Skummetmælk fra køer på græs Sidste år rekrutterede Arla Foods et antal mælkeproducenter i Danmark, som dagligt kunne levere mælk fra køer på græs. Denne Minimælk fik navnet Arla Lærkevang og blev lanceret midt i 2007. Nu udvider Arla sortimentet med en ny Lærkevang skummetmælk. Den nye Arla Lærkevang skummetmælk erstatter den normale Arla Ekspres Skummetmælk. Arla Lærkevang kommer fra ca. 170 særligt udvalgte danske gårde, hvor køerne græsser ude hele sommeren, og hvor deres vintermenu består af en højere andel græs end hos de konventionelle køer. Den nye Lærkevang skummetmælk tappes på mejerierne i Slagelse, Christiansfeld og Hobro. Arla deltager i et forskningsprojekt, der kortlægger sammenhængen mellem køers foder og mælkens ernæringsmæssige indhold og smag. (Foto Arla Foods).
EU gransker hollandsk mejerifusion Fusionen mellem de hollandske mejerigiganter Campina og Friesland kan true konkurrencen, mener EU-kommissionen, som har besluttet at indlede en mere tilbundsgående undersøgelse af ønsket om fusion. Senest den 24. november skal EUs undersøgelse være klar. Men Campina har over for Justfood givet udtryk for, at mejerikoncernen vil frasælge dele af virksomheden for at få fusionen igennem.
Irma fører på øko-salg Irma-kæden sælger dobbelt så mange økologiske varer som de nærmeste konkurrenter, og salget udgør nu 20%, skriver Børsen. Der bliver solgt omkring 1000 forskellige økologiske produkter i Irma, og i første halvår af 2008 har detailkæden øget sit økologisalg med 37%. Irmas indkøbschef, Hans Christian Ipland, giver de økologiske landmænd en del af æren for den positive udvikling. Den mest solgte økologiske vare er mælk, som udgør over 80% af det samlede mælke-salg i Irma.
Nøglehul på sund mad Et lille mærkat med et nøglehul er Fødevarestyrelsens bud på et nyt ernæringsmærke. Mærket skal gøre det overskueligt for forbrugerne at vælge de va-
MÆLKERITIDENDE 2008
Reception for Lars Dalsgaard Business Group Director Lars Dalsgaard, Arla Foods Consumer UK Supply Chain, fylder 15. september 50 år og har samme dag 25 års jubilæum i Arla Foods amba. Vi vil derfor gerne invitere alle kolleger, forretningsforbindelser, familie og venner til jubilæumsreception:
Fredag den 12. september 2008 Kl. 13.30 - 16.30 på Arla Foods Taulov Mejeri Danbovej 2, Fredericia Venlig hilsen Arla Foods
rer, der er sundest inden for en varegruppe. Fødevarestyrelsen har udarbejdet mærkningsordningen i samarbejde med svenske og norske kollegaer. Mærket skal dog først vedtages i Folketinget og kan tidligst være på produkterne i 2009.
Lokale hvidløg i Søvind-osten Økologien har efterhånden fundet vej til de fleste forbrugeres køleskabe, og nu er der fokus på lokalt indkøb som det næste skridt i jagten på gode, smagfulde råvarer. Når Søvind Mejeri fremstiller sin hvidløgsost bruger virksomheden så vidt muligt lokale råvarer, og resultatet er en delikat ost med mange smagsnuancer. Det er virksomheden Hvidløg & Vin i Faxe, der leve-
NR. 17
407