Fokus: Valle
BLIV KLAR TIL NÆSTE GENERATION AF MÆLKE- OG VALLEBASEREDE INGREDIENSER
Skræddersy fremtidens mælke-og vallebaserede ingredienser v.h.a. membranfiltrering: kombinerede løsninger med MF, NF, UF og RO – suppleret med f.eks. ionbytning, elektrodialyse og krystallisation. Kontakt Tetra Pak Filtration Solutions og bliv klar til fremtiden. www.dss.eu • www.tetrapak.com
1 Mejeriingeniører tager nyt lønhop s. 3
Valle i vækst – i Vestjylland og Viby s. 4
Mejerifolk uden grænser i Bolivia s. 14
13. januar 2017 130. årgang
Leder Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Munkehatten 28 5220 Odense SØ. Tlf.: 66 12 40 25 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Tlf. tid dagligt kl. 8.30-15.30 (fredag dog 8.30-14.30) Ans. redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør Anne-Sofi Søgaard Christiansen Redaktør Lars Winther Redaktionssekretær Jette Rohde Regnskab og administrationssekretær Markedsøkonom Bettina M. Nielsen Administrationsmedarbejder Mie Burchardt Programkoordinator Cand.scient.soc Isabel Sande Frandsen Annoncer: Stillings/rubrikannoncer sendes onsdag kl. 12.00, ugen før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juli og december‚ svarende til 23 nr./år i et oplag på 1.600 eksemplarer. Abonnement: Danmark: 1.375- kr./år inkl. moms. Europa: 1.625,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.825‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører, mejeriteknikere og procesteknologer i ind- og udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved universiteter og øvrige forskningsinstitutioner samt levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejeriernes leverandør- og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinjen og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN 0024-9645 Online ISSN 2245-991X Medlem af:
Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2017
2
Valleværdier Af Lars Winther
Mælk er som bekendt en ældgammel fødevare, der i årtusinder har bidraget til sundhed både for mennesker og dyr. En af de absolut mest populære versioner af mælk er den mere kompakte version i form af ost, som ikke mindst i de seneste årtier er vokset markant på stort set alle markeder på hele jordkloden. Dermed vokser den del af mælken, som er tilbage efter osten – nemlig vallen – tilsvarende. Heldigvis har mejerierne for længst fået øjnene op for mulighederne i denne del af mælken, som jo udgør 90 pct. af ostemælkens volume. Det gælder ikke mindst de danske mejerier, hvor Arla Foods Ingrediens har foretaget store investeringer i Danmark Protein i Nr. Vium, som hvert år håndterer op mod fem millioner ton valle fra Danmark og andre europæiske lande. Efterfølgende afprøves de nye specialstoffer i Arla Foods Ingrediens’ applikationscenter i Viby, hvor de i samarbejde med kunder fra alle dele af fødevareindustrien indgår i forskellige fødevarer. Udover at levere et pænt overskud til moderkoncernen Arla Foods, bidrager denne proces i høj grad til at skabe respekt om fødevareproduktion baseret på mælk. I en tid, hvor bæredygtighed og miljøhensyn står højt på den politiske agenda, er det vigtigt for alle fødevarebrancher at udnytte alle værdistoffer i råvaren. Og når man med intelligente proteiner tilsvarende kan hjælpe andre brancher til at optimere deres produktion, har man fat i den lange ende. Derfor giver det god mening, når Mejeriteknisk Selskab afholder seminaret ’Valle og vallebehandling’ d. 26. januar, så de mange eksperter kan dele deres viden med hinanden og alle andre i fødevarebranchen. Tilsvarende synes vi, at det giver mening at bruge flere sider end normalt på et enkelt emne her i Mælkeritidende med dette fokusnummer. På den måde har vi måske også givet et lille bidrag til at øge interessen for en af dansk mejeriindustris nyere succeser. ■
Indhold 3
Lønstatistik – mejeriingeniører.
Vallefokus:
4 6 8
Valle vokser i Vestjylland
10 11 12
Nye mejerister
Nye muligheder med valle Wheytreatment / vallebehandling (DSS)
Dagpengeregler
14 Mejeriudfordringer i Bolivia 17 Mejerifolk uden grænser takker 18 Program – Mejeribrugets Dag 19 Kort fortalt 21 Personalia 22 Leverandøroversigt 23 Mejeristhuset – møder og udstillinger
Skyr er det nye sort
NR. 1
Jobskifte gav ekstragodt i 2016 Lønstatistikken for mejeriingeniører i 2016 viser igen en stærk lønudvikling på gennemsnitlig 9,7 pct. Jobskifte betaler sig sædvanen tro, men kvindelige kandidater har svært ved at følge med de mandlige kolleger. Af Lars Winther
Så er årets lønstatistik for medlemmer af Danmarks Mejeringeniør Forening atter opgjort. Og endnu en gang viser gennemgangen af de 187 indsendte lønsedler en fremgang, som ligger markant over det øvrige arbejdsmarked. En direkte sammenligning af lønsedlerne for de 55 pct., som har været med i lønstatistikken i både 2015 og 2016, viser således en fremgang på 9,7 pct., hvilket skal ses overfor en generel stigning på 1,8 pct. for alle ansat i føde-, drikke- og tobaksvareindustrien Ikke overraskende er det først og fremmest mejeriingeniører, som har skiftet job siden sidste lønstatistik, som trækker op i statistikken med en gennemsnitlig lønstigning på 16,6%. Medlemmer, som ikke skiftede job, kunne dog også være tilfredse med en gennemsnitlig lønstigning på 7,2%. - Tallene er udtryk for, at vi er eftertragtede og i høj kurs – ikke blot i mejeriindustrien men også i blandt ingrediensog procesvirksomheder. Samtidigt er de høje lønninger naturligvis også udtryk for, at rigtig mange mejeriingeniører sidder i ledende stillinger med et stort ansvar, siger Martin Holst Petersen, formand for Dansk Mejeriingeniør Forening.
Kvinderne ikke på niveau Lønstatistikken bekræfter desværre også en kedelig tendens, som ses i de fleste fag, nemlig at kvindelige kandidaters løn
Medlemmer af Dansk Mejeriingeniør Forening kan rekvirere Lønstatistik 2016 i trykt form eller downloade på nettet med password. Kontakt Jette Rohde på dmf@maelkeritidende.dk
ikke er på niveau med mændenes. Gennemsnittet for alle kvindelige mejeriingeniører i den private sektor er 56.608 kr. brutto, mens mændene har en bruttoløn på 82.621 kr. Selvom kvindernes startløn er helt på niveau (faktisk marginalt bedre), er mændene alligevel stukket af lønmæssigt efter få år på arbejdsmarkedet. Allerede i intervallet fra 2010-2014 ses en tydelig forskel, hvor mandlige kandidater tjener godt 43.000 overfor kvindernes ca. 39.000 kr. - Vi er meget opmærksomme på den forskel, vi ser og vil i bestyrelsen drøfte, om der er noget særligt vi som forening kan gøre i denne sammenhæng, siger Martin Holst Petersen. Mælkeritidende omtaler flere forhold i lønstatistikken i kommende numre. ■ Lønudvikling pr. år % v. uændret stilling 2013 - 2016
Lønudvikling pr. år % v. stillingsskift 2013 - 2016 20,00%
10,00%
18,00%
9,00%
18,00%
8,90%
16,00%
16,60%
14,00%
7,00%
14,30%
12,00% 10,00%
8,00%
11,30% 9,00% 7,70%
9,40%
5,40%
7,90%
4,40%
4,00%
4,40%
4,60%
4,30%
3,80%
6,00%
3,00%
4,00%
2,00%
2,00%
1,00%
Kvinder
Mænd 2013-14
2014-15
Total 2015-16
Ved stillingsskifte steg bruttolønnen i gennemsnit fra 65.607 kr. til 75.422 kr. svarende til 16,6 pct. Af de 187 deltagere i statistikken skiftede 26 job.
NR. 1
6,00%
5,00%
10,30%
8,00%
0,00%
7,20%
6,00%
0,00%
Kvinder
Mænd 2013-14
2014-15
Total 2015-16
Ved uændret stilling steg bruttolønnen i gennemsnit fra 69.510 kr. til 74.940 kr. svarende til 7,2 pct.
MÆLKERITIDENDE 2017
3
Valle vokser i Vestjylland Arla Foods Ingredients har satset stort på udviklingen af valleforarbejdning. En unik råvare og massiv forskning har givet koncernen en global førerposition med Danmark Proteins topmoderne anlæg i Nr. Vium. Af Lars Winther
Valle er hot. Derfor har mange store fødevareproducenter travlt med at forske i nye anvendelsesmuligheder i de 90 pct. af mælken, som er tilbage, når osten har fået sin del af protein, fedt og øvrige indholdsstoffer. Hvor valle oprindeligt var et næsten værdiløst foderprodukt til svin eller kalve, opererer man nu med helt andre anvendelsesmuligheder og værdier i hhv. mineraler, proteiner og laktoseprodukter. Arla Foods Ingrediens er blandt de allerdygtigste til at forarbejde vallen til forskellige højværdiprodukter. Og skulle man være i tvivl om betydningen af valle i Arla-koncernen, kan man køre en tur forbi Danmark Protein i Nr. Vium ved Videbæk i Vestjylland og få syn for sagen. Her er 53.000 kvadratmeter fabrik (svarende til syv fodboldbaner) indrettet til at modtage valle fra Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien.
Fordobling på 10 år I spidsen for denne mastodontbygning, i daglig tale kaldet DP, står Erik Vesløv. Det har han gjort siden 2006, og han har ikke ligefrem stået i vejen for udvikling. De seneste 10 år en alting nærmest fordoblet. Det gælder mængden af forarbejdet valle, bygningsarealet, omsætningen, antal medarbejdere og ikke mindst værdien af de mange typer valleproteinkoncentrat og laktose, som kommer ud som pulver. - Arla Foods Ingredients har i mange år haft en meget klar strategi om at satse på højtforædlede specialprodukter, og der er ingen tvivl om, at vi i dag er fø-
4
MÆLKERITIDENDE 2017
Erik Vesløv, Site Director på Danmark Protein, ser fortsat masser af udviklingsmuligheder i valle.
rende på dette område, når det gælder valle, forklarer Erik Vesløv. Seneste udvidelse var i 2015/2016, hvor koncernen investerede 295 mio. kr. i produktion af hydrolyserede proteiner (proteiner, der er kontrolleret nedbrudt med specifikke enzymer) på det vestjyske anlæg. Dermed råder koncernen formentlig over verdens mest avancerede valleproteinanlæg, som kan håndtere de komplicerede filtreringsprocesser, som er forudsætningen for at udskille de forskellige grundstoffer i vallen. Og udviklingen fortsætter. - AFI har opbygget en forsknings- og udviklingsafdeling her i Nr. Vium med godt 60 medarbejdere, som suppleres af 40 medarbejdere i vores applikationscenter i Århus, der stort set alle har fokus på udvikling af processer og produkter, og anvendelse af valleproteinkoncentrat.
Det kan ingen andre mejeriselskaber matche, fortæller vallechefen.
Optimal vallekvalitet Erik Vesløv peger på flere forhold, som gør Arla Foods til en global leder. Det gælder blandt andet den vallekvalitet, som ostemejerierne leverer. - Vi producerer stort set al vores valle på egne mejerier, så vi kan tage de bedst mulige hensyn til at frembringe valle i en optimal tilstand. Det betyder en række specielle hensyn - lige fra hygiejne i anlægget til brug af tilsætningsstoffer i ostene og køling af vallen. Og processen starter helt ude hos mælkeproducenterne, så derfor er Arla-gården også et vigtigt element, siger han. Udover Arla Foods egne mejerier leverer Them, Thise, Mammen og Endrup også til DP – efter tilsvarende standarder, ligesom
NR. 1
Danmark Protein 100 produkter fordelt på: • • • • • • • • • • • •
Alfa-lactalbumin Kaseinoglycomakropeptidet Funktionelle mælkeproteiner Hydrolysater Laktose Mælkemineraler Osteopontin Fosfolipider Fosfolipider & MFGM Permeat Valleproteinkoncentrat Valleproteinisolat
Endvidere 25 produkter indenfor permeat/laktose. Erik Vesløv (th.) tjekker forskellige valleprodukter sammen med Ralf Koss.
Fabriksanlæg • Valle modtages via 6 linjer med samlet kapacitet på 120.000 liter/timen samt via direkte rørledning til Nr. Vium Mejeri. • Filtrering sker på 26 forskellige filtreringslinjer • Tørring sker på 4 protein spraytørrere, 2 permeatspraytørrere, 1 fluid bed-tørrer til standard laktose og 2 fluid bed-tørrere til affarvet laktose.
Største leverandører af valle i mængder: 1. Rødkærsbro mejeri ca. 650 mio. kg. 2. Taulov mejeri ca. 540 mio. kg. 3. HOCO ca. 500 mio. kg.
Arla-mejerier i Sverige, Tyskland og Storbritannien leverer koncentreret valle til videreforarbejdning. Derfor er oplæring af ostemejerierne og klar kommunikation af krav til råvallen et vigtigt indsatsområde for DP. - Ostemejerierne har naturligvis fokus på at håndtere mælk og øvrige råvarer, så osten optimeres i udgangspunktet. Men nogle bakterier, sporer og kim – eksempelvis thermophile sporer – kan være helt uproblematiske for osteproduktion, mens vi i valleforarbejdningen til gengæld får et problem, fordi de opkoncentreres i processen og er uaccceptable i færdigvaren. Det er vigtigt, at alle vores leverandører forstår det, forklarer Erik Vesløv.
Pæn valleindtægt på ostemejerier Samtidigt med at DP arbejder målrettet på at fastholde valleleverandørernes fokus på kvalitet, har man også en pisk i form af fradrag i afregningen, hvis grænseværdierne for eksempelvis thermofile kim og clostridier ikke overholdes. Med en aktuel afregning på ca. 10 øre pr. kilo, udgør vallen en indtægtspost på mange millioner kroner for de store ostemejerier. Og da både eksterne og Arlas egne ostemejerier har
NR. 1
selvstændige regnskaber og budgetter, tager man naturligvis fradrag i afregningen alvorligt. - Vi kan heldigvis konstatere, at 95 pct. af vores valle opfylder vores kvalitetskrav og afregnes uden fradrag. Men vi vil gerne have de sidste procenter med, lyder det. Jo højere og renere kvalitet, des bedre er mulighederne for at bruge vallen i højtspecialiserede produkter til eksempelvis modermælkserstatning eller klinisk ernæring.
Fremtidens valle Selvom Arla Foods formentlig råder over verdens bedste vallekvalitet, så har Arla Foods Ingrediens allerede udtænkt næste skridt op af kvalitetsstigen. Et produkt, hvor mælken filtreres i valle og osteingredienser inden påbegyndelse af ostningsprocessen. Dermed undgås løbeenzym, hjælpestoffer og bakterierne fra osteprocessen i vallen, mens ostemejeriets produktionsforløb til gengæld spares for at udskille vallen. - Det vil kræve ret store investeringer i en omlægning af osteproduktionen, så jeg gætter på, at vi nok er 10 år ude i fremtiden, før vi får større mængder at arbejde med. Men det vil være en unik råvare, lyder det forhåbningsfuldt fra Erik Vesløv. ■
MÆLKERITIDENDE 2017
5
Kenneth Kramer Majgaard og Connie Benfeldt tester flødeostproduktion, som er tilsat et NutrilacTM for blandt andet at undgå udskillelse af væske (synrese).
Valle giver nye muligheder i fremtidens fødevarer Kunderne strømmer til Arla Foods Ingrediens applikationscenter i Viby, hvor de forædlede valleproteiner åbner op for bedre fødevarer og mere effektiv fødevareproduktion. Af Lars Winther
Hvordan udskiller vi endnu flere værdistoffer af valle? Og hvordan finder vi nye anvendelsesområder for de knap 100 forskellige typer valleproteiner, som allerede findes på salgslisten fra Danmark Protein? Disse to spørgsmål er helt centrale for de 100 medarbejdere, som arbejder med produktudvikling i Arla Foods Ingrediens (AFI). Mens 60 af disse er beskæftiget ved fabrikken i Nr. Vium i Vestjylland med primært fokus på det første spørgsmål, er de øvrige 40 tilknyttet det såkaldte applikationscenter med adresse umiddelbart ved siden af Arla Foods hovedsæde på Sønderhøj i Viby J. De 40 medarbejdere er en blan-
6
MÆLKERITIDENDE 2017
ding af højtuddannede akademikere og fødevareteknikkere, som tilbringer en stor del af hverdagen i træsko eller gummistøvler i de to store pilotanlæg, der er hhv. et forsøgsmejeri og et forsøgsbageri. Her arbejder de tæt sammen med de eksterne kunder, som ønsker udvikling af forskellige funktionelle eller ernæringsmæssige egenskaber i deres fødevare.
Arla er blot én kunde Connie Benfeldt med titlen Director, Appication Science & Technology, inviterer med på en hurtig rundtur i de to produktionslokaler. Første forsøg
vi møder, er en lille produktion af flødeost, hvor man forsøger at forbedre kvaliteten ved at tilsætte et NutrilacTM produkt, så osten blandt andet ikke udskiller væske under opbevaringen i butik eller hos forbruger. - Det er et helt klassisk udviklingsprojekt, hvor vores proteiner ændrer forskellige funktionaliteter i osten. Alternativet for kunden vil være at tilsætte forskellige tilsætningsstoffer, og det forsøger de fleste fødevareproducenter at begrænse, forklarer Connie Benfeldt, som ikke vil fortælle, hvem den konkrete kunde er og i det hele taget er meget diskret, når talen falder på kunder.
NR. 1
Primære produkt kategorier med AFI’s valleproteiner • Spædbørnsernæring/modermælkserstatning • Fødevarer (funktionelle ingredienser til bl.a. mejeri, bageri, is og culinary produkter) • Medicinsk ernæring (calcium og protein berigelse samt specialernæring til bl.a. PKU patienter) • Sportsprodukter (drikke, barer og geler) De forædlede valleproteiner tilfører generelt højere næringsværdi, giver bedre udnyttelse af råvaren uden brug af kunstige tilsætningsstoffer og/eller giver mulighed for at justere viskositet, cremethed m.m. - Mange er jo direkte konkurrenter, og de skal være helt sikre på, at vi håndterer deres produkter og forretningshemmeligheder 100 pct. fortroligt. Og det kan jeg garantere dig for, at vi gør, fortæller hun. Kundekredsen tæller naturligvis også Arla Fods, som dog blot er én af de mange både store og små kunder i AFI.
Ny generation modermælkserstatning Stadig flere fødevareproducenter får nemlig øjnene op for de mange muligheder i valleproteinerne. Omsætningen i AFI er steget støt i de seneste år og rundede 3,6 mia. i 2015. Connie Benfeldt kan se en række forhold, som forklarer den stigende efterspørgsel. Højere effektivitet i produktionsprocessen, specielle funktionaliteter, sundhedsparadigmer og ønsket om rene fødevarer er nogle de gennemgående trends, som ligger bag den positive udvikling. Det gælder også et af de helt store afsætningsområder – babyernæring, idet valleproteiner er en del af en ny generation modermælkserstatning, hvor eksempelvis indhold og
sammensætning af aminosyrer ligger meget tæt på rigtig modermælk. - Vi har nogle meget spændende forskningsresultater, som viser, at blandt andet spædbørns kognitive udvikling og immunforsvar kan forbedres, når modermælkserstatningen tilsættes nogle af vores oprensede specialingredienser, siger Connie Benfeldt. Et andet område i stærk vækst er anvendelse af valleproteiner ved rekombinering af mejeriprodukter, altså produktion af mejeriprodukter ved brug af mælkepulver, hvilket er udbredt i lande med begrænset adgang til frisk mælk. - Ved at anvende vores valleproteiner får man både en mere autentisk kvalitet samt større fleksibilitet i produktionen, hvilket også gælder muligheden for at reducere omkostninger ved at tilsætte vegetabilsk fedt i stedet for mælkefedt, siger hun.
Proteiner er populære En anden gennemgående trend blandt mange fødevareproducenter er ønsket om et højt proteinindhold, som anbefales af mange kosteksperter. Her kan valleproteinerne anvendes til at forøge proteinindholdet i både yoghurt og drikke og samtidig bevare eller endda forbedre konsistensen af disse produkter. - Hvis du koncentrerer eksempelvis yoghurt bliver produktet tykt, som vi kender det fra græsk yoghurt. Endvidere får du måske kun 35 liter yoghurt ud af 100 liter mælk. Her kan anvendelsen af valleproteiner skabe et tilsvarende produkt og samtidig en højere udnyttelsesgrad af mælken, hvor du får 100 liter yoghurt, forklarer Connie Benfeldt. Ønsket om højt proteinindhold er også gennemgående i mange sportsprodukter - eksempelvis drikke, geler og barer, som også udgør specialområder i applikationscentret. - I USA eksploderer salget af sportsprodukter, som hjælper til at opbygge muskler og forbedre restitutionen ef-
Arla Foods har udskilt håndteringen af valle til det selvstændige datterselskab Arla Foods Ingrediens. Samlet omsætning i 2015: 3,6 mia.
NR. 1
Connie Benfeldt, Director, Application Science & Technology, oplever stadig stigende efterspørgsel på de højtforædlede protein- og laktoseprodukter fra Arla Foods Ingrediens.
ter træning. Man vil ikke gå ned på udstyr – og heller ikke på den forkerte kost, siger AFI-chefen. Endelig peger hun på stor interesse i for at erstatte nogle typer af tilsætningsstoffer med valleproteiner for at kunne fremstille Clean Label produkter. - Fødevarer skal være så naturlige som mulige og rumme så få e-numre, som muligt. Med valleproteinerne tilfører du oven i købet noget sundt, hvilket er et vældigt godt salgsargument, lyder det.
Fremtiden byder på mere Valleeventyret er på ingen måde ved vejs ende. Det skal de 100 udviklingsfolk i AFI nok sørge for. - I Nr. Vium bliver de hele tiden dygtigere til at isolere og modificere dele af vallen – og i fællesskab omsætter vi det i nye produkter og funktionaliteter. I samarbejde med vores kunder bidrager vi til fremtidens fødevarer, slutter Connie Benfeldt. ■
Samarbejdspartnere i Arla Foods Ingrediens Joint Ventures: • Arla Foods Ingrediens S.A., Argentina (50/50 med SanCor ) • Biolac KG (50/50 med MTS, Tyskland) • ArNoCo (50/50 med DMK, Tyskland)
Partnerskaber: • Tine Meieri, Norge. • Euroserum, Frankrig • Meadows Foods, UK.
MÆLKERITIDENDE 2017
7
Optimised Line Solutions for Whey Tetra Pak supplies complete line solutions for cheese and whey powders using engineers and technologist with vast experience in building and operating plants in the dairy ingredients sector.
By Nick Adamson PhD, Sub-category Manager Powder Ingredients
Much has been written about the increase in value of whey. Tetra Pak design philosophy secures and maintains whey quality and ensures that all co-products are processed for best returns. ‘Protect What is Good’ is Tetra Pak’s brand promise. Whey value is dictated by the level of protein denaturation, microbiology and acid content. High quality milk is fundamental as is the cheese or casein process. Temperature sensitivity of whey proteins limits the degree of bacteria heat kill achievable.
Pre-treatment Pre-treatment is critical, and controls are in place to limit the growth of spores. Ultrafiltration (UF) or microfiltration (MF) of milk optimise cheese process capacity and harvest valuable native whey permeates before exposure to the cheese process. Raw whey is unstable with starter cultures multiplying and acidity increasing rapidly. Pre-treatment (clarification, separation, pasteurisation) runs in-line with the cheese process. Bactofugation is used routinely on semi-hard style cheeses such as Gouda, but should also be considered for high spore milk and third party whey. Process temperatures are limited to < 76°C to prevent protein denaturation and yield loss, especially in whey protein isolate (WPI) processing. Calcium phosphate precipitates readily at
Tetra Pak Filtration Solutions UF plant for WPC production
elevated total solids, temperature and pH; typically it should be minimised before UF and maximised in permeate processing.
Fractionation and concentration Membrane filtration is well established. Spiral wound membranes dominate most applications; ceramic typically being used for bacteria removal where narrow pore size distribution minimises protein loss. UF retains the proteins to make whey protein concentrates (WPC) typically up to 82% protein in dry matter. MF is the preferred method to remove fat
for making whey protein isolate. High temperatures prior will increase the protein loss in MF retentate. Nanofiltration (NF) is used to make demineralised 40% (D40) or in combination with electro-dialysis and ionexchange to produce D70 and D90. Reverse osmosis (RO) and NF are ideal for • concentration of whey to > 30% TS to reduce transport costs • concentration prior to evaporation to reduce capital, building size and running costs • pre-concentrating WPC and WPI to > 37%TS prior to drying to improve powder properties and drying efficiency • pre-treatment for permeate when making high purity lactose
A typical wheyprocess
8
MÆLKERITIDENDE 2017
NR. 1
A compelling technical argument exists for the use of demineralisation before UF to gain greater control over the mineral content of WPCs and permeates. In time, we may also see a commercial justification.
Evaporation, crystallisation and drying Often dairy processors wish to have the flexibility to make a range of milk and whey derived powders. Evaporators can be designed with a high degree of flexibility. Mechanical vapour recompression (MVR) evaporator designs displace thermal vapour recompression (TVR) where electricity prices are favourable. Pre-concentration with membranes allows the use of a single MVR calandria to concentrate whey and permeate from 20-25%TS to 60-70%TS. The total cost of ownership and stability of total solids vastly improved. Tetra Pak wide body dryers are ideal for milk, whey, demineralised whey, WPC, WPI and infant formula. Due to the high lactose content of permeate a crystallisation belt is added to allow for post-crystallisation of lactose into the non-sticky monohydrate form. Lactose
Tetra Pak® Falling Film Evaporator MVR
Tetra Pak® Spray Dryer Wide Body
is dried using a fluid bed following crystallisation and decanting. Protein drying presents challenges for agglomeration and bulk density; wettability and dispersability being important functional properties. Tetra Pak’s patented swivel lance design ensures a high degree of impingement of spray and fines streams resulting in strong agglomerates. Gentle conveying systems ensure minimal breakdown. Tetra Pak’s powder line solutions are based proven concepts that are op-
timised upstream and downstream. Customer goals plus a deep knowledge of ingredient markets and processing are combined to derive solutions that optimise return on investment, provide sensible flexibility and are delivered on common automation, design and project execution platforms.
No agglomeration
Medium agglomeration
Maximum agglomeration
NR. 1
For further information contact Nick Adamson at nick.adamson@tetrapak.com
MÆLKERITIDENDE 2017
9
De nyuddannede danske mejerister - bagerst fra venstre: Klaus Stenger, Lise Brouw Dam, Birka Ingemand Lund, Bo Riksted Rasmussen, Thomas Ekknud Haahr Pedersen, Kasper Andersen, Kasper Hinnerup. Midterste række fra venstre: Allan Mærkedal Sandbæk, Camilla Kej, Christina Jensen, Kasper Nørgaard, Ruben Rosgaard Kristensen, Malene Aarhus Gregersen, Jim Uldahl Nielsen (holdets humørspreder). Forreste række fra venstre: Christina Jensen, Dennis Nissen, Kasper Eged Poulsen (holdets fighter), Heine Eriksen, Mikkel Ngonyani Clausen, Peter Hønborg Hansen.
Nyt kuld mejerister Kold College kunne i december udklække 20 danske og 10 svenske mejerister Af koordinator Bernt Tokeskov Mikkelsen, Kold College
Årets sidste svendeprøve for mejerister blev afholdt den 16. december på Kold College. Der var 20 elever oppe til svendeprøve, og alle bestod. En elev var udlært på dagen, de 19 andre mangler lidt praktik før de kan kalde sig for
Mejerister. Mejerifagets FællesUdvalg (MFU) gav traditionen tro en gave til holdets fighter og humørspreder. Lærerne udpeger fighteren, hvor valget faldt på Kasper Eged Poulsen. Tilsvarende udpeger holdet en humørspreder,
som blev Jim Uldahl Nielsen. Som noget nyt uddelte NNF også en gave til samtlige nyuddannede, som blev overrakt af faglig konsulent Finn Ladegaard.
Svenske mejerister bestod også Onsdag den 21. december kunne Kold College gratulere 10 svenske mejerielever med bestået svendeprøve. Alle eleverne kommer fra svenske Arla-mejerier.
Bagerst fra venstre: Saha Nath Bhola, Erik Larsén, Kevin Kjellberg, Daniel Olsson, Millarv Gassan Forrest fra venstre: Kristina Gagnebeck, Tina Tenvert, Elin Schelander, Sabina Wedberg, Camilla Skog
10
MÆLKERITIDENDE 2017
NR. 1
Nye dagpenge regler i 2017 Dagpengereformen betyder nye regler for dimittender og dagpenge modtagere. Nogle af ændringerne gælder allerede fra den 2. januar 2017, mens andre først træder i kraft den 1. juli 2017.
Af FTF
Fra 2. januar 2017 vil din dagpengesats som dimittend afhænge af, om du er forsørger for et barn under 18 år. Er du ikke forsørger, får du som dimittend 71,5 % af den maksimale dagpengesats. Det er nyt i forhold til tidligere. Har du til gengæld forsørgerpligt, får du 82 % af den maksimale dagpengesats. Ændringen gælder både for dimittender, der pt. får dagpenge, og for dem, der skal til at have dagpenge.
Dagpengeret efter 18 måneders uddannelse Fra januar 2017 er der også nye regler vedrørende erhvervsrettede uddannelser. Gennemfører du en erhvervsrettet uddannelse, der er normeret til 18 måneder eller derover, har du ret til dagpenge. Afslutter du din uddannelse, før der er gået 18 måneder, kan du tidligst få ret til dagpenge dagen efter de 18 måneder er gået. Husk, at du senest to uger efter din uddannelse er afsluttet, skal melde dig ind i a-kassen eller skifte medlemsstatus til nyuddannet, hvis du allerede er medlem, for at få ret til dagpenge med dimittendsats.
forlænge din dagpengeperiode, hvis du har haft arbejde i perioden. Du kan nemlig ”veksle” dine arbejdstimer til uger med dagpenge. Har du eksempelvis 100 arbejdstimer i dagpengeperioden, kan du veksle dem til 200 dagpengetimer. Dog ikke mere end det, der svarer til et år.
Dagpengeretten udregnes efter løn Den 1. juli 2017 bliver kravet for at få ret til dagpenge ændret. Du skal stadig have været medlem af din a-kasse i et år, men din dagpengeret bliver udregnet ud fra din lønindtægt i stedet for dine løntimer. Helt konkret skal du fra den 1. juli have tjent minimum 222.108 kroner før skat inden for de seneste tre år. Du har 12 måneder til at komme op på det beløb, men vær opmærksom på, at du max må tage 18.509 kr. med om måneden med i det regnestykke – også selvom du nogle måneder tjener mere. Læs mere om de ændringer, der træder i kraft 2. januar 2017, se eksempler og følg med i udviklingen her: ftf-a.dk/dagpengereformen.
Forlængelse af dagpengeperiode Opbruger du din dagpengeperiode den 1. januar 2017 eller senere, har du med de nye regler mulighed for at
NR. 1
MÆLKERITIDENDE 2017
11
Top-5 mejeriprodukter gennem 25 år - Del III De danske mejerier udvikler konstant nye spændende mejeriprodukter. Gennem de seneste 25 år har mejerierne skruet op for innovationen og lanceret en række nyheder, som har gjort sig særligt bemærket, og som mange forbrugere - verden over nødigt ville undvære på deres spiseborde. I denne artikelserie sættes fokus på: Smør, mælk, skyr, ost, og mælkepulver.
I dag anvendes Skyr i alverdens andre produkter, og Arla Foods har fx for ganske nyligt lanceret en ost med skyr.
Skyr er det nye sort Danske mejerier har tilpasset den islandske skyr, så den på 10 år er blevet en best-seller.
Af fhv. forstander J.M. Buch Kristensen, buchk@os.dk
Islændinge har fremstillet og spist skyr i over 1000 år, og produktet har nærmest kultstatus i Island som et nutidigt nationalklenodie. Indtil for 15 år siden var den islandske skyr så tyk i konsistensen, at den bedst kunne sammenlignes med frisk ost. Omkring år 2000 gennemgik den traditionelle skyr i Island så en forvandling, hvor den blev mere flydende og tilsat forskellige smagsstoffer og frugter, hvilket gjorde den meget populær.
12
MÆLKERITIDENDE 2017
Den faste skyr var altså mejeriteknisk set et osteprodukt, som oprindeligt blev blandt med fløde, før man spiste det. Fremstillingsmåden fulgte nøje den samme teknologi som for surmælksoste - eksempelvis Fynsk Rygeost, kvark, skørost og knapost. I dag er skyr dog mest sammenlignelig i konsistens og smag med et surmælksprodukt, hvorfor skyr i alle artikler og omtaler betegnes som et surmælksprodukt. Blandt fagfolk regnes skyr dog som alle surmælksostes ”Urmoder”.
første nyere skyr-produkt i 2006, hvor Thise Mejeri den 16. maj introducerede den i samarbejde med med Michelinrestauranten NOMA. Med Thise Mejeris introduktion af skyr fik danskerne et moderne, tidsaktuelt surmælksprodukt. Den danske skyr er tyktflydende, smagen er frisk og syrlig, den har en fedtprocent på kun 0,2% og et højt proteinindhold på 11%. Det giver en god mæthedsfornemmelse. Skyr har nærmest overtaget hele sundhedstrenden som værende en slankende, proteinrig og mættende fødevare.
Skyr vokser i Danmark Den islandske succes tiltrak sig også udenlandske mejeriers opmærksomhed, bl.a. Thise Mejeri ved salgsdirektør Mogens Poulsen og mejeribestyrer Poul Johannes Pedersen. De var klar med det
Dansk skyr i 60’erne Thise Mejeri var dog rent faktisk ikke det første mejeri, der introducerede skyr i Danmark. Først i 1960’erne begyndte mejeriejer Carl Jørgensen på Privatme-
NR. 1
I 2006 lancerede Thise Mejeri sine første skyrprodukter på NOMA i København. Siden har mejeriet ved fhv. salgsdirektør Mogens Poulsen og mejeribestyrer Poul Johannes Pedersen (foto) lanceret et bredt udvalg af varianter. Thise fastholder i øvrigt den islandske udtale af navnet, nemlig skir med langt ”i” og rullende ”r”.
jeriet ”Vigen” ved Roskilde Fjord at producere skyr i større stil. Carl Jørgensen havde i 1929 som mejerikyndig rådgiver ledet opførelsen af Islands største mejeri Mjólkurbu Flóamanna i Selfoss. Han blev samme år udnævnt til mejeriets første mejeribestyrer. Gennem årene i Island fik Carl Jørgensen således et omfattende kendskab til skyr. I 1950 vendte Carl Jørgensen tilbage til Danmark, hvor han blev mejeribestyrer for Vigen Andelsmejeri, som han købte ni år senere, hvorefter han begyndte at producere skyr. Salget og distributionen foregik fra lokale butikker i området og pr. post til hele landet. Som nævnt var den Islandske skyr dengang et fast produkt, hvilket også gjaldt produktet fra Privatmejeriet Vigen, der kunne skæres i firkantede stykker og forsendes i vandfast papir.
Flere skyr-mejerier Skyr er nærmest blevet det nye sort i dansk surmælksproduktion og produceres af en række mejerier, som er fulgt i Thises fodspor. Løgismose Mejeri begyndte i 2010 at fremstille skyr af kultur fra det islandske mejeri Mjölka. Arla Foods fulgte efter i 2011, og i dag kender gud og hvermand skyr. Det er dog ikke så længe siden, at skyr var et
storbyfænomen for de velstillede og højtuddannede, herunder især københavnere og befolkningen i Nordsjælland. I dag, hvor skyr har taget 25% af det samlede marked for surmælksprodukter, er skyren kendt ud over hele landet. Det ser dog ud til, at ”eventyret” har nået sin top. Indtil for nylig har man hvert år fordoblet salget i forhold til året før. I dag er der kun 1-cifrede vækstrater. Der er dog ingen tvivl om, at skyr fortsat bliver ved med at have en plads i danskernes køleskabe. ■
Skyr i Island • Ordet skyr kommer fra det islandske ord ”skera”, som betyder ”at skære”. • Udtales på islandsk med langt ”i” og rullende ”r”. • Hver islænding spiser gennemsnitligt 6 kg skyr om året – typisk som frokostspise. • Skyr omtales i en række af de islandske sagaer, som er skrevet i tiden fra år 930 til 1030
Mangfoldige skyr • Skyr er ikke bare skyr. Rema 1000 markedsfører i dag ni forskellige skyrprodukter, hvor de i 2012 kun havde ét skyrprodukt. I Coops butikker havde man tre skyrprodukter i 2012, i dag er der 40 varianter. • Hos Arla Foods er salget af skyr 10-doblet fra 2013 til 2016. Arla Foods har ikke set en lignende revolution inden for madmarkedet, siden de introducerede Kærgården i 1990 og Minimælken i 2001. • I dag anvendes skyr i alverdens andre produkter. Der er skyr-drikke, skyr med alle slags smag, skyr med frugt og grøntsager, brød bagt med skyr, dressinger lavet med skyr, iscreme af skyr, smørbar skyr, kagecreme med skyr, skyr-powersmoothies, og senest har Arla Foods lanceret en ost med skyr.
NR. 1
Kilder: H.M. Jensen: Dansk Mejeribrug, bind II. 1963. Politiken: Artikel: Fedtfattig og fyldt med protein. 8.oktober 2013. Politiken: Artikel: En skyr, skyr verden. 28. maj 2016. Roager, Vagn: Personlig meddelelse. 2016.
MÆLKERITIDENDE 2017
13
Mælkeblomst og mejeri udfordringer i Bolivia I 3600 meters højde oppe i den bolivianske del af Andesbjergene ligger et lille mejeri ved navn Mælkeblomst ’Flor de Leche’. Mejeriet indvejer bare 3.000 liter mælk om dagen og bryster sig af at fokusere på kvalitet fremfor kvantitet. Af Isabel Sande Frandsen
For 18 år siden fik en belgier idéen til et lille mejeri og grundlagde de første støbesten til Flor de Leche og drømmen om et bæredygtigt mejeri, der både har en social og miljømæssig tilgang udover kærligheden til gode oste. Den sociale del betyder blandt andet, at mejeriet har oprettet en børnehave på stedet for at sikre, at kvinderne, som udgør 70 procent af de 35 ansatte, har mulighed for at arbejde på mejeriet på lige
vilkår med mænd. Ligeledes sælger mejeriet 70 procent af sin produktion til et statsligt socialt program, der giver sunde produkter til gravide kvinder og andre grupper med særlige behov for god ernæring – blandt andet indgår skolemælk også i programmet.
Bæredygtig cyklus Det miljømæssige hensyn betyder fokus på hele cyklussen af mejeriproduktio-
nen. Eksempelvis har mejeriet anlagt en køkkenhave med tilhørende ormekultur og renseanlæg, så mejeriets spildevand kan genbruges til gødning og vanding af køkkenhaven. I køkkenhaven dyrker de forskellige grøntsager og krydderurter, som indgår i opskrifter med mejeriprodukter i mejeriets lille restaurant. Den overskydende valle placerer mejeriet ved vejen, så naboer fra oplandet kan hente det til at gøde egne marker.
Rosa med hjemmelavet uldtæppe med naturfarver.
Martin viser hvordan han opsamler sin mælk.
14
MÆLKERITIDENDE 2017
NR. 1
Selve produktionen foregår manuelt. Skumningen foregår ved opvarmning med damp og henstand i træ-kar. Ostene bliver æltet og formet med hænderne, og yoghurten bliver rørt med træværktøj. I den anden ende kommer der friskost med persille og hvidløg ud blandt andre bløde oste. Ligeledes kommer der Raclette, Edam, og ekstra lagret ost og modnet ost med krydderurter, samt yoghurt naturel og med passionsfrugt blandt andre varianter. Mejeriet producerer ikke konsummælk.
Udfordringer Som alle andre mejerier i Bolivia døjer Flor de Leche med at få ordentlig mælkekvalitet og gør derfor en ekstra indsats for at hjælpe sine producenter med at forbedre deres produktionsmetoder og hygiejne. Til det har de ansat Guido Oblitas på 31 år, som har arbejdet for mejeriet i fem år som producent-ansvarlig. Guido er agronom og kontrollerer mælkekvaliteten samtidig med, at han jævnligt besøger producenterne og træner dem til bedre produktionsmetoder og giver forskellige former for støtte. Blandt andet har flere af producenterne lært nogle lav-praktiske dyrlægefærdigheder, så de eksempelvis kan modværge trommesyge.
Mejerifolk uden Grænser besøgte i november måned Bolivia med henblik på at starte et støttesamarbejde op. Under opholdet besøgte organisationens udsendte mindre mejerier, mælkeproducenter, lokale organisationer og offentlige instanser. Mejerifolk uden Grænser forventer at opstarte samarbejde i slutningen af 2017. Læs mere på www.mejerifolkudengraenser.dk
morgen om vinteren. Men Martin klager ikke, han har endda et overdække, hvor han kan opbevare hø, korn og ensilage hvilket er mere end de fleste i området kan prale med. De fleste fortæller med stolthed, at de bruger naturlig inseminering og i øvrigt sørger for at have en ny tyr hvert år.
Vandet mangler Andesbjergene er hårdt ramt af klimaforandringer, og de lokale siger, at de med det blotte øje kan se, at gletcherne er mindsket til det halve. Det har stor betydning for vandforsyningen i højlandet, som lige nu gennemgår den største vandmangel i mange år.
Det hårde klima, manglen på vand og højderne giver store udfordringer til kvægbønderne. De har blandt andet måtte købe beriget foder fra landets spisekammer i lavlandet, Santa Cruz. Det gør mælkeproduktionen dyrere - og fortjenesten lavere. Til gengæld har samarbejdet med internationale organisationer hjulpet til, at man har skabt en blandings-ko af Holstein og Kreol, som yder mere og samtidig trives i højderne.
Kvindekooperativ og skolemælk Længere oppe i højderne i Oruro, som ligger i 3.800 meters højde, har en
Martins sortbrogede ko, der er blandet med kreol for at holde til højderne. I baggrunden det 6462 m. høje bjerg Inti Illimani.
Malker i marken En af de omkring 180 producenter, der leverer mælk til Flor de Leche, er Martin på 50 år. Sammen med sin kone driver han et lille kvægbrug med ni køer og seks kalve, af hvilke kun tre er mælkeydende pt. I lavsæsonen, når der kun er lidt regn, yder køerne 10-11 liter om dagen, men når det er regntid, kan de komme helt op på 18 liter. I alt yder de 10 måneder om året. Martin har fået egen brønd og giver køerne frisk vand i et vandtrug. Ligeledes har han fået en lille stald med plads til tre køer, hvor kælvende køer har fortrinsret. Malkningen foregår stadigvæk udenfor, og han har et stort ønske om, at få en lille malkestald, så han kan højne hygiejnen og ikke være bange for sprængte patter, når yveret bliver vasket ved frysepunktet tidligt om
NR. 1
MÆLKERITIDENDE 2017
15
lokal udviklingsorganisation hjulpet kvinderne i området til at skabe deres eget mælkekooperativ AIMPROLEM. Kooperativet, som blev stiftet i 2012 med 50 medlemmer og en bestyrelse på seks, har en mindre produktion af friskost og yoghurt, baseret på ca. 90 liter mælk dagligt. Produktionen foregår forholdsvist manuelt men med ganske gode resultater. Det store problem for kvinderne er, at det endnu ikke er lykkes dem at opdyrke et marked for afsætning, så de tager rundt på de nærtliggende grøntmarkeder og sælger lokalt. Dog har de indleveret en ansøgning om at blive leverandø-
rer af skolemælk til den lokale skole. Men da de endnu ikke har eksisteret så længe, at de beviseligt kan skabe en jævn levering til skolen, trækker forhandlingerne i langdrag.
Sko på i skole En af medlemmerne af kooperativet er Rosa, der er 40 år gammel. Hun lever sammen med sin mand Guido på 48 og datteren Lizeth på syv år og to andre søskende på fem og tolv år. Familien har seks køer, hvoraf tre er malkekøer. Derudover har de seks får og to kalkuner. Fårene bruger de til at lave uldtæpper af - og slagte et par gange om året.
- Vi har det godt! Vores børn har sko på, når de går i skole. Det havde vi ikke, da vi var børn’, siger Guido stolt og tilføjer han at familierne i øvrigt har mulighed for at blive sammen nu. Da han var lille måtte faderen arbejde andre steder i landet og efterlade moderen alene med børnene. Familien har både adgang til brønd og til flodvand. De har sået løg og andre grøntsager i midten af oktober måned som de plejer, men da regnen er forsinket i halvanden måned indtil videre, er afgrøderne udtørrede, og de bliver nødt til at plante nyt, når regnen varsler sin komme. ■
MÆLKELEVERING OG PRODUKTION HOS FLOR DE LECHE Ved indgangen på Flor de Leche hænger nedenstående plancher, som viser hverdagen og produktionsmetoderne på mejeriet.
Pasteuriseringsudstyret. s mælk . erer dere der indlev Lokale bøn
hæn Ostene æltes og formes med
derne.
Mælken skummes i åbne trækar.
16
MÆLKERITIDENDE 2017
NR. 1
Tak for støtten til mejeriprojekter i udviklingslande Mejerifolk uden Grænser oplever fortsat stigende interesse for at hjælpe kolleger i udviklingslande og sender her en tak til sponsorer og medlemmer. Mejerifolk uden Grænser er nu halvandet år gammel og har allerede mere end 300 medlemmer og 15 virksomhedsmedlemmer. Uden menige medlemmer og virksomhedsmedlemmer, ville vores arbejde ikke kunne udføres. Heldigvis oplever vi, at støtten til udviklingslande (pt. Mongoliet og Bolivia) skaber en merværdi til virksomheden, fordi medarbejderne føler sig stolte af at arbejde for en virksomhed, der tager et etisk og samfundsmæssigt ansvar. Ligeledes har 90 % af alle forbrugere, ifølge Zendesk tendens til at skifte til et brand, de forbinder med en god sag (jf. Kort Fortalt-historie i dette nummer af Mælkeritidende).
Julekort I år eksperimenterede vi med at generere en ekstra indtjening til vores projekter og drift ved at sælge julekort. Det blev en god oplevelse med nogle fine pengegaver til vores projekt i Mongoliet primært, men også til Mejerifolk uden Grænsers egen drift. De indsamlede beløb anvendes som følger: • Mongoliet: To unge pigers mejeriuddannelse: 11.500 kr. • Mongoliet: Mælkejunger og udstyr til kooperativet ’Velsignet af yakoksen’ 5.000 kr. • Mejerifolk uden Grænser 2.600 kr. Vi ønsker hermed at takke både menige medlemmer og vores virksomhedsmedlemmer for jeres støtte i året der gik, hvilket omfatter både gaver, støtte og medlemskaber.
Dailamyagmar er medlem af Kooperativet i Mongoliets. Her malker hun en yakokse.
Mejerifolk uden Grænser, der blev stiftet i sommeren 2015, er en almennyttig organisation, som primært baserer sig på frivillig arbejdskraft. Vi er nu knap 320 medlemmer, som er kernen i vores arbejdsindsats ude. Mejerifolk uden Grænser udfører ikke konkurrerende virksomhed til den etablerede mejeribranche, da organisationen kun arbejder i områder, hvor de lokale ikke har råd til at betale for konsulentarbejde. Mejerifolk uden Grænser har indtil nu igangsat et mejeriprojekt i Mongoliet og er i fuld gang med at definere et projekt i Bolivia, som vi forventer kan gå i gang i slutningen af 2017. Du kan læse meget mere på hjemmesiden: www.mejerifolkudengraenser.dk
Virksomhedsmedlemmer/sponsorer Mejerifolk uden Grænser
NR. 1
MÆLKERITIDENDE 2017
17
Mejeribrugets dag plejer at samle over 500 deltagere på Kold College.
Mejeribrugets Dag klar med program 1. februar afholdes Mejeribrugets Dag på Kold College i Odense. Sædvanen tro er programmet delt op i flere moduler, som deltagerne kan deltage i efter ønske. Første del foregår som virksomhedsbesøg hos Odense Marcipan. Herefter afholdes en række faglige oplæg i Dalum Landbrugs Skoles festsal inden dagen afsluttes med kredsudstilling, virksomhedsudstillere og smagsprøver i hallen.
Program Virksomhedsbesøg Odense Marcipanfabrik Kl. 09.30 - 11.30 Rundvisning på fabrikken v/fabrikschef Johnny Engberg.
Kold College Kl. 11.45 - 12.45 Frokost i restauranten på Kold College. Kl. 12.45 - 13.30 Rundvisning på Kold College. Kl. 12.45 - 13.30 Træningsmejeriet er åbent for publikum.
DALUM LANDBRUGSSKOLES FESTSAL Kl. 13.00 - 13.30 "Mejeriforeningen har ordet" - et spændende nyt tiltag. Kl. 13.30 - 14.00 Kaffe og kage ved indgangen til Dalum Landbrugsskoles Festsal. Kl. 14.00 - 16.00 Indlæg under temaet ’Optimering i hverdagen’ • Procesoptimering hos Stryhns v/Supply Chain Director Keld G. Nielsen • Production booster v/Senior Project Consultant Johan Dubbelmann, Arla Foods • En case fra Them Andelsmejeri v/produktionschef Morten Christiansen • Optimering med RO vand v/mejerichef Jonna Mortensen, Rødkærsbro Mejeri • Intern logistikoptimering, en case fra Bila v/ Claus Børresen • CIP-optimering i mejeriet v/Corporate Account Manager Glenn Madsen, Ecolab.
DALUM LANDBRUGSSKOLES HAL
Mejeribrugets Dag
2017
1. februar 2017 på Kold College
• God mad fra Kolds kokkeelever • Virksomhedsbesøg • Workshops
• Produktudstilling • Virksomhedsstande • Foredrag
16.00 – 18.30 Efter de faglige indlæg fortsætter dagens program i hallen. Her kan deltagerne se resultatet af bedømmelserne på kredsudstillingen samt hilse på forskellige virksomhedsudstillere, som i år omfatter følgende: GEA, Novadan ApS, JKS A/S, Alflow Scandinavia A/S, Au2mate, Grundfos Biobooster, EAL, SSI Diagnostics, Kold College og Mælkeritidende. 17.00 – 18.30 Kolds kokkeelever byder på temapræsentation og smagsprøver.
Optimering i hverdagen på mejeriet www.mejeribrugetsdag.dk
18
MÆLKERITIDENDE 2017
NR. 1
Kort fortalt Spar 100 euro på Nordisk Mejerikongres ALECTIA og NIRAS fusionerer De to ingeniørvirksomheder har besluttet at forene deres virksomheder og skabe en ny stor aktør blandt de rådgivende ingeniører, som med et solidt dansk afsæt er parat til at vokse internationalt, fortæller ALECTIA. Begge virksomheder har indtil dato haft offensive vækststrategier, som de vil holde fast i. - Vi får en større volumen og kan tilbyde vores kunder endnu mere i ét hus. Vi får særdeles stærke faglige miljøer, som gør den nye virksomhed til en attraktiv arbejdsplads for de bedste specialister, siger NIRAS adm. direktør Carsten Toft Boesen, som kommer til at stå i spidsen for den nye virksomhed. Fusionen bliver først formaliseret, når den er godkendt af Civilstyrelsen, Erhvervsstyrelsen og Konkurrencestyrelsen. Godkendelsen forventes at tage mellem tre og seks måneder.
Med dette nummer af Mælkeritidende har du modtaget det færdige program for Nordisk Mejerikongres 2017, hvor du kan læse mere om de spændende oplæg og oplægsholdere. Det er nu muligt at registrere sig som early-bird og spare 100 euro. Hvis du tilmelder dig før d. 15. marts 2017, betaler du kun 895 euro mod den fulde pris efter d. 15. marts på 995 euro. Nordisk Mejerikongres løber af stablen d. 7.-9. juni på Axelborg i København. Se mere www.nordicdairycongress.com.
Netværk Øst på mejeribesøg Sæt kryds i kalenderen d. 21. februar 2017 kl. 17.30. Netværk Øst besøger La Treccia, som er et lille håndværksmejeri med stærke traditioner og stor passion for at fremstille en række oste af høj kvalitet.
Virksomheders CSR-profil tiltrækker kunder og medarbejdere Virksomheder kan skrue på mange flere knapper end de traditionelle markedsøkonomiske vækstknapper i kampen for de bedste medarbejdere og flere kunder. I hvert fald hvis man skal tro CSR-chef Tiffany Apczynski fra Zendesk, skriver RetailNews. I en pressemeddelelse forklarer Zendesk, at 90 procent af verdens forbrugere er tilbøjelige til at skifte til et brand, de forbinder med en god sag. Denne tilbøjelighed skal ses i lyset af, at den bevidste forbruger er opmærksom på, hvordan ens handlinger påvirker samfundet. Ligeledes peger Zendesk også på, at den bevidste medarbejder følger i kølvandet på den bevidste forbruger og ser det som en merværdi at arbejde for en virksomhed, der har en stærk CSR-profil.
Naturmælk og Øllingegaard fusionerer De to økologiske mejerier samler nu deres aktiviteter under en fælles paraply, der kommer til at hedde ’De Økologiske Mejerier’. I en pressemeddelelse skriver de to mejerier, at det erklærede formål er ’at fremtidssikre lokale økologiske mejeriprodukter til det danske marked og de danske forbrugere, da fødevarebevidste forbrugere kommer til at stille endnu større krav til økologiske produkter, end vi ser i dag’. De to mejerier kører videre med egne produktioner og selvstændige brands, men under fælles ledelse med Naturmælks mejerichef Leif Friis Jørgensen ved roret. (Foto: Naturmælk & Øllingegaard).
NR. 1
Første mejerilærlingeuddannelse i Sverige Den nye uddannelse for mejerilærlinge har opstart i efteråret 2017 og er et samarbejde mellem Dragonskolan i Umeå og Norrmejerier Akademi, som er Norrmejeriers egen kompetenceudviklingsenhed, skriver atl.nu. Lærlingeuddannelsen svarer til en 3-årig gymnasial uddannelse og er en vekselvirkning mellem teori under det industritekniske program på Dragonskolan. Der tilbydes både teoretisk procesteknik og praktik i Norrmejeriers virksomheder. Lærlingeuddannelsen er første af sin slags i Sverige. (Foto: modelfoto MT).
MÆLKERITIDENDE 2017
19
Kort fortalt
Paradis Is-stifter udvider chokoladebutikker
Arla og Bilka indsamler plastiklåg
Stifteren af Paradis Is, Thor Thorøe gør klar til at udvide sine butikker Social Foodies, skriver Jyllands-Posten. Målet er at ekspandere sine tre butikker med 10 mere for at sælge chokolade, is, nødder, flødeboller og konfekt af høj kvalitet med et socialt ansvar som underliggende strategi. Det sociale ansvar kanaliseres fra butikskædens overskud til udviklingsprojekter og samarbejde med afrikanske kakaobønder. Thor Thorøe solgte sin andel af Paradis Is i 2010 med den primære begrundelse, at væksten havde ædt værdierne om social ansvarlighed op. (Foto: Colourbox).
For tredje år i træk går Arla Foods og Bilka sammen om en landsdækkende indsamling af plastisklåg fra mælkekartoner, så de kan blive genanvendt frem for at ende på forbrændingen, skriver Arla Foods i en pressemeddelelse. De to virksomheder forventer at indsamle en halv million plastiklåg til genbrug. Danmarks Naturfredningsforening støtter op om samarbejdet, som kan være med til at sætte mere fokus på genanvendelse af plastik i husholdningerne og reducere plastikspildet. Lågene skal blandt andet genanvendes til Arla Foods grønne mælkekasser. (Foto: Arla Foods).
Mejerister/Teknologer MS Selfoss i Island søger Mejerister/Teknologer Er du blevet træt af at kigge ud af vinduet og se de samme gamle træer? Trænger du til et grundigt skift, karrieremæssigt og udsigtsmæssig? Hvis du er villig til at skifte træerne ud med bjerge og storslået natur, så er Island og arbejde hos MS Selfoss det helt rigtige for dig. MS Selfoss leder efter dygtige, selvstændige og positive mejerister/ teknologer som er klar til at arbejde i et dynamisk team af mejerister/ teknologer og operatører. Du har gerne erfaring indenfor faget, det er dog ikke et krav. Vi lærer dig gerne op. Du trives under pres og med skiftende arbejdstider. MS Selfoss producerer et meget bredt spectrum af mælkeprodukter såsom frisk mælk, UHT produkter, syrnede produkter, pulver og smør. Du får ansvar for den daglige produktion i den afdeling du bliver ansat til.
Har du spørgsmål til stillingen kan du ringe til mejeribestyrer Björn Baldursson på tlf. +354 854 6012 eller på mail: bjornb@ms.is Nærmere oplysninger: Ansøgningsfristen udløber den 15. februar 2017. Vi foretrækker, at du søger stillingen online: mjolkursamsalan.rada.is/is/ Husk at vedhæfte din ansøgning og CV samt relevante documenter. Tilsyn med ansættelsen varetages af HR-chef Inga Guðrún Birgisdóttir mail: ingab@ms.is
Mjólkursamsalan (MS) er Islands største mælkeproducent. Dets ejere er landmænd med køer over hele Island. Selskabets opgave er at modtage mælk fra landmændene og fremstille produkter i takt med markedets behov. Selskabet har et effektivt indsamlingsog distributionssystem som sikrer alle i Island adgang til friske og sunde mælkeprodukter. MS eksporterer også mælkeprodukter både til Europa og Amerika. MS har godt 450 medarbejdere fem steder i Island: Reykjavík, Búðardalur, Akureyri, Egilsstaðir og Selfoss. MS lægger vægt på en bred konstellation af medarbejdere efter nationalitet, køn, uddannelse, erfaringer og alder. Ved ansættelsen vælger vi de bedst kvalificerede til jobbet. Vores værdier er ambition, samarbejde, positiv holdning og ansvar.
AKUREYRI EGILSSTAÐIR
BÚÐARDALUR
REYKJAVÍK
www.ms.is
20
MÆLKERITIDENDE 2017
NR. 1
Personalia 50 år Administrationschef René Arndal, Arla Foods Taulov Mejeri fylder den 20. januar 50 år.
60 år Mejeriingeniør Leif Hedegaard Bagger, Hillerød fylder den 24. januar 60 år. Marketing Director Hans Christian Bejder, DuPont, Brabrand fylder den 31. januar 60 år.
80 år Fhv. driftsassistent Kristian Abildtrup, Herning fylder 28. januar 80 år.
85 år Fhv. ostehandler H. Schwartz, Odder fylder den 23. januar 85 år.
60 år Purchasing Manager Birger H. Christiansen, Kerry Glamsbjerg fyldte den 2. januar 60 år. Birger Christiansen er udlært mejerist 1979 og mejeritekniker i 1981. Herefter arbejdede han på en række mejerier, inden han blev ansat som lærer på Kold
College i 1995. Her var Birger engageret i fagligt arbejde som tillidsmand for skolens lærere på erhvervsuddannelserne og medlem af hovedbestyrelsen for Dansk Teknisk Lærerforbund. Fra 2005 til 2012 var han desuden formand for Mejeriledere og Funktionærers kreds Fyn. Birger har siden 1. januar 2016 været ansat på Kerry Glamsbjerg, hvor han er lokal ansvarlig for indkøb af oste fra hele Europa samt involveret i osteindkøb til andre Kerry-sites i Europa. Dette indebærer stor berøringsflade til osteleverandører og ikke mindst osteindkøbere.
25-års jubilæum på Jernved Mejeri Laila og Ole Jørn Frederiksen fejrer i januar 25-års jubilæum på Jernved Mejeri, som de opkøbte i 1992. Det lille privatmejeri ligger tæt på marsklandet og Kongeåen i det sydvestlige Jylland og blev grundlagt for 105 år siden af driftige bønder på egnen. Laila og Ole omlagde produktionen, så der nu fremstilles en række oste efter håndværksmæssige principper. Mejeriet blev samtidig moderniseret med nyt osteri og modningslagre og lagrer i dag oste af typerne Danbo og Svenbo samt én af Jernveds specialiteter Kongeå Brien.
Innovation Center technologist at SPX FLOW We are looking for a process technologist for the SPX FLOW Innovation Center in Silkeborg. Our Innovation Center has small-scale equipment demonstrating our technologies with focus on heat treatment, membrane filtration, mixing, butter and soya technology. Costumers from all over the world is using the center to compare or test new technologies, develop recipes or optimize existing processes. Your main responsibilities · Arrange, conduct and report customer trials within SPX FLOW technologies · Participate in the practical part of internal R&D trials · Ensure the Innovation Center is presentable · Engage in external training, trouble shooting and commissioning tasks · Participate in the innovation center team as a strong team player · Travel 10-30 days per year
NR. 1
Education and experience · Dairyman, Process Technologist, Technical Engineer or similar · Technical and practical understanding of units and equipment within the beverage, food and dairy industry · Min. 3 years experience with food production or processing equipment · Communicate in English both verbally and in writing
About SPX FLOW:
Please apply no later than 1st February. For additional information please contact the Innovation Center Manager Mikael Petersen at +45 23461868, Mikael.petersen@spxflow.com
SPX FLOW Inc. is based in Charlotte, North Carolina. We are a global multiindustry manufacturing leader with approximately $2.5 billion in annual revenue, operations in more than 35 countries and over 8,000 employees. Our companys’ highly specialized, engineered products and innovative technologies are helping our customers to meet the rising global demand for nutritional food and beverage.
MÆLKERITIDENDE 2017
21
Mælkeritidende I/S Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com
Leverandøroversigt ❚ Automation ❚ ❚ ❚
❚ Maskiner og udstyr ❚ ❚ ❚
Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Key Account Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: dkmhp@chr-hansen.com
Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Produktionsdirektør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: soren.jensen@arlafoods.com Kredsformænd Nordjylland Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjylland Produktionschef Bjarke Damsgaard Jørgensen tlf. 87 51 42 34 bjjor@arlafoods.com Vestjylland Projektleder Michael Jensen Holstebro Mejeri e-mail: mcje@arlafoods.com Sydjylland Produktionschef Leo Lund tlf. 72 30 49 36, e-mail: Leo.Lund@arlafoods.com Fyn Production Manager René C. Byrgesen tlf. 20 51 90 37 e-mail: rcb@lactosan.com
Au2mate A/S Frichsvej 11, DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk – www.au2mate.dk
❚ Emballage ❚ ❚ ❚
PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 – Fax 97 37 30 70 sf@pti-as.dk – www.pti-as.dk Salicath ApS Rue 5A, DK-5900 Rudkøbing Tlf. 40 16 12 01 – Tlf. 40 28 18 02 salicath@salicath.dk
❚ Membranfiltrering ❚ ❚ ❚
Tetra Pak Sverige AB Byggnad 306 2-vån, Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06
❚ Gulve ❚ ❚ ❚
DSS, A Tetra Pak Company Bergsøesvej 17, 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 – Fax 87 20 08 90 info@dss.eu – www.dss.eu
❚ Projektering og anlæg ❚ ❚ ❚
Østdanmark Product Engineer Jørgen H. Petersen tlf. 40 88 69 18, e-mail: JP@lysglimt.dk
FTF Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.
FTF-A Snorresgade 15 2300 København S. Tlf. 70 13 13 12 Mandag-fredag 8-18.
Bjarmodan A/S Højgaardsvej 10 8300 Odder Tlf. 86551489 www.bjarmodan.dk bjarmodan@bjarmodan.dk JTI Gulventreprise A/S Storegade 15 6740 Bramming www.jti-gulv.dk ji@jti-gulv.dk Tlf: 7517 3248
Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.
❚ Totalleverandør ❚ ❚ ❚
Akademikernes A-kasse AAKs hovedkontor Nyropsgade 45, 1504 København V. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.
22
MÆLKERITIDENDE 2017
S. Sørensen I/S Tigervej 11, 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 – Fax 97 91 05 22
Tetra Pak Danmark A/S Søren Nymarks Vej 13, 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 – Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com
Møder og udstillinger ❚ Danmark ❚ ❚ ❚ 26. januar 2017 Mejeriteknisk Selskab Valle og -behandling Hotel Legoland
MEJERINYHEDER - ganske gratis! Vil du gerne have ugens vigtigste mejerinyheder i din mailbox hver fredag? Hver uge udsender vi en række korte nyheder fra ind- og udland samt mærkedage for mejeri industriens ledere og en kalender for kommende arrangementer i mejeribranchen. Du kan tilmelde dig UgeNyt på www.maelkeritidende.dk - Det er ganske gratis!
Bannerannoncering af ledige stillinger På www.maelkeritidende.dk er det nu muligt at indrykke bannerannoncer for ledige stillinger, hvor ansøgere kan klikke sig videre til den ansøgende virksomheds egen hjemmeside. En stillingsbannerannonce på www.maelkeritidende.dk har målene: Bredde: 140 px x højde: 350 px, og prisen er 3.900 kr. for to uger!
1. februar 2017 Mejeribrugets Dag Kold College
Mejeristhuset Nedenstående kan du se ledige perioder for ophold i de næste måneder i Foreningen af mejeriledere og funktionærers sommerhus, ”Mejeristhuset” i Kandestederne ved Skagen. Mejeristhuset – en ekstra dag? Det er muligt at booke ekstradage ud over de almindelige perioder (tors-søn og søn-tors). Tjek kalenderen og book ekstradage ca. en måned før. Følg med på mejerileder.dk Medlemmer af Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening kan altid orienterede sig om ledige uger/perioder i månederne efter de nedenstående tre på www.mejerileder.dk
Sæson A
Sæson B
Sæson C
Sæson D
M
T
O
T
F
L
2 9 16 23 30
3 10 17 24 31
4 11 18 25
5 12 19 26
6 13 20 27
7 14 21 28
S 1 8 15 22 29
M
T
6 13 20 27
7 14 21 28
O 1 8 15 22
T 2 9 16 23
F 3 10 17 24
L 4 11 18 25
S 5 12 19 26
O 1 8 15 22 29
T 2 9 16 23 30
F 3 10 17 24 31
L 4 11 18 25
S 5 12 19 26
Februar
Mejeriliv
Forsikringer via Mejeriliv: Kontakt Optima for information www.optima-gruppen.dk Claus Rasthøj tlf. 2075 55 25
2. marts 2017 Mejeriforskningens Dag Hotel Legoland 11. marts 2017 Mejeribrugets Forårsfest 23. marts 2017 Mejeriteknisk Selskab De store små succeser Hotel Legoland 7. april 2017 Dansk Mejeriingeniør Forening 85 års jubilæum 7.-9. juni 2017 Nordisk Mejerikongres Axelborg, København
Januar 2017 52 1 2 3 4 5
Ulykker • Tandskader • Sundhed
2. februar 2017 Fermenteringsdag Københavns Universitet
5 6 7 8 9
❚ Udland ❚ ❚ ❚ 20.-29. januar 2017 Grüne Woche Berlin 15.-18. februar 2017 BioFach Nürnberg
Marts 9 10 11 12 13
M
T
6 13 20 27
7 14 21 28
OBS: Redaktionen tager forbehold for perioder, der evt. er udlejet, efter bladet er sendt til trykning!
MÆLKERITIDENDE 2017
23
Bliv klogere på mulighederne i valle Mejeriteknisk Selskab afholder seminaret ’Valle og valle behandling’ d. 26. januar, hvilket giver et bredt indblik i valle – lige fra håndteringen af råvalle, muligheder i økologiske produkter til de mange afsætningsmuligheder. Mejeriteknisk Selskab afvikler årets første seminar torsdag d. 26. januar, hvor en stribe indlægsholdere sætter fokus på forskellige aspekter i valle. Det endelige program med tidspunkter vil kunne ses på Mejeriteknisk Selskabs hjemmeside. Deltagerne vil blandt andet møde:
Seks forskellige typer valle studeres på Danmark Protein af Ralf Koss og Site Director Erik Vesløv (th.), hvor sidstnævnte har indlæg på seminaret under Mejeriteknisk Selskab.
Mælkeritidende, Munkehatten 28, 5220 Odense SØ
Povl Friis, Vice President, Arla Foods Ingredients: Vallens indholdsstoffer og anvendelse. Indblik i vallens indholdsstoffer samt forædlingen til et bredt spekter af produkter af forskellig karakter og til vidt forskellige målgrupper. Erik Vesløv, Site Director, Danmark Protein, Arla Foods Ingredients: Den optimale vallekvalitet. Kvalitetskrav til råvallen og muligheder for at optimere denne på ostemejerierne. Jesper Mogren Christiansen, PTD and Maintenance Manager, Arla Foods Allgäu: RO-opkoncentreret mælk til ostefremstilling – udfordringer og erfaringer. Indlægget tager udgangspunkt i mulighederne i økologisk vallepulver, hvor mejeriindustrien har svært ved at følge med efterspørgslen. Preben Jørgensen, Principal Application Specialist, DuPont Nutrition & Health. Bakteriofager i valleprodukter – konsekvenser og mulige løsninger. Bakteriofager i valle kan udgøre en stor risiko for både osterier og producenter af fermenterede mælkeprodukter, hvilket belyses gennem tre eksempler fra den virkelige mejeriverden. Mads Andersen, Technology Manager - Membrane Filtration, SPX Flow Technology Danmark A/S. Potentielle muligheder for brug af opvarmning ved hjælp af cavitation i ostemejerier. Gennemgang af tekniske løsninger ved brug af SPXFLOW Cavitator.