LEMVIG ER ET GODT STED AT BO, ARBEJDE OG VÆRE FAMILIE
EFTERÅRET BYDER PÅ BÅDE INDENDØRS OG UDENDØRS OPLEVELSER I LEMVIGEGNEN
HORN, SØLV OG KREATIVITET I BØVLINGBJERG
TOG, SKATTEJAGT OG UHYGGELIGE OPLEVELSER I EFTERÅRSFERIEN
HØNS, HALM OG HANDLEKRAFT PÅ HF I NØRRE NISSUM
CHRISTINA SERUP HOVE SKABER NYT KULTURSTED I BØVLING
KØBENHAVNER FINDER RO OG FÅR I LEMVIG
MØDET MED ET AF DANMARKS MEST SKJULTE PATTEDYR
KALENDEROVERSIGT – LÆS OM UDVALGTE BEGIVENHEDER FRA OMRÅDET SIDE 26
UDGIVER:
Magasinet Vestkysten
c/o Grafisk Tryk, Industrivej 20, 7620 Lemvig
REDAKTION:
Ulla Pedersen
OPLAG: 10.000 STK.
Artikler og tidligere udgaver kan ses online på Vestkysten.nu
Næste udgivelse er op til påske 2026.
ANNONCER:
E: ulpe@grafisk-tryk.dk, T: 9782 1500 Annoncer og sponserede artikler er Magasinet Vestkystens indtægtsgrundlag. Artikel- sponsorer er angivet i slutningen af de respektive artikler.
FOTO:
Johan Gadegaard, Mikkel Jezequel, Henrik Vinther Krogh, Mads Krabbe, VisitNordvestkysten m.fl.
GRAFISK PRODUKTION & TRYK: Grafisk Tryk
GRATIS OG BRED DISTRIBUTION:
Forår & Efterår: Husstandsomdeles* til alle borgere i Lemvig Kommune med lokalt relevant indhold og lægges på turisttræfpunkter langs Vestkysten. Fra Søndervig i syd over Thorsminde, Lemvig og til Thyborøn.
Sommer: Turistfokuseret nummer oversat til tysk og distribueret gratis på turisttræfpunkter langs Vestkysten.
*Vi respekterer ”Reklamer Nej tak”
NATUR, FÆLLESSKAB OG TRYGHED SOM DRIVKRAFT
LEMVIG KOMMUNE HAR NETOP LANCERET EN NY BOSÆTNINGSKAMPAGNE
‘DET HELE VÆRD’, SOM SKAL STYRKE KENDSKABET TIL LEMVIG SOM ET GODT STED AT BO, ARBEJDE OG LEVE
Og følelsen af, at det er det hele værd, er præcis den, vores journalister og fotografer møder hos tilflyttere eller bosættere i området. De har set værdien af naturen, trygheden og fællesskabet, og det har fået dem til at slå sig ned. Værdien af det nære og omsorgsorgsfulde fællesskab, trygheden fra nære slægtninge, naboer eller andre, der lige er der, når der er brug for det, og naturens variation med masser af mulighed for at bevæge sig ud i den og bruge den.
Ellen Martine er flyttet fra storbyen til Lemvig for at skabe et nyt Natur- & Videncenter på Gjellerodde. Hun er betaget af både hedelandskaberne og den åbenhed, hun møder hos vestjyderne. Sarah og Alex er vendt hjem fra Aarhus for at give deres børn en opvækst i trygge rammer - med tid, overskud og nærvær.
Skabertrangen driver tilflytterne, og netop skabertrang og handlekraft ser man ved et besøg hos både STÆDET og Hornvarefabrikken - og mange andre lokale kunst- og kulturformidlere i kommunen. I Bøvlingbjerg har Christina Serup Hove forvandlet det gamle missionshus til STÆDET - et samlingsted båret af fællesskab og lokal opbakning.
Og på Hornvarefabrikken holdes det gamle håndværk levende med blik for både tradition og fornyelse, men også bæredygtighed. Det kræver stort arbejde og kreative ideer at skabe kunst og produkter, som også har interesse i 2025.
Nørre Nissum hf har også intention om, at deres elever skal have øje for naturen - at vi bevarer den, men samtidig bruger den. Skoleåret startede med en Bæredygtighedsfestival, hvor der blev bygget op med genbrug.
Vi træder ind i efteråret, som lægger sin farvepragt over egnen. Her kan vi glæde os over de mange tilbud til os - både i naturen og i den indendørs kunst-, kultur- og fritidstilbud. Tag endelig del i og brug de mange tilbud, som Lemvig Thyborøn Handel og Turisme præsenterer.
Det hele værd? Ja, det viser historierne i dette magasin, at det i høj grad er.
BLEV ”RIG” HJEMME I LEMVIG
SARAH OG ALEX VALGTE ET FORTRAVLET LIV I STORBYEN FRA, OG VENDTE HJEM TIL TRYGHED, NATUR OG EN ROLIGERE OG RIGERE HVERDAG FOR FAMILIEN
Udenfor på trappen er der nogen, der har smidt en stor vandpistol – ja, vel nærmest et vandgevær af den slags, der virkelig kan noget. Der bor børn i det her hus, ingen tvivl om det.
”Den virker vist ikke, den der”, lyder det fra husets ene ejer, Alex Rytter, som lige har parkeret bilen i carporten og kommer smilende op ad trappen, peger på ringeklokken, og går lige ind. Her i kvarteret låser man ikke døren før til aften.
”Det var faktisk en af grundene til, at vi gerne ville tilbage til Lemvig. Trygheden,” fortæller Alex Rytter.
I 2016 pakkede han og samleveren Sarah Lomborg flyttebilen og sagde farvel til Aarhus.
”Havde du spurgt mig, inden jeg blev gravid, om jeg nogensinde ville flytte til Lemvig igen, så havde svaret nok været nej. Men der sker jo noget med en, i den situation”, lyder det fra Sarah.
Hun sidder sammen med Alex ved familiens store spisebord i det lyse, moderne køkkenalrum, hvor næsten hele den ene væg består af et kæmpe vindu-
esparti. Her breder udsigten sig over byens tage og byder også på et kig over til søen.
AARHUS KALDTE
De mødte hinanden i 2008 på værtshuset ’Tante’ i Lemvig en munter aften i byen.
”Ja, det er lidt en kliché, ikke! ler Alex om det spøjse i, at han, som er vokset op i Lomborg, render ind i en Lemvig-pige, som hedder Lomborg til efternavn.
Som så mange andre unge fra egnen, havde de lyst til at opleve noget andet end blæsevejr, landbrugsmaskiner på vejene og vindmøller, så de flyttede til Aarhus for at uddanne sig. Hun til revisor, og han fulgte efter et par år senere for at efteruddanne sig som produktionsteknolog i Horsens. Noget, der betød en del bilkørsel mellem den østjyske hovedstad og ’fængselsbyen’ mod syd.
”Men til sidst kunne jeg slet ikke ha’ trafikken i Aarhus! Jeg var SÅ træt af at holde for rødt lys!” udbryder Alex med store øjne, mens Sarah stemmer i:
”En dag sad jeg i bussen og så nogle børn spille fodbold i en baggård. Da slog det mig, at mine børn altså skulle spille fodbold på græs,” udbryder hun og tilføjer smilende, at hun godt er klar over, at der skam findes fine fodboldbaner i Aarhus.
Så med ældstesønnen Villads’ snarlige ankomst, begyndte tankerne at søge mod vest igen til hjembyen, som i parentes bemærket kun har fire lyskryds, og hvor myldretiden som regel er afviklet på ti minutter…
FÅR SLIK HOS NABOERNE
Det var nye behov, som trak dem hjem, og med barn i klapvognen og storbylivet afprøvet, fandt de hurtigt ud af, at det var det rette valg.
”Man kerer sig på en måde mere om hinanden her, og ved, hvor folk hører til. Når vores to ældste render rundt på vejen og leger, kommer de nogle gange hjem med en slikkepind i hånden. Så har de været inde hos naboen, og har også fået en med til Philip” siger Sarah.
Det var også genboen, der sprang hjælpende til, da Sarah var på barsel med Majse, som altid kunne
TEKST: SOFIE YDERSTRÆDE . FOTO: MADS KRABBE
time sin middagslur med lige præcis det tidspunkt, Villads skulle hentes i børnehaven:
”Hun tilbød, at jeg bare kunne smide babyalarmen over til hende i de ti minutter. Så skulle hun nok lytte efter og gå over til Majse, hvis der var brug for det”.
Huset, de bor i, måtte de dog vente lidt på, dukkede op, så de startede med at bo til leje i et andet hus i et par år, inden de fandt det helt perfekte hjem til deres familie.
”Og så har vi jo ikke betalt en ’bondegård’, for det”, siger Alex og fortæller om venner i Aarhus, som nok har givet både det dobbelte og tredobbelte for noget tilsvarende. Uden udsigt.
STOR TIDSBESPARELSE
Så både tiden og økonomien har haft gavn af at slå rødder i Lemvig. Alex kan nå at aflevere alle tre børn i dagpleje og på Lemtorpskolen og køre til jobbet i Bonnet på en halv time. Før kunne de bruge tre kvarter på at køre ti kilometer fra det sydlige Aarhus til nord.
Sarah arbejder 32 timer i ugen, og uden at de på nogen måde føler sig som økonomisk velhavende, har de ofte også råd til både sommerferie og skiferie.
Og som en ekstra luksus, fik de for et par år siden mulighed for at købe sig ind i familiesommerhuset på Holmsøre syd for Gjellerodde.
”Det er vores lille perle. Her tager vi tit ud en tirsdag aften og ser kapsejlads, står på padelboard og nyder udsigten” fortæller de nærmest lidt forlegne over, at de også har den mulighed.
JOBMULIGHEDERNE ER DER
Men er der slet ingen områder, hvor parret kigger misundeligt mod de større byer med en mere central placering på landkortet?
”Der er nok nogle, som kan få svært ved at finde eller skifte job herude”, vurderer Alex. Han arbejder selv i industrien, og parret er enige om, at netop de nok har flere muligheder jobmæssigt, end en akademiker med humanistisk baggrund.
”Jeg taler jo med mange erhvervsdrivende gennem mit arbejde, og mange virksomheder mangler faktisk folk. Men måske skal de blive bedre til at sige, at ’du kan sagtens finde ud af halvdelen af jobbet, og resten kan vi lære dig’”, siger Sarah.
”Ja, vestjyske virksomheder råber ikke ligefrem højt om, at de mangler folk”, tilføjer Alex.
FORSKELLIGE BADEVANER
For nylig har Lemvig Kommune lanceret en ny bosætningskampagne netop for at få flere yngre mennesker til at slå sig ned på egnen. I den forbindelse skulle der laves en lille reklamefilm, hvor der skulle bruges to statister. Ad omveje landede forespørgslen hos Alex og Sarah, som efter flere overvejelser om jantelov og beskedenhed endte med at sige ja til at medvirke.
”Der var flere, som opfordrede os til det, og så tænkte vi, at vi jo også selv må være med til at gøre noget for at vende udviklingen”, fortæller Sarah. Så de endte i badetøj i vandet ved Roklubben i to timer sammen med to skuespillere, og havde en virkelig sjov oplevelse.
”Men Alex hader at bade i saltvand!”, ler Sarah, som selv vinterbader, når hun kan komme til det.
Med deres medvirken håber de at kunne at inspirere flere til at flytte til det, de selv kalder ’Guldkantsdanmark’.
”For som kampagnen siger, så er det faktisk det hele værd at tage det spring”, siger Sarah.
BRUG DE SOCIALE MEDIER
I forhold til at appellere mere til yngre mennesker, som måske overvejer at tage springet vestpå, har hun en opfordring især til dem, der arbejder med rekruttering både kommunalt og i erhvervslivet:
”Få fat i et yngre menneske på en arbejdsplads her på egnen, og lad vedkommende lave stories på de sociale medier fra hans eller hendes hverdag. I dag stritter alt på mig, når jeg for eksempel ser kommunale jobannoncer på LinkedIn. Der er altid brugt et billede af svingdøren på Rådhuset eller et billede af fjorden eller søen som blikfang. Vi ser billeder, før vi læser teksten, og det der virker altså ikke hos unge. Vis dog nogle mennesker, eller hvad jobbet handler om!”
At det kan lade sig gøre med viral markedsføring i Lemvig, giver parret et godt eksempel på. Surdejsbageriet og caféen Brokmans på havnen i Lemvig har efter deres mening ramt hovedet på sømmet med vedkommende og personlige stories fra hverdagen i bageriet. Både når dejen bobler lystigt, og når ovnen pludselig strejker en tidlig morgen.
”Jeg havde besøg af en veninde fra Aarhus, som følger dem på Instagram. Hun sagde ’Jeg føler jo næsten, at jeg kender Rebekka (indehaveren, red.), men det gør jeg jo slet ikke!’”, fortæller Sarah med et smil.
Cafélivet i byen er noget, familien benytter sig af sammen med børnene, ligesom de også er glade for, at der både er biograf, bibliotek og svømmehal indenfor gåafstand.
”Og hvis vi har lyst til at komme til en storby, så kører vi jo bare halvanden time til Aarhus,” lyder det fra Alex.
- Jamen, gør I så det?
”Nej! Der er slet ikke noget, der trækker mere!”, udbryder han leende, inden han rejser sig og kører ud for at hente børn.
BOSÆTTERNE
Sarah Lomborg, 35 og Alex Rytter, 40. Har børnene Villads, 9, Majse, 6, og Philip, 2.
Hun er uddannet revisor og arbejder hos Fjordland i Lemvig.
Han er uddannet produktionsteknolog og arbejder på Bonnet Maskinfabrik.
De bor i Lemvigs østlige bydel i et hus, de købte i 2018.
Han er opvokset på landet i Lomborg, og hun i Lemvig.
Efter nogle år i Aarhus for at uddanne sig, valgte de i 2016 at vende tilbage til deres hjemegn sammen med deres første søn.
Begge er aktive i foreningslivet, bruger naturen til vinterbadning, cykling og lystfiskeri, og børnene dyrker gymnastik, fodbold, håndbold og sejlads.
Hos RØDE KORS GENBRUG i Lemvig kan du finde unikke tøjfund til hele familien.
Hver gang du køber, støtter du samtidig Røde Kors’ vigtige arbejde for udsatte.
LEMVIG KOMMUNES NYE BOSÆTNINGSKAMPAGNE SKAL TRÆKKE FLERE BORGERE TIL OMRÅDET.
Der er ikke bare blæst i vest – på flere måder er der også bedst. I hvert fald ifølge en lang række undersøgelser som viser, at Lemvig Kommune scorer højt på trivsel blandt borgerne.
Alligevel er befolkningstallet for nedadgående. Flere flytter eller dør, end der bliver født eller rykker ind over kommunegrænsen.
Derfor har Lemvig Kommune i august lanceret en helt ny bosætningskampagne med navnet ’Det hele værd’. Målet er, at flere skal have øjnene op for de kvaliteter et liv mellem fjord og hav kan tilbyde borgere i alle aldre.
Kampagnen er skabt i samarbejde mellem Lemvig Kommune, lokale virksomheder, unge, som i dag bor uden for kommunen samt tilflyttere og løber over de næste to-tre år.
”Det er en dynamisk og levende kampagne, der løbende kan udvikles og styrkes i takt med, at borgere, foreninger og virksomheder bidrager og tager ejerskab. Kampagnen skal ikke kun drives af Kommunen – det er en fælles fortælling, som vi håber, hele lokalsamfundet vil være med til at udbrede”, forklarer Lemvig Kommunes bosætningskonsulent Sanne Haugaard Hermansen.
Reklamebureauet ’Superego’ har medvirket i tilblivelsen.
Den har fokus på fire kernefortællinger om ’Bakkers og bølgers land’, som Lemvigegnen også bliver kaldt.
Og netop naturen er noget helt særligt og et af fokusområderne i kampagnen. Indenfor relativ kort afstand kan man både gå på svampejagt i Klosterheden, som med sine godt 6.700 hektar, er et af Danmarks største skovområder, man kan skue ud over Vesterhavet og svømme en tur i Limfjorden.
En anden fortælling, som ’Det hele værd’ gerne vil udbrede, er om det store fællesskab og sammenhængskraften, man finder blandt lokalbefolkningen. Den vestjyske sindighed nævnes, bevares, men tilflyttere forsikres i samme åndedrag om, at hvis man møder op, bliver man budt velkommen, og hvis man tager initiativ, får man opbakning.
Handlekraft er noget, egnens borgere og erhvervsliv gennem generationer har omsat til store succeser i industrien, fiskeriet, landbruget, handlen, turismen og de maritime erhverv. I de senere år er der tillige skabt mange job indenfor klima og grøn energi, som er en branche i stor vækst på egnen.
Kampagnens sidste ben handler om det fundament, alt bygges på: Borgernes trivsel.
”Vi gør det godt”, er budskabet, som understøttes af talrige målinger og undersøgelser, hvor Lemvig Kommune ofte ligger helt i toppen.
SUCCESKRITERIUM
Bosætningskonsulenten kan ikke sætte et præcist mål op for, hvornår kampagnen vurderes at være en succes.
”Succes måles ikke kun i tal, men i effekt. En øget interesse for Lemvig Kommune – både som bosætningssted og arbejdssted – vil være et vigtigt pejlemærke. Vi håber naturligvis på en stigning i antallet af tilflyttere, men vi er også opmærksomme på, at bosætning påvirkes af mange faktorer. Kampagnens succes vil derfor også blive vurderet på, om den styrker kendskabet til kommunen, skaber stolthed internt og inspirerer flere til at se Lemvig som det hele værd, siger Sanne Haugaard Hermansen.
Så møder man i de kommende år en, med en mulepose med teksten ’Det hele værd’, så er det sandsynligvis en af Lemvig Kommunes mange medarbejdere. Alle fik nemlig ved kampagnens begyndelse udleveret sådan en sammen med informationsmateriale. På den måde er alle en form for ambassadører og bidrager til at udbrede budskabet om det gode liv i Lemvig og omegn.
Artiklen er produceret i samarbejde med Lemvig Kommune
SAFARI OUT WEST
Vestkystens største udbyder af guidede ture
Der größte Anbieter der Westküste von geführten Touren
The largest provider of guided tours on the West Coast
Guidet ravsafari
Geführte Bernsteinsafari
Guided Amber Safari
Limfjorden
Østerssafari
Austernsafari
Oyster Safari
Sælsafari og delfinsafari med båd Robbensafari und Delfinsafari mit dem Boot Seal safari and Dolphin safari by boat
Isskulpturudstilling
Eisskulpturenausstellung Ice sculpture exhibition
Ture med Traktorbussen
Touren mit dem Traktorbus Tours by tractor bus
Bernstein Workshop Amber Workshop
Rørebassiner med hajer og rokker
Streichelbecken mit Haien und Rochen Touch pools with sharks and rays Rav workshop
Thyborøn
Hvide Sande Thyborøn
Thyborøn
Thyborøn Agger
Hvide Sande
Hvide Sande
Thyborøn
Thyborøn
Små huse og realistiske drømme
BÆREDYGTIGHED OG HANDLEKRAFT TRIVES PÅ HF I NØRRE NISSUM. HØNS, KANINER, REGNVANDSTØNDER OG GRØN KANTINEMAD ER SKRIDT PÅ EN FÆLLES VEJ.
TEKST: HELLE RINGGAARD . FOTO: MADS KRABBE
På græsset, som engang var campus’ bedste rundboldbane, står Tiny House 1; minimale boligforhold bygget i biologisk nedbrydelige materialer. Tiny House 2 er på vej; et eksperiment i at bo småt i genbrugsmaterialer og uden vand og strøm.
“Vi var lidt trætte af, at husene lige skulle stå der, men der er jo andre steder vi kan spille. Nu kommer vi her alligevel for at se til hønsene og kaninerne - på den måde er der kommet et helt andet liv på banen”, fortæller Luna Høyer Holgersen og Hjalte Leth Graversen. De går begge i 3. hf og bor på kostskolen i Nørre Nissum.
Ønsket om at lægge jord til små huse i anderledes byggematerialer spirede på hf-årgangen før deres. Efter en inspirationstur til økolandsbyen Friland var eleverne begejstrede; den slags bæredygtig brug af klodens ressourcer var værd at vide mere om og prøve af!
“Som lærere kunne vi godt se det urealistiske i, at eleverne selv skulle bygge husene i den fritid, som er tilbage efter en skoleuge, så vi indgik samarbejde med bygningskonstruktøruddannelsen og Vestjyllands Højskole, som leverer husene”, fortæller biologilærer Jens Hagelskjær.
Tanken er, at elever eller gæster med tilknytning til VIA’s uddannelser (udover hf-eleverne kommer samtlige VIA’s lærerstuderende også på campus i Nørre Nissum) skal fylde liv i husene. Fra deres overnatninger og daglige brug høstes data til grund for ny viden om indeklima, støj, fugt, forbrug; fordele og ulemper for miljø og mennesketrivsel. Bygningsingeniører i Horsens vil forske og lærere på Nørre Nissum undervise i fremtidens klimabevidste boliger.
TO BEN AT GÅ PÅ
De seneste tre år har Jens Hagelskjær stået i spidsen for ‘Bæredygtighed og Handlekraft’ - et omfattende projekt designet til at give Nørre Nissums hf-elever viden og erfaring til at kunne handle konstruktivt og målrettet i deres hverdag, i stedet for at synke ned i klimaapati.
De små huse står ikke alene. Hverken på boldbanen eller som afkast af ‘Bæredygtighed og Handlekraft’. Regnvandstønder, højt græs, høns, hængekøjer, el-cykler, kaniner, kvashegn, frugttræer og bytte-markeder er kommet for at blive.
“Projektet lykkedes så godt, fordi vi er i stand til at gå på to ben. Vi har den daglige faglige undervisning og vi har et miljø omkring kostskolen, hvor de unge også kan gøre sig erfaringer med at leve bæredygtigt udenfor pensum og skoleskema”, fortæller Jens Hagelskjær.
PTX OG KLIMALYRIK
Gennem undervisningen har samtlige elever mødt forskellige tilgange til projektet. Det er naturligvis dukket op i naturfagene. Eleverne har blandt andet været omkring pumpestationer, Klimatorium i Lemvig og på besøg hos Klima- og Forsyningsingeniøruddannelsen for at få indblik i komplikationerne ved at udvinde og binde energi i brint; Power to X. Dansktimerne fandt sted ved til Høfde 42 for at læse klimalyrik.
“Faglærerne gik godt og positivt ind projektet. Det kan være udfordrende at komme med et nyt projekt og få det implementeret i den eksisterende undervisning, men det blev taget rigtig godt imod”, fortæller Jens Hagelskjær.
Med sin bevidste søgen ud i en større verden af viden og håndværk har projektet også bidraget til de første bæredygtige skridt i retning af den fremtid, hvor en ny professionsrettede EPX-uddannelse afløser hf’en.
ELEVDREVET
Kostskolen, hvor over halvdelen af Nørre Nissums knap 140 hf-elever bor, har fra begyndelsen været en bærende søjle for udlevet handlekraft. Efter en indledende brainstorm, som hvirvlede muligheder op i størrelsesordenen fra atomkraftværker til kompostorm, samlede ni elever sig i en inspirationsgruppe sammen med Jens Hagelskjær.
Sammen søgte de til steder som rensningsanlæg, køkkenhaver og Klimatorium for få ideer til, hvordan de kunne blive del af fremtidige løsninger på nutidige udfordringer.
Kunne man opsamle regnvand, så mindre mængder havnede i kloakken, og rent drikkevand ikke blev brugt til at vande med? Tjek! Kunne man hjælpe hjemløse insekter og få flere forskellige planter ved at lade være med at slå alt græs? Tjek! Kunne man få høns til at lægge æg, luge og gøde under frugttræer med kompost? Tjek! Kunne man lade være med at købe tøj og i stedet bytte sig til fornyelse i skabet? Tjek! Kunne man spare på det dyre kød til daglig, så der blev plads i budgettet til en fin gallamiddag? Tjek!
OFFENTLIG SVØMNING I SKOLERNES FERIER I LEMVIG KOMMUNE* Öffentliches Schwimmen während der Schulferien in der Gemeinde Lemvig*
Alle dage / Täglich Kl. 10.00 - 17.00
LUKKEDAGE I 2025 Abschlusstage 2025 23., 24., 25., 26., 31. dec. og 1. jan.
*Ingen morgensvømning i skolernes ferie
*Kein Morgenschwimmen während der Schulferien
– VI HAR ALT TIL SOMMERHUSET
Opdag vores omfattende sortiment af: Hårde hvidevarer, støvsugere, havegrill og mindre elvarer.
Vi tager os af det hele: Levering, montering og bortskaffelse af gamle hvidevarer.
Vi garanterer:
Høj service, skarpe priser, hurtig levering, prismatch ... Og tilfredse kunder!
INDEHAVER SKOUSEN LEMVIG
Kan du ikke være hjemme til at tage imod?
Intet problem! Vi afhenter nøglen hos dit udlejningsbureau og klarer det hele, så du kan slappe af og nyde din ferie, næste gang du ankommer.
Vi ses hos Skousen Lemvig!
Ågade 14 - 7620 Lemvig - Tlf. 32 24 42 00 - lemvig@skousen.dk - /skousenlemvig Se åbningstider på www.skousen.dk
HIPPIELORT OG HØNSEMØG
“Vi kan ikke revolutionere verden, men vi kan tage små skridt i levede liv, så bæredygtighed bliver del af dagligdagen. Et bæredygtigt fællesskab er også pladsen til at være forskellige i respekt for hinanden”, opsummerer uddannelsesleder Søren Højris Jensen.
Skovlandbrug var også et brændende elevønske, men for langsigtet og arbejdskrævende til at se resultater på de to-tre år, som eleverne er i Nørre Nissum. I stedet rummer dagligdagen nu mulighed for at få smagsprøver på en alternativ livsstil med halm i væggene, frugt på træerne og høns i haven. Kostskolen har serveret sin første æblekage bagt med frugt af egen avl.
“Nogle får afdramatiseret deres fordomme om ‘hippielort’, andre får forstyrret deres romantiske billeder, når de lugter hønsemøg. Det glædeligste er at opleve, hvor engagerede eleverne er. De lægger frivilligt arbejde og fritid i noget, som kommer til at leve videre i årevis”, fortæller en tilfreds Jens Hagelskjær.
TEAM DYR
Luna Høyer Holgersen og Hjalte Leth Graversen glæder sig også over at være med til forandringerne. De kan lide at mærke ansvar. De kan lide at gøre en forskel for noget levende. Sidste år var de henholdsvis Team Kanin og Team Høns. I år er ugens skiftende pasningshold samlet i Team Dyr. Pjuske og Stampe tiltrak flere og krævede mindre end de otte, nu syv, hvide høns; også selv om en solcelledrevet hønseluge er kommet til og automatisk sikrer, at de er lukket inde til nat.
Stampe og Pjuske er i særklasse populære. Hjemve eller en træls dag i skolen kan blive lidt bedre, når man mærker et andet bankende hjerte bag blød pels. Trivsel og læring hænger sammen, og på hf i Nørre Nissum hænger eleverne rigtig godt ved, uanset om de går på den to-årige eller den særlige tre-årige linje for ordblinde.
Tallene viser, at 95-97 procent af en årgang gennemfører deres uddannelse. Sådan var det, allerede inden kæledyrene kom, så selv om deres tryghedseffekt er til at tage og føle på, bliver den næppe mærkbar i statistikkerne.
Kaninerne fik i øvrigt selv bedere boligforhold i sommerens løb; nu kan de trække sig tilbage til en menneske- og kælefri zone i cykelskuret, hvis trivselsarbejdet tager lidt for hårdt på dem.
FREMTIDSSIKRING
“Da vi kom, var her hverken høns, kaniner, hængekøjer eller udendørsfitness. Nu er der altid et sted at gå hen. Det er en udfordring at blive venner med høns, men rart at se deres adfærd og trivsel. Det er en god udvikling. Og god erfaring til når man har job og eget hus og vil have høns. En fremtidssikring”, siger Hjalte Leth Graversen.
RESTAURANT
Han har også stor glæde af campus’ nye el-cykler til sit fritidsjob i Fabjerg. To af de tre el-cykler kan lejes af hele byen. Fællesskab med naboerne i lokalsamfundet indgår også i tankerne om bæredygtighed. Hele byen er velkommen til at bidrage til kvashegnet i stedet for at køre haveaffald på genbrugspladsen.
De to elever er også enige om, at kantinens omstilling til grønnere, mere klimavenlig mad er værd at lære at leve med, at grøntsager smager godt og kød godt kan undværes, når kantinen har sine grønne vegetardage.
“Når man flytter rigtigt hjemmefra, er det godt at vide, at man ikke behøver købe kød hver dag, for man har kunnet leve uden i tre år. Og når man på Klimatorium kan se, hvor meget af Danmark forsvinder, hvis vandet stiger, så er klima jo ikke for sjov! Så er det i orden at spørge, hvad vi selv kan gøre, og så gøre det”, siger Luna Høyer Holgersen.
Projekterne ‘Bæredygtighed og Handelkraft’ og det netop igangsatte ‘Grøn Omstilling’ er støttet af Region Midtjyllands Uddannelsespulje med henholdsvis 1,5 og 1,1 millioner kroner.
Artiklen er produceret i samarbejde med VIA hf i Nørre Nissum
L AD OS KØRE DIG T GODE OPLE VEL SER
KØR GRATIS PÅ LEMVIGBANEN
RESTEN AF ÅRET
Vi fejrer overgangen fra dieseltog til batteritog med gratis kørsel på Lemvigbanen (Vemb-Lemvig-Thyborøn) fra 1. oktober til 31. december 2025.
Du skal derfor ikke købe billet, men bare stige ombord og nyde turen.
Find din afgang i Rejseplanen eller se vores køreplan på www.mjba.dk.
Rigtig god tur!
THYBORØN
DET SKER PÅ BØLGEN
18. OKT. KL. 18 ÅLEGILDE
Dessert og børnemenu kan tilkøbes Mulighed for forudbestilling af wienerschnitzel Pris 349 kr. pr. kuvert
7. NOV. KL. 18 J-DAG PÅ BØLGEN
Buffet og live musik v/ Marius Grønkjær Pris 325 kr. pr. kuvert
10. NOV. KL 18 MORTENS AFTEN MENU Confiterede andelår med klassisk tilbehør. Pris 109 kr. pr. kuvert Begrænset antal kuverter
RESTAURANT
6. DEC. KL. 18 JULEHYGGE PÅ BØLGEN
3 anretninger og live musik v/ Christian Holm. Pris 375 kr. pr. kuvert
JULEFROKOST UD AF HUSET
Den 14/11, 15/11, 21/11, 22/111, 28/11, 29/11, 5/12, 12/12, 19/12 og 20/12. Pris 185 kr. pr. kuvert
– man luner selv de varme retter. Rugbrød og smør kan tilkøbes
Efterår på hjemmebane
TEKST: HELLE RINGGAARD . FOTO: JOHAN GADEGAARD & HENRIK VINTHER KROGH
DET ER IKKE ALTID NØDVENDIGT AT REJSE LANGT FOR AT OPLEVE NYT. MED SINE SKIFTENDE ÅRSTIDER ÅBNER LEMVIGEGNEN FOR NYE OPLEVELSER I TAKT MED, AT VEJR OG VIND SLÅR OM. GRATIS GLÆDER ER NEMME AT FINDE. EFTERÅRET INVITERER BÅDE TIL AKTIVITET OG FORDYBELSE, NÅR MAN TRÆDER UD I DET.
UDENDØRS
Vandrestøvler, løbesko, gummistøvler eller bare et par gode snøresko kan man komme langt med. Måske har man allerede egne yndlingsstier i Klosterheden og kender et særligt farvestrålende træ at nyde synet af. Ellers er der inspiration og lokal viden at hente ad flere afmærkede ruter i landskabet.
Planetstiens 5,5 kilometer lange Digterrute langs Lem Vig til Gjellerodde er dedikeret til Thøger Larsen, som de opsatte QR koder beretter om.
Fire Kløverstier i bakkerne omkring Gudum fortæller historier om fortidens storhed (og røvere), mens de leder forbi gravhøje, gennem slugter og skov og over lynghede og åbent landskab. Gudums hjertesti er med sine fem kilometer lidt kortere, end de to hjertestier omkring Lemvig og Nørre Nissum.
Nørre Nissum Borgerforenings hjemmeside har flere forslag til vandreture i området mellem Seminariebyen og den storslåede udsigt over Nissum Bredning. Siderne geoparkvestjylland.dk og spor.dk har også gode bud på lokale ruter. Uden for Klosterheden er Bøvlingbjerg er et godt udgangspunkt for at se efter bævere og bidemærkerne fra deres effektive fortænder. Fra Anlægget fører en sti langs Fåre Mølleå. Vandtæt fodtøj anbefales!
INDENDØRE
I museumscentret Havets Hemmeligheder i Thyborøn kan man komme tørskoet tæt på dybet.
Havet og menneskers omgang med det har fyldt Gert Normann Andersens arbejdsliv gennem en menneskealder. Sideløbende med sin karriere som erhvervsdykker blev han også gradvist privat museumsmand og historieformidler. Havets Hemmeligheder er seneste skud på stammen. Fordelt over 5.000 kvadratmeter fortælles om forlis, vrag, ubåde, eksplosioner, dykkere og hvalfangere.
I Lemvig tilbyder Museet for Religiøs Kunst et dybere og anderledes indblik i grønlandsk identitet, kultur og myter, end hvad nyhedsstrømmen fra riget i nord ellers fører med sig i år. Udstillingen ‘Hans LyngeLidenskab skal der til!’ viser malerier, skulpturer og grafik af multikunstneren Hans Lynge. Han var til sin død i 1988 stærkt optaget af at udforske og skildre essensen af grønlandsk kultur. Udstillingen varer til midten af december. Herefter vil mange af værkerne forlade Danmark for altid. Hans Lynges enke har doneret dem til det kommende Nationalgalleris samling i Grønland.
Hans Lynge rejste fra Grønland for at studere ved Kunstakademiet i København. Han var ven og nær samarbejdpartner med billedkunstner Bodil Kaalund, primusmotor bag Museet for Religiøs Kunst. Deres venskab var et af flere bånd, Hans Lynge knyttede til det vestligste Jylland; han var blandt andet engageret i den første grønlandske teaterskole Tuukkaq, som åbnede i Fjaltring i 1975.
Tuukkaq lukkede i 1994. I mellemtiden var en af de to stiftere, Elin Nilsson, flyttet til naboejendommen Tuskær, hvor hun grundlagde et kulturcenter og en stor kunstsamling for foden af klitterne. Her lever både dansk og international kultur videre med koncerter, foredrag og kurser. Den faste samling, skiftende udstillinger og husets store kunstbibliotek kan besøges i weekenderne, hvor stedets café også har åbent. I ugens løb lægger Tuskær undervisningslokaler til yoga, dans, tysk for danskere og dansk for tyskere.
Lemvig Museum hylder 150 året for bysbarnet, digteren og stjerneelskeren Thøger Larsen med to særudstillinger. En tredje går tæt på de aftryk, kemifabrikken Cheminovas har sat lokalsamfundet. Udstillingerne suppleres af foredrag på museet.
Foreningslivet blomstrer også i efteråret. Viden og inspiration ligger lige for at høste.
Artiklen er produceret i samarbejde med Lemvig-Thyborøn Nordvestkysten
SOLBRILLER KAN BRUGES HELE ÅRET
FOREDRAG, KIRKEMUSIK & KONCERTER...
TIRSDAG 21. OKTOBER KL. 19.30 I FJALTRING KIRKE:
Koncert med Kosmos Trio der spiller orginal, moderne jazz i et minimalistisk og nordisk klingende lydunivers.
TORSDAG 30. OKTOBER KL. 19.00 I VANDBORG KIRKE:
Koncert med Ensemble Midt Vest med Johann Sebastian Bachs ”Kunst der Fuge”.
TIRSDAG 11. NOVEMBER KL. 19.30 I KIRKEHUSET, LEMVIG:
Foredrag med Laura Engstrøm: ”Hentet af lyset – åndelige fænomener på dødslejet”.
SØNDAG 23. NOVEMBER KL. 10.30 I LEMVIG KIRKE:
Søndagssamvær med gudstjeneste med efterfølgende frokost og foredrag v/ tidl. provst Niels Chr. Kobbelgaard: ”Storm P – evangeliet ifølge Storm P”.
TIRSDAG 13. JANUAR KL. 10.30 I KIRKEHUSET, LEMVIG: Foredrag v/ Sarah Arnd Linder: ”Mit liv i Israel - at bo i en konfliktzone.
TIRSDAG 3. MARTS KL. 19.30 I FORSAMLINGSHUSET, BØVLING: Bøvling Valgmenighed inviterer til foredrag: PAX Americana - USA træder frem. Aktuelt foredrag om USA v/ Niels Bjørn Wied, historiker og viseforstander på Seniorhøjskolen i Nørre Nissum.
”STÆDET”S MISSION
FORSAMLING OG FÆLLESSKAB
TEKST: SOFIE YDERSTRÆDE . FOTO: JOHAN GADEGAARD
CHRISTINA SERUP HOVE HAR MED KNOFEDT OG STOR HJÆLP FRA SIT NETVÆRK SKABT ET KULTURSTED MED FOKUS PÅ DET NÆRE OG DET VESTJYSKE
Det gamle missionshus i Bøvling er blevet til et helt særligt sted. Hvor der før var en servitut, som forbød dans og nydelse af alkohol, er der nu plads til glæde, fællesskab og lattermuskler på overarbejde.
I et år har Christina Serup Hove fra Møborg haft nøglerne til det store rødstenshus på Møllevænget, og på den tid har det forvandlet sig til egnens nye centrum for kulturelle oplevelser.
I aften er det latteren, det gælder til comedyaften, hvor gæsterne allerede begynder at dukke op og hygge sig i loungen en times tid før komikerne Daniel Lill, Nicolaj Lange og Nicolaj Leegaard skal på scenen. Sidstnævnte stammer fra Bøvling og bor nu Aarhus.
”Jeg kan faktisk se, at flere med hans efternavn har købt billet”, siger Christina Hove tilfreds.
TANKER KREDSEDE
Egentlig var det aldrig hendes plan, at hun skulle blive indehaver af et kulturhus. Men coronanedlukningen satte tanker i gang hos hende derhjemme på gården Hedevang i Møborg.
”Jeg er god til at organisere og have mange bolde i luften. Jeg blev færdig med en lederuddannelse under nedlukningen, men kunne ikke komme videre ad den vej i mit daværende job. Så mens jeg stod for meget af det administrative derhjemme, begyndte tankerne at kredse… Jeg ville gerne noget andet, end at gå hjemme og holde styr på personale. Og så kom det her til salg”, siger hun og kigger rundt i loungen med varme jordfarver på vægge og loft, originale trægulve, bløde sofaer og en voksende flok af glade gæster i alle aldre.
ØLKRISE AFVÆRGET
I baren står datteren Mikkeline og tager imod beta -
ling, mens Søren Andreasen styrer fadølsanlægget. Til daglig er han driftsleder på gården, men både han og hans kone Majken stiller gladelig op og hjælper, når chefens kone slår dørene op på ”Stædet”.
”Også selv om vækkeuret ringer klokken 04.20 i morgen tidlig, og jeg skal op og læsse grise,” lyder det fra ham, inden han pludselig springer hen og byder et mere end almindeligt varmt velkommen til en mand, som kommer ind ad døren med en sækkevogn. Fadølsanlægget driller, og manden fra Hancock i Skive leverer et nyt, som lige når at komme i omdrejninger, inden cirka 10 unge – og
tørstige - mennesker fra LandboUngdom vælter ind.
IKKE KONKURRENT
Men hvordan tør en socialrådgiver dog købe et gammelt, lidt træt hus og drømme om et nyt forsamlingssted langt ude på landet, når mange af de andre landsbyer på egnen også har både kulturhuse, spillesteder og selskabslokaler?
”Vi er ikke nødvendigvis hinandens konkurrenter. Vi skal spille hinanden gode, for vi kan noget forskelligt. Jeg fokuserer blandt andet på comedy, og vi
OM ”STÆDET” OG INDEHAVEREN
”Stædet” ligger i Bøvling og er bygget som missionshus af Indre Mission i 1953. Lukkede som missionshus i 2018.
”Stædet”’s arrangementer koncentrerer sig om:
• Smagninger - lokale producenter kan præsentere deres produkter og fortælle historien bag.
• Comedyclub – stand-up på intimscene tæt på publikum.
• Ladies Lounge - arrangementer med fokus på kvindeliv.
• Udlejning til selskaber og møder samt udlejning af den nyindrettede og totalrenoverede overetage, som er blevet til en hyggelig og moderne ferielejlighed.
Christina Serup Hove, 45, gift med Kristoffer og mor til Mikkeline, 18, Josefine, 16 og Frederikke, 13.
Uddannet socialrådgiver i Aarhus og har blandt andet arbejdet hos Ungdommens uddannelsesvejledning Nordvestjylland
Medlem af byrådet i Lemvig Kommune for Venstre.
Født i Østjylland og opvokset i Bøvling.
HF I NØRRE NISSUM
På HF kan du optages direkte fra 9. eller 10. klasse. Du kan også optages, selvom du har været udenfor skolen i nogle år.
Vi tilbyder to forløb – den almene HF og det særligt tilrettelagte forløb for elever med ordblindhed.
LÆS MERE OM OS scan QR-koden
HF i Nørre Nissum
Svinget 5, 7620
Lemvig
KOM OG BESØG OS!
Tal med en studievejleder, mød en elev – hør mere om uddannelsen og studiemiljøet.
PÅ HF KAN DU...
Studere i et karakterfrit miljø
T: +45 87 55 32 81
E: hfnissum@via.dk
W: hf.via.dk
· Opleve masser af fritidsaktiviteter, høj faglighed og plads til forskellighed
· Bo på kostskole eller på et nærtliggende kollegium
Tilmelde dig MUSIKAKADEMIET og spille masser af musik.
skal have lært vestjyderne, at selv om man har været afsted én gang, så kan man godt komme igen til næste comedyaften.”
Noget tyder på, at Christina Hove har ramt plet med den vurdering. I hvert fald genlyder loungen af glade udbrud, når gæsterne genkender hinanden fra sidste comedyaften for to uger siden. Da var Mick Øgendahl og Daniel Lill på scenen, og showet blev udsolgt på et døgn.
NABOHJÆLP
Flere gange gentager Christina Hove, at hun ikke kunne have gjort det uden hjælp fra sit netværk og familie. Men især lokalbefolkningens opbakning er kommet bag på hende:
”Naboerne holder øje og er søde til at ringe, hvis vi har glemt at slukke en lampe. En anden nabo rev gruset på pladsen, inden der skulle være bryllup herinde.
Og en dame så, at jeg stod og piskede flødeskum ved håndkraft. Et par dage senere kom hun forbi med en håndmixer til mig”.
Det er netop de oplevelser, der gør, at de mange måneders slid med renovering, planlægning, tilladelser og tusind andre praktiske opgaver, er det hele værd for indehaveren, som heller ikke lægger skjul på, at renoveringen har været en lidt mere bekostelig affære end forventet.
”Jeg næres og drives af fællesskab. Jeg er klar over, at det her er et gigantisk step ind i en helt anden branche. Men jeg er en slider, jeg er kreativ og har en masse energi,” lyder det fra Christina Hove, mens hun kigger tilfreds ud over en udsolgt sal og en komiker, som allerede har godt fat i vestjydernes lattermuskler.
EFTERÅRSFERIE I LEMVIG OG THYBORØN
SCARY HALLOWEEN LABYRINT UHYGGELIG ANSIGTSMALING
KULTURNAT TIRSDAG I UGE 42
AKTIVITETER PÅ LEMVIG MUSEUM
BAMSE BETJENTS HALLOWEENSJOV
SPØGELSES SKATTEJAGT
HALLOWEEN HOS ISKUNSTEN
TA’ PÅ TUR MED HALLOWEEN-TOGET
AKTIVITETER PÅ JYLLANDSAKVARIET
KALENDER
LEG, MUSIK OG FANTASI
13.-17. oktober kl. 9.30-12.30 og 13-16.00 TANTE ANDANTES HUS, Ågade 5, Lemvig
Kom og gå på opdagelse i Tante Andantes Hus –med sang, leg, kreativitet og masser af sjove aktiviteter for hele familien. Pris: Kr. 60,- for alle over 1 år.
EFTERÅRSFERIE I LEMVIG & THYBORØN
11.-19. oktober kl. 9.30-15.00 LEMVIG OG THYBORØN
Efterårsferien i Lemvig og Thyborøn byder på halloweenstemning, pyntede byer og sjove aktiviteter for hele familien – fra Kulturnat til gys og hygge for børn og voksne.
15. oktober kl. 12.00 og 14.00
BOVBJERG FYR , Fyrvej 27, Lemvig
Kom med på en sjov og fantasifuld teaterrejse, når H.C. Andersens klassiker Klods-Hans får nyt liv – en fortælling om mod, humor og at turde tro på sig selv. For børn fra 3 år. Pris: Kr. 50,-.
Her finder du udvalgte begivenheder fra området. For udvidet kalender – klik ind på ltht.dk/begivenheder
IRSK FOLKEMUSIK
26. oktober kl. 15.00 TUSKÆR , Tuskærvej 9, Lemvig
ENSEMBLE MIDTVEST
Andreas Tophøj og Rune Barslund har taget deres venner Michael McGoldrick, Dezi Donnelly & Jim Murray med på tour. Vi slår dørene op til en forrygende eftermiddag med god musik og sjove historier, når de fem musikere kommer forbi. Pris: Kr. 250,-.
26. oktober kl. 15.30 LEMVIG GYMNASIUM, Romvej 30, Lemvig
Ensemble MidtVest spiller koncerten “Tegn fra døden” med værker af Kurtág, Beethoven, Brahms, Schubert og Sjostakovitsj – musik om liv, skæbne og afsked.
ØSTERSSAFARI I LIMFJORDEN
Oktober - december 2025 kl. 9.30 ODDESUND, Sortevej 23, Thyholm
24. oktober kl. 19.00 MUSEET FOR RELIGIØS KUNST, Strandvejen 13, Lemvig
DIE HERREN
24. oktober kl. 20.00
II forbindelse med udstillingen Hans Lynge – Lidenskab giver Rasmus Lyberth koncert og deler sin smukke, nuancerede grønlandske sangkunst. Pris: Kr. 225,-.
TANTE HOTEL & EVENTS, Torvet 8, Lemvig
Tag med på østerssafari i Limfjorden – iført waders jager vi østers, hører om deres liv og lærer at tilberede dem. Fangsten nydes med bobler og et strejf af Stauning Whisky ved grillen. Pris: kr. 299,-.
JEG TROR, JEG ELSKER DIG
20. oktober - 5. november kl. 17.30 BIOHUSET, Bredgade 17, Lemvig
Er du vild med U2 så er denne koncert en du helt sikkert ikke vil gå glip af. Pris: kr. 250,-.+ gebyr.
Jeg tror, jeg elsker dig” er Silas Holsts egen historie i fiktionaliseret form – om Anders, der vokser op i en familie præget af vold. Som barn fortrænger han oplevelserne gennem dans, men kampen med talent, følelser og identitet følger ham ind i voksenlivet. Pris: kr. 100,-.
KLODS HANS
3. november kl. 19.30
PRÆSTEGÅRDEN, Gåskærvej 23, Lemvig
“I skal herske over havets fisk, himlens fulge og alle dyr, der rører sig på jorden…” Filosofisk salon sætter fokus på forholdet mellem menneske og natur. En aften med oplæg, samtaler i stuerne – og hyggeligt samvær med vin og ost. Pris: Gratis.
KAN VI FINDE LIV UDENFOR JORDEN?
11. november kl. 19.30
NOTFARAWAY, Vestermøllevej 45, Lemvig
VERDENS
24. november kl. 19.00
Er vi alene i universet? Tag med, når Liv Hornekær og Kai Finster åbner for mysteriet om livets oprindelse og muligheden for ukendte livsformer på fjerne planeter. Pris: Gratis.
Kom helt tæt på Nikolaj Jacobsen i dette foredrag, hvor landstræneren fortæller om de menneskelige tricks, han benytter sig af for at få sine spillere til at yde mere og bedre, end de selv troede var muligt. Pris: Kr. 355,- + 180,- for spisning.
30. november kl. 10.00
LEMVIG BIBLIOTEK , Skolegade 3, Lemvig
En julemand, som ikke kan finde sit tøj, er noget møg. Ham kan de mindre børn møde, når gruppen SKRALLEBANG holder julekoncert med dans, sang og leg. For børn mellem 2-7 år. Pris: Gratis - men husk billet.
JULEKONCERT
11. december kl. 19.30
LEMVIG KIRKE, Torvet 15, Lemvig
1. DIVISION HÅNDBOLD
13. december kl. 14.30
Julekoncert med kirkens ungdomskor, musikskolens symfoniorkester og voksenkor. Pris: Gratis.
JYSK ENERGI ARENA, Christinelystvej 8, Lemvig
6. marts kl. 20.00 18B, Nørregade 18b, Harboøre
Lørdag d. 13. december tager Lemvig-Thyborøn Håndbold imod Team Sydhavsøerne, når det er blevet tid til endnu en runde i 1. division. Mød op og bak op om Lemvig-Thyborøn Håndhold. Pris: Fra kr. 85,-.
Efter overvældende efterspørgsel fortsætter Søren Husssucces-konceptet Alene på Scenen med hele 21 nye koncerter i foråret 2026. Søren Huss’ forårskoncerter i de største koncerthuse var kendetegnet ved fulde sale og anmelderroser, og efteråretsturnéer stort set udsolgt. Pris: kr. 415,-.
24. marts kl. 19.30
TEATERSALEN, Svinget 5, Lemvig
Teaterforestillingen HØJ SOL OVER AARHUS er en musikalsk hyldest til 80’ernes aarhusianske guldalder – med 40 hits fra bl.a. TV-2, Gnags, Anne Linnet og Thomas Helmig. Pris: kr. 120,-.
Rolf & Ritter bringer dig med ind i kommentatorboksen til verdens største cykelløb. Hør om alle oplevelserne, samarbejdet, kriserne og triumferne. Og forsøget på at indfange et løb, der aldrig står stille. Pris: kr. 355,-.
SØREN HUSS I 18B
HØJ SOL OVER AARHUS
Helhed i håndværk og hverdag
PEDER FRØLUND BUCH HAR SAMMEN MED SARA BRUNN BUCH BYGGET HORNVAREFABRIKKEN I BØVLINGBJERG OP TIL ET MODERNE BRAND. GRUNDTANKEN ER BEVARELSE OG UDVIKLING, BÅDE AF HÅNDVÆRK OG LANDSBYLIV.
TEKST: HELLE RINGGAARD . FOTO: JOHAN GADEGAARD OG HELLE RINGGAARD
Hornvarefabrikken i Bøvlingbjerg har opfyldt en drøm, flere faktisk, for ægteparret Sara Brunn Buch og Peder Frølund Buch. Først og fremmest har de reddet først et, nu to, produktionshåndværk fra at uddød i Danmark. De har opbygget et brand og udviklet hornet som materiale fra gammeldags praktisk brug til moderne dekorativt design.
Senest har de med Hornvarefabrikken opnået, hvad enhver producent drømmer om: støt stigende efterspørgsel på årets nyheder; årets engel, årets fugl, årets blomst. Man er blevet et samlerobjekt.
Selv om hver genstand, takket være hornets farvespil, stadig er sin egen personlighed, så er Hornvarefabrikken på vej til at finde sig tilrette med en form for tematisk serieproduktion. En helhed som forbinder elementerne i årshjulet.
Endelig har arbejdslivet med Hornvarefabrikken givet familien Buchs fire børn en opvækst i et lokalsamfund med skole, fritidsliv og bedsteforældre tæt på. Den helhed er mindst ligeså central en del af glæden.
I 2008 flyttede parret og deres fire børn tilbage til Bøvlingbjerg fra Fyn. Sara Brunn Buch er uddannet fra Seminariet for Kunst & Håndværk i Kerteminde. Undervejs havde hun også boet på Kreta og sammen med Peder i London.
Sara Brunn Buch er Hornvarefabrikkens smykkebærende ansigt udadtil og værkstedets indre kreative drivkraft. Peder Frølund Buch sætter rammen om fortællingerne og den daglige drift. Virksomheden og dens knopskud er deres fælleseje. Værdigrundlaget ligeså.
“Vi har meget et jord-til-bord perspektiv og ser en sammenhæng mellem gode materialer og forsvarlig
brug af de ressourcer, som omgiver os”, siger Peder Frølund Buch.
NYT GAMMELT HÅNDVÆRK
I april i år fik endnu et udrydningstruet håndværk, forsølvning, en fremtid i Bøvlingbjerg. Da flyttede Forsølvningsfabrikkens store elektrolysekar ind i de lyse lokaler på Storbjergvej 2.
Nu kan besøgende i Hornvarefabrikkens flagskibsbutik se ind til begge husets åbne værksteder. Per Moeskjær og kollegerne med horn og slibemaskiner til den ene side og Poul Brink blandt blomsterblade og elektrolysekar på den anden.
Idealer om bæredygtighed og om at sætte så lille et slidspor på kloden som muligt bliver muligvis udfordret, når man ikke længere kun arbejder i horn, men også forsølver - eller forkobrer - friske rosenblade, påskeliljer, orkideer eller 700 sæt ellekogler, som ellers ville forgå i skovbunden.
Peder Frølund Buch ved det godt. Men her vinder bevarelsen af et håndværk over den naturlige nedbrydelighed.
“Derfra kan vi så sørge for at udøve håndværket så skånsomt som muligt”, siger han.
Det betyder blandt andet, at der ikke ledes spildevand ud fra elektrolysekarrene med kobbersulfat. Vandet bliver renset i et lukket system og genbrugt. Siden anlægget blev sat op i november 2024, har en inddampningsmaskine foreløbig udvundet under en liter slam, som skal deponeres forsvarligt som farligt affald.
Genanvendelse og bæredygtighed er også tænkt ind, når fritureolien, hvor hornvarer behandles, ind -
samles og havner som flybrændstof, og når omrids fra produktionen af skeer omformes til armbånd.
Forsølvningsfabrikken er nu den eneste i Danmark, som helt lader naturens individuelle former råde bag lag af kobber eller sølv. Andre producenter er for længst gået over til støbeformens faste ensartethed.
GODE LEGEKAMMERATER
“Vi samler på gamle håndværk. Vi har en liste over håndværk og fabrikanter, vi gerne købte, hvis vi havde alle penge i verden. Det har vi ikke, så i stedet finder vi gode legekammerater. Det er skønt med gode håndværkere, som er specialister på deres felt. Når folk fordyber sig og gør sig umage, er det ligegyldigt, om de laver bælter eller hornbriller!
Et sted på Kreta har de virkelig forstand på at garve og gennemfarve skind; noget man nærmest aldrig ser mere. De arbejder sammen med en systue, hvor Saras spænder og knapper bliver syet ind i deres tasker, som vi så forhandler. Vi samlede gerne åbne værksteder for glas, ler og læder, så folk også kunne se de håndværk leve.
“Det handler om at bevare viden om materialer og processer. Ét produkt kunne være nok til at holde et helt håndværk i live, men Saras krøllede hjerne er nødt til at lege med materialet og udfordre dets muligheder. Sådan opstår ny viden, og håndværket udvikler sig videre. Og det er klart; hvis vi ikke også fremstiller noget, som kan sælges, forsvinder grundlaget. Vi er nødt til at være kommercielle for at bevare håndværket,” fortæller Peder Frølund Buch.
VÆRD AT SAMLE PÅ
En knap til 20 kroner er dyr, et par øreringe til 300 kroner er ikke. Eller hvordan?
HAR I BOOKET JERES FERIE
VED SJ FERIEHUSUDLEJNING, FERIEPARTNER VEJLBY KLIT, FERIEPARTNER GJELLERODDE ELLER
SOL OG STRAND, VEJLBY KLIT SÅ KAN I FÅ EN GRATIS TOGTUR
Skal I holde ferie i et sommerhus, eller overvejer I at holde ferie i sommerhus nær Vesterhavet ved Lemvig / Thyborøn i det smukke Vestjylland giver fire udlejningsbureauer jer en unik mulighed for at køre gratis med det lokale tog VLTJ under jeres ferie. Toget kører dagligt mellem Lemvig og Thyborøn. Toget har mange daglige afgange og køreplanen kan ses under: www.mjba.dk.
En af de mange charmer ved den lokale togbane er de enkle på- og afstigningsmuligheder, lige fra trinbrædder i feriehusområderne til mindre stationer langs ruten. Togbanen er også kendt som VLTJ og de lokale musikere – Tørfisk – har sågar skrevet en sang om VLTJ som ofte synges i forbindelse med fællessang.
Brug togturen til at komme rundt i området. Besøg de lokale butikker og områdets seværdigheder. Inviter hele familien ud at spise på et af de mange spisesteder og tag toget frem og tilbage. Det er nemt, gratis og toget stopper næsten lige ved døren. Skal jeres næste sommerhusferie have ekstra, GRATIS indhold så book jeres næste ferie hos SJ Feriehusudlejning, Feriepartner Vejlby Klit, Feriepartner Gjellerodde eller Sol og Strand i Vejlby Klit I får udstedt jeres gratis billet ved det udlejningsbureau, hvor I har lejet sommerhuset.
GRATIS
Togtur i unikke
vestjylland
SÅDAN GØR DU
1. Hent appen ’Midttraffik’
2. Opret en konto
3. Kontakt dit udlejningsbureau
4. Udlejningsbureau sender en gratis familiebillet til din Midttrafik app
Foto: Jakob Lønbæk Nygaard Christensen
Med årene og erfaringerne er de praktiske og traditionelle varer i horn som skeer, skohorn, knapper og kamme kommet til at udgøre en mindre andel af Hornvarefabrikken. Selvom Sara Brunn Buch forfiner og forenkler produktionen, viser kunder sig fortsat mere parate til at betale prisen for pyntegenstande. Fra smykker i eget design og samarbejder med haute couture-designer Jørgen Simonsen til interiør og boligudsmykning.
Forsøget med samlerobjekter begyndte for ti år siden med en engel. Den var folk dengang temmelig ligeglade med. En fugl slog heller ikke an. En klokke til jul ringede også forgæves. Sara Brunn Buch udsendte i 2018 en ‘kors-engel’, som heller ikke rigtig lettede. Til gengæld gav den nye engel så småt 2015-udgaven luft under vingerne. Eksperimenterne fortsatte; i to år tilførte Jørgen Simonsen årsenglene fransk finesse og begrebet ‘limited edition’ blev indført; pynt og genstande som kun produceres én sæson.
I det herrens Corona-år 2021 kom inspirationen fra lige dele eventyrprinsesse og Europas forenede skytsengle (særligt én i Budapest). Det underliggende budskab var fællesskab og sammenhold i en svær tid.
“Det gav mening for os, og på den måde opstod ideen om et årstema; en sammenhæng at se vores varer i. Værdigrundlaget for et årstema er helt klart mit ønske. Det giver en helhed for vores produkter og vores folk at forholde sig til. Sara er konstant under pres for at producere fremad; årstemaet er både et benspænd og en ramme for hende at arbejde indenfor”, siger Peder Frølund Buch.
2022 kom til at stå i stjernernes tegn. Årsenglen bærer en stjerne, og kæmpestjerner i horn så dagens lys. Dernæst fulgte Engle, så Fredsduen og igen i år Fred, symboliseret ved hjerter.
“Ja, det er naivt, men åbne hjerter er grundforudsætningen for, at vi kan leve med hinanden i respekt og accept. Vi må være i fred med os selv for at kunne skabe fred i verden.”
Det åbne hjerte er gået igen på tværs af årstiderne. I foråret blomstrede det, til jul vil hjertet være at finde
Hygge, god mad og
SØNDAGS TILBUD
Frokostplatte
Pris: fra kr. 299,-
Søndagsgryde - 2 retter
Pris: kr. 299,-
EFTERÅRS VILDT AFTENER
Torsdage: 2/10, 9/10, 16/10, 23/10, 30/10 og 6/11
HALLOWEEN SJOV
Fredag 31/10
Præmie til bedste udklædte.
MORTENS AFTEN
- 3 retters menu 8/11, 9/11 og 10/11
Pris: kr. 399,- pr. person.
i både årsenglen og det snefnug, som kun falder i år og derefter vil være væk.
SKYTSENGLE OG FORTÆLLINGER
Englene bliver ikke udsolgt. Og de hænger fremme hele året. Både i butikkerne og hjemme hos folk. For skytsengle er til meget mere end jul; til den som har mistet og sørger, til det nyfødte barn, til lykke på rejsen, til barnebarnet, som lige har taget kørekort. Fortæller kunderne, når de får pakket gaverne ind ved disken.
“Vi er bevidste om, at vi sender fortællinger ud med vores produkter. Det er vi glade for at gøre. Det fortjener håndværket. Og arbejdsglæden bliver endnu større, når vi får fortællinger tilbage fra folk, som køber vores ting.”
Årshjulet for sæsonvarer begynder til påske med Ægget, i forsommeren kommer Fuglen og Blomsten i tide til, at studenterne springer ud, Englen hilser turisterne velkommen i juli, og efter efterårsferien er årets særlige julepynt i handlen.
Sidste års engel er solgt i 4.000 forskellige eksemplarer. Foreløbig. Det tal kan stige, for hver ny årgang lader til at skærpe interessen for de tidligere. Mange mennesker holder af at samle, og når ikke to er ens …
AT GIVE VIDERE
Familien Buchs fire børn er i alderen 18 til 24 år. To bor stadig hjemme og har Bøvlingbjerg som udgangspunkt for gymnasieliv og tømrerlære. To har foreløbig fulgt deres egne veje ud i verden, ligesom deres forældre gjorde som unge.
“Det er naturligt at ville ud at se verden, og ingen skal være forpligtede til at vende hjem for at overtage en familievirksomhed. Derfor vil jeg stadig gerne, at vi har noget at give videre, hvis det på sigt viser sig, at de vil. Men der er intet pres - og så snart man har sagt det, ligger der jo alligevel uundgåeligt et pres! Og selvfølgelig vil vi gerne have vores børn tæt på”, siger Peder Frølund Buch.
Hans egen fars stemme var blandt de mest højlydte kritikere, da den unge familie Buch ville tilbage
Julefrokoster afholdes og leveres ud af huset. Pris: fra kr. 299,-
Adventshygge - alle adventssøndage
Nytårsmenu d. 31.12 - 4 retter Pris: kr. 499,- Kun take away
RESTAURANT · CAFÉ · SELSKABS- & MØDELOKALER
for at drive hornvarefabrik i Vestjylland. For hvad tænkte de på?! Hvilken fremtid kunne et lille lokalsamfund på kanten af kommunen tilbyde dem og deres børn?
“Det er en historie, jeg stadig fortæller. Den er sand, og samtidig er det også sandt, at ingen er lykkeligere end bedsteforældrene, for at børnebørnene er her.”
SELVSTÆNDIGT FAMILIELIV
Virksomheden er indgået som en naturlig del af familiens dagligdag. Ikke kun i snakke hen over middagsbordet, men også som rammesætter for en hverdag, hvor Sara og Peder på skift stod som alenevoksen med madpakker, aftaler og vasketøj.
“Da jeg havde flest rejsedage, var jeg væk 85 dage om året. Sara rejste også en del, og det betød, at vi begge fik alenetid med børnene. Den erfaring ville jeg ikke have undværet. For eksempel viste det sig, at rugbrødsklapsammen var acceptabelt som far-madpakke. Det lod de sig ikke spise af med fra Sara!”
Ud fra sine børns forskellige styrker og lyster ser Peder Frølund Buch gode muligheder for, at de alle, på hver sin måde, kan komme til at spille en rolle i Hornvarefabrikkens fremtid. Når og hvis de vil.
“Vores mål er, at både Sara og jeg en dag kan undværes. Agner (Andersen, tidligere ejer, red.) var en enmandshær sammen med fabrikkens eneste ansatte Per Jepsen. Håndværket var i fare for at dø med ham. Sådan skal det ikke være. Vi snakker generationsskifte og forretningsudvikling med mange familier med landbrug og produktionsvirksomheder. Faktisk alle dem, vi kan komme til. Rådet, som går igen, er: ‘Det er aldrig for tidligt at begynde!’”
LOKALPOLITIK
Blandt andet med afsæt i det råd er Peder Frølund Buch gået ind i lokalpolitik. Han stiller op til kommunalvalget på borgerlisten Land & By. Han vil arbejde
for at sikre sine børn aktive, hele lokalsamfund i Lemvig Kommune at vende tilbage til.
“Vi må holde fast i mulighederne for at leve livet lokalt. Forældregenerationen skal turde sige; ‘I må gerne komme hjem igen. Der er noget at komme efter. Det vil være fedt. Og vi vil rigtig gerne have vores børnebørn tæt på!’
Det er ret enkelt; hverdagen består af at være hjemme, gå i skole eller på arbejde, købe ind, komme hjem, lave mad og dyrke fritidsinteresser. I den forstand er livet ret ens, uanset om du bor i Bøvling, København eller London. Største forskel er måske, at det er nemmere for børnene selv at cykle i skole her.”
ARBEJDSPLADSER
“Ikke alle er villige til at undvære en lønseddel i fem år, mens de løber en virksomhed igang - det kan man ikke byde andre end sig selv! Så selvfølgelig handler tilbageflytning også om arbejdspladser, men som jeg ser det, er forældrens skepsis omkring fremtiden for lokale skoler og børnepasning den største hindring for, at unge mennesker vender hjem.”
Hornvarefabrikken beskæftigede i sin første storhedstid 20 ansatte i Bøvlingbjerg. I 2008 var to tilbage på værkstedet. Ud af sine engang 40 ansatte havde Forsølvningsfabrikken én mand tilbage, da den skiftede hænder til Sara Brunn Buch og Peder Frølund Buch. Poul Brink pendler nu mellem sit arbejdsliv i Bøvlingbjerg og privatlivet i Odder.
Hornvareværkstedet giver i dag arbejde til fem ansatte. Samlet set arbejder 48 mennesker for virksomheden. Gjort op i årsværk runder man knapt 20.
Hornvarefabrikken har helårsbutikker i Bøvlingbjerg, Ringkøbing, Ribe og Aarhus, sæsonbutikker i Thyborøns Røde Huse og Blåvand og tester i år julehandlen i pop-op butikker i Lemvig og Holstebro.
NATURENS VÆRDIER
Hornvarefabrikken lever ikke kun af turister. Men de bidrager bestemt til omsætningen.
Selv om synspunktet ikke er populært hos alle, er Peder Frølund Buch varm fortaler for en turistskat. Han betaler den selv med glæde, når han gæster Kreta. Alles biler slider på veje og parkeringspladser, alle benytter toiletter og skal af med spildevandet og skraldespanden, også turister.
“Turisthvervet - dets indtægter og dets omkostninger for lokalsamfundet - skal tænkes ind hele året. Helhed og bæredygtighed handler også om, hvordan vi forvalter vores fælles natur, den primære grund til at turisterne er her. Det er fint med planer for vækst, men for at bevare værdierne må vi også turde sætte nogle klare regler, så brug ikke bliver til slid.”
“Sara og jeg har en superdrøm om, hvor fantastiske vi kunne være som udlejere af gennemførte, bæredygtige sommerhuse: vedvarende energi, regnvandsindvinding, miljørigtige byggematerialer. Som kommune skal vi videre end farver og tagbelægning i vores lokalplaner og med konkrete krav til sommerhusejere.”
Foreløbig er sommerhusudlejning en hyggelig dagdrøm. Næste årstema trænger sig på. Det er besluttet - og hemmeligt!
Artiklen er produceret i samarbejde med Hornvarefabrikken
Book en skøn sommerhusferie med Sol og Strand
Sol og Strand tilbyder +7000 attraktive sommerhuse, personlig service, kvalitetssikret rengøring og tryghedspakke.
Klik ind på sologstrand.dk og bliv inspireret til en skøn ferie.
Buche einen schönen Urlaub bei Sonne und Strand
Sonne und Strand bietet über 7000 attraktive Ferienhäuser, persönlichen Kundenservice, qualitätsgesicherte Reinigung und eine Rundumversiche rung.
Besuche sonneundstrand.de und lass dich für deinen nächsten Urlaub inspirieren.
Udlej trygt dit sommerhus
Få en gratis udlejningsvurdering
Lokalt kontor, med lokale medarbejdere
Fleksibel aftale uden binding
Stærk forsikringspakke - uden skjulte gebyrer
Forbrug og husdyrtillæg 100% til dig 100% dansk virksomhed, ejet af en velgørende fond og støtter lokale projekter og tjen op til 47.900 kr.
HEDEN OG FÅRENE TRAK ELLEN MARTINE MOD VEST
HUN HAR BOET I EUROPÆISKE STORBYER NÆSTEN HELE LIVET.
NU HAR ELLEN MARTINE HEUSER ADRESSE I LEMVIG OG SKAL ARBEJDE
BLANDT FÅR, HEDELANDSKAB OG VESTJYDER. OG SKAL MÅSKE LIGE ØVE SIG LIDT MERE I AT FINDE BILENS KOBLINGSPUNKT…
TEKST: SOFIE YDERSTRÆDE . FOTO: JOHAN GADEGAARD OG ULLA PEDERSEN
Kan man komme ret meget længere væk fra Vestjylland end København? Prøv med en københavner, som de seneste mange år har boet i Hamborg, Warszawa og Berlin.
Sådan en er Ellen Martine Heuser.
Men måske er hun en lidt atypisk en af slagsen, hvis man da kan putte folk i kasser på den måde, som danskerne har det med at gøre, når det kommer til tilhørsforhold og dialekter.
For siden august har hun boet med en fabelagtig udsigt til kirketårnet på Lemvig Kirke fra sin lejlighed i den hyggelige, lidt kuperede Frederiksgade i centrum af Lemvig. Det med vejens hældning kommer vi tilbage til, for måske er der alligevel lidt om det med at være fra hovedstaden…
BERØRT OVER NATUREN
Den 35-årige billedhugger og kunstteoretiker er ansat som projektleder og skal medvirke til at etablere et nyt natur- og videncenter på Gjellerodde. Der er dog ikke meget ’artsy-fartsy’ over hverken hende
eller hendes hjem på førstesalen i en af gadens gamle, smukke villaer.
Et par høje, gule gummistøvler står lige inden for døren, og et par nyindkøbte korte står ved siden af.
For naturen og især hedelandskabet er Ellen Martines arbejdsplads og inspirationskilde.
”Jeg er blevet meget berørt, siden jeg er kommet til Jylland og har arbejdet med heden. Fordi jeg voksede op i København uden egentlig at vide, at det er får, kvæg, heste og mennesker, som har formet vores landskaber. Det har ramt noget eksistentielt i mig; noget, der trækker tråde tilbage til oldtiden”, forklarer hun.
HYRDESTAV I STUEN
For det er ikke for sjov, det med gummistøvlerne. På sofaen ligger et smukt, brunt fåreskind, og i hjørnet står en hyrdestav. Med små rester af uld ved den afrundede krog, som bruges til at holde fårenes bagben, så man kan få fat i dem, når de skal tjekkes nærmere.
Et vigtigt redskab i det, der meget tilfældigt blev til Ellen Martines sommerjob, da hun i marts 2023 opsøgte hyrden Berit Kiilerich på Lystbækgaard ved Ulfborg for at høre, om hun kendte nogen, der havde et hedeområde, hun måtte bruge til et kunstprojekt.
”’Vil du hyrde mine får til sommer?’ spurgte Berit pludselig. Jeg tænkte lidt over det, og valgte at springe ud i det”, fortæller Ellen Martine og tilføjer, at det kunne tælles på én hånd, hvor mange gange, hun havde været i Jylland før det tidspunkt.
Men hun kunne lide jobbet. Faktisk så meget, at hun blev ved med at vende tilbage til den vestjyske natur igen og igen de næste par år, hvor hun ellers havde base i København. Nu har det resulteret i en projektlederstilling, og målet er blandt andet over de næste to år at etablere et natur- og videncenter på Gjellerodde.
”Jeg ville gerne kombinere arbejdet med fårene og naturen med den kunstneriske praksis. Der er mangel på hyrder og på forståelsen for får og deres betyd -
ning for landskabet. Så planen er blandt andet at der skal opstartes en skoletjeneste i spejderhuset, som vi har fået brugsret over af Lemvig Kommune. Børn skal ud at have fingrene i jorden og materialerne i naturen”, siger Ellen Martine entusiastisk.
PROBLEM AT VÆLGE
Men når man er så knyttet til naturen, som hun er, hvorfor så bosætte sig i Lemvig by og ikke i et hus på landet eller i en af landsbyerne?
”For mig er Lemvig et godt sted at starte. Lejligheden her giver mig tid til at finde ud af, om jeg skal bo tættere på havet eller måske i skoven. Og indtil videre har jeg kun haft ét problem: At vælge mellem alt det, jeg gerne vil lave i fritiden!”, ler Ellen Martine og remser sine interesser og byens muligheder op: Sejlads, kajak, roning, surfing og badning.
”Jeg har lyst til at komme i gang med det det hele, men det kan jeg jo ikke…”
Så indtil videre nøjes hun med at cykle til Vinkelhage eller at gå over på østhavnen for at bade. Lige her har
hun et udviklingsønske til byen: En sauna, som man har ved havnen i mange storbyer, og hvor folk kan lukke sig selv ind med en kode.
Men det skorter ikke på indbydelser og opfodringer fra lokalbefolkningen, når hun møder dem:
”Forleden købte jeg mel af en mand fra Gudum, og han spurgte, om jeg ikke ville være med til at synge i kor”, fortæller hun, og finder en stor papirspose med mel.
UVENTET HJÆLP FRA BYRÅDET
Det kendetegner ifølge Ellen Martine folk på egnen: Åbenhed, nysgerrighed og hjælpsomhed. Og her er vi nok nødt til at vende tilbage til det med den kuperede Frederiksgade og dermed måske lidt en fordom, som handler om københavnere og bilkørsel.
For mange unge i hovedstaden får først kørekort langt oppe i tyvene, hvis de da overhovedet nogensinde får behovet. I Vestjylland sætter de fleste sig bag rattet og skruer op for dakkedak-musikken på dagen, de fylder 17.
”Jeg er en af dem, der har haft kørekort længe, men jeg har ikke brugt det de sidste ti år. Men jeg kunne jo godt se, at her får jeg brug for en bil, så nu har jeg altså købt en. Den holder dernede”, siger hun med et nik ned mod gaden.
Men kendere vil vide, at Lemvig nok ikke er den letteste by at begive sig ud i, når man er en uerfaren bilist. Det måtte Ellen Martine også sande en lørdag aften, hvor hun havde fået parkeret på det stejle stykke af Frederiksgade og skulle derfra.
”Jeg kunne simpelthen ikke finde koblingspunktet og få bilen i gear, så jeg opgav og gik op i min lejlighed. Så sad jeg ellers her og lyttede, til jeg kunne høre en nede på gaden. Jeg styrtede ned ad trappen og spurgte, om han lige ville sætte sig ind i min bil og køre den ud. Han syntes vist, det var lidt morsomt, men han var meget sød og hjalp mig. Det viste sig, at han var et af byrådsmedlemmerne”, ler hun og nævner også den stejle del af Søndergade som decideret angstprovokerende i begyndelsen.
”Det er jo ren San Francisco!”, sammenligner Ellen Martine, som faktisk tog kørekort, da hun gik på kunstakademiet i Hamborg.
Men det er godt, at hun er i stand til at køre bil, for en vigtig del af den lokale offentlige transport havde hun aldrig hørt om, før hun kom.
”Forleden talte jeg med en ung fyr fra Thyborøn, som nævnte VLTJ. Han så helt forkert ud i ansigtet, da det gik op for ham, at jeg ikke anede, hvad det var og heller aldrig har hørt sangen. Så mit råd til andre tilflyttere må være at lytte til VLTJ-sangen med Tørfisk, inden de kommer”.
HÆNGE UD MED VESTJYDER
Selv om Ellen Martine er vokset op i København med busser, S-tog og cykelafstande til det meste, så er hun på en måde ikke helt overrasket over, at hun trives så godt i det vestjyske.
”Det er godt for mig at kunne se horisonten. Jeg følte mig indeklemt både i Berlin og København. Jeg tror, at vi mennesker nogle gange skal være bedre til at lytte til, hvor livet prøver at skubbe os hen og så bare gribe chancen”.
Hun sagde derfor, for nu i hvert fald, et farvel til venner, familie og det, hun kalder ’den klassiske kunstnerplan’: Atelier i storbyen. Leve af sin kunst. Bevæge sig i kunstnerkredse.
”Det interesserede mig ikke. Jeg spurgte mig selv, hvem jeg egentlig havde lyst til at hænge ud med. Svaret var ’nogle vestjyder og en masse får’”.
Dog lurer en lille tanke i forhold til at bo i Lemvig, langt væk fra familien.
”Jeg er 35 år og har ingen forpligtelser. Men her på egnen oplever jeg, at jeg ikke kan tale ret længe med jævnaldrende, før de helt af sig selv lige nævner deres ægtefælle, kæreste eller børn. Så måske kan det blive lidt en udfordring ikke at bo i en kernefamilie her”, siger Ellen Martine eftertænksomt og næsten spørgende.
Hun er også helt bevidst om, at hun ikke har oplevet den første vinter endnu, hvor folk kryber lidt mere i ly i deres huse, og naturen ofte viser sig fra en noget barskere side.
OVERSET BY I DANMARK
Helt alene er Ellen Martine dog ikke ret længe ad gangen. Hun har gode venner i Thy og omkring Holstebro. Og for nylig fik hun besøg fra Hamborg. Vennerne ville ud at vandre og var meget imponerede over naturen.
”Lemvig er en lidt overset by i Danmark. Men for mig er der faktisk også en vis tiltrækningskraft i, at området ikke er helt så kendt som for eksempel Klitmøller. Endnu”, siger hun.
Hendes mor har også bemærket, at datteren trives godt blandt hede, får, hav og fjord.
”’Du er jo gladere der’, sagde hun til mig. Og hun har ret. Lige nu er jeg i er det bedste humør, jeg har været i længe. Og så sover jeg ikke med ørepropper længere! Det har jeg ellers gjort de sidste to år, hvor jeg boede i en lejlighed på Vesterbrogade,” siger Ellen Martine, som ikke har planer om at vende tilbage til stenbroen, selv når projektet engang er færdigt og kører.
”Ubegrænset”, kommer det prompte fra hende, når hun får spørgsmålet om, hvor længe hun har planer om at blive.
”Here to stay!”, tilføjer hun med et varmt smil.
Projektleder på Natur- og videncenter Gjellerodde
Uddannet billedhugger og kunstteoretiker
Har tidligere arbejdet som underviser, kunstner og fårehyrde
Har i mange år boet i Berlin, Warszawa, Hamborg og København
Flyttede til Lemvig i sommeren 2025
ÅBNINGSTIDER - SVØMMEHAL
OFFENTLIG SVØMNING
Tirsdag og torsdag kl. 18.00-20.30
Lørdag og søndag .......kl. 13.00-16.00
BABY SVØMNING
Lørdag og søndag kl. 10.00-12.00
UGE 42
Mandag, onsdag, fredag, lørdag og søndag .........kl. 13.00-16.00
I løbet af de næste to år kommer der nyt liv i det gamle spejderhus, som ligger lige i kanten af heden på Gjellerodde, hvor talrige får gennem hele sommeren går frit rundt og græsser, læmmer og plejer naturen med tænderne, så hedearealet ikke vokser til i hyben, gyvel, græs og andre planter, som hurtigt kan få overtaget.
”Børnene skal derud og have fingrene i jorden, tegne og lave herbarier”, fortæller Ellen Martine Heuser om den skoletjeneste, som er en del af det nye projekt ’Natur- og videncenter Gjellerodde’.
Projektets formål er at etablere et natur- og videncenter på Gjellerodde, som er et EU-udpeget Natura 2000 område. Derudover er planen også at lave et mobilt hedekontor, som kan køres ud til udvalgte hedearealer i Nordvestjylland.
TRUEDE VÆRDIER
Det nye naturcenter skal have base i spejderhuset,
som er ejet af Lemvig Kommune; her er allerede indgået en aftale om brugsret. Formålet med centret er dels at arbejde for bæredygtig naturpleje og genopretning af heden, dels at øge børn og voksnes kendskab til og interesse for heden og Gjellerodde. Disse kulturlandskaber repræsenterer nemlig ifølge projektgruppen enestående værdier, der i øjeblikket er truet af øko-, diversitets- og klimakrise.
Målet er at etablere et nytænkende og tværfagligt samarbejde om samspillet mellem kulturhistorie og bæredygtig naturpleje. Projektets etableringsfase, som er støttet af Landdistriktspuljen, er allerede påbegyndt, og indtil videre er der lovning på 1,3 millioner kroner i støtte fra forskellige fonde.
Projektet er formuleret af Ellen Martine Heuser og Susanne William Rasmussen. Det er etableret under den nordvestjyske afgræsningsforening ’Får til Kanten – levende landskaber’. Projektets styregruppe består af
Projektleder
Ellen Martine Heuser Billedhugger, kunstteoretiker, underviser og vandrehyrde
Tværfaglig forskningskonsulent
Susanne William Rasmussen Dr.phil. & ph.d. i antikhistorie og religionssociologi
Administrator, Får til Kanten
Nina Svanborg Dyrlæge og naturplejer
Bestyrelsesformand, Får til Kanten Berit Kiilerich Fårehyrde og naturplejer, Lystbækgaard
Lokale Specialiteter fra SLAGTER MORTENSEN & OSTEHUSET
SLAGTER MORTENSEN har siden 1969 leveret kvalitet og håndværk til Lemvig. Vi tilbyder hjemmelavede specialiteter som spegepølser, ravskinke og røgede delikatesser. Vi vægter kvalitet, tradition og lokal forankring – for som jeg siger: ”Mindre kød, men bedre.”
OSTEHUSET blev en del af butikken i 2013 og byder på et stort udvalg af specialoste fra hele verden samt lokale favoritter som Vesterhavs-osten og Rav-osten. Her finder du alt til ostebordet – rødvin, syltetøj, hjemmebagt brød og meget mere.
Lækre retter ud af huset – Slagter Mortensen og Ostehuset samarbejder om velsmagende tapas med lokale råvarer.
Mine dygtige medarbejdere og jeg glæder os til at se dig i Slagter Mortensen og Ostehuset.
Venlig hilsen
Peter Mortensen, Ejer af Slagter Mortensen & Ostehuset
Oktober i kulturens og Halloweens tegn
Lemvig ruller sig ud i oktober. Allerede inden børnene går på efterårsferie, bliver byen lidt efter lidt pyntet op til Halloween. Kreative hænder og krøllede hjerner skaber oplevelsesrum og sætter sanserne i spil. Græskar, flagermus og spindelvæv vil trænge sig på i bybilledet.
Små børn stiller naturligt store spørgsmål om liv og død. Alt efter alder og temperament kan oktobers flittige brug af gravsten, spøgelser og skeletter sætte skub i både fantasi og frygt. Der kan blive meget at tale om. På Kirketorvet kan børnene - alene eller sammen med deres voksne - besøge en Halloween kirkegård, meget mere hyggelig end uhyggelig.
Midt i måneden, tirsdag den 14. oktober, fejres Kulturnatten. Syngende vægtere i gaderne, musik, dans og åbne døre hos byens kulturinstitutioner, kirker, Klimatoriet og Kystdirektoratet.
Børnebiblioteket, som holder kreativt værksted hele ugen, drysser denne aften glitrende stjerner og musik ud over alle. Sådan får den stjerneglade digter Thøger Larsen, som blev født for 150 år siden, samtidig en særlig hilsen.
Arrangementer på børnebiblioteket kræver billet, men dette efterår er billetterne gratis, uanset om man bestiller via hjemmesiden eller henter billetterne i Skolegade 3.
I hele efterårsferien kan man også løse billet til Midtjyske Jernbaners særlige Halloween-tog mellem Lemvig og Thyborøn. På den måde kan man ovenikøbet komme på to skattejagter på samme dag. Begge byer har udlagt spor og poster til skattejagt i gaderne.
Der vil også være meget anden underholdning at komme efter for de mindste. Bamse Betjent går for
eksempel på scenen med sit halloweenshow mandag den 13 i Lemvig. På hjemmesiden ltht.dk findes en oversigt over alle feriens lokale arrangementer.
På selve Allehelgensaften, fredag den 31. oktober, runder Lemvig Halloween-måneden af med ‘Scary Night’. Bål vil flamme, gryder boble med skummelt indhold. Øjne og ører vil stå på stilke for at få det hele med, når byen i aftentimerne lokker folk ud i mørket for at vise sig fra bagkanten i gyder og baggårde.
“Der vil være lidt gys, men nok flest grin”, spår turistog handelschef Mai Lindgaard.
Artiklen er produceret i samarbejde med Lemvig-Thyborøn Nordvestkysten
SKOVMÅREN LEVER SKJULT
SKOVMÅREN ER LIDT AF ET MYSTERIUM. DEN HØRER TIL DE MEST SJÆLDNE PATTEDYR I DANMARK MED UNDER 1500 INDIVIDER PÅ LANDSPLAN. DEN ER SKY, DEN ER AKTIV OM NATTEN, DEN ER SVÆR AT FÅ ØJE PÅ, OG FAKTISK VED VI IKKE RET MEGET OM DEN. HVAD ER SKOVMÅREN FOR EN? OG HVOR KAN DU MØDE DEN I VESTJYLLAND? LÆS MED HER.
OPLEV STAND-UP, KONCERTER, SMAGNINGER, LADIES LOUNGE OG MEGET MERE.
Se mere eller køb billetter på stædet.dk
eller find Stædet på facebook eller instagram Møllevænget 11, Bøvlingbjerg. T: 2732 4187
”Plump” sagde det, da en død dueunge pludseligt og uden varsel landede for fødderne af skovløber Karsten Jensen fra Naturstyrelsen Vestjylland. Han var ude at gå i naturen tæt på sit sommerhus i Midtjylland, da denne makabre oplevelse indtraf.
Knap nok havde han fået kigget ned på den døde unge, før endnu en blev slynget ned lige for næsen af ham. Og så en tredje. Plump. Som om nogen sad oppe i træet ved siden af ham og havde gang i et bizart jongleringsnummer på liv og død.
Og med ét viste gerningsmanden sig. En skovmår pilede med lynets hast ned af træstammen, snuppede to små døde duer og snoede sig op i træet igen. Lidt efter hentede den det tredje offer.
Nok kan den se nuttet ud med sine runde øre, lodne pels og små sorte øjne, men skovmåren er et rovdyr i topklasse. En uovertruffen jæger der med enorm fart og elegante bevægelser kan indhente både springende egern i trækronerne og mus i sprint i skovbunden. Og så går den heller ikke af vejen for med mere ufine metoder at bide halsen over på forsvarsløse unger i fuglereden.
Skovmåren er et spændende dyr, som det nok kunne være interessant at lære mere om.
Og det tager ikke lang tid, hvis man vil læse om det sjældne pattedyr. Når man er igennem et par korte afsnit om udseende, levevis og fødevalg, ender man mange steder i en ’blindgyde’, nemlig ved sætningen: ”Ellers ved vi ikke meget om den”.
Hvorfor gør man egentlig ikke det?
ET LIV I LY AF MØRKET
En af dem, der har beskæftiget sig netop med at blive klogere på skovmåren, er biolog Bo Håkansson. Han er ansat ved Danmarks Naturfredningsforening, som har haft flere projekter med fokus på skovmåren gennem årene.
Bo Håkansson forklarer, at der særligt er to grunde til, vores viden om skovmåren er forholdsvis begrænset.
For det første er der skovmårens levevis. Det vimse dyr, der som regel holder afstand til mennesker, er svær at følge derude.
”Den er rigtig svær at komme til”, siger biologen.
”Den er svær at få øje på, den færdes om natten, den er sky, den farer hurtigt omkring”.
For det andet handler det om vilje og prioritering. Selvom vi i Danmark er forpligtet til at holde øje med og beskytte skovmåren, fordi den står på EU’s habitatdirektiv, så har det ikke været noget, man har gjort en stor indsats for politisk, må Bo Håkansson erkende.
Hos Danmarks Naturfredningsforening er en af deres fokusområder netop at få mere viden om skovmåren og at få politikerne til at prioritere en decideret forvaltningsplan for dyret.
Men hvorfor er det egentlig vigtig med mere viden, og hvad skal vi vide?
”Når vi ikke ved, hvor mange dyr der findes, så ved vi heller ikke, om bestanden vokser lidt, og det går fremad, og hvad det eventuelt skyldes. Eller om den er i tilbagegang og nu er ekstra truet”, siger Bo Håkansson og fortsætter:
”Derved kan vi ikke gribe ind, hvis bestanden er i fare. Vi ved ikke, hvilke konkrete trusler der særligt påvirker skovmåren”.
Man ved heller ikke præcis, hvor dyrene findes, hvilke krav de har til territoriestørrelse, skovsammensætning, hvordan de bevæger sig i landskabet gennem årstiderne, og hvordan de påvirkes af forskellige måder at dyrke skovdrift.
FRA ALMINDELIG TIL TRUET
I kilder fra 1834 kan man læse, at skovmåren dengang var meget almindelig i hele Danmark. Hundrede år efter i 1932 lavede man den første egentlige undersøgelse af skovmårbestanden, og her fandt man, at skovmåren nu var yderst sjælden i de danske skove og helt manglede mange steder, blandt andet i Vestjylland. Dengang var skovmåren et yndet jagtbytte, men dyret blev efterfølgende fredet i 1934 og totalfredet i 1967. På trods af fredningen og det faktum, at der faktisk er kommet mere skov i Danmark siden da, er bestanden stadig beskeden med under 1000 individer på Sjælland og det samme i Jylland. Selvom vi ikke kender alle skovmårens udfordringer i detaljer, så ved vi dog flere ting, som spiller ind. Mangel på levesteder er en de øverste trusler på listen.
”Skovmåren vil gerne have større sammenhængende skovområder og gerne ældre skov med gamle træer”, siger Bo Håkansson.
”I Danmark har vi mange plantager med træer i samme alder, og landskabet er fragmenteret – der er afstand mellem de store skovarealer”, forklarer han videre.
Før i tiden fandt man ofte døde mårdyr med rotteog musegift i maven. De var forgiftede af at spise for-
giftede mus. Men i dag er der nye regler på området, og gnavergifte har nu lavere risiko for at forårsage det, man kalder sekundær forgiftning.
Så er der husmåren. Den har man måttet jage indtil for ganske nyligt, og da det er svært at skelne de to, kan man ikke udelukke, at der ved en fejl er blevet skudt en skovmår ind imellem.
”Endelig er der noget, der tyder på, at skovmåren måske holdes lidt nede i konkurrencen med husmåren, som også bor i skoven og spiser samme føde og så videre”, siger Bo Håkansson.
Men den altoverskyggende årsag til mange dødsfald blandt skovmår er trafikken, og netop denne årstid omkring sensommer og efterår er et særlig kritisk tidspunkt for dyrene. Ungerne flytter hjemmefra og færdes nye og uprøvede rundt i landskabet.
Men netop de trafikdræbte dyr er guld værd i forhold til at skaffe ny viden.
”Når vi finder et ihjelkørt dyr, så er det bevis for, at dyrene findes netop dér! Det er med til at give os pejlemærker for, hvor der lever skovmår. Der kan dog sagtens leve skovmår andre steder, selvom man ikke finder døde mårer i området, så det er ikke et helt præcist kort, man får tegnet på den måde”, siger Bo Håkansson.
SKOVMÅREN
FINDES I VESTJYLLAND I DAG
Skovmårbestanden står overfor mange trusler, kendte som ukendte, og ser ud til at have svært ved rigtig at komme på fode, selvom der har været en lille stigning i antallet siden 70’erne, og bestandene synes nogenlunde stabile. Dyrene er klart tilbage i det vestjyske, efter man vurderede, at de en over-
gang var helt væk her i begyndelsen af dette århundrede.
Det kan skovløber og naturvejleder Karsten Jensen, der havde den store oplevelse uforvarende at være med skovmåren på dueungejagt, skrive under på. Til daglig bor og arbejder han i Klosterheden, og her færdes skovmåren med garanti. Naturvejlederen har selv været heldig at se den enten tidligt om morgenen eller omkring skumringstid. Skovmåren er nataktiv, så chancen er størst på de lidt skæve tidspunkter.
Skovmårens tilstedeværelse har en særlig virkning på skovens øvrige dyreliv, fortæller han:
”Folk er nogle gange forundrede over, at de ikke ser flere egern her i Klosterheden, for vi har så mange grankogler. Men det er simpelthen skovmåren, der holder bestanden nede”.
Der er altså mad til skovmåren i Klosterheden, og der er også boliger.
”Vi har sortspætte i Klosterheden, og den laver nogle ret store huller i træstammerne, når den laver rede. Når sortspætten flytter videre næste sæson, flytter skovmåren gerne ind”, forklarer Karsten Jensen, der også har oplevet skovmåren flytte ind i en lidt alternativ bolig.
”I Naturstyrelsen har vi et projekt, hvor vi sætter redekasser op til perleugle, og når vi tilser kasserne, oplever vi indimellem, at det er skovmåren, der er flyttet ind i stedet for. Nogle gange har den også haft depot i uglekassen, så den er fyldt af døde duer, døde mus og andet overskydende jagtbytte, måren har fanget og gemt til senere. Så flytter uglen ikke ind her”, siger Karsten Jensen og fortæller, at der
SKOVMÅREN
Skovmåren er på størrelse med en slank kat. Den kan blive omkring 50 cm i kropslængde og dertil en busket hale på 20 – 25 cm. Hannen er større end hunnen og kan veje op til 2 kg.
Pelsen er mørkebrun, og foran på halsen har den en karakteristisk æggegul plet. Den har små afrundede ører og en mørk snude.
Den findes på Sjælland og i det meste af Jylland syd for Limfjorden, men man regner med, den er uddød på Fyn. I Vestjylland kan man være heldig at møde skovmår både i Klosterheden Plantage og Stråsø Plantage.
Man kan nok gætte det af navnet: Skovmåren lever i skoven og helst i større sammenhængende og gamle skovområder.
Den lever i hule træer eller i forladte egern- eller rovfugleredder.
Skovmåren lever alene og har et fast territorium, som den mærker af med duft fra sine kirtler under halen.
Hunnen føder et kuld på 2 – 5 unger om året. Det sker i marts-april. Ungerne fødes nøgne og blinde, og de dier mælk hos moren et par måneder.
I efteråret, når ungerne er omkring et halvt år gamle, forlader de deres mor og skal ud klare sig selv. De er kønsmodne, når de er et år.
Skovmåren parrer sig i juli – august, men hunnen har forlænget drægtighed. Det vil sige, at de befrugtede æg først sætter sig fast og udvikles til foster hen mod vinter. Derved fødes ungerne først, når der er mere føde tilgængelig.
Skovmåren er et rovdyr med en bred smag. Den jager mus og rotter, egern og småfugle, og den går på rov i fugleredder efter både æg og unger. I efteråret kan den også spise bær og frugter. Finder den et ådsel, går det også an at spise
FRISK FISK
- til hverdag og fest
FISKEHALLENS FISKEBUTIK
Havnegade 13, 7680 Thyborøn T: 97 83 28 82
Vi glæder os til at se jer! Venlig hilsen
Sine og Anders
Vi har alt til dit jule- og nytårsbord!
Har I ønsker, er I velkommen til at kontakte os.
Ring og hør om vores julekasser, julemenuer og fiskeplatter. Bestilles gerne senest 2 dage før på telefon 97 83 28 82.
Æ´FISKEBUTIK har hver dag friskfanget fisk, røget fisk fra eget røgeri, samt hjemmelavede delikatesser
Åbningstider:
Mandag - fredag 09.30-17.00
Lørdag 09.30-13.00
Søndag Lukket
KIG OGSÅ FORBI...
FISKEHALLENS RESTAURANT
RØDTUNGEFILET med pommes frites
m. aspargessauce, rejer og flütes
STJERNEKASTER
Stegte rødspættefileter på ristet brød m. rejer og skaldyrsdressing
FISH’N CHIPS
I “Seidlers” øldej m. hjemmerørt tartarsauce
Se hele vores menukort på: fiskehallen-thyboron.dk
FISKEHALLEN
Havnegade 5, 7680 Thyborøn T: 97 83 28 82
også er skovmår i Stråsø Plantage, hvor de ligeledes har taget godt imod kasserne tiltænkt perleuglen.
I en artikel i Dagbladet Holstebro-Struer fra 2018 fortæller naturfotograf Keld Christensen, at han efterhånden oplever flere og flere skovmårer i skovene omkring Holstebro.
NYE NATURTILTAG KAN HJÆLPE
Selvom skovmåren er et dyr, der måske godt kunne bruge en hjælpende hånd, har Naturstyrelsen ikke deciderede projekter målrettet netop den, fortæller Karsten Jensen, men både han og biolog Bo Håkansson øjner dog en masse gode naturtiltag, som indirekte kan komme netop skovmåren til gavn.
”I dag har vi fokus på at skabe en mere varieret skov og også lade døde træer ligge eller blive stående. Det giver en mere ”rodet” skov med mere føde for skovmåren, og det giver levesteder til den”, siger Karsten Jensen og nævner også de nye naturnationalparker med store sammenhængende naturområder som noget, der vil gavne skovmåren.
Bo Håkansson nævner derudover den grønne trepartsaftale og dens fokus på mere skov som et skovmårvenligt tiltag. Særligt hvis det sker på den rigtige måde.
”Jeg håber, man vil lade landskabet springe naturligt i skov, det giver en mere naturlig fordeling af skov og åbent land med mere glidende overgange, og det
er godt til skovmåren, der godt kan lide lysninger i skoven også, for der er godt med mus”, siger han.
Endelig er den danske naturgenopretningsplan lige på trapperne. Den kommer, fordi vi via EU er forpligtet til at genoprette levesteder. Her kan også være gode ting i vente for skovmåren, så måske kan man håbe, fremtidige generationer også vil kunne møde den charmerende chokoladebrune skovjæger derude.
SKOVMÅREN OG HUSMÅREN
I Danmark har vi både skovmår og husmår, og de to kan let forveksles, for de ligner hinanden meget i udseende og levevis. Det er dog to forskellige arter, og de kan ikke få fælles unger.
Husmåren lever også i skoven, men den er mere opsøgende mod menneskelig bebyggelse, og man kan opleve, at den flytter ind på loftet i tomme bygninger eller i beboede huse.
Skovmåren er mere langbenet og slank end husmåren, og den er mere chokoladebrun i pelsen, hvor husmåren er mere grålig og har en lys næse. Det kan være svært at se, hvis ikke de to dyr ses side om side.
Den bedste måde at skelne dem på er ved at se på halspletten: Skovmårens halsplet er nærmest gul og den rundes af ved forbenene, mens husmårens er kridhvid og ofte splittes og fortsætter lidt ned af hvert forben.
Både skovmåren og husmåren er sjældne og opført som ”næsten truet” på den danske rødliste.
OBS: Skovmåren er totalfredet i Danmark.
Derimod var der indtil sidste år fast jagttid på husmår fra 1. september til 31. januar, men fra 2024 er husmåren også fredet - dog må den reguleres, hvis den gør skade på fx huslofter.
Vil du hjælpe med at skaffe ny viden om skovmåren?
• Hvis du ser en skovmår, død eller i live, så tag gerne et foto, hvis det kan lade sig gøre, og husk at registrere din observation på arter.dk. Det giver værdifuld viden om dyrenes udbredelse.
• Indlevér døde dyr, hvis du har mulighed for det. Finder du en død skovmår, så put den gerne i en plastikpose vedlagt en seddel med findestedet og dit navn, og indlevér den enten hos Naturstyrelsen Thy, Naturstyrelsen Himmerland eller Naturstyrelsen Kronjylland. Herfra sendes dyrene til videre undersøgelse på Aarhus Universitet, og det kan give vigtig viden om blandt andet sundhedstilstanden hos den danske mårbestand.
VI ER MED DIG HELE VEJEN!
Uanset om det er at skabe en stærk identitet, øge synligheden online eller trykke en bog. Industrivej 20 . 7620 Lemvig T: 9782 1500 E: gt@grafisk-tryk.dk
