Finans 11/2020

Page 17

TEMA

Advokatundersøgelse sat i gang får ingen konsekvens, ligesom det ikke får konsekvens, når de efterfølgende klager over den højerestående chefs ledelsesfacon og sexisme. I det hele taget oplever de to kvinder, at han får fripas i Nykredit, hvor han bliver kendt for sine inderlige kram til kvinder rundtom i organisationen. Andre kilder i Nykredit husker således også, at han var kendt for at »tage knus« af kvindelige ansatte og kunne finde på uopfordret at stille sig bag dem og massere deres skuldre, når han var rundt i afdelinger. Han omsluttes i det hele taget af et overbærende »sådan er han bare, lev med det«, oplever de to chefkoordinatorer. På nogle måder er han raffineret, andre gange åbenlyst grænseoverskridende. Blandt andet kommenterer han på de kvindelige medarbejderes fremtoning og vægt: »Nå, jeg kan se, du har taget den korte på i dag …«. En kvindelig kollega i røde nylonstrømper får i kantinen bemærkningen: »Hvilken farve har de højere oppe?« I et selskab sidder Lotte Moefelt, Christina Hierwagen og deres nærmeste leder med den pågældende, da han uopfordret forklarer alle detaljer i sexstillingen ‘Eiffeltårnet’. »Ingen vidste, hvordan de skulle reagere«, fortæller Lotte Moefelt. »Det var tydeligt, at alle ved bordet blev ubehageligt til mode«. Ved et større møde, hvor blandt andre HR-partner, nyansatte og en ekstern gæst deltager ud over chefkoordinatorerne, omtaler han en ikketilstedeværende kvindelig leder. Han konstaterer, at hendes »små, pæne bryster« er det eneste gode, der er at sige om hende. En anden leder ville han beholde, fordi hun havde »cameltoe«, og »hendes jeans er malet på«.

Omklædning for åbent tæppe »I situationerne bliver jeg helt paf. Mine grænser blev konsekvent overtrådt«, siger

32

Finans

November 2020

Lotte Moefelt. Ved en lejlighed oplever hun, at han ugeneret går i gang med at klæde om til et møde og smider sin skjorte foran hende. Det samme oplever en anden medarbejder efterfølgende. Christina Hierwagen oplever også flere gange, at hendes grænser overtrædes fysisk. Første gang er hun optaget af andet arbejde og reagerer ikke på den højerestående leders henvendelse, hvorefter han nærmest i kådhed griber fat i hendes hår med bemærkningen: »Jeg skal måske hive dig herind!« og trækker hende ved hestehalen ind på sit kontor. »Du kommer selv til at spille med, når du har en overordnet, der hele tiden overtræder dine grænser. Det var akavet og ubehageligt, jeg ville bare ud af situationen uden at ødelægge den gode stemning. Jeg har endda siddet og udfyldt skema om arbejdspladsvurdering og svaret nej til, om jeg har oplevet sexisme«, siger hun.

Håndklædet i ringen Begge kvinder skal året efter den pågældende lederens ansættelse på barsel, og begge ender – efter forskellige forløb – med at fratræde deres job efterfølgende. I stedet bliver barselsvikarerne fastansat i 2017. Lotte Moefelt får efter sin barsel besked om, at hendes kemi ikke passer ind i afdelingen længere. Med en jurist fra Nykreds ved sin side opsøger hun underdirektøren i HR: »Jeg prøvede faktisk at sige fra i det her forløb. Jeg prøvede at fortælle, hvad der foregik. Men det eneste, jeg fik ud af det, var en følelse af at blive latterliggjort. Under mødet måtte jeg til sidst kaste håndklædet i ringen og sige min stilling op«. På trods af, at Nykredit ikke direkte ville anerkende, at Lotte Moefelt var blevet udsat for en uacceptabel behandling, endte det med en ekstraordinær godtgørelse: »Jeg underskrev aftalen og var lettet over at lukke min relation til pågældende

leder, men frygtelig ked af at miste mit job. Jeg kom til at betale prisen i stedet for den chef, der opførte sig sexistisk, mobbende og chikanerende«. Lotte Moefelt bliver sidst i sin ansættelse sygemeldt, også Christina Hierwagen får symptomer på stress og anbefales sygemelding, efter at hun bliver sendt ud i et langt og kringlet forløb oven på sin barsel. I første omgang lader den højerestående leder og HR-partneren hende nemlig under barslen forstå, at det kan være en god ide at udvikle sig fagligt et andet sted i Nykredit. Hun forsøger at samarbejde, men lidt efter lidt går det op for hende, at den egentlige grund er, at hendes tidligere job er givet væk – hvad hun erfarer på sin første arbejdsdag, hvor barselsvikaren selv fortæller, at hun har fået Christina Hierwagens job. »Det nedbrød mig. Jeg blev sendt rundt i organisationen og blev i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet kunne noget fagligt. På trods af at jeg før min barsel fik den højeste performancescore. Det var uforståeligt«. I dag er hun chefkonsulent i Skattestyrelsen, mens Lotte Moefelt er managementpartner i en privat iværksættervirksomhed. Begge er meget glade for deres nuværende job, og som Christina Hierwagen siger: »Jeg har aldrig oplevet upassende bemærkninger i mit nye job. Det er helt fantastisk at arbejde et sted, hvor der ikke er fokus på dig som kvinde, men på din faglighed og evne til at løse opgaven.«

Jeg kom til at betale prisen i stedet for den chef, der opførte sig sexistisk, mobbende og chikanerende Lotte Moefelt

Der var ingen, som tog ansvar og greb ind, fordi det, vi var udsat for, var så subtilt, men ikke desto mindre effektfuldt Christina Hierwagen

Magasinet Finans har talt med den omtalte leder, men han ønsker ikke at udtale sig eller kommentere på de konkrete anklager og henviser til HR. Hvis du har oplevet sexisme på din arbejdsplads og vil bidrage til debatten, så skriv til redaktionen, journalist Birgitte Aabo, baa@finansforbundet.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Forløbet bag beretningen om sexisme skal hurtigst muligt afdækkes, siger Nykredits HR-direktør, Trine Ahrenkiel. Hun tager sagen »dybt seriøst«, men ønsker ikke at oplyse, hvilke konsekvenser den kan få for lederen Af Birgitte Aabo

I

ngen i Nykredit skal opleve det, de to kvinder beskriver. Derfor vil vi nu undersøge sagen til bunds og afdække det konkrete forløb«, siger Nykredits HR-direktør, Trine Ahrenkiel. Hun vil ikke kommentere, om – og i givet fald i hvilket omfang og med hvilken konsekvens – hun gik ind i sagen, allerede da kvinderne klagede over krænkelser. De gik flere gange til deres nærmeste leder og for tre år siden også til HR-underdirektøren. »Jeg kan ikke kommentere på personsager, som angår tidligere eller nuværende ansatte i Nykredit«, siger hun. Af samme grund vil hun ikke sige, hvilke konsekvenser den nu søsatte afdækning af sagen kan få for pågældende leder, eller om der er flere klager over ham. Et advokatfirma er sat på sagen. Hvor længe afdækningen varer, er uafklaret. »Vi er meget kede af, at kvinderne har haft de oplevelser. Det gør dybt indtryk, og vi tager det meget seriøst. Og det har vi altid gjort. På den måde er jeg hverken optaget af, om debatten har flyttet sig, eller om tiden var en anden for år tilbage. Krænkelser er altid uacceptable, punktum«. Hvordan ville du reagere på en tilsvarende sag, der udspillede sig i dag? »Enhver sag, der kommer op, tager vi seriøst. Det har vi altid forsøgt at gøre, og jeg er ked af, at kvinderne giver udtryk for, at de har haft en anden oplevelse. Vi har retningslinjer, som vi håndterer det efter. Det er først og fremmest ledelsens ansvar, og det skal være tydeligt for alle, at man trygt kan række hånden op som ansat i

Nykredit og fortælle, hvad der er sket«. Kvinderne oplevede, at performancekultur og fokus på bundlinje gav sexisme rum til at trives i skyggerne? »Krænkelser skal hverken kunne trives i skyggerne eller i fuldt lys i Nykredit. Vi er parate til at gøre, hvad der skal til for at sikre det. Men jeg mener godt, at god trivsel og en stærk performancekultur kan hænge sammen – vi har en høj trivsel i Nykredit, det viser vores arbejdspladsvurderingsundersøgelser også«. Trine Ahrenkiel erklærer sig parat til at gennemføre flere end de lovgivne arbejdspladsvurderingsundersøgelser, hvis det er gavnligt. Derudover vil der blive arbejdet yderligere med kulturen: »Vi har for flere måneder siden bedt vores ledere om at tage dialogen i deres afdelinger, og vi har gjort det tydeligt over for medarbejderne, at man trygt kan gå til sin nærmeste leder, sin tillidsrepræsentant eller bruge whistleblowerordningen, hvis man oplever noget, der ikke er okay. Og vi vil blive ved med at arbejde med kulturen og gøre det endnu tydeligere, at vi ikke vil acceptere krænkelser«, siger hun og fortæller, at ledergrupperne står foran det årlige sundhedstjek af Nykredit, hvor holdningen til krænkelser også indgår. Kan man nogensinde komme sexisme helt til livs i en organisation på jeres størrelse? »Vi vil i hvert fald aldrig holde op med at forsøge. Som det ser ud nu, har vi mellem nul og tre sager om året, men enhver krænkelse er én for meget. Derfor vil jeg gerne slå fast: Oplever man noget, eller hører man noget, så sig til«.

November 2020

Finans

33


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Finans 11/2020 by Finansforbundet - Issuu