Magasinet Finans nr. 1/2015 by Finansforbundet

Finansforbundets magasin nr. 1, 2015

Forstyrrelser skaber kreativitet Side 41

Fordomme bremser kvinder

“Hvis udviklingen ikke går hurtigere end den gør i dag, så vil det tage 81 år, før vi opnår ligestilling på toplederniveau”, siger Marianne Vagn Pedersen, som efter 25 år i den finansielle sektor, valgte at læse til sociolog og her har undersøgt, hvorfor der ikke kom flere kvinder på de tungere ledelsesposter i banken. Side 10

Jyske Bank bliver kaldt Havkatten – en sprælsk ﬁsk, der skaber liv og bevægelse, hvor den er. Som bank forsøger vi også at ”ilte vandet” ved at gå nye og anderledes veje. Det er med til at skabe aktivitet og konkurrence – også til gavn for dig som medarbejder.

Velkommen i en anderledes bank Et hav af muligheder

Man kan sige meget om os ...

Som medarbejder i Jyske Bank er mulighederne mange. Frihed og fleksibilitet er en selvfølge – og som rådgiver kan du få både fagansvar og nye udfordringer undervejs. Du er selv med til at definere din profil, og vi investerer gerne i din faglige udvikling.

Men kig hellere forbi og få en god fornemmelse – eller tag en snak med en medarbejder. Du kan også starte på jyskebank.dk/job og læse mere om os og mulighederne. Eller opret en jobagent eller læg dit cv i emnebanken. Så er det dig, vi ringer til, når drømmejobbet pludselig er der.

Ikke så kedelig endda Indretningen afspejler det, vi er: en anderledes og uhøjtidelig bank, der har gjort sig utraditionelle tanker om, hvordan en bank skal være. Det behøver jo ikke være så kedeligt – heller ikke som medarbejder.

Leder

Finans Januar 2015

Nytårsønske: Nyt perspektiv fra arbejdsgiverne Det er næsten ved at blive en tradition på linje med julekalender, pebernødder og andestegen juleaften. December er også tid for Finanssektorens Arbejdsgiverforenings (FA) faste julegave til de ansatte: Beskæftigelsesundersøgelsen. Og det er efterhånden blevet en kedelig en af slagsen. Nemlig en prognose, der lader til at have som eneste formål at forstærke den mærkværdige forestilling om, at medarbejderne stort set er overflødige i den finansielle sektor. Frem mod juni 2015 vil pengeinstitutterne angiveligt reducere medarbejdertallet med 1.350 i forhold til juni 2014, lyder det fra FA. I så fald vil det være næsten en reduktionsfordobling i forhold til året forinden og en fortsættelse af den procentvise stigning i medarbejderreduktionerne, vi har set siden 2010. Det er ikke holdbart. Hverken for de medarbejdere, der kommer til at miste deres job, eller for de medarbejdere, der kommer til at løbe endnu stærkere, end de gør i forvejen. Men på bare en smule længere sigt heller ikke over for kunderne og dermed også vores virksomheders ve og vel. Det seneste kapitel i føljetonen med de dystre FA-prognoser kommer i slutningen af et 2014, hvor vi har set tydelige tegn på en sektor, der i den grad har stabiliseret sig på bundlinjerne – og som også har talt varmt og længe om og for kundefokus og styrkede relationer som et afgørende element i en intensi-

veret konkurrence. Det kræver medarbejdere, og det kræver, at blikket rettes mod udvikling og værdiskabelse i stedet for det evindelige reduktionsfokus. Den digitale udvikling bliver ofte brugt som den afgørende forklaring. Javist, men sammenhængen er mere kompliceret end som så. For selvfølgelig betyder den forenkling og automatisering, men teknologi er også muligheder for forretningsudvikling og vækstskabelse. Vi har – blandt andet krystalklart på Finansrådets årsmøde i starten af december – hørt sektorens topfolk slå fast, at der er behov for at styrke relationerne til kunderne. Fordi det er livsnødvendigt i forhold til de nye spillere, der efter alt at dømme tripper i kulisserne til pengeinstitutternes traditionelle marked. Kunderelationerne er et uvurderligt aktiv, og de bæres af medarbejderne. Det perFormand Kent Petersen, næstformand spektiv har vi brug for, at Solveig Ørteby og næstformand virksomhederne finder frem Michael Budolfsen i 2015. Vi har brug for fokus på kunderne, ambitioner om vækst og anerkendelse af, at medarbejdernes kompetencer er et helt afgørende aktiv for fremtidens forretning.

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

VELKOMMEN

TIL ET SPÆNDENDE

NYT ÅR I januar afholder vi årets første seminar/temadag og i februar begynder uddannelserne: SEMINARER/TEMADAGE & UDDANNELSER: EKSAMINERET FINANSRÅDGIVER – BOLIG • TEMADAG OM FØRTIDSPENSION TEMADAG K/S INVESTERINGER • EKSAMINERET FINANSRÅDGIVER – PENSION ERHVERVSRÅDGIVERUDDANNELSEN • PENSIONSSEMINAR • DEN NYE LEDER BOLIGSEMINAR • EKSAMINERET FINANSRÅDGIVER – FORMUE • FORMUEOG INVESTERINGSSEMINAR • DEN ERFARNE RÅDGIVER Læs mere på finansudd.dk

DESIGN: SANDAHLS.NET

Indhold

Finans Januar 2015

Faste sider Leder | 3

Nordens bedste om fem år Danske Banks direktør, Thomas Borgen, havde øjnene rettet mod fremtiden, da han talte for 200 tilhørere hos Finansforbundet Side 22 Tema: Kvinder i ledelse

Det går kun langsomt fremad med at få kvinder ind på ledelsesgangen. En række usynlige strukturer og barrierer bremser selv de mest ihærdige kvinder Side 10

Det handler om at bryde vaner

Skjern Bank har sendt samtlige 132 medarbejdere på uddannelse Side 16

Foto: Christoffer Regild

Et nyt syn på bankjobbet

Efter at have ført en omskiftelig tilværelse i flere danske banker har 47-årige Allan Heck fundet sin helt rette hylde i en af landets mindste banker, Andelskassen Oikos Side 20

Kent Petersen vil have en sikker hånd på roret

Finansforbundets formand vil vælges ind i TryghedsGruppens repræsentantskab for at arbejde for at give kundernes ejerskab et reelt indhold Side 24

Som en lus mellem to negle

Unge ledere må ofte pejle sig frem i ukendt farvand uden gps og søkort, og de er under stort pres, viser en analyse af yngre ledere i finanssektoren Side 30

Forstyrrelser skaber kreativitet

Der er ingen mening i at gå på arbejde, hvis man sætter sig ind på et enmandskontor og lukker døren, siger professor Side 40

Nyheder

Finans Januar 2015

Danmark har verdens sikreste obligationer

Jutlander køber del af Østjydsk Bank Jutlander Bank har per 1. januar købt to filialer af Østjydsk Bank i Randers og Gjerlev for 95,5 millioner. Købet, der omfatter en kundeportefølje bestående af omtrent 7.000 kunder med et forretningsomfang på cirka 1,4 milliarder kroner, indebærer også, at 20 medarbejdere overtages.

Fakta: Disse finansvirksomheder fyrede fleste i 2014:

Nykredit: 220 Danske Bank: 158 Nordea: 106 Jyske Bank: 97 Bankernes Kontantservice: 61 Sydbank: 54 (Kilde: Finansforbundet)

Følg Finansforbundet på facebook.

Danmark er det eneste land, der får topkarakter på alle de otte parametre, som Moody’s har set på i en analyse af de globale udsigter for såkaldt dækkede obligationer – det vil sige obligationer, der har sikkerhed i og pengestrømme fra underliggende aktiver. Kreditvurderingsbureauet har derfor placeret Danmark helt i top på listen over verdens vigtigste obligationslande foran Tyskland, Australien og Sverige, skriver FinansWatch.

80 fyringer om måneden

966 finansansatte blev præsenteret for en fyreseddel i 2014, hvilket er på niveau med afskedigelserne året før Mange finansansatte er bekymret for at blive

”Vi har i 2014 set tydelige tegn på en sektor,

arbejdsløse, og det kan det være svært ikke at

der i den grad har stabiliseret sig økonomisk –

fortænke dem i. Igennem 2014 blev 80 medar-

og som også har talt varmt og længe om kunde-

bejdere i gennemsnit afskediget hver måned.

fokus og styrkede relationer som et afgørende

Det vi ser en opgørelse fra Finansforbun-

element i konkurrencen. Det kræver medarbej-

det, som er baseret på indberetninger fra til-

dere, og det kræver, at blikket rettes mod ud-

lidsmænd. De største banker første an med af-

vikling og værdiskabelse i stedet for det evin-

skedigelser. Nykredit sagde farvel til 220 medar-

delige reduktionsfokus”, siger Kent Petersen til

bejdere, Danske Bank 158 og Nordea 106. Af de

Nyhedsbrevet Finans.

966 afskedigelser, som forbundet har registreret,

Finansforbundet og de finansansattes

tegnede landets fem største pengeinstitutter sig

a-kasse FTF-A gør en stor indsats for at hjælpe

for 635 – hvilket svarer til 65 procent. I

afskedigede medarbejdere videre til nye job. Der-

alt fordeler afskedigelserne sig på

for er det trods de mange afskedigelser lykkedes

22 finansvirksomheder. Selv om det samlede antal fy-

at holde ledigheden på et relativt lavt niveau blandt finansansatte.

ringer i 2014 er på niveau med

De seneste tal fra FTF-A fra november 2014

fyringerne året før, ærgrer

viser en ledighedsprocent på 2,7, hvilket omreg-

det Finansforbundets for-

net svarer til 1.096 fuldtidsledige. Det seneste

mand Kent Petersen, at af-

år har ledighedsprocenten for Finansforbun-

skedigelser fortsat er på

dets medlemmer holdt sig på 2,8 procent eller

dagsordenen i mange

derunder. /CJO

virksomheder.

Danske Bank nedskriver goodwill for ni milliarder Danske Bank vil tage en nedskrivning på goodwill på ni milliarder kroner i sit 2014-regnskab. Nedskrivningen, der vedrører bankens aktiviteter i Finland, Nordirland og Estland, baserer sig på langsigtede vurderinger og er ikke relateret til den forventede kortsigtede udvikling i de respektive forretningsenheder, skriver Danske Bank i en meddelelse til Fondsbørsen. Banken holder fast i sin forventning til helårsresultatet på 11,5-13,5 milliarder kroner, men det er vel at mærke før nedskrivningen, som vil kunne ses på egenkapitalen. Det er altså en mærkbar del af årets overskud, som forsvinder i nedskrivningen.

”Når man kigger på historiens vingesus i andre brancher, står det helt klart for mig, at internationale kræfter vil transformere banksektoren, og derfor anser jeg dem for at være vores største konkurrenter. Det kan godt være, at det ikke sker om to år, men om fem eller 12 år. Uanset hvad er du som bank allerede nu nødt til at gøre dig klar, for du skal have både din organisation og dine kunder med på rejsen, og det gør man ikke bare på 30 dage” Tonny Thierry Andersen, direktør i Danske Bank, til Berlingske Business

Finans Januar 2015

Flere finansøkonomer får job af selskabsskattebetalingen i Danmark i perioden 200-2012 har den finansielle sektor tegnet sig for. (Kilde: Finansrådet)

På godt et år er beskæftigelsen for finans økonomer, et år efter at de er dimitteret, vokset fra knap 70 til 74 procent. Samtidig er ledigheden med 5,9 procent på sit laveste niveau siden de glade dage i 2007, hvor ni ud af ti finansøkonomer havde job. Det viser den seneste beskæftigelsesanalyse fra Finansøkonomnetværket.

Nyheder

De store banker er robuste

Nationalbankens halvårlige stresstest, hvor robustheden af bankernes kapitalisering undersøges, fik positive ord med på vejen af nationalbankdirektøren i december. “Stresstesten viser, at de fem største banker kan modstå hårde makroøkonomiske stød”, lød det fra Lars Rohde i en pressemeddelelse. En stresstest på EU-niveau forud for etableringen af bankunionen viste et lignende resultat.

Flest kandidater for ejerfordele Mange kandidater til valget til den øverste ledelse i Danmarks største forsikringskoncern, TryghedsGruppen, interesserer sig mest for TrygFondens uddelingspolitik. Men flertallet vil arbejde for moderselskabets ejere, nemlig kunderne i Tryg og Nordea Liv & Pension, viser Magasinet Finans’ rundspørge To ud af tre kandidater til TryghedsGruppens repræsentantskab i hovedstadsregionen går til valg på at give kunderne økonomiske fordele af deres ejerskab af TryghedsGruppen. Den resterende tredjedel stiller primært op for at få indflydelse på TrygFondens donationspolitik. Det viser Magasinet Finans’ rundspørge blandt 28 af de 35 opstillede kandidater til valget, der finder sted i perioden 20. januar til 3. februar. Selv om en del af dem fremhæver flere forskellige mærkesager, er der en klar overvægt af kandidater, som først og fremmest ønsker at give kunderne i Tryg og Nordea Liv & Pension et reelt indhold i deres ejerskab. Gennem årene har 37 milliarder kroner hobet sig op i TryghedsGruppen sideløbende med det almennyttige arbejde i TrygFonden. Omvendt er der altså en tredjedel af

Illustration: Miss Lotion

kandidaterne, som nævner donationerne i TrygFonden som det første og primære

Finansforbundet arbejder for medlems-

indtræder. Vi mener, at det er i strid med

fokusområde. En af dem er nuværende

bonus til Trygkunderne og en opsplitning

vedtægterne, og derfor må jeg opfordre

bestyrelsesmedlem i TryghedsGruppen,

af de to medlemsgrupper. Det vil betyde,

de siddende repræsentanter til at sige fra”,

Ulrik Salmonsen, der også er bestyrelses-

at medlemmerne fra Nordea Liv & Pension

siger Kent Petersen.

formand i Tjenestemændenes Forsikring,

kan få råderet over en del af formuen, som

Finansforbundets formand understreger,

som er den største samlede kunde i Tryg.

tilhører dem. Og bestyrelsen har efter lang

at han også støtter TrygFondens dona-

Han siger:

tids pres erklæret sig enig, men efter et be-

tioner til humanitære og velgørende formål.

”Det, vi har i TrygFonden, synes jeg,

styrelsesmøde i december måned tvivler

”TrygFonden står for mange gode initia-

vi skal bevare for enhver pris. Jeg synes,

Finansforbundets formand, Kent Petersen,

tiver, og det skal den naturligvis fortsætte

TrygFonden har stået for mange gode ini-

på bestyrelsens reelle hensigter. For plud-

med”, siger Kent Petersen.

tiativer og ting, som ellers ikke ville ske i

selig fik bestyrelsen travlt:

samfundet. Livreddertårne og støtte til lo-

”Det er en meget udemokratisk frem-

kale foreninger som for eksempel spejdere.

gangsmåde, at bestyrelsen indkalder til

Og det med hjertestartere og at redde liv,

ekstraordinært repræsentantskabsmøde,

det er noget af det, der er vigtigt for mig”.

lige inden de nyvalgte kandidater formelt

Ingen af de 28 kandidater, som Magasinet Finans har talt med, ønsker at lukke TrygFonden. /JTH Læs også side 24-28

Nyheder

Finans Januar 2015

Danske Bank leverede årets ord ”Byhaver”, ”ebola”, ”hverdagssexisme” og ”inklusion” var med i opløbet, men det blev Danske Banks betalings-app ”MobilePay”, der løb med titlen som årets ord i 2014. Bag kåringen står Dansk Sprognævn og DRs ”Sproglaboratoriet”.

Straksclearing godt fra start Danskerne har taget godt imod straksclearingen, som bankerne lancerede fredag den 21. november.

TIP OS

Inden for den første uge rundede omsætningen en milliard kroner, oplyser Finansrådet. Straksclearingen giver danskerne mulighed for at overføre penge mellem hinanden uanset hvilket dansk pengeinstitut. Overførs-lerne sker i realtid, og systemet er åbent 24 timer i døgnet, 365 dage om året.

Løsninger skal laves i fællesskab

Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Mere end 2.000 fagforeningsledere deltog i UNI’s verdenskongres for at drøfte det globale fagforeningssamarbejde. Blandt deltagerne var Finansforbundets formandskab Ubuntu – sydafrikansk for at løsninger skal

Et sydafrikansk kor og dansere markerede afslutningen på UNIkongressen og overgav stafetten til Liverpool, hvor den næste UNI verdenskongres afholdes i 2018.

laves i fællesskab – var det gennemgående tema for UNI’s verdenskongres i dagene 7. – 10. december i Cape Town i Sydafrika. Mere end 2.000 fagforeningsledere var samlet for at beslutte strategien for de næste fire års globale fagforeningssamarbejde i UNI – der er den faglige paraplyorganisation, som Finansforbundet er med i. Finansforbundet, der var repræsenteret ved formandskabet, lykkedes med at få samtlige sine forslag og ændringsforslag igennem, så Finansforbundet nu har sat sit fodaftryk i det politiske arbejdsprogram. Finansforbundet har i processen koordineret sin indsats og forslag med

en verden, hvor den globale lønandel udgør en stadig

de nordiske UNI-medlemmer for derigennem at få

mindre del af verdens BNP. De 85 rigeste personer

større gennemslagskraft. Således blev det fastslået, at

har tilsammen en formue, der svarer til, hvad de fat-

kollektive overenskomster er det bedste redskab til

tigste 3,5 milliarder personer råder over.

at sikre, at medarbejdere verden over får en fair løn

Finansforbundet bakkede op omkring, at styrke

og dermed sikre deres købekraft, der kan være med

det globale fagforeningsarbejde for at indgå globale

til at sætte gang i en global vækst.

rammeaftaler med flere multinationale virksomheder.

”Rent fagligt var det vigtigt for os, at kongressen

Danske Bank var den første bank, der indgik en global

vedtog vores forslag om, at aftalemodellen, som vi

rammeaftale med UNI i 2008. I aftalen anerkender

kender den fra Danmark og det øvrige Norden, skal

Danske Bank blandt andet samarbejdet med med-

respekteres. Der er mange stærke kræfter ude i

arbejderrepræsentanter og fagforeninger i alle de

verden, som arbejder for, at eksempelvist et emne

lande, hvor Danske Bank er til stede. UNI har indgået

som mindsteløn alene drejer sig om lovgivning”, siger

omkring 50 globale rammeaftaler indenfor finans, it

Finansforbundets næstformand Michael Budolfsen,

og andre servicesektorer. For Finansforbundet er det

som også benyttede kongressen til, som vicepræsi-

vigtigt, at arbejdet med globale rammeaftaler tager ud-

dent for UNI Europa Finance at netværke med fag-

gangspunkt i en tæt dialog mellem de tværnationale

foreningsledere fra andre lande.

virksomheder og medarbejderrepræsentanterne, og

En voksende ulighed er et globalt problem og et

”Vi har ikke givet nogle garantier overfor Jyske Bank. Men vi kan godt huske fremadrettet, hvem der er vores venner”

det var netop, hvad verdenskongressen besluttede.

tema som fyldte meget på kongressen. Budskabet

”Specifikt for det finansielle område blev det også

om at verdenen har brug for en lønstigning nu blev

fastslået, at finanssektoren skal medvirke til at at skabe

en del af UNI’s fremtidige arbejdsprogram. Beslutnin-

vækst og job og ikke alene tage udgangspunkt i aktionæ-

gen er et stærkt budskab, men et beskedent krav i

rernes interesser”, siger Michael Budolfsen. /AMI+CJO

Mads Hvolby, bestyrelsesformand i Nørresundby Bank til FinansWatch

Kø r se lvfer ie m ed

.nu

Rejser m

Vinferie ved Mosel

Hotel Reiler Hof

glæde ed

.nu ® ®

Rejser m e

• 5 overnatninger • 5 x morgenbuffet • 5 x 3-retters middag • 1 velkomstdrink

læde dg

Hotel Reiler Hof HHH Midt på Mosels slyngede bånd, her hvor floden slår sine mest dramatiske sving, ligger vinbyen Reil. Byens beliggenhed under den sydtyske sol og midt mellem kulturperlerne Koblenz og Trier gav den tidligt en ganske særlig position inden for vinavl og vinhandel, og Reil kan dateres mere end 1000 år tilbage i tiden. Bybilledet er præget af både historiske stenhuse og bindingsværk fra middelalderen, og den livlige trafik på såvel floden som i vinmarkerne, der omgiver byen, giver en oplevelse af rendyrket moselromantik. Hotellet ligger på selve promenaden og lægger en stemningsfuld ramme til alle mulighederne for vandreture og udflugter.

Pris med rejsekode .nu

2.349,®

pr. person i dobbeltværelse

1 barn 0-3 år gratis. 1 barn 4-11 år ½ pris.

Ankomst: Søndage i perioden 10.5.-18.10. samt 25.5.2015.

Hotel Relais Monaco

Luksus i Norditalien

Hotel Relais Monaco HHHH Her venter dovne dage ved swimmingpoolen, køreture fra vingård til vingård på Strada del Prosecco, overdådige kulturoplevelser fra Venedig til Vicenza, eller en duftende risotto på en frokostrestaurant på domkirketorvet i Treviso. Ankomst: Valgfri i perioden 1.2.-3.12.2015.

Pris med rejsekode • 7 overnatninger • 7 x morgenbuffet pr. person i dbl.vær. • 3 x 3-retters middag • Frugtkurv på værelset • 1 glas prosecco ved ankomst 3 overnatninger 1.499,• 1 flaske vin ved 5 overnatninger fra 2.499,afrejse 1 barn 0-5 år gratis. 2 børn 6-14 år ½ pris. • Fri Wi-Fi

3.249,-

Schleswig-Holstein

S Brug rejsekoden FINAN

Pris med rejsekode

Skønne dage i Skagen

Pris med rejsekode

Miniferie på Sydfyn

Pris med rejsekode

1.249,1.549,-

Color Hotel Skagen HHHH pr. person i dbl.vær. På toppen af Danmark har I mulighed for at finde ind til det ægte Skagen. 3 nætter, 3 x morgenbuffet og 1 x 3-retters middag.

Pris med rejsekode fra • 7 overnatninger • 7 x morgenbuffet Gasthof Lendwirt HHH pr. person dbl.vær. • 1 x kaffe og kage Pristillæg 13.6.-21.8: 150,Den klassisk østrigske gæstgivergård ligger i en • 7 x 3-retters skøn dal midt i de østrigske alper, og stedet er middag/buffet præget af en hyggelig og varm atmosfære, hvor • Aktivitetsprogram hele familien vil føle sig velkommen. • 10 % rabat på aktiviteter i oplevelsesparken Area 47 Ankomst: Onsdag til søndag 10.5.-6.6. og Kurafgift EUR 1,- pr. person over 15 år pr. døgn. 22.8.-24.9. samt lørdage 13.6.-15.8.2015.

Bestil på

Berlin – bare berusende!

Derag Hotel Königin Luise HHHH pr. person i dbl.vær. På det 4-stjernede hotel har I et godt udgangspunkt for at opleve Berlin. 3 nætter, 3 x morgenbuffet og 2 x øl og vand i minibar.

Brug rejsekoden FINANS på www.happydays.nu og se flere opholdsmuligheder. God børnerabat – ring og hør

Brug rejsekoden FINANS for at få specialprisen

1.299,-

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet pr. person i dbl.vær. • 3 x 3-retters middag • Rabat på greenfee Pristillæg 1.5.–30.9.: 150,Hotel Waldblick Galerie Leiber´s HHH Mellem Kiel og Lübeck ligger det store bakkelandskab Naturpark Holsteinisches Schweiz med mere end 200 søer. Ved Plön See finder man byen Dersau, hvor værtsparret Leiber står klar til at byde jer velkommen. Ankomst: Valgfri frem til 28.4. og i perioden 1.5.-28.9.2015.

mster og billeder Flere hoteller, anko u på wwww.happydays.n

Gasthof Lendwirt

Bo i de østrigske alper

Pris med rejsekode fra

2.699,-

1.149,-

Best Western Hotel Svendborg HHHH pr. person i dbl.vær. Bo på centrumpladsen kun 500 meter fra Svendborg Lystbådehavn. 2 nætter, 2 x morgenbuffet og 1 x 3-retters middag.

Åbent hverdage kl. 8-17.

www.happydays.nu eller ring 70 20 34 48

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Børnerabat gælder ved 2 voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-. Forbehold for trykfejl og udsolgte datoer.

N NU BESTIL SOMMERFERIE Ændringsgaranti kun 99,Du kan ændre dato og hotel helt frem til 30 dage før ankomst. Garantien gælder, når rejsen er fuldt betalt. Gebyret betales kun ved ændring.

læde dg

.nu Rejser m e

Re jse klu bb en Re jse klu bb en

Usynlige barrierer bremser

Foto: Hans Munk

kvinderne

Finans Januar 2015

For Marianne Vagn Pedersen blev det en øjenåbner, da hun skiftede karrieren i finanssektoren ud med en femårig universitetsuddannelse i sociologi, som hun afsluttede med et speciale om køn og ledelse i et pengeinstitut. ”Jeg opdagede, at der stadig er strukturer og usynlige barrierer, der sætter en kæp i hjulet for selv den mest ihærdige kvinde”, siger Marianne Vagn Pedersen. Af Sabina Furbo

Jeg har altid haft den opfattelse, at det var et spørgsmål om, at kvinder kan, hvis de vil. At det handlede om, at de nok ikke havde lyst, og så skal vi da ikke tvinge dem. Men det ændrede sig drastisk, da jeg blev introduceret til forskningsfeltet omkring køn og ledelse. Der er stadig strukturer og usynlige barrierer, der sætter en kæp i hjulet for selv den mest ihærdige kvinde, og at hvis vi ikke tør sætte spørgsmålstegn ved vores faste overbevisninger, så bryder vi aldrig koden til at få flere kvinder i toppen af ledelseshierarkiet. Hvis udviklingen ikke går hurtigere end den gør i dag, så vil det tage 81 år, før vi opnår ligestilling på toplederniveau”. Sådan siger Marianne Vagn Pedersen, der selv har arbejdet 25 år i den finansielle sektor, inden hun valgte at læse til sociolog på Aalborg Universitet. Et studie hun afsluttede med et speciale, hvor hun i samarbejde med et pengeinstitut undersøgte, hvorfor der ikke kom flere kvinder på de tungere ledelsesposter i ••

Tema: Kvinder i ledelse

Danmark er nummer 72 i verden Selvom Danmark ligger lunt i svinget, når det gælder ligestilling generelt, er der langt til skåltalerne, når der tales om køn og ledelse. World Economic Forum, der hvert år udgiver en såkaldt ”Gender Gap Report” over ligestillingen i 142 lande verden over, placerer Danmark på en flot femteplads. Men kigger man på tallene for kvinders repræsentation på ledelsesgangene, er Danmark placeret som nummer 72 sammen med lande som Sri Lanka og Thailand – og langt bag lande, vi normalt sammenligner os med, som Island på en 22.-plads og Sverige på en 44.-plads. Ifølge samme rapport fra 2011, hvor Danmark lå på en 78.-plads, var forklaringen på den lave placering specielt udviklingen i antallet af kvinder i de øverste ledelsespositioner. I rapporten fra 2014 er der ikke specifikt nævnt noget om Danmarks placering i forhold til kvinder og ledelse, men noget tyder på, at forklaringen er den samme. Således viste en opgørelse, Berlingske Research foretog i november i år, at 90 ud af 95 direktionsmedlemmer i 25 af landets største og mest fremtrædende virksomheder er mænd. Mens en analyse, som fagforeningen Djøf foretog i samarbejde med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tilbage i marts i år, viste, at chancen for at ende på en høj post på arbejdspladsen for mænd og kvinder er den samme som for ti år siden, nemlig to og en halv gang større for mænd end for kvinder. Andelen af kvindelige topledere i den private sektor i Danmark er steget fra fire procent til seks procent de seneste 10 år. Den samme tendens gør sig gældende for kvinder i virksomhedsbestyrelser. Et antal, som ikke er meget højere i det offentlige.

Tema: Kvinder i ledelse

Finans Januar 2015

banken, selvom man brugte rigtig mange ressourcer på området. Selvopfattelsen var, at kvinder og mænd havde lige muligheder for at gøre karriere i banken. Specialet påviste strukturer og usynlige barrierer, der gør det vanskeligere for kvinder at nå de øverste ledelsespositioner. Der var nogle helt bestemte opfattelser af og forestillinger om, hvilken adfærd kvindelige og mandelige medarbejdere forventes at have og ikke mindst hvad de to køn, kan og vil i forhold til familieliv og karrierer.

Ikke af ond vilje ”Det er helt naturligt, at kvinderne vægter familielivet højere i den periode, hvor karrieren skal dannes, så de prioriterer anderledes”. ”Den typiske privatrådgiver er en kvinde, der har styr på det hele og passer sine ting, men 10 år efter er det typisk den unge mandlige erhvervsrådgiver, der er afdelingsdirektør, mens hun er blevet mor og stadig sidder og passer sit rådgiverjob”. Nogenlunde sådan lød det fra et par af de ledere, som Marianne Vagn Pedersen interviewede. ”Citaterne understreger jo meget godt, hvad det er for nogle forventninger,

som den unge kvindelige privatkunderådgiver bliver mødt med, når hun starter i banken, mens man for de unge mandlige talenters vedkommende ikke tænker familielivet ind i samme grad”, siger Marianne Vagn Pedersen, og understreger, at det ikke er af ond vilje, at lederne har den forventning, men at det blandt andet hænger sammen med vores socialisering. ”De overbevisninger, der er i samfundet, trækkes ofte med ind i organisationerne. For eksempel er der noget, der tyder på at graden af social accept af at gøre karriere på højt niveau som småbørnsforælder, selv i 2014 er afhængig af, om det er mor eller far, det drejer sig om. Som individ vil man ofte lade sig styre af dette og træffe beslutninger på baggrund heraf. Hvis vi ikke sætter spørgsmålstegn herved, kan det derfor nemt gå hen og blive en selvopfyldende profeti”.

Fronterne trækkes op I dag er Marianne Vagn Pedersen selvstændig, hvor hun dels arbejder som proceskonsulent i virksomheder, der gerne vil have afdækket de strukturer, der blokerer for en bedre balance mellem kønnene på ledelsesgangene, ligesom hun arbej-

der som coach for kvinder, der gerne vil bryde barriererne og styrke deres karriere. Og så holder hun foredrag, der har til formål at sprede budskabet. ”Det er lidt af en udfordring og kræver diplomati, for når vi taler køn og ledelse bliver fronterne meget hurtigt trukket op. Mit budskab er jo ikke, at kvinderne skal overtage mændenes plads, men at vi skal have diversitet i ledelserne, fordi det er samfundsøkonomisk fornuftigt. Der sker et ressourcetab, når kvinder samtidig med, at de er overrepræsenterede på de videregående uddannelser, er underrepræsenterede på de øverste ledelsesniveauer. Der er simpelthen nogle kompetencer, der ikke bliver udfoldet hensigtsmæssigt”. Som i pengeinstituttet, hvor det hurtigt stod klart, at en af de væsentlige årsager til, at kvinder ikke kom helt til tops, var, at der var klare forestillinger om, hvem der blev set som kompetent topleder. Og at disse eksisterende forestillinger havde betydning i praksis. Ikke overraskende var det typisk en mand med en bestemt faglig baggrund. Det var en fast overbevisning, at en topleder skulle have erfaring med

Foto: Jakob Mark

Finans Januar 2015 ”Mit budskab er ikke, at kvinderne skal overtage mændenes plads, men at vi skal have diversitet i ledelserne, fordi det er samfundsøkonomisk fornuftigt”, siger Marianne Vagn Pedersen.

Tema: Kvinder i ledelse

Fordomme holder ikke vand Selvom mange virksomheder arbejder ihærdigt for at få flere kvinder på ledelsesposterne, så går udviklingen meget langsomt. Det skyldes i høj grad, at myter og kønsstereotype fordomme stadigvæk huserer i selv de mest velmenende virksomheder, mener lektor fra Copenhagen Business School Lynn Roseberry. Den gode nyhed er, at ledelsen kan arbejde målrettet på at udrydde dem Af Sabina Furbo

erhvervskunderådgivning for overhovedet at komme i betragtning til en af de tungere poster i banken. ”Men som en kontrast hertil står, at pengeinstituttet tidligere havde ansat en mandlig afdelingsdirektør, der kom udefra og ikke havde nogen erfaring fra den finansielle sektor. Han blev valgt, fordi han havde nogle gode ledelseskompetencer. Helt så åben var banken ikke, da en kvindelig leder med megen erfaring som mellemleder i banken adspurgte sin chef om muligheden for at blive afdelingsdirektør. Her var svaret, at så måtte hun sige sit job op og tage en erhvervstrainee uddannelse først, fordi ’man kan jo ikke blive afdelingsdirektør for en større afdeling, hvis man ikke har erfaring med erhverv’. Usynlige barrierer er ikke anerkendte af dem, der ikke møder dem”, siger Marianne, og påpeger, at det væsentlige er, at man tør stille spørgsmålstegn ved de faste forestillinger og overbevisninger man har. ”I modsat fald risikerer man at miste et talent, fordi vedkommende ikke passer ind i det,” vi plejer at gøre””. ¢ Bankens identitet er kendt af redaktionen.

Køn og ledelse er på dagsordenen i rigtig mange virksomheder – ikke mindst fordi det at have en mangfoldig ledelse er en god business case. Det har mange undersøgelser påvist. Så hvorfor går det så alligevel så langsomt med at få flere kvinder på ledergangen? Overvejende fordi ledelsesbeslutninger, på trods af at mange virksomheder anser sig selv for at være kønsneutrale, bliver truffet med udgangspunkt i syv myter og kønsstereotype fordomme, selv i de mest velmenende virksomheder, mener lektor og Equal Opportunities Officer fra Copenhagen Business School Lynn Roseberry, som sammen med sin svenske kollega, professor og administrerende direktør og dekan på Jönköping International Business School Johan Roos, har udgivet bogen ”Bridging the gender gap”. Her har de identificeret syv myter og kønsstereotype fordomme ved at interviewe 20 kvindelige og mandlige topledere i Danmark og udlandet om, hvad de tror, ubalancen i ledelse skyldes, og hvad der skal til for at overkomme den, og sammenligne deres forklaringer med forskningslitteraturen om emnet.

De syv fordomme og myter var: • At kvinder og mænd er gode til forskellige ting på grund af genetiske og neurobiologiske forskelle. • At mænd er mere ambitiøse end kvinder. • At kvinder prioriterer børn, fordi det er naturligt for dem. • At mænd bliver ledere, fordi de er konkurrencemindede, egoistiske og aggressive, mens kvinder er samarbejdsorienterede og omsorgsfulde. • At så længe ligestillingsloven bliver overholdt, kan virksomheden ikke gøre mere. • At positiv særbehandling skaber konflikter, fordi det går ud over mændene. • At arbejdsgiverne skal passe på med at krænke de kvinder, der ikke ønsker særbehandling. Og den overraskende konklusion er, at ikke blot holder myterne og de kønsstereotype fordomme ikke vand, når de bliver sammenlignet med den konkrete forskning, der er på området. De trives lige så godt blandt ••

Tema: Kvinder i ledelse

Finans Januar 2015

”Rent faktisk ligner mænd og kvinder hinanden mere, end de er forskellige, både adfærdsmæssigt og hjernemæssigt”, siger Lynn Roseberry, lektor på CBS.

mænd som blandt kvinder. ”Der er for eksempel ikke belæg for i forskningen, at kvinder og mænd har nogle medfødte evner, der bunder i gener og hormoner. Rent faktisk ligner mænd og kvinder hinanden mere, end de er forskellige, både adfærdsmæssigt og hjernemæssigt. På samme måde viser undersøgelser, at kvinder og mænd, der er færdige med universitetet, er lige ambitiøse, den dag de bliver færdige”, siger Lynn Roseberry og fortsætter: ”Ligesom moderskabet først blev konstrueret i industrisamfundets behov for at adskille hjemmet og arbejdsliv – inden da bestemte manden over både kvinden og børnene, og kvinderne var ikke særligt respekterede for deres moralske og empatiske evner, som samfundet i dag definerer som særlige kvindelige evner – de var tværtimod anset som fjollede, lidt dumme og ikke mindst amoralske”. CBS-lektoren understreger, at så længe vi har et samfund, hvor vi tillægger hjemmelivet nogle særlige kvindelige værdier og den offentlige økonomiske verden nogle særlige mandlige værdier, så har den mangfoldige ledelse trange vilkår. ”Selvom mænd og kvinder begge er på arbejdsmarkedet, så er det stadig kvinden, der trækker læsset derhjemme. Men det er jo både mænd og kvinder, der får børn, så i stedet for at snakke om ’det gode moderskab’ bør vi snakke om ’det gode forældreskab’”.”, siger Lynn Roseberry.

Glem fortiden, og skrot fordommene Det handler altså om at kunne se ud over de forældede roller og forventninger, som vi har til kønnene i dag, og kigge på dem på en ny og mere rummelig måde. Hvis man formår det, så er det til gavn for både mænd og kvinder. For mænd

taber også på vores gammeldags syn på køn, mener Lynn Roseberry. ”For eksempel har vi en forestilling om, at piger er stille, pæne, dygtige og pligtopfyldende, og det gør omvendt, at vi har lavere forventninger til drengene og lader stå til, fordi sådan er det jo. Det handler virkelig om et opgør med de kønsstereotyper og strukturer i samfundet, der forstærker forskellene mellem kønnene. Med andre ord: Glem fortiden, og skrot fordommene”. Hvis en virksomhed virkelig vil have en mangfoldig ledelse, er det vigtigt at få identificeret, hvilke og hvor myterne og fordommene blomster i deres virksomhed, og dernæst lægge en strategi for at få dem udryddet. Det handler om, at virksomhederne tør kigge indad på strukturerne i stedet for, som mange gør, at stille sig tilfreds med forklaringer, som at det nok er kvinderne, der ikke

selv vil eller er bange for at gå imod den modstand, som altid vil kunne findes, siger lektoren. ”De virksomheder, der lykkes med at få flere kvinder i ledelsen, er kendetegnet ved, at de ikke er bange for at gøre noget. De er opmærksomme på, at kvinder har talent og lige så meget talent som mændene, og det er underligt, hvis de ikke kommer op i virksomheden. Og hvis de ikke gør det, så er der noget galt med den måde, de leder organisationen på”, siger Lynn Roseberry, der påpeger, at de virksomheder, hvor det lykkes at tiltrække de kvindelige talenter også på de øverste ledelseslag, i øvrigt har det tilfælles, at topledelsen går forrest, at der er udnævnt en person med mangfoldighed som hovedansvar, og så er emnet et evalueringspunkt for de ledere, der refererer til topledelsen. ¢

Finans Januar 2015

Tema: Kvinder i ledelse

Flere kvindelige chefer i sektoren Ligestilling på ledelsesgangene er på dagordenen i den finansielle sektor og har været det i mange år, viser Magasinet Finans rundringning til de fem største pengeinstitutter i Danmark Af Sabina Furbo og Klaus Thodsen

Fra 2006 til 2012 er andelen af kvindelige ledere inden for finansiering og forsik-ring steget med fire procentpoint, så kvinder i dag udgør 30 procent af ledelsesandelen, viser tal fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA). Dog er succeserne størst, når det gælder at få kvinder ind på de laveste ledelsesniveauer, mens andelen af kvindelige ledere daler kraftigt, jo længere op i ledelseshierarkiet man kommer. Andelen af kvinder i den kategori, der hedder ”Overordnede ledere”, som i FAstatistikken er defineret ved ”personer, som vedtager, planlægger, koordinerer og sikrer udførelsen af den overordnede aktivitet i virksomheden eller i organisatoriske afdelinger”, er nede på 24 procent, og kigger man på direktionsgangene og ind i bestyrelseslokalerne i de største banker, så kan andelen tælles på én hånd. Det på trods af at kvinder udgør halvdelen af medarbejderstaben i sektoren. Men fokus på at få flere kvinder i ledelse er dog på dagsordenen i finanssektoren, viser en rundringning til de fem største pengeinstitutter i Danmark. I Nordea, hvor andelen af kvindelige ledere udgør 32 procent, udtaler HRdirektør Niels Gregers Hansen, at banken har arbejdet målrettet på at få flere kvinder i ledelsen i mange år, fordi man ser et stort uudnyttet potentiale blandt de kvindelige medarbejdere. Senest har Nordea lavet en intern regel om, at hver gang der skal ansættes en leder, skal begge køn være repræsenteret blandt de sidste tre kandidater, men – understreger HR-direktøren: ”Vi vælger altid den bedste person til jobbet, og vi kan ikke se nogen grund til, at det skal defineres ud fra køn. Det er kompetencerne, der er det vigtigste for os, ikke om man er mand eller kvinde”.

Flest kvinder i de laveste ledelseslag I Danske Bank er 36 procent af lederne kvinder. Banken arbejder med løbende mål for kvinder i ledelse og forventer, at tallet er steget til 42 procent i 2017. Danske Bank underskrev i 2010 regeringens charter for flere kvinder i ledelse med et mål om at have 22 procent kvinder i de øverste ledelseslag i 2015, men allerede i 2013 var dette tal 30 procent. ”De lavere ledelseslag har stadig det højeste antal kvindelige ledere, og det er også her, den største indsats bliver lagt,

“Det er kompetencerne, der er det vigtigste for os. Ikke om man er mand eller kvinde” Niels Gregers Hansen, HR-direktør i Nordea ud fra ideen om at når kvinderne stiger i graderne internt i Danske Bank, vil tallet automatisk stige i de øverste ledelseslag”, siger underdirektør Pia Andreasen. I Nykredit, hvor andelen af kvindelige ledere udgør 31 procent, har flere kvinder i ledelse været et indsatsområde siden 1996. Fokus har været på at få opbygget en pipeline af kvindelige talenter og at få kvinder i tungere specialiststillinger, da tesen er, at dette på sigt kan føre til at få flere kvinder ind i de tungere ledelsesstillinger. HR-strateg Poul Bonde Jensen fra Jyske Bank oplyser, at andelen af kvindelige ledere i banken er 31,2 procent.

Her vedtog banken i 2013 en ligestillingspolitik, som indebærer en årlig opfølgning på udviklingen i kønnenes repræsentation i lederstillinger. ”Politikken lægger vægt på at holde adgangen til udviklings- og karrieremuligheder åben og ligelig for alle medarbejdere, herunder tilstræbes der en forøgelse af andelen af kvindelige ledere. Det er et vigtigt princip i politikken, at den enkelte medarbejder har ansvaret for egen læring og udvikling, herunder også for at bringe sig i position til nye opgaver. Særligt ved lederstillinger og andre job med stort ansvar er det vigtigt, at medarbejderen har tilstrækkelig motivation og selv viser initiativ til at få jobbet. Vi arbejder primært ud fra en såkaldt ’mainstreamingstrategi’, der går ud på at holde temaet på dagsordenen i relevante sammenhænge, for eksempel ved konkrete stillingsbesættelser”, fortæller Poul Bonde Jensen, der understreger, at den strategi også betyder, at Jyske Bank sjældent iværksætter målrettede tiltag, der udelukkende sigter mod at få flere kvindelige ledere. I Sydbank, der som bekendt er det eneste pengeinstitut i Danmark, hvor en kvinde er administrerende direktør, udgør kvinder 29 procent af ledelseslaget. Et tal, de mener er tilfredsstillende, selvom de dog stræber efter at få en mere ligelig fordeling mellem kønnene. ”Men det skal ske ved en løbende proces, hvor man har fokus på det, frem for at tvinge det igennem. Der bliver ikke gjort nogen konkrete tiltag for at få flere kvinder i ledelsen, da vi ved hver ansættelse går efter den bedste kandidat og ikke fokuserer på køn. Det er ’handling og ikke ord’, der får flere kvinder ind i ledelse”, siger HR-direktør Else Guldager. ¢

arbejdspladsen

Finans Januar 2015

Det handler o m at b r y d e

va n e r På den jyske vestkyst har Skjern Bank sat gang i det største uddannelsesprojekt i bankens historie, da samtlige 132 med-arbejdere er blevet sendt på uddannelse. Et stort projekt, siger banken, men det hele værd Af Klaus Thodsen / Foto: Jakob Mark

”Jeg havde ikke skrevet opgaver i over 20 år, siden jeg selv tog min uddannelse, så jeg måtte søge gode råd hos mine døtre, der stadig går i skole. I det hele taget var uddannelsen en meget speciel oplevelse, men også en stor oplevelse, synes jeg, og jeg bestod da heldigvis også”, siger pensionsrådgiver Per Fjord, der er en af de mest erfarne rådgivere i Skjern Bank og en del af det første hold af rådgivere, der har gennemført bankens store uddannelsessatsning. Uddannelsen, der er gennemført i samarbejde med Erhvervsakademi Sydvest, havde et forløb på i alt 6 dage, hvor medarbejderne i hold a 15-16 tog plads på skolebænken. Kolleger fra alle bankens seks filialer blev sat sammen, og nogle kom helt fra Skjern Banks afdeling i Hellerup nord for København. ”De fik tilbuddet om at tage mødet i København, men de var alle sammen friske på at stå tidligt op og tage til Skjern. De sidder jo langt fra hovedkontoret og kollegerne i Jylland, så det var dejligt at se dem herovre”, siger underdirektør Carsten Allerslev, der er hovedansvarlig for hele uddannelsesforløbet. Med på første hold af deltagere var også privatrådgiver Jan Sølbeck fra Skjern Banks afdeling i Ribe, der har en fortid i Danske Bank. Selvom han tidligere har været medarbejder i en væsentlig større bank end Skjern Bank, er bankens uddannelsessatsning alligevel noget særligt, mener han. ”Det er uden tvivl det største uddannelsesforløb, jeg har været med til i min karriere. Jeg synes, det er rigtig positivt, at banken investerer så meget i medarbejdernes uddannelse, og man må bare sige, at hele forløbet har været virkelig godt sat sammen”, siger Jan Sølbeck.

Alle ansatte i Skjern Bank var i efteråret på efteruddannelse.

Finans Januar 2015

I det hele taget har tiden på uddannelsen været en gevinst på flere områder for bankens medarbejdere, hvor især det sociale har været en ekstra bonus. ”Vi har haft det sjovt på en helt anden måde, end vi plejer. Vi har bakket hinanden meget op undervejs, mens vi skrev opgave, og da vi skulle til eksamen, var gangen uden for eksamenslokalet fyldt med kolleger, der ville høre, hvordan det var gået. Ligesom i folkeskolen. Det var rigtig sjovt at opleve”, siger Per Fjord.

Finde en rød tråd Hele uddannelsen er blevet tilrettelagt med udgangspunkt i bankens strategi, men opdelt i forskellige forløb for privatrådgivere, erhvervsrådgivere, kundemedarbejdere, stabsmedarbejdere og ledere. Så hele medarbejderstyrken kommer igennem en uddannelse, der er specielt designet til deres arbejdsopgaver. ”Tit bliver uddannelser og kurser lidt skabelonagtige, og

arbejdspladsen

man glemmer det hurtigt, når man kommer tilbage til sit skrivebord. Det ville vi meget gerne undgå”, siger Carsten Allerslev. Ideen med at planlægge de forskellige forløb til medarbejdernes jobbeskrivelse er at skabe en rød tråd gennem hele organisationen, hvor man ikke oplever en kompetenceforvridning internt i banken. At både rådgivere og ledere ved, hvad hinanden er uddannet i, gør samarbejdet nemmere på tværs af hierarkiet. ”Der er størst chance for, at man tager uddannelse til sig, hvis man er en del af en gruppe. På den måde kan man også bedst bryde nogle vaner, og det er ideen med at sende alle af sted. På den måde er alle medarbejderne også vidende om, at alle i organisationen taler samme sprog, og den røde tråd er til stede. De lærer sådan set Skjern Bank”, siger Carsten Allerslev. Ideen om, at man lærer bedst, når hele afdelingen er af sted, er Jan Sølbeck helt enig i, og i afdelingen i Ribe har uddannelsen været et af de helt store samtaleemner, siden ••

arbejdspladsen

Finans Januar 2015

Sælgeren og psykologen de første gang tog plads på skolebænken. ”Når alle har lært det samme, så kommer der et meget større sammenhold omkring arbejdet. Der er mange, der minder hinanden om forskellige ting, vi lærte. Det ville have været anderledes, hvis det var én eller to, der havde været af sted”. Ud over at have fået en mere veluddannet medarbejderstab har uddannelserne også haft den sidegevinst, at banken får 50 opgavebesvarelser, der kan blive en del af bankens egen idébank, som kan give inspiration til fremtidige tiltag i Skjern Bank. ”Det var da også en motiverende faktor, både at Skjern Bank var casen i vores opgaver, og at banken måske vil bruge ens opgave til noget i fremtiden. Så giver man den lidt ekstra”, siger Per Fjord.

”Vi har haft det sjovt på en helt anden måde, end vi plejer”

Stor opbakning Uddannelsen for privatrådgivere var oprindeligt opdelt i to niveauer, en basispakke og en større pakke afsluttende med udarbejdelse af en rapport og eksamen. Forventningen var, at de fleste ville tage basispakken, der var et kortere forPer Fjord, løb, hvor man ikke på pensionsrådgiver samme måde kom i dybden med tingene. ”Men alle valgte den store pakke, og ikke nok med det, så var det også alle medarbejdere, der skrev sig op til uddannelsen. Det havde vi ikke forventet, men det var fantastisk, at samtlige 50 privatrådgivere skrev sig op. Vi havde nok forventet, at omkring halvdelen ville tilmelde sig”, siger Carsten Allerslev, der personligt har været rundt i alle fem afdelinger af banken for at fortælle om uddannelsen og opfordret medarbejderne til at tilmelde sig. Det har ifølge medarbejderne været en vigtig faktor i deres motivation til at deltage. ”Folk syntes hurtigt, at det lød rigtig spændende. Der har lige fra starten været en god stemning omkring det, og jeg var i hvert fald ikke i tvivl om, at jeg skulle med”, siger Per Fjord. Skjern Bank har selv opstillet kravene til uddannelsen og deltaget aktivt i tilrettelæggelsen af hele forløbet, og uddannelsen er i sin udforming også anderledes end mange af de forløb, man som bankarbejder typisk kommer igennem. De to undervisere kommer med en baggrund inden for henholdsvis salg og erhvervspsykologi, og da begge i forvejen har et indgående kendskab til banken, havde de begge en stor baggrundsviden for undervisningen. ¢

Erhvervspsykolog Lars Steen Hansen fra Momentum Erhvervspsykologi og Kim Gildsig fra konsulentfirmaet Hald & Lie har stået for Skjern Banks store uddannelsessatsning, og valget faldt på de to, da de begge har et stort kendskab til banken og ydermere supplerer hinanden godt både personligt og professionelt. Det har ligeledes været et meget vigtigt punkt i valget af netop de to, at de også arbejder med andet end finanssektoren. Baggrunden for den beslutning var, at jo mere man er låst fast i en bestemt branchetankegang, jo sværere er det at tænke ud af boksen og se de nye muligheder. Der blev blandt andet gjort meget ud af, hvordan man som rådgiver kan lære sine kunder bedst muligt at kende og klæde sig bedst muligt på til hvert enkelt møde. ”Vi lavede blandt andet adfærdsprofiler, hvor man lærer mange ting om menneskers personlighed og adfærd. Det kan være en stor hjælp i en rådgivning, at man ikke fremlægger tingene på en måde, som kunden slet ikke kan identificere sig med. Hvis man ikke læser kunden rigtigt, så bliver samarbejdet lidt sværere”, siger Jan Sølbeck. En af de ting, der nævnes, er, at der i større grad skal tænkes i helheder for kunden, end man mange gange ender med at gøre. At kunne se, hvad der vil være en god forretning eller et godt produkt for kunden, selvom denne ikke selv efterspørger det, skal gøre kunderne mere tilfredse. ”Mange kunder har ikke ret meget indsigt for eksempel i deres pension, men derfor kan de sagtens være interesserede i gode råd eller produkter. At de ikke efterspørger noget, kan sagtens være, fordi de ikke ved, hvad de kan efterspørge. Der er det min opgave at tænke i helhed og give kunden den bedst mulige service, så længe det er bedst for kunden og for banken. Ligesom man forventer, at en håndværker tænker i helheder, skal man også kunne forvente det af sin bank”, siger Per Fjord. Hele uddannelsesforløbet har været i støbeskeen i næsten et år, og de første medarbejdere startede deres uddannelse i august. Da det hele var overstået før jul, havde Skjern Bank brugt i alt 480 kursusdage på nogle få måneder. Men det har været det hele værd, mener Carsten Allerslev. ”Skjern Bank klarer sig allerede rigtig godt, men som bank er vi jo grundlæggende ikke anderledes end alle andre banker, så vi skal hele tiden blive endnu bedre til de ting, vi i forvejen er gode til, og det er jeg sikker på, at uddannelsen hjælper os til”. ¢

Spar penge... ... mange penge hos: 10% BONUS

BONUS

7,5%

BONUS

Vores medlemmer fik i 2014 over kr.

1,8% BONUS

15% BONUS

BONUS

194 mio. i bonus

BONUS

- og flere end 4.500 andre steder i Danmark

BONUS

10% BONUS

Meld dig ind p책 fbf.nu

Portræt

Finans Januar 2015

Et nyt syn på bankjobbet Efter at have ført en omskiftelig tilværelse i flere danske banker har 47-årige Allan Heck fundet sin helt rette hylde i en af landets mindste banker, Andelskassen Oikos, en etisk og bæredygtig bank, der har fokus rettet på verdens fattigste Af Klaus Thodsen / Foto: Mads Teglers

”Jeg bliver rigtig stolt over mit arbejde her i Oikos, når jeg ser, hvad vi er med til at udrette blandt verdens fattigste mennesker. Det giver arbejdet rigtig meget mening, at man kan se, at det bankarbejde, vi laver her i København, rent faktisk gør en stor forskel for en masse mennesker ude i verden”, siger kunderådgiver Allan Heck som noget af det første, når man spørger ham, hvad der er specielt ved arbejdet i den lille Andelskassen Oikos. Allan startede i Oikos i marts 2013. Han havde inden da arbejdet for en række af Danmarks største banker, inden det blev hans tur til at føle finanskrisen på egen krop, da han blev afskediget fra sit daværende job og måtte stille sig op i køen bag alle de andre finansansatte, der var i samme situation.

Fra stort til småt Der skulle gå mere end to år, inden Allan endelig fandt sin nye arbejdsgiver, den lille etiske og bæredygtige andelskasse Oikos, der bare tæller fem ansatte, og så er en af dem endda studiemedhjælperen, der kun er der én gang om ugen.

”Det var meget anderledes at arbejde et så lille sted. Jeg havde tidligere siddet som valutadealer i Jyske Banks hovedsæde i Silkeborg, hvor der vel arbejder 800-1.000 mennesker, og pludselig sad jeg her hos Oikos i Nørregade, hvor vi er to på kontoret. Men det er faktisk én af de ting, jeg rigtig godt kan lide ved stedet. Når man er i en meget lille bank, har man langt større ansvar end i en stor bank. Her dækker jeg alle funktioner i banken, hvilket jeg synes giver et langt større ejerskab for arbejdet. Det gør det også sjovere”. Og det er ikke bare de fysiske rammer i Oikos’ hovedkontor, der er en treværelseslejlighed i hjertet af København, som på alle måder er meget anderledes end i de store banker, Allan tidligere har arbejdet for. En af de største forandringer er måden, han tænker om sit arbejde på. Den lille andelskasse har et uofficielt motto, der lyder: ”Banking the unbankable”. Et motto, der bliver ført ud i livet både i Danmark og ude i verden. For ligesom pengene går til de fattigste ude i verden, tager man også herhjemme hånd om mange af de kunder, der kan have svært ved at få tingene til at hænge sam-

men eller skal låne til den første bolig. I den lille andelskasse har Allan i det hele taget fået et meget anderledes syn på, hvordan man kan drive en bank. ”Mit mindset omkring mit arbejde er helt sikkert blevet meget anderledes. Jeg synes, det er spændende, at vi på sin vis arbejder for en sag, der handler om andet end banken og aktionærerne. Man kan vel sige, at i og med at vi som bank har en anden forpligtigelse, har jeg ændret mit mindset omkring arbejdet”.

Større ejerskab En af de største omvæltninger for Allan, efter at have været i flere af landets store banker, var, hvor tydeligt han kunne måle sit arbejde, ikke bare ude i den store verden, men også i bankens månedlige regnskab. ”Når man arbejder i en meget lille bank, kan man virkelig se betydningen af sit arbejde. Jeg kan se i regnskabet, hvis en forretning, jeg har gjort, er gået rigtig godt eller knap så godt. Det er rigtig motiverende, for alle vores forretninger skulle jo gerne gå godt”. I Oikos er der ingen rigtig store

Finans Januar 2015

“Når man arbejder i en meget lille bank, kan man virkelig se betydningen af sit arbejde”, siger Allan Heck.

erhvervskunder, men helt almindelige kunder med en lønkonto og små forretningsdrivende. Næsten alle har dog det tilfælles, at det er Oikos’ profil, der gør, at de vælger den lille andelskasse frem for en anden bank. ”Jeg kan rigtig godt lide, at vi tager os tid til, at kunderne kommer forbi og får hjælp, så de ikke skal tale med et callcenter et sted. Det er også medvirkende til, at vi har en meget stor fastholdelse af kunderne og meget sjældent oplever, at de forlader os igen”.

Frugten af arbejdet Når alt kommer til alt, så er hverdagen i en lille etisk bank som Oikos ikke så frygtelig meget anderledes end hverdagen i en stor bank, hvis man spørger Allan. Kundernes behov er langt hen ad vejen de samme, og langt de fleste henvendelser er, som de er alle andre steder. Samtidig fortæller Allan, at banker tager

mange af de kunder, der har svært ved at passe ind i andre banker. Kunder, der for eksempel har vanskeligt ved at styre deres økonomi, og som derfor har brug for ekstra støtte og hjælp fra deres rådgiver. ”Det sker, at jeg aftaler med en kunde, at visakortet ryger i vores pengeskab et par måneder, for at tingene ikke løber af sporet. Så kommer kunden op og henter et fast beløb hver uge i stedet. Det tager selvfølgelig lidt af min tid, men det klarer jeg nok. Det vigtigste er, at kundens økonomi får det bedre, dermed bliver både kunden og banken glade”. Men alligevel er der noget, der er anderledes. Der er ingen salgsmål, der skal nås hver måned, og det daglige stressniveau er kun en brøkdel af, hvad det tidligere var. Og ikke mindst mærker man tydeligt på Allan, at han er en mand, der er engageret i sit arbejde og føler, at det gør en forskel. ”Selvfølgelig skal vi tjene penge for at kunne fortsætte, men mit mindset er meget anderledes end før. Vi går nogle flere skridt for kunderne end andre banker, og herhjemme og i udlandet synes jeg virkelig, at vi gør en stor forskel”. ¢

Portræt

Oikos og mikrolånene Oikos er en andelskasse, der har sit fokus rettet på noget helt andet end de fleste danske banker og andelskasser. En fjerdedel af bankens overskud bliver sendt til velgørende projekter og mikrokreditter i lande som Zambia, Cambodja og Kirgisistan. Mikrokreditter kan betegnes som en hjælp til selvhjælp, hvorved der skabes grobund for ændrede levevilkår og en bæredygtig udvikling i samfund eller områder med stor fattigdom. Fattige får muligheden for at få deres egen sunde husholdning, starte en lille forretning eller et landbrug med hjælp fra den startkapital, som et mikrolån er. Det er typisk kvinder, som får mikrolånene, derved får de en position i deres lokalsamfund, som de ikke havde før. Oikos arbejder typisk sammen med lokale samarbejdspartnere, der kan hjælpe dem i de lokalområder, som banken ikke selv har kendskab til.

fokus

Finans Januar 2015

Nordens bedste om fem år Danske Banks direktør, Thomas Borgen, havde øjnene rettet mod fremtiden, da han talte for 200 tilhørere hos Finansforbundet. Kundetilfredsheden stod øverst på dagsordenen Af Klaus Thodsen / Foto: Christoffer Regild

”Vores vigtigste aktiv er og bliver vores kunder. En bank bliver eksempel, at finanssektoren kan genskabe respekten hos målt på, hvor tilfredse kunderne er, og der skal Danske Bank befolkningen. En respekt, der har lidt alvorlige knæk være nummer 1 i Norden i 2020. Det er mit mål”, sagde under finanskrisen. ”Vi skal væk fra arrogancen om, at banken og sektoren alDanske Banks administrerende direktør, Thomas Borgen, der mandag den 15. december talte for mere end 200 af Finanstid ved bedst. Respekten genskaber vi ved at give kunderne forbundets medlemmer ved et gode og professionelle oplearrangement i forbundets hus på velser. I bund og grund handler det om integritet, og det er altApplebys Plads. afgørende for en bank”, fastslog Thomas Borgen lagde ikke Thomas Borgen. skjul på, at Danske Bank fortsat kæmper med sit image efter en lang finanskrise og flere store Fremtiden er lige om hjørnet fyringsrunder gennem de Danske Bank, der er den største seneste år. Alligevel var der opit-udvikler i Norden, skal med timisme for fremtiden, hvor øget fokus på gennemførte de teknologiske fremskridt teknologiske løsninger give inden for finanssektoren vil kunderne den største tilfredsbetyde store udfordringer, men hed i Norden. Det bliver nød– ifølge Thomas Borgen – også vendigt, hvis man skal tage kam”Vi skal væk fra arrogancen om, endnu større muligheder. pen op med de nye spillere, der ”Vi glemte, at alle er velkomer på vej ind i sektoren. at banken og sektoren men i Danske Bank, og vi gik på ”Facebook, Google og Payaltid ved bedst” kompromis med kvaliteten. Det pal er på vej. Men vi er godt forThomas Borgen straffede kunderne os for. Det har beredte, og vi skal holde på vores været en vigtig lektie for os”, lød det fra Danske Banks topchef. 3,8 millioner kunder ved at give dem enkle og brugbare services, og ved at gøre deres kontakt med banken så nem og tryg som muligt. Vi skal slå Silicon Valley på vores kundetilfredshed”. Walk the talk Efter Thomas Borgens tale til forsamlingen blev der også Samtidig vil Thomas Borgen gøre op med det mantra, man ifølge ham i mange år har haft i den finansielle sektor; nemtid til at besvare spørgsmål fra salen. Her måtte Borgen blandt lig at hvad der er godt for sektoren, er godt for samfundet. andet tage stilling til mulige fremtidige fyringer. Dette mantra bør ifølge Borgen vendes på hovedet, så sam”Danske Bank har nogle utroligt dygtige medarbejdere, fundet sættes før sektoren: og jeg ønsker ikke at skille mig af med nogen af dem. Men ”Her er vi som sektor nødt til at walk the talk, som man verden bliver en anden i fremtiden, og vi er ikke kun nødt siger. Det nytter ikke noget at bruge store ord, hvis det ikke til at have de dygtigste, men også den rigtige slags medarbejbakkes op af handling”. dere. Det bliver den store udfordring, ikke bare for os, men Og det er netop ved at gå forrest og selv være det gode for hele sektoren i fremtiden”, sagde han. ¢

Finans Januar 2015

Kommentator ved TV 2 Finans Ole Krohn var ordstyrer under den efterfĂ¸lgende debat mellem Thomas Borgen og salen.

fokus

Valg

Finans Januar 2015

Kent Petersen vil have en sikker hånd på roret I en lang årrække har ledelsen i TryghedsGruppen undladt at give medlemmerne økonomisk fordel af deres ejerskab. Hvis kunderne i både Nordea Liv & Pension og Tryg skal have et reelt udbytte af deres ejerskab af milliardformuen, er det vigtigt at få en kandidat ind, som vil sørge for at omsætte valgkampens gode intentioner til handling. Kent Petersen vil arbejde for at give kundernes ejerskab et reelt indhold Af Jakob Thomsen, freelancejournalist / Illustration: Miss Lotion

Finans Januar 2015

Slutspurten i valgkampen om TryghedsGruppens milliardformue sætter ind den 20. januar, hvor valget begynder. Frem til den 3. februar kan hovedstadsregionens kunder i både Tryg og Nordea Liv & Pension vælge mellem 35 kandidater til repræsentantskabet i TryghedsGruppen, der er hovedaktionær i Tryg. Alle har de gode budskaber om at gøre godt med den 37 milliarder kroner store formue, som i sidste ende ejes af kunderne. Langt de fleste kandidater går ind for at lade en del af de store årlige overskud fra Tryg A/S gå tilbage til kunderne i form af en bonus. Selv den siddende bestyrelse, anført af Jørgen Huno Rasmussen, har også udadtil udtrykt villighed til at finde en konstruktion, som giver de 300.000 kunder i Nordea Liv & Pension økonomisk fordel af deres medlemskab. Den udvikling har Finansforbundet en del af æren for. ”Det er positivt, at det er lykkedes at få bestyrelsen i TryghedsGruppen i tale og få dem ••

Valg

Sådan foregår valget • Valget til TryghedsGruppens repræsentantskab i Region Hovedstaden begynder den 20. januar og fortsætter til den 3. februar 2015. •

Hvis man er stemmeberettiget, får man automatisk et brev fra TryghedsGruppen. I brevet er en afstemningskode, som man skal bruge til at stemme digitalt via www.Tryghedsgruppen.dk/ valg. Man kan også stemme via brev.

•

Når valget begynder, kan man på TryghedsGruppens hjemmeside se mere om, hvad de enkelte kandidater står for, og hvad de mener er de vigtigste temaer.

•

Man er stemmeberettiget, hvis man bor i Region Hovedstaden og har en police i enten Tryg eller Nordea Liv & Pension.

• Repræsentantskabet er den øverste besluttende myndighed i TryghedsGruppen. Der sidder 70 medlemmer i repræsentantskabet, som bliver valgt for en femårig periode. I år er der valg i Region Hovedstaden, hvor der skal vælges 21 repræsentanter.

Valg

Finans Januar 2015

til at indse, at kunderne skal tilgodeses som medlemmer. Men man skal huske på, at vi var nødt til at true med en retssag for at nå dertil. Og med de mange skiftende udmeldinger, vi har hørt fra bestyrelsen, kan jeg godt være bekymret for, om de sætter handling bag ordene, når valget er slut. Derfor stiller jeg op, så jeg på tæt hold kan sikre, at de nye toner udmønter sig i reelle forandringer”, siger Kent Petersen. Derfor opfordrer han til, at man tager stilling til spørgsmålet om ejerskab og medlemsbonus i TryghedsGruppen og stemmer på ham, når brevet med valgkoden lander i postkassen. ”Man skal huske på, at den store formue stammer fra kunderne, som ejer TryghedsGruppen i fællesskab. Godt en tredjedel af Finansforbundets medlemmer har en police i enten Tryg eller i Nordea Liv & Pension. Derfor er det naturligt, at Finansforbundet påtager sig et ansvar for at sikre, at nogle af de penge kommer tilbage og arbejder for medlemmerne”, siger Kent Petersen, som med Finansforbundets cirka 20.000 medlemmer af TryghedsGruppen i ryggen vil holde bestyrelsen fast på sine nye løfter. TryghedsGruppen er primært blevet markedsført på det velgørende arbejde, der støttes gennem Trygfonden. Dette gode arbejde ønsker Kent Petersen ikke at ændre på. Derimod har han offentligt kritiseret bestyrelsen i TryghedsGruppen for en kapitalforvaltning, der

fokuserer mere på kapitalfondslignende investeringer end egentlig formuepleje, som kan komme medlemmerne til gavn.

Tryg og Nordea Liv & Pension skulle ikke give overskud Tryg var oprindeligt et gensidigt forsikringsselskab med en skadedel og en livs- og pensionsdel. Kunderne ejede selskabet og hæftede solidarisk, hvis egenkapitalen ikke kunne dække udbetalingerne. Til gengæld skulle præmierne ikke være større, end at selskabet kunne løbe rundt. Hvis selskabet gav overskud, blev pengene fordelt tilbage til kunderne. Den tankegang er i dag helt gledet ud af TryghedsGruppen, efter at selskabskonstruktionen er blevet ændret ad flere omgange. Og hidtil har bestyrelsen i TryghedsGruppen afvist at lade en del af pengene gå tilbage til kunderne i Tryg. En anden konsekvens af de tidligere selskabsændringer i TryghedsGruppen er, at livs- og pensionsselskabet blev solgt til Nordea. Det betyder, at medlemmerne fra Nordea er kørt ud på et sidespor i forhold til TryghedsGruppen. I modsætning til kunderne i Tryg ejer de ikke længere deres eget selskab. Det er baggrunden for, at Kent Petersen også vil bruge sin indflydelse til bruge sin indflydelse til at få Nordea-delen af formuen tilbage og arbejde for pensionsopsparingerne hos kunderne i Nordea Liv & Pension. ¢

Kunderne i Tryg og Nordea Liv & Pension ejer TryghedsGruppen •

TryghedsGruppen er bedst kendt for Trygfonden, som uddeler penge til almennyttige aktiviteter. Trygfonden er dog ikke i retlig forstand en fond, som for eksempel Nordea-fonden er. TryghedsGruppen er et såkaldt selskab med begrænset ansvar (smba).

• TryghedsGruppen ejer 60 procent af aktierne i Tryg Forsikring A/S og har tidligere ejet Tryg Liv, der i dag er Nordea Liv & Pension. I alt sidder Tryghedsgruppen på en formue på 37 milliarder kroner. • Ejerne af Tryg-formuen er medlemmerne af TryghedsGruppen. Der er 300.000 medlemmer fra Nordea Liv & Pension. De har krav på 35 procent af formuen, hvis selskabet opløses. Og de 900.000 medlemmer fra Tryg ejer 65 procent.

Finans Januar 2015

Valg

Gruppekunder hæver stemmen Flere tunge organisationer stiller med kandidater til valget i TryghedsGruppen i hovedstadsregionen. På vegne af tusindvis af forsikrings- og pensionskunder med gruppeordning kræver de værdi af deres medejerskab af TryghedsGruppen. Alene i Finansforbundet er der op mod 20.000 medlemmer af TryghedsGruppen Af Jakob Thomsen, freelancejournalist

Finansforbundet står ikke alene om at kræve mere medlemsindflydelse i TryghedsGruppen. Håndværksrådets virksomheder, ingeniører, pharmaakademikere, apotekere, Q8-funktionærer og ikke mindst de finansansatte har også sendt delegerede til valg i TryghedsGruppen for at minde om, at tusindvis af deres medlemmer har betalt en stor del af gildet i TryghedsGruppen og Trygfonden. Nu vil de selv sidde med ved bordet. ”Når man har med andre folks penge at gøre, så skal man behandle dem med respekt og ikke bare gå og drysse ud af dem. For at kunne hævde, at pengene bliver brugt efter medlemmernes ønske, så kræver det mere åbenhed, mere gennemsigtighed og bedre medlemsdemokrati i TryghedsGruppen”, siger Lars Magnus Christensen fra Håndværksrådet, der for første gang stiller op til repræsentantskabet. Han er samtidig formand for Venstre i København. Han har opbakning fra formanden i Håndværksrådet, Niels Techen, som støtter Lars Magnus Christensens bestræbelser på at få TryghedsGruppen til at skabe mere værdi for interesseorganisationens medlemmer, nemlig 20.000 små- og mellemstore virksomheder, som har en gruppeaftale om erhvervsforsikringer hos Tryg. Ud over de 900.000 kunder i Tryg er også de 300.000 pensionskunder i Nordea Liv & Pension medejere af TryghedsGruppen. Det skyldes, at Nordea for 15 år siden købte pensionsselskabet Tryg Liv af TryghedsGruppen. Inden da var det pensionskunderne selv, der ejede selskabet og den i pensionssprog såkaldt kollektive formue. Men på grund af salget fik pensionskunderne ikke udbetalt den fælles formue, som altså siden har ligget og vokset sig større som en del af den nu 37 milliarder kroner store formue.

I stedet fik kunderne i det, der blev til Nordea Liv & Pension, et medlemskab af TryghedsGruppen. En af de kandidater, der repræsenterer pensionskunderne, er Chrilles Svendsen, som er finansdirektør i Q8 Danmark. De funktionæransatte i Q8-koncernen har deres firmapension i Nordea Liv & Pension, og derfor har han som repræsentant i TryghedsGruppen siden 2010 arbejdet for at give pensionskundernes medejerskab et reelt indhold. Det kan gøres på flere måder, mener han: ”Problemet ligger i, at man ikke gjorde arbejdet ordentligt, dengang TryghedsGruppen først solgte ud til Nordea og siden købte Tryg tilbage. Derfor har man fået den besynderlige konstruktion, TryghedsGruppen har i dag. Det er jo i realiteten et misfoster. En mulighed er, at TryghedsGruppen køber Nordea Liv & Pension tilbage. En anden mulighed er en form for opsplitning af de to medlemsgrupper og deres formueandele”, siger Chrilles Svendsen, der selv har en fortid som bankansat. Ifølge vedtægterne har kunderne fra Nordea Liv & Pension krav på 35 procent af formuen, hvis TryghedsGruppen opløses, og Tryg-kunderne har de 65 procent. TryghedsGruppens bestyrelsesformand, Jørgen Huno Rasmussen, har hidtil været helt afvisende over for at lade medlemmerne få økonomiske fordele af deres ejerskab. Så sent som i februar måned sidste år afviste han over for Magasinet Finans, at formuen kunne bruges til andet end at være ”kapitalberedskab” for Tryg og til donationer via Trygfonden.

Dunkel tale om Nordea-pensioner Men i foråret gik Finansforbundet ind i sagen, og på baggrund af en grundig advokatundersøgelse gjorde Kent Petersen opmærksom på, at TryghedsGruppens måde at drive formueforvaltning på kunne være i strid med vedtægterne. Han truede TryghedsGruppens bestyrelse med en retssag, hvis ikke den begyndte at varetage medlemmernes interesser. Siden er det gået stærkt, og op til valget i TryghedsGruppen i hovedstadsregionen, hvor også flere bestyrelsesmedlemmer er på valg, er stemningen vendt, og der ser nu ud til at være mere opbakning til kritikerfløjen og Kent Petersens synspunkter. Det er i hvert ••

Valg

Finans Januar 2015

fald de meldinger, der nu kommer fra bestyrelsen. Finansforbundets formand stiller derfor op for at sikre sig indflydelse på de nye planer og sikre sig, at Jørgen Huno Rasmussens kovending ikke bare er valgflæsk: ”I begyndelsen var det nødvendigt at tale lidt højt for at få TryghedsGruppens bestyrelse til at indse, at når man har et kundeejet selskab, så skal bestyrelsen altså arbejde for, at kunderne får noget ud af deres ejerskab. Og man skal i hvert fald ikke arbejde imod det. Da det så lykkedes at få dem til at lytte, er det mit klare indtryk, at det hjælper på forståelsen, når vi fortæller, at vi er cirka 20.000 medlemmer, der mener, at TryghedsGruppen er til for at give værdi til medlemmerne og ikke omvendt”, siger Kent Petersen. Godt en tredjedel af Finansforbundets cirka 50.000 medlemmer har enten deres arbejdsmarkedspension i Nordea Liv & Pension, eller de er stadig kunder i Tryg. Finansforbundet har for nylig lavet en gruppeaftale med Alka Forsikring. Det skyldtes netop, at Tryg pressede priserne op, så gruppeordningen ikke længere var konkurrencedygtig. Mens det ser ud til, at TryghedsGruppen nu arbejder konstruktivt for en bonusmodel til Tryg-kunderne, så er der stadig behov for at holde bestyrelsen på sporet af en løsning på Nordea-delen, som skaber værdi for pensionskunderne, mener Kent Petersen. ”Det er lidt dunkel tale, det, vi hører fra bestyrelsen. Når det drejer sig om Nordea-medlemmernes formueandel, er det, som om bestyrelsen trækker i kapitalfondshabitten og mørklægger sine planer. Det er en uklog tilgang til at varetage sit bestyrelseshverv i et kundeejet selskab, og derfor håber jeg at blive valgt til repræsentantskabet, så jeg kan påvirke de endelige modeller og kaste lys på processen”, siger han.

Pligt og ansvar En anden kandidat, der repræsenterer medlemmer, som har gruppeaftaler med Tryg, er Arne Kurdahl, der som direktør i Pharmadanmark organiserer akademikere inden for lægemiddelområdet. Han er desuden medlem af bestyrelsen i den forsikringsforening, som står for gruppeaftalerne med Tryg, som både dækker 3.000 Pharma-medlemmers privatforsikringer og cirka 215 danske apotekeres erhvervsforsikringer. Han mener, at de mange medlemmer skal høres: ”Der er ingen tvivl om, at når Tryg giver et højt overskud, så skyldes det, at priserne er presset højt op i forhold til skadeserstatninger, dæknings procenter og andre vilkår. Det er vores opfattelse, at når nu TryghedsGruppen repræsenterer medlemmerne og dermed forsikringskunderne, så er det jo væsentligt at forholde sig til medlemmernes interesser ikke bare i TryghedsGruppen, men også i Tryg. Der er det en fordel, at man har et bagland og repræsenterer en stor gruppe af forsikringstagere. Dermed taler man med en stemme, der har en organisatorisk tilknytning, og som favner mange af TryghedsGruppens medlemmer”, siger Arne Kurdahl, der genopstiller til repræsentantskabet. En af de nye kandidater er den tidligere formand for Ingeniørforeningen, IDA, Lars Bytoft. Ud over sin tid som formand fra 2004 til 2010 var han også efterfølgende bestyrelsesformand for IDA Forsikring, som administrerer ingeniørernes gruppeforsikringsordning med Tryg. I dag er han bestyrelsesformand i ingeniørernes pensionskasse, ISP, med en balance på 16 milliarder kroner Han vil bruge sine konkrete erfaringer fra området og sin opbakning blandt ingeniørerne til at skabe ordentlige og rimelige rammer i TryghedsGruppen til gavn for alle kunderne: ”Noget af det, ingeniører lægger vægt på, er ordentlighed og ikke mindst retfærdighed. Når man så erfarer, at de forsikringer, de får igennem gruppeordningen med Tryg, faktisk kunne være endnu billigere, så er det ikke i orden. Så der, hvor vi i TryghedsGruppen kan lave nogle forsvarlige tiltag, som kommer medlemmerne til gode i form af billigere præmier, der synes jeg faktisk, vi har en pligt til at gøre det. Jeg vil næsten sige, at det må være tæt på at være ansvarspådragende ikke at gøre det”, siger Lars Bytoft, der til daglig er partner i Albæk Byggerådgivning. ¢

                                     

Professionsbachelor med lyst til mere jura?

Cand.soc. i jura

Tag en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse i jura Uddannelsen integrerer juridiske kompetencer med de færdigheder, du har som professionsbachelor. Du lærer at agere professionelt i spændingsfeltet mellem juraen og din egen profession, og får indgående kendskab til områder som fx selskabsret, kapitalmarkedsret samt bank- og investeringsret. Semesterstart: 1. september 2015 Ansøg inden: 1. april 2015

Hvem kan ansøge? Professionsbachelorer i: • International handel og markedsføring • International Sales and Marketing Management • Finans • Offentlig administration • Socialrådgiver • Bachelor i jura

Læs mere: studier.ku.dk/candsoc- 7

Som

Unge ledere

Finans Januar 2015

Der er nok at se til som ung leder, og ofte må de pejle sig frem i ukendt farvand uden gps og søkort. De taler ikke gerne om belastningerne, men de er under stort pres, viser en analyse af yngre ledere i finanssektoren

Innovationsbureauet IS IT A BIRD har foretaget en analyse af de unge lederes vilkår, udfordringer og selvopfattelse for Finansforbundet. Undersøgelsen er baseret på dybe interviews af mindst en times varighed med i alt 12 unge ledere (under 40 år), seks akademikere og seks med kortere uddannelser. Tre udfordringer tegner sig tydeligt for de unge ledere: Det er en svær balancegang både at være firmaets mand og en sympatisk chef. De føler ofte, at de mere bureaukratiske og kontrollerende chefopgaver tager tiden fra de opgaver, de brænder for, og endelig er det en udfordring at have mindre tid til det, de er rigtigt gode til, og som ofte var grunden til, at de avancerede, i forhold til det strategiske overblik, som de som ledere også skal mestre. ”Som en lus mellem to negle”, karakteriserer flere positionen mellem den øverste ledelse og medarbejderne. De unge ledere føler sig i en dobbeltrolle og under krydspres, hvor det er umuligt at gøre alle tilfredse. De bruger meget tid og energi på at tænke over, hvordan de gør ledelsens budskaber spiselige for de menige medarbejdere. Samtidig er det en belastning, at de ikke føler det legitimt at vise svaghed eller tvivl. For ledere, der er ”vokset op” i banken, kan det være et endnu større problem end for akademikerne, fordi de ofte skal være budbringere over for kolleger, som de for nylig var på lige fod med. De unge ledere er ikke vilde med rutineopgaver. De vil være innovative, nytænkende og dynamiske. Men efter finanskrisen er der kommet meget mere fokus på kontrol og compliance i det daglige arbejde. Der skal tjekkes af, og bureaukratiet er blevet tungere. For at holde fast i arbejdsglæden prøver de ofte selv at opdyrke nye områder, at være vakse og suge spændende opgaver til sig. På den måde er de tilbøjelige til at skabe så meget arbejde for sig selv, at presset i virkeligheden bliver for stort. Noget, de unge ledere er meget uvillige til at indrømme. For svaghed – det viser man bare ikke!

mell Af Elisabeth Teisen

en lus lem Finans Januar 2015

Endelig har de svært ved at give deres hjertebørn fra sig. De vil helst være mestre i alle discipliner. Hvis man for eksempel var rigtigt god til rådgivning, er det surt at skulle slippe det, der gav faglig stolthed. Så man beholder en del, samtidig med at man skal have det overordnede blik. Endnu et lod på arbejdsbelastningen. ”Det er især de unge ledere med bankbaggrund, der har problemer med at give de fagspecifikke arbejdsopgaver fra sig. Det er lettere for akademikerne, fordi de oftere kommer ind udefra og har mere veldefinerede lederopgaver”, siger chefantropolog Annika Porsborg Nielsen, IS IT A BIRD, som har stået for undersøgelsen.

Ingen steder at gå hen De har rigtigt mange udfordringer, men det kniber med steder at gå hen for at drøfte problemerne. Til deres medarbejderudviklingssamtaler, klager flere, handler over 90 procent af snakken med den nærmeste chef om afdelingen og kun en ganske lille del om dem selv, deres egne arbejdsopgaver og deres egen trivsel. De savner kompetente sparringspartnere, og arbejdspresset er så stort, at det er svært at løfte blikket og søge støtte i netværk eller kurser uden for virksomheden. Især efterlyser de støtte i overgangen fra at være menig medarbejder til at være leder. For dem, der er vokset op i banken, kan det være vanskeligt at opbygge legitimitet, autoritet og troværdighed, når man pludselig skal være leder for de tidligere kolleger. Men også akademikerne, der oftere kommer udefra ind i en afdeling, kan have udfordringer med legitimiteten, og derudover står de måske fremmede over for mindsettet og kulturen i afdelingen. Mange føler også, at de bliver kastet ud i ”den svære samtale” uden at være ordentligt klædt på. Det er slemt pludselig at skulle fyre medarbejdere, men også samtaler om mere personlige problemer som sygdom og skilsmisser ville de gerne være bedre rustet til.

Unge ledere

Viser ingen svaghedstegn De unge ledere taler nødigt om stress. De kan beskrive en række symptomer som søvnmangel, bly i kroppen, når de skal ud af sengen om morgenen, og glemsomhed. Men stressede, nej, det er de ikke. At indrømme det ville være et svaghedstegn. ”De oplever et stort pres i arbejdslivet, som de ikke ved, hvad de skal stille op med. Der er rigtigt meget, de skal leve op til, og det er ikke oplagt for dem, hvor de som ledere kan gå hen at få sparring, støtte og rådgivning”, siger Annika Porsborg Nielsen. I de tilfælde, hvor hun har spurgt ind til, om der var hjælp at hente i virksomheden, er svaret ofte: ”Uha, ja, men så ruller det store apparat ud med taskforce, sygemelding og psykologhjælp”, og de har ikke lyst til at blotte sig i den grad. Der mangler nogle mellemstationer eller eksterne partnere at gå til. De unge ledere er meget afhængige af, at deres medarbejdere trives og er motiverede, og de er sårbare, hvis medarbejderne ikke har det godt. Men også her mangler de redskaber til at befordre motivationen. Og endelig savner de også et sted, de kan gå hen at få uvildig karriererådgivning. ”De har ikke den store tiltro til, at banken er den rigtige partner til at klæde dem på til en videre karriere uden for virksomheden, og her er det især de bankuddannede, der har behov for hjælp. Akademikerne har oftere skiftet job og har været i forskellige virksomheder, og de har deres eksamenspapirer og deres netværk fra universitetet, som de kan trække på”, siger Annika Porsborg Nielsen. ”Helt generelt har de unge ledere behov for at møde andre, der har samme udfordringer som dem. Men de er også spændt hårdt for, de er ambitiøse, de har familie og meget ofte små børn, så de tilbud, der skal modsvare behovene, skal være meget lette at gå til. Man må tænke nye medier ind, så de unge ledere kan bruge tilbuddene, når det lige passer ind i deres travle hverdag”, siger Annika Porsborg Nielsen. ¢

Finans Januar 2015

Bankerne krymper sig under bøder

Bøderne er ved at være så høje, at bankerne er begyndt at vånde sig. Bøderne, som det britiske Financial Conduct Authority, FCA, har udstedt siden april i år, udgør 1,39 milliarder pund, mere end tre gange så meget som i finansåret 2013-14, hvor bøderne allerede var meget højere end tidligere. Langt

Internationalt størstedelen udgøres af de 1,1 milliard pund, som blev pålagt fem banker i et forlig om den såkaldte Forex-skandale, som handler om svindel og manipulation med valutakurser, og som i øvrigt var en del af en bøde på i alt 4 milliarder dollar, som var det, i alt syv banker måtte betale til engelske, amerikanske og schweiziske myndigheder. Mark Carney, chefen for den britiske nationalbank, Bank of England, opfordrer ifølge Financial Times til, at myndighederne koordinerer deres bødeud-

Frygten breder sig i City Toplederne i Londons City bliver mere og mere utrygge ved den engelske EU- og immigrationsdebat

målinger bedre. ”Det er ikke et kapløb med andre regulatorer om at udstede de højeste bøder”, forsikrer Georgina Philippou, en direktør fra FCA, der også mener, at det er på tide at analysere erfaringerne og justere bødepolitikken, der blev udformet i 2010, og som gav FCA grønt lys til at pumpe bøderne op for at øge den afskrækkende effekt.

P2P er hot – især blandt de unge Det er ikke specielt lukrativt, men det er smart og moderne at skabe løsninger, der håndterer de små overførsler mellem privatpersoner, også kaldet person to person – P2P. Antallet af betalinger via P2P vokser drastisk. Det amerikanske analyseinstitut Forrester havde forudsagt, at mobile P2P-betalinger i USA ville løbe op i fire mil-

På Financial Times’ lukkede, eksklusive

faktisk trives, hvis Storbritannien forlader

liarder dollar om året frem til 2017. Nu for-

onlinedebatforum for topledere i den

EU. Det er ikke troværdigt, når store Citi-

venter Forrester, at beløbet lander på fem

finansielle sektor udtrykker mange deres

institutioner truer med at rømme. Den

milliarder dollar i år og vil vokse 26 pro-

frygt for, at Englands eventuelle exit fra

samme trussel hørte vi, da vi ikke slut-

cent om året for at lande på 17 milliarder

EU vil skade London, hele Storbritannien

tede os til euroen. Ikke bare blev de, men

dollar i 2019.

og i det hele taget den skrøbelige økono-

det viste sig at være den rigtige beslutning”.

Venmo, et P2P-selskab oprettet af Pay-

miske fremgang i hele Europa.

UKIP’s antiimmigrationsagenda er der

Pal, oplyser til ugemagasinet The Econo-

Således skriver sir Win Bischoff, chef

ikke meget godt at sige om blandt cheferne:

mist, at det overførte 700 millioner dollar i

for Financial Reporting Council og tidligere

”… (Mange af) de 2,2 millioner EU-

tredje kvartal i 2014, 50 procent mere end

formand for Lloyds: ”City vil miste noget

borgere, som arbejder i England, er ve-

af sin relevans og en stor del af sin inter-

luddannede medarbejdere i City. En exit

Pioneren i P2P er Kenyas M-Pesa,

nationale dominans, hvis resten af Europa

ville problematisere disse medarbejderes

som blev oprettet i 2007 og nu bliver

vælger at vende sig mod andre steder”.

fremtid, og nogle ville blive tvunget til at

brugt af mere end 17 millioner kenyanere,

i andet kvartal.

Jean-Pierre Mustier, chef for den Lon-

forlade landet. Sådan en udvandring ville

mere end to tredjedele af den voksne

don-baserede investmentbankafdeling af

intensivere manglen på kvalificerede me-

befolkning i Kenya.

UniCredit, kalder en exit en katastrofe, dog

darbejdere, som England oplever allerede

Store engelske og amerikanske banker

mere for Europa end for Storbritannien.

nu”, skriver Guy Hands, formand for Terra

er også begyndt med for eksempel Popmoney i USA og Paym i England.

Et mindretal tror dog på, at City stadig

Firma, mens Colm Kelleher, chef for Mor-

vil have fremgang på trods af udmelding.

gan Stanleys investeringsaktiviteter i Lon-

Det er ikke helt let at tjene penge på ser-

Således skriver Helena Morrissey, ad-

don, påpeger den uro, usikkerheden frem

vicen. De unge, som er i overtal blandt bru-

ministrerende direktør for Newton og for-

til den mulige folkeafstemning i 2017 aller-

gerne, forventer realtime og gratis service.

mand for Investment Management Asso-

ede nu medfører. /ET

Men de unge er lokket til, og det er ikke et

ciation: ”City vil ikke blot overleve, men

dårligt udgangspunkt for andre tilbud. /ET

Illustration: Mikkel Hennsel

To fagpakker på linjen i Organisation

Vil du være Master i it? It-videreuddannelse for dig, der arbejder som · It-chef · It-leder · It-arkitekt · It-konsulent · It-projektleder

STUD

IESTA

1. FEB ANSØ

GNING

1. DEC

. 2015

SFRIS

. 2014

GLOBALE PROJEKTER - LÆR AT LEDE IT-PROJEKTER PÅ TVÆRS AF KULTUR OG GEOGRAFI

It-videreuddannelser på Aalborg Universitet - kompetencer, der styrker dig og din virksomhed Master i it er en fleksibel, modulbaseret deltidsuddannelse for højtuddannede it-medarbejdere. Læs mere på www.master-it-vest.dk eller kontakt mit@learning.aau.dk for mere information. Du kan også ringe til os på tlf. 9940 3064.

Mastermodul for it-udviklere, it-projektledere, itledere m.fl. En del danske virksomheder flytter i disse år hele eller dele af deres projekter ’offshore’. At få ’distancesamarbejde’ til at lykkes kræver dyb indsigt og praktiske færdigheder. ’Globale projekter’ klæder dig og din virksomhed på til opgaven med at lede og drive globale samarbejdsprocesser. Seminarer i Aarhus.

IT-LEDEREN - FÅ VIDEN TIL AT LEDE TEAMS, DER SKABER STORE RESULTATER Mastermodul for dig, der arbejder som it-leder, it-chef, it-direktør, it-konsulent eller it-projektleder. Du vil få styrket dine ledelsesmæssige kompetencer inden for forandringsledelse, forretningsforståelse, ledelse af individer og grupper, klar kommunikation mv. Din egen ledelsespraksis vil blive udfordret, og du vil blive styrket til fremover at kunne lede med succes. Seminarer i Aarhus.

www.master-it-vest.dk

Finans Januar 2015

Job & Karriere

Springet over Atlanten Park Avenue på Manhattan har i to omgange været arbejdsplads for Hans Obel Jensen, der er udsendt til New York af Danske Bank. Dagligdagen i en af verdens største byer byder på store kulturforskelle i forhold til Danmark, men også på en spændende oplevelse Af Klaus Thodsen

”

Det er et kæmpe skridt at flytte over Atlanterhavet til New York. Det er en stor udfordring rent personligt, men det er da også en kæmpe oplevelse”, siger 52-årige Hans Obel Jensen, der til daglig arbejder som brokerdealer for Danske Bank på Manhattan. Oprindeligt var Danske Banks plan at oprette en filial i New York, men efter at have kæmpet med det indviklede amerikanske system i flere år blev den ide opgivet. Derfor har banken nu et kontor, hvor Hans og kollegerne blandt andet arbejder med pensionskasser og hedgefonde. Han blev første gang udsendt til New York i årene 2000-2005, og efter et par år tilbage i hovedsædet i København gik turen i 2010 atter over Atlanten til USA. ”De fleste, der bliver udsendt, har ikke specifikt ytret ønske om at komme til udlandet, det er typisk noget, banken spørger om, hvorvidt man kunne have lyst til. Og det kunne jeg, begge gange jeg er taget af sted”. Allerede året efter at Hans var landet i New York, blev han gift med sin canadiske kone og fik også en datter, der i dag er 12 år. Den lille familie har siden dengang to gange rykket teltpælene op og flyttet frem og tilbage over Atlanten. Og endnu en flytning kan lure i fremtiden.

Fra København til storbyen Det er store forskelle, der møder udsendte fra Dan-

mark, når de lander i New York, en af verdens største byer. Og selvom Hans Obel kom fra Danmarks eneste millionby, var det alligevel noget ganske andet at skulle finde sig til rette i New York. ”Man regner med, at der bor 19 millioner mennesker i byen. Det er næsten fire gange så mange som i hele Danmark, så det er en gigantisk by. Det gør også, at afstandene i byen er meget større, end vi er vant til derhjemme. Selvom man kommer fra København, som også er en stor by, er man ikke helt forberedt på, hvor stor New York er”. For en børnefamilie som Hans Obels er det dog ikke kun de øgede afstande til kontoret, der kan være en udfordring i hverdagen. I den tætpakkede by er det småt med institutioner til børnene, og da

Hans Obel Jensen sammen med sin kone Julie og datteren Josephine, på deres gade i bydelen Brooklyn.

Job & Karriere de offentlige skoler ofte har en tvivlsom standard, er privatskolerne ofte at foretrække. Derudover er det berømte amerikanske bureaukrati også en udfordring for en dansker, der er vant til, at tingene foregår noget anderledes. ”Som dansker er du vant til, at staten kender alt til dig. I USA ved staten intet om dig, så hver gang man henvender sig, skal man starte helt fra bunden. Det er for eksempel utroligt besværligt at få et kørekort, selvom det er nemt nok at bestå prøven”. Men også den amerikanske mentalitet er meget anderledes end den danske, selvom det på Danske Banks kontor i New York er de ansatte amerikanere, der skal tilvænne sig. De amerikanske finansansatte er typisk mere aggressive i deres tilgang til kunderne og er indstillet på længere arbejdsdage end deres danske kolleger. ”Amerikanerne er helt sikkert vant til en mere hierarkisk opbygget arbejdsplads, end vi er i Danmark. De forventer meget mere topstyring, end en dansker vil bryde sig om. Men her på kontoret er vi mere danske. Her er højere til loftet, og det er mindre formelt, end de er vant til. Så det er vigtigere, at de kan tilpasse sig til os, end at vi kan tilpasse os til dem”. Generelt er det danske kontor på Manhattan på mange måder fokuseret mod de skandinaviske markeder og de amerikanske investorer. Hans møder ind allerede ved 6-tiden, og andre på kontoret møder klokken 2 om natten, da det er vigtigt, at kontoret har åbent og kan servicere de skandinaviske markeder, mens disse stadig er åbne.

Det ene eller det andet hjem Efter fem år i New York udløber Hans Obel Jensens kontrakt som udsendt til sommer, og endnu ligger det hen i det uvisse, om han får den fornyet. Bliver den ikke det, skal han og familien tage turen hjem til Danmark, hvor han og alle andre hjemvendte er garanteret et arbejde. ”Skal vi hjem til Danmark, er det både godt og skidt. Det bliver dejligt at komme hjem, men omvendt skal vi slås med de danske myndigheder, for at min kone må komme ind i landet, og det var noget værre rod sidste gang. Myndighederne er meget tunge at danse med, selvom min kone er canadier. Min datter er både dansk, amerikansk og canadisk, så hun kan sagtens komme ind”. At kontrakten ikke er blevet fornyet endnu, og beslutningen måske lader vente på sig længe endnu, spiller naturligvis en rolle i hverdagen, men Hans tager det alligevel med ophøjet ro. ”Når man tager af sted, så ved man, at den slags beslutninger nogle gange først bliver taget i sidste øjeblik. Sådan er det”. ¢

Finans Januar 2015

Syv nye veje der hjælper dig videre Finansforbundet.dk har fået et nyt og mere overskueligt karriere-site, der giver dig nu endnu flere muligheder for at komme videre med din karriere. Tjek det ud via en af disse syv indgange: Finansforbundet.dk/karriere Finansforbundet.dk/uddannelse Finansforbundet.dk/netvaerk Finansforbundet.dk/kompetence

Finansforbundet.dk/job Finansforbundet.dk/selvstaendig Finansforbundet.dk/karrierepleje

Jubilæumsfonden for sønderjyske bankfolk Legatets formål er at yde støtte til videreuddannelse af funktionærer, der er ansat i banker med hovedsæde i Sønderjylland og har været medlem af Finansforbundet i mindst 3 år. Til dette formåls opnåelse kan legatbestyrelsen uddele portioner på maksimalt 5.000,00 kroner til en enkelt ansøger og maksimalt uddele 15.000,00 kroner per år. I henhold til ovennævnte kan ansøgninger sendes til Erik Jepsen Sydbank Kreds Peberlyk 4 6200 Aabenraa Ansøgninger skal være ovennævnte i hænde senest den 16. juni 2015. Legatbestyrelsen

Finans Januar 2015

Job & Karriere

Jeg er nødt til at have en plan B Hvad vil jeg med mit liv og min fremtid? De spørgsmål stillede den 53-årige vurderingsmand Mike Biran sig selv, da han sammen med 220 kolleger i foråret blev fyret i Nykredit. I dag er han otte kilo lettere, et nyt job rigere og meget klogere på sig selv Af Berit Villadsen / foto: nana reimers

a den 53-årige Mike Biran i foråret blev fyret som vurderingsmand i Nykredit sammen med knap 220 andre kolleger, kom det ikke bag på ham. Han havde i lang tid bemærket, hvordan afdelingens arbejdsopgaver ændrede karakter, og tanken om en plan B havde flere gange strejfet ham. Efter 33 år i den finansielle sektor, først 23 år i Realkredit Danmark blandt andet som leder og erhvervsrådgiver og siden 10 år i Nykredit som vurderingsmand, havde Mike overvejet efteruddannelse inden for ejendomsadministration, hvor han vidste, at der var mangel på ejendomsadministratorer. ”Tiden op til fyringen var mental hård, fordi jeg ikke vidste, hvor jeg stod. Så det var næsten en befrielse, da afklaringen kom, og mine bange anelser blev indfriet, selvom jeg havde foretrukket at fortsætte i Nykredit. Så i stedet for at bruge en masse tid på at bekymre mig, som flere af mine fyrede kolleger gjorde, brugte jeg fyringen som en mulighed for at trække stikket ud og tænke mig godt om? Jeg var ikke i tvivl om, at jeg nok skulle finde et job”, fortæller Mike Biran, som sideløbende med jobsøgningen lagde sin kost om og indførte et ambitiøst træningsprogram i det lokale fitnesscenter. Indsatsen gav positivt resultat. Otte kilo lettere og flere jobsamtaler med jobtilbud. Blandt andet fra en gammel samarbejdspartner i Nykredit, et tysk ejendomsmægler- og konsulentfirma, Persch Consult, som uventet ringede ham op og tilbød ham en projektstilling som vurderings-

Mike Biran brugte sin fyring som en mulighed for at trække stikket ud og tænke sig godt om. Og finde ud af, hvad han vil.

mand og kundechef for firmaets skandinaviske kunder, som typisk er pengeinstitutter og ejendomsselskaber, der har brug for en ejendomsvurdering i forbindelse med salg, køb og belåning.

Uden en krone på lommen Første september startede Mike hos Persch Consult. Han sidder på et kontor på Gammel Kongevej i København, mens hans 28 kolleger sidder i Tyskland. Projektet har en prøveperiode på et år, hvor han er 100 procent provisionslønnet. Det er en udfordring, da vurderingsopgaver strækker sig over tid, gerne over et halvt år, og provisionen først bliver udbetalt, når kunden har betalt regningen. Så selv om Mike har indgået kundeaftaler, har han ikke tjent en eneste krone. Det har hans bank imidlertid ikke mærket, da Nykredit som en del af hans fratrædelsesaftale i en 11-måneders periode betaler hans løn og en eventuel lønforskel i forhold til et nyt job. Lønaftalen udløber til marts, men Mike er fortrøstningsfuld. ”Jeg er gået ind i projektet i den tro, at det bliver en succes. Samtidig er jeg også

nødt til at tænke: Hvad gør du, hvis det ikke fungerer? Jeg har lært, at jeg er nødt til at have en plan B, og den er stadigvæk inden for forskellige ejendomsfirmaer og vurderingsbranchen. Jeg har fundet ud af, at jeg kan nogle ting, jeg ikke var klar over, jeg kunne. Som kundechef tager jeg ud og snakker med kunder og får forretninger hjem. Det havde jeg ikke regnet med, at jeg skulle gøre nogensinde. Men det gør jeg nu”, siger han og fortsætter: ”Med et meget snævert job som vurderingsmand i en bank troede jeg, at det måske ville være lidt svært at komme inden for samme branche et andet sted. Men jeg har haft flere muligheder, og det har overrasket mig positivt. Der har imidlertid ikke været nogen interesse fra de ejendomsadministrationsfirmaer, som jeg har forsøgt at tage kontakt til. Og det har overrasket mig negativt. Så den plan B har jeg måttet skrotte igen”. Hvis Mike Biran lever op til sit budget, er planen at oprette et dansk datterselskab med Mike som partner og administrerende direktør med en målsætning om at ekspandere i Norden. ¢

Hellerup

Erfaren erhvervskundechef

Vi søger en ambitiøs og dynamisk erhvervskundechef til Vækstfondens afdeling i Hellerup. Vores erhvervskundechefer kreditvurderer og forhandler komplicerede lånesager med høj risiko. Målsætningen er, at virksomheder med et lån fra Vækstfonden kan få den samlede finansiering til at falde på plads. Vi samarbejder derfor tæt med virksomhederne og pengeinstitutterne. Opsøgende aktiviteter og løbende pleje af relationer til virksomheder og samarbejdspartnere er af samme grund en vigtig del af jobbet. Tempoet er højt, og der er stor opmærksomhed om vores arbejde både lokalt og nationalt. Vi leverer samlede finansieringsløsninger, som er drevet af virksomhedernes behov, og som skaber værdi. Vi tilbyder • faglige udfordringer i en dynamisk og ambitiøs organisation med gode muligheder for at udvikle sig • en uhøjtidelig omgangsform og en kultur, der er præget af åbenhed og respekt • løn efter kvalifikationer. Vi forventer, at du • har erfaring fra pengeinstitut eller anden relevant virksomhed, gerne suppleret med HD el.lign. uddannelse • har indgående kendskab til finansiering af vækstvirksomheder og ejerskifter i mindre og mellemstore virksomheder • har evner og forståelse for forretningsudvikling • er forhandlingsvant • er en selvstændigt tænkende holdspiller, der er udadvendt og opsøgende

• •

har et stort og aktivt netværk blandt medarbejdere i pengeinstitutter, revisorer og virksomheder kommer med stort engagement, initiativ og handlekraft.

Vores erhvervskundechefer besøger virksomheder, foretager kreditvurderinger og forhandler lånevilkår. Vi er aktive og imødekommende sparringspartnere for virksomhederne, deres pengeog realkreditinstitutter og eventuelle eksterne rådgivere. Har du de rette kompetencer, og kan du se dig selv i rollen som virksomhedernes og pengeinstitutternes sparringspartner, hører vi meget gerne fra dig. Ansøgning Send din ansøgning og CV via jobsiden på vf.dk senest 4. februar 2015 kl. 9.00. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte erhvervskundedirektør Anders Christian Andersen på telefon 21 61 55 56.

Om Vækstfonden Vækstfonden er statens finansieringsfond, som medvirker til at skabe flere nye vækstvirksomheder ved at stille kapital og kompetencer til rådighed. I samarbejde med private investorer har fonden siden 1992 medfinansieret vækst i over 5.000 virksomheder for et samlet tilsagn på mere end 12 mia. kr. Vækstfonden investerer med egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i samarbejde med danske finansieringsinstitutter. De virksomheder, Vækstfonden har medfinansieret siden 2000, har i dag en samlet omsætning på mere end 30 mia. kr. og beskæftiger ca. 20.000 medarbejdere fordelt over hele landet. Læs mere på vf.dk

Finans Januar 2015

Job & Karriere

En chance til Jens Nørgaard havde god nytte af netværk, outplacement og uddannelseskroner fra kredsen i kampen om et nyt job, da han var blevet fyret fra Sydbank Af Elisabeth Teisen / Foto: Anders Brohus

yringen kom som et lyn fra en klar himmel. Kort før jul i 2013 blev Jens Nørgaard sagt op i Sydbank efter ni års ansættelse. ”Det kom helt bag på mig. Jeg havde netop skiftet til marketingafdelingen og var rigtig glad for jobbet. Faktisk har jeg gennem alle årene i Sydbank følt, at jeg havde verdens bedste job”, fortæller Jens Nørgaard, der var blevet ansat som bankbetjent, men siden havde været rundt i post og trykkeri, før han blev audiovisuel tekniker. Den 1. juli 2014 var det planen, at Jens Nørgaard skulle træde fra. Det blev dog lige til en måned mere i banken, da man ikke havde været i stand til at fordele alle Jens’ opgaver. Jens er jyde, så det, han kan svinge sig op til at sige om den situation, er: ”Det var da ikke behageligt. Nej. Det var det ikke”. Han sundede sig hjemme et par dage efter den traurige besked, men så var han tilbage på jobbet igen. ”Der var jo en lang opsigelsesperiode, som tog trykket af nerverne, og jeg havde nok en lidt urealistisk forestilling om, at jeg hurtigt ville finde noget andet. Men det var jo ikke den letteste periode at blive fyret i, og så var der lige udfordringen med min alder”, siger Jens Nørgaard, der netop er fyldt 54 år. Jens var rigtig glad for det tilbud om outplacement hos Mercuri Urval, som kredsen havde forhandlet sig frem til, og som siden er blevet en del af overenskomsten. ”Det var et forløb på otte gange. Det var godt og nyttigt, men det var faktisk et problem at få tid til det. Jeg var ikke fritstillet, og jeg har altid sat en ære i at passe mit job”. Jobsøgningen var der meget få ressourcer til.

”Jeg er jo ikke den, der sætter mig til at læse jobannoncer i arbejdstiden, og det er faktisk et fuldtidsjob at søge arbejde. Så månederne gik, uden at der rigtigt skete noget”. Men heldet stod Jens Nørgaard bi. Hans gamle ven Hans, der også var tillidsmand, havde et stort netværk, som bragte ham på sporet af en ledig stilling i et trykkeri. Beskeden blev straks sendt videre til Jens. Desværre var fristen for at søge udløbet kort tid før. Men Jens tog modet til sig og ringede alligevel. ”Om det fortsat var i orden at sende en ansøgning?” ”Ja, det var det da”. Ansøgningen blev sendt i en weekend. Mandag blev Jens kaldt til samtale. Tirsdag havde han fået jobbet. ”Jeg havde fået at vide, at kredsen kunne bevilge op til omkring 12.000 kroner til efteruddannelse, der var nødvendig for at komme i betragtning til et job, og det hjalp da nok til det hurtige forløb. Jeg fik kredsens ja til en uges kursus i en digital

trykkemaskine i Barcelona. Det var fantastisk. Men mine erfaringer siger også noget om betydningen af et godt netværk, opsøgende tillidsmænd, og at man ikke skal holde sig tilbage. Den personlige kontakt var den vigtigste, jeg bed hovedet af skammen og ringede, selvom ansøgningsfristen var overskredet. Men selvfølgelig har man også brug for en god portion held”. Jens Nørgaard er glad for sit nye job. Der er noget længere at køre, han kan ikke længere følges med sin kone, som stadig er i Sydbank, og han har ikke helt vænnet sig til skifteholdsarbejdet, som trykkeriet i Gråsten kører med. Men grundlæggende er han glad. Skulle Sydbank vende tilbage med et tilbud, er han dog ikke i tvivl om, hvad han ville svare. ¢

Jens Nørgaards netværk hjalp ham videre til et nyt job, da han blev afskediget i Sydbank.

Job & Karriere

Finans Januar 2015

Bliv klogere på sektoren Finansforbundet byder på otte University-arrangementer i første halvår af 2015, hvor du som medlem gratis kan overvære en forelæsning på en time om økonomiske emner eller ledelse Af Carsten Jørgensen

FOKUS arrangementer I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 20. januar: • Update: Appetizer til coaching – København 21. januar: • Temadag: Visuel og kreativ formidling – Århus 27. januar: • Temadag: At lære og at huske – København 28. januar: • University: Bankers indtægts- og omkostningsstruktur under forvandling – København 2. februar: • Temadag: Fokus og performance med mindfulness – København 3. februar: • Update: 1 sekund foran – bliv mere effektiv med mindfulness – København 3.-4. februar: • Kursus: Coaching: Styrk din kommunikation – Kobæk 10. februar: • Temadag: Coaching: Nøglen til samarbejde og indflydelse – Århus 23. februar: • Update: Appetizer til coaching – Aalborg. Læs mere og tilmeld dig på Finansforbundet.dk/fokus.

inansforbundet University hedder de arrangementer, som forbundet inviterer til cirka en gang om måneden typisk i tidsrummet klokken 9-10 om formiddagen, hvor topforskere inden for finansområdet forelæser om deres arbejde. Arrangementerne, der foregår i Finansforbundets domicil på Applebys Plads 5 i København, tiltrækker mange medlemmer, der gerne vil blive klogere på finanssektoren og få nogle faglige input, som de kan bruge i deres eget arbejde. I de kommende måneder byder Finansforbundet på otte University-arrangementer om forskellige økonomiske emner og om ledelse. Onsdag den 28. januar kan du høre lektor Johannes Raaballe fra Aarhus Universitet forelæse om ”Bankers indtægts- og omkostningsstruktur under forvandling”. Fire uger senere – onsdag den 25. februar – er temaet ”Investering i et lavrentemiljø”, og her vil ekstern lektor ved Copenhagen Business School (CBS) Søren Plesner forelæse om mulige investeringsstrategier under fire forskellige økonomiske scenarier. En måned senere er der en ny forelæsning om investering, ”Optimalt investeringsvalg over livscyklus”, som Carsten Sørensen fra CBS står for. Er du mere interesseret i boligmarkedet, kan University-arrangementet onsdag den 29. april, hvor professor Peter Birch Sørensen forelæser om boligmarkedets effekt og de nye låneformer, anbefales.

Stine Bosse forelæser om personlig ledelse.

Ledelse er også på dagsordenen i Finansforbundet University. Onsdag den 11. marts står Christian Waldstrøm, cand.merc., ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet, bag katederet for at tale om netværksledelse. ”Konsistens og hykleri – samspil mellem ord og handlinger i ledelseskommunikation” er emnet for Lars Thøger Christensens forelæsning onsdag den 8. april. Lars Thøger Christensen er professor i organisation og kommunikation ved CBS. Stine Bosse, tidligere CEO i TrygVesta og i dag professionelt bestyrelsesmedlem, taler om det personlige lederskab i Finansforbundet University onsdag den 10. juni. Fire uger forinden kan man i Finansforbundet onsdag den 13. maj høre Jan Molin, professor og uddannelsesdekan ved CBS, fortælle om, hvordan vi genskaber tillid og respekt. Der er også sat plads af til et arrangement onsdag den 27. maj. Ved redaktionens slutning var forelæser og emne dog ikke endeligt på plads. ¢

Hvis du vil vide mere om de enkelte arrangementer og læse mere om Finansforbundet University, kan du gå ind på hjemmesiden Finansforbundet.dk/university

arbejdsmiljø

Finans Januar 2015

Jeg keder mig på et enmandskontor

Søren Becher Andresen og kollegerne har et højt støjniveau og forstyrrer hinanden.

Der skal være liv og kolleger omkring teamleder hos Bankdata, Søren Becher Andresen. Ellers taber han energi og arbejdsglæde Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Telefonsamtaler i massevis, snak på tværs af rummet, vittigheder og latter, musik. Endnu en dag på kontoret for ATM-teamet hos Bankdata i Fredericia. Her er ingen arbejdsro, og det passer den 38-årige teamleder, Søren Becher Andresen, glimrende. ”Vi har et højt støjniveau og forstyrrer hinanden. Sådan er det, fordi vi arbejder meget med drift og har mange telefonsamtaler i gang på en gang. Det giver god vidensdeling og er med til at skabe en rar stemning, hvor der er plads til lidt drilleri”, siger han. Bankdata ejes af 12 danske pengeinstitutter og leverer it-løsninger til den finansielle sektor. De syv ansatte i ATM-teamet sidder i et timandskontor og har typisk dørene til at stå åbne ud til gangen, hvor forbipasserende også kan se ind til dem gennem glasvæggene. Bordene er samlet i to øer, og alle kan høre og se hinanden. ”Vi kan let få øjenkontakt, og det er nemt for mig at holde overblik over, hvad de enkelte er i gang med. Det er vigtigt, at vi alle kan høre hinanden, så man lige kan spørge til råds eller sige: ’Jeg hørte, hvad du sidder og bøvler med, jeg tror,

jeg har en idé til en løsning’. Det giver dynamik, at vi kan bruge hinanden på den måde”.

Forskellige grænser De syv kolleger, der aldersmæssigt spænder fra i 20’erne til i 60’erne, har ikke samme grænser for, hvad der er velkomne forstyrrelser, og hvad der er støj. Nogle vil gerne have radioen til at køre i baggrunden og har ikke noget problem med at føre en samtale på tværs af lokalet hen over andre: ”Vi prøver at finde kompromiser, så vi hører musik lavt nogle dage, mens andre tager hørebøffer på for at koncentrere sig eller høre musik for sig selv. Og når det griber om sig med at tale på tværs af lokalet, minder vi hinanden om at lette bagdelen og gå over til hinanden”. Hvis nogen har brug for at koncentrere sig om at læse eller lignende, er der mulighed for at søge ind i et andet lokale, ligesom man kan arbejde hjemme efter aftale. ”Nogle dage går der for meget pjat og snak i den, men jeg føler, at vi har den rette balance i hverdagen til den type opgaver, vi varetager”, siger Søren Becher Andresen. Selv vil han bestemt ikke bytte til et enmandskontor, hvis han får chancen: ”Nej! Det har jeg prøvet i et tidligere arbejde. Jeg sad med en opslagstavle foran mig og en reol i ryggen, og der var kun den sociale kontakt, man selv opsøgte. Jeg keder mig på et enmandskontor, der skal ske noget. Det er en vigtig del af arbejdsglæden for mig”. ¢

Foto: Jakob Mark

Finans Januar 2015

arbejdsmiljø

leder for Institut for Organisation på Copenhagen Business School, er varm tilhænger af åbne kontorlandskaber og de afbrydelser, det giver i hverdagen at sidde i et. ”Det er kedeligt at sidde for sig selv bag en skærm uden den inspiration, der kommer af andres selskab og interaktion. Så kan man lige så godt blive hjemme og arbejde. Desværre er der stadig status i at have eget kontor, og mange kan ikke forestille sig at sidde i et storkontor, selv om det er berigende”. De forstyrrelser, man uvægerligt oplever, er ofte værdifulde, mener han. Også selv om de ikke har spor at gøre med det, man arbejder med: ”Inspiration og kreativitet opstår netop typisk ved, at man får input, som ikke umiddelbart virker relevante”.

Forstyrrelser skaber kreativitet Der er ingen mening i at gå på arbejde, hvis man sætter sig ind på et enmandskontor og lukker døren. Det er i mødet med andre, at ideerne opstår, siger Kristian Kreiner, der er professor i organisationsteori og selv er begejstret for at sidde i storkontor Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

”Jeg ville opleve det som en straf, hvis jeg hver dag skulle møde på et enmandskontor, lukke døren og kun forlade kontoret for at spise frokost”. Storkontorer er udbredte landet over, ikke mindst i finansbranchen, og mange klager over støj og manglende mulighed for koncentration. Men professor Kristian Kreiner, fungerende

Udbytte af fællesskabet Det er ikke kun teori, der ligger bag Kristian Kreiners lovprisning af storkontoret. Han sad som leder af forskningscenteret Center for Ledelse i Byggeriet i en seksårig periode på kontor med 12 medarbejdere. ”Inden vi etablerede storkontoret, havde jeg arbejdet med en arkitektvirksomhed og set, hvordan de inspirerer hinanden i et levende arbejdsmiljø, hvor mange mennesker er samlet i samme lokale. Samtidig har jeg en oplevelse af, at unge generelt har det bedst med at arbejde på den måde, og jeg var også sikker på, at resten af medarbejderne ville få udbytte af det. Ingen har i virkeligheden gevinst af at sidde bag en lukket dør for sig selv”. Desuden er mennesker i al almindelighed gode til at tage hensyn og skabe rum for hinandens aktiviteter, er hans erfaring: ”Mennesker genkender let, når der sker noget seriøst, som kræver ro, og de tilpasser deres adfærd efter det”. For store hensyn Det viste sig også, at hans egne medarbejdere var gode til at tage hensyn i storkontoret – næsten for gode. ”I begyndelsen tog vi faktisk for meget hensyn. Hvor man i et normalt storkontor trækker ud i et andet lokale, hvis man vil have ro, var udgangspunktet for os, at man selv forlod lokalet, hvis man forstyrrede andre. Det resulterede i, at der blev for stille og roligt på kontoret, folk forlod eksempelvis lokalet helt, før de tog telefonen”. Det blev gradvist reguleret, og kontoret endte med at være meget velfungerende, fortæller Kristian Kreiner: ”Man bliver glad af at være i et miljø, hvor der er mulighed for spontan interaktion, hvor man ikke behøver at rejse sig og banke på for at tale med andre. Vi fik ry for at være et kontor, hvor der foregik noget, og andre lagde vejen forbi, både for det faglige og det sociale – vi havde for eksempel også fredagsøl”. Siden er forskningscenteret blevet lukket, og Kristian Kreiner har nu plads på et tomandskontor og ikke umiddelbart udsigt til at rykke ind i et storkontor igen. ”Hvis jeg havde muligheden, gjorde jeg det. Storkontorer kan være rædselsfulde, som banegårde, med en masse overflødig støj og trafik. Men med den rette indretning og sociale norm kan det også være en velfungerende og inspirerende ramme for arbejdshverdagen”. ¢

medlemstilbud

Finans Januar 2015

Hold da helt ferie til attraktive priser

Den 9. februar 2015 klokken 10.00

Lejebeløbet skal indbetales samtidig

Lejlighederne i København og Berlin kan

åbnes for resten af feriesæsonen

med bookningen, herefter modtager du

lejes hele året fra søndag klokken 16 til

2015. Ferieboligerne kan kun bookes

straks en skriftlig bekræftelse på leje af

den følgende søndag klokken 14, eller de

via Finansforbundets hjemmeside

ferieboligen.

kan lejes fra søndag klokken 16 til torsdag

www.finansforbundet.dk/feriehuse.

klokken 14 eller fra torsdag klokken 16 til Vær opmærksom på, at ferieboligerne kun

søndag klokken 14. Lejlighederne i Køben-

Sommerhusene: uge 22 til og med uge 46

kan lejes af alle ansatte i virksomheder,

havn er eksklusive elforbrug, som afregnes

Boligerne på Bornholm, ferielejlighederne i

der har en aftale med Finanssektorens

efter hjemkomsten direkte til Feriefonden.

København og Berlin, Alicante og Lalandia

Arbejdsgiverforening. Som pensionist eller

I Berlin er elforbrug inkluderet.

i Billund og Rødby: uge 22-53.

efterlønsmodtager kan du reservere en feriebolig, dog foreskriver lovgivningen,

Ferieboligerne på Bornholm og Alicante

Der vil være lodtrækning i langt de

at det først kan ske, tidligst en måned før

kan kun lejes for en uge ad gangen. Leje-

fleste uger. For sommerhusene er der

du ønsker at bruge den.

perioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11.

lodtrækning i uge 22-35 og uge 42. De resterende uger kan bookes fra den

Året er opdelt i tre ferieperioder:

Lejen er eksklusive elforbrug på Born-

9. februar. For resten af ferieboligerne er

Lavsæson: Ugerne 1-6, 9-21, 36-41, 43-53

holm og afregnes efter hjemkomsten

der lodtrækning i uge 22-53.

Mellemsæson: Ugerne 7, 8 og 42

direkte til Feriefonden, men er inklusive

Højsæson: Ugerne 22-35

lejen i Alicante.

Du har mulighed for at oprette lodder til

For lejlighederne i København og Berlin er

en feriebolig, og selve lodtrækningen vil

der ens priser hele sæsonen.

Ferieboligerne i Lalandia kan lejes for en

foregå den 16. februar 2015. Alle vil få

Bemærk, at Lalandia i både Rødby og Bil-

uge ad gangen. Vandland med mere kan

direkte besked om resultatet af lodtræk-

lund har deres egen sæsonkalender, og at

være helt eller delvist lukket. Tjek det på

ningen, og du vil blive bedt om at bekræfte,

der er uger, hvor vandland med mere er

Lalandias hjemmeside eller i forbindelse

at du fortsat ønsker den feriebolig, som

helt eller delvist lukkede.

med bookning af huset.

du har vundet. De ferieboliger, der ikke

Sommerhusene kan kun lejes for en uge

skulle blive udlejet ved lodtrækning, vil blive

ad gangen. Lejeperioden begynder lørdag

frigivet den 23. februar 2015.

klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11. Lejepriserne er anført under de

Læs, hvordan du kan booke en feriebolig,

enkelte huse. Lejen er eksklusive elfor-

på www.finansforbundet.dk/feriehuse

brug, som afregnes efter hjemkomsten

under praktisk. Her kan du også se, hvor-

direkte til Feriefonden.

dan du kan deltage i lodtrækningen.

finansforbundet.dk/feriehuse

Finans Januar 2015

medlemstilbud

ebeltoft: Stenagervej 57 A, ØER

ebeltoft: Stenagervej 57 C, ØER

ebeltoft: Øreflak 11 A, ØER

ÅLBÆK: Musvågevej 176, LODSKOVVAD

ÅLBÆK: Oksevej 61, HVIDEKLIT

ÅLBÆK: Musvågevej 15, LODSKOVVAD

BoRNHOLM: Hasle Marina 49, HASLE

BORNHOLM: Hasle Marina 31, HASle

ODSHERRED: Højby Lyngvej 29, HØJBY

KØBENHAVN: Gasværksvej 13, KBH V

Berlin: Schreinerstrasse 32

Billund: lalandia

KØBENHAVN: Frederiksborgvej 17, KBH NV

alicante: Calle del Mar 8, Calas de Campoamor

Rødby: Lalandia

læserbrev

Finans Januar 2015

Ude af øje – ude af sind

Af Frode Sørensen, tidligere formand for Danske Sparekassefunktionærers Landsforening og viceformand i Finansforbundet Opsparing gennem hele sit aktive arbejdsliv og til den dag, gang pensionerne reduceret med 5 procent. Ny varsling den 13. december 2014 betyder for nogle, at også pensionerne på hvor man ikke længere skal møde op i banken/sparekassen, er både vigtigt og absolut nødvendigt. De seneste år har dog sigt vil blive reduceret med op til 30 procent. I omvalgsmateriogså vist, at det er uhyre kompliceret at gennemskue sin penalet i 2011 stod der intet om, at man ved omvalg til markedssionsordning. rente selv påtog sig risikoen ved forlænget levetid. Denne Kloge forgængere besluttede i 1965, at ansatte i sparekasserne risiko lå tidligere hos pensionskassen. Sagen blev indbragt for Finanstilsynet, som 2. april 2014 skulle have pensionsbidrag med i den kollektive sparekasi en 10-siders redegørelse kraftigt kritiserede forholdet med seoverenskomst. Det var meget overskueligt, indtil starten af 1980’erne havde man et pensionstilsagn på for eksempel de manglende oplysninger om levetid (citat): ”Omvalgs62 procent af sin slutløn, hvis man var fuldmægtig på penmaterialet adresserede imidlertid ikke eksplicit, at medlemsioneringstidspunktet, 67 procent, hvis man blev pensionmet med et ja til at overgå fra et garanteret til et ugaraneret som assistent. Senere blev lønsystemet mere komplekst, teret produkt også opgav en garanti for, at ændrede levetidsog Sparekassesektorens Pensionskasse (senere Finanssekforudsætninger ikke kan nedsætte den garanterede ydelse… torens Pensionskasse – FSP) var nødt til Det fremgik ikke af omvalgsmaterialet, at ændre procenttilsagnet til et tilsagn i at medlemmerne måtte forventes at leve kroner og øre. betydeligt længere end forudsat på det Indtil midten af 00’erne var forholdene nye tegningsgrundlag, at dette isoleret "AP Pensions svar i FSP udmærkede, formuen blev forrenville betyde, at pensionsydelserne efter på klagen var negativ, tet fornuftigt, og pensionisterne fik prisomvalget ville blive nedskrevet”. og der kommer nu til at talsreguleret deres pensioner, men så gik Et gruppesøgsmål måtte på grund af for køre omkring 300 sager stor økonomisk risiko for den enkelte opdet galt. Siden 2008 er pensionerne ikke ved Ankenævnet for blevet pristalsreguleret, tværtimod fik de gives, men nu har omkring 300 tidligere fleste reduceret deres pension med 5 proFSP-medlemmer fremsendt en klage til Forsikring" cent per 1. april 2014, og nu ser man med den klageansvarlige i AP Pension med krav ængstelse frem til 2015. om at få gjort omvalget i 2011 ugyldigt Hvorfor gik det sådan? I 2011, efter på grund af de forannævnte manglende år med dårlige afkast og store tab på investeringer, gennemoplysninger om konsekvenser af en længere levetid. AP Penførte FSP en succesfuld kampagne for at få medlemmerne sions svar på klagen var negativ, og der kommer nu til at køre omkring 300 sager ved Ankenævnet for Forsikring. til at opgive deres garanti og gå over til markedsrente. Argumentet var, at FSP derved fik bedre investeringsmuligheder, 75-85 procent af dem, der overvejer forsikringsankenævnet, et bedre afkast, som kunne sikre medlemmerne den gamle er pensionister, derfor min overskrift: ”Ude af øje – ude af kendte pristalsregulering. Hvem kunne afslå sådan et tilbud? sind”. Så længe man er aktiv, så har man (forhåbentlig) sin Anslået tog mellem 80 og 85 procent eller 11-12.000 af medfagforening til at varetage sine løn- og ansættelsesmæssige lemmerne imod ”tilbuddet”. Modsat andre pensionskasser, vilkår. Når man efter den sidste dag har forladt sin arbejdshvor man får tilskrevet en bonus som kompensation for at plads, så er man sin egen lykkes smed, uagtet man i 30-40 år opgive garantien, betalte FSP-medlemmerne netto 2,3 proeller mere har betalt sit månedlige kontingent og dermed cent for at droppe garantien! bygget det hus, der i dag er en velkonsolideret fagforening. Om føje år udgør antallet af pensionister, som har arbejEfter fusionen med AP Pension i 2012 kom den chokerende melding. FSP’s beregnede restlevetid for en 65-årig var det i den finansielle verden, adskillige tusinde, og jeg tillader 18-19 år, AP Pension mente, den skulle være 23½ år. En formig at spørge: Hvem skal egentlig varetage deres interesser skel, som indebar, at tilsagnene for de aktive skulle reducefor et godt otium betinget af en pristalsreguleret, overensres med omkring 30 procent. Pensionisterne fik i første omkomstaftalt pensionsordning? ¢

Månedens bog

Finans Januar 2015

Spotlys på uligheden Det er kortlægningen af ulighedens struktur, der er den franske økonom Thomas Pikettys største bedrift. I de fleste lande er indkomstuligheden steget siden 1980’erne. Den diskussion er for vigtig til, at vi kan overlade den til økonomer Af Carsten Rasmussen

”Introduktion til Thomas Pikettys Kapitalen i det enogtyvende århundrede” skrevet af Jesper Roine. Informations Forlag 2014. De 111 sider koster 129,95 kr.

Når forandringens vinde nu blæser ind over de økonomiske teorier, skyldes det ikke mindst den franske økonomiprofessor Thomas Piketty (født 1971), der med sit banebrydende værk fra 2013 ”Kapitalen i det 21.århundrede” viser os vores økonomiske system, som vi ikke har set det før. Vi ved, at kapitalismen både kan skabe velstand og social uretfærdighed. Piketty viser os også, hvordan stigende ulighed er en uundgåelig følgesvend til en ureguleret markedsøkonomi. Han gør debatten om økonomisk ulighed helt konkret med sin historiske analyse af indkomst- og formuefordelingen i en række vestlige lande, som det har taget Piketty og hans kolleger 15 år at indsamle og opstille, og det fører ham frem til den hypotese, at stigningen i ulighed, som vi har set i en række lande siden 1980, vil fortsætte med at underminere de forventninger om demokrati og lighed, vi har bygget vores samfund på. De to verdenskrige, depressionen i 1930’erne og ikke mindst den økonomiske vækst fra 1950 til 1980 udlignede de økonomiske uligheder i samfundet. Men siden 1980 er uligheden igen øget, og det er den udvikling, som Piketty advarer imod. I dag bevæger vi os mod en slags ”heritokrati”, hvor den nedarvede velstand vil blive større og større, uden at det nødvendigvis vil komme resten af samfundet til gavn. Det betyder, at de rige bliver rigere, fordi afkastet på kapital er højere end vækst i produktion og lønninger. Eller anderledes formuleret vil uligheden blive større, fordi formuer vokser hurtigere end lønindkomst.

Hvis man ikke lige vil kaste sig ud i 676 sider Piketty, har den svenske økonom Jesper Roine på 111 sider skrevet en udbygget læsevejledning til og referat af ”Kapitalens” analyse og hovedkonklusioner, og Roine har inddraget tal for de nordiske lande, som Pikettys materiale ikke dækker. Mens indkomstuligheden er steget dramatisk i lande som USA og Storbritannien, ser det meget bedre ud i de nordiske lande, der stadig er blandt de lande i verden, hvor indkomsten er mest jævnt fordelt. Men ulighed er ikke et problem i sig selv. Ulighed kan være godt for udvikling og vækst, mener Thomas Piketty, der er optaget af at finde balancen, hvor samfundsøkonomien kan gøres mere retfærdig, uden at det hæmmer det markedsøkonomiske systems effektivitet. Han rejser en diskussion om vores skattesystem, om at flytte kampen om fordeling fra skat på arbejde til skat på kapital. Ud over at have sat gang i den vigtigste debat i årtier er det et bemærkelsesværdigt træk ved den franske økonom, at han bruger skønlitteratur som empirisk materiale, det vil sige, at han i lige så høj grad demonstrerer sine pointer via landsmanden Honoré de Balzac (1799-1850) og den engelske Jane Austen (1775-1817) som via grafer og matematiske formularer. I litteraturen finder han historien om, at man tidligere kunne tjene mere på at leve af sine rentepenge end ved at uddanne sig og arbejde for en løn. Er det sådan, vi vil have det igen? Jesper Roine omtaler endvidere kort den kritik, Thomas Pikettys bog har fået. ¢

generalforsamlinger

Finans Januar 2015

Tilmelding til generalforsamlingen skal

a. Formand i ulige år

ske via Kredsens hjemmeside

b. Næstformand i lige år

Spar Nord Kreds indkalder hermed til

www.sparnordkreds.dk senest onsdag

c. Almindelige bestyrelsesmedlemmer

ordinær generalforsamling onsdag den

den 18. februar 2015.

iht. § 10

11. marts 2015 klokken 10.00 på

Forslag, som ønskes behandlet på gene-

d. Suppleanter iht. § 10

Scandic Aalborg, Hadsundvej 200,

ralforsamlingen, skal være formanden i

e. 2 revisorer for 2 år ad gangen,

9220 Aalborg Ø.

hænde senest 2 uger før general-

således at 1 revisor er på valg ved

Der vil blive serveret kaffe og rundstyk-

forsamlingens afholdelse, det vil sige

hver ordinær generalforsamling

ker fra klokken 9.00.

senest onsdag den 25. februar 2015.

f. Revisorsuppleant

Efter generalforsamlingen er Spar Nord

Forslag skal fremsendes skriftligt.

g. Landsmødedelegerede iht. Finans-

Kreds vært ved en frokostbuffet.

Der vil ikke blive arrangeret fælles trans-

forbundets vedtægter

Spar Nord Kreds

port. Der ydes sædvanlig kørselsgodt-

h. 1 medlem til bankens medarbejder-

Dagsorden i henhold til vedtægterne:

gørelse til delegerede. Vi opfordrer til at

udvalg og suppleant for denne i lige år

1. Valg af dirigent

aftale samkørsel.

iht. forretningsorden for medarbejder-

2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens

For delegerede, der har mere end 3 timers

virksomhed i det forløbne år

transport til generalforsamlingen, vil der

3. Orientering om Finansforbundets

være mulighed for overnatning fra den

virksomhed i det forløbne år

10. marts 2015. Ønske om overnatning

Forslag, der ønskes behandlet på general-

4. Godkendelse af regnskab med

skal oplyses til kredskontoret, Dorthe

forsamlingen, skal være formanden i

decharge

Kræmmergaard, via mail på dkr@spar-

hænde – på Kredsens kontor, Vestergade

5. Indkomne forslag:

nord.dk senest den 25. februar 2015.

18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger før generalforsamlingen, det vil sige den 20.

a. Fra medlemmerne b. Fra bestyrelsen 6. Valg til bestyrelsen af:

Venlig hilsen

februar 2015.

SPAR NORD KREDS

Tilmelding skal ske via Kredsens hjemmeside: www.jyskebankkreds.dk

a. Formand b. 1 bestyrelsesmedlem

udvalget i banken 7. Eventuelt.

Jyske Bank Kreds

under ”Generalforsamling” og skal ske

Der indkaldes til generalforsamling i

SENEST DEN 2. FEBRUAR 2015.

Jyske Bank Kreds lørdag den 14. marts

Dette gælder også for ledige, pensionister

a. Revisor

2015 klokken 9.00. Generalforsamlingen

og hvilende og passive medlemmer.

b. Revisorsuppleant

holdes på Scandic Bygholm Park,

Valgperioden for begge er 1 år

Horsens, Schüttesvej 6, 8700 Horsens

Venlig hilsen

og indledes med et foredrag af Karen

Jyske Bank Kreds

Valgperioden for begge er 2 år 7. Valg af:

8. Eventuelt.

Marie Lillelund. Vi forventer, at general-

www.jyskebankkreds.dk

Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan

forsamlingen slutter cirka klokken 14.00,

Telefon: 89 89 26 00

deltage med taleret.

hvorefter vi er vært ved en frokost.

Alle delegerede har stemmeret. Der kan

Der er mulighed for overnatning og spis-

ikke stemmes ved fuldmagt.

ning den 13. marts 2015 på hotellet på

Kreds Nordea holder ordinær general-

Kredsens regning. Transport refunderes

forsamling på Nyborg Strand, Østerøvej

Ønsker du at stille op som kandidat til

som sædvanlig. Dog er kørselsrefusion

2, 5800 Nyborg lørdag den 21. marts

bestyrelsen, skal du anmelde dit kan-

til medlemmer, der ikke er delegerede,

2015 klokken 9.00.

didatur til Kredsens formand senest 4

skattepligtig på grund af skattereglerne.

Generalforsamlingen er Kredsens øverste

uger inden generalforsamlingen, det vil

For de delegerede er der ingen ændrin-

myndighed og er åben for alle Kredsens

sige senest onsdag den 11. februar 2015.

ger – de vil stadig få udbetalt skattefri

medlemmer.

I den forbindelse skal du anvende blan-

kørselsgodtgørelse.

ketten, der findes på Kredsens hjemme-

Kreds Nordea

Dagsordenen ifølge Kredsens vedtægter:

side: www.sparnordkreds.dk.

DAGSORDEN:

1. Valg af dirigent

Ledige og hvilende medlemmer, som øn-

1. Valg af dirigent

2. Valg af stemmeudvalg

sker at deltage som delegeret, skal an-

2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens

3. Beretninger

melde deres kandidatur samtidig med

virksomhed i det forløbne år

a) Beretning fra bestyrelsen om Kred-

deres tilmelding senest 14 dage efter in-

3. Orientering fra Finansforbundets

sens virksomhed i det forløbne år

dkaldelsen, det vil sige senest fredag

virksomhed i det forløbne år

b) Orientering om Finansforbundets

den 30. januar 2015. I den forbindelse

Debatforum

skal du anvende blanketten, der findes

4. Forelæggelse og godkendelse af det

4. Forelæggelse af det reviderede regn-

på Kredsens hjemmeside:

reviderede regnskab

skab til godkendelse og decharge

www.sparnordkreds.dk. Kredskontoret

5. Indkomne forslag

vil herefter forestå valg af delegerede.

6. Valg af:

virksomhed i det forløbne år

a) Fra medlemmer

Finans Januar 2015

b) Fra bestyrelsen

(herunder ledige) og hvilende medlem-

6. Valg af

mer har stemmeret. Der kan stemmes

a) 1 formand

ved fuldmagt.

b) 4 bestyrelsesmedlemmer

Aktive og hvilende medlemmer skal, for

c) 3 bestyrelsessuppleanter

at få stemmeret på generalforsamlingen

d) 1 intern revisor

– gælder såvel almindelig stemmeret

e) 2 interne revisorsuppleanter

for fremmødte som via fuldmagt – have

7. Eventuelt.

tilmeldt sig skriftligt, således at tilmeldingerne samt fuldmagter er Sydbank

Forslag til valg og andre forslag, der af

Kreds i hænde senest 8 dage før gene-

medlemmer ønskes behandlet på den

ralforsamlingens afholdelse. Seneste

ordinære generalforsamling, skal være

tilmelding til generalforsamlingen er

Kreds Nordea skriftligt i hænde senest

derfor den 13. marts 2015.

fredag den 6. februar 2015.

Forslag til valg og andre forslag, der

ønskes behandlet på den ordinære

modtages efter 6. februar 2015, kan ikke

gene-ralforsamling, skal skriftligt være

behandles på generalforsamlingen.

Kredsen i hænde senest 4 uger før

Endelig dagsorden, indkomne forslag og

generalforsamlingen – det vil sige den

det reviderede regnskab offentliggøres

21. februar 2015.

på www.kredsnordea.dk senest 4 uger

Senest 2 uger før afholdelsen offentlig-

før den ordinære generalforsamling.

gøres regnskab, dagsorden og indkomne

Senest 8 uger før den ordinære general-

forslag på Kredsens hjemmeside.

forsamling kommer indkaldelse/ind-

Tilmelding til generalforsamlingen skal

bydelse og tilmeldingsblanket på

ske via Kredsens hjemmeside

www.kredsnordea.dk.

www.sydbankkreds.dk. Der skal så vidt muligt aftales samkørsel.

Sydbank Kreds

Eventuel fællestransport (bus eller sam-

Sydbank Kreds afholder ordinær general-

kørsel – flest mulige per bil) arrangeres

forsamling lørdag den 21. marts 2015

med din tillidsmand.

klokken 9.30 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Med venlig hilsen Sydbank Kreds

Dagsorden i henhold til vedtægterne: Valg af dirigent

NYKREDS

Valg af stemmeudvalg

NYKREDS afholder generalforsamling

Beretning fra bestyrelsen om Kredsens

lørdag den 21. marts 2015 klokken

virksomhed i det forløbne år

9.00 på Huset, Hindsgavl Allé 2, 5500

Forelæggelse af det reviderede regnskab

Middelfart.

Indkomne forslag

NYKREDS har per 1.1.2015 i alt 82 ledige

Valg af:

og 6 hvilende medlemmer. I henhold til

Formand i ulige år

vedtægterne kan der af og blandt disse

Bestyrelsesmedlemmer jf. § 4, stk. 7

medlemmer vælges 6 delegerede.

Suppleanter for disse jf. § 4, stk. 7

Forslag til delegerede blandt ledige og

Revisorer jf. § 4 stk. 7

hvilende medlemmer skal være forman-

Revisorsuppleant jf. § 4 stk. 7

den i hænde senest den 30. januar 2015.

1 generalforsamlingsvalgt medlem til

Såfremt der indkommer flere end 6

samarbejdsudvalget jf. § 4, stk. 8

forslag til delegerede, vil NYKREDS

2 suppleanter for generalforsamlings-

foranledige afholdt valg.

valgte medlemmer til samarbejdsudvalget

Dagsordenen for generalforsamlingen

jf. § 4, stk. 8

ifølge vedtægterne. Forslag, der ønskes

Eventuelt.

behandlet på generalforsamlingen, må være formanden i hænde senest 14

Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, som samtidig hermed indkaldes. Alle medlemmer har taleret. Aktive

dage før generalforsamlingen.

generalforsamlinger

Arrangementer

Finans Januar 2015

Region Sjælland – Vestsjælland

Pris: 4.400 kr. for medlemmer, evt. ledsager 4.900 kr. Tillæg for enkeltværelse

Region Syddanmark – Ribe

Besøg i Folketinget og i Tårnet

er 1.000 kr. Tilmelding og indbetaling af

Arrangementer i 2015

Vi skal besøge Folketinget. Her vil vi blive

depositum kr. 2.000 senest 30. 1. 2015.

Onsdag 11. 3. kl. 10: Højskoleformiddag

vist rundt af en rådhusbetjent, som vil ori-

Ved afbud godtgøres det beløb, som

ved tidligere biskop Elisabeth Dons

enterer os om, hvordan Christiansborg

gruppen kan frigøre sig for. Beløbet

Christensen.

fungerer. Inden vi besøger Folketinget,

dækker turen, guider og entreer, ophold

Tirsdag 30. 6. kl. 17: Sommerspil i Varde.

skal vi spise frokost i Tårnet. I Tårnet er

med helpension, men ikke drikkevarer!

Torsdag 10. 9.: Udflugt til fængslet i

udsigten unik og storslået. Det er Køben-

Kontonummer: 1551-3719467814.

Horsens. Der vil være fællestransport.

havns højeste tårn, der er blevet åbnet for

Frist: 30. januar.

Torsdag 26. 11. kl. 12.30: Julefrokost i

offentligheden. Tårnet tilhører Folketinget.

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj

Skads Forsamlingshus.

Tid: 17. 2.

135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk.

Se kommende numre af Finans.

Sted: Vi samler op følgende steder:

Bemærkninger: Forsikring, her henvises

Bestyrelsen består af: Olga Pagh Vind-

Kl. 9.15 Slagelse, busterminalen.

til egne forsikringer. Udførligt program

bjerg, Nr. Nebel – formand, Birgit

Kl. 9.30 Sorø ved Sorø Hallen.

sendes på mail til evt. interesserede.

Kærslund Lauridsen, Esbjerg, Kirsten

Kl. 9.45 Ringsted St., rutebilpladsen. Kl 10.30 Holbæk, Jernbanevej 6.

Gildenpfenning, Esbjerg, og Ane Marie Region Hovedstaden – Nordsjælland

Bertramsen, Ribe – kasserer.

Pris: 200 kr. for medlemmer, 300 kr. for

Medlemsmøde

ledsagere.

Styregruppen i Nordsjælland indbyder til

Kontonummer: 4398-3556266093.

medlemsmøde på Kirkehavegaard, hvor

Frist: 31. 1.

gruppen vil orientere om seniorgrup-

Datoer for arrangementer i 2015

Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail:

perne, evaluere arrangementerne i 2014

Torsdag 28. 5, torsdag 17. 11.

kirstennordbo123@gmail.com.

og gennemgå arrangementerne i 2015.

Tirsdag 1. 12. – julefrokost.

Efter kaffen og det bløde brød vil der være

Yderligere oplysninger om arrangement-

musikalsk underholdning med fællessang.

erne samt tilmelding i kommende blade.

Region Hovedstaden – Nordsjælland

Mailadresse: Finansribe@hotmail.dk Region Nordjylland

4-dages tur til Als og Slesvig

Tid: 18. 2. kl. 14.

3-dages turen bliver i 2015 til en 4-dages

Sted: Kirkehavegaard, Kirkehaven 16-18,

tur. Turen i år går til det Sønderjyske og

3450 Allerød.

Arrangementer i 2015

Flensburg. Det er planen at vi starter

Pris: Gratis. Frist: 10. februar.

21. 4.: Gå- og Bustur i Flensborg

i Hillerød, sejler til Als, hvor vi indkvar-

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj

19. 5.: Besøg Folketinget (Hans Chr.

teres på hotel Cromwell i Sønderborg.

135, 2990 Nivå, e-mail: ebm@post9.tele.dk.

Schmidt) 2. 11.: Universe v/Danfoss sejler Peter

Dagene bruges til besøg på Sønderborg Slot, byvandring, Dybbøl Banke og Mølle,

Region Syddanmark – Sønderjylland

Region Syddanmark – Fyn

Matthiesen

rundt i Gråsten, Glücksburg Slot, byvan-

Arrangementer i 2015

20. 10.: Solveig Ørteby næstformand i

dring i Skt. Jørgens kvarter i Flensburg,

Tirsdag 24. 3.: Carsten Vagn Hansen og

Finans og Lottospil

rundt på Als. Alle turene er med lokale

frue.

24. 11.: Julefrokost

dansktalende guider. Som alle andre

Mandag 1. 6.: Bustur til Herlufsholm.

Yderligere oplysninger om arrangement-

planer, kan der ske ændringer!

Tirsdag 15. 11.: Kør selv-tur til Grimmerhus,

erne samt tilmelding i kommende blade.

Tid: 16.-19. 6.

Middelfart.

Sted: Afgang fra p-plads Carlsbergvej

Fredag 20. 11.: Julemøde, Sepp Piontek.

over for Hillerød Station kl. 6.30. Hjem-

Yderligere oplysninger om arrangemen-

komst ca. kl. 19.00 fredag den 19. juni.

terne og tilmelding i kommende blade.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

Jeg tilmelder mig arrangementet: Region Sjælland – Vestsjælland

Region Hovedstaden – Nordsjælland

Besøg i Folketinget og i Tårnet, 17. februar

Medlemsmøde, 18, februar 4-dagesture, 16. – 19. juni

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

Finans Januar 2015

det juridiske hjørne

Snestorm giver ikke ret til fravær Udeblivelse fra arbejdet – uanset hvor dårligt vejret er – er som udgangspunkt en misligholdelse af ansættelsesforholdet, der i yderste konsekvens kan medføre bortvisning

Vintervejret er over os. Efter den dejlige sommer, vi har haft, vil nogen måske håbe på en eventyrlig vinter, hvor det danske landskab dækkes af hvide snefnug. Vinter kan dog også betyde store mængder af sne, storm og glatte veje. Man vågner på vanlig vis en vintermorgen og gør klar til at tage på arbejde, men over natten har vintervejret vist sig fra sin værste side, og snestormen huserer. Hoveddøren kan knap nok åbnes på grund af de store dynger af sne, vejene ryddes ikke, og den offentlige transport er midlertidigt indstillet. Man fristes til at blive hjemme og krybe ind under et varmt tæppe – holde en fridag. Men hvad skal man egentlig gøre i en situation, hvor vejret forhindrer en i at komme på arbejde?

Forhindret i at møde på arbejde på grund af vejret Udeblivelse fra arbejdet er som udgangspunkt en misligholdelse af ansættelsesforholdet, der i yderste konsekvens kan medføre bortvisning. Man skal gøre, hvad man kan, for at komme på arbejde, men hvis ekstreme vejrsituationer forhindrer det, vil der være tale om lovligt forfald. Lovligt forfald betyder, at der ikke foreligger en misligholdelse af ansættelsesforholdet, så man ikke kan blive opsagt eller bortvist på grund af fraværet. Det er dog rigtig vigtigt, at man sørger for, at ens arbejdsgiver så hurtigt som muligt får besked om, at man ikke kan møde på arbejde på grund af vejret. Dette gør sig også gældende i de situationer, hvor man bliver forsinket på grund af vejret. Løn under fravær Ekstreme vejrforhold kan blandt andet medføre, at broer lukker, og toge holder stille.

Af Monica Hasanpour, juridisk konsulent

Umiddelbart skulle man mene, at det var en rimelig begrundelse for ikke at kunne møde på arbejde, når nu myndighederne tager sig visse forholdsregler. Men hvem bærer egentlig den økonomiske risiko for fraværet? I en voldgiftssag fra 1995 udtalte opmanden blandt andet, at der ikke lovmæssigt er ret til løn under udeblivelse på grund af vejrlig. Fravær i situationer, hvor vejret umuliggør, at man kan møde på arbejde, er altså selvbetalt fravær. Selv i de situationer, hvor myndighederne fraråder al udkørsel, er fraværet selvbetalt. Man bliver altså trukket i løn, medmindre man har mulighed for at bruge en feriedag, afspadsering eller en omsorgsdag. Det er en god idé at aftale med sin arbejdsgiver, hvordan fraværet skal afvikles. Alternativt kan man aftale med sin arbejdsgiver, at man arbejder hjemmefra, hvis det er muligt. Vær dog opmærksom på, at der på nogle arbejdspladser kan være en lokal aftale om, at man får løn under fravær for eksempel på grund af ekstreme vejrforhold. Hvis man er i tvivl om, hvorvidt der findes en lokal aftale på arbejdspladsen, der omhandler denne situation, kan man med fordel kontakte sin tillidsmand.

Arbejdspladsen holder lukket I de tilfælde, hvor man har modtaget besked fra sin arbejdsgiver om, at arbejdspladsen er lukket på grund af vejret, har man krav på løn. Arbejdsgiver kan ikke kræve, at man bruger en feriedag, afspadsering eller en omsorgsdag, når arbejdspladsen er lukket. Har du spørgsmål til emnet, kan du altid kontakte Finansforbundets sekretariat, din kreds eller faglige repræsentant. ¢

Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

Låst fast på sluttrin i lønramme Jeg har længe stået på sluttrin i lønramme 26. Jeg har spurgt min leder om muligheden for at få mere i løn/ alternativt blive udnævnt til fuldmægtig. Han siger, at fuldmægtigbegrebet ikke bruges mere. Er det korrekt? Med venlig hilsen Janne Østergaard Svar: Det kan sagtens passe, at man ikke bruger begrebet fuldmægtig mere i din virksomhed, men man kan fortsat blive flyttet fra lønniveau 1 til lønniveau 2. Det var jo oftest det, der lønmæssigt lå i begrebet udnævnelse til fuldmægtig tidligere. Reglerne om flytning fra lønniveau 1 til lønniveau 2 finder du i § 27, stk. 2. i Standard-overenskomsten. Da man mindst skal flyttes 16 trin, betyder det for dig, at du ville skulle indplaceres på trin 53. Med venlig hilsen Karen Bay, faglig konsulent

Finans Januar 2015

Klumme

Forskellighed er en glemt dyd

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Der er ingen grund til at Man skal vist have været gemt mere end almindelig langt gentage institutternes forklaring på lukningerne. Men som væk de seneste år for ikke at genkende det fælles, forstemfor eksempel Thomas Borgen fra Danske Bank for nogle mende omkvæd, som vi igen måneder siden erkendte, er og igen har hørt fra næsten hele koret af ledelser i den det måske sket for hurtigt og finansielle sektor. Og ja, det for uovervejet. Fordi den korthandler selvfølgelig om nedsigtede gevinst faktisk kostede på relationen til kunderne. Det skæringer. Om reduktioner og effektiviseringer. havde man indset i Middelfart. af Kent Petersen Formand Alle kan selvfølgelig ikke Næsten mere skræmmende være som Middelfart Spareend selve budskabet er faktisk den tunge samklang, der er blekasse. Men det er netop også pointen. For tendensen de vet finanssektorens svar på en ”nødvendighedens politik”. På seneste mange år har jo netop et budskab, der bliver gentaget været en påfaldende enslyså ofte, at det når et punkt, dende tone fra groft sagt alle hvor refleksionen holder op. virksomheder i sektoren. En Hvor det accepteres som en jagt på det samme – og med ufravigelig præmis, man ikke samme simple værktøjer. Uansætter spørgsmålstegn ved. Det set lokalitet, kultur og virksomheder har dagsordenen og den kan ske for dem, der hører på det – og det lader også til, at strategiske retning i hele træskolængder været den samme. det sker for dem, der siger det. For mens vi i alle andre samHer er det åbenlyse problem, at det rendyrkede rationaliseringsmenhænge ved, at forskellighed skaber dynamik og faktisk kan perspektiv har indledt et hefgøres til en konkurrencefordel, tigt ræs mod bunden, hvor kun meget få tør stoppe op og reflekser de strategiske værktøjer stadig mere forstemmende ens ud tere over, om man overhovedet er i den finansielle sektor. Det er et problem. på rette vej. Det kniber med at få flyttet fokus. Ud af Kigger man godt efter, kan man dog finde undboksen. Og på hvor den enkelte virksomhed skal hen. tagelser, som faktisk kunne tjene som tiltrængt inDer er brug for forskellighed. For selvfølgelig skal man udnytte den teknologiske udvikling og de spiration: I december var jeg på besøg i Middelfart Sparekasse. En forretningsmæssig succeshistorie, digitale muligheder. Men der er også brug for at gå nye veje – og på at kigge på, hvad der egentlig som faktisk gør det, hele sektoren skriger efter: skaber værdi. Eksemplet fra Middelfart viser, at De vokser på toplinjen. Det gør de, fordi de går en anden vej end de fleste andre. De faktisk både forretningspotentialet bestemt også findes på omansætter medarbejdere og, ja, åbner filialer. Det råder som lokalkendskab, personlig kontakt og gør de, fordi de har set et potentiale i det hul, som tætte kunderelationer båret af medarbejderne. efterlades, når alene de tre største banker i 2014 Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme ifølge Børsen har nedlagt 49 filialer.

“Mens vi i alle andre sammenhænge ved, at forskellighed skaber dynamik og faktisk kan gøres til en konkurrencefordel, ser de strategiske værktøjer stadig mere forstemmende ens ud i den finansielle sektor. Det er et problem”

Finans Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 1 2015. Næste nummer Fredag 13. februar Udgiver Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Klaus Thodsen (DJ) klt@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg Læserindlæg senest torsdag 22. januar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag 52.972 Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Jakob Mark

Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdere. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Kundemedarbejder til filialen i Kalundborg Kunderådgiver til filialen i Lyngby Kunderådgiver til filialen i Valby Kunderådgiver til Aarhus-området

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028 ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

UDNYT DIT LEDELSESPOTENTIALE!

Vil du lære mere om dig selv som leder og give rum for nye perspektiver? På UC Syddanmark tager vi udgangspunkt i din hverdag og giver dig en række nye ledelsesværktøjer til de udfordringer, du står overfor. Vi er eksperter inden for:

Ledelse • Forandringsledelse • Projektledelse • Skoleledelse •• Sundhedsledelse • Indkøbsledelse • Idrætsledelse • Kommunikationsledelse • Strategisk selvledelse •• Implementering • Lederudvikling • Ledercoaching

Læs mere om vores mange uddannelsesretninger inden for ledelse på ucsyd.dk/diplom