Page 40

FIND FERIEOPLEVELSERNE I EN fart TEKST: SVEND BOYE THOMSEN. FOTO: HENRIK VINTHER KROGH

EN ALT FOR LANG KØRETUR I DET SKOTSKE HØJLAND VAR STARTSKUDDET TIL ET SAMLET OVERBLIK OVER DE MANGE AKTIVITETER OG TILBUD TIL TURISTER I DET VESTJYSKE. Egentlig opstod idéen på en sommerdag, hvor han kørte øl for Carlsberg langs Vestkysten, men det var først senere på en ferie til Skotland, at idéen for alvor fik næring. Sammen med tre kammerater var Simon Haubjerg Jørgensen på vandreferie, men efter tre-fire dage med lange gåture i de skotske bjerge skulle der ske noget andet. De tog derfor ind på det lokale turistkontor for at finde inspiration. Her blev de mødt af hundredvis af flyers med reklamer for forskellige aktiviteter. Efter at have studeret de mange tilbud, blev de enige om at tage på tur til det kendte slot Glamis Castle, som lå inden for en rimelig køreafstand – troede de. For gps’en i bilen afslørede, at slottet lå ikke mindre end seks timers kørsel fra turistkontoret, så de fire kammerater endte i stedet med at tilbringe eftermiddagen med at drikke kaffe på en nærliggende café. ”Vi var ærlig talt temmelig trætte af det, for nu havde vi sat os op efter at skulle se slottet, og jeg kunne

40 MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 01 | APRIL 2017

hurtigt konstatere, at man risikerer at få nøjagtig den samme oplevelse, når man holder ferie i Danmark. Det er dem med de store markedsføringsbudgetter, der fylder – både på turistkontoret, og når man søger på Google. Det er svært for de små aktører, som der er rigtig mange af, at trænge igennem, selv om deres tilbud også har en stor værdi for mange turister. Der har sikkert også været en masse spændende at opleve i Skotland, som vi ikke havde behøvet at køre seks timer for, men der fandtes ikke et sted, hvor man nemt og hurtigt kunne få et overblik”, siger Simon Haubjerg Jørgensen.

NÆRE TILBUD MED DET SAMME Da han kom hjem fra ferien, lagde han derfor hovedet i blød. Han var dengang cirka halvvejs igennem uddannelsen som lærer på seminariet i Aarhus, hvor Hover-drengen var flyttet til efter først at have taget handelsskoleeksamen i Ringkøbing og en bankuddan-

nelse i Landbobanken. Han var samtidig selvstændig med firmaet Diodan, der solgte LED-pærer på nettet. Han besluttede at tage sin uddannelse færdig, men han var samtidig overbevist om, at han havde fundet et hul i markedet, og at han derfor næppe ville komme til at undervise lige med det første. Han solgte firmaet Diodan og allierede sig herefter med sin gode ven Michael Stokholm Andersen fra Ringkøbing og med to it-eksperter fra Århus. Sammen stiftede de selskabet Discover Denmark, som er en oplevelsesportal, hvor turister i Danmark nemt og hurtigt får et samlet overblik over de mange tilbud og aktiviteter i det område, hvor de holder ferie. ”Idéen er, at man skal kunne finde det, man leder efter på få sekunder, og at det skal være på turisternes præmisser. Hos os handler det om, hvad der ligger i nærheden, og ikke hvem der betaler mest. Det betyder, at en lille virksomhed pludselig har en reel chance for at blive fundet af turisterne, selv om den ikke har et stort markedsføringsbudget. På den måde får turisterne også et meget større udvalg af oplevelser og tilbud, der hvor de holder ferie”, siger Simon Haubjerg Jørgensen.

Magasinet Vestkysten 0117  

Historier om livet langs vestkysten

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you