MT7-2008

Page 8

Tysk grundighed Grunwald er blandt Tysklands mest velrenommerede producenter af fyldemaskiner. Mejerier overalt i hjemlandet, Østrig, Schweiz og resten af verden fylder smør og yoghurt på Grunwalds maskiner. Siden 2005 har den tyske virksomhed satset på en endnu større bid af det skandinaviske marked gennem deres danske ansatte, Peter Aalund, Grunwald Nordic. Af Anna Marie Thøgersen

En familievirksomhed Herbert Grunwald grundlagde sit firma af samme navn tilbage i 1956. De første årtier var Grunwald et salgsselskab med agenturer for øvrige store europæiske maskinfabrikanter som eksempelvis APV. I 1978 døde grundlæggeren imidlertid, men inden da var den nuværende ejer Edwin Müller blevet aktionær i virksomheden. Edwin Müller og hans to sønner, Armin og Ralf driver i dag familievirksomheden under det veletablerede navn med det internationale slogan: Herbert Grunwald GmbH - The Allrounder from the Allgäu. Byen Wangen im Allgäu ligger sydvest for München. I 1989 trak Edwin Müller en streg i sandet og omlagde sit firma fra et salgsselskab til en ren produktionsvirksomhed af doserings/fylde/lukkemaskiner til mejeri- og øvrige fødevareprodukter. Gennem egen maskinudvikling og opkøb, bl.a. af den schweiziske konkurrent Hittpac i 1999, har Grunwald udviklet sig til at være en væsentlig spiller på markedet. Virksomheden tilbyder doseringsudstyr samt maskiner af typerne in-line, rundbords- og standalone fylde/lukkeanlæg til produkter i bægre, spande og flasker. Disse maskintyper danner grundlag for kundernes ønsker om individuelle løsninger og tilpasninger.

148

NR. 7

Ordnung muss sein På Grunwalds fabrik i Allgäu er de næsten færdige med en omfattende renovering og udbygning af produktion, lager, montage og administration. Produktionshal og montagehal er nu hver især udvidet til omkring 1.500 kvadratmeter og begge udstyret med det mest moderne bearbejdningsudstyr. Råvarelageret med diverse stålstænger og stålplader mv. ligger velordnet på automatisk PC-styrede hyldeanlæg, der rækker seks meter ned i en dyb

På første salen over produktionshallen er administrationen placeret ved siden af tegnestuen, som er bemandet med omkring 18 ingeniører/tekniske tegnere, som har alt i moderne 3D CAD-udstyr til rådighed. Mejerikunder fra hele verden har besøgt Grunwalds fabrik i Allgäu, før den endelige ordre er afgivet. - Og kunderne er tydeligt imponerede over den orden, der hersker alle steder, fortæller Peter Aalund med stolthed over sin arbejdsgiver.

Arla, Valio, Naturmælk … Agurker og gulerødder

Mejeritekniker Peter Aalund er Grunwalds nordligste spydspids og dækker salg og markedsføring over for mejerier og øvrige fødevarevirksomheder i Norden og Baltikum.

grav og fire meter op i produktionen. Store elevatorer gør det nemt at bringe materialerne ned - og op. Lagerbeholdningen bliver løbende ajourført på EDB. Ordnung muss sein.

Peter Aalund, der er uddannet mejeritekniker, har haft en lang aktiv erhvervskarriere inden for mejerimaskinbranchen, og siden 2005 altså som Grunwalds nordligste spydspids, så han optræder hjemmevant på den skandinaviske mejeriscene. Norden og Baltikum er Peter Aalunds arbejdsplads, og kunderne er Østersøregionens mejerier og i øvrigt alle andre fødevarevirksomheder, som fremstiller produkter der skal doseres, fyldes og pakkes. På et af Arla Foods største mejerier er der nu installeret seks forskellige Grundwald fyldeanlæg, heraf har Peter Aalund været behjælpelig med de tre. Også mindre mejerier, bl.a. Naturmælk står på Grundwald Nordics kundeliste. Men finske Valio var imidlertid Peter Aalund største kunde sidste år med to store ordrer på in-line fyldeanlæg til henholdsvis smør og smelteost. Flere andre fødevarevirksomheder i Finland er bekendt med den tyske virk-

MÆLKERITIDENDE 2008


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.