mejeriprojekter som leverandør af maskiner og udstyr til Vietnam og Uganda. Og så var Aksel tilbage til det, han er bedst til: At identificere et konkret problem, finde en løsning og levere det, som løsningen kræver, hvadenten det er gode råd, maskiner og reservedele, komplette proceslinier eller råvarer og hjælpemidler af forskellig art. Det er det, han – og de fleste af de nuværende ansatte i Scanpro – er opvokset med og har lært i Danish Turnkey Dairies. Det der med at skrive lange rapporter, der afsluttes med at konstatere, at ’problemet bør undersøges nærmere’ er i længden ikke en tilstrækkelig udfordrende opgave for en praktisk indstillet mand som Aksel. Danish Turnkey Dairies – repeat! Siden er det blevet til projekter på Cypern, i Ægypten, Jordan, Kuwait, Syrien, Oman, Bahrain, Yemen, Iran, Dubai, Saudi Arabien, Kenya, Zimbabwe, Zambia, Bangladesh, Thailand, Nepal, Mongoliet, Ukraine, Azerbaijan og Rumænien for blot at nævne nogle få steder, som for de fleste forekommer eksotiske, for andre farlige at bevæge sig i, men for Scanpro anses for en udfordring. For nylig er der indgået en kontrakt på levering af en fodermølle, kostald, malkestald og mejeri til Sri Lanka til en samlet værdi af 25 mio. kr. Med Unido er der indgået en kontrakt på renovering af et eksisterende projekt i Iraq. Kontraktsummen er på 11 mio. kr. Scanpros omsætning bliver i indeværende år på ca. 30 mio. kr. Sidste år stiftede Scanpro et datterselskab i Thailand med foreløbig 3-4 medarbejdere. Ideen er, at selskabet i princippet skal kunne det samme som Scanpro, og foreløbig ser det ud til at lykkes. Ordreindgangen når det første år op på 20 mio. kr., hvoraf de 9 mio. kr. er øremærket til udstyr indkøbt gennem Scanpro.
Ny mand i spidsen Jens Erik Kristensen, der fra årsskiftet har taget over som administrerende direktør for Scanpro A/S, er uddannet som mejeriingeniør, og kom efter en kort tid som produktudvikler hos Mejeriselskabet Danmark til Danish Turnkey Dairies. Her beskæftigede han sig hovedsagelig med salg af mejeriprojekter i hovedsagelig Sydamerika, men også i Kina og Korea. Senere fulgte ansættelser i APV Crepaco i USA, NEG Micon i Randers og Intertec i Århus. Fremtiden Medens Aksel Rasmussen hovedsagelig har beskæftiget sig med tilbudsgivning og projektering, har Jens Erik Kristensen hovedsagelig beskæftiget sig med markedsføring og salg, og medens Aksel Rasmussens aktiviteter hovedsagelig har fundet sted i øst, har Jens Erik Kristensens aktiviteter hovedsagelig fundet sted i vest. Det bliver spændende at se, hvor Scanpros aktiviteter hovedsagelig vil finde sted. ■ per
Scanpro bliver til Scanpro A/S På et tidspunkt mente opdragsgivere, at man ikke kunne blive ved med at handle med et ’kælderfirma’ i Søften, og anbefalede at Scanpro blev registreret som et aktieselskab. Det skete i 2000 med Erik Martinussen og Jens Erik Kristensen som medejere. Erik Martinussen er i dag formand for bestyrelsen, Jens Erik Kristensen er administrerende direktør og Aksel Rasmussen – ja, han er gået på pension. Siger han! Men lur mig, hvis han ikke har det som en gammel cirkushest, der lugter savsmuld!
MÆLKERITIDENDE 2006
NR. 8
185