Issuu on Google+

Mælkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

1

2. december 2005 118. årgang

25 26

16. december 2005 118. årgang Print dit gratis adgangskort på www.foodpharmatech.dk 5 gode grunde til at besøge FoodPharmaTech • Branchens største fagmesse i Nordeuropa • En fagmesse med vægt på kvalitet • Løsninger til effektiv produktion og større fødevaresikkerhed • Verdens største mejeriudstilling • Messen, der skaber merværdi for dig og dine kunder

21 19. oktober 2007 120. årgang


100 Series In-Line Filling Machines 108 KS with Pick & Place Capacity 20.000 cups/hour

Thanks to its flexible design and perfect match with the Trepko Filling Machine, Trepko´s fully integrated Pick & Place unit can handle several cup formats with simple adjustments from the touch-screen panel. A perfect centring of the cups in both the pick and the place function ensures an extremely reliable production.

Please contact our sales department to hear more about the solutions tailored to your needs.

TREPKO A/S • Kuldyssen 15-17 • P.O. Box 128 • 2630 Taastrup • Denmark Tel.: +45 43 99 22 44 • Fax: +45 43 99 26 55 • trepko@trepko.dk • www.trepko.com


Mælkeri tidende Tidsskrift for

mejeriindustrien

Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør K. Mark Christensen. Redaktør cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Redaktionssekretær markedsøkonom Bettina M. Nielsen. Sekretær Birgit Jakobsen. Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest fredag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.700 eksemplarer.

Dairying - can it manage change? Internationalt Mejeriforbund, IDF, har primo oktober afviklet årsmøde 2007 i Dublin, Irland. Organisationen, der efter tilgang af medlemmer fra Filippinerne, Mongoliet og Kasakhstan nu tæller 53 medlemslande, holdt sit møde under temaet: Dairying - Can it Manage Change? Det er jo et relevant spørgsmål. Ikke mindst set fra et dansk synspunkt! I dette - verdens største mejerimøde - deltog 759 delegerede, og ikke mindre end 115 talere var på podiet. Der behandledes emner inden for områderne: Dairy Farming, økonomi og marketing, fødevarestandarder, hygiejne og analysemetoder mv. Mere end 50 danske ”mejerifolk” er involveret i arbejdet omkring IDF. På mødet valgtes afdelingsleder, mejeriingeniør Claus Heggum, Mejeriforeningen som formand for den videnskabelige og programmæssige koordinationskommite og afdelingschef Jørgen Hald Christensen, ligeledes Mejeriforeningen til bestyrelsen. Det bør også nævnes, at Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening gennem vort tidsskrift Danish Dairy & Food Industry…worldwide gør sig bemærket på den internationale arena. Bladets 17. udgave udkom i september i mere end 120 lande og dermed umiddelbart inden IDFs årsmøde.

Abonnement: Danmark: 1.089‚- kr./år inkl. moms. Europa: 1.359,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.536‚- kr. inkl. forsendelse.

Kjeld Mark Christensen

Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:

Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2007

Indhold: FoodPharmaTech er lig med Messecenter Herning ........................ 464 Foreningen af mejeriledere og funktionærers 118. delegeretmøde ... 467

Kort fortalt ........................................................................ 482 Personalia . ........................................................................ 485 Møde- og udstillingskalender .......................................... bagsiden NR. 21

463


Man kan i princippet bestille en helt ny fabrik på messen, lige fra råvarerne kommer ind i den ene ende, til produktet kommer færdigpakket ud i den anden ende.

FoodPharmaTech er lig med Messecenter Herning I 1997 blev vi første gang præsenteret for messen FoodTech Denmark ’97, der var en fagmesse, som henvendte sig til fagfolk inden for levnedsmiddelindustrien generelt. Nu 10 år senere og væsentligt større tager messen navneforandring til FoodPharmaTech, eftersom den er blevet udvidet til også at omfatte udstyr til den farmaceutiske industri. En udvidelse som blandt andet skyldes et ønske fra messens udstillere. Af Bettina M. Nielsen

Mellemstor messe På en lun septemberdag stævnede jeg projektleder Klaus Erichsen for en snak om den kommende Landsmejeriudstilling og FoodTech, som jo i år har ændret navn til FoodPharmaTech.

464

NR. 21

For Messecenter Herning er FoodPharmaTech en mellemstor messe set i forhold til nogle af deres andre udstillinger, såsom Foodexpo, HI Industri, Transportmessen og Agromek. Klaus Erichsen er dog overbevidst om, at det er en messe med potentiale til at blive endnu større. Med de godt 350 udstillere, der er på messen, har man fat i en stor del af markedet, men der er stadig

virksomheder, der ville kunne få udbytte af at være med på messen. Inden for emballage har de fat i to tunge industrier, nemlig fødevareindustrien og den farmaceutiske industri. 80 % af emballageomsætningen i Danmark er relateret til netop de to industrier. Det siger lidt om det potentiale, der ligger i det her.

MÆLKERITIDENDE 2007


Anderledes kontakt Når man er på messe, så er det leverandørerne, der ligesom er på hjemmebane. De besøgende har selv valgt at komme. De kommer med et positivt og åbent sind og glæder sig til at se og opleve noget nyt, samt få en dialog med deres nuværende leverandører og eventuelt møde nye leverandører. Klaus Erichsen oplyser, at ifølge deres analyser leder 2 ud af 3 besøgende rent faktisk efter en ny leverandør. Derfor er messen et unikt medie, for leverandørerne møder den kunde, som de ikke vidste eksisterede.

Projektleder Klaus Erichsen, Messecenter Herning A/S.

PharmaTech I 2005 var der for første gang udstillere fra den farmaceutiske verden med på FoodTech. Klaus Erichsen fortæller, at det var en naturlig udvikling for messen at inddrage den farmaceutiske del, bl.a. fordi en del af messens faste udstillere i flere år har skubbet til messearrangørerne for at få den del med. Dette hang sammen med, at de processer, som man gennemgår i fødevareindustrien og i den farmaceutiske industri er nogenlunde det samme, f.eks. granulering, miksning, separation, varme op og køle af, filtrering mv. Det er også nogenlunde det samme udstyr, som man bruger, f.eks. rør, pumper, varmevekslere, ventiler, afvejningsudstyr mv.

MÆLKERITIDENDE 2007

Da de startede messen for 10 år siden, havde de slet ikke det i tankerne, som udstillerne i virkeligheden nu er kommet med. Som konsekvens heraf har messen nu fået nyt navn, og der satses på at lave en messe, hvor både den farmaceutiske industri, fødevareindustrien og deres underleverandører af maskiner, proces- og pakkeudstyr mødes for udveksling af erfaringer, men også for at møde deres leverandører på en mere afslappet måde.

Inspiration for fødevarindustrien Det, fødevareindustrien mest kan lære noget af, er de større krav til produktsikkerheden, som findes i den farmaceutiske industri. Derfor har den farmaceutiske industri også større krav til sine leverandører af både procesudstyr og råvarer. Der er ingen tvivl om, at de krav efterhånden vil blive implementeret i fødevareindustrien. Næsten dagligt er der omtale af en eller anden form for fødevareskandale i diverse medier. Så der vil givet komme større og større krav til produktsikkerhed/fødevaresikkerhed, hygiejne, sporing og ikke mindst dokumentation for, at det de gør, er rigtigt. Dette har man indenfor den farmaceutiske industri været vant til i mange år, hvor kravene til produktsikkerhed mv. er sat op af Lægemiddelstyrelsen, der jævnligt kommer forbi virksomhederne og kontrollerer, fortæller Klaus Erichsen. Hvis man f.eks. eksporterer til USA, kan man forvente at de amerikanske myndigheder inspicerer den danske virksomhed og kontrollerer, om produktionsforholdene er i orden.

være plads til varer til begge kundetyper. Messecenter Herning har gjort meget ud af at fortælle udstillerne, hvor vigtigt synliggørelsen af deres varer til de forventede besøgsgrupper er, og at de samtidig sørger for at have kvalificerede medarbejder med på standene, så de potentielle kunder kan få svar på eventuelle spørgsmål. Et halvhundrede stykker af udstillerne har mejeri som deres primære kundegruppe, og de vælger så at stå i Hal M, hvor LMU afholdes som en selvstændig udstilling. Mindst 70 % af samtlige udstillere har produkter til mejeriindustrien. Og stort set alle udstillere har produkter til fødevareindustrien. 80 % af udstillerne har også produkter til den farmaceutiske industri. Og ud af de 80 % har 1/3 certifikat iflg. Lægemiddelstyrelsens Lov om lægemidler § 39, dvs. de er godkendt til at måtte fremstille, ind/udføre, oplagre, forhandle, opsplitte og emballere lægemidler. Da de startede messen i sin tid, lavede de en undersøgelse af udstillerne, og næsten alle leverede til de 3 indu-

Antal udstillere Der regnes med ca. 370 udstillere på årets FoodPharmaTech/LMU, hvilket er ca. det samme antal som i 2005. Forskellen er, at nu har flere af udstillerne ønsket større stande, så kvadratmetermæssigt er messen blevet større. Dette kan skyldes to ting. Man tror på det koncept, der er på messen, og man er blevet mere opmærksom på den farmaceutiske industri og kosmetikindustrien, så derfor skal der på standene

Branding, kundepleje på en anden måde, nyheder, prototyper mv. er vigtige emner på FoodPharmaTech.

NR. 21

465


Med over 1500 mejeriprodukter fra Danmark, Norge, Sverige, Island og Færørerne er Landsmejerudstillingen verdens største med bedømte produkter.

strier indenfor fødevarer, nemlig mejeri, slagteri og fiskeri.

Afsætning af standpladser i LMU-hallen De udstillere, der normalt er på LMU, har et udtalt ønske om også at være i Hal M, selvom det både er FoodPharmaTech og LMU. De, der også har andre produkter end lige til mejeriindustrien, vælger måske mere strategisk at ligge i en anden hal for at differentiere sig og vise, at man har mere at byde på. Der er ingen tvivl om, at for primærleverandørerne er LMU et meget stort aktiv, og det er det da også for messen i sin helhed. LMU er et unikt koncept, da det er den største messe af sin art med bedømte produkter. Konceptet med at kombinere LMU og FoodPharma er også unikt. Umiddel-

466

NR. 21

bart kender Klaus Erichsen ikke til andre. Et sammenligneligt koncept til FoodPharma findes i Nürnberg. Den gamle FoodTech kan sammenlignes med AnugaTech i Köln.

På udstillersiden er karakteren lidt mindre, men de er nok også mere kritiske i deres besvarelser. 85 % siger dog, at de vil komme igen til næste messe.

En messe med succes

Som tidligere skrevet har FoodTech de sidste 10 år fundet sted hvert andet år i ulige år, men for at få en mere fordelagtig position i forhold til såvel den nationale som den internationale konkurrence har man valgt at flytte messen til lige år. Det har længe været et ønske fra en meget stor del af udstillerne, og desuden er situationen ekstra gunstig i 2008, fordi LMU i 2008 også gennemføres i Herning, udtaler adm. direktør Georg Sørensen fra Messecenter Herning A/S i en pressemeddelelse.

Besøgstiden er fra 2003 til 2005 steget med 30 %, således at gennemsnitsbesøgende nu opholder sig på messen i 6-7 timer. Så selvom besøgstallet faldt med ca. 700 i samme periode, har udstillerne nok fået flere besøgende ind på deres stande, eftersom de over 10.000 besøgende bruger mere tid på messen. 95-97 % af gæsterne vil godt besøge messen igen. Messen får karakteren 3,6-3,8 på en skala fra 1 til 5, hvor den bliver bedømt på en række forskellige punkter.

FoodPharmaTech i 2008

n

MÆLKERITIDENDE 2007


Foreningen af mejeriledere og funktionærers 118. delegeretmøde Lørdag den 6. oktober 2007 afholdt foreningen sit 118. delegeretmøde på Hotel Opus i Horsens. Bestyrelsens beretning blev aflagt af foreningens formand Søren Jensen og regnskabet blev fremlagt af foreningens sekretær Kjeld Mark Christensen. Foreningens næstformand Vagn Clausen blev valgt til dirigent. Debatten og de øvrige punkter på dagsordenen bliver bragt i et senere nr. af Mælkeritidende. ja tak til invitationen og er til stede her på Hotel Opus Horsens i dag. Der er i år gæster fra vores nordiske broderfolk, nemlig Poul Hedegaard fra Sverige. Hjertelig velkommen til jer alle. Jeg håber, at vi må få et rigtigt godt delegeretmøde.

Mejeribrugets udvikling

Formanden for Foreningen af mejeriledere og funktionærer, Søren Jensen aflagde bestyrelsens beretning.

Velkomst På vegne af Foreningen af mejeriledere og funktionærer er det mig en glæde at kunne byde velkommen til vort delegeretmøde nr. 118, dels til jer delegerede, men også til øvrige medlemmer af foreningen og vores gæster fra nær og fjern. Til vores gæster skal der lyde en særlig velkomst. Der er på sædvanlig vis inviteret repræsentanter fra vores samarbejdspartnere, og det er os en stor glæde, at mange gæster har sagt

MÆLKERITIDENDE 2007

Når jeg på vegne af Hovedbestyrelsen skal berette om mejeribrugets udvikling i det forløbne år her på vores delegeretmøde nummer 118, så må vi i fællesskab konstatere, at verden ikke står stille, og det gør dansk mejeribrug heller ikke. Når vi i dansk mejeribrug, uanset om vi er andelshavere, aktionærer eller medarbejdere ”skuer” rundt i horisonten for at tage bestik af den fremtidige kurs, så er der vist ingen af os, som er i tvivl om, at den globale verdensorden og de moderne kommunikationsmidler stiller større og større krav til alle os, som er aktører i mejeribranchen. Vores omskiftelige verden, hvor vi alle prøver at skabe os en tryg og stabil hverdag, flytter sig hurtigere og hurtigere, for hver dag der går. Kravene, som vi møder, tilsiger, at vi skal være hurtige og effektive til at finde nye måder at gøre tingene på. Vi skal i fællesskab sikre, at vi er i konstant bevæ-

gelse med det formål at gøre tingene bedre og bedre for hver dag der går, uanset at målene er i hastig bevægelse og lynhurtigt kan skifte karakter for os alle, uanset hvor vi befinder os i mejeriuniverset. Jeg vil gerne citere kaptajn Kaj Zilmer fra skoleskibet Georg Stage fra en artikel i Børsen i forbindelse med sommerens Tall Ships Race: - Jeg tror helt sikkert på sejlskibet som pædagogisk platform. Det kan få en renæssance,

Foreningens næstformand Vagn Clausen blev valgt til dirigent.

NR. 21

467


Hovedbestyrelsens medlemmer øverst fra venstre ses: Birger H. Christiansen, Henning Jacobsen, Bent I. Hansen, Jan A. Andersen, Vagn Clausen, bestyrelsens sekretær Kjeld Mark Christensen, Leif Friis Jørgensen, Palle Jellesmark og Svend Andersen. Formanden, Søren Jensen var på talerstolen.

fordi skibet lærer dig at være omstillingsparat, og er du ikke det, overlever du ikke i en globaliseret verden. Gruppeeksamen er godt nok forsvundet, men det er gruppen som arbejdsfællesskab ikke. Når man kommer ud på et skib, skal man fungere i en lille gruppe. Der skal være stor bredde, man skal have empatien, der skal til for at acceptere, at vi alle ikke er ens men godt kan samarbejde. Hvis vi hver især kan komme med vores synspunkter til gruppen, så skaber du dynamik og synergi. Det er en fundamental omstillingsevne, at du kan ændre dine planer hele tiden. Jeg kan sige til eleverne, at nu er vinden i sydvest, en halv time efter kommer den fra en helt anden kant. Med Kaptajn Zilmers citat in mente, så må vi unægtelig konstatere, at vindene i dansk mejeribrug kommer

468

NR. 21

fra en helt anden og uventet kant, end vi i en årrække har været vant til. Vi kan ligeledes konstatere, at skiftet i vindretningen har været og forventes at vedblive med at være i den ”nye” uforudsete vindretning i en rum tid endnu. Styrken af ”vindpustene” kan vi vel i fællesskab betegne som kuling. Om kulingen så kommer fra nord, syd, øst eller vest er helt klart det vanskelige spørgsmål for vejrprofeterne. Et spørgsmål til ”vejrprofeterne” nej ”mælkeprofeterne”, hvem de så end er, kunne her fra delegeretmødet på vegne af mejeribranchen være: ”Kommer de uforudsigelige vindpust og orkaner ude fra og ind eller inde fra og ud?” Fra Hovedbestyrelsens side finder vi spørgsmålet særdeles relevant og vigtigt her i disse turbulente tider for dansk mejeribrug.

Vi i dansk mejeribrug skal ganske enkelt bruge forandringens vinde til at opsætte endnu større, kraftigere og mere robuste sejl på det gode skib, dansk mejeribrug. Husk vi er alle i samme båd, eller vi kan også sige, at når det regner på præsten, så drypper det på degnen. Hvor vil vi hen med de forannævnte sammenligninger? Jo vi vil derhen, at vi skal have forståelse for, at det er med klimaet i dansk mejeribrug, som det er med klimaet i den globale verden, nemlig at de globale klimaændringer påvirker os alle i større eller mindre omfang, uanset hvor vi befinder os. Vejr og vind kender ingen grænser. Det samme gør sig gældende i vores mejeribrug. Tænk 1½ år tilbage, hvor vi stod midt i Muhammedkrisen. Ikke kun mejerier og eksportører, som i stor stil handlede i Mellemøsten, blev

MÆLKERITIDENDE 2007


ramt i deres daglige forretning med afledt konsekvens på mælkeprisen, men også mejerier, som aldrig har haft direkte produktion og salg i Mellemøsten, blev ramt på mælkeprisen. Dette fortæller med stor tydelighed, at uanset hvor vi befinder os i dansk mejeribrug, så vil vi alle i større eller mindre omfang blive påvirket, når der et eller andet sted i branchen opstår turbulens, uanset om turbulensen fremkommer som følge af politiske forandringer eller uro i ejerkredsen. Uanset om der er tale om små eller store andelsselskaber, aktieselskaber eller privat ejerskab, valutauro, veterinære problemer, ja der kan nævnes i tusindvis af ting, som uanset hvad vil påvirke alle os, som har vores virke i mejeribruget. Det samme gør sig gældende, når dele af dansk mejeribrug sættes under et pludseligt og uventet pres på mælkeprisen og efterfølgende mister store mælkemængder, som flyder over vores landegrænser mod syd. Når vi som stolte medarbejdere på danske mejerier, store som små, ser, at vores råvarer flyder over grænsen mod syd, ja så er det helt på sin plads at græde over spildt mælk, eller i det mindste knibe en tåre. Efter en tid til omtanke, åben og ærlig dialog, kiggen lidt i bakspejlet, ja så må vi i fællesskab rette ryggen og komme videre i vores gøren og laden. Hvis vi kigger i mejerihistorien, så har de danske mejerier i de sidste 50 år været igennem en udvikling, hvor danske andelshavere og mælkeleverandører har skiftet fra et mejeri eller selskab til et andet. Mælkeflowet har altid haft retning mod de bedst betalende mejerier. De enkelte mejerier skulle/skal ganske enkelt udbetale en konkurrencedygtig pris for mælken for at have sin berettigelse i en fri og åben verden, hvor varer, produkter, serviceydelser og mennesker har fri bevægelighed til fælles bedste for os alle. Mælkens frie bevægelighed igennem de sidste årtier har givet os den mejeri- og selskabsstruktur, vi i dag kender i det danske mejerilandskab, nemlig en rigtig god og sund struktur, bestående af 35 mejerivirksomheder

MÆLKERITIDENDE 2007

med en forarbejdning på min. 100 tons mælk om året, godt suppleret af et antal gårdmejerier og tilstødende virksomheder, som i samlet flok giver den store mangfoldighed i produktsortimentet, som vi også i år glæder os til at se på Landsmejeriudstillingen i Herning. Danske mejerier og selskaber har igennem en rigtig lang årrække udbetalt en konkurrencedygtig mælkepris til andelshavere og mælkeleverandører med udgangspunkt i en strategi om, at vi som mejeribranche skal investere og produktudvikle i specialprodukter og i størst mulig omfang holde os fra de tunge bulkprodukter. I den danske mejeriverden er der en lang tradition for, at mejeriernes mælkepriser bliver målt og vejet og sammenlignet både indenrigs og udenrigs. Vi er vant til konkurrence i alle ledder og kanter. For os i hovedbestyrelsen er der ingen tvivl om, at danske mælkepriser vil komme i front igen. Vi er alle vidende om, at mælkeprisen, som udbetales til de danske mælkeleverandører, er steget med rask fart henover sensommeren. Prisen er ganske enkelt steget fra sidste års landsgennemsnitsniveau på 2,25-2,30 kr. pr. kg. standardmælk til små 3,00 kr. pr. kg. Når der snakkes om mælkepriser i dagens Danmark, så er det helt klart, at man skal holde tungen lige i munden, for det svirrer hele tiden med rygter om nye priser og prisændringer. Her skal vi naturligvis huske at sammenligne mælkepriserne på lige vilkår, når der skal drages paralleller imellem lønsomheden ved at sælge mælken indenrigs eller udenrigs. Vi er alle på mejerisiden af dansk mejeribrug blevet beskyldt for at have sovet i timen, når det gælder om at tilpasse mælkeprisen i opadgående retning. Om vi har sovet eller ej, kan der være mange meninger om. Fakta er, at bulkproducenterne i den nuværende markedssituation har været i stand til hurtigt og effektivt at udnytte mangelsituationen på pulver og bulksmør til på 9 måneder at fordoble salgsprisen i et spotmarked med en lille bitte underforsyning. Special- og detailprodukter,

som vi i dansk mejeribrug hælder til, sælges som bekendt på længerevarende kontrakter, hvor vi som producenter og sælgere er fastlåst i prisændringer for længere perioder, og derfor er de danske mejeriers ”evne” til at øge mælkeprisen et spørgsmål om cashflow. Her kan vi jo spørge hinanden: Hvem kom først, hønen eller ægget? Forstået på den måde, skal mejerierne have pengene i kassen først, eller skal der udbetales mælkepenge med udgangspunkt i forventede prisstigninger i special- og detailmarkedet. Her kan der helt klart være divergerende holdninger til tingene og verdens tilstand. Danske mejerier har i gennem årerne fastsat og udbetalt en acontopris i henhold til de godkendte budgetter. I dagens danske mejeribrug indvejes over 98 % af mælken til andelsselskaberne og det betyder, at et eventuelt større overskud end budgetteret på helt sædvanligvis vil tilflyde andelshaverne eller ejerne ved regnskabsårets slutning. Men her må andelsselskabernes bestyrelser erkende, at et antal andelshavere ikke har tid og lyst til at vente på de traditionelle betalingsrytmer, men ønsker at få afregnet mælkeprisen på anden vis. Når vi i dansk mejeribrug retter blikket mod vores grænse mod syd, så er det unægtelig et paradoks, at det er de tyske mælkehandlere og mejerier, som pludselig har en høj betalingsevne for mælk, således at danske mælkeproducenter drejer deres mælkeflow sydover. Tyske mejeriselskaber i den nordlige del af Tyskland har i de sidste mange år ikke været kendt som højt betalende for den rå mælk, og dette er vel også den direkte årsag til, at store danske og udenlandske detailkæder for ganske få år siden brugte tysk lavprismælk til at få gennemtrumfet ”Own Label” billig mælk til danske forbrugere. Billige tyske og hollandske oste og konsummælk, godt og grundigt mikset sammen med detailkædernes privatmærkestrategi er vel den cocktail, som i bund og grund pressede forbrugerpriserne for mælkeprodukter ned på dagens niveau, fx var mælken prissat til 3,75 kr. for en liter

NR. 21

469


Forud for delegeretmødet var der foredrag ved bjergbestiger Henrik Olsen med titlen: En ekstrem oplevelse på verdens højeste bjerg. Der blev lyttet intenst til det spændende foredrag, hvor både delegerede, ledsagere og gæster - i alt godt 200 - deltog.

tysk Aldi-mælk. Indtil for få uger siden kunne vi stadig købe mælk til 3,75kr. i Struer. Med denne prissætning er det jo ganske umuligt at betale mælkeproducenterne en acceptabel mælkepris. Med disse ord in mente må vi erkende, at den tyske mejeriverden har fået en rigelig stor indflydelse på de danske mælkepriser og herved sat hele den danske mejeriverden under et voldsomt pres. Et pres vi mejerifolk skal møde med oprejst pande. Vi skal i fællesskab i dansk mejeribrug kæmpe en brav kamp for at få mælkeflowet hjem til vores mejerier. Det er et samlet dansk mejeribrug helt sikkert bedst stillet ved. I sit stille sind kan man fristes til at stille spørgsmålet: Hvorfor importerede vi i dansk mejeribrug ikke billig tysk mælk til kapacitetsudnyttelse af vores mejerier og salgskanaler, da det var muligt at gøre en god forretning og herved forsøge at give dansk mejeribrug en lille ekstra indtægt? Var og er vi bare de pæne drenge i klassen?

470

NR. 21

Som en indskudt bemærkning vil jeg gerne sige, at ikke kun dansk mejeriindustri blev overrasket over de store svingninger i priserne for landbrugsprodukter. Af en artikel i LandbrugsAvisen den 9. marts 2007 forventede John Jensen, AgroMarkets/LandboNord prisfald på råvarer. Og når korrektionen er overstået forventer vi stadig, at prisen på foderkorn falder, siger John Jensen. Dette sammenholdt med en artikel i Jyllandsposten den 6. september omhandlende: ”Kornpriser sætter rekord”, hvilket bevirker at foderkorn forventes at stige med 75 % i næste sæson set i forhold til indeværende års foderpriser. Det fortæller, at en samlet dansk landbrugsindustri er blevet særdeles overrasket over prisudviklingerne, uanset om det gælder mælke-, svine-, kyllinge- eller kornproduktion i den globale verden. At det er overraskende for hele landbrugsindustrien kan man sige er en ringe trøst. Henover sommeren og efteråret har man i dagspressen og diverse

landbrugsblade og landbrugsaviser kunnet se følgende store overskrifter: • Dette er det endelige opgør • Landbrugets top kritiserer Arla • Endrup Andelsmejeri sender mælken til Tyskland • Arla er ved at lære det på den hårde måde • Mammen får hul i mælkeleverancen • Et hårdt farvel til 187 andelshavere • Storbønder vender Arla ryggen • Tysk mejeriselskab udfordrer Arla • Mælkebønder kræver handling • Alternative leverancer kan true dansk mejeristruktur. Derfor kan man sagtens forstå, at folk uden for mejeribruget er af den opfattelse, at nu styrer dansk mejeribrug mod afgrundens rand, for nu at bruge Knud Heinesens citat fra 70’erne. Lad os her fra delegeretmødet slå fast med syvtommersøm, at dansk mejeribrug ikke er på vej ud over afgrundens rand. Vi har i Danmark en af

MÆLKERITIDENDE 2007


Europas bedste mejeriindustrier, som med en god, stærk og loyal ejerkreds bag sig, godt hjulpet af dygtige, ansvarlige, veluddannede og omstillingsparate medarbejdere, har kræfterne til igennem effektiv mejeridrift, rigtigt produktmix og gode udviklingstiltag at betale andelshaverne og mælkeleverandørerne en gennemsnitlig mælkepris, som ligger i top, set i forhold til andre store europæiske mejerinationer, som har en sammenlignelig mejeriindustri. Det vil sige en industri, som henter en stor del af sin omsætning på de internationale markeder, såsom Holland, Tyskland og Frankrig. Dansk mejeribrug er henover sommeren blevet sat under et enormt pres, og nu gælder det om at holde tungen lige i munden, således at mælkepriseuforien og påstanden om os medarbejderes (på alle niveauer) tornerosesøvn og venskabelige/kammeratlige snak med detailkæderne ikke fører til kortsigtede og forkerte beslutninger, som på sigt vil skade hele vores mejeribranche, ja hele landbrugssektoren. Efter Hovedbestyrelsens opfattelse er dansk mejeribrug i den globale verden beundret for evnen til at arbejde sammen omkring forsyning, forædling og afsætning af vores produkter - som f.eks. Lurpak. Jo, fællesskab gør stærk, og herved opnås der kræfter til at møde de stadig større og mere magtfulde detailkæder og internationale konkurrenter. Når dette er sagt, så ved jeg også, at i alle hjørner af dansk mejeribrug er der oprigtig stor tilfredshed med de stigende priser på mælk, for det er der brug for. En fornuftig økonomi i mejeribrugets primære produktion er alfa-omega for at fastholde og udvikle vores erhverv. Derfor har de danske mejerier, mejeriselskaber, andelshavere og medarbejdere igennem årtier arbejdet med effektivisering i alle led fra jord til bord. Alle disse fælles bestræbelser har båret frugt, stort set alle effektiviserings- og rationaliseringstiltagene har indtil dato været rettet indad mod os selv. Det nye i den nuværende situation er, at alle vores kunder vil opleve

MÆLKERITIDENDE 2007

stigende priser på mejerileverancerne, og det har vi trængt til i dansk mejeribrug - op med priserne er det simple budskab! Med en dansk mælkekvote på godt 4 milliarder kilo mælk, så vil simpel hovedregning fortælle, at ved en prisstigning på 60-70 øre pr. kilo vil mejeribranchen tilflyde tæt ved 3 milliarder kroner som merindtægt på årsbasis. Så vi håber alle, at prisniveauet vil holde. Tænk hvis merprisen på rå mælk blev en krone pr. kilo. Alle os i dansk mejeribrug, såvel ansatte som andelshavere og politikere må og skal acceptere, at globaliseringen og de åbne grænser betyder nye spilleregler på alle ledder og kanter. Vi græder over spildt mælk, men danske mejerifolk er og bliver ikke grædekoner. Her fra delegeretmødet vil vi gerne give udtryk for, at Foreningen af mejeriledere og funktionærer støtter stærkt op omkring alle gode og sunde tiltag, som vil bringe de danske mælkepriser op på sejrsskamlen igen til fælles bedste for alle os, som har vores virke i mejeribruget, uanset hvor vi befinder os. Med disse ord in mente skal vi ligeledes her fra delegeretmødet opfordre hele det etablerede danske mejeribrug til at tage godt imod vores nye kollegaer i branchen, uanset om der er tale om nye gårdmejerier, mikromejerier, produktionsmejerier, engrosmejerier el-

ler selvstændige mælkeleverandørselskaber. En fremstrakt hånd fra alle parter, lyst og evne til åben, ærlig og fair dialog, det vil vi alle stå os bedst ved i det lange løb. Når vi her på vort delegeretmøde nr. 118 vender blikket mod de danske mejerier og mejeriselskaber, så må vi i fællesskab konstatere, at perioden siden sidste delegeretmøde i Fåborg har været fyldt med masser af aktiviteter og udfordringer, som hver især er med til at bringe dansk mejeribrug videre på den ene eller anden måde, videre mod mål og tanker som altid er i bevægelse. En bevægelse som giver mejeribruget grobund for en utrolig stærk ”mejerikultur”. Os der har kendskab til mælkesyrekulturer og syrevækkere ved, at med de rette vækstbetingelser er der uanede muligheder i at ”lege” med kulturen. Nye smagsretninger og spændende mundfornemmelser kan fremdyrkes, og samtidig skal vi hele tiden passe på, at der ikke opstår fejlgæring. Uanset hvor vi har vores daglige virke i dansk mejeribrug, så skal vi alle yde vores bidrag til at give ”mejerikulturen” de rette vækstbetingelser. Det giver styrke! Styrken i dansk mejeribrug er den virketrang og omstillingsparathed, der har været i branchen lige siden 1882, hvor Hjedding Andelsmejeri som det

Under punktet ”mejeribrugets udvikling” omtalte formanden bl.a. turbulensen om de stigende mælkepriser på verdensmarkedet og i Danmark.

NR. 21

471


første andelsmejeri blev grundlagt af 26 fremsynede landmænd fra egnen omkring Ølgod. Disse fremsynede landmænd havde en stærk tro på, at fællesskab og demokrati gør stærk. I fællesskab fik man stablet ressourcer på benene til at erhverve den for tiden bedste teknologi til mejeriproduktion. Disse gæve landmænd fra den jyske hede fik i samarbejde med vise og fremsynede mennesker, som mejerske Hanne Nielsen fra Havartigården, mejerikonsulent og mejerilærer Thomas Riise Segelcke, N. J. Fjord fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og L. C. Nielsen fra Maglekilde Maskinfabrik lagt kimen til et dansk mejeribrug, som her i Hjeddings 125 års jubilæumsår fremstår som et af verdens mest moderne og konkurrencedygtige mejeribrug, som der står respekt om. Som det fremgår af dansk mejeribrug i tal fra Mejeriforeningen 06/07, så er der i dagens danske mejeribrug 550.000 malkekøer på 5.400 landbrugsbedrifter, som producerer små 4,5 mia. kilo mælk, som leveres til forarbejdning hos 33 mejeriselskaber, hvoraf 12 er andelsejede og 21 er privatejede. Tilsammen råder de danske mejeriselskaber over 66 produktionsanlæg, som producerede ca. 780 mio. kilo konsummælkeprodukter, 335.000 tons ost, 172.000 tons mælkekonserves og 105.000 tons smør og blandingsprodukter. Med disse tal in mente så kan vi med rette sige, at der virkeligt er noget at fejre her i 125-året for Hjeddings Andelsmejeri. Også i det forgangne år har det danske mejerilandskab undergået forandring på godt og ondt. I Nordjylland har Grindsted Mejeri og Katrineholm Mejeri indstillet driften. Vrinners Mejeri blev driftstandset her i foråret, og produktionen blev overflyttet til Korsvej. Sidst på sommeren blev Års Mejeri driftstandset. Som bekendt indgik Års Mejeris driftstandsning i Arlas store gulosteplan, så realistisk set har Års Mejeri vel levet på ”lånt tid” i de sidste år. Driftstandsningen blev fremrykket som en direkte konsekvens af sommerens gode priser på mælkepulver. Driftstandsningen af

472

NR. 21

Vrinners og Års Mejeri har betydet, at ca. 150 medarbejdere har mistet deres arbejdsplads. En arbejdsplads som man har følt sig knyttet til og været glad for, så det er ganske forståeligt, at man som medarbejder kan føle en stor skuffelse over ledelsens beslutning, når ens virksomhed lukkes. Men positivt er det, at arbejdsmarkedet er i plus, og det bør være forholdsvis let at få nyt job, også i mejeribranchen. Heldigvis er der i mejeribruget en stor overvægt af det, som vi medarbejdere kan kalde positive og fremadrettede tiltag. Thise Mejeri har her i sommeren 2007 holdt indvielse af deres store til- og ombygning, som over en 3 års periode vil betyde en samlet investering på 100 mio. kroner på Salling Mejeriet. Den 11. september blev Sønderhavens Gårdmejeri ved Brønderslev indviet af Fødevareministeren. Arla Foods har opstartet store udvidelser af Mozzarellamejeriet i Rødkærsbro, Fetamejeriet i Bov samt Smørmejeriet i Holstebro, en samlet investering som vil løbe op i et stort trecifret millionbeløb. Hirtshals Mejeri har ligeledes opstartet en stor udvidelse af deres faciliteter, og er indgået i et samarbejde med Borup Andelsmejeri omkring produktion og salg af konsumprodukter på Sjælland. Juiceproduktionen i Arla Foods samles hos Rynkeby på Fyn. Grambogård er opkøbt af DKI i Stilling, og der arbejdes på projektering af et nyt specialmejeri. Søvind Mejeri opruster i markedet for specialprodukter. Mammen Mejeri har opstartet Blueproduktion på Drøsbro Mejeri her 19 år efter, at MD driftstandsede mejeriet. Som bekendt var Fødevareministeren tilkaldt for at klippe den røde snor ved indvielsen. Løgismose Mejeri er gået i samarbejde med Tivoli omkring besøgs- og produktionsmejeri i Nimb. Udover de her nævnte projekter og aktiviteter, så er vi alle bekendt med, at der på stort set alle danske mejerier pågår løbende forbedringer og optimeringer for til stadighed at være på forkant med udviklingen i branchen. På udenrigsfronten arbejder de danske mejerier som bekendt også på at befæste deres positioner. Arla Foods

har købt 30 % af aktierne i Finlands næststørste mejerikoncern - Ingmann. Nordex Food har så småt opstartet produktionen af Hvid ost og Combi i Rumænien. Sammen med en stor lokal partner bygger Arla Foods yderligere Pulverkapacitet i Kina. Og endelig har Arla Foods amba opkøbt den manglende aktieandel i Arla Foods PLC UK, således at Arla er Arla i England. I forbindelse med Englandsopkøbet er det lidt spændende at læse i dagspressens artikler, at engelske landmænd er stærkt interesserede i at blive andelshavere i Arla Foods for herved at få indflydelse på virksomhedens drift og andel af overskuddet. Hvem sagde andelshaverflugt fra Arla i Danmark, grundet manglende indflydelse og mælkepris? Her fra delegeretmødet skal der også i år lyde et held og lykke med de mangeartede aktiviteter, god vind til jer alle i dansk mejeribrug, uanset hvor I befinder jer. Lad os håbe, at vi i fællesskab får sejlene sat til medvind - det fortjener mejeribruget. Fra den politiske verden har dansk mejeribrug i allerhøjeste grad oplevet skift i vindretningen. Det der her tænkes på er, at EU’s eksportstøtte til mejeriprodukter ud af fællesmarkedet blev helt og aldeles nulstillet den 14. juni. Vi er alle vidende om, at over en årrække er restitutionerne til mejeriprodukterne blevet reduceret og afkoblet, hvilket betyder, at EU-støtten udbetales direkte til den enkelte landmand. I 2006 fik de danske mejerier 427 mio. kroner i EU-støtte. Disse penge er efter den 14. juni forsvundet med et slag, uanset at vi fra dansk mejeribrugs side syntes, at det er træls at miste eksportstøtten helt og aldeles ”over night”, så er kommissionens træk ganske logisk set i lyset af sommerens prisudvikling på mejeriprodukter, både indenfor og udenfor EU. Dette sammenholdt med, at EU’s overskudslagre for skummetmælkspulver og smør er tomme, ja så nåede vi frem til en situation, hvor vores eksport af mejeriprodukter er underlagt en fri prisdannelse under påvirkning af udbud og efterspørgsel, og det er vel det, vi alle har ønsket - men nu kom det altså.

MÆLKERITIDENDE 2007


Også det moderne Danske Mejeribrugs 125 års jubilæum (1882-2007) i Hjedding, blev omtalt på delegeretmødet.

Når det så er sagt, så var det et ønske fra landbruget, at den manglende eksportstøtte skulle sættes i forhold til en eventuelt forøgelse af mælkekvoterne for på denne måde at kompensere for de manglende støttekroner fra Bruxelles. På kort sigt er der ifølge Fischer Boel ingen udsigt til forøgelsen af mælkekvoterne i EU udover de allerede indgåede aftaler, som tillader en forøgelse af den danske kvote med ½ % pr. år i 2006-2007-2008. EU-kommissionen har besluttet sig for et såkaldt helbredstjek af landbrugspolitikken i 2008. Fra dansk landbrugs side er der et stærkt ønske om, at ”outputtet” af helbredstjekket kunne resultere i en gradvis forøgelse af mælkekvoterne hen i mod år 2015, hvor det er besluttet, at kvoterne skal afvikles. Med afviklingen af kvoterne in mente senest 2015, så er det bemærkelsesværdigt, at her i august måned var ligevægtsprisen for mælkekvote imellem 4,62 og 4,66 ved 4,36 % fedt. En kvotepris på 4,66 må helt klart være et udtryk for optimisme hos dele af de danske mælkeproducenter. Fra Mejeriforeningens side vurderes det, at når mælkeproduktionen gives fri, så er der potentiale til at øge den danske mælkeproduktion med 1-2

MÆLKERITIDENDE 2007

mia. kilo mælk ~ til små 50 %. Spørgsmålet er så: Har vi kapacitet til 5-6 mia. kilo mælk på vores mejerier? Hvis vi tager en artikel i Børsens fra den 9. august 2007, som omhandler: ”Fødevarer nyt globalt væksterhverv” til indtægt, så kan danske landmænd og dansk samfundsøkonomi drage store fordele af, at mælk globalt er blevet en mangelvare. Det indebærer, at gode og sunde fødevarer af høj kvalitet kan blive et globalt væksterhverv, hvor Danmark bogstaveligt talt kan høste fordelen af mange generationers viden og kompetence. Her kommer man uundværligt til at tænke på pionererne fra Hjedding, og deres efterkommere som i de efterfølgende 125 år har udviklet dansk mejeribrug til det stadie, vi i dag kender. Det giver stof til eftertanke.

Medlemsforhold - FTF-A - FTF Foreningen består af i alt 786 medlemmer. Af sekretariatets medlemsopgørelse pr. 1. september i år fremgår, at antallet af aktive medlemmer andrager 513 mod 511 sidste år. Herudover har foreningen 93 passive og 185 kontingentfrie medlemmer. Antallet af dobbeltmedlemmer, altså personer der er medlemmer af

både Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Dansk Mejeriingeniør Forening, er på uændret 37 i forhold til sidste år. Hvad angår fordelingen af det totale antal medlemmer på landsdelskredse, ser det således ud: Kreds 1 har 120 medlemmer, kreds 2 162 medlemmer, kreds 3 161 medlemmer, kreds 4 168 medlemmer, kreds 5 100 medlemmer og kreds 6 75 medlemmer. Jeg vil erindre om, at medlemmer, der har været aktive til de er fyldt 65 år og efterlønsmodtagere, der har skiftet fra aktivt til passivt medlemskab frem til de er fyldt 65 år, kan opnå kontingentfrit medlemskab. Fra Hovedbestyrelsens side betragter vi medlemsudviklingen som status quo, til trods for en tilbagegang på 3 medlemmer gennem det sidste år. Her i disse tider, hvor der fokuseres meget på netværk, netværksdannelse og VL-grupper, må tiden være oplagt til, at vi får sat gang i medlemsudviklingen. Rundt på vores mejerier og tilstødende virksomheder går der helt givet et antal ledere, specialister og funktionærer, som naturligt hører hjemme i vores forening. Et spørgsmål fra potentionelle nye medlemmer kunne for eksempel være: Hvorfor skal jeg melde mig ind i netop jeres forening? Her kunne et svar være, at man skal huske: • Det kan være ensomt, at være leder. • Som oftest har man ikke lige en lederkollega ved hånden. • Der er ingen sidemandsoplæring. • Ofte er der manglende sparring coaching. • Det er vigtigt at holde fagligheden i fokus. • Det er vigtigt at blive en del af mejerikulturen. Så derfor meld dig ind i Foreningen af mejeriledere og funktionærer, herved er der stor mulighed for at minimere det såkaldte ”fællesskabsunderskud”, der ofte kan opstå, når man står som nyudnævnt leder. Her er der mulighed for at danne netværk med andre ligestillede ledere. Det er præcist det vores forening har været stærk medvirkende til, siden Dansk Mejeristfor-

NR. 21

473


Det smukke nybyggede Hotel Opus i Horsens var rammen om Foreningen af mejeriledere og funktionærers 118. delegeretmøde.

ening blev oprettet den 21. oktober 1887 i Fredericia. Det skal naturligvis også nævnes, at foreningen til enhver tid står til rådighed med de i vedtægterne § 1 nævnte ydelser for medlemmerne, uanset tid og sted. At kontingentet inkl. Mælkeritidende kun udgør 2.100 kr. på årsbasis, er bestemt heller ikke en ulempe. Hertil skal naturligvis tillægges FTF-A’s arbejdsløshedsforsikring og efterlønskontingent, som på årsbasis udgør hhv. 4.368 kr. og 4.476 kr. eller samlet 9.144 kr. Disse FTF-A-ydelser er som bekendt tilvalgsydelser i dagens Danmark. Samlet set er kontingentet til vores forening og FTF-A på et særdeles konkurrencedygtigt niveau. For at øge synligheden af vores forening og dens ydelser til os medlemmer, samt for at sætte yderligere fokus på medlemshvervningen, har Hovedbestyrelsen besluttet, at vi vil være til stede på Landsmejerudstillingen med en lille stand. Alle besøgende på standen, som udfylder et ”spørgeskema”, vil deltage i en lodtrækning om en uges ophold i ”Mejeristhuset”. Vi håber, at I alle slår

474

NR. 21

et sving forbi vores stand. Standen vil på skift blive bemandet med medlemmer fra de enkelte kredse. Vel mødt på stand nr. M 9970. Omkring vores samarbejde med FTF - FTF-A vil vi også i år fra Hovedbestyrelsens side slå et stort slag for synligheden af ydelserne fra vores samarbejdspartnere, som blandt andet er: Efterlønsordning, Lønsikring, Arbejdsskadesordning, Socialrådgiverordning samt A-kasse for selvstændige og delvist selvstændige. Husk ydelserne er til for alle os medlemmer. Fra FTF-A’s arbejdsløshedsstatistikker for august 2007 kan ses, at arbejdsløshedsprocenten for vores medlemmer er 0,67 %, hvilket betyder at 3 personer er uden job, eller er i en jobskiftesituation. En arbejdsløshedsprocent på 0,67 % kan betegnes som værende i den lave ende, selv i dansk arbejdsmarked, hvor der er rift om hovederne. Så lad os i fællesskab håbe, at der er jobmuligheder for de 3 arbejdsløse medlemmer lige om hjørnet. Omkring advokatbistand kan vi fra Hovedbestyrelsens side oplyse, at også i det forgangne år har der været behov for at rekvirere ekstern bistand. Der er

fra medlemmernes side anmodet om hjælp i 9 sager til et samlet beløb på ca. 62.000 kr. i sidste regnskabsår. Vores Folketing har med virkning fra 1. januar 2008 ændret loven om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, hvilket betyder, at det er diskriminerende i en ansættelseskontrakt at bestemme, at vi som medarbejdere uden videre skal fratræde vores job inden det fyldte 70. år. Fra Mejeribrugets Arbejdsgiverforening er der via Cirkulære 1.056 taget initiativ til, at virksomhederne ændrer deres standardkontrakter, således at kontrakter, som er indgået i 2007, ikke indeholder bestemmelser om en tilbagetrækning før det fyldte 70. år eller med passus om, at medarbejderne uden videre fratræder ved ”folkepensionsalderen”. For gamle/eksisterende ansættelseskontrakters vedkommende bør der udarbejdes en ”allonge” som gør, at ansættelsesforholdet er i overensstemmelse med den nye 1/1-08 lovgivning. alternativt kan der selvfølgelig udarbejdes en helt ny ansættelseskontrakt, som er ”up to date” hele vejen rundt. Det skal bemærkes, at Beskæftigelsesministeriet ikke opfatter forannævn-

MÆLKERITIDENDE 2007


te som en væsentlig ændring af ansættelsesvilkårene, hvorfor virksomhederne uden videre varsel kan ændre eksisterende ansættelseskontrakter. På sidste års delegeretmøde fremsatte vi fra Hovedbestyrelsens side forslag om at ændre på valggrundlaget for antallet af delegerede til vores delegeretmøde. Ifølge vedtægterne vælges der i landsdelskredsene en delegeret for hver påbegyndt 6 aktive medlemmer. Hovedbestyrelsens forslag gik i al sin enkelthed ud på at ændre antallet af aktive medlemmer fra 6 til 8 pr. delegerede. Som bekendt fik vi fra Hovedbestyrelsens side nedstemt vores forslag på delegeretmødet. Ja, vi fik en regulær ”om’er”. Efter dette kraftige vink med en vognstang fra sidste års delegeretmøde og efterfølgende debat og dialog i kredsbestyrelserne har vi i Hovedbestyrelsen besluttet, at vi for nuværende ikke vil fremlægge ændringer til valggrundlaget for delegerede til foreningens delegeretmøde. Vi har lyttet til græsrødderne rundt i det ganske land. Jeg har deltaget i et par generalforsamlinger i kredsene. På et af disse møder blev der udtalt, at man var overordentlig godt tilfreds med foreningens delegeretmøde inkl. måden der vælges delegerede på. Den skal der ikke røres ved.

Overenskomst og AP Pension På overenskomstsiden er vi jo alle bekendt med, at vi i september 2005 indgik en ny 3-årig overenskomst for mejeribestyrere, driftsledere og arbejdsledere, hvilket betyder, at den nuværende overenskomstperiode udløber 1. oktober 2008. Fra Hovedbestyrelsens side forventer vi på sædvanlig vis at opsige overenskomsterne med 6 måneders varsel til den 1. oktober 2008. Som optakt til overenskomstforhandlingerne vil det af Hovedbestyrelsen nedsatte overenskomstforhandlingsudvalg tage initiativ til at opsamle/opfange ”overenskomstsignaler” fra de enkelte landsdelskredse. I hovedbestyrelsen har vi som bekendt igennem de sidste par år drøftet fremtiden for vores lønstatistik. Resul-

MÆLKERITIDENDE 2007

tatet af drøftelserne er blevet, at der ikke udarbejdes en selvstændig lønstatistik for vores forening fra og med indeværende år. Den væsentlige årsag hertil er især den manglende besvarelse fra os medlemmer. I både 2005 og 2006 var besvarelsesprocenten på rundt regnet 48 %. Fra Hovedbestyrelsens side arbejder vi på alternative løsninger, set i forhold til at få et overblik over lønudviklingen for ledere i andre brancher samt offentlige ledere, således at vi hver især kan danne os et overblik over vores lønniveau, set i forhold til sammenlignelige brancher og stillingsbeskrivelser. På pensions- og efterlønssiden skal der igen i år lyde en kraftig opfordring til, at I er på forkant med udviklingen, og her mener vi helt konkret, at ved selv de mindste ændringer af netop jeres forsikrings- og pensionsforudsætninger bør I straks rette henvendelse til AP Pension for at få enhver tvivl og usikkerhed bragt ud af verden. Husk at AP Pension venter ved telefonerne og er klar til hurtig udrykning, enten til privat konsultation eller fællesarrangementer, eller en kombination af disse ude i kredsene.

Uddannelsesforhold Her i kalenderåret 2007 forventes der på Dalum et elevoptag på 70 mejerielever, hvilket er et fald på 25 elever, set i forhold til 2006 elevoptagelsen. I henhold til Dalums elevoptagelse i 2004 og 2005 kan vi konstatere, at 2007 optaget er på niveau med disse to år. Så realistisk set må vi i mejeribruget forvente, at 70-75 mejerielever er det, som vi kan rekruttere pr. år, hvis der ikke iværksættes yderligere tiltag. I januar 2007 er der opstartet et svensk uddannelseshold på Dalum bestående af 16 gymnasieelever, hvilket betyder, at Dalums aktivitetsniveau for 2007-elevoptaget er på 86. At det har været muligt at stable et svensk hold på benene er utroligt flot, og er på sigt med til at opretholde/styrke mejeriuddannelsen, da et godt studiemiljø er stærkt afhængigt af, at de enkelte årgange har den rigtige stør-

relse. De grænseoverskridende uddannelsesaktiviteter er ligeledes et stort plus i en globaliseret verden. Her i foråret og sommeren 2007 har 74 mejerielever bestået deres svendeprøve, og de kan efterfølgende kalde sig mejerister. Her fra delegeretmødet skal der lyde et stort tillykke til det nye hold mejerister fra 2007. Der er brug for jer ude på de danske mejerier. I sommeren 2007 var der 10 studerende procesteknologer med mejeri som speciale, der afsluttede deres uddannelse på Dalum. Til dem skal der ligeledes lyde et stort tillykke med den nye titel her fra delegeretmødet. Fra Dalum oplyses det, at der på holdet 2006-2008 er 34 studerende. Her ved 2. årets start er fordelingen på de 3 specialer hhv. 25 på mejeri, 4 på fødevare og 7 på procesteknik. 23 studerende er startet på Dalums 2007-2009 hold, og her er det værd at hæfte sig ved, at kun 7 af de 23 studerende er mejerister. I perioden 2002-2007 er der i alt dimitteret 59 procesteknologer med mejeri som speciale fra Dalum. Med lidt hovedregning giver det i gennemsnit små 10 nyuddannede ”mejeriteknologer” pr. år gennem de sidste 6 år. Med disse tal in mente så er det bydende nødvendigt, at vi hele vejen rundt i det danske mejerilandskab erkender, at vi om føje tid kommer til at mangle procesteknologer og hermed specialister og ledere i vores virksomheder. Vel og mærke virksomheder som over tid efterspørger bedre og bedre uddannede medarbejdere. At vi over tid kommer til at mangle procesteknologer med mejeri som speciale er i sig selv en særdeles uheldig situation for dansk mejeribrug og de tilsluttende industrier. Men helt galt går det, når og hvis optaget til procesteknologuddannelsen kommer under den kritiske grænse for at opretholde uddannelsen - så er vi på den, om jeg så må sige. Men der er der dog en god stor årgang, nemlig 2006-2008 på vej igennem Dalum-systemet med 25 studerende på mejerispecialet. Her er der vist ingen tvivl om, at Mejeribrugets Arbejdsgiverforenings initiativ omkring

NR. 21

475


”sponsorship” har haft en positiv indflydelse på antallet af studerende. 2007-2009 holdet med kun 7 mejerister ud af 23 studerende tegner ikke lyst for fremtiden. Forhåbentlig vælger nogle af de 16 ikke-mejerister mejerivejen ved 2. årets start. Her fra delegeretmødet er det naturligvis vanskeligt at spå om behovet for mejeriteknikere i fremtiden, men mon ikke et godt gæt kunne være 20-25 nyuddannede pr. år. Der er helt givet behov for en stor, stærk og målrettet indsats fra hele branchen for at holde teknologuddannelsen oven vande. Omkring Mejeribrugets Arbejdslederuddannelser er status for kursusåret 06/07, at der er gennemført 8 kurser med 119 elevuger med 130 deltagere. Vi må naturligvis tage aktiviteten på efteruddannelsesfronten til efterretning, men samtidig opfordre vores medlemmer ud over det ganske land til at holde deres personlige kompetencer ajour, for herigennem at være på forkant med krav og forventninger på både de teknologiske og ledelsesmæssige områder. Husk, som ledere skal vi være beredt til at gå foran, og det gælder naturligvis også på efteruddannelsesområdet. Som et nyt tiltag har parterne indenfor mejeriindustrien nedsat et nyt udvalg - nemlig Mejeribrugets UddannelsesUdvalg (MUU), som har fået til formål og opgave at fastlægge den fælles overordnede strategi for branchens uddannelsesaktiviteter, og skal i forlængelse heraf sikre, at der sker en stadig udvikling af uddannelsesindsatsen inden for såvel erhvervsuddannelse, efteruddannelse som videreuddannelse herunder sikre, at der sker en langsigtet behovsafdækning af mejeriindustriens uddannelses- og udviklingsbehov på alle niveauer. Mejerifagets FællesUdvalg, der er ansvarlig for de opgaver og forpligtelser, der udspringer i henhold til gældende lov på erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelsesområdet, indgår som en del af MUU. Under punktet eventuelt er det aftalt, at direktør Morten Gass fra Mejeribrugets Arbejdsgiverforening giver en kort orientering om det nye

476

NR. 21

”setup” i Mejeribrugets UddannelsesUdvalg (MUU).

Aktiviteter - Kredsudstillinger Siden vi afholdte vores sidste delegeretmøde, har der været afholdt 2 kredsudstillinger rundt i landet. Den 31. januar blev kredsudstillingen afholdt i Videbæk Idræts- og Fritidscenter. I forbindelse med udstillingen var der arrangeret åbent hus hos FMP’s (Funktionelle MælkeProteiner) udviklingsafdeling i Nr. Vium. Den 6. juni gik udstillingskaravanen videre til Sjælland, nærmere betegnet Vesthallen i Slagelse, og samtidig var der arrangeret åbent hus hos Slagelse Mejericenter. Begge udstillinger var velbesøgt. Og igen kan det konstateres, at det er lettere at trække folk af hus, når der i forbindelse med kredsudstillingerne er mulighed for virksomhedsbesøg og orientering. At udstillingsudvalget dristede sig til at rykke udstillingskaravanen til Sjælland - til trods for en lidt mere stram økonomi i udstillingsbudgettet, grundet hotelophold, spisning og bropenge til kittelfolket - syntes vi fra Hovedbestyrelsens side er rigtigt flot. Det er med til at understrege, at Kredsudstillingerne er for hele landets mejerier og mejerifolk, uanset at der er lidt vand i mellem. For en forening som vores er der ingen tvivl om, at Kredsudstillingerne og virksomhedsbesøgene er med til at holde tandhjulene i motoren rullende og velsmurte. Fagligheden er i fokus, rigtigt godt hjulpet af et stærkt og sundt socialt samvær, når der dyrkes netværk og fællesskab inde i ”osteklokken” med den stærke mejerikultur. Det har et samlet mejeribrug stor glæde af til fælles bedste. Derfor er det overordentligt vigtig, at alle aktørerne i mejeriuniverset, små som store mejerier, leverandører af alle afskygninger, mejeriernes og mejeriselskabernes personale (store som små) støtter godt op omkring vores udstillingsaktiviteter. På kredsformandsmødet den 10. april blev der givet grønt lys for, at ud-

stillingsudvalget i samarbejde med Teknisk Udvalg på Mejeriforeningen og Dalum UddannelsesCenter planlægger og afvikler et fællesarrangement, hvor elementer fra Osteproducenternes Dag og Kredsudstillingerne med Dalum som base, indgår i et nyt fællesarrangement som en slags ”Mejeribrugets Dag”, hvor et samlet mejeribrugs faglighed er i fokus med udgangspunkt i de tre bagvedliggende organisationers mangeartede aktiviteter, for at styrke det faglige arrangement i dansk mejeribrug. ”Mejeribrugets Dag” forventes at slå dørene op til det første arrangement på Dalum enten onsdag den 30. januar eller onsdag den 6. februar 2008. Vel mødt - få nu datoerne noteret i lommebogen! For Kredsudstillingernes vedkommende betyder samarbejdet omkring Mejeribrugets Dag, at en af årets to kredsudstillinger fremadrettet vil blive afholdt på Dalum. Den anden kredsudstilling vil på sædvanligvis blive afholdt rundt i landet og gerne sammen med et virksomhedsbesøg. Også i år skal der fra Hovedbestyrelsens side lyde en stor tak til udstillere, sponsorer til præmier og virksomheder, som åbner dørene for os i forbindelse med foreningens kredsudstillinger. Der skal ligeledes lyde en stor tak til udstillingsudvalget og alle kittelfolk for den store indsats, der ydes for at få arrangementerne til at klappe. Det sætter vi alle utrolig stor pris på, og det er netop derfor vi som mejerifolk møder talstærkt op til udstillingerne. Igen i år vil jeg under punktet aktiviteter henvis til de enkelte kredses beretninger, som bringes i Mælkeritidende.

Landsmejerudstillingen 2006 Landsmejerudstillingen 2006 blev i november afholdt som en forbrugerudstilling under navnet Mejeriforum i København. Der var en næsten 100 % opbakning fra mejerierne til arrangementet, og generelt blev det vedtagne koncept med en produktudstilling, salgsstande og forbrugeraktiviteter fulgt.

MÆLKERITIDENDE 2007


Medlemsarrangementer Aktivitetsudvalg

Foreningens delegeretmøde med efterfølgende fest var arrangeret af Østjyllands Mejeristforening.

Formålet med Mejeriforum i København var at vise forbrugerne dansk mejeribrugs store mangfoldighed fordelt på produkter og mejerier. Et samlet mejeribrug forsøgte at ”indtage” København, men desværre slog vi ikke igennem. Udstillingen fik meget omtale, men desværre havde den anbefalede markedsføring ikke været tilstrækkelig, da kun 7500 besøgende så udstillingen. Der var budgetteret med 10.000 og håbet på 15.000. Eksperterne havde vurderet op til 40.000 gæster. Efter en drøftelse med mejerierne er det nu vedtaget, at Landsmejerudstillingen fremover skal koncentrere sig om at være en fagudstilling i Herning. Danmarksmestrene i 2006 blev: Ost: Mammen Mejeri, afd. Katrineholm med en 60+ Danablu. Smør: Arla Foods, afd. Holstebro med en Kærgården. Konsum: Arla Foods, afd. Brabrand med en Ymer. Tillykke til dem!

Landsmejerudstillingen 2007 I år afholdes Landsmejeriudstillingen som Scandinavian Dairy Contest integreret i FoodPharmaTech i perioden

MÆLKERITIDENDE 2007

13.-15. november i Messecenter Herning. Alle de nordiske lande deltager, og som noget nyt bedømmes produkterne i Herning dagen før udstillingen åbner og med en finalebedømmelse på selve udstillingen. Jeg kan kun opfordre til at fylde busserne og siger: På gensyn i Herning - Vel mødt!

Landsmejeriudstillingen 2008 Omkring Landsmejeriudstillingen 2008 kan det oplyses, at det er besluttet, at udstillingen vil blive afholdt i Herning som en fagudstilling. Som en nyhed vil FoodPharmaTech blive gentaget allerede i 2008 og fremover på lige år. Her fra delegeretmødet skal der også i år lyde en stor tak til udstillingsudvalgets medlemmer med formand Henning Clausen i spidsen, godt hjulpet af Sven Ålborg, Hanne og Søholt. Sidst, men ikke mindst så skal der ligeledes lyde en stor tak til de frivillige kittelfolk, som yder en kæmpe indsats, så udstillingen løber flot af stabelen. Tak til alle, som på den ene eller anden måde støtter op omkring Landsmejeriudstillingen. Denne støtte er helt uundværlig.

Foreningen samarbejder med Dansk Mejeriingeniør Forening i forbindelse med forskellige medlemsarrangementer heriblandt Gå-hjem møder. Deltagelse heri er gratis for de to foreningers medlemmer. Derudover har de to foreninger valgt at invitere de studerende på mejeriingeniøruddannelsen på KU og de studerende på procesteknologuddannelsen på Dalum UddannelsesCenter, ligesom vi naturligvis også gerne ser vore pensionerede medlemmer ved disse arrangementer. I aktivitetsudvalget, hvor planlægningen af de forskellige arrangementer finder sted, søger man ud over at variere de forskellige udbud også at placere møderne i forskellige landsdele af hensyn til medlemmernes transportmuligheder. Den 8. november sidste år afholdtes ”Gå-hjem møde” hos Palsgaard i Juelsminde. Palsgaard A/S er en international virksomhed, som producerer specialprodukter til fødevareindustrien. Markedsføring af produkter sker globalt via et netværk af datterselskaber, joint ventures og agenter. Palsgaard A/ S indgår sammen med datterselskaber og andre virksomheder i udlandet i den selvejende institution Schou-Fondet på godset Palsgaard ved Juelsminde mellem Horsens og Vejle. I mødet deltog 40 personer, og som altid ved disse arrangementer fik vi en fornem behandling. På grund af at Den 41. Nordiske Mejerikongres i 2007 afholdes i Danmark besluttedes det, at Mejeribrugets Forårsseminar i år ikke gennemføres. I samarbejde med Mejeriteknisk Selskab udbydes regelmæssigt faglige studierejser. En studierejse med bus til Tyskland og Polen i maj i år måtte dog aflyses pga. lav tilmelding. Bestyrelsen diskuterer jævnligt forskellige medlemsarrangementer, så hvis der opstår behov og ønsker fra medlemmerne om nye tiltag, drøfter vi naturligvis gerne dette.

”Mejeristhuset” Som det vil fremgå af regnskabet for

NR. 21

477


Hjælpefonden er der i årets løb investeret en del i løbende vedligehold og renovering af ”Mejeristhuset” og omgivelserne på grunden i Kandestederne. Huset er malet indvendigt, herunder træværk efter behov, inklusivt udhuset. Her i efteråret vil samtlige udvendige vinduer ligeledes få en omgang. Samtidig er begge TV-apparater, værelseslamper og køkkentæppe udskiftet, ligesom det har været nødvendigt at opsætte ”betrædning forbudt” skilte i klitterne mod nord. I de perioder vores forenings medlemmer ikke udnytter huset, tilbydes det udlejet til medlemmer af Dansk Mejeriingeniør Forening til en lidt forhøjet pris. Som det også fremgår af løbende meddelelser i Mælkeritidende er brug af huset tilfredsstillende og på uændret niveau i forhold til tidligere år. Graden af tilfredshed med ”Mejeristhuset” hos vores medlemmer må siges at være stor.

Nordisk Samarbejde Når vi her i sommer 2007 med stolthed fejrede det moderne Danske Mejeribrugs 125 års jubilæum (18822007) i Hjedding, og hermed også pionererne bag projektet ”moderne dansk mejeribrug”, så falder tankerne helt naturligt for os mejerifolk på mejerske Hanne Nielsen, som levede 1829 til 1903. I Mejeriforeningens folder omhandlende 125 års jubilæet, er der skrevet følgende om Hanne Nielsen: ”Hanne Nielsen (1829-1903) var en engageret mejerske fra Havartigården ved Virum. Hun udviklede nye oste og produktionsformer, som hun villigt lærte fra sig til andre mejersker. Hun rejste Nordeuropa rundt og samlede inspiration til sin osteproduktion”. Når vi her om godt en måneds tid, nemlig den 10.-12. november (2007) slår dørene op til ”Kronen på værket” for samarbejdet imellem de nordiske organisationer for mejeriuddannede fagfolk og de mejeritekniske foreninger; ”Den 41. Nordiske Mejerikongres” i Århus, så er der rigtig god fornuft i at sætte fokus på mejerske Hanne Niel-

478

NR. 21

sens arbejdsmetoder, om jeg så må sige. Nemlig: • Hun udviklede nye oste og produktionsformer. • Hun lærte villigt fra sig. • Hun rejste Nordeuropa rundt og samlede inspiration. Med disse tre sætninger in mente, så mener jeg, at det samarbejde, der finder sted i regi af Nordisk Mejeriteknisk Råd og hermed Mejerikongresserne, er med til at: • Udvikle nordisk mejeribrug. • Give inspiration til nordisk mejeribrug. • Vidensdeling i nordisk mejeribrug. Alt sammen vigtige ingredienser i et fælles nordisk mejeribrug, hvor aktiviteterne og os medarbejdere bliver mere og mere grænseoverskridende i Norden. Her tænker jeg på f.eks.: • 16 studerende svenske gymnasieelever på Dalum. • Tine Mejerierne etablerer egne salgskanaler i Danmark og Sverige. • Arla har købt aktier i det finske mejeriselskab Ingmann. • Svensk Mjölk og Mejerikontoret har besluttet at oprette et ”Nordisk Center”, som skal forsøge at koordinere og styrke den nordiske indsats i Bruxelles.

• Samarbejde omkring fjernundervisning af procesteknologer på Ladejarlen i Tronhjem. • Scandinavian Dairy Contest i Herning. Ja, der er masser af samarbejde her i Norden. Derfor er det med en vis stolthed, at jeg kan meddele, at ca. 160 personer allerede har tilmeldt sig til de faglige programmer, som Mejerikongressen i Århus byder på. Hertil kommer ca. 20 ledsagere og 27 indlægsholdere, alt i alt ca. 200 personer, som registreres i deltagerlisten. Ganske imponerende, men der er stadig ledige pladser, og her vil jeg gerne gøre opmærksom på, at der er ”ledige penge” i Foreningen af mejeriledere og funktionærers kasse med kongreslegater. Ansøgningsskemaer fås ved henvendelse til Bettina på sekretariatet. Som præsident for Nordisk Mejeriteknisk Råd her i perioden 2004-2007, vil jeg gerne benytte lejligheden til at sende en hilsen til de nordiske rådsmedlemmer og deres foreninger, samt sige tak for et godt og konstruktivt samarbejde i forbindelse med planlægningen af den 41. kongres. Der skal ligeledes lyde en hilsen til den danske Koordinationskomite, som i praksis er Mælkeritidendes bestyrelse. Kongressens Fagkomite, som består af Børge K.

Foreningen af mejeriledere og funktionærer har i dag 786 medlemmer, heraf 513 aktive hvoriblandt de delegerede vælges.

MÆLKERITIDENDE 2007


Mortensen, Flemming Aamann, Kjeld Mark og undertegnede, har virkeligt lagt sig i selen for at få skruet et rigtigt godt og spændende program sammen, som på et højt fagligt niveau afspejler de udfordringer og muligheder som vi nordiske mejerifolk møder under temaet: ”Mælk og miljø - fra jord til bord”, godt hjulpet af Mælkeritidendes sekretariat omkring det praktiske. Vel mødt i Århus. På det foreningsmæssige område er der tradition for, at vi og vores søsterorganisationer her i Norden inviterer hinanden til hinandens årsmøder, generalforsamlinger og delegeretmøder. Derfor skal der lyde en tak til Poul Hedegaard fra Sverige for deltagelse i vort delegeretmøde, som repræsentant for vores nordiske venner. For Poul Hedegaard er der tale om en genvisit, da jeg deltog i den svenske chefforenings årsmøde i Helsingborg lørdag den 25. august.

AEDIL Foreningen af mejeriledere og funktionærer er sammen med Dansk Mejeriingeniør Forening medlem af den europæiske organisation, AEDIL, hvis formål er at varetage mejeriuddannelsespolitiske spørgsmål inden for EU og samtidig medvirke til at udvikle mejeriuddannelserne i Europa. I april i år afviklede AEDIL et ugekursus om soft cheese i Frankrig. Kurset havde deltagelse af mejerifolk fra 10 lande, herunder 2 af vore medlemmer. Et tilsvarende ugekursus påregnes gennemført fra den 30. marts til den 4. april 2008. Kurserne afvikles på den nationale mejeriskole POLIGNY i Østfrankrig. Fra Leonardoprojekterne under EU er AEDIL i sidste måned blevet bevilget ca. 2 mio. kr. med henblik på et studie omkring harmonisering, træning og uddannelse af den faglige arbejdsstyrke i EU-landene plus Schweiz. Der er nedsat en ekspertgruppe med deltagelse fra 6 lande, herunder Danmark. Et arbejdsprogram vil snarest blive iværksat og en rapport forventes at foreligge ultimo 2009. AEDIL har pt. tilslutning fra 13 lande.

MÆLKERITIDENDE 2007

Mælkeritidende - Danish Dairy & Food Industry…worldwide Det er ikke sikkert, at Mælkeritidende er verdens ældste fagtidsskrift, men det hører til blandt de ældste. Det første nummer af Mælkeritidende udkom den 1. januar 1888, og var resultatet af en beslutning taget i den kreds af ”mejerifolk”, der startede Dansk Mejeristforening, i dag kendt som Foreningen af mejeriledere og funktionærer. I 1974 besluttede Mejeriingeniørforeningen at ophøre med at udgive sit eget medlemsblad, idet den hidtidige redaktør ikke længere så sig i stand til at fortsætte sit arbejde med bladet. En række heldigt gennemførte forhandlinger førte til, at Mejeristforeningen og Mejeriingeniørforeningen besluttede at fortsætte udgivelsen af Mælkeritidende gennem oprettelsen af et fælles interessentskab, som nu siden 1975 har drevet Mælkeritidende sammen. Interessentskabets bestyrelse består af tre repræsentanter fra hver af de to foreninger, og foreningerne skiftes til at besætte formandsposten. Samtidigt, i 1975, blev det besluttet at lade interessentskabet udgive et internationalt mejeritidsskrift, som nu hedder ”Danish Dairy and Food Industry … worldwide”. Disse to blade danner stadig grundstammen i interessentskabets aktiviteter, men de to ejerforeninger benytter jævnligt Mælkeritidendes faciliteter til at tage vare på andre opgaver end at udgive tidsskrifter. Således arrangerer Mælkeritidende for eksempel studierejser og faglige møder, og netop i år er Mælkeritidende sekretariat for Den 41. Nordiske Mejerikongres. I bladvirksomheden omsættes der for ca. 2,5 mio. kroner om året. Hvert år resulterer det i et økonomisk overskud på trods af yderst trange tider for udgivelse af fagtidsskrifter i almindelighed.

Fremtiden Fremtiden er unægtelig en utrolig svær størrelse at håndtere for os verdensborgere i en fri, åben og global verden. Vi påvirkes alle af en stadig

stigende strøm af nyheder fra nær og fjern; via TV, skrevne og talte medier, og så selvfølgelig det alle steder nærværende Internet. Vi skal alle forsøge at finde vores egne ben at stå på, således at vi bedst muligt er rede til at håndtere de pludselige ændringer i vindretningerne som Kaj Zilmer fra Georg Stage beskriver. Vi har i dansk mejeribrug i gennem de sidste par år oplevet kraftig påvirkninger af udefra kommende faktorer. Her tænker vi naturligvis alle på Muhammedkrisen, som ramte vores mejeribrug hårdt, samt den nuværende pristurbulens, som vi alle er bekendt med skyldes tørke i Australien, kraftig regn i Sydamerika, bioenergi i Tyskland, manglende kvoteopfyldelse i visse EU-lande, EU’s kvotebestemmelser generelt, stigende forbrug af mælk og mælkeprodukter i verden. For forandringerne og påvirkningerne vælter lige ned i de danske kostalde og mejerier. Og nu er det, at vi skal passe umådeligt meget på, at vi ikke lader os blæse om kuld. Tiderne skifter. Stephen Green er i Jyllandsposten den 27. september 2007 citeret for en analyse af 60 landes vækst i bruttonationalproduktet pr. indbygger i perioden 1980 til 2007. Stephen Green introducerer begrebet ”Kina-år”. (Som kan ses i figur 1). Med tankerne på Greens ”spøgefulde” analyse, så tror jeg, at vi alle priser os lykkelige over, at vi her i Skandinavien er på Kinas side af udviklingsvægtstangen, til trods for at vi til stadighed kan høre udtrykket ”i de gode gamle dage”. Signalerne, som vi møder, er hurtigt omskiftelige, f.eks.: • I efteråret 2005 blev der spået om mælkepriser i 2008/2009 på 2,00 kr. pr. kilo - i sidste uge (Børsen 28/9-07) spår chefen for Osterhusumer Meierei, at mælkeprisen her i efteråret når 50 eurocent svarende til 3,72 kr. Unægtelig et voldsomt ryk i mælkeprisen. Set i forhold til vores landsgennemsnitspris i 2006 på 2,24-2,26kr. pr. kg, ja så vil det betyde en ekstra indtægt til dansk mejeribrug på rundt regnet små 6 mia. kroner (1,50 kr. x 4 mia. kg mælk) plus/minus det løse.

NR. 21

479


ur fra Beiistrikt ind r en sen afutter. Men

me. I Beiædvanligt

ordi de hel-

øproblem-

t i Vesten.

r begyndt kostninger-

”KINA-ÅR” – så hurtigt går det Eksempel: Med den nuværende økonomiske udvikling vil de forandringer, der sker på ét år i Danmark, svare til den udvikling, der sker i Kina på blot 2,7 måneder. På mindre end et kvartal flytter Kina sig altså lige så meget, som Danmark gør på et helt år. En dansker, der har boet i Kina i ét år, har således oplevet den samme vækst dér, som vedkommende ville kunne opleve i Danmark i løbet af fire år og fem måneder. Eller sagt på en anden måde: De forandringer, danskerne har haft 30 år til at vænne sig til, har gennemsnitskineseren gennemlevet på blot syv år!

, hvordan mennesker

Ét års udvikling i Kina svarer til: - 4 år 5 måneders økonomisk og social udvikling i Danmark - 1.200 års udvikling i Malawi - 15 år i Brasilien - 6 år 4 mdr. i Frankrig - 4 år 3 mdr. i USA - 3 år 10 mdr. i Storbritannien - 2 år 2 mdr. i Indien - 2 år i Singapore - 1 år 6 mdr. i Botswana og Korea

om mange lyst at op-

Antal år Kina skal bruge for at opnå væksten i 30 år i:

vores ”Kisom en lil-

kan opleve et til Kina. været her

rne og forr kinesere

Men er der r, kan det vi forven-

Danmark 7 år Malawi 11 dage Brasilien 2 år Frankrig 5 år Tyskland 6 år USA 7 år Storbritannien og Finland 8 år Indien Singapore Korea og Botswana

drup@jp.dk

14 år 15 år 20 år

JP-grafik: JULIE BARSØE

Figur 1: Jyllandsposten den 27. september 2007 Stephen Greens analyse af 60 landes vækst i bruttonationalproduktet pr. indbygger i perioden 1980 til 2007.

480

NR. 21

• For få uger siden udtalte vores Landbrugskommissær Mariann Fischer Boel, at der ikke skulle forventes ændringer i EU’s nuværende kvotepolitik. På et landbrugsministermøde i sidste uge var der pludseligt et flertal af EUlandene, som er klar til at påbegynde udfasningen af mælkekvoterne allerede fra næste år. Et enigt dansk mejeribrug giver fuld opbakning til mælkekvoternes afvikling, startende nu med en gradvis aftrapning frem mod 2015. • Indtil for nylig var der stærke kræfter i det danske kost-univers, som var af den opfattelse, at mælk og mælkeprodukter var mere eller mindre sundhedsskadelige og i værste fald næsten dødelige. Også her er tiderne skiftet. Arne Astrup og kostrådet/ernæringsrådet har skifte side, og nu kan rigtig indtagelse af mejeriprodukter virke reducerende på bugfedtet, og dermed virke næsten sundhedsfremmende og levetidsforlængende. Ja, så må vi sige, at tiderne skifter. Og når man næsten samtidig ser følgende overskrifter i aviserne: Drik sødmælk og bliv gravid. Klog af kærnemælk. Kærnemælk kan udsætte demens. - Ja, så må vi i mejeribruget sige, at fremtiden ligger lige for os. Kunne vores udviklingsfolk så samtidig udvikle en modermælk til kvindemælkscentralen, som i dag betaler 172 kr. pr. liter frisk modermælk, som leveres af nybagte mødre med overskudsproduktion, ja så er der jo ingen ben i at matche en tysk mælkepris på 50 eurocent. Spøg til side, med disse tre eksempler fra den virkelige verden in mente, så er der vist ingen som kan være i tvivl om, at fremtiden vil møde os i dansk mejeribrug med Kina-år. Vi skal i mejeribruget være lynhurtige til at opfange forandringssignaler. Vi skal være hurtige og effektive til at skrue op og ned for vores mangeartede produktioner og produkter på godt og ondt. Vi skal være hurtige til at tilpasse vores mælkepriser. Begreber som sæsontillæg og sæsonfradrag kan komme under pres, da mælkeleverandørerne vil se og følge de rigtige markedspriser til enhver tid. Solidaritetstankerne som har været et stærkt element i opbyg-

MÆLKERITIDENDE 2007


ningen af et moderne mejeribrug vil helt givet komme under pres i den kommende tid. Ja, det er tid for omtanke for vores topledere rundt på de danske mejerier og mejeriselskaber. Dette lederskab har her i 2007 givet os 125 år på bagen. Og vi ser alle frem imod de næste 125 år for et stærkt og veludviklet dansk mejeribrug, som kan udbetale en konkurrencedygtig mælkepris, forsyne forbrugerne med gode, sunde og sikre produkter, sikre medarbejderne attraktive arbejdspladser, sikre det rette mix af produktudvikling og ”oldfashion” produkter i et bredt sortiment, som tager afsæt i et bredt råvaresortiment fra sunde og raske dyr. Fra Hovedbestyrelsens side mener vi helt klart, at et samlet dansk mejeribrug kan håndtere alle disse forannævnte discipliner i et af verdens bedste mejeribrug - fra jord til bord. Mere rigtigt end nogensinde for os medarbejdere er et citat fra bogen ”Hvem har flyttet min ost”, som Børsen har udgivet: ”At lægge mærke til små ændringer tidligt hjælper dig med at tilpasse dig de største forandringer, der vil komme.” God vind til jer alle! Igen i år vil vi fra Hovedbestyrelsens side opfordre jer medlemmer ud over det ganske land til at søge råd og vejledning hos jeres forening, når og hvis der opstår behov herfor. Gode råd, vejledning og kritik modtages gerne af jer medlemmer.

Afslutning På vegne af Hovedbestyrelsen vil jeg afslutte beretningen med at takke alle foreningens samarbejdspartnere, som vi igennem året har haft et godt og loyalt samarbejde med, både i det daglige, men også i forbindelse med afviklingen af vores forskellige aktiviteter. Det drejer sig om: • Dansk Mejeriingeniør Forening, som havde 75 års jubilæum 7. april (oprettet 7. april 1932). Her fra delegeretmødet skal der lyde et stort tillykke til Mejeriingeniør Foreningen med jubilæet. • Danmarks Mejeritekniske Selskab. • Mejeribrugets Arbejdsgiverforening med diverse udvalg.

MÆLKERITIDENDE 2007

• AP Pension. • FTF og FTF-A. • Foreningen af Danmarks Privatmejerier. • Mejeriforeningen, og som bekendt har Mejeriforeningen skiftet direktør her i forsommeren, derfor skal der til Ole Willemann lyde en stor tak for et rigtigt godt samarbejde. Til den nye direktør Michael Stevns skal der lyde et tillykke med den nye post. Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde med dig. • Dansk Oste- og Smørforening. • Dalum UddannelsesCenter. • Landsmejeriudstillingen. • Dansk Mejeristforenings gensidige Ulykkesforsikring. • Mejerierne - Mejeriselskaberne og alle deres ansatte. Tak for samarbejdet i det forgangne år. Her i sommeren 2007 blev mejeribrugets fornemste hædersbevisning, Segelcke-medaljen uddelt for 18. gang, nemlig til forhenværende forstander på Dalum J. M. Buch Kristensen. Her fra delegeretmødet vil vi gerne sende en hilsen og et stort tillykke med medaljen til Buch Kristensen. Segelcke-medaljen blev indstiftet i 1901 af De samvirkende danske Mejeriforeninger og Dansk Mejeristforening i anledning af professor Thomas Riis Segelckes 70-års fødselsdag. Th. Selgecke er kendt som den, der for alvor indførte naturvidenskaben i dansk Mejeribrug. Segelcke-medaljen uddeles af Mejeriforeningen og Foreningen af mejeriledere og funktionærer, når man i fællesskab finder en værdig modtager - nemlig en person, der har ydet en betydningsfuld indsats til fremme af dansk mejeribrug, og det er lige præcis det Buch og Dalum har gjort. Der skal ligeledes lyde en stor tak til alle medlemmer og kredsbestyrelser ud over dette ganske land, for jeres deltagelse i vores aktiviteter, samt den støtte og opbakning, som I giver vores forening. Det har vi stærkt brug for. Der skal også lyde en stor tak til alle de virksomheder og organisationer, som støtter os på forskellig vis. Det

være sig i form af præmier, sponsorater med mere. Dette er en hjælpende hånd, som vi alle værdsætter meget. Sekretariatets medarbejdere med Kjeld i spidsen skal have en stor tak for den indsats og positive indstilling, I har haft til de mangeartede opgaver, som I har løst på bedste vis. Dette gælder bestyrelsesarbejde og i særdeleshed det arbejde, der udføres til gavn og glæde for vores medlemmer på forskellig vis. Hovedbestyrelsens medlemmer skal ligeledes have tak for jeres gode og loyale samarbejde gennem året.

Regnskab Umiddelbart efter formandsberetningen og før den efterfølgende debat fremlagde Kjeld Mark Christensen regnskabet for 2007/2007 for Foreningen af mejeriledere og funktionærer samt diverse fonde og legater. Bestyrelsens beretning såvel som regnskabet blev godkendt. n

Regnskabet blev fremlagt af foreningens sekretær Kjeld Mark Christensen.

NR. 21

481


Kort fortalt Ost med frugter

Mejeribrugets Top-7

Den britiske dagligvarekæde Marks & Spencer har introduceret et par nye skimmeloste med frugtsmag. Det drejer sig dels om en hvid Stilton med jordbær og jordbærlikør samt en hvid Stilton med citron og lime, skriver Dairy Industries International. Også i Canada er oste med frugtsmag blevet populært. Virksomheden Alexis de Portneuf Le Coeur du Nectar har lanceret en smøreost fremstillet af en blanding af ko- og gedemælk og tilsat rigtig frugtmasse. De tilsatte frugter er granatæble og blåbær.

I Levnedsmiddelbladets nyligt offentliggjorte undersøgelse og Top-100 liste over Danmarks 100 største fødevarevirksomheder i 2006 befinder 7 danske mejerier sig pænt fordelt over listen, hvor virksomhederne er rangeret efter omsætning. Tallene i parentes henviser til placeringen på Levnedsmiddelbladets liste, og de 7 virksomheders omsætninger er i afrundede tal: Arla Foods 45,5 mia. kr. (2), Nordex Food 558 mio. kr. (48), Thise Mejeri 272 mio. kr. (73), Hirtshals Andelsmejeri 255 mio. kr. (75), Bornholms A/M 247 mio. kr. (77), Nørager Mejeri 202 mio. kr. (83) og endelig Naturmælk AmbA 124 mio. kr. på en 92. plads.

OK til Lurpak Smørbar

Nu kan man også købe oste fremstillet af hestemælk! Det er den tyske virksomhed, St. Leonhards-Vertriebs, som har lanceret et ostesortiment fremstillet ganske utraditionelt af mælk fra henholdsvis geder og heste, skriver Dairy Industries International. Blandingsforholdet er to dele gedemælk og en del hestemælk. Ostene markedsføres under navnet St. Leonharder Stuzi Kas. Stuzi er sammensat af de tyske ord for hest (Stute) og for ged (Ziege).

Det er helt i orden, at blandingsproduktet Lurpak Smørbar hedder Lurpak Smørbar. Det har Fødevarestyrelsen nu afgjort. Dermed har styrelsen afvist Margarineforeningen, som havde klaget over, at Arla Foods og Mejeriforeningen brugte Lurpak-navnet på blandingsproduktet Lurpak Smørbar, skriver Mejeriforeningen på sin hjemmeside. I april 2006 anmeldte Margarineforeningen Lurpak Smørbar for at vildlede forbrugerne. Margarineforeningen mener, at produktet bliver præsenteret som smør, selv om det er et blandingsprodukt. I sin afgørelse understreger Fødevarestyrelsen imidlertid, at der bør være mulighed for produktudvikling også inden for indarbejdede varemærker. Styrelsen påpeger, at der er taget højde for en eventuel vildledning af forbrugerne ved, at der på låget står, at der er tale om et blandingsprodukt, samt at det forklares på bagsiden, hvad et blandingsprodukt er.

Julefrokost Dalum Lærlinge 30. november Julefrokosten i Dalum Lærlinge for tidligere og nuværende elever er flyttet fra den 23. november til den 30. november 2007. Pris og tilmelding oplyses ved henvendelse til Dalum UddannelsesCenter tlf. 63 13 20 43.

482

NR. 21

Ost af hestemælk

Ny Tetra Pak fabrik i Rusland Tetra Pak har åbnet en ny fabrik i udkanten af Moskva, hvor der skal produceres emballager til flydende fødevarer. Fabrikken er den største af sin art i Rusland og hele Østeuropa, skriver Dairy Industries International. Det har kostet 100 mio. euro at opføre anlægget, som har en kapacitet på produktion af fire milliarder forskellige emballager årligt. Tetra Paks beslutning om at opføre fabrikken skyldes især den dynamiske udvikling inden for mejeribruget i Rusland. Eksempelvis steg produktionen af UHT-mælk med hele 16% sidste år.

MÆLKERITIDENDE 2007


Australien vinder IDFs verdenspris Det australske mejeribrug er blevet kåret som vinder af IDFs internationale konkurrence, International Milk Promotions - IMP. I vinderkampagnen - ”Dairy Good for Life” - demonstreres, at mælkeprodukter er sunde og naturlige komponenter i menneskets kost - gennem hele livet. Finalisterne var - udover Australiens ”Dairy Good for Life” - desuden Skotland med kampagnen “Milk Moustache” og USA med ”Pizza Innovation”.

Arla godkendt i Rusland De russiske konkurrencemyndigheder har godkendt Arla Foods nye joint venture med sin russiske distributør i det fælles selskab Arla Foods Artis LLC. De to partnere har samarbejdet på det russiske marked gennem mere end ti år, men nu skal Arlas internationale mærker ud på endnu flere hylder, skriver Børsen. Arla er i dag godt etableret i Skt. Pedersborg og Moskva, men der er yderligere mindst ti byer i Rusland med over en mio. indbyggere, som Arla finder interessante. Det er fortsat salg af ost og smør, der satses på i Rusland. Arla ejer 75% af Arla Foods Artis LLC. Mikhail Lyasko, der står for det resterende ejerskab, er udnævnt til selskabets adm. direktør. Arla Foods Artis LLC, der i dag beskæftiger ca. 150 medarbejdere, har hovedkontor i Skt. Petersborg samt et kontor i Moskva.

Eurofins køber Analycens Svenske Lantmännen har solgt sin analysevirksomhed Analycens til Eurofins, der som bekendt også har købt det tidligere Steins Laboratorium. Eurofins er en international laboratoriegruppe med en omsætning på omkring 4 mia. kroner og 5.000 ansatte i ca. 20 lande. Analycens er omkring en tiendedel så stort som Eurofins.

Danmark fører økologisk kapløb Danmark er i front med hensyn til den økologiske andel af salget i supermarkederne i Europa. Kun Schweiz overgår Danmark. Både Tyskland, England, Italien og Frankrig ligger under Danmarks 4% mod de 4,5% i Schweiz. Holland, som plejer at være sammenlignelig med Danmark på mange punkter, havde i 2005 en andel af økologisk salg på kun 1,8%. Det viser en analyse fra den

MÆLKERITIDENDE 2007

Mejerist/ostemand m/k Til varemodtagelse og registrering søges en person med et godt kendskab til osteverdenen. Truckkort og kendskab til EDB er en fordel, men ingen betingelse. Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge på fast daghold. Varigt arbejde kan påregnes. Spørgsmål vedr. jobbet rettes til Lars Schmidt, til hvem ansøgning også stiles senest den 24. oktober, evt. på e-mail: lars.schmidt@lactosan.com.

Lactosan A/S Nordbakken 2 5750 Ringe Tlf. 63 62 05 20

hollandske Task Force for udbredelsen af økologiske fødevarer. Målt på enkeltvarer har Tyskland dog netop overhalet Danmark i indvejningen af økologisk mælk. Ifølge det tyske statistikbureau ZMP nåede den tyske indvejning i første halvår af 2007 op på 216,9 mio. liter økologisk mælk, mens der i Danmark blev indvejet 215,7 mio. liter. Hertil skal føjes, at den samlede mælkeproduktion i Tyskland er seks gange større end i Danmark. Målt på økologiens andel af den samlede mælkeindvejning ligger Tyskland kun på en tredjeplads, mens Østrig fortsat er på førstepladen.

Mælkemænd på mode i USA Mælkemænd har længe været en næsten uddød profession over det meste af den vestlige verden, men nu er de på vej tilbage i USA, skriver Landbrugets Ugenoter. Det er især travle udearbejdende forældre, som gerne vil være fri for at transportere mælken fra supermarkedet og hjem til køleskabet. Det sparer tid, og den ekstra omkostning betyder mindre i det daglige ræs. Ældre mennesker er en anden gruppe, som gerne vil have bragt den friske mælk til dørs. Den nye trend spreder sig i store byer som Boston og Detroit. Øget interesse for hormonfri mælk og økologisk mælk er i øvrigt med til at øge antallet af mælkedrikkere i USA.

NR. 21

483


Cremet iscreme På baggrund af den globale mangel på mælk og mælkepulver har virksomheden Palsgaard A/S udviklet en ny patenteret ingrediens, Palsgaard IceTriple®. IceTriple® tilfører iscremen en mere cremet smag og konsistens samt gør isen mere stabil og smelteresistent. Ved brug af den nye ingredienstype kan iscremeproducenter spare mellem 20-25% af mælkeråvaren. (Foto Palsgaard A/S).

Ordreforskydning hos DSS En stor forskydning i ordreindgangen og i afviklingen af ordrerne er skyld i, at DSS Silkeborg A/S har fået et underskud på 3,4 mio. kr. før skat i det seneste regnskabsår. Til gengæld tegner fremtiden lys med en ordrebog, som er tykkere end nogensinde før, skriver dagbladet Børsen. Hvis man regner omsætningen for første kvartal af 2007/2008 med, overstiger ordrebeholdningen allerede den samlede omsætning for hele regnskabsåret 2006/2007. Underskuddet i 2006/ 2007 skyldes også, at virksomheden er flyttet til nye og væsentligt større lokaler. DSS Silkeborg er specialist i højteknologiske filtreringssystemer og membraner til mejeriindustrien med fokus på Europa, Mellemøsten, Australien, New Zealand og Sydamerika.

Engelske mælkegiganter i fusions-snak To af de største andelsmejeriselskaber i England, Milk Line og First Milk, har planer om at fusionere, skriver LandbrugsAvisen. De to selskaber, der er ejet af tilsammen 4.250 landmænd og årligt omsætter for 11 mia. kr., har stor indvejning og videresalg af råmælk til mejeriselskaber som blandt andet Arla Foods og Robert Wisemann.

Svensk klimamærkning på mad Svenskerne skal ikke blot kunne se på pakken, hvor meget fedt og protein der er i maden. De skal også kunne se, hvor meget klimaet er blevet påvirket under produktionen, skriver Børsen. Den svenske regering har haft møde med repræsentanter for fødevarebranchen og forskellige mærkningsorganisationer. Den svenske regering ønsker dog ikke at lovgive om mærkningen. Ifølge det svenske miljøministerium står fødevareindustrien for 20% af de udslip af drivhusgasser, som påvirker klimaet i negativ retning.

484

NR. 21

»Mejeristhuset«!

Følgende perioder er ledige i: 2007 21. - 25. oktober 4. - 8. november 11. - 15. november 18. - 29. november 2. - 6. december 13. - 30. december

2008 3.- 31. januar 3. februar - 16. marts 23. marts - 3. april 6. april - 8. maj 15. - 18. maj 8. - 12. juni 17. - 21. august 31. august - 18. september 21. september - 16. oktober 19. oktober - 1. januar (2009)

Nicaragua-rejse for mejerisektoren Håndværksrådet, Udenrigsministeriet og den danske ambassade i Managua gennemfører den 6.-8. november en delegationsrejse til Nicaragua med 21 danske virksomheder, hvor af 8 af dem er tilknyttet mejerisektoren inden for produktion, forarbejdning og levering af udstyr og teknologi. Formålet med rejsen er at lade danske virksomheder møde lokale firmaer med henblik på at etablere forretning og partnerskaber, og valget faldt på Nicaragua, fordi landet rummer et stort uudnyttet potentiale. Produktionen af råmælk er steget kraftigt, fra 489 mio. liter i 1999 til 614 mio. liter i 2006, men kun en meget lille del bliver forarbejdet på mejerier. Med 3,6 mio. hektar landbrugsland har Nicaragua et af de største potentialer i regionen, men kun 20 % af landbrugsarealet er opdyrket, så der er stadig talrige muligheder for kvægdrift. Det samme er tilfældet med mejerierne. De nuværende 21 industrielle og halv-industrielle mejerier, kan kun forarbejde en brøkdel af, hvad der ydes. For yderligere informationer kan interesserede kontakte Håndværksrådet og spørge efter Steffen Thomsen, Tine Bork eller Lone Loklindt på tlf.: 33 93 20 00.

MÆLKERITIDENDE 2007


Personalia 50 år

Department manager Niels Banche Petersen, Arla Foods, Division Oversø har den 1. november 25 års jubilæum.

les prisen bl.a. for sin forskning inden for mælkeernæring og specielt i mælkelipider. I gennem de sidste 20 år har dr. Peter Parodi modbevist påstanden om, at mælkefedt er skadeligt for helbredet, ved at offentligegøre banebrydende og vidtspændende videnskabelige undersøgelser, der fremhæver mælkefedtets forebyggende evne mod kræft. Ved at tildele dr. Peter Parodi prisen ønsker IDF-kommitteen at vise deres anerkendelse af hans omfattende bidrag til mejeriforskningen, specielt inden for det menneskelige ernæringsområde, med tilføjelse af videnskabelig kendskab til mejeriprodukternes fordele.

2007 IDF-prisen

Jobnyt hos IDF

I forbindelse med IDF World Dairy Summit i Dublin fik dr. Peter Parodi, Australien tildelt 2007 IDF-prisen. Han tilde-

Den 1. oktober blev Sandra Tuijtelaars udnævnt som leder for ernæringsområdet i IDF’s hovedkontor.

Afdelingsleder Thorkild Petersen, Løgumkloster fylder den 25. oktober 50 år.

85 år Fhv. mejeribestyrer P. Østergaard, Hjallerup fylder den 24. oktober 85 år.

25 års jubilæum

21

19. oktober 2007 120. årgang

Mælkeritidende I/S

Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk

Dansk Mejeriingeniør Forening

Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: martinholst.petersen@dk.chr-hansen.com

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Teknisk direktør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: ssj@Nordex-Food.dk

MÆLKERITIDENDE 2007

Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Projektchef Palle Jellesmark tlf. 21 49 20 10, e-mail: jellesmark@privat.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@it.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

FTF

Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

FTF-A

Snorresgade 15, Postboks 4030 2300 København S. Tlf. 33 32 41 66 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation

ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse

AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

NR. 21

485


Leverandøroversigt Automation

Au2mate ApS Holmbladsvej 2 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Emballage

Tetra Pak Market Area Nordics Byggnad 306 2-vån Ruben Rausings gata SE-221 86 Lund, Sweden Tlf. +46 46 36 10 00 Fax +46 46 36 30 06 Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 office@constantia-corona.com Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58 dsi@dansk-saekke-import.dk www.dansk-saekke-import.dk SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se

486

NR. 21

Køleanlæg

ICS-Industrial Cooling Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 74 59 09 77 Fax 74 59 09 76 lc@incool.dk www.incool.dk

Levneds­middel­slanger

Trelleborg Industri AB Frydenborgvej 27 N 3400 Hillerød Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01

Maskiner og udstyr

Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66 DAMROW Frichsvej 15 8600 Silkeborg Tlf. 75 50 54 99 Fax 75 50 54 89 info@damrow.dk www.damrow.dk F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com G. Salicath & Co. I/S Box 53 - Kærvej 31 DK-6670 Holsted Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk

Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44

Nemco Machinery A/S Nemco Emballage A/S Lyngager 13 – 2605 Brøndby Tlf. 43 45 60 00 Fax 43 45 88 29

Vest: Albuen 31 6000 Kolding alfalaval@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic

Jyllandsafd.: Industrivej 16 –18, 8260 Viby J. nemco@nemco.dk www.nemco.dk

APV A/S Pasteursvej 1 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com

Omy Olssons Machinery Stationsvej 10 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@omy.dk www.omy.dk MÆLKERITIDENDE 2007


Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30 PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 kl@pti-as.dk www.pti-as.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

INNOTEK Essen 11-D 6000 Kolding Tlf. 70 20 23 43 Fax 70 20 23 53 www.innotek.dk

Membran­filtrering

DSS SILKEBORG AS Bergsøesvej 17 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss.eu www.dss.eu MÆLKERITIDENDE 2007

Rengøring

Projektering og anlæg

Westfalia Separator A/S Nørskovvej 1b 8660 Skanderborg Tlf. 87 94 10 00 Fax 87 94 10 01 Døgnservice: 51 27 23 10

Maskinstyring

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

ISS Food Hygiene Vesterløkken 4, 8230 Aabyhøj Tlf. 86 25 20 11 Fax 86 25 29 11 www.iss-foodhygiene.dk

F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com GEA Liquid Processing Scandinavia A/S Nørskovvej 1 B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@gea-liquid.dk www.gea-liquid.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Totalleverandør

S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

Veje­udstyr

Pumper

Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com

Bizerba A/S Meterbuen 6 ­–12 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 33 99 Tlf. Jylland 86 93 60 45 Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10 NR. 21

487


Mælkeritidende · Det gamle Mejeri · Landbrugsvej 65 · DK-5260 Odense S

Møde- og udstillingskalender

Danmark

Udland

25. oktober 2007 kl. 10.00 Danmarks Mejeritekniske Selskab Hygiejnisk design af mejeriudstyr Foredragsmøde Hotel Sabro Kro

24.-27. oktober 2007 Worldwide Food Expo 2007 Chicago

10.-12. november 2007 Den 41. Nordiske Mejerikongres Mælk & Miljø - Fra Jord til Bord Århus 13.-15. november 2007 FoodPharmaTech Landsmejeriudstilling Messecenter Herning 11.-13. november 2008 FoodPharmaTech Landsmejeriudstilling Messecenter Herning

3.-5. september 2008 International FoodTec China Shanghai November 2008 International FoodTec India Dairy Universe India Mumbai 10.-13 marts 2009 Anuga FoodTec 2009 Köln


MT21-2007