Varmebehandling af nymalket mælk.
Projektholdet sammen med styregruppen. Udsendte fra Mejerifolk uden Grænser var: Uffe Mortensen, Lisbeth Knarreborg og Sten Holmgaard Sørensen. På billedet ses og Charlotte Vad fra Arkitekter uden Grænser.
Ud over den næringsmæssige betydning mælk har for mongolerne, så spiller den også en stor symbolsk rolle. Når man kommer på besøg, så medbringer man mælkeprodukter for at vise, at man kommer med et rent (hvidt) hjerte. Den første udmalkede mælk kastes med en smukt udskåret træmælkeske op i luften til himlens og bjergernes ånder for at sige tak, fordi ånderne passer på dem og samtidig siges også et ønske.
Formål og forudsætninger Det primære formål med projektet vil være at forbedre de lokale nomaders Den første malkede mælk ofres til vinden og bjergenes ånder.
mulighed for at producere mælkeprodukter af en så god kvalitet, at de kan sælges bredt. Og det skal gøres ved at bygge et mejeri af international standard mht. fødevaresikkerhed og hygiejne, som så vil give nomaderne mulighed for at sælge deres produkter i de større byer. Desuden skal der tages hånd om kølingen af den rå mælk og den måde nomaderne i dag behandler den rå mælk på lige efter udmalkningen. I modsætning til leverance af rå mælk til mejeriet, hvor der kan gå ganske lang tid fra udmalkningen, til mælken ankommer til mejeriet. Det skal derfor også under-
søges, om en mulighed vil være at lave køleopsamlingscentre. Derudover skal der tages hånd om en svingende mælkeleverance hen over året, ligesom de lave temperaturer om vinteren må give problemer i håndteringen af mælken. Og ikke mindst er der behov for uddannelse i hygiejne og mejeribrug. Så udfordringerne er mange og behovet stort. Ikke mindst er gejsten stor, både hos projektholdet, hos nomaderne og hos Mejerifolk uden Grænser. ■
Malkning af yakokse.
Den hårde Dzud-vinter hvor sne og isdækket er så tykt, at dyrene ikke kan finde føde og dør af sult.
NR. 19
MÆLKERITIDENDE 2015
9