i samarbejde med aromagivende mælkesyrebakterier, således at kun de meget drevne smagere kan skelne den fra en god, mild aromasyre, hvilket altså vil sige, at de allerfleste nyder denne kultur med den største appetit. Vi har bragt kulturen i handlen under navnet ”A-38”, og trods det, at så godt som hele salget er fremkommet ved ordination fra de københavnske læger uden nogen reklame, viser salgskurven en overordentlig stigning”. (4) Denne historie bekræfter Arla Foods delvis, idet de skriver følgende i deres ”A 38-produkthistorie” på internettet: ”A 38 er Danmarks mest solgte syrnede mejeriprodukt, og der er flere forklaringer på produktets særprægede navn. A´et kan stå for Andelsmejeriernes Mælkesalg, der var det selskab, der lancerede produktet, og det gjorde de i 1938. A´et kunne også henvise til den acidophiluskultur, som produktet indeholder ud over de almindelige tykmælks-bakteriekulturer. Og acidophilus-kulturen, der siden 1920 har været kendt for sin gavnlige indflydelse på mavens balance, trives bedst ved en temperatur på omkring 38 grader. - Men der er også en tredje mulighed: Direktøren for Andelsmejeriernes Mælkesalg (Henrik Tholstrup) var en ivrig bilist og efter sigende ikke allerbedste venner med færdselspolitiet. Især var der én bestemt politibil, der var ude efter ham, og den havde netop nummeret A 38.” (5) Spørgsmålet er imidlertid om ovenstående er den rette forklaring på produktets navn, og hvorfor Henrik Tholstrup kaldte produktet A 38. Professor Anker Jul Overby, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole fortalte undertegnede i 1964, at navnet A 38 stammer fra prof. S. Orla-Jensens undersøgelser i 1934 over hvilke mælkesyrebakterier, der kunne overleve mavesækkens lave pH og som kunne vokse i tyktarmen. Prof. S. Orla-Jensen afprøvede forskellige mælkesyrebakterier og gav de enkelte mælkesyrebakterier navn efter et system, hvor han vandret brugte bogstaverne A, B, C osv. og lodret tallene 1, 2, 3 osv. Det viste sig, at nr. A 38 gav det bedste resultat, og prof. S. Orla-Jensen gav som nævnt bakterien navnet Termobakterium intestinale. (6) Prof. S. Orla-Jensen offentliggjorde sine resultater i Ugeskrift for læger i 1934 under titlen ”Forsøg på omstemning af tarmfloraen hos rotter og mennesker. Acidophilusmælk.” (7) Ifølge Chr. Hansens Laboratorium, som har undersøgt sagen vedrørende navnet A 38 og en politibil med nummeret A 38, har politiet
MÆLKERITIDENDE 2006
aldrig haft en politibil med registreringsnummeret A 38. (8) Mejeriejer Viggo Jensen, Jægersborg Allé Mejeri havde rettighederne til navnet A38. Mejeriet købte kulturen hos Alfred Jørgensens Gæringsfysiologiske Laboratorium. I begyndelsen af 1970-erne frigav Viggo Jensen navnet A 38 til foreningen ”Storkøbenhavns Mejerier”. (9) Nye surmælksprodukter Senere er der opstået nye surmælksprodukter, som indeholder andre mælkesyrebakterier, der kan passere mavesækken og komme ud og vokse i tyktarmen. Arla Foods har markedsført surmælksproduktet Cultura, der er syrnet både med Lactobacillus acidophilus og Bifidobacterium bifidum. Begge bakterier udgør en dominerende del af tarmkanalens bakterieflora hos børn, så længe de udelukkende ernæres med modermælk. (3) Et andet produkt er Gaio, der er syrnet med en særlig Causido-kultur, som består af Enterococcus faecium og Streptococcus thermophilus. Disse bakterier har nogenlunde de samme egenskaber som bakterierne i Cultura. I øvrigt sælges yoghurt her og i udlandet under mange forskellige former og navne, som eks. kan nævnes: AB kultur, Bio-yoghurt, Diæt-yoghurt, Yakult, der er et probiotisk yoghurtprodukt, Geri-yoghurt, der er beriget yoghurt, Jomil, med stabilisator og ”Cooltime”, der er frossen yoghurt. Yoghurt sælges således i dag i et utal af variationer med forskellig fedtprocent, og med forskellige smagstilsætninger. Ligesom det sælges som plan- eller drikkeyoghurt, og som koncentrerede frysetørrede yoghurt-bakteriekulturer i kapsler eller pulvere som kosttilskud.
Yoghurt har en mere end 1.200 år lang historie. Produktets hjemlande er Tyrkiet og Bulgarien. Ordet yoghurt er af tyrkisk oprindelse, og tyrkerne havde i det 8. århundrede et syrnet mælkeprodukt, som de kaldte ”Yogurut”. (Arkivfoto).
Kendt i 1200 år - forbudt i 40 Yoghurt har været kendt i over 1200 år, men frugtyoghurt var forbudt i Danmark i 40 år.
NR. 16
365