERVÆGTIGE BØRN Som du kan se, gives der forskellige forklaringer på, hvorfor sollys er gavnligt for vægten. Udover de nævnte grunde, så gælder det også D-vitamin.

Lave niveauer af D-vitamin gør børn overvægtige. Det fremgår eksempelvis af et studie fra University of Michigan.

Studiet viste, at børn med mangel på D-vitamin tager mere på omkring taljen og tager hurtigere på end børn, der får nok af vitaminet.

Foto: “Vi stødtepånogletotaltuventede ting. De var virkelig interessante og fascinerende,” fortæller professor Peter Light. og føre til større vægt,” fastslår professoren. En forstyrret døgnrytme kan også ændre mæthedsfornemmelsen. ”Lyset er den mest effektive måde at synkronisere din krops indre ure.

Det er urene, der holder styr på døgnrytmen,” supplerer Phyllis Zee, der ligeledes er professor ved Northwestern University.

De to professorer mener altså, at den primære årsag skal findes i, at ly-

Knapt 500 børn mellem 5 og 12 år blev fulgt i 30 måneder. ”Vi fandt frem til, at børn med det laveste niveau af D-vitamin har tendens til at tage hurtigere på end børn med højere niveauer,” forklarer professor, Eduardo Villamor.

Han pointerer, at disse børn tager meget på af det usunde mavefedt. ”Resultaterne viser derfor, at manglende D-vitamin indebærer, at disse børn risikerer fedme,” og han ser det april nr.3 // 2019

| 27

tema: SOLLYS som bekymrende: ”Mangel på D-vitamin er meget forekommende og fedme blandt børn stiger dramatisk verden over.”

Et studie blandt teenagepiger bekræfter, at mangel på D-vitamin kan medføre et højere BMI. “Vi fandt, at unge kvinder med mangel på D-vitamin er langt tungere, har højere BMI og mere mavefedt,” forklarer professor, Richard Kremer, McGill University. ”Selvom D-vitamin ofte måles hos ældre, så bliver det sjældent målt hos den yngre befolkning,” konstaterer professoren, som opfordrer til, at læger skal undersøge for mangel på D-vitamin hos yngre, der risikerer at have for lidt. Det omfatter faktisk en stor del af alle børn og unge.

TUNGERE OM VINTEREN De nye studier kan forklare, hvorfor mange er slankere om foråret og sommeren end i de mørkere måneder.

”Mangel på sollys kan faktisk føre til ekstra ophobning af fedt om vinteren,” siger Peter Light.

Han mener således, at en stor del af årsagen til en persons vægtudsving kan findes i, at vi ikke får lige meget sollys året rundt. ”Det utilstrækkelige sollys, vi får i otte måneder om året i det nordlige klima, fører til ophobning af fedt og bidrager til den typisk højere vægt, som nogle af os oplever over vinteren,” konstaterer han.

Det drejer sig altså om mere end de kalorier, vi indtager og hvor meget vi forbrænder. Godt nok så er december ofte ensbetydende med kalorier og tung julemad. Men det er ikke den eneste årsag til, at mange af os har vægtudsving.

Det betyder, at der ikke er nogen grund til at slå sig selv i hovedet med, at man tager lidt vægt på over vinteren. Vi er ikke selv helt herre over, hvor meget vægt vi tager på om vinteren og bør ikke slå os selv for meget i hovedet med dovenskab og slankekure. Det handler også om, at kroppen simpelt-

MOZARTS DØD SKYLDTES MANGEL PÅ D-VITAMIN En østrigsk og en amerikansk forsker mener, at Mozart muligvis døde af at tilbringe for lidt tid i solen. Det er mangel på D-vitamin, der kan have forårsaget hans død i en alder af bare 35 år. De pointerer, at han boede i Wien, hvor vejret betød, at han nemt kunne mangle vitaminet. Han havde for vane at komponere om natten og sove om dagen, og fik derfor ikke så meget dagslys. De bemærker også, at han døde om vinteren (5. december 1791, Wien), da manglen på sollys var størst. Endelig har de fulgt hans sygehistorie, som viser, at han som regel var syg i de mørke måneder. Uden D-vitamin blev det således sværere for hans krop at bekæmpe sygdomme. Han havde i flere år været svækket af sygdom. De præcise årsager til hans død er dog fortsat en gåde. D-vitamin underskud var i øvrigt medvirkende til Gustav Mahlers dødsfald. Han var ligeledes komponist og fra Wien.

Kilde: www.livescience.com

28 |

sundhed+

hen ophober fedt på en anden måde, når den får for lidt sollys.

Nogle studier har som nævnt vist, at det kan hjælpe til en lavere vægt, hvis man får godt med morgenlys. Når der ikke er så meget morgenlys om vinteren, kan det derfor være med til at forklare vægtforskelle.

FORSØG MED MUS Et af studierne gik på at give mus en kalorierig kost, for at de skulle tage på i vægt og få symptomer på diabetes.

De blev så udsat for UV-lys i moderate mængder svarende til dem, mennesker får, når vi tilbringer lidt tid i solen midt på dagen.

Selvom musene fik den kalorierige kost, så var de længere tid om at tage på i vægt og tog mindre på. Det tog derfor også længere tid, før symptomerne på diabetes opstod.

Forsøgene med mus kan dog ikke vise præcist, hvordan sollys påvirker et menneskes vægt og sandsynlighed for diabetes. For lyset påvirker mus og mennesker forskelligt. Det skyldes blandt andet, at mus jo fra naturens side er dækket af hår.

SÅDAN KAN VI BRUGE RESULTATERNE Vi kan forstå studierne som en forklaring på, hvorfor vores vægt svinger i løbet af året. Som Peter Light forklarer: ”Mangel på sollys kan faktisk føre til ekstra ophobning af fedt om vinteren.”

Men vi kan også forstå studierne sådan, at vi selv kan opsøge mere sollys og få indflydelse på vægten på den måde. Vores vægt handler ikke kun om, hvor mange kalorier vi indtager og forbrænder. Sollys spiller også en rolle i det samlede billede.

Det kan samtidig bidrage til at sætte en stopper for symptomerne på diabetes, hvis man får nok sollys. ”Det kræver skarpt lys at trænge gennem huden og aktivere processen. Men

tema: SOLLYS

sollys på solrige dage er i stand til at gøre det,” siger Peter Light. ”Skarpt lys kan påvirke stofskiftet.

Det er fascinerende, at lyset har denne effekt,” bekræfter professor, Kathryn Reid, Northwestern University. Hun uddyber, ”man kan bruge lys til at manipulere stofskiftet,” og ser muligheder: ”Spørgsmålet om hvor meget lys vi får, er en faktor, vi selv har indflydelse på og kan bruge til at påvirke vægten. Ligesom folk forholder sig til andre faktorer, der har indflydelse på deres vægt, så kan sollys også bruges.” ”Budskabet er, at du skal have mere skarpt lys mellem kl. 8 om morgenen og kl. 12. Knapt en halv times morgenlys er nok til at påvirke dit BMI,” uddyber hun.

Studierne betyder således, at hvis man motionerer udendørs, så gavner både sollys og motionen helbredet. ”Det opfordrer folk til at træne udendørs og få de samlede fordele af både sollys og fysisk aktivitet,” kommenterer professor Prue Hart.

Selvom man ikke dyrker motion og blot opholder sig i solen, så vil det dog gavne helbredet. For det er lyset i sig selv, der er gavnligt. “Studierne støtter tanken om, at en sund livsstil bør inkludere tid i solen. Ikke blot for motionens skyld, men også for at få gavn af sollys på huden,” fastslår professor, David Rey. Richard Weller fra University of Edinburgh bakker op: ”Folk, som får sol, lever længere end dem, der tilbringer

livet i skyggen. Studier som disse hjælper os med at forstå, hvordan solen gavner os.”

Forskerne er derfor enige om, at vi skal få en ny forståelse af sollys. Det er godt nok vigtigt at passe på og at undgå for meget sol. Men de mener samtidig, at frygten for hudkræft har fået for stor opmærksomhed i forhold til sollysets gavnlige virkning på vores helbred. ”Vi må huske på, at hudkræft

april nr.3 // 2019

| 29

tema: SOLLYS

ikke er det eneste, der kan slå os ihjel og bør måske afveje vores råd om solen,” siger Richard Weller.

Phyllis Zee bemærker, at der er mere fokus på den skadelige effekt af kunstigt lys om aftenen end på lysets gavnlige effekt. ”Der er fokus på, hvordan for meget lys om aftenen er dårligt. Men det er også dårligt ikke at få nok lys på de rigtige tider af dagen.”

Selvom man har bedst mulighed for at opnå fordelene af lyset ved at opholde sig udendørs, så kan man dog også opnå dem i mindre grad ved at opholde sig ved et vindue. Hvis du ikke har mulighed for at opholde dig udendørs, får du altså stadigvæk lidt fordele ved at opholde dig indendørs med sollys. Se dog faktaboxen om D-vitamin.

De fleste opholder sig imidlertid indendørs og arbejder i omgivelser, hvor de kun får lidt naturligt lys. Det kunstige lys er ikke skarpt nok til at have en positiv effekt på for eksempel BMI eller døgnrytme. Selv på overskyede dage er sollys mere effektivt end kunstigt lys.

FORKLARER EVOLUTIONEN Sammenhængen mellem lys og fedt på kroppen, som studierne beskriver, kan også forklare, hvordan menne-

30 |

sundhed+

sket har udviklet sig gennem tiderne.

I tidernes morgen var det hensigtsmæssigt for mennesket, at fedtprocenten varierede med årstiderne.

Godt med fedt i de kolde måneder og mindre fedt i de varme må-

neder. Så ville man kunne holde sig varm over vinteren og ville være lettere og mere adræt om foråret og sommeren. Med vores livsstil i dag og de mange mørke måneder i Danmark, er det ikke længere så praktisk.

Men før i tiden kunne det altså være hensigtsmæssigt. ”Jeg mener, at opdagelserne kan forklare vores udvikling på jorden.

Det kan have hjulpet os med at sikre vores overlevelse. En mekanisme, der opfatter årstider, temperaturer og lyspåvirkninger og tilpasser vores fedtdepoter,” forklarer Peter Light. ”Så når dagene bliver kortere, ophober kroppen mere fedt til at holde varmen og til tider, hvor føden kan være knap. Til tider, når det kan være svært at finde mad.”

Peter Lights opdagelse blev gjort ved et tilfælde. Men den bidrager til at forklare menneskets udvikling — og vi kan selv bruge den viden til at påvirke vores vægt og risikoen for de sygdomme, der følger med fedme i dag.

KAN MAN FÅ SOLSKIN GENNEM ET VINDUE? Kroppen producerer D-vitamin, når huden udsættes for solens stråler. Man kan få dækket sit behov for D-vitamin fra solen, fødevarer og kosttilskud. Om foråret og sommeren er der en god chance for at få dækket behovet, hvis man går udendørs og får solskin. Det kræver knapt en halv time i solen dagligt. Spørgsmålet er, om man kan få dækket sit behov fra et vindue, uden at gå udendørs. Bilruder bryder typisk med strålerne og man får ikke dækket sit behov ved at sidde i en bil. Det samme gælder normalt fra andre vinduer: ”Det er lige meget, om det er vinter eller sommer, du vil ikke få D-vitamin af at sidde ved vinduet,” fastslår Michael Holick, professor i medicin ved Boston University. Hvis du ikke har mulighed for at få dækket behovet fra sollys, så foreslår han fed fisk eller kosttilskud.

Kilde: New York Times, februar 2019

Find det på apoteket

Loppefrøskaller boostet med colostrum

Forsynamin

Loppefrøskaller gavner fordøjelsen pga. et højt indhold af fibre med tarmregulerende effekt. Fibrene stimulerer tarmens bevægelser, smidiggør tarmindholdet og smører tarmen. Da loppefrøskaller fordøjes i begrænset omfang, giver de mindre luftdannelse end andre fiberkilder.

Nu kan du få loppefrøskaller, der er boostet med colostrum (råmælk fra køer). Colostrum er den første mælk, koen giver efter kælvning. Den har et højt indhold af næringsstoffer og bioaktive faktorer med betydning for fordøjelsessystem og immunforsvar.

SylliFlor Colostrum er coatede loppefrøskaller, der frigiver colostrum til tyndtarmen, mens fibrene passerer videre til tyktarmen. Herved fås et kombinationsprodukt, der både regulerer fordøjelsen og tilfører colostrum til tarmen.

SylliFlor Colostrum kan købes på apoteket og på www.biodanepharma.com, tlf. 75 555 777. Her kan man også bestille en vareprøve.

Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end for blot få år siden, og mange af os lever i dag et aktivt liv langt op i pensionsalderen. Men vi har ikke samme fokus på at styrke vores øjne som vi har på resten af kroppen, og når vi runder fyrre år, begynder vores syn at blive dårligere. Men sådan behøver det ikke nødvendigvis at være.

Daglig indtagelse af et kosttilskud som Forsynamin, der indeholder de rette vitaminer, mineraler og plantestoffer kan være med til at bevare og vedligeholde vores syn livet igennem. Indeholder zink der medvirker til at bevare et normalt syn.

Læs mere på: forsynamin.dk eller ring tlf.: 2082 7166.

Få naturlige, lange Bambi-vipper Hvis du ikke er udstyret med de længste, stærkeste vipper fra naturens side, kan det være rart at hjælpe dem lidt på vej. Med Long4Lashes Gold Eyelash Serum, der er fri for parfume og parabener og er udviklet til sensitiv hud, stimuleres vippernes naturlige vækst og gør ikke bare vipperne længere, men også kraftigere, tættere og mørkere. Hemmeligheden bag Long4Lashes Gold er et aktiv fra øjenmedicin, som fremmer vippernes naturlige vækst, provitaminet B5, som styrker hårfibrenes struktur, og hyaluronsyre, som fugter vipperne - helt uden irritation eller rødme.

Long4Lashes Gold Eyelash Serum, 649 kr. for 4 ml. Det svarer til et halvt års behandling.

Læs mere på cosmage.dk eller tlf.: 7070 7337.

Skånsom behandling af vorter Vorter er en smitsom virus, som især rammer børn og unge. På grund af den skånsomme og smertefri behandling er cremen særligt velegnet til børn og diabetikere. Og med Spirularin® VS forsvinder smitterisikoen allerede fra første påsmøring.

Spirularin® VS indeholder et patenteret ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis, som udnytter algens beskyttende og helende egenskaber. Cremen forhindrer vorten i at sprede sig og sikrer, at nye sunde hudceller hurtigt erstatter vorten.

Cremen påsmøres to gange dagligt, og anbefales på grund af indholdet af birkebarkekstrakt (salicylsyre) – ikke til børn under 3 år.

Mere information: Pharmovital ApS, tlf.: 39 617 618.

Gå foråret i møde med Glat & Spændstig hud!

— INSTANT OPSTRAMMENDE ANTI RYNKECREME • op til 41 % reducerede rynker • efterlader huden fast og spændstig • giver huden en dyb fugtgivende og langvarig blødhed • regenerer og genopbygger kollagen • ungdommelig glansfuld ansigtshud Hvis du ikke er til botox, kan du prøve LIFT4SKIN, som er en effektiv anti-rynke pleje serie. Hemmeligheden ligger i den prisbelønnede peptid SYN®-AKE, som er

FIT Smerteplaster Knæ FIT004 er specielt designet til knæet og anvendes ved knæsmerter, senebetændelse, inflammation og overbelastningsskader. Fit-plastrene indeholder ingen medicin, og de er dermatologisk testet på sart hud. Fit-plastre reflekterer kroppens egen infrarøde varmebølger, og der mærkes en effekt op til 8-9 cm ind i kroppen.

Der findes også plastre til albue, lænd, skulder og ryg/nakke m.m.

Læs mere på fit-plaster.dk/ eller ring tlf.: 3688 9905.

Blærebetændelse?

Med i say: URINVEJSINFEKTION kan du nu behandle og teste dig selv, skånsomt, naturligt og nemt.

Igangsæt en hurtig naturlig selvbehandling af din urinvejsinfektion med i say: URINVEJSINFEKTION baseret på tranebærekstraktet Cranberry-Active™. i say: URINVEJSINFEKTION indeholder 30 kapsler til at synke. Til behandling tages 2 kapsler om dagen og til løbende forebyggelse 1 kapsel om dagen. i say: URINVEJSINFEKTION virker skånsomt ved, at bakterierne udskilles med urinen, og kroppen kan begynde sin naturlige heling. Kapslerne er fremstillet af gelatine fra planter og ikke fra animalsk væv. De kan bruges af både mænd og kvinder.

Hvis du er i tvivl om du har en urinvejsinfektion/blærebetændelse, kan du med fordel teste dig selv med en i say: Urinvejsinfektion HJEMMETEST, der med en lille urinprøve giver dig klart svar i løbet af 2 minutter.

Begge kan købes på apoteket. Vejl. pris kr. 129,00 for i say: URINVEJSINFEKTION til behandling og forebyggelse og vejl. pris kr. 53,00 for i say: Urinvejsinfektion HJEMMETEST. Læs mere på www.urinvejsinfektion.dk

syntetisk erstatning, af tempel slangens gift. Hvor tempelslangen lammer sit bytte er effekten i SYN®-AKE dæmpet, og anvendes i stedet til at reducerer rynker og kragetæer. I LIFT4KIN boostes effekten yderligere ved brug af et patenteret anti-aging beskyttelseskompleks samt opstrammende og regenererende aktiver, som tilsammen giver en enestående effekt for dig, der drømmer om en fast og glat hud.

Serien består af dag- og natcreme, øjencreme og det populære Snake Serum til tør og normal hud. Serien er Inspireret af de anti-age-virkninger du opnår fra kosmetiske invasive behandlinger, og selv om det måske lyder avanceret og bekosteligt, så koster det dyreste produkt i serien kun 495 kroner.

Se mere på cosmage.dk.

Læs mere på cosmage.dk eller tlf.: 7070 7337.

KEND DIN KROP

NY VIDEN OM HUDEN Forskere fra Københavns Universitet anvender overskudshud fra operationer til at skabe verdens største overblik over huden i dens forskellige lag. Kortet giver adgang til hidtil ukendte områder af huden.

TEKST: NILS SJØBERG

Hver fjerde dansker bliver ramt af en hudsygdom i deres levetid og hudsygdomme som psoriasis og eksem kan være invaliderende og ødelæggende for livskvaliteten.

For at afdække hvad der fører til sygdommene, hvordan de udvikler sig og kan forebygges, har forskere fra Københavns Universitet nu udformet det første atlas over menneskehudens proteinsammensætning. ”Formålet er at karakterisere den raske menneskehuds molekylære sammensætning, så vi kan sammenligne den med sygdomsramt hud,” siger adjunkt, Beatrice Dyring-Andersen fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research og tilføjer: ”Udover at få en bredere forståelse af biologien i menneskets hud, kan vi nu ved hjælp af hudbiopsier afdække, hvad der fører til sygdomme, hvordan de udvikler sig og forhåbentlig også forebygge dem.” Det har fået navnet ’the proteomic skin atlas’ og giver helt ny viden om blandt andet psoriasis, eksem og allergi.

SOM EN OPDAGELSESREJSENDE ”Vi har anvendt overskudshud fra operationer til at opdele huden i dens forskellige lag og isolere immunforsvarets celler fra huden. Herefter har vi analy-

32 |

sundhed+

seret proteinindholdet. Resultatet er en karakterisering af næsten 11.000 proteiner, hvor mange af dem er helt nye,” fortæller Beatrice Dyring-Andersen. Hun betegner det nye atlas som et kærkomment ”skattekort.” ”Vi kan bruge det til at finde nye veje til behandling og måske helbredelse af psoriasis, eksem og andre lidelser blandt de 3.000 kendte hudsygdomme,” siger Beatrice Dyring-Andersen og bakkes op i synspunktet af professor Niels Ødum, der også er centerdirektør for LEO Foundation Skin Immunology Research Center. ”Atlasset kan føre os ind på nye områder af huden og give indsigt i molekyler og proteinnetværk, som vi ellers aldrig ville kunne identificere. Det er lidt

som at være opdagelsesrejsende med et kort til nye guldgruber af viden inden for immunologien,” siger Niels Ødum.

Det er baseret på analyser af vævsprøver med såkaldt massespektrometri, der kan registrere detaljerede proteinforekomster i celler. Analyserne giver forskere store mængder data, som bliver bearbejdet med avancerede computeralgoritmer.

Forskerne fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet ser frem til, at hudforskere over hele verden dykker ned i materialet og accelerer forskningen inden for ellers underprioriterede områder.

Du kan læse mere om det nye hudatlas på hjemmesiden https://skin.science.

Lad naturen pleje og beskytte læber og hud Spirulina er en 3,6 mia. år gammel mikroalge, som er ekspert i at overleve virus, svamp og bakterier.

ct of the year du

ch

Active ingredie

nt 2015

ie

is

013

og

lo



t

d ermato

he

tic

gy

t

he



Produkt 2 Äst

aes



013

Pr

Product 2

des Jahr es ukt od

13 20



13 20

Pr o

Det patenterede ekstrakt Spiralin® herfra, er den aktive ingrediens i Spirularin® HS og VS.

e D er m ato

l

Spirularin® HS plejer og beskytter herpes sårbare læber Forkorter udbrud, plejer læberne og beskytter med solfaktor 15. Styrker hudens genopbygning. Usynlig lipcare.

Spirularin® VS plejer og beskytter vorte følsom hud Kemi-fri behandling af vorteangreb på hænder og fødder. Styrker hudens genopbygning. Dokumenteret effektiv og skånsom.

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på Pharmovital.dk Har du spørgsmål, kontakt Pharmovital på tlf. 39 617 618 31/08/2017 11.30

What science can do

Ref. 1. Thomsen R. et al. Diabetes, Obesity and Metabolism 2015; doi:10.1111/dom.12484

640100871 Diabetes annonce 208x140mm K2.indd 1

En proaktiv tilgang til diabetes I Danmark opnår 20% af type 2-diabetes patienterne ikke et HbA1c blodsukkermål <7% (<53 mmol/mol) efter de første 6 måneders initial behandling.1 AstraZeneca vil fokusere på mulighederne for tidlig kombinationsbehandling for derved at øge muligheden for tidlig behandling og opnåelse af behandlingsmål.

AstraZeneca A/S, Arne Jacobsens Allé 13, DK-2300 Copenhagen S

DK-0833-12-18-DIA

Ann_helse-spirularin_210x144.indd 1

14/02/2019 11.20

april nr.3 // 2019

| 33

KRÆFTENS BEKÆMPELSE

Kræftpatienter bør være varsomme med antioxidanter

Ny strålebehandling er mere skånsom Danmarks første partikelterapianlæg er nu åbnet i Aarhus med en ny form for strålebehandling, som for nogle patienter vil være mere skånsom end almindelig strålebehandling. Mens ’almindelige’ strålekanoner udsender kraftige røntgenstråler, bruger partikelanlægget protoner, som har fysiske egenskaber, som gør dem særligt interessante i forhold til at mindske skaden på det raske væv. Partikelterapi er ikke nyt, men teknikken har udviklet sig, så det nu er muligt at udnytte partiklerne langt bedre. Det er en af grundene til, at det først er i disse år, at der åbner partikelterapianlæg i flere af de lande, vi ofte sammenligner os med. Det er lægerne på stråleterapi-afdelingerne, som udpeger de patienter, der er egnet til at få partikelterapi. Kræftens Bekæmpelse har ikke støttet selve opførslen af anlægget, men har støttet forskningen i partikelterapi med 10 millioner kroner.

En tysk undersøgelse hejser nu et advarselsflag overfor kvinder med brystkræft, som bruger kosttilskud i form af antioxidanter, samtidig med at de er i behandling med kemoterapi eller stråler. Studiet, der er baseret på data fra 2.223 brystkræftpatienter, viser nemlig, at denne kombination kan give kvinderne dårligere chancer for at overleve. ”Modsætningen mellem antioxidanter og konventionelle behandlinger er en velkendt effekt og er netop en af grundene til, at vi i Kræftens Bekæmpelse maner til forsigtighed ved brug af antioxidanter. Studiet her har kun undersøgt kvinder med

brystkræft. Men det er vigtigt at få mere viden om samspillet mellem antioxidanter og kemo- eller stråleterapi ved behandling af andre kræftformer.

De biologiske mekanismer er med stor sandsynlighed de samme,” siger seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse, Anja Olsen. De hyppigst brugte antioxidanttilskud indeholdt: selen, multivitaminer, zink, vitamin C, vitamin E og vitamin A. Det var ikke muligt at undersøge, hvilken dosis antioxidanter kvinderne havde taget.

Palliativ støtte giver bedre livskvalitet Palliativ behandling kommer typisk først på banen, når livet er ved at være forbi. Men i et forsøg, som er støttet af penge fra Knæk Cancer, har Vejle Sygehus med succes tilbudt en kombination af teknikkerne fra palliativ behandling og rehabilitering til kræftpatienter, som stadig er i aktiv behandling. Det betyder, at man gør en indsats for at lindre de gener, sygdommen kan føre med sig - eller genopbygge evner, som man er i fare for at miste.

Mange af patienterne havde ensartede problemer i forhold til deres helbred og fik tilbud om at være med i grupper, der handlede om eksempelvis åndenød eller fatigue.

En gruppe blev ledet af en præst, som havde fokus på de tanker, man kan have, når tilværelsen gør ondt.

Andre igen fik tilbud om individuelle konsultationer med eksempelvis fysioterapeut, diætist, ergoterapeut, præst eller socialrådgiver.

Resultatet var en markant forbedret livskvalitet og hele 93 procent af deltagerne ville anbefale det til andre i samme situation. På Vejle Sygehus har man besluttet at fortsætte tilbuddet.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Kræftens Bekæmpelse 34 |

sundhed+

Denne side er udarbejdet i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og er skrevet af Marianne Vestergaard fra Kræftens Bekæmpelse. Kræftens Bekæmpelse arbejder med en vision om et liv uden kræft - at færre får kræft, at flere overlever kræft, et bedre liv efter kræft. Læs mere om kræft, forebyggelse og forskning på hjemmesiden cancer.dk

BAG OM MEDICIN

VERDENS STØRSTE HUD-ATLAS Ny dansk opdagelse bliver afgørende i udviklingen af fremtidige behandlinger mod kræft. Opdagelsen hænger sammen med ny viden om DNA. TEKST: NILS SJØBERG

Hver dag deler en kvart million celler sig i kroppen for at genopbygge gammel eller beskadiget kropsvæv. Det sker ikke uden risiko, når en modercelle intetanende kan overføre skader på DNA til de nye celler.

Ny forskning viser, at kroppen er afhængig af en naturlig forsvarsmekanisme for at mindske udviklingen af naturlige skader i vores arvemateriale.

Derfor er det helt afgørende, at forskere nu kan identificeret de menneskeceller, der kan forhindre kræftfremkaldende mutationer, når celler deler sig i kroppen. ”Opdagelsen forbedrer markant vores forståelse af, hvordan kroppen beskytter sig selv mod mange former for kræft,” siger centerdirektør og professor, Jiri Lukas, fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research på Københavns Universitet, som står bag forskningen.

En særlig sammensætning af proteiner i cellekernen indhyller og beskytter beskadiget DNA ved at forsinke yderligere skader på den genetiske kode. Det giver et reparationsprotein i cellerne ekstra tid til at reparere læsioner i den genetiske kode. ”Kræft opstår typisk på grund af skader i det menneskelige arvemateriale,” fortæller Jiri Lukas. Det kan for eksempel være tobaksrøg eller ultraviolette stråler fra solen, som fører til lunge- eller hudkræft, netop fordi det skader DNA. ”Vi ved derimod kun lidt om naturlig kræftudvikling,” siger Jiri Lukas, der oplyser, at fejlene på DNA’et opstår hele tiden på grund af fejl i menneskekroppens konstante celledelinger.

”Opdagelsen viser, at kroppen naturligt er udstyret med egenskaber, der kan modvirke de mutationer, der kan opstå, når celler med beskadiget DNA deler sig,” oplyser professoren.

FÅR AFGØRENDE BETYDNING Bag den nye viden står en otte år gammel opdagelse. I 2011 opdagede den samme forskningsgruppe nemlig, at kroppens forsvarsmekanisme mod celledeling er rodfæstet i en højt specialiseret struktur, som ligger indlejret i cellens indre. Det styrer blandt andet cellers udviklingscyklus og stofskifte og spiller en markant rolle, når cellerne deler sig.

Forskerne har siden da fulgt det såkaldte 53BP1 på tæt hold ved at markere det med fluorescerende stof og observere det med højtavancerede mikroskoper under adskillige celledelinger. Det har gjort det muligt for første gang nogensinde at bevidne, hvordan

DNA-skader bliver overført fra moderceller til datterceller.

Forskerne har samtidig fundet det molekylære værkstøjsenzym RAD52, der udfører selve reparationen af læsioner på DNA. RAD52 bør ifølge forskerne nu indgå som en central del af beredskabet af tumorhæmmende proteiner.

Den nye viden kan vise sig at blive afgørende i forbedring af eksisterende kræftbehandlinger. For at kunne minimere bivirkningerne ved nuværende behandlinger af kræft er det vigtigt med bedre forståelse af celledelingens naturlige timing, beredskab mod DNA-skader og mutationer.

Forskningen afdækker, hvordan celler selv kan håndtere DNA-skader. Ved at identificere de præcise proteiner og deres processer, kan man udvikle helt nye lægemidler.

Menneskekroppen består af millioner af celler, der konstant fornyer sig gennem celledeling. Alle celler indeholder genetisk information, der betinger, hvordan nye celler bliver dannet. Hvis arvematerialet gennem menneskets levetid bliver beskadiget gennem naturlige fejl i celledelings-processen, kan celler mutere og udvikle sig til kræft

april nr.3 // 2019

| 35

MINDFULNESS

MINDFUL SPISNING: spis med nærvær Mindfulness er populært, fordi det kan huske os på at være til stede i nuet. Mindfulness har mange varianter og en af disse er mindful spisning. Hvordan vi spiser er nemlig afgørende for vores fysiske og mentale velvære.

TEKST: JETTE UHRE, FORFATTER OG EKSPERT I MINDFUL SPISNING

Tænker du konstant på mad, har du prøvet alle slankekure og bekymrer du dig om din krop og vægt hele tiden, så vil jeg anbefale mindful spisning.

Her handler det om at være nær‑ værende, når du spiser, og at spise på en mere balanceret måde.

For at tegne et konkret billede af, hvad mindful spisning er, så kan man sammenligne mindful spisning med måden, spædbørn spiser på.

Det karakteriserer nemlig, hvor‑ dan små børn spiser og forholder sig til mad, at de har det, der kaldes for ’beginners mind’. Når de spiser, er de åbne og nysgerrige over for maden og har ikke på forhånd fordomme el‑ ler konklusioner omkring maden.

Selvfølgelig betyder det ikke, at du skal kaste rundt med maden som et lille barn. Men du kan måske alligevel fornemme, hvordan sammenlignin‑ gen kan bruges.

Sammenligningen er faktisk også et udtryk for, hvordan vi alle besid‑

36 |

sundhed+

der evnen til at være i kontakt med den naturlige og intuitive måde at spise på.

Vi har jo alle været små engang og har formentlig alle spist intuitivt en‑ gang, indtil noget eller nogen udefra begyndte at fortælle os, at vi skulle skynde os,at der var bestemte regler og rammer for, hvordan vi skulle spise eller hvad vi måtte spise.

Måske har du fået presset slanke‑ kursmentaliteten ned over hovedet i en tidlig alder og har derfor svært ved at forene dig med ideen om, at du al‑ lerede besidder evnen til at have et naturligt og intuitivt forhold til mad.

Det ligger imidlertid i din natur at lade din krop og dine sanser navigere og regulere din spisning. Måske er det bare alle lagene af slankekursmenta‑ litet, der er bygget ovenpå, som for‑ hindrer dig i at være i kontakt.

Det at lære mindful spisning hand‑ ler derfor ikke så meget om, at du skal lære en masse nyt, men det handler

om, at du skal genopdage de biologi‑ ske og naturlige spisereguleringsme‑ kanismer, der allerede ligger gemt inden i dig.

DE 5 ELEMENTER Når du øver dig i mindful spisning, er der især 5 vigtige elementer, du skal huske på. Disse 5 elementer er vigti‑ ge for at kunne respektere vores sult, mæthed, tilfredsstillelse, lyst og ny‑ delse ved spisningen.

1

AFSLAPNING

Det første og vigtigste i mindful spis‑ ning drejer sig om, at du sørger for at være afslappet og afstresset, når du spiser.

Måske har du prøvet at spise, mens du var stresset, presset eller nervøs og har så efter måltidet følelsen af, at

MINDFULNESS maden sad fast i din mavesæk uden at bevæge sig videre? Det er faktisk præcis det, der sker. Din krop luk‑ ker nemlig mere eller mindre ned for fordøjelsen, når du er stresset.

For det er ikke det, den prioriterer energi og blodforsyning til, når den tror, at du snart skal flygte fra noget faretruende.

Udover at stress forhindrer en op‑ timal fordøjelse og forbrænding af din mad, så giver det også tit en øget trang til at spise mere og hurtigere.

Samtidig vil du også ofte være dårli‑ gere i stand til at opleve nydelse.

Det betyder altså, at når du spiser under stress, så skal der ofte meget mere mad til, før du føler dig tilfreds‑ stillet. Derfor kan du måske nok for‑ nemme, at det er vigtigt, at du sørger for at være afstresset og afslappet, når du sætter dig til spisebordet.

Prioritér derfor gerne en 5‑minut‑ ters pause inden hvert måltid. Gå en lille tur udenfor, luk øjnene og træk vejret dybt, lyt til lidt afslappende

musik eller gør, hvad du føler, der skal til for at give dig en afslappet sindstilstand.

2

TID OG TEMPO

Ikke alene skal du sørge for at være afstresset ved dine måltider, men det er også vigtigt at sætte farten ned, spise langsomt og give dig selv tid til at spise. Det at sætte farten ned er en forudsætning for, at du overhovedet kan praktisere mind‑ ful spisning.

Når vi spiser hurtigt, er der meget større sandsynlighed for, at vi ikke nyder maden eller at vi slet ikke når at registrere, hvordan maden egent‑ lig smager. På den måde kommer vi nemt til at spise meget mere, end vores krop egentlig har behov for.

Det tager 15 til 20 minutter, fra vi begynder at spise, til mæthedshor‑ monet leptin kan nå frem til hjernen med besked om, at vi er mætte. Det

vil sige, at hvis du spiser et måltid lynhurtigt, så vil du måske nå at spise meget mere, end du har behov for, inden du begynder at føle dig mæt.

Selvom det fysiologisk set måske i virkeligheden var nok for dig med den ene portion, vil du måske blive ved med at føle dig sulten og derfor tage en portion mere.

En anden fordel ved at sætte far‑ ten ned og give mere tid til spisnin‑ gen er, at det giver mere tid til den såkaldt cefaliske fase af forbrændin‑ gen. Det er udtryk for, hvad der sker i ’hovedfasen’ af spisningen: Fordøjel‑ ses- og forbrændingsprocessen, der sker, inden maden når under hoved‑ højde og ned i mavesækken.

Disse elementer omfatter blandt andet tanker om maden, synet af mad, duften af maden, smagen af maden, fornemmelsen af maden i munden samt synkefornemmelsen.

Den cefaliske fase bidrager til at stimulere produktionen af fordø‑ jelsesenzymer og hjælper dermed

april nr.3 // 2019

| 37

MINDFULNESS spisning med små skridt ad gangen og vær tålmodig med dig selv, mens du øver dig.

3

Vi kan lære af de små zz De udforsker maden nysgerrigt og leger med maden for at få alle sanser i

spil. De er nærværende i nuet og har fuld opmærksomhed på spisningen. zz De nyder maden uden skam og dømmer hverken sig selv eller maden. Ma‑

den bliver ikke dømt med hovedet, men blot ud fra hvad de sansemæssigt bryder sig om. De dømmer heller ikke sig selv for at spise.

kroppen til at forbrænde og fordø‑ je maden bedre. Faktisk anslås det, at omkring 30 til 40 procent af vores fordøjelses- og forbrændingskapaci‑ tet ved et måltid kan tilskrives den cefaliske fase.

Så jo mere tid du giver til den før‑ ste fase af spisningen, desto bedre kan din krop nå at forberede sig på at fordøje og forbrænde maden, der kommer ned i din mavesæk.

Hvis du derimod aldrig giver tid til denne første fase af forbrændingen og bare skovler maden hurtigt ind, så vil du måske fordøje og forbræn‑ de med 30 til 40 procent mindre ef‑ fektivitet, fordi din krop ikke kan nå at forberede sig.

Mennesket er bygget til at spise langsomt. Når vi tygger, er der enzy‑ mer i spyttet, der begynder at ned‑ bryde maden og gør næringsstoffer‑ ne mere tilgængelige for kroppen.

Når vi tygger maden grundigt, gi‑ ver det også mulighed for at få mere smag ud af maden og på den måde få mere tilfredsstillelse for hver mundfuld mad. Den positive oplevel‑ se af maden betyder altså, at vi får en mindre tendens til overspisning.

Det kan dog kræve lidt øvelse. Den hurtige spisning kan have formet sig til en stærk vane og det kan udløse frustration og irritation, når man be‑ gynder at ændre på sådan en vane.

Prøv derfor at integrere langsom

BEVIDST NÆRVÆR

Når der skal fremhæves et element ved mindful spisning, så er det som ved al anden form for mindfulness: Bevidst nærvær. Det at være bevidst nærværende betyder, at du træffer et valg om at være opmærksom på det, du gør her i nuet.

Du er mentalt til stede og opmærk‑ som på dine sanser. Når du spiser, så er det netop det, du fokuserer på. Du laver eller tænker altså ikke på alt mu‑ ligt andet imens.

Din hjerne skal have lov til at have fuld fokus på maden. Hvis du ser tv, sidder foran computeren eller taler i telefon, så får hjernen ikke tilstræk‑ kelig mulighed for at registrere, at du spiser.

Din hjerne får dermed ikke chan‑ cen for at vide, at dit behov for næ‑ ring bliver opfyldt og at dine sanser er i spil. Så vil den forsimplet sagt blive ved med at tænke: ”Hov, vi har da ikke fået særlig meget at spise.”

Du kan altså sagtens stresse af, inden du spiser. Sætte farten ned og spise meget langsomt. Men hvis du stadigvæk har tankerne og op‑ mærksomheden et andet sted, mens du spiser, så bliver hjernen ikke tilfredsstillet.

Med opmærksomheden rettet mod maden, så bliver vi også bedre i stand til at mærke små nuancer i vo‑ res sult og mæthed.

Prøv til en start at lade ét måltid om dagen handle om bare at spise uden at gøre noget som helst andet. Hvis du er vant til at ’multitaske’ og ikke prioriterer din spisning, vil du sand‑

EKSPERT I MINDFUL SPISNING Jette Uhre er ekspert i mindful spisning. Hun hjælper mennesker med at give slip på slankekursmentalitet og overspisning og at balancere forholdet til mad og krop. Hendes nyeste bog hedder ’Slip slankekursmentaliteten’ og er udgivet på Muusmann forlag.

38 |

sundhed+

MINDFULNESS synligvis opleve modstand på at spise uden at foretage dig andet imens. Al‑ ligevel vil du nok hurtigt mærke, hvor meget ekstra nydelse og tilfredsstil‑ lelse du får af din spisning.

4

NYDELSE

Mindful spisning handler også om, at du sikrer dig, at du får så meget nydelse ud af maden som muligt. I mindful spis‑ ning er nydelse den vigtigste spiseregu‑ lator, fordi man bruger nydelse til at få hurtigere tilfredsstillelse ud af maden.

Målet er netop at få mere nydelse for mindre mængder mad. Derfor er det også en central idé, at man prioriterer mad, man har lyst til og som giver mas‑ ser af smag og stimulerer alle sanser.

De fleste af os er slet ikke bevidste om, hvor meget sanserne er indrettet til at være med i spisningen, for at vi kan føle nydelse og tilfredsstillelse.

Jo flere sanser, desto bedre. Kig på maden; duft til den; mærk på den og undersøg konsistensen. Både før du indtager den og i munden; smag på den og udforsk smagen forskellige ste‑ der i munden; lyt til hvordan det lyder, når du tygger.

5

ACCEPT

Sidst, men ikke mindst, er accept også et vigtigt element i mindful spis‑ ning. Accepten består af to dele.

Det handler dels om at slippe re‑ striktionerne og acceptere, hvad du spiser. Forhold dig åbent og nysger‑ rigt til maden. Mød den med et åbent og positivt sind.

Forhold dig også åbent til dig selv, dine følelser og tanker. Slip modstand og forbud, skyld og skam, når du spi‑ ser. Giv dig mulighed for at dyrke hvert af de 5 elementer uden at kriti‑ sere dig selv.

Ligesom alle andre dele af mind‑ fulness er det altså et spørgsmål om at øve sig i at acceptere enhver følel‑ se eller fornemmelse, der dukker op i dig: Vær positivt tilstede i nuet.

Rådene i artiklen kan psummeres sådan:

• Vælg mad ud fra din lyst. Nyd din mad fuldt ud. Brug alle dine sanser. Læg mærke til hvordan maden smager osv.

• Vær afslappet imens du spiser. Spis i et roligt tempo og giv dig tid til spis‑ ningen. Tyg maden grundigt. Sid ned og fokusér på at spise, i stedet for at foretage dig eller tænke på alt muligt andet imens.

• Slip kritiske eller dømmende tanker omkring maden. Stå 100 procent inde for det, du vælger at spise og føl hver‑ ken modstand eller skam.

• Mærk og spis efter din krops sult- og mæthedsfornemmelser. Vær fuldt be‑ vidst om, hvordan du spiser. Acceptér samtidig hvad der sker i dig før, under og efter spisningen.

m

Colostru NKTION r o l F i l l y S FU ED DOBBELT NSPRODUKT

M

en ru m ti l ta rm lf ø re r co lo st ti og en ls rd ø je m a. co m R eg ul er er fo io d an ep h ar .b w w w å p p rø ve r B es ti l va re

KOMBINATIO

Biodane Pharma A/S · Staushedevejen 10 · 6621 Gesten · Danmark · Tlf. 75 555 777 · info@biodanepharma.com · www.biodanepharma.info

april nr.3 // 2019

| 39

MENTALE REDSKABER

Klar kriser med den rigtige indstilling Forfatter til ny bog gør opmærksom på vigtigheden af det sprog, som vi bruger over for os selv og hinanden. Det skaber vores virkelighed og kan bruges på både godt og ondt, hvis vi rammes af sygdom eller livskrise. Hun kommer her med redskaber, som også handler om fokus og tid.

TEKST: JAKOB THOMAS

Kan vi selv definere, hvordan vi reagerer, hvis vi rammes af sygdom eller livskrise? Det spørgsmål går Bente Bøllingtoft Lindstrøm på opdagelse i. Det sker i en ny bog med titlen ’Inspiration til et godt liv — sammen med sygdom og handikap’.

Gennem interviews med 12 personer, der har det tilfælles, at de lider af alvorlig sygdom, dykker forfatteren ned i, hvordan deres livsindstilling former deres virkelighed. Fundamentet til bogen blev lagt, da Bente Bøllingtoft Lindstrøm i 2011 fik en kronisk autoimmun sygdom. Sygdommen betød, at hun fik brug for de redskaber til mental psyke, som bogen går i dybden med. ”Jeg erfarede, at der manglede en guide med erfaringer fra helt alminde-

lige mennesker, til hvordan man griber det an, når sygdom rammer. Derfor udarbejdede jeg en bog, hvor 12 personer med forskellig alder og med forskellige sygdomme, fortæller om deres vej til et godt liv. Der er redskaber til at bevare eller skabe et godt liv,” forklarer forfatteren om formålet med bogen. ”Uanset om man er rask eller syg, så er det relevant med redskaber til at skabe et liv i mental balance og med en god portion livsenergi,” uddyber hun. ”Det er almindelig kendt, at de mennesker som formår at bevare et positivt fokus, kommer lettere igennem livet og et eventuelt sygdomsforløb,” understreger forfatteren.

Med dette udgangspunkt undersøger hun, hvordan man selv har

indflydelse på, om man bevarer et positivt fokus gennem livets små og store kriser.

HVAD DU TÆNKER Udgangspunktet for bogen er evnen til at arbejde med tankerne. ”Vi har alle evnen til at arbejde med vores tanker, der skaber vores følelser og som påvirker kroppens kemi,” fastslår Bente Bøllingtoft Lindstrøm og tilføjer: ”Hvis du kun ser alt det negative i dit liv, kan det føre til depression. Men du kan øve dig i at lægge mærke til alt det positive, der er i livet. For eksempel ved hver dag at skrive 3 til 5 ting, der glæder dig. Så flytter du fokus væk fra det, der

Bente Bøllingtoft Lindstrøm, cand.mag., udgav i slutningen af 2018 bogen ’Inspiration til et godt liv – sammen med sygdom og handicap’, som har til formål at give råd til personer, som befinder sig i sygdom eller livskrise. Bogen giver desuden råd til, hvordan pårørende undgår at brænde ud og kan anvendes af alle til at skabe fokus og positivt livssyn.

40 |

sundhed+

MENTALE REDSKABER ”Rammes du af sygdom, kan det let komme til at fylde alt. Men husk på at sygdommen kun er én del af livet. Dit liv består også af så meget andet. Du er stadig dig,” pointerer forfatteren.

BEVIDSTHED OM TIDEN

er dårligt og hen på det, du er glad for.” ”På dage hvor du har lav energi, kan du kigge i bogen og se de mange gode elementer, der er i dit liv. Det er et effektivt redskab, når det hele ser lidt sort ud.

Man fjerner sig fra det negative øjeblik og får sin opmærksomhed over på alle de gode ting,” pointerer hun.

Hun opfordrer samtidig til, at man går i gang med sin liste. ”Det er uundgåeligt, at vi kan blive ramt af sygdom eller andre udfordringer på et tidspunkt i livet. Men hvis du har skrevet listen med alle de ting, der glæder dig, så er du forberedt, den dag du har brug for den.”

HVAD DU SIGER Det er vigtigt, hvad vi siger til os selv.

Men det er også vigtigt, hvad vi siger til andre. Et af hendes vigtigste råd går derfor på, hvordan vi taler med andre og hvad vi taler om. ”Hvis du taler meget om negative ting og brok, vil det fastholde dig i et negativt paradigme. Du kan spørge dig selv, hvad det giver af livskvalitet at deltage i brokkerier? Eller om du hellere ville dreje samtalen over på mere positive og konstruktive emner?” ”Når du taler om ting, som betyder noget for dig, vil du få fokus henimod de mere positive aspekter ved livet, fremfor de negative. Det bliver mere tilfredsstillende og stimulerende,” foreslår

forfatteren.

Gennem vores ord kan vi også påvirke andre. Så hvis vi taler positivt, har vi større chance for at få noget positivt igen og større chance for, at andre vil prioritere tiden med os. Det gavner ligeledes vores helbred.

Bare spørg dig selv, hvordan du foretrækker, at andre taler til dig? Intet er så inspirerende som en person med et positivt livssyn og intet er så drænende, som en person med negative ytringer.

DIT FOKUS Når du møder modgang, så er det værd at lægge mærke til dit fokus. Det er et fokus, som du kan påvirke gennem dine ord til dig selv og andre. ”Hvis du tænker på dig selv som en, der har det svært, kan det fastholde dig i en passiv rolle og kan begrænse dit udsyn og din livskvalitet. Hvis du i stedet lægger mærke til de gode oplevelser i livet, kan det åbne for at se livet og dine muligheder mere bredt,” forklarer Bente Bøllingtoft Lindstrøm.

Det er centralt, hvordan man definerer sig selv og sit liv. Det handler om de ord, man sætter på sig selv og sit liv og hvorvidt man vælger et positivt eller negativt fokus. Vi står alle sammen med et valg om, hvordan vi møder vores udfordringer.

”Det at have fokus på hvordan du bruger din tid kan få stor betydning for dit velvære. Hvis du ikke er realistisk omkring tid, kan du føle dig stresset over alt det, du ikke får gjort. Det handler om at være realistisk og tænke over, hvor meget tid du har til rådighed.”

Det handler ikke mindst om at holde pauser, hvor du stopper op, trækker vejret og mærker dig selv. Disse øjeblikke kan bruges til at reflektere over sig selv og livet. Det er vigtigt at give sig tid til at tænke positivt om sig selv og værdsætte alt det gode du og livet rummer. ”Hvis du overplanlægger, føler du hele tiden, at du er bagud og mærker stress og frustration over alt det, du ikke når. Det kan du ændre ved at være realistisk omkring, hvor meget tid du har til rådighed,” konstaterer Bente Bøllingtoft Lindstrøm.

Her fremhæver hun et effektivt redskab. ”Du kan skrive en oversigt over dine typiske dage og se hvor meget tid, der går til de forskellige arbejdsopgaver og privatliv. Så ved du hvor meget tid, du har til rådighed. Eller hvor du må skære ned og gøre plads til det vigtigste.”

Til sidst fremhæver hun, at det er bedst at overveje sine tanker, sit sprog, sit fokus og sin tid allerede nu. Det er langt bedre end at vente, til man er havnet i sygdom eller livskrise. ”Vi kan alle sammen bruge disse redskaber i vores hverdag. Og så har du dem klar den dag, du virkelig får brug for dem. Det er godt at være på forkant,” foreslår Bente Bøllingtoft Lindstrøm, som er cand.mag. og har studeret Neuro Lingvistisk Psykologi. april nr.3 // 2019

| 41

42 |

sundhed+

april nr.3 // 2019

| 43

FAMILIEBREVKASSEN FAMILIEBREVKASSEN

Slip

offerrollen Fastlåste roller og gensidig irritation skaber uvenskaber mellem søskende. Magasinets familierådgiver giver sit bud på, hvordan man kommer videre og reparerer relationer.

TEKST: INGE TEMPLE

Kære Inge Vi har problemer i familien og jeg synes, det er svært at finde fred med situationen. Sagen er den, at jeg og min søster nærmest ikke længere er på talefod. Sådan har det været i over fem år og ingen vil tage det første skridt. Vores far døde for fem år siden efter længere tids sygdom og allerede tiden hvor han var syg og plejekrævende begyndte det at gå skævt med min søster. Hun hjalp ikke meget til og jeg stod stort set alene med opgaven. Hun dukkede dog op, da der skulle fordeles stel, sølvtøj og andre arvestykker i forbindelse med at vores forældre flyttede i en mindre bolig - og hun stod ikke tilbage for at kræve sit.

Vi havde på det tidspunkt et stort skænderi, fordi jeg ikke kunne klare hendes opførsel. Noget som min mor senere har klandret mig for. Hun mener, jeg burde være mere overbærende med min søster, som altid har været hendes lille pige – hendes yndlingsbarn hvis du spørger mig! Vores mor har al-

tid forventet mere af mig, fordi jeg var så pligtopfyldende og ordentlig. Mens hun var langt mere tilgivende overfor min lillesøster, som var sjov og fuld af ballade. Vi har altid været meget forskellige og ikke særligt tætte.

Jeg er bare så træt af at være den som får skylden for andres opførsel og jeg vil ikke stå model til at min søster ikke behandler mine forældre ordentligt. Vores børn ser hinanden, men ikke særligt ofte og vi skiftes til at have vores mor i højtiderne. Vi undgår at skulle tale sammen om mere end det praktiske og jeg kan mærke, at det også gør vores mor ked af det. Jeg synes heller ikke, det er rart og gruer for den dag vores mor ikke er her længere: som det ser ud nu, vil der ikke være kontakt mellem os efter det.

Hvad kan jeg gøre for at forbedre situationen, uden at jeg føler, at det er mig, der skal ’give mig’?

Venlig hilsen Den Triste Søster

Kære Triste Søster, Det er helt sikkert trist, når relationerne i familien bliver skadet – i hvert fald når vi ønsker det anderledes.

Vores søskende er ofte vores livsvidner på en anden måde end for eksempel vores venner, fordi de har været tæt på gennem hele livet. Også selvom man måske ikke er vokset op med meget tætte bånd. Det lyder som om, at der ligger en smerte gemt i dig, som rækker længere tilbage. At være søster til et yndlingsbarn gør ondt og kan føles som svigt. Helt ubevidst har du måske forsøgt at kompensere og vinde din mors kærlighed ved at være den, der tog sig ekstra godt af jeres forældre?

I en familie har vi alle en rolle at spille – oftest helt ubevidst. Det låser os i nogle mønstre, som med tiden kan føles begrænsende og uønskede. Når du for eksempel havde rollen som den pligtopfyldende, så var den rolle jo ligesom

besat. Derfor har det været naturligt, at din søster havde en anden rolle, for eksempel den sjove, som grangiveligt har kaldt på andre reaktioner fra jeres forældre end de reaktioner du fik. Det her med roller er jo ikke noget, man som forældre gør bevidst eller noget man bevidst vælger selv – det er noget, der ligesom vokser af sig selv og helt ubemærket, medmindre man nogle gange stopper op og kigger på familiemønstrene.

Rollerne kan vare hele livet – hvilket de ofte gør, fordi de kan være svære at ændre på. Så nogle gange må vi acceptere, at rollerne er fordelt, som de er. Det betyder dog ikke, at du bare skal lade stå til og finde dig i hvad som helst! Du må gøre op med dig selv, hvad der er vigtigt for dig og hvilken pris, du er villig til at betale. Vil du holde fast i dine følelser af svigt eller er du klar til at give slip og udforske en anden retning i jeres relation?

44 |

sundhed+

FAMILIEBREVKASSEN FAMILIEBREVKASSEN

Søstrene Goneril og Regan i Shakespeares King Lear. Her en opførelse i London. Søskende har altid haft konflikter, og litteraturen har beskæftiget sig med dem gennem alle tider.

Dette er i bund og grund en øvelse i selvafgrænsning.

• Hvor stort er dit ønske om at have et tættere forhold til din søster?

• Hvad forventer du, at forholdet giver dig? Og hende?

• Hvad er du villig til at byde ind med? Hvilke kompromisser må du indgå?

• Hvad vil du ikke være med til? Hvad er en deal-breaker for dig?

• Hvordan vil du håndtere det, hvis forholdet ikke bliver som forventet?

I dine overvejelser gælder det om at finde balancen mellem at opfylde dit ønske og passe på dig selv – så vær opmærksom på om du måske kommer til at samarbejde over evne i dit forsøg på at reparere relationen. Du kan starte med at byde din søster ind til en snak. Ikke om det hun gør forkert og hvad der går dig på ved hende og jeres familieroller. Men nærmere om det du ønsker: et forhold baseret på ligeværdighed, respekt og

Skriv til INGE TEMPLE

accept af jeres forskelligheder. Vær åben og nysgerrig – måske har din søster samme ønske som dig? Hvis hun gør kan det være, at hun også kunne stille sig selv ovenstående spørgsmål. Så kan I bagefter tale sammen ud fra jeres svar.

Husk på at du er voksen og ikke bundet til den rolle, du indtog i familien. Slæk lidt på din pligtopfyldenhed og ordentlighed og se hvad der sker. Måske kan du være med til at ’vække’ din søsters pligtopfyldenhed ved at give mere plads til den?

Ligesom hun kan skrue ned for sin ’sjove’ side og på den måde give dig adgang til den side af dig selv i jeres familie. Vores relationer forandrer sig hele tiden og vi er selv med til at bestemme deres retning. Som man siger: ”det er aldrig for sent at få en god barndom”.

Det er vigtigt, at du holder godt fast i dig selv hele vejen, men med et greb, der kan løsnes, hvor det behøves. At indgå kompromisser og give slip er en kunst.

Kærlig hilsen, Inge

ET SUNDT SAMARBEJDE Inge Temple er coach og trivselskonsulent specialiseret i arbejdet med børn, unge og familier.

Derudover er hun formand for den frivillige landsforening, ’Ung Uden Mobning’. Læs mere på www.houseofheroes.dk

april nr.3 // 2019

| 45

SEXOLOGENS KLUMME

SEX

OG BABYMOS Det er et must at kunne acceptere sig selv og sine følelser i forskellige situationer. Som mor, veninde, datter og kæreste og så videre. Men hvordan får man det til at fungere?

TEKST: MARIANNE EGENSE, SEXOLOG

Jeg sidder med mange nybagte forældre i min konsultation. De har guldklumpen med, som ofte bliver ammet eller er begyndt at kravle rundt i lokalet. For de fleste kan det være svært at få gang i sexlivet efter en fødsel.

Det er er meget naturligt vil de fleste, der har fået børn nok tænke.

Man er blevet forældre. Det er nye roller til både mand og kvinde. Brysterne er babyens madpakker 24 timer i døgnet. Det går ud over søvnen. Der er usikkerhed og hormonpåvirkning. Kroppen er forandret.

Det er alt sammen helt normalt og forståeligt, hvis man har prøvet det. Men jeg fornemmer også, at det er svært for mange kvinder at genfinde den seksuelle kvinde og samtidig forlige sig med det at være mor. Det kan være svært at forene den lidenskabelige kvinde med moderskabets følelser. Hvorfor er det sådan? Den ene side udelukker jo ikke den anden.

Kvinder og par henvender sig derfor ofte med netop det spørgsmål. Hvis man skal være et helt menneske, skal alle sider og facetter af én helst integreres. Kvinder har flere sider. De er for eksempel døtre, søstre, mødre, veninder, kærester — og seksuelle kvinder.

Som kvinde vil du vise disse sider af dig selv i forskellige situationer. Når du for eksempel er sammen med veninder, så er det oplagt venindesiden, der er mest synlig, mens de andre sider ligger lidt i baggrunden. Når du så kommer hjem til din partner, kommer kærestesiden frem.

De forskellige sider bruges altså, hvor de hører til. Men de er alligevel alle sammen med til at gøre dig til netop dig.

Det er derfor også helt ok at være kæreste og seksuel

46 |

sundhed+

kvinde, selvom du er blevet mor. Der går intet fra dit barn.

Dit barn får tværtimod en mere glad og tilfreds mor og måske med mere overskud til endnu en dag med bleskift og amning og en nat med søvnmangel.

FORKVAKLEDE IDEALER En anden side af den seksuelle udfordring kan være kvindens tilgang til sin krop. Hun vil måske føle, at der er et par kilo i overskud og at kroppen ser forkert ud.

Jeg vil derfor anbefale dig som kvinde at sætte dig ud over ”idealerne” om den slanke, faste og spændstige figur og acceptere din krop, som den er netop nu. Det er desværre lettere sagt end gjort, på grund af alle de budskaber, vi bombarderes med fra nær og fjern.

Kærligheden til din krop og dig selv bør være stabil og ikke svinge alt efter din vægt og din form. Du skal leve med din krop hele livet og den vil uundgåeligt forandre sig. Det er vigtigt at holde af sig selv — altid.

Som en lille sidebemærkning: Det er i øvrigt sådan, du bliver den bedste rollemodel for dit barn. Dit barn skal helst også vokse op og føle sig ikke blot ”god nok”, men rigtig og værdsat, uanset deres udseende.

Flere nye bøger handler om, hvordan man får flad mave og spændstige bryster efter fødslen. Det er fint med bøger, som hjælper kvinden til en sund krop og tager højde for, hvordan fødslen har påvirket fysikken. Men nogle af disse bøger lever højt på mødre med lavt selvværd og dyrker og fremmer kvindens usikkerhed.

SEXOLOGENS KLUMME

Virksomheder er bevidste om, at der er masser af penge i vores usikkerhed og gør gladeligt brug af tricket. Det gælder ikke mindst på de sociale medier og internettet.

Så mange af os er nærmest konstant omgivet af disse budskaber. Det er derfor sundt at huske på, at billederne som regel er falsk varebetegnelse og at de i hvert fald oftest er unge kvinder, som ikke har født. Der er ingen grund til at sammenligne sig selv med noget, der ikke er virkelighed.

Selv hvis kroppen forbliver forandret, så er den et vidnesbyrd om de store ting, du har udrettet. Jeg er sikker på — eller i hvert fald håber — at din kæreste eller ægtefælle ser på dig med ekstra beundring og har forståelse for, at din krop har forandret sig. Man kan sagtens have dejlig sex, selvom kroppen har forandret sig. Med tiden ville begge jeres kroppe forandre sig under alle omstændigheder, og det handler om at blive ved med at søge og finde kærligheden i hinanden. Nærheden eksisterer endnu, selvom kroppene er ændret.

Det handler ikke bare om ”sex”. Det handler om følelser. Din partner kan sikkert godt klare sig en tid uden sex, hvis det er, hvad du har behov for. Medierne har ikke kun skabt stereotyper om kvindekroppen, de har også skabt forkvaklede forestillinger om mænds seksualitet. Blandt hinanden er vi heller ikke altid for gode til at lægge stereotyperne til side.

Giv ham mulighed for at være åben og ærlig. Uden at han skal sige det, han tror, du vil høre. Mød ham med nysgerrighed og slet alle fordomme. Vi skal altid passe på med at putte os selv og hinanden i bokse.

Der er ingen grund til at hoppe på forestillinger om, at ”mænd bare vil have sex”. Hver person er unik — det gælder både kvinder og mænd. Vores forhold til sex udvikler og forandrer sig hele tiden. Ligesom andre sider af vores personlighed. Det er med til at give livet indhold og fornyelse. Det er derfor sundt at være åben om det og ikke regne med, at tingene er status quo.

Måske du endda vil blive overrasket og opdage, at din partners seksualitet også har forandret sig for en tid.

Han har også været store følelsesmæssige omvæltninger igennem, er muligvis træt og udmattet.

Uanset hvad han fortæller, så vær dig selv bekendt, gør hvad der føles rigtigt og pres dig ikke til noget for at til-

fredsstille din partner. Men din partner har med garanti behov for at vide, at du stadigvæk elsker ham lige så meget og at du ikke har valgt ham fra. Der må ikke opbygge sig en usikkerhed om følelserne for hinanden.

Husk på, at din mand stadigvæk har behov for at blive anerkendt for sit udseende og sin seksuelle tiltrækningskraft, selv hvis I ikke har sex. Det kan muligvis være svært og akavet for dig at give udtryk for, at du synes, han er flot, i en tid hvor du måske har usikkerhed om dit eget udseende. Det er endnu en grund til, at du ikke må lade dig undergrave af forkvaklede forestillinger om det ”rigtige” udseende.

Så læg ikke for stort pres på dig selv eller din partner og tal i stedet åbent om tingene. Det er sikkert en travl og følelsesladet tid, men det kan altid betale sig at tale om jeres følelser og oplevelser.

OM EKSPERTEN Marianne Egense er sygeplejerske, sexolog og parterapeut. Hun er indehaver af Center for Sex og Samliv, hvor hun dagligt giver terapi. Derudover holder hun foredrag og kurser samt underviser og laver workshops. Se mere på 6ogsamliv.nu

april nr.3 // 2019

| 47

Frisindet

Stue- Kystom- Plante plante råde

Mål

Erklæring

Bade- Fashiostrand nabel

Romer- ValutaVokse Vitamin Fugledel tal symbol

Slet

Nedre Middag

HJE

Stat

RN

IK

Mærke

EG

YMNA

ST

Gæster

Tal Plager

Snor

Svage Bygningsrest

Leder Næste

Rejse

Formildede

Flyveplads Tøjstørrelse

Nemlig

Foruroliget

Stedord

Løb

Kendetegne Husgeråd

Vammel

Discipel Forstander

Undervisning Måltid

Spanien

Strømme

Kludre Lønnende

Motiv

Før v

Fugl

Flok

Rak

Globetrotter Rute

Beholder HVAD HEDDER DET HELLIGE STED, HVOR JØDER SØRGER OVER ØDELÆGGELSEN AF JERUSALEMS TEMPEL ÅR 70 EFTER KRISTI FØDSEL?

Besiddet

2 ens Interessent

Bacon Portioner

LEXI.DK

KLUMP ELLER RASK

INDFEDTE

TIGGER

MØNT

SKOLE- GRØNT BARSK UDSTYR LAG

3 4

6

NERVØSITET SPIL

SPISE HJÆLPEMIDLER

9

FUT

1

PRÆSI- FOR- ï DENT BRYDER PUDE

2

MORE SIG

HVEDESORT

FUGT

5

JORDEGODS KORT

7

FORFATTER

VITAMIN ÿ

SKIBSDEL

SICILI- GAMMEL ANER VALUTA

8

ARTIKEL

TILTALE PLADE

GRÆSK TEGN

1) Hvad kaldes en regelmæssigt optrædende, men geografisk afgrænset sygdomsforekomst, fx malaria i Østafrika?

2) Hvilken Kafka-roman blev filmatiseret af Orson Welles i 1962?

3) Hvilken fransk revolutionær (1758-94) var berygtet for at rydde sine rivaler af vejen og for det terrorregime, han ledede, indtil han selv blev styrtet og henrettet i guillotinen?

4) Hvad hedder den 1600 km lange gruppe af vulkanøer mellem halvøen Kamtjatka i Asien og Alaska i Nordamerika?

5) I hvilket land ligger Solsortesletten?

6) I hvilket hedeområde i den sydvestlige del af England ligger en berygtet straffeanstalt for langtidsfanger?

7) Hvilket ord fra engelsk bruges om de pinde, man bruger til at spise med i bl.a. Kina?

8) Hvilken dansk videnskabsmand modtog Nobel-prisen i fysik 1922?

9) Hvilket stof, der bl.a. produceres i hjernen, fungerer som informations-overfører mellem nerveceller og kan tilføres kroppen gennem såkaldte lykkepiller?

10) Hvilket ord bruges ofte på engelsk om whisky?

PIONTEK LOKALE

ELEFANTINE VAND STEMME

DAGLIGVARE ENGAGERET ROMERTAL

10

BUTIK STRIBE 2 ENS

DYR '

KOMPONIST

FØDEVARE

Frugt ï Tone

Svær talje

Troende kvinde

BeGodsidde modigt

Frugt Rødvin Bånd Lysetråd Frugt

Kundgøre

Narkotikum

Smerte

Rimelig Husgeråd

Frugt Udråbsord

Fugle

Nummer

Baret

Kvindetøj

Vækst

Tør

Træ

Gudinde

Lægemiddel

Suppe

Pukler

Grønt lag

skilt

Skylle munden

ÿ fugle

Slå til ridder

Mønt Slået

Flademål Klø

Stat

Pigenavn

Plante

-? University Pigenavn

Pristager Læsion

Busk

Var sløj Tidsrum

Artikel

Som



Frugt

LEXI.DK

Find 12

kriminalromaner ABC-MORDENE DEN TYNDE MAND DEN ÅBNE GRAV DET HØJE VINDUE DØDEN I SKYERNE EN HÅNDFULD RUG GULE HANDSKER HUN DØDE UNG KVINDEN I BURET MAIGRET SER RØDT MORD I RODBY SKRIG UNDER VAND

               





DANS ER SUNDT

DANSEN

SOM TERAPI

Magasinet har tidligere omtalt dansens betydning i forbindelse med Parkinson. Netop nu er dans for alvor ved at slå igennem i forebyggelse og behandling af fysiske og psykiske sygdomme.

TEKST: NILS SJØBERG

D

anseterapi bruger bevægelse til at kommunikere bevidste og ubevidste følelser og vinder nu frem i Danmark. Fra at være stort set ukendt er danseterapien nu ved at blive populær og udbredt.

Den støtter danseren i at udtrykke sine følelser uden ord, blot gennem bevægelser. Der er talrige eksempler på, hvordan vores tidligste forfædre har brugt dansen til at kommunikere og udtrykke følelser. Selve danseterapien går tilbage til 1940’ernes USA og er i dag anerkendt og anvendt terapiform i flere lande. Selvom kommunikationen gennem bevægelse altså har rødder betydeligt tilbage i tiden, så er terapi-

50 |

sundhed+

formen først nu for alvor kommet frem i Danmark. ”Den fremherskende danseterapi i Danmark er hentet fra European Association Dance Movement Therapy og beskrives som terapeutiske brug af bevægelse. Det er en proces, der kan fremme individets følelsesmæssige, kognitive, fysiske, sociale og spirituelle integration,” fortæller Mette Ørbæk, der underviser i danseterapi og er med i den europæiske forening af danseterapeuter.

GIVER FÆLLESSKAB ”Det helt enestående ved danseterapien er, at den kan nå dig på flere

niveauer. Det gælder sig det fysiske, det følelsesmæssige, det mentale og det sociale,” siger Mette Ørbæk.

Hun mener, at danseterapien påvirker en til bedre kropsfølelse, kropsglæde og bevægelsesglæde. Dertil kommer fællesskabsfølelsen, når vi danser sammen med andre. ”Dans forbinder dig med andre og indbyder til fællesskab. Den åbner for dybder i det indre og for døre udadtil.”

En af de vidunderlige ting ved danseterapi er, at det er en terapeutisk mulighed for mennesker fra alle samfundslag, pointerer hun. Dans og bevægelse er et universelt sprog.

Ser man tilbage gennem historien og på tværs af kulturer, har folk altid reageret på situationer og problemer ved at danse.

Dansen kan bruges i forskellige sammenhænge og har utallige udtryksformer. Vi taler for eksempel noget så forskelligt som krigsdans eller bryllupsdans. Traditionel folkedans eller dansen på et diskotek. Alligevel har de ofte én ting tilfælles. De handler om at give udtryk for sig selv og ens relation til andre.

Flere danske og internationale undersøgelser dokumenterer således, at dans forbedrer fysiologisk, psyko-

DANS ER SUNDT logisk og social sundhed og får liv i hjernens lykkehormoner.

ALLE KAN DANSE Dansen har ingen aldersgrænse. ”Helt enkelt kan man sige: Kan du bevæge dig, så kan du danse. Dans er bevægelse af kroppen i en rytme. Samtidig viser alle undersøgelser, at mennesker, der bevæger sig dansende også oplever livsglæde. Det handler om ens egne naturlige bevægelser og om at opdage kroppens ressourcer,” påpeger Mette Ørbæk. ”Det er bestemt ikke en forudsætning, at nogen har tidligere erfaring med dans eller kreativ udfoldelse. Der er ingen krav om talent for rytme eller bevægelse. Det betyder, at dansen kan være meget værdifuld at bruge som et værktøj til mennesker med ubalancer.

Det gør sig også gældende for mange med en livsvarende sygdom,” siger Mette Ørbæk, der blandt andet underviser personer med Parkinson og deres pårørende i dans.

Hun fortæller, at danse- og bevægelsesterapien kan gavne mennesker i alle aldre, fordi det understøtter den enkelte person i den aktuelle situation. ”Kroppen og bevægelser kan være nøglen til at låse dybe følelser op. Samtidig kan danse- og bevægelsesterapi spille en rolle i at hjælpe med at få en forbindelse mellem handlinger og ord — og dermed mulighed for at udtrykke ens behov for at kunne sig til og fra.”

”LÆRTE MIG SELV AT KENDE” I danseterapi er der ingen fast form for bevægelsesstil. Grundtanken er, at bevægelse, sind og følelser er sammenkoblet og at bevægelserne kan udtrykke aspekter af ens personlighed. Bevægelserne kan spænde fra kraftfulde til mere rolige former. ”Gennem danseterapi bruger terapeuten bevægelse til at hjælpe en klient eller en hel gruppe med at opnå følelsesmæssigt, fysisk og socialt fællesskab. Det giver mulighed for både stressreduktion og humørstyring. Terapeuten kan også

hjælpe med at få bedre selvværd og forståelse af sin krop,” siger Mette Ørbæk.

Hun er åben omkring, at hun også selv har anvendt dans til at komme sig over angst og stress. ”Danseterapien hjalp mig til at bevæge mig igennem min stress, den aktiverede kræfter i mig selv til min egen healing. Dansen giver mig større bevægelsesglæde og inviterer mig til at fornemme de bevægelser, som kommer indefra og lade dem komme til udtryk.”

Danseterapien gav hende bedre forståelse af sig selv og styrket kropslig fornemmelse. ”Gennem danseterapien fik jeg mulighed for at lære mig selv at kende på en helt ny måde, gennem krop, bevægelse og bevidsthed. Jeg fik lidt efter lidt tilliden til mig selv og blev bevidst om mine stresssystemer. Uden at overskride mine grænser blev min krop og bevidsthed aktive og nye bevægelses- og livsmuligheder blev udforsket på flere niveauer.”

ARBEJDE MED BLOKERINGER ”Hvis du giver dig selv lov til at lytte ind til kroppen og følge dens bevægelser, så kommer du ind i en dyb kontakt med dig selv. Der opstår et stærkt energifelt både til dig selv og til andre,” siger Mette Ørbæk, der gør opmærksom på, at mange har det svært i begyndelsen. ”Der kan være fysiske blokeringer, hvor man bliver spændt i kroppen, når mennesker nærmer sig fysisk. Emotionelle blokeringer, hvor man holder andre mennesker på afstand. Eller men-

tale blokeringer, hvor man har lyst til at udtrykke sine følelser højt. Gennem danseterapi får man mulighed for at arbejde med disse blokeringer og lære sig selv at kende.” ”Det sker ofte på en helt ny og uopdaget måde. Det kræver ingen kundskaber indenfor dans. Ingen skal overskride grænser, de ikke er parate til. Danseterapi handler om at komme hjem til kroppen, hjem til os selv og at få kontakt med vores egen livskraft,” forklarer hun.

UTALLIGE FORDELE ”Danse- og bevægelsesterapi har en bred vifte af sundhedsmæssige fordele. Det har vist sig at være effektivt til at forbedre selvværd, opmærksomhed og kommunikationsevner. Det kan også begrænse stress, frygt og angst, mindske følelser af isolation, kropsspænding, kronisk smerte og depression. Derudover kan det forbedre kredsløb og åndedræt.”

Udover selve dansen kan den indeholde åndedrætsøvelser, mindfulness, stretching og samtale. Det kan gøres individuelt. Som et par eller i en gruppe.

Man kan deltage stående, siddende eller fra sengen.

Hvis du vil vide mere: Du kan finde mere om danseterapi (dance/movement therapy) på YouTube, hvor du også kan se videoen ’Optimer Livsglæden — Danse Bevægelses Terapi i Grupper’ med Mette Ørbæk. Hvis du søger på engelsk, kan du se eksempler på bevægelserne eller høre internationale forskere tale om, hvordan dansen påvirker os.

Foto: “Det enestående ved danseterapien er, at den kan nå dig på flere niveauer.

Det gælder sig det fysiske, det følelsesmæssige, det mentale og det sociale,” fortæller Mette Ørbæk, der underviser i danseterapi.

april nr.3 // 2019

| 51

ØVELSER

Træning udendørs eller indendørs?

Det er nu blevet den tid på året, hvor det igen er blevet varmt nok til, at det er rart at komme udendørs og bevæge sig. I denne måned går Øvelserne tæt på, om det er bedst at træne udendørs eller indendørs.

TEKST: ALEXANDRA LARSEN

Hvis vi træner indendørs, så holder det os blot indendørs i endnu flere timer.

Selvom de fleste af os i forvejen bruger en stor del af døgnet indendørs. Udendørs træning giver derimod lejlighed til at opsøge grønne omgivelser, slappe af og bruge sanserne.

Det kan blive ensformigt at stå i det samme træningslokale time efter time.

Så kan det være mere motiverende med udendørs omgivelser. Dér er om-

52 |

sundhed+

givelserne aldrig helt de samme. Vejret skifter, der er forskellige lyde, man møder måske nogle dyr eller mennesker.

Du kan følge med i årstiderne.

Afhængig af hvor du træner, så er det også en god lejlighed til at få noget frisk luft. Du kan få en oplevelse af at være bedre i ét med dig selv og med naturen. Du kan undgå alle de lydmæssige forstyrrelser i fitnesscentret. Der er ingen musik, som spiller for fulde drøn.

Medmindre du altså selv tager iphone og høretelefoner med på turen.

Når du træner udendørs, så får du luftet hovedet og slappet af. På den mentale side har udendørs træning derfor sine fordele. Flere studier viser, at udendørs træning får folk til at føle sig mere afslappede og bedre tilpas. De får mere positiv energi og bliver mere optimistiske. Det kan altså bidrage til bedre relationer til andre mennesker.

ØVELSER

Det er derfor ikke så overraskende, at studier har vist, at det mentale velvære nyder større fordel af, når motionen udføres udendørs. Blot 5 minutters fysisk aktivitet udendørs er tilstrækkeligt til, at man får bedre humør og større velvære.

De viser dog også, at det har betydning, hvor du dyrker din udendørs aktivitet. Grønne omgivelser eller vand kan have mere gavnlig effekt end by. Du kan i øvrigt læse Temaet fra juli-august 2018 om, hvordan naturen gavner det fysiske og mentale helbred.

De positive responser i hjernen kan aflæses fysisk, for eksempel ved at blodtrykket sænkes. Effekten på hjernen betyder også, at udendørs aktivitet kan føles mindre anstrengende end indendørs, og at man derfor bliver i stand til at præstere bedre.

Det bidrager med ekstra energi, når man træner udendørs og får sollys.

Sollyset giver fornyet energi og løfter humøret. Du får også dækket behovet for D-vitamin. Sammen med D-vitamin betyder den friske luft, at man får nemmere ved at falde i søvn. Så udendørs

træning kan altså fremme god søvn.

Derimod kan indendørs træning sent om aftenen gøre det sværere at falde i søvn. Du kan læse mere om søvn i Temaet fra januar-februar 2019.

Indendørs træning kan give en oplevelse af frihed, fordi man ikke er afhængig af vejret. Men udendørs træning kan også være ensbetydende med frihed – bare på en anden måde.

Når træningen alene kræver, at man finder løbesko og træningstøj frem, så er det nemt og kan gøres når som helst og nærmest hvor som helst. På et par minutter er du ude, og allerede i gang.

Ved indendørs træning må der som oftest afsættes tid til formålet. Det kan endda være uhensigtsmæssigt, hvis man forsøger at omgå det, og lave andre ting imens. Hvis man for eksempel forsøger at træne og arbejde på samme tid, så får træningen ikke nok fokus og hovedet får heller ikke en pause fra arbejdet.

Men med udendørs træning er det anderledes. Du kan løbe, cykle eller gå i stedet for at tage bilen. Du kan bruge tid på at gå med hunden eller udføre opgaver i haven. Der er endda en god chance for, at din tid udendørs giver ny energi og sætter nye tanker i gang, som du for eksempel kan bruge i dit arbejde eller til at løse andre udfordringer.

Udendørs træning kan tilpasses til den enkelte. Hvis man ikke kan løbe eller cykle, så kan man for eksempel gå en rask tur. Se for eksempel artiklen fra juli-august 2018 om ”10.000 skridt eller active 10”, som forklarer, at det er gavnligt for helbredet, når man går en tur i raskt tempo. Det gør udendørs træning ideelt, uanset kondition og helbred.

Udendørs træning kan både virke begrænsende og befriende. Det kommer an på, hvordan man griber det an. Det kan virke begrænsende, fordi man ikke har adgang til alle de maskiner, der findes i fitnesscentret.

På den anden side kan det virke befriende. Man er ikke afhængig af et fitnesscenter og maskiner. Man behøver ikke at lave fastslåste bevægelser, der er bestemt af en maskine. Man kan bevæge sig hvor som helst og med lidt

fantasi, kan man bevæge sig på mange måder. Du kan for eksempel bruge dine omgivelserne til at gå op ad bakke eller på trapper og at svinge armene godt imens.

En af de populære øvelser i fitnesscentret hedder ’Farmer’s walk’ og styrker hele kroppen. Den øvelse kan du faktisk lave hvor som helst. Den kræver blot, at du holder noget tungt i den ene eller begge dine hænder og at du går med rank ryg imens. Det er oplagt at lave øvelsen med en indkøbspose, når du alligevel er på vej hjem efter indkøb.

Så der er ingen grund til at hoppe på tanken om, at vi kun kan bevæge os i et fitnesscenter. Vi har altid bevæget os i udførelsen af praktiske opgaver. ’Farmer’s walk’ henviser netop til det praktiske element. Nemlig landmanden, der skulle gå rundt med tunge ting.

Der er også meget af fitnessudstyret, som du kan købe billigt og bruge hjemme eller tage med dig ud. Men i stedet for at købe udstyr, du aldrig (eller kun i kortere tid) får brugt så overvej først hvilket udstyr, der passer til dig og dine behov. Du kan nå langt med noget så enkelt som en træningselastik.

Den kan bruges til forskellige muskelgrupper, fylder slet ikke og er nem at transportere.

Der kan købes forskellige elastikker, der passer til netop din styrke og dit behov. De giver en naturlig modstand, med kun lille risiko for skader. Kettlebells og håndvægte giver dig også mulighed for at træne forskellige muskelgrupper. Men de fylder mere og er tunge at transportere. De kan også give større skadesrisiko, afhængig af hvordan de bruges.

FORDELE VED INDENDØRS For mange mennesker, er det svært at nå ud at træne udendørs, når de først kommer sent hjem fra arbejde. Så kan det være nemmere at nå sin træning, hvis man gør det indendørs, for eksempel til fitness.

Træning i et fitnesscenter kan derfor hjælpe til, at du kan opretholde en fast april nr.3 // 2019

| 53

ØVELSER træner hjemme, så risikerer du nemt, at tiden alligevel ender på telefonen, fjernsynet, computeren og så videre.

Det samme gør sig dog gældende i fitnesscentret, hvor mange slet ikke slipper telefonen. Så det er spørgsmål om et bevidst valg og selvdisciplin, uanset hvor du træner.

HVAD VIRKER FOR DIG?

rutine eller træne lige når det passer dig. Du har i hvert fald ikke vejret som undskyldning for, at din træning ikke bliver til noget.

Hvis du træner i et fitnesscenter, så giver det rig mulighed for at træne hele kroppen. Det er nemt, når alt udstyret allerede er til rådighed. Du kan dog også finde forskellige steder udendørs, hvor der er redskaber, der kan bruges til træning. Men der er typisk mere udstyr til rådighed i et fitnesscenter, og det kan bedre indstilles præcist til dine behov.

Når der er godt med udstyr til rådighed, kan det også være med til at bevare motivationen. Hvis man kun har få muligheder og føler, at man gentager sig selv, så kan det nemlig godt dræne motivationen. Du kan selvfølgelig også forny din træning udendørs og dyrke forskellige typer motion. Men det kræver en smule mere kreativitet.

Med udstyret klart og til rådighed, så slipper man for at finde det frem eller bruge tid på at tage det med ud. Indendørs træning kan derfor være tidsbesparende. Det gælder dog ikke altid. I et fyldt fitnesscenter, så kan man nemt spilde tid på at vente på at få adgang til udstyret.

Indendørs træning kan godt føles lidt mere luksuriøst. Du slipper for regn og blæst og har lettere adgang til toilet og bruser. Uanset om du for eksempel

54 |

sundhed+

dyrker din motion hjemme, i et fitnesscenter eller i en sportshal, så er det rart at have nem adgang til toiletter og til brusebad efter træningen.

Du har ligeledes nem adgang til steder, hvor du kan slappe af og hvor du kan drikke vand eller få lidt energi. På den måde kan indendørs træning godt føles lidt mere trygt og komfortabelt.

Træning i dit eget hjem har både fordele og ulemper. Et par af fordelene er allerede blevet nævnt. Du behøver ikke at bevæge dig ud og du har nem adgang til vand og brusebad. Dertil kommer, at det er nemmest at træne hjemme, hvis man er fysisk begrænset.

Det kan også være rarere end at andre kan se på, at man træner. Det kan være sjovt og motiverende at træne med andre, hvis man er i god form. Men hvis man har fysiske begrænsninger, så kan det nogle gange være rart, at andre ikke ser med.

Men træning hjemme har også sine ulemper. Man skal i hvert fald være god til at holde sig selv i nakken. Når man tager til træning udenfor hjemmet, så afsætter man tiden til træning. Men i de hjemlige omgivelser, så bliver det nemt, at man lige kan vente lidt, at telefonen ringer og så videre. Så man bliver nemt distraheret.

Det er sundt at komme væk fra elektronikken. Det kan træningen bruges som en god lejlighed til. Men hvis du

I sidste ende så er det vigtigste, at man får rørt sig. Det er et spørgsmål om motivation og vedholdenhed. Beslutningen om at træne indendørs eller udendørs bør derfor afhænge af, hvad der gør dig bedst tilpas, og som du har lyst til at fortsætte.

Måske det gør dig utilpas at træne blandt andre mennesker og du ikke bryder dig om stemningen i et fitnesscenter. Lugten af sved og måske svedige maskiner. Høj musik og stønnende udøvere. Andre udøvere, der ser på dig, mens du træner. Så bliver det belastende og ubehageligt og holder ikke i længden.

For de fleste skal tiden til træning findes i en travl hverdag. Så det er oplagt at ville bruge sin fritid et sted, hvor man føler sig godt tilpas. Når du træner udendørs kan du måske bedre kombinere det med at bruge tiden på dem, du holder af. Det kan for eksempel være på en fælles gå- eller løbetur.

Det er altså værd at overveje, om du kan kombinere din motion med at dyrke dit sociale liv, og hvilken aktivitet, der giver bedst mulighed for, at du kan være sammen med familie og venner imens. Flere nye studier har således vist, at motion har mere gavnlig effekt på helbredet, når motionen udøves sammen med andre. Se i øvrigt artiklen ”Fælles sport forlænger livet” fra magasinet i november 2018.

Det er altså oplagt at se din fritid som en begrænset ressource og overveje hvordan den skal investeres. Lyt til dig selv og hvad der føles godt for dig. Træningen kan være hård, men der er ingen grund til at gøre den ubehagelig. Der er bedre chancer for at fortsætte noget, der føles godt og rigtigt.

Bliv medlem og få en masse fordele II Diabetesforeningen Diabetesforeningenarbejder arbejdervivipå, på,atatsikre mennesker med diabetes og deres pårørende et godt liv sikre mennesker med diabetes og deresmed diabetes. Som medlem af Diabetesforeningen får du adgangSom til mange gode medlemsfordele. pårørende et godt liv med diabetes. medlem af Diabetesforeningen får du adgang til mange gode medlemsfordele.

Hej, jeg har brug for et godt råd. Kan du sige mig ...

Engagement Bliv aktiv i lokalforeningerog sæt diabetes på dagsordenen.

Forsikring og bank Rabat på helt op til 35 procent gennem vores partnere Alm. Brand og GF Forsikring.

Rådgivning fra Diabetesrådgivere, der kan svare på spørgsmål om din sygdom, økonomi, motion mm.

Information Fire medlemsblade om året med nyheder om Diabetes.

Forskning Som medlem af Diabetesforeningen er du med til at støtte forskning i diabetes.

Rabat i netbutikken på kogebøger, hjælpemidler, diabetesudstyr, motionsudstyr og meget mere.

Kursusudbud til børnefamilier, voksne med type 1-diabetes, samt pårørende og motivationsgrupper.

Bliv medlem og støt Diabetesforeningens arbejde.

Gå ind på vores hjemmeside diabetes.dk/blivmedlem eller ring til os på tlf. 66 12 90 06

ANNONCE hjernen. Tabletten bidrager til din mentale ydeevne og kognitive funktion, så som hukommelse, opmærksomhed og koncentration. Tabletten kan anvendes af både unge og ældre.

HJERNESCANNING LYVER IKKE

Grøn te L-theanin

HER ER TABLETTEN, der giver vitaminer til hjernens hukommelsesdel på få timer Du mister overblikket, når du har travlt. Du glemmer navnene på folk, du har kendt i årevis.

Du farer vild, når du kører bil.

Det kaldes aldersrelateret hukommelsestab. Tusindvis af danskere rammes af denne aldersrelaterede udvikling.

Mange tager også skridt til at bevare en god normal hjernefunktion op i alderen

og flere og flere benytter sig af Clear Brain tabletten.

Banebrydende

New Nordic har udviklet en banebrydende tablet, med kraftfulde næringsstoffer til

Placebo

Forsøgsresultaterne er imponerende

Tabletten er med aminosyren L-theanin, der naturligt findes i grøn te. Hjerneskanninger af raske personer viser tydeligt hvordan hjernebølgerne afslører højere aktivitet allerde indenfor en time. Fra målinger ses herover hvordan det naturlige ekstrakt aktiverer hjernens hukommelses- og koncentrationsdel – de røde hjernebølger – i modsætning til de mere inaktive blå hjer-

Det gode råd gør forskellen www.matas.dk

Din lokale

helsekost

nebølger hos forsøgspersonen, der har fået placebo tablet (“snyde-tablet”).

Valnød

Foruden det særlige teekstrakt, indeholder Clear Brain naturlige ekstrakter fra valnød, granatæble, fyrrebark og peber samt vitaminer som giver næring tilhjernen. B-vitaminer, der bidrager til normal funktion af nervesystemet. Pantothensyre, der bidrager til normal mental ydeevne. Og jod, der bidrager til normal kognitiv funktion, dvs. hukommelse, koncentration og opmærksomhed.

Her købes Clear Brain

Clear Brain kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og Din Lokale Helsekost samt på apoteket. Fås også online på www.newnordic.dk. Har du spørgsmål, så ring til New Nordic på 46 33 76 00. www.newnordic.dk

Online Store

Det gode råd gør forskellen

april nr.3 // 2019

| 55

ØVELSER

4 udendørs

øvelser på bænk Her får du fire nemme øvelser, som du kan lave udendørs. De giver dig mulighed for at nyde naturen og at træne hele kroppen imens. Du kan for eksempel lave dem i en park eller i haven. Det eneste, du har brug for, er en almindelig bænk. Du kan nøjes med at lave øvelserne, eller du kan kombinere dem med en gå- eller løbetur.

ARMBØJNINGER PÅ BÆNK

1

Øvelsen foregår ligesom almindelige armbøjninger. Hvor armbøjninger almindeligvis foregår på gulvet/jorden i en vandret stilling, så foregår denne øvelse i en mere oprejst stilling. Den oprejste stilling er rar i naturen, fordi du ikke bliver våd på jorden. Men stillingen gør også, at øvelsen er betydeligt nemmere. Så selvom du måske ikke kan lave almindelige armbøjninger, så har du en god chance for at lave øvelsen. Jo mere oprejst, du er, desto nemmere bliver øvelsen at udføre. Så hvis du synes, at den er for hård, kan du finde en bænk, der er højere. Øvelsen træner især dine arme og dit bryst. Men den træner reelt hele kroppen. Du vil altså opleve, at den aktiverer ryg og mave, og at en del af belastningen ligger på ben og fødder. Det er derfor en rigtig god øvelse, hvis du ikke har lyst til at bruge tiden på mange forskellige øvelser, og hellere vil have én øvelse, der rammer alle dine muskler. Med alderen er det vigtigt, at man holder sine hænder stærke. Øvelsen hjælper også til dette. Hvis du bliver glad for øvelsen, så kan du lave den i forskellige udgaver. Du kan for eksempel lege med at sætte hænderne tættere på hinanden eller længere fra hinanden.

56 |

sundhed+

2

ØVELSER

DIPS PÅ BÆNK

3

Denne øvelse kaldes ’dips’. Navnet henviser til bevægelsen, hvor man sænker sig ned. Du stiller kroppen som vist på billedet (i noget, der minder om stillingen på en stol). Det eneste, der rører bænken, er dine hænder. Så sænker du din bagdel ned, så den næsten rører ved jorden. Det betyder, at dine arme bøjes til noget, der minder om 90 grader. Når din bagdel er nede ved jorden, og dine arme er bøjede, så strækker du armene, så du kommer op i startpositionen igen. Det er bevægelsen, når du bøjer og strækker armene, der aktiverer musklerne i armene. Øvelsen træner især dine triceps (bagsiden af overarmen). Øvelsen er noget sværere end armbøjningerne på bænk. Så det er især en øvelse for dem, der mestrer armbøjningerne. Øvelsen kan være lidt svær for balancen, men hvis du stiller fødderne lidt længere fra hinanden, vipper du ikke så meget.

STEP-UPS PÅ BÆNK

Step-ups er sjove, fordi de kan laves på mange forskellige måder. I al sin enkelthed går de ud på at træde op med begge fødder på bænken og så ned på jorden igen. Og at gentage det igen og igen. Øvelsen har forskellige sværhedsgrader og er derfor mulig for nærmest alle. Hvis du vælger en højere bænk, bliver den sværere. Og hvis du øger tempoet, bliver den sværere.

Hvis du tager noget tungt i hænderne, bliver den selvfølgelig endnu sværere. Øvelsen træner især ben og fødder. Jo højere bænk, desto mere kræver det af benene. Men hvis du tager armene med, så giver det også lidt træning til arme og til mave og ryg. På billedet ses en version, hvor den udøvende tager armene og knæene med i svinget. Det giver en fuldkropsøvelse. Det er også en øvelse for balancen og den kan bruges til både at styrke muskler og kondition på samme tid.

4

PLANKE PÅ BÆNK

Planken er blevet populær i de senere år. Den kendes især fra en version, hvor man har hænder og albuer på gulvet/jorden og resten af kroppen skal holdes vandret. Men den kan også udføres på bænk.

Det gør øvelsen lidt lettere og i naturen gør det, at du undgår at komme ned på jorden. Hvor de andre øvelser foregår i bevægelse, handler denne øvelse om at holde kroppen stille. Det er altså en statisk øvelse.

Forsøg hvor længe du kan holde posituren, og med mere øvelse kan du holde den i længere tid. Planken har den fordel, at den aktiverer forskellige muskelgrupper. Du træner både store og små muskler. De bliver alle sat i spil for at holde posituren. Du kan mærke det, når du begynder at ryste for at holde den stille.

april nr.3 // 2019

| 57

ALLERGI

ALLERGI BEHØVER IKKE AT ØDELÆGGE DIN MOTION Snot og nys, kløende øjne og hvæsende vejrtrækning er symptomer, der gør livet hårdere for nogle sports- og motionsudøvere om foråret og sommeren. Men med den rigtige behandling behøver allergien ikke at stå i vejen for et aktivt liv.

TEKST: FINN STAHLSCHMIDT

Med mere end 60 procent af befolkningen som aktive motions- og idrætsudøvere og mere end én million allergikere, så er kombinationen af motion og allergi en del af virkeligheden for tusindvis af danskere i alle aldre.

Men man behøver ikke møde allergimuren af den årsag, for allergi over for eksempelvis pollen, husstøvmider

FAKTA

Om allergi zz Man regner med, at omkring hver fjerde dansker lider af en form for allergi zz Omkring 400.000 danskere lider af græspollenallergi, som er den mest udbredte form for allergi zz Andre typer af pollenallergi tæller birk, bynke, hassel, el og elm zz 60 procent af befolkningen er idrætsaktive (tal fra 2016).

Danmarks Idrætsforbund har en ambition om, at Danmark skal være verdens mest aktive land Kilder: Astma- og Allergi Danmark & DGI/DIF

58 |

sundhed+

og skimmelsvamp kan godt forenes med træning uanset niveau. Når det er værst og mest irriterende, kan det føles som influenza og gå ud over ens præstationer, men selvom det kan føles forfærdeligt, så er symptomerne ikke farlige i sig selv.

En af dem, som har taget handling, er Claus Høier. Han er sygeplejerske på Nordsjællands Hospital og i sin fritid dyrker han ultraløb. Det vil sige, han løber meget langt og meget tit.

Claus Høier har løbet i 20 år og er typen, der kan finde på ”bare for hyggens skyld” at løbe en maratondistance sammen med vennerne i skoven på en tilfældig tirsdag eftermiddag. ”Jeg er allergisk over for mange ting, men mine ben fejler jo ikke noget. Jeg kan bare ikke få luft, når det er værst. Men jeg nægter at være patient og jeg løber, fordi det giver mig glæde og gør mig stærk. Jeg løber på trods,” siger Claus Høier.

Han har kæmpet med multiallergi, fra han var lille. Han drømmer om at blive rask, men har lært at leve med allergien og tage sine forholdsregler.

Det betyder, at han tager sin antihistamin-pille, inden han skal i skoven og at han altid har en spray med, hvis der skulle blive brug for det undervejs.

Derfor er det ofte lettere og mere behageligt at løbe om vinteren, når der ikke er pollen i luften. Frost er dog også hårdt for vejrtrækningen.

Samtidig har Claus Høier opsøgt al den hjælp, han kan få. Blandt andet hos Vibeke Backer, som er professor og overlæge på Bispebjerg Hospitals Lungemedicinske afdeling og en af landets førende eksperter inden for allergi og idræt. Hun møder dagligt sportsfolk og motionister, der slås med allergi og som har brug for både den rigtige diagnose og den rigtige vejledning i, hvordan man tackler problemet. ”Hvis man har allergiske reaktioner og samtidig vil motionere, er det vigtigt at gå til lægen og få udredt, hvad man er allergisk overfor,” anbefaler Vibeke Backer.

ALLERGI

”Jeg er allergisk over for mange ting, men mine ben fejler jo ikke noget. Jeg kan bare ikke få luft, når det er værst. Men jeg nægter at være patient og jeg løber, fordi det giver mig glæde og gør mig stærk. Jeg løber på trods,” siger Claus Høier ”Det er ikke farligt at træne, når man har allergi i udbrud. Man kan dog have vejrtrækningsproblemer med lungesymptomer og tæt næse, der blokerer vejrtrækning gennem næsen og så kan man være tung og uoplagt,” siger professoren, der gør opmærksom på, at det næppe er den dag, man vinder, hvis man dyrker konkurrencesport.

FLERE TYPER BEHANDLING Vibeke Backer oplyser, at der findes lægemidler, der dækker allergiske reaktioner. ”De vil ofte være nyttige.

Man kan bruge næsespray med an-

tihistaminer, man kan skylle næsen med saltvand og på den måde fjerne pollen eller man kan behandle med steroidnæsespray eller spray med kombination af antihistamin og steroid,” siger hun.

Hvis det ikke virker, så forklarer professoren, at man også kan blive vaccineret mod blandt andet birk, græs og husstøvmider. ”Allerede den første sæson efter man er begyndt vaccinationerne, kan der være effekt og den kan blive end-

”Det er ikke farligt at træne, når man har allergi i udbrud. Man kan dog have vejrtrækningsproblemer med lungesymptomer og tæt næse, der blokerer vejrtrækning gennem næsen og så kan man være tung og uoplagt,” fortæller professor, Vibeke Backer

nu bedre året efter, da vaccination mod pollen også kan forhindre udviklingen af astma. Desuden har forskningen vist, at man i en række tilfælde kan forhindre udviklingen af andre allergier og mindske eventuelle astmasymptomer ved at lade sig vaccinere,” siger Vibeke Backer.

Allergivaccinationerne foregår i begyndelsen en gang om ugen i 15 uger og herefter hver anden måned i 3 år.

På dagen, hvor man er vaccineret, må man ikke træne bagefter, så planlægning er vigtigt.

Som leder af Bispebjerg Hospitals Lungemedicinske afdeling oplyser hun, at man også kan få behandling i tabletform. ”Det er en længerevarende behandling, hvor man tager en tablet dagligt i tre år og på den måde vænner immunsystemet til at bekæmpe allergien.”

Når det gælder tabletvaccinen, skal man starte mindst fire måneder før, man for eksempel skal løbe et maraton, hvis man vil have fuld effekt af behandlingen. ”Hvilken løsning, der er den rigtige, kræver altid en nærmere drøftelse enten med en praktiserende læge eller i mere omfattende tilfælde med en specialist.”

april nr.3 // 2019

| 59

NATUREN KALDER

Påske I Naturen Lam er en rigtig forårsbebuder. Det samme er kyllinger og æg.

Påskehare og vintergækker. Alt sammen forbindes med påsken, men hvorfor er det sådan?

TEKST: RIKKE VESTERLUND, NATURVEJLEDER

Vintergækker og erantis har allerede længe været fremme i haverne. Træer og buske har grønne knopper, og i skovbrynet ses hyldetræet, som allerede har små lysegrønne blade. Piletræerne blomstrer, før bladene springer ud. Hanblomsternes rakler ligner små gæslinger.

I år ligger påsketiden i april. Påsken er en af de bevægelige helligdage, som ikke ligger på en fast dato hvert år. Men

60 |

sundhed+

har det noget med naturen at gøre? Ja, det har det faktisk. I år 325 besluttede kirkens lærde mænd, at påskesøndag skal falde på den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Forårsjævndøgn er dér, hvor dag og nat er lige lange og ligger omkring den 20. marts. Men i år var det fuldmåne den 21. marts og derfor skulle det have været påske den 24. marts. Hvad er gået galt?

Årsagen er, at den gamle regel ikke skal tages helt bogstaveligt. Da kirkemødet i år 325 fandt sted, lå forårsjævndøgn omkring den 21. marts, så man vedtog simpelthen, at forårsjævndøgn skal forstås som 21. marts.

Og så går der hele 4 uger, før det er fuldmåne igen.

Men hvad med alle vores påskesymboler. Har de noget med den kirkelige påske, eller noget med naturen at gøre? Svaret er både og. Mange af vores påskesymboler er opstået lang tid før den moderne kirke, som så bare har taget symbolerne til sig.

Lam er en rigtig forårsbebuder. De bliver født fra midten af marts og en månedstid frem. Det passer jo perfekt med påsken, som jo også har taget lammet som symbol til sig. Hvis du vil se de søde små uldtotter, må du besøge en zoologisk have eller en landmand, som holder får.

Kyllinger er et symbol, som hverken har rod i kristendommen eller i naturen. Vores vilde hønsefugle, fasan og

NATUREN KALDER

NATURLIG

FARVE

agerhøne lægger for eksempel først æg i april/maj måned. Indtil da er det stadig for koldt til at ligge stille og ruge på æggene. Til gengæld vil mange af vores tamme høns gerne lægge æg og få kyllinger hele året rundt.

Selvom der ikke er mange fugleæg at finde i april, så er der en anden slags æg, som lige nu er spændende at følge. Det er frø- og tudseæg, som lige nu er til at finde i mange små søer. I foråret vækker solens varme frøerne fra deres dvale. De bevæger sig hurtigt ned til den nærmeste sø for at finde sig en mage. Du kan tydeligt høre deres kvækken. Hunnerne lægger deres æg i vandet, og hannerne kravler op på ryggen af en hun for at gyde sæd ud over æggene, så de bliver befrugtede.

Det kan godt ende i slåskamp mellem hannerne.

Efter at æggene er blevet befrugtet, synker de ned på bunden. Rundt om æggene dannes en geléagtig masse, som får æggene til at flyde op i vandoverfladen, hvor solen varmer.

Hvis æggene ligger i en lang streng – som en perlekæde – er det skrubtudsens æg. Hvis det er en stor klump af æg, er det frøen, der har været på spil.

Påskeharen er en hyggelig fætter.

Især når han kommer og gemmer på-

Familien kan selv male påskeåg med naturlige farvestoffer. Læg det der skal give farven i en gryde og læg æggene forsigtigt ned i gryden og hæld koldt vand og salt ved. Sæt gryden til at koge på middel varme i en time.

Sluk og lad æggene være i gryden i yderligere 30 minutter. Skyl æggene med iskoldt vand. Lad dem lufttørre og gnid dem med olie, så du får flotte, glansfulde æg.

Vælg den farve du vil lave:

Løgskaller = gulbrun Rødløg = rødlig farve Rødkål = lilla/blå Kaffegrums = brunlig Teblade = flere

nuancer af naturfarver

Rødbede = rødlilla Blåbær = blå Paprika = orange Gurkemeje = gul

Du kan finde blade i smukke former til at dekorere med. Kom æggene i en nylonstrømpe – et ad gangen.

Placér bladet eller blomsten, som du synes, og bind en stram knude, så pynten bliver siddende tæt på ægget under kogningen.

Du kan også skrive eller tegne på ægget med et hvidt stearinlys. Farven vil ikke binde, hvor der er stearin.

Det er ikke nødvendigt at puste æggene ud. Med tiden vil indmaden tørre ind til en lille kugle, der rasler inde i ægget. Man skal bare passe på, at æggene ikke knækker, for så lugter det ikke så godt.

skeæg af chokolade. Den ægte hare ude på marken, har ikke tid til at gemme påskeæg. Den er i fuld gang med at sikre den næste generation. Parringstiden starter i februar, hvor grupper af harer samler sig på marken. Her kan man ofte se dem kæmpe. Hunnen er drægtig i 6 uger, hvorefter hun føder 2 til 5 killinger. Harekillingerne sidder helt camoufleret og lugtløse og gemmer sig på marken. Kun én gang i døgnet kommer moderen forbi og giver dem mælk, indtil de bliver 3 til 4 uger og kan klare sig selv. Moderen skal bruge tiden til at spise og holde sig sund – hun bærer sikkert allerede på næste sæt harekillinger. Hun kan normalt få 3-4 kuld om året.

ET SUNDT SAMARBEJDE Naturvejlederforeningen har nedsat et panel af sundhedsredaktører, som leverer tips og gode råd til, hvad der kan lokke store og små op af sofaen og ud i det fri lige nu. At komme ud i naturen er nemlig godt for alle. Både fysisk og psykisk. Endnu mere inspiration kan du finde på www.natur-vejleder.dk.

april nr.3 // 2019

| 61

TRAVL DAG I MORGEN? Hvad sker der, når du sover?

Når vi sover, reparerer hjernen sig selv, og det er en proces, der kræver overraskende meget energi. Om natten tømmes glykogendepoterne med en hastighed på 10 gram pr. time.

Hvis energiforsyningen løber tør, sender leveren stresssignaler til hjernen i form af hormonet kortisol og giver hjernen besked om at vågne op, indtil tilstrækkelige energiniveauer er genoprettet.

Dette kan resultere i afbrudt søvn, som du måske ikke engang er opmærksom på. Resultatet er, at du ofte føler dig træt og mangler energi til den følgende dag.

1

2

3

62 |

Honning Honning er kendt for sine sundhedsmæssige fordele. Indholdet af naturligt sukker, menes at hjælpe med at øge glykogendepotterne i leveren til brug om natten.

Sustamine® Sustamine® er en kombination af to aminosyrer; L-Alanin og L-Glutamin, som hjælper leveren med at opbevare glykogen ved at bremse absorptionen af honning fra maven.

Vitamin B6 Vitamin B6 har vist sig at reducere udmattelse og træthed og samtidig understøtte den psykologiske funktion, så du kan føle dig mere energisk og præstere bedst muligt.

sundhed+

BENENOX I AFTEN! Benenox Overnight Recharge, til dem der kæmper med forstyrret søvn, træthed, lav energi og koncentrationsbesvær.

Benenox indeholder en unik patenteret sammensætning af ingredienser, som sikrer dig en god nattesøvn og giver dig en følelse af, at have fået genopladet dine batterier, så du er klar til en ny dag.

MÅNEDENS GRØNNE

MÆLKEBØTTEN HVORNÅR

Mælkebøtten har en lang sæson.

Blomstringen sker typisk i april og maj. Men den kan ske mellem februar og september.

Det gjorde planten meget anvendelig for vores forfædre. Den gav dem livsvigtige vitaminer efter den lange vinter.

De havde glæde af den frisk både forår og sommer og kunne tørre den til næste vinter.

VITAMINER

Mælkebøtten indeholder godt med mineraler samt lige så meget jern og fire gange så meget A-vitamin, som der findes i spinat. Udover A-vitamin indeholder den også C-vitamin.

HVOR

Mælkebøtten er hårdfør og har en fantastisk tilpasningsevne. Den findes nærmest overalt. Når du anvender mælkebøtter i madlavning, så er det vigtigt at plukke dem langt fra forurenede områder. Bevæg dig væk fra trafikerede veje og steder, hvor der for eksempel anvendes sprøjtegifte. Mælkebøtten er i sig selv fuldstændigt ufarlig. Men den absorberer giftstoffer i jorden. Bortset fra det er den en oplagt pluk-selv plante: For den er både ufarlig og nem at genkende. Det kan jo også blive en hyggelig familieudflugt.

ANVENDELSE

Mælkebøtten regnes i dag for ukrudt. Den kommer sjældent på middagsbordet.

Sådan har det imidlertid langt fra altid været. Den blev nemlig brugt i årtusinder til blandt andet salater, supper og omeletter. Den blev også benyttet i te og til produktion af kaffe og alkohol. Måske vi kan lære af vores forfædre og igen glædes over den alsidige plante i forskellige retter.

RESTEN AF PLANTEN

Mælkebøttens blade bør plukkes i det tidlige forår, hvis du for eksempel vil bruge dem i salater. Plukker du dem senere på sæsonen, så kan smagen være bitter. De bitre blade kan dog bruges i supper. Det vil også sige, at de små og fine blade er bedst i salater, mens de større og mørkere blade kan koges. Du bør altid undgå gule og visne blade. Bladene kan fjernes fra planten med fingrene. Blomsterne er bedst i madlavning den samme dag, de er blevet plukket. De er for eksempel smukke oven på salaten.

PLUKNING AF RØDDER

De bedste rødder er store, saftige og kødfulde. Nogle rødder er derimod seje og tørre – og det er ikke dem, vi er på jagt efter. Der er bedst chancer for at finde de gode rødder om foråret og i næringsrig jord. Det skal helst ske, før planten får blomster, for så går næringen til blomsterne. Rødderne er nemmest at grave op, når jorden er våd. Du får ikke hele mælkebøtten med, hvis du forsøger at hive den op. Så brug en havegaffel eller lignende.

TØRRING

Du kan tørre mælkebøtten, så du kan få glæde af den til vinter. Tørringen er en gammel teknik, der på skånsom vis bevarer planten. Der kan tørres på flere forskellige måder. For eksempel hvor du samler et bundt af mælkebøtter og hænger dem med hovedet nedad et tørt og mørkt sted. Udover de gamle tørringsteknikker kan du også fryse mælkebøtter eller gøre det nemmere for dig selv ved at tørre dem i ovnen. april nr.3 // 2019 | 63

MÅNEDENS GRØNNE

MÆLKEBØTTEN — ELSKET OG HADET

Mælkebøtten betragtes i dag som ukrudt, men var engang en elsket plante. Den blev anset for effektiv medicin, vigtig fødevare og blev endda taget med, når folk bosatte sig i nye lande. Få planter er blevet elsket og hadet med så meget lidenskab som netop mælkebøtten.

TEKST: JAKOB THOMAS

Historien om mælkebøtten er tvivlsom. Der er mange forskellige og modstridende udlægninger. Det vides for eksempel ikke med sikkerhed, hvor mælkebøtten oprindeligt stammer fra. Buddene lyder primært på Asien eller Europa.

Mere præcist kan den ske at stamme fra Grækenland eller Tyrkiet. Theophrastus (cirka 371—287 før Kristi fødsel) beundrede mælkebøttens hårdførhed og anbefalede, at man drak mælkebøtte vand. Men den er

64 |

sundhed+

langt ældre og måske op til 30 millioner år gammel. Det mener man på grund af fossiler med mælkebøtter.

Dens medicinske navn ’Taraxacum’ kan stamme fra græsk og betyde noget i stil med ’helbredende virkning’.

Navnet kan også udspringe af det persiske ’tarashquan’ (bitter krydderurt). Begge betydninger udtrykker, at den blev anset for helbredende og samtidig blev brugt som fødevare.

Kineserne var nogle af de første til at beskrive mælkebøttens medicin-

ske anvendelse omkring det syvende århundrede. I det 11. århundrede berømmede araberne ligeledes dens egenskaber i behandling af blandt andet lever- og nyreproblemer. De var også allerede dengang opmærksomme på mælkebøttens vanddrivende egenskaber.

LØVETAND På dansk kaldes mælkebøtten også løvetand. Det svarer til engelsk, hvor den hedder ’dandelion’, hvilket kommer af det franske ’dents de lion’.

Mælkebøtten kaldes også løvetand på modersmålet i blandt andet Tyskland (löwenzahn), Norge (løvetann) Italien (dente di leone) og Spanien (diente de león).

Der er flere forklaringer på, hvorfor mælkebøtten sammenlignes med løvetænder. Navnet kan skyldes bladenes udseende, der med noget god fantasi kan ligne løvetænder. Det er også muligt, at navnet kommer af, at

MÅNEDENS GRØNNE

hovedet kan ligne en løvemanke. Eller at den gule farve i sig selv minder om løven. Eller måske at planten er lige så stærk som løven.

OVERTRO OG LEGENDER Hele planten kan spises og er ufarlig.

Den blev indtaget af romere og grækere. Den nævnes endda i mytologisk sammenhæng. Nemlig helten Theseus. Det giver ham styrke at spise mælkebøtte salat. Han dræber uhyret, Minotaurus, efter at have indtaget mælkebøtte salat i flere dage og fejrer så sin sejr med en mælkebøtte salat. Andre fortællinger går på, at man kan holde hekse på afstand, hvis man plukker mælkebøtter på Sankthans.

En legende fortæller, at længe før menneskets tid, så var jorden beboet af elverfolk. Da mennesket kom på jorden, skabte det problemer for de små elverfolk. De var nemlig så små, at mennesket trådte på dem. Elverfolket fik derfor idéen at klæde sig i

gult, for at de var nemmere at få øje på. Med tiden blev de til mælkebøtter. Når mælkebøtten har evnen til at komme sig, efter at der er blevet trådt på den, så skyldes det altså, at den er velsignet med elverfolkets ånd.

Legenderne fortæller også om en mand, der havde opdaget noget guld.

Han ville ikke dele med andre og besluttede sig for at gemme guldet i skoven. Han tog en sæk med guldet og gik ud i skoven. Men der var hul i sækken og guldet faldt ud. Så han gik tilbage for at samle guldet op på sin vej. Da han bukkede sig ned, havde guldet imidlertid slået rødder.

Hver guldmønt var blevet en gylden blomst, som alle kan få glæde af at kigge på.

Der er utallige historier om mælkebøtten. Men en af de sødeste er nok den om en engel, der bestemmer over alle blomster på jorden.

Hun spurgte blomsterne, hvor de gerne ville gro. Blomster som rose og tulipan ville gro i parker og slotshaver. Det gjorde englen trist at lytte

til alle disse krav. Så kom hun til mælkebøtten og den svarede, at den ville være glad overalt, hvor børn kan finde den og lege med den. Det gjorde englen glad og hun besluttede derfor at give mælkebøtten evnen til at gro overalt og at udnævne den til børnenes blomst.

BRUGT AF VIKINGER Mælkebøtten var udbredt og blev spist i store dele af Nordeuropa på samme tid som Romerriget og de romerske soldater var lykkelige for at se, at mælkebøtten også voksede i de lande, som de invaderede. Senere blev den også plantet i klosterhaver.

Enkelte kilder fastslår, at vikingerne bragte mælkebøtten til Island og Grønland, hvor planten stadig findes i dag. Den blev brugt i naturmedicin, drukket som ’forårsudrensning’ og spist, når den skød op i foråret og folk manglede vitaminer efter den lange vinter. april nr.3 // 2019

| 65

MÅNEDENS GRØNNE Den beskrives i walisiske og engelske tekster fra det 13. århundrede.

Kelterne fermenterede blomsterne og brugte dem i vin.

PISSENLIT I Europa blev den anvendt i behandlingen af forskellige sygdomme. Alt fra øjenproblemer til diabetes. Den er dog særligt kendt for vanddrivende egenskaber, hvoraf den har fået nogle af sine mindre flatterende navne.

Kælenavnene omfatter alt fra de smukkeste til de mindst flatterende af slagsen. For at blive i det franske, så er ’pissenlit’ et eksempel på et af de mindre flatterende navne. Nogle af disse navne kommer af plantens vanddrivende effekt. Der er ikke videnskabeligt belæg for alle egenskaber, mælkebøtten gennem tiderne er blevet tillagt. Men den har vanddrivende egenskaber og kan derfor bruges til dette formål.

Den er blevet kaldt ufatteligt mange ting i mange kulturer og er blevet brugt til

at symbolisere kærlighed, håb, guddommelighed og solen — og meget mere. Et af de søde navne er ønskeblomst, som den kaldes, fordi børn kan puste til dens faldskærme/fnok og ønske imens.

Der er mange lege, hvor man kan puste til mælkebøtten og ønske imens, eller tælle hvor mange leveår eller børn man har i vente. I nogle kulturer bringer det lykke, hvis man drømmer om mælkebøtten, mens det i andre betyder, at ens elskede har været utro.

BRAGT TIL USA

Der er utallige måder at tilberede retter med mælkebøtteblade og æg. Bladene kan serveres rå eller eksempelvis dampes, steges eller koges. Æggene kan blandt andet koges eller steges som røreller spejlæg. Man kan tilføje andre ingredienser, såsom grøntsager, ost eller bacon.

Så der er ufatteligt mange muligheder. Det kan gøres helt enkelt eller mere raffineret. På fotoet ses hvor enkelt det kan gøres.

66 |

sundhed+

Den blev bragt til USA, da europæere begyndte at bosætte sig for omkring 500 år siden. Den var en fast del af køkkenhaven i Europa og blev regnet for en vigtig fødevare. Bosætterne ville derfor fortsætte med at bruge den i mad og medicin.

De rejste til et fremmed land og vidste jo ikke så meget om klimaet, naturen og landbruget, der ville møde dem. Så det var oplagt for dem at tage den hårdføre, sunde og helbredende plante med sig.

Mælkebøtten blev også taget med af mere nostalgiske årsager: Den ville minde bosætterne om det land, de kom fra.

Da mælkebøtten kom til Amerika, lærte indianerne om den og brugte den mod mange forskellige lidelser og sygdomme. Den findes nu overalt i USA og

Canada og i store dele af verden. Den kan klare sig nærmest overalt, bare ikke i tropiske egne og ørkener.

Det er faktisk muligt, at mælkebøtten fandtes i Amerika længe før. For ligesom vikingerne kan have bragt den til Island og Grønland, så bragte de den sandsynligvis også til Amerika. Det viser, at vores nordiske forfædre satte stor pris på planten og bragte den med sig, når de tog til nye lande.

UNDER KRIG Under den amerikanske borgerkrig (1861—1865) kom mælkebøtten både Nord og Syd til undsætning. Den blev brugt som fødevare og medicin, da der var knaphed. De ristede rødder blev anvendt i stedet for kaffe og det fortsatte efter krigen. Udover kaffe kan den bruges i te, øl, vin og spiritus.

Under Første og Anden Verdenskrig blev mælkebøtten igen vigtig for flere af landene, når de manglede friske grøntsager og vitaminer. Den kunne for eksempel bruges i salater og supper.

I dag regnes mælkebøtten oftest for ukrudt. Der bruges kolossale summer og krasbørstig gift for at komme den til livs. Men indtil 1800-tallet ville folk faktisk fjerne græs fra plænerne for at give mere plads til mælkebøtten.

Bedste kilder: www.almanac.com; www.bellarmine.edu / faculty / drobinson / Dandelion.asp; www.circulatingnow.nlm.nih.gov / 2016 / 06 / 07 / the-dandelion; www.columbia.edu / itc / cerc / danoff-burg / invasion_bio / … / Taraxum_officinale.htm; www.encyclopedia.com / plants-and-animals / plants / plants / dandelion; www.oardc.ohio-state.edu / weedguide / single_weed.php?id=33; www.wssa.net / wp-content / themes / WSSA / WorldOfWeeds / dandelion.html

MÅNEDENS GRØNNE

Omni-Immune

KOMPROMISLØS K VA L I T E T

Flere bedre dage med OmniImmune Omni-Immune indeholder EpiCor® og Zink

Produktets historie Diamond V er en virksomhed i USA, der har udviklet et specielt mikrobielt fermenteret gærekstrakt, som distribueres til dyrlægeklinikker mm.

I slutningen af 1990’erne observerede Diamond V’s forsikringsselskab, at Diamond V’s ansatte havde mindre fravær i forhold til sammenlignelige virksomheder. Dette satte en undersøgelse i gang, og for at forstå den lave fraværsfrekvens, foretog man flere pilotstudier. På baggrund af pilotstudierne så man et potentiale i at udvikle et produkt, der kunne anvendes til mennesker. Flere år senere, og efter talrige kliniske forsøg, kunne EpiCor® lanceres.

Klinisk dokumentation EpiCor® har gennemgået i alt 8 kliniske studier på nuværende tidspunkt som alle er publicerede i internationale tidsskifter. I de pågældende studier kiggede man ikke kun på traditionelle områder, som f.eks. effekten på at reducere omfanget og længden af perioden hvor man er utilpas og helst vil ligge under dynen. Man kiggede også på, at EpiCor® kan reducere tilstande som tilstoppet næse og andre lignende tilstande som en del af befolkningen oplever, når der er blomsterstøv i luften.

Omni-immune forhandles hos Helsam, Helsekostforretninger, webshops samt udvalgte apoteker.

BIOSYM A/S

I

T L F. + 4 5 9 7 2 5 2 0 1 5

I

INFO@BIOSYM.DK

I

april nr.3 // 2019 | 67 W W W. B I O S Y M . D K

OPSKRIFTER

Du kender stenalderkost, nu kommer guldalderkost Bogen ’Guld i mund – Til bords med Kamma Rahbek og H.C. Andersen’ er en historisk kogebog med 45 retter fra 1790 til 1860’erne.

Bogen gør det muligt at smage, hvad H.C. Andersen levede af.

TEKST: ANNE ABSALONSEN OG JAKOB THOMAS

Bogens titel nævner både H.C. Andersen og Kamma Rahbek. H.C. Andersen behøver ingen introduktion.

Kamma Rahbek (1775-1829) købte sammen med sin mand Bakkehuset på Frederiksberg, hvor nogle af guldalderens største personligheder, som forfattere og kunstnere, mødtes. En af husets gæster var H.C. Andersen, og det samme var eksempelvis Adam Oehlenschläger.

Bogen beskriver hvad og hvordan man spiste i guldalderen. Udover en præsentation af sæder og skikke i perioden indeholder bogen retter, som

68 |

sundhed+

er både sunde og velsmagende og let kan tilberedes i et moderne køkken.

En væsentlig del af kogekunsten bestod i at henkoge, sylte, tørre og fermentere årstidens frugt, grønt og bær.

Intet måtte gå til spilde og både bæredygtighed og jord-til-bord var som sådan væsentlige principper, uden at disse begreber overhovedet var opfundet.

Nogle af retterne minder om dem, vi spiser i dag. For eksempel smørrebrød, pølser, grød og kager. Det var en tid med stor udvikling. Såvel i samfundet som i kogekunsten. I begyndelsen

af perioden tilberedte man stadig mad over åben ild, men fra 1860 vandt støbejernskomfuret frem og skabte en køkkenrevolution.

I bogen beskrives det, at åbne ildsteder blev benyttet til madlavning helt fra stenalderen og frem til 1860’erne, hvor komfuret for alvor vandt indpas i hjemmene. Så det var i den grad en ny og væsentlig udvikling. Komfuret gjorde det for eksempel nemmere at bage brød og kager.

Omkring år 1800 dominerede det franske køkken i Danmark. Dette køkken bestod især af ragouter, frikasséer

OPSKRIFTER

Æblekage med brød

Fremgangsmåde Stødt eller revet hvedebrød blandes med puddersukker, søde mandler, som skæres på langs, lidt stødt kanel og reven citronskal. Der bruges gode æbler, som skrælles, skæres i ganske tynde skiver fra kernehusene og vejes.

Smør smeltes og blandes med sødmælk. Formen smøres og strøs med brød. Deri lægges et lag af brødet, hvorpå der øses lidt af smør- / mælkeblandingen. Derpå lægges et lag æbler, som strøs

med noget af puddersukkeret Derpå kommes et lag brød, hvorpå der øses mere af smør- / mælkeblandingen, end på det første lag. Derpå lægges æbler med sukker og så fremdeles. Det sidste lag må være brød med smør- / mælkeblandingen på. Æblekagen er bygget op som en lasagne, og den skal bage i 35 min ved 190 grader. Kan serveres med flødeskum eller creme fraiche.

Ingredienser

• 750 g æbler • 250 g smør • 500 g hvedebrød, stødt eller revet (det kan være hårde tvebakker, som ikke er for brune) • 250 g brun farin • 1,5 dl sødmælk • 125 g søde mandler, splitter eller flager • Stødt kanel • Reven skal af 1 usprøjtet citron

og fyldige saucer. Senere gjorde engelsk kogekunst sig også gældende.

Det kom for eksempel til udtryk i store oksestege og buddinger.

Opskrifterne i bogen adskiller sig fra nutidens smagsløg, men det er udgivernes håb, at nogle af de gamle smagsnuancer kan finde en plads i det moderne køkken. Alle ingredienser er derfor til at opdrive i et moderne supermarked. april nr.3 // 2019

| 69

Ingredienser (6-8 personer)

OPSKRIFTER

• 2 kg lammebryst,

Frikasse Fremgangsmåde Kødet skæres i stykker og blancheres. Smørret sættes på ilden og smeltes, heri røres så meget mel, som behøves til jævning, det spædes med vand, indtil der tykner. Kødet kommes deri med salt og spædes med vand, indtil dette knapt dækker. Hele selleri- og persillerødder kommes på, og det koges, indtil kødet er mørt, hvorefter kød og rødder tages op.

Saucen sies og sættes over ilden igen med lidt muskatblomme og citronsaft. Når den koger, legeres den med æggeblomme blandet med noget hvidvin eller sherry. Saucen hældes over kødet, som imidlertid er

Ingredienser (8 personer)

• 2 kg fisk, evt. torsk • 4 l vand • Suppevisk af laurbær, persille,

• toppen fra porrer, timian m.m.

• 6 rødder (gulerødder, persillerødder) • 1 håndfuld skovsyre • Persille, efter behag • 1 stor porre • 2 spsk. mel • 2,2 dl. sur fløde, frisk fløde kan også bruges, men da sammen med et par skefulde eddike • Brød/melboller • Peber, efter behag

holdt varmt på fadet. Vælger man at komme grønne ærter på, da bruges ingen vin, æg eller muskatblomme, kun lidt hakket persille kommes på kort før anretningen.

kan også laves af høns, kyllinger eller kalvebryst • 12 dl vand • 2 tsk. salt • 4 spsk. smør • 6-7 spsk. mel • 300 g hele sellerirødder • 2-3 stk hele persillerødder • Knivspids muskatblomme • Saft af ½ citron • 4 æggeblommer • 1 glas hvidvin eller sherry • Evt. grønne ærter (fra frost) • Evt. hakket persille, til pynt

Fiskesuppe Fremgangsmåde Fisk skæres i stykker og koges i vand med en stor visk og rødder. Når disse er møre, tages de op, afskylles og kommes igen på suppen, når den er afsiet. Fisken udkoges fuldkommen, trykkes itu og afsies. Der stænkes lidt hedt vand på fisken i sigten for at trække kraften af. En håndfuld skovsyre og halvt så meget porre og persille blandes med mel, udrøres i den sure fløde og fortyndes med lidt af suppen.

Suppen sættes atter på ilden, og flødeblandingen kommes i, når suppen er blevet hed. Der røres i suppen, indtil den koger. Derefter tilsættes brød- eller melboller. Har man ikke sur fløde, kan man røre et par skefulde eddike i den søde.

Opskrifterne stammer fra bogen ’Guld i mund — Til bords med Kamma Rahbek og H. C. Andersen’. Den er skrevet af museumsinspektør ved Bakkehuset, Gertrud With, i samarbejde med journalist, Anne Absalonsen. Hvis du løser månedens krydsord, kan du vinde et eksemplar af bogen. Se mere til sidst i magasinet.

70 |

sundhed+

ANNONCE

Nu fylder diabetes mindre i min hverdag Thomas Steen Róðá-Pedersen på 39 år har type 1-diabetes. Men takket være appen mySugr fylder det ikke særligt meget i hans hverdag. mySugr er forbundet med hans Accu-Chek Guide blodsukkermåler, og han logger alle sine måltider i appen.

Overblik giver overskud

“Med appen sikrer jeg, at min diabetes er velreguleret. Og mySugr giver mig også et stort overblik. Jeg kan se, hvordan mit blodsukker har ligget i de sidste fjorten dage, den sidste måned eller mere,” siger Thomas, der er gift, far til to og bor i Fensmark på Sydsjælland.

“Jeg kan trygt spise lidt slik med mine børn om fredagen, for jeg kan se, hvordan jeg vil reagere på det, og hvordan mit blodsukker vil se ud, inden jeg går i seng. Den vished har jeg aldrig haft før,” siger Thomas og fortsætter, “mySugr får min diabetes til at fylde mindre i hverdagen. Jeg har et større overskud til at være der for min familie og til at passe mit arbejde – et større

“mySugr indeholder også en bolusberegner, der meget præcist fortæller mig, hvor meget insulin jeg skal tage, baseret på hvor mange kulhydrater jeg spiser. Uden den ville min diabetes slet ikke være så velreguleret, som den er i dag,” siger han.

Det store overblik giver Thomas indsigt i, hvordan hans krop og blodsukker reagerer på situationer i hverdagen som stress, sygdom eller specifikke måltider. Og det medfører en stor frihed.

39-årige Thomas Steen Róðá-Pedersen har haft type 1-diabetes halvdelen af sit liv.

Accu-Chek Guide og mySugr har fået hans diabetes til at fylde mindre i hverdagen. overskud til at leve det liv, jeg gerne vil leve”.

Læs mere på www.accu-chek.dk/mysugr

Det handler om indsigt kom helt tæt på, hvis du vil Gør som Thomas - skift til Accu-Chek Guide og mySugr Få støtte i hverdagen, så din diabetes kan fylde mindre. Med trådløs overførsel af dine blodsukkermålinger til mySugr appen får du indblik i dine data, så du bedre kan styre din diabetes. Det giver dig frihed og en mere tryg hverdag.

Modelfoto · 12201804

Husk dit frie valg! www.accu-chek.dk/fritvalg

HOS TANDLÆGEN

DIABETES ØGER RISIKOEN FOR TANDSYGDOMME Diabetes øger risikoen for parodontitis, huller i tænderne, svampeinfektion og mundtørhed.

TEKST: CHARLOTTE HOLST, TANDLÆGEFORENINGEN ILLUSTRATION: FREDERIK NEERGAARD

Hvis du har fået stillet diagnosen diabetes, ved du sikkert, at sygdommen kan medføre problemer med for eksempel hjerte, nyrer og øjne. Men diabetes kan også svække dit immunforsvar, forsinke helingsprocessen og øge risikoen for parodontitis, caries (huller i tænderne), svampeinfektion og mundtørhed. Risikoen er størst, hvis din diabetes er dårligt reguleret. Det er derfor vigtigt, at din diabetes er så velreguleret som muligt.

PARODONTITIS Parodontitis er tandkødsbetændelse, der har spredt sig til vævet omkring tandrødderne. Hvis man ikke får behandlet sygdommen, bliver tænderne løse og kan i værste fald falde ud.

Diabetes øger risikoen for parodontitis og sygdommen har ofte et hurtigere og mere alvorligt forløb og er vanskeligere at behandle. Tegn på tandkødsbetændelse kan være tandkød, der bløder, når du børster tænder og rødt, hævet eller ømt tandkød.

Parodontitis giver sjældent gener, før sygdommen er alvorlig. Det er derfor

72 |

sundhed+

vigtigt, at du får behandlet sygdommen. Behandlingen er ikke kun vigtig af hensyn til dine tænder, men også af hensyn til din diabetes. Undersøgelser tyder nemlig på, at parodontitis-behandling kan medføre en forbedring af dit blodsukker og dermed af din diabetes.

HOS TANDLÆGEN

MULIGE KOMPLIKATIONER VED TANDBEHANDLING Når du har diabetes, har du større risiko for at få infektioner og sårhelingen kan være forringet. Din tandlæge kan derfor - eventuelt i samråd med din læge - vurdere, om der skal træffes særlige forholdsregler i forbindelse med din tandbehandling.

CARIES (HULLER I TÆNDERNE) Et forhøjet sukkerindhold i spyttet som følge af diabetes giver bedre vilkår for bakterier i munden. De kan lettere danne belægninger, og dermed stiger risikoen for caries. Tegn på caries er for eksempel hvidlige forandringer på tænderne, en smuldret, ujævn tandoverflade eller et regulært hul i tanden. Mange cariesangreb er ikke synlige, for eksempel fordi de opstår på tandflader, der vender mod nabotænder eller under fyldninger.

MUNDTØRHED Diabetes giver ofte mundtørhed.

Mundtørhed lyder ufarligt, men det kan faktisk øge risikoen for caries, tandkødsbetændelse og svampeinfektion. Du kan stimulere spytproduktionen ved at tygge sukkerfrit tyggegummi eller sutte på sukkerfrie pastiller. Du kan også fugte munden med spyterstatningsmidler, der findes som mundspray, mundgel eller mundskyllevæske.

SVAMPEINFEKTION Et forhøjet sukkerindhold i spyttet øger risikoen for svampeinfektion i munden. Svampeinfektion kan se forskelligt ud. Tegn på svampeinfektion kan for eksempel være hvidlige belægninger i mundslimhinden, der kan skrabes af og røde forandringer i mundslimhinden.

HVAD KAN DU SELV GØRE, HVIS DU HAR DIABETES? •• Fortæl din tandlæge, hvis du har diabetes og om den er velreguleret eller ej.

•• Fortæl din tandlæge, hvis du føler dig tør i munden.

•• Børst dine tænder grundigt morgen og aften i to minutter hver gang.

•• Brug en blød tandbørste og fluortand­pasta.

•• Brug eventuelt supplerende hjælpemidler til at holde rent mellem tænderne. For eksempel tandtråd eller tandstikkere. Spørg din tandlæge til råds.

Læs mere om diabetes og sygdomme i munden på hjemmesiden tandlægeforeningen.dk

ET SUNDT SAMARBEJDE Denne side er skrevet i samarbejde med Tandlægeforeningen, der arbejder for at fremme den orale sundhed i befolkningen. Se mere på www.tandlaegeforeningen.dk. Her kan du finde ny viden og gode råd om tandsundhed og mundhygiejne.

april nr.3 // 2019

| 73

NYT OM DIABETES

Stort set alt er tilladt De tider er forbi, hvor man med diabetes skulle følge en stram kostplan. Sørger du for at spise mange grøntsager og kende dine kulhydrater, er næsten alt tilladt, lyder det fra Diabetesforeningens kostekspert.

TEKST: DIABETESFORENINGEN

9 ud af 10 med type 1-diabetes og næsten alle med type 2-diabetes (94 procent) har forsøgt at ændre madvaner, efter de fik diabetes. Det viser en spørgeundersøgelse blandt medlemmer af Diabetesforeningens Diabetespanel. De fleste spiser flere grøntsager, mindre sukker, mindre fedt og færre kulhydrater og drikker mindre alkohol og søde drikke i forsøget på enten at opnå bedre blodsukker eller at tabe sig. ”De fleste ved jo godt, hvad de skal spise mere og mindre af, og det viser undersøgelsen jo tydeligt,” siger klinisk diætist i Diabetesforeningen, Lisa Heidi Witt. ”Det, der er udfordringen for mange, er især mængden af mad. Det gælder om at finde en måde, som er langtidsholdbar for den enkelte. I vores rådgivning bliver vi tit spurgt: Hvad er forbudt at spise? Men fak-

74 |

sundhed+

tisk er der ikke noget, der er forbudt.

I stedet må vi sige, at der er mange måder at spise med diabetes på. Man må prøve sig frem,” fortæller Lisa Heidi Witt.

Hun gør dog opmærksom på, at man skal begrænse smør, fløde, fastfood, rødt kød, søde sager, kager og sukkersødede læskedrikke mest muligt. Derimod er den såkaldte middelhavskost med fisk, frugt, grøntsager, bælgfrugter, nødder, olivenolie, krydderier og fuldkornsprodukter rigtig god.

En nylig konsensusrapport fra den amerikanske diabetesforening ADA og den europæiske diabetessammenslutning EASD konkluderer da også, at der er flere måder at spise på, der kan forbedre blodsukkeret og føre til vægttab, når man har type 2-diabetes. Eksperterne fastslår også, at der ikke er ideelle mål for fordelingen

mellem kulhydrat, protein og fedt i kosten, når man har type 2-diabetes.

SENSE: ET PRAKTISK VÆRKTØJ Metoden Sense forsøger at tage højde for, hvad der er realistisk for den enkelte. Diabetesforeningen har netop udgivet kogebogen ’Spis dig uden om type 2-diabetes med Sense’ i samarbejde med Suzy Wengel, der står bag metoden.

Klinisk diætist i Diabetesforeningen, Lisa Heidi Witt, sammenligner metoden med Fødevarestyrelsens Y-tallerkenmodel. Hun mener, at Sense er nemmere for de fleste at forholde sig til.

Idéen bag Sense er at tænke i håndfulde, når man skal sammensætte sin mad. Man indtager frugt og grøntsager,

NYT OM DIABETES samt kulhydrat, protein og sundt fedt i forbindelse med hvert måltid. Til hvert måltid kan man for eksempel indtage 2 håndfulde grøntsager, 1 håndfuld protein, 1 håndfuld stivelse og/eller frugt og en mindre mængde sundt fedtstof.

Det er kulhydraterne i mad- og drikkevarer, der får blodsukkeret til at stige. Det gælder for eksempel sukker og honning samt stivelse, såsom brød, kartofler, ris, pasta og gryn. Hvis man spiser efter Sense, skal man ikke fjerne kulhydrater fra kosten, blot indtage dem i moderate mængder. Det er bedst, hvis kulhydraterne kommer fra mad med fuldkorn og kostfibre.

Du kan indtage protein fra både animalske og vegetabilske fødevarer.

De vigtigste animalske er fisk, kød, æg og mejeriprodukter, mens de vegetabilske kan være nødder, bønner og linser. Det er bedst at spise magert kød, for eksempel fjerkræ. Det er ligeledes bedst at indtage mejeriprodukter med lavt fedtindhold.

Det sunde fedt kan komme fra fede fisk og fra vegetabilske fødevarer med højt fedtindhold. Fedt fra vegetabilske fødevarer er generelt godt for kroppen og det er bedst at spise varieret. For eksempel forskellige typer nødder og frø. ”I Sense er stort set ingen fødevarer forbudte at spise. Det er ikke en egentlig kostform, men et værktøj til at sikre, at sammensætningen af måltidet og størrelsen af måltidet er i orden. Det gør det nemt for de fleste at have med at gøre og overholde over lang tid,” siger Lisa Heidi Witt.

Artiklen er et uddrag fra Diabetesforeningens medlemsblad, februar 2019. Rådene kommer desuden fra klinisk diætist i Diabetesforeningen, Lisa Heidi Witt. Du kan læse mere om Diabetesforeningens værktøj, kaldet indkøbsguiden, på hjemmesiden diabetes.dk. Værktøjet er udviklet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Disse sider bringes i samarbejde med Diabetesforeningen, der med sine 90.000 medlemmer er en af Danmarks største patientforeninger. Diabetesforeningen arbejder for at forebygge, helbrede og leve godt med diabetes.

Forsætter den nuværende udvikling, vil der ifølge prognoserne være 430.000 danskere med type 2-diabetes i 2030.

Se mere på diabetes.dk.

*Rabatten beregnes og fratrækkes egenbetalingen af høreapparater og gælder ved køb af to Oticon Opn™ 1 eller Opn™ 2 høreapparater foretaget i perioden 5. november – 19. november i 2018, eller så længe lager haves. Tilbuddet kan ikke kombineres med øvrige rabatordninger.

april nr.3 // 2019

| 75

Sund Shopping Pas godt på huden på halsen og brystpartiet!

Diabetiske fodsår heler langsomt Har du diabetes og får et fodsår, bør du prompte søge læge eller fodterapeut, da det ikke heler af sig selv. Allerbedst er det dog at forebygge fodsårene. Fodsår bør være lige så alarmerende for diabetikere, som røg er det for en brandmand. Du er nødt til at handle næsten lige så hurtigt og effektivt. For diabetiske fodsår er

NeoStrata Triple Firming Neck Cream En creme, som er særligt udviklet til det følsomme og udsatte hals- og brystparti. Regelmæssig brug hjælper til med at bekæmpe de alderstegn og pigmenteringer, som normalt optræder på halsen og brystpartiet. Cremen absorberes hurtigt og giver huden et fastere og mere smidigt udseende. Cremen tilfører fugt, giver huden ny spændstighed og modvirker effektivt rynker og pigmenteringer.

• Minimerer alderstegn og solskader.

• Reducerer alderspletter og ujævn pigmentering.

• Gør huden fastere og mere fyldig.

• Bevarer hudens celler længere Læs mere på neostrata.dk eller tlf.: 3391 9148.

Oticon Opn™

Hvad kan GluteoStop® gøre?

GluteoStop® kan ikke erstatte en glutenfri diæt!

GluteoStop® er udviklet til personer, der i forvejen lever på en glutenfri diæt, og som kan hjælpe til med at nedbryde gluten, i tilfælde af, at gluten bliver indtaget utilsigtet.

Kan personer med cøliaki også anvende GluteoStop®?

Grundlæggende er svaret «ja» Ved den rigtige anvendelse af GluteoStop® kan enzymet, hjælpe med at reducere utilsigtet indtag af gluten.

For personer med cøliaki, er det særligt vigtigt at mindske belastningen med gluten.

GluteoStop® er let at anvende og indtages umiddelbart ca.

10 minutter før et måltid.

Få mere information om GluteoStop´s på gluteostop. com/dk eller tlf.: 4827 7110.

- En helt ny type høreapparat.

Oticon Opn ændrer måden, som traditionelle høreapparater fungerer på. Høreapparatet leverer lyd fra dine omgivelser i 360° og støtter måden, som hjernen naturligt opfatter lyd. Oticon Opn™ fjerner baggrundsstøj og giver dig mulighed for at tage del i en samtale med flere talende. Oticon Opn™ forbedrer evnen til forstå tale med 30% sammenlignet med f.eks. Alta2 Pro. Det betyder, at du skal anstrenge dig mindre for at lytte til, hvad der bliver sagt. Du kan forbinde Oticon Opn™ trådløst med Apple eller Android-telefoner og få opkald, musik og lyden fra dit TV direkte i dine høreapparater. Du kan

Benenox Overnight Recharge - Til dig, der kæmper med forstyrret søvn, træthed, lav energi og koncentrationsbesvær.

Benenox indeholder en unik patenteret sammensætning af ingredienser, som sikrer dig en god nattesøvn og giver dig en følelse af at have fået genop-

MD31 Body Lotion - MD31 Body Lotion er en lækker, allergivenlig lotion i højeste kvalitet.

Denne lotion er specielt tilpasset til normal og let tør hud, og udviklet på blandt andet sheasmør og glycerin, som sikrer, optimal fugttilførsel og modvirker tørhed og irritation. Det har særligt været de sensoriske egenskaber, som har været i højsædet under udviklingen af MD31. Den er derfor utrolig nem at smøre ud, og absorberes hurtigt og effektivt. Denne lotion er naturligvis uden parabener, parfume

ikke så uskyldige, som de sår, vi lærer at kende fra barnsben, der som regel heler af sig selv. Det gør diabetiske fodsår ikke, blandt andet fordi sukkeret i dit blod forhindrer det.

Diabetiske fodsår er derfor i en kategori for sig selv og kan i værste fald ende med en amputation.

Læs mere på altomfoden.dk/ eller tlf.: 4320 5120.

ladet dine batterier, så du er klar til en ny dag.

Tag 15 ml benenox inden sengetid og hjælp din hjerne gennem natten.

Læs mere om Benenox på vores hjemmeside benenox.dk eller på Facebook.

og farvestoffer og anbefalet af Asthma Allergy Nordic og AllergyCertified. Som de øvrige produkter i MDerma-serien er MD31 Body Lotion udviklet af den anerkendte og erfarne hudlæge Uffe Koppelhus, som har flere års erfaring i fugtstudier.

Produktet kan købes i apotekerne, Matas og Helsam samt på mderma. dk, webapoteket.dk, med24.dk og apopro.dk.

MDerma kan kontaktes på 8647 7744.

også bruge Oticon On-appen til at interagere med en lang række internetforbundne enheder ved brug af IFTTT-netværket.

Audika har 33 Oticon certificerede hørecentre i Danmark, så vi er også i nærheden af dig. Prøv Oticon Opn™ gratis i 30 dage.

Læs mere på audika.dk eller ring tlf.: 7873 2553.

Få styr på din diabetes

- Vi har gode nyheder! Det er lige blevet meget mere enkelt at holde styr på dit blodsukker!

Med det strimmelfrie Accu-Chek Mobile blodsukkerapparat, behøver du ikke længere at håndtere løse og brugte teststrimler eller nåle. Det gør det enkelt for dig at måle hvor som helst og når som helst.

Takket være den nye Accu-Chek Mobile trådløse adapter kan du blive forbundet til en helt ny verden fuld af overblik, støtte og motivation med mySugr diabetesapp!

Så kan du få mere tid til dét, du synes er sjovt. Det giver dig større frihed og en mere tryg hverdag.

Læs mere om mySugr på www.accu-chek. dk/mySugr og bestil din Accu-Chek Mobile og den trådløse adapter på www.accuchek.dk/adapter eller ring tlf.: 8082 8471.

Sund Shopping Elmedistraal-apparat

Moringa pulver - Bladene indeholder ca. 20 typer af aminosyrer, over 46 antioxidanter, 36 antiinflammatoriske forbindelser og mere end 90 næringsstoffer, som gør det til et af de bedste kosttilskud.

Det er en fremragende kilde til mineraler som jern, calcium, zink, selen, krom og vitaminer A, B, B1, B2, B3, B6, C, E, D og K samt makromineraler, spormineraler og phytonutrienter. Der skal også nævnes kobber, klorofyl, omega -3, omega-6, omega-9 og svovl, som er naturligt til stede i planten.

Desuden er det en god kilde til kvalitetsprotein og kostfiber.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Elmedistraal-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kredsløbet. Blodcirkulationen bliver forbedret. Også muskelspændinger, sportsskader, knoglebrud og heling af sår er områder, hvor Elmedistraal-metoden er effektiv.

Apparatet er til hjemmebrug.

Læs mere på: http://www.elmedistraal.dk/ Elmedistrål A/S, tlf.: 2892 8404

Podcast: ”Der er bare en overgang”

Sacha Inchi Oil

Lyt til Lines åbenhjertige samtaler om livet i overgangsalderen. Få gode råd

og viden fra panelet bestående af gynækolog Stine Fürst, sociolog Emilia Van Hauen og forfatter Mikkel Jønsson samt tre kvinder med hver deres historie. Find podcasten på Radioplay.dk eller på podcast-appen på din telefon. Du kan også læse mere om Femarelle på www. femarelleline.dk eller på Facebook.

- Frøene overstiger alle andre olieholdige frø, som bruges i dag til at fremstille høj kvalitetsolie til menneskeføde: for det høje indhold of Omega 3 (+/- 50%) som er den rigeste i essentielle fedtsyrer (85%), med den højeste procentdel af umættede fedt (+/- 93%) og den laveste i mættet fedt (+/-6%).

Sacha Inchi olie har en høj for-

døjelighed (over 96%).

Den er rig på antioxidanter, vitamin A og vitamin E (carotene og alfa-tocopherol), som beskytter dens næringskvalitet, duft og smag. Olieindholdet har et forhold på 5:3:1 m.h.t. omega 3, 6 og 9 fedtsyrer, som er forholdet til en afbalanceret kost.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Terranova til børn

Staudeengens aroniaprodukter Staudeengens aroniaprodukter er 100 % økologisk ren aroniasaft uden tilsat sukker eller andre tilsætningsstoffer.

Læs mere på: http://www.staudeengen. dk/Forside.html Staudeengen, tlf.: 6154 8485.

Terranova har udviklet 3 produkter specielt til børn i alderen 4-12 år.

Mange børn oplever perioder, hvor de kan være mere kræsne end normalt. I de situationer kan man som forældre føle det nødvendigt at supplere barnets kost med et tilskud, der dækker behovet for de nødvendige vitaminer og mineraler – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Alle produkterne i serien til børn er 100 % veganske og fuldstændig fri for tilsætningsstoffer, bindemidler, fyldstoffer, konserveringsmidler og sødestoffer. I stedet har vi fyldt en masse sunder sager i vores produkter, som fx koncentreret spinat, broccoli og rødbede. Ingredienserne er naturlige og styrker samtidig dit barns evne til at optage vitaminer og mineraler.

Hør mere på tlf.: 7025 3066.

Prisvindende produkt fra Terranova.

- Life Drink indeholder: Balanceret ærte & ris protein blanding   Mikroalger (spirulina & chlorella)  10 frisk frysetørret grønt (hvedegræs, juice, spinat, brændenældeblade, rødbede, persille, grønkål, brøndkarse, koriander, broccoli, mælkebøtte)  10 frisk frysetørret frugt (aronia, havtorn, acaibær, blåbær, brombær, solbær, tranebær, hyldebær,kirse-

bær, jordbær)  Omega 3,6,9 oilie blanding 2:1:1 ratio  Frisk frysetærret svampe (reishi & shiitake)  Fordøjelsese Enzymes  Probiotika  Prebiotika Blandes I juice, vand eller I smoothie.

Terranova’s Life Drink er udviklet for alle, som ønsker en naturlig og holistisk livsstil. Den øger kroppens synergi- og bioaktivitet

på flere niveauer. Et rent Magnifood® produkt i pulverform.

LIFE DRINK indeholder en stor mængde phytonæringsstoffer, spor-emner, proteiner, enzymer, mælkesyrebakterier, nødvendige fedtsyrer, fibre, og meget andet fra naturen.

De fleste ingredienser er blevet frysetørret lige efter de er høstet. Dette garanterer, at den biokemiske struktur og enzymerne bevares.

Hør mere på tlf.: 7025 3066.

Sund Shopping Microdacyn® Microdacyn® fås som en hydrogel- og væske, hvor kroppens egen forsvarsmekanisme mod sygdomsfremkaldende bakterier er genskabt vha. ultrarent vand og fint raffineret kogesalt, som har gennemgået en elektrisk proces.

Microdacyn® øger ophelingstiden ca. 30-40%, og ved brandsår er ophelingstiden op til 50% hurtigere samtidig med, at tendensen til dannelse af arvæv nedsættes væsentligt. Produktet indeholder ikke skadelige stoffer og antibiotika.

Microdacyn® hydrogel og -væske anvendes til pleje og heling af kroniske sår, diabetiske fodsår, Ulcus cruris (arteriel og venøse), inficerede decubitus sår, forbrændinger (1., 2. og 3. grads), onkologiske sår, profylaktisk bakteriehæmmende ved akut opståede sår, Inficerede og nekrotiske traumatiske sår og operationssår. Produktet kan også effektivt anvendes til øjenbetændelse, bylder, akne og svamp i munden og på kroppen.

Oil of Life Standard Oliekapsler

Din fantastiske brystmælk Fra det øjeblik du bliver gravid, begynder et helt nyt lille menneske at vokse inde i din krop. Og i løbet af den første måned begynder din krop også at udvikle et fantastisk nyt madsystem.

Amning er noget helt specielt, smukt og sundt.

Amning er praktisk og gratis præcis ligesom vores e-bog.

Den interaktive, digitale vejledning fører dig gennem hvert eneste af de vigtigste trin i udviklingen af din produktion af brystmælk.

Læs mere på: Medela.dk/ebook

DinSundheds Oil of Life Standard er en blanding af økologisk hørfrø og økologisk kæmpenatlysolie. Disse to planteolier har den optimale blanding af Omega 3-6-9 og GLA / gamma-linolensyre til at skabe den ideelle kombination af fedtsyre din krop har brug for. Omega 3-6-9 balance er ca. 2,5:1:1.

Oil of Life Standard, Omega 3-6-9 + GLA, vegetabilsk hørfrøolie og kæmpenatlysolie i en vegetabilsk kapsel. Samlet økologisk certificeret, med EU-certifikat og dansk rødt/hvidt Ø-logo.

Kapselskallen er udvundet fra majs (hypromellose), det vil sige den er 100% vegetabilsk og olien er nitrogen beskyttet.

Som alle vore andre produkter er kapslerne velegnede for vegetarer og veganere. 60 kapsler a 500mg i blister pr. pakke eller 120 kapsler a 500mg pr. bøtte.

Læs mere på dinsundhed.net eller tlf.: 3262 0020.

Ape 50 Top - 45 km/t Ape 50 er det ikoniske italienske køretøj, som blev skabt i 1948 baseret på en Vespa monteret med to baghjul og lad.

Den er selvfølgelig udviklet og opdateret mange gange siden, og senest i 2018 med et facelift og motorer der opfylder de strenge Euro 4 krav.

Ape 50 leveres i 4 karosseriversioner og i to motorudgaver.

Læs mere på: tmp.dk eller ring tlf.: 9774 0733.

Er du klar til solen?

Forbered din hud til solens skrappe stråler.

SOLKLAR indeholder betacaroten, som er et pro A-vitamin, som kroppen selv kan omdanne til den mængde A-vitamin, der er behov for. A-vitamin bidrager til at vedligeholde en normal hud. Derudover består SOLKLAR af granatæbleekstrakt. Det er et kosttilskud, der er god at have ved hånden inden sommerens skønne solstråler.

Kan købes hos helsekostforretninger og autoriserede forhandlere.

60 kapsler, vejledende udsalgspris: 98,95 kr.

Clear Brain™ Mental ydeevne og hukommelse Bidrager til normal ydeevne Bidrager til normale kognitive funktion Hukommelse og opmærksomhed Læs mere på newnordic.dk eller tlf.: 4632 3344.

BWRT - Vil du som terapeut have et ekstra redskab og supplere din faglighed?

Sandsynligvis har du hørt om BWRT (BrainWorking Recursive Therapy).

Det er den nye terapiform, som kan behandle: • Angst, fobier, sorg, selvværd, OCD, PTSD og overspisning m.m.

• Afhængighed (alkohol, ludomani, porno) og spiseforstyrrelser (anoreksi, bulimi, BED) m.m.

BWRT er udviklet af den engelske terapeut Terence Watts i samarbejde med Rafiq Lockhat, der er klinisk psykolog.

Deltag på næste 2-dagskursus: Det afholdes d. 23.-24. maj 2019. Du modtager et deltagerbevis ved endt kursus.

Kun 4.200 inkl. moms, tilmeld dig før d. 5. maj.

- Prisen stiger VÆSENTLIGT efter dette kursus!

BWRT DK, Læs mere på: bwrt.dk eller ring til tlf.: 7733 4200.

AT VÆRE TIL

SUNDE BØGER

De fire bøger i denne måned har dét tilfælles, at de sætter fokus på at være til i forskellige situationer. Som løber i storbyen, i naturen, i en rullestol eller i en oftest tabubelagt situation.

TEKST: BIRTE JØRGENSEN

Else Marie Lehman, “Løb i Storbyer”, 200 s., kr. 199,95, Gyldendal.

Løb i storbyer Bevægelse er godt for alle og man får lyst til at begynde at løbe, når man kigger i Else Marie Lehmans løbeguide til 49 europæiske storbyer. Hvis man er løber og skal på ferie, så er bogen vel nærmest et must, ikke mindst fordi den oplyser om, hvordan man undgår den værste luftforurening.

Men er man til bevægelse og traveture gennem byerne, så er bogen faktisk også ganske god. Den indeholder nemlig en kombination af detaljerede ruter, som byder på oplevelser i byerne samtidig med, at den oplyser om de mindst trafikerede tidspunkter og steder i byer, som ellers er kendt for heftig trafik.

Enestående børnebog ’Bello’ er en af de børnebøger, som vi længe har manglet. Bogen sætter på sin helt egen og underfundige måde fokus på at være et handicappet barn. I bogen hører man om Bello, som sidder i kørestol. Han er træt af at blive behandlet som noget særligt - bare fordi han har en kørestol. Det er Mette Eike Neerlin, som har fortalt og Otto Dickmeiss, der har illustreret en både enkel og håndgribelig historie, som ikke kræver særlige forudsætninger for hverken små eller store. Det er reelt en af de få bøger, som tør sætte fokus på børn og handicap.

Mette Eike Neerlin og Otto Dickmeiss, ”Bello”, 40 s., kr. 229,95, Høst & Søn.

Pia Brixved og Dennis Raahave, ”Den skjulte forstoppelse”, 131 s., kr.

199.95, Muusmann

FÅ STYR PÅ TARMEN Pæne piger prutter ikke, Irritabel tyktarm og Skjult forstoppelse. Det er tre kapitler i Dennis Raahave og Pia Brexveds bog ’Den skjulte forstoppelse’. Dennis Raahave er overlæge med speciale i mave-tarm-sygdomme, imens Pia Brexved arbejder med tarmskylning. Det er umiddelbart to vidt forskellige tilgange til arbejdet med mave og tarme. I fællesskab har de skrevet en lærerig og interessant bog om den del af kroppens aktiviteter, som vi alle har til fælles, men som de færreste af os har lyst til at gøre opmærksomme på. Det skal bare overstås i stilhed og diskretion, lugtfrit og lydløst og helst hjemme i private omgivelser.

Genial naturbog Læge og journalist Peter Qvortrup Geisling og naturformidler Ole Laursen inviterer med ’Min naturbog’ på eventyr i den magiske, vilde, sjove og sunde danske natur. Bogen er inspirerende og lærerig. Den er lavet til børn og kalder sig selv en moderne grønspættebog med ideer til sjove, enkle (og nogle lidt vilde) oplevelser i naturen for børn. Men den er også

genial for os lidt ældre, som har lyst til at opleve naturen både med og uden børn. Det kan godt være, at man ikke lige er til at opleve en myre tisse eller parat til at slå verdensrekorden i snegleræs. Derimod kan det være, at man ligesom jeg har lyst til at lære mere om vandplanter, at plante sit eget træ fra frø og opleve stjerner på en underholdende måde.

Peter Qvortrup Geisling og Ole Laursen, ”Min naturbog”, 160 s., kr. 199,95, Gyldendal.

april nr.3 // 2019

| 79

DANSKE REGIONER

NYE INITIATIVER I REGIONERNE Regionerne fortæller her om prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ 2019 og om deres bestræbelser på at øge adgangen og produktiviteten i sundhedsvæsenet.

TEKST: EMMA SKJOLD LINDEGAARD, DANSKE REGIONER

Udredningsretten overholdes for flere patienter

Kortere vej til nye og bedre tilbud hos ørelæger Mange borgere er i løbet af deres liv i kontakt med en øre-, næse-, og halslæge op til flere gange. Særligt mange børn og ældre har en hyppig kontakt til denne del af sundhedsvæsenet. En ny aftale sikrer, at de vil blive tilbudt nye og forbedrede udrednings- og behandlingsmetoder.

Aftalen giver for eksempel regionerne mulighed for at lade de mange patienter med søvnforstyrrelse, der står på venteliste, blive behandlet i speciallægepraksis. ”Behandlinger i sundhedsvæsenet skal, når det er muligt, rykkes tættere på borgerne. Det medvirker denne aftale til,” siger formand for Løn- og Praksisudvalget i Danske Regioner, Anders Kühnau.

Han tilføjer: ”Derudover giver aftalen mulighed for, at der kan behandles flere patienter inden for den aftalte økonomiske ramme. Det betyder, at patienterne kan komme hurtigere i behandling.”

80 |

sundhed+

Hospitalerne er hvert år i kontakt med omkring halvdelen af befolkningen. Mange af patienterne er akutte og får dermed behandling med det samme, mens det store flertal af de ikke-akutte har gavn af udredningsretten inden for 30 dage. Hvis der ikke er plads på det lokale hospital, giver regionen patienten tilbud om udredning på et andet sygehus. Kan regionen ikke det, har patienten ret til at vælge udredning hos private det såkaldte udvidede frie sygehus-

valg. Sidste år fik 735.824 patienter et udredningsforløb. Det er over 80.000 flere end i 2017. Samtidig er andelen af patienter, der fik gavn af udredningsretten steget fra 80 til 84 procents overholdelse i løbet af årets fire kvartaler, når det gælder fysiske lidelser. Også i psykiatrien er andelen af udredte steget. Nemlig fra 92 til 94 procents overholdelse af retten for de voksne og fra 76 til 88 procent for børnene i perioden fra første til fjerde kvartal i 2018.

Fem initiativer for pårørende er med i kapløb Prisen for Årets Borgerinddragende Initiativ 2019 fokuserer på inddragelse af pårørende. Fem initiativer rundt om i Danmark bliver fremhævet. Det er en bedømmelseskomité bestående af repræsentanter fra regionerne, patientforeninger og faglige organisationer, der nu kan pege på de fem initiativer, der er nomineret til hædersprisen. Det er en svær øvelse, for hele 33 initiativer var nomineret. De fem nominerede er vidt forskellige, men har alle inddragelsen af pårørende til fælles. Et initiativ tilbyder kurser til børn, som er pårørende i psykiatrien. Et andet organiserer forældrementorer i bør-

ne- og ungdomspsykiatrien. Det tredje tilbyder opfølgende samtaler efter intensiv terapi for PTSD. Det fjerde er en ny form for stuegang, der fokuserer på inddragelse af pårørende. Det femte fokuserer også på pårørende, idet sundhedspersonale hver uge kontakter de pårørende til unge med psykose. Vinderen kåres på Danske Regioners generalforsamling den 11. april 2019.

DANSKE REGIONER

Regionerne leverer høj produktivitet Antallet af behandlinger og patientforløb stiger fortsat på landets hospitaler. I år er stigningen 0,9 procent og den er dermed mere afdæmpet, end vi hidtil har set. Det hænger blandt andet sammen med, at man de seneste år har haft stigende fokus på, hvad der er den rette aktivitet, som giver værdi for patienterne - og ikke bare mængden af akti-

vitet. ”Først og fremmest vil jeg rose vores mange dygtige ansatte, som igen har formået at give flere borgere udredning og behandling på hospitalerne. Vi ved, at der bliver løbet meget stærkt - også for stærkt nogle steder - for at efterkomme det pres, vi oplever på hospitalerne,” siger formand for Danske Regioner, Stephanie Lose.

ET SUNDT SAMARBEJDE

Disse sider er lavet i samarbejde med Danske Regioner, der repræsenterer de fem danske regioner og deres interesser nationalt og internationalt. Læs mere om regionernes arbejde på regioner.dk

april nr.3 // 2019

| 81

KRYDSORD OG SUDOKU

MÅNEDENS KRYDSORDSGEVINST: Har du løst månedens krydsord, så har du mulighed for at vinde et eksemplar af bogen ’Guld i mund — Til bords med Kamma Rahbek og H. C. Andersen’. Den er skrevet af museumsinspektør ved Bakkehuset, Gertrud With, i samarbejde med journalist, Anne Absalonsen.

S U D O K U ?

82 |

SÅDAN DELTAGER DU

De nummererede felter i krydsordsopgaven danner et kodeord, som du kan indtaste på hjemmesiden magasinetsundhed.dk/konkurrencer. Dermed deltager du i konkurrencen om månedens krydsordsgevinst, som er bogen ’Guld i mund — Til bords med Kamma Rahbek og H.C. Andersen’. På magasinets hjemmeside finder du også andre konkurrencer og masser af bonusinspiration til en sundere hverdag. Løsningen fra sidste måned var: FITNESSCENTER

sundhed+

Har du migræne?

En ny og effektiv behandling af migræne lige ved hånden.

- Medicinfrit - Effektivt og sikkert - 71%* tilfredse ud af 450+ behandlinger Læs mere og få 300 kr. i rabat på www.sundhed.rehaler.dk - eller ring på tlf. 30 71 05 13 *patientdata opsamlet via Rehaler-appen

Har du også ledog muskelsmerter?

Bliv smertefri uden medicin!

• Fit plastret indeholder en blanding af biomineraler - ingen medicin.

• Ingen bivirkninger.

• Et plaster er aktivt i op til 120 timer.

FIT Patch virker som et spejl, der reflekterer kroppens personlige energi, som trænger ned i en dybde på cirka 8-9 cm og producerer en smertestillende virkning.

Hvor hurtigt virker Fit plastrene.

De første resultater kan muligvis mærkes efter få minutter og under alle omstændigheder inden for 24 timer.

Knæ

Albue

Skulder

,,

EFTER 4 TIMER VAR MINE SMERTER VÆK.

Jeg er en kvinde på 64 år, der i den grad lider af lændesmerter (tidligere to bræk i lænden).

Sidder en dag og læser Golf Bladet hvor jeg så annoncen og tænkte, jaja, det kan jo ikke blive værre af at prøve, så bestilte en pakke.

Søndag aften satte min datter det på. Efter ca.

2 timer var der en tydelig ændring. Efter 4 timer var mine smerter væk, og jeg mener HELT VÆK. Jeg har nu foretaget min tredie bestilling. Jeg er total imponeret over produktet.”

Merete Zebitz

Nakke

Lænd

Fit-plastrene forhandles på udvalgte apoteker, helsekostforretninger og matas.dk. Kontakt: info@fit-plaster.dk, tlf. 3688 9905.

Hudplejebehandlinger med NeoStrata Kraftfuldt. Effektivt. Professionelt.

HUDFORBEDRINGER, SOM OPNÅS MED EN SERIE NEOSTRATA-BEHANDLINGER 4 Reduktion af fine linjer og rynker 4 Jævnere hudstruktur 4 Udglatning af ujævn pigmentering 4 Forstærket glød 4 Styrket hud, forbedret modstandskraft 4 Mindre synlige porer 4 Forbedring af acne og acnear Du opnår et optimalt resultat med NeoStratas klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NeoStratas produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NeoStrataklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

NeoStrata fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker.

Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk Instagram @neostratanordic I facebook.com/neostratanordic