AGENDA
Danske Andelskassers Bank i Sønderborg er flyttet ind på 3. sal i et kontorfællesskab. Flytningen har givet medarbejderne adgang til en fælles kantine og udsigt til vandet.
for procurement og facility management i Nykredit. Nykredit deler grunden med AP Pension, som også bygger hovedsæde på Svanemøllehavnen. Nykredit bliver samtidig en del af et flerbrugerhus, som skal huse flere forskellige virksomheder, herunder en socialøkonomisk virksomhed, som blandt andet får favorabel husleje og adgang til Nykredit og AP Pensions servicer som for eksempel kantine, rengøring, medarbejderservice med mere. Alt sammen for at »skabe et andet liv i huset, end når vi bare er os selv«, siger Martin von Horsten.
Vi skal lette medarbejdernes hverdag Danske Bank har endnu ikke endeligt fastlagt, hvilke faciliteter det nye domicil på Posthusgrunden i København skal indeholde. De lange bordopsætninger med 7-8 borde på række vil være fortid, fortæller Morten Reuber Nielsen. Indretningen vil i stedet blive mere tilpasset det aktivitetsbaserede arbejde. Folk vil sidde sammen i øer. Der vil være flere stillerum, samarbejdszoner og agile miljøer, hvor medarbejderne har en hjemmezone, de opholder sig i. En lokal cafe og fitnesslokaler er eftertragtede faciliteter blandt medarbejderne, så det kommer den nye bygning til at rumme tillige med en række servicetilbud,
der skal lette medarbejdernes hverdag. Massage, frisørbesøg samt cykel- og bilservice er nogle af de servicer, som banken tidligere har tilbudt medarbejderne, så det kan måske også komme i spil. »Vi prøver ligesom at samle det hele omkring vores bygning, så folk ikke skal til at tage fri fra arbejde eller måske komme senere for at nå de her ting. Det hele skal være i nærheden af dem for at give medarbejderne den størst mulige fleksibilitet i hverdagen, ligesom vi også giver dem muligheden for at arbejde hjemmefra, så de ikke kommer bagud, fordi de skal have et privatliv til at fungere med for eksempel at aflevere eller hente børn«, siger Morten Reuber Nielsen.
Kontorfællesskaber hitter Filialerne er også under forandring. Danske Andelskassers Bank har haft stor succes med at rykke filialerne ud af gågaden og ind i et kontorbyggeri lidt uden for midtbyen, hvor de typisk deler reception, kantine og mødefaciliteter med andre virksomheder. Det startede som et pilotprojekt i Esbjerg for halvandet år siden. Siden har banken åbnet filialer i kontorfællesskaber i Odense, København, Viborg og senest Sønderborg. Udgangspunktet for de nye filialer har været et ønske om at oprette et rådgivningscenter.
Mød kunderne, hvor de er Brugen af kontorhoteller, hvor banken på timebasis lejer et kontor i en bygning og måske deler faciliteter som toiletter, kaffemaskine og køkken med andre lejere, vil vi se mere af i fremtiden, fortæller Morten Reuber Nielsen, Head of Real Estate Strategy i Danske Bank. Kontorhotellerne fungerer som mødecentre, hvor medarbejderne tapper ind for at mødes med kunder, som typisk har langt til den nærmeste filial fra deres bopæl. Behovet for at møde kunderne, hvor de er, oplever de også hos Danske Andelskassers Bank, som er en af de banker, der tilbyder kunderne hjemmebesøg. Ifølge bankens områdedirektør for Region Syddanmark, Mikael Breinholt Juhl, er hjemmebesøgene endnu ikke så udbredt blandt kunderne, men banken oplever en stigende efterspørgsel på området.
»Vi tænkte: Hvordan får vi skabt mere tid til rådgiverne? Det gør vi ved at lave det lidt anderledes og finde en moderne beliggenhed, hvor kunden som udgangspunkt har bestilt tid hos os, så vi har mere tid til at forberede os og kan give kunden en langt bedre rådgivning. Og de nye filialer har stor kundetilgang«, siger Mikael Breinholt Juhl, områdedirektør for Danske Andelskassers Bank i Region Syddanmark. Hvordan er det anderledes at arbejde i en bank, som ligger på 3. sal? »Vi får ikke det daglige flow af kunder ind, når vi ligger på 3. sal. Det gør, at vi skal have en lidt mere proaktiv tilgang for at få nye kunder ind. Vi må ikke forfalde til, at vi bare snakker med kunderne over computeren. Så der ligger en stor opgave i at få folk inviteret indenfor og få dem forankret i de nye rammer«, siger Michael Tamstrup, direktør i Danske Andelskassers Banks nyåbnede filial i Sønderborg. For at vænne sig til den nye måde at tilgå kunderne på er medarbejderne på uddannelse, hvor de ifølge filialdirektøren får lagt en såkaldt proaktiv plan for, hvordan de skal gribe kunderne an.
Farvel til banken på gågaden Danske Bank er også sprunget på trenden med at åbne filialer i kontorfællesskaber.
→
24
Finans
November 2020
FOTO: HENRIETTE MØRK
Skab hjernevenlige forhold Jo mere komplekst og krævende dit arbejde er, jo mere vigtigt er det, at din hjerne har gode arbejdsforhold. Det fortæller ledelsesrådgiver Pia Hauge, som i sin nye bog, »Kontorkoma – Fra støj til fordybelse i dit arbejde«, giver gode råd til, hvordan man bedst udnytter hjernens tænkekraft og skærmer den for fysisk, digital, visuel og mental støj. Hun ser især tre trends påvirke arbejdslivet i fremtiden. Den første trend er et øget fokus på arbejdsro og fordybelse. Den anden trend er en tilbagevenden til en arbejdsform med faste rammer og strukturer, som sikrer, at man holder fri og lader op, når man holder fri. Det handler om at »aflaste hjernen for konstant at tage valg, når man skal designe sin egen dag, samt sikre
rum til både individuelt arbejde og forpligtende fællesskab på arbejdspladsen«. Sidste trend er et større fokus på de mest optimale omgivelser. »Vi har i nogle år negligeret, hvor meget de fysiske rammer betyder for vores tænkeevne, så længe vi har en fed computer. Men vi er hjerner, der sidder i en krop, der sidder på et kontor. Hjerneforskning viser, at vores tankevirksomhed bliver påvirket af de fysiske rammer, dagslys, temperatur, sanselighed, gode udsigter og stemninger. Gode omgivelser udløser en lykkefølelse i hjernen, som gør, at man trives og præsterer bedre«, siger Pia Hauge.
November 2020
Finans
25