Magasinet Vestkysten 0216

Page 46

STRANDENS MANGE

stemninger

TEKST: KAMILLA HUSTED BENDTSEN. FOTO: MIKKEL JEZEQUEL. ALOPEX MEDIA

VESTERHAVET ER VESTERHAVET ER VESTERHAVET. OFTE KOMMER MAN TIL AT TAGE DET SKØNNE, MAN HAR HJEMME I BAGHAVEN SOM EN SELVFØLGE. HER KOMMER EN BEKENDELSE OM EN DAG, VI GJORDE NETOP DET. For tiden arbejder vi på en bog om Jyllands kystlandskaber. Det er et større projekt, som langt fra er færdigt, så det er egentligt ikke dét, det skal handle om nu. Og dog. For i sagens natur tilbringer vi en del tid på de danske strande i forbindelse med arbejdet. For nylig var vi så småt kommet til det punkt, vi har glædet os særlig meget til: vi skulle i gang med østkysten. Noget nyt, noget eksotisk, noget kontrast til de uendelige sandstrande og klitter med Vesterhavets hårde bølgeslag som baggrundsmusik. Yes! Vores bogprojekt handler om, gennem fotografisk fine art, at vise den store mangfoldighed i landskabet man kan opleve alene på vores lille plet af verden: Jylland. Vi glædede os i dén grad til at se noget nyt derovre østpå. For Vesterhavet er som sagt Vesterhavet, der

er, som det altid har været. Indtil vi en dag i processen blev mindet om, at det jo ikke passer. Nogle gange kan man stirre sig blind, hvis man ser for meget på noget. Vi er forkælede og har Vesterhavet i baghaven. Vi ser det ofte. I de seneste perioder meget ofte. Og et øjeblik glemte vi, at det var noget særligt. Det vidstrakte klitlandskab, som du ser på panoramaet her fra Spidsbjerg Strand, er ikke noget, man finder mange andre steder i verden. Det er en helt speciel landskabstype, og i Danmark udgør klitterne under to procent af det samlede landareal. Desuden er Vesterhavet aldrig det samme. Vinden, lyset, humøret skifter altid. Husker man at få øje på det, vil man altid være garanteret en helt ny, unik oplevelse, når man tager en tur i ’baghaven’. En tur

til havet som alle os, der bor i Magasinet Vestkystens område er så heldige at have tæt på hver dag, og som tusindvis af turister strømmer hertil for at opleve netop i disse sommeruger. I vores iver efter at se ’noget nyt’ på østkysten, glemte vi det en øjeblik. At det er noget særligt og omskifteligt. En rigdom. Derfor denne lille hyldest til vesterhavsstrandenes mange stemninger samt en opfordring til at huske at påskønne de dejlige oplevelser, man let kommer til at tage for givet, fordi de findes lige uden for ens eget vindue. Husk at tage friske briller på hver dag. Så ser du noget nyt.

Souvenirs... SVALENDE ISKAFFE HJEMMEBAGT BRØD OG KAGE SALATER OG LOKALE SPECIALITETER Torvedag 12. august kl. 14.00 - 17.00 CAFÉ

TAKE AWAY

BUTIK

Man. 10.30 - 17.00 Tirs. . 10.30 - 17.00 Ons. ........... Lukket Tors. . 10.30 - 17.00 Fre. .. 10.30 - 17.00 Lør. .. 10.30 - 14.00 Søn. ........... Lukket

Claudis Have holder lukket i uge 29 og 30

GAVEKURVE

claudishave.dk | Østergade 14 | 7620 Lemvig | 9788 8370 | claudishave@gmail.com

46

MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 02 | JUNI 2016

HUSK

Vi forh an engels dler også ke og t y bøger ske

Lemvig Boghandel Torvet 1 . 7620 Lemvig . Tlf. 97 82 20 14

Find os på Facebook


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Magasinet Vestkysten 0216 by Henrik Vinther Krogh - Issuu