Page 1

Hus k at

LĂŚ Finansforbundets magasin nr. 2, 2020

sa

lt o

m

de

n

x

stem me

ny eo ve re n

sk om

st /

Trusler er udbredt Heidi Andersen, inkassomedarbejder i Lowell, er en af mange finansansatte, som oplever chikane og trusler fra vrede kunder

side 14

sid

e6


FINANS Marts 2020

Bliv ved med at være relevant

Overenskomsten er din – husk at stemme

D AF KENT PETERSEN, FORMAND

Gratis udvikling via Finanskompetencepuljen Udviklingen går lynende hurtigt i den finansielle sektor. Du og din virksomhed skal være klar til fremtiden og udvikle de rigtige kompetencer i rette tid. Finanskompetencepuljen giver dig unikke muligheder for selv at sætte retningen. Tilskuddet sikrer, at din udvikling ikke koster noget. Kun tid.

Rust dig selv til din fremtid i sektoren på Finanssektorens Uddannelsescenter: •

Digital kommunikation – succes med onlinemmøder

Fra privat til erhverv 1 og 2

Få succes med digital omstilling

Den excellente kunderelation i en digital hverdag

Forandringsledelse og digital omstilling

Økosystemfacilitator

Følg Finansforbundet

Bliv klogere på mulighederne på finansudd.dk/fkp Følg formandskabet på Twitter.

FINANSSEKTORENS UDDANNELSESCENTER

finansudd.dk Telefon 8993 3333

Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

en handler om dig og dine kolleger. Det er jer og rammerne om jeres arbejdsliv, der er alfa og omega for os, når vi forhandler overenskomst. Derfor håber jeg også, at du vil tage godt imod det resultat, vi blev enige med Finanssektorens Arbejdsgiverforening om en tidlig mandag morgen midt i februar efter en lang dag og en endnu længere nat ved forhandlingsbordet som kulmination på de centrale partsforhandlinger, der blev skudt i gang i midten af januar. Det var en lang og ikke ukompliceret proces, men vi sidder nu med en overenskomst, som er god og fornuftig. Det er også en overenskomst, som hænger tæt sammen med det grundlag og mandat, vi i forhandlingerne har haft med fra vores bagland, og som i sagens natur stammer fra det, der fylder i jeres hverdag som medlemmer og medarbejdere i den finansielle sektor. I overenskomsten er der noget her og nu: Vi får en fornuftig lønstigning og stigning i det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag over tre år, hvoraf en del er i puljer til lokal forhandling. Vi får en række stærke tiltag til at styrke trivslen gennem et trivselsudvalg på sektorniveau, der blandt andet skal levere anbefalinger til bedre trivsel, og konkrete midler til ansættelse af en gruppe trivselskonsulenter, der skal stå til rådighed for virksomheder og medarbejdere til at afhjælpe trivselsudfordringer i praksis. Vi får flere midler i kompetencepuljen – og vi holder fast i den tandforsikring, der kom med som en forsøgsordning ved sidste forhandling. Og så tager vi fat på en modernisering af arbejdstids- og lønsystem, hvor vi blandt andet har fået selvstændig arbejdstilrettelæggelse for flere – hvilket også er med til at styrke trivslen. Grundtanken er mere fornuftig fleksibilitet i det lange løb, og derfor er der også indlagt solide og fornuftige overgangsbestemmelser ind til at håndtere vejen til det nye. Du kan læse meget mere om indholdet både på Finansforbundet.dk og i dette nummer af Magasinet Finans. Overenskomstforhandlinger er aldrig nemme. Heller ikke denne gang. Det var forhandlinger, der startede rigtig svært, men hvor vi også fandt et momentum undervejs mod at blive enige. For det er jo også det, forhandlingerne er til for. At vi kommer overens i forhold til at løse de udfordringer, vi står over for med hver vores udgangspunkt som ansatte og arbejdsgivere. Det resultat, vi lægger frem, er et resultat, som jeg er tilfreds med, og som en enig hovedbestyrelse anbefaler et ja til. Men overenskomsten skal leve i hverdagen og i virkeligheden. Den er blevet til med dig som udgangspunkt, for det er rammerne om dit arbejdsliv og din hverdag, det hele handler om. Derfor er det også vigtigt, at du tager stilling og stemmer. Du har fået afstemningslink direkte per mail eller i din e-Boks. Husk at stemme – for overenskomsten er din. ¢

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 2 2020 Næste nummer: Fredag 29. maj 2020 Udgiver: Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk finansforbundet.dk Redaktion: Carsten Jørgensen (DJ) (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Birgitte Aabo (DJ) baa@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media Havneholmen 33 1561 København V telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk Læserindlæg: Senest 20. april 2020 Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Kontrolleret oplag: 52.989 Layout: Nicolai Ditlev, OTW Tryk: Aller Forsidefoto: Martin Dam Kristensen

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. www.finansforbundet.dk

3


INDHOLD

FASTE SIDER

| 3 Leder | 36 Klumme | 42 Job og Karriere | 56 Arrangementer for seniorer

38 | Sådan undgår du stress i krisetider 44 | Neobankernes rekordrejse Milliarderne vælter ned over Revolut, N26, Monese og Lunar, og kunderne strømmer ind

52 | De savner slet ikke deres chef Pensionerede bankansatte er interviewet til bogen ”Arbejdet forstået baglæns”

34

” Det en glæde at kunne hjælpe gældsplagede mennesker og se, hvor lettede de bliver over at få overblik over deres økonomi” Kai Bundgaard, pensioneret bankrådgiver og frivillig rådgiver

6 | Her er den nye overenskomst Læs om indholdet og husk at stemme

12 | Topledere overser kvindelige talenter Finansforbundet og FA går sammen om anbefalinger for flere kvindelige ledere

14 | Jeg kommer og klipper fingrene af dig Mange finansansatte udsættes for trusler og digital chikane

22 | 4 dages arbejdsuge er fremtiden Det er faktisk muligt at arbejde mindre – og præstere mere – viser flere erfaringer

26 | Vær stille sammen til møder Det er ikke spild af tid, tværtimod gør det møder mere effektive og skaber tid til refleksion

30

Lykken dykker midt i livet Vores lykkefølelse daler, indtil vi er i slut­ ningen af 40’erne, viser undersøgelser

Trænger du til luftforandring? Luk op for et nyt kapitel i din karriere Der kan være flere gode grunde til at søge nyt job. Også selvom du er glad for din jobfunktion. Måske mangler du ansvar eller udfordringer. Måske oplever du ikke de ønskede muligheder for udvikling. Det kan også være, at du mangler fleksibilitet og frihed – og en bedre sammenhæng mellem job og fritid. Eller helt enkelt trænger til nye omgivelser.

Jyske Bank gør en forskel – vil du være med?

Vi er en ambitiøs og professionel virksomhed. Med en vision om at gøre en forskel for kunder, aktionærer og medarbejdere. Derfor har vi både hjernen og hjertet med i vores relationer og samarbejder – og tænker gerne i anderledes, værdiskabende løsninger. Kan du se dig selv i en utraditionel og uhøjtidelig bank med plads til forskellighed? Så tjek jyskebank.dk/karriere – er der ikke et ledigt job efter din smag, så søg gerne uopfordret. Vidste du: Blandt ansatte i finanssektoren er Jyske Bank det pengeinstitut, der opfattes mest positivt som arbejdsplads. Det viser undersøgelsen ”Medarbejderimage 2018” fra FinansWatch og Wilke.

jyskebank.dk/karriere


6

TEMA: OVERENSKOMST

FINANS Marts 2020

FINANS Marts 2020

MERE I LØN OG FÆLLES FOKUS PÅ TRIVSEL Finansforbundets formand, Kent Petersen, glæder sig over, at den nye overenskomst indeholder konkrete tiltag, der kan styrke medarbejdernes trivsel, og at alle sikres en stigning i reallønnen Af Carsten Jørgensen / Illustration: Rasmus Juul

”Når jeg måler på, hvad en god overenskomst er, ser jeg på, om overenskomsten opfylder de krav, som Finansforbundets Aftalekonference pålagde mig før forhandlingen. De krav kommer jo i sidste ende fra medlemmerne og er derfor også vores helt afgørende pejlemærke. Og det gør denne overenskomst”, siger Kent Petersen, formand for Finansforbundet. Det vigtigste krav fra baglandet ud over løn var at få trivsel skrevet ind i overenskomsten. Og det mener forbundsformanden, at man er lykkedes med. ”Tidligere har vi forsøgt med hensigtserklæringer og tekster i SU-bestemmelserne, som ikke far fået bugt med problemet. Denne gang er det meget konkret. Vi har besluttet at nedsætte et fælles trivselsudvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man på arbejdspladserne kan styrke trivslen, og så ansættes der tre trivselskonsulenter, som med base i Finansforbundets sekretariat får til opgave at støtte arbejdspladser, som er udfordret af dårlig trivsel. Tillidsvalgte og ledel-

ser kan trække på trivselskonsulenterne og få dem ud på arbejdspladsen og hjælpe med at sætte tiltag for bedre trivsel i gang”, forklarer Kent Petersen. Han er meget tilfreds med, at arbejdsgiverne under forhandlingerne om en ny overenskomst har anerkendt, at der er alvorlige problemer med trivslen mange steder. Derfor er fundamentet for at styrke trivselsindsatsen anderledes stærk nu i forhold til tidligere, hvor der ikke var samme fælles erkendelse af problemerne med det psykiske arbejdsmiljø.

Man skal som forhandler have en sult efter mere løn Den 3-årige overenskomst, der træder i kraft 1. april, hvis et flertal stemmer ja i urafstemningen, indeholder en lønramme på 6 procent og en stigning i den arbejdsgiverbetalte

”JEG SYNES, AT OVERENSKOMST­ RESULTATET ER ET RIGTIG GODT OG FORNUFTIGT GRUND­ LAG FOR VORES MEDLEMMERS ARBEJDSLIV I DE KOMMENDE TRE ÅR” KENT PETERSEN

TEMA: OVERENSKOMST

pension på 0,65 procent over de tre år. En del af rammen skal forhandles endeligt på plads lokalt via puljesystemet i virksomhedsoverenskomsterne og i lokale forhandlinger for virksomheder på standardoverenskomsten. Om lønresultatet siger Kent Petersen: ”Enhver forhandler vil gerne have haft mere i løn, end man er endt med i en overenskomst. Som forhandler skal man have en sult efter mere i løn. Men jeg synes, det er endt med en fornuftig reallønsstigning for alle i de kommende tre år. Puljerne til lokal lønforhandling er lidt større end tidligere, og derfor kan en del af midlerne dér blive fordelt individuelt, men jeg føler mig overbevist om, at man lokalt vil tage fornuftigt stilling til puljerne og den forhandlingsmulighed, der ligger”. Han tilføjer, at den gennemsnitlige lønglidning over den seneste årrække har ligget på 1,1 procent om året – altså lønstigninger, som virksomheder og medarbejdere forhandler sig frem til oven i overenskomsten.

Fornyelse af overenskomsten Arbejdsmarkedets overenskomster er typisk enten baseret på minimalløn, hvor der centralt aftales en minimumsløn, hvorefter arbejdsgiveren og medarbejderen på den enkelte virksomhed lokalt aftaler den endelige løn. Det er for eksempel tilfældet på industriområdet. Eller der er tale om en normallønsoverenskomst, hvor alle lønsatser og -stigninger aftales centralt. Det er blandt andet tilfældet

7


TEMA: OVERENSKOMST

FINANS Marts 2020

FINANS Marts 2020

Y OVERENSKOMS

8

fredag den 28. februar. Men man underskrev allerede aftalen om en ny overenskomst mandag den 17. februar. ”Vi startede forhandlingerne meget langt fra hinanden. Det var nærmest mit indtryk, at arbejdsgiverne på det første møde mere eller mindre ville gøre op med hele overenskomsten. Men vi talte os stille og roligt ind mod hinanden. Og vi fik så meget momentum efter det andet forhandlingsmøde, at vi besluttede at forsøge at komme i mål tidligere end planlagt. Det vigtigste ved en forhandling er at holde fast i det positive momentum, der er skabt”, mener Kent Petersen. Medlemmerne af Finansforbundet, der omfattes af overenskomsten, har i læsende stund fået tilsendt en elektronisk invitation til urafstemning om overenskomsten. ”Jeg håber, at medlemmerne vil bakke op om aftalen, for jeg synes, at overenskomstresultatet er et rigtig godt og fornuftigt grundlag for vores medlemmers arbejdsliv i de kommende tre år”, siger Kent Petersen. ¢

på det offentlige område. Kent Petersen mener, at den nye overenskomst formår at kombinere normallønsområdet og minimallønsområdet og tage de bedste elementer fra begge områder. ”Timebanken er blevet justeret, så den kan sammenlignes lidt med de fritvalgsordninger, man har på andre overenskomster. Den sjette ferieuge og omsorgsdage lægges nu ind i timebanken, og den enkelte får bedre mulighed for at vælge mellem at tage mere ferie eller at få en del af de opsparede timer udbetalt”, påpeger Kent Petersen.

Selvstændig arbejdstilrettelæggelse Standardoverenskomsten mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening er en industrioverenskomst, hvilket der historisk er gode grunde til. Men udfordringen er nu, at man er nødt til at komme væk fra industritankegangen og modernisere overenskomsten, så den kan favne de forandringer, som et stadig mere digitaliseret arbejdsliv betinger. Derfor har en del af forhandlingerne handlet om at modernisere dele af lønog arbejdstidssystemet.

”Jeg føler mig overbevist om, at man lokalt vil tage fornuftigt stilling til puljerne til lokal forhandling. og den forhandlingsmulighed, der ligger”, siger Kent Petersen.

”Det betyder mere fornuftig fleksibilitet, som i høj grad også giver mening for medarbejderne. Niveauet for hvornår man skal tåle merarbejde uden at få betaling for det er ændret moderat, så personer på løntrinnene 6973 (en månedsløn på over 53.000 kroner red.) påvirkes af ændringen. Til gengæld får de nu mere medbestemmelse over deres arbejdsdag gennem selvstændig tilrettelæggelse af arbejdet, hvor man stadig skal stadig holde en årsnorm på 1.924 timer, og hvis ikke arbejdsmængden kan holdes inden for dette, skal der skæres i mængden”, forklarer Kent Petersen. Han mener, at ændringen vil være positiv, idet mange medlemmer har givet udtryk for, at de ønsker mere fleksible arbejdstider. ”Vores trivselsundersøgelser viser, at de, der trives mest, er dem, der selvstændigt har mulighed for at tilrettelægge deres arbejde. Så bestemmelsen her vil sandsynligvis også kunne forbedre trivslen hos mange”, siger Kent Petersen.

Momentum under forhandlingerne Ifølge tidsplanen for overenskomstforhandlingerne skulle parterne først lande en aftale

x

HUSK AT STEMME

Urafstemningen om den nye overenskomst er sat til at starte tirsdag den 17. marts. De aktive medlemmer af Finansforbundet, som kan deltage i urafstemningen, modtager et unikt afstemningslink i mail-bakken, via e-boks eller i den fysiske postkasse. Hvis du er ansat i en virksomhed, der er overenskomstdækket af Finansforbundet, men af en eller anden grund ikke har fået afstemningslinket den 17. marts, så kontakt Finansforbundet hurtigst muligt Urafstemningen løber til tirsdag den 31. marts ved middagstid. Umiddelbart efter vil resultatet af urafstemningen foreligge.

TEMA: OVERENSKOMST

OVERENSKOMSTRESULTATET I HOVEDTRÆK Her kan du se, hvad forhandlerne fra Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening aftalte mandag den 17. februar

Løbetid Overenskomsten løber tre år fra 1. april 2020 til 31. marts 2023.

Løn Lønnen stiger sammenlagt 6 % de næste 3 år, med 2 % om året. Der er aftalt generelle lønstigninger på 4,2% på virksomheder på Standardoverenskomster (STOK), fordelt med 2% i 2020, 1,2% i 2021 og 1% i 2022. På virksomheder med Virksomhedsoverenskomst (VOK) er der aftalt generelle lønstigninger på 3,4%, fordelt med 1,2 % i 2020, 1,2% i 2021 og 1% i 2022. Som noget nyt indføres mulighed for lønpulje i alle virksomheder. Det er en betingelse, at man i den enkelte virksomhed mellem ledelsen og den faglige repræsentant aftaler, hvilke principper der gælder for løndannelsen i virksomheden. På baggrund af disse lønprincipper forhandler den faglige repræsentant fordelingen af lønpuljen. Muligheden for lokallønspulje træder i kraft i 2021. Det betyder, at lønnen i virksomheder med Standardoverenskomst i år reguleres generelt med 2 procent. Det er aftalt, at 0,8 procent per 1. juli 2021 og 1 procent per 1. juli 2022 kan forhandles og fordeles i virksomhedens lokale lønpulje.

9


10

TEMA: OVERENSKOMST

NY OVERENSKOMST FINANS Marts 2020

Puljerne skal fordeles. Derfor bliver den sammenlagte lønstigning mindst 6 % over 3 år. For virksomheder med VOK er der mellem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening aftalt generelle reguleringer på 1,20 procent per 1. juli 2020, 1,20 procent per 1. juli 2021 og 1 procent per 1. juli 2022. Det betyder at 0,8 procent per 1. juli 2020, 0,8 procent per 1. juli 2021 og 1 procent per 1. juli 2022 kan forhandles og fordeles som lokal ramme i forbindelse med fornyelsen af VOK.

FINANS Marts 2020

draget. Alle beløb er månedsløn. Ingen går ned i løn, og der er ingen indplaceringssatser. Der er aftalt overgangsbestemmelser, der blandt andet sikrer, at man ikke mister den lønforventning, man har, hvis man ikke er på sluttrin.

Pensionsbidraget forhøjes til mindst 16,9 procent og heraf mindst 11,65 procent fra virksomheden. 1. juli 2020 stiger pensionsbidraget med 0,25 procent, 1. juli 2021 med 0,25 procent og 1. juli 2022 med 0,15 procent. Stigningerne gælder for alle.

Fremover kan man ansættes på jobløn, , hvis man har en løn på over 53.000 kroner om måneden. Det er dog yderligere en betingelse, at man har selvstændig arbejdstilrettelæggelse. Selvstændig arbejdstilrettelæggelse er et meget vigtigt nyt begreb. Det betyder, at medarbejderen – for at komme i betragtning til jobløn – har ret til medbestemmelse på arbejdets udførelse samt den tidsmæssige planlægning og udførelse af arbejdsopgaverne. Herefter administrerer medarbejderen selv sin arbejdstid. Da medarbejdere på jobløn ikke honoreres for merarbejde, og da parterne er enige om at der ikke må finde misbrug sted, evaluerer leder og medarbejder løbende om der er en fornuftig sammenhæng og rimelig balance mellem arbejdstid og omfanget af arbejdsopgaver,

Arbejdstid

Forbedring af timebanken

Fra den 1. juli 2021 er der ikke længere noget, der hedder overarbejde, hvorfor man heller ikke kan vælge fem ugers ferie og overarbejdsbetaling i det ferieår, der løber fra den 1. september 2021. Det betyder, at overarbejde efter 1. juli 2021 honoreres som merarbejde – altså 1:1. For nyansatte efter den 1. april 2020 findes denne mulighed heller ikke, hvorfor man heller ikke kan få overarbejdsbetaling. Denne gruppe har altså 6 ugers ferie og følger også reglerne for merarbejde. Der er aftalt overgangsbestemmelser, der på baggrund af de seneste 2 års individuelt udførte overarbejde omregnes til en gennemsnitlig kompensation, der tillægges den enkeltes løn. Det er under 10% af de ansatte på branche-niveau har valgt overarbejde, og denne gruppe kompenseres altså fra 1. juli 2021.

Timebanken forbedres, idet omsorgsdage og overenskomstbestemte feriedage indskydes i timebanken. Det vil sige at 5 omsorgsdage indskydes i timebanken hver 1. januar og 6. ferieuge indskydes hver 1. september. Man kan sige at det er vores fritvalgsordning, da man jo selv bestemmer om man vil trække dagene fra timebanken som frihed eller som kontanter,

Definition af jobfunktion med udgangspunkt i arbejdsopgaver Der er alene tale om en mindre justering af de bestemmelser, der definerer jobfunktion for medarbejdere.

Forhøjelse af pensionsbidrag Regulering af de faste satser i VOK og STOK Faste satser i STOK og VOK reguleres med 6 %, idet der afrundes hovedsagelig til hele 5 kroner. Hvor der ikke er nævnt nogen sats i en VOK, er det samme sats som i STOK. Den nærmere udmøntning af de faste satser i VOK sker efter lokal aftale. Der anvendes i øvrigt samme praksis som ved tidligere overenskomstfornyelser.

Protokollat om diplomingeniørstuderende Protokollat om ansættelse af diplomingeniørstuderende i den obligatoriske praktikperiode optages i standardoverenskomsten. Lønnen reguleres med 2 procent 1. juli 2020, 2 procent 1. juli 2021 og 2 procent 1. juli 2022.

Nyt løn- og arbejdstidssystem Det anciennitetsbaserede ramme- og trinsystem ophæves. Der er indført en minimumsløn på 25.000 kroner eksklusive pension og tre skel herover. Et skel ved 53.000 kroner eksklusive pension for jobløn, et skel på 70.000 kroner for kontraktansættelse og et skel op til 75.000 kroner for bidrag til Finanskompetencepuljen og uddannelsesbi-

Jobløn og selvstændig arbejdstilrettelæggelse

Udskudt hviletid skal betales af virksomheden Hvis medarbejderen på grund af merarbejde skal møde senere dagen efter, skal virksomheden betale for den udskudte hviletid.

Sociale bestemmelser Dødsfaldssummen i gruppesikringsregulativet forhøjes fra 150.000 kroner til

200.000 kroner med virkning fra den 1. april 2020. Tandforsikringen gøres permanent. Der betales pensionsbidrag under afvikling af udskudt orlov efter § 11 i barselsloven, der afholdes 60 uger efter fødslen.

modvirke stress betydeligt, da vores trivselsundersøgelser viser at trivslen for medarbejdere med selvledelse er markant højere, ligesom forekomsten af stress er langt lavere.

Fagligt arbejde Kompetenceudvikling Bidraget til Finanskompetencepuljen fastholdes på 350 kroner per ansat. Men fremover vil flere ansatte blive omfattet af Finanskompetencepuljen. Det er alle medarbejdere med en løn på under 75.000 kroner per måned, som nu er omfattet, selvom de er kontraktansatte.

Forøgelse af uddannelsesbidraget Uddannelsesbidraget forhøjes med 100 kroner per halvår, og kredsen af medarbejdere, der skal betales bidrag for, udvides. Forhøjelsen anvendes blandt andet til trivselsvejledere, da det er vigtigt at forbedre trivslen for de ansatte. Trivselsvejlederne vil hjælpe de enkelte virksomheder med at arbejde systematisk med trivsel.

Trivsel og arbejdsmiljø Der er enighed om at sikre, at der arbejdes aktivt med at fremme trivsel og forebygge stress både på virksomhedsog afdelingsniveau og i forhold til de enkelte medarbejdere. Samarbejdsudvalget kan fremover iværksætte aktiviteter til forebyggelse af stress. Der oprettes et trivselsudvalg i lighed med samarbejdsudvalget. Der er aftalt et kommissorium, der blandt andet giver mulighed for at gennemføre fælles trivselsundersøgelser. Det skal endvidere fremhæves, at den nye bestemmelse om selvstændig arbejdstilrettelæggelse forventes at have en særdeles positiv effekt på trivsel og

Der er enighed om at smidiggøre tillidsmandssager og tilgodese mulighederne for omplacering. Der er enighed om, at tillidsmanden skal have tid og mulighed for at løse sine opgaver for virksomheden og varetage sit hverv som tillidsmand. Både tillidsmand og tillidsmandenws afdeling skal således have reduceret deres mål. Der er enighed om, at fratrædelsesaftaler på virksomhedens initiativ sidestilles med afskedigelse i aftalen om fagligt arbejde. Der er enighed om at forbedre varslingsreglerne af tillidsmænd ved sager om lønnedsættelse eller afskedigelse. Reglerne for behandling af faglig strid justeres.

For kontraktansatte Kontraktansatte får flere varer på hylden at vælge imellem end hidtil. Kontraktansatte, der tjener op til 75.000 kroner om måneden, vil bidrage til og kunne trække på Finanskompetencepuljen og uddannelsesbidraget. Hvis der opstår uoverensstemmelse mellem den kontraktansatte og ledelsen, vil Finansforbundet føre sagen for medlemmet.

Overgangsbestemmelser og vejledning Der er indgået aftaler om overgange fra overarbejde til merarbejde, der betyder at medarbejdere, der pr. 1. juli 2021 overgår til merarbejde vil få et løntillæg baseret på det gennemsnitlige overarbejde de har udøft de seneste 2 år. Det samme gælder de medarbejdere, der

TEMA: OVERENSKOMST

overgår fra normalansættelse til jobløn. Med hensyn til medarbejdere der ikke er på sluttrin, bevarer de deres anciennitetsstigninger indtil de når sluttrin. Det er således hensigten at kompensere den enkelte, da er overgangen omkostningsneutral.rettelse Der er udarbejdet en fælles vejledning om jobløn og selvstændig arbejdstilrettelæggelse. Parterne gennemfører fælles orienteringsmøder om det nye lønog arbejdstidssystem.

Assurandører Det præciseres, at beregningsgrundlaget for pension kan tilpasses lokalt. Det sikres, at der kan indgås fyldestgørende aftaler om kompensationen ved teknisk svigt. Fjernelse af krav om en lokalaftale, for at den enkelte medarbejder kan aftale at overføre ferie. Herudover sker der en redaktionel tilretning foranlediget af den nye ferielov. Minimumslønningerne reguleres med samme samlede lønregulering som for STOK-virksomhederne. Der er enighed om at smidiggøre tillidsmandssager og tilgodese mulighederne for omplacering. Pensionsbidraget forhøjes til 16,9 procent senest 31. marts 2023, medmindre der lokalt ikke kan opnås enighed om finansiering af forhøjelsen inden for lønrammen. Uddannelsesbidraget forhøjes til 910 kroner per heltidsansat og 445 kroner per deltidsansat, medmindre der lokalt ikke kan opnås enighed om finansiering af forhøjelsen inden for lønrammen. Forhøjelsen anvendes blandt andet til trivselsvejledere.

Virksomhedsoverenskomster Der er aftalt afvigebilag for Nykredit, JN Data, Danske Bank og Ekspres Bank.

11


12

LIGESTILLING

FINANS Marts 2020

FINANS Marts 2020

TOPLEDERE OVERSER KVINDELIGE TALENTER Kvinder har højere lederambitioner end mænd, man bliver sjældnere valgt til lederposter i finanssektoren. For at hjælpe kvinderne på vej og få udbytte af deres talent, har Finans­ forbundet og FA sammen udarbejdet seks anbefalinger Af Birgitte Aabo / Foto: Nana Reimers

”Hvorfor ansatte du ikke en kvindelig leder?” Koncernchef i Tryg, Morten Hübbe, kiggede i en periode sine ledere over skulderen, når de ansatte: ”Alle nyansættelser, der ikke var kvinder, skulle godkendes af mig”. Om Morten Hübbes metode bør kopiere, skal være usagt, men sikkert er det, at topledelsen skal engagere sig mere og gå foran, hvis det skal lykkes at få flere kvinder i toppen af finanssektoren. Det blev slået fast ved en konference om samme emne, som Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening tidligere på måneden holdt på Nationalmuseet. At dømme efter udmeldingerne ved konferencen, er viljen til at gøre noget ved sagen til stede. De seks anbefalinger, der er kommet ud af en grundig undersøgelse af snubletråde på kvindernes vej mod ledelse, blev rost af både sektorens repræsentanter og de ligestillingspolitikere, der var til stede. Men selv om konferencen foregik i museets

Kathrine Vester Holm, centerdirektør i Nykredit og Karen Frøsig, adm. direktør i Sydbank i debat med Henriette Rald som moderator.

LIGESTILLING

flotte Festsal, mellem marmorsøjler og mandlige buster, er det for tidligt at feste. Arbejdet med anbefalingerne (se boks og link i bunden af artiklen) har ganske vist ført mange nye indsigter med sig, men det er først nu, ærmerne for alvor skal rulles op ude i virksomhederne: ”Det vigtigste er, at vi står sammen i sektoren om at gøre noget, og at man rundt om i virksomhederne finder ud af: ’Hvordan gør vi det konkret her hos os? Hvad er vigtigt at gribe fat i?’ Anbefalingerne skal følges op af håndfaste handlinger for at skabe reelle forandringer ude i virksomhederne”, siger Steen Lund Olsen, næstformand i Finansforbundet.

Kvinder er mest ambitiøse Anbefalingerne er blevet til på baggrund af spørgeundersøgelse og interview med ledere i syv virksomheder, der har ladet sig kigge i kortene: Nordea, Sydbank, Jyske Bank, DLR Kredit, Nykredit/Totalkredit, Danske Bank og Den Jyske Sparekasse. I forbindelse med undersøgelsen, som Living Institut har stået for, har man også afdækket centrale myter, som skader kvindernes muligheder for at komme frem i geledderne i sektoren. Myterne blev opridset af chefkonsulent og phd. i antropologi, Kasper Jelsbech Knudsen ved konferencen: Kvinder har ikke nok talent. De har ikke ambitioner nok. Familielivet hæmmer deres karriere. I samme åndedrag kunne han punktere myterne, for kvinderne i undersøgelsen er lige så godt uddannet som mændene og har på alle niveauer faktisk højere lederambitioner end deres mandlige kolleger. Kvinderne føler sig hel-

Anbefalingerne skal følges op af håndfaste handlinger for at skabe reelle forandringer ude i virksomhederne”, sagde Finansforbundets næst­formand Steen Lund Olsen på konferencen på National­­museet.

ler ikke personligt mere hæmmet i deres karriere end mændene af familielivet. Alligevel oplever kvinderne, at de har sværere ved at gøre karriere. Grunden er blandt andet, at mandlige ledere ikke har så nemt ved at få øje på kvindeligt talent i deres virksomheder, som kvindelige ledere har. Og eftersom der er flere mandlige ledere, bider det sig selv i halen. Nogle kvinder i undersøgelsen fortæller også om at få ’skånebehandling’, når de er blevet mødre og kommer tilbage på arbejde. Selv om de ikke selv ønsker det – og dermed bliver de sat i stå i deres karriere. ”Myterne lever, og de er med til at få lederne til at fravælge kvinderne. Det er en selvforstærkende ond cirkel”, konstaterede Kasper Jelsbech Knudsen.

Klarere karrieremuligheder Living Institute fandt også en forskel mellem mænd og kvinders holdning til egen karrierevej, kvinderne ønsker sig mere transparente karriereveje, mens det ikke generer mændene at mulighederne er lidt uklare. Kasper Jelsbech Knud-

Seks anbefalinger til mere mangfoldig ledelse • Kulturforandring og brud med gamle vaner • Topledelsen skal tage et fælles ejerskab • Kønsbalance skal være forankret i forretningsstrategien • Måltal er et vigtigt redskab • HR-processer bør have et gennemsyn • Klar kommunikation hjælper forandringer på vej Læs mere på finansforbundet.dk. Læs også side 36 her i bladet

sen påpegede, at det også er nemmere for mændene at have den holdning, når mandlige ledere er mest tilbøjelige til at spotte mandlige talenter. Mændene i sektoren har også i højere grad mulighed for at netværke med mandlige ledere, og på den måde eventuelt få et forspring karrieremæssigt. Blandt barriererne er også barselslovgivningen, fordi den betyder, at mødrene er meget længere tid væk fra arbejde end fædrene. Men der er nok at tage fat på internt i sektoren, som kan skubbe udviklingen til fordel for kvinderne. Blandt andet skal topledelsen mere på banen. Som det hedder i en af de seks anbefalinger, der er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen, er det topledelsens fremmeste opgave at sætte en deadline og et konkret mål for antallet af kvindelige topledere. Næsten halvdelen af finanssektorens ansatte er kvinder, mens kun godt en fjerdedel af lederne er kvinder. ¢

13


14

Jeg kommer og klipper fingrene af dig

TROMPETCHIKANE DIGITAL

FINANS FINANS Marts 2020 Marts 2020

FINANS Marts 2020

Inkassomedarbejder Heidi Andersen er vant til at blive kaldt ”kælling”, men da en Messengerbesked tikkede ind med trusler mod hende og hendes børn, gjorde det dybt indtryk.

Hvis du ­oplever digital chikane Sørg for at sikre beviset, tag et skærmbillede eller et mobilfoto, gem sms’er. En statusopdatering kan blive slettet lynhurtigt, men allerede være delt og spredt, så gør det som det første. Kontakt derefter nærmeste leder, og giv dokumentationen videre. Tag imod tilbud om støttende samtale. Vi har forskellige grænser for, hvad der påvirker os, men en reaktion kan komme med forsinkelse. Hvis du er kollega til en chikaneret kollega: Giv den fornødne støtte.

Jeg skyder dig. Kælling. Store svin. Jeg ved, hvor du bor, og at du har børn.

Når kunder koger over, kan de omgående få afløb for deres vrede digitalt. Det har kunnet mærkes i finanssektoren i årevis, men endnu mangler mange virksomheder handleplaner, når digital chikane rammer en medarbejder Af Birgitte Aabo / Foto: Martin Dam Kristensen

N

år en kunde digitalt truer en bankansat med at få klippet fingrene af, kan det få konsekvenser – for dem begge. I maj erkendte kunden sit digitale angreb og blev dømt i retten, mens den bankansatte fra Spar Nord var stærkt påvirket af truslen og fik psykologhjælp både før og efter at have vidnet i retssagen. ”Desværre ser vi indimellem, at kunder, der føler sig presset økonomisk, lader det gå ud over medarbejdere i banken – i dag kan chikanen også foregå digitalt”, konstaterer Lea Magnusson, der er arbejdsmiljø- og sikkerhedschef i Spar Nord, hvor hun også er direktør for Faci-

Strafbart at chikanere Digital chikane er blevet en del af arbejdsmiljø­ loven og kan betragtes som psykisk vold, hvis den krænkede oplever det som sådan. Digital chikane skal anmeldes og håndteres som en arbejdsulykke, også selv om det ikke vurderes at være strafbart.

lity Management.

Digitale trusler tager til Samme billede tegner sig i andre pengeinstitutter. Selv om digital chikane overordnet ikke synes at være et stort problem, er det noget, man kender til mange steder – og i takt med øget digitalisering er det også noget, der kan forventes at tage til. Det advarede Abelone Glahn, der er kommunikationsrådgiver og forfatter, om for nylig i et oplæg på Finanssektorens Arbejdsmiljødag, der blev holdt i både Horsens og København.

Begge steder var der blandt tilhørerne flere, der markerede, at de selv havde været udsat for digital chikane.

Truet på livet At det ikke længere er noget nyt fænomen, at kunder, der er økonomisk pressede, lader galden flyde over og går digitalt i struben på medarbejdere, er et 36-årigt medlem af Finansforbundet Kreds Øst et eksempel på. Han blev for syv år siden truet på livet i sit bankjob. Truslen kom fra en kunde, der nægtede at oplyse sin nye adresse i USA. Derfor var banken lovpligtigt for-

DIGITAL CHIKANE

pligtet til at spærre hans konto. ”Kunden skrev via netbank og havde logget ind med NemID, så det var nemt at dokumentere truslen. Han var fra begyndelsen meget aggressiv i sin facon”. Selv om den bankansatte, der ønsker at være anonym, svarede høfligt tilbage og forklarede sammenhængen, fik det ikke kunden til at falde ned: ”Jeg var det værste svin, som gik på denne jord. Han ville vente uden for døren på arbejde for at skyde mig, han havde ikke noget imod at tage et fly for at gøre det”. Den bankansatte gik til sin ledelse, men fik til sin skuffelse ikke opbakning. ”Man valgte at gradbøje loven og løfte spærringen, så manden kunne hæve sine penge”. Selv om banken herefter afbrød kontakten med kunden, følte den bankansatte sig svigtet. ”Truslen i sig selv var ubehagelig. Kunden var tydeligvis psykisk ustabil og ikke en, jeg havde lyst til at møde på gaden, men jeg vidste jo, at han opholdt sig i USA. Så det værste var faktisk, at ledelsen ikke bakkede mig op. Jeg følte, det var et alvorligt svigt, at de lod ham svine mig til på den måde, uden at det fik konsekvenser. Det var en gratis omgang for ham”.

Ved, hvor du bor Også 34-årige Heidi Andersen, der er inkassomedarbejder i Lowell i Horsens, har oplevet at blive digitalt chikaneret, som vi omtalte i Nyhedsbrevet Finans i januar. Hun er vant til at blive kaldt ”kælling”, men da en Messenger-besked tikkede ind med trusler mod hende og hendes børn, gjorde det dybt indtryk. ”Afsenderen skrev, at hvis han begik selvmord, var det min skyld. Han skrev også, at han vidste, hvor jeg bor, og at jeg har to børn. Da måtte jeg se min mand dybt i øjnene og forholde mig til, om det her var noget, jeg ville arbejde med. Men jeg kom frem til, at jeg ikke ville lade mig skræmme væk”, siger Heidi Andersen, der også har oplevet at blive hængt ud på Facebook med fuldt navn og nedgørende bemærkninger af en anden skyldner. Få handleplan i tide Til trods for de mange eksempler, vi har listet op her på siderne, efterlod de to arbejdsmiljødage i sektorregi det indtryk, at der ikke er meget opmærksomhed vendt mod digital

15


16

DIGITAL CHIKANE

FINANS Marts 2020

chikane i pengeinstitutterne. Deltagerne, hundredvis af arbejdsmiljørepræsentanter og ledere, blev kraftigt opfordret til at tage hjem i virksomhederne og sikre sig, at der er handleplaner på området. De er vigtige, for at der ikke opstår situationer, hvor den enkelte medarbejder betragter digital chikane som sit eget problem, hvad man nemt kan komme til, når det retter sig mod den enkelte personligt. Heidi Andersen overvejende således ikke, at hun skulle gå til sin ledelse, da hun fik truende sms’er: ”Det faldt mig ikke ind, at jeg skulle gå videre med det i Lowell i stedet for at håndtere det selv. Det er gået op ”Det værste var for mig nu, at det havde været faktisk, at ledelsen det eneste rigtige at gøre”, siger ikke bakkede mig inkassomedarbejderen. op. Jeg følte, det Magasinet Finans har talt med en stribe deltagere på ar- var et alvorligt svigt, bejdsmiljødagen, og alle har at de lod ham svine tænkt sig at følge opfordringen mig til på den måde, og rette mere opmærksomhed uden at det fik mod digital chikane. Fra Jutlander Bank fortæller arbejdsmiljø- konsekvenser.” repræsentant Lene Børsting for eksempel, at man i banken er i gang med en trivselsbog til medarbejderne. ”Vi har talt om, at vi også vil have digital chikane med i bogen. Jeg synes, det er en god idé at give anvisninger på, hvad man skal gøre, for jeg har lige helt tilfældigt fået at vide, at en kollega er blevet truet af en kunde via netbank. Med en handleplan vil alle vide, hvem de skal gå videre til, når det handler om digital chikane”, siger hun og fortæller, at truslen handlede om, at kunden ville møde op i banken og var godt gal, så det skulle rådgiveren ikke ønske sig. I Spar Nord er man også i gang med at indlemme digital chikane i handleplaner, fortæller Lea Magnusson: ”Det er et emne, vi har fokus på. Vi er i gang

Virksomheder hængt ud på Facebook At blive svinet til på Facebook som person kan opleves voldsomt. Også en del virksomheder får en sviner, blandt andet i form af Facebook-grupper som disse, der dog alle har ganske få medlemmer: • Røvrendt af Rønde Sparekasse, ti medlemmer • Utilfredse kunder i Den Jyske Sparekasse, to medlemmer • Vi som hader Danske, otte medlemmer

17

med at beskrive, at den måde, vi i forvejen håndterer trusler via telefon eller henvendelser i banken på, også skal gælde for digital chikane. Vi anmelder altid sagerne som arbejdsulykker, opsiger engagementet med kunden og politianmelder, hvis vi finder det nødvendigt”.

Digital dannelse har lange udsigter Det er ikke kun i finanssektoren, der mangler handleplaner i forhold til digital chikane. Sociolog Anders Skov fra Center for Digital Dannelse fortæller, at virksomheder indtil videre mest har været optaget af at opstille regler for, hvad man som ansat et sted må skrive om sin arbejdsplads på sociale medier. ”Når det omvendt gælder individets rettigheder digitalt, er man generelt ikke nået særligt langt”, konstaterer han. Sager med digital chikane vil være en del af vores virkelighed i mange år frem, er han overbevist om: ”De generationer, der er voksne nu, har ikke haft nogen til at lære sig, hvordan man begår sig digitalt. Det vil tage en-to generationer at få en fælles forståelse af, hvad der er god og dårlig stil på nettet. Det skal indlejres – ligesom vi alle sammen ved, at man siger pænt tak, når man får et stykke kage serveret. Vi kan nærmest ikke lade være”. Dertil kommer, at digital opførsel og kommunikation er en kompleks størrelse, siger han. ”Vi er ikke eksponerede, når vi sidder med mobilen eller computeren og sender vrede beskeder. Det hele bliver lukket ud på en gang og sendt af sted”. Det betyder stor risiko for at konfliktoptrappe. ”Vi får ingen social information retur fra den, vi skælder ud på. Hvis jeg møder op i banken og siger til min bankrådgiver, at jeg er virkelig sur på hende, vil jeg ikke nå ret langt, før hun reagerer. Hun siger måske, at der er tale om en misforståelse, eller at hun er ked af det. Det vil straks give dialogen en anden drejning”. Anders Skov synes, at handleplaner på feltet ville være en stor gevinst: ”Det ville være alletiders, at du ikke skal håndtere det som enkeltperson. Jeg giver det mine varmeste anbefalinger at aftale i virksomheden, hvad man gør, når digital chikane rammer – både når den kommer udefra, og hvis den opstår medarbejdere imellem”. ¢

På kanten af digital chikane Digital chikane har flydende grænser. Her er tre eksempler om henholdsvis beskeder på mobilen, overfusninger via mobilen og optagelse af et bankmøde Af Birgitte Aabo / Foto: Jasper Carlberg

Stalket af 84-årig. 39-årige Mette Chemnitz, der er tillidsmand og rådgiver i Nordea Helsingør, oplevede for omkring et år siden, at hendes mobil blev fyldt op med beskeder fra en mandlig kunde på 84 år. ”Jeg har haft ham som kunde gennem omkring tyve år. Han opførte sig altid korrekt, men pludselig begyndte han at invitere mig ud. Det eskalerede, så han ringede op til tyve gange om dagen og fyldte min telefonsvarer op med beskeder. Han lagde også beskeder til min mand for at få fat i mig”. Parret blokerede den gamle mand på deres mobiler, ligesom Mette Chemnitz havde et notat liggende om, at hun ikke ville mødes med ham,

Digital chikane … … kan være et groft, enkelt­stående tilfælde, men også små, gentagne nålestik. … kan være særligt ubehagelig, fordi krænkeren kan optræde anonymt. … kan trænge sig ind på den enkelte når som helst, fordi de fleste af os altid kan nås digitalt.

når han dukkede fysisk op i banken. Hendes leder tilbød at ringe til manden, men hun mente ikke, at det var nødvendigt. Få uger efter hørte hun, at han var død. ”Det var ikke særligt behageligt at være tvunget til at forholde sig til hans henvendelser. Fordi jeg havde forudgående kendskab til ham, havde jeg en gisning om, at der var sket noget med ham mentalt. Ellers ville jeg have taget imod min leders tilbud”.

Vredesudbrud en del af hverdagen På kanten af den digitale chikane er overfusning af medarbejdere via mobilen. Det er noget, 47-årige Signe Damgaard, der er arbejdsmiljørepræsentant i Nets, har prøvet mange gange. ”Kunderne kalder mig indimellem møgkælling eller idiot. Jeg tænker bare: ’Åh, herregud’. Det er, ligesom hvis nogen dytter af dig, når du holder dig til fartgrænsen. Jeg er stærk på den gode måde over for det, det plager mig ikke. Men måske snerrer jeg lige lidt derhjemme, hvis det har været voldsomt en dag”. Signe Damgaard ved, at ikke alle hendes kolleger har samme teflonlag.


18

DIGITAL CHIKANE

FINANS Marts 2020

”Vi har en ny kollega på arbejde, der ikke kan bære at blive kaldt grimme ting, eller når tonen bliver for hård – så beder hun mig afslutte. Så vi har meget forskellige grænser, det skal man respektere”. For Signe Damgaard er det værste, når kunder siger, at de synes, hun skal finde andet arbejde. ”Når de siger noget om, hvordan jeg kan holde ud at arbejde i sådan en monopolistisk virksomhed, så siger jeg: ’Undskyld, her stopper vi!’ For det vedkommer ikke dem, det er personligt”.

Kunder optager samtaler At blive optaget af kunder kan være grænseoverskridende, og optagelsen kan potentielt blive en del af digital chikane – for eksempel lagt på Facebook. 38-årige Jan Erik Andreasen fra Sparekassen Thy har oplevet at blive optaget af kunder og ville i dag sige nej ”Det er meget nemt at lægge noget op på Facebook med dit navn og hænge dig ud. Derfor synes jeg også, at det er vigtigt, at virksomhederne har en politik på det her område”. ¢

For Signe Damgaard er det værste, når kunder siger, at de synes, hun skal finde andet arbejde.

Tag digital chikane alvorligt Selv om det kan føles nemmest bare at slette en truende besked, råder næstformand i Finansforbundet, Michael Budolfsen, dig til at gå til din ledelse Af Birgitte Aabo

”De nemmeste trusler at håndtere er dem, der er så voldsomme, at de tydeligt kalder på en politianmeldelse. Den type trusler, der er mindre markante, er fristende at negligere – det kan føles som det letteste bare at slette og glemme dem”. Men det er en dårlig idé på den måde indirekte at acceptere trusler og truende adfærd fra kunder, også når formen er digital, mener næstformand i Finansforbundet, Michael Budolfsen: ”Selv om det måske ikke opleves som noget, man bliver bange for, kan det skabe en utryghed hos den enkelte. Det kan også tære på den vigtige stolthed for ens arbejde, at man bliver svinet til på bankens vegne, uden at kunden får en reaktion på sin adfærd”, pointerer han. Han peger desuden på, at manglende reaktion kan føre flere tilfælde af digital chikane med sig, og at den grænseløse adfærd kan smitte af på kundernes fysiske adfærd - og dermed øge volds- og trusselsniveauet overfor ansatte i sektoren i det hele taget. Endelig ser han en mulighed for, at man kan lære af eventuelle mønstre i digital chikane og bruge det til at forbedre kommunikationen med kunderne, og dermed forebygge. ”Så jeg synes bestemt, man skal gå til sin ledelse. Det er vigtigt, at man diskuterer digital chikane på arbejdspladserne, at ledelserne tager det seriøst og melder ud i virksomhederne, hvordan medarbejderne skal forholde sig, hvis de oplever det. Lederne skal tage ansvaret og sørge for, at medarbejderne ikke bliver generet”. Michael Budolfsen oplever digital chikane i finanssektoren som en del af en kedelig samfundsudvikling, hvor det er blevet meget let at sætte sig til tasterne og give los: ”Det er som om, der mangler et anstændighedsfilter, når man sidder ved computeren. Selv om det er bankens beslutning, kunden er vred over, bliver det personligt, og det er den ansatte, der er en idiot. Vi skal få kunderne til at forstå, at det er uacceptabelt”. ¢

Skal du med på volapyk-jagt? Missionen er klar i BankNordik: At udrydde bank-volapyk, så der endelig kommer en bank, der er til at forstå. Vil du med på rejsen mod mere forståelse og enkelthed? Du er en dygtig privatkunderådgiver, ingen tvivl om det. Og du kan noget, de andre ikke kan så godt som dig. Nemlig give rådgivning, som alle kan forstå. Du brænder ligefrem for det. Kan du samtidig se dig selv få en stor og klar stemme i en mindre organisation med: • Korte beslutningsveje og en ambitiøs strategi for privatkundeområdet • Godt sammenhold, lydhørhed og videndeling på tværs af organisationen • Fokus på de detaljer som løfter kundeoplevelsen fra “OK” til “fantastisk” Ja, så er vi godt på vej til at skulle på mission sammen. Vil du med? Spørgsmål? Så ring endelig til Charlotte Hjæresen, HR Partner, på telefon 32 66 64 11. Vi glæder os til at høre fra dig.

Vi er en færøsk bank med filialer i Danmark, på Færøerne og i Grønland. Hver dag hjælper og rådgiver vi vores kunder om opsparing og investering. Lån og kredit. Og boligkøb, pension og forsikring. Tag gerne et kig på vores ledige stillinger på banknordik.dk/job – eller send en uopfordret ansøgning. Vi har altid plads til dig, hvis vi passer godt sammen.

banknordik.dk/job


20

DIGITAL KOMPETENCE

FINANS Marts 2020

FINANS Marts 2020

Hvad er ­KomDigital? KomDigital er et projekt, der kan skræddersy et forløb til ledelse og medarbejdere, så deres kompetencer bedre matcher de udfordringer, der er med at forbedre deres virksomhed og udvikle deres produkt gennem digitalisering.    KomDigital har udviklet et koncept, som er testet meget grundigt på tolv virksomheder, hvoraf tre er finansielle.

Kan UX gavne vores kunder?

hjælper små og mellemstore virksomheder i hovedstadsregionen med at få sat skub i arbejdet med data og digitale teknologier. ”Vi så en mulighed i samarbejde med KomDigital om UX-design, der drejer sig om de oplevelser, vi gerne vil give vores kunder, som blandt andet er bankerne”, siger han. UX betyder user experience, som er alle brugerens oplevelser i interaktion med en virksomheds produkt eller service. Således omfatter UX både hjemmesider, apps, produkter og tjenester.

Et team på VP Securities fik løftet deres kompetencer inden for UX-design og metodikker, der kan bruges til at skabe bedre bruger­ oplevelser. Digitale løsninger kan give virksomheden et løft, siger Jeppe Sigfusson Af Carsten Rasmussen / Foto: Lars Bertelsen

VP Securities, som er den danske værdipapircentral, ser ind i en fremtid, hvor man står over for at udvikle sine produkter gennem digitalisering med brugeren i centrum. Meldingen kommer fra Jeppe Sigfusson, der er Head of Architecture & Technology, hvor de arbejder med at forbedre brugernes oplevelse, når de er i kontakt med VP.

”Hvis vi skal udvikle os med udgangspunkt i, hvor teknologien er i dag, er der muligheder i at give brugerne nogle selvbetjeningsløsninger”, ­siger Jeppe Sigfusson.

”VP er en robust gammel dame, som stadig kører på gammel teknologi, men foran ligger digitale løsninger, som kan give virksomheden et kæmpe løft”, siger Jeppe Sigfusson. Men hvordan får man en gammel dame med på det nye? Gennem Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening kom Jeppe Sigfusson i kontakt med projektet KomDigital, der

Brugeroplevelser På VP var Jeppe Sigfusson meget bevidst om at få skabt et team, der rakte ud over egen afdeling, da de skulle deltage i et løft af digitale kompetencer under KomDigital med at designe brugeroplevelser. ”Hvis vi skal udvikle os med udgangspunkt i, hvor teknologien er i dag, er der muligheder i at give brugerne nogle selvbetjeningsløsninger”, siger Jeppe Sigfusson og uddyber: ”Dette eksperiment er starten til en vidensopbygning på området for brugeroplevelsen. Ligesom mange andre virksomheder har vi systemer, som ikke er tænkt ud fra brugerens oplevelser”. En gruppe på VP havde så et forløb på Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor de fik undervisning i UX-design om, hvordan man skaber en brugeroplevelse sammen med kunden. ”Det var meget opløftende og spændende at være en del af og se det miljø, der er på DTU, når man skal lære nye kompetencer. Det er en

Hvem er VP Securities? VP Securities hed oprindeligt Værdipapircentralen og er det centrale sted for registrering af værdipapirer som aktier, obligationer og investeringsforeningsbeviser i Danmark. VP Securities gør det let for den finansielle sektor og dens kunder at udstede, cleare, afvikle og opbevare værdipapirer på sikker vis. VP håndterer mere end 65.000 transaktioner om dagen.

DIGITAL KOMPETENCE

oplevelse i sig selv”, siger Jeppe Sigfusson, der fik samlet et tværfagligt team til projektet. Architecture & Technology stillede med fire medarbejdere, og de fik en fra forretning med. For at få brugeroplevelse på fik de en fra kundeservice.

Læringsprocessen Ideen med gruppen var at få en fælles forståelse for UX-design, der er en metode og et fagområde. ”Så skulle vi tilbage i VP og gøre brug af det. Det var straks sværere. Det nye team skulle arbejde tæt sammen og komme op med en ide til en model og en løsning, der kunne udvikles meget hurtigt. Det blev en kæmpe succes, i forhold til at der blev taget nye teknologier i brug, samt at det var nyt at arbejde i team”, fortæller Jeppe Sigfusson. Det unikke i modellen med flere deltagere gør det lettere efterfølgende at forankre læringsprocessen i virksomheden. De gennemførte to forsøg på de to uger. Det ene var at kode en frontapplikation. Det kunne de faktisk. ”Det var en super god erfaring at få. Det var meget motiverende, selv om vi manglede at have interaktion med kunden. På grund af tiden agerede vi selv kunder i forløbet. Det kunne være bedre at sidde med et produktområde, hvor man fik nogle rigtige kunder ind”, siger Jeppe Sigfusson og tilføjer, at skal man køre sådan et forløb, skal man have mere erfaring med metoden og mere tid. At finde tid ”VP Securities skal konstant sørge for at have den nødvendige teknologi og forretningsmæssige indsigt til at møde kundernes krav, så vi fortsat er relevante”, siger Jeppe Sigfusson og glæder sig over at have været på uddannelsessteder som DTU og Copenhagen Business School og få et løft sammen med andre virksomheder. En barriere har vist sig at være, at virksomheden har svært ved at bruge tid på at komme i gang med at udnytte digitaliseringen: ”Der var også noget, der ikke fungerede. Fordi det var et eksperiment, kunne vi ikke trække på andre grupper i huset. Kun mine egne medarbejdere”, siger han om det lille eksperiment: ”Jeg har brugt eksperimentet til at sige: Der er nogle gode muligheder, hvis man tør være tæt på udviklingen, og alt for ofte gemmer vi brugerne til sidst”. ¢

21


22

ARBEJDSTID

FINANS Marts 2020

4-DAGES ARBEJDSUGE ER FREMTIDEN En arbejdsuge på 37 timer har været det gængse i 30 år, men det er faktisk muligt at arbejde mindre – og præstere mere – viser flere erfaringer Af Carsten Rasmussen Foto: Lars Bertelsen og Christoffer Regild

37

timer er ikke en naturlov. Der er 4-dages arbejdsuge, deltidsarbejde, det fleksible arbejdsliv, work-life-balance, 30-timers arbejdsuge. Nye eksperimenter og tendenser breder sig på både danske og udenlandske arbejdspladser. Blandt andet er 4-dages arbejdsugen indført på flere danske techvirksomheder, og et par kommuner kører forsøg. Det handler om at nytænke den måde, vi arbejder på, så den passer bedre ind i måden, som den enkelte lever sit liv på i dag.. ”4-dages arbejdsuge er en af de tendenser, der allerede breder sig rundtom på det danske arbejdsmarked”, siger lektor i arbejds-

Et ur tæller ned i mødelokalerne hos digitale bureau IIH Nordic, Så Mette Kjølbro Hald og hendes kolleger vænnes til at holde korte, effektive møder.

FINANS Marts 2020

ARBEJDSTID

MANGE GÅR SELV NED I TID Fint at virksomheder og arbejdspladser kører forsøg med at arbejde mindre, siger arbejdsmarkedsforsker Bent Greve Af Carsten Rasmussen

En rød lampe signalerer, at det er uacceptabelt at forstyrre medarbejderen på IIH Nordic – her Mette Kjølbro Hald - der arbejder koncentreret.

liv på Roskilde Universitet Janne Gleerup, der som forsker følger, hvad der virker godt, og hvad ledelse og medarbejdere skal passe på med, når organisationen geares til en effektiv 4-dages arbejdsuge. I Odsherred Kommune er 300 medarbejdere i administrationen enige om at levere 35 timers arbejde på ugens første fire dage, hvor de tilbyder borgerne længere åbningstider i kommunen. Til gengæld er fredag altid fridag. Også i Esbjerg Kommune er den korte arbejdsuge på trapperne for op mod 600 administrative medarbejdere.

8-8-8-model I 30 år er der ikke rykket ved den ugentlige arbejdstid. Siden vi fik 37-timers arbejdsuge i 1990, har arbejdsmarkedets parter ikke ændret arbejdstiden. Til gengæld har vi fået lov til at leve med e-mails og smartphones, som betyder, at arbejdslivet har bredt sig til en større del af vores vågne timer. Arbejdet bliver grænseløst, og rigtig mange lønmodtagere har ikke en fast arbejdstid. Det var i industrisamfundet for hundrede år siden, at arbejdsmarkedets parter indrettede 8-8-8-modellen: otte timers arbejde, otte

Forsøg med en 4-dages arbejdsuge er en god anledning til at tage en diskussion om fordele og ulemper ved at ændre i arbejdstiden, siger Bent Greve, der er arbejdsmarkedsforsker og professor ved Roskilde Universitet: ”Det afhænger af, om man skal arbejde 37 timer på fire dage, eller om man går ned i arbejdstid. Hvis man går ned i tid, skal man så selv betale, eller er det til samme løn?” spørger Bent Greve. Nogle vil sige, at medarbejderne bliver mere produktive, så de kan lave det samme på fire dage, som de kunne på fem dage, forklarer han. For produktivitet er bestemt af en lang række faktorer som inddragelse af ny teknologi, hvordan vi organiserer arbejdet, og hvor intensivt vi arbejder. ”Der er et problem med, hvor meget man kan sænke arbejdstiden og opretholde en stigende produktivitet”.

Flere på deltid

Mange medarbejdere er i forvejen gået ned i tid, siger Bent Greve og henviser til et udbredt deltidsarbejde: ”Inden for eksempelvis det pædagogiske område og sundhedsområdet arbejder rigtig mange i forvejen 32 timer om ugen for at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, så på den måde er der logik i diskussionen om et andet arbejdsliv. Bent Greve peger på, at den teknologiske udvikling i en sektor som finanssektoren betyder, at job forsvinder, og skal vi så dele arbejdet på en anden måde end hidtil, eksempelvis ved at arbejde mindre? ”Historisk har vi taget en del af vores øgede velstand ud som øget fritid. Det vil folk også have en forventning om i de kommende år, men der er bare ikke noget, der tyder på, at det her og nu kommer ind i overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked”, siger Bent Greve.

23


24

ARBEJDSTID

FINANS Marts 2020

timers fritid og otte timers hvile. Det er stort set fortsat modellen for en arbejdsstyrke i videnssamfundet, hvor vi i højere grad arbejder udelukkende med hjernen frem for primært med hænderne. Spørgsmålet er, om der fremover vil være forskellige typer af fleksibelt arbejde, hvor en 4-dages arbejdsuge er en af dem. ”Vi ved fra forskning, at en reduceret arbejdstid kan styrke arbejdsmiljøet på flere parametre”, siger arbejdslivsforsker ved Roskilde Universitet Janne Gleerup, og hun tilføjer, at nogle studier viser, at medarbejderne bliver mere motiverede og mindre stressede og dermed også mere effektive.

Fredag er fridag Hvordan kan en virksomhed nedbringe arbejdstiden med 20 procent og samtidig øge produktivitet, trivsel og overskud? Ifølge Mette Kjølbro Hald, Head of Business Excellence, har de hos IIH Nordic arbejdet målrettet på at effektivisere og optimere alle dele af deres arbejdsgange: ”Helt afgørende er, at medarbejderne er blevet mere produktive godt hjulpet på vej af ny teknologi. Det handler især om at minimere antallet af forstyrrelser i løbet af dagen, hvilket betyder færre mails, kortere møder og mere effektiv arbejdstid”, siger Mette Kjølbro Hald og henviser til undersøgelser om, at hver gang du bliver forstyrret i dit arbejde, kan det tage 23 minutter at komme tilbage i et ordentligt arbejdsflow. Blandt andet har IIH Nordic indført en ny måde at inddele arbejdstiden på efter den såkaldte Pomodoro-teknik med 25 minutters fordybelse ad gangen, hvor en rød lampe signalerer, at det er uacceptabelt at forstyrre medarbejdere, der arbejder koncentreret. I det hele taget har de på IIH Nordic arbejdet hårdt med deres adfærd, siger Mette Kjølbro Hald og giver et eksempel med mødekultur: Møder varer højst 20 eller 45 minutter med en klar dagsorden og en mødeleder, der sørger for, at der bliver taget konkrete beslutninger. Møder ligger typisk om eftermiddagen. De har fået reduceret antallet af møder med 20-30 procent, og der er sparet tusindvis af arbejdstimer. Der er færre sygedage, stress er fuldstændig

FINANS Marts 2020

elimineret, og IIH Nordic har ikke længere problemer med at rekruttere og fastholde medarbejdere, siger Mette Kjølbro Hald og sætter et sidste tal på: Produktiviteten er steget med 43 procent, og det har forbedret bundlinjen. ”Vi ved fra forskning, at en reduceret arbejdstid kan styrke arbejdsmiljøet på flere parametre”, siger Janne Gleerup.

Arbejdstiden i Danmark 1900: 60 timer om ugen ifølge overenskomsterne i jernindustrien 1915: 56 timer om ugen 1958: 48 timer om ugen 1976: 40 timer om ugen 1990: 37 timer om ugen Kilde: Pernille Garde Abildgaard: ”Manden der knuste kalenderen for at gøre sine medarbejdere lykkelige”.

Deltid 24 procent af arbejdsstyrken arbejdede i 2016 på deltid.

Bæredygtige vaner Resultaterne på IIH Nordic skal ses i sammenhæng med nye arbejdsvaner, der skal beskytte medarbejderne mod at blive forstyrret og udvikle stress. Undersøgelser viser, at mange afbrydelser og en for stor arbejdsbyrde er nogle af de væsentligste årsager til stress, forklarer lektor på Copenhagen Business School Michael Pedersen, der forsker i selvledelse og vaneændringer: ”På IIH Nordic har de aftaler om at arbejde i intervaller på 25 minutter i træk uden nogen form for forstyrrelser fra e-mails, kolleger eller chefer, og det er blot en af de 40 ændringer, der er indført for at gøre arbejdsdagen mere effektiv og mindre stressfremkaldende”. Fordelen ved vaner er, at de økonomiserer med kræfterne, så vi ikke behøver at være kreative og improvisere hele tiden. ”Efter år med det grænseløse arbejde kan en 4-dages arbejdsuge være et forsøg på at finde en kollektiv løsning på, hvordan vi afgrænser arbejdsopgaverne”, siger Michael Pedersen. Restitution Det er nærliggende at antage, at lang og sammenhængende restitution over tre dage er positivt for helbredet, fordi vi får nogle bedre restitutionsbetingelser – hvis tiden altså bruges på det. ”Samtidig kommer det meget an på, hvordan de fire arbejdsdage bliver indrettet. Hvis de bliver komprimeret voldsomt, så ender det jo bare med, at man bruger den fri fredag til at komme sig over den anstrengelse, som de fire dage er”, siger Janne Gleerup og understreger, at travlhed er meningsfuldt, når det fungerer i et sundt oplevet flow med relevant understøttelse af arbejdsopgaver: ”Så kan man ofte klare en høj arbejdsintensitet i meget lang tid, og hvis medarbejderne er inddraget, så synes oplevelsen af succes at være højere”. ¢

VI KAN TAGE MERE HENSYN TIL LIVSFASER

ARBEJDSTID

”Vi bør indrette os smartere og mere fleksibelt, når det kommer til arbejdstid”, mener Kent Petersen.

I dag er det langt mere individuelt, hvad den enkelte har behov for i forskellige faser af sit arbejdsliv, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen Af Carsten Rasmussen

Uanset at løn stadig står øverst på medarbejdernes ønskeliste, er det fleksible arbejdsmarked kommet for at blive. Flere og flere kører uden om et rigidt 8 til 16-job. ”Mere fleksibilitet giver mulighed for at få hverdagen til at hænge bedre sammen, alt efter hvilken livsfase man befinder sig i”, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen, og uddyber, at vi skal nytænke den måde, vi arbejder på, så den passer bedre ind i måden, som vi lever vores liv på i dag, og så det passer bedre til den enkelte medarbejder. ”Tingene hænger sammen, og der bliver stillet flere og flere krav til os i det, som vi tidligere har defineret som fritid, men som nu med et brugt ord også er blevet en professionel aktivitet, fordi man skal sætte sig ind i rigtig mange ting for at være gode forældre”, siger Kent Petersen.

Mere holdbart Hvis man ser på stressudviklingen i den finansielle sektor, så er den næsten tredoblet over de sidste 10 år. ”På den baggrund giver det god mening, at vi søger modeller for at skabe mindre belastning og få bedre trivsel”, siger Kent Petersen, der oplever, at mange medarbejdere i finanssektoren har behov for fleksibilitet og anderledes må-

der at indrette arbejdsdagen på. ”Det kræver grundlæggende, at vi indretter arbejdslivet mere holdbart. Derfor bør vi også indrette os smartere og mere fleksibelt, når det kommer til arbejdstid”, siger han. Kent Petersen kan sagtens forestille sig en indretning, hvor man kan vælge at arbejde mere i nogle dele af sit arbejdsliv og mindre i andre, hvor man har brug for tid til familie eller uddannelse.

Mobilen udvider arbejdstiden Spørgsmålet er jo, om vi i lyset af vores teknologiudvikling og smartness kan bringe os selv i en situation, hvor vi ikke skal arbejde os ihjel fra morgen til aften, eller om der er andre muligheder. Med den digitale udvikling har vi vores arbejdsredskaber med os overalt, hvor vi befinder os. Også når vi har fri. ”I mange år talte vi om at komme ned i den daglige arbejdstid, så lønmodtageren ikke blev nedslidt, men nu køber arbejdsgiverne også noget af medarbejdernes fritid via ny teknologi og smartphones”, forklarer Kent Petersen og peger på den enkelte medarbejders indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse: ”Når vi taler om arbejdstilrettelæggelse, er det vigtigt at understrege, at det ikke er sådan en fleksibilitet, hvor man bare kan komme og gå, som det

25

passer én. Vi skal have nogle betingelser, som svarer til de kundeopgaver, vi skal løse”, siger Kent Petersen og henviser til, at med den teknologiske udvikling og med sektorens produktudvikling er det realistisk at tale om en anden arbejdstilrettelæggelse.

Dialog skal der til Mening i arbejdet er ifølge Finansforbundets undersøgelser en helt afgørende faktor for at trives i arbejdet. Mening får man, når der er overensstemmelse mellem det, man selv synes giver mening, og det, virksomheden har fokus på. ”Hvis en leder skal få sine medarbejdere til at være motiverede for det, de laver, er det vigtigt ikke bare at lede og fordele arbejdet, men i lige så høj grad at kunne fortælle, hvorfor det egentlig er, at de her opgaver er vigtige”. Kent Petersen lægger op til en helt anden dialog med medarbejderne, som ikke handler om overarbejde i dag, men om hvordan arbejdsopgaverne fungerer i forhold til balancen mellem arbejdsliv og fritid: ”Vi ønsker at støtte vores medlemmer til at blive glade for deres arbejde og gøre en forskel på jobbet. Men alle har et liv ved siden af arbejdet, og de relationer skal man have tid til at dyrke, hvis man også skal trives på sit arbejde”. ¢


24

ARBEJDSLIV

FINANS Marts 2020

FINANS Marts 2020

VÆR STILLE SAMMEN PÅ MØDET Skru ned for stress, og lær at tie stille sammen indimellem. Det er ikke spild af tid, tværtimod gør det møder mere effektive og skaber tid til refleksion, siger Bastian Overgaard, der har udviklet et efterspurgt koncept på stilhed Af Birgitte Aabo / Illustration: Morten Voigt

Din kollega taler og taler ved mødet. Ret hurtigt holder du op med at lytte for alvor og koncentrer dig om, hvad du vil sige, når han engang har talt færdig. ”Mange ser kun kommunikation som ord. Jo flere ord, jo bedre kommunikation. Sådan forholder det sig ikke. Tværtimod kan det give bedre kommunikation at bruge færre ord, at holde fælles stille pauser før eller under møder, så hjernen ikke bliver overlæsset”, siger konsulent Bastian Overgaard. Han har som selvstændig udviklet konceptet Silent co-creation, som han har oplevet stor interesse for i de seneste år. I en tid, hvor store og uløste problemer med stress og trivsel fylder i samfundsdebatten og arbejdslivet, har han fået hul igennem til store offentlige og private kunder, heriblandt Danske

Fire principper for Silent co-creation • Stilhed skal aftales og faciliteres. • Alle har en bevidsthed om stilheden. • Stilheden respekteres 100 procent. • Stilheden er tidsmæssigt afgrænset. Desuden anbefales det, at deltagere ikke tjekker mobil, læser eller skriver – medmindre det er aftalt med den, der faciliterer stilheden.

Bank. Også Danske Kreds og Finansforbundet har efterspurgt hans ydelse.

En optankning Bastian Overgaard forklarer, at det center i hjernen, der kaldes hippocampus, lukker delvis ned og gør os mindre modtagelige følelsesmæssigt, når der konstant er sproglige input. Samtidig viser forskning, at stilhed kan hjælpe hjerneceller til at regenerere. Stilhed kan altså give en optankning af energi og give rum til refleksion, som kan have trange kår, hvis der tales konstant. Indlagte stillepauser kan derfor betyde større effektivitet, fordi de fungerer som en slags stopklodser og hindrer for meget snak ud ad forskellige tangenter, som ikke er relevante.

For at få noget ud af stilheden skal den dog introduceres på den rigtige måde. ”Det lyder så simpelt at være stille i fællesskab, men det er mere komplekst end som så. For nogle kan det i første omgang føles akavet med stilhed, og det er nemt at latterliggøre. Derfor er det vigtigt, at det er noget, lederen står for, og som man gør sammen”, siger han, med henvisning til at det ikke skal være endnu en ting, den enkelte medarbejder skal sørge for selv at fikse. ”Når jeg får lov til at forklare folk om det her, fortælle dem om, hvordan hjerneforskning underbygger det, og hvad man kan bruge det til, så kan jeg overbevise selv den mest tvivlende og kritiske jurist eller bankansatte om, at det har værdi. For jeg tager deres skepsis seriøst”, siger Bastian Overgaard. Han håber og forudser, at man i fremtiden vil betegne et møde som uprofessionelt, hvis der ikke er stillepauser indlagt i det.

Ahaoplevelse om stilhed Det var tilfældigt, at stilheden blev Bastian Overgaards levevej. Han var som ung vært for et tvprogram, der udfordrede vedtagne sandheder, og han blev i den forbindelse optaget af at ”Det lyder så simpelt at finde ud af, hvad stilhed kunne være stille i fællesskab, men det er mere gøre mellem mennesker. komplekst end som så. ”Mennesker taler ret konMennesker taler ret konstant, når de er stant, når de er sammen med sammen med andre”, andre. Stilhed bliver forbundet siger Bastian Overgaard. med dødsfald eller meditation, og mange synes, stilhed er akavet, hvis den opstår, når man er i selskab med andre”. Han bad derfor dengang forskellige grupper af mennesker, der kendte henholdsvis ikke kendte hinanden, om at være stille sammen og spurgte dem efterfølgende, hvad de oplevede. ”De fortalte, at de følte et større nærvær, følte sig mere afslappede i selskab med de andre, fik en oplevelse af at kende hinanden bedre og syntes bedre om hinanden”. Den ahaoplevelse glemte Bastian Overgaard ikke, og den blev afsættet til udviklingen af hans koncept. ¢

ARBEJDSLIV

Bente Bang oplever, at hun med en stillepause på møder får den tid til refleksion, hun ellers ofte savner.

Stilheden giver bedre rum til alle Danske Kreds har arbejdet med stilhed i forbindelse med møder, og næstformand Bente Bang er blandt dem, der har et klart udbytte af det Af Birgitte Aabo Tid til refleksion er vigtigt for Bente Bang, næstformand i Danske Kreds. Det oplever hun, at hun får, når Kredsen eksperimenterer med at holde stillepauser i forbindelse med møder. ”I forbindelse med et tillidsmandsseminar havde vi et møde med Bastian Overgaard, hvor han fortalte om Silent co-creation. Jeg syntes, det lød spændende, for jeg har hele mit arbejdsliv haft med mig, at jeg som introvert er en af dem, der har brug for at tænke lidt og derfor i nogle situationer kan have svært ved at komme til orde på møder”. Stilheden viste sig at fungere godt for Bente Bang. Hun oplevede, at hun fik den tid til refleksion, hun ellers ofte savner. ”For mig er det ikke akavet at være stille sammen et halvt eller et helt minut. Det kan være, lige når mødet begynder, så man har tid til at lande og samle tankerne om dagsordenen. Det kan også være, når man går fra et punkt til et andet”, siger næstformanden, der oplevede, at hendes eget bidrag til møderne blev bedre. Selv om der var opbakning om de stille pauser, glemmer man hurtigt at holde dem, hvis der ikke er nogen, der minder om det. ”Det glider i baggrunden, og man gør, som man plejer. Men nu har vi i hvert fald et ordforråd for det og en fælles forståelse for, at det kan gøre noget godt. Jeg er ikke i tvivl om, at det gør møder mere effektive og gør noget godt for trivslen også, når alle får bedre mulighed for at bidrage”. For nylig prøvede kredsen de stille pauser af igen tre-fire gange – blandt andet ved mødets start og ved opstart efter frokost. Oplægget var, at man skulle bruge tiden til at komme til stede og fokusere på de kommende punkter på dagsordenen. Ikke alle har endnu købt ind på ideen, men Bente Bang er opsat på at bruge stillepauserne også på kommende møder: ”Jeg tror, at vi vil blive bedre til det, efterhånden som det bliver en vane”. ¢

25


st s k a t n fa

Få en oplevelse for livet

Grønlands bedste virksomhed - til gavn for Grønland

Mange er taget til Grønland og har fået sig en oplevelse for livet. Du kan blive den næste. Kom med i en rivende udvikling og søg en stilling i en af de mest solide banker i kongeriget. Vi søger netop nu: – Erhvervsrådgiver – Kreditcontroller – Kreditkonsulet

Nuuk

Scan koden og læs mere om stillingerne

I GrønlandsBANKEN arbejder vi aktivt med verdensmålene 8, 4, 7, 11, 1 og 17.

www.banken.gl · Tlf. 701234


30

Lykken dykker midt i livet LIVSFASER

FINANS Marts 2020

Vores lykkefølelse daler, indtil vi er i slutningen af 40’erne, viser undersøgelser. Derefter går det fremad, selvom vi ikke længere kan præstere, som da vi var yngre Af Flemming Østergaard, freelancejournalist / Illustration: Miss Lotion

F

øler du dig lykkelig og tilfreds? Dit svar vil afhænge af, hvor gammel du er. I hvert fald er det konklusionen i den hidtil mest omfattende analyse af lykkefølelse og alder. Manden bag analysen er professor og tidligere økonom i Bank of England David G. Blanchflower fra det amerikanske universitet Dartmouth College. I januar offentliggjorde han undersøgelsen ”Is happiness U-shaped everywhere?” i National Bureau of Economic Research (NBER) – et metastudie af de mange undersøgelser, der er gennemført omkring emnet gennem mange år. Og der er faktisk en U-formet lykkekurve overalt, lyder konklusionen.

”Man siger, visdommen kommer med alderen, men sommetider kommer alderen alene” Johannes Møllehave

FINANS Marts 2020

LIVSFASER

Vi har det bedst som teenagere – uagtet at det også er en alder, der har sine udfordringer. Men det går ned ad bakke fra de unge, mere sorgløse år, hvor vi ikke er tynget af store ansvarsbyrder og bekymringer om job og familie. Et gennemsnit af 257 individuelle landestudier fra 37 udviklingsøkonomier viste, at folk føler sig mindst lykkelige, når de er 48,2 år i snit. Mens 187 studier af 37 udviklede lande viste en tilsvarende bund omkring 47,2 år. I virkeligheden er det vel ikke så overraskende. Når vi træder ind i 20’erne, flytter vi hjemmefra og skal i langt højere omfang til selv at tage ansvar for vores liv. Vi går i gang med uddannelser, skal få pengene til at række, flytter sammen med kærester. Uddannelsen afsluttes, og så starter karrieren. Og så kommer der for de flestes vedkommende en dag en stork eller flere forbi, og med små børn er døgnet fuldt belagt. Vi er nu endeligt trådt ind i hamsterhjulet. Sådan er det i 30’erne og 40’erne, mens vi samtidig skal gøre karriere, købe bolig og bil og spare op til pension indimellem forældremøder, fitness og andre fritidsaktiviteter. Der er fart på og tunge ansvarsbyrder at håndtere, og for ganske mange kommer der også forliste parforhold oveni. Stressniveauet stiger, og det kan være svært at finde den rigtige balance mellem arbejdsliv og karriereambitioner på den ene side og fritid og familieliv på den anden.

Dørene lukker – og åbner Christian Bjørnskov, økonomiprofessor på Aarhus Universitet, har forsket i lykke i mange år og er blandt andet forfatter til bogen ”Lykke”. Han har beskæftiget sig meget med europæiske studier af lykke, som konkluderer det samme som David G. Blanchflower: Bunden nås i slutningen af 40’erne. Han peger på en anden vigtig faktor, der medvirker til, at nedturen tager fart, når vi runder de 30: ”Den norske forsker Ottar Hellevik har gravet dybere ned i undersøgelser af nordmænds lykkefølelse og konkluderer, at en vigtig medvirkende forklaring er, at vi i 30’erne og 40’erne oplever, at en række døre lukker sig for os. Og i takt med at vi opdager det, bliver vi mindre lykkelige. Det er en erkendelsesfase, man skal igennem. Og man skal også igennem en fase

31


32

LIVSFASER

FINANS Marts 2020

bagefter, hvor man opdager, at man måske kan gøre nogle af de samme ting på en anden måde. Og at man måske skal gøre noget andet. Men der går noget tid fra erkendelsen af de lukkede døre, til man opdager, at andre døre står åbne”, siger Christian Bjørnskov. Det er også i denne fase, at børnene som regel flytter hjemmefra. Der begynder man at gøre noget andet, fordi tiden og det mindre ansvar giver muligheden, mens stilheden i hjemmet ansporer til, at der skal ske noget. ”Der ser man ofte, at parferierne dukker op. Man kan se på rejsemarkedet, hvor meget der efterhånden er designet til dem, hvis børn lige er flyttet hjemmefra. Kortere ture til London, Berlin, Wien og den slags, som tydeligvis ikke er til folk med børn. Man ser også et andet fænomen i denne alder: Mange flytter fra huset og ind i en lejlighed i byen, så de er tættere på oplevelser, for det er noget, de kan nu”. For arbejdsgiverne forekommer det uheldigt, at vi følger U-kurven i lykkefølelse, for lykkelige medarbejdere leverer en højere produktivitet. Og når lykkekurven endelig vender, så har medarbejderne nået en alder, hvor de på nogle punkter ikke leverer på samme niveau som i de yngre år. ”Lykken dykker i de år, hvor vi virkelig har oparbejdet erfaring og kompetence på vores job. Så lykkedykket og det, at vi er virkelig produktive på samme tid, har ikke nødvendigvis så meget med hinanden at gøre. Vi har erfaring fra visse studier med, at noget af det med at være produktiv handler om, at mere lykkelige medarbejdere er mere fleksible. Og det er de sandsynligvis, uanset hvilken alder de har”, siger Christian Bjørnskov.

Ingen plads på landsholdet Det kan virke paradoksalt, at U-kurven vender sidst i 40’erne, når vi samtidig går ind i en fase af vores liv, hvor det bliver mere tydeligt, at vi måske skal til at revidere drømme og ambitioner. Når vi passerer de 50, står det endegyldigt klart, at vi ikke længere kan håbe på en udtagelse til fodboldlandsholdet, bliver den første, der bestiger bjerge som K2 med et flygel på ryggen – eller blot får den forfremmelse, vi burde have fået for 10 år siden. For alderen begynder at kunne mærkes. ”Man føler sig først gammel, når man bøjer sig ned for at binde sine snørebånd og samtidig tænker: Er

FINANS Marts 2020

Abers lykke følger også U-kurven Aber følger tilsyneladende også en U-kurve i lykkefølelse i løbet af livet, viser en undersøgelse offentliggjort i 2012 i Proceedings of the National Academy of Sciences. Undersøgelsen omfattede 508 chimpanser og orangutanger i zoologiske haver og forskningscentre i USA, Australien, Japan, Canada og Singapore og tog sit udgangspunkt i, at dyrepasserne udfyldte spørgeskemaer omkring observationer af abernes velbefindende i forskellige aldersgrupper. U-kurven for lykkefølelse nåede bunden omkring 28 år for chimpanser og 35 år for orangutanger. Alexander Weiss, primatpsykolog på University of Edinburgh, stod i spidsen for holdet bag undersøgelsen og påpegede, at det indikerede, at U-kurven og midtvejskrisen, som også mennesker oplever, måske til dels kan forklares af evolutionære og biologiske forhold. Måske har evolutionen sørget for, at vi er mest utilfredse midtvejs i livet, kommenterede medforfatter Andrew Oswald, University of Warwick. Måske er både aber og mennesker programmerede til at opleve et lykkedyk midt i livet, men også til at få det bedre. Det antyder, at det er fuldstændig normalt og tilsyneladende uden for vores kontrol, sagde Andrew Oswald til LA Times.

der ellers noget, du kan gøre, mens du nu er hernede?” Sådan udtrykte Halfdan Rasmussen det engang i en brevveksling med Johannes Møllehave. Og der er noget om det, for vores fysiske kompetencer falder med alderen. Professionelle atleter i fysisk krævende sportsgrene stopper karrieren i 30’erne, og i fysisk krævende job kan man for alvor mærke, at det knager, når man kommer på den anden side af 50. Energien er heller ikke den samme.

Bedre i stand til at se hele skoven Men hvad sker der med vores hjerne og vores produktivitet på den front? Man ved i dag, at der sker en vis nedslidning af hjernen, i den forstand at kommunikationshastigheden mellem neuroner bliver langsommere. Ændringerne påvirker evnen til at lagre ny information i hukommelsen og hente information, der allerede findes. Studier har vist, at flydende intelligens – evnen til at tænke logisk og løse problemer i nye situationer, der er uafhængige af viden, man har i forvejen – viser nedgang, fra vi er i 20’erne og 30’erne. På den anden side ved man også, at forgreningen af dendritter – den del af nervecellen, der modtager impulser fra andre nerveceller – stiger, og forbindelser mellem fjerne hjerneområder bliver stærkere. Disse ændringer gør den aldrende hjerne i højere grad i stand til at finde forbindelse mellem forskellige typer af information og forstå det større billede. Måske er det i virkeligheden det, vi kalder visdom. Det er, som om hjernen med alderen bliver bedre i stand til at se hele skoven og dårligere til at se bladene på træerne, skriver Harvard Health Publishing i et indlæg. Videnskabens kortlægning stemmer overens med observationer af folks præstationer i det virkelige liv. De største innovationer og mest fremtrædende forskningsresultater, særligt inden for naturvidenskab, opnås af folk i netop 20’erne og 30’erne, men også i 40’erne. Mønstret er det samme for kunstmalere, musikere og forfattere, påpeger The Economist. Rivende teknologisk udvikling Adskillige studier viser, at produktiviteten stiger med alderen, men toppen nås typisk omkring 4550 år. Det gælder særligt i forhold til problemløsning, indlæring og hastighed. Alligevel kan man ikke entydigt konkludere, at ældre med-

LIVSFASER

33

U-formet lykkekurve i lande med avanceret økonomi

Kilde: Is happiness U-shaped everywhere? David G. Blanchflower, NBER. Baseret på data fra European Social Surveys 2004-2016. Illustrerer svar på spørgsmålet: ”Taking all things together, how happy would you say you are?” Rangeret på en skala fra 0-10, hvor 0 udtrykker “ekstremt ulykkelig” og 10 ”ekstremt lykkelig”.

Kilde: Is happiness U-shaped everywhere? David G. Blanchflowe Social Surveys 2004-2016. Illustrerer svar på spørgsmålet: "Takin arbejdere – indtil en vis alder – er mindre proProfessor: Prøv noget andet you say you are?" Rangeret på en skala fra 0-10, hvor 0 udtrykker duktive, fordi de som før nævnt oparbejder en For at undgå at U-kurven af lykkefølelse bliver til særlig evne i mere komplekse sammenhænge. et L, når man rammer midtvejskrisen, har Chrilykkelig”. Et studie omtalt i WHO’s rapport om aldring stian Bjørnskov et råd: fra 2015 nævner for eksempel, at ældre medarbejdere er særligt gode til at opfange og forstå vanskelige situationer og derefter fokusere på de mest vitale opgaver. Men alligevel er der måske grund til en vis bekymring for den aldersperiode, hvor U-kurven af lykkefølelse går op igen. Metastudier fra det 20. århundrede viste ganske vist, at der ikke er nogen signifikant sammenhæng mellem jobproduktiviteten og medarbejderens alder. Men vi er ikke i det 20. århundrede længere. Vi er i en digital tidsalder med en rivende teknologisk udvikling, der revolutionerer samfund og job på en lang række områder med stadig større hastighed. Selv om også de ældre medlemmer af arbejdsstyrken har et højere uddannelsesniveau end nogensinde før, så kan teknologiske innovationer og nye måder at gøre tingene på udvande værdien af kompetencer og erfaringer, som blev erhvervet for længe siden.

”Det bedste råd er at prøve noget andet og vide, at det godt kan være, man fejler. Men bare det at prøve noget andet og tage ansvar for sit eget liv er faktisk sandsynligvis noget, der gør en mere lykkelig. Også selv om man ikke når samme niveau som før, for det er noget, man har gjort selv. Det er ens egen beslutning og ens egen investering”, siger han. Men den tilsyneladende uundgåelige midtvejskrise og aldringens udfordringer spiller også bolden over til arbejdsgiverne, for med en hastigt aldrende global befolkning og færre yngre kræfter til at tage over er der brug for det grå guld. Derfor er livslang læring med løbende uddannelser og opdatering af kompetencer vigtigt for alle parter. Robotter og unge mennesker er ikke nok til at holde den globale økonomi kørende. ¢


34

TROMPET ARBEJDE FRIVILLIGT FINANS Marts 2020

FINANS Marts 2020

FINANS Marts 2020

lave noget, der både er sjovt og giver mening. De første år handlede det især om sang og musik, men i 2014 fik han øje på en annonce i Finans, hvor Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning søgte frivillige rådgivere. Kai Bundgaard blev ansat og oplært, og siden har han sammen med sin faste makker, som er jurist, holdt to ugentlige rådgivningsmøder i København. Dertil kommer forberedelse og andet hjemmearbejde, som ofte bliver til noget mere end de to timer, som de frivillige forventes at bruge.

Han hjælper gældsramte på ret køl

Ingen bebrejdelser Nogle borgere mødes rådgiverduoen med et par gange. Andre vejleder de på møder gennem en længere periode. Det sker også, at borgere vender tilbage for at få hjælp, hvis de havner i økonomisk uføre igen. Det er folk i alle aldre, som søger hjælp i gældsrådgivningen. En del er unge med psykiske udfordringer. ”Det er altid spændende, hvad der kommer ind ad døren. Nogle kommer med en Netto-pose fyldt med uåbnede rudekuverter. Andre kommer tomhændede og har intet overblik over, hvor de skylder penge. Så stykker vi det sammen bid for bid”, fortæller Kai Bundgaard. Gældsrådgiverne spørger aldrig, hvorfor folk har gæld, og hvad de har brugt pengene til. ”Det handler om at trække en streg i sandet, få overblik og se fremad”, fortæller Kai Bundgaard og uddyber: ”Folk er glade for at opleve, at vi er på deres side og lytter til dem uden bebrejdelser og uden at nedgøre dem. Det kan være svært at tale med andre om gældsproblemer. I familien kan det hurtigt eskalere til konflikter, og det er ikke et emne, man nødvendigvis deler med venner og kolleger”.

Vi spørger aldrig, hvorfor folk har gæld, fortæller Kai Bundgaard, pensioneret bankrådgiver, der er frivillig i Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning Af Helle Sindal / Foto: Nana Reimers

Gæld kan kaste tunge skygger over tilværelsen – uanset om man har mistet overblikket eller er helt klar over, hvad kreditorerne har til gode, men ikke aner, hvordan man skal få dem betalt. ”Derfor er det en glæde at kunne hjælpe gældsplagede mennesker og se, hvor lettede de bliver over at få overblik over deres økonomi”, fortæller Kai Bundgaard, 76 år og frivillig rådgiver i Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning. Ud over stribevis af positive oplevelser med at hjælpe mennesker på ret køl med privatøkonomien får den pensionerede bankrådgiver afløb for en af sine passioner: ”Jeg er nørdet med regneark – det er en fornøjelse at sætte tal i kolonner og få et visuelt overblik over kreditorer og gæld”, fortæller Kai Bundgaard, som har arbejdet mange år i Danske Bank, blandt andet som filialbestyrer. Det er 15 år siden, han tog hul på sit otium med en blank kalender og en beslutning om at

”Jeg er nørdet med regneark – det er en fornøjelse at sætte tal i kolonner og få et visuelt overblik over kreditorer og gæld”, fortæller Kai Bundgaard, som har arbejdet mange år i Danske Bank.

Holder en faglig facade Gældsrådgivningen tager udgangspunkt i bekendtgørelsen om inddrivelse af offentlig gæld. Her regner man med et rådighedsbeløb på 6.560 kroner om måneden – har man ikke det, er man ikke forpligtet til at betale kreditorerne.

Frivillige gældsråd­ givere søges Forbrugerrådet Tænks Økonomi- og Gældsrådgivning har afdelinger i København, Ringsted, Nykøbing F, Odense, Kolding, Esbjerg og Aalborg. Derudover er der en mail- og telefonrådgivning. 120 frivillige gældsrådgivere yder hver uge fortrolig, uvildig og gratis gældsrådgivning. De frivillige er en blanding af økonomer, jurister, socialrådgivere og bankrådgivere. Økonomi- og Gældsrådgivning mangler frivillige i stort set hele landet. Derudover er der brug for frivillige, som har lyst til at holde oplæg om privatøkonomi for unge mennesker 1-2 gange om måneden på skoler i deres lokalområde. Læs mere om begge jobtyper på gaeld.taenk. dk/frivillig, hvor du også kan ansøge om at blive frivillig.

FRIVILLIGT ARBEJDE

”Har man mere til rådighed, gælder det om at få indgået aftaler om betaling af gælden. Det kan være vejen til at få eftergivet gæld eller sat renten på lån ned”, forklarer Kai Bundgaard, som også hjælper borgere med at lægge en slagplan for tilbagebetalingerne og korrespondere med kreditorerne på ”banksprog”. ”Vores rådgivning handler en del om kroner og øre, men for borgerne tæller det ofte mest at få overblik og ro på. Mange frygter at blive sat på gaden og bliver meget lettede, når vi fortæller dem, at kreditorerne ikke kan tvinge dem ud af deres lejlighed, så længe huslejen bliver betalt”, fortæller han. Men der kan også være følelser på den anden side af bordet: Kai Bundgaard har erfaret, at det er nødvendigt at holde en faglig facade og ikke lade sagerne fylde personligt. Sammen med sin makker havde han rådgivet en mand, som var blevet skilt og tørret gevaldigt af ekskonen, så han skyldte 1,5 millioner. Det lykkedes dem at hjælpe manden med at få gældssanering, og til slut kom han helt af med gælden. ”Forløbet fyldte meget i mine tanker og var til at tude over – først af frustration og siden af glæde. Det måtte jeg bearbejde, så jeg lærte at holde sagerne på afstand”, fortæller han.

Har ikke ondt af kviklånsfirmaer Kai Bundgaard tager gerne med som bisidder i fogedretten, hvis en gældsramt borger ønsker det. ”Mange er jo helt på udebane i fogedretten. Hvis inkassofirmaerne prøver at presse dem urimeligt, kan jeg tage over”, fortæller han. Nogle gange afslører et indledende møde, at en borger arbejder sort eller snyder i skat. ”Det kan vi selvfølgelig ikke vejlede dem i. Men de kan få udleveret et modelark, som de kan bruge til at få styr på tingene på lovlig vis”, bemærker Kai Bundgaard. Men hvorfor overhovedet hjælpe mennesker, som selv har bragt sig ud i uoverskuelig gæld? Her skruer Kai Bundgaard især bissen på over for kviklån med årlige omkostninger på op til 900 procent: ”Jeg har ikke ondt af kviklånsudbydere, som ikke får alle de penge, de forlanger. Det er alt for let at tage den slags lån, og mange låntagere er slet ikke klar over konsekvenserne”, siger han og afventer spændt, at de nye og strammere regler for renter og omkostninger på forbrugslån træder i kraft til sommer. ¢

35


36

FINANS Marts 2020

KLUMME

SMALL BUSINESS

STEEN LUND OLSEN

HAR DU OGSÅ MANGE KASKETTER PÅ?

Næstformand i finansforbundet

Hvordan får vi flere kvinder til tops? Udviklingen i andelen af kvinder på toplederposter i de danske penge- og realkreditinstitutter går i den rigtige retning. Men udviklingen går desværre for langsomt. Fra 2010 til 2018 er andelen af kvindelige ledere i de øverste ledelseslag gået fra 22 procent til knap 26 procent. Det er markant lavere end blandt medarbejderne generelt. Her er sandsynligheden for, at din nærmeste kollega er kvinde, stort set fifty-fifty. I 2018 udgjorde kvinderne nemlig omtrent 48 procent af de ansatte. Den skævhed er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved. Ifølge World Economic Forum er en af Danmarks helt store udfordringer, at kvinder glimrer ved deres fravær på ledende poster i både det private erhvervsliv og den offentlige sektor. Her er vi nummer 102 i verden, og det er et fald på syv pladser i forhold til 2018. Det er på alle mulige måder en ærgerlig tendens. For kvinderne, for mændene, for virksomhederne, for samfundet. Flere og flere anerkendte studier konkluderer, at mere diversitet i virksomheders ledelser styrker forretningen. Det resulterer blandt andet i bedre tal på bundlinjen, højere engagement hos medarbejderne og bedre beslutningsprocesser. Kort sagt er flere kvinder på topledelsesniveau til gavn for os alle. Men hvorfor sker det så ikke? På trods af alle gevinsterne ved en mere ligelig kønsfordeling i topledelserne ser vi alligevel ikke kvinderne storme ind i den danske finanssektors direktioner og bestyrelser. Det spørgsmål har vi brug for

”Finanssektoren er præget af en maskulin kultur, som hindrer kvinder i at komme til tops på direktionsgangene”

Med et One Pro mobilabonnement får du alt, hvad du skal bruge.

et svar på som fundament for at rette op på skævhederne. For at få et fælles, klart og solidt afsæt har vi sammen med Finanssektorens Arbejdsgiverforening kortlagt barrierer og muligheder for kvinders vej til de øverste ledelseslag. Analysen peger med tydelighed på, at finanssektoren er præget af en maskulin kultur, som hindrer kvinder i at komme til tops på direktionsgangene. Derfor er det alfa og omega, at finanssektorens virksomheder nu også tager handsken op og får gjort op med de elementer i den eksisterende kultur, som spænder ben for kvindernes vej op i ledelseshierarkierne. Det kræver monitorering, selvindsigt i topledelserne og et kontinuerligt, handleanvisende fokus. Med andre ord: Ingen snuptagsløsninger, men derimod et langt sejt træk. Kultur er noget af det allersværeste at ændre. Det ved de fleste. Men fra hver vores side af bordet tager vi fælles initiativ til at gøre noget ved den kønsmæssige ubalance i topledelserne. I alt for mange år har ”man” talt om at handle. Nu har vi et stærkt og fælles grundlag at arbejde videre fra i form af en solid analyse og et sæt fælles anbefalinger. Det skal vi nu bruge til at få omsat til konkret handling ude i virksomhederne. For det er her, vi for alvor skal løfte den fælles forpligtelse til at sætte mere fart på arbejdet for styrket mangfoldighed på topledelsesniveau. ¢

Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme

FÅ DE FØRSTE

3 MDR. TIL

ONE PRO

249

0

kr.

kr./md. ex moms

Min. pris 12. mdr. 2.327,80 kr.

Fri tale • Max data 1000 GB • 20 GB i EU Abonnement: 0,-/md. de første 3 md. Herefter 249,-/md. Oprettelse: 79,-. Betal.adm.: 7,80,-. Fri tale/SMS/MMS og inkl. GB gælder i Norden/Baltikum som i DK. Norden omfatter DK, SE, FI og NO. Fair usage 1.000 GB. EU: 20 GB/md. Fri tale/sms/mms i 37 europæiske lande. Priserne er ex. moms. Min. binding 12 md. Min. pris for 12 md. 2.327,80,-


38

TROMPET TRIVSEL

FINANS FINANS Marts Marts 2020 2020

FINANS FINANS Marts Marts 2020 2020

N A D SÅ

Mens banker og sparekasser kæmper med faldende indtægter og stigende udgifter, går mange af medarbejderne i usikkerhed om, hvad disse vanskeligheder betyder for dem. Usikkerheden kan give stress, mener eksperter

UNDG DU

T S

Af Peder Bjerge, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Ifølge Bo Netterstrøm, dr.med. og seniorforsker med speciale i stress, ved man fra forskningen, at usikkerhed ved tab af kontrol kan betyde, at ansatte havner i forskellige sygdomstilstande.

S S E R ÅR

I KRISETI DER

”Når der kommer overskrifter om, at der

skal være 2.000 færre job i Danmark, skaber det da også usikkerhed andre steder. Det kan jo ikke undgås”. Som næstformand i bestyrelsen for Finansforbundet Kreds Øst hører Niels Ellegaard om bekymringerne rundtom på arbejdspladser i branchen. ”Tidligere sagde man, at hvis man ikke tog af kassen, havde man arbejde, til man gik på pension. Den går ikke mere. Og nu kommer det tættere og tættere på, at jobbene nok forsvinder. Samtidig er det dem med de laveste uddannelser, som bliver hårdest ramt. Det er jo de job, som er lettest at automatisere”, fortsætter han.

Heller ikke dumme Selv har han i sit daglige job i Sparekassen Sjælland-Fyn, landets 10.-største pengeinstitut, der

Generelt påvirker usikkerheden naturligvis arbejdsglæden, mener Bente Bang, næstformand i Finansforbundet Danske Bank.

TROMPET TRIVSEL

ligesom så mange andre banker og sparekasser kan mærke det lave renteniveau. Med de faldende indtægter og stigende udgifter til compliance, såsom at forhindre hvidvask, skal der skæres i omkostningerne. En af de store poster i det regnskab er udgifterne til medarbejderne, som ofte kan føle sig udsatte og usikre på, om de kommer til at miste jobbet. Denne tilstand af stress kan påvirke deres helbred, fortæller eksperter. Men inden vi kommer til det, og hvad du selv kan gøre for at mindske de negative effekter af at gå og vente på, om det er dig eller en af kollegerne, som måske mister jobbet, så lad os høre, hvordan Bente Bang, næstformand i Finansforbundet Danske Bank, ser på udviklingen. Hun peger på, at når der kommer en meddelelse om, at der skal være færre ansatte i banken i fremtiden, påvirker det naturligt arbejdsklimaet, både når en sådan besked kommer ud internt i banken, og når medierne skriver om det. ”Folk er jo heller ikke dumme. De kan jo godt regne ud, at når man stille muligheden for frivillige fratrædelser til rådighed, så kan der komme noget mindre behageligt bagefter. Men det er et vilkår, som vi har levet under i pænt lang tid. Vi ved godt, at der er en dagsorden om, at der skal ses på omkostningerne”, siger hun. Så hendes kolleger har denne risiko meget præsent, de er nemlig ikke selv herre over, hvor længe de bliver i deres job. Og dette kan øge presset på den enkelte medarbejder, som i værste fald kan blive ramt af stress.

Der ligger et pres ”Men vi taler også om en meget stor virksomhed, hvor risikoen kan være minimal i nogle funktioner, mens den i andre er højere. Jeg tror også, det betyder meget, hvor let folk føler, at de kan få et nyt job. Hvor let eller svært det er, handler om geografi, uddannelse og alder. Igen er det forskelligt fra person til person. Men generelt påvirker det naturligvis arbejdsglæden, at der ligger det her pres”, siger Bente Bang. Ifølge Pia Ryom, psykolog ved Aalborg Universitetshospital, Arbejdsmedicinsk Klinik, har man der i den sidste tid set stadig flere medarbejdere fra den finansielle sektor. ”Vi får mange henvist, fordi de er blevet ramt af stress. Arbejdsgiverne forsøger at nå det samme med færre medarbejdere. Samtidig er mange ofte presset fra flere sider. De har jo godt kunnet lide deres arbejde. De har haft nogle

39


40

TRIVSEL

FINANS Marts 2020

fremtidsudsigter. Og så lige pludselig ændrer vilkårene sig”, siger hun. Pia Ryom mener, at den mest udsatte gruppe er dem, der ligger i aldersgruppen fra 40 til 60 år. Mens de yngre medarbejdere ikke mener at være udsatte, og de ældre ser frem til efterløn eller pension, føler denne midtergruppe sig ofte klemt. De står med tvivlen om, hvorvidt de kan finde et andet arbejde, hvis det nu skulle være dem, der bliver prikket på skulderen. Og hvis de overhovedet kan få et andet arbejde, vil de så kunne tjene nok til at betale enhver sit som før? Spekulationerne kan køre rundt i hovedet, mens man venter på afgørelsen.

Ikke kontrol over eget liv Ifølge Bo Netterstrøm, dr.med. og seniorforsker med speciale i stress, er netop dette tab af tryghed fundamentalt for at forstå, hvad der går i gang i de medarbejdere, som bliver udsat for dette pres. ”Og vi ved fra forskningen, at det kan betyde, at de havner i forskellige sygdomstilstande. I første omgang påvirker det ens humør. Usikkerheden bringer en i en stresstilstand, fordi man ikke har kontrol over sin situation”, siger han. Samtidig påvirker det også arbejdsklimaet, at folk ikke længere er så venlige eller hjælpsomme, som de måske tidligere har været. Bo Netterstrøm fortsætter: ”Den stresstilstand fortsætter, til man får en afklaring af, om man er fyret eller ej. Hvis man er syg i forvejen, så vil den her risiko øge din følsomhed over for disse sygdomme. Har du for eksempel tendens til depression eller angst, så vil du få symptomer på det. Har du en hjertesygdom, vil du også få symptomer på det, fordi du er stresset. Det kan også være astma, allergier eller sukkersyge”. Her er, hvad du kan gøre Han peger på, at der er foretaget mange undersøgelser af, hvordan det at miste sit arbejde eller sin virksomhed påvirker folks helbred, især i det første år, hvor man befinder sig i den usikre situation. ”Det er et meget velkendt forløb”, siger Bo Netterstrøm. Men hvad skal man dog gøre selv for at mindske effekten af usikkerheden? vil et nærliggende spørgsmål lyde. Her lyder hans svar:

FINANS Marts 2020

TRIVSEL

Ud over at arbejde som bankrådgiver i Nordeas filial i Sønderborg er Line Faaborg Larsen også tillidsrepræsentant. Selv hører hun ikke meget til bekymringer blandt sine kolleger i Sønderborg.

Modvirk stress

1.

Tal om det. Få luft for dine tanker. Kan I på jobbet få sat ord på bekymringerne, vil det være en fordel. Tal også med familie og venner.

2.

Opstil en realistisk kalkule over, hvad risikoen er for dig. Hold hovedet koldt og se på, hvad der taler for og imod.

3.

Begynd at undersøge, hvad du selv kan gøre for at forbedre dine muligheder for at få et nyt arbejde. Sørg for hele tiden at opkvalificere dig gennem efteruddannelse. Også i gode tider.

4.

Lad være med at overkompensere på jobbet. Du kan kun holde til det i meget kort tid. Du risikerer simpelthen at blive endnu mere syg af stress.

5.

Hold øje med, om du ændrer adfærd, mens du går i usikkerhed. Holder du dig mere for dig selv, eller er du mere kort for hovedet, skal du overveje at søge forebyggende hjælp.

Sværere at få job i andre banker Flere pengeinstitutters ansættelsesstop gør det sværere for afskedigede at blive i sektoren, og det kan skabe bekymring, mener Line Faaborg Larsen, fællestillidsmand i Nordea i Sønderjylland Af Peder Bjerge, freelancejournalist

Egentlig synes Line Faaborg Larsen ikke, at tiderne er sværere end tidligere. De er bare anderledes. I hendes 15 år i bankverdenen har hun set udfordringerne skifte over tid. I dag er banker og sparekasser klemt af de faldende indtægter og stigende udgifter, hvad der kunne få mange til at frygte for jobbet. ”Det tror jeg bestemt også, at der er nogle, som gør. Jeg ved, at der nogle steder er mere uro nu, end der var tidligere”, siger hun. Ud over det daglige arbejde som bankrådgiver i Nordeas filial i Sønderborg er Line Faaborg Larsen også tillidsmand for Sønderborg-/Aabenraa-filialerne og fællestillidsmand for alle tillidsmændene i regionen. Selv hører hun ikke meget til bekymringer blandt sine kolleger i Sønderborg.

”Nu sidder jeg i en afdeling, hvor jeg er en af dem, der har været der i kortest tid. Vi har oplevet det her før. Vi har prøvet fyringsrunder både før og under finanskrisen. Men jeg tror ikke, at vi endnu har overblik over, hvad udviklingen kommer til at betyde for beskæftigelsen i den finansielle sektor. De sidste par år har vi være meget attraktive som medarbejdere og har ikke haft udfordringer med at kunne få arbejde i andre pengeinstitutter. Men nu har flere banker ansættelsesstop, hvilket kan give udfordringer på sigt”. Line Faaborg Larsen fortsætter: ”Så det er da nærliggende at tænke over, at mister man sit arbejde, er det ikke så nemt at få noget andet i en anden bank. Så bekymringerne kommer måske også hos os”.

¢

”Råd nummer et mod stress er at tale om det derhjemme og med kollegerne på arbejde, så man får sat nogle ord på den usikkerhed, man føler. Man kan ikke gøre noget ved usikkerheden, men det at få luft for det vil hjælpe dig meget til ikke at tage det så tungt”. Vender man blikket mod Pia Ryom, supplerer hun med et par andre råd til, hvordan man kan håndtere usikkerheden og stress i forbindelse med forestående nedskæringer. ”Det hjælper i mange situationer at forsøge at foretage en realistisk vurdering af, hvor truet man rent faktisk er, og hvilke muligheder man rent praktisk har. Hvis man begynder at blive urolig for at blive fyret, skal man begynde at undersøge, hvad man selv kan gøre for at sikre sin fremtid”, siger hun. Samtidig skal man prøve at undgå at overkompensere på jobbet. ”Vi kan jo se, at konkurrencen stiger mellem kollegerne. Alle vil jo gerne beholde jobbet. Men man skal huske på, at det kan man kun holde til i en kort periode. Over længere tid vil det føre til stress og et rigtig dårligt forhold til kollegerne”, siger Pia Ryom. Herudover kan det være klogt at lægge mærke til sin egen adfærd. Det kan være, at man begynder at springe pauser over eller at spise frokosten foran computeren. ”Hvis man begynder på det, er man ude på et skråplan, hvor man over tid kommer til at isolere sig mere og mere fra kollegerne. Disse adfærdsmønstre er meget individuelle, så man skal forsøge at lægge mærke til, hvordan man ændrer adfærd. Ellers kan det komme til at koste dig på helbredet”. ¢

41


42

FINANS Marts 2020

JOB & KARRIERE

Man kan altid blive en bedre leder

JOB & KARRIERE

FINANS Marts 2020

”Noget af det bedste ved denne uddannelse er, at den er meget involverende og direkte brugbar”, siger Trine Helbrandt.

FOKUS ARRANGEMENTER ”

Fem stjerner fra deltagerne

Gennem 21 år som chef har Trine Helbrandt fra Lån & Spar Bank deltaget i mange efteruddannelsesforløb for ledere. Hun er blandt de begejstrede elever på det første hold, der har gennemført Finansforbundets uddannelse i lederudvikling, som gentages i foråret Af Birgitte Aabo / Foto: Christoffer Regild

Det første hold, som har gennemført Finansforbundets nye lederudviklingsuddannelse, har næsten alle givet skriftlig evaluering. Blandt respondenterne er mere end 90 procent helt oppe på at give den højeste rating, en 5’er, i forhold til at uddannelsen er relevant for deres arbejdsliv, og oplægsholderen var fagligt kompetent. Ligeledes vil over 90 procent ”helt sikkert” anbefale lederudviklingsforløbet til andre. Som en af deltagerne skriver: ”Som leder kan man være mere optaget af sine medarbejderes udvikling end sin egen. Det er meget vigtigt, at vi også fokuserer på egen udvikling og bruger den nødvendige tid, for eksempel i form af dette kursus. Når vi forbedrer vores egen trivsel og ledelsesstil, smitter det også af på medarbejderne”. Datoer for nye forløb er endnu ikke fastlagt, men forventes at begynde i foråret.

D

et fungerer rigtig godt”. Den sætning går igen adskillige gange, da det første hold deltagere giver feedback som afrunding på Finansforbundets nye lederudviklingsuddannelse, ”Ledelse med overskud – overskud til ledelse”. Blandt andet er der stor tilslutning til, at det er en god idé, at uddannelsen er delt op i temaer over tre hele dage: ”Vi har haft muligheden for at komme i dybden med tingene”, som én konstaterer, da kursisterne på skift giver deres input. De står, så de danner en ring, sammen med underviseren, ledelsesrådgiver Torsten Laursen, efter det sidste modul, der især har fokus på ”den svære samtale”. ”Jeg er blevet skarpere på, hvem jeg er som leder”, siger en anden i ringen. Andre supplerer med, hvordan uddannelsen har skærpet deres opmærksomhed i forhold til værdien af at stå ved, hvem de er, også som leder.

Hurtigt udsolgt Den røde tråd, som løber igennem hele uddannelsen, bliver rost. I det hele taget er forventningerne blevet indfriet i løbet af uddannelsen, som var udsolgt, næsten lige så hurtigt som den blev lanceret. Yderligere tre hold er undervejs i forløbet, og det er planen, at der slås nye hold op i løbet af foråret. Flere deltagere er også glade for, at undervisningen tager afsæt i anerkendt ledelsesteori, men at de ikke har været

tvunget til at terpe teorien igennem. Som en deltager formulerer det: ”Jeg kan genkende teorien bag fra tidligere uddannelse, men det har været godt, at vi har kunnet koncentrere os om at omsætte det til praktisk brug. De rollespil, vi har været igennem, virkede også meget naturlige i sammenhængen”.

Supergodt Blandt deltagerne, som kommer fra mange forskellige pengeinstitutter og med en bred vifte af stillingsbetegnelser, er den 50-årige filialdirektør i Lån & Spar Bank Trine Helbrandt, der har været leder i flere årtier. Hendes nyudklækkede souschef deltager i øvrigt også og giver ligeledes positiv tilbagemelding. ”Det har været supergodt – blandt de bedste lederuddannelser, jeg har oplevet”, siger hun, der altid har sørget for løbende efteruddannelse og derfor har meget at sammenligne med. ”Min holdning er, at man altid kan blive en bedre leder og lære mere. Og noget af det bedste ved denne uddannelse er, at den er meget involverende og direkte brugbar, det er ikke bare teori”. Trine Helbrandt synes, det er en ekstra gevinst, at deltagerne kommer med mange forskellige afsæt, og har selv benyttet anledningen til at bygge på sit netværk. Hun gik således fra det sidste modul med en aftale om at mødes med to andre kursister inden længe og fortsætte erfaringsdelingen. ¢

Blandt meget andet kan du i den kommende tid tilmelde dig følgende 23/3 • Er jeg uformel leder? København 24/3 • Få succes med kropssprog, Esbjerg 15/4 • Kys den gamle verden farvel, Aarhus 15/4 • Stemmen - dit vigtigste redskab, Aalborg 23/4 • Bedre arbejdsliv med positiv psykologi, København 27/4 • Integritet - vejen til din indre ro og styrke, Vejle 28/4 • Mere arbejdsglæde, tak!, Fredericia 30/4 • Find din balance og stå stærkere i arbejdslivet, København (2 dage – dag 1 holdes 30. april og dag 2 holdes 23. juni)

Læs mere og tilmeld dig på finansforbundet.dk /fokus

43


44

FINTECH

FINANS Marts 2020

FINANS Marts 2020

FINTECH

45

NEOBANKERNES REKORDREJSE For fire år siden troede de færreste investorer på iværksættere bag neobanker som Revolut, N26, Monese og Lunar og deres planer om filialløse onlinebanker. I dag vælter milliarderne ned over dem, og kunderne strømmer ind. Og i 2020 hævder de at kunne begynde at tjene penge – og udfordre den etablerede banksektor Af Bjørn Willum, freelancejournalist

D

et er sidst på eftermiddagen tirsdag den 28. januar 2020, da 35-årige Nikolay Storonsky iført cowboybukser, hvide kondisko og åben, gråmeleret trøje forsinket slentrer ind på scenen på Paris Fintech Forum. ”Scene 1”. Hovedscenen på forummet, der i løbet af fire år er vokset til at blive ”den mest eksklusive europæiske begivenhed om digital finans” med ikke færre end syv scener, hvor ”320 CEO speakers” over to dage beriger de øvrige 2.600 deltagere fra 75 lande, der har betalt en mindre formue for at komme ind. Hovedattraktionen er den britisk-russiske stifter og topchef for neobanken Revolut, der ved ankomsten i foyeren bliver modtaget som en rockstjerne og stiller op til selfies. ”Vi bevæger os mere og mere i retning af at være en finansiel superapp – en app, der giver dig alle de finansielle ydelser, du har behov for. Ti gange bedre og ti gange billigere sammenlignet med bankerne. Vi har nu omkring 11 millioner kunder og vokser med 20.000-40.000 nye konti hver dag”, annoncerer Storonsky i et ”eksklusivt interview” på scenen. Ambitionerne fejler ikke noget. Revolut går efter at nå 100 millioner kunder – og få

uger senere får hans startup en håndsrækning, der bringer ham et skridt nærmere ambitionen om at blive ”verdens første rigtige globale bank”.

Ingen kendte dem Det er gået rasende stærkt for iværksætterne bag de såkaldte neobanker og deres idé om at udfordre den etablerede banksektor med filialløse banker – og i særdeleshed for Storonsky. Selv ikke Laurent Nizri, der siden 1990’erne har rådgivet et hav af internationale virksomheder om digitale finansielle ydelser, har hørt om den unge mand med pagehåret, da han begynder at organisere det første Paris Fintech Forum. Da programmet næsten er fastlagt, udskriver Nizri en onlinekonkurrence for at

fylde talerlisten, og Revolut indsender en ansøgning. ”Jeg sagde: ’Ah, det ser godt ud’”, husker Laurent Nizri og inviterer Storonsky med. Aftenen inden første omgang af forummet skal løbe af stablen 28. januar 2016, mødes en stribe af paneldeltagerne på en restaurant i den franske hovedstad. Også de er ukendte navne i offentligheden og tæller Valentin Stalf, stifter af N26, Norris Koppel, stifter af Monese, og danskeren Johan Lorenzen, stifter af Holvi. ”Jeg var den første til at sætte dem på en international scene”, siger Nizri. ”På det tidspunkt var de alle blot begyndere. I januar 2016 havde de alle kun rejst mindre end nogle millioner euro hver”. For nogle millioner euro når man ikke langt i bankverdenen. Alene prisen for en banklicens ”starter vel i omegnen af 100 millioner kroner afhængigt af din kundeog risikoprofil”, vurderer Johan Lorenzen. Per land.

Demografi i stedet for geografi Det er derfor, gruppen af unge neobankstiftere mødes – og ikke for første gang. For nok er de konkurrenter – nogle mere end andre – men de står også med samme problemer. Og selvom der er store driftsomkostninger at spare, hvis man bygger en onlinebank uden filialer, er der også udfordringer, som de ses for at diskutere. Én af dem er, hvordan man undgår at drukne i omkostninger til licenser. En anden er, hvordan man kan skalere sin forretning, altså få nok kunder i butikken. Den første udfordring løser de fleste af

neobankerne – i hvert fald midlertidigt – ved ikke at registrere sig som banker, men som såkaldte ”e-pengeinstitutter” eller ”betalingsinstitutioner”. Det er billigere, men begrænser muligheden for at låne penge til kunderne. Den anden udfordring bliver løst med implementeringen af EU’s såkaldte betalingstjenestedirektiv, der fra omkring 2013/2014 ændrer spillereglerne radikalt i Europa. Kort fortalt giver en licens i ét EU-land pludselig ret til at drive samme bank- eller e-pengevirksomhed overalt i EU. Det gør det muligt at tænke finansielle virksomheder som techvirksomheder, der ikke fokuserer på at betjene alle typer kunder i ét bestemt land – eller lokalområde som sparekasserne – men én type kunder på tværs af mange lande. ”Man kunne nu tænke bank konceptuelt meget mere som en e-handelsvirksomhed, hvor man sætter en hjemmeside op og servicerer de demografier eller grupper, man er interesseret i, i sit eget land og andre lande”, opsummerer Lorenzen. Hans neobank, Holvi, baseret i Finland, fokuserer således på at tilbyde finansielle ydelser til freelancere og mikrovirksomheder, mens Monese, baseret i Storbritannien, går efter at åbne konti for immigranter. Revolut går efter de unge, der rejser og arbejder internationalt. Verden – eller i hvert fald Europa – ligger åben for de unge iværksættere på den parisiske restaurant. Også Storonsky er til stede. Bare ikke mentalt – han er nemlig i fuld sving med at lukke en aftale om startkapital

Da Laurent Nizri (2. fra venstre) 28. januar 2016 inviterede Valentin Stalf fra N26 (3. fra venstre) og andre neobank-stiftere som Johan Lorenzen fra Holvi (3. fra højre) på hovedscenen ved Paris Fintech Forum var de totalt ukendte.

Hør podcast om neobankernes fremtid


46

FINTECH

FINANS Marts 2020

Afkast i 2019* på mobilen. ”Han var ikke til at få fat i den aften. Han drønede rundt og talte i telefon hele tiden”, husker Johan Lorenzen. I begyndelsen af 2016 er det stadig de færreste investorer, der tror på ideen om onlinebanker.

Vil blive profitable i år Men derefter begynder det at gå stærkt. I juli 2016 annoncerer Valentin Stalf, at investorer har skudt 270 millioner kroner i hans tyske N26. Måneden efter får hans direkte konkurrent, Storonsky fra britiske Revolut, 60 millioner kroner. Og sådan går det slag i slag med stadig højere beløb, indtil en gruppe risikovillige investorer 25. februar 2020 betaler 3,5 milliarder kroner for omkring en tiendedel af Revoluts forretning. Men trods den sideløbende eksponentielle vækst i antallet af kunder – de seneste to år er N26 gået fra 500.000 kunder i 17 lande til 5 millioner kunder i 26 lande, mens Revoluts kundevækst som nævnt har været endnu mere spektakulær – tyder undersøgelser på, at de fleste kun bruger neobankerne som sekundære konti. De lader lønnen gå ind på kontoen i deres traditionelle bank, som de bruger i dagligdagen, men bruger deres gratis Revolut- eller N26-MasterCard til gratis valutaveksling, når de skal rejse. Når Magasinet Finans spørger ind til, hvor mange kunder der lader lønnen gå ind på kontoen eller betaler for premiumkonti – der inkluderer rejseforsikringer – klapper de i som en østers. ”Vi offentliggør ikke disse data”, svarer Revolut. ”Jeg kan ikke give dig præcise tal af konkurrencemæssige hensyn”, svarer N26. Alligevel annoncerer Storonsky frejdigt fra scenen på Paris Fintech Forum 2020, at ”vi tjener penge på hver eneste kunde” og ”vores mål er at blive profitable i år”. Spørgsmålet er så hvordan? ”I tillæg til valutaveksling tilbyder Revolut mange ydelser, inklusive internationale pengeoverførsler, aktiehandel, kryptovaluta, premiumkonti og forret-

27,4 %

ningskonti. Vi er ikke afhængige af én indtægtskilde”, svarer Revolut, mens N26 ikke ser behov for sorte tal på bundlinjen foreløbig.

Danskeren Johan Lorenzen stiftede i 2011 neobanken Holvi, målrettet freelancere og mikrovirksomheder, som han i marts 2016 solgte til den spanske bank BBVA.

Frygter ikke konkurrencen udefra Også i Danmark har Revolut fået kunder, over 50.000, mens N26 ”desværre ikke kan røbe sine kundetal på lokal basis”. Det skræmmer ikke deres skandinaviske neobankkonkurrent Lunar, der opererer i både Danmark, Norge og Sverige og har ”over 150.000 kunder, hvor størstedelen er i Danmark”. Målet er én million i alt. ”Vores koncept er at bygge en normal hverdagsbank i en app, hvor der ikke vil være stor forskel på, om du går ned i en filial af en traditionel bank eller til Lunar, bortset fra at det hele sker digitalt og forhåbentlig lettere og bedre. Vores gode udenlandske kolleger har mere et rejseprodukt, hvor de har nogle rigtig gode kortløsninger, men du kan ikke bruge det kort i MobilePay, du kan heller ikke betale en BetalingsService-regning”, siger Peter Smith, bankdirektør i Lunar med hovedkvarter i Århus. Mens Revolut og N26 vil udvide paletten af produkter, herunder lån, har de ikke meldt klart ud, om de en dag vil tilbyde boliglån – hvilket typisk er en af de afgørende faktorer for at flytte bank for alvor. Det vil Lunar. ”Vi skal i gang med udviklingen i år, men vi er nok inde i 2021, før vi kommer med noget”, siger Peter Smith, der oplyser, at ”20 procent af danske kunder har NemKonto hos os” i dag. ”Derfor forventer vi også, at langt, langt flere kommer til at flytte NemKonto over til os og bruge os som primær bank. Dermed ligger der også en højere indtjening per kunde. Og dermed behøver vi heller ikke så mange kunder for at blive profitable”. Hvilket forventes at ske i år: ”Det er målsætningen, at vi i slutningen af 2020 har måneder, hvor vi er profitable og kan betale vores egen løn”. ¢

Global indeksfond med fokus på bæredygtighed Sydinvest Morningstar Bæredygtig Indeks

Med et afkast på 27,4 % i 2019 viste Sydinvest Morningstar Bæredygtig Indeks, at det godt kan betale sig at investere ansvarligt. Fonden har fokus på ansvarlige investeringer og investerer i de selskaber, der klarer sig bedst på flere indikatorer for bæredygtighed. Flere og flere investorer lægger vægt på, at deres investeringer er bæredygtige. Med Sydinvest Morningstar Bæredygtig Indeks har du som investor mulighed for at investere i de 100 selskaber, som Morningstar vurderer er de mest bæredygtige blandt de største selskaber på verdensplan. Selskaberne er udvalgt via et indeks udarbejdet af analysebureauet Morningstar. Fonden er passivt styret, og den årlige omkostningsprocent udgør 0,5 %. Vurdering af bæredygtighed Selskabernes bæredygtighed vurderes på baggrund af de såkaldte

ESG-faktorer – på engelsk Environmental, Social og Governance. Det betyder, at fonden investerer i aktier fra selskaber, som udmærker sig inden for miljø, sociale forhold og god selskabsledelse. Morningstar vurderer selskabernes bæredygtighed på baggrund af en række faktorer, som munder ud i en rating af de enkelte selskabers ESG-risiko. Med udgangspunkt heri udvælges de 100 globalt førende selskaber inden for bæredygtighed under hensyntagen til en fornuftig spredning på regioner og sektorer. Billig og passiv fond Sydinvest Morningstar Bæredygtig Indeks er en passivt forvaltet fond. Passiv forvaltning betyder, at vi investerer i samtlige 100 selskaber i indekset med en vægt, som er meget tæt på indeksvægten. Hvert kvartal foretages der en

rebalancering af indekset, og hvert halve år foretages der udskiftninger i indekset. Mere information Der er risiko forbundet med investering i Sydinvest Morningstar Bæredygtig Indeks, og afkastet i afdelingen kan blive negativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere om investeringen på sydinvest.dk, hvor du også finder prospekt og Central Investorinformation. Læs mere på opsparing.nu

* Pr. 31.12.2019. Fonden har givet et afkast på 20,22 % siden lancering den 26. november 2018.


48

FINANS Marts 2020

FINTECH

APP-BANKER HAR TAG I DE UNGE

FINANS Marts 2020

På Xaalys’ app kan man oprette midlertidige sparekonti til konkrete formål og invitere andre til at bidrage – som her til et par kondisko til ”Camilles fødselsdag”. Foto: Xaalys

Sammen bygger vi en bæredygtig fremtid 25. – 29. maj

Uddannelse Inspiration Netværk

I både Danmark og Europa bobler det frem med fintech-apps, hvor børn og unge ikke bare lærer at svinge et betalingskort, men også at tjene lommepenge og spare op. Strategierne bag varierer, men alle går efter at bryde reglen om, at man ”arver” sine forældres bank Af Bjørn Willum, freelancejournalist

D

en franske fintechvirksomhed Kard skilter bogstavelig talt ikke med sin tilstedeværelse i det gamle tekstilkvarter Sentier i indre Paris, hvor startups er med til at fortrænge engroshandlere af billigt tøj. Man når man først har spottet det lille mærke ved dørtelefonen, har banket insisterende på den enorme trædør på første sal og er blevet lukket indenfor, er det svært at overse, at man ikke befinder sig i hovedkvarteret for en traditionel bank. Den 30-årige stifter og administrerende direktør Scott Gordon går rundt i en sort hættetrøje med virksomhedens logo, et bøjet kort ”for at vise, at vi er fleksible”. Personalets alderspræsident er chief technology officer Fabien Penso på 42 år. Og man kan kun komme i kontakt med kundesupport – undskyld, ”Customer Love – via chat. Kard er med andre ord en neobank. Men ikke en hvilken som helst neobank – det er et af knopskuddene på den seneste gren af fænomenet, som går målrettet efter at levere bankydelser til børn og unge. ”Vi åbnede i september 2019 og har

”Når man ser på statistikkerne i Europa, arver 80 procent deres forældres bank, når de bliver 18 år. Det vil vi ændre på”, siger Kards stifter, Scott Gordon. Foto: Bjørn Willum

fået 50.000 kunder, og tallet vokser”, forklarer Scott Gordon, der som andre neobankdirektører per definition ikke råder over filialer.

Børn og unge skal selv vælge Derimod har man et ”teenagerum”, der bliver brugt til ugentlig brainstorm og er fyldt med relikvier som Nintendo 64 og en filmplakat for ”Tilbage til fremtiden”, så personalet – der trods alt alle er over 18 år – kan mindes, hvordan det var at være barn og teenager. Inden den fransk-amerikanske CEO

49

demonstrerer appen – hvor det hele naturligvis foregår – peger jeg på et skilt på væggen. ”Upside-down”, står der. Jeg forbereder mig på fintechlirumlarum som at være mere ”agile”, men får et overraskende præcist skudsmål. ”Banker har groft sagt tilbudt bankprodukter til børn, siden de blev skabt. De ser på børn og teenagere som børn af deres kunder og ikke som kunder i sig selv. Så de forsøger derfor at overbevise deres forældre om at åbne en konto for deres børn”, siger Scott Gordon. ”Vi fokuserer udelukkende på teenagere og vil have dem til at vælge, hvilket bankprodukt de vil have”. Så i stedet for at forældrene slæber deres børn ned i den lokale filial, når de synes, at tiden er inde, så vil Scott Gordon have børnene til at slæbe forældrene hen til Kard. Eller rettere ind på Kards hjemmeside for at udfylde de nødvendige blanketter online.

Vigtigt at visualisere opsparingsmål Kards app er derfor forsøgt designet, så det mere ligner Snapchat end en bankapp. Ved at swipe til højre og venstre kan man dele oplysninger om sine indkøb med vennerne, sende dem penge, hvis de har lagt ud for biografturen,

1500 gæster 100 talere 100 startups

Early B lems ird pris kun

med

€75

*

Kom med til et par intense og lærerige dage med fokus på bæredygtighed og fintech. Mød ledende nationale og internationale forskere, eksperter og spændende nytænkende startup virksomheder. Deltager du på begge dages konference modtager du ©Copenhagen Fintech Week 2020 Diploma. Køb din billet allerede i dag og deltag i årets mest lærerige og inspirerende konference.

*Early Bird pris udløber 26. marts. Brug rabatkoden ”Finansforbundet2020”. Køb din billet her: cphfintechweek.com/tickets/


50

FINANS Marts 2020

og er de ikke en del af Kards ”community”, kan man invitere hele telefonbogen til at blive det – det giver én euro til dig og én euro til din ven. Som udgangspunkt er der ingen gebyrer og gratis MasterCard – hvordan man vil tjene penge, vender vi tilbage til. En halv kilometer borte ligger Frankrigs gamle børs, der siden 2016 har lagt hus til Paris Fintech Forum, den årlige franske højmesse for branchen. Her møder jeg ugen inden Diana Brondel, stifter og administrerende direktør for konkurrenten Xaalys, der fluks hiver sin mobil frem. Også her står den på swipe, del og chat, men med navnlig én ekstra feature, som Kard og andre konkurrenter er i gang med at kopiere: Muligheden for at oprette opsparingskonti, som barnet selv navngiver, eksempelvis ”mit nye skateboard” eller ”fødselsdagsgave til Thomas: tennisketsjer”. Man kan endda indsætte billeder af det ønskede opsparingsprojekt, invitere andre til at bidrage, og en blå streg viser løbende, hvor langt man er fra målet. ”Så ved vi, hvad de vil købe. Det er ekstremt interessant, for så kan vi indgå en aftale med partnere, for eksempel Decathlon eller GoSport [to store franske sportskæder, redaktionen]. Så kan teenageren gå ned i forretningen og vise en QR-kode og få rabat, når summen er nået”, supplerer Diana Brondel.

Nøgleordet er behovsudsættelse I den spirende verden af neobanker målrettet børn og unge er danskeren Søren Nielsen en veteran. Efter fem års arbejde præsenterede han og to medstiftere i 2018 Ernit: en app, en bankkonto og en elektrisk sparegris, der kan snakke med hinanden. Hans team er midt i en salgsproces og ønsker derfor ikke at udtale sig om specifikke konkurrenter, men også i hans løsning er opsparingskonti – i flertal – en central driver, hvis man vil lære børn at styre deres økonomi. ”Det er vigtigt for børns forståelse, at man deler op i forskellige kasser, altså at pengene ikke ligger i én stor kasse, for

FINTECH

”Jeg synes desværre, at der er en tendens til, at for mange af løsningerne på det danske marked fokuserer på at gøre det så let som muligt for børn at bruge digitale penge. Det er jo ikke det, der er problemet. Udfordringen er, at børn skal lære at udskyde deres behov”, siger Søren Nielsen, stifter og adm. direktør for Ernit.

”Man modtager notifikationer i realtid, når der er brugt penge i en butik. Både i sin egen børneapp og som forælder”, fortæller MyMoniis stifter og administrerende direktør, Louise Ferslev.

FINANS Marts 2020

så ved du ikke, hvad du har til at bruge, til at spare op eller give til andre. Det vigtigste, man skal forstå som barn, er, hvor pengene er henne. Det der med at det er oppe i en sky, det har børn utrolig svært ved – det har voksne i øvrigt også”, påpeger Søren Nielsen. Og det er især her, at fintechvirksomhederne giver baghjul til de traditionelle danske banker, der i bedste fald kan udstyre børn med et betalingskort: ”Nøgleordet er at lære børn om forskellen på ’øjeblikkelig nydelse’ og ’behovsudsættelse’. De skal lære at forstå, at hvis de bruger pengene på Snickers-barer i dag, så kan de ikke købe fodbolden i morgen. En meget stor del af livet handler om, at man skal kunne lære at udsætte sine behov. Det er så svært, men det er godt, hvis man kan visualisere det i en app, at man kan få en fodbold i stedet for Snickers-barer”.

Skal man aflønne sine børn? Hos danske MyMonii, der markedsfører sig som en lommepengeapp i to versioner – én til forældre og en til afkommet – er det store slagnummer muligheden for, at forældre opretter opgaver, der udløser lommepenge. Som børn ned til otte år i øvrigt fra denne måned vil kunne spendere med et betalingskort med saldokontrol. ”Det, vi ser hos os, er, at der er tre overordnede måder at bruge MyMoniiappen på. 1: Give faste lommepenge. 2: En kombination af faste lommepenge og i ny og næ ekstra opgaver, som barnet kan tjene penge på – nogle brugere sætter faktisk 0 kroner på en opgave, så de bare bruger det til en opgaveliste. 3: Kun tjene penge på opgaver”, fortæller stifter og administrerende direktør Louise Ferslev, der gerne vil ”undgå at skulle pådutte familierne en bestemt måde at gøre det på, fordi alle børn er forskellige, og alle forældre har forskellige ønsker til, hvordan de vil opdrage deres børn”. Heller ikke Søren Nielsen vil forholde sig til, om det er sundt at lære børn, at de skal betales for at hjælpe

til derhjemme. ”Jeg synes ikke, at det, at man giver mulighed for at aflønne opgaver i hjemmet, skubber til en bestemt kultur. Problemet er, at der er så meget forskning, der peger i forskellig retning. Noget forskning siger, at det er godt, at man skal slå græsplænen for at få en tier, og anden forskning siger, at det skal man ikke”.

Vil holde på dem til voksenalderen De nævnte apps vil få konkurrence fra neobankgiganten Revolut, der efter planen denne måned lancerer sin børneversion, Revolut Youth, i første omgang på det britiske marked. Også den med lommepengeopgaver og sparekonti. De har alle deres styrker og svagheder. Nogle opkræver månedlige abonnementsgebyrer, Xaalys (22 kroner) og MyMonii (29 kroner), andre er gratis og vil tjene penge på premiumversioner, der eksempelvis forsikrer barnets smartphone (Kard), mens Revolut Youth i modsætning til de øvrige kræver, at mindst én forælder selv har en premiumkonto hos Revolut. Men de har også ting til fælles. Alle tilbyder forældrekontrol, der kan overvåge og begrænse barnets forbrug. Ingen tvivler på, at det rager størstedelen af dagens børn og unge en høstblomst, om deres bank har en fysisk filial. Og alle går efter at få børnene som kunder, inden de havner i forældrenes filialbank – og (med mulig undtagelse af MyMonii) holde fast på dem, indtil de bliver voksne, hvor de for alvor kan tjene penge på dem. ”Vi kommer til at tilbyde nye finansielle funktioner fremadrettet som kassekredit, studielån og forsikringer. Vi vil automatisk ’kend din kunde’-verificere dem, når de bliver 18, så de får en bankkonto som i en hvilken som helst anden bank. Bare meget mere cool og meget sjovere”, som Scott Gordon fra Kard udtrykker det. Kampen om fremtidens bankkunder er først lige begyndt. ¢

51

NYT FINANSJOB? VI TJEKKER DIN KONTRAKT SE HVORDAN HER


52

ARBEJDSLIV

ARBEJDSLIV FINTECH

FINANS FINANS Marts 2020 Marts 2020

FINANS Marts 2020

De savner slet ikke deres chef Da kultursociolog Mads Christoffersen og hans to kolleger havde hørt på 40 års erhvervserfaring fra 128 seniorer, var dårlig ledelse den mest negative faktor i deres arbejdsliv. 12 af deltagerne var bankfolk Af Carsten Rasmussen / Foto: Lisbeth Holten

”Dårlig ledelse er det værste”. Når man spørger en gruppe seniorer, hvad der har været negativt i deres lange arbejdsliv, er de enige om ét forhold: dårlig ledelse. ”Selv om mange seniorer, og nu pensionister, har haft et godt arbejdsliv, er de lykkelige for at være sluppet af med deres tidligere ledere”, siger kultursociolog Mads Christoffersen, der sammen med to kolleger samlede 12 forskellige faglige grupper af seniorer i såkaldte fortidsværksteder og bad dem fortælle om erfaringer fra fire årtiers arbejdsliv: Hvad har været positivt, og hvad har været negativt? Det har resulteret i bogen ”Arbejdet forstået baglæns – erfaringer fra 40 års arbejdsliv”. De medvirkende var pensionerede læger, sociologer, politifolk, social- og sundhedsmedarbejdere, ingeniører, bygningsarbejdere, bibliotekarer, teknikere, 3F’ere, journalister, it-folk – og så bankfolk. ”Når folk forlader arbejdsmarkedet og ser

40 års arbejdsliv Bogen ”Arbejdet forstået baglæns – erfaringer fra 40 års arbejdsliv” giver stemmer til 128 seniorer, der er gået på pension i 2010’erne. Seniorerne kommer fra 12 forskellige faggrupper. Bogen er skrevet af sociologerne Mads Christoffersen og Niels Møller samt ledelseskonsulent Lisbet Theilgaard. 293 sider. Forlaget Frydenlund.

tilbage på det, ser de arbejdslivet på en anden måde, end da de var i job. Nu kan de tillade sig at have egne meninger uden hensyn til virksomhed og kolleger”, siger Mads Christoffersen i en samtale om, hvad bankfolkene har fortalt.

En vis autonomi Hvor mange af de 128 medvirkende havde faste rammer i begyndelsen af deres arbejdsliv, forandrede arbejdets indhold sig radikalt i perioden på grund af en hæsblæsende teknologisk udvikling. Da bankfolkene kom ind på arbejdsmarkedet, brugte de mekaniske regnemaskiner. Mens ledelsesstilen i 60’erne var bureaukratisk og autoritær, bliver det tidligere hierarki i 70’erne erstattet af en fladere og mere åben organisation samt blødere, involverende ledelsesformer. ”Vi har oplevelsen af et enormt engagement blandt medarbejderne. Det giver arbejdet mening, at de har en vis grad af autonomi, og det udvikler de forskellige faggruppers identitet”,

Citater fra bogen af tidligere bankansatte: Det, man helt sikkert ikke savner ”Det er skønt, at jeg ikke skal op om morgenen, og jeg har fået skuldrene ned. Jeg har en nærdødsoplevelse om morgenen. Jeg føler mig befriet”.

Fri til aktivitet og nydelse ”Jeg vil gerne lære at spille bridge og bruger tre timer hver uge på det med min mand. Jeg går til dans fire-fem gange hver uge. Går lange ture. Passer børnebørn”.

Den ufrivillige afsked, som kan gøre ondt ”Efter en outsourcing forsvandt min funktion ud af koncernen. Efter en kaotisk proces blev jeg tvunget på pension for at undgå at miste en stor del af min pensionsopsparing”.

”Jeg var utrolig glad for mit arbejde, men jeg har glædet mig til, at jeg kunne slippe elastikken. Nu kan jeg sove længe, og jeg behøver ikke at få stress ved tanken om den næste konverteringsbølge”.

”Jeg har fået tid til mig selv: Jeg dyrker sport, fiskeri, har en båd, kører på motorcykel, sejler havkajak, har børnebørn, og desuden er der tre alenedamer på vejen, som jeg giver en hånd. Jeg vælger selv”.

God ledelse ”Jeg har oplevet virkelig god ledelse i en mindre forstadsbank. Her var der adgang til at gå op til direktøren og sige: ’Jeg er sgu ikke tilfreds med det her’. ’Luk døren’, sagde han. Og så kunne man skændes lidt med ham derinde. Men vi forblev gode venner”.

siger Mads Christoffersen og refererer fra indholdet af fortidsværkstederne. Efterhånden som it vandt indpas i finanssektoren, blev projektarbejde mere udbredt, hvilket blev opfattet som positivt. En tidligere bankansat, der ligesom alle øvrige medvirkende optræder anonymt, fortæller: ”Jeg var med til at udvikle et system og rejste rundt til 50 filialer for at undervise i brugen af det. Det gjorde også, at jeg voksede som menneske. Det var sindssygt spændende at være med til at skabe noget selv”.

Turde ikke gå på toilettet 1990’erne er præget af de mange fusioner og overtagelser, og i 00’erne bliver ledelsesformerne strammere med mere kontrol og styring, og medarbejderne kan ikke på samme måde som tidligere føle sig beskyttet af en konservativ og tilsyneladende stabil sektor. Amerikansk inspirerede ledelsesformer med lean og instrumenter som KPI holder deres indtog i virksomhederne. Mads Christoffersen fortæller, at bankfolk giver udtryk for, at de gennem de sidste årtier har følt sig målt og vejet, og det har spillet en stor rolle for bankfolkenes opfattelse af, hvorledes deres arbejdsvilkår har udviklet sig. Stress nævnes flere gange som en effekt af det stigende præstationspres, og Mads Christoffersen hørte ekstreme historier om ansatte, der måtte kalkulere deres vandforbrug for at begrænse antallet af toiletbesøg: ”Der var nogle, der var bange for at drikke for meget vand, for så skulle de for ofte på toilettet, og så passede tiden ikke med præstationskravene”, siger en tidligere bankansat. Tab af identitet Ikke desto mindre viser fortidsværkstedet, at de fleste har været glade for deres arbejdsliv og fundet det meningsfyldt. Gode kolleger og relationer og mulighederne for at udvikle sig fagligt blev oplevet som en forudsætning for, at deres arbejde var meningsfyldt. Men bankfolk er triste over, at fagligheden har mistet værdi, især på grund af præstationsmålingerne. Arbejdets mening har i lange perioder været båret af, at medarbejderne skabte en værdi for deres kunder. Men sidst i deres ar-

”Erfaringen er, at de fleste mennesker selv bliver overraskede over, hvor lidt de savner deres arbejde. De savner slet ikke deres chef, men de savner deres kolleger”, siger Mads Christoffersen, medforfatter til bogen ”Arbejdet forstået baglæns”.

53


54

TROMPET ARBEJDSLIV

FINANS FINANS Marts Marts 20202020

FINANS Marts 2020

”Når folk forlader arbejdsmarkedet og ser tilbage på det, ser de arbejdslivet på en anden måde, end da de var i job. Nu kan de tillade sig at have egne meninger uden hensyn til virksomhed og kolleger”, siger Mads Christoffersen.

bejdsliv skete et skift i fokus fra kundens behov til salg og bundlinje. Det blev oplevet som tab af identitet, siger Mads Christoffersen: ”Det har givet mening i arbejdet at finde gode løsninger til kunden, men nu blev bankfolk forvandlet til at være sælgere af enkeltprodukter”.

God fagforening Trods det tab så bankfolk stadig sig selv som fagligt veluddannede fagpersoner. Folk fortæller, at de har haft nye og gode arbejdsopgaver, og især de store banker har givet muligheder for faglig og personlig udvikling. ”Fra slutningen af 80’erne stillede ledelsen krav

Vil du lære at kode i excel? Gør det online, når du har tid og lyst – det er gratis for medlemmer af Finansforbundet. Du kan vælge mellem i alt 40 online kurser Se alle kurserne her:

ARBEJDSLIV

Råd til et godt seniorliv om, at vi videreuddannede os. De nye chefer, der var kommet til, opfordrede alle til at videreuddanne sig”, siger en tidligere bankansat i bogen. Med hensyn til arbejdets rammer bliver de mange jobmuligheder vurderet som det vigtigste positive aspekt. Derefter kommer en ”god overenskomst”, der for bankfolk hænger sammen med en ”god fagforening”, som er Finansforbundet. De fleste pensionister fortæller, at de har været glade for deres arbejde. Men samtidig fortæller de, at de er glade for seniorlivet, hvor tiden er deres egen. ”Erfaringen er, at de fleste mennesker selv bliver overraskede over, hvor lidt de savner deres arbejde. De savner slet ikke deres chef, men de savner deres kolleger”, slutter Mads Christoffersen. ¢

FÅ ET forsikringstjek Tjek dine forsikringer – måske er der penge at spare. Som medlem af Finansforbundet får du nemlig adgang til attraktive tilbud og faste lave priser på forsikringer i Tryg. Tal med en rådgiver i Tryg, der kan gennemgå dine forsikringer og give dig et tilbud på forsikringer, der passer til dine behov. Når du har dine forsikringer i Tryg, er du medlem af TryghedsGruppen, der står bag TrygFonden, som blandt andet er kendt for hjertestartere, krammebamser og kystlivredning. Læs mere på finansforbundet.tryg.dk

Et godt arbejdsliv skal også afsluttes. En gennemgående erfaring er, at det bør være et personligt valg, hvornår arbejdslivet skal stoppe. En ufrivillig afsked med arbejdsmarkedet er en smertefuld erfaring, siger Mads Christoffersen, der har flere gode råd til et godt seniorliv: ”En værdig afgang fra arbejdspladsen, hvor man har været dybt engageret i sit arbejde, men nu har man selv trukket en streg i sandet og kan mere afklaret gå videre til et nyt afsnit i sit liv”. Fortidsværkstederne viste klart, at de er glade for deres seniorliv; tiden er deres egen. Men det, deltagerne savner mest i pensionistlivet, er deres kolleger. ”Kollegerne betyder virkelig meget. Derfor er et af vores råd til folk, at de simpelt hen sørger for, at de sociale netværk, man skal bruge i sit pensionistliv, er etableret i en eller anden forstand på forhånd”, siger Mads Christoffersen og anbefaler foråret som den bedste årstid at stoppe med at arbejde. Seniorerne påpeger, at man kan leve mere udadvendt om foråret og om sommeren.

55


56

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS Marts 2020

Region Nordjylland Tur ud i det blå … Vi kører gennem Himmerland til den gamle herregård Hessel beliggende i Vesthimmerland. Efter besøg på Hessel kører vi til Simested Kro, hvor der serveres frokost inkl. drikkevarer. Vi fortsætter til Clausholm Slot ca. 12 km sydøst for Randers. Godsejer Kim Berner viser rundt på slottet sammen med sin søn. På Restaurant Skovbakken i Randers serveres en 2-retters menu inkl. drikkevarer. Afgang herfra kl. 18.30. Bemærk: Der serveres ikke kaffe og rundstykker på denne tur. Begrænset antal pladser. Tid: 6. maj Sted: Bus 1: Kl. 8.20 Hjørring Banegårdsplads Kl. 8.50 Brønderslev, Q8-tanken Kl. 9.10 Vestbjerg, Uno-X-tanken Kl. 9.30 Nørresundby – p-plads under Limfjordsbroen Bus 2: Kl. 8.45 Kunsten, Aalborg Kl. 9.00 Svenstrup gl. dyrehospital Kl. 9.15 Shell, Støvring Kl. 9.30 Rold gl. Kro Kl. 9.45 Hobro Busterminal Bus 3: Kl. 9.00 Thisted Havn Kl. 9.45 Aggersundbroen Ekstra bus: Kl. 9.00 Aabybro – bliver kørt til Aggersundbroen Pris: 200 kr. (kun adgang for medlemmer) Kontonummer: 2191-6290207183 – bemærk nyt kontonummer Frist: 20. april Tilmelding til: finans.nord@gmail.com – indbetaling til ovennævnte kontonummer Bemærkninger: Evt. afbud kan ske til Vinni Hansen, tlf. 29 82 31 45. Region Hovedstaden – Bornholm Forårsarrangement Vi mødes hos Møbelfabrikken, Rønnevej 17 A, 3730 Nexø, hvor vi får en velkomst og rundvisning af Carsten Aalling. Ca. kl. 12 serveres en let frokost med tapas, og dertil serveres to genstande (øl, vin eller sodavand). Efterfulgt af kaffe og kage. Tid: 25. maj kl. 10 Sted: Møbelfabrikken, Rønnevej 17 A, 3730

Nexø Pris: Medlemmer gratis, ledsager kr. 240,00 (betaling bedes foretaget ved tilmelding) Kontonummer: 0650-4374119104 Frist: 13. maj Tilmelding til: Jørn Svendsen, Boulevarden 6, Balka, 3730 Nexø, tlf. 21 72 31 54, e-mail: jesven@mail.dk (ved tilmelding oplyses medlemsnummer).

FINANS Marts 2020

Kontonummer: 1551-2561400213 (husk at anføre medlemsnummer og postnummer. Tilmelding er først gældende, når vi har modtaget både indbetaling og tilmelding) 915. april. Ingen tilbagebetaling ved afbud efter 22. april Tilmelding til: Anne Marie Matthiesen, ­e-mail: an.matthiesen@webspeed.dk. Region Syddanmark – Fyn

Region Sjælland – Vestsjælland Foredrag om ”Olsen-banden” Vi mødes på Restaurant Vadestedet i Holbæk, hvor vi skal høre journalist og forfatter Per Kuskners foredrag om Egon, Benny og Kjeld, som udgjorde den muntre kriminelle trio i ”Olsen-banden”. Foredraget vil være krydret med et hav af billeder både foran og bag ved kameraet. Under foredraget får vi kaffe med 1 bolle – efter foredraget serveres en lækker buffet og 1 genstand pr. deltager. Tid: 27. maj kl. 10 Sted: Restaurant Vadestedet, Strandmøllevej 249, Holbæk (dette er et kør selv-arrangement, så fyld gerne bilerne op) Pris: 100 kr. for medlemmer og 200 kr. for ægtefælle/samlever Kontonummer: 2191-4397756993 (bemærk ny konto) Frist: Tilmelding er åben og slutter 11. maj Tilmelding til: Kirsten Nordbo, e-mail: ­seniorfinansvestsjaelland@gmail.com. Region Hovedstaden – København Udflugt til Horsens Statsfængsel Vi krydser både Storebælt og Lillebælt med kaffestop undervejs. Vi skal ind bag murene i det berygtede Horsens Statsfængsel. Det blev taget i brug i 1853 og blev bygget til at huse de farligste fanger med lange straffe. Vi starter med frokost i gymnastiksalen, inden vi skal på rundvisning. Her fortælles om livet inden for murene, både fra de indsattes og ansattes synsvinkel, kirkens betydning, flugthistorier og meget mere. Vi ” løslades” og kører mod Vejle, hvor vi gør kaffestop ved bussen og får mulighed for at se den ikoniske bygning Fjordenhus, som er ejet af Kirk Kapital. Vi slutter dagen af på Restaurant Skovlyst Jagtkro ved Korsør. Her får vi en varm ret. Tid: 12. maj kl. 8.00 præcis. Hjemkomst ca. kl. 19.00 Sted: Sjælør Station Pris: 400,00 kr.

Forårsmøde Vi har følgende program til årets første sammenkomst i Restaurant Næsbyhoved Skov, Odense. Vi mødes kl. 10.00 og får kaffe med brød. Derefter foredrag af seniorkonsulent, dr.med. Henning Kirk. Han vil holde et foredrag med henblik på aldring, og hvad vi skal gøre for at holde hjernen i gang. Ca. kl. 12.30 serveres en dejlig middag inkl. 1 genstand. Herefter slutter dagens program. Tid: 2. april kl. 10 Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense Pris: Medlemmer 100 kr., ledsager (fælles bopæl) 350 kr. Kontonummer: 2191-6290207124 i ­Nordea. NB! Nyt kontonummer Beløbet indsættes med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer Frist: 27. marts – hurtig tilmelding, bemærk kort tilmeldingsfrist Tilmelding til: Lis Larsen, tlf. 66 16 14 13 – Jørn Hvolbæk, tlf. 66 15 83 12 – Synnøve ­Andersen, tlf. 62 61 81 13 – Georg Juel, tlf. 22 11 78 25 E-mail: mgjuel@yahoo.com eller synnove.a@outlook.dk. Region Midtjylland – Viborg/Skive Øtur i Det Sydfynske Øhav Turen er den 28. maj – og ikke den 27. maj som tidligere meddelt. Kl. 06.00: Afgang fra KulturCenter Limfjord, Skyttevej 12, 7800 Skive Kl. 06.45: Afgang fra pladsen bag Tinghallen i Viborg. På vej mod Fyn serveres rundstykke og kaffe samt en snegl Kl. 09.45: Vi ankommer til Faaborg og skal sejle med Ø-Færgen kl. 10.00 via Lyø til Avernakø Kl. 11.10: På Avernakø møder vi vores guide, der skal vise os rundt på øen fra engene på øen til bakkerne i Korshavn. Vi gør stop ved kirken, de traditionsrige majtræer og ved den

fantastiske udsigt ved Drejet Kl. 13.10: Frokosten nydes på Landhotellet i form af en frokostbuffet, der er klassisk dansk, hjemmelavet og med egne specialiteter og hjemmebagt brød. Herefter kaffe og småkager, som kan tages med om i gårdens hyggelige have, der også rummer gårdens dyr. Inkl. øl eller vand til frokosten. Inden vi forlader øen, er der mulighed for at handle i den spændende gårdbutik Kl. 14.45: Afgang mod færgehavnen Kl. 15.10: Vi begiver os igen ud i Det Sydfynske Øhav Kl. 15.45: Anløber havnen i Faaborg, og turen går hjemad via Assens. Når sulten melder sig, serveres sandwich samt øl og vand Kl. 19-19.45: Hjemkomst På turen er der plads til 52 deltagere Pris: Medlemmer 300 kr., ledsager 620 kr. Kontonummer: 9255-0759777026. Indbetaling samtidig med tilmelding – husk at angive navn Frist: 10. maj Tilmelding til: Steffen Hvidt, e-mail: ­sahvidt@gmail.com Kommende arrangementer Sensommertur til Skagen 24.-25. september, julefrokost 24. november (og ikke som tidligere annonceret 19. november). Region Syddanmark – Sønderjylland Bustur til Sprogø og Nyborg Vi besøger øen, hvor man sendte ”moralsk defekte” kvinder over. Et gruopvækkende kapitel i Åndssvageforsorgens historie fra 1923 til 1961. Rundvisning og foredrag, frokost i Nyborg, derefter guidet byrundtur i Nyborg, der afsluttes med kaffe inden hjemturen. Tid: 14. maj Sted: Opsamling med bus: Kl. 7: Sønderborg, Alsion, nedre p-plads Kl. 7.35: Aabenraa, Under Sejlet Kl. 8.10: Haderslev, Hertug Hans Plads Forventet hjemkomst Sønderborg kl. 19 Pris: 350 kr. for medlemmer, 600 kr. for samboende ledsager Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 15. april (først til mølle) Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, e-mail: hans ­henrik@galle.dk Bemærkning: Husk deltagernavne, tlf.nr., påstigningssted, betaling v. tilmelding.

Bustur til Hjarnø Vi tager med bus til Hjarnø – øen i Horsens Fjord 800 meter fra fastlandet, den er 3 km lang og 1 km bred. Lokalguiden Gunnar viser rundt, og vi gør stop ved efterskolen med fokus på kost og livsstil, hvor skoleleder Line Hansen tager imod, og hvor vi også spiser frokost. Vi smager på 3 forskellige vine fra lokal vingård. Der er også mulighed for at købe vin. Kaffe på hjemturen. Tid: 3. juni Sted: Opsamling med bus: Kl. 7: Sønderborg, Alsion, nedre p-plads Kl. 7.35: Aabenraa, Under Sejlet Kl. 8.10: Haderslev, Hertug Hans Plads Forventet hjemkomst Sønderborg kl. 19.00 Pris: 200 kr. for medlemmer, 400 kr. for samboende ledsager Kontonummer: 4652-4652207375 Frist: 15. maj Tilmelding til: Hans Henrik Galle, Nyhusvej 11, 6330 Padborg, mail: hanshenrik@galle.dk Bemærkning: Deltagernavne, tlf.nr., påstigningssted, betaling v. tilmelding Næste arrangement: 10. september – Friedrichstadt. Region Hovedstaden – Nordsjælland Bustur til Odsherred Turen går til Odsherred. Efter opsamling morgenkaffe. Vi skal til rundvisning i Fårevejle Kirke, hvor Jarlen af Bothwell ligger begravet, derefter Dragsholm Slot, rundvisning, spisning + 1 øl/vand eller vin i Riddersalen (restauranten har 1 Michelin-stjerne). Pitstop i Holbæk ved Æglageret. Vi slutter af med kaffe og æblekage på Gerlev Kro. Tid: 26. maj Sted: Opsamling med bus: Helsingør St. v. Færgeterminalen kl. 7.45 Hillerød St. v. De Gule Busser kl. 8.10 Pris: 300 kr. for medlemmer/ledsager, hvis der er plads, 700 kr. Kontonummer: 1551-3719467814 – husk tilmelding og betaling samtidig Frist: 5. maj – husk først til mølle Tilmelding til astrid.klose.sm@gmail.com Afbud på dagen til Astrid. tlf. 22 71 77 00. Region Midtjylland – Ringkøbing Udflugt med Venø Bussen til Sønderjylland Program for turen: Kl. 7.30: Afgang fra Kvickly i Holstebro Kl. 8.10: Afgang fra Markedspladsen i Herning

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Undervejs sydpå vil der være kaffe og et smurt rundstykke. Turen vil blandt andet omfatte besøg i Rudbøl, Møgeltønder, Burkal, Broager, Gråsten Slotspark, Dybbøl Banke, Bovrup og Frederikshøj. Frokosten består af 3 stk. håndmadder inklusive 1 øl/vand. Senere buseftermiddagskaffe og et stk. wienerbrød Kl. 18: Middag på Den Gamle Grænsekro, 2 retter kromad eksklusive drikkevarer Ca. kl. 21.00: Ankomst til Markedspladsen i Herning Ca. kl. 21.40: Ankomst til Kvickly i Holstebro Tid: 16. juni Pris: Medlemmer 350 kr., ledsager 765 kr. (deltager, i det omfang der er plads) Kontonummer: 2191-6290207167 ­(bemærk nyt kontonummer) Frist: 6. april Tilmelding til: Finn Lykke, e-mail: ­ finn@thue.dk Bemærkninger: Ved tilmelding bedes du oplyse navn/navne, postnummer og ønsket påstigningssted. Grundet begrænset antal pladser (53) bedes du afvente accept af tilmeldingen inden betaling. Da vi skal køre et lille stykke i Tyskland, bedes du medbringe pas. Vores guide under hele turen er Ole Due fra Nørre Nissum. Region Midtjylland – Århus Foredrag med Peter Mygind Frokost og foredrag med skuespiller Peter Mygind over emnet: ”Du kan, hvad du vil”. Kl. 12.00 starter vi med frokost, der indeholder div. kolde og varme retter samt dessert. Se i øvrigt vores hjemmeside – www.finansseniormidtjylland.dk Tid: 23. april kl. 12 Sted: Helnan Marselis Hotel, Strandvejen 25, 8000 Århus Pris: 150 kr. pr. medlem, ægtefælle/samlever kan deltage til kostprisen på 500 kr. Inkl. 1 genstand øl/vand Kontonummer: 4716-4716182096 Angiv venligst medlemsnr. ved tilmelding og betaling. Såfremt man ikke melder afbud senest 5 dage før arrangementet, vil man blive afkrævet en betaling på 250 kr. Frist: Bindende tilmelding senest 15. april Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: kubjerre@adr.dk.

57


58

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

FINANS Marts 2020

Region Syddanmark – Vejle Hvidsten Kro Bustur til Hvidsten kro m. kaffe og 1 rundstykke i bussen. Foredrag om Hvidstengruppen – derefter spiser vi æggekage med flæsk og brød. På hjemvejen drikker vi eftermiddagskaffe på Årslev Kro. Tid: 12. maj kl. 9.30 Mødested: Papuga Bus, Lundahl Nielsens Vej 1, 7100 Vejle Pris: 200 kr. for medlemmer og 450 kr. for ledsagere Kontonummer: 3618-4800340373 Frist: 1. maj Tilmelding til: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, tlf. 61 77 07 45, e-mail ­lissyhehan@gmail.com Bemærkninger: Først til mølle-princippet. Region Sjælland – Storstrøm

dagskaffe i Nyborg ved eller i bussen på vej til Fyn. Guidet tur på bisonfarmen, frokost og besøg i gårdbutikken. Kort foredrag om Humlemagasinet, herefter adgang til haver, udstillinger og museer. Kaffe med lidt godt til i caféen. Stop i Nyborg på hjemturen, hvor der serveres en sandwich ved eller i bussen. Tid: 17. juni Sted: Vi samler op følgende steder: Nykøbing F, Cementen, Nørre Alslev, af-/tilkørsel 43, Vordingborg/Stensved, af-/tilkørsel 41, Rønnede, af-/tilkørsel 37 ved rundkørslen. Tiderne fremgår af hjemmesiden www.seniorfinans.dk, Storstrøms Kreds, tilmelding. Pris: Medlemmer 350 kr./ledsager 700 kr. Tilmelding: Fra mandag den 20. april efter først til mølle-princippet. Tilmeldinger før denne dato returneres. Tilmelding på hjem-

Sommertur til Fyn Vi besøger Ditlevsdal Bison Farm ved Morud og Humlemagasinet i Harndrup. Formid-

mesiden www.seniorfinans.dk Betaling: Senest den 3. juni, efter at tilmelding er accepteret Kontaktperson: Karen Jørgensen, tlf. 61 74 35 42

En bank der vokser - i kunder, medarbejdere og omsætning

Datoer for øvrige arrangementer: 20. august 25. november – julearrangement. Region Sjælland – Roskilde Vedrørende vores arrangementer henviser vi til vores hjemmeside: Seniorfinans.dk/roskilde-kreds.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.

NYT JOB? - læs lige, hvad Lån & Spar kan, hvis du kigger efter nye udfordringer

”Jeg har fået et teoretisk fundament og praktiske værktøjer, som jeg konkret kan anvende i mit job” Anna Gissel Christian Har deltaget i ”Kommunikation i praksis”

En bank med en ualmindelig høj medarbejdertilfredshed

En bank som tager ansvar - for miljøet og fremtiden

En bank, som har plads til nye idéer og tanker - også dine

Kom til Lån & Spar

En bank der bygger på fællesskaber

Flyt dig til en bank som lever og ånder for gode kundeoplevelser. Rutinerne bliver ordnet af maskiner, så du får mere tid til rådgivning, sparring og inspiration. Du får ansvar for din egen arbejdsdag - det betyder stor fleksibilitet og variation i arbejdsopgaverne.

Lån & Spar er tilbage fra 1880. Ejerkredsen består af mere end 45 faglige organisationer, og mange af deres medlemmer får særlige fordele hos os.

Du kommer i selskab med engagerede kollegaer, som altid er klar til at yde ekstraordinært, når der er brug for det.

Vi er omkring 450 kollegaer og vi kender hinanden godt. Jobtilfredsheden er tårnhøj - det smitter af på kundetilfredsheden.

Tjek Lån & Spar - vores tanker og holdninger. Hvis du synes, det giver mening, er det hér du skal være. I en bank som véd, at tilfredshed, stolthed og trivsel er en god forretning for alle. Der er faktisk en hel del medarbejdere, som kommer tilbage efter at have prøvet andet. Vi glæder os til at få dig på holdet.

Se alle uddannelserne og ansøg på finanskompetencepuljen.dk

En bank med et helt unikt forretningskoncept

Se hvem vi mangler lige nu på lsb.dk/job


MERE VIDEN – BEDRE BESLUTNINGER HD HAR GENNEM 100 ÅR LEVERET DYGTIGE MEDARBEJDERE TIL FINANSSEKTOREN LÆS HD PÅ CBS CBS.DK/HD