Issuu on Google+

Tema Mejeriindustriens Arbejdsmiljøkonference 2016

23. november, Comwell Kolding

22A Challenge Day på Branderup Mejeri – s. 4

Leverandøromtaler - s. 7-17

Smil på Thise – s. 18

11. november 2016 129. årgang


Leder Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ. Tlf.: 66 12 40 25 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ans. redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen Redaktør Cand. mag. Anna Marie Thøgersen Redaktionssekretær Jette Rohde Regnskab og administrationssekretær Markedsøkonom Bettina M. Nielsen Administrationsmedarbejder Mie Burchardt Programkoordinator Cand.scient.soc Isabel Sande Frandsen Journalist Lars Winther Annoncer: Stillings/rubrikannoncer sendes onsdag kl. 12.00, ugen før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.600 eksemplarer. Abonnement: Danmark: 1.375- kr./år inkl. moms. Europa: 1.625,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.825‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddel­kontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 0024-9645 Online ISSN 2245-991X Medlem af:

2

MÆLKERITIDENDE 2016 Eftertryk tilladt med kildeangivelse.

Sunde medarbejdere i sunde virksomheder   Af Lars Winther 

Mejeribranchen skal tilbyde gode og sikre arbejdspladser, hvor medarbejderne trives. Det kan de fleste skrive under på. Industrien er imidlertid involveret i mange produktionsled, før mejeriprodukterne havner på forbrugerens bord, og ganske mange personalegrupper skal bidrage med deres faglige specialer. Det gælder tankbilchaufføren, mejeriarbejderen, lagerarbejderen, funktionæren, sælgeren, mejerichefen og mange flere. Uanset funktion har alle krav på en sikker arbejdsplads. Nogle problemstillinger er fælles for alle – andre er specifikke for den enkelte faggruppe. Nogle kan løses med simple tiltag – andre kræver kreative og måske omkostningstunge tiltag. Sammenfattende er området ganske komplekst, og arbejdsmiljøet skal håndteres i mange forskellige sammenhænge. Derfor er det ikke en opgave, der løses i ét snuptag. Tværtimod skal der opbygges en kultur, hvor medarbejderne i fællesskab holder hinanden fast både på rutiner og på forbedringspunkter. Denne sikkerhedskultur er heldigvis i en positiv udvikling rigtig mange steder i mejeriindustrien. Både på organisationsniveau, på virksomhederne og i den enkelte medarbejders bevidsthed. Det er den årlige MIA-konference i Kolding et synligt bevis på. Siden Mejeribrugets Arbejdsmiljøudvalg afviklede den første konference i 2008, er interessen for at blive opdateret og for at drøfte arbejdsmiljøforhold steget og steget, så man de seneste år har samlet over 500 deltagere. Årets tema er ’Et godt arbejdsmiljø – en god bundlinje’, og denne sammenhæng er utvivlsom en del af forklaringen på, at virksomhederne investerer stadig mere tid og flere ressourcer i området. Sunde og glade medarbejdere betyder færre sygedag og flere år på arbejdspladsen, så virksomhederne fastholder de opbyggede kompetencer også blandt de ældre medarbejdere, hvor fysikken med årene ellers kan komme under pres. Efter opdateringer på konferencen i Kolding er årets deltagere godt klædt på til at fortsætte arbejdet med at optimere arbejdsmiljøet derhjemme på arbejdspladsen. Vi ønsker god konference til alle og held og lykke med arbejdsmiljøet.  ■

 Indhold  3 Program – Arbejdsmiljø­ konferencen

4 Challenge Day – Branderup Mejeri

7-17 Leverandøromtaler 7 Hovmand A/S 8 3F 10 Sivantos 12 JTI Gulventreprise

14 Falck Healthcare 16 COWI 18 Thise Mejeri – psykisk arbejdsmiljø

20 Kort fortalt 22 Leverandøroversigt 23 Mejeristhuset/kalender 24 Mejeriteknisk selskab/ Mejeribrugets Dag

NR. 22A – TEMA


Velkommen til årets

Arbejdsmiljøkonference Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg (MIA) afholder årets Arbejdsmiljøkonference onsdag den 23. november 2016 kl. 08.30-16.00 på Comwell Kolding. Fokus er: Et godt arbejdsmiljø - en god bundlinje. MIA ser frem til en udbytterig dag

for alle med spændende indlæg, forskellige leverandørstande og mulighed for at udveksle erfaringer med andre kolleger med stor viden omkring arbejdsmiljø.

Program Kl. 08.30 Ankomst kaffe og rundstykker Kl. 09.00 Velkomst v/formanden for MIA, forhandlingssekretær Peter K. Holm, 3F Kl. 09.05 Præsentation af program og praktiske oplysninger. V/Jan D. Johannesen, Arla Foods Kl. 09.15

Tilmelding Den ordinære tilmeldingsfrist var onsdag den 9. november 2016. Er denne dato glippet - kontakt Torben Jans for mulig eftertilmelding på jans@di.dk

Status for arbejdsmiljøet i mejeribranchen og årets projekter. V/sekretær for MIA, Torben Rentzius Jans, DI – Mejeribranchen

Kl. 10.30

Pause og networking

Kl. 11.00

Derfor er den gode tone afgørende for bundlinjen. V/direktør Morten Münster, The Nudging Company

Kl. 12.00

Kåring af Årets Arbejdsmiljø­repræsentant - 2016

Kl. 12.15

Frokost

Kl. 13.15

I arbejdet med adfærdsbaseret sikkerhed (BBS) er samarbejde, adfærd, dialog og kommunikation vigtige værktøjer. V/site director Claus Hansen, Heidi Kærgaard, John Engedal og Mariann Aastrup, AKAFA

Kl. 13.45

Hvordan husker vi det, efter vi har glemt det? En perspektivering på dagen. V/ Michael Nørager

Kl. 14.15

Pause og networking, hils på en række arbejdsmiljørådgivere/samarbejdspartnere

Kl. 14.45

Klar kommunikation er en afgørende forudsætning for, at vi forstår at kommunikere med vores omgivelser, styrker arbejdsmiljøet og bidrager til en god bundlinje. V/Mikael Kamber, journalist og nyhedsvært ved TV2

Kl. 15.45

Afslutning og tak for i dag. V/næstformanden for MIA, Nils Juhl Andreasen, DI - Mejeri­branchen

Foto:Colourbox

Kl. 09.30 Dagens tema perspektiveret af Michael Nørager, lektor og ph.d., Institut for Forretningsudvikling og Teknologi, AAU.

Om MIA Mejeribrugets Arbejdsmiljøudvalg (MIA) er et arbejdsmiljøudvalg under det nuværende branchemiljøråd 'Barjordtilbord'. Denne er nedsat i henhold til lov om Arbejdsmiljø med det formål at fremme sunde og sikre arbejdsvilkår for ansatte i mejeriindustrien. MIA er paritetisk sammensat og består af 12 medlemmer. Disse repræsenterer hhv. arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne i mejeriindustrien – dvs. LO-forbundene samt Mejeribrugets Arbejdsgiverforening. Sidstnævnte har udpeget repræsentanter fra mejerierne samt Foreningen af mejeriledere og funktionærer til at deltage i MIA. Mejeribrugets Arbejdsgiverforening varetager sekretariatsfunktionen. Se mere på www.barjordtilbord.dk

Efter hver session er der Fælles refleksion v/ Jan D. Johannesen.

NR. 22A – TEMA

MÆLKERITIDENDE 2016 

3


Challenge Day udfordrer arbejdsmiljøet på Arla Foods Branderup Ergonomi, øvelser og metoder var i centrum, da medarbejderne i Branderup brugte en hel dag på arbejdsmiljøet.   Tekst og foto: Lars Winther 

Balloner ved indkørslen. Rundstykker fra morgenstunden. Sandwich, is og højt humør. Sådan er rammerne for Challenge Day mandag d. 12. september 2016 på Arla Foods i Branderup. Her river halvdelen af medarbejderne en hel dag ud af kalenderen for at fokusere på arbejdsmiljø, mens den anden halvdel følger trop om torsdagen. Ved at arbejde i grupper i en time til halvanden ved fem forskellige temastationer, opdateres de 80 medarbejdere på nye sikkerhedstiltag og bliver samtidigt opkvalificeret i det daglige arbejde omkring arbejdsmiljø.

Elastikker forebygger En af de fem stationer tager udgangspunkt i øvelser, som kan styrke musku-

latur, led og sener og dermed hindre nedslidning. - Træk roligt i elastikken – og hold skuldrene nede i baglommerne, lyder det fra Jesper Klevang, seniorkonsulent i Alectia. Han viser medarbejderne en række øvelser, som straks afprøves to og to med simple træningselastikker. Mens den ene trækker i elastikken, tjekker makkeren, om øvelsen udføres korrekt, og der bliver grint og smådrillet en del. Vurdering af vægt er en anden øvelse med betydning for at vælge den rette løfteteknik. Her er et stort billede af hhv. mejerichef Henrik Jessen og QEHS-chef Annemarie Bachmann blandt udfordringerne, hvor medarbejderne skal gætte chefernes vægt, som hører til i hver sin kategori. Latteren fylder igen godt, samtidigt med at alle forstår budskabet.

Ryg kostede to uger - Vi ved selvfølgelig meget af det vi hører i dag, men det er sundt at få tingene repeteret. Jeg oplever også temadagen som et signal om, at mejeriet virkelig tager arbejdsmiljøet seriøst, selvom vi allerede har det ret godt, fortæller Ronnie Johansen, der er mejerist. - Vores arbejde er ganske vist meget mindre fysisk i dag i forhold til for 25 år siden, men vi er nok i tilsvarende

De fem temastationer på Challenge Day • Ergonomi – forebyggende øvelser i hverdagen – hvordan, hvor og hvornår er det muligt • Risikovurdering i praksis – iagttagelse af forskellige rum og situationer • Værnemidler i forskellige situationer – hørelse, syn, åndedræt, hud • Årsagsanalyse – metode til gennemgang af kritisk område • Sikkerhedsrundering – procedure ved registrering af tilløb til ulykke i programmet LIA

dårligere form. Derfor giver øvelserne god mening, lyder vurderingen. Også mejeriteknolog Johnny Dittfeld er glad for dagen. Han oplevede selv en alvorlig ulykke på Branderup udløst af et lille vrid i ryggen, da han skulle løfte en ost på 9 kg af et transportbånd. Det kostede et hold i ryggen og knap to uger hjemme på sofaen. - Efterfølgende fik vi flyttet denne funktion, så vi kunne bruge et lille rullebord til at trække osten ud på, hvilket betød mindre belastning, forklarer Johnny Dittfeld.

30 års vaner Tom Jürgensen, medarbejderrepræsentant i Arbejdsmiljøudvalget på Branderup Mejeri

4

MÆLKERITIDENDE 2016

I Arbejdsmiljøudvalget sidder også Tom Jürgensen, som Mejeribrugets

NR. 22A – TEMA


En af stationerne bød på styrketræning med elastikker.

Jesper Klevang fra Alectia instruerer Ronnie Johansen i et korrekt elastiktræk.

Arbejdsmiljøudvalg sidste år kårede til Årets Arbejdsmiljørepræsentant. Han er overbevist om, at Challenge Day skaber opbakning bag de forskellige tiltag, som til tider kan opleves besværlige i hverdagen. - Vi er mange her på mejeriet, som har været her 20 og 30 år. Når man har været så længe på en arbejdsplads har man selvfølgelig nogle vaner, og man skal måske have baggrund og forklaring

NR. 22A – TEMA

en ekstra gang for at forstå alvoren. Men generelt tager medarbejderne godt imod vores tiltag, og det oplever jeg også i dag med det program, vi skal igennem, siger Tom Jürgensen.

Johnny Dittfeld ved transportbåndet som kostede et hold i ryggen og to ugers sygemelding. Rullebordet, som nu er standard, kunne formentlig have forhindret ulykken.

MÆLKERITIDENDE 2016 

5


Challenge Day: Arbejdsmiljø må ikke blive rutine Branderups ledelse spiller aktivt med både før, under og efter Challenge Day.

Henrik Jessen: Arbejdsmiljø er en god investering

Challenge Day har krævet en del planlægning. En af arkitekterne er Annemarie Bachmann, miljø- og arbejdsmiljøchef (QEHS-chef). Hun har også påtaget sig ansvaret ved én af de fem stationer. Her skal grupperne forholde sig til et udsat punkt i bygningen i form af et kryds, hvor gaffeltrucks kommer

ud fra osteriet til en gang, som medarbejdere ofte passerer til fods. - Vi skal finde konkrete løsningsforslag til denne problemstilling og samtidigt øve os i en arbejdsmetode, som er standard i vores Lean-program med fokus på at udvikle løsninger på en given problemstilling, siger Annemarie Bachmann. Efter samtlige grupper har været igennem, står hun med 30 forslag til at forbedre situationen omkring krydset. - Det er en blanding af små, enkle forslag til mere radikale og omkostningstunge forslag. Men der er ganske mange i bunken, som er helt nye for mig – eksempelvis en ny farve på gulvet, hvor trucken kører ud, siger QEHS-chefen.

Jessen forventer tilløb Mejerichef Henrik Jessen er ikke i tvivl om, at dagen er givet godt ud. - Det er en god investering både på kort og lang sigt. Vi får færre arbejdsulykker, og vi passer på hinanden, så vi kan klare flere år på arbejdsmarkedet,

vurderer mejerichef Henrik Jessen, som generelt er tilfreds med arbejdsmiljøet i Branderup. - Vi er godt hjulpet af, at vores anlæg er spritnyt, idet ergonomi og hjælpemidler er tænkt ind allerede fra starten. Samtidigt har vi et meget dedikeret Arbejdsmiljøudvalg, hvor både medarbejdere og ledelse er meget konstruktive, siger mejerichef Henrik Jessen. Selvom det nyrenoverede mejeri er godt kørende med ganske få arbejdsulykker, så er fokus fortsat vigtigt. - Arbejdssikkerhed må ikke blive rutine. Og vi har jo faktisk haft to sager det seneste år, hvor én af dem betød længere fravær fra arbejde efter hold i ryggen, forklarer mejerichefen, som forventer, at samtlige medarbejdere på årsplan byder ind med mindst otte såkaldte tilløb. Dette er beskrivelser af situationer eller forhold, der potentielt kunne udvikle sig risikabelt. - Det er en fast del af de daglige tavlemøder, at vi registrerer alle større eller mindre forhold, der potentielt kan udvikle sig til en farlig situation. Derfor underviser vi også her på Challenge Day i det registreringssystem, som skal bruges, siger Henrik Jessen, som forventer at holde lignende møder en gang årligt.  ■

Annemarie Bachmans opsamling på dagen Efter at have samlet indtryk og evalueringsskemaer, kunne Annemarie Bachmann gøre følgende status:

52 medarbejdere blev spurgt om dagen skal gentages næste år. Heraf svarede 51 ”ja”, så dagen må siges at være en succes for deltagerne. Vi har generelt fået mange positive tilbagemeldinger og input til hvordan vi kan gøre det endnu bedre næste gang. På de to dage blev der sammenlagt registreret 89 tilløb til ulykker, hvilket i sig selv er en succes. Til næste år vil vi arbejde med et emne, som relaterer sig til de udfordringer vi kommer til at stå over for i 2017. Emnet er endnu ikke fastlagt, Synlige påmindelser om arbejdssikkerhed er vigtige på Branderup Mejeri.

6

MÆLKERITIDENDE 2016

Annemarie Bach mann, miljø - og arbejdsmiljøch ef (Q EH S-chef)

men eftersom ergonomi og psykisk arbejdsmiljø er fokusområder for os, så er det ikke utænkeligt, at psykisk robusthed kan være næste års emne.

NR. 22A – TEMA


Elektrisk rullemanipulator, der tager stående rulle, som derefter vippes 90 grader til montering på pakkemaskinens dorn.

Undgå de sundheds­ skadelige løft med løftevogn Med batteridrevne løftevogne kan medarbejderne i mejeriindustrien løfte mere samtidig med at uhensigtsmæssige arbejdsstillinger elimineres.   Tekst og foto: Hovmand 

Hovmand A/S udvikler og producerer effektive batteridrevne løftevogne i aluminium og rustfrit stål til transport og håndtering af kasser, ruller, tromler og meget mere. En løftevogn består basalt af et bensæt med hjul og en mast med en slæde, hvor der kan monteres en lang række forskellige manuelle og elektriske værktøjer afhængigt af emnet, som skal løftes. Med en løftevogn kan der hæves/ sænkes, tippes/drejes og flyttes emner på op til 300 kg. En løftevogn er let at anvende, kræver ikke truckcertifikat og kan betjenes af én person. Med en

NR. 22A – TEMA

løftevogn kan arbejdsprocesser optimeres og de gentagne daglige og tunge løft elimineres. Hovmands målsætning er, at vores løftevogne skaber: • øget effektivitet • nye muligheder • forbedret funktionalitet • et forbedret arbejdsliv Hovmand er verdens førende producent af løftevogne og leverer til en række mejerier i Danmark. Se mere på www.hovmand.com  ■

Løft og transport af lang folierulle med løftevogn, som tidligere blev håndteret manuelt.

MÆLKERITIDENDE 2016 

7


3F gør arbejdsmiljøet op i kroner og øre på nettet Med nogle få klik kan 3F’ere med arbejdsmiljøberegneren skabe et overblik over arbejds­ pladsens omkostninger ved et dårligt arbejdsmiljø.   Tekst og foto: 3F 

Arbejdsmiljø er et område, som hele tiden skal vedligeholdes. Derfor vil 3F gerne hjælpe medlemmerne til en konstruktiv dialog ude på den enkelte arbejdsplads. På nettet kan medarbejdere og arbejdsgivere således gå ind og få et estimat på, hvor store udgifterne er, såfremt arbejdsmiljøet ikke er i orden. Modellen er tænkt som et samarbejdsværktøj, som parterne på arbejdspladsen kan anvende i deres arbejdsmiljøindsats.

gerne understøtte med arbejdsmiljøberegneren, som er udviklet i samarbejde med COWI.

Sundt regnestykke Ved at klikke nogle få stamdata ind på nettet, udregner modellen omkost-

ningen ved forskellige typer dårligt arbejdsmiljø. - Det kan være rigtigt sundt at få kroner og øre på, når medarbejdere og ledelse diskuterer arbejdsmiljø og prisen på forskellige forebyggende foranstaltninger, siger Palle Larsen.

Arbejdsmiljøet fortsat udfordret - Selvom mange arbejdspladser gør en stor indsats for at skabe optimale arbejdsbetingelser for deres medarbejdere, så oplever 3F fortsat mange medlemmer, som nedslides eller er udsat for ulykker af forskellig karakter, forklarer Palle Larsen, konsulent i 3F. Blandt hovedproblemerne er fysiske belastninger i de daglige arbejdsrutiner, det kan være støj, skiftende arbejdstider eller forkert udstyr til den givne opgave. Tilsvarende oplever en del medlemmer, at det psykiske arbejdsmiljø ikke fungerer.

3F’ere presses af alder - Vi kan konstatere, at 25 pct. af medlemmerne ender med at være udstødt af arbejdsmarkedet, inden de fylder 60 år. Og over 70% af vore medlemmer mellem 56 og 58 år tager fast smertestillende medicin for at kunne komme igennem arbejdsdagen, lyder det fra konsulenten. Med stadig senere tilbagetrækning er Palle Larsen overbevist om, at arbejdsmiljøet fortsat vil være et centralt samarbejdsspørgsmål på mange virksomheder. Og dette arbejde vil 3F

8

MÆLKERITIDENDE 2016

NR. 22A – TEMA


Og samtidig viser modellen, at investeringer i arbejdsmiljøforbedringer betaler sig. Udregningen er baseret på en række statistiske forhold i de forskellige brancher, som er koblet sammen med forskellige former for dårligt arbejdsmiljø.

Pæn interesse - Det gælder som udgangspunkt kun for 3F-arbejdspladser, men andre er da velkomne til at få inspiration fra modellen, man skal blot være opmærksom på, at modellen er baseret på data fra

3F brancher, så man får ikke eksakte resultater, lyder det. Arbejdsmiljøberegneren har eksisteret siden foråret, så 3F har endnu ikke foretaget nogen opgørelse over, i hvilket omfang modellen bruges i praksis. Hjemmesiden http:// www.3farbejdsmiljoeberegneren.dk/ har haft knap 800 besøg, hvilket tyder på en pæn interesse for det nye værktøj, vurderer Palle Larsen.  ■

Palle Larsen, konsulent i 3F, hvor han sidder i Arbejdsmiljøpolitisk Team.

3F’s arbejdsmiljø­beregner Arbejdsmiljøberegneren er et godt og anvendeligt redskab, fordi den: • sætter tal på, hvor stor en del af fraværet på din arbejdsplads, som er forårsaget af arbejdsmiljøproblemer og/eller ulykker. • fokuserer på den del af fraværet på din arbejdsplads, som I kan gøre noget ved – via forbedringer af arbejdsmiljøet. • hjælper jer til at sætte realistiske mål for reduktion af fraværet på din arbejdsplads – ved at sætte tal på sammenhængen mellem arbejdsmiljøproblemer og fravær. • medregner både arbejdspladsens omkostninger til sygeløn og de ‘skjulte’ omkostninger ved arbejdsmiljøproblemer og fravær, som mange arbejdspladser overser eller glemmer. • bygger på de nyeste undersøgelser (-både nationale og internationale) fra netop de arbejdspladser, hvor 3F’s medlemmer arbejder. Modellen er udviklet med udgangspunkt i data for 3F, men ligger frit tilgængelig på http://www.3farbejdsmiljoeberegneren.dk/

Har du brug for hjælp eller yderligere oplysninger – kontakt: 3F – Danmarks Stærkeste Fagforening Kampmannsgade 4, 1790 København V – www.3f.dk

NR. 22A – TEMA

MÆLKERITIDENDE 2016 

9


Sivantos holder støjen fra øret Moderne høreværn yder optimal beskyttelse og mulighed for at kommunikere på samme tid.

Tekst og foto: Sivantos 

Moderne mejerier er livlige arbejdspladser, hvor larmende centrifuger, transportbånd og udsugningsanlæg fylder ganske meget i lydbilledet i mange produktionslokaler. Samtidigt er kommunikation vigtig – både internt mellem medarbejderne og i forhold til at orientere sig overfor

Kim Deichmann, Sivantos

potentielle farer som eksempelvis kørende materiel. Derfor er et formstøbt høreværn vigtig, så medarbejderne beskyttes mod usund støj – men samtidigt har muligheden for at kommunikerer med omverdenen.

Mere info på www.bestsound-technology.dk/høreværn Kontakt Kim Deichmann på telefon 51 15 57 23 eller Sivantos salgsadmnistration på telefon 63 15 40 05.

10

MÆLKERITIDENDE 2016

NR. 22A – TEMA


Sivantos leverer individuelt tilpasse høreværn

Mejeri er forskellige Kim Deichman er hørespecialist i Sivantos med ansvar for mejeriindustrien. Han har leveret høreværnsløsninger til mange forskellige mejerier. ”Selvom to mejerier producerer den samme slags ost, så er der alligevel betydelig forskel på støjbilledet, som varierer i forhold til rummenes størrelser, maskinernes placering m.m. Derfor er det vigtigt med individuelle løsninger,” siger Kim Deichmann. På denne baggrund tilbyder Sivantos en elektronisk støjmåling i de forskellige produktionslokaler, så høreværnet er tilpasset optimalt.

Individuelle tilpasninger ”Når først vi har fakta på plads for de forskellige produktionsrum, kan vi gå

i gang med en individuel tilpasning af høreværn for den enkelte medarbejder,” forklarer han. ”På den måde finder vi løsninger, som også rummer betydelig komfort for medarbejderen, selvom man færdes i et støjende miljø,” lyder det. På mejerierne er serierne Elacin og Clearsound de mest populære . Elektroniske høreværn med mulighed for trådløs kommunikation beskytter din hørelse fra pludselig impulsstøj og vedvarende kraftig støj samtidig med at tale og svage lyde kan høres og forstærkes. ”Der er heldigvis en stigende forståelse for, at høreværn har stor betydning for arbejdstrivslen og at forebyggelse af skader er vigtig,” slutter Kim Deichmann.  ■

Høreværn fra Siemens overholder alle krav i henhold til den europæiske standard NEN-EN 352-2. ClearSound høreværn opfylder desuden kravene iht. EN 458 § 5.3.5, § 5.5.4, og § 5.5.5, dvs. at høreværnene faktisk er et høreværn og beskytter efter EN krav. Alle produkter kontrolleres af et uafhængigt institut under betegnelsen CE0121.

Elacin CH

Elacin CH mini grip

Clearsound

Clearsound mini

Elacin CH og Elacin CH mini grip anvendes ved kraftig støj. Dæmpningen skræddersyes ud fra støjbelastningen til den enkelte arbejdssituation. Elacin CH er meget populære grundet de praktiske håndtag, som gør det nemt at sætte høreværnene i øret og tage dem ud igen.

Elacin CH mini grip er udformede, så de sidder så langt inde i ørerne, at de er svære at se.Placeringen dybt i øregangen betyder, at de uden gener kan anvendes med andet udstyr som f.eks. hjelm.

Clearsound anvendes ved moderat støj. Dæmpningen skræddersyes ud fra støjbelastningen og med fokus på at bevare bedst mulig taleforståelse, og så advarselssignaler stadig kan opfattes. Den moderate lyddæmpning gør det muligt at anvende høreværnet, selvom støjen ikke er konstant.

Til brugeren, der sværger til Clearsounds fordele, men som ønsker et høreværn, der er endnu mere diskret, findes høreværnet i en mini-udgave. Det helt rigtige høreværn, når der både er brug for dæmpning af støj og skarpt fokus på at kunne føre en samtale – kombineret med ønsket om et høreværn, som er næsten usynligt.

NR. 22A – TEMA

MÆLKERITIDENDE 2016 

11


En sikker arbejdsdag starter på gulvet JTI Gulventreprise lægger Ucrete-gulvbelægning i mange mejerier, hvilket er et væsentligt bidrag til et godt arbejdsmiljø.   Tekst og foto: JTI Gulventreprise 

Skridulykker. Lugt og dårligt indeklima. Uklare markeringer til gang og kørsel. Dette er blot en del af de problemer, som et dårligt gulv kan forårsage. Og samtidig eksempler på områder, hvor gulvbelægningen Ucrete giver et optimalt fundament i mejerier og andre fødevarevirksomheder. Sådan lyder vurderingen fra JTI Gulventreprise, som er autoriseret udlægger af Ucrete og som gennem årene har lagt adskillige gulve i en række mejerier.

virkelig god investering, som tjener sig ind mange gange i forhold til stort set alle andre gulvbelægninger, når vi taler fødevarevirksomheder, siger Jørn Iversen, indehaver af JTI. Han peger på lang holdbarhed, hurtig installation og hærdning, modstandsdygtighed overfor høje temperaturer og varmechok som en del af gode argumenter for at anlægge et Ucrete-gulv. Endvidere flere forhold, som har direkte betydning for arbejdsmiljøet og sikkerheden på arbejdspladsen.

God investering

Stå fast

- Ucrete er måske ikke den billigste løsning her og nu, men på sigt er det en

- Først og fremmest er Ucrete skridsikkert og det bliver det ved med at

Jørn Iversen, indehaver og direktør i JTI-Gulventreprise.

være, fordi rengøringskomforten er helt suveræn. Du kan rengøre gulvet til samme standard som rustfrit stål, hvilket betyder, at fedtrester fjernes fuldstændigt, forklarer gulvmanden. Gulvproduktet er resistent overfor stort set alle kemikalier, der forekommer i fødevareindustrien, herunder mælkesyre, eddikesyre, oliesyre m.m. - Resistensen betyder, at mikrober og bakterier ikke kan få fodfæste i gulvbelægningen, hvilket styrkes af, at gulvet kan tåle stort set alle typer rengøringsmidler. Dermed forsvinder dårlige lugte også, så man kan bevare et behageligt indeklima, forklarer Jørn Iversen. På den baggrund er Ucrete certificeret til højeste fødevarehygiejnestandard

Anlæggelse af Ucrete-gulv.

12

MÆLKERITIDENDE 2016

NR. 22A – TEMA


(HACCP) i EU, hvilket er afgørende for mange fødevarevirksomheder.

Klar opdeling med farver Ucrete findes i 9 forskellige farver, hvilket giver masser af muligheder for at lave markeringer af forskellige områder, eksempelvis kørebaner og gåbaner i virksomheden. - Vi kan også støbe streger og pile ned i gulvet, så man dermed skaber klare trafikregler for både gående og kørende, lyder det. Afhængig af belastning og rummets anvendelse kan den flydende Ucrete påføres i tykkelser mellem 4 og 12 millimeter, hvor mejerierne typiske bruger mellem 6-9 millimeter. JTI Gulventreprise har et tæt samarbejde med producenten af Ucrete, BASF, som har dansk kontor i Rødekro, men firmaet arbejder også med andre fundamenter. - Et nyt gulv til en erhvervsvirksomhed er ikke noget, man bare hiver ned fra hylden. For at være sikker på at alle

krav kan imødekommes, er det vigtigt med en grundig afdækning af behovene og de mulige løsninger, siger Jørgen Iversen og understreger, at man hos JTI Gulventreprise håndterer ethvert nyt gulv som en specialopgave, hvor man sammen med kunden finder frem til den helt rigtige løsning.

Flere fundamenter Med over 20 års erfaring står JTI Gulventreprise fra Bramming med solid grund under fødderne, når firmaet rådgiver om valg af den rigtige gulvbelægning. De tekniske krav er mange og forskellige, alt efter om gulvet er til et slagteri, et mejeri, en modebutik eller en institution. Disse krav har firmaet gennem årene opbygget specialkompetencerne i og erfaringen til at håndtere. Et nyt gulv til en erhvervsvirksomhed er nemlig ikke noget, man bare hiver ned fra hylden. For at være sikker på at kravene til holdbarhed, rengøringsvenlighed og æstetik kan imødekommes, er

det vigtigt med en grundig afdækning af behovene og de mulige løsninger. Hos JTI Gulventreprise håndterer man ethvert nyt gulv som en specialopgave, hvor man sammen med kunden finder frem til den helt rigtige løsning.

Gulv i weekenden Ud over at levere til tiden er det også vigtigt at kunne levere på det rigtige tidspunkt. - Hvis weekenden er den eneste mulighed for at lægge det nye gulv, er det ikke noget problem, siger Jørn Iversen, som også jævnligt rykker ud til opgaver i udlandet – England, Norge, Tyskland, Schweiz, Frankrig og så fjern en destination som Qatar.  ■

JTI Gulventreprise - 20 års erfaring inden for specialgulve til erhverv og industri • Udførelse af fugefrie specialgulve til erhverv og industri. • Autoriseret udlægger af Ucrete-gulve. • Betonslibning, der fjerner lim eller belægninger og dermed garanterer vedhæftning af gulvbelægningen. • Injicering, der tætner hulrum og revner i beton, murværk, fundamenter og svømmebassiner. • Afstripning af genstridige belægninger som klinker, skum, pap og træ udført med Nordeuropas største afstripper. • Stabilisering af industrigulve, der er begyndt at vippe på grund af konsolidering af jordlaget.

GULVENTREPRISE A/S

NR. 22A – TEMA

Kontakt: JTI Gulventreprise A/S - Storegade 15 - 6740 Bramming – Tlf: 75 17 32 48 Se mere på www.jti-gulv.dk, hvor du kan se vores produktkatalog.

MÆLKERITIDENDE 2016 

13


Arla går i dybden med trivsel og sundhed på Taulov Arla Foods Taulov Mejeri har i 2016 sat ekstra fokus på sundhed i organisationen. Indsatsen sigter ikke blot på den fysiske sundhed, men også på større mentalt overskud hos medarbejderne.   Tekst og foto: Falck Healthcare (Jacob Lange) 

Efter et besøg på ARLAs ostemejeri i Fredericia hersker der ingen tvivl om, at ledelsen tager trivsel og sundhed på arbejdspladsen særdeles alvorligt. Site manager Jørgen Greve og kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøchef Lotte Bay Rasmussen sidder begge i ledergruppen, der således er gået forrest, når det gælder organisationens øgede fokus på trivsel og sundhed.

ARLA Foods Taulov Mejeri i Fredericia har specialiseret sig i osteproduktion, og medarbejderne nyder i dag godt af et både fysisk og mentalt sundt arbejdsklima.

- Vi er generelt kendt for at have et godt arbejdsklima i Arla Foods, men selv de bedste kan blive bedre. Derfor har vi brugt meget energi på at samarbejde med Falck Healthcare om deres sundhedstilbud. Vi tror på, at sunde og raske medarbejdere er en kæmpe fordel. Ikke blot for den enkelte, men også for virksomheden som et hele, lyder det fra direktør og site manager Jørgen Greve.

OK at lufte bekymringer Han har sammen med Lotte Bay Rasmussen og de forskellige personalegrupper på den 300-mand store arbejdsplads

14

MÆLKERITIDENDE 2016

gjort sundhed til et centralt tema i en lang række sammenhænge på mejeriet. Indledningsvist har Falck Healthcares værktøj Sundhedsprocenten været med til at kortlægge sundheden på arbejdspladsen, og med det som udgangspunkt har Arla sat ind på de områder, hvor der er mest behov for det. - Ud af den rapport, vi har fået udarbejdet af Falck Healthcare, og Arla Foods’ generelle Barometer-undersøgelse, kan vi se, hvor vi gør det godt, og hvor vi kan blive bedre. Vi har som en del af indsatsen indført nogle værktøjer, der sætter fokus på trivsel, sundhed og medarbejdertilfredshed, og derigennem italesætter vi i højere grad end tidligere, at det er ok for medarbejderne at lufte bekymringer om fx mobning, tegn på stress eller sygdom. På den måde opdager vi hurtigt, hvis der er noget, vi kan gøre bedre på arbejdspladsen, fortæller Lotte Bay Rasmussen.

Både for medarbejdere og virksomhed Fx viser Falck Healthcares rapport, at medarbejderne på mejeriet i Fredericia generelt er glade, men at mange også er lidt trætte, når de går på arbejde. Desuden er kolesteroltallet blandt medarbejderne lidt for højt, ligesom fedtprocenten ligger i overkanten af, hvad man anbefaler. Værktøjet Sundhedsprocenten tager udgangspunkt i KRAM-faktorerne (kost, rygning, alkohol og motion), og derfor har ARLA også involveret eksempelvis kantinen i arbejdet med sund kost. Men også det fysiske og mentale velbefindende blandt medarbejderne

er en vigtig del af Falck Healthcares kortlægning. - Hvis ikke vores medarbejdere har det mentale overskud på plads, eller hvis der opstår en uhensigtsmæssig adfærd i en af afdelingerne, har det stor indflydelse på vores samlede produktivitet. Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at sikre, at medarbejderne føler, at de kan tale frit om tingene, og at de generelt bliver involveret i alt det, der gør det til en spændende arbejdsplads at være på. Det gør vi fordi, vi ønsker at værne om vores medarbejdere, men også fordi vi kan se, at det højner produktiviteten og mindsker antallet af stressmeldinger, uddyber Jørgen Greve.

Sig ordentligt god morgen ARLA har blandt andet arbejdet med Behaviour-Based Safety (BBS), der er et værktøj, hvor hele organisationen hver dag er sammen om at forbedre både den fysiske og mentale sikkerhed. - Selvom det kan lyde som en lille ting, så kan det betyde meget for den enkelte, hvis der ikke bliver sagt ordentligt god morgen, eller hvis nogen bevidst holder en udenfor ved frokostbordet. Derfor har vores BBS-ambassadører fingeren på pulsen, når de hver måned er rundt og snakke sikkerhed med medarbejderne. Det sikrer, at der ikke er noget, der får lov til at vokse sig unødvendigt stort, forklarer Lotte Bay Rasmussen.

Happy or not – her og nu målinger Netop denne generelle temperaturmåling er Arla Foods Taulov Mejeris

NR. 22A – TEMA


Site manager Jørgen Greve og kvalitets-, miljø- og arbejdsmiljøchef Lotte Bay Rasmussen er gået forrest, når det gælder ARLAs øgede fokus på trivsel og sundhed.

”Happy or not”-barometer en vigtig del af. - Sidst stod vores ”Happy or not” i kantinen, så medarbejderne hver dag kunne give maden en glad eller sur smiley. ”Happy or not” flyttes rundt, og på den måde kan vi aktivt gå ind og tage en temperaturmåling på, hvordan medarbejderne oplever trivsel og sundhed m.m. Det er ikke særlig kompliceret, men meget effektivt, slutter Lotte Bay Rasmussen.  ■

NR. 22A – TEMA

MÆLKERITIDENDE 2016 

15


COWI har værktøjet til det sikre arbejdsmiljø Med tilgangen ’Behavior Based Safety’ (BBS) har en række virksomheder sammen med COWI forbedret arbejdsmiljøet markant.   Tekst og foto: COWI 

COWI har gennem en årrække assisteret mejerier og mange andre virksomheder med at nedbringe antallet af arbejdsulykker. Et af de mest effektive værktøjer til en forbedret sikkerhedskultur er tilgangen Behavior Based Safety (Adfærdsbaseret sikkerhed, BBS).

Sikkerhedsadfærd påvirkes af gruppen Arbejdes der sikkert eller er det acceptabelt at tage chancer? Eksempelvis kan det være en norm at hoppe ud af trucken, i stedet for at gå sikkert ned og holde fast i håndtaget. Udgangspunktet i BBS-arbejdet er, at den enkeltes sikkerhedsadfærd påvirkes af, hvordan man i gruppen praktiserer arbejdet. Derfor sætter COWI fokus på, hvilke normer og kultur der er i gruppen gennem BBS som tilgang til arbejdsmiljøarbejdet. BBS fokuserer på adfærd og sikkerhed både i planlægning, udførelse og evalu-

ering af arbejdet. Metoden indebærer, at både ledere og medarbejdere deltager ved at tage et ansvar for både egen og kollegaernes sikkerhed.

Styrk sikkerhedskulturen For at gøre det lettere at vælge den sikre løsning, arbejdes der i BBS på at styrke den fælles gode sikkerhedskultur. Kulturændring opnås igennem et vedholdende arbejde med påvirkning og ændring af ledernes og medarbejdernes holdninger - som medfører ændringer mod en mere sikker adfærd. Gennem BBS forpligter den enkelte medarbejder og leder sig til løbende at udfordre hinanden på, hvordan arbejdet udføres ud fra et sikkerhedsmæssigt perspektiv, ligesom der arbejdes med registrering og analyse af tilløb til ulykker (TTU) for at forebygge, at situationerne når at udvikle sig til ulykker.

BBS-grundforløb – Implementering • COWI gennemfører uddannelsesforløb for ledere og medarbejdere og uddanner BSSambassadører i at gennemføre systematiske sikkerhedssamtaler med kolleger. Der arbejdes med TTU og dialogen. Italesættelsen skaber holdningsændring, som giver ændret adfærd. I samtalerne drøftes blandt andet; hvordan bliver arbejdet udført? Foregår det sikkert? Hvis, hvad kan vi lære af det? Hvis ikke, hvorfor ikke og hvordan kan vi i fællesskab hjælpe hinanden til at arbejde mere sikkert fremover.

Opfølgning på BBS – FUEL – forsat fokus og momentum • COWI hjælper virksomheden med opfølgning, hvor status er på implementering og resultaterne kortlægges. Hvor er der plads til forbedring, og hvad skal der til for, at alle fortsat er motiveret til at arbejde videre med BBS? • På baggrund af dette suppleres der med yderligere relevante tiltag i hverdagen, for eksempel opdatering af viden for enten ledere, medarbejdere eller BBS ambassadørerne.

Helle N. Potter (tv.) er i gang med BBS samtale med en gruppe kursister

16

MÆLKERITIDENDE 2016

NR. 22A – TEMA


For yderligere oplysninger: Helle Nørregård Potter Seniormarkedsansvarlig Bæredygtighed, Sundhed og Arbejdsmiljø Tlf: 5640 4960 hnop@cowi.dk

Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C Danmark

HOCO reducerede ulykkesfrekvens med BBS Arla Foods HOCO har i samarbejde med COWI arbejdet målrettet med BBS, hvilket har bidraget til at få antallet af ulykker reduceret markant. I 2011 ønskede Arla Foods-mejeriet HOCO i Holstebro (konservesprodukter) at iværksætte en målrettet indsats over for arbejdsulykker. Den gang lå ulykkesfrekvensen på 43. Efter en målrettet indsats med BBS lykkedes det i 2013 at få ulykkesfrekvensen ned på 22, og i 2014 helt ned på 0. - At indføre BBS er en proces, som kræver en holdningsændring hos både ledere og medarbejdere. Der ligger et stort ansvar hos ledelsen og Arbejdsmiljøorganisationen(AMO) i at være vedholdende i forhold til at få prioriteret sikkerheden i dagligdagen og hele tiden gå foran som gode rollemodeller. Det er hårdt arbejde, men rigtigt dejligt, når vi kan se, at det virker, og arbejdspladsen bliver et mere sikkert sted for alle i HOCO´s organisation, fortæller produktionschef Kirsten Hansesgaard.

Det mundede ud i, at COWI afholdt endnu et BBS-forløb (BBS 2.0) med fokus på de emner, som evalueringen havde peget på, trængte til at blive styrket, nemlig anvendelsen af værktøjerne ”TAKE FIVE” samt ”Tilløb til ulykke”, risikovurdering og årsagsanalyse. - Det er meget vigtig at få ny inspiration, når processen har kørt et stykke tid, så vi undgår, at vi mister opmærksomheden og bare tænker - det går jo meget godt. Og også fordi der konkret var områder, hvor vi trængte til at få fornyet viden eller praktisk træning i at arbejde med BBS værktøjerne. Det skal gentages igen og igen, at ledelsen hellere vil have, at en opgave, f.eks. indgreb på et anlæg, tager lidt længere tid at planlægge/gennemføre, end at opgaven medfører en arbejdsulykke, siger Kirsten Hansesgaard.

COWI’s evaluering

Mål om nul ulykker

For at fastholde motivationen og højne forståelsen for BBS evaluererede COWI i 2014 HOCO's BBS implementering.

I 2015 steg ulykkesfrekvensen hos HOCO til 7, og i 2016 har der desværre været 4 ulykker med fravær. Trenden er

NR. 22A – TEMA

heldigvis, at alvorsgraden af de anmeldte ulykker er blevet langt mindre. HOCO’s registrering af arbejdsulykker og ’Tilløb til ulykker’ viser meget tydeligt, at det er risikoen ved at arbejde med rengøringsmidler/kemi samt utilstrækkelig/ manglende brug af værktøjet TAKE FIVE, der er den primære årsag. - Derfor har vi i ledergruppen samt AMO besluttet, at vi i det kommende år vil gennemføre en BBS 3.0 for alle HOCO ansatte, så vi kan rette fokus endnu mere på områder, hvor vores kompetencer skal øges og adfærd forbedres, siger Kirsten Hansesgaard. Arbejdsmiljøarbejdet med BBS er holistisk og helhedsorienteret. ”HOCO's arbejdsmiljøvision er, at vi møder på arbejde i et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og med vores værdier LEAD, SENSE og CREATE kommer vi også hele hjem fra arbejde igen – både fysisk og psykisk. Det ultimative mål er nul ulykker – og det arbejder vi fortsat hen imod, slutter hun.  ■

MÆLKERITIDENDE 2016 

17


Smilene er blevet bedre på Thise efter trivselsundersøgelse. Her Nick Nørreby sammen med Kamma Damgaard Nielsen.

Flere smil på Thise Mejeri Fokuseret indsats på det psykiske arbejdsmiljø skal skabe endnu bedre arbejdspladser i Thise, hvor trivselsundersøgelse viste nogle små knaster blandt medarbejderne.   Tekst og foto: Lars Winther 

Det går stærkt på Thise Mejeri. For 10 år siden var der omkring 100 medarbejdere – i dag er der 235. En udvikling, som selvsagt har været udfordrende både for medarbejdere og ledelse, som ikke altid har nået at forholde sig til det psykiske arbejdsmiljø. Det satte sine spor, idet tre medarbejdere følte sig mobbet fra tid til anden, og en nyansat valgte at sige jobbet op efter få uger, fordi han ikke brød sig om omgangstonen i afdelingen. Dette blev imidlertid først tydeligt, da Thise Mejeri sidste år begyndte at grave dybere ned i det psykiske arbejdsmiljø med afsæt i en trivselsundersøgelse. En

status de færreste havde forventet, da man ikke umiddelbart havde oplevet symptomer i form af et alarmerende sygefravær eller andre problemer.

Ledergruppens egen trivsel - Fokus på det psykiske arbejdsmiljø startede faktisk i ledergruppen for godt 2 år siden, hvor flere følte sig pressede. Man kunne mærke, at mødekulturen på vores ledermøder blev dårligere, og der blev hurtigere snerret af hinanden, forklarer produktionschef Nick Nørreby, som har taget sig tid til at fortælle om Thises forløb omkring trivsel på me-

Thise Mejeris plan for det psykiske arbejdsmiljø • Efteruddannelse af ledere og arbejdsmiljørepræsentanter – herunder fokus på konfliktløsning, den svære samtale m.m. • Forskellige tiltag, som sætter fokus på identificerede problemområder. Eksempelvis kampagne med T-shirt, som har positivt budskab og minder om den gode adfærd overfor kollegaer. • Styrkelse af informationsniveauet og synliggørelse af processen, så arbejdsmiljø bliver del af tavlemøderne. • Aftalte tiltag der forankres hos navngivne personer, som har ansvar for udførelse. trivselsundersøgelser vil blive en del af den videre proces. 18• Regelmæssige MÆLKERITIDENDE 2016

jeriet i Salling. Ledelsen valgte at tage tyren ved hornene med ekstern hjælp til at udrede ledelsesudfordringerne, så man fik justeret organisationsstrukturen og forskellige arbejdsgange. Det betød større overskud til at fokusere på ledelsesopgaverne – herunder også større bevidsthed og fokus på det psykiske arbejdsmiljø. I sommeren 2015 kom Arbejdstilsynet på besøg på mejeriet bl.a. for at sætte fokus på psykisk arbejdsmiljø og ArbejdsPladsVurderinger (APV). - Det var bestemt et konstruktivt møde med en fin dialog om, hvilke tiltag man kan gøre for at forbedre det psykisk arbejdsmiljø – det var en kærkommen øjenåbner, fortæller Nick Nørreby. Derfor blev det i Thises arbejdsmiljøudvalg besluttet, at der skulle gennemføres en tilbundsgående undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø og trivslen blandt medarbejderne på mejeriet. Herefter blev Alectia bedt om at gennemføre undersøgelsen samt være tovholder på processen.

NR. 22A – TEMA


Medarbejderne oplever bedre kommunikation Medarbejderne på Thise Mejeri tager godt imod det nye program for det psykiske arbejdsmiljø. Men husk også eget ansvar, lyder det fra arbejdsmiljørepræsentant, Klaus Gjørup.

Nick Nørreby og Per Bahn ved tappelinjen for konsum.

Spørger man Klaus Gjørup, om kollegerne på Thise Mejeri er glade for deres arbejde, kommer der et klart ja. - Thise Mejeri er en god arbejdsplads. Men i takt med at vi Klaus Gjør up er blevet større, og der er kommet mange nye kollegaer, er der også flere mennesker, hvor kemien skal passe sammen. Dermed er der også flere normer i spil med risiko for, at nogen føler, at deres grænser overskrides, siger Klaus Gjørup. Der er seks tillidsvalgte arbejdsmiljørepræsentanter på Thise Mejeri, som alle følger det psykiske arbejdsmiljø tæt, efter at en trivselsundersøgelse sidste år viste, at enkelte medarbejdere til tider ikke var helt tilfredse med arbejdsmiljøet. En status, som ledelse og arbejdsmiljøudvalget sammen med Alectia valgte at sætte i proces med en række tiltag, der skal sikre fokus på den psykiske trivsel.

Bedre kommunikation Høj deltagelsesprocent - Alle blev beordret til at bruge arbejdstid på at udfylde skemaet, og vi kommunikerede i det hele taget, at virksomheden tog dette projekt alvorligt, forklarer Nick Nørreby. Hvor de tidligere APV-skemaer havde en svarprocent i omegnen af 10 pct., fik man nu 90 pct. udfyldte skemaer. Det betyder et datagrundlag, som i Alectia-modellen oven i købet kan sammenlignes med andre beslægtede virksomheder. - Vi blev bekræftet i, at vi ligger ret godt på de fleste parametre i sammenligning med andre. Men vi fik også klarhed på, hvad oplevelsen hos den enkelte medarbejder var. Nogen brød sig ikke om den bramfri omgangstone, og enkelte følte sig faktisk mobbet fra tid til anden, siger han.

Tapperi med vokseværk Ledelsen var på forhånd opmærksom på, at enkelte afdelinger havde visse udfordringer. Tapperiet havde således et sygefravær på 4,5 pct., hvilket var dobbelt så højt som det meget lave gennemsnit på Thise.

NR. 22A – TEMA

- Det er rigtig godt, at vi har taget hul på det psykiske arbejdsmiljø, og en anonym undersøgelse er et godt værktøj til at klarlægge, hvad der ligger under overfladen. Jeg fornemmer en meget positiv holdning blandt mine kolleger. Alle har snakket om trivselsundersøgelsen, hvilket har højnet den generelle bevidsthed på området, siger arbejdsmiljørepræsentanten. - Ledelsen er generelt blevet bedre til at kommunikere. Der sker hele tiden små forbedringer; bl.a. med regelmæssige tavlemøder afdelingsvis. Samtidigt har man med trivselsundersøgelsen og de efterfølgende dialogmøder vist, at man tager input alvorligt og virkelig ønsker at gøre noget, siger Klaus Gjørup. Han minder samtidigt om, at medarbejderne selv har et medansvar for at skabe en god arbejdsplads.

Flere high five - Vi skal alle øve os i at blive bedre til at rose hinanden i hverdagen - gi’ en ”high five” - og så vi skal blive bedre til at sige fra – og det er svært, fordi psykisk arbejdsmiljø handler om følelser og personlige forhold. Men jo mere vi øver os, des større er muligheden for en positiv spiral,” siger Klaus Gjørup, som er overbevist om, at det aktuelle forløb vil føre til en endnu bedre arbejdsplads på Thise Mejeri.

- Tapperiet er vokset markant i de seneste år blandt andet som følge af succesen med skyr. Det betyder nye og flere medarbejdere samt nyt anlæg, hvilket alt sammen kræver tid til indkøring, siger Nick Nørreby. Efter at alt data er samlet op, har arbejdsmiljøudvalget nu lagt en plan

med en række tiltag, som forholder til de forskellige problemer. - Nu er vi i gang med at rulle tiltagene ud, og så håber vi, at tilfredsheden med at arbejde her på Thise kan få en streg op, så vi kommer helt i top på alle parametre, slutter Nick Nørreby.  ■

MÆLKERITIDENDE 2016 

19


Kort fortalt  Kurser i arbejdsmiljø - 2017 I mejeriindustrien udbydes følgende arbejdsmiljøuddannelser i 2017: Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse • 6. - 7. marts + 3. april • 8. - 9. maj + 19. juni • 4. - 5. september + 2. oktober • 6. - 7. november + 4. december Uddannelsen afholdes fortsat på Dalum Landbrugsskole Ergonomiambassadør-uddannelsen i 2017 I 2017 afvikles ergonomiambassadør-uddannelsen • 22. - 23. marts + 20. april på Troldhede Mejeri • 20 - 21. september + 25. oktober på Gjesing Mejeri Supplerende arbejdsmiljøuddannelse i ergonomi af 1 dags varighed i 2017 I 2017 udbydes den supplerende arbejdsmiljøuddannelse i ergonomi af 1 dags varighed • 18. maj på Rødkærsbro Mejeri • 14. november på Brabrand Mejeri. Læs mere på www.barjordtilbord.dk.

Ny Arla-direktør forbereder global arbejdsmiljøplan Matt Wintherburn med en fortid i både Carlsberg og Coca Cola blev sommeren 2016 ansat som direktør med ansvar for sundhed og sikkerhed i Arla Foods. Englænderen er Matt Wintherburn nu i fuld gang med at forberede en global plan, som skal gælder alle 20.000 medarbejdere i koncernen. Efter planen skal denne rulles ud i løbet af 2017. - Vores målsætning er, at øge sundhed og sikkerhed, så alle har det godt, når de går hjem fra arbejde, siger Matt Wintherburn, som arbejder ud fra en særlig formel i udviklingsarbejdet: Standarder & systemer + kompetence & adfærd = Reduktion af risici. - Konkret betyder det, at sikkerhedsstandarder og uddannelsesprogrammer skal harmoniseres mellem de forskellige lande. Dette gør vi med udgangspunkt i et stort datamateriale, som vi er i gang med at indsamle, lyder det fra den nye Arla-direktør.

Mindre mælk i Australien Faldet i den australske mælkeproduktion fortsætter, skriver LandbrugsAvisen. I juli faldt produktionen med 10,2% og i august med 9,2%. I september måned var der igen et fald på 10,2%, så den australske mælkeproduktion landede på 871 mio. liter mælk.

Mere juice til Rynkeby

Chr. Hansen udvider i Avedøre Ingredienskoncernen Chr. Hansen er i gang med en fabriksudvidelse, der skal fordoble produktionskapaciteten på Avedøre-anlægget fra de nuværende 3.500 ton om året til 7.000 ton, når udvidelsen er helt færdig i sommeren 2017. Chr. Hansen har stor brug for kapacitetsudvidelse, fordi koncernen hele tiden vækster, bl.a. på kulturer til mejeriindustrien. Chr. Hansen råder over to andre bakteriekulturfabrikker i Milwaukee i USA og syd for Paris i Frankrig, men her er mulighederne for at udvide ikke nær så gode. Til FoodSupply.dk udtaler produktionsdirektør og ansvarlig for Global Supply i Chr. Hansen, Torsten Steenholt: - Det er i Avedøre, det sker. Også fordi det er den mest moderne fabrik. (Foto: Chr. Hansen).

20

MÆLKERITIDENDE 2016

Den svenske juiceproducent Brämholt flytter snart sin produktion til Rynkeby, skriver fyens.dk. Flytningen betyder, at 39 arbejdspladser nedlægges på Brämholts nuværende fabrik i Borås, men helt så mange nye jobs bliver der ikke genskabt i Ringe. Brämholt producerer udelukkende friskpresset juice, og det indebærer, at Rynkeby skal oprette en ny produktionsenhed. Brämholt er lige som det tidligere Arla-ejede Rynkeby i dag en del af den tyske koncern EckesGranini. (Foto: Rynkeby).

NR. 22A – TEMA


Bornholmer-is i Coop

Mere plads til Arinco I Videbæk udvider Arla Foods Arinco sin lagerkapacitet om godt et års tid med 10.000 kvadratmeter, skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern. Grunden til udvidelsen er, at den nuværende lagerplads efterhånden er inddraget til produktion. Arla Foods Arinco i Videbæk producerer mælkepulver, primært til afsætning på det kinesiske marked og lejer i forvejen en 6.000 kvadratmeter stor industribygning i området.

Folkene bag Bornholms Ismejeri har produceret gourmetis på solskinsøen i knap 10 år, og nu har Coop fået øjnene op for den håndlavede is af friskmalket Jersey-mælk. Til FoodSupply.dk udtaler mejerist og medejer af Bornholms Ismejeri, Jonas Bohn. - Vi lægger ud med tre varianter af vores håndlavede is til supermarkederne, men vi er klar til at udvide sortimentet med nogle af de mere end 200 varianter, vi serverer i ismejeriet på Bornholm. (Foto: Colourbox)

AP Pension fører på afkast I de første tre kvartaler af 2016 har kunderne i AP Pension fået et bedre afkast end kunderne i andre pensionsselskaber. Det viser en sammenligning af pensionsselskabernes livscyklusfonde, hvor risikoen følger kundernes alder. I AP Pension var afkastene per 30. september 2016 mellem 5,1 og 7,0 pct. Hos konkurrenterne var afkastene ved udgangen af tredje kvartal mellem 0,9 og 5,4 pct. Baggrunden for resultatet er iflg. AP Pension en aktiv strategi med globale investeringer, nøje udvalgte forvaltere og afdækning mod valutaudsving (Tabel AP Pension)

GMO-fri Arla-mælk Arla lover frisk dansk drikkemælk, der udelukkende kommer fra malkekøer, som har fået foder fri for genmodificerede afgrøder inden udgangen af 2017 ifølge Arlas eget nyhedsbrev. Ambitionen gælder kun konventionelle landmænd, da de økologiske landmænd udelukkende bruger økologisk dyrket foder, som per definition ikke må indeholde genmodificerede afgrøder. For at bane vejen for omlægningen betaler Arla pt. et tillæg på 1 eurocent pr. kg konventionel mælk fra køer til de landmænd, der skifter og allerede nu har mange tilkendegivet interesse for at være blandt de første.

Taulov Mejeri nomineret til Arbejds­miljø­Prisen 2016 Mejerisektorens bære­dygtige fremtid underskrevet Under IDFs verdenskonference for mejerisektoren (World Dairy Summit) i Rotterdam, underskrev FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) og International Dairy Federation (IDF) den 19. oktober en mejerierklæring for mejerisektorens bæredygtighed. Repræsentanterne for de 100 mio. interessenter i den globale mejerisektor har hermed indgået aftale om en bæredygtig udvikling af mejerisektoren til gavn for miljø og mennesker. Aftalen lægger vægt på den integrerede tilgang til en bæredygtig mejerisektor med fokus på sociale, økonomiske, helbredsmæssige og miljømæssige dimensioner. Erklæringen er et tiltag under FN’s 2030 Agenda Bæredygtighedsmål. Dette års summit havde temaet ’Dare to Dairy’ og havde 1200 deltagere fra 64 lande.

NR. 22A – TEMA

Arla Foods Taulov er sammen med 11 andre arbejdspladser nomineret til Arbejdsmiljøprisen, som hvert år tildeles virksomheder, der har gjort en særlig indsats for arbejdsmiljøet. Baggrunden for nomineringen er udvikling af et nyt elektronisk værktøj, som registrerer alle hændelser med betydning for sikkerheden. Det giver et godt overblik over potentielle risikoområder med mulighed for at fjerne risikoen i tide. Endvidere har mejeriet inddraget flere mellemledere i sikkerhedsarbejdet for at øge fokus på arbejdsmiljøet i hverdagen. - På Taulov Mejeri har man formået forankre sikkerhedskulturen i hele organisationen fra ledelse til medarbejdere. Alle har sikkert arbejde på dagsordenen og tager ansvar for at finde nye løsninger, når der har været hændelser, som kunne have ført til en ulykke, siger Lisbeth Lollike, formand for Arbejdsmiljørådet. Prisen overrækkes d. 24. november.

MÆLKERITIDENDE 2016 

21


Mælkeritidende I/S Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com

 Leverandøroversigt  ❚ Automation  ❚ ❚ ❚

❚ Maskiner og udstyr  ❚ ❚ ❚

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjylland Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjylland Produktionschef Bjarke Damsgaard Jørgensen tlf. 87 51 42 34 bjjor@arlafoods.com Vestjylland Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com Sydjylland Produktionschef Leo Lund tlf. 72 30 49 36, e-mail: Leo.Lund@arlafoods.com Fyn Production Manager René C. Byrgesen tlf. 20 51 90 37 e-mail: rcb@lactosan.com Østdanmark Product Engineer Jørgen H. Petersen tlf. 40 88 69 18, e-mail: JP@lysglimt.dk

FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-fredag 8-18.

Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Au2mate A/S Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk – www.au2mate.dk

❚ Emballage  ❚ ❚ ❚

22

MÆLKERITIDENDE 2016

Salicath ApS Rue 5A, DK-5900 Rudkøbing Tlf. 40 16 12 01 – Tlf. 40 28 18 02 salicath@salicath.dk

❚ Membranfiltrering  ❚ ❚ ❚

Tetra Pak Sverige AB Byggnad 306 2-vån, Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06

❚ Gulve  ❚ ❚ ❚

Bjarmodan A/S Højgaardsvej 10 8300 Odder Tlf. 86551489 www.bjarmodan.dk bjarmodan@bjarmodan.dk JTI Gulventreprise A/S Storegade 15 6740 Bramming www.jti-gulv.dk ji@jti-gulv.dk Tlf: 7517 3248

❚ Totalleverandør  ❚ ❚ ❚

Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 – Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk – www.pti-as.dk

S. Sørensen I/S Tigervej 11, 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 – Fax 97 91 05 22

DSS, A Tetra Pak Company Bergsøesvej 17, 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 – Fax 87 20 08 90 info@dss.eu – www.dss.eu

❚ Projektering og anlæg  ❚ ❚ ❚

Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13, 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 – Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com


Møder og udstillinger ❚ Danmark  ❚ ❚ ❚ 23. november 2016 MIA Arbejdsmiljøkonference Comwell Kolding

MEJERINYHEDER - ganske gratis! Vil du gerne have ugens vigtigste mejeri­nyheder i din mailbox hver fredag? Hver uge udsender vi en række korte nyheder fra ind- og udland samt mærkedage for mejeri­ industriens ledere og en kalender for kommende arrangementer i mejeribranchen. Du kan tilmelde dig UgeNyt på www.maelkeritidende.dk - Det er ganske gratis!

Bannerannoncering af ledige stillinger På www.maelkeritidende.dk er det nu muligt at indrykke banner­annoncer for ledige stillinger, hvor ansøgere kan klikke sig videre til den ansøgende virksomheds egen hjemmeside. En stillingsbannerannonce på www.maelkeritidende.dk har målene: Bredde: 140 px x højde: 350 px, og prisen er 3.900 kr. for to uger!

8. december 2016 Mejeriteknisk Selskab Sunde mejeriprodukter Hotel Legoland

Mejeristhuset Nedenstående kan du se ledige perioder for ophold i de næste måneder i Foreningen af mejeriledere og funktionærers sommerhus, ”Mejeristhuset” i Kandestederne ved Skagen. Mejeristhuset - en ekstra dag? Det er muligt at booke ekstradage ud over de almindelige perioder (tors-søn og søn-tors). Tjek kalenderen og book ekstradage ca. en måned før. Følg med på mejerileder.dk Medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening kan altid orienterede sig om ledige uger/perioder i månederne efter de nedenstående tre på www.mejeri­leder.dk

Sæson A

Sæson B

Sæson C

Sæson D

November M 44 45 46 47 48

7 14 21 28

T 1 8 15 22 29

O 2 9 16 23 30

T 3 10 17 24

F 4 11 18 25

L 5 12 19 26

S 6 13 20 27

F 2 9 16 23 30

L 3 10 17 24 31

S 4 11 18 25

S 1 8 15 22 29

26. januar 2017 Mejeriteknisk Selskab Valle og -behandling Hotel Legoland 1. februar 2017 Mejeribrugets Dag Kold College 2. marts 2017 Mejeriforskningens Dag Hotel Legoland 11. marts 2017 Mejeriteknisk Selskab De store små succeser Hotel Legoland 11. marts 2017 Mejeribrugets Forårsfest 7. april 2017 Dansk Mejeriingeniør Forening 85 års jubilæum 7.-9. juni 2017 Nordisk Mejerikongres Axelborg, København

December

Mejeriliv

Ulykker • Tandskader • Sundhed Forsikringer via Mejeriliv: Kontakt Optima for information www.optima-gruppen.dk Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25

48 49 50 51 52

M

T

O

5 12 19 26

6 13 20 27

7 14 21 28

T 1 8 15 22 29

Januar 2017 52 1 2 3 4 5

M

T

O

T

F

L

2 9 16 23 30

3 10 17 24 31

4 11 18 25

5 12 19 26

6 13 20 27

7 14 21 28

❚ Udland  ❚ ❚ ❚ 20.-29. januar 2017 Grüne Woche Berlin 15.-18. februar 2017 BioFach Nürnberg

OBS: Redaktionen tager forbehold for perioder, der evt. er udlejet, efter bladet er sendt til trykning!

MÆLKERITIDENDE 2016 

23


Få styr på sunde mejeriprodukter Danmarks Mejeritekniske Selskab afholder torsdag d. 8. december seminar under overskriften: Sunde mejeriprodukter.

Mejeribrugets Dag optimerer Optimering i hverdagen er temaet, når Mejeribrugets Dag afvikles 1. februar på Kold College. Holdet bag Mejeribrugets Dag er i fuld gang med at planlægge næste års arrangement. Programmet er den velafprøvede model med virksomhedsbesøg, en række indlæg, som handler om optimering i hverdagen samt Kredsudstilling med bedømmelse af produkter. Kokkeeleverne på Kold College sørger for spændende smagsprøver. Det kan Odense Marcipan sikkert også klare, når de byder indenfor til virksomhedsbesøget, hvor deltagerantallet er begrænset. Se mere på www.mejeribrugetsdag.dk

Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ

Hvad skal der til, for at man kan betegne en fødevare eller et mejeriprodukt som ”sund”? Er det sundt, hvis det er light, økologisk, GMOfrit, indeholder essentielle næringsstoffer, som kroppen har brug for, eller som er påvist at være gavnlige og forebygger sygdom? Disse og mange flere spørgsmål søger Mejeriteknisk Selskab svar på, når seminaret ’Sunde mejeriprodukter’ afvikles på Hotel Legoland d. 8. december. Seminaret vil belyse, hvordan mejeriprodukter på forskellig vis og i passende dosering kan indgå i den sunde kost og have en positiv effekt på velvære, sygdom og livsstilssygdomme. Arrangementet henvender sig til alle, der beskæftiger sig med produktion, fødevaresikkerhed, kvalitet m.m., inden for mejeriindustrien og er relevant for mejerister, mejeriteknologer, mejeriingeniører, levnedsmiddelingeniører m.fl. Se mere på www.mejeritekniskselskab.dk


MT22a, 2016