VI SER EN FREMTID FOR OS SELV TEKST: HELLE RINGGAARD. FOTO: HENRIK VINTHER KROGH
KOMMUNALDIREKTØREN I LEMVIG KOMMUNE ER RYKKET FRA ØST TIL VEST ”At flytte efter sit arbejde er en stor beslutning; der er mange hjørner at vende for en familie”. Lars Keld Hansen taler på en gang om sig selv, om de medarbejdere som – måske, måske ikke – vælger at følge med, når deres job i Kystdirektoratet rykker fra København til Lemvig, og om de smede og andre dygtige faglærte mennesker, som dokken i Thyborøn og Lemvig Kommunes andre vækstmotorer efterspørger. Selv begyndte han sit arbejde som kommunaldirektør i Lemvig i april 2015. Det betød et farvel til Randers-området efter små 25 år på skiftende kommunale lederposter. Han tog afsæt i skoleverdenen,
32
MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 04 | NOVEMBER 2015
og de sidste fire år var Lars Keld Hansen direktør for Børn, Skole og Kultur og dermed ansvarlig for over halvdelen af budgettet i en af landets største kommuner. Men ansvar for store summer giver ikke nødvendigvis stort råderum: ”Jeg er 59 år, og ville jeg prøve en anden rolle end den som fagchef, var tiden kommet”. Lemvig lokkede på det professionelle plan med det, som i Lars Keld Hansens kommunale verden hedder ’gode nøgletal’ for driften; udgift per indbygger, gæld per indbygger og et lavt sygefravær, som han oversætter direkte til et godt arbejdsmiljø. ”Alt i alt en veldrevet kommune, der udviser rettidig omhu, og hvor der er både politisk og folkelig vilje til at stå sammen for at få ting til at ske. Det er langt fra alle steder, hvor politikere tør investere 100 millioner i en ny havn - og hvor borgerne så også
roser resultatet i stedet for at klage over prioriteringen mellem investeringer og nedskæringer. Der er en vilje til at stå sammen og løfte i flok, som jeg rigtig godt kan lide, og som jeg genkender fra de år, jeg boede og arbejdede på Tunø. Der ventede man heller ikke på, at andre kom og gjorde noget for en; skulle der ske noget, måtte man gøre det selv, og de, som kunne og ville, blev rodet ind i lidt af hvert”, fortæller Lars Keld Hansen.
VILJE OG SAMMENHOLD For unge førstelærer Lars Keld Hansens vedkommende betød det dengang ikke bare at træde til, hvis præst eller kirkesanger fik forfald. Han blev øens mand i bestyrelsen, da en flok musikere fra fastlandet midt i 1980’erne tog fat på at arrangere Tunø Folk & Jazz Festival for de mange tilsejlende sommergæster. Han blev også aktiv i ø-politik og var blandt meget