Hvorfor navnet Fynbo? På foranledning af Stresa-konventionen fik alle de typiske danske oste nye navne i 1952. En navnekomité under Mejeribrugets Osteeksportudvalg havde arbejdet 3-4 år med at finde danske navne til de danske oste. Begrundelsen for navnet Fynbo til dansk opstukken Gouda lød: ”Vi har kaldt den en lille, hyggelig og gæstfri ost, typisk fynsk i sin karakter. Fyn og omliggende øer er berømte osteegne her i landet, og derfor kommer man ikke udenom den smilende fynbo, når der er tale om at fremstille en god dansk ost som denne.”
til den opstukne osts optræden inden for dansk mejeribrug”. F. Gammelby beskriver i Mælkeritidende i 1950 (side 1091-1098 og 1115-1125), oprindelsen af bl.a. opstukken Gouda (Fynbo) i Danmark. Han omtaler også J. A. Jensen-Blikkildes beretning fra 1893, og han redegør for, hvorledes mejeriejer A. Andersen, Langeskov Mejeri i 1898 foretager en rejse til Holland. Denne rejse virkede så inspirerende på ham, at han som den første i Danmark startede en produktion af opstukken Gouda (Fynbo), som han fremstillede indtil 1908.
I 1953 blev der fremstillet Trope Fynbo til eksport til Venezuela. Mejeribestyrer J.P. Ovesen og ostemester Hilmar Sørensen på Ødsted Andelsmejeri var pionererne. Disse Trope Fynbo var hårde som kanonkugler, men de kunne klare sig i tropevarmen på grund af en lav vandprocent på ca.37 % og et højt saltindhold på ca. 3,2 %. Det var dog ikke uden problemer at eksportere denne ost, for de var næsten altid fuldstændig overskimlede, inden de nåede til Venezuela. Konsulent A.K. Nielsen, Dofo skrev i Mælkeritidende i 1956 (side 11561160) om problemet og gode råd til løsning af dette. Fynbo har siden den første produktion i 1898 hovedsagelig været en ost til hjemmemarkedet. Lige efter 2. Verdenskrig var osteeksporten forholdsvis beskeden. Tyskland indtog førstepladsen med indførsel af bl.a. æltet Gouda (Maribo), men der blev også solgt lidt opstukken Gouda (Fynbo), især til distrikterne nord for Hamborg.
hollandske Gouda er en helt anden ost med en blødere konsistens og en anderledes karakteristik.
Osten der forsvandt Fynbo ost fremstilles næsten ikke mere, selvom den har en smag, som værdsættes af både børn og voksne. Fynbo er en cylindrisk dekorativ ost, som kan fremstilles i mange vægtklasser. For 50 år siden var Fynbo populær, og den fandtes på mange ostehandleres hylder. n Trope Fynbo blev fremstillet af mejeribestyrer J.P. Ovesen og ostemester Hilmar Sørensen på Ødsted Andelsmejeri. Trope Fynbo var hård som en kanonkugle men kunne klare sig i tropevarmen på grund af en lav vandprocent og et højt saltindhold. (Foto fra Mejeriforeningen: Ost fra Danmark).
Fynbo oste Fynbo er cirkulær med afrundede kanter. Oprindelig blev osten fremstillet i flere størrelser, nemlig vægtklasserne 6-7 kg med en diameter på ca. 31 cm, og 3,5-4 kg med en diameter på ca. 25 cm. Fynbo blev fremstillet efter nogenlunde samme recept som Danbo ost. Teknikken var dog tilrettelagt efter, at Fynbo skulle være lidt fastere i konsistens end Danbo. Osten er cylindrisk og ikke firkantet som Danbo. Mejeribestyrer Peter Korsgård på Råstedbro Andelsmejeri begyndte som den første at fremstille Mini-Fynbo på 250-400 gram.
MÆLKERITIDENDE 2009
Gamle danske ostetyper
Fynbo har i de sidste 110 år fjernet sig fra sit forbillede den hollandske opstukne Gouda, idet Fynbo i henhold til karakteristikken skal være en fast, smidig og skærbar ost, mens den
Det er redaktionens plan i løbet af 2009 at bringe en række korte artikler af fhv. forstander J.M. Buch Kristensen om gamle danske oste, som ikke bliver produceret mere. Maribo blev omtalt i Mælkeritidende nr. 3. Senere følger artikler om Tybo, Elbo, Molbo og Dansk Cheddar.
NR. 9
221