Page 1

MEDLEMSBL AD FOR DANSK E K REDS

/ EN VIRKSOMHEDSK REDS I FINANSFORBUNDET / AUGUST 2019

100 år med fuld fart

Gennem 100 år har Danske Banks idrætsforening samlet medarbejderne om sport og motion i deres fritid. Det har de blandt andet fejret med racerløb i Roskilde. LÆS SIDE 10

BANKEN ER PÅ DEN GRØNNE DAGSORDEN /4

BOBEHANDLING: DEN SIDSTE KUNDEREJSE /8

ARBEJDSMOBILER FÅR BLANDET MODTAGELSE /16


2

SIDEN SIDST Korte nyheder fra Danske Kreds

Generalforsamling efterlyste tillid og dialog Vi mangler tillid og åbenhed i relationerne mellem ledelse og medarbejdere, men fagforeningens insisterende indsats har båret frugt, mener kredsformand Kirsten Ebbe Brich.

Den 23. maj samledes omkring 150 delegerede fra Danske Kreds på Munkebjerg Hotel i Vejle til ordinær generalforsamling. Det er tre år siden, det sidst skete. ”Det er fantastisk, at vi kan sidde her sammen og diskutere nogle gode ting”, sagde Lars Baagøe Hansen, der er tillidsmand og Senior AML Customer Advisor på Fyn, efter generalforsamlingen. ”De to vigtigste ting, vi har talt om, er dels, at kredsen ønsker et styrket samarbejde mellem kredsbestyrelse, tillidsmænd og medlemmer, men også med koncernledelsen. Vi har nogle udfordringer med medarbejdernes trivsel, som vi stadig er nødt til at tale om”, konstaterer han. Manglen på tillid og dialog mellem ledere og medarbejdere i Danske Bank var generelt et tema i formandskabets mundtlige beretning, der fremhævede de mange diskussioner, som kredsen har haft med blandt andet HR i diverse samarbejdsfora. ”Heldigvis begynder vi at se tegn på, at vores insisterende indsats har båret frugt”, sagde Kirsten Ebbe Brich og henviste blandt andet til

koncernens initiativer om øget mental sundhed, stressforebyggelse i Wealth Management og nye værktøjer til dialog mellem ledelse og medarbejdere så som TeamTalk og MyTalk.

Ny bestyrelse Ved generalforsamlingen valgte de delegerede, hvem der skal varetage medlemmernes interesser i Danske Kreds’ bestyrelse de næste tre år. Generalforsamlingen udtrykte et ønske om, at bestyrelsen får en alsidig både faglig og geografisk sammensætning. Kirsten Ebbe Brich blev genvalgt som for-

mand for tre år, og den nye bestyrelse består nu af Bente Bang, Carsten Eilertsen, Dorte Bielefeldt, Frank Fredslund Nielsen, Ida Schrøder Kilde, Kirsten Lund, Lars Aabling-Thomsen, Peter Gaardsdal Sørensen og Susanne Arboe. Ny suppleant til bestyrelsen er Tina Damsgaard Nielsen fra MobilePay. Efter generalforsamlingen konstituerede bestyrelsen Bente Bang som ny næstformand. Bente Bang har været en del af kredsbestyrelsen siden 2016 og blev i 2018 også valgt som medarbejderrepræsentant i Danske Banks bestyrelse sammen med kredsformanden.

Navneskift på vej Finansforbundet er i øjeblikket i gang med at udvikle en ny brandingstrategi, der inkluderer en ny visuel identitet og en ændret navnestruktur for kredsene. Danske Kreds’ generalforsamling gav bestyrelsen mandat til – når

det giver mening i forhold til implementeringen af Finansforbundets brandingstrategi – at ændre Danske Kreds’ navn til ”Finansforbundet i Danske Bank”. Danske Kreds melder mere ud, når det bliver aktuelt.


3

Dobbelt udskiftning i bestyrelsen Danske Kreds’ generalforsamling bød også udskiftning af to kendte medlemmer af Danske Kreds’ bestyrelse. Kirsten Guntofte stopper sit faglige arbejde efter 15 spændende år, hvoraf de sidste 9 år var som kredsbestyrelsesmedlem. Hun blev ikke genvalgt på generalforsamlingen og har derfor forladt bestyrelsen. Knud Grøngaard valgte ved Danske Kreds’ generalforsamling ikke at genopstille og takker dermed af efter 27 år i skiftende kredsbestyrelser for de ansatte i Bikuben, BG Bank og endeligt Danske Bank. Han har desuden siddet i Finansforbundets hovedbestyrelse gennem flere år.

To nye ansigter Nyvalgte i kredsbestyrelsen er 47-årige Frank Fredslund Nielsen fra Holbæk, der tidligere var områdetillidsmand i Glostrup og Roskilde. Han kommer fra en stilling som Relations- hip Manager hos Erhverv Glostrup. Desuden blev 38-årige Ida Schrøder Kilde fra Ølstykke valgt til bestyrelsen. Hun kommer fra en stilling som Operations Officer i CSD Høje Taastrup og har både været tillidsmand og områdetillidsmand.

IT-folk er truet af cyberkriminelle Cyberkriminelle udnytter ofte medarbejderes gode tro som vej ind i systemerne. Især IT-medarbejdere er udsatte, fortalte ekspert i cyberkriminalitet Peter Kruse de 70 fremmødte ved et møde i Brabrand.

På den mørke side af internettet huserer uhyggelige kriminelle, der jagter penge eller data, som de kan sælge for store summer. Vejen ind går som regel gennem en skadelig kode i systemerne hos den virksomhed, de har som mål, fortalte partner i CSIS Peter Kruse ved et Lunch&Learn arrangement hos Danske Bank i Brabrand den 11. juni. Arrangementet blev afsluttet med et kort indlæg om, hvordan banken bekæmper cybercrime ved Lisbeth Harregaard, eBusiness Security. Den skadelige kode finder vej ind ad flere kanaler, men ofte gennem medarbejderne. Det bekræfter Danske Bank: ”Statistikker viser, at mindst 90% af alle succesfulde cyberangreb mod virksomheder starter med en falsk e-mail. Det er ikke så overraskende, da det er en effektiv måde at ramme et stort antal modtagere på. Det kræver blot én uopmærksom medarbejder, som klikker på et link i en falsk mail, og så er virksomheden kompromitteret”, forklarede Martin Clausen, Principal Security Architect i Group IT Security & Risk, til Danske Kreds’ nyhedsbrev tilbage i december. ”Hackerne har systemer, der lynhurtigt kan

teste dine koder mod forskellige typer konti. Det værste, man kan gøre, er at have koder eller f.eks. et billede af sit NEMid gemt på telefonen”, beretter områdetillidsmand Henrik Surland Olsen, der var med til at arrangere mødet. Han mener blandt andet, at det store fokus i medierne og de mange interne kurser gør det nødvendigt, at vi også taler mere med hinanden om it-sikkerhed. Mange IT-medarbejdere har en større adgang til koncernens it-systemer end andre typer medarbejdere, og det udvider truslen mod dem. De cyberkriminelle bruger blandt andet LinkedIn til at opspore deres ofre. ”Det var tydeligvis en øjenåbner for mange ved mødet, hvor eksponerede vi er for phishing, og hvor hårdt banken egentlig arbejder for at bekæmpe og forebygge cyberkriminalitet”, fortæller han. ”De spiller på vores nysgerrighed med deres falske e-mails, og er du ikke opmærksom, får de pludselig adgang til hele dit liv.” Danske Bank er meget opmærksom på de falske beskeder. ”De kriminelle bliver dygtigere og dygtigere til at udsende falske e-mails, hvor sproget er bedre, og opløsningen på grafikken er skarpere. Derfor er det ekstremt vigtigt, at man som bruger husker at føre musen henover et link i en mail og ser, hvor det fører hen. Et andet godt råd er altid at stille sig selv spørgsmålet: ”Er dette tilbud for godt til at være sandt?” Som regel er svaret ja, og derfor er der også tale om et forsøg på phishing”, har Martin Clausen fra Danske Bank udtalt.


4

MENTAL SUNDHED

Af Carsten Rasmussen

Kunsten at synge for arbejdsglæden Som ambassadører for arbejdsglæde er 500 medarbejdere nu uddannet til at inspirere og hjælpe deres kolleger med at gøre det sjovere at gå på arbejde. Danske Kreds er helt enige med HR i, at positiv adfærd smitter, siger Susanne Arboe.

”Selvfølgelig kan det at synge sammen hjælpe på arbejdsglæden på kontoret.” I Danske Direkte i Høje Taastrup har de fundet ud af, at morgensang er en god begyndelse på dagen. For det er sundt at synge, og det giver noget godt til sammenholdet, mener Merete Rasmussen, privatkunderådgiver i Danske Direkte. ”I Danske Direkte i Høje Taastrup samles mellem 50 og 70 medarbejdere på tværs af organisationen kl. 8.30 og synger en morgensang. Det kan være ”Vi maler byen rød” af Birthe Kjær eller én af Kim Larsen. Det er ikke det væsentlige – det er at synge sammen. Vi synger sangen og ønsker hinanden en rigtig god dag”, siger Merete Rasmussen, der både er tillidsmand og ambassadør for arbejdsglæde. Hun har sammen med de tre andre ambassadører taget initiativ til morgensang to dage om ugen: ”På den måde kan vi være lidt mere skøre og gøre noget godt for hinanden. Vores chefer har købt 100 procent ind på sangen.” Merete Rasmussen er en af de 500 ambassadører, der er uddannet til at inspirere og hjælpe sine kolleger til at få mere arbejdsglæde ind i hverdagen. På en kursusdag har de fået redskaber til at stå for større arrangementer eller event, hvor trivsel sættes på agendaen, men det kan også være små indsatser i det daglige, som at give et ekstra smil eller bare sige godmorgen.

Positivt livssyn ”Vi ser ambassadørerne som rollemodel for skabelse af gode relationer og godt

samarbejde på tværs af koncernen”, siger Birgit Skibsted, Head of Working Environment og uddyber: ”Vores fantastiske ambassadører bidrager med et positivt livssyn og et ønske om at skabe trivsel hos deres kolleger. De byder ind med en forståelse for menneskers reaktioner og en viden om, hvordan vi som mennesker påvirker hinanden.” ”Medarbejdere, der trives, servicerer vores kunder bedre”, siger Nicole Offendal, Global Head of HR Legal på spørgsmålet om, hvorfor det er blevet nødvendigt at gøre en indsats for medarbejdernes mentale sundhed. ”Medarbejdernes trivsel og mentale sundhed er helt afgørende for, at banken når de strategiske mål, vi har sat. At vi kan skabe en solid bank for kunderne og en fantastisk arbejdsplads for tusinder af mennesker i mange år fremover”, siger Nicole Offendal.

Det smitter På verdensplan er de fleste forskere enige om, at fravær relateret til mentale udfordringer bliver den største sygdomsårsag overhovedet. Både direkte sygdom som følge af psykiske udfordringer, men også de fysiske sygdomme, som udspringer af psykiske problemer som stress og depression. I Danske Bank har vi ikke et stort sygefravær sammenlignet med andre i eller uden for branchen, men det betyder jo ikke, at vi ikke kan gøre det bedre, tilføjer Nicole Offendal: ”Derudover smitter mental mistrivsel.


MENTAL SUNDHED

Vi ved alle, hvordan negative, syge, sorgramte eller stressede mennesker kan påvirke os i hverdagen.”

Et holdbart arbejdsliv Der er særlige opmærksomhedspunkter forbundet med en moderne arbejdsplads i takt med, at et stadig mere flydende og digitalt arbejdsliv stiller nye krav til såvel arbejdsgiver som medarbejder, siger Birgit Skibsted: ”Vi oplever, at medarbejdernes krav om mere fleksibilitet i forhold til placering af arbejdstid- og sted og vores ønske om fleksibel kundebetjening kræver, at vi sammen gentænker metoder for, hvordan vi sikrer en balance mellem arbejde og fritid.” Nicole Offendal uddyber: ”Som arbejdsgiver skal Danske Bank skabe ram-

merne for et holdbart arbejdsliv, hvor medarbejderne bliver rustet til at klare nye typer af udfordringer. Vi må vænne os til, at der hele tiden sker forandringer, og vi må lære at se styrken i at være positive og nysgerrige på forandringerne. Danske Bank ønsker at skabe en kultur, hvor ledere og medarbejdere forstår, at trivsel er en fælles opgave og et fælles ansvar”, siger hun og tilføjer: ”Vi skal være på arbejdsmarkedet i rigtig mange år, og vi vil alle møde kriser, sygdom, svære udfordringer, sorg og tab. Det skal vi som arbejdsgiver kunne rumme og som medarbejder kunne tackle.”

Tillidsmænd er ambassadører I Danske Kreds glæder bestyrelsesmedlem Susanne Arboe sig over, at Danske Bank sætter arbejdsglæde og mental sundhed

på dagsorden ”Vi støtter fuldt op om initiativet, og vi er helt enige med HR i, at positiv adfærd smitter. Ambassadørerne skal være med til at understøtte arbejdet med Mental Health og arbejdsglæde ved at starte en ”bottom-up” bevægelse i organisationen, så det bliver naturligt at have dialog om trivsel.” ”Alle vores tillidsmænd er ambassadører hver dag, og nu er de også en del af Mental Health-projektet, og jeg har allerede hørt om flere, der efter deltagelse på undervisningsdagen har igangsæt lokale initiativer, der kan være med til at styrke fokus på arbejdsglæde og mental sundhed”, siger Susanne Arboe og understreger, at hvis projektet skal blive ved med at leve, skal medarbejdere og Danske Bank også være med til at holde ’gryden i kog’.

5


6

BÆREDYGTIGHED

Af Carsten Rasmussen / Foto: Danske Bank

Banken er på den grønne dagsorden Klima og bæredygtighed er også nye muligheder for banken – ikke mindst over for kunder med appetit på bæredygtighed. Det er også vigtigt for bankens omdømme, siger Jeanette Fangel Løgstrup

Klima og bæredygtighed fylder stadig mere i både den politiske debat - med unge, der skolestrejker for klimaet - og i erhvervslivet. Det øgede fokus indebærer også nye forretningsmuligheder for Danske Bank, der på den måde bidrager til at indrette et grønnere samfund. Jeanette Fangel Løgstrup er leder af Group Societal Impact & Sustainability og forudser, at bæredygtighed over tid kommer til at leve hos alle de medarbejdere, der hver dag arbejder med bankens produkter og kunder: ”Vores samfund kræver en omstilling i retning af mere bæredygtighed, som vi ikke kan løfte uden, at vores mange medarbejdere bliver dygtige på området. Derfor er vi gået i gang med at uddanne relevante medarbejdergrupper og tænke bæredygtighed ind i vores produkter, så vi kan hjælpe vores kunder med den grønne dagsorden”, siger Jeanette Fangel Løgstrup. Faktisk har Danske Bank arbejdet med bæredygtighed siden 2006, men med lanceringen af forretningsstrategien, Nordic Integrator, i 2018 er klimaet en del af forretningsstrategien om at være tættere på hinanden som medarbejdere, på kunderne og på samfundet.

CO2-aftryk og arbejdet med verdensmålene Den globale klimaudfordring er så stor, at politikerne ikke kan løse den alene. Virksomhederne har ligeledes et stort

ansvar for, at der sker fremskridt: ”Vi mærker stor interesse hos mange kunder, som gerne vil have bæredygtige produkter, også når det drejer sig om de finansielle ydelser. Også mange medarbejdere finder det vigtigt, at banken tager klima og miljø op”, siger Jeanette Fangel Løgstrup. Bæredygtighed og arbejdet med FN’s verdensmål kan ske på mange måder, siger hun: ”Vi har selvfølgelig også opmærksomhed på bankens eget CO2-aftryk, eksempelvis ved ikke at bruge for meget energi eller papir. Det har vi faktisk arbejdet systematisk med i mange år.” Men det største aftryk kommer gennem bankens arbejde med lån og investeringer og andre finansielle instrumenter. Derfor har banken prioriteret klimaet som en af sine tre fokusområder for at understøtte en bæredygtig udvikling i samfundet. De to andre fokusområder, banken ellers har kastet sig ud i at styrke, er innovation og entreprenørskab såvel som finansiel forståelse og IT-sikkerhed.

Grønne produkter og ESG Tidligere på året lancerede banken et rammeværktøj til grønne obligationer, hvor banken både udsteder og hjælper kunder med at hente kapital gennem obligationsudstedelser. Store virksomheder som SAS og A.P. Møller-Mærsk er ude med ambitiøse kli-

mamål. For nylig kom der initiativer fra Arla Foods om at reducere udledningen af klimagasser. ”At erhvervslivet flytter sig, betyder noget for os som sektor, da mange af de virksomheder er vores kunder, og vores rolle er at støtte kunden i deres omstilling, men også at få allokeret kapitalen, så vi hjælper til at mindske CO2-udslippet”, forklarer Jeanette Fangel Løgstrup. Når Jeanette Fangel Løgstrup skal uddybe, hvordan den finansielle sektor kan bidrage til klimareguleringen, handler det rigtig meget om ESG, der er den engelske forkortelse for miljø-, samfundsog ledelsesmæssige forhold. Bæredygtighed, med andre ord, siger Jeanette Fangel Løgstrup: ”Den finansielle sektor skal arbejde med disse ting i forhold til de virksomheder, der skal finansieres for at understøtte den bæredygtige transition i samfundet og fortsætte med at være en relevant finansiel partner. Helt konkret går vi ind og integrerer ESG sammen med de forskellige finansielle faktorer i både investerings- og långivningsprocessen for at tage en mere holistisk tilgang.” ”Vi kigger naturligvis fortsat på om en kunde er kreditværdig, når vi skal bevillige lån, men vi tager også hensyn til miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige

FORUM FOR BÆREDYGTIGHED Finans Danmark har oprettet et nyt forum, som skal komme med forslag til, hvordan de finansielle virksomheder kan bidrage til at realisere FN’s verdensmål og EU’s plan for reduktion af CO2-udslippet.


BÆREDYGTIGHED

Jeanette Fangel Løgstrup er leder af Group Societal Impact & Sustainability i Danske Bank. Fra 2014 til 2018 var hun øverste chef for marketing og kommunikation i koncernen.

risici, og vi kan undlade at give kredit, hvis vi vurderer, at der er alvorlige risici. Vi udfører vores udlånsaktiviteter ud fra internationale principper for at fremme og beskytte miljø, menneskerettigheder og antikorruption”. Hvis over 30 procent af virksomhedens indtægt for eksempel kommer fra kul, går Danske Bank ikke ind i det. Atomvåben går de heller ikke ind i. ”Men når det så er sagt, er vores tilgang også at være til stede. I forhold til investeringsområdet vil vi i høj grad søge at være engageret gennem aktivt ejerskab, hvor man kan have løbende dialog og påvirke, hvad der sker i de virksomheder, som vi investerer i, fremfor at ekskludere dem.”

Uddannelse i ESG I Danske Bank sidder man ikke på hæn-

”Vi mærker stor interesse hos mange kunder, som gerne vil have bæredygtige produkter, også når det drejer sig om de finansielle ydelser.”

derne, for man er i fuld gang med at uddanne medarbejdere i relation til bæredygtighed. ESG er jo en kompetence, forklarer Jeanette Fangel Løgstrup. Dels har vi rekrutteret nye medarbejdere ude i forretningsområderne. Dels pågår en stor uddannelsesindsats, så vi kan tilbyde endnu stærkere rådgivning til vores kunder i relation til bæredygtige omstilling. Naturligvis er der stor forskel på, hvor meget den enkelte medarbejder skal kunne, alt afhængig af hvor komplekse problemstillinger, de sidder med: ”Men i princippet vil vi gerne derhen, hvor alle 20.000 medarbejdere kan italesætte, hvad bæredygtighed betyder for banken og ikke mindst for vores kunder i den grønne dagsorden.” I går gjorde man som virksomhedsledelse nytte, hvis man tjente penge. I morgen er det paradigme vendt på hovedet. ”Det handler i langt højere grad om at tage samfundsansvar og bidrage til den bæredygtige transition. Det er en af de veje, hvorpå vi kan komme tilbage og genvinde vores troværdighed i samfundet”, siger Jeanette Fangel Løgstrup.

7


8

NÅR EN KUNDE GÅR BORT

Af Daniel Lundgren Jørgensen / Foto: Alex Tran

Den sidste kunderejse Hvert år mister Danske Bank mellem 20.000 og 25.000 kunder. Ikke fordi de skifter bank, men fordi de forlader den jordiske verden. Deres økonomiske eftermæle lander hos Estate Handling i Odense. Når telefonen ringer hos Danske Banks Estate Handling (også kaldet bobehandling) på Flakhaven i Odense, er det som regel, fordi en kunde er gået bort. Pårørende, arvinger, advokater eller ejendomsmæglere kontakter banken, fordi der er et bo, der skal gøres op. ”Jeg kondolerer aldrig. Det er et princip. Jeg vil hellere bruge nogle andre ord, for en kondolence lukker samtalen. Hvordan kommer man videre fra det”, spørger tillidsmand og Senior Operations Officer i Estate Handling Tove Klampe retorisk. Sammen med sine 18 kolleger tager hun sig af de efterladte, når en kunde i Danske Bank dør. ”Vi hjælper vores kunders arvinger i en svær situation. For mange er det en førstegangsoplevelse at skulle rydde op efter en afdød, og derfor er vores ambition at lave en gnidningsfri proces for dem. Vores arvinger skal føle, at vi virkelig hjæl-

per dem”, siger gruppeleder Peter Burkal Vestergaard. De 19 medarbejdere håndterer 8001000 opkald om ugen og har helt op til 45.000 sager om året. Det høje antal sager skyldes, at der ofte er mange parter i et dødsbo.

Alle dødsfald er unikke De mange sager har hver deres unikke kendetegn. De sørgeligste sager handler om døde børn eller ulykker, hvor en person pludselig er gået bort. I andre sager kan døden være en lise for de efterladte, når en person har fået fred. Økonomisk kan det handle om alt fra gamle campingvogne til store investeringsporteføljer, der skal gøres op. ”Min oplevelse generelt er, at dem, der arbejder her, finder en enorm

motivation i at hjælpe folk, der virkelig har et behov her og nu. Det er enormt fagligt udfordrende, for der er ikke to boer, der er ens. To arvinger fra samme bo kan stille vidt forskellige spørgsmål”, fortæller Peter Burkal Vestergaard. ”Et af de mere specielle dødsboer, jeg har haft, var en mand i 70’erne, der desværre gik bort. De var syv søskende, og de seks, der var tilbage, hvoraf den ældste var 92, ville selv stå for det hele. De boede alle i samme nærområde og gik til banko sammen hver mandag. Så de ville snakke sammen der og underskrive alle papirerne. Det hårdeste for dem var, at det var den yngste bror, der var død først”, siger Tove Klampe.

Et klart formål Kontorerne på Flakhaven i Odense ligner de fleste andre bankkontorer. Der er hverken gravkammerstemning eller salmebøger under stolene. Medarbejderne er glade, og smil-o-meteret er i top. Inde ved siden af sidder et AMLteam og tjekker op på de levende, mens Tove og Peter holder styr på de døde. ”Vi har en god dialog med de rådgivere, der har håndteret kunderne, mens

Hvad sker der, når en kunde dør?

Danske Bank orienteres om dødsfaldet via arvingerne eller CPR-registeret.

Danske Bank spærrer boets engagement (konti, depoter mv.).

Når dødsfaldet er bekræftet af CPR-registeret, sender Estate Handling et brev til boet om, at alle konti er spærret, og at bobehandlingen er til rådighed for hjælp og rådgivning

Danske Bank sender opgørelse over boets konti og værdipapirer pr. dødsdag til skifteretten. Opgørelsen bliver lagt i kundemappen, og evt. ægtefælles ligger også i kundemappen.

Herefter er behandlingen af boet meget individuel. En bobehandlingssag afsluttes som udgangspunkt ved, at banken udbetaler en eventuel arv til arvingerne.


NÅR EN KUNDE GÅR BORT

På rådhuset over for kontorbygningen, hvor Estate Handling arbejder, står retfærdighedens gudinde Justitia. Med vægten i sin venstre hånd og sværdet i den højre minder hun omgivelserne om, at alle er lige for loven.

de var i live. I de store sager trækker vi meget på deres kendskab til kunden. Især pensionsopsparinger og investeringer giver mange spørgsmål, hvor vi også henviser arvingerne til afdødes egen rådgiver. Vi har et rigtig godt samarbejde på tværs af landet”, fortæller Tove Klampe. ”Vi har et klart formål i at hjælpe andre. Når man går rundt her, oplever man et stærkt sammenhold og rigtig meget sparring”, siger Peter Burkal Vestergaard.

Fokus på empati En stor del af jobbet handler om empati og indlevelse. Når Tove tager telefonen, kan hun ikke vide, hvem der er i røret, og hvordan vedkommende har det. Ofte er det en advokat med en simpelt spørgsmål til en blanket. Andre gange er det en ægtefælle, der få timer forinden har mistet sin kone. ”Vi holder dem i hånden, når deres kære er på den sidste rejse. Vi møder dem der, hvor de er, og prøver at være på forkant ved at forklare deres næste step”, siger Tove Klampe.

”At være arving er en lille kunderejse i sig selv. Og kvaliteten af den rejse får også nogle arvinger til at blive kunder i banken bagefter” Peter Burkal Vestergaard, gruppeleder

Et gennemsnitligt bo i Danske Bank indeholder omkring 550.000 kroner. Det er rigtig mange penge at fordele, men via et godt samarbejde med advokater, ejendomsmæglere og ikke mindst skifteretten går det heldigvis fint. Så fint, at mange af de pårørende lader arven blive i banken.

God service gør forskellen Hvert år dør op mod 25.000 kunder i Danske Bank, men heldigvis kommer der flere nye kunder til. En del af dem er de arvinger, som Estate Handling hjælper, selvom de er kunder i andre banker. De bliver så imponerede af servicen hos bobehandlingen, at de gerne lader arven blive stående og dermed selv bliver kunder i banken. ”Det er udfordrende for de fleste mennesker at stå i den uvante situation som arving, og det kan være en omstændelig proces”, siger Peter Burkal Vestergaard. ”At være arving er en lille kunderejse i sig selv. Og kvaliteten af den rejse får også nogle arvinger til at blive kunder i banken bagefter”, fortæller Peter Burkal Vestergaard.

9


10

JUBILÆUM

Af Daniel Lundgren Jørgensen / Foto: Jonas Olufson

100 ÅR MED FULD FART Gennem 100 år har Danske Banks idrætsforening samlet medarbejderne om sport og motion i deres fritid, men det sunde og sjove fællesskab er presset af manglende tid og populære individuelle sportsgrene.

I begyndelsen af 90’erne samlede Danske Banks idrætsforening over 7.000 medarbejdere fra hele koncernen til sport, fest og farver én gang om året. I februar 2019 samlede foreningens Region København 250 medarbejdere til en indendørs fodboldturnering i Taastrup. Det er nye tider for idrætsfællesskabet i Danske Bank. ”Folk kom til fra alle lande i koncernen. Vi mødtes fredag aften med særtog fra hele landet til der, hvor vi holdte det (Herning, Fredericia, Taastrup, Odense). Så dyrkede vi sport om lørdagen og holdt fest om aftenen, så vi tog hjem om søndagen. Det er 10-15 år siden, at det holdt op”, fortæller Jørgen Østergård, der er formand for Danske Banks Idrætsforening og til dagligt arbejder som privatrådgiver i Nyborg Afdeling. Det var banken, der trak stikket på de store arrangementer, da deltagelsen blev for lav til at fortsætte. Den mest populære begivenhed er i dag DHL Stafetten, hvor næsten 2.000 medarbejdere løber med i København, Aarhus, Aalborg, Odense og Aabenraa.

VIL DU VÆRE MED? På danskeidraet.dk kan du melde dig ind i idrætsforeningen og finde de sportsgrene, som foreningen tilbyder i din region. Foreningen er delt op i 7 regioner med i alt 21 sportsgrene.

”Sport er blevet mere individuelt”, vurderer Jørgen Østergård. ”Før havde vi masser af fodboldhold, basketballhold, volleyballhold. Det er der knap så meget opbakning til længere. Vi går mere i motionscenter og træner alene, men det er svært at støtte medarbejderne i økonomisk, når vi som forening har et mål om at skabe socialt sammenhold mellem medarbejderne, for vi kan ikke vide, om der er andre Danske Bank-folk til stede”, siger han. Idrætsforeningen lever af medlemmernes kontingent, der koster 10 kr. om måneden plus et ekstra kontingent til den sportsgren, man dyrker. Resten af udgifterne dækkes blandt andet af tilskud fra Danske Bank. ”Det flotte tilskud fra banken gør, at vi i udgangspunktet kan dække halvdelen af de normale udgifter, der er forbundet med at dyrke en sportsgren”, fortæller Jørgen Østergård.

Fitnessfællesskab Heldigvis er det trods nedgangstider langt fra slut med at støtte gode idéer og sportsgrene. Der er masser af aktivitet i idrætsforeningen, og én afdeling i banken har foreløbigt formået at rejse støtte og opbakning til at dyrke fitness. Fordi de gjorde det sammen. ”Vi begyndte midt i januar med at blive målt og vejet, få en kostplan og forventningsafstemme hver især, om vi ønskede et vægttab, styrketræning eller noget tredje. Herefter var det fast

to gange om ugen tirsdag og torsdag, hvor vi selv kunne vælge, om vi ville på et morgen- eller et aftenhold”, forklarer Malene Herløv Aagaard, der er personlig rådgiver og tillidsmand i Vejle Afdeling, som var på 12 ugers fitnessbootcamp med støtte fra idrætsforeningen hos Apollo Fitness i Vejle. Forslaget om at gå i fælles træningslejr kom fra filialdirektøren Palle Heiselberg, der foreslog det på et morgenmøde kort før jul. Idrætsforeningen kom hurtigt på banen og tilbød at finansiere halvdelen af forløbet. Senere valgte Palle at dække resten af udgifterne for sine medarbejdere. I alt har 30 medarbejdere fra forskellige afdelinger i trekantsområdet deltaget. Hovedparten har dog været fra Vejle Afdeling. Bootcampen har styrket sammenholdet blandt de kolleger, der del-

VIDSTE DU, AT…? • Idrætsforeningen har cirka 2.000 medlemmer fordelt over hele landet. Foreningen tilbyder i alt 21 forskellige sportsgrene. • Hvert år spiller Danske Bank fodbold, håndbold og volleyball mod Commerzbank i Hamborg. De to hold har spillet mod hinanden over 50 gange. • Idrætsforeningens atletikhold vandt danmarksmesterskabet for virksomheder 40 år i træk.


JUBILÆUM 25 deltagere fik benzin i blodet på Roskilde Racing Center den 7. maj, da gokartafdelingen på Sjælland fejrede deres 100 års jubilæum med en prøveaften for nybegyndere.

tog, og i afdelingen har de vænnet sig til at være sammen på en ny måde. ”Før kendte vi kun hinanden arbejdsrelateret. Nu kender vi hinanden på en helt anden måde. Man reagerer anderledes på fysisk pres, end man gør på det psykiske, vi møder i hverdagen. Vi har altid haft det godt i afdelingen, men vi har fået en helt anden jargon, hvor vi tør grine og pjatte mere med hinanden, også når det er lidt hårdt”, fortæller Malene Herløv Aagaard. Jørgen Østergård bekræfter, at holdaktiviteter styrker fællesskabet: ”Det giver noget fællesskab at være ude med sine kolleger og ses i en anden anledning end arbejde. Det er lettere at løse hverdagens opgaver, når man har knoklet, grinet og svedt sammen”, siger han.

Må forny sig Eksemplet fra Vejle viser meget godt, at idrætsforeningen også fornyr sig. Medlemsbasen tæller stadig omkring 2.000 medarbejdere, og de er klar til nye initiativer, som passer bedre til de behov, medlemmerne har. Hvis foreningen skal tage 100 år mere, må der nytænkning til. ”Hvis der ikke er opbakning til fodbold længere, jamen så skal vi ikke satse på det tilbud”, siger formand Jørgen Østergård. ”Vi må følge med den efterspørgsel, der er. Den normale holdsport går tilbage. Det er ikke det, folk vil længere.” Han fremhæver blandt andet, at foreningen nu også støtter en eSports-afdeling i Aarhus, der mødes og spiller computerspil sammen. Dem kan du læse om andetsteds i dette blad. Jørgen Østergård mener stadig, at holdaktivitet er vejen frem, også selvom det foregår på nye måder.

11


12

TROMPET

”Før mødte man op, fordi holdet havde brug for én. I dag tænker man anderledes på, hvad man selv kan få ud af det. Vi kan godt have dygtige individualister, men hvis vi spiller hinanden stærke, får vi et bedre resultat”, siger han. ”Det er kedeligt, hvis medarbejderne tænker mere på sig selv end på det hold, de arbejder for. Det er vigtigt, at vi husker, at vi er en enhed i Danske Bank. At vi skal arbejde sammen for at nå vores mål på den bedst mulige måde.”

Stadig fuld fart på Selvom størrelsen af det sportsudøvende fællesskab ikke er, hvad den har været, er der stadig fuld fart på foreningens mange aktive medlemmer. Idrætsforeningen er i dag organiseret i syv regioner på tværs af Danmark, der dækker over i alt 21 sportsgrene lige fra orienteringsløb til lerdueskydning og gokart. De forskellige regioner har selv valgt, hvordan de ville markere 100-års-jubilæet. En af de store festdage var i Roskilde den 7. maj, hvor 25 deltagere var samlet på Roskilde Racing Center for at lære om racersport og prøve centerets gokarts af. Begivenheden var så populær, at de var nødt til at lave en venteliste for deltagere, der ikke var plads til. ”Vi var 22 deltagere og 3 instruktører. Halvdelen havde prøvet at køre gokart før, den anden halvdel prøvede det for første gang. En af vores deltagere havde sågar ikke kørekort, så det blev hans debut som fører af et 4-hjulet køretøj”, fortæller Frank Wedel Arvidsson, der er ansvarlig for idrætsforeningens gokartafdeling på Sjælland. ”Vi startede i teorilokalet og talte om vejgreb, ideallinjer gennem forskellige typer af sving og bremsepunkter. På banen startede vi med at køre i en slange efter en rutineret kører. Vi satte kegler op i svingene for at hjælpe med finde den ideelle linje gennem svingene. Senere kørte vi to og to ved siden af hinanden, inden vi sluttede af med to rigtige løb”, fortæller han. Det kræver mod at holde gassen i bund gennem de første par sving, for der bliver ofte skubbet fra begge sider, da alle kæmper om at komme frem i feltet. For Frank Wedel Arvidsson og de 24 andre deltagere var det en rigtig sjov aften, som også gav nye kolleger blod på tanden og benzin i blodet. ”Vi fik gode tilbagemeldinger på selve dagen. Deltagerne syntes, det var et godt arrangement”, siger Frank Wedel Arvidsson og fortæller, at gokartafdelingen har 38 medlemmer på Sjælland. De holder åbent hus for interesserede hvert år i juli med helt op mod 100 deltagere, men man kan altid kontakte gokartafdelingen på gokartkbh@danskebank.dk og komme med til et prøveløb. ”Jeg håber, at vi kan bevare engagement de næste 100 år”, siger formand Jørgen Østergård afsluttende.

Af journalist Xxxxxx Xxxxxxx


Af journalist Xxxxxxxx Xxxxxxxx

TROMPET

13


14

IDRÆT

Tekst og billeder: Tor Birk Trads

E-sporten rykker til Aarhus

I Aarhus har Danske Banks Idrætsforening tilføjet en ny gren til deres udvalg: e-sport. Ti svært bevæbnede personer sniger sig frem i to grupper i et ukendt byrum. Det er terrorister og anti-terror-betjente. Pludselig møder de to grupper hinanden, og røgslør og fuldautomatiske maskingeværer invaderer sanseapparatet, og i løbet af få sekunder står kun to terrorister tilbage i stilhed. Ingen døde. Ikke i den fysiske verden i hvert fald. I Danske Banks Idrætsforening i Aarhus flyder blodet kun i den virtuelle verden. I år har regionen føjet endnu en gren til deres udvalg af sportsgrene: E-sport. Her mødes man og spiller ved hver sin computer: “E-sport er konkurrence, hvor man spiller computerspil online og mødes i den virtuelle verden i stedet for at spille fodbold på en fodboldbane”, siger Torben Werenberg Vogt. Han har været med til at organisere

sporten i Region Aarhus. E-sport er en overordnet kategori for mange forskellige typer computerspil, forklarer Torben Werenberg Vogt: “Der er sindssygt mange forskellige spil, man kan spille. Det kan være tre mod tre eller fem mod fem, og det kan være skydespil, hvor man skal slå hinanden ihjel eller strategispil, hvor man skal opbygge og nedkæmpe civilisationer.” Spillerne sidder fysisk sammen på en netcafé, når der er events. Man kan egentlig godt spille hjemmefra via internettet, men det er alligevel noget helt specielt at sidde sammen: “Det giver noget helt andet at spille sammen, hvor man er fysisk til stede. Så kan man sidde og grine lidt af hinanden. Det er sjovt, og der kommer noget hygge ind i det, når man er samlet”, siger Torben Werenberg Vogt. Selvom spillerne først og fremmest kigger ind i deres egen skærm foregår der rigtig meget kommunikation gennem headsettet, og der er stor holdånd, uddyber Torben Werenberg Vogt: “Man sidder ikke bare på sin flade røv foran sin computer. Vi snakker og koor-

dinerer jo sammen hele tiden! Og det aktiverer selvfølgelig også noget gejst, ligesom i alle andre sportsgrene, hvor man jubler og begejstres sammen.”

Et mangfoldigt udbud Det var formanden for Danske Banks Idrætsforenings Region Aarhus, Karsten Hansen, der spurgte Torben, om han ville iværksætte en e-sportsgren i foreningen. Karsten Hansen og bestyrelsen havde evalueret, om udbuddet af idrætsgrene afspejlede medlemmernes behov og så, at e-sporten manglede: “Vi kunne konstatere, at specielt unge it-folk ikke tændte på fodbold eller volley, men hellere ville aktivere sig i forhold til computerspil”, siger Karsten Hansen, der arbejder for et bredt udbud af sport i idrætsforeningen. Karsten Hansen vidste, at Torben Werenberg Vogt, der er software engineer i MobilePay i Brabrand, havde spillet regelmæssigt med sine kollegaer fra sit team i noget tid og derfor kendte til esportsverdenen. Derfor kunne han byde ind med værdifuld know-how om den moderne disciplin.


IDRÆT

ANDRE SPORTSGRENE I REGION AARHUS • Padel Tennis • Gokart • Cykelmotion • Squash • Fodbold • Motionsløb • Tennis • Svømning • Jagt • Volleyball • Golf • Bowling • Badminton • Triathlon

Det har vist sig, at missionen er lykkedes, for det er primært mænd i alderen 25-35, der har deltaget i begivenhederne. Ikke desto mindre er alle meget velkomne. Der har også været ældre deltagere, ligesom der også har været kvinder, der har vist interesse for at deltage, fortæller Torben Werenberg Vogt.

Godt for sammenholdet Selvom man ikke deler blod, sved og tårer i den fysiske verden, er e-sport alligevel noget, der øger sammenholdet mellem spillerne. E-sport handler ofte om samarbejde, og taktik er en stor del af spillet. Samarbejdet og konkurrenceelementet øger sammenholdet mellem spillerne, og det smitter af på hverdagen. Det giver noget at snakke om over kantine- og skrivebordene, når man driller hinanden og gennemgår tidligere spil. Man kan snakke om spil og hændelser flere måneder efter et event, fortæller Torben Werenberg Vogt. Han synes, det er med til at gøre det fedt at tage på arbejde. Ud over sammenholdet blandt de nærmeste kollegaer gør det også, at man kommer tættere på hinanden på tværs af afdelingerne: “Mobile Pay-afdelingen i Brabrand er et stort sted, men når man møder en med- eller modspiller på gangen og lige vender et tidligere spil, så er det med til at gøre stedet lidt mindre”, siger han. Der har været afholdt to events i op-

Torben Werenberg Vogt er med til at etablere e-sporten i foreningen. Han oplever stor begejstring for de digitale udskejelser, der skaber sammenhold, samvær og muligheden for at deltage, uanset hvor i regionen man befinder sig. Foto: Tor Birk Trads

startsperioden, og responsen på initiativet har været overvældende god. Mange har ringet og skrevet til Torben Werenberg Vogt og tilkendegivet en interesse for at deltage, og dem, som har deltaget, har været enormt begejstrede, fortæller han.

Ingen geografiske udfordringer Der vil komme flere events i efteråret, hvor Danske Bank-ansatte kan mødes på en netcafe i Aarhus. På grund af sportens virtuelle karakter er der også mulighed for at mødes på tværs af regionen. Det er tiltrængt i den store region. Som formand i Region Aarhus ønsker Karsten Hansen netop at inddrage hele regionen. Det har vist sig udfordrende i regionen, hvor der er mere end to timers kørsel på tværs. De afdelinger, som ligger langt fra Aarhus, er svære at aktivere i foreningen: “Det er langt for en kollega at køre fra Holstebro til Aarhus (halvanden time, red.) for at spille to gange 20 minutters fodbold”, siger Karsten Hansen. Derfor er e-sport også interessant,

fordi det giver mulighed for spille online. Så hvis en enkeltperson eller en gruppe fra Holstebro eller et andet sted har lyst til at være med, kan de mødes lokalt og spille mod kollegaerne i Aarhus. Står det til Torben Werenberg Vogt, er spille-events kun begyndelsen. Han ser muligheder for foredrag, coaching, rookie-nights og events med afdelinger i udlandet. Organiseret e-sport er stadig et ungt fænomen, så verden ligger åben. Hvis du er interesseret i at spille med, kan du henvende dig til Torben Werenberg Vogt på tovo@danskebank.dk

15


16

MOBILTELEFONER

Af Daniel Lundgren Jørgensen / Illustration: Mikkel Henssel

Arbejdsgiverbetalte mobiler får blandet modtagelse Der var stor begejstring hos medarbejderne, da koncernen tidligere på året meldte ud, at alle medarbejdere nu får tilbud om arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner. Men ordningen er ikke uden udfordringer. De første spadestik til at tilbyde arbejdsgiverbetalte mobiltelefoner til medarbejderne blev allerede indført i 2018, hvor et pilotprojekt blev sat i gang. ”Tilbuddet om at tilbyde arbejdsmobiler til størstedelen af Danske Banks medarbejdere er et vigtigt skridt mod af blive en mere moderne og digital bank, der gør os i stand til at tilbyde endnu bedre løsninger til vores kunder”, sagde daværende HR-direktør Henriette Fenger Ellekrog i foråret 2018 om det første pilotprojekt. I marts 2019 blev det så meldt ud, at alle medarbejderne i løbet af 2019 og 2020 vil få tilbuddet om en arbejdsgiverbetalt iPhone 8, som man eventuelt selv kan opgradere til en nyere iPhone mod merbetaling. Mange af de mindre forretningsenheder har allerede fået tilbuddet, mens de medarbejderrige områder som Retail Banking og Wealth Management må være tålmodige lidt endnu.

BAGGRUND Danske Kreds har forsøgt at samle data fra de kritiske røster og har afholdt et møde, hvor alle kendte problemstillinger blev bragt frem. Nogle blev løst, andet lovet løst og tredje ikke løst. Dialogen fortsætter. Vi er ikke en aftalepart i konceptet, men er gerne talerør for input.

”I Danmark har 1.200 medarbejdere foreløbigt sagt ja til at få en arbejdsmobil. Helt overordnet har vi en oplevelse af, at vi er kommet godt i gang”, oplyser Senior Vice President for HR-afdelingen Employee Journeys, Hanne Blom Jørgensen. Hvordan kommer det kunderne til gode, at vi alle sammen får arbejdsmobiler? ”Det gør det på forskellige måder. Den mest direkte handler om, at vores kunder i højere grad bruger mobiler til deres daglige bankforretning. Hvis vi skal være gode rådgivere for vores kunder, skal vi selv kende vores løsninger og være vant til dem”, siger hun. Arbejdsgiveren har et ansvar I ordningens vilkår fremgår det blandt andet, at det er frivilligt at benytte sig af tilbuddet om en arbejdsgiverbetalt telefon, og at det fortsat er uacceptabelt for en leder at forvente, at medarbejderen for eksempel svarer på mails uden for normal arbejdstid. Det er ikke planen, at vi skal arbejde længere, bare fordi vi kan, siger Hanne Blom Jørgensen. I stedet må leder og medarbejder afstemme deres forventninger. ”Som arbejdsgiver har vi altid et ansvar for at skabe så gode rammer som muligt for vores medarbejdere og deres kolleger. Arbejdsmobilen skal ikke gøre arbejdsdagen længere, kun mere effektiv”, understreger Hanne Blom Jørgensen. Hun mener blandt andet, at telefo-

nerne kan gøre ventetid i løbet af arbejdsdagen mere effektiv, for eksempel når man er under transport, eller hvis et møde er sluttet før tid. ”Vi har lagt rigtig stor vægt på over for ledere og medarbejdere, at det ikke handler om at arbejde mere, men om at bruge tiden så godt som muligt, mens man er på arbejde. Vi har spurgt 200 kolleger i Danmark og Finland om deres vurdering af arbejdsmobilens indflydelse på deres arbejdsliv. 62% svarer, at de forventer en positiv indflydelse, og 35% forventer ingen indflydelse. Ud fra det tænker vi, at medarbejderne ser det som en fordel”, siger hun.

Ikke en synder Danske Kreds var på forhånd positive over for initiativet: ”Det er et emne, vi har drøftet med koncernen gennem flere år. Vi glæder os over, at vores meninger og forbehold er blevet hørt og fremgår tydeligt af koncernens kommunikation”, skrev Danske Kreds i en mail til tillidsmændene i marts måned. ”På den politiske side er vi dog en smule forbeholdne i forhold til de fordele, koncernen forventer at få ud af det. Vi har svært ved at forestille os, at den øgede tilgængelighed og manglende arbejdsfri pauser i løbet af arbejdsdagen hænger sammen med reducering af stress. Derfor vil vi gerne opfordre alle til at være varsomme og huske på at holde pauser i løbet af arbejdsdagen – også fra mobilerne”, skrev kredsen videre. Kredsens bekymring skyldtes blandt andet, at hvert femte medlem i trivselsundersøgelsen i 2018 svarede, at de ikke sjældent eller aldrig havde tid til at holde pauser i løbet af dagen. Her er der dog


MOBILTELEFONER

bejdsredskab. Man må selvfølgelig gerne bruge mobilen i privat øjemed, men for at beskytte data, som vedrører særligt kunder og kolleger, er det nødvendigt, at der er en række sikkerhedsforanstaltninger på mobilen.” Flere undrer sig også over, at tilbuddet kun omfatter iPhones. Hvorfor er der ingen Android-telefoner med i tilbuddet? ”Det er af sikkerhedsmæssige årsager. iPhones er bare stærkere rent sikkerhedsmæssigt, men vi følger med i markedets udvikling, hvis det skulle ændre sig”, svarer Hanne Blom Jørgensen.

ikke noget at komme efter, understreger koncernen. ”Mobiltelefoner er ikke synderen, der gør, at folk ikke holder pauser. Det handler om forventningsafstemning mellem leder og medarbejder om, hvordan man bruger sin tid og hvilke opgaver, man løser”, siger Hanne Blom Jørgensen.

Tekniske begrænsninger Siden de første medarbejdere begyndte at modtage deres nye telefoner, har Danske Kreds modtaget mails fra medlemmer, der ikke er tilfredse med ordningen. Ikke fordi de arbejder mere end før, men fordi de nye telefoner har en række restriktioner, som ikke var kommunikeret klart nok på forhånd. Blandt andet har kritikken gået på begrænsninger i brug af AirPlay og iCloud, som har gjort det svært for brugerne at

benytte for eksempel streaming i hjemmet via de populære Sonos-højttalere. Kan du forklare baggrunden for de begrænsninger i brug af telefonen, som nogle af vores medlemmer oplever som meget generende? ”I Danske Bank er det vigtigt for os at have et højt sikkerhedsniveau omkring vores data. Både de data der vedrører vores forretning, vores kunder og vores medarbejdere. Derfor er der en række obligatoriske sikkerhedsindstillinger, som ikke kan fraviges, når man takker ja til den frivillige ordning om en arbejdsgiverbetalt mobil. Når det er sagt, så kigger vi løbende på, hvordan vi kan gøre løsningen mere fleksibel og skabe en bedre brugeroplevelse. Det er også derfor, at vi f.eks. her efter lanceringen har gjort det muligt at bruge en funktion som AirPlay.” Hvorfor har I valgt at være så strikse? ”En arbejdsgiverbetalt mobil er et ar-

Ikke adgang til alt Ved åbningen af den nye telefon bliver man straks mødt med en besked om, at ”Denne iPhone er under tilsyn og administreret af Danske Bank A/S”. Koncernens retningslinjer beskriver, at de blandt andet har adgang til telefonens lokation samt at se, hvilke apps der er installeret på telefonen. Det har fået nogle til at bekymre sig om, hvorvidt koncernen overvåger medarbejderne. ”Det er ikke behov for os som sådan at overvåge telefonens lokation, men hvis telefonen bliver stjålet eller mistet, kan vi bruge det til at finde ud af, hvor telefonen er”, siger Hanne Blom Jørgensen og oplyser, at det samme for eksempel gælder koncernens laptops. Hun oplyser desuden, at selvom koncernen kan se hvilke apps, der er installeret, kan de ikke følge med i, hvad medarbejderne bruger dem til. ”Det er slet ikke teknisk muligt for os at tilgå den slags oplysninger. Vi kan ikke se beskeder, billeder eller andre former for indhold, der ikke ligger i arbejdsredskabet SecureHub”, forklarer hun.

17


18

DEN GODE SAMTALE

Af Carsten Rasmussen / Foto: Rhetor

Sådan får banken Retorik byder på gammel visdom og gode bud til den bankrådgiver, der vil optimere den gode samtale med sine kunder, siger Jesper Troels Jensen fra firmaet Rhetor

Sidste gang Danske Bank var i en alvorlig kommunikationskrise i forbindelse med Eivind Koldings strategi ”New Standards”, tænkte Jesper Troels Jensen først, at han måtte finde en anden bank end Danske Bank. ”Men så kom jeg til at tænke på min bankrådgiver, og jeg synes egentlig, at det var synd at vrage min bankrådgiver, uanset om bankens topledelse gjorde noget virkeligt dumt”, siger Jesper Troels Jensen, der er partner i firmaet Rhetor og uddannet i retorik, kunsten at kommunikere overbevisende. Der er unægtelig nogle samtaler med kunder, der er sværere at komme igennem end andre. Samtaler med kunder, der er forståeligt vrede på Danske Bank på grund af en hvidvasksag eller sagen om investeringsprodukter med forventet tab, kræver en særlig tilgang. ”I den slags krisesituationer er banken først og fremmest de medarbejdere, der har samtaler med kunderne om praktiske ting, men også om almindelige emner som, hvordan verden ser ud, og hvordan det går med familien”, siger Jesper Troels Jensen. Når almindelige mennesker - bankrådgivere og kunder – taler sammen, foregår det på et almenmenneskeligt grundlag. Hvis bankrådgiveren er konkret; hvis han lytter efter, hvad mennesket på den

anden side af bordet siger, så begynder etos, de gamle græske filosoffers begreb for troværdigheden at vokse. Jo mere etos, jo mere troværdig. ”Det bærende i bankens troværdighed er bankrådgiveren, og derfor er det super interessant for Finansforbundet at arbejde med bankrådgiverens troværdighed og på den måde holde sammen på hele banken”, mener Jesper Troels Jensen.

Rådgiverens moral Hvad har nu Aristoteles med bankens tro-

værdighed eller rådgiverens samtale med kunden at gøre? Svaret er, at Aristoteles, der sammen med Platon (427-347 f.v.t.) er en af de vigtigste tænkere i den vestlige idéhistorie, kan hjælpe os til at grave et spadestik dybere ned under hverdagens problemer. Aristoteles taler om logos, patos og etos, når han skal forsøge at overbevise sin modtager med argumenter. Logos appellerer til modtagerens fornuft. Det kan man gøre ved at vise sin faglighed. Patos er en vej til modtagerens følelser, og det handler i høj


DEN GODE SAMTALE

etos på kontoen ver det etos på kontoen, at rådgiveren – på trods af, at han intet formelt ansvar har – kan tale om forhold i Danske Bank, der ikke fremstår troværdige.”

grad om empati. Etos appellerer til modtagerens tillid, og handler om rådgiverens troværdighed. Skal vi tilskrive andre mennesker troværdighed, handler det for det første om at udvise sund fornuft og indsigt i en given sag. For det andet om velvilje over for den anden, mens det tredje og afgørende i en kundesamtale er kundens bedømmelse af rådgiverens moral, forklarer Jesper Troels Jensen: ”Hvis rådgiveren taler direkte med kunden om bankens problematiske sager, gi-

Reparation tiltrængt Hvad siger Jesper Troels Jensen i anledning af den seneste sag, hvor banken har solgt et investeringsprodukt, der havde udsigt til at give tab? ”Hvis det er sådan, at bankrådgiveren var i ond tro i den situation - hvis de vidste, hvor dårligt det var for kunden - så har de problemer i lårtykke stråler, fordi det tredje element i etos er forstand og god moral. Hvis det også svigter på rådgiverniveau, er banken på den”, mener Jesper Troels Jensen. Da direktør Thomas Mitchell under Estland-sagen gav alle ansatte i Retail Banking, Business Banking og Private Banking frie hænder til at sætte ord på egne følelser og tage afstand fra sagen som person, når man taler med kunderne, var det en klog strategi, ledelsen lagde: ”Det var meget klogt, for det betyder jo, at hvis det menneske, kunden sidder over for, er et menneske med en god moral, så får banken jo repareret sit problem”, mener Jesper Troels Jensen. Ifølge ham er det en erfaring, at når en virksomheds troværdighed bliver beklikket, sker det sjældent på medarbejderniveau, men det er ofte ledelsen, der har gjort et eller andet dumt. Hvis medarbejderne gør det samme, går det helt galt, siger Jesper Troels Jensen. Lytte og lytte Det interessante for Finansforbundet er, at der ligger muligheder for sektoren til at genvinde noget af det tabte. ”Hvis bankrådgiverne har indlevelsesevne; hvis de lytter til, hvad kunderne har

”Hvis bankrådgiverne har indlevelsesevne; hvis de lytter til, hvad kunderne har at sige; hvis de har faglig indsigt og en god moral - hvis alt det er tilstede, så kan banken bruge det til at opbygge sin troværdighed” Jesper Troels Jensen, retoriker at sige; hvis de har faglig indsigt og en god moral - hvis alt det er tilstede, så kan banken bruge det til at opbygge sin troværdighed”, siger Jesper Troels Jensen og tilføjer, at rådgiveren skal sørge for at vise interesse med sin krop: Hold øjenkontakten, når du er i rum med kunden: ”Først bruger man en hel del tid på bare at lytte og lytte, og så kommer man med nogle kommentarer den anden vej. Man siger noget, der bygger bro til kunden, for det handler om, at man tager kunden alvorligt ved at have indlevelse og at være åben.” I Knud Sørensens dage var etos kanonhøj i Danske Bank, men den er siden faldet og faldet, fordi hele den finansielle sektor bevæger sig i en dårlig retning på forskellige måder. Til gengæld peger Jesper Troels Jensen på et dybt interessant forhold i det nye regeringsgrundlag i forhold til den her diskussion: ”Den taler om retfærdighed og sådan nogle ting. Det har man ikke hørt i mange år fra en statsminister”, slutter Jesper Troels Jensen.

19


20

OVERENSKOMST

Tekst og foto: Daniel Lundgren Jørgensen

Varme hænder eller kolde kontanter? Mange medlemmer har bidraget med deres idéer til den næste overenskomst. Men hvad er vigtigst?

Over 17.000 medlemmer har bidraget til Finansforbundets medlemsundersøgelse, der har indsamlet krav, og i Danske Kreds har tillidsmændene afholdt 27 workshops med mellem 5 og 25 deltagere rundt omkring i landet, hvor medlemmerne har udviklet idéer i fællesskab og prioriteret dem. Tilbagemeldingerne har været positive, og Danske Kreds svømmer i gode idéer og ønsker. Lidt over 70 medlemmer har desuden sendt deres personlige idéer til Danske Kreds. Idéerne dækker over alt fra mere barsel til mænd til øget arbejdsgiverbetalt pension. Enkelte forslag går også på at få tilknyttet en sundhedscoach til at forbedre medarbejdernes sundhed, et gratis fitnessmedlemskab og en forbedring af tandforsikringen, som blev indført i 2017. Generelt handler mange af idéerne om bedre trivsel og højere løn og pension.

HVORDAN FORHANDLES OVERENSKOMSTEN? Finansforbundet og Finanssektorens Arbejdsgiverforening forhandler en standardoverenskomst, som danner grundlag for den virksomhedsoverenskomst, som dækker medarbejderne i Danske Bank. Virksomhedsoverenskomsten forhandles mellem Danske Kreds og Danske Bank.

Der skal prioriteres Den 11. juni var 40 af Danske Kreds’ områdetillidsmænd samlet i Skælskør for at gennemgå alle idéerne og vurdere, hvad der var vigtigst og mest realistisk at sende ind som krav til forhandlingerne. For de ved godt, at lønmodtagerne ikke kan få i pose og sæk. ”Banken er i en imagekrise, og selvom medarbejderne knokler, så smitter image af på resultaterne på bundlinjen. Det sætter højere krav til os, når vi skal blive skarpe på, hvad der også er i virksomhedens interesse, når vi stiller krav til overenskomsten”, sagde kredsformand Kirsten Ebbe Brich i sin indledning. Hun understregede, at det er vigtigt at prioritere, hvad der betyder mest for medlemmerne. Vi vil belønnes Gennem dagen diskuterede områdetillidsmændene flittigt, hvad der var vigtigst: Mere i pension, flere uddannelses-

Kobæk Strand Konferencecenter dannede rammer om vigtige diskussioner og prioriteringsøvelser.

dage, øget frihed til at passe syge familiemedlemmer, en stærkere sundhedsordning på arbejdspladsen eller noget helt femte? ”Vi oplever ikke, at Danske Bank er lønførende lige nu. Mange af os kan gå direkte over til en konkurrent og få en del mere i løn”, bemærkede en områdetillidsmand, som dog understregede, at det ikke var en aktuel overvejelse, men en erfaring fra kolleger, der har forladt banken. ”Danske Bank har en meget loyal medarbejderskare, og selvom presset på os er stort både indefra og udefra, fortsætter vi. Det kan man ikke nødvendigvis forvente af de næste generationer, der kommer ind på arbejdsmarkedet”, bemærkede en anden.


POLITISK KOMMENTAR

Af næstformand Bente Bang

Ansvaret for kulturen ligger i fællesskabet

Kære kollega Jeg håber, at du har haft en rigtig dejlig sommerferie og er kommet retur med fornyede kræfter og mod på udfordringer. Det har du både fortjent og sikkert også brug for oven på alt det, vi har været igennem i Danske Bank i det seneste år. ”Danske Bank har brug for hårdt opgør med betændt virksomhedskultur”, skrev Børsen den 2. august. Måske har du ligesom jeg været fristet til at holde op med at læse aviser, for vi bliver igen og igen mødt af overskrifter, der sætter vores arbejdsplads i et negativt lys. Man skal være ganske tykhudet for ikke at blive påvirket af de overskrifter. Det er jo vores arbejdsplads, de skriver om. En arbejdsplads, som mange af os har haft i mange år, som vi er meget loyale over for, og som optager mange timer af vores liv hver dag. Jeg har svært ved at genkende billedet af en ”betændt virksomhedskultur” i vores bank. Men jeg kan godt genkende en kultur, der er styret oppefra, og hvor vi er vant til at levere resultater. Jeg kan også godt genkende en kultur, hvor forrentning af egenkapitalen har været en fast del af kommunikationen fra den øverste ledelse. Er vi så bare en flok får, der blindt går i den retning, den øverste ledelse beder os om? Nej, selvfølgelig er vi ikke det. Men Danske Bank er kendt som en virksomhed, der kan levere resultater, og det

”Jeg hilser velkomment, at vi nu opfordres til at råbe op, hvis noget virker forkert. For det har ikke tidligere været velset i alle dele af koncernen.”

vidner nok om, at vi samarbejder ud fra de mål og den strategi, ledelsen beslutter. Det stærke samarbejde er også vores styrke, som f.eks. gjorde, at vi sammen fik vendt udviklingen efter finanskrisen gennem fornyet fokus på kundetilfredshed og masser af hårdt arbejde. Jeg hilser velkomment, at vi nu opfordres til at råbe op, hvis noget virker forkert. For det har ikke tidligere været velset i alle dele af koncernen. Kollegaer, der har haft modet til at gøre opmærksom på hullet i osten, har oplevet, at det opfattes og modtages som brok. Og når den slags rygtes i organisationen, så er der ingen, der tør gøre opmærksom på udfordringer, fejl og mangler næste gang. Hvem vil risikere månedslønnen, der skal betale de faste udgifter og ferien med familien? Jeg håber, at vi snart er kommet igennem det værste, og at vi fremadrettet: - oplever en tydelig ledelse, der balancerer hensynet til kunder, medarbejdere, samfund og aktionærer (gerne i nævnte rækkefølge). - taler højt om de ting, der ikke fungerer, uden risiko for at komme i bad standing. - evner at gøre compliance til en integreret del af forretningen, uden at den får lov til at dræbe lysten til at lave gode forretninger med vores kunder. Ansvaret for kulturen ligger i fællesskabet – ikke hos den enkelte medarbejder.

21


22

SPØRGEHJØRNET

Jeg har læst om den nye ferielov, der træder i kraft til næste år. Jeg har arbejdet i banken i flere år og har ingen planer om jobskifte i nærmeste fremtid. Hvad skal jeg være særligt opmærksom på?

?

Der sker ingen ændringer i din ret til ferie med løn, hvis du bliver i dit nuværende job. Det betyder, at du har ret til samme antal feriedage som hidtil . Dertil kommer, at du også har omsorgsdage og eventuelt seniordage, der ikke berøres af ændringerne i ferieloven.

!

Her er de vigtigste ting, du skal vide:

Du får tildelt ferie på andre tidspunkter I 2020 får du tildelt feriedagene på en anden måde, end du er vant til. 1. maj 2020 får du tildelt 16,7 feriedage. Herefter får du løbende tildelt 2,08 feriedage pr. måned fra den 1. september 2020. Det er pt. uafklaret, om den nye ferielov også påvirker tidspunktet for, hvornår du får tildelt de overenskomstbestemte feriedage (6. ferieuge) fra 2020. Finansforbundet og Danske Kreds orienterer, når det er afklaret. Du kan holde ferie, så snart du har optjent den Du får samtidighedsferie. Det betyder, at du kan holde ferie umiddelbart efter, at du har optjent den. Du optjener ret til 2,08 feriedage med løn om måneden, og du kan holde ferien fra måneden efter. Du kan overføre ferie eller få dagene udbetalt ud over 4 uger Du kan indgå en aftale med din chef om at overføre ferie til næste ferieår el-

ler få dagene udbetalt, hvis du ikke når at afholde alle dine feriedage i løbet af ferieåret. Det er alene ferie ud over 4 uger, du kan overføre eller få udbetalt.

Ferieåret og afholdelsesåret ændres Din ferie administreres anderledes fra den 1. september 2020. Det betyder bl.a., at ferieåret nu går fra 1. september til 31. august året efter, samt at du fremover skal holde ferie i perioden fra 1. september til 31. december året efter. Ferie optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020 Du kan ikke afholde den ferie, du har optjent i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020. Den ferie indefryses i stedet, og et beløb, der svarer til 12,5% af den ferieberettigede løn for perioden, bliver indbetalt til Lønmodtagernes Feriemidler. Årsagen er, at du ellers ville have ret til at holde 10 ugers ferie i samme ferieår. Det har man fra lovgivers

side ment var problematisk for arbejdsmarkedet, og derfor bliver din ferie indbetalt til Lønmodtagernes Feriemidler. Du mister ikke de penge, der bliver indbetalt til Lønmodtagers Feriemidler, men du får dem først udbetalt, når du når folkepensionsalderen, eller hvis du søger om at få efterløn, førtidspension, fleksydelse, eller hvis du flytter til udlandet og dokumenterer, at du har forladt arbejdsmarkedet. Der er endnu ikke taget stilling til, hvorvidt udbetalingen af de opsparede feriemidler vil medføre modregning i efterløn, førtidspension eller fleksydelse.

Ferietillæg Du får ferietillæg udbetalt som hidtil. Det er pt. uafklaret, om den nye ferielov også påvirker tidspunktet for, hvornår du får ferietillægget udbetalt. Finansforbundet og Danske Kreds orienterer, når det er afklaret.


23

Danske Kreds’ juridiske konsulenter, Line Harvest, Lisbeth Hansen og Elin Bech, giver svar på medlemshenvendelser, som blandt andet relaterer sig til virksomhedsoverenskomsten, Funktionær- eller Ferieloven.

Jeg har fået arbejde i banken fra 1.august 2019. Det er mit første job. Hvordan er mine rettigheder i forhold til den nye ferielov?

?

Du er omfattet af den gamle ferielov i forhold til afholdelse af ferie til og med 30. april 2020. Fra den 1. september 2020 overgår alle lønmodtagere til samtidighedsferie. Det betyder, at du kan holde ferie umiddelbart efter, du har optjent den. Du optjener ret til 2,08 dage ferie med

!

løn om måneden, og du kan holde ferien fra måneden efter. Da du er ny på arbejdsmarkedet og begynder dit arbejde i perioden 1. maj 2019 og 31. december 2019, optjener du kun en beskeden ret til ferie med løn, som du kan afholde fra 1. maj 2020. Årsagen er, at de 25 feriedage, du optjener i perioden 1. september 2019 – 31. august 2020, hensættes i en feriefond. Du får i stedet mulighed for at holde op til 8,4 fondsferiedage fra 1. maj 2020, der trækkes fra de midler, der bliver over-

ført til feriefonden.

Husk også, at: Du optjener 25 feriedage om året, fordelt med 2,08 om måneden fra 1. september 2019. Ferieåret går fra 1. september til 31. august året efter. Du kan holde ferien fra 1. september til 31. december året efter (ferieafholdelsesperioden), dvs. at du har 16 måneder til at holde ferien.

Sådan indfases den nye ferielov 2018 1. jan.

2019 1. jan.

Overgangsfase: Indefrysning af 25 ferie-dage som først udbetales ved pension 2020

Ny ferieordning pr. 1. sep. 2020

1. sep.

1 . sep.

2021

2022 1. sep.

Optjening af ferie 1. maj 2019

Afholdelse af ferie

Ferie optjenes fra 1. jan. til 31. aug. 2019.

Udgiver: Danske Kreds Dalbergstrøget 17 2630 Taastrup

Redaktion: Kirsten Ebbe Brich (ansv.) Daniel Lundgren Jørgensen Carsten Rasmussen

Telefon 45 14 01 11 Telefax 45 14 99 15 mail@danskekreds.dk www.danskekreds.dk

Redaktionen afsluttet: 5. august 2019 Bidrag sendes til Danske Kreds att: Kommunikation

1. maj 2020 Afholdelse af ferie, der er op­tjent i perioed­en fra 1. jan. til 31. aug. 2019.

1. sep. 2020 1. sep. 2021

Design: Finansforbundet

Oplag: 11.250

Tryk: Aller

Udgives af Danske Kreds Den faglige organisation i ­ Danske Bank-koncernen

Forsidefoto: Jonas Olufson


24

LEDER

Fem gode råd, der hjælper dig gennem efteråret

Sommerferien har for langt de fleste af os fundet sted, og vi må for nu sige ”på gensyn” til at kunne sove længe. På jobbet skal vender vi tilbage til nye deadlines, nye opgaver, ja måske endda gamle opgaver, Kirsten Ebbe Brich som endnu ikke er afslutKredsformand tet. Det kan for nogen betyde, at den stress, som du måske havde før ferien, kan ramme igen lige idet, du træder ind ad døren til kontoret. Og den kan faktisk ramme hårdere, fordi du har slappet af i din ferie. PFA havde i efteråret 2018 29% flere henvendelser fra stressede kunder end i resten af året. Denne tendens har de set de sidste fem år. Derfor er det vigtigt, at vi som medarbejdere er forberedt på, at vi ikke kan arbejde i det samme høje tempo efter en ferie, som vi kunne i ugerne før. Når vi starter efter en lang ferie, så er det ekstra vigtigt at undgå stress. Til det, kommer her fem gode råd:

2. Var du stresset før ferien, så vær ekstra forsigtig Ferien ikke er en mirakelkur mod stress. Start derfor forsigtigt op, og mærk hele tiden efter, hvor grænsen ligger. Har du ikke fået snakket om dine arbejdsopgaver og forventninger med din chef inden ferien, så gør det som noget af det første. Du kan også snakke med din tillidsmand. 3. Skal du ændre dine vaner? Efter en ferie kan det være en god idé at se på arbejdet og arbejdssituationen på en anden måde: Skal jeg gøre noget anderledes? I ferien bryder vi vores vaner, og det er derfor et godt tidspunkt at overveje sin situation. Tag evt. en snak med chefen om de ideer, du har til ændringer. Gør du det, før I går ind i en ny rytme, er der større sandsynlighed for, at der sker ændringer.

”Noget af det allervigtigste ved forebyggelse af stress er at mærke efter: Er jeg stresset, eller har jeg travlt?”

1. Tag en langsom opstart Vi fungerer optimalt, hvis vi starter langsomt op i stedet for at prøve at køre i det samme høje tempo. Tag fat på den store bunke af e-mails, sager m.v. i et stille og roligt tempo. Tag dig tid og accepter, at det tager nogle dage. Prøv også at lægge så få møder som muligt de første dage, så du stadig har energi, når du kommer hjem.

4. ”Catch up” med kollegaerne Et godt arbejdsmiljø er lig med en god arbejdsplads, og en god arbejdsplads starter med dig selv. Sæt tid af til at snakke med dine kollegaer om deres sommerferier. 5. Mærk efter Noget af det allervigtigste ved forebyggelse af stress er at mærke efter: Er jeg stresset, eller har jeg travlt? Når der er noget, der presser dig, så bør du enten handle på det eller bruge et af de tre ord: NEJ, HJÆLP eller PYT.

Profile for Finansforbundet

Medlemsblad for Danske Kreds, nr. 2/2019  

Læs blandt andet om 'Banken er på den grønne dagsorden', 'Bobehandling: Den sidste kunderejse' og 'Arbejdsmobiler får blandet modtagelse'.

Medlemsblad for Danske Kreds, nr. 2/2019  

Læs blandt andet om 'Banken er på den grønne dagsorden', 'Bobehandling: Den sidste kunderejse' og 'Arbejdsmobiler får blandet modtagelse'.