“J E G GA D G O DT D ES I G N E E N BRUDEKJOLE T I L M A R I LY N ” Hver måned fortæller en kendt kvinde om de ting, hun er vild med. Her kan du møde brudekjoledesigner Rikke Gudnitz, som elsker film noir-universet og design, der omfavner kvinders silhuetter. Og så ville Marilyn Monroe være hendes ultimative kunde. TEKST Mia Dybkilde
Mit andet hjem
Vi har et familiehus i Sydspanien i en lille by, der hedder La Herradura. Min familie, hundene og jeg er der lige så ofte, vi kan holde ferie. Det er der, jeg lader depoterne op og får clearet mit hoved fra min travle hverdag. Hver sommerferie skaber jeg min nye kollektion dernede. Jeg sidder på terrassen og tegner og får inspiration af lyset, bjergene og vores baghave fyldt med vinstokke.
Mere om Rikke
Den 44-årige brudekjoledesigner ejer sammen med partnerne Danny Gudnitz og Rikke Verner Gudnitz Copenhagen i Holte. De er gået sammen om at skabe et fælles univers, der laver nogle af de mest unikke og eksklusive kjoler i Danmark. Se mere på webshoppen gudnitz.com
E T P E R F E K T M ATC H
Vand, grøn te, dans og løbeture er min måde at holde mig sund på. Til mit ansigt bruger jeg Rudolph Care rens og facial mist hver dag, da disse produkter passer perfekt til min hud. Hvis jeg skal ud, kan jeg godt lide at bruge en guldshine-olie fra Nuxe på mine kraveben, for når de får glød, ser det superflot ud til en dyb udskæring.
Når jeg er på inspirationstur i London, elsker jeg at komme på den smukke restaurant Sketch. Det er et meget cool sted og meget anderledes fra en normal restaurant. Bare toiletterne er en oplevelse i sig selv. Jeg elsker, når restauranter gør noget ud af deres indretning, for for mig er omgivelserne en lige så vigtig del som maden.
FOTO Private billeder, All Over Press og iStock
Når jeg skal være kulturel
INSPIRERENDE INDRETNING
Jeg holder rigtig meget af at gå i Det Kongelige Teater. Især deres balletter er helt fantastiske, og stemningen på teateret er så unik. Jeg har selv danset meget, da jeg var yngre, og jeg har derfor en stor interesse for det.
72 SKØN