Nr. 2
Juni 2015
Big Data Datadrevet innovation
Data
Big data
Tek
Interview Tendens Innovation Forbrug AutoUncle Spiir Privatliv Boliga Ehandel EU
Indhold
Indledningsvis:
Big data behøver ikke at være så BIG endda Kort efter: Dansk start-up:
Ikke sjovt at blive sagsøgt af eBay Et stykke inde: Forbrugerrådet:
Kundernes privatliv bør være virksomhedernes hovedpine Omtrent halvvejs: Datastrid:
Fingrene væk fra vores data! Til sidst:
Virksomheder skal ansætte data-opsynsmand
Jesper Knudsen Ansvarshavende redaktør, journalist
Asser Bøggild Christensen Journalist
Morten Scriver Andersen Journalist
F5 udgives med støtte fra Kulturstyrelsens Innovationspulje
Silie Heeschen Design, layout
Leder
Big data
Datadrevet innovation Jesper Knudsen
Datarevolutionen er en stille revolution, men den er her. I disse år ser vi, hvordan fænomener som big, little og open data forvandles fra hypede buzzwords til noget, der bliver brugt af virksomheder, organisationer og privatpersoner på daglig basis. Med data måler vi vores præstation, forudser huller i markedet, skaber nye produkter og tester succesen af de produkter og services, som vi allerede tilbyder. Og det kræver ikke meget refleksion at se, hvordan data hurtigt kan blive en af vores vigtigste kilder til innovation. Men med dataficeringen kommer spørgsmålene. Hvordan kommer man i gang med at bruge data i sin forretning? Hvor finder man data? Og hvordan håndterer man data, så det skaber værdi? Nye etiske problemer rejser sig også i kølvandet på databølgen. For hvem er ejer, når vi deler data på nettet: os forbrugerne, de platforme vi benytter eller alle dem, der kan finde ud af at skabe ny værdi med vores data? Alle disse spørgsmål og lidt til tager vi op i denne udgave af F5 Print. Til tider med klare svar til følge, og til tider med flere ubesvarede spørgsmål. God fornøjelse.
Innovation Tek
Selv mindre virksomheder har brug for datadrevne beslutninger for at vækste.
Men sagen kan oftest klares med et excel-ark og en laptop, siger ekspert, der mener, at big data er hypet til uigenkendelighed
Big data behøver ikke at være så BIG endda Morten Scriver Andersen
Big data
<>
“Små og mellemstore virksomheder kommer aldrig i vækst, hvis de ikke bruger deres data til at træffe de rigtige beslutninger.” Så kontant lyder det fra ekspert i big data Mads Voigt Hingelberg om landets små og mellemstore virksomheder. Mavefornemmelser skal med andre ord skiftes ud med konkret viden. Viden, vi i stor stil allerede opsamler, men sjældent sætter i spil i beslutningsprocesserne. Dermed ikke sagt, at enhver lille provinsbiks skal anskaffe sig avancerede teknologier og stor computerkraft. Ifølge Mads Voigt Hingelberg, der har arbejdet med big data i over ti år for blandt andre eBay, kan et excel-ark og en laptop for mange alene udgøre redskabet for databearbejdningen. Hypet til uigenkendelighed Hele tanken bag big data-paradigmet er, at det ikke er teknologidrevet. Misforståelsen skyldes ifølge Mads Voigt Hingelberg en storm i et glas vand skabt af dem, der lever af det. “Big Data er i den grad hypet af de virksomheder, som sælger big data-systemer. De laver systemer, der kan noget helt særligt, som de helt store virksomheder, top 0,3 procent i verden, har brug for som værktøj for at kunne drive deres forretning endnu længere. Men big data er meget andet end det,” siger han. Meget andet og meget mindre fristes man til at sige. “Hvis du bare har Excel, så kan du lave noget, der er enormt kraftfuldt på din laptop. Jeg har drevet en virksomhed, som omsatte for et tocifret millionbeløb alene i Excel i form af data-analyser og beregninger af prissætning, antallet af unikke kunder, og hvordan det går fra uge til uge,” tilføjer Mads Voigt Hingelberg. Spørg ikke revisoren til råds De små og mellemstore virksomheder er ifølge Mads Voigt Hingelberg dem, som udgør rygraden for Danmark. Men beklageligt nok har de sjældent tradition for datadrevne beslutninger. “ For dem er data noget med, at de får at vide af deres revisorer, om de er købt eller solgt. De bruger ikke data i deres beslutningsgrundlag til at drive virksomheden fremad,” siger han. Og de økonomiske tal er sjældent relevante i en driftsmæssig betragtning. Som eksempel nævner han tøjbutikken Zara, der ud fra simpel databehandling kunne se, at deres mandlige kunder sjældnere kom ud af butikken med fyldte shoppingposer i hænderne end deres kvindelige modstykke. Derigennem blev de opmærksom på, at de skulle indrette deres butik mere indbydende til det mandlige segment. “Det er helt banale ting, som man bør og kan gøre, men som man sjældent har på tapetet. Får man det, kan man skabe noget større, end det man har,” siger Mads Voigt Hingelberg. </> Find tips og tricks om big data halvvejs i bladet på siden med uret
Data Interview
Dansk startup:
Ikke sjovt at blive sagsøgt af eBay Jesper Knudsen
Hjemmesiden AutoUncle kæmper for at skabe gennemsigtighed for forbrugerne på nettet. Men uklar lovgivning og etablerede spillere som eBay spænder ben for projektet
AutoUncle Ehandel Boliga Spiir Data
<>
“Det er jo bare en stor uoverskuelig opslagstavle.” Sådan beskriver Johan Frederik Schjødt, medstifter og direktør for bilsøgemaskinen AutoUncle, den måde markedsføring af brugte biler foregår på nettet i dag. “Den traditionelle markedsplads-model har ikke ændret sig i mange år, og den lever meget på en winner takes all-mentalitet. Der er ikke sket meget, men heldigvis er der en tendens imod, at man er ved at revitalisere sig med big data,” siger han. AutoUncle er selv en del af den tendens. Platformen, der startede i 2010, kan beskrives som brugtbilmarkedets svar på tjenesterne Momondo eller Boliga. Altså en side, der samler annoncer fra nettet og gør det muligt for forbrugerne at sammenligne produkter og priser side om side. Men for at bilkøberne kan danne sig et reelt indtryk af en brugt bils værdi, trækker AutoUncle også data fra offentlige registre som SKATs motorregister, trafikstyrelsens hjemmeside og tinglysning.dk. Johan Frederik Schjødt er medstifter og direktør i AutoUncle. Sitet er netop blevet kåret til Tysklands bedste søgemaskine på brugtbilsmarkedet. Siden er blevet taget godt imod af både købere og forhandlere, og efter at virksomheden gik ind i otte europæiske lande, er SKAT i Danmark også begyndt at bruge tjenesten til at fastlægge beskatningsgrundlaget for brugte biler købt i udlandet. Selv mener direktøren, at AutoUncle er en del af næste generation af onlinehandel. “Næste generation af den digitale markedsføring kan meget vel være noget med big data.
Johan Frederik Schjødt direkstør, AutoUncle
Vores mål er at skabe overblik over brugtbilsmarkedet med data. Samle det hele et sted, og vise hvilke biler der ligger fornuftigt i markedet og hvilke der ligger dyrt. Det er jo det, vi som forbrugere har behov for, når vi sidder derhjemme og søger på nettet, ligemeget om vi køber biler, både eller huse,” siger Johan Frederik Schjødt. Ballade med eBay Men det er langt fra alle, der har taget imod AutoUncle med kyshånd. Internetgiganten eBay har af flere omgange sagsøgt AutoUncle for at bruge data, som eBays danske afdeling mener tilhører dem. Sagen har stået på i nogle år, og senest har den digitale markedsplads startet tre sager mod AutoUncle på én gang. “Man må indstille sig på, at hvis man bringer noget nyt til et gammelt marked, så møder man modstand. Det er ikke usædvanligt, at små tjenester bliver bremset eller blokeret af de etablerede spillere. Det er lidt det samme vi så med Boliga og Spiir, der mødte modstand fra ejendomsmæglerkæder og banker,” siger Johan Frederik Schjødt og fortsætter, “Vi er en del af en udvikling af markedet. Og det er muligt, at dygtige advokater kan forsinke den udvikling, men den kan ikke forhindres.” Men at være oppe imod en organisation som eBay, indrømmer han, er en meget stor mundfuld: “Det tager da en del tid, og det er ikke sjovt at være en lille startup, der ligger i retssag med eBay. Jeg føler, at vi bliver bombarderet. Men det, der holder os kørende er, at vi mener, at vi handler i samfundets interesse.”
“Myndighederne hyper open data og big data, men meget af den lovgivning, vi har, stammer tilbage fra dengang annoncer var noget, der stod i en telefonbog.”
Behov for klare retningslinier Når det kommer til at være en datadrevet startup, er Danmark egentlig et meget godt land at befinde sig i, vurderer Johan Frederik Schjødt. “Langt hen ad vejen, forsøger det offentlige at gøre data tilgængeligt. Men vores lovgivning halter bagefter,” siger han og henviser til nogle af de juridiske kampe, han har haft med eBay. “På den ene side hyper myndighederne open data og big data, men meget af den lovgivning, vi har, stammer tilbage fra dengang annoncer var noget, der stod i en telefonbog. Lovteksterne kan læses på forskellige måder, og det giver problemer,” siger AutoUncles direktør. “Hvem ejer data?” dominerer debatten ”Vi bruger alle masser af online tjenester, hvor vi mere eller mindre ubevidst overgiver rettighederne til vores egne data. Og derfor ender ejerskabet til data ofte med at være omdrejningspunktet for diskussionen, når etablerede spiller går til angreb mod nye online tjenester, der typiske fungerer ved at skabe nye løsninger og værdi ud fra eksisterende data, der ligger offentligt tilgængeligt”, forklarer Johan Schjødt. Men spørger man ham, er det ikke kun markedsudviklingen og virksomhedernes vilkår, der kunne forbedres med mere moderne regulering. Den digitale udvikling kalder også på bedre forbrugerbeskyttelse. “Hvis folk bliver spurgt, er du interesseret i at virksomheder snager i dit privatliv, er svaret altid nej. Men spørger man, er du interesseret i tjenester, der giver dig relevant indhold, så er svaret ja. Det er med andre ord ikke så sort hvidt, hvordan man skal forholde sig til dataindsamling og brugertilpasset tjenester. Men det er super vigtigt, at vi ikke får lovgivning der halter bagefter, og jeg tror, at det er bedst at løse det med meget klare retningslinier,” siger Johan Frederik Schjødt. </>
Forbrug Tendens
Kundernes privatliv bør være
Virksomhedernes hovedpine
Asser Bøggild Christensen
Virksomheder overser en god mulighed for at brande sig på at beskytte forbrugernes privatliv, mener Forbrugerrådet Tænk
<>
Syvoghalvfems procent af danskerne ønsker ind imellem at være anonyme, når de surfer på nettet. Og knap halvdelen af os vil faktisk være anonyme hele tiden eller meget ofte. Det viser en ny rapport fra Erhvervsstyrelsen og Ingeniørforeningen. Derfor er det på tide, at virksomhederne efterkommer forbrugernes ønske og stopper den uønskede snagen i privatlivet, som cookies og dataindsamling udgør. Det mener Anette Høyrup, der er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, hvor hun særligt arbejder med persondata. “Tallene peger på en uheldig tendens. Nemlig at man som forbruger selv må sidde og bøvle for at sikre sit privatliv. Sådan burde det ikke være,” siger hun og påpeger, at virksomhederne må gøre mere. “Virksomhederne burde tage deres del af ansvaret, og vi kunne godt tænke os, at det blev et konkurrenceparameter blandt dem, at man respekterer forbrugernes ønske om privatliv. Nu har man i virksomhederne i mange år tænkt på miljøet og på at udforme CSR-politik. Det burde også gælde privatlivet.” Vil ændre forældede regler For de fleste virksomheder er viden om kunderne dog lig med bedre muligheder. Særligt inden for markeds-
Anette Høyrup seniorjurist, TÆNK
føring og salg. Men Anette Høyrup mener dog stadig, at virksomheder kan have gavn af data, selvom den er opsamlet og opbevaret mere etisk forsvarligt. “Man skal tænke anderledes, end man gør nu. Der findes løsninger, så virksomheder stadig kan høste data om forbrugerens adfærd uden at vide så meget om den enkelte. Man kan pseudonymisere et datasæt, så statistik stadig kan bruges,” fortæller hun. Anette Høyrup oplyser, at EU i øjeblikket arbejder på at opdatere persondatalovgivningen, som i store træk er uændret siden 1995 og dermed ikke tager hensyn til de ændrede vilkår internettet og sociale medier har skabt på området. Indtil EU og virksomheder får implementeret et mere tidssvarende regelsæt, må man dog selv stå for at sikre sit privatliv på nettet. Derfor bør vi som samfund gøre meget mere for at sprede viden om, hvordan man bærer sig ad, mener Anette Høyrup. “I mange år har vi fokuseret på at gøre børnene mere sikre i trafikken, og jeg kan ikke se, hvorfor det skulle være anderledes, når man er online. Det ville være en fin idé at få undervisning i net-anonymitet ind i skoleklasserne,” udtaler juristen. </>
“Det ville være en fin idé at få undervisning i net-anonymitet ind i skoleklasserne”
Big data Tre hurtige til at starte på Mangler man et skub til at tage springet ud i dataets forunderlige univers, så har Mads Voigt Hingelberg samlet de tre første spæde skridt til at komme i gang og dermed skaffe sig en konkurrencemæssig fordel i forhold til konkurrenten:
1
2
3
Prioriterer at få det gjort. Det lyder banalt, men prioriteringen er ofte det, der forhindrer virksomheden i at komme i gang. Dan dig et overblik over, hvilke datakilder du har til rådighed i dit hus, hvad de fortæller dig og se derefter, om du kan trække information ud af det for at kvalificere dine beslutninger. Her er Excel et undervurderet redskab. Se hvordan du kan indsamle data, som ikke allerede er der. Enkelte investeringer i eventuelt måleudstyr er pengene værd.
Torbjørn Flensted @flensted Vi har udviklet noget vildt. Noget banebrydende. Kom til lancering den 17. juni i København :) #bigdata #dktech Follow
Noter
Datakriminelle slipper billigt i Danmark. Den største bøde en dansk virksomhed har fået for sjusk med persondata er 25.000 kr. Det er meget lavt sammenlignet med andre europæiske lande som fx Holland, hvor bøden kan lyde på op til 810.000 euro. Selvom en bøde på 25 stærke kan gøre nas på små virksomheder, får det næppe de større til at poste penge i ekstra sikkerhed. Straffen bør være hårdere, svarer danske it-ingeniører i en undersøgelse udført af Ingeniørforeningen. Ingeniørerne står langtfra alene med den holdning. EU kommer snart med nye regler, og så kan virksomheder sanktioneres med op til fem procent af den globale omsætning.
Nu skal Android spørge om lov, inden de går i dit fotoalbum. Så snart brugere af androidbaserede smartphones downloader en app, giver de i dag Google tilladelse til at hente en bred vifte af data direkte fra telefonen. Men det skal snart være slut skriver dr.dk. Google vil nemlig til at spørge om lov til at bruge fx gps-data, kontakter eller fotos, hver gang en bruger vil aktivere de data-understøttede funktioner i en app. En procedure, som iphone-brugere har kendt i årevis. Mange android-brugere er glade for Googles tiltag, fordi de mener, at det er nemmere at overskue hvilke data man giver fra sig.
Kundekortet er ikke, hvad det har været. Når danske butikker indfører kundekort, handler det ikke længere kun om at skabe loyale kunder, men i højere grad om at indsamle data. Metoden som vi kender fra e-handlen er nemlig lige nu ved at sprede sig til fysiske butikker, skriver finans.dk. Loyalitetsprogrammerne giver fordele for forbrugeren, som til gengæld frigiver information om deres indkøb ved at scanne medlemskort i forbindelse med købet. Kundeloyalitet er i sig selv vigtigt for en butik, men forbrugsvanerne er lige så relevante med hensyn til planlægning og mersalg, og der vil kun blive flere loyalitetsskabende ordninger og klubber i fremtiden.
DS HD (1984) 1.440kB
728 *
= 1GB
vvvvvv
HR - New Reality
Jacob Storch Network Director
”Netværk motiverer mig ved at skabe et rum, hvor vi eksperimenterer og bringer nye tanker og udfordringer i spil, så deltagerne sammen producerer nye idéer. Vi arbejder ikke mod færdige løsninger, men mod at styrke et innovativt mindset.” HR- New Reality er et netværk, der vil give dig konkrete kompetencer, der kan omsættes direkte til værdi i din virksomhed. Du får viden og individuel sparring med medlemmerne, som ruster dig og din virksomhed til at håndtere netop de udfordringer, I sidder med nu. Network Director, Jacob Storch, tilrettelægger de enkelte møder og inviterer eksterne brancheeksperter ind for at sikre et højt vidensniveau. På den måde får medlemmerne et fagligt løft og virksomheden en konkurrencemæssig fordel. Målet er, at du hver gang kommer hjem med nye ideer og konkrete værktøjer, som du kan bruge direkte i dit daglige arbejde til at drive din virksomhed fremad. Netværket er for HR-professionelle med en god portion praktisk og strategisk HR-erfaring i bagagen. Du skal have lyst til at dele din erfaring med andre og selv blive udfordret til at tænke HR på en ny måde. Vi håndplukker nye medlemmer til HR-New Reality ønsker du at holde dig opdateret, så tilmeld dig dets åbne LinkedIn-gruppe Netværket HR-New reality.
Big Data
Datastrid:
Fingrene væk fra vores data! Asser Bøggild Christensen
Data er vor tids svar på guld eller olie. Derfor står virksomhedernes største kamp lige nu om rettighederne til data. Banker og etablerede spillere prøver at markere territoriet, mens nye forretningsmodeller skyder op omkring den lukrative ressource
<>
Flere danske banker er lige for tiden godt gnavne. Eller bekymrede om man vil. For bankerne ser nemlig ud til at blive ofre for et af de næste slagsmål i den store datastrid, som rammer flere og flere brancher.
“Som jeg ser det, er det brugerne, der genererer dataen, som ejer den. Det er udgangspunktet for Spiir. Vi handler på vegne af brugerne, når vi tager data ud fra deres bankkonto, så i virkeligheden handler banken mod kundens ønske, når de vil holde data indespærret,” I løbet af i år vedtager EU et direktiv, som fun- udtaler Rune Mai. damentalt vil ændre ejerskabsforholdet over data, som bankerne tidligere har haft patent Godt for forbrugerne på. Nemlig oplysninger om kundernes konti. Hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har man da heller ikke meget til over for bankernes Direktivet vil give såkaldte tredjepartsudbydere indvendinger. (TPP’er) mulighed for at bruge kundernes data til at lave nye services. Og bankerne mener, at “Man giver TPP’erne de her muligheder for at forslaget er uretfærdigt, da det er dem, der har øge konkurrencen på markedet for betalinger, skabt infrastrukturen og samlet al data, som og det er der, så vidt vi ser det, ikke noget de nye spillere kan bruge i deres forretning. galt i. I de eksempler, vi har set, gør det ikke nogen forskel for banken, om det er kunden “Vi er sådan set ikke bekymret for konkurrence. eller TPP’en, som går ind på bankkontoen,” Men det er vigtigt, at konkurrencen sker på lige udtaler Martin Nyvang, der er kontorchef i vilkår,” udtaler Tobias Thygesen fra bankernes Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. interesseorganisation Finansrådet. Per Terp, som er i direktør for internationale Med mindre bankerne lobbyer sig til et revibetalinger hos Nets siger, “Med PSD2 giver deret direktiv, vil det altså betyde, at data ikke man de nye aktører rigtig gode kort på hånden. længere tilhører bankerne, men brugerne og På bekostning af bankerne.” alle som kunne tænke sig at lave en forretning på et nyt spændende grundlag. Med tilladelse “Data tilhører brugerne” fra brugerne selvfølgelig. Diskussionen om, hvem der ejer data, står langt fra kun på i den finansielle verden. eBay til startup: I stjæler I forlagsbranchen og blandt ejendomsmæglere Det er ikke lang tid siden, at siden Boliga fik og brugtvognsforhandlere finder man lignende rettens ord for, at deres dataindsamling af konflikter. Og selvom diskussionen om data boligannoncer var legitim, og nu udspilles en kan virke abstrakt, er den meget konkret for lignende strid i brugtvognsbranchen, hvor udde involverede parter. faldet stadig er usikkert. En af disse parter er Rune Mai, der er direktør for budget-hjemmesiden Spiir. Jyske Bank har tidligere politianmeldt Spiir, da banken mente, at servicen havde fingrene for langt ned i data-dåsen. Spiirs service er nemlig baseret på at logge ind på kundens bankkonto og eksportere dataen over i eget univers. Denne klage afviste politiet dog. Rune Mai mener, at politianmeldelsen er et udtryk for et gammeldags syn på data.
Hos Bilbasen.dk, som ejes af eBay Danmark, føler man sig nemlig også trådt over tæerne af brugtvognsplatformen autouncle.dk. Derfor har internetgiganten af flere omgange forsøgt at stoppe den danske hjemmeside. Direktør for eBay her i landet, Morten Heuing, vil ikke udtale sig om den verserende sag. Men på et mere principielt niveau vil han gerne deltage i data-debatten.
FAKTA
Mens bankerne er bekymrede for konsekvenserne af PSD2, er netgiganter på den anden side af Atlanten straks mere interesserede i de nye muligheder, som direktivet giver. Både Apple, Google, Facebook og sågar Starbucks er nemlig allerede igang med at udbrede deres egne dominerende betalingsløsninger. Det kan de meget lettere gøre med de nye EU-regler. “De her aktører vil næppe tage gebyr for betalinger. De har en anden forretningsmodel. Som det ofte er tilfældet på nettet, vil man nok se gratis services mod udlevering af personlige data og eksponering af reklamer,” vurderer Per Terp, som er direktør i Nets. Dermed kan endnu mere data komme til at tilhøre verdens ubestridte datakonger fra Google og Facebook.
Morten Heinung direktør, eBay DK
“For os er det ikke en ny diskussion. Vi har bygget alle vores services på data i rigtig mange år, og det er det, vi lever af.
“For os er det ikke en ny diskussion. Det er det for mange andre. Vi har bygget alle vores services på data i rigtig mange år, og det er det, vi lever af. Rigtig mange danskere benytter sig af vores services på en daglig basis, og det kan de gøre, fordi vi investerer kraftigt i køb af data, kvalitetssikring og katalogisering. Vi har 160 mennesker bare i Danmark til at sidde og arbejde med den slags,” fortæller direktøren.
plugins til vores sider. Det er en del af vores daglige forretning at integrere med andre.” Hos AutoUncle har man dog en anden fortolkning af sagen. Direktøren forklarer, at dataen, som de viderebringer tilhører bilforhandlerne og ikke eBay. Heller ikke selvom den er blevet samlet i programmet Bilinfo, som er ejet af eBay.
Han mener, at der ikke bliver taget højde for “Det er forhandlerne, som har taget billederne det arbejde, det er at indsamle data: af bilen. Og så mister de pludselig retten til deres data, fordi den er oprettet i et eBay-pro“Det bliver tit omtalt som om, at data bare gram. De ender i en situation, hvor de er uviflyder rundt. Men det er ikke hele historien. dende om, at de ikke kan bruge deres egen Det kræver store investeringer at sammenstille, data. Det svarer til, at du ikke kan bruge din forfine og katalogisere data. Vi skal kunne sikre egen tekst, hvis du skriver i Word,” udtaler de investeringer.” Johan Frederik Schjødt fra AutoUncle. Han får opbakning fra bilforhandler Jess Slott Vil gerne samarbejde Helle fra Bilernes Hus: eBay har i mange år haft et tæt samarbejde med betalingstjenesten PayPal. Og direktøren “Det kan på ingen måde være rigtigt, at I med i den danske afdeling mener derfor, at hans denne dom suverænt kan bestemme over hvor virksomhed er meget åben over for samarbej- mine biler kan ses – blot fordi vi benytter Bilinfo de med andre tjenester. Så længe de spørger til selve indtastningen. Dataoplysningerne er jo om lov. naturligvis vores.” Det skriver han ifølge mediet Trendsonline i en mail til Bilbasen. “Vi ved godt, at vi skal blive ved med at udvikle os for at følge med tiden. Hvis nogen har andre Datastriden mellem eBay og AutoUncle er kompetencer end os og kan tilbyde en god stadig ikke afsluttet. Og det er den store dataservice til vores kunder, så vil vi gerne sam- strid på tværs af brancher formodentlig heller arbejde, og det gør vi allerede i form af flere ikke. </>
Big data kan have en lidt nørdet klang, når man hører eksperterne tale om fænomenet.
Derfor er det rart for os dødelige, at den amerikanske tegneserie Dilbert har lavet nogle humoristiske striber, som forklarer os, hvad dataen kan.
Her er 20 af de bedste:
<uorganiseret data> (Også kaldet strukturerede data) Strukturerede data er det, de fleste forstår ved data, nemlig cpr-registre, kundetransaktioner, fraværsstatistik og salgstal; altså lange strenge af tal, hvor elementerne er ensartede og let kan systematiseres i rækker og kolonner. <uorganiseret data/>
Kilder
<organiseret data> (Også kaldet ustrukturerede data) Ustrukturerede data derimod er rodebunken. Data som ikke umiddelbart kan sættes op i et Excel-ark. Det er kommentarer på Facebook, indholdet af e-mails og dokumenter, gps-data, sensordata og film på YouTube. <organiseret data/>
’Data Virksomhedens nye grundstof’ Mikkel Holm Sørensen og Simon Bentholm Wikipediaw
Tek
Virksomheder skal ansætte dataopsynsmand Jesper Knudsen
Virksomheder, der samler data om sine brugere, skal have en person ansat til at sikre kundernes privatliv. Det bliver sandsynligvis konsekvensen af en ny datalov fra EU <>
Data er det nye dollars, og både små som store virksomheder samler idag informationer om deres kunder. Datatilsynet kan derfor realistisk set ikke holde øje med, om virksomheder i Europa overholder persondataloven. Der er ganske enkelt for mange virksomheder, der indsamler data om deres kunder, til at det kan lade sig gøre.
Big data EU Privatliv
Nu skal virksomhederne derfor selv til at sikre, at reglerne bliver overholdt. De skal hyre en såkaldt data protection officer (DPO) – en bogholderagtig type, der holder styr på virksomhedens indsamling og brug af kunders personlige data. Det er en af de nye tiltag i EUs lovpakke om strammere beskyttelse af persondata. Kundernes sikkerhedsrepræsentant Ligesom man kender det fra Tillidsmænd og sikkerhedsrepræsentanter, vil DPO’en få en særlig beskyttet status i virksomheden. Det forklarer Thomas Munk Rasmussen, der er advokat med Bech-Bruun og har speciale i persondataret til finans.dk. “Personen bliver et bindeled mellem myndighederne og virksomheden, og der vil blive lagt mere vægt på egen-
kontrol. Derfor skal DPO’en også have en særlig beskyttet stilling, ligesom en sikkerhedsrepræsentant herhjemme, som det er vanskeligt at afskedige,” siger Thomas Munk Rasmussen. Lovpakken har været igennem kommisionen og parlamentet og er nu nået til sidste stop inden vedtagelse: Ministerrådet. Har har de nationale regeringer lige nu skudt reglerne til hjørne. Blandt andet fordi, at man ikke kan blive enige om, hvilke virksomheder, den nye regel skal gælde for. Men, præcis hvilke virksomheder skal have en DPO? Det første forslag lød på, at alle virksomheder med mere end 250 ansatte skulle have en DPO. Det ændrede parlamentet til alle virksomheder, der havde data om over 5.000 forskellige kunder. En uhensigtsmæssig løsning mente Ministerrådet. Og Thomas Munk Rasmussen.
“En mellemstor dansk webshop med tre medarbejdere i en lille provinsby kan godt komme op på 5.000 poster om året. Skulle de så ansætte en DPO? Det er en af de uhensigtsmæssigheder, man drøfter i øjeblikket,” siger han til finans.dk. Og selvom, det kan virke uhensigtsmæssigt, mener dele af parlamentet, at det alligevel giver god mening. Jan Philipp Albrecht, tysk medlem af Europa-Parlamentet er talsmand for De Grønne på lovpakken og han siger til Finans.dk, “DPO’en er en hjørnesten i Parlamentets beslutning. Vi er ikke dogmatiske om, hvor grænsen skal gå, så det bliver slet ikke alle virksomheder. Men jeg mener, at det er fair, at også små virksomheder kommer under reglerne, hvis de behandler store mængder af persondata.”
Mangler en DPO-uddannelse Små virksomheder, der suger data fra en stor mængde kunder behøver ikke nødvendigvis at finde nye kontorstole frem endnu. For det første er der mulighed for, at DPO’en må hyres udefra. Ligesom man kender det fra revisorer. Og for det andet mener Albrecht ikke, at vi skal forvente at se reglen træde i kraft før i 2018. Og det er forhåbentlig lang nok tid til at virksomhederne eller personer med DPO-drømme kan nå at kvalificere sig. EUs regler lægger nemlig ikke op til, at der skal være én særlig uddannelse. Men DPO skal blot være kvalificeret. Bech-Bruun og Deloitte er derfor gået i gang med at udvikle sådan et uddannelsesforløb for DPO’er, med undervisere fra Københavns Universitet og datatilsynet, skriver finans. </>
Fakta
Hvad er Big data? Big data er et begreb indenfor datalogi, der bredt dækker over indsamling, opbevaring, analyse, processering og fortolkning af enorme mængder af data. Som mange andre IT-ord har Big data ingen dansk oversættelse. Rammerne for Big data har gennem årene rykket sig kraftigt. Man har således bevæget sig fra en opfattelse af gigabyte data som værende store datamængder, til at man i 2012 snakkede om petabyte og exabyte som store mængder. Tendensen i retning af større datasæt har grundlag i muligheden for at trække supplerende information fra analyse af et enkelt sæt af stor mængde sammenhængende data, i sammenligning med adskilte, mindre sæt med den samme totale mængde data, der giver mulighed for at finde sammenhænge så man kan ”spotte forretningstrends, fastslå forsknings kvalitet, forebygge sygdomme, sammenholde juridiske citater, bekæmpe kriminalitet og holde øje med trafikforhold i realtid.” Big data produceres ofte i real-tid, af f.eks. GPS-enheder og digitale sensorer som er indlejret i biler, sygehusudstyr mm. Man kan også have big data, som man ikke selv har en kopi af, men blot adgang til via API’er.
Kilde: Wikipedia
Billeder
Forside: Baycrest - Wikimedia CC
Side 26: Jon Hayes - Flickr CC
Side 2-3: Kevin Poh - Flickr CC Sage Ross - Wikimedia CC adventurejay.com
Side 28-29: Steve Jurvetson - FLickr CC Nasa Goddard - Flickr CC Wikimedia CC
Side 6-7: Side 30: James Cridland - FLickr CC Wikimedia CC Side 11: Jason Thien - Flickr CC
Side 35: Robert Scoble - Flickr CC
Side 20-21: Wikimedia CC
Omslag: Diploria strigosa