8 minute read

Beautyboksen: Sarah Bro

“Jeg passer meget på min hud”

Tidligere elitesvømmer Sarah Bro har mærket akne på egen hud, hvorfor hun nu fører en striks hudplejerutine, lever en sund livsstil og kun udsætter sin hud for den bedste pleje med aktive ingredienser.

Advertisement

Tekst NANNA SKOUSBØLL

Hvad er den perfekte start på dagen for dig?

Jeg starter altid min morgen med en kop lunken vand med saften fra en økologisk citron og tænder for ‘TV Avisen’. Jeg kan også godt lide at starte ud med at træne, fordi jeg har super meget energi og et stort indre univers, og det hjælper mig med at samle tankerne og få aktiveret kroppen.

Hvordan plejer du din hud til hverdag?

Jeg havde meget akne, da jeg var yngre, så min hudplejerutine er meget striks. Jeg vasker mit ansigt morgen og aften med E.X.F.O. Cleanser fra PHformula og følger op med et serum fra samme brand. Herefter bruger jeg Dr. Barbara Sturms Hyaluronic Serum og Face Cream og smører hele ansigtet ind i UV Clear Facial Sunscreen fra EltaMD.

Hvordan foretrækker du ellers dit hverdagslook?

Jeg går efter et naturligt look og bruger en farvet dagcreme fra Glossier, som giver en let dækning, og dupper lidt Fit Me concealer fra Maybelline under øjnene. Mine kinder får en tur med Benefits bronzer ‘Hoola’ og blush fra Tromborg i farven ‘peach’ og giver vipperne et par lag med en mascara fra Glossier.

Hvordan plejer og styler du dit hår?

Svømning har været ekstra hårdt ved mit hår, så jeg forsøger at give det masser af fugt. Jeg bruger gerne Kevin Murphys shampoo Young Again og den tilhørende hårkur to gange om ugen, men jeg holder også meget af leave-in hårkuren fra Ola Plex. Jeg har aldrig været god til at style mit hår, så min Dyson Airwrap er uundværlig.

Hvad er dit bedste beautykøb?

Det må være min Pure Invisible deodorant fra Biotherm, som jeg har brugt i godt og vel 10 år.

Hvad dufter du helst af for tiden?

Jeg har brugt Thé Noir 29 EdT fra Le Labo, siden jeg flyttede til USA, efter en veninde anbefalede den. Jeg får så mange komplimenter, når jeg har den på, at den er gået hen og er blevet en signaturduft for mig.

Benytter du dig af professionelle skønhedsbehandlinger?

Jeg går meget op i at passe på min hud på grund af mine tidligere problemer. Så jeg får lavet ansigtsbehandlinger, som oftest består af en slags peeling, hos Amalieklinikken på Borgergade i København. Den eneste, der får lov at røre mine bryn, er Kenny Anker på Strøget, hvor jeg får tilrettet og farvet mine bryn og lavet lash lift. Jeg går også meget op i mine negle og får ofte en frisk manicure hos @nailsnlashes_ i Studiestræde 27.

Hvordan finder du helst roen i en travl hverdag?

Tankerne flyver frit på førstesalen hos mig, og jeg kan også godt være lidt ustruktureret, hvorfor jeg elsker at gå lange ture i det fri. Det hjælper mig meget at kunne samle tankerne på den måde, når jeg har haft for mange bolde i luften.

Hvordan foretrækker du at holde dig i form?

Jeg svømmer faktisk slet ikke længere, men er glad for at gå hos Barrys Bootcamp i Christian IX’s Gade i København. Det er et sindssygt fedt miljø med høj musik og mørke træningslokaler, hvor vi dyrker intervaltræning på løbebånd kombineret med styrketræning.

Tænker du meget over din kost til hverdag?

Jeg er netop startet på at spise anti-inflammatorisk, fordi det hjælper på min hud. Jeg får gerne en smoothie med en blanding af spinat, grønkål, ingefær og avokado til morgenmad, fordi det lægger en god bund. Min frokost består typisk af en salat fra

MERE OM SARAH

Sarah Bro (25) blev landskendt efter sin deltagelse ved OL i 2016, hvor hun vendte hjem med en bronzemedalje. Senest er hun sprunget ud som tv-vært på talkshowet ‘OL Afterparty’, hvor hun dækkede OL i Tokyo 2021.

Fredco’s Deli eller Wedo, når jeg er på farten. Derhjemme får jeg ofte bare to spejlæg med avocado til aftensmad, fordi det er nemt og lækkert.

Hvad er dit bedste beautytip?

Det er ofte en dårlig idé at pille ved din hud, som gør mere skade end gavn. Lad bumserne være, og forsøg at “embrace”, at din hud ikke altid kan være perfekt.

Har du en guilty pleasure?

Jeg har Jordens sødeste tand og vil faktisk helst spise dessert! Jeg elsker særligt en chokoladelavakage, hvor der er flydende chokolade i midten, mmh!

Hvem er en skøn kvinde i dine øjne?

Andrea Rudolph er sindssygt inspirerende – ikke bare på grund af alt det, hun gennemgår lige nu (brystkræft, red.), men også på grund af Rudolph Care, der virkelig emmer af god kvalitet og ren hudpleje.

Hvornår føler du dig allermest sund og skøn?

Når jeg vågner en søndag uden tømmermænd, står op, løber en tur og får en god morgenmad. Og bare kan hænge ud med mine veninder i solen og nyde deres selskab. 5, SARAH ELSKER

LE LABO Thé Noir EdP, 50 ml, 1.275 kr. For nærmeste forhandler: Tlf. 33 11 31 00

KEVIN MURPHY Young Again Wash Shampoo, 250 ml, 230 kr. Fås på matas.dk

MAYBELLINE Fit Me Concealer, 65 kr. Fås på matas.dk

BIOTHERM Deo Pure Invisible Roll-on, 75 ml, 118 kr. Fås på matas.dk

TROMBORG Blush ‘Peach’, 180 kr. Fås på matas.dk

Pas på din solkvote

Hvert menneske bliver født med en bestemt solkvote – dvs. du kan kun tåle en vis mængde UV-stråler gennem dit liv. Hver eneste gang du opholder dig i solen, bruger du derfor af din kvote. Nogle er født med en lille kvote og andre med en større, og er du lys i huden, er du skabt til et miljø, hvor din kvote ikke tillader så meget sol. Derfor er det bedst at nyde den i moderate mængder om sommeren og følge de officielle solråd med solcreme, solhat og skygge. Dyrker du solen meget, og bliver du endda solskoldet, tager du nemlig en stor bid af din solkvote, og du risikerer på sigt at få solskader som pigmentering og i værste fald kræft i huden. Kilde: Kræftens Bekæmpelse

TRÆT AF PLETTER?

Er din hud blevet mere og mere skjoldet med alderen, og drømmer du om en ensartet og fin hudtone? Så læs med her, for Filorga har skabt en helt ny hudpleje-trio, som giver pletterne kamp til stregen.

HVAD ER PIGMENTPLETTER?

Hvis hudens naturlige farvestof, melanin, begynder at klumpe sig sammen, viser det sig som mørke pletter på hudens overflade, hvilket giver huden et skjoldet og ujævnt udseende – det, vi ofte kalder for pigmentpletter eller pigmentforandringer.

HVORDAN OPSTÅR DE?

I langt de fleste tilfælde opstår pigmentpletterne, når huden har fået for meget sollys. Hudcellerne kommer her på overarbejde og kommer til at producere alt for meget melanin som forsvar mod solens UV-stråler. Pigmentpletter kan også opstå pga. miljøforurening, være aldersbetinget eller hormonelt relateret, fx i forbindelse med graviditet eller brug af p-piller.

HVORDAN UNDGÅR DU DEM?

Vil du undgå pigmentpletter, bør du altid huske solcreme og desuden skære ned på din tid i solen. Er skaden dog sket, kan du alliere dig med Filorgas nye Skin-Unify-serie, der målrettet går ind og udjævner pigmentforandringer, ensarter din hudtone og hudoverflade og giver huden en mere strålende glød. Serien består af serum, creme og highlighter, som egner sig til alle hudtyper (25+), og som du kan bruge hele året rundt for både at behandle og forebygge pigmentpletter. SÅDAN BRUGER DU SKIN-UNIFY:

Trin 1: For optimal effekt kan du starte din Skin-Unify-rutine med stjerneproduktet, Skin-Unify Intensive, som er et silkeblødt serum, du påfører på ren hud morgen og aften i ansigtet og på hals og bryst. Skin-Unify Intensive indeholder nøgleingredienserne, som du kan læse om nedenfor, men er så også forstærket af antioxidanten tetrapeptid, der beskytter huden mod miljøpåvirkninger og forurening.

Trin 2: Giv huden de bedste forudsætninger med Skin-Unify – en rig fugtighedscreme, du bruger morgen og aften enten på ren hud eller oven på din Skin-Unify Intensive serum. Cremen har både en langvarig og en nu og her-effekt, da nøgleingredienserne forbedrer din pigmentering og hudtone på sigt og desuden får hjælp af soft focus-pigmentet silikatmineral, som øjeblikkeligt virker ensartende og lysreflekterende på huden.

Trin 3: Afslut din Skin-Unify-rutine med highlighteren Skin-Unify Radiance. Highlighteren indeholder de samme plejende og effektive nøgleingredienser som resten af serien, men indeholder også et soft focus-pigment, der straks går ind og lysner huden, så pigmenteringen bliver udvisket optisk. Brug Skin-Unify Radiance om morgenen efter din dagcreme og før makeup for en let glød i huden, eller over makeup for en mere kraftfuld effekt. Du kan også bruge den som touch-up når som helst i løbet af dagen.

FILORGA Skin-Unify Intensive, 30 ml, 545 kr.

FILORGA Skin-Unify, 50 ml, 545 kr.

Psst! Find Filorga Skin-Unify på matas.dk og i udvalgte Matas-butikker.

FILORGA Skin-Unify Radiance, 15 ml, 345 kr.

NØGLEINGREDIENSER I SKIN-UNIFY

• Indkapslet C-Vitamin og polyfenol fra lakridsrod: ensarter pigmentering og ujævnheder og virker som antioxidant. • Rainbow wrack tang: virker udjævnende på pigmentering. • Rølikke-ekstrakt: øger cellefornyelsen og har en peelende effekt, der ensarter hudtonen. • Hyaluronsyre (indkapslet høj molekylærvægt): er volumengivende og giver glød/highlight. • NCEF – Filorgas eksklusive kompleks, der bl.a. består af vitaminer, co-enzymer, antioxidanter, aminosyrer og mineraler: virker revitaliserende og foryngende på huden.

This article is from: