MT17-2011

Page 10

Osted Ost & Mejeri

Optankning - med mælk og ost De fleste store tankstationer tilbyder rask væk 2 flasker cola til favørpris. - Men ikke i Osted. Her kan man til gengæld få 2 liter økomælk i miljøvenlig emballage - oven i købet billigere end colaerne! Bortset fra det har OK Tanken og Osted Ost & Mejeri kun det tilfælles, at de deler matrikel. I ostebutikken er det muligt at købe alverdens oste samt adskillige mælke­ produkter, som mejeriejer Karl Simonsen og hans stab frem­ stiller i det tilstødende lokale. Men produktionsforholdene er for trange, og Karl Simonsen er på udkig efter nye faciliteter, der også kan rumme fremtidsvisionerne. Osted Ost

Osted Mejeri

Mejerist og mejeriejer Karl Simonsen, der snart kan fejre 50 års jubilæum i dansk mejeribrug, indrettede i 1998 et osteudsalg i en tidligere tankstation i Osted. Gennem mere end et årti har Karls hustru Edith stået i spidsen for butikkens salg af oste fra danske og udenlandske mejerier. Hvert år indkøbes adskillige råmælksoste og andre delikatesseoste fra Holland, Belgien og Frankrig samt fra de fleste mindre danske mejerier. Disse oste bliver i vid udstrækning færdiglagret på Osted. Hver uge aflægger flere hundrede kunder besøg i den yderst velassorterede Osted Ostebutik, hvor der også er et fint udvalg af blandt andet charcuterivarer, vin, marmelader og iscreme fra Hansens Flødeis.

I 2003 besluttede Karl Simonsen at renovere tankens vaskehal og inddrage den til produktion af mælkeprodukter og oste. Osteds økologiske mælk, koldskål, yoghurt og fløde mv. sælges i miljøvenlige Ecolean-poser. Hovedaftager er den landsdækkende Rema 1000 kæde foruden 300 dagligvarebutikker, primært på Sjælland. Osted-mælkens stigende succes har givet pladsmangel i det lille mejeri, og Karl Simonsen ophørte derfor sidste år med egne oste. Men det er en produktion han gerne vil genoptage og udvikle til også at omfatte undervisning og turistbesøg.

Fremtidsvisioner - Vi har ikke guld på væggene og heller ikke en millionformue i banken.

Ejer af Osted Ost og Mejeri, Karl Simonsen ses her sammen med datter og svigersøn, Laila og Poul Meyer.

Til gengæld skylder vi ikke nogen noget, understreger Karl Simonsen, som undrer sig over bankernes tilbageholdenhed med at udlåne penge til små solide virksomheder. Der er dog skred i bankforhandlingerne, og det glæder Karl og Edith, som ønsker bedre og større faciliteter inden et glidende generationsskifte med deres datter og svigersøn, Laila og Poul Meyer. - Vi har fundet stedet, men det er for tidligt at afsløre hvor. Dog kan jeg fortælle, at der bliver plades til at fremstille mere mælk og ost samt lokaler til undervisning i mejeriproduktion for skoleelever og plads til udflugter for de mange turister, der hvert år besøger København, slutter Karl Simonsen.  ■ AMT

Fakta om Osted Ost & Mejeri • • • • •

1998 Osted Ost oprettes 2003 Osted Mejeri starter produktion 4 leverandører leverer årligt 5 mio. kg økologisk mælk Osted Mejeri tapper også mælk for Gram Slot Salg til Rema 1000, øvrige dagligvarebutikker, flødesalg samt afsætning til industrikunder • 30 ansatte (3 mejerister), heraf flere på deltid • 40 mio. kr. i omsætning, heraf godt 20% på ostehandel

10

MÆLKERITIDENDE 2011

NR. 17


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.