__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

RobotrĂĽdgiverne kommer Side 34 Finansforbundets magasin nr. 10, 2015

Ledere mister kontrol Virkeligheden er sĂĽ kompleks, at lederen ikke lĂŚngere kan forudsige fremtiden med planer og strategier. Mette Johnsen er en af de ledere, der oplever den nye udfordring Side 10


ECM – OPTIMERING AF INTERNE PROCESSER OG ARBEJDSGANGE

BLIV MERE BLIV MERE EFFEKTIV EFFEKTIV MED DIGITALE MED DIGITALE ARBEJDSGANGE ARBEJDSGANGE ECM – OPTIMERING AF INTERNE PROCESSER OG ARBEJDSGANGE

Forestil dig, at du kender en partner, der ved, hvordan du arbejder mest effektivt med elektroniske dokumenter og informationer. Hos Konica Minolta forestiller vi os ikke kun dette – vi gør det faktisk! Som en service, kan Konica Minolta sørge for, at din virksomhed…

• Øger sin effektivitet markant • Øger produktiviteten • Forkorter svartider til kunder og kollegaer • Får udbytte af videndeling mellem kollegaer, partnere og kunder • Bevarer vitale informationer og gør dem tilgængelige i fremtiden

Reserver et uforpligtende møde og få et bud på, hvordan din forretning bliver mere effektiv. For yderligere information, kontakt: Michael Fray, chefkonsulent, ITS & ECM Mobil: 4214 3077 E-mail: michael.fray@konicaminolta.dk

OPTIMERING AF ARBEJDSGANGE Konica Minolta Business Solutions Denmark a/s Stensmosevej 15 • 2620 Albertslund • 72 21 21 21 • www.konicaminolta.dk


Leder

FINANS November 2015

Små pengeinstitutter er vigtige for lokalsamfundet I Finansforbundet arbejder vi konstant på at påvirke lovgivningen og rammerne for det, der påvirker medlemmerne. En af de udfordringer, vi ser for tiden, er, at de små virksomheder er under pres af den megen regulering, der kommer fra EU, fordi de ikke har samme volumen til at løfte opgaven som de store. En udfordring, som Finansforbundet sætter på dagsordenen i europæisk regi – et arbejde, som du kan læse mere om i dette nummer af Magasinet Finans i artiklen ”Kæmp eller flygt”. At de små og mellemstore finansielle virksomheder er under pres, er med til at påvirke den tendens, som er en af Danmarks helt store udfordringer, nemlig at der er en stigende ulighed mellem by og land. Store områder i hele landet oplever et døende kultur- og erhvervsliv og et faldende befolkningstal. Skal den negative spiral vendes, er det afgørende, at der kommer bedre muligheder for at drive virksomhed, som kan skabe job og vækst i yderkants- og landområderne. En vigtig forudsætning for fremgang er derfor i denne sammen hæng små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. Lokale pengeinstitutter har historisk spillet en væsentlig rolle i udviklingen af lokalsamfund rundtom i Danmark. Det fremhæves ofte, at deres kendskab til lokalområdet er en særlig fordel med hensyn til at give små og mellemstore virksomheder bedre adgang til finansiering i forhold til nationale banker.

Lokale pengeinstitutter er i udgangspunktet lokalt forankrede med aktionærer, garanter og andelshavere, der bor og driver virksomhed i nærområdet. Der er typisk heller ikke langt mellem de besluttende organer og kunderådgiverne, ligesom kunderne ofte har været kunder i lang tid og kender deres rådgiver eller andre i pengeinstituttet. Det kan betyde, at de lokale pengeinstitutter ved mere om de lokale forhold og derfor bedre kan søsætte nye tiltag og vurdere risikoen ved kreditgivning til virksomheder i nærområdet. Vi mangler dog en analyse, der kan belyse de lokale pengeinstitutters betydning for lokalsamfundet i dag, ligesom nordmændene foretog tilbage i 2013, hvor en analyse konkluderede, at: ”Lokalbankene bliver kreditinstitusjonenes svar på venture-kapitalisten i sine lokalsamfunn”. En sådan analyse vil skabe større Formand Kent Petersen, næstformand viden og opmærksomhed omSolveig Ørteby og næstformand kring de lokale pengeinstitutMichael Budolfsen ters betydning, men den vil også fremme vores arbejde for at få en mere fair regulering, når det er på dagsordenen i såvel nationalt som internationalt regi.

Magasinet Finans udgives af Finansforbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca. 55.000 medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor.

Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50 www.finansforbundet.dk

3


”Det var en stor udfordring at finde finansiering i banken, men så Vækstfonden kom med i processen.” Søren Søe-Larsen, ejer af Lundsøe Køl & Frys.

Vækstfondens lån og kautioner gør bankens gode kunder endnu bedre Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer som af og til kræver mere finansiering, end banken er parat til at komme med. Ved at tænke Vækstfondens løsninger ind i rådgivningen kan I sikre jeres kunder ny finansiering, de ellers ikke ville kunne få. Eksempelvis til forretningsudvikling, anlægsinvesteringer, eksport, udvidelse af forretningen eller ejerskifte.

GRATIS INFOMØDER Kom og hør, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine kunder med at få en samlet finansieringsløsning på plads. Infomødet varer halvanden time og er gratis og uforpligtigende. København og Aalborg 25. november 2015 Læs mere og tilmeld dig på vf.dk, eller ring til os på 35 29 86 00.


Indhold

FINANS November 2015

Faste sider LEDER | 3 NYHEDER | 6 FREMTIDENS FINANS | 34 INTERNATIONALT | 35 JOB OG KARRIERE | 36 ARRANGEMENTER FOR SENIORER | 45 DET JURIDISKE HJØRNE | 48 POLITISK KLUMME | 50

RØDDERNE PLANTES OM Præmisserne for at drive sparekasse har ændret sig, mener direktør Lars Petersson, der nu sender Sparekassen Sjælland på børsen Side 42

10

Tema: Ledelse i kompleksitet

Ledere lyver for sig selv, når de tror, at de med strategier og planer kan forudsige fremtiden og styre virksomheden godt og sikkert gennem en voksende kompleksitet

18

Kæmp eller flygt

Hvis der er noget, man ikke er tilfreds med i verden, kan man enten kæmpe eller flygte, mener Michael Budolfsen, som den 21. oktober blev udnævnt til præsident for UNI Europa Finance

22

Nichefirma med vokseværk

Danmark er i bekneb for kompetente compliance-medarbejdere, lyder det fra konsulentvirksomheden FCG, der løser compliance-opgaver for flere og flere virksomheder

24

Farvel til Fyns største bank

Nordeas overtagelse af Fionia Bank i 2009 var en stor omvæltning for bankens knap 600 medarbejdere. Godt 400 røg til Nordea, men i dag er mange af dem i et konkurrerende pengeinstitut

28

Forandring kræver nye løsninger

Vi lever i en tid med mange forandringer, og det betyder, at der skal findes nye løsninger på gamle problematikker, lød budskabet fra formand Kent Petersen

Foto: Jasper Carlberg

til 500 medlemmer i Aalborg

30

Tanker i en vindueskarm

33

Starbucks svømmer i kaffecash

Kaffebarkæden Starbucks er blandt USA’s 20 største banker målt på indlån

46

To forskellige liv

Sten Knudsen skiftede en karriere i bankverdenen ud med en hverdag, hvor

Fotograf Jasper Carlberg har besøgt en af New Yorks blomstrende fintechvirksomheder

han forsøger at hjælpe bankrøvere og mordere væk fra kriminalitet og misbrug

5


6

NYHEDER

FINANS November 2015

99,9%

Verdens bedste pensionssystem For fjerde år i træk er det danske pensionssystem blevet kåret til verdens bedste ifølge den globale konsulentvirksomhed Mercer, som har sammenlignet pensionssystemerne i 25 lande. Danmark vinder, blandt andet fordi landet har en høj pensionsindbetaling i forhold til lønnen, og fordi den danske pensionsformues størrelse på 168,9 procent af BNP er den største i hele undersøgelsen, skriver Børsen.

Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet Finans finansforbundet.dk under aktuelt

Hver dag forsvinder to job

af de bankansatte i Island er medlem af det islandske finansforbund. I Danmark er det tilsvarende tal 79,7 procent ifølge Nordisk Bankstatistik 2014.

170 ville med i Nordeas startupprogram

Nordea har udvalgt ti startupvirksomheder til at deltage i det startup accelerator-program, man har etableret i Helsinki. Fem af virksomhederne kommer fra Finland, to fra Tyskland, og de sidste tre er fra Estland, Letland og Israel, skriver FinansWatch. Der var 170 ansøgninger til programmet, som handler om at udvikle morgendagens finansteknologi.

FLERE IVÆRKSÆTTERE FLYTTER IND HOS FINANSFORBUNDET Konsulentvirksomheden Norfico, der specialiserer sig i viden om fintech, gør Last Move selskab på Applebys Plads AF MADS DUE ANKER Finansforbundets fintechlaboratorium har fået endnu et skud på stam-

inden for spørgsmål om kommunikation og

Selv om især de større pengeinstitutter har

men i form af virksomheden

teknologi til danske

fremlagt pæne regnskaber for 2014 og for

Nor-fico, der står for Nor-

første halvår af 2015, skæres der fortsat

dic Fintech Consulting.

virksomheder”,

hårdt ned i medarbejderstaben rundtom-

Virksomheden yder

forklarer

kring. I løbet af årets første ni måneder er

konsulent- og kom-

i alt 575 medarbejdere blevet afskediget

munikation-

eller er fratrådt frivilligt – svarende til to om

sydelser in-

brevet Finans.

dagen. Det er færre end i de foregående

den for det

”Vi mærker allerede ef-

år. I samme periode i 2014 forsvandt 703

spirende fin-

job, året før var der tale om 684, mens

techområde

virksomhederne i 2012’s tre første kvar-

bliver dermed det første

taler skilte sig af med 809 medarbejdere.

af sin art i Danmark med

Tallene, der stammer fra de indberet-

rendyrket fokus på fintech.

fintech- og it-

Michael

Juul

Rugaard til Nyheds-

terspørgsel efter netop denne og

type ekspertise, så mulighederne inden for området er store, ligesom jeg er overbevist om, at København har potentiale til at løfte sig og skabe værdi

ninger over afskedigelser, som tillidsmæn-

Michael Juul Rugaard, der

på fintechområdet. Det er gode kræfter,

dene giver til Finansforbundet, viser, at de

er partner i Norfico, har en for-

der arbejder i fællesskab på sagen, så

største pengeinstitutter skærer flest stil-

tid

kommunikationsrådgiver

der burde være basis for at etablere en

linger væk. Indtil videre fører Nordea den

og pressechef i blandt andet Nets og

nordisk hovedstad for fintech”, siger han.

kedelige statistik for 2015 med 63 afske-

Teller. Foruden ham kommer Norfico in-

Michael Juul Rugaard er selv blevet

digelser. Dernæst følger Danske Bank og

den længe til at bestå af to øvrige med-

medlem af Finansforbundet og glæder

Bluegarden med 57. Nykredit har sagt farvel

arbejdere, der også har solidt kendskab

sig over samarbejdet.

til 47, og Sydbank til 46, viser opgørelsen.

og erfaring fra finanssektoren og fintech-

Finansforbundets formand ærgrer sig

som

området.

”Det er meget perspektivrigt, at Finansforbundet er gået i gang med det her fin-

over de mange afskedigelser og mener, at

”Norfico vil have ekspertise på fintech-

techprojekt. Det har et stort potentiale i

sektoren er for ensidigt fokuseret på kort-

området og følge de trends, der viser

en tid, hvor sektoren på mange områder

sigtede omkostningstilpasninger.

sig i Danmark, i Norden og internation-

er under udvikling”, siger han.

”Der er desværre stadig nogle på direk-

alt. Ikke mindst er det uhyre interessant,

Norfico er den anden iværksætter-

tionsgangene og i bestyrelseslokalerne, der

hvad der sker i London i øjeblikket. Vi vil

virksomhed inden for fintech, som flyt-

tror, fyringer er løsningen på alt, men det er

blandt andet kunne assistere udenlandske

ter ind hos Finansforbundet inden for

det ikke. Man skal huske på, at det jo er med-

fintechvirksomheder med at etablere sig i

kort tid. I september rykkede Last Move,

arbejderne i virksomhederne, der gene-

Danmark og synliggøre sig på det danske

der vil udvikle nye servicer med block-

rerer omsætning og indtjening”, siger Kent

og nordiske marked. Herudover vil vi

chainteknologi, ind i lokalerne på Applebys

Petersen til Nyhedsbrevet Finans. /CJO

naturligvis tilbyde konsulentydelser

Plads i København.


FINANS November 2015

Lavt sygefravær blandt danske finansfolk

Danske finansansatte hårdest ramt af krisen Følg os på facebook.

Finanskrisen har kostet tusindvis af bankansatte jobbet. Ifølge Nordisk Bankstatistik 2014, som Finanssektorens Arbejdsgiverforening for nylig har udgivet sammen med søsterorganisationerne i Sverige, Norge, Finland og Island, er der forsvundet 14.296 bankjob fra udgangen af 2008 til udgangen af 2014 i de fem lande. Indbyrdes er der dog stor forskel på, hvordan landene er ramt. Hvor Danmark i løbet af de seks år sagde farvel til 8.119 medarbejdere – svarende til 18 procent af alle bankansatte – er Norge sluppet med 824 – svarende til 3,6 procent af bankansatte. Mere end halvdelen af de 14.296 afskedigelser og jobbortfald er sket i Danmark.

NYHEDER

Sygefraværet er faldet konstant siden 2008 for danske finansansatte – fra en fraværsprocent på 3,1 til 2,6 i 2014. I de øvrige nordiske lande ligger fraværsprocenten mellem 3 og 4,5, viser Nordisk Bankstatistik 2014.

FRA SPAREKASSE-ELEV TIL PRÆSIDENT Da Michael Budolfsen i 1981 begyndte som sparekasseelev i Brønderslev, havde han ikke gjort sig tanker om, at det kunne føre til, at han i 2015 skulle stå i spidsen for om-

”Fremtidens arbejdsmarked vil forandre sig ganske gevaldigt. Vi vil se det danske kompetenceniveau stige gevaldigt, og vi vil se medarbejdersammensætningen ændre sig. Vi ser allerede i dag, at i gruppen af med arbejdere under 35 år i finanssektoren har 65 procent en videregående uddannelse”

Foto: Petra Kleis

Mariane Dissing, direktør i FA, til Berlingske Business

kring 1,5 millioner finansansatte i Europa. Den 21. oktober blev han ved UNI Europa Finance Conference i Tyrkiet enstemmigt valgt til at overtage præsidentposten fra italieneren Edgardo Iozia. Hidtil havde Finansforbundets næstformand været vicepræsident i UNI Europa Finance, der er den europæiske fagforening for finansog forsikringsforbund. ”I europæisk regi kan vi som organisation, men også jeg personligt, rent faktisk påvirke den retning, som EU tager på det finansielle område. Hvis jeg er dygtig og ihærdig nok, kan jeg rent faktisk skubbe til EU. Det er da ret fedt, det er da at sætte nogle aftryk”, siger Michael Budolfsen om bevæggrunden for, at han har taget udfordringen op med at være præsident. Der kan nemt opstå konflikter, når

er det internationale politiske arbejde meget givende.

Michael Budolfsen med både Finansfor-

”Det giver så meget mere energi, når vi faktisk ret

bundet, Nordic Financial Unions (hvor

ofte får ting ført igennem. Udfordringer er noget, vi

han også er præsident) og UNI Europa

trives med, og i samme øjeblik vi går i driftsmode,

Finance er oppe imod tilsynsmyndigheder

bliver det kedeligt at være til. Der skal være noget at

og EU-Kommissionen. Nogle gange kom-

gå efter, noget at forandre”, siger Michael Budolfsen

mer han ind i blindgyder, som kan være

om sit engagement. /JSJ

energidrænende, men når tingene lykkes,

Læs interview med Michael Budolfsen på side 18.

Stor lønforskel mellem kvinder og mænd I 2014 tjente en kvinde i den finansielle sektor i

til 20,6 procent, viser tal fra FA. Ser man alene

gennemsnit 10.149 kr. mindre om måneden før

på mænd og kvinder, der arbejder i samme job-

skat end en mand, hvilket svarer til at kvinder

funktion, så er de gennemsnitlige lønforskelle

tjener 18,7 procent mindre end mænd. Forskel-

8,7 procent i 2014, hvilket svarer til at kvinder

len er en smule mindre end i 2009, hvor kvin-

tjener 4.725 kr. mindre om måneden før skat

der tjente 10.218 kr. mindre end mænd, svarende

end mænd i gennemsnit.

7


8

NYHEDER

FINANS November 2015

Nets kan tjene på salg af Visa Europa Europæiske banker kan tjene ca. 158 mia. kr. på at sælge Visa Europe til Visa i USA. I Danmark er det kun Nets, der har del i ejerskabet af Visa Europe og er derfor den eneste danske virksomhed, som kan tjene på salget. Det er svært at sætte et tal på størrelsen af Nets ejerskab, men tal fra det britiske børsnoterede Worldpay, der har samme ejere som Nets, kan indikere, at Nets ejer omkring 1,4 procent af Visa Europa.

Hastige forandringer i sektoren Fremtiden byder på store forandringer, lød det fra Danske Banks direktør Tonny Thierry Andersen, der var en af hovedtalerne på årsmødet for Foreningen for kapitalfonde, venturekapital og business angels, DVCA, på Hotel Hesselet i Nyborg. Ifølge FinansWatch henviste han blandt andet til en undersøgelse, der forsøger at forudsige bankkundernes opførsel om bare fem år.

TIP OS Har du en god historie til Magasinet Finans? Skriv til cjo@finansforbundet.dk eller ring på tlf. 32 66 14 72.

Flere tegner en lønsikring

På landsplan er antallet af danskere, der har tegnet en privat eller kollektiv lønsikring mere end fordoblet fra 2010 til 2014 fra 80.000 til 189.000 ifølge brancheorganisationen Forsikring og Pension. I den finansielle sektor går det knapt så hurtigt, men dog også med en markant vækst blandt Finansforbundets medlemmer. Her havde 4.140 medlemmer tegnet en FTF-A lønsikring pr. 1. november 2015 mod 3.668 året før, altså en vækst på 472, eller næsten 13 procent på bare et år.

FORENINGEN NLP KLAR TIL DEMOKRATI Foreningen for kunder i Nordea Liv & Pension er klar til at vælge det første repræsentantskab, som overtager ledelsen af den otte milliarder kroner store formue fra TryghedsGruppen

"68 procent venter, at de kan få ad-

Kunderne i Nordea Liv & Pension kan frem

kan involvere medlemmerne i foreningens

gang til penge på en anden måde end

til den 8. december melde deres kandida-

beslutninger”, siger Kent Petersen, der er

i dag, 70 procent vurderer, at de vil be-

tur til repræsentantskabet i den nystiftede

næstformand i bestyrelsen for Forenin-

tale på en anden måde, og 33 procent

Foreningen NLP ved at indsende lister med

gen NLP.

siger, at de slet ikke vil bruge en bank.

18 stillere. Foreningen blev i august måned

På et møde i det midlertidige repræsen-

Hvis det ikke er et wakeupcall, så ved

udskilt fra TryghedsGruppen med en for-

tantskab, som er identisk med Trygheds-

jeg ikke", siger Tonny Thierry Andersen.

mue på otte milliarder kroner. Allerede

Gruppens repræsentantskab, fik FNLP-

For Danske Bank var det et

inden det første valgte repræsentantskab

bestyrelsen fredag den 23. oktober op-

wakeup call at opleve Mobile Pays

stiller sig ved roret, er der lagt op til, at

bakning til at igangsætte en undersøgelse

hurtige udbredelse.

afkastet på formuen skal forvaltes ud fra

af, hvor foreningens kommende almennyt-

"Det tog os 10 år at nå en million

principper om et langt mere involverende

tige arbejde kan bidrage til det gode æl-

brugere på mobilbank. Det samme tog

medlemsdemokrati, end der har været tra-

dreliv, under overskriften ”fra arbejdsliv

et år på Mobilepay. Hvis det samme

dition for i TryghedsGruppen.

til pensionisttilværelse”.

sker et andet sted, vi har indtjening, så

Bestyrelsen har siden udskillelsen

Derudover har bestyrelsen drøftet, i

er det alvorligt", siger Tonny Thierry

arbejdet på at formulere strategiske

hvilket omfang Foreningen NLP skal være

Andersen.

pejlemærker, som er væsentlige for

en organisation, som også udøver aktiv in-

foreningens kommende arbejde.

teressevaretagelse på det pensionspoli-

"Software spiser enhver industri. De næste 10 år vil vi se flere forandringer

Bestyrelsen har blandt andet drøftet,

end de sidste 100 år. Og den helt store

hvilke governancestrukturer der skal

”Vi har overvejet, om foreningen skal

udfordring er, at tænker vi lineært, går

gælde for foreningens arbejde. Det dre-

være en selvstændig lobbyorganisation

det galt. Vi kan se i banksektoren at

jer sig om de overordnede etiske princip-

i forhold til det politiske og offentlige

man ikke kan tænke lineært længere.

per for foreningens virke og for medlems-

Danmark, eller om vi skal være medlem af

Ideen om, at man planlægger næste

demokratiet. Netop medlemsdemokratiet

en anden interesseorganisation, så vi der-

års budget med plus 3 pct. går ikke

er et af de områder, som Finansforbundets

igennem kan varetage pensionsmedlem-

længere. Udviklingen går ikke sådan

formand, Kent Petersen, fra begyndelsen

mernes interesser bedst muligt”, siger for-

længere og ændringerne sker. Jeg så

har understreget vigtigheden af:

mand for overgangsbestyrelsen i Forenin-

tiske område.

ingen selvkørende biler og droner på

”Jo flere af de beslutninger, vi træffer,

vej hertil, men det er ikke udtryk for, at

som på forhånd er blevet vendt med vores

Det første rigtige repræsentantskab

det ikke kommer," sagde Tonny Thierry

medlemmer, jo mere sikre kan vi være

på 50 personer skal vælges ved det kom-

Andersen til deltagerne på årsmødet

på, at det bliver de rigtige beslutninger.

mende valg blandt kunderne i Nordea Liv

ifølge FinansWatch.

Derfor er vi i bestyrelsen også i gang med

& Pension. Valget gennemføres i de sid-

at lave et godt forarbejde til, at vi løbende

ste to uger af januar måned 2016. /JTH

gen NLP Peter Gæmelke.


Vi har ledige stillinger:

Privatkunderådgivere med energi og ambitioner

i Dragør på Amagerbrogade på Østerbro i Lyngby

Vil du være med til at drive en succes? BankNordik skærper nu sit forretningsmæssige fokus på privatkundeområdet i Danmark. Vi søger derfor et antal privatkunderådgivere, der har lyst og energi til at medvirke til bankens fortsatte vækst. Du får

. Et spændende og alsidigt job med gode muligheder for løbende kompetenceudvikling. . Stort ansvar og mulighed for at skabe positive resultater. . Mulighed for at præge dit job og gøre dine gode idéer til virkelighed. . Kompetente og engagerede kollegaer – sammen driver vi bankens fortsatte succes. Vi kan tilbyde dig en spændende stilling i en af filialerne i Dragør, på Amagerbrogade, Østerbro eller Lyngby.

Dit job Som privatkunderådgiver hos os får du en spændende hverdag med indflydelse og ansvar for pleje og udvikling af egen kundeportefølje. Du sætter altid kunden i centrum og rådgiver med udgangspunkt i kundens behov og muligheder. Med din faglige ekspertise kommer du hele vejen rundt om kundens økonomi. Din grundlæggende opgave bliver at sikre, at dine kunder forlader banken med et smil, fordi du har givet dem netop den rådgivning, der passer til deres specifikke situation.

Om dig Du har erfaring med rådgivning af privatkunder samt en bred faglig uddannelse inden for den finansielle sektor. Vi forventer desuden, at du har en god forretningssans. Du trives i et opsøgende job, sætter dig ambitiøse og realistiske mål, og du vil gerne udfordres. Du formår at omsætte kundemøder til gode resultater, både for kunden og banken. Du er imødekommende over for både kunder og kollegaer, og du bidrager til et engageret og positivt arbejdsmiljø. Det er en fordel, hvis du har erfaring med SDC, men ikke et krav.

Ansøgning Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne og dine muligheder i BankNordik, er du velkommen til at kontakte HR-partner Charlotte Hjæresen på 32 66 64 11. Send din ansøgning snarest muligt til hr@banknordik.dk. Hvis du er interesseret i et job i en af vores andre filialer, modtager vi også gerne en ansøgning fra dig, da vi oplever vækst i alle filialer.

www.banknordik.dk

Om banken BankNordik er en stærk nordisk bank med aktiviteter i Danmark, Grønland og på Færøerne. Banken er noteret på både den danske og islandske børs. Mens finanskrisen ramte mange banker hårdt, formåede BankNordik at komme stærkt igennem med fremgang på såvel den primære bankdrift som på bundlinjen. BankNordik driver bankvirksomhed på et fundament af bundsolid økonomi og sund fornuft.


10

LEDELSE I KOMPLEKSITET

FINANS November 2015


FINANS November 2015

LEDELSE I KOMPLEKSITET

Ledere lyver for sig selv, når de tror, at de med strategier og planer kan forudsige fremtiden og styre virksomheden godt og sikkert gennem en voksende kompleksitet. Denne opfattelse af ledelse er langt fra virkelighedens erfaringer, mener den store engelske ledelsestænker Ralph Stacey, der her præsenteres af Pernille Thorup

Lederen med de store planer er en myte AF CARSTEN RASMUSSEN FOTO: PETRA KLEIS

Selv om verden bliver mere kompleks og uforudsigelig, bliver ledere kun mere overbeviste om, at de kan forudsige fremtiden og flytte deres virksomhed i en bestemt retning med flotte planer og strategier. Imens boligpriser og aktiekurser danser for vinden, samles topledelsen hver eneste måned og bekræfter hinanden i, at de har styr på alt. Så de fortsætter med at styre ud fra mål og rammer, som om det er muligt. Det gør ledere, fordi de er bange for ikke at have kontrol. ”Ledere fører sig selv bag lyset, og det er helt forkert at bruge så meget tid på at forsøge”, siger Pernille Thorup, der er psykolog og mangeårig leder, og sammen med Karina Solsø har hun skrevet den første danske introduktion til den engelske ledelsesteoretiker Ralph Stacey, der har specialiseret sig i ledelse i kaos og kompleksitet. Ifølge Pernille Thorup er der stor forskel på det, vi mener, at ledelse er, og hvad der er vores konkrete erfaringer. Pernille Thorup er selv et levende bevis på den praksis, som Stacey kalder at tage erfaringer seriøst. For tyve år siden udviklede Stacey sin kompleksitetsteori om ledelse som menneskelige responsive interaktioner, der blandt andet går ud på, at ledere ikke kan planlægge og kontrollere virksomheden som en ting. I stedet forstår han en organisation som de processer, der udspiller sig mellem mennesker. Han anser kun interaktionerne mellem mennesker i organisationen som virkelige, og menneskelig interaktion kan hverken styres eller forudses. Mennesker har hver især egne agendaer og intentioner og påvirker og bliver påvirket af hinanden, når de mødes på kryds og tværs.

Skumle hensigter I mange år har der været en voldsom interesse for at tale ledelse frem som noget særligt, måske fordi det er fedt at være leder. Du får høj løn og en særlig magt, men du får også bøvlede opgaver, understreger Pernille Thorup: ”Stacey taler om, at vi lever i et paradoks, hvor vi både påvirker og bliver påvirket. Du kan godt dirigere, hvad dine medarbejdere skal gøre, men hvis du vil tage din ledelse alvorligt, må du regne med, at medarbejderne også påvirker dig. Du står som leder ikke bare fuldstændig udenfor og kan påvirke ind”, siger Pernille Thorup og tilføjer: ”Hvis du som leder mener at stå for det gode, er alt det dårlige, der sker, så udtryk for medarbejdernes mangler? Eller kunne det tænkes, at noget foregår i et samspil, hvor du også en gang imellem begår fejl eller har skumle eller personlige hensigter? Du må med andre ord turde se kompleksiteten ••

11


12

LEDELSE I KOMPLEKSITET

FINANS November 2015

i alt, hvad der foregår”. Ifølge Pernille Thorup kommer ledelse på den baggrund til at handle om at kunne forhandle, og om at man som leder bruger mere af sin opmærksomhed på også at forstå de intentioner, medarbejderne har, og at forhandle sine egne intentioner ind i det. Hvis du har fået en rigtig god ide, må du forhandle med medarbejderne i forhold til deres ideer om den samme forestilling. Spørgsmålet som leder bliver altså: ”Hvordan kan jeg som leder forbedre det, som jeg selv troede var en god ide, ved at efterprøve ideen i samarbejde og samspil med medarbejderne og deres ideer?”

Besat af forandring Ledere i dag er nærmest besat af tanken om strategiske forandringer som noget, de selv kan styre og planlægge, siger Pernille Thorup. ”Stacey taler her om lokale interaktioner. Det er for ham en måde at beskrive på, at det ikke er forudsigeligt, hvad der kommer til at ske, når du som leder sætter gang i forandringer. Det er afgørende at blive opmærksom på, hvor man påvirker sin omverden, og hvor man paradoksalt samtidig bliver påvirket af de andre, og at der ud af dette dannes nogle mønstre”. Hvis man vil være en god leder, skal man udvikle sin evne til at agere i organisationens komplekse mønstre af interaktion. Det, Stacey tilbyder, er altså en alternativ måde at betragte ledelse på som menneskers samspil med hinanden. ”En organisation som en struktur eller en ting findes ikke i virkeligheden. Der findes mennesker, der arbejder sammen om opgaver. Hvis du som leder tager den erfaring alvorligt, vil du bruge mere tid på at tale med dine medarbejdere, og du vil lægge mærke til, hvad både du selv og dine folk egentlig laver. Du kan ikke være leder i en organisation, hvis du ikke er i kontakt med de opgaver, man løser blandt medarbejderne. Derfor skal du skaffe dig indsigt, samtale om og være nærværende og lytte til det, der foregår”. Det konfliktfyldte Stacey vil aldrig komme med en opskrift på ledelse eller strategi, fordi det ikke kan lade sig gøre, for det vil være forskelligt fra arbejdsplads til arbejdsplads og afhængigt af de mennesker, der er, og den opgave, man har.

STACEYS KOMPLEKSITETS TEORI Ralph Stacey beskriver, hvordan organisationer først og sidst består af mennesker, som hver især har deres egne agendaer og intentioner, mennesker, som påvirker og påvirkes af hinanden, og som møder hinanden på kryds og tværs. Mennesker konstruerer hele tiden virkeligheden i indbyrdes relationer, og det skaber en uforudsigelig kompleksitet, som samtidig driver organisationen fremad. Læs mere i Ledelse i kompleksitet” af Karina Solsø og Pernille Thorup. Dansk Psykologisk Forlag

Det er konfliktfyldt, når mennesker arbejder sammen, alene fordi vi er forskellige. Den gode leder er opmærksom der, hvor det bliver konfliktfyldt og bøvlet, og deltager i samtaler om dette. Det er lederens evne til at forhandle om strategien, der gør forskellen, mener Pernille Thorup og peger på evnen til fortolkning: ”Den gode leder er god til at formulere fælles fortolkninger, som folk kan nikke genkendende til, og dette er med til at forstærke relationen og forstærke følelsen af, at vi er i gang med et fælles projekt”. Mange ledere terper værdierne hele tiden. Hvis du har prøvet at terpe, og det ikke virker, så prøv noget andet, siger Pernille Thorup: ”Ikke fordi værdier er dårlige i sig selv, men det er ikke et spørgsmål om at slå folk i hovedet og sige: Her skal vi være kundeorienterede, eller hvad værdien nu kan være. Der skal tales om, hvad det betyder for dig som medarbejder at være kundeorienteret. Vi skal sammen tale værdien frem som en ressource”.

Forført af planerne Før 2008 var finanssektoren et meget, meget stabilt sted, der nu blev rystet: ”I banksektoren havde man måske en for fast forestilling om, at alt var forudsigeligt, og derfor var man ikke i kontakt med det, der var ved at ske. Man kan nemt blive forført af den ledelsesmæssige tanke om, at det hele foregår efter planerne”, siger Pernille Thorup og tilføjer, at vi slet ikke kan regne med stabile tilstande, det eneste forudsigelige er uforudsigeligheden – og derfor kan lederen imødekomme kompleksiteten ved at være bevidst om og reflekterende i forhold til det uforudsigelige. Skal lederen så helt undlade at udvikle planer og strategier? Bestemt ikke, siger Pernille Thorup: ”Bare fordi vi som ledere ikke kan kontrollere verden fuldstændig, behøver vi ikke at tro, at lederne slet intet kan udrette. I virkeligheden udfører lederne en masse små dagligdags handlinger, hvor de reagerer på almindelige situationer her og nu”, siger hun og tilføjer, at vi får mere og mere brug for modige ledere, der kan improvisere, så de kan guide os gennem uforudsete spørgsmål, i takt med at kompleksiteten vokser. ¢


FINANS November 2015

LEDELSE I KOMPLEKSITET

Du skal gøre medarbejderen klar til næste job

”Jeg er ikke den type, der sidder ved tasterne, men nok mere en, der har det strategiske sigte på afdelingen”, siger Mette Johnsen.

For 48-årige Mette Johnsen har ledelseskarrieren budt på mange forskellige udfordringer. Siden 2011 har hun været afdelingsdirektør for 20 medarbejdere i Jyske Bank i Aalborg. En leder har i højere grad fokus på at tænke banken udefra og ind på grund af de mange nye regler for compliance og hvidvaskning. ”Ledelsesopgaven er blevet mere kompleks i den betydning, at der er blevet flere kontrolopgaver i banken, hvilket i en vis forstand gør arbejdet nemmere, hvis det dybest set handler om, at vi skal have orden i eget hus, for så har vi jo en kontrolliste, vi bare kan hakke af på”, siger Mette Johnsen med et glimt i øjet. ”Vi taler meget om, at der er stor kompleksitet i vores sektor, men jeg bliver faktisk lidt i tvivl om, hvad kompleksiteten handler om. Handler det om at få pålagt opgaver fra Finanstilsynet?” Samtidig går Mette Johnsen meget op i at udvikle og udnytte medarbejdernes ressourcer: ”Sammen med tillidsmanden bruger jeg tid på at synliggøre, hvilke temaer og arrangementer der bliver taget op i Finansforbundet. Kurser og gå hjem-møder, der udvider horisonten og kan udvikle nye relationer, så medarbejderne får skabt noget netværk uden for vores egen lille andedam. Desuden bruger jeg krudt på at italesætte segmentering af vores kunder, som vi alle gør i sektoren”, siger Mette Johnsen, der også ar-

bejder målrettet med den enkelte medarbejder ud fra en målsætning om, at medarbejderne bliver agile generelt i sektoren. ”En gang i kvartalet holder jeg fokussamtaler, hvor jeg spørger til, hvor de ser sig selv, og hvor de er på vej hen. Det ligger ganske enkelt i vores forretningsaftale at udvikle vores medarbejdere, så jeg er hele tiden optaget af at gøre medarbejderen klar til næste job”, siger Mette Johnsen med henvisning til, at de fra afdelingen i Aalborg har udklækket både afdelingsdirektører og folk til større afdelinger. På spørgsmålet om, hvordan hun opfatter sig selv som leder, og om hun er sådan en leder, der ved alt, svarer Mette Johnsen: ”Det ved mine medarbejdere udmærket, at jeg ikke gør. Jeg har været konsulent i Jyske Bank nogle år, men jeg er ikke den type, der sidder ved tasterne, men nok mere en, der har det strategiske sigte på afdelingen. Jeg tænker ledelse som et fag, hvor det handler om at lede de mennesker, som er her, og hvordan vi skaber relationer til vores samarbejdspartnere”. ”I vores sektor er Finanstilsynet efterhånden blevet en del af hverdagen, og afledte opgaver fylder måske 75 procent af vores arbejdstid, så der er alt for lidt tid til at være kreativ og tænke ud mod markedet. Folk forsøger bare at navigere i alt det, der kommer”, slutter Mette Johnsen. ¢ ••

13


14

�Man skal forholde sig til, at lederrollen rent statusmÌssigt er i forandring. Ledelse er ikke bare at lede og bestemme�, siger Niels Gregers Hansen.


LEDELSE I KOMPLEKSITET

FINANS November 2015

FINANS November 2015

LEDELSE I KOMPLEKSITET

Ingen har patent på god ledelse HR-direktør Niels Gregers Hansens opgave er at yde sit væsentlige bidrag til den forandring, der er i gang for ledelsen i Nordea AF CARSTEN RASMUSSEN

Vær ærlig om dine evner, og tal med dine medarbejdere om deres opgaver, og hvordan de hver især yder et bidrag mod målet. Sådan kan man sammenfatte den udfordring, som de 1.200 ledere i Nordea Danmark står over for, når Magasinet Finans spørger HRdirektør Niels Gregers Hansen om det at være leder i en finanssektor, hvor man før havde trygge rammer og faste hjørneflag, men nu må se, at nogen fjerner de her flag. ”Vi skal turde leve i den her usikkerhed på en måde, der gør, at vi trods alt ved, at vi er med til at sætte hjørneflagene. Som leder har man en særlig forpligtigelse til at invitere medarbejderne til at hjælpe med at sætte hjørneflagene. Før havde lederen svarene, og i dag har lederen en facilitatorrolle i at finde de svar, som også medarbejderne har”, siger Niels Gregers Hansen og tilføjer, at tidens krav om agilitet i forhold til mål og retning på den ene side giver utryghed, men på den anden side kan pirre og gøre det værd at gå på arbejde. Der er altså behov for at få justeret ledernes selvopfattelse af deres egen rolle: ”Man skal forholde sig til, at lederrollen rent statusmæssigt er i forandring. Ledelse er ikke bare at lede og bestemme. Forudsætningen for at være leder i fremtiden er, at man synes, det er sjovt at være den, der faciliteter en proces mod noget, som er anderledes end det, vi arbejder med i dag”. Niels Gregers Hansen fortæller om en inspirerende foredragsholder, der betonede vigtigheden af at have en rollemodel, som man kan ”stjæle” fra, for ledelse er i stort omfang at ”stjæle” fra andre og tviste det, så det passer til en selv, og dermed udstråle den afgørende autenticitet i lederrollen. At lade sig inspirere af andre, for eksempel af den filialdirektør, der agerede rollemodel ved at holde inspirerende teammøder med medarbejderne. ”Når man hører på og om andre, skal man lade sig inspirere. Hvad kan jeg tage ind og bygge oven på det, som jeg gør?”

Der skal ryddes op I dag er lederrollen også at kaste noget af det gamle i graven: ”Som leder skal man en gang imellem få ryddet op og tage noget ned fra hylderne. Lederrollen bliver jo meget mere kompleks, og derfor tænker jeg, at god ledelse er der ingen, der har patent på, fordi god ledelse for mig er en anden ting end god ledelse for dig”. En måde, hvorpå lederen kan imødekomme kompleksiteten, er ved at være bevidst og reflekterende i forhold til sine medarbejdere: ”Jeg skal sige til min medarbejder: Hvordan tror du, at vi to spiller bedst, hvis jeg skal lede dig? Det er en form, hvor man som leder rammer den enkelte der, hvor han eller hun føler, at det giver mest værdi at have en leder”, forklarer Niels Gregers Hansen. Men skal en leder så bruge mindre tid på at udarbejde præcise og klare planer? ”En leder skal være bevidst om virksomhedens mål og have en ambition om, hvilke mål man har for sig selv, men også være indstillet på, at de planer kan ændre sig natten over. Der kan komme et finanstilsyn forbi, så man må prioritere om. Det gør ingenting, så længe den nye vej, man skal betræde for at nå sin ambition, giver mening”. Niels Gregers Hansen vender flere gange tilbage til den faciliterende rolle, som lederen skal påtage sig over for sine medarbejdere: ”Når en direktør står i spidsen for en bank, der udvikler på digitaliseringen, er han jo aldrig selv i nærheden af at kunne løse it-opgaverne, men han skal jo være i stand til at have en forestilling om målet. Rigtig mange ledere kommer til at lede mennesker, som på fagområdet er langt mere kompetente end de selv”. Det kræver en tiltro til, at slutproduktet er noget, der giver værdi til kunderne, siger Niels Gregers Hansen med en opfordring til sine ledere: ”Jeg tror meget på konstant at tage dialogen, tage ud, stille op og kigge folk i øjnene og sige: Vi har en ambition, og vi ved, hvor vi skal hen, så hjælp os med det”. ¢

Min fornemste opgave er at stå til rådighed ”Det med at lave langsigtede forretningsplaner er svært, når der sker så meget i omgivelserne, der overhaler os”, siger 46-årige Jesper Rønne, der er filialdirektør i Nordea Åbyhøj og hele tiden oplever at blive udfordret. Det nytter ikke, at lederen sidder begravet inde på et kontor. Jesper Rønnes ledelsesstil stiller store krav om forskellige måder at mødes på. ”Det er vigtigt at være tæt på mine medarbejdere, og med tæt mener jeg ikke mandsopdækning. Jeg har månedsmøder og ugemøder, hvor vi to og to taler om fremtiden, ser tilbage og ikke mindst kundeoplevelser”. Jesper Rønne er efterhånden nået frem til, at den ledelsesstil, vi er flasket op med, ikke bare kan bruges på alle medarbejdere. Vi skal lede forskelligt, og der stilles større og flere forventninger især fra ”de digitale indfødte”, der er flasket op med Facebook, internet og mobil tilgængelighed. ”Min fornemste opgave er at stå til rådighed. Medarbejderne har behov for ekstrem meget sparring i disse tider med compliance, kredit, MiFID-regler og god skik-regler og meget mere”, siger Jesper Rønne, der oplever, at han i høj grad styrer ved at være til stede. ”Det er en del af jobbet at improvisere og finde tiden og acceptere, at du kan ikke være 100 procent forberedt om alting.

••

15


16

LEDELSE I KOMPLEKSITET

FINANS November 2015

Trivsel er helt afgørende for mig

”Hvis trivslen ikke er der, så performer den enkelte medarbejder ikke, uanset hvor meget man skubber på”, siger Lars Skjødt Christensen.

Han er en helt almindelig bankuddannet, der undervejs fik lysten til at være med til at påvirke sin arbejdsplads. ”Som leder går jeg op i det med at styre efter performancekrav til den enkelte medarbejder, uden at det går ud over trivslen. Hvis trivslen ikke er der, så performer den enkelte medarbejder ikke, uanset hvor meget man skubber på”, siger 50-årige Lars Skjødt Christensen, områdedirektør i Saxo Privatbank med 20 medarbejdere. Men en leder kan ikke stille de samme forventninger til alle medarbejdere, fordi der er forskellige kompetencer, der alle sammen gerne skal bidrage, for uanset hvordan man vender og drejer det på en arbejdsplads, så er man afhængig af andre mennesker, forklarer Lars Skjødt Christensen: ”Derfor er forventningsafstemning vigtigt, forstået på den måde at alle mine medarbejdere ved, hvilke forventninger jeg har til dem, og jeg vil gerne kende deres forventninger til mig, fordi det jo er i det rum, at man har mulighed for at få sagt tingene og få prioriteret opgaverne”. Som ledelse er det nemmere at få en accept af beslutninger, hvis der har været en dialog med medarbejderne. ”I min rygsæk bærer jeg på den erfaring, at jeg skal turde være åben over for mine medarbejdere”.

Især under forandringsprocesser er det vigtigt at få talt sammen. Hvis der bliver taget nogle strategiske beslutninger, så er medarbejdere og leder nødt til at være loyale over for det, siger Lars Skjødt Christensen: ”Det kan vi ikke tale i rundkreds om, for det skal bare gøres, og derfor er det vigtigt med kommunikation, så der bliver skabt en forståelse for den beslutning”. Forandringer i organisationen er noget, der foregår hele tiden, og derfor skal en leder ikke bare tro, at han ved alt, siger Lars Skjødt Christensen, der sagtens lader sig påvirke af lidt snak over en kop kaffe: ”Jeg har taget beslutninger, hvor jeg har erkendt, at hvis der havde været tid, havde jeg grebet det anderledes an”. Overordnet set går tingene i den rigtige retning, mener Lars Skjødt Christensen: ”Med digitaliseringen kan alt kopieres undtagen medarbejderne og deres kompetencer. Om alle kompetencer kommer i spil, afhænger meget af trivslen. Når alt kommer til alt, er trivslen det helt afgørende for mig”. ¢


115,4 % i afkast over 5 år*)

Der ligger indsigt bag afkastet i USA Ligevægt & Value

Værdiudvikling af 100 kr. i Sydinvest USA Ligevægt & Value*) 250 200 150

*) Pr. 01.10.2015. Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

01/10/15

01/10/14

100 01/10/13

Mere information Der er høj risiko forbundet med investering i Sydinvest USA Ligevægt & Value, og afkastet i afdelingen kan blive negativt. Derfor bør du tale med din rådgiver, inden du investerer. Vi anbefaler, at du læser mere om

Læs mere på opsparing.nu

01/10/12

Forbrugeren holder gang i hjulene De amerikanske forbrugere har en stor tiltro til fremtiden. Forbrugertilliden stiger, og købelysten er stor. På baggrund af den forbedrede økonomi har den amerikanske centralbank i længere

Forventninger til value Sydinvest USA Ligevægt & Value har fokus på valueaktier fra mindre og mellemstore selskaber. Ser man på det amerikanske aktiemarked over en længere tidsperiode, præsterer valueaktier generelt bedre end vækstaktier. De seneste fem år har det dog været vækstaktierne, der har haft førertrøjen på. Men der er flere indikationer på, at valueaktier nu kan indtage førerpositionen.

investeringen på opsparing.nu, hvor du også finder prospekt og Central Investorinformation.

01/10/11

Det amerikanske opsving har bidt sig fast, og det har danske investorer nydt godt af de senere år. På trods af, at starten på 2015 var præget af en hård vinter, er væksten steget i 2015, og arbejdsløsheden er faldet. Forventningerne til væksten ligger på 2,5 % for 2015 med en arbejdsløshed i underkanten af 5 %. I et økonomisk perspektiv er det flotte tal.

tid varslet rentestigninger. Vi forventer, at aktiemarkederne vil kunne fastholde de pæne takter på trods af mindre rentestigninger.

01/10/10

Den amerikanske økonomi er i fremgang, hvilket aktiemarkedet også har mærket. Sydinvest USA Ligevægt & Value har de seneste 5 år givet et afkast på 115,4 %*). Det svarer til et gennemsnitligt afkast på 16,6 % hvert år.


18

PORTRÆT

FINANS November 2015

KÆMP ELLER FLYGT Hvis der er noget, man ikke er tilfreds med i verden, kan man enten kæmpe eller flygte, mener Michael Budolfsen, som den 21. oktober blev udnævnt til præsident for UNI Europa Finance. Han løber aldrig fra problemerne, men gør noget ved dem. Det har han altid gjort AF JULIE SØLTOFT JEPPESEN / FOTO: PETRA KLEIS

Michael Budolfsen har arvet et diskussionsgen fra sine forældre. Et gen, der gør det umuligt for ham ikke at tage stilling til ting, han er utilfreds med. Michaels far er tidligere direktør i Sanistål, og også for ham gælder det, at hvis noget ikke går rigtigt til, har man et ansvar for at gøre opmærksom på det. Den indstilling har Michael arvet. ”Du har to muligheder. Du kan acceptere, at tingene ikke går rigtigt til, eller du kan forsøge at gøre noget ved det. Hvis man bliver ved med at være utilfreds med tingenes tilstand uden hverken at acceptere det eller gøre noget ved det, så får man det skidt med sig selv”. Derfor er man nødt til at kæmpe eller flygte, længere er den ikke for Michael. Den helt basale tankegang tager Michael med sig i sit arbejde, hvor han nærmere kæmper end flygter. Og som han siger det, ”kan man altid spørge maven” om, hvad der er rigtigt og forkert, hvis ikke hovedet har svaret. I 2014 blev Michael næstformand i Finansforbundet. I 2012 fik han titlen som vicepræsident i UNI Europa Finance, og i 2013 blev han præsident for Nordic Financial Unions, NFU. Det er en del titler. Og nu kan han så kalde sig for præsident for UNI Europa Finance.

Magt uden idéer er ubrugelig Inden han blev næstformand i Finansforbundet, havde han en klar idé om, hvad det var for et forbund, han havde lyst til at se ind i, og dermed også en idé om, hvad der skulle ske, hvis han fik posten. Sådan har han også haft det med sin nye præsidenttitel. ”Magt er fuldstændig uinteressant, hvis man ikke ønsker at bruge den til noget. Jeg har aldrig haft ambitioner om en bestemt post. Jeg har haft ambitioner om noget, jeg kunne tænke mig at forandre. Jeg har derefter overvejet, hvilken indflydelse jeg har skullet bruge for at forandre det”, siger Michael. Når Finansforbundets medlemmers arbejdsforhold i højere grad afgøres uden for Danmarks grænser, er det for Michael vigtigt at få indflydelse. Og så meget indflydelse som muligt. Den indflydelse så han muligheden for at få som præsident i UNI Europa Finance. For ham handler det om at være med til at sætte dagsordenen, så de afgørende ændringer sker, som han ser, de skal ske.

Mindre handler det om at søge en post for titlens skyld alene, og derfor har han heller aldrig planlagt at gå efter bestemte titler, men i stedet taget de chancer, der har budt sig. ”Der er så mange muligheder i livet. Du står på en perron, og så kommer der et tog. Du kan stige på eller vente på det næste, for der kommer nok et andet. Jeg har været så privilegeret, at der altid er kommet et andet tog”, siger Michael.

Muligheden for at ændre Michael startede sin karriere som bankelev i Spar Nord i Brønderslev. Han fik to andre tilbud også, men valgte Spar Nord af den simple årsag, at de ringede først. Han har været privatrådgiver, boligrådgiver, erhvervsrådgiver, it-mand, og i 1994 bød tillidsmandsposten sig. Et tog, der på det tidspunkt virkede spændende og udfordrende, så Michael hoppede på. I Spar Nord tager man tillidsmandssystemet alvorligt, og tillidsmændene har indflydelse, og som tillidsmand har man derfor god mulighed for at påvirke virksomheden. Det virkede for Michael som det rigtige sted at være. En vej, han dog ikke er sikker på, at han ville have taget, hvis han havde været i en hvilken som helst anden virksomhed. ”Lige netop i den bank oplevede jeg, at jeg havde større mulighed for at ændre arbejdsforholdene som tillidsmand end som gruppeleder. På det tidspunkt kunne jeg se nogle indflydelsesveje i tillidsmandssystemet, og der var ting, jeg godt kunne tænke mig fungerede anderledes”. Mange af Michaels beslutninger er taget med udgangspunkt i muligheden for at få lov til at ændre på tingenes tilstand. Og hvis man som blandt andet helt ny tillidsmand ikke befinder sig et sted, hvor der er ting, man har lyst til at ændre på, skal man ifølge ham finde sig et job, hvor der er. ••

”Magt er fuldstændig uinteressant, hvis man ikke ønsker at bruge den til noget. Jeg har aldrig haft ambitioner om en bestemt post. Jeg har haft ambitioner om noget, jeg kunne tænke mig at forandre”, siger Michael Budolfsen, nyvalgt præsident for 1,5 millioner finansansatte i Europa og næstformand i Finansforbundet.


FINANS November 2015

Fotografi - evt. til kant

PORTRÆT

19


20

PORTRÆT

FINANS November 2015

”Det er jo det, vi er her for. Vi er her for at gøre verden til et bedre sted at være. Det er jo det, medlemmerne betaler os for”, konstaterer han. Selvom det måske lyder som en kliché, og selvom han kan smile af sin egen udtalelse, er der ikke tegn på, at det er en spøg fra næstformanden og den nyvalgte præsidents side. For ham er det alvor. Og den verden, han lige nu har muligheden for at ændre på, er finanssektoren.

Titel kan gøre forandring muligt Muligheden for at gøre det rigtige og foretage nogle ændringer i sektoren kommer i høj grad med Michaels nye titel som præsident. For selvom mange danskere måske har, hvad Michael kalder en ”ja, ja, whatever”-indstilling til en titel som præsident, og selvom magt ikke er noget uden idéer, så har den titel alligevel en betydning ude i verden. Janteloven er dansk, og måske har det derfor ikke været lige så svært for den tidligere italienske præsident at påtage sig rollen, mener Michael. På internationale konferencer er der konstant nogle, der ønsker at tale med ham, og når han har været til møde med EU-Kommissionen eller med nogle EU-parlamentarikere, er der kolossal forskel på, hvilken tyngde man taler med, hvis man er præsident eller blot vicepræsident. ”Det er noget underligt noget. Jeg er selvfølgelig utroligt glad og stolt over, at jeg kan blive valgt til sådan en post. Men jeg er også et eller andet sted lidt ydmyg over for det. Jeg kan mærke på mig selv, at det er noget, der kommer til at tage tid at vænne sig til som person”. Lige nu er der mange udfordringer for fagforeningerne i finanssektoren og for sektoren selv, som har været gennem finanskrisen. Michael gør ifølge ham selv den bedste forskel som præsident i UNI Europa Finance ved at fortsætte organisationens arbejde med at påvirke lovgivningen og rammerne for det, der påvirker medlemmerne. Sektoren er lige nu præget af meget regulering, der tilgodeser de store virksomheder og skader de små. Et problem, som ligger Michael på sinde at løse, da de små virksomheder har en tæt tilknytning til de små lokalsamfund, og derfor skaber de forholdsmæssigt flere arbejdspladser både i og uden for sektoren. ”Det er godt for vores medlemmer, men også godt for sektoren. Det handler kun om en ting, og

Blå bog Michael Budolfsen er 52 år, gift og har tre børn. 1981 Påbegynder sin uddannelse som bankelev i Spar Nord 1994 Bliver valgt som tillidsmand

det er at skabe resultater. Vi skal have skabt resultater og job, så mange job som overhovedet muligt”, siger Michael.

Udfordringer driver værket Samtidigt flytter flere danske banker deres arbejdspladser til Østeuropa, og derfor er det vigtigt at få involveret flere og flere af de lande i fagforeningsbeslutninger. For det bedste værn mod udlicitering af arbejdspladser er at få opbygget overenskomster og bedre sociale standarder og positive lønudviklinger for de lokale, siger Michael. ”Den problematik kan man ikke løse i Danmark. Langt størstedelen af de beslutninger, der bliver truffet på direktionsgangene, og som vedrører vores medlemmer, de kommer udefra. Det er derfor, vi skal være med”, forklarer Michael. At gøre en forskel for medlemmerne via det politiske arbejde betyder også, at Michael som oftest støder på en del udfordringer. Dem vil han dog ikke være foruden. De nye poster og job gennem tiden har budt på nye opgaver, han har oplevet som spændende. For ham er udfordringerne lig med begejstring, og det er i sidste ende også et udtryk for den store forskel, han så gerne vil gøre. ¢

1996-2004 Sidder i bestyrelsen i Spar Nord Bank 2006 Får bestyrelsespost i FSP/AP Pension 2000 Bliver valgt til Finansforbundet hovedbestyrelse 2004 Bliver næstformand i Finansforbundet 2009 Får plads i the Management Board i Nordic Financial Unions, NFU 2012 Bliver vicepræsident for UNI Europa Finance 2013 Bliver præsident for NFU 2015 Bliver præsident for UNI Europa Finance


Ny indboforsikring med lavere pris og bedre dækning

Som medlem spare r du op til 40% på din indboforsikring

Lav pris og sumløs dækning Som en særlig fordel for dig, der er medlem af Finansforbundet, har du mulighed for at tegne en ny indboforsikring, der både dækker bedre og koster mindre end de fleste andre. Finansforbundet tilbyder forsikringen sammen med Alka, og vi kalder den Forbunds Indboforsikring. Den koster 1.272 kr. med en selvrisiko på 2.000 kr. og så er den sumløs. Så behøver du ikke regne ud, hvor meget dit indbo er værd.

BEREGN DIN PRIS PÅ ALKA.DK/FINANSFORBUNDET ELLER RING TIL FINANSFORBUNDET PÅ 32 66 13 76


22

COMPLIANCE

FINANS November 2015

Nichefirma med vokseværk Der er et stigende behov for kompetente compliancemedarbejdere. Det mærker de i konsulentvirksomheden FCG, der som følge af vækst er på udkig efter nye, stærke compliancekompetencer AF MADS DUE ANKER / FOTO: MADS TEGLERS

The Financial Compliance Group (FCG) holder til i en gammel tobaksfabrik i en baggård i Amaliegade i København. Mens tobaksindtaget fortsat får trangere kår, er compliance et område i fuldt flor. FCG har lagt sig i slipstrømmen på det stigende behov for compliancemedarbejdere, og partner Nikolaj Klein er ikke i tvivl om, at fremtiden ser lys og travl ud for complianceofficeren. ”Her er der et område, hvor der er behov for dygtige folk. Ikke mindst i fremtiden, fordi meget af den lovgivning, der blev initieret i finanskrisens højdepunkt og så vedtaget efterfølgende, træder i kraft nu og skal implementeres. Så behovet bliver ikke mindre de kommende år”, siger han. FCG blev grundlagt i Stockholm i 2008 af folk fra den svenske finanssektor, der så et marked inden for risikostyring og compliance. Efterspørgslen var der da også øjeblikkelig, og derfor voksede virksomheden hurtigt. Derfor valgte FCG sidste år at vende blikket mod Danmark, hvor de kontaktede Nikolaj Klein og Ossian Nilsson, der begge arbejdede med compliance i Saxo Bank. ”Det var absolut et projekt, jeg gerne ville være en del af. Ossian og jeg havde gået og talt om, at der var forholdsvis lidt fokus på det, og at advokathusene for eksempel ikke dyrkede complianceområdet. Men vi syntes, det var tiltalende, og vi er sidenhen kun blevet bekræftet i, at det var en god ide”, fortæller Nikolaj Klein. ”Vi havde nok forestillet os, at det var mindre virksomheder som eksempelvis små fondsmæglerselskaber, vi ville få som kunder til at begynde med. Men det har vist sig, at det faktisk også er de helt store gruppe 1- og 2-banker, vi har fået på bøgerne”, siger han.

Kaffemaskinen som isbryder Der er meget hvidt og lyst i FCG’s lokaler. En væg af birketræer i sorthvid bryder det sterile udtryk sammen med den potente kaffemaskine, der er noget af det første, man lægger mærke til, når man står ud af industrielevatoren, der fører op til FCG. Maskinen er hjertet i virksomheden, når arbejdet skal gøres færdigt ud på de sene timer, forklarer Nikolaj Klein, mens han laver sig en espresso. I september 2014 slog FCG dørene op, og Nikolaj Klein og Ossian Nilsson brugte meget af tiden på at tage på roadshow for at introducere FCG for det danske marked. Samtidig har de bygget virksomheden op, så den i dag tæller ti ansatte på kontoret i København. Det er målet, at væksten skal fortsætte, og at de derfor er dobbelt så mange ansatte om et år fra nu. En af de sidst ankomne er Mark Borella, der har arbejdet i mere end 20 år i sektoren. Blandt andet har han arbejdet i Nykredit og i et konsulentbureau, der arbejdede med at optimere bankers compliance i forhold til deres it-forretning. I FCG Skal Mark Borella opbygge det, de


FINANS November 2015

COMPLIANCE

kalder market compliance, hvor opgaven bliver at se på, hvordan compliance kan bruges i et forretningsperspektiv, og hvordan FCG kan hjælpe kunderne med at få forretningsmæssige fordele ved hjælp af compliance. ”Det er jo et signal om ordentlighed. I samfundet bliver vi generelt mere og mere bevidste om at opføre os ordentligt. Hvis en virksomhed kan signalere, at de har en ordentlig bankforbindelse, så de er compliant hele vejen igennem, kan de vinde på det. Ikke nok med at virksomheden selv er miljømæssigt ansvarlig, men det er vigtigt, at deres bankforbindelse også opfører sig i takt med reglerne”, siger Mark Borella. ”Der var for eksempel en bank, der fik et ordentligt rap over nallerne for nogle måneder siden med en bøde på 50 millioner kroner. Jeg er dog helt overbevist om, at de gerne ville give det dobbelte, hvis de kunne slippe for, at det blev offentliggjort. For hvis man som bank bliver udstillet, som om man ikke har styr på forretningen, hvordan skal jeg som bankkunde så have tiltro til, at de har styr på måden, de forvalter mine penge på?” spørger Nikolaj Klein.

Rekrutteringen er en udfordring Hovedparten af medarbejderne i FCG er jurister og økonomer, men det er svært at kategorisere dem entydigt, da complianceofficeren oftest er autodidakt. Man kan ikke uddanne sig direkte til at arbejde med compliance, og det har Nikolaj Klein handlet på. Han tog kontakt til Københavns Universitet og kom hurtigt på som gæsteforelæser for de jurastuderende på kandidatuddannelsen. Han håber, at det kan være med til at åbne op for, at flere får øjnene op for compliance. ”Det er ikke mindst for at markere, at her er der et område, hvor der er behov for dygtige folk. Også i fremtiden. Blandt andet på grund af at vi i højere og højere grad arbejder i en global verden. Tag for eksempel Saxo Bank, der opererer på globalt plan og derfor må følge global lovgivning og regulering”, siger Nikolaj Klein. Mark Borella har selv gradvist bevæget sig over mod complianceområdet, siden han blev uddannet som økonom, og han er meget tilfreds med at være endt, hvor han er lige nu. ”Ud over nogle grundlæggende faglige kompetencer skal man have lysten og interessen. Har man det, har man mulighed for at komme til at arbejde med et spændende område, der er af stor vigtighed for virksomhederne. Man får stor indflydelse og samarbejdsflade med ledelsen, for compliance flyttes i stigende grad frem i forreste række”, siger han. ¢

Fire typer opgaver for FCG: •

Undervisning i forebyggelse af terrorfinansiering eller hvidvask, hvor virksomhederne skal sikre sig, at alle ansatte er bekendte med reglerne, og hvordan de skal agere. Undervisning om lovgivning og nye regelsæt som MiFID 2, hvor FCG går ind på vegne af virksomheden og fortolker de nye regler, og hvilke konsekvenser de får for virksomheden, og hvordan de skal agere, så de er compliant, når reglerne træder i kraft. Compliancesupport eller complianceoutsourcing. For eksempel ved kontrol eller løbende support i en virksomhed. FCG kan enten yde ekstra support, eller virksomheden kan outsource complianceopgaven til dem. En fjerde funktion er mere i form af ad hoc, hvor FCG fungerer som et mere traditionelt rådgivningshus i stil med et advokatfirma, men med compliancespørgsmål.

23


FIONIA BANK KRAKKET

FINANS xxx 2015

FIONIA BANK KRAKKET

Hvor blev medlemmerne af? Fionia Bank

592

Øvrige virksomheder i finanssektoren:

medlemmer i Finansforbundet pr. 1. januar 2009

Kønsfordeling: Mænd: 40 pct. Kvinder: 60 pct.

44.405 medlemmer i Finansforbundet pr. 1. januar 2009

nk ia Ba Fion kker kra aj 28. m 9 200

BESKÆFTIGELSE

MEDLEMSSKAB

MÆND OG KVINDER ER LIGE TROFASTE

S E K TO R T I L K N Y T N I N G

24

Mænd: 22% er ikke længere medlem Kvinder: 22% er ikke længere medlem

1. juli 2015:

1. juli 2015:

78%

Øvrige virksomheder: 82 pct. (36.594 personer) er stadig medlem

(462 personer) er stadig medlem

22%

Øvrige virksomheder: 18 pct. (7.811 personer) er ikke længere medlem

(130 personer) er ikke længere medlem

[Gennemsnitsalder: 48 år] Heraf er

Heraf er

76% (353 personer) i beskæftigelse

Heraf er

91% (322 personer) ansat i finanssektoren

19%

Øvrige virksomheder: 83 pct. (30.326 personer) i beskæftigelse

Kønsfordeling: Mænd: 41 pct. Kvinder: 59 pct.

Øvrige virksomheder: 96 pct. (29.004 personer) ansat i finanssektoren

Øvrige virksomheder: 14 pct. (5.141 personer) pensioneret

(88 personer) pensioneret

Heraf er

9%

(31 personer) ansat uden for sektoren

[Gennemsnitsalder: 54 år]

Heraf er

5%

(21 personer) uden job

Øvrige virksomheder: 3 pct. (1.127 personer) uden job

Kønsfordeling: Mænd: 42 pct. Kvinder: 58 pct.

Fakta om Fionia Bank

Øvrige virksomheder: 4 pct. (1.322 personer) ansat uden for sektoren

Fionia Bank, den tidligere Amtssparekassen Fyn, var et regionalt pengeinstitut, der opstod ved en fusion i 1990 af en række fynske sparekasser. Amtssparekassen Fyn skiftede navn til Fionia i 2004. Navnet Fionia refererer til den latinske betegnelse for Fyn.


FINANS xxx 2015

SÅDAN HAR VI GJORT Da Fionia Bank krakkede den 28. maj 2009, var det landets ottendestørste pengeinstitut med knap 600 medarbejdere. I dag godt seks år efter krakket har Magasinet Finans fundet frem til, hvor medlemmerne fra dengang er i dag, og hvordan de har klaret sig i forhold til resten af

Finansforbundets daværende 44.405 medlemmer, som var ansat i 2009. Ifølge Finansforbundets medlemsdatabase er 78 procent af medlemmerne fra den tidligere Fionia Bank stadig medlem i dag. 76,4 procent af dem er stadig i beskæftigelse, 19 procent pension-

FIONIA BANK KRAKKET

erede, og 4,5 procent ledige. Ledigheden er godt et procentpoint højere for de tidligere Fionia Bank-medarbejdere end for resten af sektoren. Vi har talt med otte af dem. (Læs også de næste sider)

FLEMMING NIELSEN Alder: 53 år (3 år i Fionia Bank). Bopæl: Aabenraa. Daværende stilling: Senior Dealer i Fionia Banks handelsafdeling i Odense. Nuværende stilling: Senior Dealer i Spar Nords handelsafdeling i Odense. Vejen fra Fionia: Havde første arbejdsdag i Spar Nord 1. maj 2010 knap et år efter krakket i Fionia. Efter at Fionia krakkede, røg han med handelsafdelingen over i Nordea. Fik herefter job i Spar Nord, hvor han startede d. 1. maj 2010.

SYNNØVE ANDERSEN Alder: 64 år (41 år i Fionia Bank). Bopæl: Faaborg. Nuværende stilling: Pensioneret. Daværende stilling: Privatrådgiver i Fionia Bank i Faaborg, tillidsmand igennem cirka 20 år, sidst for syv Fionia-afdelinger samt formand for Kreds Syd. Vejen fra Fionia: Blev købt med til Nordea, hvor hun fortsatte som tillidsmand, indtil hun i foråret 2011 indgik en frivillig fratrædelse med Nordea. Gik ledig i 9 måneder, før hun i 2012 gik på efterløn.

LENE HØSTHAAB Alder: 53 år (26 år i Fionia Bank). Bopæl: Ringe. Nuværende stilling: Kundemedarbejder i Nordea i Ringe, fællestillidsmand for Nordea på Fyn og kommunalpolitiker i FaaborgMidtfyn Kommune. Daværende stilling: Erhvervskundemedarbejder i Fionia i Ringe og tillidsmand igennem cirka 20 år. Vejen fra Fionia: Blev købt med til Nordea og sidder stadig i bankens afdeling i Ringe. Var fællestillidsmand for Nordea på Fyn i 20102011 og igen fra 2013.

KRISTOFFER MARCHMANN Alder: 28 år (2 år i Fionia Bank). Bopæl: Svendborg. Daværende stilling: Privatrådgiver i Fionia Bank i Rudkøbing. Nuværende stilling: Privatrådgiver i Fynske Bank i Svendborg. Per 1.12.2015 erhvervsrådgiver sammesteds. Vejen fra Fionia: Blev købt med til Nordea. Blev privatrådgiver med mindre erhvervskunder i Nordea i Rudkøbing ultimo 2010. Blev privatrådgiver i hovedkontoret i Svendborg Sparekasse (i dag Fynske Bank) 1.1.2013.

JANE GRØNNEGAARD Alder: 62 år (7 år i Fionia Bank). Bopæl: Nårup på Fyn. Nuværende stilling: Regnskabschef i Rise Sparekasse. Daværende stilling: Regnskabschef i Fionia Bank. Vejen fra Fionia: Røg med resten af hovedsædet over til Finansiel Stabilitet og blev en del af Nova Bank som regnskabschef. Blev regnskabschef i Rise Sparekasse i april 2013.

ANNELI MORTENSEN Alder: 36 år (3 år i Fionia Bank). Bopæl: København (boede i Odense i Fionia Bank-tiden). Nuværende stilling: Senior IT-analytiker og Team Leader i Nordea IT Retail Banking i København. Daværende stilling: Webudvikler i Fionias it-udviklingsafdeling i hovedsædet i Odense. Vejen fra Fionia: Fik job som it-arkitekt i Odense Kommune. Åbnede sin egen smykkevirksomhed i Odense i maj 2010. Blev ansat i Nordea Markets i København i 2011. Fik i 2013 nyt job i Nordea IT Retail Banking i København.

HENRIK GREGERSEN Alder: 49 år (14 år i Fionia Bank). Bopæl: Langeskov. Nuværende stilling: Økonomidirektør i Saxo Privatbank. Daværende stilling: Økonomidirektør i Fionia Bank. Vejen fra Fionia: Røg med til Finansiel Stabilitet og blev økonomidirektør i Nova Bank. Blev headhuntet til Brørup Sparekasse/ Saxo Privatbank som økonomidirektør i 2012.

JESPER JUHL DØSSING Alder: 35 år (3 år i Fionia Bank). Bopæl: Nuuk i Grønland (boede i Kolding i Fionia Bank-tiden). Nuværende stilling: Kundechef i Grønlandsbanken i Nuuk. Daværende stilling: Erhvervsrådgiver i storkundeafdelingen i Fionia Bank i Odense. Vejen fra Fionia: Røg til Finansiel Stabilitet og blev en del af Nova Bank. Blev erhvervsrådgiver i Vestjysk Bank i Herning i februar 2011. Blev i 2012 erhvervsrådgiver i Den Jyske Sparekasse i Billund. Startede som kundechef i Grønlandsbankens hovedsæde i Nuuk i 2015.

”Vi var generelt godt lønnet i Fionia. Så da jeg skulle skifte job, var jeg godt klar over, at jeg ikke kunne fastholde den løn, jeg havde haft i Fionia Bank". Jane Grønnegaard, tidligere regnskabschef i Fionia Bank i Odense.

”Der var en helt særlig ånd og sammenhold blandt medarbejderne i Fionia Bank. Vi var Fyns største selvstændige bank, og den identitet var vi stolte over”. Henrik Gregersen, tidligere økonomidirektør i Fionia Bank.

Hvor er størstedelen af medlemmerne fra Fionia Bank i dag? Nordea

169

Jyske Bank

11

Uden for sektoren

31

Middelfart Sparekasse

10

Spar Nord Bank A/S

24

Sparekassen Fyn A/S

8

Fynske Bank

13

Sydbank A/S

Nordfyns Bank A/S

13

Andre

Saxo Privatbank

13

I alt

8 53 353

25


26

FIONIA BANK KRAKKET

FINANS November 2015

FARVEL TIL FYNS STØRSTE BANK Nordeas overtagelse af Fionia Bank i 2009 var en stor omvæltning for bankens knap 600 medarbejdere. Godt 400 røg til Nordea og resten til Finansiel Stabilitet. I dag seks år efter krakket er godt halvdelen af Finansforbundets berørte medlemmer i Nordea og resten i et konkurrerende pengeinstitut AF BERIT VILLADSEN

Hvert år mødes godt 30 folk fra den tidligere Fionia Banks handelsafdeling inklusive back office i Spar Nord Bank i Odense. Det har de gjort, lige siden Fionia krakkede den 28. maj 2009. At de mødes i netop Spar Nord Banks lokaler, er ikke en tilfældighed. Siden Spar Nord for seks år tabte udbudsrunden om Fionia til Nordea, har banken ekspanderet på Fyn og formået at tiltrække 24 tidligere Fioniamedarbejdere og medlemmer af Finansforbundet. Ja, den fik sågar en hel obligationsafdeling på fem mand. ”Den dag det blev officielt, at Fionia Bank blev overtaget af Nordea, var der mange i bankens handelsafdeling, som sagde: Vi må hellere kigge os om efter et andet job. Mange havde ikke lyst til at flytte til København. I vores afdeling havde vi talt om, at vi gerne ville blive sammen som team, og det blev vi. Bare i en anden bank”, fortæller Flemming Nielsen, Senior Dealer i Spar Nords handelsafdeling i Odense, som fungerer som en satellitafdeling af bankens handelsafdeling i Aalborg. Obligationsafdelingen hørte ind under Fionia Banks handelsafdeling, som Nordea også købte med, da den overtog hele Fionia Banks filialnet. Handelsafdelingen beskæftigede mellem 60 og 70 medarbejdere, hvilket var usædvanligt for en bank af Fionias størrelse. Det skyldtes blandt andet, at medarbejderne ud over Fionia Bank også handlede valuta og værdipapirer og lignende for to tredjedele af SDC-medlemmerne svarende til 40 sparekasser.

Halvering af Nordeas fynske ansatte Med købet af Fionia Banks 29 filialer og handelsafdeling overtog Nordea godt 400 af Fionias knap 600 medarbejdere og tredoblede dermed sit medarbejderantal på Fyn fra godt 180 til 580 medarbejdere. I dag er det antal halveret til omkring 250-275 Nordeamedarbejdere på Fyn, så der er røget en del i svinget. Ikke mindst blandt de tidligere Fioniamedarbejdere. Ifølge Nordeas fællestillidsmand på Fyn og tidligere Fioniamedarbejder Lene Høsthaab er en del af dem gået på pension, nogle har fået en fratrædelsesordning eller lignende, fordi Nordea har skåret ned, andre er flyttet til andre funktioner i Nordea, og så er der dem, som selv har valgt at gå, fordi de savnede at være tættere på beslutningerne og indflydelsen, som de var i Fionia. ”Du kan godt en gang imellem tænke: Hvorfor spørger de ikke os, som sidder og arbejder med det? Omvendt må vi også sige, at vi er kommet over i en bank, hvor der er styr på tingene, og hvor vi er sikre på, at vi også eksisterer om et halvt år. Det snakker vi også om en gang imellem, når der er en, der siger: ’Hvis bare vi havde været i Fionia, så kunne vi …’”, siger Lene Høsthaab, fællestillidsmand for Nordea på Fyn. Travlhed i Nova Bank Godt 170 medarbejdere af de resterende Fioniamedarbejdere fik arbejde i Finansiel Stabilitets nyoprettede datterbank Nova Bank, hvor de fik til opgave at afvikle godt 2.000 særligt risiko-


FINANS November 2015

Fionia Bank får en milliard af staten. Finansiel Stabilitet skyder en milliard kroner ind i Fionia Bank og etablerer en ny Fionia Bank, som opnår en solvensprocent på 13.

Nordea køber Fionia. For 900 millioner kroner køber Nordea hovedparten af Fionia Bank svarende til en udlånsportefølje på cirka 6,5 milliarder kroner. Banken overtager 29 Fioniafilialer med 75.000 privatkunder, 9.500 erhvervskunder og cirka 400 af bankens knap 600 medarbejdere.

31. 08.

23. 02.

2009 12. 01.

Fionia Bank fyrer hver 10. ansat. Ledelsen i Fionia Bank annoncerer, at hver 10. medarbejder af bankens daværende 650 medarbejdere skal fyres.

2010 Fionia Bank krakker. Finansiel Stabiltiet overtager Fionia Bank.

28. 05.

FIONIA BANK KRAKKET

Fionia Bank bliver til Nova Bank. Salget af Fionia Bank bliver endeligt godkendt. Den resterende del af Fionia Bank, cirka 2.000 særligt risikobehæftede erhvervskunder med et samlet udlån på cirka 7 milliarder kroner, til Finansiel Stabilitet og Nova Bank, hvor godt 170 medarbejdere får umiddelbart ansættelse.

30. 11.

01. 12.

Nova Bank flytter. Nova Bank rykker fra de oprindelige Fionia Bank-lokaler på Vestre Stationsvej til nye lokaler på Fisketorvet i Odense. Omkring 100 medarbejdere følger med.

2012 Finansiel 14. Stabilitet 12. flytter fra Odense. FS Bank, den tidligere Nova Bank, flytter fra Odense til København.

behæftede erhvervskunder. Erhvervsrådgiver Jesper Juhl Døs”Dengang overraskede det mig, at banken krakkede, men sing fra Fionias storkundeafdeling i Odense var en af dem. Og når jeg kigger tilbage i dag, kan jeg godt se, at der har været med sine kun 29 år var han en af de yngste medarbejdere i mange tegn. For eksempel når man så, hvordan ejendomme Nova Bank. Og det var en travl tid. blev handlet ofte og nogle gange samme dag til markant ”Vi var hele tiden bagud. Vi havde for mange sager til for få højere priser. I dag ville jeg blive chokeret over det, men denmennesker. Vi var stadigvæk det samme antal erhvervskunde- gang var det en del af hverdagen”, siger Jesper Juhl Døssing. medarbejdere, som vi var i Fionia Ud over Nordea og Spar Nord Bank, men da vi også løbende fik Bank har en række af de mindre ”I halvandet år levede vi medarsager fra filialerne, kunne vi ikke fynske lokalbanker også gjort bejdere med frygt, håb, frygt, håb, følge med. Og der kunne nemt deres indhug i medarbejderstagå seks uger, før vi kunne nå at ben fra den hedengangne Fionia inden Fionia Bank blev overtaget kigge på en sag”, husker Jesper Bank. Kristoffer Marchmann er Juhl Døssing og fortsætter: en af dem. Efter et par år i Noraf Nordea. Kunder var frustrerede, ”Der var også nogle i banken, dea savnede han tilværelsen i en og pressen gjorde ikke situationen som gik ned med stress undervejs, mere lokal bank og skiftede til fordi vi ikke kunne følge med, Svendborg Sparekasse, den nubedre. Jeg valgte derfor ofte at men også på grund af det pres, værende Fynske Bank. Og ifølge det var, at man nogle gange skulle Kristoffer Marchmann er kamhandle andre steder end i Faaborg, give kunderne en besked, som pen om resterne af Fionia Bank hvor jeg bor. Jeg orkede ikke at gjorde, at de for eksempel blev stadig i spil. nødt til at lukke deres virksom”Der bliver i øjeblikket åbnet møde kunderne og skulle forklare hed, og at deres private hus ville nye filialer i flere større fynske ryge på tvangsauktion. Det var de byer. Så lige nu ser bankbilledet og forsvare banken, når mange sager, der var værst”. på Fyn meget interessant ud. Vi inklusive mig selv havde mistet er i hvert fald en håndfuld lokalUnge ejendomsudviklere kørte banker, som kæmper lidt om at mange penge. Jeg var selv i chok i Ferrari udfylde det hul, som Fionia har efRent karrieremæssigt har tiden over, at situationen var, som den var”. terladt på Fyn. Den lokale/regioi Nova Bank alligevel været en nale profil tiltaler mange kunder fordel for Jesper Juhl Døssing, på Fyn. Det kan jeg mærke, og vi Synnøve Andersen, tidligere privatrådgiver i Faaborg og som i dag er kundechef i Grønhar kundetilgang i Fynske Bank, tillidsmand i Fionia Bank landsbanken i Nuuk. Som medarog det i en periode, hvor vi for bejder i Finansiel Stabilitet har nylig er blevet en ny bank og har han håndteret sager, han i et almindeligt pengeinstitut ville være skiftet it-system og derfor ikke har kunnet være så proaktive”, flere år om at håndtere eller aldrig ville komme i nærheden siger Kristoffer Marchmann, tidligere privatrådgiver i Fioaf. Og Finansiel Stabilitet har været et kæmpe plus for cv’et. nia Bank i Rudkøbing og nuværende privatrådgiver i Fynske Det har samtidig også sat hverdagen i Fionia lidt i perspektiv. Bank i Svendborg. ¢

27


28

MEDLEMSMØDE

FINANS November 2015

Forandring kræver nye løsninger AF JULIE SØLTOFT JEPPESEN / FOTO: KÅRE VIEMOSE

Aalborg Kongres- og Kultur Center summer denne mandag i november. En lille del af Finansforbundets 50.000 medlemmer er samlet for at høre om, hvor deres fagforening spår, at de er på vej hen. Men også for at mødes og netværke med kolleger fra andre afdelinger. Både unge og ældre har fundet vej til kongrescenterets foyer og dets kage- og kaffebord, inden tiden siger 17.30, og formand for Finansforbundet Kent Petersen går på scenen for at holde sit oplæg og gå i dialog med medlemmerne under overskriften ”Dit job i en sektor under forandring”. ”Der sker mange forandringer i sektoren lige nu, og vi er klar over, at I som ansatte i sektoren er under pres. Derfor forsøger vi at understøtte jer i den udvikling med Worklife Investment, som blandt andet indeholder karrieresamtaler, der kan hjælpe til, at man bliver klar over, hvilke kompetencer man har, og dermed få større tryghed”, lyder det fra Kent Petersen, da han taler foran de cirka 500 medlemmer af Finansforbundet, som har fundet vej til medlemsmødet i Aalborg Kongres- og Kultur Center mandag den 2. november. ”Som fagforening kræver de nye forandringer også, at vi skaber nye løsninger. Derfor har vi foruden Worklife Investment fokus på de nye muligheder i sektoren. Eksempelvis forsøger vi at skabe nye arbejdsplader med vores nye inkubationsmiljø i Finansforbundets hus, hvor vi inviterer fintechiværksættere ind. Vores ambition er at kombinere fintech med den traditionelle del af sektoren for at skabe nye muligheder og arbejdspladser for vores medlemmer”, fortæller Kent Petersen.

Men hvad med trivslen? Efter oplægget bliver det muligt at stille spørgsmål til formanden. Tydeligt er det, at mange af medlemmernes spørgsmål går på bekymringen omkring presset på arbejdsmarkedet og håndteringen af det i fremtiden. Et kvindeligt medlem understreger over for Kent Petersen, at sektoren i højere og højere grad stiller krav til, at man som medarbejder er tilgængelig alle døgnets timer. En udvikling, hun personligt synes er hård. Hun ønsker sig bestemt ikke et grænseløst arbejde. Kent Petersen understreger, at digitaliseringen påvirker den måde, vi arbejder på. Han taler ikke for et grænseløst arbejde, men sætter blot spørgsmålstegn ved, om vi fremtidigt skal blive ved med at definere vores arbejde på tid, og hvor meget vi producerer per time. Han understreger, at fokus på trivslen ikke skal være mindre i fremtiden. Men der skal findes nye værktøjer til at fremme trivslen, for det er ikke lykkedes at knække koden til at mindske mistrivsel og stress endnu. ”Nye arbejdsforhold og et stigende behov for fleksible medarbejdere kræver nye metoder til at skabe større trivsel, for det er ikke længere muligt blot at tænke i en 37-timers arbejdsuge. Vi arbejder på at finde en fælles løsning sammen med arbejdsgiverne, men er også meget åbne over for jeres (medlemmernes, redaktionen) bud på nye løsninger”, siger formanden. ¢


FINANS November 2015

MEDLEMSMØDE

Vi lever i en tid med mange forandringer, og det betyder, at der skal findes nye løsninger på gamle problematikker, lød budskabet fra formand Kent Petersen til 500 medlemmer i Aalborg Kongres- og Kultur Center mandag den 2. november. Et af i alt 13 medlemsmøder, der afholdes over hele landet

29


30

NEW YORK

FINANS November 2015

Tanker i en vindueskarm Klokken er 6.30 om morgenen, når Pierce Crosby møder på kontoret. Selvom det ligger på Manhattan midt i byen, der aldrig sover, holder han af at sidde i vinduet med udsigt til The Empire State Building og suge morgenens fred og ro ind, før dagen bliver fyldt op med kolleger, møder og kimende telefoner. Pierce Crosby er direktør i StockTwits – en finansiel kommunikationsplatform, der leverer en informationsstrøm om aktiemarkedet på web og sociale medier. Flere end 300.000 investorer, tradere og virksomheder bruger StockTwits til at skabe og dele information om markedet, der når ud til et publikum på omkring 40 millioner mennesker. /MDA


FINANS November 2015

NEW YORK

31


32

NEW YORK

FINANS November 2015

Ni medarbejdere arbejder på StockTwits’ kontor på tiende etage i New Yorks Flatiron-distrikt, der huser flere og flere fintech-virksomheder.


FINANS November 2015

KUNDELOYALITET

Starbucks svømmer i kaffecash Et medlemskort og en smartphoneapp skaffer likviditet til hurtig vækst gennem indlån fra loyale kunder. Kaffebarkæden Starbucks er blandt USA’s 20 største banker målt på indlån AF HELLE BAAGØ, FREELANCEJOURNALIST

Sæt minimum fem dollars ind på din egen Starbucks-konto og optjen rabatpoint og andre fordele, hver gang du handler. Dette enkle loyalitetskoncept har skaffet Starbucks en svulmende indlånskonto, der i dag er med til at finansiere virksomhedens hurtige vækst i USA og på det globale marked. Amerikanerne er vilde med kortet ”My Starbucks Rewards”, som for nylig fik følgeskab af en app til smartphones. ”Der er ingen tvivl om, at loyalitetskortet giver Starbucks mulighed for at ekspandere væsentligt hurtigere end ellers. Firmaet har mindre behov for at låne, gå på Børsen eller udstede virksomhedsobligationer. Kundernes indlån i form af de forudbetalte medlemskort skaber et positivt cashflow, som er med til at styrke virksomheden finansielt”, siger professor Niels Bjørn-Andersen, Copenhagen Business School, til Finans. Andre spillere inden for fintech som Apple Pay er i øjeblikket en større trussel mod bankernes forretningsmodel, vurderer han. Men Starbucks-kortet er endnu et eksempel på, at bankerne skal kigge i mange retninger for at se, hvor næste alternative finansprodukt dukker op. ”Starbucks’ model er et fingerpeg om, at likviditet kan hentes andre steder end gennem traditionelle banklån og uden om bankregulativer. Starbucks behøver ikke at forholde sig til krav om indlånsrente, likviditetsbeholdning og solvens, selv om virksomheden er forpligtet til at kunne indløse alle kort til enhver tid. Omkostninger til løbende at skaffe kapital fra kunderne på denne måde er stærkt begrænsede”, forklarer han. Kombinationen af høj brandværdi, rabatter og appteknologi ser ud til at være nøglen til en

vækst, der overrasker selv aktieanalytikerne. Med den nye app kan kunderne forudbestille og betale for kaffen uden at stå i kø, og den nye digitale service har givet grobund for endnu flere brugere. Starbucks rapporterer, at 15 procent af salget i det seneste regnskabsår blev genereret fra mobilappen. Den blev downloadet af 12 millioner kunder. Bag succesen ligger den særlige relation, som koncernen har været i stand til at opbygge med kunderne. Det forklarer administrerende direktør Mikkel Korntved fra analysehuset Loyalty Group International, som analyserer og udvikler kundeloyalitet inden for en række brancher, blandt andet i finansverdenen. ”Starbucks har haft held til at opbygge den mest værdifulde og langtidsholdbare af alle typer kundeloyalitet, nemlig den ’emotionelle’ loyalitet”, siger han. ”Man kan få god kaffe mange steder og også til en billigere penge. Men kunderne vender tilbage til Starbucks igen og igen. Der er fri wifi, man får skrevet sit navn på koppen, cafeen er hyggelig, og kunderne har tillid til Starbucks. Firmaet har efter alt at dømme ikke på noget tidspunkt forsøgt at snyde på vægten i forhold til sine servicer”, siger han. Koncernen indgår løbende nye aftaler med eksterne partnere om gratis features og rabatmuligheder. Seneste aftale er med New York Times, der sender udvalgte nyheder ud via Starbucks appen. Koncernen har desuden tegnet kontrakt med taxaselskabet Lyft, der er Ubers konkurrent i USA, om at kaffekunderne optjener point, når de kører med Lyft. ¢

1.600 NYE BUTIKKER I ÅR Starbucks har 21.000 butikker og cafeer i 65 lande. Virksomheden har planer om at åbne 1.600 nye i 2015, heraf 800 i Kina, som er det største vækstmarked. Alene Shanghai har allerede i dag 256 Starbucksenheder. Antallet af kunder med et Starbucks-kort tæller nu 10,4 millioner, heraf 6,2 millioner guldmedlemmer. Princippet bag Starbucks-kortet er det samme som for det danske Rejsekort: Når kaffekontoen er ved at være tom, overføres automatisk et antal dollars, som lander i koncernens likviditetsbeholdning. En tredjedel af Starbucks’ indtægter stammer nu fra medlemmernes kaffekonti. Indlånet er vokset med 17 procent over det seneste regnskabsår, hvor kunderne indsatte 1,6 milliarder dollars. Ifølge Berlingske Business er Starbucks nu USA’s 20.-største ”bank” målt på størrelsen af indlån (2014).

33


34

Klumme

FINANS November 2015

Robotrådgiverne kommer

AF NIELS ELMARK

Der er områder, de nye finansielle teknologier hidtil ikke har kunnet røre: Nemlig den personlige rådgivning om, hvordan kunderne bedst investerer og plejer deres formue! Vi tager for givet, at en maskine ikke sådan lige kan erstatte en professionel investeringsekspert, når det gælder forvaltningen af ens formue; det er trods alt en kompliceret opgave, som kræver menneskelig indsigt.! Og dog! Lige nu stormer de såkaldte ”robo-advisors” frem med en årlig vækst på 70 procent, og robotterne ser ud til at have bidt sig fast på markedet for formuepleje og investeringsrådgivning i USA. Verdens største investeringsselskab, BlackRock, med næsten 5 trillioner dollars under administration har således lige købt finansrobotten Future Advisor, Charles Schwab lancerede sin robottjeneste i foråret, og USA’s største bank, Wells Fargo, som sidder på over 10 procent af samtlige bankindeståender, har oplyst, at man overvejer at anskaffe sig en robo-advisor som supplement til sine 15.000 finansielle rådgivere. Udtrykket robo-advisors er farverigt, men i virkeligheden misvisende, for det handler ikke om robotter, men om automatiserede computer-algoritmer, som sammensætter og vedligeholder kunders investeringsportefølje med et vågent øje på markedet 24 timer i døgnet. Hvis vi kan få computer-algoritmer til at finde oplysninger på internettet, få dem til at svejse biler sammen og slå græsset om sommeren, hvorfor så ikke styre vore investeringer? Lige nu er der en snes forskellige roboadvisors på markedet, mange med rod i Silicon Valley, hvor venturefonde siden 2008 har investeret over fire milliarder

kroner i de unge selskaber, heraf er de tre milliarder investeret bare inden for de seneste 18 måneder. De godt 20 unge selskaber har lige nu omkring 50 milliarder dollars under forvaltning. Men en ny analyse fra A.T. Kearney forudser, at robotterne om fem år kan styre en samlet formue på to trillioner dollars. Det er godt 15.000 milliarder kroner. Der er tre forhold, som taler for, at robotrådgiverne vil komme til at dominere bankernes formuepleje om nogle år. De fleste formuende, gråhårede bankkunder vil formentlig ”helst have

”Mange finansielle rådgivere har selvsagt en vis mistro til robotterne og føler sig presset af den nye teknologi, som givetvis vil trykke priserne, men det er spørgsmålet, om rådgivernes frygt er så velbegrundet” rådgivning af et menneske af kød og blod”, ligesom vi hellere vil have en pilot til at lande flyet end automatpiloten. Men for ”the millenniums”, unge, som er vokset op med en mobil i hånden, vil automatiseret investeringsrådgivning være at foretrække. De kommer alligevel ikke i banken. For det andet vil robotrådgiveren være langt billigere. I dag er investeringsrådgivning forbeholdt de formuende; man skal herhjemme have et par millioner kroner i likvid kapital for at komme under kategorien private banking, og i USA begynder bankernes finansrådgivere først

at ville tale med kunderne, når de kommer med over 100.000 dollars. Vi har herhjemme omkring 70.000 mennesker med over en million i årlig indtægt og et tilsvarende antal danske dollarmillionærer. Det er dem, bankerne elsker og slås om. Men hvad med alle de andre millioner urådgivne kunder? Det er dem, robotterne kigger efter! Har man en investeringsekspert til at rådgive sig, koster det ude i verden mellem 1 og 3 procent af formuen i omkostninger om året; robotten gør det for en kvart procent eller 3 dollars om måneden og forlanger kun 5.000 dollars i startinvestering. Mange finansielle rådgivere har selvsagt en vis mistro til robotterne og føler sig presset af den nye teknologi, som givetvis vil trykke priserne, men det er spørgsmålet, om rådgivernes frygt er så velbegrundet. Det tredje forhold, som gør, at venturekapitalisterne har investeret så kraftigt i den finansielle robotrådgiverteknologi, er det store potentielle marked, som udgøres af mennesker, der i dag ikke får nogen formuerådgivning. Alene i USA er der 13 billioner likvide un-managed dollars, som tilhører mennesker, der under de nuværende vilkår aldrig vil blive rigtig rige nok til at komme til at tale med en professionel investeringsrådgiver. For en robot, der kun skal have en kvart procent for sin ulejlighed, repræsenterer dette marked derimod omkring 30 milliarder dollars i nye indtægter om året.

Nils Elmark er journalist og fremtids forsker med speciale i finansielle servicer.


Internationalt

DEUTSCHE BANK BLØDER

FINANS November 2015

at mange af de store amerikanske investeringsbanker har skåret mere. Andre derimod mener, at Deutsche Bank er gået for vidt, og at der er:” betydelige risici ved at

Tysklands største bank skærer voldsomt ned efter et tab på seks milliarder euro i tredje kvartal

skrumpe sig til hæder”.

AF ELISABETH TEISEN

det vanskeligt at beholde de gode med-

”Når du begynder at skære medarbejdere og aktiver væk i det omfang, bliver arbejdere. De, der bliver tilbage, begyn-

En personalereduktion på 9.000, heraf

ske om at være blandt verdens 10 største

der at overveje, hvor banken er på vej

4.000 i Tyskland. Frasalg af Postbank med

internationale investeringsbanker i konkur-

hen? Om der er nok ressourcer til at

19.000 medarbejdere og en reduktion på

rence med de amerikanske.

varetage jobbet? Om man overhovedet

6.000 af den 30.000 mand store hær af eksterne konsulenter.

bliver ikke betalt aktieudbytte foreløbigt, og

har lyst til at blive”, siger analytiker Christopher Wheeler, Atlantiq Equities.

Det var de umiddelbare konsekvenser

ifølge John Cryan skal aktionærerne ikke

Deutsche Banks problemer er blot en

for medarbejderne, da bankens nye direk-

forvente, at 2016 og 2017 bliver ”stærke år”.

del af sektorens problemer, hvor en stor

tør, englænderen John Cryan, offentlig-

Investorerne var da også alt andet end

del af Europas globalt relevante investe-

gjorde Deutsche Banks regnskab for tredje

tilfredse. Syv procent faldt aktierne på en

ringsbanker har tabt terræn til amerikan-

kvartal med et tab på 6 mia. euro.

enkelt dag. Nedskæringerne er ikke nok

ske rivaler, der er begunstiget af et større

til at gøre analytikerne glade.

hjemmemarked og til dels en lempeligere

Derudover vil banken trække sig ud af

”Omkostningsreduktionerne er eks-

lovgivning. Deutsche Bank har dog været

tremt uambitiøse”, siger Kian Abouhos-

særligt hårdt ramt af en række skandaler

Hermed opgiver Deutsche Bank defini-

sein, bankanalytiker hos JPMorgan, til

og store bøder fx i forbindelse med sagen

tivt sine store globale ambitioner og sit øn-

Financial Times. Han gør opmærksom på,

om manipulation af Libor-renten.

Finanssektoren er et varmt emne i valgkampen

og at Glass-Steagall-loven skal genind-

den store medvind, Bernie Sanders får i

føres. Det er den lov, der fra 1933 og frem

sin radikale kritik af den finansielle sektor.

til 1999 adskilte den spekulationsprægede

Et af de tiltag, man kan forvente fra hen-

og risikofyldte investeringsdel fra den nor-

des side, hvis hun vælges til USA’s næste

Den amerikanske valgkamp er i fuld gang,

male bankdrift, så almindelige banker kun

præsident, er ifølge New York Times en

og den finansielle sektor er blevet et cen-

må beskæftige sig med klassisk realøkono-

ny risikoafgift på de største finansielle sel-

tralt tema. Specielt de demokratiske kan-

misk bankvirksomhed som ind- og udlån til

skaber, afhængigt af i hvor høj grad deres

didater kappes om at være skrappe.

private og virksomheder (den blev i øvrigt

finansiering er baseret på kort funding.

10 lande og yderligere reducere omkostninger med 3,8 mia. euro.

Tekst: Elisabeth Teisen / Illustration: Mikkel Henssel

Også aktionærerne må holde for. Der

Venstrefløjskandidaten Bernie Sanders,

ophævet af Bill Clinton).

Hvem der skal være partiernes kandi-

som har fået uventet meget medvind indtil

Hillary Clinton er mere tilbageholdende

dater, afgøres på partikonventerne, der

nu, mener kort og godt, at ”too big to fail”-

og prøver at balancere de forskellige syn-

holdes i juli 2016. Selve valget finder sted

banker skal brydes op i mindre enheder,

spunkter, men hun er dog lydhør over for

den 8. november 2016.

35


FINANS November 2015

Job & Karriere

Netværk hjalp Nicolas til nyt job

”Det er en god ide at bruge sit netværk til at være klædt på til at søge et nyt job”, mener Nicolas Porte.

Nicolas Laporte, 31 år, havde i længere tid arbejdet som privatrådgiver i Fredericia i Middelfart Sparekasse, da han fik lyst til at prøve sine evner som leder af. Da muligheden ikke bød sig inden for sparekassens rammer, hjalp hans netværk ham til et job som filialchef i Sydbank AF JULIE SØLTOFT JEPPESEN

E

fter længere tids overvejelse og mange samtaler med karrierekonsulenter i Finansforbundet valgte Nicolas Laporte at kaste sig ud i et stillingsskifte fra privatrådgiver til filialchef. Et ønske, som i sidste ende blev realiseret ved hjælp af hans eget netværk. ”Jeg kan helt klart anbefale, at man bruger sit netværk i jobsøgningen. Det var faktisk en af mine gamle kolleger i Middelfart Sparekasse, som nu er blevet ny kollega i Sydbank, der henviste mig til en af mine kammerater, der endte med at anbefale mig til jobbet”, siger Nicolas. Det skete, efter at han i længere tid havde samtalet og sparret med konsulenterne i Finansforbundet om et eventuelt karriereskift.

Konsulenter banede vejen I første omgang søgte Nicolas et job som souschef i Middelfart Sparekasse, som han ikke fik. Men da han gennem længere tid havde talt med konsulenter i Finansforbundet om jobskifte, begyndte han at lede efter stillinger uden for sparekassen og fandt til sidst et stillingsopslag som filialchef i Sydbanks Vamdrup-afdeling. ”Jeg syntes først, det virkede som et voldsomt skridt at tage, men jeg fandt ud af, at det var en lille afdeling med kun tre medarbejdere under mig. Sydbank minder om Middelfart Sparekasse, og da det var en privatkundeafdeling, lå det lige

til højrebenet”, siger Nicolas, som tidligere var privatrådgiver. Konsulenterne i Finansforbundet hjalp Nicolas til at finpudse både cv og LinkedIn-profil og gav råd om, hvad man skal lægge vægt på i en jobsamtale. ”Jeg havde stor glæde af mine samtaler med Susanne Grantzau (konsulent i forbundet, redaktionen). Jeg har altid vidst, at ens cv skulle være skarpt, men ikke konkret hvad det betød. Blandt andet er det en god ide at skrive et kort resume om sig selv, som er det, arbejdsgiver kigger efter. Det anede jeg ikke noget om”, siger han.

Vigtigt at bruge sit netværk Nicolas opfordrer andre til også at bruge deres netværk. ”Jeg synes helt klart, man skal bruge sit netværk i jobsøgningen. Men det er også en god ide at bruge sit netværk til at være klædt på til at søge et nyt job. Derfor er det også relevant at få opdateret sin LinkedIn, for det er også et netværk, et digitalt netværk”, siger Nicolas. Derudover har karrieresamtalen hos Finansforbundet også været et boost til Nicolas’ ønske om at skifte job. Noget, han synes, flere burde benytte sig af, hvad enten de ønsker nyt job eller ej. ”Uanset om du er glad for dit arbejde eller ej, synes jeg, at en karrieresamtale er rigtig vigtigt. Hvis du en dag bliver fyret eller på et tidspunkt skal videre, er det en god ide at benytte sig af muligheden, også bare for at få hjælp til at bearbejde sit cv”, siger han. ¢

Foto: Kåre Viemose

36


Toke

Altid i bevægelse som analytiker i Nykredit Asset Management og som triatlet i sin fritid.

Noget særligt at stå op for. Man skal være noget særligt for en særlig gruppe mennesker, og i Nykredit står vi op og går på arbejde for at gøre livet bedre for boligejerne – og vi gør det med rådgivning, produkter og digitale værktøjer, der udvikler sig med deres liv. Vil du ligesom Toke have en karriere i bevægelse? Læs mere på nykredit.dk/karriere eller følg Nykredit på LinkedIn.


FINANS November 2015

Job & Karriere

Burde du have gjort det bedre? Perfektionisme kan være en plage – for både perfektionisten selv og kollegerne. Omvendt er der også en sikkerhed for høj kvalitet forbundet med trangen til at gøre tingene 100 procent rigtigt AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST

H

Brugbar perfektionisme I mange jobfunktioner er perfektionisme også en meget god egenskab at være i besiddelse af: ”Det er bestemt ikke kun negativt. I mange job er der god brug for de evner, det indebærer. Det Tre råd sikrer en kvalitet, som kan være til perfektionisten afgørende – eksempelvis skal for• Læg hver dag ud med at prioritere skere og sekretærer gerne have styr dine opgaver efter vigtighed, og på detaljerne. Det samme gælder, øv dig på kun at gøre det vigtigste. • Hold mange korte pauser, og gå hvis man som bankansat sidder i alligevel hjem på det tidspunkt, du en kundevendt funktion, som ikke på forhånd har besluttet dig for. levner meget plads til fejl”, kon• Aftal med din leder, hvilken kvalitet arbejdet skal have. Ingen grund til staterer Ann C. Schødt. at bruge mange timer på kvalitet, Problemet opstår, hvis perfekder ligger over det niveau, lederen tionismen enten matcher ens jobefterspørger. beskrivelse dårligt, eller man er så styret af den, at det bliver en hæmtil dig med en mende faktor. Der er mange grader, perfektionistisk og hvis man både har stor trang til kollega at fokusere på detaljer, udpræget or• Accepter, at din perfektionistiske denssans og stærk tilbøjelighed til at kollega har sin måde at gøre påtage sig ansvar, er man den udtalte tingene på, lad ham eller hende perfektionist. bruge den tid i fred, som vedkommende har brug for. ”Det kan være belastende at være • Sig fra og sæt grænser, når hun perfektionist, for har du behov for eller han påpeger fejl og mangler at være inde over alle detaljer, komi din måde at gribe opgaverne an på. mer du under pres, når noget skal • Ros din kollega. Sig tak for hjælleveres hurtigt. Alt, der skal på plads, pen, når der er anledning til det, forekommer lige vigtigt, også de små og anerkend, at perfektionisten kan noget, du ikke kan. ting, og det gør det næsten umuligt at få overblik”.

elt sikker kan du ikke være. Så du må hellere lige tjekke en gang til, åbne det vedhæftede dokument og se efter, at alt er i orden, inden du sender. Arbejdsgange har det med at blive lidt længere for perfektionister. Det er tidskrævende at være typen, der har det bedst med, at alle detaljer er i orden. Arbejder du tæt sammen med andre, kan det også give knas, fordi ikkeperfektionister oplever Andre kan ikke det som unødvendigt dobbelttjek og forhaling af arPerfektionisme kan også give sig udtryk i, at man bejdsprocessen, mens perfektionisterne selv synes, er meget samvittighedsfuld i forhold til arbejdet. at andre sjusker og stiller sig tilfredse med for lidt. Det kan lyde positivt, men afsættet for at påtage Den problemstilling er forandringskonsulent sig ansvar af egen drift kan ofte være, at man ikke Ann C. Schødt stødt på mange gange. Hun er forstoler på, at andre kan løse opgaverne lige så godt. fatter og foredragsholder med ”En del perfektionister har HD i organisation og ledelse ikke så høje tanker om, hvad anog arbejder med personlig uddre kan præstere. De er nødt til Test dig selv – vikling, blandt andet for perat gøre det selv og kan lige så er du perfektionist? fektionister. godt gøre det fra starten, ellers • Bliver du sidst færdig på arbejde, ”Jeg opfordrer altid perfekskal de til at gøre arbejdet om fordi der lige er nogle detaljer, tionister til at vælge områder, bagefter. Det er klart, at det ikke du skal have helt styr på? hvor de virkelig giver den gas er befordrende for samarbejdet i • Dobbelttjekker du, inden du trykker med deres trang til at konen afdeling, hvis nogle af medarpå send eller afleverer en færdig opgave? trollere og have styr på tingene bejderne har det på den måde”, • Har du, selv når du har knoklet hårdt, – og samtidig øver sig i at skrue siger Ann C. Schødt. en snert af dårlig samvittighed, fordi ned for den på andre områder. Hun peger også på, at ledere du kunne have gjort det lidt bedre? • Har du været på vej til at få stress Det er ikke noget, der ændres sjældent er perfektionister. Det eller haft det, fordi du påtog dig for med et fingerknips. Perfektioner ikke foreneligt med deres job, meget og ikke ville gå på kompromis isme kan være en stærk del af og derfor er de ofte tilfredse med med kvaliteten? ens personlighed”. udførelsen af en opgave, længe

Illustration: Miss Lotion

38


Job & Karriere

før perfektionisten selv vurderer, at den er klar til aflevering. Derfor er det en god idé for perfektionister at øve sig på at aflevere en opgave, når de føler, at den er 70-80 procent klar.

Selvvalgt forandring Kvinder vil være Det er ikke helt let at jævne forskelperfekte len mellem perfektionister og omDer er flere perfektionistiske givelserne, for ofte betragter de selv kvinder end mænd. Ann C. Schødt perfektionisme som et plus. ser det som et resultat af, at piger i ”Der er en utrolig drive i at være højere grad end drenge opdrages til at være omhyggelige med detaljer perfektionist. Man kan blive ved, fordi og tage ansvar og også bebrejdes det skal være helt i orden. Men samtimere, hvis de ikke lever op til fordig er perfektionisme en meget hård ventningerne på de områder. herre at leve med dag ud og dag ind, og ofte går det også hånd i hånd med dårlig selvtillid at ville gøre alting perfekt”. Hvis den hårde herre skal have mindre magt,

FINANS November 2015

kræver det, at perfektionisten selv ønsker at ændre adfærd, pointerer hun: ”Jeg har arbejdet med personlig udvikling i mange år, og én ting er sikkert – man kan ikke forandre andre. I stedet kan man forandre sin egen adfærd og sætte grænser og den vej rundt håbe at påvirke perfektionisten. Man kommer ingen vegne med at sige til andre, at de skal holde op med at være på den ene eller anden måde”. Det lykkeligste er, hvis perfektionister kan få lov til at folde sig ud på områder, hvor der er brug for den kvalitetskontrol, de er ensbetydende med. ”Samtidig skal de øve sig på at acceptere, at andre arbejder på en anden måde. Det er en proces, for perfektionister bliver som regel ved med at betragte deres egen fremgangsmåde som den bedste”. ¢

39


40

FINANS November 2015

Job & Karriere

Skru op for de kvindelige sider I for lang tid har der været fokus på de maskuline ressourcer, men ved at bruge vores feminine ressourcer vil vi opnå bedre resultater, mener Anja Westy Larsen, der underviser på Finansforbundets kursus ”Opnå mere uden at slide mere” AF JULIE SØLTOFT JEPPESEN

J

eg oplever, at mange virksomheder helt naturligt er fokuseret på de gode resultater, og dem har de forsøgt at opnå ved at fokusere på mål, handlingsplaner, struktur, opfølgning, hurtighed, analyser og så videre. Det er alle ressourcer, jeg vil kalde maskuline”, siger Anja Westy Larsen, som er tidligere managementkonsulent og HR-udviklingschef i Københavns Lufthavne og skal undervise på Finansforbundets kursus ”Opnå mere uden at slide mere”. I stedet bør man bruge sig selv mere balanceret ved også at bruge sine feminine ressourcer. Det vil i sidste ende skabe endnu bedre resultater, mener Anja Westy Larsen. ”Vi er trænet i at bruge de maskuline ressourcer på arbejdsmarkedet, og det er også dem, vi bliver anerkendt for. Men vi vil opleve at blive endnu mere effektive, kreative og robuste og samtidig få mere overskud og ro indvendig, hvis vi skruer lidt ned for de maskuline og bringer de feminine i spil også”, siger hun.

Nye krav kræver balance Anja Westy Larsen mener, at der stilles mange nye krav til dagens medarbejdere, og at mange virksomheders svar på de nye udfordringer er at skrue op for brugen af maskuline ressourcer. Det fungerer i hendes øjne ikke.

”Ved at geare ned og arbejde på at integrere de feminine ressourcer har jeg oplevet, at jeg magter mere og i sidste ende skaber bedre resultater”, siger Anja Westy Larsen.

”Vi kan ikke imødekomme de nye krav ved bare at skrue op for de maskuline ressourcer, men er nødt til at gøre noget andet. Og en del af svaret ligger i – set med mine øjne – at skrue op for vores feminine ressourcer. Og dermed bruge os selv meget mere balanceret”, siger hun. De maskuline ressourcer skal dog ikke skrottes, der skal blot være fokus på, at det måske ikke altid er de ressourcer, der giver de bedste resultater – en balance imellem de to er derfor at foretrække. ”Jeg er stadig meget ambitiøs og resultatorienteret selv, men bruger mig selv på en markant anderledes måde end tidligere, hvor jeg skabte resultater gennem mine maskuline ressourcer”. Hun har selv i sit arbejdsliv levet længe på de maskuline ressourcer og fokuseret på gode resultater frem for alt, men har oplevet, at det har for mange omkostninger. ”Ved at geare ned og arbejde på at integrere de feminine ressourcer har jeg oplevet, at jeg magter mere og i sidste ende skaber bedre resultater. Jeg er blevet endnu mere effektiv og kreativ og har derudover fået en langt større ro indvendig og evne til at navigere i omskiftelighed. Og netop robusthed og evnen til at tilpasse sig forandringer er blevet et grundvilkår i dag, hvor intet er statisk, men hvor alting forandrer sig hele tiden og i ret stor hast”, siger hun. Kurset ”Opnå mere uden at slide mere” strækker sig over en periode på seks måneder med start den 3. februar 2016. Du kan tilmelde dig eller læse mere om kurset på Finansforbundets hjemmeside under Arrangementer. Deltagelse i kurset koster 1.000 kroner. ¢

FOKUS ARRANGEMENTER I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 24. november • FOKUS Update Vi er bedst når vi er glade – Middelfart 25. november • Finansforbundet University – Boligens rolle i husholdningers forbrugs- og investeringsbeslutninger – København 25. november • FOKUS Update Top performance under pres – Aalborg 25. november • FOKUS Update 1 sekund foran – bliv mere effektiv med mindfulness – Herning 30. november • FOKUS Update Are u up to it? – Kolding 30. november • FOKUS Update Top performance under pres – København 18. januar • FOKUS Update Kys den gamle verden farvel – København 25. januar • FOKUS Update Få mere motivation og succes – København 27. januar • Finansforbundet University – Bankregulering i kølvandet på krisen – København


ER DU AMBI TIØS?

Vær med til at skabe fremtiden – bliv tillidsmand!

www.tillidsmandsvalg.dk

Ring 32 96 46 00


42

BØRSNOTERING

FINANS November 2015

RØDDERNE PLANTES OM

Efter to hundrede år som garantsparekasse går Sparekassen Sjælland på børsen for at kunne bevare sin identitet netop som sparekasse. Garanter, kunder og medarbejdere har bakket op om den proces, som skal omdanne sparekassen til aktieselskab, uden at den går på kompromis med sine værdier AF JAKOB THOMSEN, FREELANCEJOURNALIST FOTO: JASPER CARLBERG

En af de sidste dage i november hiver Sparekassen Sjællands repræsentantskab formentlig sine 190 år gamle sparekasserødder op af den sjællandske muld. De skal i stedet plantes på Nasdaq Copenhagen, som fondsbørsen hedder i dag. Umiddelbart kunne det lyde som opskriften på et solidt kulturchok. Men ifølge sparekassedirektøren er børsnoteringen tværtimod en nødvendighed, hvis sparekassen skal kunne bevare sine værdier og blive ved med at være tæt på sine kunder. ”Vi har prøvet at kigge i krystalkuglen sammen med nogle af de bedste rådgivere, som vi har fået til at gennemgå virksomheden. Det er vores vurdering, at præmisserne for at drive sparekasse har ændret sig på grund af ny lovgivning. Derudover risikerer vi, at der fremover opstår samspilspro-

blemer mellem de forskellige kapitalinstrumenter, det vil sige hybrid-, ansvarlig og garantkapital. Derfor mener vi, at det mest ansvarlige er at omdanne os”, siger administrerende direktør i Sparekassen Sjælland Lars Petersson. Han mener desuden, at omdannelsen bliver en økonomisk fordel for de nuværende garanter. ”Derudover har vi ønsket, at den merværdi, vi skaber, skal komme garanterne til gavn. Der er jo ikke nogen emission i forbindelse med børsnoteringen, så det er alene vores nuværende garanter, der bliver aktionærer”, siger Lars Petersson. Hele processen med at gøre sparekassen til et aktieselskab begyndte for mere end et år siden. Der har siden været afholdt syv garantmøder, hvor beslutningen er blevet diskuteret


FINANS November 2015

”Der er ikke nogen emission i forbindelse med børsnoteringen, så det er alene vores nuværende garanter, der bliver aktionærer”, siger Lars Petersson, adm. Direktør i Sparekassen Sjælland.

og forklaret. Derudover har direktionen allieret sig med rådgivere som NIRO Invest, Gorrissen Federspiel og Deloitte til at udarbejde børsprospekt, optimere forretningsgangene og forberede alle detaljerne i den komplicerede transaktion, som en børsintroduktion indebærer. ”Når man gennemfører sådan en proces mod en børsnotering, så bliver vi mere strømlinede. Vi har været tvunget til at gennemgå samtlige vores forretningsgange, alt er blevet vendt, og som en konsekvens af det har vi lavet masser

BØRSNOTERING

af nye motorveje gennem systemerne. Det tror jeg vil flytte vores organisation et par mulehår frem”, siger Lars Petersson. Børsplanerne har ifølge Lars Petersson fået garanterne til at føle større medansvar for sparekassens udvikling. ”Der er sket en forvandling af organisationen under den her proces. Når man er garant, så garanterer man for sparekassen. Når man er aktionær, så ejer man sparekassen. Det skifte har medført et andet ejerskab, som også smitter af på medarbejderne. Men det afgørende er, at vi forsøger at holde fast i vores værdier. Og det ønsker vi at gøre”, siger Lars Petersson.

Ingen personlige salgsmål Medarbejderne i sparekassen har trukket et stort læs i

••

43


44

BØRSNOTERING

FINANS November 2015

Sjælland får ny sparekassefond En del af Sparekassen Sjællands herreløse kapital kommer fremover tilbage til lokalsamfundet. En ny fond, skal donere penge til foreninger og kultur i Sparekassens område AF JAKOB THOMSEN, FREELANCEJOURNALIST

Ifølge fællestillidsmand Birgitte Abildgaard er medarbejderne trygge ved den proces, sparekassen er i gang med.

omdannelsen. De har bidraget i flere arbejdsgrupper og har sørget for, at kunder og garanter er blevet godt informeret og har fået ordentlige svar på deres spørgsmål, forklarer fællestillidsmand Birgitte Abildgaard. ”Det, der har fyldt meget for medarbejderne, har jo typisk været, hvad omdannelsen kommer til at betyde for hverdagen og for den enkeltes identitet som en del af det her pengeinstitut. Ledelsen har lagt vægt på, at sparekassen internt kommer til at køre efter fuldstændig de samme værdier som hidtil. Så i den forstand kommer det ikke til at ændre noget, at vi bliver et aktieselskab”, siger Birgitte Abildgaard. Det er netop en vigtig pointe for Lars Petersson. Han insisterer nemlig på, at sparekassen bliver ved med at fastholde sin nuværende forretningsmodel. Det betyder blandt andet, at sparekassen modsat mange af sine konkurrenter åbner flere filialer for fortsat at kunne tilbyde sine kunder personlig betjening i deres nærområde. Medarbejderne behøver heller ikke at frygte, at deres arbejdsforhold bliver ændret, fordi der skal skabes shareholdervalue, forsikrer Lars Petersson: ”Jeg tror ikke på princippet om, at du leverer mere og bedre ved at have et personligt salgsmål. Jeg tror ikke på, at du skaber den rette organisation ved at hæfte et personligt mål på hver enkelt rådgiver. Så jeg vil ikke være med på den galej. Det at levere et ordentligt produkt må stå over alt andet”, siger han. Og det løfte er ifølge Birgitte Abildgaard ”købt” af medarbejderne: ”Det er sådan, vi kender Lars Petersson. Der har ikke været nogen ændring i hans holdning til, hvordan vi driver sparekassen, hverken i forhold til kulturen eller i betjeningen af vores kunder. Han går sine egne veje og er kendt for at gøre det, han siger. Derfor er medarbejderne også trygge ved de udmeldinger, der har været. Vi tror på, at omdannelsen ikke kommer til at ændre den måde, sparekassen har været drevet på siden 1825, vi tror på, at projektet lykkes, og føler os meget involveret i det”, siger Birgitte Abildgaard. ¢

Kulturliv, foreninger og klubber i Sparekassen Sjællands omegn kan se frem til, at det nye sparekasseaktieselskab begynder at tjene penge. Sparekassen stifter nemlig en ny fond, som får 6,5 procent af aktierne i det nye selskab. De årlige udbytter fra aktierne skal gå tilbage til de lokalsamfund, som har været med til at opbygge reserverne i den gamle sparekasse – den såkaldt herreløse kapital. Sparekassen har valgt at omdanne sig efter indkapslingsmodellen. Det betyder, at det gennem generationer opsparede overskud får lov til at gå med over i det nye aktieselskab som bunden kapitalgrundlag. Det drejer sig om godt 600 millioner kroner. Sparekassen er derfor ikke forpligtet til at lade pengene stå i en fond. Alligevel har sparekassen besluttet, at 85 millioner kroner skal blive tilbage i en almennyttig fond til fordel for blandt andet foreningslivet i sparekassens virkeområde. ”Med den model, vi har valgt, får vi en lille fond, som alene er almennyttig, og som bliver en god ven af sparekassen. Vi synes også, at det er retteligt, at en del af de opsparede reserver kommer tilbage til de områder, hvor sparekassen har tjent sine penge. Vi kan mærke, at det er noget, der giver stolthed hos vores garanter og vores medarbejdere”, siger Lars Petersson, administrerende direktør i Sparekassen Sjælland, der heller ikke lægger skjul på, at det fra et investorsynspunkt også er en fordel med en lille fond uden bestemmende indflydelse i aktieselskabet. Han forklarer, at sparekassen kunne have valgt at lægge hele den herreløse kapital over i en erhvervsdrivende fond, på samme måde som man kender fra mange andre sparekasseomdannelser – for eksempel EBH-fonden. Men det havde blandt andet haft den konsekvens, at fonden kunne øve større indflydelse på driften af det nye aktieselskab. ”Vi glæder os til, at fonden kan begynde at tilføre midler til sparekassens område. Med lidt held og lidt god vilje skulle fonden gerne få et aktieudbytte, så den kan støtte lokale foreninger og andre gode formål med cirka to millioner kroner om året”, siger Lars Petersson. Fondens vedtægter er endnu ikke godkendt af sparekassens repræsentantskab, men fondsbestyrelsen kommer sandsynligvis til at bestå af et medlem fra personalegruppen, et medlem fra bestyrelsen, et fra repræsentantskabet og to uafhængige medlemmer. ¢


FINANS November 2015

ARRANGEMENTER FOR SENIORER

Tid: 1. december kl. 16.30

Frist 26. november kl. 12.00

Pris: Medlemmer gratis, ledsager 300 kr.

Tilmelding til: Leif Petersen, Østergade

Arrangementer i 2016

(Betaling bedes fortaget ved tilmelding).

22, 3700 Rønne

Der er fastsat følgende datoer til

Kontonummer: Reg.nr. 0650, kontonr.

Tlf.: 5695 9060, mobil 3042 9054.

arrangementer i 2016:

4374 119 104

E-mail: leif.leif.petersen@gmail.com

Region Nordjylland

26. maj 2016 – Forårstur 8. september 2016 – Sensommertur 1. december 2016 – Julefrokost Region Hovedstaden – Bornholm Julearrangement

Jeg tilmelder mig arrangementet: Region Hovedstaden – Bornholm Julearrangement, 1. december

Kl. 16.30 mødes vi på Bornholms Højskole, Almindingsvej 35, 3720 Aakirkeby,

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i

hvor vi skal høre et foredrag af Lilian

annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Hjorth West om Maria Kirstine Dorothea Jensen, bedre kendt som Thit Jensen,

Navn:

en søster til Johannes V. Jensen.

Adresse:

Efter foredraget skal vi kl. 18.00 have

Postnr./By:

den store og spændende julemenu inkl.

Telefon:

to genstande, vin, øl eller vand.

Stiger på i:

Medlemsnr.:

Antal deltagere:

Efter maden serveres kaffe.

FÅ STØTTE FRA HJÆLPEFOND Finansforbundets Centrale Hjælpefond kan yde støtte til dig, hvis du uforskyldt har fået økonomiske problemer. Støtten kan gives i form af tilskud eller lån.

LEG BANKFOTOGRAF OG VIND BRUNCHMENU FOR TO ! En slikbutik, en cykelhandler eller et supermarked? Kender du til en tidligere bankfilial, som i dag huser en helt anden virksomhed, kan du vinde en brunchmenu for to! Det eneste, du skal gøre, er: • Tag max 3 billeder af virksomheden • Tag et billede af virksomheden udefra og også gerne et par stykker indefra • Skriv et par linjer om historien bag billedet

Det er en betingelse, for at du kan få støtte, at du er eller har været ansat i en virksomhed tilsluttet FA. Hvis du er tidligere ansat, gælder det, at du skal have været i arbejde i minimum to år inden for de seneste fem år, før støtten søges. Du kan søge støtte, uanset om du er blevet sagt op eller selv har sagt op.

• Bl.a. virksomhedens adresse Post billede og tekst på Instagram med #bankfotograf ELLER send hele molevitten, dit navn og telefonnummer til Magasinet Finans via konkurrence@finansforbundet.dk senest d. 4. december 2015. Redaktionen trækker lod blandt alle indsendte billeder om 24 powerbanks og et gavekort fra Smartbox til en brunchmenu for to, som kan benyttes i hele landet! Læs mere på www.finansforbundet.dk Det med småt Ved at deltage i konkurrencen giver du Finansforbundet ret til at bruge billedet i samtlige af dets medier. Hvis du vælger at uploade via Instagram skal din profil være offentlig.

Er du kommet i en situation, hvor du har behov for hjælp, kan du søge hjælpefonden om støtte ved at udfylde en ansøgningsblanket, som du kan finde på Finansforbundets hjemmeside. Du kan også kontakte Linda Munch på telefon 32 66 14 27 for at få tilsendt et ansøgningsskema.

Kiwi på Amagerbrogade 23 i København ligger i Amagerbankens tidligere hovedsæde.

45


46

KARRIERESKIFT

FINANS November 2015

TO FORSKELLIGE LIV Det giver masser af mening for mig at tale med en morder eller bankrøver og støtte dem i at udvikle sig væk fra kriminalitet og misbrug, siger Sten Knudsen, tidligere leder af personalekontoret i Privatbanken, der efter et sammenbrud skiftede spor og nu arbejder inden for det sociale felt med supervision af ledere, medarbejdere, misbrugere og kriminelle AF BIRGITTE AABO, FREELANCEJOURNALIST / FOTO: LÆRKE POSSELT

”Det handler ikke om, at den kolde og kyniske bankverden var ond ved mig. Det handler om, at jeg ingen tyngde havde indeni – jeg var kun optaget af, at alting så pænt ud på ydersiden”. 65-årige Sten Knudsen læner sig frem i lædersofaen for at understrege sin pointe, som han betoner flere gange i løbet af vores flere timer lange samtale i hans kombinerede kontor og lejlighed på eksklusive Bredgade i København. Han bukkede under for egne krav, men rejste sig og lagde sit liv om. I stedet for en tilværelse som personalechef i bankverdenen blev han selvstændig konsulent og fik med tiden fire ansatte. De tilbyder supervision, kurser og workshopper til især misbrugsbehandlere og ledere i fængsler, men også programmer for misbrugere og kriminelle. Mange af de kompetencer, han tilegnede sig i banken gennem praktisk arbejde, på kurser og efteruddannelser, har han kunnet overføre til sit nuværende arbejdsliv. ”Forskellen mellem at arbejde med at udvikle en leder i en bank og eksempelvis en misbruger er, at jeg i

dag brænder mere for det. Det giver masser af mening for mig at tale med en morder eller bankrøver og støtte dem i at udvikle sig væk fra kriminalitet og misbrug. Samtidig er jeg så heldig, at der i mit arbejde er indbygget en konstant udvikling af mig selv. For hvis jeg skal kunne rumme dem, skal jeg have nærvær og være et autentisk menneske, som tør være ved sig selv”.

Den unge Sten Knudsen, der spillede i rockband i spraglet tøj i sin fritid, havde svært ved at holde det stive arbejdsmiljø ud og tudede af frustration over for forældrene. Men holdt ud, som han fik besked på. ”Jeg har altid været god til at tilpasse mig. Som 21-årig blev jeg gift, og før jeg vidste af det, var jeg bankmand med karriere, to døtre og hus”.

Et nydeligt job Når Sten Knudsen ser tilbage på sin barndom, handlede det om det stik modsatte – om at skjule følelser, så tingene så pæne ud på overfladen. Han er enebarn og mønsterbryder, moren var buschauffør, og faren specialarbejder, og de syntes, at bankmand var en pæn beskæftigelse. ”Som 17-årig blev jeg elev i Privatbanken på Kongens Nytorv og mødte nyklippet op, som jeg havde fået besked på ved ansættelsessamtalen. Man var Des med kunderne, og det blev påtalt, hvis jeg rullede skjorteærmerne op eller kom på arbejde i cardigan. Skjorte og jakke var det eneste acceptable”.

Magt og sammenbrud Sten Knudsen havde aldrig for alvor interesseret sig for bankvirksomhed, han var mere til at arbejde med mennesker og trak i retning af HR. Det gik så godt, at han i 1983 blev udnævnt til leder af personalekontoret. ”Det var en magtfuld position. Jeg havde 22 ansatte under mig, og karrieren kørte tilsyneladende. Ingen anede, at tingene var ved at krakelere for mig indadtil. Med så meget ansvar slog det igennem, at jeg manglede en grundlæggende tro på eget værd, men i årevis vidste jeg ikke engang selv, hvad der rørte sig i mig”. Kroppen begyndte at sige fra, for Sten


FINANS November 2015

KARRIERESKIFT

”Jeg har altid været god til at tilpasse mig. Som 21-årig blev jeg gift, og før jeg vidste af det, var jeg bankmand med karriere, to døtre og hus”, siger Sten Knudsen.

efter at have været pakket ind i pænhed hele livet. På det ydre plan var jeg god til at udvikle andre og løse problemer i min stilling, men jeg havde ikke kunnet hjælpe mig selv. Jeg havde levet på en livsløgn og måtte starte forfra med at lære mig selv at kende”. Efter fem uger sagde han op i banken og blev i stedet ansat på behandlingsstedet for en periode, da han selv var afvænnet. ”Min familie var fuldstændig oppe at køre. Jeg var også blevet skilt, så da jeg vendte tilbage til København, stod jeg uden bolig og var på dagpenge. Det var virkelig et skred. Jeg vidste ikke, hvad jeg ville beskæftige mig med, jeg vidste bare, at jeg måtte give mig god tid denne gang”.

Knudsen arbejdede som en gal for at leve op til især egne forventninger. Han fik ondt i ryggen og gik til lægen: ”Han forstod godt, at jeg i sådan et job havde brug for piller for at klare mig igennem stress og pres. På den måde blev min læge min pillepusher, og mit alkoholforbrug tog også til”. Da Unibank opstod med fusionen af Sparekassen SDS, Andelsbanken og Privatbanken i 1990, væltede læsset for den udadtil succesrige leder. ”Jeg havde lige kunnet klare mig inden for den vante ramme. Da de tre kulturer stødte sammen, blev alt kaos. Jeg blev udpeget til personalechef i Handels-

divisionen, men jeg var for syg, og pludselig afslørede min opførsel det”.

I badekåbe på Lolland Efter samtale med en psykolog i banken blev han sendt til Lolland på afvænning. En del af konceptet på stedet var, at alle var iført hvide badekåber i begyndelsen af opholdet, men personalechefen var ikke længe om at konstatere, at det var hardcore stofmisbrugere, der omgav ham. ”Det var lidt af et chok på den måde at blive omplantet. Alligevel faldt jeg hurtigt til. For her var mennesker, der talte frit om følelser, og det var en befrielse

En parentes på 23 år Efter godt to år uden arbejde, med selvudvikling, refleksion og terapi opfordrede en bekendt ham til at hjælpe til i et projekt med narkomaner, der skulle støttes i at forblive stoffri. ”Jeg havde masser af kompetence i forhold til at udvikle mennesker med mig fra banken, og jeg havde fået en indsigt i mig selv, som gav mig et langt stærkere afsæt”, konstaterer Sten Knudsen. Han udviklede blandt andet nye metoder til at arbejde med misbrugere, som blev efterspurgt af adskillige kommuner, og blev også udviklingskonsulent på ledelsesplan i flere fængsler. Nu kan han se tilbage på foreløbig 20 år som selvstændig og endnu flere som bankansat. ”Jeg oplever nærmest, at jeg har levet to forskellige liv. På trods af at jeg var 23 år i banken og opnåede en prestigefyldt stilling, ser jeg det på sin vis som en parentes. Det, jeg har beskæftiget mig med siden, betyder noget langt dybere for mig – og nu har jeg mig selv med som menneske”. ¢

47


48

DET JURIDISKE HJØRNE

FINANS November 2015

Må jeg gå til fest når jeg er sygemeldt? Sygdom kræver ikke altid, at du er sengeliggende, men det er ikke altid klart, hvor grænsen går for, hvad du må foretage dig under en sygemelding

Lovligt forfald på grund af sygdom betyder, at din arbejdsgiver må respektere din sygemelding, og dette giver også kun sjældent anledning til problemer i sig selv. Funktionærlovens paragraf 5 slår fast, at sygdom er lovligt forfald, når denne gør dig ude af stand til at udføre dit arbejde. Sygdom kan tage uendelig mange former, og det kan derfor være vanskeligt at opstille helt konkrete regler for, hvad du må – og ikke må – foretage dig, når du er fraværende på arbejdet på grund af sygdom. Det er som udgangspunkt ikke et krav, at du er sengeliggende, og det er da også de færreste sygdomme, som binder dig til sengen fra start til slut. Det er derimod afgørende, at du selv medvirker til at fremskynde helbredelsen og ikke foretager dig noget, som kan forlænge sygdomsperioden. Udfordringerne opstår i de tilfælde, hvor arbejdsgiveren betvivler din sygdom på grund af dine handlinger eller dit aktivitetsniveau under sygefraværet. Særligt når sygdommen er stressrelateret eller psykisk betinget, kan vurderingen af, hvilke aktiviteter der er forenelige med sygemeldingen, forvolde problemer. Hvorvidt en given aktivitet findes (u)forenelig med sygemeldingen, må altid bero på en konkret vurdering, og her vil det for eksempel kunne tillægges vægt, om der er en lægeerklæring, som understøtter sygemeldingen og den foretagne aktivitet. At hente børn, købe dagligvarer, gå på apoteket og andre ting, som er nødvendige for at få hverdagen til at hænge sammen, vil altid være i orden. Men hvordan forholder det sig, når du under en sygemelding går til fodbold, danser hele natten på det lokale diskotek eller hjælper dine venner med at flytte? Og måske tilmed bringer dette til arbejdsgivers kendskab ved opdateringer på Facebook, Instagram eller tilsvarende? Svaret er ikke sort/hvidt, men afhænger af en helt konkret vurdering med udgangspunkt i sygdommens art og dit konkrete arbejde. Din egen vurdering af, hvad du kan foretage dig, vil ikke være tilstrækkelig, hvis der efterfølgende opstår en konflikt med din arbejdsgiver. I retspraksis findes flere eksempler på, at stressramte medarbejdere kan være sygemeldt i forhold til en enkelt arbejdsgiver uden at være syge i forhold til arbejdsmarkedet generelt.

Det er ligeledes muligt at være syg i forhold til det konkrete arbejde, uden at dette forhindrer deltagelse i aktiviteter af rekreativ karakter. En sygemeldt medarbejder kan derfor tage på ferie eller måske endda deltage i et maratonløb – uden at dette er bortvisningsgrund. Det vil dog til hver en tid kræve, at aktiviteten ikke forhaler helbredelsen. Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at der – ud over sygemelding, lægeerklæring og det konkrete arbejde – også lægges vægt på medarbejderens loyalitet og øvrige relevante omstændigheder. Østre Landsret har således i en tidligere sag fundet en bortvisning berettiget, hvor en sygemeldt medarbejder rejste til Chicago i en weekend. Inden sygemeldingen var der indgået aftale om ferieafholdelse. Da medarbejderen sygemelder sig til virksomheden, gør han samtidig opmærksom på, at han på grund af sygdom heller ikke kan holde den planlagte ferie. Medarbejderen undlader imidlertid at oplyse, at han uagtet sygemeldingen fortsat vil tage på ferierejse som planlagt. Medarbejderen havde lægelig dokumentation for sygdommen. Retten lagde vægt på medarbejderens fortielse omkring rejsen, den aktive jobsøgning under sygemeldingen og gennemførelsen af to lange flyveture og fandt det herefter ikke godtgjort, at sygdommen medførte uarbejdsdygtighed i forhold til arbejdet.

Sygemeldt tog på weekendtur og blev bortvist I en helt nylig sag for Vestre Landsret havde en medarbejder meldt sig syg fredag morgen. Han havde oplyst, at både han selv og sønnen var ramt af maveonde. På trods af mavesmerterne drog medarbejderen samme aften på weekendtur til København, hvor han blandt andet deltog i et Top Geararrangement. Under arrangementet blev medarbejderen tagget på billeder, så blandt andre arbejdsgiveren, der var ”ven” med medarbejderen på Facebook, kunne følge med i samtlige aktiviteter under sygemeldingen. Medarbejderen sygemeldte sig igen den følgende mandag og tirsdag og tog derefter til lægen, som vurderede, at medarbejderen havde begyndende stress, men udskrev ikke en lægeerklæring. Virksomheden bortviste medarbejderen med den begrundelse, at han var blevet væk fra arbejde uden lov-


FINANS November 2015

DET JURIDISKE HJØRNE

Fyret i fleksjob på grund af

? jobbortfald Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

AF KATJA HEBERG, JURIDISK KONSULENT

lig grund. Medarbejderen mente ikke, at der var saglig grund til at bortvise, og anlagde derfor sag mod virksomheden. Landsretten nåede frem til, at der ikke var bevis for, at medarbejderen havde været uarbejdsdygtig på grund af sygdom, idet der ikke forelå lægeerklæring, og det ikke af medarbejderens journal fremgik, om han var uarbejdsdygtig eller ej. Retten henviste endvidere til, at medarbejderen havde lagt billeder fra weekendarrangementet på Facebook. Bortvisningen var derfor berettiget. Sagen viser med al ønskelig tydelighed, at en medarbejder skal kunne dokumentere, at fravær fra arbejdet skyldes sygdom. Kan dette ikke bevises, så kan der være sagligt grundlag for en bortvisning.

Følg virksomhedens retningslinjer Spørgsmålet om, hvad du må foretage dig under en sygemelding, kan altså ikke besvares entydigt, men må vurderes på baggrund af sygdommens art, eventuelle lægelige oplysninger, dit konkrete arbejde og de øvrige omstændigheder. Selvom et besøg hos lægen eller en lægeerklæring ikke altid vil være nok til at forhindre en opsigelse eller en bortvisning begrundet i aktiviteter under en sygemelding, så må det klart anbefales, at du konsulterer din læge med henblik på at få en lægelig vurdering af, hvad du må og ikke må, mens du er sygemeldt. Skrives det ovenikøbet ind i din journal, vil det kunne tjene som dokumentation for, at du blot har fulgt lægens vejledning, såfremt arbejdsgiver senere sår tvivl om dette. Husk også altid at følge virksomhedens retningslinjer for sygemelding, og hold din arbejdsgiver orienteret om den forventede varighed. Træd varsomt, når du deltager i aktiviteter, der går ud over de daglige fornødenheder, og er du i tvivl, så henvend dig til din tillidsmand, kreds eller Finansforbundet. ¢

Jeg er desværre fyret fra mit fleksjob på grund af jobbortfald, da min arbejdsplads flyttes til udlandet. Jeg har været glad for mit fleksjob, som jeg har været ansat i siden 2010. Hvad nu – hvordan ser det ud med ledighedsydelse, nyt fleksjob med mere? Venlig hilsen Steen Eriksen Svar: Jeg kan godt forstå din forvirring. Først og fremmest vil jeg anbefale dig at orientere jobcenteret om situationen. Når du bliver uforskyldt ledig fra dit fleksjob, vil du have ret til ledighedsydelse. Ledighedsydelsen vil i din situation være på 89 procent af højeste arbejdsløshedsdagpenge og udgøre 15.947 kroner månedligt før skat. Forudsætningen for at få ledighedsydelse er, at du står til rådighed for fleksjob. Undervejs følger jobcenteret op, i forhold til om du er aktivt arbejdssøgende, blandt andet ved individuelle samtaler hver 3. måned. I dit nuværende fleksjob er du som fleksjobber blevet aflønnet efter de gamle regler, hvor din arbejdsgiver har betalt dig en fuldtidsløn og samtidig har fået et tilskud på mindst halvdelen eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige løn for dit arbejde til hjælp til dækning af din løn. Når du får et nyt fleksjob, vil det være efter nogle ændrede regler, hvor din løn i fleksjobbet består af, at arbejdsgiver betaler dig løn inklusive pensionsbidrag for de timer, du arbejder, og derudover får du et fleksløntilskud fra kommunen. Fleksløntilskuddet kan højst udgøre 17.550 kroner per måned før skat. For overskuelighedens skyld har jeg kort beskrevet reglerne, men du kan finde mere herom på borger.dk eller på Finansforbundets hjemmeside. Herudover kan du få råd og vejledning hos Finansforbundets socialrådgivere på telefon 32 94 46 00. Venlig hilsen Bente Knudsbøl, socialrådgiver

Fritstillet ved opsigelse

Min arbejdsplads har lige haft endnu en afskedigelsesrunde og jeg var desværre blandt de opsagte. Stemningen på arbejdspladsen er meget dårlig, både blandt de opsagte og blandt de medarbejdere, der bliver tilbage. Jeg har det psykisk dårligt og synes allerede nu, at det bliver svært at møde på arbejde i hele opsigelsesperioden. Jeg mener, at tidligere medarbejdere før er blevet fritstillet, og det vil jeg også gerne. Men er det en ret, jeg har? Hvad gør jeg? Med venlig hilsen Anna Maria Sønderlund Svar: Fritstilling kræver en aftale med din arbejdsgiver. Hvis ikke det er kollektivt aftalt eller står i din opsigelse, at du er fritstillet, skal du møde på arbejde som normalt i opsigelsesperioden. Du kan eventuelt undersøge, om du kan blive fritstillet senere i opsigelsesperioden, men det er ikke noget, du kan kræve. Hvis du har det så psykisk dårligt, at du af den årsag ikke kan arbejde, vil jeg anbefale dig, at du kontakter din læge, som kan vurdere, om du skal sygemeldes. Venlig hilsen Bente Kjær Koch, advokat      

49


50

FINANS November 2015

Klumme

Muligheder frem for trusler

Følg formandskabet på Twitter. Kent Petersen @kpfinansforbund Michael Budolfsen @Mbudolfsen

Tilbage i 1950’erne var produklemmernes arbejdsliv. I stedet tion af tekstiler – også kaldet for at tale om at konservere beklædningsindustrien – en af taler vi om at skabe ny udDanmarks største erhvervssucvikling. Vores ambition er at ceser. Overalt blev der strikket agere proaktivt i forhold til og syet lige indtil den dag, hvor fremtiden for at sikre det, som virksomhedsejerne i takt med vi er sat i verden for – nemlig globaliseringen fik øjnene op at understøtte medlemmerne for, at de i Østeuropa og Asien i at have det bedste arbejdsliv. kunne få produceret samme Det er et omfattende arbejmængder stof til en langt lavere de, som går på flere ben. Det pris. Tusindvis af arbejdspladser handler både om at kunne tilforsvandt til udlandet, og man passe vores overenskomst, så af Kent Petersen Formand spåede beklædningsindustriens den står mål med de nye arbejdssnarlige død. Men selv om det former, der dukker op, og samer næsten umuligt at finde en tidig vil vi sikre medlemmernes industrisyerske i Danmark den trivsel. Men det handler i lige så dag i dag, er den danske tøjhøj grad om at understøtte, at eksport større end nogensinde. vores medlemmer har de komFor beklædningsindustrien petencer, som morgendagen har formået at forny sig i takt kræver. Dette arbejder vi på i med udfordringerne – og i dag Worklife Investment-projekeksporterer dansk modeindustet, hvor alle medlemmer kan tri for over 20 milliarder kroner få uvildig karriererådgivning om året. Så i stedet for at tale gennem dels et kompetenceom afvikling af en industri er afklarende karriereværktøj onder snarere tale om en forandret industri. line, dels en karrieresamtale. Og sidst, men ikke I den finansielle sektor står vi over for nogle af de mindst, er der vores fintechinitiativ, hvor vi samsamme udfordringer. Ikke blot ser vi opgaver outmen med Københavns Kommune, Finansrådet, sourcet til lavtlønslande, men vi har også et digitaliSaxo Bank, Nets, Djøf, CFIR, BEC og Tryg arbejseringstog, der drøner ind over sektoren og kræver der sammen for at gøre København til Nordens vores opmærksomhed. Som fagforening er det let førende arnested for fintech, samtidig med at vi at henfalde til de krydsede arme og den forurettede sætter 1.000 kvm af vores lokaler i København af til mine og gå på barrikaderne. Men spørgsmålet er, at invitere 100-150 iværksættere ind for at udvikle om det virkelig er i vores medlemmers interesse at det, der kan blive morgendagens virksomheder. bruge krudt og kugler på at stoppe en udvikling, For os er det et partnerskab, der betyder, at vi dels der vil ske, lige meget hvor mange krydsede arme får skabt arbejdspladser i Danmark, dels får de nye og forurettede miner vi anlægger. virksomheder ind i den sektor, som vi gerne ser beI stedet har vi i Finansforbundet valgt at vende varet, samtidig med at vi ved selvsyn kan observere, blikket 180 grader. I stedet for at snakke om trusler, hvad det er for kompetencer, som fremtiden komkonflikter og problemer vælger vi at tale om mumer til at efterspørge, til gavn for vores medlemmer. ligheder. I stedet for at snakke om at garantere Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme medlemmernes job snakker vi om at sikre med-

”I stedet for at tale om at konservere taler vi om at skabe ny udvikling”

FINANS Finansforbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 Nr. 10. 2015 NÆSTE NUMMER 11. december UDGIVER Finansforbundet Applebys Plads 5 Postboks 1960 1411 Kbh. K telefon 3296 4600 fax 3296 1225. post@finansforbundet.dk www.finansforbundet.dk REDAKTION Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Julie Søltoft Jeppesen jsj@finansforbundet.dk ANNONCER: DG Media St. Kongensgade 72 1264 København K telefon 3370 7647 fax 7027 1156 www.dgmedia.dk LÆSERINDLÆG Læserindlæg senest onsdag 25. november. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning KONTROLLERET OPLAG 51.162 DESIGN Hans Munk og Katrine Kruckow TRYK Aller FORSIDEFOTO Petra Kleis


Vi er den bank kunderne helst vil skifte til – det kræver flere hænder Vi vil drive landets bedste og mest ansvarlige bank - og det kan ikke gøres uden fagligt kompetente medarbejdre. Derfor investerer vi i talentfulde og ambitiøse medarbejdere, med hovedet skruet rigtigt på og hjertet på rette sted. Vil du være en del af den bank kunderne helst vil skifte til, så læs mere på al-job.dk

Lige nu søger vi: Filialdirektør til filialen i Helsingør Filialchef til filialen på Østerfælled Torv Kunderådgivere til filialerne på Amager, i Kastrup og i Lyngby Pengemarked specialist.


ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

DER SKAL MERE END MEL OG SMØR TIL AT BAGE 12 MIO. SMÅKAGER I DØGNET

DANMARKS EKSPORTKREDIT

Jacobsens Bakery i Hedensted har succes. Derfor besluttede direktør Jan Jacobsen at investere i en fordobling af produktionen. Det krævede et anlægslån i banken, som vi kautionerede for. For

Jacobsens Bakery betød det, at det var nemt at få Ja til lånet. For banken betød det mere forretning, mindre risiko og en glad kunde. Hvad enten det drejer sig om lån til udvidelse af produktionen,

FREM I VERDEN

driftsfinansiering eller en finansieringsløsning til en udenlandsk køber, kan vi stille en garanti til banken, så din kunde kan få Ja til den rigtige løsning. Se hvad der skal til på ekf.dk

Profile for Finansforbundet

Magasinet Finans nr. 10/2015  

Læs blandt andet om ledelse i kompleksitet, om overtagelsen af Fiona Bank og Starbucks der er blevet blandt USA's 20 største banker målt på...

Magasinet Finans nr. 10/2015  

Læs blandt andet om ledelse i kompleksitet, om overtagelsen af Fiona Bank og Starbucks der er blevet blandt USA's 20 største banker målt på...