Magasinet Vestkysten 0216

Page 34

ERINDRING OM NORDSØENS BLODIGSTE DAGE TEKST: ERIK POULSEN. FOTO: HENRIK VINTHER KROGH

OFRE FOR VERDENSHISTORIENS STØRSTE SØSLAG HAR FÅET EN STORSLÅET, FÆLLES MINDEPARK I THYBORØN. PRÆCIST 100 ÅR EFTER, AT KANONSLAGENE UNDER JYLLANDSSLAGET FIK VINDUER TIL AT KLIRRE PÅ HELE VESTKYSTEN. Lige før en kanonsalut præcist på minuttet markerer, at det den 31. maj kl. 15.05 var 100 år siden, at verdens største søslag fandt sted ud for vestkysten, sejler et fragtskib ud gennem Thyborøn Kanal. Mandskabet hører braget og ser sikkert også den hvide røg fra kanonen oppe i klitterne. Her forstummer lærkesangen kortvarigt, og det gibber lidt i nogle af de gæster, der under snakken har glemt, at det er netop nu, at historiens store viser passerer de 100 år for Jyllandsslagets begyndelse. Mens lun sommerluft hurtigt driver kanonrøgen væk, og fragtskibet trygt og roligt kan bevæge sig ud på havet, så var det en anderledes og ildevarslende dampsky, der steg til vejrs fra det danske dampskib N.J. Fjord den 31. maj 1916. Det var midt under 1. Verdenskrig, hvor England og Tyskland kæmpede om herredømmet over Nordsøen. Det neutrale skib N.J. Fjord – opkaldt efter den vestjy

34

MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 02 | JUNI 2016

ske foregangsmand fra Holmsland – sejlede kreaturer og kul mellem England og Danmark. Den måtte slippe dampen, da to tyske torpedobåde ønskede at inspicere lasten. Men inden tyskerne nåede ombord, så engelske krigsskibe N.J. Fjords dampsky og nærmede sig de tyske fartøjer. Et gigantisk søslag 250 skibe gik i gang. Den tyske Højsøflåde og den britiske Grand Fleet tørnede direkte mod hinanden for første og eneste gang. Frem til næste formiddag buldrede og bragede det på hele vestkysten. Da kanonskuddene døde hen, var 25 krigsskibe sænket i kampzonen fra Hanstholm til Blåvand. Og 8.647 fortrinsvis helt unge mænd var omkommet.

FIGURER VISER OFRENE ”Krig er blodig, og Jyllandsslaget er noget af det mest alvorlige, vi har oplevet her på kysten. Det er forfær-

deligt at tænke på, hvordan det må have været for dem, der deltog derude”, siger Lemvigs borgmester Erik Flyvholm i sin velkomsttale til mindehøjtideligheden. Den markerer 100 års dagen og optakten til den officielle indvielse af en speciel mindepark i klitterne ved siden af Sea War Museum i Thyborøn, der fortæller historien om det store søslag. Mindeparken består af 26 store granitsten, der alle udhugget som stævnen på et skib, der er ved at gå ned. De er placeret i forhold til hinanden, som de sænkede krigsskibe er fundet på Nordsøens bund af den vestjyske dykker Gert Normann Andersen, der er primus motor bag både Sea War Museum og mindeparken. Rundt om granitstenene er der placeret hvide menneskefigurer, der symboliserer de faldne. I første omgang en for hver 55 omkomne. På sigt er målet i alt 8.647 figurer. Præcist placeret så man kan se hvor mange mennesker, der gik ned med hvert enkelt sønderskudt skib. Ved indgangen til mindeparken er der en sten til minde om de 654 danske søfolk mistede livet på havet under 1. Verdenskrig. Krigshandlingerne sænkede 308 danske skibe og 16 fiskefartøjer.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.