SKØN Maj 2015

Page 34

SUNDT HÅR

Jeg vil gerne have flot, gråt hår Håret bliver ældre med tiden, og hovedbunden producerer færre og færre pigmenter, som giver farve. De fleste af os får derfor med alderen mulighed for at dyrke en smuk og grå hårpragt, som faktisk er populær som aldrig før. Frisør Gun-Britt vil dog ikke altid anbefale farven, da hårets struktur vil ændre sig meget, når håret bliver gråt. “Jeg vil anbefale, at du søger vejledning hos din frisør, hvis du leger med tanken om at blive gråhåret. Processen kan være lang, og du må absolut ikke blive gråhåret, fordi det er praktisk – for det er det ikke,” rådgiver Gun-Britt.

TIP! Din hårkur virker bedst, hvis den får varme, da varmen åbner hårstråene. Kom en plastikpose og et håndklæde om håret, så du får mest ud af din kur.

Sådan LØSER DU DET: Beslutter

du dig for at gå efter sølvlooket, kan det være lidt af en udfordring at få det bedste frem i de grå lokker, da farven meget let kan blive gullig. For at slippe for det ærgerlige gule skær, bruger Gun-Britt selv sin egen Blonde Serie, som ved hjælp af lemonekstrakt og solsikke fjerner uønsket gult skær og intensiverer den sølvgrå farve.

Mit farvede hår får et grønligt skær Hvis du har forsøgt dig med en omgang afblegning eller blot har eksperimenteret med hårfarvning, kender du sikkert til det uheldige, grønne skær, en omgang hårfarve kan give. Uanset om du er blond eller brunette, kan du aldrig vide dig helt sikker, når du kaster dig over en kemisk hårfarve. “Det grønlige skær kan blandt andet skyldes manglende røde pigmenter i håret, hvilket især går ud over dig, der bliver mørkhåret,” forklarer Gun-Britt.

Så da n l ø s e r d u d e t : Gun-Britt rådgiver til, at du

efter en periode med lyst hår husker at komme de røde pigmenter tilbage i håret, inden du bliver mørkhåret igen. Så er der stor chance for, at du hopper uden om det uheldige skær. Har du fået farvet dit hår lyst, kan det grønne skær skyldes den blonde nuance eller vandet fra gamle vandrør, som bringer den grønne farve med sig. Her er det en god idé, hvis du forsøger at vaske håret i kildevand for en kort periode, så du i hvert fald er sikker på, at farven ikke stammer fra vandet.

Vidste du, at ... madvarer, der indeholder mange farvestoffer, som gulerødder eller frisklavet grøntsagsjuice, går lige i håret og kan farve det gulligt?

34 SKØN

GB By Gun-Britt Blonde Shampoo, 250 ml, 158 kr.

GB By Gun-Britt Blonde Conditioner, 250 ml, 158 kr. Fås på matas.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
SKØN Maj 2015 by Magasinet SKØN - Issuu