Nu hopper haren HAREN ER MESTER I KAMUFLAGE, DEN HAR NOGLE VILDE SANSER OG SÆTTER EN HØJ FART. DE SENESTE MANGE ÅR ER ANTALLET AF HARER FALDET DRASTISK, MEN NU KONKLUDERES DET, AT BESTANDEN ER STABIL IGEN. HER I FORÅRET KAN MAN VÆRE HELDIG AT MØDE HAREN I LANDSKABET, HVOR DYRENE PARRER SIG OG FÅR UNGER.
TEKST: KAMILLA HUSTED BENDTSEN . FOTO: MIKKEL JEZEQUEL, ALOPEX MEDIA
Lige nu i marts måned kan man ind imellem finde små, bløde totter af brun og beige uld, hvis man går ture i det åbne landskab langs marker og enge. Det kan måske synes lidt hyggeligt med sådanne små, bløde pelskugler. Som naturens egen påskepynt. "Der er nok nogen, der smider vinterpelsen! Så er det rigtig forår", kunne man fristes til godmodigt at sige med et lille smil på læben. Og ja, forår er det. Men historien bag uldtotterne er ikke så tilforladelig - den er fyldt med drama. Der er nemlig en stor chance for, at pelsen stammer fra en hare i kamp, for i foråret begynder parringssæsonen. I bogen ’Danmarks Dyreverden’ fra 1978 står beskrevet, at det kun er i foråret, man ser flere harer samlet på ét sted, og at hunnerne i den periode "løber rundt og tilsyneladende søger at undgå hannerne", som der står. Hannerne søger til gengæld aktivt hunnerne, som de kan snuse sig frem til. Mødes to hanner opstår der kamp! Nok synes haren ufarlig, når man ser på 42
MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 1 | MARTS 2020
den med sin bløde pels og store øjne, men sådan en kamp kan gå voldsomt for sig. De bider hinanden, og de står op på bagbenene, mens de bokser efter hinanden med forbenene. Her rives ofte store pelstotter af, og det er dem, man indimellem finder på sin tur.
HAREN FÅR ET HAV AF UNGER Man kan endda også opleve at overvære en sådan voldsom kamp, men selve parringen ser man sjældent. Den finder dog med sikkerhed sted, for hare-hunnen får mange unger på en sæson. Første kuld kommer i februar, en hare kan få en-fem unger og får mellem tre og fire kuld om året. Hunnen forlader ungerne næsten med det samme, men hun kommer tilbage til dem, når de skal have mælk, og hun holder øje med, om der er farer i nærheden af dem. Efter tre-fire uger kan ungerne klare sig selv. Selvom haren får så mange unger, har det ikke været nok til at holde bestanden oppe. De seneste mange år er antallet af harer faldet, og i ti år har haren stået på det, der hedder rødlisten, en liste over
truede arter. Dog er der godt nyt. Nyeste rødliste, der udkom i begyndelsen af i år, konkluderer, at harebestanden ikke længere er truet, men er stabil. "Det går ikke så dårligt, som det har gjort. Haren er ikke længere i tilbagegang, men der er heller ingen grund til at tro, den er i fremgang", forklarer seniorforsker ved institut for bioscience ved Aarhus Universitet, Morten Elmeros, der har været med i arbejdet på den nye rødliste.
FLEST HARER PÅ SJÆLLAND Grundene til harens tilbagegang er mange. Der dør mange i trafikken, og der dør en del under landbrugsmaskiner. Landskabet ændrer sig også, og harens levesteder forsvinder. Haren er et steppedyr og foretrækker store arealer med åben natur. Haren færdes meget på landsmændenes marker, men foretrækker områder med forskellige afgrøder, og i dag dyrkes store arealer med samme afgrøde. Der er også forskel på harebestanden rundt i landet. Ifølge Morten Elmeros er der en større tæt-