MT19, 2015

Page 16

Kort fortalt

NZ mælkepulver til Rusland

Proteinmælk til kinesiske børn

Rusland har nu ophævet sit importforbud mod mælkeproteinkoncentrater fra new zealandske Fonterra, skriver DairyReporter.com. Rusland forbød midt i 2013 import af mælkepulveret fra New Zealand grundet kvalitetsbrist. Dette er nu ordnet. Ruslands forbud mod import af fødevarer fra EU opretholdes, og indtil videre fortsætter russerne denne politik frem til sommeren 2016. (Foto: Colourbox).

New zealandske Fonterra har lanceret en ny drikkemælk under mærket Anchor Kids Golden Milk til kinesiske børn. Mælken, der markedsføres som et højprisprodukt, er tilsat ekstra mælkeproteiner og vitaminer men er uden tilsat sukker og sødemidler. Anchor Kids Golden Milk markedsføres over for velstillede kinesiske forældre, der ønsker at give deres børn mælkeprodukter, der er helt fri for kunstige tilsætninger. Anchor Kids Golden Milk kan købes via kinesiske e-handelsplatforme, og de fås i en 12-multipak med 190 ml mælk i hver. Prisen er ca. 144 kroner! (Foto: Fonterra).

Arla mister 98 leverandører 98 andelshavere har meldt sig ud af Arla i hh. til udmeldelsesfristen den 31. august. Udmeldelserne, der får effekt 31. december 2015, fordeler sig på 51 danske andelshavere med i alt ca. 67 mio. kg mælk og 47 svenske andelshavere med 33 mio. kg mælk. Af de 51 udmeldte danskere er 37 økologiske mælkeproducenter, hvilket svarer til godt 15% af Arlas 240 danske økologiske andelshavere. Størstedelen af de udmeldte økologer, der tilsammen producerer ca. 61 mio. kg mælk, oplyser, at de fremover vil levere deres mælk til økologiske mejerier i Tyskland på grund af de aktuelt højere tyske priser på økomælk. Men Arla er i gang med at rekruttere nye økologer i både Danmark, Sverige og Central Europa, oplyser Povl Krogsgaard, viceadm. direktør i Arla. Pr. 31. august har Arla principgodkendt ansøgninger fra interesserede landmænd svarende til i alt 108 mio. kg ny økologisk mælk. Mælken er fordelt på 55 mio. kg i Danmark, 27 mio. kg i det centrale Europa, 24 mio. kg i Sverige og 2 mio. kg i UK. Arla oplever også interesse fra konventionelle andelshavere, der overvejer økologisk produktion. (Foto: Arla Foods).

16

MÆLKERITIDENDE 2015

Øl og Mad Pris til Unika Foreningen Danske Ølentusiaster har oprettet en ny pris, Øl og Mad Prisen, som hylder samspillet mellem øl og mad. Første modtager af prisen er oste-innovatør Mads ØstergaardClausen, Arla Unika. Prisen blev overakt den 4. september ved Food Festival på Tangkrogen i Aarhus. Arla Unika er kendt for sin nyskabende tilgang til ost. Blandt de mere opsigtsvækkende tiltag er et innovativt samarbejde med bryggeriet Mikkeller, som er en af grundene til, at Danske Ølentusiaster har valgt at hædre Mads Østergaard-Clausen med den nye Øl og Mad Pris. Mads Østergaard-Clausen, der er uddannet mejeriingeniør, er i dag udviklingschef for Arla Unika. Han siger: - At opdage og udvide det særlige samspil mellem øl og ost, sammen med Mikkeller, har været en både energisk og inspirerende oplevelse. De vilde drenge i øl-land flytter grænserne for, hvad øl er, og det er min drøm at gøre det samme med ost og mad lavet af mælk. (Foto: Foreningen Danske Ølentusiaster).

NR. 19


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
MT19, 2015 by Mælkeritidende - Issuu