Page 1

Mælkeri tidende Tidsskrift for mejeriindustrien :ciZgeg^hZgZhdjgXZeaVcc^c\hnhiZb EgdYjXi^dc GZedgi^c\

Ldg` IgVX`^c\

EgdYjXi^dc 6cVanh^h

Ldg` 9^heViX]^c\

9ViV 6Xfj^h^i^dc Ldg` :mZXji^dc

EgdYjXi^dcXdcigda JhZg>ciZg[VXZ

EgdXZhh8dcigda

6ca¨\hVjidbVi^dc jYZcWZ\g¨chc^c\Zg IZigVEaVciBVhiZgžZgZc^ccdkVi^ka©hc^c\e€ Vca¨\hVjidbVi^dcWVhZgZie€€WZc^cYjhig^]VgY" lVgZd\hiVcYVgYhd[ilVgZ!hdb\©gYZiW€YZ aZkZgVcY©gjV[]¨c\^\id\[gZbi^Yhh^``Zgi#9ZiiZ \^kZghidgVjidbVi^dchVah^Y^\]ZY!]jgi^\Vca¨\" h^chiVaaVi^dcd\de\gVYZg^c\#HdbYZi[gZb\€gV[ cVkcZi!IZigVEaVciBVhiZgžh`VWZhYZg]Vgbdc^^ aVWng^ciZcV[Vca¨\hVjidbVi^dc![gV:GE$BGE hnhiZbZgcZi^a`dcigdaV[egdXZhhZgcZd\deZgVi©g" Wgj\ZgÅVYZgcZ#  K¨a\IZigVEV`hdbY^ceVgicZg[dgVih^`gZY^c ^ckZhiZg^c\#

EgdYjXi^dc`cdl"]dl

EgdkZcHdaji^dch >ciZgcVi^dcVahiVcYVgYh GZ\jaVidgngZfj^gZbZcih

™8dbbdchigjXijgZ ™6eea^XVi^dcbdYjaZh ™IZbeaViZh

AZVY^c\"WgVcYhjeea^Zghd[=LVcYHL

3 10. februar 2006 119. årgang


Hermed inviteres til ”Osteproducenternes Dag”

onsdag den 1. marts 2006 på Dalum UddannelsesCenter, Landbrugsvej 55, 5260 Odense S.

Tema: ”Oste på det danske ostebord”

PROGRAM Dalum Landbrugsskoles Festsal: kl. 13.30 Der inviteres på en sandwich kl. 14.00 Velkomst, v/dir. Hans Hellerup-Nielsen, Arla Foods, Viby kl. 14.10 ”Aktuel fødevarelovgivning”, v/afdelingschef Jørgen Hald Christensen, Kvalitet & Fødevaresikkerhed, Mejeriforeningen kl. 14.30 ”Trends og forordninger fra EU af betydning for produktionen af ost”, v/afdelingschef Hans Bender, Mejeriforeningen, Bruxelles kl. 14.50 ”Teori og praksis i osteproduktion”, v/mejerichef Ole Brander, Uhrenholt A/S, Skodborg Mejeri og Grøndal Mejeri kl. 15.10 KAFFEPAUSE kl. 15.40 ”Forbrugertrends i osteforbruget”, v/PhD Student Maria Kümpel Nørgaard, MSc, MAPP, Department of Marketing & Statistics, Aarhus School of Business kl. 16.00 ”Bord dæk dig med ost”, v/afdelingsleder Maria Bast, Mejeriforeningen kl. 16.20 ”Danmarks osteimport”, v/direktør Steffen Andersen, Delimo A/S, Skævinge kl. 16.40 ”Oste på danske restauranter”, v/køkkenchef John Kofod Pedersen, Sortebro Kro, Odense Dalum Landbrugsskoles Hal: kl. 17.00 ”Udenlandske oste i danske butikker” og ”Det danske ostebord”, v/afdelingsleder Maria Bast og konsulent Astrid Bogner, Mejeriforeningen kl. 19.00 Afslutning Elever fra Dalum UddannelsesCenter er også inviteret til at deltage. Af hensyn til arrangementets praktiske afvikling bedes tilmelding ske til sekretariatet senest fredag den 17. februar 2006. Der må meget gerne deltage flere personer fra hver ostevirksomhed. På forhånd tak og på gensyn ! Med venlig hilsen Hans Hellerup-Nielsen / Sven Ålborg

50

NR. 3

MÆLKERITIDENDE 2006


Mælkeri tidende Mediainformation 2006 – 119. årgang Tidsskrift for mejeriindustrien Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør K. Mark Christensen. Redaktionssekretærer mejeriingeniør Per Nielsen og cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Sekretærer Birgit Jakobsen og Bettina Nielsen. Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest fredag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.800 eksemplarer. Abonnement: Danmark: 1.068‚- kr./år incl. moms. Europa: 1.332,- inkl. forsendelse Øvrige udland: 1.506‚- kr. inkl. forsendelse Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:

Til orientering for vores læsere og annoncører følger redaktionens oplysninger om planlagte temanumre i 2006 i Mælkeritidende samt information om Danish Dairy & Food Industry…. worldwide, der fra 2004 er udkommet årligt mod indtil da hvert andet år: Mejeribrug i Kina/Dairying in China I Kina drikker forbrugerne i gennemsnit 10 liter mælk pr. person om året. Ikke meget, men alligevel en tredobling af forbruget gennem de seneste 10 år. Kinesernes forbrug af mælk og mejeriprodukter forventes at stige med 10-12% årligt i mange år fremover. Mange danske virksomheder inden for mejeriindustrien er enten etablerede i landet eller er i gang med større projekter inden for kinesisk mejeriproduktion. Vi sætter derfor fokus på mejeribrugets udvikling i Kina, og en række leverandørvirksomheder fortæller desuden om deres engagement i landet. Temanumret udkommer på engelsk/dansk i et ekstra stort oplag, som udover til bladets normale modtagere vil blive sendt til alle større mejerier i Kina. Mælkeritidende nr. 6 udkommer fredag den 24. marts. Mindre sukker, mindre fedt: Nye teknologiske udfordringer Problemer med overvægt blandt vestlige forbrugere er årsagen til, at der bl.a. bliver sat fokus på industriens fødevarer. De danske mejerier har taget udfordringen op og skruet ned for både sukker- og fedtindhold i en lang række mejeriprodukter. Men det kan gå ud over eksempelvis smag og mundfylde. Derfor er det nødvendigt at udvikle nye procesmetoder og ingredienser, der bidrager til at bevare de oprindelige produkters velkendte smag og tekstur i de nye fedt- og sukkerreducerede mejeriprodukter. Vi sætter fokus på de teknologiske krav, mejerierne stiller til leverandørerne for at kunne producere nye produkter med mindre sukker og mindre fedt. Vi ser også på udvikling af nye emballager, der signalerer mindre sukker, mindre fedt mere sundhed. Mælkeritidende nr. 12 udkommer fredag den 16. juni. Landsmejeriudstilling 2006 I 2006 flytter Landsmejeriudstillingen til Forum i København i dagene 13.-15. oktober. Dermed kommer Landsmejeriudstillingen tættere på flere af de danske forbrugere. De får netop lejlighed til at besøge Landsmejeriudstillingen i weekenden den 14.-15. oktober, hvor der er offentlig adgang, så forbrugerne kan få et indtryk af det væld af forskellige oste, smør og konsummælksprodukter dansk mejeribrug producerer. Men på udstillingens første dag, fredag den 13. oktober, er der kun adgang for fagfolk, og mejeribrugets leverandørvirksomheder kan på en række mindre stande fortælle om deres nye produkter og teknologiske landvindinger. Som tidligere år indbyder vi også i 2006 de deltagende leverandørvirksomheder til at annoncere og sende os en redaktionel omtale af de produkter, de udstiller på messen. Mælkeritidende nr. 20 udkommer fredag den 6. oktober. Danish Dairy & Food Industry … worldwide I slutningen af august måned udgiver Mælkeritidende for 16. gang det internationale engelsksprogede tidsskrift ”Danish Dairy & Food Industry … worldwide”. Udgivelsen finder sted umiddelbart før afholdelsen af en række internationale messer; bl.a. World of Food China/International FoodTec China i Shanghai 4.-6. september, InterMopro/InterCool/InterMeat i Düsseldorf 24.-27. september, SIAL i Paris 22.-26. oktober og ScanPack i Göteborg 24.-27. oktober 2006. Et større antal eksemplarer af Danish Dairy & Food Industry 2006 bliver ligeledes sendt til de mange mejerifagfolk, der forventes at deltage på IDF World Dairy Congress Shanghai 2006 i dagene 20.-23. oktober. Temaet for dette års Danish Dairy & Food Industry bliver: Healthy Nourishment • Good Manufacturing Practice: Hygiene • Analysis • Processing • Ingredients • Packaging. Særskilt informationsbrochure med annoncepriser og tidsfrister udsendes i begyndelsen af marts måned 2006. Alle øvrige numre af Mælkeritidende indeholder aktuelle artikler om og for dansk mejeribrug. Mælkeritidende udkommer hver anden fredag – i alle lige uger bortset fra uge 28 og 52. Kjeld Mark Christensen

Indhold: En krig på ost ................................................................................... 52 Stabilitet af drikkeyoghurt med pektin undersøgt ved hjælp af NMR spektroskopi og kemometri ...................................................... 55 Mejeribrugets forårsseminar 2006 ..................................................... 59 Kort fortalt ...................................................................................... 63 Personalia ........................................................................................ 67 Foreningsnyt ................................................................................... 68 Møde- og udstillingskalender ........................................................ bagsiden

Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2006

NR. 3

51


En krig på ost Parmigiano-Reggiano og Grana Padano. To italienske oste, der på mange måder ligner hinanden så meget, at de kunne være brødre, men samtidig er så forskellige, at de nu befinder sig i en direkte konkurrence om de globale forbrugeres gunst.

Af Karen S. Frost, journalist, Communication & PR, Chr. Hansen Italia

Marco Loguercio er Dairy Business Manager hos Chr. Hansen i Parma.

52

NR. 3

Parma, Italien På den ellers så fredelige Po-slette er der en krig under opsejling. Kombattanterne er to italienske oste: Parmigiano-Reggiano og Grana Padano. Våbnene er globale marketing- og kommunikationskampagner, og det er os - vores smagsløg og tegnebøger, de kæmper om. For en udenforstående kan dette godt virke som en mærkelig udvikling, for ved første øjekast virker de to oste så ens, at de kunne byttes om, uden man ville bemærke det. Meget af deres historie har de til fælles, og begge har de den helt specielle smag af nødder, der har gjort dem kendte og elskede verden over. Så hvorfor, fristes man til at spørge sig selv, sælges disse to oste ikke under det samme brandnavn - f.eks. parmesan, som jo er det navn, vi alle forbinder med den faste ost, vi river over vores spaghetti eller rører om i en dejlig risotto-ret? Meget, meget mere end en ost Svaret på disse spørgsmål skal findes et sted mellem geografi, historie, tradition og produktionsteknikker. For selvom dette ikke har betydning for de fleste forbrugere - smag og pris har sædvanligvis større betydning end historie og politik, når man står i supermarkedet - ser begge oste-konsortier deres produkt som meget, meget mere end en almindelig ost. ”Forbrugerne har simpelthen ikke nok information om osten til fuldt ud at kunne værdsætte den. Når man køber en Parmigiano-Reggiano, betaler man jo for meget mere end en ost. Det er samtidig et lille stykke geografi og en god bid italiensk kulturhistorie, der ryger ned i indkøbskurven, siger Marco Loguercio, der er Dairy Business Manager hos den globale ingrediensvirksomhed Chr. Hansen i Parma. Samtidig er det et stagnerende italiensk ostemarked, der tvinger producenterne til at markedsføre sig selv mere aggressivt - også uden for Italien.

”Den mælk, der benyttes til produktion af Grana og Parmigiano er den dyreste mælk i Europa, og derfor er det klart, at producenterne - med et stagnerende salg på hjemmemarkedet - er nød til være mere pågående over for de italienske forbrugerne og samtidig forsøge at få fingre i det potentiale, der findes uden for Italiens grænser,” siger Loguercio. Dette betyder blandt andet, at begge konsortiers messekalendere er godt booket op i år med deltagelse ved en lang række udstillinger - også uden for Italien som i fx Moskva, Tokyo og New York. En ko til forskel At slå de to oste over én kam vil ingen af de to konsortier være med til. Det kan godt være, at både Parmigiano og Padano er hårde oste, som produceres i store, runde hjul, der for begges vedkommende vejer små 40 kg. Men alligevel står det hurtigt klart, at forskellene er vigtigere end lighederne. Kort sagt, har de to kombattanter i ostekrigen vidt forskellige ideer om, hvad deres ost repræsenterer, og hvordan den er i forhold til ”den anden”. For Parmigiano-Reggiano, der er den mest berømmede og dyreste af de to oste, betyder dette, at forskellene understreges i markedsføringen. Frem for alt går producenterne op i, at en Parmigiano altid reflekterer det område, hvor den er produceret. Og både EU’s PDOregulativer, (Protected Designation of Origin) samt Parmigianos eget regelsæt, gør det helt klart, at Parmigiano-Reggiano kun kan fremstilles i en afgrænset område, der består af fem nabo-provinser syd for Po-floden. Tilhængerne af Parmigiano-Reggiano peger også på det faktum, at der forskel på de teknikker, der benyttes i produktionen og modningsfasen. Fx lagres en Parmigiano mellem 24 og 36 måneder, mens Grana normalt ”kun” lagres i 15 og derfor er knap så karakteristisk i smagen. Der er også en forskel på, hvad køerne, som

MÆLKERITIDENDE 2006


Kombattanterne i den italienske ostekrig er Parmigiano-Reggiano og Grana Padano.

giver mælken, der benyttes i fremstillingen af ostene, må spise. Mens Grana-køer kan spise både ensilage og majs, må Parmigiano-køerne kun spise det hø og alfalfa, der er dyrket lokalt. På denne måde undgås særlige mælkebakterier, ligesom ingen tilsætningsstoffer er nødvendige, når osten produceres. ”Det er alt sammen helt naturligt,” siger Marco Loguerico. ”Du ved, præcis hvad du får - eller måske snarere ikke får - og derfor skal du betale mere for det.” I Grana Padanos lejr, er der et noget anden syn på sagen. ”Det er rigtigt, at det koster mere at fremstille en Parmigiano-Reggiano,” siger Lorena Rizzi en ung pige fra Parma. ”Men hvad angår smagen, så er der virkelig ikke den store forskel, så hvorfor betale mere?” Verdens mest solgte ost Grana Padano har også EU’s PDO stempel, men er fremstillet på et meget større område end Parmigiano-Reggiano, nærmere bestemt i 25 regioner langs Po-floden. Samtidig er produktionen af Grana Padano mere indu-

MÆLKERITIDENDE 2006

striel, og udbyttet er derfor også højere. Faktisk er Grana Padano den mest solgte PDOost i verden, selvom den i mange lande er mindre kendt end Parmigiano’en. ”Det kan godt være, at Parmigiano-Reggiano har et bedre image - også ude i verden - bl.a. på grund af dens strikse produktionsmetoder,” siger Rizzi. “Men nu begynder også Grana Padano at gøre en ihærdig indsats for at blive mere kendt.” Kun tiden kan vise, hvordan denne krig vil ende. Marco Loguercio har en tendens til at føle sympati mod Parmigiono-Reggianos mere traditionelle tilgangsvinkel samt dens lidt mere udtalte smag. Men han må også indrømme, at for den gennemsnitlige kunde er denne forskel måske ikke nok til at retfærdiggøre den højere pris. Alligevel har nogle af Grana-tilhængerne en fornemmelse af, at deres ost går en hård tid i møde. ”Det er det samme som Juventus og Inter. De er begge vældig gode fodbold-hold, men alligevel lader det til, at det er Juventus, der vinder alt i øjeblikket,” siger Lorena Rizzi. ■

NR. 3

53


600 liter mælk til en enkelt ost Chr. Hansen Italia er den førende leverandør af løbe til den italienske osteproduktion - bl.a. til den kendte og elskede parmesanost, il Parmigiano Reggiano. Byen Parma er placeret midt i Norditalien - mellem Milano og Bologna. Den har 170.000 indbyggere og ligger lunt og godt nede i den frugtbare dal ved floden Po. Lige i hjertet af den rigeste af alle italienske provinser, Emilia-Romagna. Parma er hovedstaden i den berømte ”Food Valley” - og dét er bestemt med god grund. Det er nemlig her både Parma-skinken og en af de mest kendte og elskede italienske oste - Parmigiano Reggiano - stammer fra. Med en årlig produktion på mere end 1000 tons er Italien den tredje største producent af ost i verden. Chr. Hansen Italia, som ligger i Parma, har i mere end 70 år været den førende leverandør af osteløbe til denne industri. Ikke mindst til mange af de godt 524 producenter af Parmigiano Reggiano, som hvert år leverer knap 3 mio. hele oste til hele verden.

Protected Designation of Origin (PDO) PDO er en geografisk angivelse, som er defineret af EU. Hensigten med dette regelsæt er at sikre lokale og regionale produkter mod billigere efterligninger på verdensmarkedet. Lovgivningen trådte i kraft i 1992. Loven beskytter alt fra vin, ost, skinke, pølser, oliven og øl til brød, frugter og grøntsager. I praksis betyder det, at produkter såsom Gorgonzola, Parmigiano-Reggiano og Champagne kun sælges og markedsføres under disse navne, hvis de kommer fra et bestemt område eller region og er produceret efter nogle bestemt forskrifter. For at en producent kan kalde sin ost for fx Parmigiano-Reggiano, skal den være lavet af mælk fra køer, der kun spiser lokalt dyrket hø og alfalfa samt være produceret i én af fem naboprovinser syd for Po-floden.

Begge ostetyper, ParmigianoReggiano og Grana Padano bruges i tørret og revet form over fx pastaretter.

54

NR. 3

MÆLKERITIDENDE 2006


Stabilitet af drikkeyoghurt med pektin undersøgt ved hjælp af NMR spektroskopi og kemometri Denne artikel præsenterer resultater fra et netop færdiggjort specialeprojekt udført af Marie Tholstrup Sejersen og Tina Salomonsen i samarbejde med Kvalitet & Teknologi og Mejeriteknologi ved Institut for Fødevarevidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) samt de industrielle partnere CP Kelco og Arla Foods. Specialet er en del af det større forskningsprojekt ’Bromatonomics’, der blev omtalt i Mælkeritidende nr. 25/26 2003. Bromatonomics dækker over ”kvantitative målinger af levnedsmidlers funktionelle kvalitetsparametre, studeret ved NMR på intakte levnedsmidler evalueret med multivariat dataanalyse” og er finansieret af Mejeribrugets ForskningsFond, Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd (SJVF), KVL og Levnedsmiddelcentret (LMC). Formål Formålet med projektet var at udforske brugen af ikke-destruktive spektroskopiske metoder til at analysere stabilitet i drikkeyoghurter. Til dette formål benyttedes de spektroskopi-

ske teknikker nær-infrarød (NIR), ultralyd, lavfelts kernemagnetisk resonans (low-field nuclear magnetic resonance, LF NMR) samt højopløst (high resolution, HR) NMR. Hidtil har disse metoder kun været anvendt i et begrænset omfang til analyse af syrnede mælkeprodukter. Der blev desuden udført traditionelle kvalitetsmålinger (viskositet, valleudskillelse og sediment) for at understøtte de spektroskopiske målinger. Ulempen ved de traditionelle metoder er, at yoghurtmatricen i større eller mindre grad ødelægges under analysen, hvilket ikke er tilfældet ved de spektroskopiske teknikker. I denne artikel vil vi fokusere på NMR målingerne, der viste de mest lovende resultater.

Af Tina Salomonsen, Marie Tholstrup Sejersen, Nanna Viereck og Søren Balling Engelsen, Kvalitet & Teknologi, Institut for Fødevarevidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole

Stabilitet i drikkeyoghurt Drikkeyoghurt fremstilles ved at syrne mælk med mælkesyrebakterier. Efter fermenteringen fortyndes yoghurten med vand og homogeniseres for at opnå den rette tekstur. Drikkeyoghurt er således et kompleks levnedsmiddel med lav pH, og der kan let forekomme uønskede teksturfejl såsom valleudskillelse.

Figur 1: Skematisk illustration af en kaseinmicel i (a) mælk (pH = 6,7) uden pektin, (b) drikkeyoghurt (pH = 4,0) uden pektin og (c) drikkeyoghurt (pH = 4,0) med pektin.

MÆLKERITIDENDE 2006

NR. 3

55


Figur 2: Eksempel på HR NMR måling som funktion af tiden og frekvensen.

Sådanne teksturfejl kan forhindres ved tilsætning af en stabilisator. Høj-metyleret (HM) pektin er et polysakkarid, der er almindelig brugt som stabilisator i drikkeyoghurt. Pektin findes i plantecellevæggen i frugter og udvindes typisk fra skallen af citrusfrugter, som er et biprodukt fra juiceproduktion. Hovedparten af mælkens proteiner findes som kolloide partikler, kaldet kaseinmiceller. Et hår-agtigt hydrofilt lag (k-kasein) på overfladen af micellen bevirker, at de individuelle miceller holdes opløst i serumfasen ved neutralt pH (pH 6,7) (Figur 1a). Når mælken syrnes, kollapser k-kasein-laget og ladningerne neutraliseres (Figur 1b), hvorved der dannes et proteinnetværk. I drikkeyoghurter, hvor det dannede proteinnetværk ødelægges ved homogenisering, skal kasein-aggregaterne holdes opløst i serumfasen for at opnå den øn-

Boks 1: NMR spektroskopi Nogle atomkerner (f.eks. 1H (hydrogen), 13C (kulstof), 31P (fosfor) og 15N (kvælstof)) har magnetiske egenskaber, og det er disse egenskaber, der udnyttes i NMR spektroskopi. I dette projekt er der blevet målt på protoner (1H). Kernernes magnetiske dipolakser er almindeligvis helt tilfældigt orienteret. Men når en kerne med magnetiske egenskaber placeres i et kraftigt magnetisk felt vil dens magnetiske dipolakse orientere sig enten parallelt eller antiparallelt med det stationære magnetiske felt og dermed opstår to magnetiske tilstande med hver

56

NR. 3

skede mælkelignende tekstur. Ved lavt pH (pH 4,0) kan HM-pektin erstatte k-kaseinets funktion. Relativt få områder af HM-pektinmolekylet binder til micellens overflade, mens en større andel af molekylet stikker ud i serumfasen og forhindrer at kaseinaggregaterne støder sammen (Figur 1c). Mange faktorer kan have betydning for interaktionen mellem kasein og pektin og dermed drikkeyoghurtens stabilitet, som f.eks. pH, pektinkoncentration, pektintype, kaseinkoncentration, ionstyrke og homogenisering. I det omtalte speciale blev der fremstillet drikkeyoghurter med varieret pektinkoncentration (0,0 %; 0,1 %; 0,3 % og 0,5 %) for at undersøge dennes effekt på stabiliteten. Ingen tilsætning af pektin samt tilsætning af 0,1 % pektin resulterede i synligt ustabile drikkeyoghurter, idet prøverne udskilte valle, mens prøverne med

sin energi. Hvis prøven tilføres energi i form af en radiofrekvens puls, vil de magnetiske dipolakser orientere sig væk fra det stationære magnetiske felt. Ved at måle relaksationstiden, hvilket vil sige den tid det tager for de magnetiske dipolakser at vende tilbage til ligevægt, fås et NMR signal, der er karakteristisk for den pågældende kerne og dens kemiske omgivelser. Kun kerner, der sidder i helt samme kemiske omgivelser, vil give anledning til helt nøjagtig samme signal. Intensiteten af det observerede signal er et direkte mål for, hvor mange kerner, der giver anledning til signalet.

MÆLKERITIDENDE 2006


et højt indhold af pektin viste sig synligt stabile. Pektinkoncentrationen har således en markant effekt på stabiliteten af drikkeyoghurterne. Forskellen på HR NMR og LF NMR NMR spektroskopi er en ikke-destruktiv målemetode, der kan give information om den kemiske og fysiske struktur af prøverne. Grundprincipperne bag NMR spektroskopi er beskrevet i Boks 1. Magnetstyrken i spektrometret har betydning for hvor specifik information, der kan opnås. Magneten i et HR NMR spektrometer er stærkere end magneten i et LF NMR spektrometer, hvilket vil sige, at der kan opnås mere detaljeret information om prøven ved HR NMR. Som nævnt i boks 1 foretages målingerne som en funktion af tiden. HR NMR målinger ændres dog typisk fra tidsdomæne til frekvensdomæne ved hjælp af en kompleks matematisk beregning kaldet Fourier transformation. Figur 2 viser sammenhængen mellem tidsdomænet og frekvensdomænet. Ved at omdanne til frekvensdomænet fås et spektrum, hvor hvert enkelt signal repræsenter de kerner, der har de samme kemiske og fysiske omgivelser. Signalets intensitet, angivet som arealet under signalet, angiver koncentrationen af kerner i samme omgivelser. HR NMR målingerne udføres forskelligt, afhængigt af om der måles på flydende eller faste stoffer. Ved almindelig væske NMR spektroskopi vil faste stoffer give

dårligt opløste spektre med meget brede linjer. Løsningen på problemet er ”rotation” ved den magiske vinkel på 54,7°, hvilket betegnes High Resolution Magic Angle Spinning (HR MAS) NMR. Den hurtige rotation får prøven til at opføre sig næsten som en væske, hvorved problemet med linjeforbredning elimineres. Ved måling af LF NMR fås en enkelt henfaldskurve også betegnet relaksationskurve, der repræsenter alle kernerne i prøven (som når frekvens aksen er kollapset i Figur 2). Når der måles på protoner (1H), som i dette projekt, kan man ud fra de karakteristiske relaksationstidskonstanter, få information om hvordan vand- og fedtprotoner opfører sig i prøven. Fedtprotoner relakserer hurtigere end vandprotoner, da de er mere fast bundet. HR-NMR på drikkeyoghurt Figur 3 viser et væske HR NMR spektrum af drikkeyoghurt med pektin. Når et HR NMR spektrum er optaget, gælder det i første omgang om at identificere og tilordne signalerne. Tilordningen af et yoghurtspektrum er kompliceret, eftersom der er tale om komplekse blandinger af forskellige komponenter. Her kan det være en hjælp at sammenligne med spektre af de rene komponenter (f.eks. laktose, pektin, mælkesyre). Spektret kan groft inddeles i tre regioner indeholdende henholdsvis aromatiske-, kulhydrat- og alifatiske-protoner (Figur 3). I det viste spektrum ses der tydelige signaler i kulhydratregionen

Figur 3: Væske HR NMR spektrum af drikkeyoghurt stabiliseret med pektin.

MÆLKERITIDENDE 2006

NR. 3

57


58

NR. 3

stammende fra laktose og sukrose (sukrose anvendes til standardisering af pektin). Derudover er der signaler fra fedt, protein, mælkesyre og citrat i den alifatiske del af spektret samt meget små signaler fra aromatiske aminosyrer (kan ikke ses i Figur 3) i den aromatiske del af spektret. Drikkeyoghurterne blev fremstillet ud fra skummetmælk, hvorfor signalerne fra fedt har lav intensitet. Signalerne fra protein er brede og har lav intensitet. Dette skyldes, at NMR udover at indeholde kvantitativ kemisk information også er mobilitetsfølsom, dvs. at størrelsen af molekylerne har stor betydning for, hvor skarpe og intense signaler der opnås. Små molekyler (f.eks. lak-

tose og mælkesyre) giver skarpere signaler end store molekyler (f.eks. kasein og pektin). Et problem ved tilordningen af yoghurtspektrene var overlappende signaler. Pektinsignalerne lå gemt under de intense laktoseog sukrosesignaler, og stabilitetsforskelle kunne således ikke detekteres ud fra de i dette projekt udførte HR NMR eksperimenter. Den kvantitative information kunne dog detekteres ud fra enkelte sukrosesignaler (hvis indhold var proportionalt med pektinkoncentrationen).

Marie Tholstrup Sejersen er cand. techn.al. / mejeriingeniør (2005) fra KVL og er ansat som forskningsassistent ved Kvalitet & Teknologi, Institut for Fødevarevidenskab, KVL.

Tina Salomonsen er cand. techn.al. (2005) fra KVL og er ansat som forskningsassistent ved Kvalitet & Teknologi, Institut for Fødevarevidenskab, KVL.

Søren Balling Engelsen er cand. polyt (1988), ph.d. (1992) fra Danmarks Tekniske Universitet og blev i 1997 lektor i spektroskopi og molekyle modellering. Søren B. Engelsen har siden 2004 været professor ved Kvalitet & Teknologi, Institut for Fødevarevidenskab, KVL. Professoratet omfatter forskning og undervisning i karakterisering af vegetabilske levnedsmidler med specielt fokus på de molekylære aspekter.

Nanna Viereck er cand.scient (1997) fra Københavns Universitet, ph.d. (2002) fra Institut for Biologi og Kemi, Roskilde Universitetscenter og er ansat som adjunkt ved Kvalitet & Teknologi, Institut for Fødevarevidenskab, KVL. Nanna Vierecks forskningsområde er høj- og lavfelts NMR i levnedsmiddelforskningen med fokus på undersøgelser af funktionelle faktorer i mejeriprodukter.

Fortsættes i næste nummer.

MÆLKERITIDENDE 2006


– Hvad styrer disse processer i mejeriprodukter?

Dansk Mejeriingeniør Forening Danmarks Mejeritekniske Selskab Foreningen af mejeriledere og funktionærer MÆLKERITIDENDE 2006

2006

Arrangeret af

MEJERIBRUGETS FORÅRSSEMINAR

Modning og holdbarhed

NR. 3

59


Mandag den 13. marts 2006. Kl. 09.30 Kaffe. Kl. 09.55 Velkomst. Kl. 10.00 Hvad er modning og holdbarhed? Begreberne modning og holdbarhed, som i realiteten er to sider af samme sag, vil blive diskuteret, og det, som henholdsvis fremmer og begrænser de processer, som styrer modning og holdbarhed i mejeriprodukter, vil blive gennemgået. Der vil endvidere blive givet et eksempel på, hvordan holdbarhed kan defineres og fastlægges, ligesom begrebet sidste salgsdato vil blive diskuteret. V/ Adjungeret professor Børge K. Mortensen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Kl. 10.30 Hvad er fedtspaltning? Hydrolytisk spaltning af mælkefedt vil blive belyst, idet der hovedsageligt vil blive fokuseret på den uønskede fedtspaltning. Der vil i den forbindelse blive skelnet mellem effekten af de i mælk naturligt forekommende lipaser og de varmestabile lipaser, som produceres af mikroorganismer. Der vil endvidere blive peget på kritiske punkter i mælkens vej fra jord til bord, hvor uønsket fedtspaltning kan finde sted, og det vil blive fremhævet, hvad en mejeriteknolog kan gøre for at minimere problemet. V/ Adjungeret professor Børge K. Mortensen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Kl. 11.00 Fedtspaltning i blåskimmelost. Blåskimmeloste er nok den eneste ostetype, hvor fedtspaltningen spiller den vigtigste rolle for udviklingen af smag og aroma. Faktisk kan den velkendte ”blåskimmelsmag” tilskrives nogle få, afgørende aromastoffer. I foredraget vil de seneste års udvikling og forskning inden for fedtspaltning i blåskimmeloste blive præsenteret, og betydningen af at vælge den rette skimmelkultur for at opnå den bedste kvalitet vil blive gennemgået. V/ Research Scientist Mette Dines Cantor, Danisco A/S. Kl. 11.30 Hvad er proteinspaltning? Proteinspaltning i mælk er normalt uønsket, men derimod senere i mejeriprocessen særdeles afgørende for de fleste mejeriprodukters kvalitet og særpræg. Indlægget vil omhandle, hvad proteinspaltning er, samt præsentere den biologiske og kemiske baggrund for proteinspaltning i mælk og hvilke faktorer, der er betydende herfor. Endvidere vil effekterne på holdbarheden af mælk og på kvaliteten af forskellige andre mejeriprodukter blive omtalt. V/ Seniorforsker Lotte Bach Larsen, Danmarks Jordbrugsforskning, Afdelingen for Råvarekvalitet.

60

NR. 3

Kl. 12.00 Proteinspaltning i ost. I indlægget berøres de positive aspekter af den proteolyse, der foregår i forbindelse med ostemodning, og hvordan proteolysen bidrager til produktdifferentiering. Endelig vil der blive inddraget relevante eksempler, der illustrerer dette. V/ Teamleder Connie Benfeldt, Arla Foods, Innovationscenter Brabrand. Kl. 12.30 Frokost. Kl. 13.30 Hvad er oxidative omdannelser? Oxidative reaktioner i fødevarer beskadiger umættede lipider, proteiner, pigmenter og vitaminer og har derfor indflydelse på holdbarhed og kvalitet. Ved at studere kortlivede forbindelser, der optræder under oxidative reaktioner i fødevarer, er det målet at opnå en detaljeret forståelse af, hvorledes faktorer såsom lys, metalioner, oxygen og enzymer kan initiere og forstærke disse processer. V/ Lektor Mogens L. Andersen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Fødevareforskning. Kl. 14.00 Lysinducerede forringelser af kvalitet og holdbarhed. Lysinduceret oxidation medfører uønskede smagsændringer i de fleste mejeriprodukter og kan således hurtigt reducere kvaliteten og holdbarheden. Foredraget opsummerer den eksisterende viden på området og giver en række anbefalinger mht., hvordan man undgår, at ens produkter ødelægges. V/ Sekretariatsleder Grith Mortensen, NanoFood, Århus Universitet. (Tidl. Arla Foods). Kl. 14.30 Forudsigelse af syrning og modning. Gennem basale studier, som hviler på avancerede fluorescens teknikker og molekylærbiologiske metoder, er opnået ny viden, der kan anvendes til bestemmelse af starterkulturers fysiologiske status og forudsigelse af deres aktivitet. I fortsættelse af dette arbejde gennemføres undersøgelser, som kan belyse, hvorledes opformering af starterkulturer påvirker syrning såvel som autolyse af kulturen og dermed modningsforløbet. V/ Professor Mogens Jakobsen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Fødevarevidenskab. Kl. 15.10 Kaffe. Kl. 15.40 Mikrobiologiens indflydelse på holdbarhed. Forskellige kontaminationskilder og disses betydning for kontaminationens karakter og dermed for produkternes holdbarhed vil blive berørt. Der skelnes mellem friske, langtidsholdbare og fermenterede produkter. I de friske produkter er det fremdeles mikroorganismerne som sådan, der er holdbarhedsbegrænsende, hvorimod det i

MÆLKERITIDENDE 2006


langtidsholdbare produkter mere er mikroorganismernes stofskifteprodukter, der er holdbarhedsbegrænsende. Efterkontamination og kilder til efterkontamination vil blive berørt. V/ Konsulent, mejeriingeniør Gunnar Mogensen, GM Consult. Kl. 16.20 Mikrobiologiens indflydelse på modning. Fokus vil være på, hvordan mikroorganismer kan bruges til at styre modningsprocesser. Mekanismer bag frigørelse af aminosyrer fra kasein og produktion af aromakomponenter i ost samt betydning for modning af lavfedtholdige oste vil blive belyst. V/ Professor Ylva Ardö, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Institut for Fødevarevidenskab. Kl. 17.00 Case: Praktiske eksempler og prøver. Indlægget vil give nogle eksempler på problemstillinger i forbindelse med produktudvikling samt bidrage med nogle smagsprøver på oste fremstillet i forbindelse med den nyeste produktudvikling og teknologiudvikling hos Innovationcenter Brabrand. V/ Afdelingsleder Per M. Olsen, Arla Foods, Innovationscenter Brabrand. Kl. 17.30 Afslutning – indlogering. Kl. 19.00 Middag.

Tirsdag den 14. marts 2006. Kl. 09.00 Køling og varmebehandlingens indflydelse på modning og holdbarhed. V/ Professor Marie A. Paulsson, Lunds Tekniska Högskola, Lunds Universitet, Avd. för Livsmedelsteknik. Kl. 09.45 Case: Ost af upasteuriseret mælk? Fordele og risici. Ost, der fremstilles af pasteuriseret mælk, er af forholdsvis ny dato, men i nogle egne, specielt i Italien og Frankrig, produceres der en vis mængde ost af rå mælk. Især oste med en geografisk oprindelse produceres af rå mælk. Der har ikke været megen interesse for produktion af ost af rå mælk i Danmark, men inden for de senere år har interessen for ost af rå mælk været stigende. Der er forskel på oste produceret af rå eller pasteuriseret mælk, og nogle af disse forskelle – bl.a. enzymaktiviteter og rå mælks flora samt de risici, der måtte være forbundet med rå mælk, vil blive gennemgået. En case omkring udvikling af rå mælk i Arla Foods vil blive gennemgået. V/ Teamleder Søren K. Lillevang, Arla Foods, Innovationscenter Brabrand.

MÆLKERITIDENDE 2006

Kl. 10.15 Kaffe. Kl. 10.45 Fysisk stabilitet af mejeriprodukter. Indflydelse af lagring på syrnede mælkeprodukters funktionelle egenskaber. Tekstur og stabilitet af syrnede mælkeprodukter ændrer sig under lagring. Disse ændringer påvirkes af lagringsbetingelser, hvilket bl.a. kan være geografisk bestemt. Der vil i dette indlæg blive givet eksempler på, hvordan lagringstemperatur, mekanisk behandling under transport samt valg af bakteriekultur influerer på stabilitet og tekstur. Desuden vil der blive illustreret målemetoder til bestemmelse af disse. V/ Afdelingsleder, Ph.D. Anne Skriver, Chr. Hansen A/S. Kl. 11.25 Case: Modningens indflydelse på modificeret atmosfærepakning. Med udgangspunkt i målinger af kuldioxids opløselighed i forskellige skæreoste belyses forskellige osteemballeringsaskpekter. Der formidles ny forståelse af faseligevægte i forbindelse med emballering. V/ Lektor, Ph.D. Jens Risbo, Den kgl. Veterinærog Landbohøjskole, Institut for Fødevarevidenskab. Kl. 11.45 Nye metoder til overvågning af holdbarhed og modning. Eksempler på forskellige former for spektroskopi, der i dag bruges i procesovervågningen i fødevareindustrien (fluorescens, NIR samt NMR spektroskopi), vil blive vist, og fortolkningen af sådanne spektre af komplekse systemer med multivejs kemometriske metoder gennemgås. Kombinationen spektroskopi og kemometri åbner for helt nye muligheder inden for spektroskopisk kvalitetskontrol. V/ Adjunkt, Ph.D. Nanna Viereck, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole., Institut for Fødevarevidenskab. Kl. 12.15 Opsummering på de to dage. Med udgangspunkt i de to dages indlæg vil den eksisterende viden om modning og holdbarhed blive konkluderet, og behovet for ny viden på området vil blive diskuteret. V/ Adjungeret professor Børge K. Mortensen, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Kl. 12.35 Frokost.

NR. 3

61


AFHOLDES den 13. og 14. marts 2006

Dalum UddannelsesCenter Dalum Landbrugsskole Landbrugsvej 65, 5260 Odense S

INDKVARTERING vil kunne finde sted på

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Hotel Knudsens Gaard Hunderupgade 2, 5230 Odense M (kr. 805,-)

Hotel Domir Hans Tausens Gade 19, 5000 Odense C (kr. 495,-)

Dalum Landbrugsskole Kursusafdelingen Landbrugsvej 65, 5260 Odense S (kr. 395,-) Sekretariatet er gerne behjælpelig med at reservere værelse. Ønske om hotel oplyses ved tilmelding. Afregning foretages direkte med hotellet inden afrejse.

KURSUSPRIS inkl. forplejning, men ekskl. hotel kr. 3.850,-

TILMELDING sker ved henvendelse til Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S Tlf. 66 12 40 25 Fax 66 14 40 26 E-mail dmf@maelkeritidende.dk

SENEST… den 27. februar 2006

MED VENLIG HILSEN Dansk Mejeriingeniør Forening Danmarks Mejeritekniske Selskab Foreningen af mejeriledere og funktionærer

62

NR. 3

MÆLKERITIDENDE 2006


Kort fortalt Mejerier hårdt ramt af boykot Arla Foods og andre danske mejerier er hårdt ramt af de mellemøstlige og nordafrikanske islamiske butikkers og forbrugeres boykot af danske varer som reaktion på Jyllands-Postens Muhammed tegninger. Alle Arlas kunder i området har aflyst samtlige ordrer, i sidste uge stod salget stille på stort set alle markeder, og mejerikoncernens lagre i området er fyldt op. Arlas omsætning i Mellemøsten er årligt på ca. 2,6 mia. kroner, heraf 1,2 mia. i Saudi-Arabien. Arla har ca. 1.200 ansatte i Mellemøsten, og de forbliver i deres jobs, så mejerikoncernen hurtigt kan starte produktionen op igen, hvis situationen forbedres. Sædager Andelsmejeri afsætter godt 60 % af sin produktion til Mellemøsten. Andelsmejeriet har 14 andelshavere og vil nu forsøge at producere noget andet end feta til Mellemøsten. Men på mejeriet frygtes det, at konsekvensen af boykotten kan betyde nedskæringer blandt de 24 ansatte. Nordex Food, der bl.a. producerer feta til Mellemøsten, eksporterer for ca. 125 mio. kr. til regionen, det svarer til 20-25% af virksomhedens årlige omsætning. Også her betyder krisen nedskæringer blandt personalet. På Ørum Mejeri standses produktionen, mens de andre aktiviteter fortsætter. Det berører ca. 10 personer, og på Nørager Mejeri vil 3-4 personer blive berørt af nedgangen i produktionen.

Arla køber mejeri i USA Arla Foods har indgået aftale om køb af White Clover Dairy i Wisconsin, USA. White Clover Dairy har siden 1998 produceret havarti og feta for Arla Foods under en li-

MÆLKERITIDENDE 2006

censaftale. Overtagelsen af mejeriet med 170 medarbejdere giver Arla kapacitet til en fremtidig markedsudvidelse, og adgang til lokalt at kunne producere specialoste. Opkøbet er et naturligt led i Arlas langsigtede strategi for USA. Det amerikanske mejeri omsætter for 400 mio. kroner og producerer årligt ca. 5.000 tons forædlet edam og gouda oste, men kapaciteten på anlægget kan udvides til 15.000 tons. Siden 2004 har Arla Foods i øvrigt også ejet et ostemejeri i Canada.

Usikker situation for Arla ansatte Arla Foods er sammen med Mejeribrugets Arbejdsgiverforening, fagforeningerne NNF, 3F og DFF i dialog om at mindske konsekvenserne af boykotten af Arlas produkter i Mellemøsten for ca. 170 medarbejdere, der er berørt af situationen. Arla Foods har i Danmark tre mejerier,

som bliver berørt af den mellemøstlige boykot; Bislev Mejeri, Akafa og Holstebro Mejeri, der producerer henholdsvis feta, mælkepulver og smør. På Bislev Mejeri, der er hårdest ramt, vil der af medarbejderstaben på ca.160 ansatte kun være behov for 20-30 til den fortsatte produktion af Apetina til Skandinavien, mens produktionen af smelteost og feta til Mellemøsten standses. Der kan her blive tale om arbejdsdeling. På Akafa bliver 35-40 ud af i alt 260 medarbejdere berørt, da produktionen af sterilfløde bliver minimeret. På Holstebro Mejeri standses produktionen af Lurpak smør til Mellemøsten, men da mejeriet skal modtage ekstra fløde fra Bislev og Akafa, vil produktionen blive øget i form af mere bulksmør. De ca. 150 medarbejdere bliver derfor ikke berørt i første omgang

Ny formand i Mejeriforeningen De nordjyske mælkeproducenter har valgt ny formand. Den hidtidige formand Kaj Ole Pedersen ta-

Afskedsreception Mejerichef Aksel Bonde, Lillebælt Mejeri har valgt at gå på pension pr. 1. marts 2006 efter mere end 45 år i dansk mejeribrug. I den anledning afholdes der reception fredag, den 24. februar 2006 kl. 13 – 16 på Restaurant Hannerup Skov, Hannerup Brovej 9, 7000 Fredericia hvor det vil glæde os at se kolleger, forretningsforbindelser og venner. Med venlig hilsen Tholstrup Cheese A/S

NR. 3

63


ger konsekvensen heraf og forlader sine poster som bestyrelsesmedlem i Arla Foods, formand for Mejeriforeningen, næstformand i organisationen Dansk Kvæg og medlem af Landbrugsrådets præsidium. Kaj Ole Pedersen afløses som formand for Arla mælkeproducenterne i Nordjylland af Torben Myrup, der stillede op til valget på opfordring fra en række producenter, der ønskede et generationsskifte, og han mener ikke at valget har noget at gøre med holdninger til konkrete spørgsmål i Arla Foods.

Bornholm sætter gang i Hørby Mejeri Svenske Skånemejeriers samarbejde med Bornholms Andelsmejeri på Hörby Mejeri har betydet en øget produktion på ostemejeriet, skriver Skånemejeriers nyhedsbrev Mjölkbudet. Gennem de første 11 måneder i 2005 blev der produceret

4,2 mio. kg ost sammenlignet med 3,75 mio. kg i løbet af hele 2004. Samtidig er lønomkostningerne pr. kg ost faldet fra 4,73 til 2,30 svenske kroner.

Samarbejdsaftale mellem Alpma og DSS Alpma, ved datterselskabet LTH i Dresden, og DSS i Silkeborg har indgået en aftale, der giver DSS eneforhandling i Norden af LTH´s teknologi til mikropartikulering af mælkeproteiner. Processen er baseret på en termisk og mekanisk behandling i skrabevarmevekslere. Teknologien anvendes typisk til forbedring af anvendelsesegenskaberne i valleproteinkoncentrater (WPC). Aftalen skal ses som en udvidelse af DSS´ kompetence inden for avanceret behandling af mælk og valle i tilknytning til membranfiltrering, der er DSS´ hovedprodukt. Udover eneretten i Norden giver

aftalen også mulighed for, at DSS og Alpma kan samarbejde om projekter på andre markeder.

Mejeriforum - Landsmejeriudstilling for alle Mejeriforum - Landsmejeriudstilling for alle bliver det nye navn på den traditionsrige Landsmejeriudstilling her i 2006 i forbindelse med, at messen afholdes i Forum i København den 13.-15. oktober 2006. Landsmejeriudstillingen har hidtil været mejeribranchens fagmesse, men i år flytter udstillingen til hovedstaden, så københavnske og andre forbrugere selv kan se og smage på osten, smørret og yoghurten … Derudover kan forbrugerne deltage i en række aktiviteter, herunder kurser i at smage og bedømme mejeriprodukter samt mejeriernes præsentationer og salg af produkter.

Kvalitets-/udviklingsansvarlig Til vores kvalitets-/udviklingsfunktion søges en dygtig og arbejdsom medarbejder. Jobbet Ansvar for opbygning, vedligeholdelse og videreudvikling af kvalitetsstyringssystemer (HACCP/BRC). Afholde interne audits. Afholde leverandøraudits. Medvirke ved auditeringer. Løbende miljøkontrol/forbedringer. Ansvarlig for produktudvikling i samarbejde med salgsog produktionsledelsen. Tværgående ledelse af udviklingsprojekter i samarbejde med kunder og leverandører. Udvikling af nye smags-/emballagekoncepter i forbindelse med private labels og mærkevarer. Ad hoc opgaver i forbindelse med produktionen (produktionsoptimering/indkøring af nye produkttyper). Kvalifikationer Du har en uddannelse som mejeri-/levnedsmiddelingeniør eller lignende, med solid erfaring inden for de ovennævnte arbejdsområder.

64

NR. 3

Stillingen ønskes besat snarest, men vi venter gerne på den rigtige kollega. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte produktionschef Poul Kjærulff Christensen eller fabriks- og logistikchef Jesper Toft Mathiasen på telefon 76 14 08 88. Ansøgningen skal være os i hænde senest den 28. februar 2006. For yderligere information om virksomheden klik ind på www.cocio.dk

MÆLKERITIDENDE 2006


2667

Arla Foods skaber smagsoplevelser fra mælk til mennesker. Med mærker som Arla Ekspres, Kærgården, Buko, Riberhus, Yoggi og mange flere bringer vi inspiration og velvære til hele familien. Vi udvælger og uddanner vores ledere til at have lige fokus på forretningen og medarbejderne. På den måde skaber vi mærkbare resultater til gavn for forbrugere, ejere og medarbejdere. Det er livet i Arla Foods.

KONSULENT TIL FØDEVARELOVGIVNING Markedssekretariatet i Viby J har ansvar for rådgivning i forbindelse med fødevarelovgivningen på tværs af Arla Foods' divisioner og varetager desuden kontakten til brancheorganisationer og myndigheder. Du får en rådgivende konsulentrolle med særligt ansvar for fødevarelovgivningen.

TJEK PÅ ALLE REGLER Du har tjek på alle fødevarelovgivningsregler og får til opgave at sørge for, at Arla Foods altid lever op til gældende lovkrav. I den forbindelse rådgiver du Business Groups, divisioner og stabe i spørgsmål om f.eks. hygiejne, sammensætning og mærkning af Arla Foods' mælkeprodukter med særligt fokus på dansk, tysk og EU-lovgivning. Der kan bl.a. være tale om lovgivning vedrørende anvendelse af tilsætningsstoffer, økologi, GMO og anprisninger. Samtidig opretter og vedligeholder du databaser med oplysninger om mærkning og produktkrav m.v., ligesom du på anden vis løbende holder driftssteder og divisioner opdateret med udviklingen. Der er tale om en meget udadvendt stilling

med omfattende kontakt til interne og eksterne samarbejdspartnere og dermed gode muligheder for en videre karriere i Arla Foods.

MEJERIINGENIØR, KEMIINGENIØR, BROMATOLOG ELLER LIGN. Du er mejeriingeniør, kemiingeniør, bromatolog eller lignende og har erfaring med forvaltningsarbejde, regelfortolkning eller lignende opgaver. Derudover har du en udadvendt personlighed samt gode samarbejds-, kommunikations- og netværksevner. Du taler og skriver engelsk på forhandlingsniveau og behersker IT på almindeligt brugerniveau.

ANSØGNING OG KONTAKT Ansøgningsfristen er den 1. marts. Mærk din ansøgning "210206" og send den til Arla Foods, Koncern-HR, Skanderborgvej 277, 8260 Viby J eller til job@arlafoods.com. Har du spørgsmål til stillingen, så ring til underdirektør Viggo Plougmann på telefon 89 38 12 10.

www

arlafoods.dk/job

MÆLKERITIDENDE 2006

NR. 3

65


Nu skal Chili sætte krydderi på tilværelsen Mandag den 31. januar gik Flemming Aamann på pension efter næsten 25 år hos den globale ingrediensvirksomhed, Chr. Hansen. Men det betyder ikke, at hastigheden sættes ned - tværtimod er der mange ting, der først skal til at tage deres begyndelse. Ikke mindst når man elsker at formidle og i øvrigt bor tæt ved Øresund, hvor sejlbåden Chili ligger og venter. Flemming Aamann Af Karen S. Frost, journalist, Chr. Hansen Kun få kender ingrediensvirksomheden Chr. Hansens historie så godt som Flemming Aamann. Og ligeså få kan fortælle den så godt, som han. Der hersker ingen tvivl om, at Flemming er en kommunikatør med stort K og efter næsten 25 år hos den globale ingrediensvirksomhed, ved han også helt ned i detaljen, hvad han taler om. Desværre var mandag den 31. januar dagen, hvor Flemming trak sig tilbage for at nyde sit otium og slappe af. Og dog … helt stille kommer den tredje alder nok ikke til at gå for sig for Flemmings vedkommende. Han har nemlig aldrig rigtig været typen, der er god til at sidde stille. Et karaktertræk, som også hans karriere bærer tydelige præg af. Lysten til at komme ud Lysten til at komme ud at opleve var der helt fra starten. Og heldigvis skulle uddannelsen som mejerist og senere mejeriingeniør fra Landbohøjskolen vise sig at rumme gode internationale muligheder. Første stop var Chile for FAO (Food and Agricultural Organisation) i en fireårig periode. Siden blev Flemming ansvarlig for uddannelse og mejeriudvikling i ulande - også i regi af FAO/Danida. Da Flemming kom til Chr. Hansen i ’82, havde han derfor allerede tilegnet sig en god international erfaring og sprogkundskaber, der skulle vise sig at være ganske anvendelige i hans job som marketingchef med ansvar for virksomhedens produkter til mejeribruget. I de sidste par år har Flemming været en vigtig brik i Chr. Hansens PR- og Kommunikationsafdeling, hvor han blandt andet med stor ildhu og professionalisme har taget sig af de mange besøg

66

NR. 3

fra danske og udenlandske kunder, samarbejdspartnere og andre interessenter. Også Chr. Hansens branding og markedsføring over for skoler, uddannelsesinstitutioner og læreranstalter er et ansvar, der har hvilet trygt på Flemmings skuldre. Dermed har hans lytterskare ofte været skoleelever og studerende, der har besøgt Chr. Hansens produktion af naturlige farver, oste-enzymer eller sunde mælkesyrebakterier. Ikke noget helt let publikum, kan de fleste nok blive enige om, med mindre, man som Flemming, ejer evnen til at inspirere og forføre med den ”gode historie”. Et mejeri-liv Man kan roligt sige, at Flemmings karriere har haft mejeriverdenen som omdrejningspunkt. Ikke blot har han arbejdet for Chr. Hansen i næsten 25 år, men også Dansk Mejeriingeniør Foreningen og Nordisk Mejeriteknisk Råd har nydt godt af hans ekspertise. Sidstnævnte også i den nærmeste fremtid, hvor Flemming bliver primus motor i planlægningen af ”Nordisk Mejerikongres”, som i 2007 finder sted i Danmark. Endvidere har Flemming fungeret som formand for Mælkeritidendes bestyrelse siden 2005 - en vigtig post, som han fortsat vil beklæde. Heller ikke Flemmings gode kommunikative evner har mejeriverdenen set det sidste til endnu. Et af de projekter, der længe har ligget i hans skrivebordsskuffe, er nemlig at kaste lys over dele af mejeribrugets historie. Lyst har der været nok af, men af åbenlyse grunde har det knebet med tiden. Måske det bliver bedre nu!? Flemming, der er gift med Birgit, bor i Virum, tæt ved Furesøen. ■

MÆLKERITIDENDE 2006


Personalia 50 år Mejeriingeniør Erling Skrøder Hansen, Hudson i Wisconsin, fylder den 19. februar 50 år.

60 år Mejerichef Børge Østergaard, Padborg, fylder den 22. februar 60 år.

75 år Fhv. mælkekvalitetsrådgiver Knud Sabro Thomsen, Ringe, fylder den 16. februar 75 år.

85 år Fhv. depotleder Svend Jørgensen, Køge, fylder den 25. februar 85 år.

Aksel Bonde går på pension Den 1. marts 2006 går mejerichef Aksel Bonde, Tholstrup Cheese – Lillebælt Mejeri på pension. Aksel slutter hermed en lang og alsidig karriere i dansk mejeribrug. Elevtiden begyndte i 1959 på Trekløver A/M ved Ringkøbing afsluttende med skoleophold på Ladelund. I 1965 dimmiterede Aksel som mejeritekniker fra Ladelund og fik ansættelse som 1. mejerist på Ringkøbing A/M. Siden arbejdede Aksel på Statens Forsøgsmejeris laboratorium og i 1967 tiltrådte han som laboratorieleder på Samden i Åbenrå. I 1969 fik Aksel ansættelse på Plumroses kondenseringsfabrik i Horsens som laboratorieleder og senere som fabrikschef. Herefter blev indsatsen lagt på konsum med ansættelse i 1982 som driftsleder på Horsens A/M og i 1989 blev det ostens tur, da Aksel tiltrådte stillingen som mejerichef på Tholstrups Lillebælt Mejeri. Der er også blevet

MÆLKERITIDENDE 2006

tid til at yde en indsats i det organisatoriske arbejde, hvor Aksel en årrække har været medlem af bestyrelsen for Sydjysk Mejeristforening. Aksel har med succes virket inden for næsten alle kategorier af mejeriprodukter. – En succes, der bygger på stort fagligt og menneskeligt engagement, som har gjort Aksel meget afholdt og respekteret af medarbejdere og kolleger. Alt sammen godt understøttet af et humoristisk og behageligt vestjysk sindelag. Ansvar og opgaver er altid blevet varetaget og løst med en høj grad af flid, grundighed og kompetence. Det er således et meget veldrevet mejeri, Aksel overdrager den 1. marts. Aksel slipper ikke helt osten, idet han fortsat vil være tilknyttet Tholstrup som ostedommer. Der afholdes afskedsreception fredag, den 24. februar kl. 13 – 16 på Restaurant Hannerup Skov i Fredericia. HHL

Nyt job Nikolaj Jørgensen 38 år, er pr. 15. januar 2006 ansat som afdelingsleder hos Process Engineering A/S, og har til opgave at starte sjællandsafdelingen som er placeret i Brøndby. Nikolaj Jørgensen er uddannet maskinarbejder, kemiingeniør og har en HD i organisation og ledelse. Nikolaj Jørgensen kommer fra en stilling som teknisk chef hos FMC BioPolymer, hvor han var ansvarlig for projekteringsafdeling, el/instrument og vedligehold af fabrikkens produktionsapparat. Tidligere har Nikolaj Jørgensen været ansat hos Haldor Topsøe i 6 år, hvor han arbejdede om projekterende ingeniør og projektleder i Equipment Division.

Nikolaj Jørgensen

Process Engineering A/S der har hovedkontor i Fredericia, har valgt at etablere et sjællandsk kontor for at kunne servicere både eksisterende og fremtidige sjællandske kunder, som har behov for rådgivning og projektering af Proces anlæg. Virksomheden tæller pt. 16 ingeniører og tekniker. Det er planlagt at kontoret i Brøndby vil vokse med flere ansættelser i løbet af 2006.

Nekrolog Fhv. afdelingsbestyrer af Mejeriernes Fællesindkøbs Varde afdeling Jens Jakob Sørensen, Varde, er afgået ved døden. Han blev 82 år gammel. Et næsten halvt års langt sygeleje tog alle hans kræfter. Jens Jakob og hans kone Inger kom til Varde afdelingen i 1958. Jens Jakob var faglært mejerist, men blev først i halvtredserne ansat hos filialbestyrer Gregersen ved Kolding afdelingen, og efter kort tid blev han Gregersens højre hånd. Og da filialen i Varde blev ledig, fik han pladsen efter den daværende filialbestyrer Jensen. Og man må sige, at han levede op til tilliden. Den store kundekreds, der strakte sig fra Skjern i nord til Ribe i syd, blev serviceret på allerbedste måde. Hans flid, dygtighed og hans vindende væsen gjorde ham til en kær gæst på de mange mejerier og i mange mejeribestyrerhjem. Hans konduite var formidabel. Der var ikke den ting, han ikke kunne skaffe frem til mejerierne hurtigt, let og til den rigtige pris. Varde afdelingen var og blev et samlingspunkt for mejerifolk, der enten havde været til smørbedøm-

NR. 3

67


melse i Esbjerg eller havde andet ærinde omkring Varde. Her i Storegade kom man ind og var velkommen til en kop kaffe og en god faglig snak. På disse små visitter skabtes også det tætte venskab, som tre mejeribestyrerfamilier, Næsbjerg-, Agerbækog Nordenskovfamilierne udbyggede og vedligeholdt igennem alle årene. Vi havde en lille mejeriklub, hvor vi delte oplevelser af faglig art samt fulgte hinanden i hverdagen, til fest og i modgang. Jens Jakob Sørensen havde i 1980 den store sorg at miste sin hustru Inger, der blev 50 år gammel. Denne begivenhed kaldte til venskab og sammenhold. I det daglige arbejde var Jens Ja-

kob fællesindkøbet en loyal, driftig og velanset medarbejder. Han var Danske Mejeriers Fællesindkøb! Åndede og levede for det og med det, til glæde og gavn for den store kundekreds af vestjyske mejerier. Da Varde afdelingen blev nedlagt fortsatte Jens Jakob sin egen virksomhed og nød fortsat sine gamle kunders tillid. Ud over det daglige arbejde var han også en engageret medhjælper ved vore oste- og smørudstillinger i kredsen og i det hele taget et interesseret medlem af Dansk Mejeristforening. Mange nuværende og forhenværende mejerifolk vil savne Jens Jakob Sørensen fremover. Og vi sender tankerne til hans familie

Foreningsnyt

og takker forsynet fordi vi fik dagligdag, arbejdsfællesskab og venskab med ham. Æret være Jens Jakob Sørensens minde. S. E. Skov

Nordjyllands Mejeristforening Foreningen Danmarks Privatmejerier Dansk Oste- og Smørforening indbyder medlemmer samt ledende medarbejdere, alle med ledsager, til en

Fælles Vinterfest Nye medlemmer Foreningen af mejeriledere og funktionærers hovedbestyrelse har i 2. halvår 2005 optaget følgende som aktive medlemmer: Bagger Henrik, forvalter, Arla Foods, Akafa. Bülow-Olsen Karen, driftsleder, Arla Foods, Arinco. Hansen Betina, laboratorieleder, Dairy Fruit A/S. Jakobsen Claus Møller, produktionsforvalter, Arla Foods, Christiansfeld. Jensen Benny, forvalter, Arla Foods, Arinco. Jørgensen Heidi Taulborg, food technician, Arla Foods Innovation, Brabrand. Kjærgaard Ole, driftsassistent, Arla Foods, Hoco. Kæmpe Henrik, produktionschef, Arla Foods, Rødkærsbro. Larsen Peter, arbejdsleder, Nordex Foods A/S. Lund Torben Balling, salgschef, Dairy Fruit A/S. Madsen Per, afdelingsleder, Arla Foods, Brabrand. Maul Jens Buur, kvalitetsingeniør, Arla Foods, Viby J. Mogensen John, indkøbschef, Dairy Fruit A/S. Nielsen Jens Seerup, kvalitetskoordinator, Arla Foods, Taulov. Nielsen Michael Uhd, processpecialist, LEO Pharma, Ballerup. Pedersen Lars, produktionsforvalter, Arla Foods, Holstebro Flødeost. Pedersen Michael Jul, opstartstekniker, DSS Silkeborg. Therkildsen Katrine, customer support manager, Arla Foods, FMP. Vig Vita H. Kjærgaard, laboratorieleder, Arla Foods, Holstebro Flødeost.

68

NR. 3

på Hotel Comwell Rebild Bakker lørdag den 25. marts 2006 kl. 17.30 Prisen for deltagelsen er 300 kr. pr. deltager. Tilmelding gerne snarest og senest den 18. februar 2006 til enten Sven Aalborg, Mejeriforeningen, Frederiks Alle 22, 8000 Århus C, tlf. 87 31 20 06, eller Henry Mathiesen, Grangårdsvej 90, 9530 Støvring, tlf. 98 37 20 98. Overnatning kan tilbydes for 300 kr. pr. person i dobbeltværelse incl. morgenbuffet. Værelset er disponibelt lørdag fra kl. 14 til søndag kl. 10. Reservation til denne pris kan kun ske igennem ovennævnte sekretærer og senest den 18. februar. Bestyrelserne

MÆLKERITIDENDE 2006


Mælkeritidende I/S Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: martinholst.petersen@dk.chr-hansen.com

Leverandøroversigt Automation

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Teknisk direktør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: ssj@Nordex-Food.dk Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Driftsleder Steen Ditlev Poulsen tlf. 96 52 08 18, e-mail: ditlevpoulsen@adslhome.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@christiansen.mail.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Au2mate ApS Holmbladsvej 2 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

FTF-As hovedkontor Snorresgade 15, Postboks 4030 2300 København S. Tlf. 33 32 41 66 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

MÆLKERITIDENDE 2006

SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se

Etikettering

Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10

Emballage

FTFs sekretariat Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

Funktionærernes og Tjenestemændenes FællesArbejdsløshedskasse

Danapak Flexibles A/S Strudsbergsvej 3 4200 Slagelse Tlf. 65 48 00 00 Fax 65 48 00 48 info@danapakflex.com www.danapakflexibles.com

Inddampning og tørring A/S Tetra Pak Dampfærgevej 27-29 2100 København Ø Tlf. 45 25 82 00 Fax 45 87 94 60 Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 Corona@coronapack.dk

Carlisle Process Systems A/S Ryttermarken 8 3520 Farum Tlf. 44 34 99 99 Fax 44 99 99 04 cps@cpspowder.com www.cpspowder.com

Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58

NR. 3

69


Leverandøroversigt Køleanlæg

Lind Industri-Køl A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 75 63 11 12 Fax 74 59 09 76 lc@lind-dk.com www.lind-dk.com

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Cabinplant International A/S Roesbjergvej 9 5683 Hårby Tlf. 63 73 20 20 Fax 63 73 20 00 cpi@cabinplant.com www.cabinplant.com Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66

Levnedsmiddelslanger

DAMROW A/S Frichsvej 15 DK-8600 Silkeborg Tlf. 75 50 54 99 Fax 75 50 54 89 info@damrowdk.carlisle.com www.damrow.dk

Trelleborg Industri AB Nordre Strandvej 119C2 3150 Hellebæk Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01

F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com

Maskiner og udstyr

G. Salicath & Co. I/S Box 53 - Kærvej 31 DK-6670 Holsted Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk

Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44 Vest: Engvej 9 6600 Vejen alfalaval.dk@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic

70

NR. 3

Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com

NEMCO Machinery A/S NEMCO Emballage A/S Lyngager 13 – 2605 Brøndby Tlf. 43 45 60 00 Fax 43 45 88 29 Jyllandsafd.: Industrivej 16 –18, 8260 Viby J. nemco@nemco.dk www.nemco.dk Olssons-Machinery Stationsvej 10 - Box 27 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@olssons-machinery.dk www.olssons-machinery.dk Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30

PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 kl@pti-as.dk www.pti-as.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com Westfalia Separator A/S Nørskovvej 1b 8660 Skanderborg Tlf. 87 94 10 00 Fax 87 94 10 01 Døgnservice: 51 27 23 10

Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk

MÆLKERITIDENDE 2006


Membranfiltrering

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com DSS SILKEBORG AS Frichsvej 21 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss-silkeborg.com www.dss-silkeborg.com GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Projektering og anlæg

Rengøring

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com

ISS Food Hygiene Vesterløkken 4, 8230 Aabyhøj Tlf. 86 25 20 11 Fax 86 25 29 11 www.iss-foodhygiene.dk

F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

Pumper

Vejeudstyr

Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

MÆLKERITIDENDE 2006

Totalleverandør

Bizerba A/S Meterbuen 6 –12 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 33 99 Tlf. Jylland 86 93 60 45 Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10

NR. 3

71


Mælkeritidende Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 DK-5260 Odense S

Møde- og udstillingskalender

Danmark

Udland

13.-14. marts 2006 Dansk Mejeriingeniør Forening, Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Danmarks Mejeritekniske Selskab Mejeribrugets Forårseminar. Dalum UddannelsesCenter/ Dalum Landbrugsskole.

4.-7. april 2006 Anuga FoodTec Køln, Tyskland.

19. - 22. marts 2006 FoodExpo Messecenter Herning. 13.-15. oktober 2006 Landsmejeriudstilling Forum, København. 13.-15. november 2007 Landsmejeriudstilling/ FoodTech Scandinavia Messecenter Herning.

15.-19. maj 2006 IDF, Scientific and Technological Challenges in Fermentet milk Sirmione, Italien.

MT3-2006