VI HAR SELV SKABT DEN DANSKE HEDE GENNEM MANGE ÅRS UDPINING AF JORDEN, OG FOLK HAR BOET HER I STOR FATTIGDOM - MEN I DAG SES HEDEN SOM EN STOR RIGDOM I DEN DANSKE NATUR, OG VI FORSØGER AT PASSE PÅ DEN.
Heden LYNGENS HØJBORG
TEKST: KAMILLA HUSTED BENDTSEN . FOTO: MIKKEL JEZEQUEL, ALOPEX MEDIA
Prøv at lukke øjnene engang: Forestil dig en dejlig, lun sensommerdag med sol. Du står på den jyske hede. Hvad ser du for dit indre blik? Noget lilla, ikke? Lyngen i fuldt flor. Prøv at forestille dig, at du snuser ind gennem næsen. Har man en tur på heden i frisk erindring, vil de fleste nok kunne genkalde sig den krydrede, søde duft, der stiger op med solens varme fra de tørre vidder med knasende lyng og revling. Heden er et af de landskaber, der uløseligt knytter sig til det vestjyske. Det kan vel nærmest siges at være en slags signaturlandskab på linje med klitterne og det brusende vesterhav. Den former egnen, og den har formet livet på egnen gennem mange generationer. Heden er det, man kalder et kulturlandskab. Det er
34
MAGASINET VESTKYSTEN | NR. 3 | SEPTEMBER 2019
et landskab, vi selv har fremdyrket som mennesker, et landskab der er blevet, som det er, på grund af vores aktivitet. Det forklarer Christian Als, der er skovrider, i dag ved Hedeselskabet, tidligere i Herning, hvor afdelingen blandt andet stod for pasningen af heden i Kongenshus Mindepark ved Viborg. Han fortæller: "De to ord, jeg først og fremmest vil bruge, hvis jeg skal beskrive heden, er ’udpint’ og ’usædvanligt mager jord’. Det er opstået helt tilbage fra istiden, der nærmest bare efterlod sand på de steder, vi i dag har hede. Men efterfølgende har vi mennesker gennem tusinder af år fældet skov til vores dyr og forsøgt at opdyrke den i forvejen magre jord, og det har udpint den yderligere".
FÅ MEN SPECIELLE PLANTER Christian Als forklarer, at den udpinte jord gør, at der er meget få planter, der kan leve her. Variationsmulighederne er biologisk snævre, som han siger, det er ikke et sted med stor frodighed og artsrigdom. Til gengæld trives de planter, der vokser her, bedst på heden. "Der er særligt tre planter, som kendetegner heden. I første række selvfølgelig lyngen, den fylder meget, og den er den smukke af dem. Så er der også ’den gode’, det er tyttebær, som vi godt kan lide at plukke og have i fryseren, og så er der revling, også kaldet sortbær", forklarer Christian Als. Af de lidt større vækster er der særligt to: Enebærbuskene, der ofte står som enlige, lidt skæve, mørkegrønne buske, og så er der bjergfyr.