MT18-2006

Page 11

Arla Foods vil have forbrugerne til at stemme på

Historisk Ost Den 2. oktober igangsætter Arla Foods ”Den store Smagsprøve” for to historisk inspirerede oste; Tybo og Made. Forbrugerne er censorer og de bestemmer, hvilken af ostene der består og dermed får en plads i Riberhus-serien. Middelalder eller 30’er? Opskrifterne til de to oste har Arlas mejerister gravet frem fra historiebøger og lokale arkiver. De to kandidater er: ● Middelalder-osten: Inspireret af Tybo-osten, hvis rødder går helt tilbage til før 1550, hvor den svenske kardinal Olaus Magnus fra Rom beskriver den som en af ”Nordens glæder”. Middelalderosten har en ren og fin ostesmag samt en blød og cremet konsistens. ● 30’er-osten: Inspireret af ”Made-osten” fra Samsø, der var så god, at en amerikansk millionøse kom til Samsø for at smage den, efter at hendes hovmester havde serveret osten for hende i New York. 30’er-osten har en fin, nøddekerneagtig karakter. Forbrugerne kan afgive deres stemmer på www.arla.dk. Made-osten fra Samsø Made-osten blev fremstillet på Madebjerggaard Mejeri på Samsø. I Mælkeritidende fra 1947 kan man læse følgende: ”I 1938 blev han (hotelejer Madsen fra Onsbjerg Hotel på Samsø) ringet op af en Rolls Royce Chauffør, der stod i Skagen, og skulde spørge fra Millionøsen med hendes Veninde fra New York, om det var på Øen Samsø, at den berømte Ost lavedes, som hendes Hovmester i New York engang havde fremskaffet - den skulde være fra en lille Ø. Jo, og saa kom Herskabet til Samsø til Onsbjerg Hotel med 36 kufferter og fik også aflagt Besøg på Madebjerggaard Mejeri.” Og: ”Ved de tre Stores Konference i Potsdam, hvor Stalin, Truman og Churchill mødtes, skulde man have et ordentlig Stykke Ost, og en Flyvemaskine hentede da Made-Ost … Utvivlsomt har Osten haft Verdensindflydelse ved at mildne Forhandlingerne.” Tybo-osten fra Thy Den første skrevne beretning om Tybo-osten stammer fra den svenske historieskriver Olaus

MÆLKERITIDENDE 2006

Magnus, der som kardinal hos Paven i Rom skriver om de store og gode oste, der findes i Norden i ”Historia om de Nordiske Folken” fra 1555: ”Ost fra fremmede Lande nødtes kun lidt i Norden. Naar man var vendt tilbage til Hjemmet følte man sig fuldt ud tilfreds med, hvad dette bød … En Tyboer, en Myseost, en Østergotlænder og en ærlig Gammelost var ogsaa gode nok i sig selv. De var, hvad de var. Lige skabte til at begynde og til at slutte med; priste af alle, høje og lave. En ”ædelig” Ret.” Ifølge ”Det Danske Atlas” fra 1760’erne af Erik Pontoppidan fremgår det at Mejeribruget i Thy berømmedes for sin Tybo-ost, der solgtes over hele landet og tillige udførtes til England for sin pikante smags skyld. Thy var kendt for sit værdifulde kohold. Køerne stod i tøjr og flyttedes fire gange om dagen; hvilket gav en særlig god mælk til fremstilling af den store Tybo-ost. (Fra ”Osten fra Thy - sin historie værd?” af J.M. Buch Kristensen). ■

Arla Foods igangsætter ”Den store Smagsprøve” for to historisk inspirerede oste; Tybo og Made. Forbrugerne er censorer og de bestemmer, hvilken af ostene der består og dermed får en plads i Riberhus-serien. Arlas Riberhus-oste er baseret på den specielle Riberhus-kultur fra den originale Ribe-recept og omhyggelig lagring. Den første ost fra Riberhus kom på markedet i 1971.

NR. 18

415


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.