Page 1

Mælkeri tidende Tidsskrift for mejeriindustrien Jeg glæder mig til at møde dig… Hos Anhydro fokuserer vi på et godt samarbejde med vore kunder. Sammen udvikler og implementerer vi løsninger inden for inddampning og spraytørring – løsninger, der opfylder vore kunders ønsker og behov i dag, og som forudser morgendagens udfordringer. Jeg er glad for at være en del af Anhydro, hvor vi fungerer som seriøse sparringspartnere for vore kunder over hele verden. Jeg ser frem til at byde dig og dine kollegaer velkommen på ANUGA i april måned. Ditlev Thyssen Salgschef Anhydro, Dairy and Food

INITIATE the future! Vi ses på ANUGA, hal 4.1, stand G 10.

A specialist company in the Anhydro Group

Østmarken 7 2860 Søborg Tel. 7027 8222 www.anhydro.com

Anhydro Group forener erfaring, ekspertise og teknologi på tværs af hele gruppen i et komplet program af avancerede procesløsninger til inddampning og tørring 01.06 · kogp.dk · 9427

af flydende produkter. Virksomheden samarbejder med internationale kunder i mejeri-, føde- og drikkevare-, bryggeri-, kemi-, healthcare-, stivelse-, papirmasse- og papirindustrierne.

2 27. januar 2006 119. årgang


(Ñ)+&..%& %BOTL.FKFSJJOHFOJ“S'PSFOJOH 'PSFOJOHFOBGNFKFSJMFEFSFPHGVOLUJPOSFS

GPSNFEMFNNFSBG PH

POTEBHEFOGFCSVBSLMUJMIPT $PDJP$IPLPMBEFNML"4 SFTVOETWFK &TCKFSH/ $PDJP$IPLPMBEFNML"4 EFSFSFUBCMFSFUJ  FSLFOEUGPSNSLFWBSFO$PDJP &O“HFUTBUTOJOHQ´QSPEVLUVEWJLMJOH QSJWBUF MBCFMTPHFLTQPSUIBSNFEG“SU BU$PDJPJEBHFS CMBOEU&VSPQBTG“SFOEFJTFHNFOUFU $PDJPIBSEFKMJHFGBDJMJUFUFSPH&VSPQBTNFTU NPEFSOFQSPEVLUJPOTBQQBSBUJOZFCZHOJOHFSJ &TCKFSH UUWFENPUPSWFKFO

1SPHSBN ,M 



7FMLPNTUPHQSTFOUBUJPOBGWJSLTPNIFEFO W'BCSJLTPHMPHJTUJLDIFG+FTQFS5PGU.BUIJBTFO

,M

'BCSJLTSVOEWJTOJOH

,M

-FUBSSBOHFNFOUJLBOUJOFO

5JMNFMEJOH "GIFOTZOUJMBSSBOHFNFOUFUTBGWJLMJOHCFEFTUJMNFMEJOHGPSFUBHFUUJM GPSFOJOHFSOFTTFLSFUBSJBUQ´UFMFGPO GBY FMMFSFNBJMENG!NBFMLFSJUJEFOEFELJOEFOEFOGFCSVBS  )WJTEVIFSFGUFSCMJWFSGPSIJOESFU NPEUBHFSWJHFSOFEJUBGCVE  T´FOBOEFOLBOG´EJOQMBET EBEFSFSCFHSOTFUEFMUBHFS BOUBM 4UVEFSFOEF EFSIBSWBMHUNFKFSJMJOJFOTPNPWFSCZH OJOHTVEEBOOFMTF FSPHT´WFMLPNOF %FMUBHFMTFOFSHSBUJTGPSBMMF 7FMN“EU

%BOTL.FKFSJJOHFOJ“S'PSFOJOH 'PSFOJOHFOBGNFKFSJMFEFSF PHGVOLUJPOSFS 26

NR. 2

MÆLKERITIDENDE 2006


Mælkeri tidende Foreningen af mejeriledere og Tidsskrift for mejeriindustrien funktionærers repræsentation i Udgivere: Foreningen af udvalg, bestyrelser m.v. 2006 mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør K. Mark Christensen. Redaktionssekretærer mejeriingeniør Per Nielsen og cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Sekretærer Birgit Jakobsen og Bettina Nielsen. Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest fredag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 2.100 eksemplarer. Abonnement: Danmark: 1.038‚- kr./år incl. moms. Udland: 954‚- kr./år. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:

Hovedbestyrelsen Formand Søren Jensen Næstformand Vagn Clausen Svend Andersen Steen D. Poulsen Bent Hansen Henning Jacobsen Leif Friis Jørgensen Jan A. Andersen Birger H. Christiansen Erstatnings/rådgivningsudvalget Søren Jensen K. Mark Christensen Suppleant Steen D. Poulsen Johs. Kyeds Fond Leif Friis Jørgensen Mejeribrugets Lommebog K. Mark Christensen Mælkeritidendes bestyrelse Søren Jensen Svend Andersen Henning Jacobsen Udvalget for Landsmejeriudstillingen Henning Jacobsen Mejeriindustriens Lærlingeudvalg Bent Hansen FTF Jan A. Andersen Suppleant Vagn Clausen Overenskomstforhandlingsudvalget Søren Jensen Henning Jacobsen Vagn Clausen Sv. Andersen Bent Hansen K. Mark Christensen Nordisk Mejeriteknisk Råd Søren Jensen K. Mark Christensen

Aktivitetsudvalget Søren Jensen Vagn Clausen Leif Friis Jørgensen SALA uddannelsesudvalg (Referenceudvalg) K. Mark Christensen Mejeribrugets Arbejdslederuddannelser Søren Jensen Leif Friis Jørgensen K. Mark Christensen AP Pension Steen D. Poulsen Suppleant Bent Hansen Martin Jensen Suppleant Christian Møller Europæisk sammenslutning af mejerifagfolk (AEDIL) K. Mark Christensen Bestyrelsen for Legatfonden Søren Jensen Svend Andersen Jan A. Andersen Bestyrelsen for Hjælpefonden Søren Jensen Leif Friis Jørgensen Ejvind Madsen Henning Jacobsen Steen D. Poulsen Mejeriindustriens Arbejdsmiljøudvalg K. Mark Christensen Kredsudstillingsudvalget Henning Jacobsen Axel Bonde Henry Mathiesen Flemming Nielsen Vagn Clausen Michael Suldrup Søholt Hansen

Branchemiljørådet (BAR) K. Mark Christensen

Indhold: Anhydro A/S - Ordrebogen er fuld .................................................... 28 Indbydelse til forårsseminar .............................................................. 31 En glorværdig historie II .................................................................... 32 Kort fortalt ...................................................................................... 36 Personalia ........................................................................................ 39 Foreningsnyt ................................................................................... 41 Møde- og udstillingskalender ........................................................ bagsiden

Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2006

NR. 2

27


Anhydro A/S

Ordrebogen er fuld

Marketing & Communication Manager for Anhydro Group Anne Adstofte og Arne Skjold Petersen, Anhydro´s General Manager for Divisionen Dairy & Food - her i virksomhedens TestCenter.

Anhydro A/S blev i foråret 2004 en del af Anhydro Group og har siden da opnået større synlighed på verdensmarkedet. - Ordrebogen er fuld. Ja, faktisk sætter vi rekord i ordretilgang i forhold til de seneste mange år, fortæller Arne Skjold Petersen, Anhydro´s General Manager for Dairy & Food. Af Anna Marie Thøgersen

28

NR. 2

Anhydro - uden vand Navnet Anhydro er afledt af græsk og betyder ”uden vand”. Og virksomheden Anhydro er netop ekspert i at fjerne vand. Anhydro fremstiller anlæg og udstyr til inddampning/tørring af flydende produkter på især mejerier, øvrige drikke- og fødevarevirksomheder samt den farmaceutiske industri. Det begyndte med mejerierne i 1948, da Anhydro´s grundlægger Karl Johan Jensen byggede og solgte de første tørringsanlæg, der primært blev brugt i forbindelse med konservering af overskudsmælk i efterkrigsårene. - Mejerierne i Danmark - og stort set resten af verden er stadig Anhydro´s største kundegruppe, da den tegner sig for omkring 60% af virksomhedens omsætning, fortæller Anne Adstofte, der er Marketing & Communication Manager for Anhydro Group.

Siden grundlæggelsen har Anhydro´s mange ingeniører udviklet en endog meget bred vifte af anlæg, der kan omdanne væske til pulvere: Forskellige former for spraytørringsanlæg, fluid og spray bed samt spin flash anlæg, faldstrømsrørinddampere, pladeinddampere, Tall Form spraytørringsanlæg, spray granulatorer, pilotanlæg og procesfiltre m.v. Anhydro Group I 1968 indgik Anhydro et samarbejde med APV, som fire år senere købte aktiemajoriteten i Anhydro. Da APV blev købt af Invensys plc. i 1997 fulgte Anhydro derfor med. Men i foråret 2004 opkøbte det finsk baserede investeringsselskab, Capman aktiemajoriteten i Anhydro. I dag er Anhydro et vægtigt selskab og også navngiver til Anhydro Group, som nu tæller seks søsterselskaber: Danske Anhydro

MÆLKERITIDENDE 2006


A/S, amerikanske Dedert Corporation, britiske Drytec, hollandske LFC Lochem, danske Simatek samt tyske Vetter. De seks virksomheder inden for Anhydro Group samarbejder med internationale kunder inden for mange forskellige industrier, bl.a. mejeri-, føde- og drikkevarer, bryggeri, kemi, healthcare, stivelse, papirmasse og papir samt kul- og biobrændselsenergi. Kerneteknologierne hos virksomhedsgruppen er opkoncentrering, tørring/inddampning, filtrering og mekanisk afvanding. Anhydro Group beskæftiger ca. 600 medarbejdere og omsætter for knapt 150 mio. Euro. Nye tiltag Hos Anhydro har de stor gavn af søsterselskaberne i den nye gruppe. - Bl.a. er vi i samarbejde med Drytec ved at projektere et større anlæg for en kunde i Iran, fortæller Arne Skjold Petersen. Han tilføjer, at et samarbejde med APV Invensys fortsætter og er til gavn for begge parter, dels via deres mangeårige kendskab til hinanden, dels på baggrund af deres specifikke kerneteknologier, der dækker processen tørring/inddampning henholdsvis processerne før Anhydros anlæg. Men derudover udvider Anhydro nu også sit globale net af agenter og er i gang med at etablere flere selvstændige salgskontorer verden over. Indtil videre er det sket i bl.a. USA, Italien og også Frankrig, der ellers betegnes som et vanskeligt marked for alle andre end franskmænd. I januar i år blev et tidligere søsterselskab, Rica-Tec indlemmet i Anhydro A/S. Det føjede naturligvis nye medarbejdere til Anhydro-staben, men langt fra de ekstra 30 ansatte til 150, som Anhydro Danmark nu er oppe på. - Den store medarbejdertilgang skyldes mange faktorer, bl.a. en øget ordreindgang, god synergi mellem de seks Anhydro selskaber, og virksomhedens nye tiltag med Anhydro Test Centre og Small-Scale Plant Division, forklarer Arne Skjold Petersen. Nyt Anhydro Testcenter Hos Anhydro har de altid anerkendt kundernes behov for at teste deres produkter på et forsøgsanlæg, inden en eventuel egen investering. Lige siden 1955 har Anhydro haft et testcenter ved siden af hovedkontoret på Østmarken i Søborg. Det ligger der stadig, men den 50 år gamle bygning blev revet ned og nyopført - klar til indflytning i slutningen af

MÆLKERITIDENDE 2006

www.anugafoodtec.com

The international trade fair for food and drink technology

THE FUTURE OF TECHNOLOGY CROSS CULTURE • CROSS TECHNOLOGY • CROSS CATEGORY

Anuga FoodTec – tyngdepunkt på: Technology for Dairy Products Køln, 4. 4. – 7. 4. 2006

De bedste teknikker til innovation! Mælkebranchen er yderst dygtig til innovationer. Derfor er fleksible produktionslinier, som hurtigt betaler sig selv hjem, yderst vigtige. Dem finder du på Anuga FoodTec i produktområdet „Technology for Dairy Products“ – på verdens førende messe for den samlede levnedsmiddel- og drikkevareindustri. Messens enestående cross-over-koncept samler alle aspekter indenfor produktion, påfyldning, emballage og distribution. Benyt dig af disse synergier. Og få succes med de nye fremtidsorienterede løsninger: Besøg Anuga FoodTec i Køln.

Ønsker du yderligere information? Kontakt: Intermess ApS Tlf. 45 50 56 55, Fax 45 50 50 27 info@intermess.dk

Deutsche Landwirtschafts-Gesellschaft e.V.

DK-Maelkeritidende 90x232-4c.indd 1

18.11.2005 8:19:24 Uhr

NR. 2

29


Anhydro har mejerikunder over hele verden. Her et Mechanical Vapour Recompression - MVR-anlæg bygget for et mejeri i Tyskland.

2004. En imponerende bygning af skinnende stål i flere etager - også med plads til et af de store sprayanlæg. Ingen synlige vinduer fra gadeplan, kun døre med koder og alarm. Kundernes pulvereksperimenter forvaltes med fortrolighed og bevares som dybe hemmeligheder. Der er ganske bestemte procedurer for, hvordan mejeriernes og andre kunders produktudviklere bliver guidet gennem et testforløb. Der er indrettet observationsrum i tilknytning til testcentrets forskellige forsøgsområder, og herfra samarbejder kunden med en specifik operatør - ofte på et af Anhydro´s små pilotanlæg. Small-Scale Plant Division For årtier siden konstruerede Anhydro i omfattende grad inddampnings- og tørreanlæg til bulkproduktioner af skummetmælkspulver. Der bliver stadig produceret skummetmælkspulver foruden diverse pulvere af oste, iscreme, yoghurt, mælkeproteiner og mineraler … om end på anlæg med betydeligt bedre ydelser - både hvad angår kvalitet og økonomi. Men med tiden har mejerierne fundet ud af at bruge alle mælkens bestanddele

og fremstiller nye produkter som eksempelvis pulverkoncentrater af valleproteiner og permeat til brug/forbedring af andre fødevarer. En lignende udvikling er sket hos de fleste andre levnedsmiddelvirksomheder. Derfor oprettede Anhydro i 2005 en ny division for små pilotanlæg - Small-Scale Plant Division. Pilotanlæg er et aktiv for mejerier, øvrige fødevarevirksomheder og andre af Anhydro´s kunder, som enten producerer relativt små mængder af specialiserede produkter eller ønsker at udvikle, teste og markedsføre nye produkter. Med den nye division har Anhydro samlet hele sit program af ”small-scale” anlæg og sat fokus på virksomhedens brede ekspertise inden for inddampning og spraytørring samt spin-flash og fluid bed tørring. Nogle af de vigtigste fordele for kunderne er fleksibilitet, sikkerhed, simpel betjening og rengøring samt processtyring og - om ønsket - skalerbarhed til et tilsvarende større Anhydro-anlæg. Anhydro Worldwide Siden grundlæggelsen for næsten 60 år siden har Anhydro udviklet og opstillet knap 4.000 anlæg til inddampning, tørring og pulverbehandling verden over. I øjeblikket er Anhydro i samarbejde med APV Invensys ved at færdiggøre et helt nyt pulveranlæg for et joint venture mellem Tysklands to store mejerikoncerner Humana og Nordmilch. - Det nye anlæg, der skal stå færdigt til sommer, bliver et af verdens største inden for produktion af innovative valleprodukter, fortæller Anne Adstofte. Anhydro´s andel af ordren på 300 mio. kroner omfatter forbedringer af eksisterende inddampere og tørrere, en komplet laktosepulverlinie, siloer og et laktoseanlæg samt en komplet ny linie til inddampning og tørring af innovative valleprodukter. ■

Anhydro´s nye TestCenter, der var færdigbygget i 2004, er en imponerende bygning af skinnende stål i flere etager, hvor der også er plads til et af de største tørretårne.

30

NR. 2

MÆLKERITIDENDE 2006


I N D B Y D E L S E til

FORÅRSSEMINAR den 13. og 14 marts 2006 på Dalum UddannelsesCenter / Dalum Landbrugsskole, Landbrugsvej 65, 5260 Odense S. Emnet vil være:

Modning og holdbarhed - Hvad styrer disse processer i mejeriprodukter?

(foreløbigt program)

Mandag den 13. marts 2006. Kl. 09.30 Kaffe. Kl. 09.55 Velkomst. Kl. 10.00 Hvad er modning og holdbarhed? V/ Adjungeret professor Børge K. Mortensen, KVL. Kl. 10.30 Hvad er fedtspaltning? V/ Adjungeret professor Børge K. Mortensen, KVL. Kl. 11.00 Fedtspaltning i blåskimmelost. V/ Research Scientist Mette Dines Cantor, Danisco A/S. Kl. 11.30 Hvad er proteinspaltning? V/ Seniorforsker Lotte Bach Larsen, Danmarks Jordbrugsforskning, Afdelingen for Råvarekvalitet. Kl. 12.00 Proteinspaltning i ost. V/ Teamleder Connie Benfeldt, Arla Foods, Innovationscenter Brabrand. Kl. 12.30 Frokost. Kl. 13.30 Oxidative omdannelser. Hvad er oxidative omdannelser? V/ Lektor Mogens Andersen, KVL, Institut for Fødevareforskning. Kl. 14.00 Lysinducerede forringelser af kvalitet og holdbarhed. V/ Sekretariatsleder Grith Mortensen, NanoFood, Århus Universitet, (tidl. Arla Foods). Kl. 14.30 Forudsigelse og forbedring af holdbarhed og modning. Desuden en introduktion til PathogenCombatprojektet. V/ Professor Mogens Jakobsen, KVL, Institut for Fødevarevidenskab. Kl. 15.10 Kaffe. Kl. 15.40 Mikrobiologiens indflydelse på holdbarhed. V/ Mejeriingeniør Gunnar Mogensen, GM Consult.

Med venlig hilsen

MÆLKERITIDENDE 2006

Kl. 16.20 Mikrobiologiens indflydelse på modning. V/ Professor Ylva Ardö, KVL, Institut for Fødevarevidenskab. Kl. 17.00 Case: Praktiske eksempler/prøver. V/ Afdelingsleder Per M. Olsen, Arla Foods, Innovationscenter Brabrand. Kl. 17.30 Afslutning – indlogering. Kl. 19.00 Middag.

Tirsdag den 14. marts 2006. Kl. 09.00 Køling og varmebehandlingens indflydelse på modning og holdbarhed. Kl. 09.45 Case: Ost af upasteuriseret mælk? Fordele og risici. V/ Teamleder Søren K. Lillevang, Arla Foods, Innovationscenter Brabrand. Kl. 10.15 Kaffe. Kl. 10.45 Fysisk stabilitet af mejeriprodukter. Indflydelse af lagring på syrnede mælkeprodukters funktionelle egenskaber. V/ Afdelingsleder Anne Skriver, Chr. Hansen A/S. Kl. 11.25 Case: Modningens indflydelse på modificeret atmosfærepakning. V/ Lektor Jens Risbo, KVL, Institut for Fødevarevidenskab. Kl. 11.45 Nye metoder til overvågning af holdbarhed og modning. V/ Adjunkt Nanna Viereck, KVL, Institut for Fødevarevidenskab. Kl. 12.15 Opsummering på de to dage. V/ Adjungeret professor Børge K. Mortensen, KVL. Kl. 12.35 Frokost. Endeligt program, praktiske oplysninger, kursusafgift etc. offentliggøres i næste nummer af Mælkeritidende.

Dansk Mejeriingeniør Forening, Danmarks Mejeritekniske Selskab Foreningen af mejeriledere og funktionærer

NR. 2

31


Fortsat fra forrige nummer.

Dansk osteproduktion 1750-1950

En glorværdig historie II Om osteproduktionen i Danmark efter 1750-erne og indtil 1950’erne. Anden del af artiklen omhandler perioden ca. 1900-1950.

Af fhv. forstander J. M. Buch Kristensen, Dalum

Kræfterne samles I mellemkrigsårene skete der en forskydning i ostenes fedme. Skummetmælksostene og 10+ ostene forsvandt næsten ud af billedet. Efter 2. Verdenskrig kom der rigtig gang i osteproduktionen i Danmark. Mange mejerier, især i Jylland, byggede osterier i 1950’erne. Interessen for fedt var faldende til fordel for proteinindholdet. Det betød alt sammen, at kræfterne i mejeribruget i Danmark begyndte at samle sig om osteproduktionen. Debatten om pasteurisering af ostemælken tog også fart i mellemkrigsårene og blev ret intensiv. Der skulle mange forsøg og forklaringer til, før mejerierne gik bort fra råmælksostene. Mejerierne lod sig dog til sidst overbevise om, at de var nødt til at producere oste af ensartet kvalitet og uden fare for, at de indeholdt sygdomsbakterier. Rå kontra pasteuriseret mælk Spørgsmålet om pasteurisering af ostemælken begyndte allerede i 1890 og fortsatte til efter 2. Verdenskrig, og nu er diskussionen fremme igen! Højpasteurisering af skummetmælk til foder blev, grundet tuberkulosefare, obligatorisk i 1898. Næsten ingen mejerier ønskede dog at pasteurisere ostemælken. I 1902 fremkom Chr. Hansens Laboratorium med en såkaldt ”ostegær” (hemmelig blanding af forskellige mælkesyrebakterier) til at sætte til pasteuriseret ostemælk. Danmarks første ostekonsulent Ole Wennevold (ansat 1904) udførte også forsøg med ”ostegær”. Pasteurisering af ostemælk slog imidlertid ikke igennem. For, som professor Bernhard Bøggild skrev så sent som i 1915 i sin lærebog: ”måtte jo modning af ost af pasteuriseret mælk være umulig, medmindre der senere dannes andre enzymer, og hvilke ere så disse?”

32

NR. 2

Grydepasteuren var almindeligt anvendt på danske ostemejerier indtil efter 2. Verdenskrig. I en grydepasteur kan man ikke angive holdertiden nøjagtigt.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium for landøkonomiske Forsøg (i daglig tale kaldt ”Forsøgslaboratoriet”) udsendte i 1907 sin beretning nr. 61. Den slog fast, at der ingen fordel var ved at højpasteurisere ostemælken (momentan opvarmning

MÆLKERITIDENDE 2006


til 82-86 °C ), idet ostene, der var fremstillet af rå mælk, var de bedste. Det samme resultat var man kommet til i 1890 og 1900. Påbud og forsøg med pasteurisering I 1914 var der 50 mejerier ud af 600 mejerier, der højpasteuriserede ostemælken ved 82-86 °C. I 1916 blev det påbudt at højpasteurisere vallen p.gr.a faren for mund- og klovsyge. I 1916-1917 foretog Forsøgslaboratoriet omfattende pasteuriseringsforsøg med ostemælk. Man slog nu fast, at en ”pasteurisering” til 63 °C fremmede ostekvaliteten væsentlig. Forsøgene vakte kun ringe opmærksomhed på mejerierne. Statens Forsøgsmejeri oprettedes i 1923. I 1930’erne udviklede de Esrom osten, hvis historie kan føres tilbage til munkene i Esrom kloster. Statens Forsøgsmejeri udsendte sin 5. beretning i 1927. Den slog fast, at mejerierne med fordel kunne lavpasteurisere ostemælken for at få en mere ensartet produktion. Derefter skete der noget. I 1930 var der 10 % af mejerierne, der lavpasteuriserede ostemælken, i 1935 59 %, og i 1940 var der 79 %. De øvrige mejerier fremstillede deres ost af rå mælk. Først i 1994 blev det lovbefalet at lavpasteurisere ostemælken bortset fra til Danablu.

Sødmælksoste og mælkeydelse I mellemkrigsårene skete der en forskydning i ostens fedme. Omkring 1900-tallet og frem til 1914 udgjorde skummetmælksostene to tredjedele af osteproduktionen. Efter 1915 forsvandt skummetmælksostene næsten, og 10+ ostene fulgte kort tid efter. Årsagen var en forbedring i levefoden og lavere smørpriser. I 1939 udgjorde skummetmælksost og 10+ ost kun 3,6 % af produktionen. Hovedproduktionen var 45+ ostene med 37,5 % og 20+ ostene med 21,4%. 30+ ostene udgjorde 17,3 %. I 1934 etableredes Producentforeningen af Dansk Ost af Roqueforttypen, i dag kaldet Producentforeningen af Danablu og andre Specialoste. I 1939 udgjorde osteproduktionen ca. 33 mio. kg, eksporten ca. 10 mio. kg, mens smørproduktionen var helt oppe på 183 mio. kg, og Danmark var verdens største smøreksportør. I 1939 var hovedmarkedet for osteeksporten Tyskland med ca. 57 % den samlede osteeksport. Det var hovedsagelig 45+ æltet Gouda (Maribo). Dansk ost af Roquefort-typen udgjorde 11,2 % af eksporten, fortrinsvis til USA og England.

Statens Forsøgsmejeri blev oprettet i 1923 og fik hurtigt stor betydning for produktudviklingen af nye danske ostesorter.

MÆLKERITIDENDE 2006

NR. 2

33


I 1939 var den gennemsnitlige ydelse pr. ko 3.241 kg/år. I alt var produktionen 5,3 mia. kg mælk/år. Det er noget af den højeste mælkeproduktion, vi har haft i Danmark. Under krigen 1940-1945 faldt mælkeproduktionen til 4,2 mia. kg mælk/år på grund af mangel på kraftfoder. Krigsoste Under krigen indskrænkede landmændene svinebestanden. Det betød svindende behov for skummetmælk til svinefoder og dermed en øgning af oste- og kaseinproduktionen. Produktionen af ost steg fra 1940 til 1945 fra 31 mio. kg til 47 mio. kg ost. Hovedparten af ostene solgtes på hjemmemarkedet. Forbruget steg 75 % under krigen. Årsagen var, at kød og pålæg var rationeret. Det var ost ikke. Kvaliteten af ostene faldt dog under krigen. Ostene blev kaldt Krigsoste. Oversigten over produktionen af ost ser således ud: I 1939 produceredes 30 mio. kg ost. I 1950 produceredes 70 mio. kg, og i 1970 produceredes 111 mio. kg ost. Osterier og kitmodning Efter 1945 havde osteproduktionen, som det fremgår af ovenstående, et stort opsving. Mange mejerier byggede osterier efter 1945. I 1946 oprettedes DOFO, for at de nye osterier i fællesskab kunne lagre og sælge deres oste. I 1947 kom der en ny ostebekendtgørelse med skrappe kvalitetskrav, og for første gang blev det tilladt at bruge lurmærket ved eksport af 45+ og 50+ oste. Der kom nye ostebekendtgørelser i 1957, som bl.a. udvidede lurmærkeanvendelsen til et bredere ostesortiment. I 1963 kom der en bekendtgørelse om, at alle lurmærkeberettigede oste skulle forsynes med en ”dåbsattest”, et typemærke af kasein. Særkendet for mange danske oste er den såkaldte kitbehandling, der blev udviklet i begyndelsen af 1950’erne. Ved denne metode, der også benævnes ”den danske metode”, fremstilles ostene som halvfaste oste, og der anvendes en særlig fugtbehandling, som giver en helt speciel modning, idet man får en ”kitmodning” udefra og indefter. Stresa-konventionen I 1951 afholdtes en konference i byen Stresa i Italien, hvor der blev vedtaget en konvention, der beskyttede de særegne, nationale ostesorter. Stresa-konventionen gav eneret på oprindelsesbetegnelser, ligesom visse oste-

34

NR. 2

navne kun måtte benyttes, når der til ostenavnet føjedes en angivelse af fremstillingslandet. Danmark tiltrådte Stresa-konventionen i 1952, og den 13/3 1952 fik 11 danske oste nye navne, som netop er beskyttet af Stresa-konventionen. Det drejede sig om følgende: Samsø, Maribo, Fynbo, Molbo, Havarti, Danbo, Elbo, Tybo, Esrom, Danablu og Mycella. BGB: Danablu og Esrom Man har i flere tilfælde inden for dansk osteproduktion haft udenlandske forbilleder. Den udvikling, fremstillingsteknikken er undergået gennem de sidste 150 år, har imidlertid fjernet mange af de danske ostesorter fra de oprindelige forbilleder, således at de i dag kan betegnes som originale danske oste med deres egen særpræg og historie. Enkelte oste er endda så specifikt originale og danske, at to oste: Danablu og Esrom i 1996 blev godkendt af EU som BGB-oste, dvs. Beskyttet Geografisk Betegnelse. Oste med historie og signalværdi I mange år var det højeste kvalitetskrav til mejeriernes osteproduktion, at den var ensartet, samt at ostene var velsmagende og produceret under hygiejniske forhold. Det blev bl.a. udtrykt gennem salgssloganet: Safe, clean and tasty. Eftersom 66 % af alle oste blev eksporteret, blev disse kvalitetskrav også gældende for hjemmemarkedsproduktionen. I dag er dette ikke nok. Andre landes osteproducenter presser vore oste på eksportmarkederne, for de har også lært at producere ost under hygiejniske forhold og fremstille en ensartet kvalitet. Derfor må dansk mejeribrug se sig om efter yderligere kvalitetskriterier. Kriterier, som andre ikke lige kan eftergøre. Her kommer den unikke historie bag hver enkelt ost i søgelyset. Når man skal finde den unikke historie, kan man bl.a. gå tilbage til grundlaget. Kort sagt til det som franskmændene og gastronomerne kalder territoire, dvs. at foder, jordbundsforhold, klima og koracer spiller en rolle for smagen. Det skal også være med til at fortælle en historie om osten, sammen med den lange glorværdige historie, mange af vore oste har. Den moderne, kvalitetsbeviste forbruger ønsker ikke blot at købe en ost men også en historie. Denne historie skal vi give nogle af vore oste ved at give dem en identitet, som

MÆLKERITIDENDE 2006


afhænger af, at vi kan definere små forskelle, der adskiller disse oste fra andre oste - og gøre disse forskelle til det unikke. Litteraturkilder: Bøggild, Bernhard: Mælkeribruget i Danmark, København 1915. Drejer, A. Axelsen: Mejeribrugets historie, København 1931. Duncan: Anviisning til at producere godt og meget Smør, tilvirke forskjellige Sorter Ost, og overhovedet at udbringe det størst mulige og bedste Udbytte af Meieriet på vore almindelige Bøndergårde og mindre Landeindomme, Odense 1863. Højrup, Ole: Landbokvinden, København, 1975. Jensen, H.M.: Bidrag til den danske osteproduktions og de danske ostesorters historie, Aarhus 1974. Jensen, Harald og H.M. Jensen,: Mælk, smør og ost, Bind I-III, København 1950. Jensen, H.M.: Forelæsninger over mejerilære. Mejeribrugets historie, København 1962. Jeppesen, Poul: Fra de svundne dage, Odense 1962. Kloster, Hans: Mælkestrømmens historie og kvalitet, København 1980. Magnus Olaus: Historia de gentibus septentrionalibus. Historia om de Nordiske Folken, København 1555. Martens, J.D.: Qvægavlen og Mejeribruget, København 1854. Nielsen, C.P.: Producentforeningen af Danablu og andre Specialoste gennem 50 år - 1934-1984, Odense 1984. Olavius, Olaus: Om smør- og ostelavning på Island. (Beskrivelse af 24 forskellige ostesorter i Norden), København 1780. Troels-Lund, Troels: Dagligt liv i Norden i det sekstende Aarhundrede, København 1924. ■

Siden 1963 har alle lurmærkeberettigede danske oste været forsynet med en ”dåbsattest”: Et kaseinmærke.

MÆLKERITIDENDE 2006

NR. 2

35


Kort fortalt Forskning om mælk kortlægges

Øllingegaard mælk til 7-Eleven

Mejeriforeningen har taget initiativ til at afdække forskningen omkring mejeriprodukters sundhedsmæssige egenskaber. Projektet skal vise, hvor der mangler sikker viden om mælken. Betydningen af, at vi drikker mælk og koblingen til forskellige almindelige livsstilssygdomme, er ikke afdækket og samlet ét sted. Det er baggrunden for en udredning af den veldokumenterede forskning, der findes om mælk og mejeriprodukter. Mejeriforeningen finansierer projektet, mens indsamlingen af undersøgelser og forskning udføres uafhængigt af sundhedschef og overlæge i Hjerteforeningen, Lars Ovesen. Det forventes, at udredningen er færdig til sommer.

Øllingegaard Mejeri skal fremover levere en række mejeriprodukter til verdens største kioskkæde, 7Eleven. De 55 butikker i Danmark sælger 25.000 liter mælk om ugen, og en stor del af disse er stadig fra Arla, skriver Børsen. Leverandørskiftet bunder i kundekrav, der sandsynligvis skal tolkes på baggrund af den verserende konkurrencesag mod Arla. En anden grund til fravalget af mælk fra en stor virksomhed er sandsynligvis forbrugernes reaktion mod globaliseringen i et behov for at opleve nærhed, mener analysefirmaet Retail Institute Scandinavia. Arlas markedsandel på mælk i Danmark er nu skrumpet ind fra 89% i 2003 til 78% i 2005. Den

Bähncke A/S søger Afdelingsleder Til vor procesafdeling for dressinger søger vi en kompetent afdelingsleder, der kan lede og udvikle afdelingen, lederen får ansvaret for 20-25 personer. Kvalifikationer: - Relevant levnedsmiddeluddannelse, mejeritekniker, levnedsmiddeltekniker eller lign. - Min. 3 års erfaring fra lign. stilling i levnedsmiddelindustrien. - Evnen til at lede og fordele arbejdet på en effektiv måde. - God til planlægning. - Kendskab til styringssystemer indenfor fødevaresikkerhed, Bähncke er IFS certificeret. - En person med forandringsvilje. - Evnen til procesoptimering i hverdagen i samarbejde med operatører. - Fortrolig med IT – Microsoft Office Pakken. Vi tilbyder: - Et job med en stor del af selvbestemmelse og mulighed for at præge hverdagen. - Frihed under ansvar - Et antal gode hjælpsomme kollegaer. - En uformel omgangstone. - En gage der modsvarer ovennævnte kvalifikationer.

36

NR. 2

tabte markedsandel er vundet af tyske mejerier og mindre danske mejerier som Thise, Naturmælk, Hirtshals, Bornholm og Øllingegaard.

International fokus på mejeriprodukter Mejeriprodukter som yoghurt, mælk og ymer nedsætter risikoen for knogleskørhed og andre kroniske sygdomme. Det viser en række globale undersøgelser, som er samlet på initiativ af den internationale mejeriorganisation IDF (International Dairy Federation). Der skal yderligere international fokus på den gavnlige effekt af mejeriprodukterne, og derfor har det seneste nummer af The Journal of the American College of Nutrition et tillæg om emnet. Tillægget består af en samling af syv uafhængige ernæringsmagasiner.

Din ansøgning bilagt CV skal være os i hænde senest den 6. februar 2006. Ansøgningen sendes til: Bähncke A/S Att: Produktionschef Jan Kirkeby Lodshusvej 8 4230 Skælskør email: jan.kirkeby@bahncke.dk

Bähncke A/S fremstiller tilbehørsprodukter som sennep, ketchup, dressinger, saucer, remoulade og mayonnaise. Produkterne afsættes til detail- og cateringsektoren i Danmark og en del af produktionen eksporteres. Bähncke A/S indgår i den norske fødevarekoncern Rieber & Søn ASA og sammen med K-Salat udgør Bähncke A/S Rieber & Søn A/S Danmark. Der er ca. 130 medarbejdere på fabrikken i Skælskør. Se også: www.bahncke.dk og www.rieberson.no

MÆLKERITIDENDE 2006


Afdelingsleder - nathold - søges Stor international fødevarekoncern søger leder til en afdeling på nathold. Direkte ledelse af 35 - 45 medarbejdere. Vil du vide mere om jobbet, se http://www.pmconsult.dk/ eller kontakt Ole Winther 70204410

Arla på andenpladsen Den franske mejerikoncern Lactalis har købt italienske Galbani for ca. 14 mia. kr. Samlet får de to virksomheder en omsætning på 7,1 mia. euro, og dermed indtager de førstepladsen blandt mejerier i Europa, mens Arla er rykket ned på en andenplads med en omsætning på 6,3 mia. euro. Lactalis ønsker at blive verdens førende mejerivirksomhed inden for specialost og har en række stærke mærker som blandt andet President. Med overtagelsen af Galbani har den franske koncern forbedret sin position med et fuldt specialostesortiment. Lactalis står nu styrket i Sydeuropa samt i Østeuropa, hvor de har indgået en aftale med Nestlé om at overtage deres salg af yoghurt

tober, vil Uhrenholt investere omkring 5 mio. kr. for at tilpasse anlægget. Uhrenholt undersøger nu, om Skodborg Mejeri kan anvendes i forbindelse med andre af koncernens eksportvarer inden for kød og fisk.

Danskerne glade for ny Arlamælk Arla lancerede i begyndelsen af januar deres nye fedtfattige minimælk Arla Mini30, og salget går strygende. Hver dag i ugerne efter købte forbrugerne mellem 10.000 og 20.000 kartoner af den nye mælk, der specielt er målrettet mod unge kvinder. Arla anslår, at om-

kring 20.000 danskere er glade for Arla Mini30. Målet er, at 50.000 danskere gerne skal drikke den nye mælk hver dag.

Mejeriprodukter står stærkt globalt Den seneste verdensmarkedsrapport fra USDA forudser, at verdensmarkedspriserne på mejeriprodukter i 2006 vil forblive på et højt niveau. Priserne vil generelt falde en smule, men forventes stadig at forblive på et historisk højt niveau, hedder det i rapporten. Ifølge USDA vil mælkeproduktionen på verdensplan stige med 3% i forhold til 2005, mens Kina forventes at øge produktionen med hele 21%.

Uhrenholt lukker Skodborg Mejeri Den 1. oktober lukker Uhrenholt Skodborg Mejeri. Mejeriets produktion af Fontina flyttes til koncernens Grøndal Mejeri, mens Skodborgs danabluproduktion ophører. Produktionen af danablu har været på årlige 400 tons men er ikke længere rentabel, når Fontina-osten flyttes til Grøndal. Inden Grøndal Mejeri skal overtage produktionen af Fontina i ok-

MÆLKERITIDENDE 2006

NR. 2

37


GedemÌlk med medicin Verdens første lÌgemiddel fremstillet pü basis af mÌlken fra et dyr, der er tilført menneskelige gener, stür i løbet af kort tid over for at blive endelig godkendt - eller afvist. Godkendes det, vil mange flere tilsvarende produkter følge efter. Det pügÌldende produkt fra gedemÌlk er til forebyggelse og behandling af ansamlinger af stivnet blod i blodkarvÌggene.

Ekstra millioner til markedsføring EuropÌiske markeder som Polen, Tyskland og GrÌkenland bliver omdrejningspunktet for Arla Foods’ strategi om at blive den foretrukne leverandør af specialoste pü udvalgte europÌiske markeder. For at øge kendskabet til Arlas mÌrkevarer inden for ost er der ca. 100 ekstra mio. kr. til en mülret-

tet markedsføring. Det er første gang, at Arla hÌver beløbet til markedsføring sü markant. Polen vil blive centrum for varetagelsen af det østeuropÌiske marked. Foreløbig er det besluttet, at Arla Foods’ omrüdedirektør for regionen für kontor i Warszawa og herfra skal varetage salget i Polen og de omkringliggende lande. Pü det mellemøstlige marked har Arla allerede i oktober sidste ür besluttet at bevilge en udvidelse af koncernens mejeri i Riyadh for ca. 400 mio. kr. Dertil kommer investeringerne i et joint venture om mÌlkepulver i Kina, som für effekt fra 2006.

Arla og Gefleortens afbryder samarbejde Det svenske mejeri Gefleortens og Arla Foods har afbrudt sit samarbejde. Arla har siden begyndelsen af 1990’erne modtaget Gefleortens overskudsmÌlk, mens Gefleortens

bl.a. har produceret Arlas vaniljeyoghurt pü licens. Gefleortens satser i stedet i fremtiden pü at øge samarbejdet med svenske Milko.

Mere lys - mere mÌlk Ved at give køerne 16 timers lys i stedet for 12, øges mÌlkeydelsen med 2,5 kilo mÌlk. I en besÌtning pü 150 køer vil det give op til 500 kr. ekstra i døgnet. Dansk KvÌg og Byggeri og Teknik pü Landscentret har undersøgt brug af lys i 10 danske kvÌgstalde. Kun i to af staldene var lyset tÌndt om aftenen. I de øvrige stalde var der kun fuld belysning hos køerne i 12 timer.

Ă˜get yoghurtsalg i Frankrig Yoghurt er det mest populĂŚre friske mĂŚlkeprodukt i Frankrig, skriver LandbrugsAvisen. Sidste ĂĽr steg salget af probiotisk yoghurt med hele

$INUNDERSKRIFTKANREDDELIV(VERTĂ?RBLIVERmEREHUNDREDEMENNESKERLÂ’SLADTIFORLÂ?NGELSEAF !MNESTY)NTERNATIONALSBREVAKTIONER,Â?SMEREOGSKRIVFORLIVPĂ?AMNESTYDK

38

NR. 2

MÆLKERITIDENDE 2006


Teknisk chef Helmut Warming går med udgangen af februar på efterløn efter 35 år i Arla foods. Vi markerer Helmut Warmings afsked med en reception tirsdag den 28. februar 2006 kl. 14.00-16.00 i kantinen på Christiansfeld Mejericenter, Arlavej 2, 6070 Christiansfeld. Det vil glæde os at få besøg af venner og forretningsforbindelser. Med venlig hilsen Arla Foods amba Christiansfeld Mejericenter

25%. De franske forbrugere spiser i gennemsnit 21 kg yoghurt om året. Det er især unge mellem 15 og 20 år og ældre mellem 55 og 60 år, der nyder yoghurten.

USA giver mere i mælkestøtte end EU Mælkeproducenter i USA får mere i støtte end mælkebønderne i Danmark og resten af EU. Det er konklusionen fra OECD, der har opgjort de såkaldte PSE-værdier, som viser, hvor stor en del af mælkebondens indtægt, der kommer fra støtte. For EU er tallet 34, hvilket betyder, at for hver 100 kroner en europæisk mælkebonde tjener, så stammer 34 af dem fra støtte. Hvis de nye EU-lande regnes med, bliver

MÆLKERITIDENDE 2006

tallet endnu lavere. For amerikanerne er tallet oppe på 39, mens det i Norge er helt oppe på 72. Den gennemsnitlige OECD-værdi er på 36. Gennem de seneste 20 år er mælkestøtten i EU halveret, mens den er nogenlunde uændret i USA.

På disse madskoler kan børn med dansk og udenlandsk baggrund side om side lære at lave mad og få indblik i, hvor råvarerne kommer fra. Det er hensigten at gøre integrationsmadskoler til en permanent og professionelt tilbud.

Madskoler som integration

Tagatose godkendt i hele EU

Til sommer vil Landbrugsraadet og landbrugets ungdomsorganisation 4H udvide deres tilbud om madskoler med særlige integrationsmadskoler i en række store byer.

Arla Foods sødemiddel tagatose kan nu sælges i hele EU. Det sker efter, at også Storbritannien som det sidste land har godkendt produktet.

Personalia 50 år Driftsassistent Hans Petter Lyngsaas, Odense fylder 50 år den 15. februar 2006.

60 år Mejeriejer Gunnar Larsen, ”Sinai” Landmejeri, Broby fylder 60 år den 3. februar 2006.

ritekniker fra Dalum Mejeriskole og har siden færdiggørelsen af sin uddannelse arbejdet med først smør i nogle år, siden en lang årrække med skimmeloste, heraf en del på Grenå Mejeri. På trods af de triste udsigter for mejeriets fremtid, var Bent en loyal og god leder for de medarbejdere, der blev ramt af lukningen. Siden slutningen af 2001 har Bent også haft ansvaret for produktionen af dekoreret flødeost i Vrinners.

80 år Fhv. mejerikonsulent ved Mejeriforeningen, Tage Frandsen, Holstebro fylder 80 år den 15. februar 2006.

90 år Fhv. driftsleder M. Wittrup Sørensen, Juelsminde fylder 90 år den 15. februar 2006.

50 år Mejerichef Bent I. Hansen, Vrinners Flødeost, fylder 50 år mandag den 13. februar 2006. Bent Hansen er uddannet meje-

Bent I. Hansen

Bent er kendt som den solide kollega med humor og optimisme. Han har et godt forhold til sit personale, er vellidt, har et godt overblik og styrer målrettet. Hans store erfaring inden for osteområdet har også bragt ham til udlandet flere gange, hvor Arla’s udenlandske produktionssteder har trukket på den viden, Bent har. Også i foreningsregi er Bent ak-

NR. 2

39


Johs. Kyeds Fond Fristen for indgivelse af ansøgninger til Johs. Kyeds Fond er fastsat til den 22. februar 2006 for ansøgninger, der ønskes behandlet på fondens førstkommende bestyrelsesmøde i marts 2006. Der findes ingen ansøgningsskemaer. Fondens formålsparagraf har følgende ordlyd: ”Fondens formål er at yde støtte til teknisk eller videnskabeligt arbejde inden for mejeribruget, dog fortrinsvis vedrørende special-osteproduktion samt til studierejser.” Som det fremgår af formålsparagraffen, er fondens primære formål at støtte egentlige mejeribrugsmæssige forskningsprojekter. Fondens bestyrelse har på den baggrund besluttet kun i specielle tilfælde at yde støtte til studierejser, herunder kun hvis de foretages i forbindelse med studier og forskning inden for mejeribruget. Ansøgning kan sendes til : Johs. Kyeds Fond Mejeriforeningen, att. Sven Ålborg, Frederiks Allé 22, 8000 Aarhus C

Dansk Mejeriingeniør Forenings Jubilæumsfond I forbindelse med foreningens 50 års jubilæum i 1982 blev bl.a. med støtte fra enkeltpersoner, firmaer og organisationer oprettet et jubilæumslegat, hvis formål er at yde støtte til: ●

Danske mejeriingeniørers efteruddannelse ved studierejser, studieophold mv. i Danmark og i udlandet. Støtten ydes fortrinsvis til yngre mejeriingeniører.

Trængende medlemmer, der har været udsat for langvarig og alvorlig sygdom.

Uddelingen af legatportioner vil finde sted i forbindelse med foreningens generalforsamling i 2006. Der vil være op til 30.000 kr. til uddeling i legatportioner af en størrelse på mindst 2.000 kr. Ansøgninger med udførlige oplysninger om hvilke beløb der søges samt plan for studierejse eller studieophold sendes tillige med personlige data til: Dansk Mejeriingeniør Forening Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65, 5260 Odense S Fax 66 14 40 26, e-mail dmf@maelkeritidende.dk senest den 1. marts 2006

40

NR. 2

Legatbestyrelsen

tiv som hovedbestyrelsesmedlem og formand for Kreds Øst i Foreningen af mejeriledere og funktionærer. I midten af 90’erne blev Bent landskendt på TV som Danmarks skimmelostekspert nr. 1, hvor han med lysende streger i luften illustrerede Høng ostenes faconer og personliggjorde salgsbudskabet: ”HØNG - fordi vi ikke laver andet”. En sekvens i Bents karriere som nemt kunne have ført til et skift - manden har skuespillertalent! Bents helt store fritidsinteresse er jagt - både hagljagt og riffeljagt. Han er formand for Grenå Jagtforenings medlemmer og samler tropperne ved at blæse på jagthorn. Jagten dyrkes mest om efteråret, men Bent holder skydningen ved lige forår og sommer med flugtskydning, både lokalt og til større stævner landet rundt, Danmarksmesterskab m.m. Fødselsdagen markeres på Vrinners Flødeost fredag den 10. februar kl. 13-16, hvor gæster er velkomne. Hjerteligt tillykke! Hans Hellerup-Nielsen

Chefrokade i Mejeriforeningen Mejeriforeningen har foretaget chefrokade. Keld Winther Rasmussen får udvidet sit område og bliver afdelingschef både for Mælkeudvalget og for Økonomisk Politisk Sekretariat. Tidligere chef for Mælkeudvalget, H. Herlev Sørensen, gik på pension ved årsskiftet. Desuden skal afdelingsleder Ane Mette Arve varetage den daglige ledelse i Økonomisk Politisk Sekretariat, mens afdelingsleder Herluf Dose Christensen varetager Mælkeudvalget.

Dødsfald Fhv. salgschef ved Fællesindkøbet, Jens Sørensen, Varde er afgået ved døden den 6. januar 2006, 82 år gammel.

MÆLKERITIDENDE 2006


Foreningsnyt Foreningskontingent for 2005 – skatteoplysninger Foreningen af mejeriledere og funktionærer Foreningen af mejeriledere og funktionærer har indberettet medlemskontingenter for kalenderåret 2005: Foreningen af mejeriledere og funktionærer: Aktive ............................. 1.700 kr. Dobbeltmedlemmer ........ 1.050 kr. Passive ............................. 1.150 kr. Kredskontingent: Kreds 1 Aktive ................................ 200 kr. Passive ................................ 150 kr. Mejerier ........................... 1.000 kr. Kreds 2 Aktive ................................ 200 kr. Passive ................................ 150 kr. Mejerier .............................. 750 kr. Kreds 3 Aktive ................................ 150 kr. Passive ................................ 100 kr. Mejerier .............................. 800 kr. Kreds 4 Aktive ................................ 150 kr. Passive ................................ 100 kr. Mejerier .............................. 600 kr. Kreds 5 Aktive ................................ 200 kr. Passive ................................ 200 kr. Mejerier .............................. 800 kr. Kreds 6 Aktive ................................ 200 kr. Passive ................................ 200 kr. Mejerier .............................. 750 kr.

Størrelsen af kontingent indbetalt til FTF-A er ligeledes opgivet til skattemyndighederne. Kontingentsatserne for kalenderåret 2005 var. FTF-A Fuldtidsforsikrede inkl. efterløn.................... 8.856 kr. Fuldtidsforsikrede eks. efterløn ..................... 4.272 kr. Deltidsforsikrede inkl. efterløn.................... 6.216 kr. Deltidsforsikrede eks. efterløn ..................... 3.168 kr. Efterløn trin 1 gl. ordning Fuldtid ............................. 2.568 kr. Deltid .............................. 2.040 kr. Efterløn trin 2 gl. ordning (På efterløn efter overgangsydelse) Fuldtid ............................. 1.380 kr. Deltid .............................. 1.248 kr. Overgangsydelse Fuldtid ............................. 1.524 kr. Deltid .............................. 1.344 kr. Efterløn ny ordning Fuldtid ............................. 4.128 kr. Deltid .............................. 3.072 kr. Fyldt 60 år efter 1/7-99 m/efterlønsbevis Fuldtid ............................. 4.272 kr. Deltid .............................. 3.168 kr. Fyldt 60 år før 1/7-99 m/u efterlønsbevis Fuldtid ............................. 5.076 kr. Deltid .............................. 3.708 kr.

Dagpengeog efterlønssatser for 2006: Dagpenge (kr.) Fuldtidsforsikrede ...........667 Deltidsforsikrede .............445 Dimittendsats – fuldtidsforsikrede .........547 Dimittendsats – deltidsforsikrede...........365 Efterlønsmodtagere på gl. ordning (fyldt 60 år før 01.07.99) trin 1 Fuldtidsforsikrede ...........667 Deltidsforsikrede .............445 Efterlønsmodtagere på gl. ordning (fyldt 60 år før 01.07.99) trin 2 Fuldtidsforsikrede ...........547 Deltidsforsikrede .............365 Overgangsydelse Fuldtidsforsikrede ...........547 Deltidsforsikrede .............365 Efterlønsmodtagere på ny ordning Fuldtidsforsikrede ...........607 Deltidsforsikrede .............405 Arbejdsgivergodtgørelse pr. dag Hel ..................................667 Halv ................................334 Omregningssats ...........173,24

MÆLKERITIDENDE 2006

NR. 2

41


Nye kontingentsatser i FTF-A for 2006: Stats bidrag Atp-andel Adm. bidrag Ialt pr. mdl. (kr.) mdl. (kr.) mdl. (kr.) mdl. (kr.) Lønmodtagere: Fuldtidsforsikrede inkl. efterløn Fuldtidsforsikrede eks. efterløn Deltidsforsikrede inkl. efterløn Deltidsforsikrede eks. efterløn

655 266 437 177

12 12 8 8

83 83 83 83

750 361 528 268

Efterlønsmodtagere trin 1: (gl. ordning) Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede

135 90

0 0

83 83

218 173

Efterlønsmodtagere trin 2: (gl. ordning) Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede

33 22

0 0

83 83

117 106

Fyldt 60 efter 1/7-99 m/efterlønsbevis Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede

266 177

12 8

83 83

361 268

Fyldt 60 år før 1/7-99 m/u efterlønsbevis (ikke på efterløn) Fuldtidsforsikrede 335 Deltidsforsikrede 223

12 8

83 83

430 314

Overgangsydelsesmodtagere: Fuldtidsforsikrede Deltidsforsikrede

12 8

83 83

128 113

33 22

Transportgodtgørelse Fra 1. januar 2006 udgør satserne for kørsel i egen bil følgende: 3,30 kr. pr. km til og med 20.000 km årligt. 1,78 kr. pr. km udover 20.000 km årligt.

Dansk Mejeriingeniør Forening Dansk Mejeriingeniør Forening og AAK indberetter automatisk indbetalt medlemsbidrag og efterlønsbidrag til Skat. Bidragene er fradragsberettiget på selvangivelsen.

42

NR. 2

Kontingenter til foreningen for 2005 -indberettet til Skat Aktive ......................... 2.300 kr. Aktive dobbeltmedlemmer ..... 1.200 kr. Passive ............................ 350 kr. Særlige ........................ 1.200 kr.

MÆLKERITIDENDE 2006


Nye kontingentsatser til AAK for 2006

Kontingentet opkræves kvartalsvis forud 01.01-31.12.2006 (pr. kvartal) Forsikringsbidrag

ATP andel

Adm. bidrag

Efterlønsbidrag

I alt

801 801 534 534

33 33 21 21

231 231 231 231

1167 0 780 0

2232 1065 1566 786

Særlige kontingentsatser Medlemmer der modtager overgangsydelse Fuldtid 102 Deltid 69

33 21

231 231

0 0

366 321

Medlemmer som fylder 60 år den 1.7.99 eller senere, og som modtager efterløn Fuldtid 801 0 231 Deltid 534 0 231 Fuldtid fra overgangsyd. 102 0 231 Deltid fra overgangsyd. 69 0 231

0 0 0 0

1032 765 333 300

Dagpengeforsikrede Fuldtid med efterløn Fuldtid uden efterløn Deltid med efterløn Deltid uden efterløn

Medlemmer som er fyldt 60 år den 1.7.99 eller senere, og som har fået udstedt efterlønsbevis, men ikke er gået på efterløn Fuldtid 801 33 231 0 1065 Deltid 534 21 231 0 786 Medlemmer som er fyldt 60 år før den 1.7.99, og som ikke er overgået til efterløn, delefterløn eller overgangsydelse Fuldtid 1008 33 231 0 1272 Deltid 672 21 231 0 924 Medlemmer som er fyldt 60 år før den 1.7.99, og som modtager efterløn efter gammel ordning Fuldtid, trin 1. 405 0 231 Deltid, trin 1. 270 0 231 Fuldtid, trin 2 102 0 231 Deltid, trin 2 69 0 231

0 0 0 0

636 501 333 300

Dagpengesatser 2006 (gældende fra 2.1.2006) Ydelser for fuldtidsforsikrede Dagpenge, maksimal sats Dagpenge, dimittend sats Fleksibel efterløn, 91% sats Fleksibel efterløn, 100 % sats Efterløn, gammel ordning, trin 1 Efterløn, gammel ordning, trin 2 Overgangsydelse

MÆLKERITIDENDE 2006

Pr. dag 667 547 607 667 667 547 547

Pr. uge 3335 2735 3035 3335 3335 2735 2735

NR. 2

43


Ydelser for deltidsforsikrede Pr. dag Pr. uge Dagpenge, maksimal sats 445 2225 Dagpenge, dimittend sats 365 1825 Fleksibel efterløn, 91% sats 405 2025 Fleksibel efterløn, 100 % sats 445 2225 Efterløn, gammel ordning, trin 1 445 2225 Efterløn, gammel ordning, trin 2 365 1825 Overgangsydelse 365 1825

Fleksibel efterløn gælder kun for medlemmer, der er fyldt 60 år den 1.7.1999 eller senere. Omregningssatsen i 2006 : 173,24 kr. Omregning af indtægten til timer skal ske, hvis arbejdsgiveren ikke kan kontrollere arbejdstiden. Det er så de omregnede timer, som skal fratrækkes i dagpengene. Ved undervisning skal der også ske fradrag for forberedelsestiden.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse (AAK ) orienterer

Kontingentsatser til AAK for 2005 (pr. kvartal) – indberettet til Skat Forsikringsbidrag

ATP andel

Adm. bidrag

Efterlønsbidrag

I alt

786 786 513 513

36 36 24 24

231 231 231 231

1146 0 762 0

2199 1053 1539 777

Særlige kontingentsatser Medlemmer der modtager overgangsydelse Fuldtid 99 Deltid 66

36 24

231 231

0 0

366 321

Medlemmer som fylder 60 år den 1.7.99 eller senere, og som modtager efterløn Fuldtid 786 0 231 Deltid 522 0 231 Fuldtid fra overgangsyd. 99 0 231 Deltid fra overgangsyd. 66 0 231

0 0 0 0

1017 753 330 297

Medlemmer som er fyldt 60 år den 1.7.99 eller senere, og som har fået udstedt efterlønsbevis, men ikke er gået på efterløn Fuldtid 786 36 231 0 Deltid 522 24 231 0

1053 777

Dagpengeforsikrede Fuldtid med efterløn Fuldtid uden efterløn Deltid med efterløn Deltid uden efterløn

Medlemmer som er fyldt 60 år før den 1.7.99, og som ikke er overgået til efterløn, delefterløn eller overgangsydelse Fuldtid 987 36 231 0 1254 Deltid 657 24 231 0 912 Medlemmer som er fyldt 60 år før den 1.7.99, og som modtager efterløn efter gammel ordning Fuldtid, trin 1. 396 0 231 Deltid, trin 1. 264 0 231 Fuldtid, trin 2 99 0 231 Deltid, trin 66 0 231

44

NR. 2

0 0 0 0

627 495 330 297

MÆLKERITIDENDE 2006


Mælkeritidende I/S Formand Communication Coordinator Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: flemming.aamann@dk.chr-hansen.com

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Application Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: martinholst.petersen@dk.chr-hansen.com

Leverandøroversigt Automation

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Teknisk direktør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: ssj@Nordex-Food.dk Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Driftsleder Steen Ditlev Poulsen tlf. 96 52 08 18, e-mail: ditlevpoulsen@adslhome.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@christiansen.mail.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Au2mate ApS Holmbladsvej 2 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

FTF-As hovedkontor Snorresgade 15, Postboks 4030 2300 København S. Tlf. 33 32 41 66 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

MÆLKERITIDENDE 2006

SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se

Etikettering

Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10

Emballage

FTFs sekretariat Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

Funktionærernes og Tjenestemændenes FællesArbejdsløshedskasse

Danapak Flexibles A/S Strudsbergsvej 3 4200 Slagelse Tlf. 65 48 00 00 Fax 65 48 00 48 info@danapakflex.com www.danapakflexibles.com

Inddampning og tørring A/S Tetra Pak Dampfærgevej 27-29 2100 København Ø Tlf. 45 25 82 00 Fax 45 87 94 60 Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 Corona@coronapack.dk

Carlisle Process Systems A/S Ryttermarken 8 3520 Farum Tlf. 44 34 99 99 Fax 44 99 99 04 cps@cpspowder.com www.cpspowder.com

Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58

NR. 2

45


Leverandøroversigt Køleanlæg

Lind Industri-Køl A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 75 63 11 12 Fax 74 59 09 76 lc@lind-dk.com www.lind-dk.com

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Cabinplant International A/S Roesbjergvej 9 5683 Hårby Tlf. 63 73 20 20 Fax 63 73 20 00 cpi@cabinplant.com www.cabinplant.com Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66

Levnedsmiddelslanger

DAMROW A/S Frichsvej 15 DK-8600 Silkeborg Tlf. 75 50 54 99 Fax 75 50 54 89 info@damrowdk.carlisle.com www.damrow.dk

Trelleborg Industri AB Nordre Strandvej 119C2 3150 Hellebæk Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01

F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com

Maskiner og udstyr

G. Salicath & Co. I/S Box 53 - Kærvej 31 DK-6670 Holsted Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk

Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44 Vest: Engvej 9 6600 Vejen alfalaval.dk@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic

46

NR. 2

Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com

NEMCO Machinery A/S NEMCO Emballage A/S Lyngager 13 – 2605 Brøndby Tlf. 43 45 60 00 Fax 43 45 88 29 Jyllandsafd.: Industrivej 16 –18, 8260 Viby J. nemco@nemco.dk www.nemco.dk Olssons-Machinery Stationsvej 10 - Box 27 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@olssons-machinery.dk www.olssons-machinery.dk Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30

PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 kl@pti-as.dk www.pti-as.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com Westfalia Separator A/S Nørskovvej 1b 8660 Skanderborg Tlf. 87 94 10 00 Fax 87 94 10 01 Døgnservice: 51 27 23 10

Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk

MÆLKERITIDENDE 2006


Membranfiltrering

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com DSS SILKEBORG AS Frichsvej 21 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss-silkeborg.com www.dss-silkeborg.com GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Projektering og anlæg

Rengøring

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com

ISS Food Hygiene Vesterløkken 4, 8230 Aabyhøj Tlf. 86 25 20 11 Fax 86 25 29 11 www.iss-foodhygiene.dk

F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

Pumper

Vejeudstyr

Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

MÆLKERITIDENDE 2006

Totalleverandør

Bizerba A/S Meterbuen 6 –12 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 33 99 Tlf. Jylland 86 93 60 45 Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10

NR. 2

47


Mælkeritidende Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 DK-5260 Odense S

Møde- og udstillingskalender

Danmark 8. februar 2006 Dansk Mejeriingeniør Forening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Gå-Hjem Møde hos Cocio Chokolademælk A/S. Esbjerg. 9. februar 2006 kl. 10.00 Danmarks Mejeritekniske Selskab Produktionsoptimering gennem Lean Management og Six Sigma. Hotel Sabro, Sabro.

13.-15. november 2007 Landsmejeriudstilling/ FoodTech Scandinavia Messecenter Herning.

Udland 4.-7. april 2006 Anuga FoodTec Køln, Tyskland.

13.-14. marts 2006 Dansk Mejeriingeniør Forening, Foreningen af mejeriledere og funktionærer og Danmarks Mejeritekniske Selskab Mejeribrugets Forårseminar. Dalum UddannelsesCenter/ Dalum Landbrugsskole.

15.-19. maj 2006 IDF, Scientific and Technological Challenges in Fermentet milk Sirmione, Italien.

19. - 22. marts 2006 FoodExpo Messecenter Herning.

Kredsudstillinger 2006

13.-15. oktober 2006 Landsmejeriudstilling Forum, København.

Foreningen af mejeriledere og funktionærer/Foreningen Danmarks Privatmejerier. 1. februar 2006

MT2-2006  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you