Page 1

Finansforbundets magasin nr. 6, 2015

Gode tider for filantropi Side 32

Overarbejde breder sig NÌsten tre ud af fem finansansatte arbejder over mindst en gang om ugen. Hver fjerde har meget mere overarbejde end for tre ür siden, viser undersøgelse. LÌs side 10


Fri Information

Prøv Information gratis i en måned Den næste måned kan du få adgang til hele avisen digitalt hver dag og den trykte avis leveret fredag og lørdag. Det er gratis, du binder dig ikke til noget, og abonnementet stopper automatisk, når måneden er omme. Kast dig ud i det her: Besøg information.dk/kombi SMS “prøv” til 1241, ring 70 10 18 19 eller scan QR-koden. Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har abonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter en måned. SMS koster 0 kr. + alm. SMS-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K. Tilbuddet udløber d. 31.dec 2015


Indhold

Finans Juni 2015

Faste sider Leder | 3 Nyheder | 6 Klumme | 38 internationalt | 39 Job og karriere | 40 Læserbrev | 48 Test | 49 Det juridiske hjørne | 54 Arrangementer for seniorer | 56 Politisk klumme | 58

Side 50 | Socialt frikvarter i høj fart | Med 90 kilometer i timen bag rattet i en 9-hestekræfters gokart tager en flok Nordea-ansatte en slapper fra hverdagen og arbejdsdagen

Tema: Overarbejde Næsten 60 procent af de finansansatte har inden for de seneste seks måneder haft ugentligt overarbejde, og hver anden oplever, at der er mere overarbejde i dag i forhold til for tre år siden | Side 10

Foto: Stig Stasig

Bag facaden gemte sig en bedre leder I årevis havde Morten S. Ballegaard Sørensen gemt sin usikkerhed og tvivl væk bag en facade af faglighed og vilje til at være den bedste. Det ændrede hans datters alvorlige sygdom på | Side 18 Fintech-talenter viste sig frem Begejstringen var stor såvel blandt deltagerne som dommerne ved CFIR og Finansforbundets Startup Weekend Finance | Side 22

Manden bag verdens største banklækage Idealist eller opportunist? Enmandshær eller en del af et hemmeligt netværk? Meget står hen i det uvisse om it-specialisten Hervé Falciani, der afslørede 107.181 mennesker og 20.130 virksomheders skatteunddragelse | Side 26 Større krav til medarbejderne Fremtiden byder på ændringer, som forudsætter, at kravene til medarbejderne hæves, siger Sydbanks direktør Karen Frøsig | Side 30 Gode tider for filantropi Seks af de største fonde fra banksektoren uddeler årligt over en halv milliard kroner tilsammen til velgørende formål | Side 32

Nordea vil digitalisere relationer Administrerende direktør Peter Lybecker erkender, at der står 1-0 til Danske Bank i sagen om MobilePay, men mener, at finanssektorens overlevelse handler mere om kundedialog end om apps | Side 36 Nogle pauser skal du springe over Vil du være mere effektiv på arbejdet, er det værd at blive bevidst om dine favoritoverspringshandlinger. De fleste har flere, end de regner med | Side 46

3


Sæt skub i din

UDVIKLING Nye værktøjer

– nyt mindset & ny karriere

med Midtvejs Har du passeret midten af livet? Har du en følelse af, at helt nye indre kræfter er parat til at blive sluppet løs, men at det er svært at finde ud af, hvad de består af? Det er muligt aktivt at forme sit liv med stor energi og kraft, så det ikke blot bliver en kopi af første halvdel af livet. Du får tid til at lægge din egen livsplan, og du får inspiration til at frigive dit potentiale og styrke dit livsmod. Du har her mulighed for at tage din største udfordring med ind i et trygt fællesskab og udfordre dig selv privat eller professionelt. Kurset afholdes på: Sostrup Slot 8-10 oktober

Innovationens ABC

Lederskab med motivation

Her kan du lære håndværket med at få udviklet og støttet din ide, så den i sidste ende bliver realiseret og forhåbentlig gør en forskel i din branche.

Vil du lære at motivere dine medarbejdere?

Kurset bidrager til at både du som ildsjæl og din arbejdsplads bliver skarpere på at tackle de forhindringer der altid dukker op på vejen mod et nyt produkt. Kreativitet og evne til at realisere ideer er lig med overlevelse. Her kan du lære at bruge værktøjerne.

Kurset afholdes: 25-27 november i København

Så I sammen når bedre resultater end i dag. Så skal du styrke dine medarbejderes ”Indre Arbejdsliv” – ikke gennem styring og kontrol – men gennem faglig feedback på deres fremskridt i arbejdet. Du vil lære at skabe et motiverende miljø i dit team gennem meningsfyldte opgaver, og hvor alle får rum til kreativitet, trives bedre, præsterer bedre og hjælper hinanden.

Kurset afholdes: 28-30 oktober i København

www.QuaPeople.dk Kontakt os for mere info: smr@quapeople.dk | info@quapeople.dk QuaPeople ApS | Møllehusvej 62 | 4000 Roskilde info@quapeople.dk | +45 20307744


Leder

Finans Juni 2015

Vi er med hvor samfundet præges I disse dage løber det årlige Folkemøde på Bornholm af stablen. Som sædvane er det Allinge, der lægger by til debat, diskussion og demokrati, når folket mødes på solskinsøen. Folkemødet er blevet en helt speciel og væsentlig begivenhed i det danske samfund. Det startede som en bevægelse med inspiration fra den svenske politikeruge ”Almedalsveckan”, hvor en række meningsdannere ønskede at samle folket og politikerne i et frivilligt fællesskab med henblik på at forandre, styrke og debattere den givne samfundstilstand og fastholde resultaterne af eventuelle forandringer. Folkemødet handler således i sin essens om at forene personer med fælles interesser i et forsøg på at styrke og præge samfundsudviklingen. At være med til at styrke og præge samfundsudviklingen er en helt essentiel del af Finansforbundets politiske arbejde. Vi vil med vores deltagelse synliggøre vores politiske holdninger til sektoren og arbejdsmarkedet ud fra en medarbejdervinkel, ligesom vi får mulighed for at blive en del af debatter, som vi ikke ellers ville blive inviteret til. Folkemødet er stedet, hvor vi kan påvirke meningsdannere og beslutningstagere gennem aktiv deltagelse i relevante debatter, der omhandler sektoren og samfundet generelt. Derfor er det også mindre relevant for os, om Geert Wilders og Trykkefrihedsselskabet kommer eller ej. Vi vil

ignorere det faktum, for Folkemødet handler om noget helt andet end smarte publicitystunts. Det handler om at mødes og forene forskellige synspunkter, og helt i den ånd er det igen i år en samlet finansiel sektor med en fælles målsætning om at skabe gode rammer for folkelige, sektorrelevante debatter med deltagelse af interessenter både i og uden for sektoren, der har taget turen. Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansrådet og Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening (DFL) er sammen med Finansforbundet samlet i det såkaldte ”Finanstelt”, hvor vi sammen byder på interessante og væsentlige debatter med politikere, lobbyister og organisationsfolk. Ligesom vi deltager aktivt i debatter i andre telte, hvor det er relevant. Men vi er også til stede på Folkemødet for at styrke samarbejdet med vores mange interessenter. For jo bedre vi Formand Kent Petersen, næstformand formår at dyrke og udvikle Solveig Ørteby og næstformand vores netværk – jo nemmere Michael Budolfsen tilgang har vi, når vi i vores daglige politiske arbejde skal sætte afgørende fodspor omkring det finansielle arbejdsmarked til gavn for vores medlemmer.

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

5


6

Nyheder

Finans Juni 2015

Landets sikreste pengeinstitut

Fanø Sparekasse er ifølge Niro Invests rapport ”Den Danske Pengeinstitutsektor 2014” det pengeinstitut i Danmark, der har den laveste økonomiske risiko. Blandt årsagerne til kåringen er, at Fanø Sparekasse har en god kapitalbase og en god indtjening. På de næste pladser følger Klim Sparekasse, Grønlandsbanken og Sparekassen Thy.

Kontantregel på vej mod afskaffelse

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Står det til regeringen, skal det fremover være muligt for butikker selv at bestemme, om de vil tage imod kontanter. Forslaget skal gælde fra 1. januar 2016, men der vil være nogle begrænsninger på, hvem det gælder for. Blandt andet kommer dagligvarebutikker, butikker med receptpligtig medicin, læger, tandlæger og posthuse stadig til at være omfattet af kravet om at tage imod kontanter, oplyser TV 2.

Antallet af pengeinstitutter halveret på ni år Hals Sparekasse, Ulfborg Sparekasse, Nørresundby Bank og Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse er de seneste fire pengeinstitutter, der har mistet deres selvstændighed. Siden 2006 er antallet af banker, sparekasser og andelskasser skrumpet fra 152 til 76 Siden årsskiftet har fire pengeinsti-

dende pengeinstitutter er lykkedes med

råder, kan det betyde, at medarbejdere

tutter opgivet deres selvstændighed.

at finde sammen med en stærkere bank

må skifte pengeinstitut for at få ønske-

Hals Sparekasse er blevet overtaget af

eller sparekasse, inden det for alvor gik

Sparekassen Vendsyssel, Nørresundby

galt. Konsolideringsbølgen i bank-

Bank er blevet en del af Nordjyske Bank,

sektoren hænger også sammen

Sparekassen Kronjylland har overtaget

med de stærkt stigende krav til

sig i deres eget pengeinsti-

Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse, og Ulf-

administration og dokumen-

tut”, siger Michael Budolfsen

borg Sparekasse – et af landets mindste

tering, som myndighederne

og fortsætter:

pengeinstitutter med blot to deltidsansatte

kræver efter krisen. Regule-

– valgte at dreje nøglen om på grund af de

ringskrav, som presser mange

stigende administrative byrder som følge

mindre pengeinstitutter.

kan det give mulighed for, at medarbejderne kan videreudvikle

”Det væsentlige i konsolideringer er, at de skal skabe nye muligheder for virksomhed

De mange overtagelser og fu-

af reguleringen.

jobbet. Men hvis der indgås fusioner,

og medarbejdere. I modsat fald

Dermed er det samlede antal penge-

sioner har kostet arbejdspladser, og der-

kommer kunder og medarbejdere til at

institutter i Danmark nede på 76 – nøjagtig

for kunne man forledes til at tro, at Finans-

betale for dem gennem filiallukninger og

halvt så mange som den 31. december

forbundet var imod konsolideringen. Det er

fyringer. Det gælder om at skabe ​vækst

2006, hvor der ifølge Finansrådet var

dog ikke nødvendigvis tilfældet, for ifølge

og bæredygtige arbejdspladser på lang

registreret 152 pengeinstitutter.

Michael Budolfsen, der er næstformand i

sigt og ikke bare at holde fast i det eksis-

Finansforbundet, kan fusioner også være

terende. Det væsentligste for medarbej-

positive for medarbejderne.

derne er, at der skabes gode vilkår for det

10 danske pengeinstitutter er krakket i perioden og lagt ind under Finansiel Stabilitet, mens en del andre nødli-

”Hvis der er meget små funktionsom-

Fakta:

Resultatopgørelse i uddrag, alle pengeinstitutter 2010-2014 Millioner kroner Nettorenteindtægter:

arbejde, de skal udføre”. /CJO

Grønt lys for crowdfunding

2010 2011 2012 2013 2014

Der er ingen lovmæssige forhindringer for crowd-

58.900 51.536 50.331 47.399 47.599

funding, slår erhvervs- og vækstminister Henrik Sass

Udbytte af aktier mv.:

802

890

1.170

2.485

2.916

Larsen (S) nu fast i forbindelse med offentliggørelsen

Nettogebyrindtægter:

18.787

18.412

19.563

20.748

23.400

af regeringens rapport om emnet. Regeringen foreslår

2.094 7.988 4.097 -2.290

blandt andet at give crowdfundingplatforme, der for-

Kursreguleringer:

5.010

Udgifter, personale mv.

46.540

48.123

48.801

47.359

47.250

midler lån, mulighed for at dække tab på op til 15 pro-

Nedskrivninger på udlån mv.

35.975

24.293

27.177

17.169

12.507

cent på hvert enkelt lån. Virksomhederne, der søger

Resultat af kapitalandele

8.337

4.587

6.034

7.736

10.757

penge, skal dermed kunne få tilknyttet en vækst-

Resultat før skat

4.136

3.585

7.223

16.104

16.293

kaution mod betaling af en stiftelsespræmie og en

Skat

2.454 1.635 3.669 2.789 2.183

Årets resultat

1.682

(Kilde: Finanstilsynet)

1.950

3.554

13.315

14.110

årlig præmie, mener regeringen.


Finans Juni 2015

Første plus på bundlinjen i BKS

Pengetransportfirmaet BKS (Bankernes Kontantservice), som er ejet af Nationalbanken og 70 andre banker, har for første gang fået overskud i 2014. På bundlinjen fik selskabet et overskud på 25 millioner kroner, efter at det de tre tidligere år tilsammen fik et underskud på 173 millioner kroner, skriver dagbladet Børsen.

milliarder kroner kostede landbrugets krise sidste år de danske pengeinstitutter. Det kom frem i forbindelse med et indlæg af Finanstilsynets direktør, Kristian Vie Madsen, på Lokale Pengeinstitutters årsmøde.

Gældsramte landmænd skal dreje nøglen om 1.739 kriseramte landmænd har en gæld, der er så høj, at de har akut brug for hjælp, viser en analyse fra Seges, der er det tidligere Videncentret for Landbrug. 940 af dem er så dårlige til at tjene penge, at deres bank hurtigst muligt bør sætte en stopper for deres bedrift, og det skal ske inden 2017. De øvrige omkring 800 landmænd, der godt nok er svært forgældede, men som er dygtige til deres fag, skal ifølge regeringens landbrugspakke have en hjælpende hånd til at overleve, og derfor får de nu mulighed for at parkere noget af deres gæld i banken. Landbrugspakken, der blev lanceret i begyndelsen af maj, indeholder en ny investeringsfond, som skal have en startkapital på to milliarder kroner, hvoraf den første halve milliard kommer fra staten. Der er desuden enighed om at gennemgå landbrugets rammevilkår for at se, om de er hårdere reguleret end nabolandene. Der bliver åbnet for flere lånemuligheder gennem vækstfonden, og bankerne får en fordel fra Finanstilsynet, hvis de rekonstruerer gældtyngede landbrug.

Millionbøder til Nordea og Handelsbanken Den svenske pendant til Finanstilsynet – Finansinspektionen – har tildelt Nordea en bøde på 50 millioner svenske kroner og Handelsbanken en bøde på 35 millioner svenske kroner for ikke at have styr på procedurerne for at forhindre hvidvask og terrorfinansiering.

Over 200 fratræder frivilligt fra Nets

BRF Kredit skærer 40 job væk ”Det kom ikke helt bag på folk. Anders Dam har jo tidligere sagt, at vi skal have nedbragt medarbejderstaben til cirka 4.000, men tidspunktet var overraskende”, siger områdetillidsmand for BRF Kredit i Jyske Bank, Laila Busted, til Nyhedsbrevet Finans om reaktionen på udmeldingen om, at 40 stillinger nedlægges. Travlhed med lån og omlægninger betyder, at tidspunktet for fyringerne alligevel kom bag på nogle, men Laila Busted har en klar overbevisning, om at man er klar til at tackle fyringerne. ”Vi har en kultur i BRF Kredit, hvor vi altid har haft meget overarbejde”, siger hun og tager derfor situationen med ro: ”Det er fint at passe til, men det skal naturligvis ikke ske på bekostning af arbejdsmiljøet”, hedder det. /HHL

Nyheder

Effektiviseringer, lukning af projekter, automatiseringer, outsourcing og omorganisering var endnu engang årsagen til, at Nets allerede i marts meldte ud, at der skulle skæres i medarbejderstaben. Tallet var i alt 220 stillinger i hele Norden. Heraf var vurderingen, at 88 stillinger skulle væk i Danmark. Udmeldingen kom samtidig med, at Nets udbød frivillige fratrædelsespakker. Det tiltag var den væsentligste årsag til, at de regulære fyringer kunne begrænses til 13 i Danmark. I Norge, Sverige og Finland indfriede de frivillige ordninger virksomhedens mål for besparelser. I Danmark har ca. 40 medarbejdere fået bevilliget en frivillig fratrædelse.

”Med en politisk målsætning om at skabe vækst på 5 pct. og 20.000 nye job i det private, er Københavns Kommune nødt til at kigge på andre nicher og brancher end de gængse. Især på fintech har vi en konkurrencefordel, som det ville være ærgerligt ikke at udnytte” Anna Mee Allerslev, beskæftigelsesborgmester i København, på CFIR’s årsmøde

Selvom fællestillidsmand Frank A. Olsen, Nets glæder sig over, at tallet af egentlige fyringer blev reduceret så meget, er hver fyring én for mange i fællestillidsmandens optik. ”Vi bryder os helt klart ikke om disse processer – men vi forsøger selvfølgelig at samarbejde konstruktivt for at gøre det til en god proces, der er så værdig som mulig for dem, det går ud over”, siger han. /ET

Femte fyringsrunde på fem år Endnu en fyringsrunde har ramt medarbejderne i BankNordik. Denne gang koster det 25 medarbejdere jobbet, heraf 5 naturlige afgange. Meddelelsen blev modtaget med blandede følelser, men den store overraskelse udeblev. ”Det vakte blandede reaktioner og et vist chok. Ingen er dog overrasket over, at der fyres i sektoren, men når det rammer en selv, og så er det noget andet. De tilbageværende er selvfølgelig kede af at miste deres kolleger”, fortæller tillidsmand i BankNordik Mette Dahl Christensen og påpeger, at fyringerne skaber usikkerhed omkring jobsituationen. Det er femte gange på fem år, at der bliver afskediget i den færøske bank. Med sig får de afskedigede afbødeforanstaltninger efter overenskomsten. /HHL

7


8

Nyheder

Finans Juni 2015

Wahlroos truer med at flytte Nordea til København

Banker følger klageafgørelser

”Banker har stor frihed til at beslutte, om dele af deres forretning skal være beliggende her (i Stockholm, redaktionen), eller den skal være beliggende i København, i London eller andre steder”, siger Nordeas bestyrelsesformand Björn Wahlroos til Bloomberg. Udtalelsen falder i forbindelse med den svenske regerings planer om at indføre ekstra skatter på bankerne i Sverige.

Tidligere udløstes vrede tilkendegivelser internt i banksektoren mod de banker, som ikke fulgte Pengeinstitutankenævnets afgørelser, når de gik imod egne interesser. Alene i 2010 og 2011 var der sammenlagt 74 af den slags sager. Men i 2014 blev alle 281 afgørelser fulgt. Og ud af de 97 hidtidige afgørelser i 2015 er der heller ingen med anmærkningen ”IF” (ikke fulgt) på ankenævnets hjemmeside, skriver Berlingske Business.

Kviklånsmarkedet tidoblet på fem år

Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

Mere end 40 procent fortrød efterfølgende, at de tog et kviklån, viser en analyse . Pengeinstitutterne og myndighederne bør overveje, hvordan man kan give unge en bedre start som finansieller forbrugere, mener Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen Omkring 75.000 danskere lånte i 2014 til

nene på et tidspunkt kan true de etable-

sammen cirka 430 millioner i kviklån til at

rede pengeinstitutter, hvis långivning nok er

købe elektronik, tøj, møbler eller andre

langsommere men til gengæld er baseret

forbrugsgoder. Lånene er typisk på op til

på grundig rådgivning af forbrugeren og

12.000 kroner og løber over 30-45 dage,

billigere låneomkostninger?

og de er kendetegnet ved, at kunden på få

I analysen fremgår det, at forbrugerne i

minutter via en sms eller Internettet god-

2014 samlet set betalte 140 millioner kro-

kendes af långiveren. Kviklån udbydes af

ner for at låne i alt cirka 430 millioner i

seks aktører i Danmark - Mikrokredit ApS,

30 dage. Desuden angiver mere 40 pro-

Mobillån Danmark ApS, TrustBuddy AB,

cent af de kunder, som Konkurrence- og

Folkia AS Norge Filial Sverige, 4Finance

Forbrugerstyrelsen har spurgt, at de har

Aps, der markedsfører sig via hjemmesiden

fortrudt, at de har optaget deres kviklån.

vivus.dk samt Ferratum Denmark ApS, der

Finansforbundets næstformand Michael

markedsfører sig under to brands via hjem-

Budolfsen undrer sig dels over, at så mange

mesiderne ferratum.dk og kvikautomaten.dk.

tilsyneladende har et akut lånebehov, at

Oplysningerne stammer fra en analyse

man ikke enten vælger at spare op i de

”Markedet for kviklån 2015”, som Konkur-

to-tre måneder som en ny computer eller

rence- og Forbrugerstyrelsen for nylig har

et tv vil kræve, og dels at man ikke under-

offentliggjort.

søger markedet for finansiering – for eks-

Af analysen fremgår det, at kviklån især

empel ved at tale med sin bankrådgiver.

er populært blandt de 20-29-årige, og at

”Udviklingen i kviklånsmarkedet kan tyde

markedet er i voldsom vækst. På fem år

på, at der er en stor kundegruppe, som

er antallet af forbrugere mere end tidob-

pengeinstitutterne ikke er i kontakt med,

let, og hvor det samlede lånebeløb i 2010

og som man bør overveje at komme tæt-

var 37 millioner kroner, anslår styrelsen, at

tere på. Alle danskere bør have adgang til

kviklån i 2014 beløb sig til de nævnte 430

god økonomisk rådgivning, og det får man

millioner kroner.

ikke, når man henvender til en udbyder af

Det svarer til lidt under fem procent af

kviklån. Sektoren og forbrugermyndighed-

markedet for blankolån, som ifølge Dan-

erne bør sætte sig sammen og se på, hvor-

marks Statistik beløb sig til 7,7 milliarder

dan man kan hjælpe folk til at få en bedre

kroner i 2014.

start som finansiel forbruger”, siger Michael

Spørgsmålet er, om væksten i kviklå-

Budolfsen til Nyhedsbrevet Finans. /CJO

Følg Finansforbundet på facebook.

”Cirka 80 procent af folk er idioter. I det mindste når det kommer til penge. Finanssektoren handler om at flytte penge fra de 80 procent uden ideer til de 20 procent af folk, der rent faktisk har ideer. Finanssektoren er en tunnel, der tager penge fra idioter til folk, der er bedre med penge, så alle får det bedre, både idioterne og de andre” Björn Wahlroos, bestyrelsesformand for Nordea

Fakta: Udviklingen i filialer Kbh. og Frb. Storkøbenhavn Nordsjælland Øvrige Sjælland Bornholm Fyn Sønderjylland Midt- og Vestjylland Østjylland Nordjylland Færøerne Grønland

Postnr. 2011 2014 000-2599 122 98 2600-2999 145 116 3000-3699 78 61 4000-4999 191 122 3700-3799 10 6 5000-5999 156 119 6000-6799 166 122 6800-7999 274 206 8000-8999 286 209 9000-9999 233 167 100-899 23 20 3900-3999 6 7

(Kilde: Berlingske Business og Niro Invest)


Tid til fordybelse og indsigt Hvis De savner et seriøst alternativ til den daglige nyheds­

strøm – så er det måske tid til at prøve Weekendavisen. Her

går Danmarks bedste skribenter i dybden med det, der er vigtigt. Vi analyserer ugens bevægel ser i det politiske

landskab og sætter dem ind i den rette sammenhæng.

Vi ser på kulturens mangfoldighed. Vi følger den nyeste forskning. Vi anmelder bøger på mange sprog. Og i sek­ tionen Faktisk gør vi det hele én gang til for børn. Bestil nu og prøv 10 uger for kun 19 kr. om ugen:

Ring 80 20 20 03 eller anvend weekendavisen.dk/19

SPAR

60 %

Velskrevet viden. Hver fredag.

Tilbuddet gælder i 6 mdr. og kun for husstande, der ikke har haft abonnement inden for de sidste tre måneder. Efter prøveperioden på 10 uger fortsætter abonnementet automatisk til 39 kr. om ugen med afregning én gang årligt. Abonnementet kan frit opsiges telefonisk eller skriftligt. Unge under uddannelse kan bestille et abonnement med studierabat på weekendavisen.dk/studie.


10

Trompet

Finans Juni 2015


Finans Juni 2015

Tema: Overarbejde

LaAAnge dage på kontoret Næsten 60 procent af de finansansatte har inden for de seneste seks måneder haft ugentligt overarbejde, og hver anden oplever, at der er mere overarbejde i dag i forhold til for tre år siden. ”Tallene afspejler, at der er skåret for meget i virksomhederne”, mener Finansforbundets formand, Kent Petersen Af Hans-Henrik Lærke / Foto: Simon Birk

Transporttid, sygdom, almindelig tilpasning, ansvar over for kunder, brandslukning, kundemøder efter klokken 16, projektarbejde med udsving i arbejdstiden. Forklaringerne på overarbejde blandt Finansforbundets medlemmer er vidt forskellige, men generelt er der mange, som kender til, at arbejdsugen bliver længere end forventet. Det viser en undersøgelse blandt 1.153 finansansatte i Finansforbundets medlemspanel hos Epinion. 57,9 procent svarer, at de ugentligt inden for de seneste seks måneder har haft overarbejde. For syv procent har det endda været dagligt gennem det sidste halve år. At der er overarbejde i sektoren, kommer ikke som en overraskelse for Finansforbundets formand, Kent Petersen, men omfanget gør. ”Jeg er ikke i tvivl om, at der er meget overarbejde i sektoren. Det er det, vi hører, når vi snakker med medlemmerne. Men at det er op mod 60 procent, det er meget – det ser voldsomt ud”, siger han og kommer derefter med en af forkla- ••

11


12

Tema: Overarbejde

Finans Juni 2015

ringerne på undersøgelsens resultater: ”Vi har set mange fyringer i sektoren, cirka 10.000, og de her tal afspejler, at der er skåret for meget. Overarbejde i den størrelsesorden kan ikke godskrives”.

Overarbejde er blevet nødvendigt I løbet af tre år er mængden af overarbejde steget blandt medlemmerne. Knap hver anden (48,7 procent) tilkendegiver, at der i dag enten er ”meget mere” eller ”lidt mere” overarbejde end for tre år siden. For en tredjedel er omfanget ”nogenlunde det samme”. Endelig overarbejder 17,8 procent ”lidt mindre” eller ”meget mindre”. Den hyppigste begrundelse for ekstra timer er, at det simpelthen er nødvendigt for at kunne nå arbejdet. Tre ud af fire angiver denne grund, som med afstand topper listen over primære årsager for overarbejde. På andenpladsen kommer ønsket om at levere en ordentlig kvalitet, 29 procent, skarpt forfulgt af ”vi er for få ansatte” med 28 procent. ”Så har jeg mere ro i maven – styr på det”, lyder en af de anonyme uddybninger af, hvorfor vedkommende overarbejder, mens en anden fortæller, at ”jeg arbejder over, fordi jeg får for mange opgaver og kan ikke nå det. Det er konstant brandslukning, vi bliver presset af ledelsen og dernæst af kunderne”. Udskiftning af it-systemer, stigende krav til jobbet og udefrakommende ting som for eksempel konverteringsbølgen er blandt gengangerne i de præciserende svar i undersøgelsen. Der er dog ikke tale om en stigende arbejdsbyrde på alle arbejdspladser. Nogle steder forekommer overarbejde yderst sjældent og reguleres uproblematisk: ”Arbejdstiden er meget fleksibel, så hvis der er behov for overarbejde, gør vi det og holder fri på et andet tidspunkt. Det er på ingen måde et problem”, lyder det blandt andet. Besvarelserne afslører, at mange vælger at give et ekstra nap, fordi de gerne vil være fleksible og vise ansvarlighed i jobopgaverne, så arbejdsopgaverne ikke hober sig op. På nogle arbejdspladser hersker der en klar forventning om, at overarbejde er en naturlig side af arbejdslivet med et skær af selvbestemmelse.

”Vi bestemmer selv, hvornår vi vil overarbejde – vi skal bare lægge 70-100 timer over fem måneder”, hedder det. Under alle omstændigheder er overarbejde noget, som ansatte i finanssektoren må tage stilling til. Det er imidlertid ikke lige let, når chefen prikker på skulderen. Nogle steder er det kutyme at blive lidt længere, for ”arbejdet skal jo gøres”. ”Der er ikke nogen, der beordrer overarbejdet, men vi har et ansvar over for vores kunder, derfor arbejder vi, til vi er færdige med det, kunderne er blevet lovet”. Beklageligvis rejser arbejdspresset andre steder spørgsmålet om, hvad en god kollega gør eller bør gøre. ”Fordi jeg ikke vil være en dårlig kollega”, lyder et af svarene. Og følelsen af at være ukollegial har flere med i overvejelserne angående overarbejde. Den udvikling er ikke god, hvis man spørger Kent Petersen. ”Der er to ting at sige til det. Det er et usundt arbejdsmiljø, hvis man ikke kan sige nej. Det er bekymrende, hvis det springende punkt bliver, at kolleger rammes hårdere, hvis man er nødt til at smutte. For det andet er det nok desværre normalen, fordi der er blevet skåret så meget ind til benet i medarbejderflokken”, siger han.

Forskellige kulturer om overarbejde Desværre er overarbejde for nogle blevet til et spørgsmål om jobsikkerhed. ”Det ender alligevel på mit bord og bliver kun værre og mere af at blive udsat til senere. Har også set, hvordan tidligere kolleger, der sagde nej, blev prygelknabe og fyret”. Så galt er det langtfra alle steder. I den anden ende af spektret kan man finde udtalelser, som viser en helt anden kultur omkring merarbejde. ”Hvad er overarbejde? Jeg arbejder meget ofte længere end normtiden, men det er 100 procent min egen beslutning. Jeg har så at sige aldrig oplevet beordret overarbejde”. For hver femte varsles overarbejde en, to eller flere uger i forvejen, men for lige under halvdelen er det langtfra situationen. 45 procent har sat kryds ud for, at det ”varsles slet ikke”. Det er ikke ensbetydende med, at overarbejde bliver beordret, selv om det

forekommer rundtomkring. Tallet skal ses i det lys, at mange selv kan disponere over, om eller hvornår de vil overarbejde, og hvis de selv bestemmer, har de givetvis svaret, at det ikke blev varslet. I Finansforbundet vil man holde et vågent øje med overarbejdet. ”Bliver man beordret overarbejde, og endda på samme dag, så har vi et problem, som vi må kigge godt på. Medlemmerne skal have mulighed for at planlægge deres hverdag”, siger Kent Petersen. ¢

Det svarer de Hvor ofte har du inden for de seneste seks måneder måttet arbejde over? • Dagligt 7 % • Flere gange om ugen 37 % • 1 gang om ugen 15 % • 2-3 gange om måneden 18 % • 1 gang om måneden 6 % • Sjældnere end 1 gang om måneden 11 % • Aldrig 6 % • Ved ikke 1 % Hvad vil du vurdere som den primære årsag til overarbejde på din arbejdsplads? • Fordi det er nødvendigt for at kunne klare/ nå arbejdet 74 % • Af lyst 11 % • Fordi det er beordret 10 % • Fordi kulturen på arbejdspladsen er sådan 10 % • For at kunne levere en ordentlig kvalitet 29 % • Fordi vi er for få ansatte 28 % • Andet, notér venligst 11 % • Der er aldrig nogen, som arbejder over på min arbejdsplads 1 % • Ved ikke 1 % Hvordan varsles overarbejde på din arbejdsplads? • Mere end 2 uger før 9 % • 1-2 uger før 11 % • 3-6 dage før 8 % • 2 dage før 3 % • 1 dag før 3 % • Varsles slet ikke 45 % • Ved ikke 21 % Har du mere eller mindre overarbejde nu i forhold til for tre år siden? • Meget mere 25 % • Lidt mere 23 % • Nogenlunde det samme 30 % • Lidt mindre 9 % • Meget mindre 9 % • Ved ikke 4 % Registrerer du alle dine overarbejdstimer? • Ja 75 % • Nej 24 % • Ved ikke 1 % (Kilde: Epinion-undersøgelse blandt 1.153 medlemmer af Finansforbundet, maj 2015).


Finans Juni 2015

Tema: Overarbejde

6-16 timers overarbejde hver uge Store konverteringsbølger tre kvartaler i træk kombineret med frivillige fratrædelser de senere år har sat de 110 medarbejdere i Nordea Kredit under voldsomt pres. Ifølge tillidsmand Lone Wingsted er 10 kolleger sygemeldt/deltidssygemeldt med stress eller på vej ud over kanten Af Carsten Jørgensen

Papirbunkerne hober sig op på reolerne i

270 timer i timebanken

kontorerne hos Nordea Kredit på Vester-

Selv har hun over 270 timer stående i time-

brogade i København. Det har de gjort

banken, og da hun er ansat i en stilling med

siden oktober sidste år, hvor det, der blev

26 timers arbejdstid om ugen, svarer det

kaldt årtiets største konverteringsbølge,

til mere end 10 ugers afspadsering.

satte ind.

dea Kredit er omkring tre uger her sidst i

deret de mange konverteringssager til-

maj måned, og hver dag mindes medarbej-

bage til filialerne, og da vi nåede nytår, var

derne om de uafsluttede bunker, der lig-

folk slidte efter fast at have arbejdet over i

ger synligt fremme på reolerne.

mellem 6 og 16 timer hver uge”, siger Lone

”Jeg prøver at opfordre alle til at lukke

Wingsted, der er tillidsmand og har arbej-

øjnene for sagsbunkerne og i stedet nøjes

det 10 år i Nordea Kredit

med at koncentrere sig om en sag ad gan-

I første kvartal i år fik medarbejderne

gen. Men det er naturligvis et problem, at

hverken mulighed for at sætte tempoet

vi ikke kan indfri rådgivernes krav om en

ned eller at afspadsere nogen af de mange

hurtigere ekspeditionstid. Dagligt ringer

timer, de havde sparet op i timebanken, for

rådgivere og rykker for en sag”, fortæller

her satte en endnu større konverterings-

Lone Wingsted.

bølge ind. Og siden er fulgt et 2. kvartal

Ud over de usædvanlige konverterings-

også med negative renter, som har afst-

bølger tre kvartaler i træk er Nordea Kredit

edkommet lige så mange sager, som i de

ifølge tillidsmanden også mærket af de

to foregående kvartaler.

besparelser, Nordea har gennemført i de

”Vi er ikke blevet beordret på overar-

Foto: Lisbeth Holten

Ekspeditionstiden på lånesagerne i Nor-

”Alle gav den en skalle for at få ekspe-

”Jeg prøver at opfordre alle til at lukke øjnene for sagsbunkerne og i stedet nøjes med at koncentrere sig om en sag ad gangen”, siger Lone Wingsted.

senere år.

bejde, men der sendes åbne lister rundt

”Vi er blevet skåret ind til benet i 2013

til alle, hvor man bliver bedt om at skrive

og 2014, og senest har 10 medarbejdere

på, hvornår man kan arbejde over. På den

– heriblandt nogle af de mest erfarne folk,

ene side giver det den enkelte fleksibilitet

vi har – taget imod et tilbud om frivillig frat-

sager – hvilket ifølge tillidsmanden kan

til selv at indrette, om man vil arbejde eks-

rædelse. Det betyder, at vi presses meget

øge presset.

tra om morgenen, aftenen eller i weeken-

hårdt, og ved sygdom eller ferie bliver det

den. På den anden side er det psykisk be-

endnu værre”, siger Lone Wingsted.

Efter bladets deadline flytter Nordea Kredit den 4. juni fra Vesterbrogade til Nor-

lastende for de medarbejdere, som ikke

Ledelsen har forsøgt at fjerne sags-

deas kontorbygning Hermes Hus i Høje

længere har kræfter til at arbejde ekstra,

bunkerne ved at ansætte vikarer. Men prob-

Taastrup. Her er der ”free seating” og clean

at blive konfronteret med en åben liste,

lemet med vikarer er, at de ikke kender

desk, hvor ingen medarbejder i princippet

hvor alle kan se, hvem der arbejder hvor

sagsbehandlingen nær så godt som de

har en fast arbejdsstation, og derfor skal

meget over”, forklarer Lone Wingsted og

faste medarbejdere. De faste medarbej-

skrivebordet hver eftermiddag være ryddet.

tilføjer, at ti kolleger lige nu er sygemeldt/

dere skal lære vikarerne op til at håndtere

Spørgsmålet er så, hvor papirbunkerne

deltidssygemeldt af stress eller viser viser

de lettere sager, samtidig med at de selv

med de ufærdige lånesager bliver

symptomer på stress.

udelukkende skal tage sig af de tunge

placeret?

¢

••

13


14

Tema: Overarbejde

Finans Juni 2015

15 måneder med uafbrudt overarbejde Siden marts 2014 har de 30 medarbejdere i Sydbanks Filialservice i Vejle hver uge måttet arbejde ekstra for at opfylde deadlines. Sydbank har erkendt problemet og flytter nu en del af opgaverne Af Carsten Jørgensen

En næsten eksplosionsagtig forøgelse af salg af bankens produkter og indførelsen af elektronisk bolighandel, indførelse af elektronisk flytning af nye kunder, øget konvertering og it-systemer, der ikke altid fungerer, som de burde. Det er de primære forklaringer på, at de 30 medarbejdere i Sydbanks Filialservice i Vejle har været udsat for overarbejde uafbrudt siden marts 2014. ”Alle er blevet bedt om at arbejde ekstra, og de, der har været i stand til det, har gjort det. Men det har været hårdt”, fortæller Ulla K. Hansen, der er tillidsmand i Filialservice, hvor hun har arbejdet i 19 år. En enkelt medarbejder er sygemeldt med stress, at det ikke er gået værre kan hænge sammen med, at medarbejderne er gode til at støtte hinanden. ”Hvis man har en dag, hvor man er lidt flad, har andre været flinke til at hjælpe og tage over”, siger Anette Lunau, der har 20 års erfaring i Filialservice. Hun har mange dage i det seneste års tid oplevet at være træt og udmattet, når hun kom hjem fra arbejde og dette

har betydet at private aftaler glemmes. Det kan Birger Jensen, der har arbejdet i Filialservice i 10 år, nikke genkendende til. ”Det har været nødvendigt at restituere, når man har haft fri for at undgå stress. Jeg har selv været rimelig god til at koble af med foreningsarbejde, kortspil og sport”, fortæller han. "Jeg har ikke nogen, der venter medmad derhjemme, så når der har været behov, har jeg og flere andre taget ekstra timer ud over de beordrede timer". Vivi Hammer Jensen, der er gruppeleder for erhvervsområdet i Filialservice, har indberettet overarbejde hver uge. Hun er positivt overrasket over, at det er lykkedes at bevare en god stemning og et godt fællesskab på arbejdspladsen. ”Når jeg tænker på, hvor meget jeg har læsset i hoved på dem, så har medarbejderne været fantastiske. Der er ingen, som hakker på hinanden”, siger hun, der har siddet i sit nuværende job siden 2008.

Uvidenhed er den største belastning Sydbank forsøgte i efteråret at løse

problemet med de store arbejdsmængder i Filialservice med ”Projekt Hjælpende hænder”, hvor kolleger fra andre afdelinger i banken frivilligt blev hentet ind til at hjælpe med at få sagsbunkerne ned i weekender – mod overarbejdsbetaling. Dette hjalp også for en stund. Men så kom konverteringsbølgen før nytår, som er fortsat ind i 2015. For første gang i nyere tid indvilgede banken i at indgå en midlertidig lokalaftale om systematisk overarbejde. ”Medarbejderne her i Filialservice har hele tiden registreret deres overarbejde, så det er kommet i Timebanken, og det har gjort ledelsen opmærksom på, at der er et alvorligt problem”, siger Ulla K. Hansen Lokalaftalen om systematisk overarbejde udløb den 1. juni – efter deadline for artiklen her – og fra den dato har en nyetableret arbejdsgruppe i Sydbanks hovedsæde i Aabenraa overtaget en del af de boligsager, som hidtil har ligget i Filialservice. Lokalaftalen om systematisk overarbejde har givet medarbejderne en bedre


Finans Juni 2015

Foto: Martin Dam Kristensen

Medarbejderne i Sydbanks Filialservice har måttet arbejde over i mere end et år. Fra venstre ses Anette Lunau, Ulla k. Hansen, Birger Jensen og Vivi Hammer Jensen.

overarbejdsbetaling end normalt. Men da Skat som bekendt tager en stor del af den fortjeneste, har aftalen ikke fået medarbejderne til at juble af begejstring. ”Den største belastning har i virkeligheden været uvidenhed om, hvor længe overarbejdet fortsætter. Derfor har det været rart at vide, at 1. juni slutter det”, siger Vivi Hammer Jensen. Birger Jensen har flere anbefalinger til kolleger i sektoren, som udsættes for overarbejde. ”Det er vigtigt, at man registrerer både merarbejde og ekstraarbejde, og at man bakker op om sin kreds, så de ved, hvad der foregår”, siger han og fortsætter "vær ærlig, kend dig selv og lyt til din krop! Det er OK at have en "øv-dag". Luk det ikke inde, men meld ud". Ulla K. Hansen fremhæver kommunikation som vigtig, dette er sket ved at banken har kommunikeret om overbelastningen i Filialservice til andre områder i banken og om de forlængede ekspeditionstider.

”Sammenholdet og opbakningen til hinanden er også afgørende for, at man kan stå det igennem”, mener tillidsmanden og peger sammen med Birger Jensen på, at fredagsbaren en gang om måneden er en god tradition, hvor man får lettet presset ved at sludre over et glas øl eller vin. ¢

••

Tema: Overarbejde

Første aftale om systematisk overarbejde i nyere tid Sydbank Kreds, den faglige personaleorganisation i Sydbank, indgik 1. februar en lokalaftale med Sydbank om systematisk overarbejde gældende for Filialservice i perioden frem til 1. juni. ”Aftalen betød, at medarbejderne fik to timers løn per merarbejdstime, som de havde i perioden, hvilket jeg mener er et ganske rimeligt resultat. Det fjerner ikke overarbejdet, men ledelsen i banken er her blevet bevidst om, at overarbejde i et væsentligt omfang finder sted, og at det koster banken, indtil man får løst problemet”, siger Sydbank Kreds’ formand, Jarl Oxlund. Lokalaftalen om systematisk overarbejde er den første af sin art i nyere tid i Sydbank, og når det lod sig gøre at forhandle den på plads, skyldes det ikke kun Sydbank Kreds’ ihærdighed. ”Systematisk overarbejde er kun muligt at dokumentere, når overarbejdstimerne er registreret i timebanken. Det har medarbejderne i Filialservice gjort, men i mange andre dele af organisationen, hvor der også er meget overarbejde, kniber det mere med at kunne dokumentere problemet, fordi man ikke registrerer det systematisk”, siger Jarl Oxlund.

15


16

Tema: Overarbejde

Finans Juni 2015

Timebanken har fundet sit leje Finansforbundet har ingen sager kørende om timebanken, hvilket er et udtryk for, at den fungerer godt i virksomhederne Af Elisabeth Teisen

Der er meget godt at sige om timebanken. Medarbejderne er glade for muligheden for at spare timer op, der kan bruges, når man har behov for ekstra frihed. For tillidsmanden er den et godt redskab til at holde øje med arbejdspresset og overarbejdets omfang, og om der er mulighed for at afspadsere det, man har arbejdet over. Og så kræver det, at alle medarbejdere faktisk registrerer den tid, de arbejder over. Desværre melder hver fjerde, der har svaret på Finansforbundets nye undersøgelse, at det er noget, de ikke gør. ”Alt i alt har timebanken fundet sit leje. Vi har ingen sager om den, og det må være, fordi arbejdsgiverne også har taget den til sig og fortolker den i overensstemmelse med de fælles retningslinjer, som vi blev enige om ved overenskomsten i 2012”, siger Finansforbundets chefforhandler, Steven Vallik. Stort set alle virksomheder har indgået en lokalaftale om, hvad der kommer i timebanken. ”Tillidsmændene har gjort et virkeligt stort arbejde for at forhandle og implementere aftalen lokalt. Nu er det op til medlemmerne at tage ansvar for sig selv og notere det overarbejde, de har. Uden den registrering har det faglige system ikke en ærlig chance for at påpege et for stort arbejdspres. Arbejdsgiverne får et forkert indtryk af, hvad medarbejderne kan nå, og kolleger presses ud over deres grænser, når sidemanden tilsyneladende kan overkomme store bunker inden for normal arbejdstid”, siger Steven Vallik. Finansforbundets undersøgelse viser, at kun 3 procent har over 300 timer stående i timebanken, og 11 procent har mellem 150 og 300 timer stående.

Det betyder, at timebankens maksimum (som det er aftalt i Standardoverenskomsten) på 481 timer sjældent bliver nået. Det overvejende flertal (46 procent) har mellem 0 og 75 timer stående i banken.

Saldoen stiger ”Selvom timebanken endnu ikke fungerer perfekt, og vi ikke er helt tilfredse med registreringssystemerne, giver den os alligevel et indtryk af, at der mange steder er rigtig mange over- og merarbejdstimer”, siger formanden for Jyske Bank Kreds, Haggai Kunisch. Hvis man ser på gennemsnittet, konstaterer kredsformanden i Jyske Bank, at der er sket en tilvækst på 13 timer per medarbejder fra 2013 til 2014. Gennemsnittet dækker dog over meget store forskelle. ”Vi er nødt til at kigge fra enhed til enhed og analysere arbejdspresset. Nogle områder tager det seriøst og gør en indsats for at reparere og flytte rundt på ressourcer, mens andre ikke rigtig kan se handlingsmuligheder. Både vi og bankens ledelse er opmærksomme på det og tager det meget alvorligt, men det skal også med, at det indgår i bankens programerklæring, at vi skal ned i medarbejderantal”, siger Haggai Kunisch. Også han peger på de konstante udfordringer, hverdagen giver bankmedarbejderen anno 2015. ”Nye it-systemer og organisationsændringer er jo daglig kost. Det er efterhånden umådeligt meget, der forlanges af vores kolleger. Når man så ikke har justeret forventningerne til sig selv og stadig helst vil levere en service, der er 110 procent og ikke tættere på de omkring 80 procent, der er ressourcer til, så har vi opskriften på den stressramte medarbejder”, siger Haggai Kunisch. ¢

”Tillidsmændene har gjort et virkeligt stort for at forhandle og implementere aftalen lokalt”, siger Finansforbundets chefforhandler Steven Vallik om timebanken.

Fakta om timebanken Timebanken er en opgørelse af medarbejderens tilgodehavende frihed eller skyldige arbejdstid. Der føres en konto for hver medarbejder. Som udgangspunkt skal alle timer ud over den aftalte arbejdstid og alle tillæg (bortset fra skifteholdstillæg) sættes ind på timebanken, da timebanken skal kunne anvendes så fleksibelt som muligt. Det skal være muligt at spare tid op til afspadsering, nedsat tid og orlov, men man har også mulighed for at få timerne udbetalt kontant. Virksomheden skal stille et registreringssystem til rådighed, som gør det muligt for medarbejderne at følge med i saldoen og kontrollere, at det hele kommer med. Der skal indgås en lokalaftale med den faglige repræsentant, hvorefter virksomheden mindst én gang om året skal levere statistiske oplysninger om timebankens anvendelse.


DIp Lo m

I

Erhvervsøkonomi, HD 2.del

Finansiel rådgivning –en sikker investering i din fremtid

Investér i din humane kapital På specialet i Finansiel rådgivning er der fokus på den viden samt de færdigheder og kompetencer, som en kunderådgiver inden for finansiel virksomhed skal være i besiddelse af.

Sted

HD 2. del Finansiel rådgivning er en to-årig deltidsuddannelse, som henvender sig til: ❚ Medarbejdere indenfor bank, pension, forsikring eller realkredit, der rådgiver private og/eller små og mellemstore virksomheder. ❚ Potentielle ledere eller projektledere i den finansielle sektor. ❚ Andre faggrupper, der ønsker indsigt i finansiel rådgivning.

❚ Ansøgningfrist: 1. august ❚ Studiestart: 1. september

Mange danske erhvervsfolk har skabt deres karriere på baggrund af HD-uddannelsen. Valget af specialestudium sker i mange tilfælde ud fra den pågældendes jobfunktion, mens det i andre tilfælde udelukkende sker ud fra interesse og ønske om et nyt jobområde. HD-studiet er således i nogle tilfælde udgangspunkt for et jobskifte. En gennemført HD-uddannelse kvalificerer til varetagelse af lederfunktioner, såvel i det private som i den offentlige sektor.

Uddannelse i international klasse Underviserne er højprofilerede forskere, der har fingrende helt nede i den nyeste forskning. De indgår i et større internationalt netværk, der sikrer, at de hele tiden er opdateret. Undervisningen tager således udgangspunkt i forskningsresultater med direkte relevans for praksis.

F o r s kn i n g s b a s er et

Syddansk Universitet udbyder undervisning i følgende byer ❚ Roskilde og Næstved ❚ Kolding

Adgangskrav Adgang til HD 2. del kræver en af følgende uddannelser: ❚ HD 1. del ❚ Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse ❚ Relevant akademiuddannelse (KVU) eller videregående voksenuddannelse (VVU) på HD 1. dels niveau Uanset adgangsgivende uddannelse, så skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring.

Kontakt Du kan få besvaret spørgsmål om HD 2. del i Finansiel rådgivning ved at ringe på tlf. 65 50 91 27 eller skrive til hdfr@sam.sdu.dk Læs mere på ➜ www.sdu.dk/hd/finansiel

eFte r u d d a n n els e


18

Portræt

Finans Juni 2015

Bag facaden gemte sig en bedre leder Vejen mod toppen er en helt anden, end Morten S. Ballegaard Sørensen tidligere forestillede sig. I årevis havde han gemt sin usikkerhed og tvivl væk bag en facade af faglighed og vilje til at være den bedste. Men da facaden faldt, trådte en ny og bedre leder frem Af Hans-Henrik Lærke / Foto: Kaare Viemose

Historien begynder oppe i et træ, for det var her, facadebyggeriet begyndte. Under hypnose ser Morten S. Ballegaard Sørensen sig selv som 5-årig. Hans fod sidder fast i det træ, han er klatret op i. Han kan ikke komme fri. Neden for træet står legekammeraterne. De griner. Mortens søster er der også. Hun hjælper ham fri, og kort efter er han nede på jorden igen. Oplevelsen lagrer sig dybt nede i Mortens sind og sætter sig rigtig godt fast. Han ønsker aldrig at opleve noget lignende igen, så han bygger et forsvarsværk, der skal beskytte ham, når han føler sig usikker. Det adfærdsmønster har han fulgt adskillige gange, det bliver han bevidst om mange år senere, da han vælger at gå i hypnoterapi, fordi hans datters sygdomsforløb bringer de samme nagende følelser frem. ”Jeg havde bygget en facade op. Jeg var fagligt dygtig, jeg ville være den bedste og have styr på alt. Det dækkede over, at jeg i virkeligheden var usikker, jeg talte mig selv ned, og jeg var i tvivl om, om jeg var god nok”, fortæller Morten, der i dag er 36 år og souschef i Danske Banks Universitets Afdeling i Aarhus. Gang på gang bygger han nye facader op, men lige så ofte krakelerer de og afslører

hans usikkerhed under datterens livstruende sygdomsforløb, som tager fart, da lægerne på Skejby Sygehus i 2012 stiller 4-årige Julias diagnose: en tumor i hjernen. Ud over sorgen har Morten svært ved at kapere, at karrieren ikke fortsætter fremad med uformindsket hastighed, fortæller han, når han tænker tilbage. ”Før var jeg meget karriereminded og gik op i titler og løn. Langt ind i Julias sygdom kan jeg ikke acceptere, at jeg ikke udvikler mig. Men gentagne tilbagefald i hendes sygdom tvinger mig til at tage det med ro. I dag er det ikke længere det vigtigste for mig, at jeg når toppen, men måske når jeg det alligevel”, siger han. Faktisk er han ret sikker på, at han har sat kursen mod at blive en meget dygtig leder. I hvert fald peger han meget fast besluttet på toppunktet af den udviklingskurve, han kort forinden har tegnet på whiteboardet. Men vejen dertil går ad en anden vej, end han forventede. Krisen, han gennemgik, har nemlig gjort noget ved ham, som i det lange løb vil gøre ham til en langt bedre leder, end han ville være blevet, hvis han havde fortsat som før. Og filialdirektør Morten Illum Skaarup giver ham ret. For bag facaden kom der en ny Morten frem.

••


Finans Juni 2015

PortrĂŚt

19


20

Portræt

Finans Juni 2015

Krisen blev en gave ”Morten, er du kommet dertil, hvor du kan tage Julias sygdom som en gave?” drister Morten Illum Skaarup sig til at spørge sin nyligt ansatte souschef. ”Det var nogle underlige ord. Og jeg blev sur. Min datters sygdom var alt andet end en gave. Det var en sort sky, der var trukket ind over mit liv”, lød Morten S. Ballegaard Sørensens svar. Spørgsmålet kom ikke af, at filialdirektøren negligerede sin kollegas sorg, men han ønskede at finde ud af, hvor han var i sin sorg. I oktober 2014 havde Morten S. Ballegaard Sørensen forladt sit job som forretningschef i Danske Bank i Kannikegade i Aarhus og begyndt hos Danske Banks Universitets Afdeling på Stjernepladsen i Aarhus. Det tegnede samtidig til at være afslutningen på datterens sygdomsforløb. Det vidste Morten Illum Skaarup og mente, at når facaden nu var faldet, stod Morten tilbage med en enorm mulighed ifølge filialdirektørens filosofi. ”Facade er én ting, men der ligger mange ting bag. Det kunne jeg også se på Morten. Han var dygtig, men savnede bekræftelse”, siger han, der i stedet for facader ønsker at få det ærlige og hele menneske frem. Det er en base for hans ledelsesfilosofi, at selv den mest sindssyge krise kan bruges konstruktivt. Krisen vil Morten S. Ballegaard Sørensen nok aldrig kunne lægge fuldstændig bag sig, men erfaringerne gør, at han nu bedre kan håndtere situationer, som før kunne slå ham ud. Derfor betragter han i dag sin krise som en gave. Og han har rykket sig så meget, at det ville være vanskeligt at føre en samtale med sig selv anno 2010. ”På en måde kan de snakke sammen, fordi facaden er der, men mit verdensbillede er anderledes i dag. Morten 2010 vil jeg ikke se indefra. Han går op i primitive ting som karrierevej og løn. Han er ude af balance. Omvendt ser han nok ned på Morten 2015, fordi han er blottet for ambitioner”, siger han og påpeger, at den største sejr for ham i dag er, at Julia er rask, familien har det godt, og at han selv er kommet videre og ikke har behov for at bygge nye facader. Netop hans måde at kommunikere på er en af de store ændringer, han har mærket. Før var hans kommunikation en smule skævvredet. Det var ikke, fordi Morten talte ned til andre, men i samtalen hævede han sig alligevel

”Jeg var fagligt dygtig, jeg ville være den bedste og have styr på alt. Det dækkede over, at jeg i virkeligheden var usikker, jeg talte mig selv ned, og jeg var i tvivl om, om jeg var god nok”, siger Morten Sørensen.

over den eller dem, han snakkede med. Nu er han blevet mere rummelig og forstående og kan derfor møde folk i øjenhøjde.

Kæmpe uforløst potentiale På whiteboardet tegner Morten Illum Skaarup en trekant. I bunden står der ”faglighed”. Øverst står der ”toppræstation”. Udlægningen er, at grundlaget for en toppræstation er de faglige kompetencer. Har pyramiden ikke en solid bund, bliver toppen usikker. Men så tegner han en udvidelse i bunden af pyramiden. I det store felt skriver han ”dig”. Hans filosofi er, at du skal have dig selv med i din ledelse. Det er på tide at ændre den tidligere ledelsestankegang. Der gemmer sig et kæmpe uforløst potentiale, hvis man tager udgangspunkt i mennesket bag fagligheden. ”Man kan godt fungere uden ”dig” -dimensionen både på arbejdet og i familien, men potentialet er større, hvis man får mennesket frem. Meget af det, vi reelt kan, ligger uforløst. Det er en ny dimension. Måske endda et paradigmeskifte. Hvis ikke du har dig selv med, kan du ikke toppræstere – nå dit fulde potentiale”, forklarer Morten Illum Skaarup, der mener, at en leders rolle er at få andre til at lykkes. En helstøbt præstation kræver ifølge ham et helt menneske, og det er en nødvendighed i sektorens fremtid. Dét skridt mente han at Morten Sørensen var klar til at tage, og i dag ser sidstnævnte tilbage på en stor forandring hos sig selv. ”Jeg er blevet mere rolig, ærlig og åben over for mig selv. Ærlig var jeg også før, men nu også mig selv som menneske. Jeg er mere

Hvad er hypnoterapi? Terapien foregår under hypnose, hvor den bevidste del af sindet træder i baggrunden, og hvor den underbevidste, og det ubevidste sind træder frem. Her er cirka 90 procent af vores erfaringer gemt (og ofte glemt), men ofte afgør de, hvordan usikkerhed, frygt eller mindreværd påvirker vores tanker og handlinger i dag. ”Hvordan ønsker du det skal mærkes i stedet for?” Er et spørgsmål, som indgår i en samtale forud for behandlingen, hvorefter behandlingen begynder. Klienten genoplever den episode, hvor grundfølelsen af eksempelvis usikkerhed blev skabt, men denne gang får klienten den omsorg og tryghed, som han manglede dengang, og til episoden knyttes nu følelsen af ro og tryghed i stedet for usikkerhed. Klienten guides derefter frem i sit liv og ser sig selv i alle de situationer, hvor den gamle følelse af usikkerhed trådte frem, men denne gang med ro og tryghed. De nye oplevelser lagres i underbevidstheden og bliver til en ny, positiv erfaring, som kan bruges fremadrettet. Behandlingen er på den måde et oprydningsarbejde i klientens sind – via det underbevidste og ubevidste sind. Kilde: Hypnoterapeut Linda Hauge


Finans Juni 2015

Opgør med fortielseskulturen Filialdirektør Morten Illum Skaarups åbenhed om sin egen personlige krise har været enormt inspirerende for Morten. Morten Illum Skaarup havde udviklet en angst i forbindelse med deltagelse i ikke mindre end seks begravelser i foråret 2014. En angst for, at han selv skulle blive syg og dø, og den angst blokerede ham dagligt i mange situationer. Med afsæt i sine egne erfaringer ønsker han nu at tage afstand fra en kultur, hvor modgang og kriser bliver nægtet taletid. ”Fortier vi de svære emner, betyder det også, at en væsentlig del af mennesket gemmes væk, hvormed noget af potentialet ikke kan blive forløst. Fortielseskulturen er på sin vis en syg kultur. ”Du kan ikke toppræstere, hvis du kun hviler i din faglighed. Der er mere. Dig som menneske”, siger Morten Illum Skaarup. Hvis Morten var inspireret af filialdirektørens åbenhed, så var han det stik modsatte af det forslag, som han efterfølgende blev præsenteret for. ”Han foreslår, at jeg – lige som han selv – prøver hypnoterapi. Jeg griner ad det og latterliggør det. Morten er kommet tæt på, så jeg gemmer mig igen ind bag min faglighed”, gengiver Morten S. Ballegaard Sørensen sin reaktion. Men Morten blev opfordret til at gøre noget drastisk, og efter noget betænkningstid tog han afsted til hypnoterapi. Her genoplever han hændelser fra sit liv, som han egentlig har glemt, men som har haft stor betydning for hans måde at tackle usikkerhed og tvivl på. Og det er i den forbindelse, han pludselig befinder sig oppe i et træ. Den stormomsuste tid under sin krise betragter Morten i dag som en gave, også selvom han, konen Susan og deres to andre børn Daniel og Magnus græd og led meget under Julias sygdom. Han ser med stolthed tilbage på den måde, filialdirektøren og Danske Bank har støttet ham på gennem forløbet, hvor han fik al den hjælp, han havde brug for. Og i svære prøvelser kan han og familien tage ved lære af Julias eksempel. ”Lægerne har sagt, at min datter egentlig ikke burde kunne gå, fordi hun mangler meget af lillehjernen. Men det ved hun ikke selv. I dag kan hun gå op ad trappen uden at støtte, og hun kan både løbe og cykle”, siger han. ¢

UNI VER SITY Ledelse og HR

21

Forelæsninger om sektorudvikling 26/8 Den finansielle regulering i forandring Michael Camphausen, phd., advokat

30/9 Global økonomi valg og konsekvenser Jeppe Christiansen, direktør og fast skribent i Berlingske

28/10 Udviklingen i dansk kapitalisme fra 1857 til 2007 Steen Andersen, professor på CBS

Dem kan du møde på Finansforbundet University i andet halvår 2015:

rolig og åben som person. Det er en rejse, jeg er begyndt på”, siger Morten S. Ballegaard Sørensen, der er blevet bevidst om, at ledelse er personlig udvikling.

trompet

25/11 Boligens rolle i husholdningers forbrugs- og investeringsbeslutninger Claus Munk, professor på CBS

Forelæsninger om ledelse og HR 9/9 Ledelse handler om relationer Steen Hildebrandt, professor på Århus Universitet

11/11 Er viden i ledelse et aktiv eller en byrde? Jan Mouritsen, professor på CBS og Roskilde Universitet

9/12 Værdibaseret og passionsopbyggende ledelse Alfred Josefsen, tidligere adm. direktør i Irma – i dag adjungeret professor mm.

Alle forelæsninger: kl. 9-10 Tilmeld dig på www.finansforbundet.dk/university


22

Innovation

Finans Juni 2015

Fintech-talenter viste sig frem 54 timer til at få en ide forvandlet til et produkt eller en service, der kan skabe finansielle arbejdspladser. Det var udfordringen for de 45 deltagere, som var mødt op til Startup Weekend Finance i Finansforbundet. Begejstringen var stor såvel blanwdt deltagerne som dommerne Af Berit Villadsen / Foto: Christoffer Regild

Begejstringen var stor, og humøret højt til weekendens Startup Weekend Finance, som CFIR (Copenhagen Fintech Innovation and Research) og Finansforbundet står bag. Arrangementet blev afholdt i Finansforbundet, hvor 45 håbefulde deltagere med et iværksættergen var mødt op for at bruge 54 timer på at pitche en ide, løbende validere og teste den på fagfolk og manden på gaden og senere sælge den for et erfarent og tungt dommerpanel bestående af to investorer og to fra den finansielle sektor.

Syv grupper deltog, tre af dem vandt præmier, og en enkelt deltager fik prisen som weekendens ildsjæl og lidt mere til. Konkurrencen om førstepladsen var hård imellem grupperne ”Last Move” og ”WorldWallet”. WorldWallets produkt var et forudbetalt kreditkort, som skulle gøre det billigere for rejsende at betale på tværs af landegrænser, mens Last Move havde udviklet et billetsystem, der ved hjælp af blockchainteknologi, som blandt andet bitcoin er baseret på, skulle sikre valideringen af billetter, der skif-

tede ejermand. De seks drenge fra Last Move løb med førstepladsen. ”Det er helt vildt, at vi har vundet. Det havde vi ikke forventet. Da vi først mødtes, vidste vi ikke rigtig, hvad vi skulle lave, andet end at det skulle være noget med blockchainteknologi, og så tog vi den derfra. Det har været ret sjovt at deltage. Der har været lidt sommerlejr over den, og jeg har lært en masse om og af de her mennesker”, fortæller 28-årige Simon Ousager fra Last Move, som oprindelig har en baggrund som molekylær-


Finans Juni 2015

Innovation

biolog, men i dag beskæftiger sig med onlinehandel og digitale valutaer. Jan Sirich fra Head of Experimentation and Learning i Nordea var dommer for første gang, men bestemt ikke sidste. ”Jeg synes, det er superinteressant at deltage og se, hvordan startups har en friskhed, agilitet og gåpåmod. De ser vores verden på en anden måde og er ikke præget af tradition og ’plejer’, som kan være tilfældet, når man ikke har været i den finansielle sektor i rigtig mange år. Det er dejligt forfriskende,

110 lande op til et par tusinde gange om året. 12 procent af de ideer, der bliver tilvejebragt på diverse startups, ender med at blive til reelle arbejdspladser. Vinderne af holdkonkurrencens andenplads, WorldWallet, var ikke afvisende over for at tage udfordringen op. ”Jeg tror, jeg taler på hele teamets vegne, når jeg siger, at vi er meget glade for WorldWallet, og at vi ser et stort potentiale i ideen. Vi har aftalt at mødes igen efter denne weekend og se, om det er noget, vi skal føre videre. Den

bankverdenen og ved, hvilke licenser vi skal have for at håndtere folks penge på den her måde”, forklarer Maria Flyvbjerg Bo fra WorldWallet. Maria Flyvbjerg Bo er til daglig specialestuderende på Copenhagen Business School, hvor hun læser cand.merc.it. Derforuden arbejder hun fuldtids hos EVRY, et it-firma, som blandt andet arbejder sammen med bankerne om digitale løsninger og produkter. Maria Flyvbjerg Bo vandt desuden prisen som weekendens ildsjæl. Præmien var deltagelse i en

at de udstråler: ’Det her, det tror vi på, og det skal vi bare’. Og jeg mener, at vi i bankerne med fordel kan være mere både inkluderende og supporterende i forhold til startups og prøve at se, hvordan vi kan hjælpe hinanden med at blive succesfulde”, siger Jan Sirich, Head of Experimentation and Learning i Nordea. Startups skaber arbejdspladser Ifølge weekendens startupfacilitator Alistair Shepherd er startupkonceptet verdensomspændende og finder sted i

ene af dommerne nævnte, at han synes, det var en fantastisk ide, hvis den rent faktisk kan føres ud i livet, så vi vil undersøge teknikaliteterne nærmere. Weekenden og den gode modtagelse af WorldWallet har givet os blod på tanden, og jeg tror, at vi i det små vil begynde at finde ud af, om der er personer i finansverdenen, som kan hjælpe os med at få et overblik over bankdelen af ideen. Næste skridt vil nok være at kontakte finansielle institutioner eller personer, som har et dybt kendskab til

femdages workshop med Danske Ideer med mulighed for at vinde et ophold på Singularity University svarende til iværksætternes Harvard. ¢

23


LEDELSE I DET MODERNE ARBEJDSLIV

STRATEGISK SELVLEDELSE - AT LEDE SELVLEDENDE MEDARBEJDERE GENNEM KERNEFORRETNINGEN Uge 33, 10. - 14. august 2015

EFFEKTIV STRATEGISK LEDELSE GENNEM POSITIV PSYKOLOGI Uge 33, 10. - 14. august 2015

STRATEGISK PERFORMANCE MANAGEMENT Uge 33, 10. - 14. august 2015

Med årets ledelseskurser går CBS Executive Sommerskole den moderne ledelsespraksis på klingen med centrale temaer, der vil transformere og forny din måde at tænke ledelse på. Kurserne har hver sin vinkel, men tager fælles udgangspunkt i det moderne arbejdsliv og de behov og udfordringer, som nutidens ledere og medarbejdere står med.

Porcelænshaven 22 · 2000 Frederiksberg · cbs-executive.dk


INVESTER I DIN EGEN VÆRDISKABELSE

REGNSKABSANALYSE, KREDITVURDERING OG VÆRDIANSÆTTELSE Uge 34, 17. - 21. august 2015

CORPORATE FINANCE Uge 33, 10. - 14. august 2015

ØKONOMISK VÆRDISKABELSE – ØKONOMISTYRINGENS VÆRKTØJER Uge 33, 10. - 14. august 2015

CBS Executive Sommerskole er en af de få kursusudbydere i Danmark, som tilbyder intensive og relevante finansieringskurser til medarbejdere og beslutningstagere, der ønsker en akademisk og forskningsbaseret opkvalificering inden for finansiering, regnskab og økonomi. GØR SOM MERE END 300 ANDRE DELTAGERE OG MELD DIG TIL PÅ SOMMERSKOLE.DK

sommerskole.dk


26

Whistleblowing

Finans Juni 2015

Manden bag verd største banklÌk


dens

kage

Finans Juni 2015

Whistleblowing

Idealist eller opportunist? Enmandshær eller en del af et hemmeligt netværk? Meget står hen i det uvisse om it-specialisten Hervé Falciani, bortset fra at han har spillet hovedrollen i verdens største banklækage. En guldgrube af kontooplysninger fra HSBC Private Bank i Schweiz, der koster celebre skatteunddragere milliarder – og røde ører i danske SKAT Af Bjørn Willum, freelancejournalist

Vi har ikke mødtes før, men han identificerer mig alligevel, i samme sekund jeg træder ind ad døren på den aftalte café i Paris få skridt fra Luxembourg-haven. I det stort set tomme etablissement har han valgt at sætte sig bagerst i lokalet. Med ryggen mod muren og direkte udsigt til indgangsdøren. Under bænken ligger et avanceret sort løbehjul. Den lille fransk-italiener med de charmerende brune øjne, iført jeans og polotrøje, gestikulerer mig over til sit bord, hvor han sidder med sin espressokop. Alene. Tidligere gik Hervé Falciani, som han hedder, ellers ingen steder uden livvagter. For der er rigtig mange, der har et horn i siden på den fransk-italienske it-specialist: 107.181 mennesker og 20.130 virksomheder. Nemlig antallet af velhavende kunder hos hans tidligere arbejdsgiver, schweiziske HSBC Private Bank, hvis komplette bankoplysninger han har lækket til franske skattemyndigheder. Der på opfordring deler dem med skattekolleger i udlandet. Oplysninger, som desuden fandt vej til avisen Le Monde, der også har delt dem, nemlig med journalistkolleger i 44 andre lande. Hvorefter de i fællesskab har hængt de mest celebre til tørre offentligt lige fra narkogangstere og Al-Qaeda-folk til britiske politikere og musikeren Phil Collins. Folk, der troede, at bankhemmeligheden i Schweiz var vel forvaret, men som nu risikerer skattesmæk i deres hjemmeland. Eller det, der er værre. "Mediedækningen giver mere beskyttelse. De sidste otte måneder har jeg ikke haft nogen ved min side", smiler han og tegner med fagter to store livvagter i luften ved siden af sig, inden han præciserer: "Der er folk, der følger situationen, og hvis der kommer en alarm, så tilpasser man gradvist beskyttelsen". Hans kone og lille datter bor på en hemmelig adresse ifølge rygterne i Sydfrankrig. Han ser dem sjældent. I det hele taget opholder han sig sjældent længe samme sted, før han folder sit løbehjul ud og ruller videre. "Jeg kan ellers godt lide at cykle. Men det har livvagterne forbudt. De kunne ikke følge med", siger han med et af sine hyppige små grin. "De har det allerede svært nok med løbehjulet".

Verdens største banklækage Hervé Falcianis flugt begynder også på løbehjul. Nemlig den 22. december 2008 i Genève, hvor han kort inden midnat træder ud af byens centrale politistation og slår løbehjulet ud. ••

27


Whistleblowing

Finans Juni 2015

I over to år har han i hemmelighed forberedt verdens største banklækage. Uploadet – eller fået uploadet, det vender vi tilbage til – oplysninger til en "cloud", en række krypterede servere på internettet. Samtidig har han kontaktet tyske, britiske og til sidst franske myndigheder for at tilbyde dem oplysningerne. "Jeg har listen over alle kunderne i en af de fem største private banks i verden", skriver han 7. marts 2008, ifølge schweiziske SonntagsZeitung, til den tyske efterretningstjeneste Bundesnachrichtendienst fra en anonym mailkonto. Valget af især Tyskland er ved første øjekast oplagt. Dels indeholder listen over kontoindehavere mange tyskere. Dels har tyske skattemyndigheder – i modsætning til eksempelvis deres franske kolleger – lovhjemmel til at bruge og sågar betale for stjålne oplysninger, hvis det gælder om at fange skattesnydere. I 2008 betaler Tyskland således en ansat i LGT Bank i Liechtenstein 5 millioner euro for en langt mindre mængde bankdata end den, Hervé Falciani tilbyder. Et ”indkøb” der veksles til skattesmæk hos prominente statsborgere og krones 14. februar 2008, da topchefen for det tyske postvæsen anholdes for skattesvindel. Hervé Falciani er dog en meget forsigtig mand. Bliver han taget i Schweiz, er spørgsmålet ikke, om han risikerer fængsel, men om han nogensinde kommer ud igen. Han dækker sig derfor ind bag en medsammensvoren libanesisk it-kollega i banken ved navn Georgina Mikhael. Serveren til de krypterede oplysninger og simkort til mobiltelefoner bliver købt i hendes navn og med hendes kreditkort. Hun anskaffer ham også falske identitetspapirer under navnet Ruben Al-Chidiack.

Flugten fra Genève Men også schweizisk politi ender med at få nys om den mystiske Ruben Al-Chidiack. De kan af gode grunde ikke finde ham. Derimod opsporer de den smukke libanesiske kvinde, der – under sit rigtige navn – har ledsaget ham på rejser i udlandet, hvor han har falbudt de hemmelige bankoplysninger. Om morgenen den 22. december 2008 møder schweizisk politi op hos HSBC Private Bank i Genève og arresterer Georgina Mikhael. Hun tilstår øjeblikkeligt, men hævder, at hun ikke rigtig vidste, hvad det var, de prøvede at sælge. Hjernen bag det hele er Ruben Al-Chidiack, siger hun – og afslører hans rigtige identitet.

Hervé Falciani bliver prompte taget ind til forhør og får hjem og arbejdsplads ransaget. Men politiet finder intet, og han benægter hårdnakket alt. Og har også en rigtig god forklaring parat. Jovist arbejder han med systemhåndtering af kundedata. Men nej, han har ikke adgang til at åbne selve filerne. Det kræver akkreditiver – kodeord – som han slet ikke har. Den kvindelige forhørsleder kommer ingen vegne. Det er sent på aftenen, og Hervé Falciani lægger moralsk pres på. Det er på tærsklen til lillejuleaften, og hjemme venter konen med deres handicappede datter på tre år. Hvad der gør udslaget, står ikke klart. Faktum er, at Falciani får lov til at gå. Med instruks om at møde op igen på politistationen klokken 9.30 næste morgen. Kriminalinspektøren begår sit livs brøler. Falciani ruller hjem på løbehjulet, henter kone og barn, snupper en delebil og krydser grænsen til Frankrig. Han har besluttet sig. Det bliver det franske skattevæsen, der skal have hans julegave.

"Jeg har flere steder, hvor jeg bor. I øjeblikket er det et hotel, men i aften vil jeg allerede være i en anden by, hvor jeg vil bo hos en fra gruppen, fra netværket"

Operation Chokolade Den bliver overrakt 26. december i lufthavnen i Nice til Jean-Jacques Martini, leder af den franske skatteinspektions specialoperationer, i form af fem dvd'er med data, som Falciani har downloadet fra "clouden" efter sin ankomst til Frankrig. Der er bare et aber dabei: Dataene er som sådan ubrugelige i retssager om skattesvig i Frankrig. Og det er naturligvis, hvad de franske skattemyndigheder pønser på. "Hvis nogen kommer med data, der er til-

Blå bog Født 9. januar 1972 i Monaco. Fransk og italiensk statsborger. Systemingeniør. Ansat ved kasinoet i Monaco fra 1992 til 2000. Ansat ved HSBC Private Banks afdeling i Monaco i Monaco fra 2001 til 2006. Ansat ved HSBC Private Banks hovedkvarter i Genève fra 2006 til december 2008. P.t. uden fast bopæl. Kone og datter bor på hemmelig adresse i Frankrig.

Foto: Bjørn Willum

28


Finans Juni 2015

vejebragt på ulovlig vis – som altså ikke er blevet udleveret af banken – så kan data fra for eksempel Schweiz ikke bruges af anklagere i Frankrig", forklarer Falciani. "I USA og Tyskland er det anderledes. Til gengæld kræver deres lovgivning, at hvis man beslutter sig for at give dataene til dem, altså til Tyskland eller USA, så må man ikke samarbejde med nogen som helst andre". Og det er også et problem. For HSBC's kunder kommer fra alle verdenshjørner og kan kun retsforfølges, hvis deres respektive hjemlande får udleveret materialet. Hvilket franskmændene – i modsætning til tyskerne – er med på. Som led i "Operation Chokolade" forsøger Falciani og den franske skatteinspektion at løse den gordiske knude ved at lægge en fælde for schweizerne. "Jeg gjorde det nemt for dem at finde mig. Jeg sendte dem et anbefalet brev med min adresse", hævder Falciani senere. Fransk lovgivning indeholder nemlig en undtagelse, der gør det muligt at bruge stjålet materiale i retten – det skal være beslaglagt som led i en legal juridisk efterforskning. Som håbet fremsender Schweiz en international arrestordre på Falciani, mistænkt for "ulovlig besiddelse af oplysninger" dækket af schweizisk bankhemmelighed. Klokken 7 den 20. januar 2009 tropper den kvindelige schweiziske kriminalinspektør op på Falcianis nye bopæl i Frankrig flankeret af franske gendarmer, der ransager hans hjem og officielt beslaglægger hans computer og telefoner. Fælden er klappet. Ikke kun må den schweiziske kriminalinspektør og hendes kolleger drage tomhændede hjem til Genève, fordi de franske justitsmyndigheder afviser at udlevere Falciani og hans materiale. De har med deres juridiske anmodning åbnet Pandoras æske. Franske skattemyndigheder har nu frie hænder til at bruge Falcianis guldgrube.

Politisk modstand Derefter ruller sagen – trods politisk modstand. For folkene bag Operation Chokolade bliver ikke dekoreret af daværende præsident Nicolas Sarkozy. Tværtimod. Da hans justitsminister får nys om sagen, forsøger hun forgæves at få anklageren i Nice til at levere materialet tilbage til schweizerne. Senere samme år bliver chefen for den franske skatteinspektion fyret. Men da er det for sent. Langsomt, men sikkert, begynder embedsmænd i navnlig Frankrig, Spanien, Italien, Storbritannien, Tyskland, USA og Canada at bruge databasen til at inddrive milliarder fra skatteunddragere. I Danmark er det af uransagelige årsager først, da Politiken i februar i år dokumenterer det lidet overraskende faktum, at der også er hundredvis af danskere i HSBC Private Banks kundekatalog, at SKAT anmoder Frankrig om en kopi af dataene. I Frankrig, Belgien og Argentina er man i mellemtiden gået skridtet videre og har tillige sigtet HSBC for organiseret skattesvindel. Falcianis dokumenter viser nemlig, at banken ikke bare har lukket øjnene, men aktivt rådgivet kunderne i at snyde i skat. "Har det været overvejet eller overvejes det at rejse sag mod HSBC for medvirken til hvidvaskning eller medvirken til skatteunddragelse med videre?" spørger SF's Lisbeth Poulsen skat-

Whistleblowing

teminister Benny Engelbrecht i Folketinget. "Som følge af at HSBC-listen endnu ikke er undersøgt til bunds af SKAT, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, i hvilket omfang der kan rejses sag mod HSBC", lyder det skriftlige svar 21. april.

Netværket i kulissen Men hvordan var lækagen mulig, hvem hjalp til, og hvad var motiverne? I en ny bog, "Jordskælv på finansplaneten", forsøger 43-årige Falciani at give "sin del af sandheden", som der står i forordet. Bogen har fået en hård medfart i schweiziske medier: "Hervé Falcianis kriminalroman, en blanding af fantasi og løgnehistorier", lød rubrikken i magasinet Bilan. Kort fortalt hævder Falciani, at han aldrig søgte – og heller aldrig har fået – penge for sin hjælp. Hvilket Frankrig bekræfter. Men delvis modsiges af hans tidligere kompagnon, Georgina Mikhael, i dag tilbage i sit hjemland Libanon, der hævder, han i begyndelsen søgte betaling. Falciani hævder også, at han på ingen måde var alene bag lækagen, men ad omveje fik andre til at uploade de enorme mængder data, fordi han ikke havde de rette kodeord. Sidstnævnte detalje har HSBC bekræftet. Tidligere kolleger mener derimod, at han gjorde brug af en sikkerhedsbrist i it-systemet. Sidst, men ikke mindst, hævder han at have fået hjælp af et vidtforgrenet uformelt "netværk" af gode kræfter, hvor folk på ad hoc-forespørgsel bidrog og bidrager til projektet: unavngivne politifolk, gendarmer, embedsmænd, efterretningsagenter, jurister, anklagere og dommere. "Der er folk, der arbejder med juridiske spørgsmål, andre med logistiske spørgsmål, andre med finansielle og andre igen med spørgsmål vedrørende sikkerhed. Fysisk sikkerhed", uddyber Falciani. En flad struktur, hvor folk er rekrutteret på anbefaling, og ingen af sikkerhedshensyn kender nogen af de andre. "Hvis jeg for eksempel har tillid til Dem, og De siger at den og den dag i den og den kontekst kommer der formentlig nogen med en avis under armen og siger sådan og sådan. Hvis det så rent faktisk sker, så ved jeg, at det er Dem, der har etableret forbindelsen", siger Falciani og understreger, at netværket fortsat arbejder for fuld kraft med samme formål som hidtil: at bekæmpe international skattesvindel. "I dag bliver jeg logeret takket være netværket. Det mest sikre og det mest effektive er, at jeg tager derhen, hvor jeg skal arbejde med nogen". Hvor bor De for eksempel her i Paris? "Jeg har flere steder, hvor jeg bor. I øjeblikket er det et hotel, men i aften vil jeg allerede være i en anden by, hvor jeg vil bo hos en fra gruppen, fra netværket", siger han og kigger ud ad vinduet. "Mit næste rendezvous er kommet". En kvinde har sat sig ved et bord på fortovet uden for cafeen. Jeg betaler regningen, og vi går udenfor. Han præsenterer hende ikke. Det ligger i luften, at jeg ikke skal spørge. Hun er en af dem fra "netværket". Da jeg et par minutter senere cykler forbi cafeen på vej hjem, er de væk. ¢

29


30

Fyraftensmøde

Finans Juni 2015

Større krav til medarbejderne

Sydbank har i 2014 leveret det bedste årsresultat i syv år, og direktør Karen Frøsig betegner banken som både stærk og solid. Fremtiden byder på ændringer, som forudsætter, at kravene til medarbejderne hæves, mener hun Af Carsten Rasmussen / Foto: Anders Brohus

Det er fem år siden, at Karen Frøsig tog over som administrerende direktør i Danmarks fjerdestørste bank, Sydbank, hvor hun tog fat på den nødvendige krisestyring, og det har hun gjort så godt, at bankens basisindtjening i 2014 landede på godt en milliard kroner. Det bedste resultat siden årene før finanskrisen. Der er gået et år, siden banken skød sin turnaround-plan i gang. Og det går godt, fortalte Karen Frøsig de 60 medlemmer af Finansforbundet, der var mødt op til fyraftensmøde i hovedsædet i Aabenraa. ”Vores resultater var ikke ret gode, og vi blev enige om at ændre i ledelsen. Vi skulle have noget fornyelse ind, så vi havde folk, der passede til den udvikling, Sydbank skulle igennem”, fortalte Karen Frøsig. I Sydbank har ledelsen koncentreret sig om at drive bank ganske enkelt, og til det formål søsatte man i april 2014 en ny plan kaldet ”Forbedring af Sydbanks lønsomhed”, der indeholder tre elementer: styrkelse af indtjeningen, reduktion af omkostninger og faldende nedskrivninger.

Bedre tal Basisindtjeningen har været under pres indtil midten af 2013, så begyndte det at gå fremad for i første kvartal 2015 at nå et historisk højdepunkt med en stigning på seks procent. Også egenkapitalforrentningen er med 10,9 procent tilbage på sporet. Om handelsindtjening sagde Karen Frøsig: ”Vi duer ikke til de store aktiespekulationer, når det gælder handelsindtægter. Ikke desto mindre er aktieafdelingen kommet i gang igen”. På et år er omkostningsprocenten forbedret betydeligt, og det er måske ikke lige morsomt, medgav Karen Frøsig, fordi det betyder færre medarbejdere, så Sydbank nu har 2.118 medarbejdere. Ligeledes er antallet af filialer faldet til 81. Med 2014-regnskabet har Sydbank en fremgang, således at bankens indtjening er steget med seks procent til 1.233 millioner kroner. Angående indtjeningen i 2014 på 1.233 millioner kroner sagde Karen Frøsig, at det især er konverteringerne, der fylder op og redder det, banken mangler på nettorenterne.

Karen Frøsig erkendte, at banken har måttet tage mange nedskrivninger – primært på landbruget. Andre hænger sammen med opkøbet af Tønder Bank og Diba Bank. Man har været igennem en periode med voldsomme nedskrivninger. Men i 2014 dykkede nedskrivningerne til 116 millioner kroner fra 315 millioner kroner. Målet er at få nedskrivningerne ned på niveau med resten af sektoren.

Sydbank bedst i stresstest Medvinden til Sydbank kommer efter en årrække, hvor banken haltede langt efter konkurrenterne. Men det er tilsyneladende lykkedes Karen Frøsig at gennemføre en omstilling af banken, hvor man har reduceret omkostningerne og styrket indtjeningen på samme tid. Ved sidste års europæiske stresstest var Sydbank den 8. mest solide bank i Europa og den bank i Danmark, der klarede sig bedst, og den bank, der skulle have færrest korrektioner efter stresstesten. Den linje har ledelsen tænkt sig at fortsætte, understregede Karen Frøsig. Fremgangen i Sydbank har også smittet af på bankens image. Sydbank er


Finans Juni 2015

i 2015 rangeret som nummer 51 målt på image, mens banken i 2014 blev rangeret som nummer 115. Et stort spring frem i Berlingske Business’ årlige imageanalyse. Sydbank er banken blandt landets største banker med de mest tilfredse kunder – trods presset på medarbejderne, der ifølge direktøren har knoklet for at få banken væk fra kanten. Samtidig viser undersøgelsen af medarbejdertilfredsheden, at der i banken er afdelinger, der ligger så lavt på arbejdsglæde og trivsel, at de ikke kan komme tilbage på sporet uden hjælp udefra. En deltager på mødet sagde: ”Det er godt, at det går godt for banken. Vi har været gode til at løfte i flok, men vi arbejder også meget”. En anden sagde: ”Jeg ser det som en hæmsko, at folk ikke tør skrive overarbejde på”. En tredje sagde: ”Vi mangler anerkendelse for det store arbejde, vi har lagt i banken”. ”Jeg kan ikke love noget”, svarede Karen Frøsig, der også lod forstå, at vi har at gøre med ”en forkælet sektor” med høje lønninger og mange goder

for medarbejderne. Karen Frøsig anerkendte også medarbejdernes store indsats. Det er et år siden, planen for at forbedre lønsomheden i Sydbank blev lanceret, og siden har hele organisationen arbejdet målrettet med at implementere den, og resultatet for første kvartal 2015 viser et Sydbank med stabil og høj indtjeningskraft.

Hold dig i gang Ud over enkelhed var der et andet ord, der gik igen i Karen Frøsigs oplæg, nemlig relationer. Sydbank er en relationsbank. Det er relationen til kunden, og for kunden er det relationen til rådgiveren. Relation er blevet et værdiord. ”I Sydbank er dygtighed en værdi, og mange af de ændringer, vi kommer til at se, handler om at hæve kravene til medarbejderne”, sagde Karen Frøsig og opfordrede til en mere åben dialog om at uddanne medarbejdere, eftersom ”de job, man har i dag, måske ikke eksisterer om fem år”. Direktøren sagde samtidig: ”Vi skal have forskellige typer af medarbejdere. Så længe du holder dig i gang, er der brug for dig”. ¢

Fyraftensmøde

”Vi skal have forskellige typer af medarbejdere. Så længe du holder dig i gang, er der brug for dig”, sagde Karen Frøsig til de fremmødte.

31


32

Velgørenhed

Finans Juni 2015

Gode tider for filantropi Flere af sektorens almennyttige fonde er kommet stærkt igen efter de magre finanskriseår. Bankaktier kaster store udbytter i sparekassefonde, som nu i 25 år har doneret penge til gode formål. Seks af de største fonde fra banksektoren uddeler årligt over en halv milliard kroner tilsammen Af Jakob Thomsen, freelancejournalist / Foto: Jasper Carlberg

Det er nok ikke mange finansansatte, som oplever at sidde til et middagsselskab og få et skulderklap, fordi de er med til at tjene hundredvis af millioner kroner ind, som uddeles kvit og frit til masser af gode formål rundtom i landet. Men det burde der måske være flere, der havde oplevet. For i disse år er det 25 år siden, at flere sparekasser blev omdannet til banker. Sparekassernes ”herreløse” egenkapital blev vekslet til aktier i de nye banker og lagt i fonde, som siden har doneret afkastet til sociale formål, kultur, kunst, forskning og ikke mindst til foreningslivet i Danmarks udkanter. Alene sidste år uddelte de mest markante bankog sparekassefonde for mere end en halv milliard kroner til næsten 4.000 forskellige modtagere. Det viser Magasinet Finans’ gennemgang af regnskaberne i seks fonde, som har historiske bånd til Nordea, Danske Bank, Spar Nord Bank og Sydbank. Netop i disse jubilæumsår tilsmiles fondene af gode regnskaber, som til dels skyldes udbyttet på aktieposterne i de banker, der tog over efter sparekasserne. Og det er også tiltrængt, for flere af fon-


Finans Juni 2015

dene har i årene under finanskrisen tæret på reserverne. ”Vi uddeler normalt 20 til 22 millioner kroner om året. Der var dog en femårig periode, hvor vi ikke fik noget aktieudbytte, men vi havde heldigvis en kontantbeholdning, så vi fortsat kunne give donationer. Vi har hele tiden bestræbt os på at holde hånden under de mange lokale aktiviteter i hele landet – for eksempel sportsklubber og spejdere. De nye udbyttebetalinger fra banken giver os mulighed for at give flere donationer og for igen at give til større projekter inden for sociale og kulturelle formål samt forskning”, siger direktør i Spar Nord Fonden Steffen Nørgaard.

Gode aktionærer Spar Nord Bank udbetalte udbytte til aktionærerne i både 2014 og i år. Spar Nord Fonden ejer knap 20 procent af aktierne i Spar Nord Bank. Og den formue bidrager til at videreføre ånden i Sparekassen Nordjylland, som blev omdannet til aktieselskab i 1990. ”De tanker og almennyttige formål, som lå i sparekassen, ligger i dag i Spar

Velgørenhed

Nordea-fonden yder blandt andet støtte til et ”Dans i skolen” forløb, som Dansefyrtårn København og Brøndby gennemfører. På modsatte side ses et billede fra GAME på Vesterbro i København, hvor unge støttes til at spille streetsoccer og baskeball.

Nord Fonden. Vi ønsker med vores midler at skabe aktiviteter i de lokale samfund, så der er mange, der får glæde og gavn af, at vi er en gammel sparekasse”, siger Steffen Nørgaard, der sidste år uddelte fondens forskningspris på 250.000 kroner til Aalborg Universitets forskning i smertelindring af fantomsmerter. En anden fond, der nyder godt af årets aktieudbytter, er Nordea-fonden. Den blev stiftet i 1989 med egenkapitalen fra Sparekassen SDS, da den blev omdannet til et aktieselskab, som senere blev til Unibank. I dag er Nordea-fonden den andenstørste aktionær i Nordea AB og ejer 3,9 procent af aktierne svarende til en markedsværdi på mere end 11 milliarder kroner. Nordea-fonden uddelte sidste år 434 millioner kroner til aktiviteter, ”der fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur”. På baggrund af aktieudbyttet fra Nordea AB i 2014 forventer fonden at kunne øge uddelingerne til

460 millioner kroner i år. Dermed er Nordea-fonden ikke bare den største af sparekassefondene, men tilhører superligaen af danske almennyttige fonde.

Vigtig egnsstøtte Sparekassen Bornholms Fond udspringer også af fusionerne, der endte med Nordea AB. Sparekassen Bornholm fusionerede nemlig i 1990 med Sparekassen SDS. Indtil for få år siden har størstedelen af fondens midler været placeret i Nordeaaktier. Og ifølge fondens jubilæumsavis kan de almennyttige donationers betydning for Bornholm sammenlignes med Mærsk-fondens betydning for Danmark. ”Gennem de 25 år har vi modtaget omkring 3.800 ansøgninger, hvoraf de 1.955 ansøgninger er imødekommet. Der er i alt udbetalt 126 millioner kroner i tilskud fra fonden til gode, almennyttige formål her på Bornholm”, siger Svend Erik Pedersen, der er administrator i Sparekassen Bornholms ••

33


34

Velgørenhed

Finans Juni 2015

Fond, som sidste år uddelte 5,3 millioner kroner til for eksempel etablering af en natursti i Aakirkeby, idrætsforeninger og sommerkulisser til Borholms Teater. I år forventer fonden at øge uddelingerne til 11,6 millioner kroner, efter at den i maj måned bidrog med 7,5 millioner kroner til en stor museumsudbygning, som blandt andet skal samle Bornholms Kunstmuseum og Bornholms Museum og lave et nyt museum for lys. Sydbanks to fonde er ikke sparekassefonde, men er oprettet med det formål at yde støtte i bankens virkeområde. Fonden har efter finanskrisens tørkeperiode fået depoterne fyldt op med gode udbytter fra Sydbank-aktierne. Sydbank Sønderjyllands Fond er grundlagt i 1960’erne og har særligt fokus på lokal støtte i Sønderjylland og grænselandet, mens Sydbank Fonden fra årtusindeskiftet blandt andet uddeler rejselegater til studerende. ”Aktieudbyttet giver os en vis bevægelsesfrihed, for i de foregående år har vi været noget hæmmede af, at vi ikke har fået udbytte på en meget stor del af vores formue. Det har givet et vist pres på, at vi

ikke må bruge for mange penge”, siger bestyrelsesformand i Sydbanks fonde Mogens Asmund, der ikke lægger skjul på, at fondene også er til gavn for Sydbank selv: ”Vi er en almennyttig fond, som giver til kulturelle formål og lokale aktiviteter af forskellig art. Fondene fungerer til almenvellets bedste, men det er ikke nogen hemmelighed, at de selvfølgelig også skal bidrage til at give Sydbank en sympatisk profil. Vi skal naturligvis understøtte bankens virke, samtidig med at vi forhåbentligt glæder mange mennesker, som laver frivilligt arbejde i foreninger og lignede aktiviteter”, siger Mogens Asmund.

Bikubenfonden støtter blandt andet em morgencafe for hjemløse i Københavns Nordvest-kvarter.

Også Bikubenfonden stammer fra sparekasser, der siden er opslugt i Danske Bank-koncernen. Fonden uddeler årligt mere end 60 millioner kroner til kultur og sociale formål, som er i tråd med Sparekassen Bikubens oprindelige formål (se interview med Bikubenfondens direktør). ¢

Sparekassefonde uddeler en halv milliard årligt Nordea-fonden Bikubenfonden Spar Nord Fonden Sparekassen Bornholms Fond Sydbanks Fonde * Fonden for bankTrelleborg **

Uddelinger i 2014

Forventet i 2015

Egenkapital

Mio. kr. 434,7 66,1 13,9 5,33 6 1,3

Antal 2.599 163 566 106 500

Mio. kr 460 65 21 11,6 6 2,5

Mio. kr. 6.627 985 1.376 137 135 41

Ansatte 14 52 1 1 2

527

3.934

566

9.301

70

* Sydbanks Fonde dækker Sydbank Sønderjyllands Fond og SydbankFonden, som dog ikke er sparekassefonde. ** I Sydbankregi er også Fonden for bankTrelleborg, som har sin formue i Sydbank-aktier. Fonden for bankTrelleborg måtte i 2013 nedskrive sin egenkapital for at udbetale erstatning på 95 mio. kr. til de gamle aktionærer i bankTrelleborg.


Finans Juni 2015

Velgørenhed

Agent for samfundsforandringer For Bikubenfonden er det slut med at være klassisk donor. ”Vi vil gerne have større effekt af vores donationer. Og det kan vi kun få ved at skabe varige forandringer, som holder på lang sigt”, siger fondens direktør, Søren Kaare-Andersen Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Bikubenfonden, er en professionelt drevet

kan vi kun få ved at

fond med 52 ansatte, der støtter sociale

skabe varige foran-

projekter og kulturelle formål, blandt andet

dringer, som holder

inden for scenekunst, hvor fonden står bag

på lang sigt. Det står

Årets Reumert. Sidste år uddelte fonden 66

lidt i kontrast til den

millioner kroner. Nu vil Bikubenfonden ind-

projektkultur, der har

tage en position som aktiv og faciliterende

kendetegnet fon-

fond for samfundsforandringer. Magasinet

dene. Det er lidt hen

Finans har spurgt fondens direktør, Søren

ad vejen et hamster-

Kaare-Andersen, hvad det handler om.

hjul, hvor projekterne lever fra hånden til

Hvilken betydning har det, at Bikuben-

munden. Vi vil æn-

fondens penge stammer fra den gamle

dre den tilgang, så vi

sparekasse?

i stedet fokuserer på, hvad der virker og

”Pengene stammer fra den indkapslede

skaber effekt”, siger Søren Kaare-Ander-

egenkapital, der lå i Sparekassen Bikuben i

sen og forklarer med et eksempel tanke-

1989. Vi har så forvaltet dem, så de er blevet

gangen bag den nye strategi:

mere værd. Dengang man stiftede Bikuben,

”Med en lidt slidt metafor kan man sige,

en demokratisk legitimitet. Vi har ikke no-

var det også med et socialt sigte. Sparekas-

at man hidtil har givet den sultne mand en

gen generalforsamling, og bestyrelsen er

sen Bikuben var oprindeligt skabt til blandt

fisk. Det er fint, men han er sulten igen i

selvsupplerende. Den eneste myndighed,

andet at yde lån til familier, der var i nød, og

morgen. Man kunne så lære ham at fiske.

der kigger os over skulderen, er Erhvervs-

den håndterede en forsørgelses- og be-

Men vores tilgang er, at vi ikke blot skal lære

styrelsen. Men så skulle vi begå ulov-

gravelseskasse. Det er den type af opgaver,

manden at fiske selv ved at give ham red-

ligheder, hvis vi skulle få problemer med

som Bikubenfonden også beskæftiger sig

skaberne. Vi vil også lære ham hele grun-

dem. Det setup kunne selvfølgelig godt

med i dag, når vi giver penge til eksempel-

dlaget for bæredygtigt fiskeri, så han har

give anledning til noget griseri. Og derfor

vis udsatte familier eller hjemløse. Vi har i

mulighed for selv at udbygge det og følge

er vi tilhængere af fuld transparens. Vi of-

virkeligheden kun et mål i dag, og det er at

med, hvis noget forandrer sig.

fentliggør alt undtagen vores afslag, og det er alene af hensyn til dem, der har ansøgt.

gøre godt”, siger direktør i Bikubenfonden

Den tilgang kræver, at fonden arbejder

Søren Kaare-Andersen, der har en fortid

på en anden og mere langsigtet måde. Det

Det er en juridisk side af det. Men vi vil

som administrerende direktør i BG Bank,

mener vi, at man gør bedst ved at indgå part-

gerne lave de godgørende projekter i sam-

der blev en del af Danske Bank-koncernen.

nerskaber og lave forpligtende samarbejde,

arbejde med samfundet. Det vil alle de an-

der har fokus på langsigtede virkninger”.

dre fonde formentlig også. Og da fonde

Hvorfor vil Bikubenfonden være facilitator

”Eksempelvis har vi lige indgået samar-

ikke er ens, betyder det, at fondene til-

for samfundsændringer frem for at være

bejde med AskovFonden og fire forskellige

fører en pluralisme, som ikke findes i det

klassisk donor?

forvaltninger i Københavns Kommune om et

politiske system. Vi ser det som vores op-

”Før i tiden fungerede fonde ved, at no-

projekt, som hedder KBH Plus, hvor idéen

gave at turde træffe nogle valg, som inde-

gen administrerer pengene og deler ud af

er at bruge kulturelle aktiviteter som afsæt

bærer en risiko for fiasko. Det er vigtigt i

dem til gode formål. Men ofte er de projek-

til at skabe varige sociale forandringer”.

et samfund, hvor vi har en offentlig sektor,

ter, der får pengene, afhængige af, at der

Foto: Scan Pix

Søren Kaare-Andersen

som agerer i en nulfejlskultur, hvor det er

også kommer penge til næste år. Det vil

Hvilken demokratisk legitimitet har I til

vigtigere at undlade at fejle end at prøve

sige, at effekten af de enkelte donationer

at beslutte jer for at skabe samfunds-

at gøre det rigtige. Det er en styrke, vi har

har været ret kortsigtede. Vi vil gerne have

forandringer?

som fond, at vi vover at fejle”, siger Søren

større effekt af vores donationer. Og det

”Det er noget bavl at påstå, at vi skal have

Kaare-Andersen.

35


36

interview

Finans Juni 2015

Nordea vil digitalisere relationer Administrerende direktør Peter Lybecker erkender, at der står 1-0 til Danske Bank i sagen om MobilePay, men mener, at finanssektorens overlevelse handler mere om kundedialog end om apps Af Helle Baagø, freelancejournalist

Taxibranchen har Uber. Hotellerne må slås med den private mene ændrer sig, og at kunderne definerer, hvornår vi skal stå til rådighed for dem”, fastslår han og fremhæver Nordeas værelsesudlejning Airbnb. Blockbuster ser kunderne vælte bud på en fremtidssikring, Nordea Next: over på streamingtjenester som Netflix, og nye eksempler ”Det er et testlab, hvor vi i dialog med kunderne tester forpå det, som amerikanerne kalder ”digital disruption”, dukker op hver dag. skellige muligheder og videreudvikler på det, der ser ud til at kunne flyve. Et af resultaterne er en app til Apple Watch, som Kan finanssektoren bliver ramt af en teknologi, som nærmest endnu ikke fås herhjemme, men som i hen over natten vælter den eksisterende forretningsmodel? en række lande giver adgang til Nor”Det afgørende i fremtiden deas produkter fra brugerens håndled”. Spørgsmålet dukker op i analyser fra konsulenthuse i USA, der lever af at råder tilgængelighed. Vi skal give bankerne. Globale virksomheder som fortsat være en kompetent Tillykke til Danske Bank Apple, Google og Amazon bliver fremMange vil jo nok mene, at I netop områdgiver og sparringsparthævet som spillere, der kan true finanskring apps kom for sent i forhold til Moner, som tilbyder kunderne bilePay (som har 2.250.000 registrerede sektoren på nogle af dens kerneydelser. alle relevante servicer. brugere mod Swipps 670.000). Fremtidens relationsbank Det nye er, at platformene Herhjemme forsøger Danske Bank ændrer sig, og at kunderne Hvordan vil Nordea undgå et lignende sceefter succesen med MobilePay at fastnarie i fremtiden? definerer, hvornår vi skal holde sit digitale forspring med en ny ”Der kommer mange scenarier og mange stå til rådighed for dem” inhouse entrepreneur-afdeling, Proløsninger. Med MobilePay er 1. runde jekt X. Det hemmeligholdte projekt gået til Danske Bank, og tillykke med skal uden forsinkende hierarkier og kommandoveje fremdet. Men finansverdenen er mere end mobile apps. I Nordea har vi for eksempel lavet en digital service, som giver kunden trylle nye digitale bankprodukter i en fart. Finans har spurgt Nordea Danmarks administrerende dimulighed for at foretage en realkreditkonvertering online rektør, Peter Lybecker, hvordan Nordens største bank tager hjemme i stuen. Du bruger din digitale signatur via NemID handsken op og ruster sig til konkurrencen. fire gange i stedet for at skulle ned i banken og fysisk underNordeas svar er ikke et nyt Projekt X, fastslår han. Ordet skrive 30 dokumenter på papir”. ”disruption” er heller ikke et, som han gerne tager i sin mund. Peter Lybecker er mere optaget af, hvordan Nordea skaHele paletten ber, hvad han kalder ”fremtidens relationsbank”. Hvordan vurderer du risikoen for, at store spillere som Google, Kompetent rådgivning fra eksperter og medarbejdere og Facebook og Amazon går ind på markedet for betalingstjenester? ”Bemærk lige, at de jo ikke har gjort det endnu! Det er der ikke teknologi er fundamentet i bankens strategi, mener Nordea-direktøren. nok en grund til. Billedet er et andet i bankverdenen, end når ”Det afgørende i fremtiden er tilgængelighed. Vi skal fortdet gælder Uber og Netflix. Vi er ikke Blockbuster. Vi er hele sat være en kompetent rådgiver og sparringspartner, som tilfilmbranchen. De virksomheder, du nævner, kan måske tilbyde byder kunderne alle relevante servicer. Det nye er, at platforsimple transaktioner. Vi har hele paletten af bankprodukter”.


Finans Juni 2015

interview

”Der er ikke mange brancher, der har så stor indsigt i kundernes adfærd, som vi har. Men vi skal blive bedre til at udnytte den viden gennem dataanalyser, og det arbejder vi bestemt på”, siger Peter Lybecker.

brancher, der har så stor indsigt i kundernes adfærd, som vi har. Men vi skal blive bedre til at udnytte den viden gennem dataanalyser, og det arbejder vi bestemt på”. Er danske banker i øjeblikket i gang med nye fælles digitale it-satsninger, som kan ruste dem i den globale konkurrence? ”Jeg kan og vil ikke sige noget om konkrete projekter. Men husk lige historikken, hvor samarbejde mellem danske banker om større løsninger hidtil har bragt os længere frem sammen, end vi kunne være kommet hver for sig. Nets og PBS er et strålende eksempel ligesom samarbejdet med Visa om Visa/Dankortet”. Hvordan vil I tiltrække nye generationer, der måske ikke ser den store ide i at holde møde med en bankrådgiver om deres økonomi? ”Digitalisering ændrer ikke på, at mange af de unge mennesker går helt sukkerkolde, når de skal købe deres første hus. Når skal de skal giftes, får deres første barn og så videre, optræder der events i deres liv, hvor det er vigtigt at forstå, hvad det drejer sig om økonomisk. Mange har brug for en vis tryghed. Men igen: Rådgivningen behøver ikke at foregå i banken, men via onlinemøder med rådgiveren”.

Foto: Scan Pix

Du er ikke bange for at blive ”uberiseret” og kørt over af en innovativ digital forretningsmodel? ”Nej, men det betyder ikke, at vi lader være med at agere på truslen. Jeg prøver at sige, at udfordringen for os er at tilføje vores eksisterende kerneydelse, rådgivning og service, nye digitale muligheder: apps, mere digital selvbetjening, onlinemøder med rådgivere og så videre. Vi giver de rigtige råd, men du bestemmer, hvordan, hvornår og hvor du vil serviceres”.

Big data En amerikansk finansanalytiker mener, at Googles og Amazons interesse for at tilbyde digitale pengetransaktioner ligger i, at det giver dem adgang til værdifuld big data om kundernes adfærd, som bankerne så går glip af. ”Det betragter jeg ikke som en risiko. Vi har en stor og unik viden om vores kunder samlet et sted. Der er ikke mange

Hvad er jeres forretningsstrategi i forhold til sociale medier? ”Vi har et team, der arbejder med sociale medier, og vi lægger en del ressourcer i det. Der er ingen fikse og færdige løsninger. Vi er i en fase, hvor vi lærer hen ad vejen. Men vi ser dagligt effekten af at kunne kommunikere budskaber ud på Facebook, og vores eksperter har for eksempel egne Twitterprofiler. Hvordan ændrer digitaliseringen jeres medarbejderes hverdag? ”Filialnettet skal tilpasses en situation, hvor rådgivningen og service i stigende grad foregår online. Mange af de lettere opgaver bliver overtaget af kunderne. Simple administrative rutiner forsvinder. Medarbejderne skal lære at navigere i den ny virkelighed, og det er ikke altid nemt. Jeg har stor respekt for, hvordan både de og ledelsen håndterer de nye digitale løsninger”, siger Peter Lybecker. ¢

37


38

Klumme

Finans Juni 2015

Investering uden for murene

Af Niels Elmark

Verdens største investeringsbank Goldman Sachs har i en børsanalyse i marts i år opgjort, at de finansielle institutioner på Wall Street har 4,7 billioner dollars i indtægter, som risikerer at blive overtaget af fintechvirksomheder og nye konkurrenter, der udnytter nye finansielle teknologier. Det svarer til en årlig præmiepulje på 30.000 milliarder kroner, som de nye spillere vil have del i. Den anden storbank, JP Morgan Chase, er tilsvarende bevidst om den nye udfordring. I sit årsbrev til aktionærerne skriver bankens chef, Jamie Dimon: ”Silicon Valley har hundredvis af startups med masser af forstand og penge, og de arbejder på at skabe nye alternative løsninger til traditionelle bankforretninger. På nogle områder er de også bedre end os, eksempelvis til at udnytte big data og til at give lån inden for få minutter, hvor vi behøver uger; de tilbyder bedre betalingsløsninger, og på en række områder er de i stand til at reducere omkostningerne hurtigere end os”. Selvom de to banker er kommet ud af 2014 med forrygende årsregnskaber med henholdsvis 8 og 22 milliarder dollars i overskud og således ikke kan siges at sidde på en brændende platform, erkender de to toneangivende banker truslen fra græsrødderne og teknologigiganterne; og deres syn på konkurrencen deles af flere af verdens andre førende banker som Citi, Barclays, HSBC, Wells Fargo, Bank of America, Commerzbank og BBVA. De har nemlig alle reageret ens på den nye fintechtrussel: I stedet for at

forsøge at konkurrere de nye spillere af banen har de intensiveret deres investeringer i de nye finansielle startups inden for de seneste 12 måneder. De store internationale banker har nu alle fået etableret såkaldte ”startup incubators”, der er udklækningsanstalter for nye finansvirksomheder. En del har også etableret fonde i størrelsesordenen 100 millioner dollars, som investerer i nye fintechvirksomheder både tidligt og længere fremme i udviklingsforløbet – og de er stort set enige i, hvor pengene skal placeres.

”De internationale banker investerer stadig mere aggressivt i de nye fintechstartups. De store danske banker følger blot udviklingen” Internationale fintechinvesteringer ligger typisk på fem områder: Big data, de nye peer to peer-låneformer, de nye mobile betalingsmodeller, de nye ”personal finance management”-programmer samt meget tankevækkende ”de nye digitale valutaer”. Silkroadaffæren er ved at være glemt, og inden for det seneste halve år er den internationale interesse for at investere i crypto currency-selskaber og den bagvedliggende ”blockchainteknologi” eksploderet. Det giver alt sammen god mening; for hvis de fire-fem nye teknologiområder slår igennem på det finansielle marked, vil det stort set fjerne

indtægtsgrundlaget for førstegenerationspengeinstitutterne og de tidlige onlinebanker. Det interessante spørgsmål er herefter: Hvilke fintechstartups investerer de danske banker så i? Svaret er: Ingen! En rundspørge til de tre største danske banker viser, at ingen af dem har deres eget incubatorprogram, og de tager ikke del i andres udviklingsprogrammer. Ingen af de tre banker har investeret i fintechstartups eller går åbenbart med planer om det. Man holder sig orienteret med udviklingen, men i modsætning til de toneangivende banker i udlandet tager ledelsen af de danske banker ikke del i skabelsen af fremtidens nye finansvirksomheder. Det er ubegribeligt, at danske pengeinstitutter ikke engagerer sig i de nye fintechstartups. Det er her, profilen for fremtidens nye medarbejdere skal findes og de nye forretningsmodeller udvikles. Det er her, man lærer en ny kultur at kende. Det eneste, det kræver, er engagement og beskedne investeringer, hvilket de store internationale banker har indset.

Nils Elmark er journalist og fremtids forsker med speciale i finansielle servicer.


Bank til ledelsen i Deutsche Bank Der var højlydt kritik af ledelsen på Deutsche Banks generalforsamling den 21. maj i Frankfurt. Op til generalforsamlingen havde flere større aktionærer meldt deres utilfredshed ud og havde plæderet for et mistillidsvotum til bankens ledelse. Klagepunkterne var mange: Sendrægtighed i at gennemføre

Internationalt

Finans Juni 2015

en kulturændring, håndteringen af sagsanlæg og manglende indfrielse af mål udstukket i strategien fra 2012. Hele 39 procent af de pirrelige aktionærer stemte imod den siddende ledelse – et markant varselsskud. Men ledelsen klarede skærene og lovede bod og bedring. For at imødegå den hårde kritik var ledelsen aftenen før blevet omorganiseret, så Anshu Jain bliver direkte ansvarlig for levering på Deutsche Banks nye strategi. Co-direktør Jürgen Fitschens magt blev indskrænket.

”Det offentlige billede af Deutsche Bank er stærkt medtaget og beskadiget, og ingen aktionær kan være tilfreds med bankens fremtræden og udviklingen i aktiekursen”, indrømmede bankens bestyrelsesformand, Paul Achleitner, ifølge Zeit Online i sin velkomst til aktionærerne. ”Vi har en klar strategi og er overbeviste om, at vi er på den rigtige vej”, sagde Anshu Jain. Jürgen Fitschen tog sig af undskyldningerne: ”Vi er selvfølgelig ikke i mål, og ændringerne fortsætter.”

Lussing til Deutsche Bank Den tyske storbank skal betale 2,5 milliarder dollar i bøde for at have manipuleret med Libor-renten Så er der igen uddelt en økonomisk

Deutsche Bank offentliggjorde sidst i

lussing af de gigantiske, i og med at

april sin nye femårsstrategi. Det var de

Deutsche Bank er dømt til at betale

store planlagte besparelser, der tog over-

en bøde på i alt 2,5 milliarder dollar

skrifterne, men analytikerne hæfter sig i

til amerikanske og engelske finan-

højere grad ved, at Deutsche Bank stræber

sielle kontrolorganer som straf for

efter at slå sin position fast som Europas

i over seks år at have manipuleret

eneste investeringsbank.

med Libor-renten. En rente, der ifølge

Besparelserne er godt nok betragtelige:

Financial Times er grundlaget for

3,5 milliarder euro over fem år. Lukning

at prissætte lån for 350 trillioner

af op til 200 filialer. Salg af detailbanken,

dollar på verdensplan – alt lige fra

Postbanken. Men banken neddelte også,

studielån til komplicerede finansielle

at den vil investere op mod 1 milliard euro

instrumenter.

i ny teknologi og mere end 1,5 milliarder

Det er den største bøde, der ind-

euro i afdelingerne for formue- og aktiv-

til videre er uddelt i forbindelse med

Af Elisabeth Teisen / Illustration: Mikkel Henssel

Der er brug for Deutsche Bank

pleje og globale transaktioner.

den flere år gamle Libor-skandale.

”Den vil være mere som Goldman Sachs,

Skandalen har kostet adskillige

og ikke mindre” kommenterer John Gap-

direktører jobbet – blandt andre

per i Financial Times.

Barclays’ Bob Diamond, men det

Og det er en fordel, mener han, i lyset af

ser ud, som om Deutsche Banks

at de andre europæiske investeringsbanker

direktør, Anshu Jain, holder skan-

som Barclays, UBS og Credit Suisse gør det

sen, selvom han var chef for invest-

modsatte: i højere og højere grad helliger

mentafdelingen i Deutsche Bank,

sig detail- og privatforretninger.

mens svindlen foregik. Banken har

Det har altid været de amerikanske in-

dog måttet afskedige syv nøgle-

vesteringsbanker, der dominerede marke-

medarbejdere.

det. Dels fordi de havde en fordel af at

Bøden blev ikke mindre af, at det

have et kæmpe hjemmemarked, og dels

blev vurderet, at Deutsche Bank

fordi de var de første på området med flere

forsøgte at føre undersøgerne bag

årtiers forspring med kapacitet til at låne

lyset og var ualmindeligt sendrægtig

store virksomheder rigtig mange penge og

til at udlevere dokumenter og andet

pondus til at fremskaffe masser af kapital.

bevismateriale, ligesom banken var alt

Men med en europæisk en af slagsen

for langsom til at udbedre relevante

sikrer man sig imod, at det europæiske dollar, Société Générale 0,6 milliarder

finansmarked tørrer ud i en krisesituation,

Libor-sagerne har, siden de startede

dollar, Barclays 0,5 milliarder dollar,

hvor de amerikanske banker trækker sig

i 2012, kostet Deutsche Bank 3,4 mil-

Lloyds Banking 0,4 milliarder dollar, JP

ud, imod at alle regler på området dikteres

liarder dollar, UBS 1,5 milliarder dollar,

Morgan 0,1 milliard dollar og Citigroup

i New York, og endelig sikrer man en vis

RBS 1,1 milliard dollar, Rabobank 1 milliard

0,09 milliarder dollar.

grad af konkurrence.

systemer og kontrolmekanismer.

39


40

Finans Juni 2015

Job & Karriere

Erhvervsrådgivere bliver ambassadører i eksport 150 erhvervsrådgivere fra landets største banker får ny uddannelse i eksportfinansiering fra Eksport Kredit Fonden. Det statslige kreditforsikringsinstitut har ambitioner om at støtte endnu flere små og mellemstore virksomheder på eksportmarkederne. Vejen til målet går gennem bankernes erhvervsrådgivere Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

U

dvalgte erhvervsrådgivere fra syv banker bliver i år uddannet som eksportambassadører på en ny uddannelse i eksportfinansiering. For at hjælpe flere af landets små og mellemstore virksomheder (smv) ud på eksportmarkederne tilbyder den statslige kreditforsikrer, Eksport Kredit Fonden, et gratis uddannelsesmodul i samarbejde med Finanssektorens Uddannelsescenter. ”Da vi startede vores smv-indsats i 2010, gik vi i dialog med bankerne om, hvordan vi kunne udbrede de nye produkter, hvor hjørnestenen er kautionerne og smv-garantien. Vores organisation har en begrænset størrelse, så vi skulle have nogle andre til at hjælpe os med at komme ud til eksportørerne. Vi har haft et godt samarbejde med bankerne, men samtidig har vi følt et behov for at komme helt ud til de rådgivere, der sidder ved skrivebordene sammen med deres erhvervskunder”, forklarer afdelingsdirektør i Eksport Kredit Fonden Kim Richter om baggrunden for, at statsfonden har lanceret eksportuddannelsen for erhvervsrådgivere. Eksport Kredit Fonden har i dag garantier for cirka 57 milliarder kroner på bogen. Næsten 70 procent af garantisummen er stillet til store eksportprojekter i enten vindmølleindustrien eller cementfabrikker, som typisk er finansieret af internationale eller globale banker. Men under finanskrisen bevilgede Folketinget flere penge til Eksport Kredit

Fonden for at løse virksomhedernes kreditklemme. Siden har Eksport Kredit Fonden fået fokus på at tilbyde flere produkter målrettet det store eksportpotentiale blandt små og mellemstore produktionsvirksomheder. ”Samtidig fik vi tilbagemeldinger fra vores virksomhedskunder om, at de gerne ville have mere rådgivning, som Eksport Kredit Fonden ellers traditionelt ikke har beskæftiget sig med. Udenrigsministeriets Eksportråd og Væksthusene yder derimod rådgivning, og derfor mente vi, at vores bidrag kunne være at medvirke til, at banksektoren fik et større overblik over, hvordan de forskellige aktører kan bruges. Derfor har vi skabt dette uddannelsesmodul, hvor vi prøver at klæde erhvervsrådgiverne endnu bedre på til at kunne rådgive virksomheder, der er i forskellige faser i forhold til eksport og internationalisering”, siger Kim Richter. Før Eksport Kredit Fonden vedtog sin smvstrategi, var halvdelen af kunderne fra smv-segmentet. I dag har Eksport Kredit Fonden 520 smvkunder, som udgør 80 procent af alle virksomhedskunderne, og målet er at runde 600 smv-kunder i år.

Skarpere eksportrådgivning Uddannelsesforløbet foregår separat for hver af bankerne, sådan at rådgiverne har mulighed for at drøfte deres egne cases og bankens strategi i fortrolighed. Sydbank gennemførte sit forløb i foråret, hvor 20 erhvervsrådgivere og seks cash management-konsulenter deltog. ”Eksport Kredit Fonden har mange flere produkter end dem, vi anvendte i forvejen, og de virksomheder, som er i målgruppen for produkterne, er faktisk vores kernekunder. Derfor var vi slet ikke i tvivl om, at uddannelsen er en rigtig god idé, fordi det kan hjælpe os med at tilbyde endnu bedre løsninger til vores eksporterende kunder”, siger afdelingsdirektør i Sydbank Christina Faber fra hovedsædet i Aabenraa. En af dem, der tog uddannelsen, er seniorerhvervsrådgiver Anette Helleberg. Hun forventer, at den nye viden kan bruges til at knytte erhvervskunderne endnu tættere til banken, og at eksportrådgivningen fremover bliver mere skarp og målrettet. ”Vi deltog i uddannelsen til eksportambas-

Eksport Kredit Fondens smv-produkter dækker bankens risiko Smv-garanti: Eksport Kredit Fonden dækker op til 100 procent af risikoen, når banken hjælper sine kunder med at finansiere lange kreditter til deres købere i udlandet på enkeltstående eksportordrer. Eksportkaution: Kautionen sikrer banken mod tab, når den yder driftskredit til en eksporterende kunde eller dennes underleverandører. Eksport Kredit Fonden tager op til 80 procent af risikoen. Kaution for anlægslån: Med en kaution for anlægslån er banken sikker på at få sine penge, når den giver lån til maskiner og produktionsudstyr. Eksport Kredit Fonden kautionerer for op til 80 procent af anlægslånet.


Job & Karriere

Finans Juni 2015 ”Det nye er, at vi på et langt tidligere tidspunkt er i dialog med eksportøren både om den generelle eksportstrategi og om konkrete eksportmuligheder. Dermed positionerer vi os som den naturlige sparringspartner omkring eksport”, siger Anette Helleberg, seniorerhvervsrådgiver i Sydbank.

Foto: Kaare Viemose

sadør for at kunne højne vores vidensniveau på området, forbedre vores håndtering af Eksport Kredit Fondens produkter og øge dialogen med kunderne omkring både køberfinansiering og risikoafdækning på eksportforretninger”, siger Anette Helleberg, der til daglig sidder i Sydbanks erhvervscenter i Herning. Det er ikke kun Eksport Kredit Fondens produkter, som erhvervsrådgiverne stifter nærmere bekendtskab med. Også Eksportrådet og Investeringsfonden for Udviklingslande samt Væksthusene i Danmark bidrager til undervisningen og fortæller om de muligheder, der ligger i den samlede danske eksportfremmeindsats. Det giver rådgiverne et større overblik, som løfter eksportrådgivningen over for bankens erhvervskunder, forklarer Anette Helleberg: ”Det nye er, at vi på et langt tidligere tidspunkt er i dialog med eksportøren både om den generelle eksportstrategi og om konkrete eksportmuligheder. Dermed positionerer vi os som den naturlige sparringspartner omkring eksport”, siger hun.

Bringer erfaringen videre Også Spar Nord Bank og Jyske Bank har haft rådgivere på uddannelsen, som ud over de tre kursusdage indeholder e-læring og caseopgaver. Efter uddannelsen laver Eksport Kredit Fonden et opfølgningsprogram, som skal sikre, at der er løbende kontakt mellem fondens underwritere og bankens

erhvervsrådgivere. Derudover er det meningen, at de enkelte rådgivere skal fungere som ambassadører i forhold til kollegerne i banken. ”Ud over at jeg selv får styrket min viden, så bliver det også min opgave som eksportambassadør at klæde mine kolleger på til at kunne spotte relevante kunder, som skal i gang med eksport, eller som allerede eksporterer”, siger Anette Helleberg. I Sydbank har man derfor prioriteret, at hver af bankens ti områder blev repræsenteret med et par erhvervsrådgivere, som kan videregive de forskellige produkter og tilbud fra ambassaderne, Eksport Kredit Fonden, Investeringsfonden for Udviklingslande og Væksthusene, til kollegerne. Til efteråret bliver det erhvervsrådgivere fra Danske Bank, Nordea Bank, Nykredit Bank og BankNordik, som får mulighed for at blive eksportambassadører. Eksport Kredit Fonden udelukker ikke at gentage programmet igen senere, hvis det bliver en succes. Seniorerhvervsrådgiver Anette Helleberg er ikke i tvivl om, at uddannelsesforløbet har givet et udbytte, som også kan komme bankens kunder til gavn. ”Jeg synes, at det har været et supergodt tiltag i banken, og jeg glæder mig til at være med til at bringe det videre til mine kolleger. Flere af dem har allerede sagt, at de glæder sig rigtig meget til at blive indviet i min erfaring fra uddannelsen, fordi de kan mærke på mig, at jeg er begejstret for tiltaget”, siger hun. ¢

Eksport Kredit Fonden er statsgaranti: Eksport Kredit Fonden er en selvstændig statslig forvaltningsenhed. Eksport Kredit Fonden hjælper med at skaffe finansiering ved at forsikre virksomheder og banker mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle med andre lande. Den danske stat hæfter for de lån og garantier, som Eksport Kredit Fonden stiller til banker eller direkte til eksportører. Ordningen har eksisteret siden 1922. Eksport Kredit Fonden tager en forsikringspræmie for sine produkter og må ikke konkurrere med det private kreditforsikringsmarked. Eksport Kredit Fondens indtægter og udgifter skal balancere på lang sigt.

41


42

Finans Juni 2015

Job & Karriere

Jobsamtalen handler om kemi

Vil du øge dine chancer for succes til jobsamtalen? Så lær at forstå ”gamet”, der udspiller sig, når du sidder ansigt til ansigt med din (måske) kommende chef. Det handler meget ofte om, hvorvidt chefen kan lide dig, ikke om dine kompetencer, mener psykolog og konsulent Lars Lundmann, der har skrevet en ph.d.-afhandling om jobsamtaler Af Hans-Henrik Lærke

B

evares. Kompetencer er ikke overflødige – slet ikke. Har man ikke dem i orden, bliver man næppe indkaldt til en samtale. Men feltet af ansøgere, der bliver inviteret til samtale, kan være bredt. Hvordan udmærker man sig så, hvis konkurrenterne har samme uddannelse, joberfaring og meritter? Hvad snakker ansættelsesudvalget om, når kandidaterne er taget hjem? Hvad leder de efter? Det har Lars Lundmann et svar på. Gennem tre år fik han lov til at overvære 49 jobsamtaler i forskellige virksomheder, og efterfølgende var han med på en lytter, når kandidaterne blev vurderet. De tre års arbejde mundede ud i en ph.d.-afhandling om dynamikkerne, der spiller ind før, under og efter jobsamtalerne. Til sin egen overraskelse fandt han blandt andet ud af, at faglige kvalifikationer kun i 20 procent af tilfældene var den primære grund til ansættelsen. Efter at have blotlagt psykologien, samspillet og

Lars Lundmanns undersøgelser viser, at faglige kvalifikationer kun i 20 procent af tilfældene var den primære grund til ansættelsen

chancerne i forbindelse med jobsamtaler har han en række gode fif. ”Ét trick er at foretage en god research om personen, man skal snakke med. Det kan man for eksempel gøre via LinkedIn. Mange ansøgere kigger som regel på virksomheden, men det er ikke nok”, siger Lars Lundmann.

Tidspunktet for jobsamtalen Kender du som kandidat noget til intervieweren, kan det være nyttigt. Hvis man endda minder lidt om vedkommende, kan det bruges. Eksempelvis en fælles hobby eller interesse. Et andet fif, han giver med på vejen, drejer sig om samtalens tidspunkt. Flyt gerne samtalen fra klokken 14 til klokken 9, lyder anbefalingen. ”Samtaler løber typisk over en hel dag. Men første samtale bliver referenceramme for de følgende og giver anledning til nye spørgsmål fra intervieweren på baggrund af første persons kompetencer. Er den første kandidat eksempelvis stærk til realkreditlån og imponerer, så giver det anledning til nye og specifikke spørgsmål, som de næste skal give et endnu bedre svar på end den første”, siger Lars Lundmann, der efter denne artikels deadline har været oplægsholder på fire cafemøder for Finansforbundets medlemmer. Nu kan det nærmest lyde, som om en jobsamtale er det rene spil for galleriet, og at den, der smører tykkest på, får arbejdet. Det er dog ikke tilfældet, men kender man ”gamet”, kan det være en fordel. ”Man kan iscenesætte sig selv til at komme i betragtning til jobbet”, fortæller Lars Lundmann, som i dag hjælper virksomheder med at optimere deres rekrutteringsprocesser, ligesom han rådgiver ledige og andre, der skal til jobsamtale. ¢


Det bedste ved min hverdag i Nordea 24/7 er kontakten med både kunder og alle mine kolleger. Der er ikke én dag, der er ens, hvilket jeg synes, er super fedt. Jeg har både kontakt med vores kunder via telefonen og på vores nye chatfunktion, hvilket giver mig en spændende og udfordrende hverdag. Nordea 24/7 er i kraftig fremdrift, og vi udvikler os hele tiden. Vi har blandt andet et stærkt Facebook team og en helt ny eFilial, hvor vi betjener kunderne online – Din kommende kollega, Andreas, 23 år

Vi er her også, når du har lyst til at blive udfordret Om jobbet I Nordea 24/7 kommer du til at rådgive alle vores kunder om lån, forsikring, opsparing samtidig med, at du sælger vores selvbetjeningsløsninger. Som Service- og rådgivningsagent hos os er du i høj grad ’på’, da tempoet er højt, hvorfor du skal evne at løse flere opgaver på samme tid. Du møder alle vores privatkunder, både via telefon, chat, mail, Facebook og Twitter. Du skal derfor evne at kommunikere med alle typer mennesker, uagtet hvilken opgave de skal have løst. Vores kultur er præget af feedback og måling på salg samt tilgængelighed. Det betyder, at vi er præget af et sjovt, uformelt og konkurrencepræget miljø. Hos os vil du derfor opleve en høj energi og en masse kolleger, der møder ind hver dag med samme mål: At give positive kundeoplevelser. Dine kvalifikationer I løbet af en arbejdsdag vil du have kontakt med ca. 80-100 kunder. Du er derfor udadvendt og får din energi af at kommunikere med mennesker. Du løser dine opgaver selvstændigt men forstår også, når der skal trækkes på teamets kompetencer. Da jobbet er i konstant udvikling, er det essentielt, at du har lyst til at udvikle dine personlige og faglige kompetencer og deler ud af dine erfaringer til kollegerne. På den måde sikrer vi, at teamet består af stærke profiler, der både løfter opgaverne selv og i flok. Du er enten uddannet Finansøkonom, ejendomsmægler eller har anden bankfaglig uddannelse. For yderligere information og ansøgning • i Fredericia kan du kontakte, Anita K. Jørgensen, tlf. 61 61 21 37. • i Høje Taastrup kan du kontakte, Bettina Beier-Simonsen, tlf. 61 55 82 02. • i Aarhus kan du kontakte, Frederik Hviid, tlf. 51 21 34 44. Ansøgningsfristen er den 10. august 2015, men da vi løbende vil holde samtaler, så send din ansøgning og CV til os hurtigst muligt. Du kan finde jobbet på nordea.com/karriere. Brug job-id 193774.

Gør det muligt


44

Finans Juni 2015

Job & Karriere

Tag din skygge i hånden

”Hvis du altid smiler og er imødekommende, er du ikke begejstret for at sige fra”, siger Pernille Melsted.

Er du for flink over for dine kolleger – eller for barsk? Så træk ind i dit indre laboratorium og find ud af hvorfor, så du kan gøre noget ved det Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Selvfølgelig. Det skal jeg nok sørge for”. Er du den, der møder kolleger, chefer og arbejdsopgaver med en imødekommenhed, som næsten er for meget af det gode? Hvis det bagefter går dig på, har coach Pernille Melsted et forslag: Tag et kig på din egen skygge. Skyggen skal her forstås som de sider af sig selv, man ikke vil vedkende sig. Ifølge coach og forfatter til bogen ”Sæt dig selv fri” Pernille Melsted giver det god mening at fokusere på dem, hvis man vil udvikle sig. ”Mange ligger og banker sig selv i hovedet, når de er kommet i seng: Hvorfor gjorde eller sagde jeg sådan på arbejde! En typisk ting, der går mange på, er manglende evne til at sige fra. Der er en grund til, at du ikke har den evne, og for at få svar på hvorfor skal du finde ud af, hvilke regler og normer du følger i hverdagen”, siger hun.

Tjek skyggen En del af reglerne dikteres af den virksomhedskultur, du er en del af, men meget er formet af dine egne normer og regler, dem, du lærte hjemmefra. ”Hvis man sidder i storkontor i en bank, og der lægges vægt på, at man er udadvendt, er virksomhedens skygge at være indadvendt – det er ikke en egenskab, der sættes pris på. Og lærte man hjemmefra at skrue et smil på, og at det var skamfuldt at vise følelser, har man det med sig. Var det værste derimod ikke at deltage og give sin mening til kende, er det helt andre ting, man placerer i skyggen”. Hvis man vil give sin skygge et eftersyn, kan man tage udgangspunkt i sætningen: ”Jeg er sådan én, der altid …”. Sætningen kan eksempelvis afsluttes med: er meget direkte, imødekommende, får min vilje.

”Når du fortæller dig selv, hvilke egenskaber der kendetegner dig, vil de modsatte kendetegn oftest stå i skyggen. Hvis du altid smiler og er imødekommende, er du ikke begejstret for at sige fra. Hvis du altid taler højt og hurtigt, kan din skyggeside være, at du ikke kan lide at fremstå svag eller kedelig. Der er mange, som aldrig har gjort sig klart, at de optræder på en bestemt måde, fordi de fravælger andre muligheder”.

Grimme egenskaber rykker Sin viden om egne skyggesider kan man bruge aktivt, hvis man ønsker at rykke sig. ”Det gør man ved at øve sig i at inddrage sine skyggesider. Ingen egenskaber er så dårlige, at de fortjener at opholde sig i skyggen hele tiden. Man kan hente evner til at ændre det, der frustrerer i det daglige. For eksempel finde modet til at sige til chefen, at man har for meget på bordet i øjeblikket og går ned med stress, hvis der kommer flere opgaver”, siger Pernille Melsted. Blandt de grimmeste egenskaber er egoisme og grådighed: ”Dem vil de færreste identificeres med. På den anden side indeholder egoisme evnen til at passe på sig selv, og grådighed kan virke som en motor, der giver energi til opgaverne”. Bevidstheden om, hvad der er i din skygge, kan også give dig forklaringen på, hvorfor du reagerer stærkt på nogle af dine kolleger: ”De fleste kolleger har man et neutralt forhold til, men der er som regel nogle stykker, man ikke kan holde ud. Det er ret underholdende at underkaste dem en undersøgelse i sit indre laboratorium og finde ud af, at de har nogle af de sider, man holder mindst af hos sig selv, og som samtidig er nogle af de sider, man egentlig godt ville turde vise lidt mere”. ¢

Tre til skyggearbejdet

Overvej, i hvilke situationer du gerne ville kunne handle anderledes. Giv din skygge et navn, for eksempel Modige Monrad, og spørg dig selv: Hvad ville Modige Monrad gøre her? Husk humoren, når du arbejder med at udvikle dig selv og dine skyggesider.

Pernille Melsted

Forfatter til bogen ”Sæt dig selv fri – 13 genveje til at finde dine skyggesider og leve et mere ærligt og autentisk liv”. Der er gratis guide til at finde sine skyggesider på pernillemelsted.com.


Job & Karriere

Finans Juni 2015

Inspiration til unge akademikere Målret dit netværk. Det var en af aftenens overskrifter, da Finans-

Serieiværksætter Martin Thorborg gav tips og tricks til at mål-

forbundet fredag den 8. maj inviterede til NYA Kick off 2015, hvor

rette sit netværk efter, hvad man vil i sit liv, og slog også til lyd for

120 yngre akademikere i finans-sektoren fik en stribe gode råd

at spille med åbne kort. Del alt!, hed det. På den måde gør du dig

til at optimere deres karriereforbindelser.

både interessant og får ny viden retur.

”Har nogen i dit netværk den viden, som du har brug for?”

Foruden ny inspiration fik de unge akademikere noget at

lød et af spørgsmålene fra Andreas Nielsen (partner i Wanscher

grine ad, da standupkomiker Simon Talbot overtog scenen sidst

og Nielsen), som også opfordrede til at forbinde sit netværk og

på aftenen. /HHL

introducere folk for hinanden.

FOKUS arrangementer

Magtfulde kvinder udviser depressionstegn

I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig

Kvinder i stillinger med magt udviser flere tegn på depression end kvinder i job uden samme beføjelser. Det

25. august • FOKUS Update Få mere motivation og succes - København

skriver Magasinet Arbejdsmiljø med henvisning til en amerikansk undersøgelse.

26. august • Finansforbundet University om sektoren – den finansielle regulering i forandring – København

”Vi formoder, at årsagen er, at job med autoritet anses for at være ufeminine, og at autoritet udøvet af kvinder anses for at være mindre legitim, end hvis

31. august • FOKUS temadag At lære og at huske – København

den udøves af mænd, siger Amelia Karraker, professor ved Department of Human Development and Faminde til undersøgelsen. Omvendt forholder det sig med de kvindelige lederes mandlige kolleger. ”Det skyldes muligvis omvendt, at autoritet anses for at være i overensstemmelse med traditionelle maskuFoto: Jasper Carlberg

line normer om dominans. Jobautoritet forstærker det billede, som folk har af, hvad det vil sige at være en rigtig mand”, fortæller Amelia Karraker. Resultatet er blevet til ved en undersøgelse blandt 1.300 midaldrende mænd og 1.500 midaldrende kvinder.

Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/fokus

ily Studies ved Iowa State University og medforfatter-

1. september • FOKUS Update Er du klar til fremtiden som agil medarbejder? – København 9. september • FOKUS Update Genvej til arbejdsglæde – Billund 17. september FOKUS temadag Planlæg din karriere – Gram 26.-27. september • FOKUS kursus Styrk din mentale robusthed – Hold fast i gnisten og undgå stress – Kobæk Strand 30. september • FOKUS Update Kys den gamle verden farvel – Aalborg

45


46

Personlig effektivitet

Finans Juni 2015

Nogle pauser skal du springe over Vil du være mere effektiv på arbejdet, er det værd at blive bevidst om dine favorit-overspringshandlinger. De fleste har flere, end de regner med Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Lige om lidt går du i gang med opgaven. Om et øjeblik bare. Der er lige noget, du skal ordne først. Måske hente en kop kaffe, sludre lidt med kollegaen, rydde op i mailboksen eller se, om der er noget nyt på Facebook? Du skal da vist også lige ud at tisse, det må man vel give sig tid til! Og det her rod på skrivebordet kan ikke blive ved med at hobe sig op, det må også sorteres først. De fleste af os er opfindsomme, når vi står over for en opgave, vi ikke rigtig gider eller magter. Pludselig opstår der behov ud af det blå, som straks må tilgodeses – overspringshandlinger, som gør os i stand til at skubbe det, vi udmærket ved burde prioriteres højest. Dorthe Rindbo, forfatter og workshopleder med speciale i personlig effektivitet, har blandt andet Nordea og Danske Bank på kundelisten og har selv kedelige erfaringer med overspringshandlinger. Hun gik ned med stress i en længere periode, før hun blev selvstændig for otte år siden, og har fundet frem til, at et af symptomerne på, at det var ved at gå galt for hende, var mængden af overspringshandlinger. De gjorde hende ineffektiv og dermed endnu mere stresset: ”Jeg arbejdede på det tidspunkt som projektleder, men det var summen af overbelastning i en længere periode i flere forskellige job, der gav udslaget. Mens jeg var syg, reflekterede jeg over, hvilke signaler der havde været, og et af de tydelige var overspringshandlinger – jo mere stresset jeg blev, des flere af dem”.

Usundt åndehul Man kunne indvende, at overspringshandlinger må være sunde, fordi de giver et åndehul, en pause fra det, der stresser. Det argument hører Dorthe Rindbo da

også ofte, når hun holder foredrag og workshop, så hun har svar parat: ”Overspringshandlinger er ikke pauser på den gode måde. Pauser er meget vigtige, de giver dig energi og er ikke effektivitetens modsætning, tværtimod, men overspringshandlinger er, for de dræner dig for energi. Det gør de, fordi de er en flugt fra noget, du ikke har lyst til at forholde dig til, ofte noget, du opfatter som kedeligt, svært eller uoverskueligt”.

At holde en pause og læse i avisen giver dig derfor noget andet end at gribe den som en overspringshandling for at udsætte en opgave. Så selv om en pause og en overspringshandling kan ligne hinanden udefra og have samme indhold, som i dette tilfælde at bladre i avisen, er udbyttet af dem ifølge Dorthe Rindbo vidt forskelligt. ”Man skal kende sig selv for at vide, om det er en overspringshandling eller en pause, det kan andre ikke gennemskue. Kun du ved, om det er flugten fra


Finans Juni 2015

Personlig effektivitet

over for sig selv. Typiske forsvar er sætninger som: ”Man kan ikke være kreativ på kommando” eller ”Jeg arbejder bedst under pres” – underforstået at det er fint nok at udsætte opgaven og hente tre kopper kaffe eller snakke om løst og fast med kollegerne, til den guddommelige inspiration indfinder sig, eller det på ingen måde kan udsættes længere. ”Mange bankansatte vil kunne tilslutte sig, at de arbejder bedst under pres. Det er den slags, man gerne vil tro om sig selv, hvis man er ambitiøs, men det betyder ikke, at det nødvendigvis forholder sig sådan – og selv hvis det gør, er overspringshandlinger ikke en fordel, for de udsætter ikke bare at få noget gjort, de nedsætter effektiviteten generelt”. De fleste kan nikke genkendende til typiske overspringshandlinger, når Dorthe Rindbo holder workshop, men hvor let det er at ændre vanerne, er meget forskelligt: ”En stor del får en ahaoplevelse og bliver overraskede over, hvor mange overspringshandlinger de egentlig har, men har ikke det store besvær med at lære at begrænse dem (se boks, redaktionen). Andre har vanskeligere ved det, og det skyldes i nogle tilfælde, at de kæmper med noget dybereliggende som lavt selvværd eller frygt for ikke at slå til. Når det er tilfældet, kan det være nødvendigt at arbejde med den del, før man kan gå i gang med at udrydde overspringshandlingerne”. ¢

Find dine overspring en arbejdsopgave, der er drivkraften”. Hvis man er god til at holde pauser i løbet af dagen, nedsætter det antallet af overspringshandlinger sidst på arbejdsdagen: ”De, der tonser løs uden pauser først på dagen, havner nemt i én lang overspringshandling sidst på arbejdsdagen med formålsløst klikken rundt på skærmen – de er til stede som en fysisk skal, men får meget lidt fra hånden”. Dorthe Rindbo forklarer, at hendes mål ikke er at udrydde overspringshand-

linger fuldstændigt: ”Det er urealistisk, de fleste har utallige overspring i løbet af en arbejdsdag. Overspringshandlinger er noget meget menneskeligt. Til gengæld er det muligt at minimere dem ved at være bevidst om dem. Er man ikke det, kan de formere sig og komme til at fylde alt for meget”.

Ahaoplevelse Man kan også bruge meget energi på at retfærdiggøre overspringshandlinger

Hvis du vil være mere effektiv, må du først blive bevidst om dine overspringshandlinger – skriv de mest markante ned i en periode, og find ud af, hvilke tre der stjæler mest tid fra dig. Når du kender dem, vil du lettere kunne holde dig selv i ørerne, hvis du pludselig får trang til en af dine toptre favoritoverspringshandlinger. Spørg i stedet dig selv, hvad den mindste ting, du kan gøre for at tage hul på opgaven, er? Åbne et dokument? Finde et telefonnummer frem? Når du har gjort det, hvad er så den næste lille ting, du kan gøre for at komme videre? På den måde skærer du opgaven ud i små bidder og får noget gjort. Se eventuelt mere på dortherindbo.dk, hvor du finder en opskrift på en to do-liste, der minimerer overspringshandlinger.

47


48

Finans Juni 2015

Læserbrev

Det hele handler om at føle sig værdsat Af Bjarne Busgaard, Dalstrøget 165, 2870 Dyssegård

Efter at have læst Finans nummer 5 følte jeg mig fristet til tasterne. En stor del af bladets indhold handler om at tage vare på og ansvar for sin egen ”karriere”, ”investér i dig selv”,”sæt skub i lederudvikling” og ”Worklife Investment”. Dette sammenholdt med en artikel om, at resultatmål stresser, og at presset ligger på den enkelte. Som bankansat siden 1. august 1976 føler jeg, at jeg har oplevet meget i min lange karriere, både hvad angår fusioner, fyringsrunder, finanskrise med mere. Jeg har igennem mit ”bankliv” været igennem den traditionelle elevuddannelse, videreuddannelse, ledergerning i flere job for i de sidste 25 år at have været rådgiver i flere forskellige afdelinger. Ligeledes har jeg også taget en berigende tillidsmandsuddannelse. ”Man er pinedød nødt til at udvikle sig” – ja, men er man også nødt til at skifte til et andet job, hvis udviklingen kan ske i det nuværende? Jeg føler, at der i de forskellige artikler er meget fokus på, at man skal udvikle sig til at blive leder, eller på at lede efter nogle andre kompetencer til andre job. Det ses ofte, at der stilles krav til mange af sektorens unge ansatte, som uddanner sig via HD-studier eller lignende type uddannelser, ikke altid af deres lyst, men for at hjælpe deres ”karriere” på vej. Hvad er det, de skal nå, når de er 25 år og har 45 år tilbage på arbejdsmarkedet? Jeg har igennem mine 39 år i sektoren mødt mange mennesker, som aldrig har taget en videregående uddannelse, og som bestrider deres job på allerbedste vis. Deres udvikling har primært været i jobbet og ikke via ge-

nerel skoleundervisning, men ved ”learning by doing”. På samme tid har jeg stiftet bekendtskab med unge kolleger, hvor døgnets 24 timer ikke synes at være nok, idet der ikke er nok tid til job, skole/lektier, familie og sport – ja, til at være ”det hele menneske”. Der har vel aldrig været flere danskere, heller ikke i den finansielle sektor, som er ramt af stress. Hvorfor? Hvad er det, som vi alle har så travlt med? Og hvordan opnår jeg ”anerkendelse for, hvem jeg er, og hvor jeg vil

”Jeg har igennem mine 39 år i sektoren mødt mange mennesker, som aldrig har taget en videregående uddannelse, og som bestrider deres job på allerbedste vis” hen”, også uden at det skal resultere i stress eller manglende arbejdsglæde. Når jeg tænker tilbage og bruger mange af de møder/samtaler, jeg har haft med mine kunder de sidste 25 år, som omfatter en bred del af det danske erhvervsliv, både privat og offentligt, er der rigtig mange virksomheder, hvor ”karriere” er forbundet med at være leder. Det kan der være flere årsager til, men i hvor mange virksomheder er firmaets dygtigste ”sælgere”/rådgivere højere lønnet end den nærmeste leder? Og hvor mange gange er en sådan dygtig person gået ledervejen, selvom vedkommende med en god aner-

kendelse ville have været et større aktiv for virksomheden ved at blive i jobbet? Ingen kan og skal bremse udviklingen, og det siges jo, at ”står man i stampe”, er det ligesom ”at gå tilbage”: Ingen af os ved, hvordan rådgivning i den finansielle sektor ændrer sig over de næste 5-10 år, hvad enten kunder bliver rådgivet per telefon (online), via Skype eller via fysiske bankmøder. Et klart faktum er, at før man kan rådgive en kunde, som bliver tilfreds, og virksomheden modtager et salg, kræver det, at vedkommende har tillid til den person, som skal rådgive. I mange tilfredshedsundersøgelser er det ofte nævnt, at det, mange kunder finder utilfredsstillende, er de hyppige rådgiverskift og manglende tillid til rådgiveren. Jeg er derfor af den overbevisning, at det, som Finansforbundet – blandt andet igennem Worklife Investment – kan gøre, er at sørge for, at der opnås en større anerkendelse for de enkelte job. Herunder at det gøres ”attraktivt” at være rådgiver – idet rådgiveren er den finansielle sektors ansigt udadtil. Der er ingen tvivl om, at der blandt finanssektorens ansatte fortsat findes en meget høj loyalitet over for arbejdsgiverne. Det er derfor vigtigt, at arbejdsgiverne fortsat har fokus på, at den bedste investering – som giver det bedste resultat på bundlinjen – er at gøre det endnu mere attraktivt og berigende at være medarbejder. Det hele handler om mennesker og om at være – og at føle sig – værdsat.


Test

Finans Juni 2015

Fire gode apps til ferien Af Jim Würtz Hemmje

Sommeren står for døren, og den store ferie skal afholdes. Mange har allerede planlagt deres ferie lang tid i forvejen, og nogle tager ferien med chancen for øje på en afbudsrejse, eller som dagene kommer. Vi har fundet fire apps, som kan hjælpe enhver med at gøre ferien en smule lettere.

Navn: Airbnb Producent: Airbnb, Inc. Mobilplatforme: Web, IOS, Android, Windows, Blackberry Pris: 0,00 kr. Navn: Wi-Fi Finder Producent: JiWire Inc. Mobilplatforme: IOS, Android Pris: 0,00 kr. Navn: Pocket Producent: Read It Later, Inc Mobilplatforme: IOS, Android, Blackberry Pris: 0,00 kr. Navn: Camping Denmark Producent: Kleberg og Küttemann, App Factory Aps Mobilplatforme: IOS, Android Pris: 0,00 kr.

Airbnb Mange sommerhuse er allerede lejet ud i sommerhøjsæsonen. De, som er tilbage, er måske ikke de bedste, eller også er de voldsomt dyre. Airbnb er en app, hvor du både kan leje din egen bolig ud og leje andres for en periode. Hermed kan du både spare penge og få dig en speciel oplevelse. Du kan søge boliger overalt i verden. Boligerne er alt fra landejendomme og sommerhuse til bylejligheder og sågar tropiske øer. Du sætter selv kriterierne for, hvor, hvornår og hvor meget du ønsker at betale per dag. Herefter listes alle de udbud, som du har sat søgekriterier op for. Hvis du ikke har planlagt din ferie eller ønsker noget helt specielt, så kan du med stor sikkerhed finde netop dette gennem Airbnb. Grundet Airbnb’s voldsomme popularitet er der et enormt udbud over hele verden til enhver pris.

Pocket Hvis du har valgt at holde din ferie i fred og ro langt væk fra trængsel og larm, så er du måske heller ikke online. Her er Pocket en ganske genial app. Efter at have registreret Pocket-app kan du liste alle de nyhedsværker og øvrige vidensapps, som du bruger, til at synkronisere i Pocket-app. Herved vil Pocket, når du fra tid til anden er online, opdatere alle de nyheder og artikler til at blive læst senere, hvis du er offline. Du kan sortere efter interesser, medier eller direkte via din browser, og så kan du i ro og mag læse, når du har lyst. Hvis du har din Wi-Fi Finderapp, så kan du benytte din tid online til at tjekke Facebook, sende din selfie til familien eller andre digitalt sociale aktiviteter, imens Pocket samtidig automatisk opdaterer dit nyhedsflow. Så sparer du både data og lader din digitale enhed arbejde, imens du holder ferie i ro og mag.

Wi-Fi Finder Dataroaming og alt for dyre datapriser kan gøre det til en kedelig og meget dyr fornøjelse at besøge udlandet. Har du abonnement med begrænset data, kan det også være en god ide at hente Wi-Fi Finder. Med denne app kan du med en simpel søgning hoppe på alle trådløse routere eller netværk, som enten er offentligt tilgængelige eller åbne uden beskyttet adgang. Ved at downloade offline-Wi-Fi Finder-listen kan du også ved hjælp af din GPS i mobiltelefonen blive guidet direkte til det wi-fi-netværk, som er tættest på dig, så du kan komme gratis på. Wi-Fi Finder-app har over 650.000 lokationer registreret i over 144 lande, så mon ikke du kan finde et hotspot og spare penge.

Camping Denmark Er du også en af dem, som er hoppet med på den genvundne populære rejsestil, hvor du spænder huset på bilen og ruller ud i det danske, så er Camping Denmark en absolut fantastisk app at have med dig i førerkabinen. Med denne app skal du blot sætte dig i bilen og køre. Via GPS finder Camping Denmark både dig og en hvilken som helst campingplads i din umiddelbare nærhed. Du skal blot trykke på den campingplads, som du ønsker, og du bliver informeret om åbningstider, priser, telefonnumre, antallet af stjerner, som campingpladsen har, og om der er ledige pladser. Et stærkt samarbejde mellem de skandinaviske lande gør ligeledes, at denne app også fås i appstores som henholdsvis Camping Sweden, Camping Norway og Camping Finland.

49


50

Trompet

Finans Juni 2015

Socialt frikvar


Finans Juni 2015

trompet

ter i høj fart Med 90 kilometer i timen bag rattet i en 9-hestekræfters gokart tager en flok Nordea-ansatte en slapper fra hverdagen og arbejdsdagen. Når man skyder den fart, er man nemlig tvunget til at lukke alt andet ude og bruge hele sin koncentration på næste kurve Af Hans-Henrik Lærke / Foto: Stig Stasig

51


52

Fritid

Finans Juni 2015

varighed, skal afgøre, hvem der får 22 Nordea-gutter har sat hinanden så sikkerhedsreglerne skal lige ridses op. stævne i Roskilde sidst på eftermid”Kommer der to mand ind i et sving, baghjul, og hvem der vinder medaljer og dagen onsdag den 29. april. De hilser, kommer der også to ud”, lyder mantraet. sikrer sig håneretten den næste måned, snakker, griner og lader op til aftenens ”På banen kører vi ræs, men jeg er indtil de mødes igen på asfaltarenaen. meget bevidst om, at vi skal ses igen. dyst. Måske med lidt ekstra spænding, ”Der er konkurrence på mange end sidste gang de mødtes. Løbet på Der kan ske mange ting på banen, men niveauer. Helt åbenlyst er der det samRoskilde Racing Center er nemlig det inden vi kører fra Roskilde, så skal vi lede mesterskab, men mellem kolleger og afdelinger er der også konkurrence. første af sæsonens syv udendørsløb i Norhave det ordnet. Folk er gode til at dea Go Kart Klub. Man mærker tydeligt, opføre sig ordentligt. Kun en håndOg så er der de personlige tider og selve at de glæder sig til at træde speederen i fuld gange har en kammeratlig samkøreteknikken med at tage et sving bedre vandret position. næste gang”, fortæller Kjartan Ostenfeld. tale været nødvendig gennem årene”, ”Det er et socialt frikvarter, hvor man siger Kjartan Ostenfeld. Personlig rekord får blæst hjernen ud. Det er godt mod travlhed. Hvis ikke man kan finde en Gentlemen, start your engines Første heat afslører, at kørerne har holdt teknikken ved lige hen over vinteren, time til sig selv om måneden, så er der Uden for velkomstbygningen stiger støjniveauet. Kørerne bevæger sig ud hvor de har dystet inden døre. God idé, noget galt, synes jeg. Når man kører, går det stærkt, og man er tvunget til kun til pitten, hvor hjelme og handsker gør for det gælder virkelig om at give den at tænke på næste sving. På den måde påklædningen komplet, mens larmen fra gas, da kapløbet er tæt. En omgangstid på et minut og otte sekunder rækker til bidrager det til mit almene velbefindende”, gokartmotorer fylder forårsaftenen med en førsteplads, mens 1:09.00 placerer ” siger Kjartan Ostenfeld, Chief Expert i en høj brummen, som er med til at give Nordea på Vesterbrogade i København, den sidste spænding. Nu er det oppeover. køreren på plads nummer 16. Efter en times benzinafbrænding svader har kørt go kart siden årtusindskiftet Kørerne finder deres tildelte startpoog i dag er formand i klubben.” jer det sort- og hvidternede flag Søren Holm, der til daglig for sidste gang. Kørerne tager ” Der er prestige i antal omgange er Sales Coordinator i Trade hjelmene af og forlader dermed Finance i Nordea på Christiansden kompakte koncentrationsog omgangstider, men det handler bro, har været med i klubben de boble og vender tilbage til fællesogså om at være sammen med sidste seks-syv år. Hans motivation skabet, hvor historier og oplevelser kolleger. Noget, der også kan ligger meget i tråd med Kjartans: straks bliver udvekslet, mens pointudvikle sig til venskaber” ”Det er lækkert med fart og regnskabet for strabadserne gøres Søren Holm, Sales Coordinator i Trade Finance i Nordea frisk luft. Det er en måde at tømme op. Denne aften sætter Søren perhovedet på. Man skal holde fokus sonlig rekord med en omgangstid på 1:08.196. Det var også aftenens hurtigste hele tiden og tage et sving ad gangen. Det sition. Alles blik rettes stift mod lystavkræver stor koncentration”, hvorefter han lens tre lamper, der meget snart sætter runde og medvirkende til, at han løb med den samlede sejr og fik guldet om halsen. peger på det sociale element: løbet i gang. De næste 60 minutter hand”Det giver chancen for at mødes. Det ler det om hastighed, koncentration og ”Tak for i aften. Husk nu at køre pænt, at konkurrere og køre ræs er én ting. Der køretekniske færdigheder, når den 1.250 når I kommer ud i virkeligheden”, siger Kjartan Ostenfeld, der selv oplever, at er prestige i antal omgange og omgangsmeter lange bane danner rammen om ræs og en stribe interne konkurrencer. tider, men det handler også om at være den indre fartdjævel har fået afløb og nu ”En af mine kolleger har hånet mig sammen med kolleger. Noget, der også bliver parkeret på racing-centret. Naturligvis er der et element af benzin i kan udvikle sig til venskaber”, siger han. hele dagen med, at han slår mig”, har blodet for kørerne, men det er ikke altFællesinteressen for motorsport samSøren Holm fortalt før løbet. dominerende. ler kørere fra Nordea-koncernens forSådan er jargonen ofte mellem kører”Det er ikke en drengerøvssport. Det skellige afdelinger. Det er her, de ses, ne, der udmærket kender hinandens er en voksensport. Men mange af medkører om kap og hænger ud. Snakken resultater, stillinger og omgangstider. drejer sig om arbejde – hvis det er noget ”Tider og placeringer kommer på lemmerne har motorcykel, og de har Facebook og mail, så man kan følge sikkert også set sidste Formel 1-løb”, aktuelt – ellers er det mest motorsport. Klokken nærmer sig 18, og de fartløbenes og sæsonens resultater. Det giver fortæller Kjartan. Interessen for fart hører på en måde glade gutter er nu hoppet i deres blå selvfølgelig anledning til en masse kombanen til. Det var trods alt på asfalten, at køredragter. Startpositioner og kartmentarer. Dem, du duellerer med, skriver numre bliver nærstuderet, inden de bliver mails frem og tilbage. Vi kender hinanKevin Magnussen begyndte sin karriere. Medlemmerne af Nordea Go Kart budt officielt velkommen og får sikkerdens placering, styrker og svagheder, så vi stikker til hinanden”, fortæller Søren hedsdessiner for adfærden på asfalten. Klub er nu taget hver til sit, og det er om drillerierne uden for banen blandt Mange har været i klubben i lang tid tid til, at de drillende mails, kommenklubbens 50-60 medlemmer. og kender rutinen, men der er kommet tarer og sms’er får lov at florere, inden nye medlemmer til hen over vinteren, Tre heats, hver af 20 minutters gutterne mødes til sæsonens næste løb. ¢


Finans Juni 2015

Fritid

53


54

det juridiske hjørne

Finans Juni 2015

Nye regler om klausuler En ny lov om ansættelsesklausuler forventes at træde i kraft 1. juli 2015 og vil få betydning for konkurrence- og kundeklausuler, der indgås efter lovens ikrafttræden. Konkurrence- og kundeklausuler indgået før 1. juli 2015 reguleres fortsat af de hidtil gældende regler

En konkurrenceklausul er en aftale om, at den ansatte ikke må konkurrere mod sin arbejdsgiver, efter at ansættelsesforholdet er ophørt. Efter de nye regler er en konkurrenceklausul kun gyldig, hvis: 1. Lønmodtageren har en ”helt særligt betroet stilling”. Hidtil har kravet været en ”særlig betroet stilling”, og der er dermed tale om en skærpelse, hvilket betyder, at der skal være tale om helt særlige omstændigheder, før en lønmodtager kan pålægges en konkurrenceklausul. 2. Arbejdsgiveren skriftligt beskriver, hvorfor der er tale om en ”helt særligt betroet stilling”. 3. Lønmodtageren har været ansat i mindst seks måneder. 4. Lønmodtageren får kompensation for konkurrenceklausulen. 5. Konkurrenceklausulen højst gælder i 12 måneder efter fratrædelsestidspunktet. 6. Oplysningerne nævnt i punkt 1-5 udleveres skriftligt. Hvis punkt 1-6 ikke opfyldes, vil konkurrenceklausulen ikke være gyldig. Hvis en konkurrenceklausul for eksempel er aftalt til at gælde i 18 måneder efter fratrædelsen, vil konkurrenceklausulen være ugyldig og kan ikke påberåbes af virksomheden efter fratrædelsen.

Kundeklausuler En kundeklausul er en aftale om, at den ansatte ikke må tage ansættelse hos eller have erhvervsmæssig kontakt med sin tidligere arbejdsgivers kunder og forretningsforbindelser, efter at ansættelsesforholdet er ophørt. Efter de nye regler er en kundeklausul kun gyldig, hvis: 1. Den kun omfatter kunder og forretningsforbindelser, som lønmodtageren selv har været i forretningsmæssig forbindelse med de seneste 12 måneder før opsigelsestidspunktet. Hidtil har en klausul kunnet gælde for kunder, der har været kontakt med i de seneste 18 måneder. Derudover har arbejdsgiveren kunnet udvide kundegruppen til også at omfatte kunder, som lønmodtageren ikke selv har haft kontakt med i perioden. 2. Lønmodtageren har været ansat i mindst seks måneder. 3. Lønmodtageren får kompensation for kundeklausulen. 4. Kundeklausulen højst gælder i 12 måneder efter fratrædelsestidspunktet. 5. Oplysningerne nævnt i punkt 1-4 udleveres skriftligt.

Som ved konkurrenceklausuler vil manglende overholdelse af blot et punkt medføre kundeklausulens ugyldighed. Ud over at opfylde betingelserne ovenfor skal en arbejdsgiver udlevere en liste over de kunder, som lønmodtageren har haft kontakt med i de seneste 12 måneder. Listen skal udleveres ved opsigelsen, og den skal være korrekt. Det er i sidste ende arbejdsgiverens ansvar, at listen er udtømmende og korrekt, men lønmodtageren skal loyalt medvirke til at sikre, at listen afspejler de reelle forhold.

Kombinerede konkurrence- og kundeklausuler Hvis man pålægges både en konkurrence- og en kundeklausul, skal betingelserne for begge typer klausuler være overholdt. Er betingelserne ikke opfyldt fuldt ud, vil begge klausuler være ugyldige. Derudover kan kombinerede klausuler højst være gældende i 6 måneder fra fratrædelsestidspunktet. Kompensation Har man enten en konkurrence- eller en kundeklausul, vil kompensationen skulle være mindst 40 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet, hvis klausulen er gældende i op til 6 måneder efter fratrædelsesdagen. Får man andet passende arbejde, udgør kompensationen fra 3. til og med 6. måned mindst 16 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Hvis klausulen er gældende i op til 12 måneder efter fratrædelsesdagen, skal kompensationen være mindst 60 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Får man andet passende arbejde, nedsættes kompensationen til mindst 24 procent fra 3. til og med 12. måned efter fratrædelsen. Hvis man har en kombineret klausul, er kompensationen fastsat til 60 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet. Får man andet passende arbejde, nedsættes kompensationen til mindst 24 procent fra 3. til og med 6. måned efter fratrædelsen. Uanset om man har en konkurrence- eller en kundeklausul eller en kombineret klausul, vil kompensationen for de første 2 måneder skulle afregnes som en engangsbetaling – også selvom man har fået andet passende arbejde. Kompensationsreglerne er ændret markant i forhold til de nugældende regler, hvor kompensationskravet er mindst 50 procent af lønnen på fratrædelsestidspunktet uanset klau-


Finans Juni 2015

det juridiske hjørne

Selvstændig konsulent i

? opsigelsesperioden? Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Af Rikke Agervig Helles, senioradvokat og faglig koordinator

sulens varighed. Efter de nuværende regler er engangsbeløbet på 3 måneders kompensation, men der skal kun betales engangsbeløb ved konkurrenceklausuler – ikke ved kundeklausuler. Får man andet passende arbejde, kan arbejdsgiveren modregne fuldt ud i begge typer klausuler efter de nugældende regler.

Opsigelse af klausuler En arbejdsgiver kan fortsat ensidigt opsige klausuler med en måneds varsel til en måneds udgang. Hvis en klausul opsiges, og lønmodtageren fratræder inden for 6 måneder efter opsigelsen af klausulen, vil lønmodtageren dog have krav på engangsbetalingen svarende til 2 måneders kompensation. I forhold til konkurrenceklausuler gælder en særlig bestemmelse om, at konkurrenceklausuler falder bort, hvis et ansættelsesforhold opsiges, og det ikke skyldes lønmodtagerens forhold. Det kan for eksempel være, hvis en lønmodtager opsiges på grund af omstruktureringer, eller hvis en lønmodtager opsiger sin ansættelse på grund af arbejdsgiverens misligholdelse (for eksempel manglende betaling af løn). I disse tilfælde vil en konkurrenceklausul ikke kunne gøres gældende af arbejdsgiveren, men lønmodtageren vil stadig have krav på engangsbetalingen svarende til 2 måneders kompensation. Lovforslaget er ikke endeligt vedtaget i skrivende stund, og der kan derfor komme ændringer til ovenstående. Uanset om lovforslaget vedtages, som det er, eller der måtte komme ændringer til, vil der forventeligt stadig opstå tvivlsspørgsmål og tvister. Generelt er det Finansforbundets holdning, at konkurrence- og kundeklausuler er begrænsende for jobmobiliteten og derfor bør brugen heraf begrænses mest muligt. Bliver man præsenteret for en konkurrence- og/eller en kundeklausul, bør man altid søge rådgivning hos sin tillidsmand, kreds eller Finansforbundets sekretariat. Det gør sig naturligvis også gældende, hvis man allerede har en klausul og har brug for rådgivning om denne. ¢

Jeg er ansat i en større bank og er netop blevet opsagt. Jeg er fritstillet i hele min opsigelsesperiode. Jeg har de seneste 10 år arbejdet som rådgiver – både privatog erhvervsrådgiver. Det har givet mig en masse kompetencer inden for formuerådgivning, pensions- og arveforhold, finansiering og regnskabsanalyse. Jeg ved godt, at jeg ikke kan tage arbejde i en anden bank, men må jeg starte egen virksomhed som selvstændig uvildig konsulent? Jeg mener, at det jo kan komme min gamle arbejdsgiver til gode, at jeg kan anbefale dem til mine kunder. Er der ellers andet, jeg skal være opmærksom på? Venlig hilsen Hans Larsen Svar: Allerførst skal du lige tjekke din kontrakt for at undersøge, om du er underlagt en kunde- eller konkurrenceklausul. I givet fald gælder nemlig særligt skrappe regler for, hvad du må foretage af konkurrerende handlinger. Kontakt os derfor igen, hvis du har en sådan klausul. Er du ikke omfattet af en klausul, gælder den almindelige loyalitetsforpligtelse. Det har for dig den konsekvens, at du i ansættelsesperioden (så længe du får løn) hverken må tage ansættelse i eller starte selvstændig virksomhed i konkurrence med din arbejdsgiver. Det er alene tilladt at foretage visse forberedende handlinger såsom leje af lokale, indkøb af møbler, bestilling af visitkort, registrering af virksomhedsnavn og lignende. Du må ikke markedsføre virksomheden hverken i skrevne medier eller digitalt. Hvis du forbereder en hjemmeside, må denne ikke gøres offentligt tilgængelig eller på anden måde være aktiv eller til at finde. Ligeledes må du heller ikke have noget at gøre med kunder eller andre samarbejdspartnere. Efter din fratrædelse gælder også en loyalitetsforpligtelse efter markedsføringsloven. Markedsføringsloven supplerer funktionærlovens bestemmelser om konkurrence- og kundeklausuler og gælder altså, selvom du ikke har påtaget dig en konkurrence- og/eller kundeklausul. Loven hindrer ikke, at du starter en konkurrerende selvstændig konsulentvirksomhed. Men loven betyder, at du ikke må viderebringe eller benytte erhvervshemmeligheder i en periode på tre år efter ansættelsesforholdets ophør. Det kan eksempelvis være økonomiske oplysninger om prispolitik, som har betydning for din (tidligere) arbejdsgivers konkurrenceevne. Det gælder også oplysninger om for eksempel arbejdsgivers samarbejdspartnere og kunder, nye produkter og markedsføringsplaner. Den medarbejder, der medtager og efterfølgende benytter sig af arbejdsgivers kundekartotek, overtræder klart markedsføringsloven. Der er derimod ikke noget i vejen for, at du som nystartet konsulent retter henvendelse til en kundegruppe, der er offentligt tilgængelig på nettet, i fagbøger eller lignende. Heller ikke selv om der kan være kunder omfattet, som du tidligere har haft at gøre med. Det er de målrettede og systematiske •• henvendelser, som loven beskytter imod. Loven er

55


56

det juridiske hjørne

?

Finans Juni 2015

derfor heller ikke til hinder for, at du har noget at gøre med tidligere kunder, der kontakter dig i din nye virksomhed. En overtrædelse af markedsføringsloven kan medføre, at du bliver erstatningsansvarlig over for din tidligere arbejdsgiver, hvis denne har lidt et tab som følge af dine illoyale handlinger.

Region Hovedstaden – Nordsjælland Guidet tur på Bernstorff Slot og i parken Vi mødes til en times kaffe og kage, derefter guides vi rundt på slottet og derefter i parken. Der vil være en del trap-

Med venlig hilsen Mette Bruun, juridisk konsulent

Husk dine pensionsordninger ved sygdom

Jeg er blevet sagt op efter et længevarende sygdomsforløb, og jeg er desværre stadigvæk syg. Jeg er meget i tvivl om, hvordan jeg er økonomisk stillet, da jeg ikke kan raskmeldes foreløbig. Lægerne siger, at jeg måske aldrig bliver fuldt arbejdsdygtig igen. Ved du, om jeg kan bruge min pensionsordning? Venlig hilsen Sonja Hansen

per og en god gåtur, så det er nok ikke for gangbesværede. Tid: 24. juni kl. 13.45 Sted: Bernstorff Slot, Jægersborg Alle 93, Gentofte. Der er gode parkeringsforhold. Nærmeste busstoppested er ved Femvejen ca. 300 meters gang fra slottet. Slut ca. 16.45 Pris: 50 kr. for medlemmer, ledsager 125 kr. Kontonummer: 1551-3719467814 Frist: 19. juni Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj

Svar: Jeg synes, at det er en god ide at undersøge nærmere, hvornår din pensionsordning dækker. Ordningerne og betingelserne for udbetaling kan være meget forskellige. Hos dit pensionsselskab kan du få oplyst, om din ordning dækker ved midlertidig uarbejdsdygtighed, ved varigt tab af erhvervsevne, hvor meget din erhvervsevne skal være nedsat, præmiefritagelse og andre forhold, der kan have betydning i forhold til dit sygdomsforløb. Nogle af oplysningerne kan du finde via dit pensionsselskabs hjemmeside, men du skal også kontakte dit pensionsselskab og høre nærmere ud fra din situation. En række pensionsselskaber har socialkonsulenter eller socialrådgivere, der kan rådgive dig om de muligheder, som din pensionsordning giver.

135, 2990 Nivå.

Udbetaling fra en pensionsordning giver ikke fradrag i udbetaling af sygedagpenge.

I år spilles “Shrek The Musical”. Fore-

Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

40 billetter, er det først til mølle.

Tre ugers ferie i sammenhæng

E-mail: ebm@post9.tele.dk Bemærkninger: Tilmelding efter ”først til mølle-princippet”. Indbetaling skal ske samtidig, idet det er denne, som bestemmer rækkefølgen. Region Syddanmark – Ribe Sommerspil i Varde stillingen begynder kl. 20.00. Da vi har Vi mødes kl. 17 og spiser kl. 17.30. Tid: 30. juni kl. 17 Sted: Hotel Arnbjerg i Varde

Jeg har et spørgsmål, som jeg gerne vil høre Finansforbundet om. Jeg er ansat i et mindre pengeinstitut. Vi har været ramt af afskedigelser, og de af os, der er tilbage, har vanskeligt ved at få det til at hænge sammen med hensyn til ferieplanlægning. Vores afdelingsdirektør har derfor meldt ud, at ingen af os kan regne med at holde tre ugers sommerferie i sammenhæng i år. Kan vi gøre noget ved det?

Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager 430

Med venlig hilsen Lise Krogh Vikshammer

Korsbrødregade 8, 6760 Ribe.

Svar: Som det fremgår af ferieloven, har lønmodtagere krav på at holde mindst 15 dages hovedferie i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. september. Arbejds-giver kan derfor ikke pålægge jer at splitte ferien op. Men ønsker I det selv, kan der aftales, at der holdes 10 feriedage i sammenhæng. Det er arbejdsgiver, der bestemmer, hvornår ferien skal holdes, dog efter forhandling med hver af jer og efter behørig hensyntagen til ønske om placering, herunder eventuelt ønske om, at ferien placeres i barnets skolesommerferie. Hvis det af hensyn til virksomhedens drift ikke kan lade sig gøre at efterkomme jeres ønsker, kan arbejdsgiver fastlægge ferien, så det passer med driften.  

kr. (drikkevarer er for egen regning) Kontonummer: 2430-6266790293 Frist: 24. juni Tilmelding til: Ane Marie Bertramsen, E-mail: Finansribe@hotmail.dk Bemærkninger: Næste arrangement er den 10. september, hvor vi kører i fælles bus til Horsens gl. fængsel og Koldinghus. Region Sjælland – Storstrøm Langeland Rundvisning med lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvig og grev Christian Ahlefeldt-Laurvig på Tranekær

Med venlig hilsen Bente Kjær Koch

Slot. De fortæller om slægtens spændende historie. Derefter spiser vi frokost på Generalen i Tranekær. Vi besøger Tranekær Slotsmølle for at afslutte dagen på den sydlige del af Langeland, hvor vi skal se de vilde heste. Tid: 25. august


Finans Juni 2015

arrangementer for seniorer

Sted: Vi samler op følgende steder:

afspilles. Herefter kører vi til Kunstwerk

Tid: 27. august

Næstved, Grønvej, kl. 6.20

Glashütte, hvor vi får en guidet rundvis-

Sted: Kl. 9.00 Herning Markedsplads v/

Rønnede ved rundkørslen kl. 6.50

ning med efterfølgende rundgang i ud-

Møllegrillen

Stensved, afkørsel 41, kl. 7.20

stillingen og parken på egen hånd. Af-

Kl. 9.35 Kvickly i Holstebro

Nørre Alslev, afkørsel 43, kl. 7.35

tensmaden indtages på hjemvejen. For-

Pris: 275 kr for medlemmer, 675 kr. for

Nykøbing F, Cementen, kl. 7.50

ventet hjemkomst til Vejle ca. kl. 21.30.

ledsager. Betales ved tilmelding. Drikke-

Maribo, afkørsel 48, Lysemose, kl. 8.20

Tid: 25. august

varer for egen regning

Pris: 250 kr. for medlemmer, 350 kr. for

Sted: Påstigning kl. 7.00 Papuga Bus,

Kontonummer: 7652-1259218

ledsager (hvis der er plads)

Lundahl Nielsens Vej 1, Vejle

Frist: 30. juni

Kontonummer: 4515-3348412329

Kl. 7.30 Fredericia Banegård

Tilmelding til: Birthe Mikkelsen

Frist: 4. august

Kl. 8.00 Hotel Saxildhus, Kolding

E-mail: birthe-mikkelsen@hotmail.com

Tilmelding til: Grete Fagerberg.

Pris: 250 kr. for medlemmer, 700 kr. for

Bemærkninger: Max 50 pladser. Hjem-

E-mail: seniorfinans@lightmail.dk

ledsagere

komst Holstebro kl. ca. 21, Herning ca.

Bemærkninger: Tilmelding fra 20. juni

Kontonummer: 3618-4800340373

kl. 21.30

2015. Betaling senest 11. august. På

Frist: 10. august

denne tur starter og slutter bussen i

Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej

Næstved. Vi spiser morgenmad om bord

111, 7171 Uldum.

på færgen til Langeland. Vi er tilbage i

E-mail: lissyhehan@gmail.com

Næstved ca. kl. 20.40. Der er ingen for-

Bemærkninger: Beløbet indsættes på

plejning om aftenen, der vil være mu-

ovennævnte konto med angivelse af

lighed for at købe på færgen. Se det

indbetalers navn og mail om påstig-

fulde program på www.seniorfinans.dk.

ningssted eller i check til ovennævnte sammen med tilmeldingsblanketten.

Region Syddanmark – Vejle

Husk pas og euro, da der ikke kan an-

Bustur til Rendsborg, Sydslesvig

vendes betalingskort. Der er 54 pladser,

Undervejs serveres kaffe og rundstyk-

så det er efter “først til mølle-princippet”.

ker ved bussen, og vi får en dansk guide,

Ved evt. afbud samme dag ring

Christian Kronika, om bord. I Rendsborg

61 77 07 45 af hensyn til bussen. Ret til

køres der ind på Paradepladsen, hvor

ændringer forbeholdes.

der fortælles om Rendsborgs historie og om dens betydning som garnisonsby for

Region Midtjylland – Ringkøbing

Danmark. Derefter kører vi til Restaurant

Bustur Thyholm rundt med Venø Bussen

Unter der Schwebefähre, hvor vi indtager

Besøg på B&O -museum i Struer m/

en let frokost inkl. 1 øl/vand. Under op-

guider. Herefter Thyholm rundt m/ 2

holdet bliver der informeret om de skibe,

guider. Frokost og aftensmad er over-

der sejler forbi, og deres nationalmelodier

raskelser.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Jeg tilmelder mig arrangementet: Region Hovedstaden – Nordsjælland

Region Syddanmark – Vejle

Guidet tur på Bernstorff Slot og i parken, 24. juni

Bustur til Rendsborg, Sydslesvig, 25. august

Region Syddanmark – Ribe

Region Midtjylland – Ringkøbing

Sommerspil i Varde, 30. juni

Bustur Thyholm rundt med Venø Bussen, 27. august

Region Sjælland – Storstrøm Langeland, 25. august Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

57


58

Finans Juni 2015

Klumme

Trivsel er en fælles vindersag

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

At trivslen er under pres ude teresse for at gøre noget reelt ved problemet. Derfor er jeg på de finansielle arbejdspladser, er desværre ikke en nyoverordentlig glad for, at det er lykkedes os at lave et fælles hed. De seneste års strukinspirationskatalog, ”Trivsel turelle forandringer har påvirket trivslen og samog bundlinje – en fælles vinarbejdet på de enkelte arbejdsdersag”, i samarbejde med Finanssektorens Arbejdsgiverpladser. Hvert år udfører forening. Her kan man finde Finansforbundet en såkaldt trivselsmåling blandt medleminspiration til, hvordan trivsel kan forstås og udvikles på merne, og for hvert år bliver tallene dårligere og dårligere. den enkelte arbejdsplads, ligeaf Solveig Ørteby Næstformand som der bliver præsenteret en Status for tiden er, at 19 prorække konkrete værktøjer, som cent har risiko for at udvikle helbredstruende symptomer med fordel kan anvendes til at arbejde med trivsel. på stress. Et tal, der i den grad råber på en handling. Med kataloget fjerner vi ikke med et snuptag de trivselsudI lang tid har det været fordringer, der er ude på armeget svært – for ikke at sige bejdspladserne, men det er et umuligt – at overbevise arbejdsvigtigt skridt på vejen. Vi ser giverne om, at sektoren har et trivselsproblem. På trods af at det som en begyndelse på et forhåbentlig givtigt samarbejde vi har langet den ene undermellem arbejdstager og arbejdssøgelse ud efter den anden. Men nu har vi endelig fået hul igennem. Ikke giver for at få trivslen tilbage på de finansielle arbejdspladser. For det er vigtigt at understrege, at den mindst takket være de mange undersøgelser, der gode trivsel kun opnås igennem det lange seje træk. har påvist, at god trivsel har en positiv effekt på virkMen lige meget hvor meget vi som fagforening somhedernes økonomiske bundlinje. Og hvis der er noget, arbejdsgiverne forstår, så er det de økostøtter op, og hvor meget vi får et samarbejde op at køre med arbejdsgiverne om at få trivslen tilbage nomiske argumenter! på sporet, så kan vi ikke få problemerne væk, uden At arbejde med de tre størrelser tillid, retfærdighed og samarbejdsevner, også kaldet en virkat den enkelte også gør sit. Det er essentielt, at den enkelte medarbejder bliver direktør i sit eget liv – at somheds sociale kapital, har således en dokumenden enkelte medarbejder tør sige fra, når tingene teret effekt på produktiviteten, innovationsevnen og de økonomiske resultater blandt medarbejderne. ikke hænger sammen, at den enkelte medarbejder lærer at passe på sig selv. Kunsten er at skabe en balDerudover oplever de øget jobtilfredshed, har et lavere stressniveau og lavere sygefravær. At arbejance i sit arbejdsliv med plads til både det faglige og de seriøst med den sociale kapital er derfor med det private. Vi kan i samarbejde med arbejdsgiverne et fortærsket begreb en win-win-situation for både skabe rammerne på arbejdspladsen, men den enarbejdsgiver og arbejdstager. kelte er nødt til at skabe rammerne i sit eget liv. Det siger sig selv, at når trivsel og bundlinje i Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme den grad hænger sammen, er der en fælles in-

“Det er essentielt, at den enkelte medarbejder bliver direktør i sit eget liv”

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 6 2015 Næste nummer fredag den 21. august Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Hans Henrik Lærke (DJ) hhl@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest onsdag den 8. juli Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 54.456 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Simon Birk


Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kunderådgiver til Storkøbenhavn Souschef til filialen i Fredericia


ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Poul overtog Bluepack og blæser nu afsted mod nye markeder med hjælp fra Vækstfonden. Kom og hør virksomhedens historie.

Tag din kunde med til infomøde – del risikoen med Vækstfonden Har din kunde en fornuftig vækstplan eller står over

GRATIS INFOMØDER

for et ejerskifte? Og mangler der sikkerheder eller

Kom og hør, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine

egenkapital for, at banken kan løfte finansieringen?

kunder med at få en samlet finansieringsløsning på

Så kan et lån fra Vækstfonden måske være det, der får

plads. Infomødet varer halvanden time og er gratis og

finansieringen til at falde på plads.

uforpligtigende.

Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med

Lyngby 16. juni / Odense 17. juni / Randers 18. juni

sunde vækstplaner. Planer, som af og til kræver mere finansiering, end banken er parat til at komme med.

Læs mere og tilmeld dig på vf.dk, eller ring til os på 35 29 86 00.

Ved at lade Vækstfonden stå for den yderste del af finansieringen kan I reducere bankens risiko, udvide jeres forretning og hjælpe kunderne videre. På den måde får banken stærkere og mere tilfredse kunder og større engagementer.

Magasinet Finans nr. 6/2015  

Læs bl.a. om de større krav til medarbejderne, råd til hvordan du bliver mere effektiv på arbejdet og tema om overarbejde i den finansielle...

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you