Nr. 1 Maj 2015
Robotterne kommer
Interview Arbejdsmarked Byggeri
Marked Robotter MobilnetvĂŚrk
Internet of things Disruption
3d-print Samfund Fremtid
5G Tech
Artikler
Side 4:
Robotterne kommer: Klar til at overtage dansk byggeri Side 10:
Debat: Skal vi være bange for robotterne? Side 26:
Ekspert: Sig goddag til din nye kollega Side 32:
5G baner vejen for selvkørende biler og industrirobotter
Jesper Knudsen (Ansvarshavende redaktør, journalist)
Asser Bøggild Christensen (Journalist)
Stefan Klercke Mathiesen (Journalist)
Silie Heeschen (Design + Layout)
F5 udgives af Networking by Innovation Lab med støtte fra Kulturstyrelsens Innovationspulje
Leder
Velkommen til F5
Robotterne kommer af: Jesper Knudsen
Robotteknologi er i dag på samme stadie, som den personlige computer var for tredive år siden. Dengang i 1985 da mærkerne hed Commodore 64 og Amiga 5, forestillede de færreste sig nok, at vi i 2015 ville have videosamtaler, pengeoverførsler, dynamiske landkort og hele vores sociale netværk liggende på en smartphone i lommen. Om 25 år vil robotterne have en indflydelse på vores liv, som vi i dag ikke kan forestille os. Dette magasin er et uendeligt snævert øjebliksbillede af, hvad robotteknologi kan idag. Den teknologiske udvikling eksploderer, og vi står overfor nogle år, hvor vi kommer til at famle i blinde langt hen ad vejen i forsøget på at regne ud, hvilke teknologier vi skal satse på og hvilke normer og adfærdsmønstre, der vil ændre sig som en konsekvens af digitaliseringen. Vi vil ofte gætte forkert, og det kan føles som spild af tid og kræfter at forsøge at følge med udviklingen. Men det bliver vi nødt til. For som teknologien altid har gjort det, vil robotter og kunstig intelligens snige sig ind i vores private og professionelle liv og ind i alle kanter af vores samfund. Og stiger vi af ræset, rykker samfundet bare videre. Uden os. Og at finde vej tilbage, er omtrent lige så nemt som at købe en sms-billet, sende et snapshot af sig selv eller bare ringe efter hjælp på landevejen med en Commodore 64 fra 1985.
Artikel
Dansk start-up vil innovere byggebranchen med ny teknologi, der er vildere og billigere end nogensinde. Robotterne kommer og de er...
Klar til at overtage dansk byggeri “Vi er 25 dedikerede medarbejdere, men 12 af dem er robotter�
Af Asser Bøggild Christensen
Sådan siger Asbjørn Søndergaard fra den danske start-up Odico med stolthed i stemmen. For robotter er næsten lige så vigtige som mennesker i Odico. Det er dem, man regner med. Dem som kan gøre firmaet til en multinational succes i fremtiden. Odicos robotter er intelligente. Og så er de mange gange hurtigere og mere præcise end både mennesker og deres langsomme robot-kollegaer fra 1960’erne. Kort fortalt benytter de sig af teknologien ‘glødetrådsskæring’. Det betyder, at de kan skære ekstremt komplekse former i en lang række materialer, hvilket kan være lidt af et gennembrud i byggeindustrien. Tidligere har man benyttet sig af CNC-fræsning, som kan lidt af det samme. Men til en pris og hastighed, som har gjort det meget lidt benyttet i alment byggeri. “CNC er ikke relevant i særligt mange tilfælde inden for arkitektur. Man kan ikke skalere det til større processer, og med mange års udvikling, har man nået loftet for, hvor meget mere effektiv den kan gøres,” fortæller Asbjørn Søndergaard, der er arkitekt og udviklingschef i virksomheden. “Vores teknologi kan være relevant for hele byggebranchen på den måde, at arkitekter kan lave endnu vildere projekter. Men mere almindelige ting som betontrapper, tunnelelementer, broer eller søjler, kan vi også producere betydeligt billigere.” Kunstnere er vilde med Odico Selvom Odico kun har få år på bagen, har man allerede en del vind i sejlene på det kommercielle plan. Investorer og fonde kan se potentialet, og man har allerede fuldført flere lukrative projekter. “Vores egentlige fokus er byggeindustrien, men landskabsarkitekter og kunstnere henvender sig også ret ofte med opgaver,” siger Asbjørn Søndergaard, der også kan oplyse, at firmaet er en del af et større projekt i byggebranchen. Næste skridt for Odico er at lave ‘lights out manufacturing’, som man kender det fra bilbranchen: Robotter, der arbejder døgnet rundt. “Men det er lidt sværere, når man har at gøre med så komplekse elementer, som vi bruger,” forklarer Asbjørn Søndergaard. Byggebranchen er gammeldags Asbjørn Søndergaard mener, at store dele af byggebranchen hænger fast i fortiden. Mens udviklingen og digitaliseringen er skyllet ind over næsten alle andre brancher, gør man stadig tingene på gammeldags manér i byggebrancen. “Den er det sidste store kontinent blandt de etablerede industrier, hvor højteknologi endnu ikke har gjort sit indtog.”
Klar til at overtage dansk byggeri
Det kan der være noget om. Det mener Mikkel Thomassen fra konsulentfirmaet Smith, som arbejder med innovation i byggebranchen. Det er dog ikke af ond vilje, at byggebranchen ofte kan være længe om at omfavne nye teknologier. “For det første er der en lang række regler, som nye produkter i byggeriet skal leve op til. Så det kan ikke rigtig sammenlignes med at sælge kondisko. Men det mindre gode svar er, at der for det meste skal en række interessenter ind over processen. Der er både bygherre, arkitekter, entreprenører og den rådgivende ingeniør, som skal overbevises om, at den her nye teknologi giver mening at bruge. Og hvis bare én af dem siger nej, så er det op ad bakke,” forklarer han. Derfor bør nye spillere inden for branchen fokusere på flere områder end blot produktet. “Det nytter ikke noget kun at tænke i teknologiudvikling. Man bliver også nødt til at markedsudvikle ved at inddrage kunder og interessenter tidligt i forløbet,” udtaler Mikkel Thomassen. 3D-print og robotter skal bygge vores huse Alligevel forventer Asbjørn Søndergaard, at innovation og nytænkning er lige rundt om hjørnet i byggebranchen. “3D-print er vokset seriøst de seneste år – også mere end jeg selv havde troet. I Kina har man printet et fire-etagers hus,” siger arkitekten og fremhæver universitetet ETH Zürich, som et andet sted, der er langt fremme med byggerobotter. “Den præcision robotterne har, når de lægger murstenene kan intet menneske jo komme i nærheden af,” siger han og peger på et billede af en meget kunstfærdig og utraditionel væg. Hvornår, mener du, at de her nye teknologier har overhalet traditionelt byggeri? “Det har de allerede nu på vores område – markedet mangler bare at opdage det i den helt store skala. Men mit forsigtige bud er, at der vil gå 10-15 år,” siger udviklingschefen.
3d-print Byggeri Disruption
Interview Robotter Tech
Artikel
Debat:
Skal vi være bange for robotterne? af: Jesper Knudsen
Om få år tager intelligente robotter jobs fra advokater, læger og journalister – eller gør de? Langt de fleste eksperter er enige om robotternes komme, men der er uenighed om konsekvenserne
Det begavede menneske bliver erstattet af robotter. Og om ti år vil 47 procent af vores jobs være overflødige. Det mener forfatter og internet-entreprenør Andrew Keen, der i marts talte på Intelligence Squareds konference i London om robotternes indflydelse på samfundet. Ifølge Keen bør især videnstunge brancher som jura, medicin, journalistik, undervisning og finans være bekymrede. “Jeres viden er noget i har brugt år på at opbygge. Det er jeres ekspertise og vare, og den bliver udkonkurreret af robotter. For vi står overfor en verden med en intens vækst inden for sofistikeret kunstig intelligens,” sagde Keen og uddybede, hvad han forstod ved kunstig intelligens. “I skal tænke på algoritmer, selvkørende biler og Google. Den slags nye teknologier, som helt basalt erstatter intelligente mennesker.” Walter Isaacson: Ny teknologi = nye jobs Men langt fra alle er lige så bekymrede som Keens. Den anerkendte Time Magazine-journalist Walter Isaacson, der også står bag den populære Steve Jobs-biografi, fremhøber som modsvar til Keens, at hver generation har haft sine bekymringer omkring, hvordan teknologien ville skabe massearbejdsløshed. Men de negative prognoser har altid vist sig at være forkerte, siger han.
Andrew Keen, forfatter
For præcis halvtreds år siden, fortæller Isaacson, bragte Time Magazine en forside med overskriften ‘robotterne kommer’. Inde i bladet udtalte en anerkendt økonomiprofessor, at maskiner ville gøre kontorarbejderen overflødig. Men det er ikke sket, påpeger han og fortsætter: “Kort efter at artiklen blev bragt i Time Magazine, oplevede verden de største teknologiske kvantespring, man kan forestille sig. Internettet, den personlige computer og mikroprocessoren. Men ingen er blevet overflødige, der er faktisk flere jobs i dag,” siger Walter Isaacson. Som eksempel fremhæver han app-økonomien, der voksede frem efter 2008. Appstore alene har skabt 627.000 jobs, og industrien er over 100 milliarder dollars værd. Og altså langt større end filmindustrien, hævder Isaacson. Der ud over har vi fået deleøkonomi, online markedspladser medadgang til kunder verden over, og internettet har også åbnet op for en helt ny type services. Helt nye markeder, forklarer han. Robotterne giver til de rige Men er succesen i app-industrien nu et bevis for, at der kommer flere jobs? Nej, tværtimod, mener økonomen George Magnus. “De tre største virksomheder i Silicon Valley har tilsammen 137.000
“Jeres viden er noget i har brugt år på at opbygge. Det er jeres ekspertise og vare, og den bliver udkonkurreret af robotter.”
Skal vi være bange for robotterne? ansatte og omsætter for 1.2 billioner dollars. Til sammenligning havde de tre største virksomheder i Detroit for 25 år siden 1,2 millioner ansatte, altså ti gange så mange og de omsatte kun for 36 milliarder dollars tilsammen,” siger Magnus og sætter dermed spørgsmålstegn ved, hvor mange nye jobs teknologien egentlig skaffer. Og hvem der tjener på effektiviseringen. “Robotrevolutionen giver fortjeneste til en begrænset gruppe af mennesker. Belønningen tilfalder ejerne af kapital (robotter og virksomheder, red.) og ikke arbejderne overordnet set.” Siden 2010 har verden set en stigning i antallet af lavtlønsjobs og højtlønsjob, mens antallet af middelindkomstjobs er stagneret og i mange tilfælde faldet, forklarer George Magnus. Og tendensen er gennemgående i både Europa, USA og ikke mindst i vækstøkonomier som Kina og Indien. I USA bliver den desuden understreget af, at BNP lige nu stiger, mens gennemsnitslønnen falder. Politikerne skal passe på middelklassen Mange beskriver de intelligente robotter som en ny fase i den industrielle revolution. Men denne gang ser vi ifølge Magnus ikke, at teknologien gør
Walter Isaacson, journalist
middelklassen og samfundet rigere. Robotter erstatter derimod middelklassen. Og det er det mest alvorlige problem, mener han. “I et vellykket kapitalistisk samfund er vi afhængige af en stabil, høj beskæftigelse af mennesker, der producerer noget. Og det underminerer robotter,” siger han. For selvom robotterne muligvis gavner økonomien i det lange løb, så rammer konsekvenserne af robotternes komme os om ganske få år. Med økonomisk og politisk ulighed til følge. George Magnus appellerer til, at beslutningstagere anerkender problemet. “Vi bliver nødt til at overveje det her grundigt og forsøge at finde overlevelsesstrategier. Det kan være bedre uddannelse, efteruddannelse, højere mindsteløn, højere skatter…,” siger han og uddyber: “Jeg anbefaler ikke noget specifikt, men i dag tager vi kun få forholdsregler og bruger få strategier. Og vi har brug for mange overlevelsesstrategier, efterhånden som den teknologiske revolution udvikler sig.”
“Verden har oplevet de største teknologiske kvantespring, man kan forestille sig. Internettet, den personlige computer og mikroprocessoren. Men ingen er blevet overflødige, der er faktisk flere jobs i dag.” Fremtid Robotter Tech
Noter
Engang havde borgerskabet piano i hjemmet og kunne spille klaver. Det stoppede temmelig brat, da radioen blev opfundet og kunne bringe musik til folket. Nemmere og billigere. Sådan starter denne velproducerede podcast fra Freakonomics, der bruger pianobyggerne i New York som et arketypisk eksempel på disruptionens nådesløse logikker. Branchen skrumpede og det dyrebare pianotræ blev flere steder solgt til ligkistemagasiner. I programmet forholder flere eksperter sig til spørgsmålet: Er teknologiens omvæltende kraft overhovedet vildere end for hundrede år siden?
Japansk hotel har hyret 10 robotter til at stå i receptionen. Robotterne er såkaldte androider. Altså menneskelignende robotter, der både kan simulere vejrtrækning, tale fire forskellige sprog, have øjenkontakt og selvfølgelig smile imødekommende som en rigtig god receptionist. I bestræbelserne på at blive verdens mest effektive har hotellet erstattet nøglekort med ansigtsgenkendelse, så døren åbnes, så snart den rigtige gæst stiller sig foran døren. Ved at registrere gæsternes kropsvarme, justerer hotelværelset desuden airconditionanlægget, så temperaturen altid er tilpas.
Fremtidens pakkepost bliver bragt ud med droner. I hvert fald hvis det står til DHL og Amazon. Begge virksomheder afprøver nemlig konceptet for tiden. DHL tester drone-levering på den tyske ø Juist med blot 1700 indbyggere. Dronen vejer fem kilo, kan transportere pakker på op til 1,2 kilo med max 65 kilometer i timen. Amazons drone hedder og Prime Air og at dømme ud fra firmaets video og udtalelser venter de blot på, at den amerikanske regering giver tilladelse til den flyvende pakkespost. F5 har spurgt Post Danmark og desværre: der er ingen dronepost på vej til dansk luftrum.
Podcast:
http://bit.ly/1EwoPEC
Video:
http://bit.ly/1HcAy25
Video:
http://bit.ly/1IwC7qn
Selvduplikerende robotter lyder måske som en ond drøm for alle med en smule angst overfor det uundgåelige kommende robotherredømme. Og så langt er vi da heller ikke helt kommet endnu. Men den seneste robot fra fynske Universal Robots, UR3, er måske et skridt på vejen. Den lille, lette og smidige robot er særligt god til lettere monterings- og samlebåndsarbejde, og den er allerede blevet sat i sving med at bygge komponenterne til nye versioner af sig selv. Eller som firmaets CEO siger i denne video: “Vores robotter hjælper os faktisk med at bygge vores robotter.”
Video:
http://bit.ly/1FfzFoZ
(Billedkredit - Flickr CC)
HR - New Reality
Jacob Storch Network Director
”Netværk motiverer mig ved at skabe et rum, hvor vi eksperimenterer og bringer nye tanker og udfordringer i spil, så deltagerne sammen producerer nye idéer. Vi arbejder ikke mod færdige løsninger, men mod at styrke et innovativt mindset.” HR- New Reality er et netværk, der vil give dig konkrete kompetencer, der kan omsættes direkte til værdi i din virksomhed. Du får viden og individuel sparring med medlemmerne, som ruster dig og din virksomhed til at håndtere netop de udfordringer, I sidder med nu. Network Director, Jacob Storch, tilrettelægger de enkelte møder og inviterer eksterne brancheeksperter ind for at sikre et højt vidensniveau. På den måde får medlemmerne et fagligt løft og virksomheden en konkurrencemæssig fordel. Målet er, at du hver gang kommer hjem med nye ideer og konkrete værktøjer, som du kan bruge direkte i dit daglige arbejde til at drive din virksomhed fremad. Netværket er for HR-professionelle med en god portion praktisk og strategisk HR-erfaring i bagagen. Du skal have lyst til at dele din erfaring med andre og selv blive udfordret til at tænke HR på en ny måde. Vi håndplukker nye medlemmer til HR-New Reality ønsker du at holde dig opdateret, så tilmeld dig dets åbne LinkedIn-gruppe Netværket HR-New reality.
Innovation med brugeren i centrum
Rasmus Thomsen Network Director
“Når du er i en organisation, opbygges der antagelser om, hvordan verden hænger sammen, hvem dine kunder er, og hvorfor de agerer, som de gør. Måske var det sandt for 20 år siden. Men det er en antagelse, du bliver nødt til at udfordre.”
Innovation med brugeren i centrum skal gøre alle os, der skaber produkter og ydelser, i stand til bedre at forstå vores kunder og deres ønsker. Gennem nuanceret brugerindsigt kan man skabe innovationsprocesser, som kan give værdi, vækst og differentiering. Dette netværk giver adgang til kvalitative metoder, som gør en forskel i udviklingsprocessen. Netværket er for professionelle inden for udvikling, ledelse og brugerkontakt både i det private og offentlige. Du brænder for at skabe mere mening og mere sammenhæng ved at matche jeres brugeres/kunders behov med jeres nye produkter eller services. Du er klar til at gå nye veje for at opnå en stærkere og mere relevant innovationsproces, som er baseret på kvalitativ research. Medlemmerne i netværket arbejder typisk som leder, organisationskonsulent eller chefkonsulent i det offentlige eller som forretningsudvikler, user experience manager eller research manager i det private.
Strategisk Forretningsudvikling
Hans Eibe Sørensen Network Director
“Netværket baserer sig på praksisorienteret forskning og best practice inden for forretningsudvikling, og det er første gang, man har et forum med det fokus i Danmark. Det er ikke en snakkeklub, men en gruppe, for folk der vil udvikle sig.”
Netværket strategisk forretningsudvikling fokuserer på, hvordan strategisk forretningsudvikling kan støtte vækst- og implementeringsprocesser og dermed give din virksomhed et forspring på et stadig mere konkurrencepræget globalt marked. Du kan have titel som strategisk forretningsudvikler, projektleder, business devel- oper eller direktør. Det vigtigste er dog, at du følger med i udviklingen på området og er interesseret i, hvordan du griber forretningsudvikling an i praksis, så den bliver udført på højest mulige niveau og får mere gennemslagskraft internt i organisationen.
Artikel
Ekspert:
Sig goddag til din nye robotkollega Af Jesper Knudsen
Robotterne rykker lige nu ind på fabrikker i hele Danmark, og om lidt skal skolelærere, sekretærer og sosu-medarbejdere også for alvor forholde sig til mekaniske kollegaer
De fleste danskere forestiller sig næppe, at deres daglige arbejde ville kunne udføres af en maskine. Men en prognose fra tænketanken Kraka viser noget andet. Her vurderer økonom Nicolai Kaarsen nemlig, at hele 37 procent af danskerne på arbejdsmarkedet kan erstattes med ny teknologi, der allerede er tilgængelig på markedet. “Lige nu er teknologien godt nok dyr. Men den bliver jo billigere over tid, så på et tidspunkt vil det kunne betale sig at udskifte folk med robotter eller computere. Og vi vil også se, at mange flere jobfunktioner i fremtiden vil kunne udføres af maskiner,” siger Nicolai Kaarsen. Tallene (de 37 procent) har Nicolai Kaarsen fundet frem til ved at sammenkøre Danmarks Statistiks liste over beskæftigelsen i Danmark med en rapport fra Oxford University, der klarlægger hvilke jobtyper, der i 2014 ville kunne overtages af robotter. Servicerobotten er på vej Hvor robotter i mange år har været forbeholdt industriens fabrikshaller, skal danskerne nu forvente flere robotter i servicefagene. “Det er løbende udvikling, som på sigt vil få store konsekvenser. Man kan kalde det for industrialiseringens næste skridt,” siger han. I Danmark er de mest kendte servicerobotter sælen Paro og undervisningsrobotten NAO. Førstnævnte er en sæl, der kan lave lyde og spinde. Paro har vist sig at have en beroligende effekt på plejehjemsbeboere med alzheimers, når de kæler med den nuttede mekaniske babysæl. Undervisningsrobotten NAO er blevet købt af omkring fyrre danske folkeskoler og kan i princippet lære børn at læse, skrive og regne. Men på langt de fleste skoler bliver NAO enten brugt til autistiske børn, der er trygge ved robottens forudsigelighed, eller til at lære skolernes elever at programmere. Du skal lære at samarbejde med robotter Desværre er bekendtskabet med robotter sjældent så effektivt og givende, som folk forventer. Det fortæller professor Cathrine Hasse fra Danmarks Pædagogiske Universitet. De seneste år har hun forsket i relationen mellem mennesker og maskiner. “En robot er meget mere end det plastik og de funktioner, som den kommer med. Der følger en lang række af nye arbejdsopgaver med sådan en robot. Og helt nye udfordringer, der gør, at det faktisk kan opleves enormt besværligt”, siger hun. På mange plejehjem, forklarer Cathrine Hasse, er problemet med Paro-sælerne blandt andet, at nogle beboere bliver bange for sælerne. Nogle bliver også vrede og kaster med de kostbare mekaniske sæler.
Sig goddag til din nye robotkollega Som oftest har plejehjemmene også kun få sæler til rådighed, så beboerne skal dele, hvilket fører til konflikter, og ikke mindst er der er et evigt tilbagevendende problem, der gælder for alle robotterne. De løber tør for strøm og skal lades op igen og igen for at tjene deres formål.
“Historisk set, kan man se det her som endnu et led i industrialiseringen. Engang var halvdelen af den danske befolkning beskæftiget i landbruget, og idag er det meget få procent. Men det er jo ikke fordi, at vi har fået massearbejdsløshed af den grund. Tvært imod,” siger han.
Noget så banalt kan i mange tilfælde vise sig Vi skal slå kineserne med robotter at være en stor udfordring. Anders Bundsgaard, direktør i det danske byggefirma Odico, der arbejder med digital “Hele relationen mellem mennesker og ma- fabrikation, er enig i Kaarsens analyse. På skiner er meget underbelyst, og det er vigtigt, Odico arbejder ti højtuddannede personer og at vi gør os nogle erfaringer, så vi kan lære at tolv robotter side om side. Og for ham er der samarbejde med robotterne.” siger Cathrine ingen tvivl om, hvordan sammensætningen af Hasse medarbejdere bør se ud i fremtiden. Ja, robotterne tager vores arbejde “Generelt giver det økonomisk bedst mening Men kommer robotterne ikke og tager vores at have så få mennesker til at passe så mange arbejde? robotter som muligt. For det er, når robotterne kører, at vi tjener penge. Det kommer til at Spørger man Nicolai Kaarsen, er svaret, jo. være få højtuddannede og højtlønnede, vi har Men den positive tilføjelse er, at de mange ansat, og robotterne kommer til at udskifte nye robotter de kommende år vil skabe mange lavtlønsjobbene,” siger Anders Bundsgaard. nye jobs. “Robotterne har den fordel, at de ikke skal “På kort sigt, er der visse erhvervsgrupper, der holde ferie, skal på toilettet eller spise frokost. vil opleve, at deres arbejde bliver overflødigt. Sådan en standard industrirobot har en leveOg det stiller store krav til både erhvervsledere tid på cirka 40.000 timer og arbejder 99,98 og politikere om at sikre, at arbejdsstyrken procent af den samlede tid, de rent faktisk bliver efteruddannet, så de er i stand til at tage kører,” siger han. de job, der sandsynligvis vil komme i kølvandet på stigningen af robotter på arbejdsmarkedet,” Så hvis dansk industri skal kunne konkurrere siger Nicolai Kaarsen. med billig kinesisk arbejdskraft, er robotterne et godt bud, mener han. Og faktisk, tilføjer han, Men sker det, ser han robotificeringen af ar- er Danmark ret langt fremme, når det kommer bejdsmarkedet som en naturlig og positiv ting. til robotter. Så det er bare med at komme i En holdning han desuden deler med toppen gang med robotterne, inden kineserne gør det. af den danske fagbevægelse.
“Hele relationen mellem mennesker og maskiner er meget underbelyst, og det er vigtigt, at vi gør os nogle erfaringer, så vi kan lære at samarbejde med robotterne.”
Cathrine Hasse, professor
Arbejdsmarked
Fremtid Robotter Samfund
Robotter er i stand til at overtage stadig flere jobs.
Nu er de ogs책 kommet ind i journalistik.
Kan du kende forskel p책 robot og journalist?
Test:
Artikel
5G baner vejen for selvkørende biler og industrirobotter Af Stefan Klercke Mathiesen
Et dansk forskningsprojekt undersøger udfordringerne ved etableringen af fremtidens mobile netværk. 5G kan vise sig at blive fødselshjælperen for internet of things Når du streamer en YouTube-video på din mobiltelefon, er det måske ikke så afgørende, om der er lidt forsinkelse, eller at der går et par datapakker tabt undervejs. Men hvis den trådløse forbindelse derimod bliver brugt til at kommunikere mellem intelligente biler for at navigere uden at støde sammen, er responstid og pålidelighed lige pludselig et mere presserende spørgsmål. Sådan illustrerer postdoc Mads Lauridsen nogle af de helt centra-
le udfordringer ved udviklingen af fremtidens trådløse femte generations netværksforbindelser, populært kaldet 5G. Mads Lauridsen står i spidsen for et forskningsprojekt i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Nokia Networks, der skal vurdere de tekniske og økonomiske benspænd på vejen mod et lynhurtigt og ultrapålideligt mobilt netværk. Milliarder af maskiner skal tale med hinanden Hvor det med 4G i høj grad handlede om at skrue op for hastigheden på det mobile bredbånd, vi bruger på vores smartphones og laptops, er ambitionerne endnu større med den nye standard. “Man forudser en hel masse nye brugsscenarier. For eksempel det såkaldte internet of things, kommunikation hvor maskiner snakker med hinanden uden menneskelig
interaktion. Den del er nyt, og det forventer man sig rigtig meget af. Der er forventninger om mange milliarder af den type enheder i fremtiden,” fortæller Mads Lauridsen. Og her er der ikke bare tale om intelligente køleskabe eller iPhone-betjent belysning. Det handler i høj grad om at sikre et hurtigt og pålideligt netværk, så bevægelige maskiner kan kommunikere med hinanden, fortæller Mads Lauridsen: “Det er for eksempel noget af det, jeg beskæftiger mig med i mit forskningsprojekt. Blandt andet kommunikation mellem biler med henblik på at øge trafiksikkerheden og forbedre trafikflowet.”
blanding, og 5G vil forhåbentlig mest kunne mærkes i fraværet af ulykker. I industrien og til styring af fremtidens elnet, det såkaldte smart grid, er andre af de områder, hvor 5G kan komme til at spille en vigtig rolle, fortæller Mads Lauridsen: “Der er mange steder, hvor man forventer, at 5G vil være brugbart, fordi det tilbyder en højere pålidelighed og kortere forsinkelse i dataoverførslen.” Her er det i høj grad også et spørgsmål om sikkerhed og præcision, fortæller han: “Hvis du har en maskine, der kører af sig selv, eller noget der roterer rigtig hurtigt, så er det vigtigt, at dataen når frem inden for en vis tidsgrænse.”
Fremtidens elnet og industrirobotter Meget af kommunikationen på det nye 5G-netværk vil derfor være usynligt for forbrugerne. Når bilerne kommunikerer, skal det helst foregå helt automatisk og uden brugerens ind-
30 gange større båndbredde end 4G Det betyder dog ikke, at 5G ikke vil kunne mærkes på din smartphone eller andet forbrugerelektronik. “Som bruger af en 5G-smartphone vil man opleve, at hastigheden er højere.
5G baner vejen for selvkørende biler og industrirobotter
Man snakker om, at det skal være 10 gigabit i sekundet i peak-hastighed. Det er jo tredive gange hurtigere end typisk 4G,” fortæller Mads Lauridsen men peger på, at en af de største udfordringer netop bliver at sikre både båndbredde, responstid og pålidelighed. For selvom de forskellige parametre, der er blandt kravene til en kommende 5G-teknologi, måske ikke er så vanskelige at opnå hver for sig, er de svære at realisere på samme tid, siger Mads Lauridsen. Nye indtjeningsmuligheder kan drive udviklingen Mads Lauridsen virker derfor også en anelse forsigtig med at udtale sig om, hvornår vi kan forvente at 5G kører. “Der er mange, der siger, at det bliver i 2020,” siger han. “Men om det kommer til at ske, det ved jeg ikke. Det kommer også an på, om der er nogle, der er villige til at betale for at implementere det”.
Det er netop et af omdrejningspunkterne for forskningsprojektet, der løber indtil sommeren 2017, fortæller han: “Man forventer, at der skal sættes mange flere sendemaster op. Det øger jo prisen, så vi skal både kigge på, om det teknisk kan lade sig gøre, men også om det økonomisk giver mening.” Mads Lauridsen forventer dog, at maskine til maskine-kommunikation kan være så god en forretning, at mange vil have interesse i at kaste penge efter at udvikle og søsætte netværket indenfor en overskuelig fremtid. Og danskerne kan meget vel være blandt de første i verden, der kommer til at bruge 5G, forudser han. “Danmark plejer at være rigtig godt med. Og så vil jeg sige, at der i Europa er rigtig mange forskningsprojekter i 5G, og EU poster rigtig mange penge i projekterne.”
5G Mobilnetværk Internet of things Robotter Marked Tech
Fakta: Hvad er en robot? En robot kan defineres som en programmérbar maskine med manipulatorer og sensorer. Manipulatorer er mekaniske instrumenter, der kan påvirke verden omkring robotten, mens sensorer sanser omverdenen. Et eksempel på en manipulator kunne være en gribearm. Selve ordet robot er afledt af tjekkisk robota, som betyder hoveri, eller af robotnik, som betyder slave.[1] Ordet brugtes første gang af forfatteren Karel Čapek i skuespillet R.U.R. (Rossum’s Universal Robots) fra 1920 (uropført 1921). Det er derefter i andre fiktionssammenhænge blevet hyppigt anvendt, som for eksempel i Fritz Langs klassiske science fiction-film Metropolis fra 1926. En anden form for robotter er droiderne fra Star Wars-filmene.
Kilde: Wikipedia
Billeder:
Forside:
O Palsson - Flickr CC
Omslag:
Wikimedia CC
Side 2-3:
Thierry Ehrmann - Flickr CC Zak Suhar - Unsplash CC womie.ru
Side 7:
Odico
Side 8-9:
Jiuguang Wang - Flickr CC
Side 16:
Universal Robots
Side 18-19:
Wikimedia CC
Side 24-25:
Wikimedia CC Kenneth Lu - Flickr CC Wikimedia CC
Side 29:
Wikimedia CC
Side 34:
Wikimedia CC