2 minute read

Mig-tid: Slip bekymringsrynken

Slip af med bekymringsrynken

Advertisement

Langt de fleste af os har den. Den lille rynke, der bl.a. skyldes en bekymret mine, og som så fint er plantet midt mellem øjenbrynene. Synes du, at den er blevet for tydelig, kan du minimere den med afspændende og opstrammende ansigtsgymnastik.

Tekst NANNA HEIN

DERFOR KOMMER RYNKEN

At få rynker er ganske naturligt, for med alderen bliver huden tyndere og mister efterhånden nogle af sine elastiske egenskaber. Når huden ældes, får den derfor sværere ved at rette sig ud, efter du har brugt din mimik, og du oplever især at få rynker, hvor du oftest laver ansigtsbevægelser: dvs. omkring øjnene, munden og i panden. Netop bekymringsrynken mellem øjenbrynene kan opstå eller blive tydeligere ved, at du misser meget med øjnene, når solen skinner, når du sidder foran din computer, eller hvis du, som navnet indikerer, bekymrer dig meget.

Tip! Rynker du meget brynene, fordi det kniber med at se og stille skarpt, så overvej briller (og husk solbrillerne i solskinsvejr).

DERFOR ER ANSIGTSTRÆNING GODT

Vil du gerne undgå, at din bekymringsrynke bliver for tydelig, så findes der naturligvis andre løsninger end kosmetiske injektioner med Botox. Prøv fx såkaldt FaceGym, der er en kombi af ansigtsøvelser, ansigtsmassage, akupressur og muskelafspænding. Træningen arbejder med hudens struktur i dybden og gør ansigtsmusklerne stærkere og mere tonede, hvilket får huden, som musklerne er hæftet på, til at se mere fast og løftet ud med færre rynker og mere glød. Psst! Tag din ansigtstræning til nye højder med en glow roller. Brug fx teksturdelen der, hvor huden trænger til lidt ekstra glød og liv, som over panderynken og kragetæerne.

Guide SÅDAN MASSERER DU BEKYMRINGSRYNKEN VÆK

• Start med at få styr på din vejrtrækning. Træk vejret dybt under øvelsen. Det giver bedre cirkulation og ilt til musklerne. • Brug din pegefinger til at massere mellem øjenbrynene. Lav 10 små cirkelbevægelser for at aktivere musklen. • Derefter kører du nu pegefingrene fra indersiden af øjenbrynene ud til brynenes yderste kant. • Her åbner du øjnene, så meget du kan, mens du forestiller dig, at du trækker øjenbrynene væk fra hinanden, sådan at du laver en spænding mellem de to. • Hold spændingen i 10 sekunder. Pust ud, og slip al spænding. • Lav øvelsen tre gange i alt. Husk! Resultatet efter ansigtstræning ses ikke hurtigt (som fx ved Botox), men kræver tålmodighed og vedvarende øvelser – hver dag. Se øvelsen på calmlish.dk

43

Så mange ansigtsmuskler har du. Du bruger 20, når du smiler, og 40, når du ser sur ud. Tankevækkende, ikk’?

Glow Roller Ametyst, CALMLISH, 500 kr. Fås på matas.dk

This article is from: