Issuu on Google+

Mælkeri tidende Tidsskrift for mejeriindustrien MilkoScan FT2™ – det næste skridt inden for mejerianalyser! • • • • • • •

Forbedret målenøjagtighed Uovertruffen driftsikkerhed Tidsbesparelse på analyser Mindre arbejdsbyrde Stor brugervenlighed Velegnet til at stå i produktionen Hurtig og tilgængelig support 2. let december

1

2005 118. årgang

25 26

MilkoScan FT2 måler en lang række af bestanddele så som fedt, protein og sukker inden for f.eks.: Mælk, kondenseret 16. december mælk, yoghurt, valle, flødeismix, milkshake, mejeri baserede desserter, 2005creme fraiche, quark og gærede produkter.

118. årgang

Dedicated Analytical Solutions kundeservice@foss.dk

www.foss.dk

16 11. august 2006 119. årgang


Mælkeri tidende Tidsskrift for mejeriindustrien Udgivere: Foreningen af mejeriledere og funktionærer, e-mail: fmf@maelkeritidende.dk Dansk Mejeriingeniør Forening, e-mail: dmf@maelkeritidende.dk Redaktion og sekretariat: Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 5260 Odense S. Postgiro: 400 5325 Tlf.: 66 12 40 25 Fax: 66 14 40 26 e-mail: info@maelkeritidende.dk www.maelkeritidende.dk Ansvarshavende redaktør og sekretariatsleder mejeriingeniør K. Mark Christensen. Redaktionssekretær cand. mag. Anna Marie Thøgersen. Sekretærer Birgit Jakobsen og Bettina M. Nielsen. Tlf. tid dagligt kl. 8.00-16.00 (fredag dog 8.00-15.00) Annoncer: Stillings- samt købs/salgsannoncer kan leveres digitalt eller i form af færdige film og må være redaktionen i hænde senest fredag kl. 12.00, en uge før udgivelse. Tidsskriftet udgives hveranden fredag‚ undtagen dobbeltnumre i juni og december‚ svarende til 24 nr./år i et oplag på 1.800 eksemplarer. Abonnement: Danmark: 1.068‚- kr./år inkl. moms. Europa: 1.332,- inkl. forsendelse. Øvrige udland: 1.506‚- kr. inkl. forsendelse. Læserkreds: Mejeriernes og mejeriselskabernes ledere og øvrige medarbejdere. Mejeriingeniører og mejeriteknikere i indog udland. Medlemmer af mejeriernes bestyrelser. Ansatte ved mejeribrugets organisationer. Medarbejdere ved forsknings- og forsøgsvirksomheder, levnedsmiddelkontrolenhederne og ministerielle embedsmænd. Mange levnedsmiddelvirksomheder. Mejerimaskinindustri og servicevirksomheder m.v. (Stud. tech. al/mejerilinien og procesteknologstuderende/mejerispecialet modtager bladet gratis). Layout og sats: Grafisk Data Center a-s, Odense Tryk: Helmer Jensen ApS, ISSN 0024-9645 Medlem af:

Eftertryk tilladt med kildeangivelse. MÆLKERITIDENDE 2006

Yoghurt - en bestseller Yoghurt er et af det globale mejeribrugs mest populære produkter. Engang troede man ligefrem, at yoghurt havde en livsforlængende effekt, og produktet blev af den grund meget populært blandt forbrugerne allerede for adskillige årtier siden. Yoghurt har en mere end 1.200 år lang historie med oprindelse i Tyrkiet og Bulgarien. Mod slutningen af 1800-tallet forlød det, at indbyggerne i nogle små landsbyer i Bulgarien levede meget længe - nogle blev over 100 år. Disse folk ernærede sig primært af syrnet mælk. Mejeriforskerne fandt i årtierne efter ud af, at et syrnet mælkeprodukt skal indeholde bakterier, der kan passere mavesækken i levende live for at gøre gavn i tarmfloraen. Dét kan flere forskellige mælkesyrebakterier. Den danske produktion af yoghurt var for 40 år siden på knap 2.000 tons. I dag er den samlede produktion af yoghurt, andre syrnede produkter samt creme fraiche på langt over 100.000 tons årligt. Vi bringer i dette nummer af bladet en artikel af J.M. Buch Kristensen om yoghurtens spændende forhistorie og udviklingen af nutidens mange forskellige yoghurtprodukter. Yoghurt og andre syrnede mælkeprodukter er overordentlig populære. Forbrugerne efterspørger de sunde friske produkter, mejerierne producerer dem og forskerne finder nye udviklingsmuligheder. Det kunne man bl.a. læse i sidste nummer af Mælkeritidende, hvor Børge K. Mortensen skrev om et nyligt afholdt IDF Symposium om syrnede produkter. Symposiet fandt sted i Italien og samlede 220 forskere og produktudviklere fra 38 lande. Kjeld Mark Christensen / Anna Marie Thøgersen

Indhold: Yoghurt i historisk belysning ............................................................ 364 Allergener i fødevarer ....................................................................... 367 Dimission af procesteknologer juni 2006 ........................................... 368 Calsium i mælk ................................................................................ 371 Kort fortalt ...................................................................................... 374 Personalia ........................................................................................ 378 Foreningsnyt ................................................................................... 379 Møde- og udstillingskalender ........................................................ bagsiden NR. 16

363


Yoghurt i historisk belysning

Af fhv. forstander J. M. Buch Kristensen, Dalum

Det lange liv Mennesket har altid været optaget af at ville leve længere, og utallige forskere har i tidens løb undersøgt mulighederne for at forlænge livet. Ét af forskningsområderne er yoghurt. Når yoghurt blev så populær i Europa i slutningen af 1800-tallet, skyldtes det først og fremmest Elie Metchnikoff, som var professor ved Pasteur Instituttet i Paris. Professor Metchnikoff blev opmærksom på, at i nogle små landsbyer i Bulgarien levede folk meget længe, og nogle blev over 100 år. Disse folk ernærede sig primært af syrnet mælk, lød beretningen. ”Det forklarer det hele!” udbrød Metchnikoff og satte sine assistenter på Pasteur Instituttet til at isolere den bakterie, der syrnede mælken i Bulgarien.(1) Senere gav professor Sigurd Orla-Jensen, (professor i biokemi ved ”Den polytekniske Læreanstalt” 1908-1940) bakterien navnet Termobacterium bulgaricum. I dag hedder den Lactobacillus delbrueckii subspecies bulgaricus eller kort Lactobacillus bulgaricus. Prof. Metchnikoff hævdede, at menneskets normale kost langsomt forgiftede kroppen, og at denne forgiftningsproces foregik i tyktarmen, men den kunne standses, og tarmsystemet kunne holdes sundt ved konstant og regelmæssig indtag af yoghurt. Prof. Metchnikoff kaldte yoghurtbakterien ”den bulgarske bacille”. Han mente, at bakterien danner syre af mælken i tyktarmen, og denne syredannelse ville fortrænge de vilde, giftige baciller i tyktarmen. Det ville betyde, at mennesker kunne leve, til de bliver 150 år - docerede prof. Metchnikoff. Hans opfattelse

Lc. lactis subsp. lactis (FKV)

Lc. lactis subsp. cremoris (FKV)

364

NR. 16

Et syrnet mælkeprodukt skal indeholde nogle bakterier, der kan passere mavesækken i levende live for at gøre gavn i tarmfloraen. Dét kan flere forskellige mælkesyrebakterier.

vandt voldsom udbredelse, og Metchnikoff skrev tykke bøger om sin teori, ligesom han i 1908 fik Nobel-prisen i medicin for sin forskning på dette område. (2) Jagten på de ”rigtige” bakterier Det paradoksale er, at de to forekommende bakterier i yoghurt: Streptococcus thermophilus og Lactobacillus bulgaricus overhovedet ikke kan overleve mavesyrens lave pH på 4,0 og derfor kommer ingen af yoghurtbakterierne ud i tyktarmen. Yoghurt har derfor ingen medicinske virkninger. (3) Det betyder ikke, at det ikke er sundt at spise yoghurt. Men vil man opnå en gavnlig virkning mod forrådnelsesbakterierne i tyktarmen, skal det syrnede mælkeprodukt indeholde nogle bakterier, der kan passere mavesækken i levende live, for i tyktarmen at kunne forgære de dér forekommende sukkerarter og danne syre. Det er der flere mælkesyrebakterier, der kan, og det har givet anledning til en lang række nye syrnede mælkeprodukter. Prof. S. Orla-Jensen arbejdede intenst med dette problem i 1930-erne, og han fremstillede et nyt surmælksprodukt, som han kaldte ”Reformyoughurt”. (2) Dette produkt indeholdt en mælkesyrebakterie, som prof. S. Orla-Jensen isolerede i 1934 og kaldte Termobacterium intestinale. Senere er bakterien navngivet Lactobacillus acidophilus. Begge navne siger noget om bakteriens egenskaber, nemlig at den findes i tyktarmen, og at den kan tåle syre. Denne mælkesyrebakterie har senere givet navn til en række nye surmælksprodukter som fx. Acidophilusmælk og A 38. Historier om A 38 Om A 38 skriver direktør Henrik Tholstrup i Mælkeritidende, 1938 bl.a. følgende ”Under forskellige navne har en kultur af Termobacterium intestinale været solgt i Amerika i den senere tid, ikke mindst som et led i afmagringskure, og ligefrem som afføringsmiddel; men hidtil har denne kultur haft en ram og temmelig ubehagelig smag. Da vi for snart et år siden fik denne kultur hjem fra Amerika, var det ikke med alt for store forventninger, vi gik i gang med de videre forsøg; men det er lykkedes vort laboratorium at bringe den

MÆLKERITIDENDE 2006


i samarbejde med aromagivende mælkesyrebakterier, således at kun de meget drevne smagere kan skelne den fra en god, mild aromasyre, hvilket altså vil sige, at de allerfleste nyder denne kultur med den største appetit. Vi har bragt kulturen i handlen under navnet ”A-38”, og trods det, at så godt som hele salget er fremkommet ved ordination fra de københavnske læger uden nogen reklame, viser salgskurven en overordentlig stigning”. (4) Denne historie bekræfter Arla Foods delvis, idet de skriver følgende i deres ”A 38-produkthistorie” på internettet: ”A 38 er Danmarks mest solgte syrnede mejeriprodukt, og der er flere forklaringer på produktets særprægede navn. A´et kan stå for Andelsmejeriernes Mælkesalg, der var det selskab, der lancerede produktet, og det gjorde de i 1938. A´et kunne også henvise til den acidophiluskultur, som produktet indeholder ud over de almindelige tykmælks-bakteriekulturer. Og acidophilus-kulturen, der siden 1920 har været kendt for sin gavnlige indflydelse på mavens balance, trives bedst ved en temperatur på omkring 38 grader. - Men der er også en tredje mulighed: Direktøren for Andelsmejeriernes Mælkesalg (Henrik Tholstrup) var en ivrig bilist og efter sigende ikke allerbedste venner med færdselspolitiet. Især var der én bestemt politibil, der var ude efter ham, og den havde netop nummeret A 38.” (5) Spørgsmålet er imidlertid om ovenstående er den rette forklaring på produktets navn, og hvorfor Henrik Tholstrup kaldte produktet A 38. Professor Anker Jul Overby, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole fortalte undertegnede i 1964, at navnet A 38 stammer fra prof. S. Orla-Jensens undersøgelser i 1934 over hvilke mælkesyrebakterier, der kunne overleve mavesækkens lave pH og som kunne vokse i tyktarmen. Prof. S. Orla-Jensen afprøvede forskellige mælkesyrebakterier og gav de enkelte mælkesyrebakterier navn efter et system, hvor han vandret brugte bogstaverne A, B, C osv. og lodret tallene 1, 2, 3 osv. Det viste sig, at nr. A 38 gav det bedste resultat, og prof. S. Orla-Jensen gav som nævnt bakterien navnet Termobakterium intestinale. (6) Prof. S. Orla-Jensen offentliggjorde sine resultater i Ugeskrift for læger i 1934 under titlen ”Forsøg på omstemning af tarmfloraen hos rotter og mennesker. Acidophilusmælk.” (7) Ifølge Chr. Hansens Laboratorium, som har undersøgt sagen vedrørende navnet A 38 og en politibil med nummeret A 38, har politiet

MÆLKERITIDENDE 2006

aldrig haft en politibil med registreringsnummeret A 38. (8) Mejeriejer Viggo Jensen, Jægersborg Allé Mejeri havde rettighederne til navnet A38. Mejeriet købte kulturen hos Alfred Jørgensens Gæringsfysiologiske Laboratorium. I begyndelsen af 1970-erne frigav Viggo Jensen navnet A 38 til foreningen ”Storkøbenhavns Mejerier”. (9) Nye surmælksprodukter Senere er der opstået nye surmælksprodukter, som indeholder andre mælkesyrebakterier, der kan passere mavesækken og komme ud og vokse i tyktarmen. Arla Foods har markedsført surmælksproduktet Cultura, der er syrnet både med Lactobacillus acidophilus og Bifidobacterium bifidum. Begge bakterier udgør en dominerende del af tarmkanalens bakterieflora hos børn, så længe de udelukkende ernæres med modermælk. (3) Et andet produkt er Gaio, der er syrnet med en særlig Causido-kultur, som består af Enterococcus faecium og Streptococcus thermophilus. Disse bakterier har nogenlunde de samme egenskaber som bakterierne i Cultura. I øvrigt sælges yoghurt her og i udlandet under mange forskellige former og navne, som eks. kan nævnes: AB kultur, Bio-yoghurt, Diæt-yoghurt, Yakult, der er et probiotisk yoghurtprodukt, Geri-yoghurt, der er beriget yoghurt, Jomil, med stabilisator og ”Cooltime”, der er frossen yoghurt. Yoghurt sælges således i dag i et utal af variationer med forskellig fedtprocent, og med forskellige smagstilsætninger. Ligesom det sælges som plan- eller drikkeyoghurt, og som koncentrerede frysetørrede yoghurt-bakteriekulturer i kapsler eller pulvere som kosttilskud.

Yoghurt har en mere end 1.200 år lang historie. Produktets hjemlande er Tyrkiet og Bulgarien. Ordet yoghurt er af tyrkisk oprindelse, og tyrkerne havde i det 8. århundrede et syrnet mælkeprodukt, som de kaldte ”Yogurut”. (Arkivfoto).

Kendt i 1200 år - forbudt i 40 Yoghurt har været kendt i over 1200 år, men frugtyoghurt var forbudt i Danmark i 40 år.

NR. 16

365


Der knytter sig mange forskellige og sjove historier til surmælksproduktet A 38. (Foto udlånt af Arla Foods).

Yoghurt har en meget lang historie. Yoghurtens hjemland er Tyrkiet og Bulgarien. Ordet yoghurt er af tyrkisk oprindelse, og tyrkerne havde i det 8. århundrede et syrnet mælkeprodukt, som de kaldte ”Yogurut”. Det blev brugt til føde for mennesker og kalve. På næsten samme tid levede et folkefærd i Bulgarien, som hed Trakerne. De holdt store fåreflokke. Mælken fra fårene blev syrnet, og man kaldte produktet yoghurt. Yoghurt har i Balkan landene i århundreder været en yndet spise, men det brugtes også til konservering af kød mod forrådnelse. (2) Fra Tyrkiet og Bulgarien bredte yoghurt sig over hele verden. I Europa forstærkedes interessen for yoghurt i slutningen af 1800-tallet på grund af prof. E. Metschnikoffs teorier. I 1918 begyndte man i Schweiz at sætte frugt til yoghurt, og frugtyoghurt fik en enorm udbredelse over hele verden. Interessen for at producere yoghurt var i årene indtil 1964 minimal i Danmark. Forbrugerinteressen for frugtyoghurt var stigende, men frugtyoghurt var imidlertid forbudt i Danmark fra 1925 til 1. juli 1964, fordi ”1925-anordningen” forbød at tilsætte ”noget stof” til mælk og fløde. (2) Først fra 1964 blev det tilladt at tilsætte jordbær, ananas eller mandarin til yoghurt, og mejerierne tog derefter yoghurtproduktionen op. I 1966 blev det yderligere tilladt at tilsætte appelsin og kirsebær, og i 1967 blev det tilladt at tilsætte solbær. Direktør Arne W. Wessmann, ”Fynsk Mælk” provokerede i 1977 myndighederne ved at importere Lünebest-yoghurt fra Tyskland med otte helt andre

I dag sælges yoghurt over hele verden under mange forskellige former og navne, med og uden frugt eller grønt, som probiotisk eller beriget, som frossen yoghurt, plan- eller drikkeyoghurt.

366

NR. 16

frugttilsætninger. Det betød, at der blev åbnet op for en generel tilsætning af frugt samt også grønt. I 1979 kom den første grøntsagsyoghurt på markedet. (2) Et andet produkt er yoghurt-is, der først blev produceret i USA i 1977. Yoghurt-is blev en kæmpesucces i USA, hvor produktet blev det hurtigst sælgende nydelsesmiddelprodukt efter Coca Cola. Yoghurt-is slog imidlertid aldrig an i Danmark, selvom Premier Is havde en kraftig markedsføring af produktet i 1980erne. En bestseller I Danmark var produktionen af yoghurt i 1965 på knap 2.000 tons. Det steg fra 1965 til 1978 til 44.000 tons. I dag er produktionen ca. 65.000 tons foruden knap 40.000 tons andre syrnede mælkeprodukter. Dertil kommer Creme fraiche, hvor produktionen er på godt 10.000 tons. (10) Selvom yoghurt ikke har den livsforlængende effekt, der oprindeligt gav yoghurt så hurtig en udbredelse, som ikke noget andet levnedsmiddel tidligere havde eller har haft, så har yoghurt også i dag en enorm udbredelse og popularitet verden over - på grund af sin friskhed og velsmag. Yoghurt er et af det globale mejeribrugs mest populære produkter. Litteratur: (1) Paul de Kruif: Mikrobejægere. København. 1966. (2) Hans Kloster: Mælkestrømmens historie og kvalitet. København 1980. (3) Erik Olsen: Studies on The Intestinal Flora of Infants. København 1949. (4) Henrik Tholstrup: “En ny Mælkesyrekultur” Mælkeritidende. 1938, s. 991992. Odense 1938. (5) Arla Foods amba.: A 38. Produkthistorie. www.arla.dk. 2006. (6) E. Waagner Nielsen og J.M. Buch Kristensen: Mikrobiologi og bioteknik. Odense 2006. (7) S. Orla-Jensen og O. Winther: ”Forsøg på omstemning af tarmflora hos rotter og mennesker. Acidophilusmælk”. Ugeskrift for læger. København 1934. (8) Flemming H. Aamann: Personlig oplysning. 2005. (9) Gunner Bak Andersen: Personlig oplysning. 2005. (10) Mejeriforeningen: Mejeristatistik 2005. Aarhus 2006. ■

MÆLKERITIDENDE 2006


Dansk Fødevare Forum afholder konference om:

Allergener i fødevarer Allergi er af WHO karakteriseret som verdens sjette plage. Det er en alvorlig sygdom, som er ansvarlig for en række kroniske sygdomme i den industrialiserede del af verden. I EU lider 4 % af de voksne og 8 % af børnene af en eller anden form for fødevareallergi, som der i dag ikke er nogen helbredelse

af. Derfor er der en stigende opmærksomhed på allergener i vore fødevarer. Benyt lejligheden til at høre en række forskere og eksperter give deres vurdering at dette vigtige emne og få en opdatering på lovgivningen og den nyeste forskning på området.

Program: 09.30 - 10.00 Registrering, med kaffe, te og morgenbrød 10.00 – 10.10 Velkomst og præsentation af dagens program v/Direktør Werner Kofod Nielsen, WKN Consult 10.10 – 10.50 Hvad er allergener, hvor findes de i vore fødevarer og hvordan virker de på organismen? v/Lektor Hanne Frøkjær, Biocentrum-DTU 10.50 – 11.30 Udviklingen af allergi i den menneskelige organisme. Hvordan kan fødevareallergi diagnosticeres? v/Overlæge dr.med. Jørn M. Henriksen, Skejby Sygehus 11.30 – 11.45 Pause 11.40 – 12.20 Forbrugernes krav og forventninger til information om allergener i fødevarer v/Ernærings- og husholdningsøkonom Betina Hjort, Astma-Allergi Forbundet 12.20 – 13.20 Frokost 13.20 – 14.00 Allergenfrie fødevarer med genteknologi. Med genteknologi kan man fjerne allergifremkaldende stoffer fra planter v/Adjunkt i planteforædling Anna Maria Torp, Institut for Jordbrugsvidenskab, KVL 14.00 – 14.40 Hvordan kan fødevareallergi behandles og bekæmpes? v/Seniorforsker Jørgen Nedergaard Larsen, ALK-Abelló 14.40 – 14.55 Pause 14.55 – 15.35 Danisco´s produkter og teknologier til reduktion af generelle og specifikke allergenproblemer v/Vice-president Innovation Bioscience Egon Bech Hansen, Danisco A/S 15.35 – 16.15 Mælkeallergi, - myter og realiteter v/Cand.brom. Susan Rønholt Hansen, Mejeriforeningen 16.15 – 16.25 EuroPrevall projektet. Projektets formål og indhold v/M. Sc. Human Biologi Pia Nørhede, Danmarks Fødevareforskning 16.30 – 16.30 Afslutning v/Direktør Werner Kofod Nielsen, WKN Consult

Dato og sted Konferencen finder sted torsdag den 7. september 2006 kl. 9.30 til 16.30 i Forsker Park, Aarhus A/S.

MÆLKERITIDENDE 2006

Tilmelding Yderligere oplysninger kan indhentes på tlf. 96 72 96 73, eller brug den elektroniske tilmeldingskupon på www.danishfoodforum.com. Tilmeldingsfristen er torsdag den 31. august 2006.

NR. 16

367


serne over for nogle udfordringer gennem uddannelsesforløbet. På den 2-årige erhvervsakademiuddannelse lægges der vægt på en kombination af teori og praksis men med størst vægt på det teoretiske. Den daglige undervisning er en blanding af teoriundervisning, temaarbejde, gruppearbejde, projektarbejde, laboratorieøvelser og værkstedsarbejde.

Dimission af procesteknologer juni 2006 Af uddannelseschef Bjarne Vagn Larsen, Dalum UddannelsesCenter

Dimissionsfesten Fredag den 30. juni 2006 dimitterede 11 procesteknologer fra Dalum UddannelsesCenter. Dimissionsfesten blevet gennemført på følgende måde: Festmiddag for de nye procesteknologer og deres nærmeste familie samt de ansatte på skolen, som arbejder ved uddannelsen. Desuden var der musik og underholdning, taler, lykønskninger og udlevering af eksamensbeviser.

Studiets første år På første år gives en bred introduktion til industriel produktion inden for food og nonfood. Der undervises i kemi, mikrobiologi, laboratorieteknik, produktteknologi, produktionshygiejne, kvalitetskontrol, logistik, enhedsoperationer, proces & produktudvikling, måling, styring & regulering, sekundære anlæg, virksomhedsøkonomi, virksomhedsorganisation, ledelse & samarbejde, kommunikation samt kvalitets- & miljøstyringssystemer Studiets andet år På det andet år af studiet (figur 1), kan den studerende vælge mellem 3 specialer: • Mejeriteknologi der skal kvalificere den studerende til at kunne varetage opgaver inden for mejeriproduktion i forbindelse med drift, analyse, økonomi, styring samt udvikling af produkter og processer. I specialet indgår følgende emner: Mejerikemi, Mejeribakteriologi, Mejeriprodukter & produktionsteknologi, Lovgivning, Produktudvikling, Mejeriprocesanlæg, Miljø- & bygningsteknik, Mejeriøkonomi samt Marketing.

Adgangskrav Adgangskravet til erhvervsakademiuddannelserne er enten en gymnasial eksamen eller relevante adgangsgivende erhvervsuddannelser, begge med niveaukrav i enkelte fag. Til procesteknologuddannelsen er relevante erhvervsuddannelser: Bager, cafeteriaassistent, chokolade- & konfektureassistenter, detailslagter, industrioperatør, industrislagter, kok, konditor, ernæringsassistent, køkkenleder, mejerist, procesoperatør, skibskok, smørrebrødsjomfru, tarmrenser eller tjener. Procesteknologuddannelse De studerende på uddannelsen møder med vidt forskellige baggrunde. Disse forskelligheder i de studerendes uddannelsesmæssige baggrund stiller både de studerende og undervi-

368

NR. 16

Formand for Teknisk Landsforbund, Lone E. Thomsen holdt dimissionstalen for de nye procesteknologer.

MÆLKERITIDENDE 2006


• Procesteknologi der skal kvalificere den studerende til at kunne varetage opgaver inden for procesindustri i forbindelse med drift, udvikling, optimering og opbygning af processer. I området indgår følgende emner: Produktkemi, Materialelære, Energioverførsel, Maskinelementer, Procesteknik, Industriel sikkerhed & brandhygiejne, Særlige produktionsforhold, Måleteknik, Styringsteknik samt Reguleringsteknik. • Fødevareteknologi der skal kvalificere den studerende til at kunne varetage opgaver inden for fødevareproduktion i forbindelse med drift, analyse, styring samt udvikling af produkter og processer ved fødevareproduktion. I specialet indgår følgende: Produktion, Produktkvalitet, Fødevaresikkerhed, Lovgivning, Produktudvikling samt Procesoptimering. Afslutningsprojekt Som afslutning på 4. semester skal der på alle tre specialer laves et afslutningsprojekt, der strækker sig over ca. 6 uger. Nogle afslutningsprojekter er udført på eller i samarbejde med en virksomhed. I tabel 1 vises navnene på de nyuddannede procesteknologer med

MÆLKERITIDENDE 2006

Figur 1: Oversigt over 1. og 2. år på procesteknologuddannelsen.

angivelse af hvilket speciale, de har gennemgået samt emnet, de har arbejdet med i deres afslutningsprojekter. ■

Nye procesteknologer 2006 - og deres lærere.

NR. 16

369


Tabel 1: Nye procesteknologer, deres specialer og afslutningsprojekter.

Navn

Speciale

Afslutningsprojekt

Morten Bill Aagaard

Mejeriteknologi

Fontal

Simon Mark Christensen

Mejeriteknologi

Produktudvikling af beriget yoghurtlignende produkt

Sandra Helena Therese Halldin

Mejeriteknologi

Receptoptimering - lätt & lagom omega 3

Jesper Stery Jørgensen

Mejeriteknologi

Produktudvikling af beriget yoghurtlignende produkt

Carl Johannes Larsson

Mejeriteknologi

Receptoptimering - lätt & lagom omega 3

Tommy Nicolai Pedersen

Mejeriteknologi

Fontal

David Kien Laursen

Procesteknologi

Optimeringer i Bryghuset

Christoffer Schrøder

Procesteknologi

Forundersøgelse til formindskelse af omkostninger ved mobile målestationer hos Odense Vandselskab

Anita Zacho Hansen

Fødevareteknologi

Konservering af Players pibetobak

Annelise Frydenlund Hansen

Fødevareteknologi

Grovlækker med asiatisk fiskefyld - produktudvikling

Jens Heinrich Jensen

Fødevareteknologi

Checkliste til opstart af nye pilotanlæg til sikring af reproducerbarhed mellem pilotanlæg

Dimission af procesteknologer juni 2006.

370

NR. 16

MÆLKERITIDENDE 2006


Calcium i mælk – proteinbindingens teknologiske og ernæringsmæssige betydning Calcium i vore fødevarer præsenterer en række ernæringsmæssige paradokser. Trods højt calcium-indtag er knogleskørhed et alvorligt problem. Hertil kommer bekymringer om øget risiko for tyktarmskræft og udvikling af forhøjet blodtryk grundet en utilstrækkelig calciumabsorption. Nyere undersøgelser viser omvendt korrelation mellem calciumrig kost og kropsvægt og tilskynder derfor også til en kost rig på calcium. Den primære kilde til calcium er mælk og mælkeprodukter. Men der er forskel på absorptionen af calcium fra mejeriprodukter. En bedre forståelse af disse problemstillinger savner i dag en mere grundlæggende fysisk-kemisk beskrivelse af calciums interaktion med lipider og proteiner. I et nyt 3-årigt forskningsprojekt med start januar 2006 under Mejeribrugets ForskningsFond og Forskningsrådet for Teknologi og Produktion er formålet at identificere mekanismerne bag og kvantificere calciumbinding til mælkeproteiner og andre lavmolekylære forbindelser i mælk. Således søges at give et rationalt grundlag for design af nye typer mejeriprodukter med specifikke ernæringsmæssige effekter ud fra en bedre fysisk-kemisk beskrivelse af calciums binding og aggregering til mælkeproteiner og mælkens lavmolekylære bestanddele.

Organisk eller uorganisk calcium? I en forsimplet beskrivelse er mælk en overmættet opløsning af calciumphosphat, men calcium i mælk fordeler sig i tre ”pools”, se figur 1. Mælkeproteinerne, især kaseinerne, binder calciumioner, og dette proteinbundne ”organiske” calcium i form af calciumphosphat-nanoclusters bundet gennem phosphoryleret serin til kaseinerne udgør den ene hovedfraktion af calcium i mælk. Den anden hovedfraktion består af ”uorganisk” calcium i mælkens serumfase, hvor calcium er bundet i ”uorganiske” komplekser og komplekser af små organiske molekyler som lactat og citrat. Endelig indeholder serumfasen en lille del frie calciumioner. Calciums interaktion med mælkeproteiner spiller en stor rolle i praktisk mejeriteknologi. For eksempel påvirkes løbning af mælk og den efterfølgende aggregering af tilsætning af calcium. Også geldannelse af oprensede valleproteiner påvirkes i høj grad af den mængde calcium, der er til rådighed for kompleksdannelse med disse proteiner. Kaseinmicellestrukturen og micelleintegritet samt mælkegeleringsegenskaber er afhængige af forskydning af calciumbalancen ved ændringer i pH eller temperatur. Det er kendt, at calcium er af afgørende betydning

Af Vibeke Orlien & Leif H. Skibsted, Institut for Fødevarevidenskab, Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole (KVL)

Figur 1: Den totale calciumkoncentration i mælk er ca. 30 mM fordelt på tre faser ved normalt tryk omkring stuetemperatur.

MÆLKERITIDENDE 2006

NR. 16

371


for opretholdelsen af kaseinmicellestrukturen og -stabilitet, hvilket er demonstreret ved dissociation efter dialyse eller tilsætning af kompleksdannende stoffer. Alligevel mangler en detaljeret beskrivelse af specifik calciumbinding og sammenhængen med calciumfordelingen mellem miceller og serumfasen. Det blev tidligt fundet, at en betydelig ændring af den frie calciumionkoncentration er nødvendig for dissociation af kaseinmiceller (Holt et al., 1986). Endvidere vil dissociationen for de individuelle b- og k-kaseiner værre større end for as1- og as2-kaseiner for et givet niveau af frit calcium. Ændringen i calciumfordelingen er delvis eller fuldstændig reversibel alt afhængig af typen og graden af den ydre påvirkning. Ændringen i micelle-calciumphosphat er tilsyneladende ikke simpelt relateret til kaseinfrigivelse fra micellen, og opløsning af større mængder calciumphosphat resulterer i en irreversibel og stor reduktion i micellestørrelsen (Udabage et al., 2000). På den anden side, er det fundet, at tilsætning af calciumsalt op til en bestemt koncentration i mælk førte calcium og (uspecificerede) proteiner fra serumfase over i micellefasen (Guillaume et al., 2002). Calciumionerne inkorporeres i micellen som calciumphosphat, men over en kritisk koncentration binder calcium i stedet direkte til micelleproteiner. Om disse ændringer skyldes en reduktion i bundet calciumioner som sådan eller en reduktion i bindingen af micellelular calciumphosphat til kaseinerne, er dog stadig et åbent spørgsmål. Hertil kommer, at proteinbindingen til calcium ikke er proportionel med calciumkoncentrationen, og at calciumbindingen til dissocierede kaseiner alene eller sammen med b-lactoglobulin tilsyneladende ikke følger massevirkningsloven (Pappas, 1992). Også andre mælkebestanddele eksempelvis laktose vekselvirker med calciumbindingen til micellerne, til individuelle kaseiner eller til valleproteinerne. Der eksisterer altså en del problemstillinger omkring calciums rolle i mælk: • Den præcise binding til kaseinproteiner i kaseinmicellerne er ukendt. • Effekten af ændring i calciumfordelingen mellem de forskellige faser er kun dårligt forstået. • Mælkens proteiners og mælkens små molekylers indvirkning på calciumbindingen er ikke systematisk undersøgt. • En detaljeret kinetisk beskrivelse af calci-

372

NR. 16

umfordelingen og ligevægtsindstillingen findes ikke. Calcium og nedsat fedtabsorption? Der er forskel på absorptionen af calcium fra mejeriprodukter. Proteinbundet calcium fra mejeriprodukter med et højt indhold af kasein bliver i højere grad absorberet fra kosten, da kaseinerne er de mælkeproteiner, der i størst grad binder calcium og som før absorption bliver delvist hydrolyseret. Omvendt synes et højt indhold af ”uorganisk” calcium i kosten uden et samtidigt højt indhold af mælkeprotein at mindske fedt-absorptionen fra kosten [Jacobsen et al., 2005]. Fedtsyrer i tarmen dannet ved lipolyse med pancreas enzymer udfældes som calciumsalte ved den høje pH i tarmen, og disse ”calciumsæber” binder især de mættede fedtsyrer som derfor i mindre grad absorberes og bidrager til energiindtaget. I denne henseende er især viden om den grundlæggende kemi bag binding af calcium til mælkeproteinerne nødvendig, herunder hvordan bindingen påvirkes af variationer i pH, saltindhold og ionstyrke relevante for mejeriprodukter og af forskellige mejeriteknologiske processer. Tendensen til dannelse af overmættede opløsninger for calciumsalte af carboxylsyrer og kinetik for ligevægtsindstilling mellem forskellige “calciumpools” i mælkelignende systemer vil også blive beskrevet for at opnå en bedre forståelse af calciums ernæringsmæssige effekter. Projektforløb Udvikling og forskning i mælkeproteinbaserede drikke med varierende indhold af protein og calcium er af interesse for dansk mejeribrug som baggrund for produktudvikling og introduktion af nye produkter med fokus på calciumindhold og calciums speciering. For at det teknologisk skal blive muligt at producere mælkedrikke med variationer i calciumindhold og calciumtilgængelighed er det nødvendigt med viden om stabiliteten af sådanne drikke. Udover en termodynamisk beskrivelse af calciumbinding til proteiner, peptider, lavmolekylære kompleksdannere er de kinetiske aspekter af vigtighed. Her synes den nuværende viden endnu mere mangelfuld, selvom det vides at fordelingen af calcium mellem de forskellige hovedfraktioner kan pertuberes ved opvarmning/nedkøling og udsættelse for høje hydrostatiske tryk og variation i pH som under syrning. Højtryksbe-

MÆLKERITIDENDE 2006


handling af skummetmælk er således vist at flytte calcium fra proteinbinding til serumfasen, en fordeling der kun langsomt reverteres mod ligevægtsfordelingen. Det nye projekt er organiseret i fire arbejdsopgaver: A. Calciumfordeling mellem micelle- og serumfase B. Calciumbinding til mælkeproteiner og lavmolekylære komplekser C. Calciumligevægtens afhængighed af indre og ydre betingelser D. Kinetiske undersøgelser af ligevægtsindstillingen. Beskrivelse af calciumsaltes opløselighed i form af opløselighedsprodukter og disse saltes tendens til dannelse af overmættede opløsninger i relation til calciums effekt på lipidabsorption. Projekter finansieret af Forskningsrådet for Teknologi og Produktion skal oprette en hjemmeside, hvor projektets forløb og fremdrift løbende beskrives. For dette projekt vil det ske på http://www.calciuminmilk.kvl.dk/

Vibeke Orlien er cand.scient. i kemi og matematik (1997) fra Roskilde Universitetscenter og ph.d. i Levnedsmiddelkemi (2003) på en afhandling om glasdannelse i fødevarer. Vibeke Orlien har siden 2003 været ansat som forskningsadjunkt ved Fødevarekemi, Institut for Fødevarevidenskab, KVL, og forsket i højtryksbehandling af mælkeproteiner. Pr. januar 2006 er Vibeke Orlien ansat på projektet ”Calcium i mælk”.

MÆLKERITIDENDE 2006

Referencer Guillaume, C.; Marchessau, S.; Lagaude, A.; Cuq, J.-L. Effect of Salt Addition on the Micellar Composition of Milk Subjected to pH Reversible CO2 Acidification. J. Dairy Sci. 2002, 85, 2098-2105. Holt, C.; Davies, D.T.; Law, A.J.R. Effects of colloidal calcium phosphate content and free calcium ion concentration in milk serum on the dissociation of bovine casein micelles. J. Dairy Res. 1986, 53, 557-572. Jacobsen, R.; Lorenzen, J.K.; Toubro, S.; , I.; Astrup, A. Effect of short-term high dietary calcium intake on 24-h energy expenditure, fat oxidation, and fecal fat excretion. Int. J. Obesity 2005, 29, 292-301. Pappas, C.P. Interactions Between Milk Proteins: Influence of Heat, Calcium and Lactose. I. Interactions Between (i) Whole Casein and b-Lactoglobulin and (ii) k-Casein and b-Lactoglobulin. Lebensm.-Wiss. u.-Technol. 1992, 25, 102-112. Udabage, P.; McKinnon, I.R.; Augustin, M.A. Mineral and casein equilibria in milk: effects of added salts and calcium-chelating agents. J. Dairy Res. 2000, 67, 361-370. ■

Leif H. Skibsted er cand.pharm. (1972) og lic.pharm. (1976) og har siden 1992 været professor i fødevarekemi, Institut for Fødevarevidenskab, KVL. Leif Skibsteds forskningsområder er oxidative processer og faseomdannelser i levnedsmidler og anvendelse af højtryksteknologi i levnedsmiddelforarbejdning og han blev i 2005 hædret som den internationalt mest citerede danske forsker indenfor ”Agricultural and Food Science”. Leif H. Skibsted er medlem af Motions- og Ernæringsrådet og er leder af FOOD, Danmarks nationale forskerskole indenfor ernærings- og fødevarevidenskab.

NR. 16

373


Kort fortalt Rekordsalg hos ismejerier Isfabrikanterne har svært ved at følge med efterspørgslen. Vebbestrup Flødeis ved Hobro melder om et salg på 30 til 40 % over omsætningen på samme tidspunkt sidste år. Ifølge isfabrikant Leif Christensen skyldes den store omsætning ikke kun solens varme stråler, men også at mejeriet bærer titlen skandinavisk mester i softice-mix. Hos Polar Is i Thisted kan de notere den bedste omsætning i 10 år. Hver dag i juli producerede fabrikken godt 1,5 mio. ispinde, og det har skabt en øget omsætning på 5-6 % sammenlignet med samme periode sidste år, skriver Børsen. Også hos Ryå Is i Åbybro er der travlt. N.H. Lindhardt oplyser til DR Nordjylland, at han ikke har tid til andet end at producere is døgnet rundt. - Og så søgte Hansens Flødeis en ny mejerist i sidste nummer af Mælkeritidende. Mejeristen skal være med til at fremstille verdens bedste flødeis. Hjem-Is i Esbjerg melder ligeledes om rekordsalg. Isproducenten dækker salget af is til private husstande i hele Norden, og ganske usædvanligt var der i juli måned hedebølge i alle de nordiske lande på én gang.

Arla frasælger i England Arla Foods UK plc har solgt den del af mejeriforretningen, som producerer og distribuerer mælk via engelske mælkemænd og til små butikker, til Dairy Crest for 360 mio. kr. Salget ventes at være gennemført i august efter faglig forhandling med de berørte medarbejdere. Salget omfatter ca. 390 mio. liter mælk, ca. 80 mælkedepoter hovedsagelig i Midt- og Nordengland

374

NR. 16

samt de to mejerier i Liverpool og Nottingham. Antallet af berørte medarbejdere er 1.850, hvoraf ca. 600 er mejeriansatte og resten arbejder på mælkedepoterne.

Kraft investerer i Bahrain Kraft Foods vil bygge et nyt ostemejeri samt en fabrik til læskedrikke i Bahrain, skriver Dairy Industry Newsletter. Kraft investerer godt 200 millioner kroner i byggeriet, der også kommer til at rumme en afdeling for forskning og produktudvikling. Med de nye produktionsbygninger i Bahrain bliver landet omdrejningspunkt for Krafts aktiviteter i regionen. Fabrikken skal efter planen stå færdig i oktober 2007. På fabrikken skal der fremstilles flødeog dessertoste samt læskedrikke i pulverform. Den årlige produktion bliver på ca. 50.000 ton.

Meyers mælkesymposium For andet år i træk indbyder Meyers Madhus til Mælkesymposium, hvor 15 danske mejerier samt andre producenter sponsorerer mælk fra køer, får, geder, heste og kameler til publikum. Der vil være prøver fra forskellige kvægracer, biodynamisk mælk, homogeniseret og uhomogeniseret mælk, mælk med veldefineret geografisk oprindelse m.v. Det er kokken Claus Meyer, der er initiativtager til arrangementet. Meyers Madhus har i samarbejde med Institut for Fødevarevidenskab på KVL og med teknisk assistance fra Mejeriforeningen tilrettelagt den offentlige mælkesmagning. Forinden er de samme mælkeprøver blevet bedømt af et professionelt panel af mejerister, trænede mælkesmagere fra KVL, kokke og vinspecialister.

Resultaterne fra denne smagning afsløres i løbet af aftenen. Aftenen byder også på foredrag om mælkens molekylære sammensætning, om råmælksost samt smagsprøver herpå, og introduktion til sensorisk bedømmelse af mælk. Arrangementet finder sted på Landbohøjskolen den 23. august fra 17.30 til 22.00. På www.meyersmadhus.dk kan interesserede tilmelde sig.

Arla vil udvide Bov Ifølge DR Syd har Arla Foods planer om at udvide Bov Mejeri yderligere. Det er ikke mere end et par år siden, mejeriet udvidede for 65 millioner kroner og ansatte 50 nye medarbejdere. Bov Mejeri, der producerer fetaost, har i øjeblikket 180 ansatte.

Fedtfattig skolemælk populært De fedtfattige mælketyper vinder frem på de danske skoler. Især den nye minimælk 0,5% er særdeles populær sammen med madpakken. Næsten halvdelen af de danske skoleelever drikker nu fedtfattig mælk, viser en opgørelse fra Direktoratet for Fødevareerhverv. Samtidig går det tilbage for sødmælken. Den økologiske mælk stiger stødt, og dens andel af skolemælken udgør nu 37%.

Køer med rygsæk Køer med rygsække er ikke et tegn på, at landmændene er begyndt at sende deres dyr på vandreferie. Rygsækkene skal hjælpe forskerne på Danmarks JordbrugsForskning med at udtage blodprøver fra dyrene, uden at de skal bindes og dermed stresses. Indtil nu har det været nødvendigt at fange og fiksere dyrene, hver gang der skulle udtages blodprøver fra dem. Men selve håndteringen af dyrene kan påvirke blodet med især stresshormoner. Med den nye opfin-

MÆLKERITIDENDE 2006


Pastures new Arla foods is the UK's leading dairy company, with a turnover of 1.3 billion, processing over 2.2 billion litres of milk a year and home to some of the UK's leading dairy brands including Lurpak, Anchor and Cravendale.

Afdelingsledere mœlkebehandling God løn + personalegoder Med reference til mejerichefen, får vores nye process manager ansvaret for at lede og coache skummesalen til fremstilling af konsummœlk af højeste kvalitet.

Jobbet:

Du har:

• Budgetlœgning samt minimering af spild • Dagligt ansvar for mejeriets leverance af mœlk • Forbedring af eksisterende skummesal og budget

· Minimum 3 års erfaring med ledelse p´a et tilsvarende niveau · Kendskab til SAP R3 · Uddannelse som mejerist, mejeritekniker eller procesteknolog

Optimeringschef mœlkebehandling God løn + personalegoder Med reference til vores optimeringschef kommer du til at indgå I vores optimeringsafdeling på 7-8 medarbejdere. Du skal vœre i stand til at arbejde selvstœndig med projekter spredt ud på vores 11 mejerianlœg i henholdsvis England og Skotland.

Jobbet:

Du har:

• Reducere produkt og energi spild • Udarbejde forslag til forbedring af eksisterende anlœg • "Re-commissioning" af eksisterende mejerianlœg

• Erfaring med mejeriudstyr - gerne erfaring med opstart af mejerianlœg • Uddannelse som mejerist, mejeritekniker eller procesteknolog • Gennemslagskraft og lyst til at prœge både afdelingen´s og virksomheden´s vdvikling

Yderligere informationer om ovenstående jobs kan fås hos Jens Rix 00 44 967 818 789. Skriftlig ansøgning på dansk sendes til: Sarah-Jane Lock Recruitment Manager Arla Foods UK plc Arla House 4 Savannah Way Leeds Valley Park Leeds LS10 1AB email: sarah-jane.lock@arlafoods.com www.arlafoodsjobs.co.uk Strictly no agencies

MÆLKERITIDENDE 2006

NR. 16

375


delse er udtagningen af blodprøver ikke længere forbundet med stress. Efter at have klaret afprøvningerne i praksis i Danmark vises apparatet nu for første gang frem i udlandet ved det årlige møde for American Dairy Science Association i USA i juli.

Nordisk kamp mod fedme De nordiske lande slår sig nu sammen for bedre at kunne bekæmpe, at flere og flere danskere, nordmænd, svenskere, finner og islændinge vejer for meget. Derfor har de fem lande via Nordisk Ministerråd vedtaget en handlingsplan, hvor de opstiller en række fælles mål for udviklingen i kostvaner, fysisk aktivitet, antallet af overvægtige og sociale forskelle. Ifølge Nordisk Ministerråd må også fødevareindustrien, detailhandelen og medierne påtage sig deres del af ansvaret, hvis målene i handlingsplanen skal nås.

Populære madskoler Landbrugsraadet og 4H inviterede igen i år 8-12-årige skolebørn på Madskole. Formålet med Madskolerne er at give børnene en indsigt i, hvordan man tilbereder spændende og ernæringsrigtige måltider af friske danske råvarer. Madskolerne har siden de startede i 2004 lidt af vokseværk. I 2004 var der 6 Madskoler. Sidste år var der 36 og i år har der været 55 Madskoler fordelt rundt omkring i landet. Madskolerne foregår hovedsagligt i starten og slutningen af børnenes sommerferie, men i det sydlige Jylland bliver der også arrangeret Madskoler i efterårsferien.

Danmark størst på økologi Danmark er fortsat førende i EU, når det gælder produktion af økologisk mælk. 404 mio. kg. økologisk mælk blev der produceret sidste år i Dan-

376

NR. 16

mark. Men Tyskland, som kommer tættest på med en indvejning på 379 mio. kg har også for alvor fået gang i den økologiske produktion. I Danmark udgjorde den økologiske mælk i 2005 26% af al mælk, der blev drukket.

Dansk fødevareportal til Østeuropa Danske fødevarevirksomheder får bedre muligheder for at promovere deres varer i Central- og Østeuropa. En ny fødevareportal skal præsentere danske fødevarevirksomheder for Bosnien-Herzegovina, Bulgarien, Kroatien, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Østrig - lande med en samlet befolkning på 75 millioner. Portalen hedder danishfood.org og giver et overblik over danske varer på 10 forskellige sprog, skriver Landbrugsraadets magasin Foodculture.

Nordens oste I forbindelse med det store fødevaremarked ved Svendborg havn den 24. og 25. juni er der som i fjor foretaget en kåring af nordiske håndværksproducerede gårdoste. Nordens ost 2006 blev med højeste points Ho Holme fra gårdmejeriet Enghavegård. Den samme ost blev også i fjor kåret til Nordens ost. Osten håndlaves på komælk efter gamle traditioner på det lille gårdmejeri Enghavegård i Vestjylland, hvor osten modnes i 6-8 uger. Herefter lægges vin-kvas fra Rondo druen fra markerne ved Nordlund Vin ovenpå osten. Ost og vinkvas modner nu sammen, indtil osten er klar ca. 4 uger senere. Øvrige guldmedaljevindere var Flødeost fra Søvind, Fynbo ost fra Sinai Landmejeri, Lagret gedeost fra Lidegård gårdmejeri, en rødkitost “Agnes” fra Jürss Mejeri i Flen, Fårefeta fra Kirkeby (Haarby mejeri) samt en blåskimmel: “Astrid” fra Jämtspiran i Jämtland.

Sølv- og bronzemedaljer blev vundet af følgende: Rygeost fra Løgismose og fra Sinai, havarti fra Grambogård, herregårdsost fra Steensgård, fåreost fra Løgismose, gedeost fra Tebstrup, en rødkitost - Langli fra Enghavegård, granbarkost fra Jürrs Mejeri. Desuden gedeoste fra Kirk og fra Tebstrup samt gorgonzola fra Jämtspiran og Caravel fra Kirkeby. Dommere ved kåringen var restauratør og vinder af Champagneprisen 2006 Erwin Lauterbach, redaktør Bo Hamilton-Wittendorff, køkkenchef Yves Antoine, Rudolf Mathis, restauratør Klaus Styrbæk, Kvægtorvet, madskribent Casper Harboe og køkkenchef Mikael Hansen, TV2’s kantine.

Telemarkskoen får renæssance I juni måned blev der afholdt en international konference om Landsbyliv 2006 i Telemarken i Norge. Temaet var bevarelse af kulturlandskabet med ekspertdeltagelse fra alle lande ved Nordsøen, skriver det norske dagblad Nationen. De norske eksperter peger bl.a. på, at Telemarken med held kunne satse på en af de gamle norske kvægracer; Telemarkskoen. Sammenlignet med de fremavlede malkekøer er denne lille ko meget mere robust og nøjsom. Koen spiser gerne lav, og det går ikke ud over kvaliteten af kød og mælk - tværtimod. Koen i Telemarken har en baggrund, der kan skabe gode historier ved forædling og salg af bl.a. mejeriprodukter. Der er allerede etableret en støtteordning for bønder, som satser på Telemarkskoen, og snart åbner de eget mejeri i Fyresdal. Her skal der produceres mælk og ost. Gamle produkter vil få ny indpakning - og kan sælges med historier.

Køer med uld Et australsk landmandspar har udviklet en ny miniature kvægrace,

MÆLKERITIDENDE 2006


der har uld-lignende hår og kan klippes ligesom får, skriver LandbrugsAvisen. Landmandsparret er bosat i den australske delstat New South Wales, og deres nye køer på mellem 100 og 120 centimeter høje græsser på markerne i statens højland. Køerne producerer kraftigt hår, som minder om fåreuld, og ulden kan klippes af og forarbejdes fuldstændig som rigtig uld. Køerne er en udvikling af Galloway-racen og kan også producere mælk og kød.

Danske mælkeproducenter til Sverige? Lavere skatter, billigere kvoter og mindre risiko for at overskride den nationale mælkekvote er faktorer, der gør det interessant for danske mælkeproducenter at overveje emigration til Sverige. Det skriver foodwire.se. Danmark har på samme måde tidligere været interessant for hollandske mælkeproducenters indvandring i Danmark.

Krise på Norrmejerier Den svenske mejerikoncern Norrmejerier nedsatte i juni afregningsprisen til sine leverandører med 16 svenske øre pr kilo mælk i et forsøg på at redde økonomien. Derudover er 20-25 personer blevet afskediget, så virksomheden kunne spare 20 mio. svenske kr., skriver Land Lantbruk. Der er forskellige grunde til nedskæringer og rationalisering. Blandt andet er konkurrencen øget, samtidig med at dagligvarekæderne har sat leverandørerne under pres, og omkostningerne er skudt i vejret.

Fastfood gør børn nærsynede Burgere og pomfritter kan være med til at gøre børn nærsynede, viser ny

MÆLKERITIDENDE 2006

forskning. Samtidig stiger antallet af børn, der er nærsynede eksplosivt på verdensplan. Grunden er, at et for højt indtag af fastfood giver en øget stigning i blodsukkeret, skriver JydskeVestkysten.

Dansk-svensk ost på norsk pizza Arla Foods har skrevet kontrakt til en værdi af 20 mio. svenske kroner med en af Norges ledende pizzakæder, Dolly Dimple’s. Norske Tine har igennem 20 år leveret osten til Dolly Dimple pizzaerne, men har altså nu tabt kontrakten. Den dansk-svenske ost kan importeres med reduceret told, da den også indeholder vegetabilsk fedt. Dolly Dimple’s har 81 restauranter i Norge.

Skepsis over for sødemidler Cirka to ud af tre danske forbrugere vælger aldrig eller kun ved sjældne lejligheder at købe lightprodukter, der indeholder sødemidler. Det viser resultaterne af en spørgeundersøgelse, som analyseinstituttet Vilstrup ifølge Landbrugsraadets magasin Food Culture har foretaget. I alt 39 % af de adspurgte i undersøgelsen undgår altid sødemidler, og det er ikke mindst smagen, der får folk til at fravælge sødestofferne. 17 % af dem, der ikke ville vælge varer med sødemidler, angiver som grund, at de tror at de er skadelige for helbredet.

uden flere C og D vitaminer samt er rig på jern. Kamelmælken kan brødføde befolkningen i fattige områder, men kan også gøres til en hel industri. Først skal der dog ændres væsentligt i den måde, den fattige befolkning holder kameler på, spår organisationen. Hvert år producerer omkring 20 millioner kameler 5,4 millioner tons mælk, men det meste bliver drukket af babykameler. Blev mælkeproduktionen i stedet sat i system, ville der være gode indtjeningsmuligheder for fattige landes nomader og kamelhyrder, mener FAO, som anslår at der i den arabiske verden er 200 millioner potentielle kamelmælkskunder.

Campina i Thailand Den hollandske mejerikoncern Campina har indgået en samarbejdsaftale med thailandske Thai Dairy Industries. Aftalen omfatter både ferske og langtidsholdbare mejeriprodukter til konsumentmarkedet. Inden for aftalen skal Campina bidrage med sin viden om forskning og udvikling af mejeriprodukter, mens Thai Dairy Industries skal forestå produktionen, der placeres på koncernens anlæg i Ayuthaya. Ifølge aftalen skal der produceres mejeriprodukter under detailhandlens mærker, og dagligvarekæderne skal selv stå for den efterfølgende markedsføring. Campina satser stærkt på Sydøstasien og har tidligere etableret sig i Vietnam på lignende vilkår.

Fremtid i kamelmælk

Nordmilch satser i Polen

FN’s fødevare- og landbrugsorganisation ser store perspektiver i kamelmælk. Ifølge FAO kan mejeriprodukter af kamelmælk give store dele af verdens fattige befolkning et bedre liv. Kamelmælk er lidt mere salt end komælk og indeholder des-

Den tyske mejerikoncern Nordmilch vil bygge et nyt osteri i Polen sammen med den polske mejerikoncern Lacpol. Den nye ostefabrik i Piotrków Kujawski skal have en kapacitet på 20.000 tons årligt, skriver Lebensmittel Zeitung.

NR. 16

377


Personalia 50 år Mejerichef Povl Friis, Tranbjerg fylder den 17. august 50 år.

60 år Kostinformatør Inga Lisa Holst, Mejeriforeningen fylder den 16. august 60 år.

60 år Forvalter Børge Madsen, Spjald fylder den 23. august 60 år.

70 år Fhv. fuldmægtig ved Mejeriforeningen Uffe Anker-Møller, Hedensted fylder den 15. august 70 år.

75 år Mejeriingeniør Bent Oluf Iversen, Vejle fylder den 13. august 75 år.

75 år Fhv. mejerileder Hilmar Sørensen, Ødsted ved Vejle fylder den 14. august 75 år.

Ny direktør for Mejeribrugets Arbejdsgiverforening Med virkning fra 1. august 2006 er cand. scient. pol. Morten Gass udnævnt til direktør i Mejeribrugets Arbejdsgiverforening.

Morten Gass blev 1. august 1994 ansat som konsulent i arbejdsgiverforeningen med arbejdsområde inden for efteruddannelse og arbejdsmiljø. Pr. 1. november 2001 blev Morten Gass udnævnt til kontorchef og fik i denne forbindelse det overordnede ansvar for arbejdsmiljø og efteruddannelse samt driften af kontoret. Endvidere blev arbejdsopgaverne i forhold til driften af Fællesoverenskomsten og det daglige samarbejde med forbundene øget. I oktober 2002 blev Morten Gass udnævnt til underdirektør. I anledning af Morten Gass´ tiltrædelse afholdes der reception i Queens Garden, Hotel Kong Frederik, Vester Voldgade 25, 1552 København V. torsdag den 24. august 2006 kl. 14.00-16.00. Alle er velkomne.

Ridderkorset Gårdejer Knud Erik Jensen, Grenå og gårdejer Bent Claudi Lassen, Asperup har begge modtaget Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen.

Nyansættelser hos DSS Silkeborg Nicolai Møller-Jensen (31) er pr. 1. juni 2006 ansat som udviklingsingeniør. Nicolai er mejerist og mejeriingeniør og kommer fra et job hos Arla Foods Arinco. Nicolai Møller Jensen

Morten Gass

378

NR. 16

Maskiningeniør Søren P Therkildsen (54) er pr. 1. juli 2006 ansat som projektchef. Søren kommer fra en lignende stilling hos GEA

Westfalia og har tidligere bl.a. været ansat hos DTD, APV og GEA Koldinggruppen. Søren P. Therkildsen Maskintekniker Peter Mollet Plett (33) er pr. 1. september 2006 ansat som projektleder. Peter kommer fra en lignende stilling hos FH Scandinox og har tidligere været ansat hos APV og Silkeborg Tank.

Peter Mollet Plett DSS har samtidigt udvidet ledergruppen, så den ud over de tre direktører Niels Osterland, Niels Ottosen og Orla Nissen nu også består af økonomichef Inge Marie Mastrup, administrationschef Pia Klitte samt projektchef Søren P. Therkildsen.

Ny formand for Danske Andelsselskaber Niels Dengsø Jensen er valgt som ny formand for Danske Andelsselskaber. Han overtager pladsen fra Bent Juul Sørensen, der nu er formand for Mejeriforeningen.

Fratrædelse Når årsregnskabet for Chr. Hansen Holding A/S til december bliver formelt godkendt, har Jens Bigum meddelt den øvrige bestyrelse, at han ønsker at stoppe som formand for bestyrelsen. Årsagen er, at Jens Bigum også er formand i bestyrelsen for Aarhus Universitet, som ifølge den kommende universitetsreform vil blive et af de seks udvidede universiteter i Danmark. Det vil kræve en væsentlig større arbejdsindsats fra Jens Bigums side.

MÆLKERITIDENDE 2006


Foreningsnyt Nordjyllands Mejeristforening indbyder til virksomhedsbesøg og ordinær generalforsamling onsdag den 6. september 2006. kl. 17.00 Vi mødes på Sædager Andelsmejer, Mejerivej 4, Sdr. Onsild, hvor der er rundvisning og orientering om virksomheden ved mejeribestyrer Bjarne Kristiansen. Efter besøget er der spisning kl. 19.00 på Pigernes Kro, Viborg Landevej 56, Sdr. Onsild. Derefter afholdes generalforsamling med følgende dagsorden: Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning om kredsens virksomhed i årets forløb. 3. Fremlæggelse af kredsens årsregnskab til godkendelse. 4. Behandling af indkomne forslag (skal der være Vinterfest?). 5. Valg til bestyrelsen. Følgende er på valg: • Mejerileder Steen Ditlev Poulsen, Katrineholm - kan ikke genvælges grundet flytning. • Dagleder Bent Egon Junker, Arla Foods, Holstebro Mejeri. • Projektleder Palle Jellesmark, Hirtshals. • Udviklingschef Lars Teglskov, Nordex Food, Dronninglund. 6. Valg af revisor og revisorsuppleant. På valg er: Fhv. mejeribestyrer Svend Erik Jørgensen, Hjørring (som revisor) og fhv. mejeribestyrer Svend Hvirvelkær, Ingstrup (suppleant). 7. Valg af medlem til hovedbestyrelsen for et år. 8. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde den 7.-8. oktober på Hotel Fåborg Fjord. Ifølge kredsens vedtægter er kredsbestyrelsen forlods valgt. 9. Valg af repræsentanter til Dansk Mejeristforening Gensidige Ulykkeforsikring. På valg er: Driftsleder Martin Chr. Jensen og kørselsassistent Karsten Færk Larsen - begge Arla Foods AKAFA. 10. Eventuelt. 11. AP Pension. Kort orientering om AP nyt ved chefkonsulent Joan Christensen og seniorkonsulent Hans Ørbekker. Skulle nogle ønske en samtale om egen pension kan et tidspunkt før eller efter generalforsamlingen aftales på telefon 39 16 50 00. Af hensyn til spisningen vil vi gerne have tilmelding på telefon 98 37 20 98 eller h-mathiesen@mail.dk senest den 29. august.

Vestjyllands Mejeristforening afholder ordinær generalforsamling torsdag den 24. august 2006 kl. 17.00 på Westergaards Hotel, Bredgade 12, 6920 Videbæk Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Fremlæggelse af regnskab. 4. Behandling af fremsatte forslag. 5. Valg til bestyrelsen. På valg er: Mogens Villadsen og Henning Munk Pedersen. 6. Valg af suppleanter. Valgt nu er Robert Foldager. 7. Valg af revisorer. På valg er: Robert Foldager. 8. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde samt suppleanter. 9. Valg af repræsentanter til Dansk Mejeristforenings Ulykkesforening. På valg er: Leo Berwald. 10. Eventuelt. 11. Indlæg ved Sven Ålborg om MejeriForum 2006. Efter generalforsamling og foredrag, er foreningen vært ved en lettere anretning. Bestyrelsen

På bestyrelsens vegne Henry Mathiesen, sekretær

MÆLKERITIDENDE 2006

NR. 16

379


De østlige Øers Mejeristforening afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 29. august 2006 kl. 17.00 på Slagelse Mejericenter, Karolinevej 1, 4200 Slagelse Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Fremlæggelse af regnskab. 4. Behandling af indkomne forslag. 5. Valg til bestyrelsen. På valg er: Michael Suldrup og Oluf Sørensen. 6. Valg af revisor. På valg er Eigil Olsen. 7. Valg af delegerede og suppleanter. 8. Valg til Ulykkesforsikringen. Verner Ø. Mortensen vil orientere om forsikringen. 9. Eventuelt. Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved et let traktement. Bestyrelsen

Sydjysk Mejeristforening afholder Generalforsamling tirsdag 22.08.2006 hos Merrild Kaffe A/S,Lærkevej, 6000 Kolding Kl. 15:00 til 17:00 Rundvisning og foredrag om kaffe Kl. 17:00 Generalforsamling Dagsorden 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelses beretning om landsdelskredsens virksomhed i den forløbne periode. 3. Fremlæggelse af kredsens årsregnskab til godkendelse, samt budget for det nye år. 4. Behandling af fremsatte forslag. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen. På valg er Vagn Clausen, Anders Grimstrup, Ole O. Madsen og Leo Bødker. 6. Valg af revisorer. 7. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde, bestyrelsen er forlods valgt. 8. Beretning om Ulykkesforsikringen og valg til Ulykkesforsikringen. 9. Eventuelt. Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved en middag. Af hensyn til deltagelse i rundvisning og middag ønskes der tilbagemelding til Naturmælk A.m.b.a. 74 64 28 01 eller på mail leif@naturmaelk. dk, senest den 11. august 2006. Med venlig hilsen Bestyrelsen

380

NR. 16

Østjyllands Mejeristforening afholder ordinær Generalforsamling onsdag den 23. august 2006. kl. 16.00 på Sabro Kro, Viborgvej 287, 8471 Sabro. Dagsorden til generalforsamlingen: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning. 3. Fremlæggelse af regnskabet. 4. Behandling af indkomne forslag. 5. Valg af medlemmer til bestyrelsen: På valg er: Svend Kr. Andersen Troels Aamann Bent I. Hansen Villy Byrgesen (modtager ikke genvalg). 6. Valg af suppleanter til bestyrelsen: På valg er: Poul Aamann 7. Valg af revisorer: På valg er: Eigil Lyster. 8. Valg af delegerede til foreningens delegeretmøde. 9. Valg af repræsentanter til Dansk Mejeristforenings Gensidige Ulykkesforsikring På valg er: Villy Byrgesen Bent Hansen 10. Eventuelt. Formanden for hovedbestyrelsen Søren Jensen vil være til stede. Efter generalforsamlingen er foreningen vært ved en middag. Bestyrelsen

MÆLKERITIDENDE 2006


Mælkeritidende I/S Formand Mejeriingeniør Flemming Aamann Snekketoften 2‚ 2830 Virum tlf. 45 85 12 37, e-mail: faamann@mail.dk

Dansk Mejeriingeniør Forening Formand Area Sales Manager Martin Holst Petersen Eskebøl Allé 12, 2770 Kastrup tlf. 38 88 68 32, e-mail: martinholst.petersen@dk.chr-hansen.com

Leverandøroversigt Automation

Foreningen af mejeriledere og funktionærer Formand Teknisk direktør Søren Jensen Frejasvej 4, 7600 Struer tlf. 97 85 34 34, e-mail: ssj@Nordex-Food.dk Kredsformænd Nordjyllands Mejeristforening Driftsleder Steen Ditlev Poulsen tlf. 96 52 08 18, e-mail: ditlevpoulsen@adslhome.dk Østjyllands Mejeristforening Mejerichef Bent I. Hansen tlf. 86 32 60 27, e-mail: bei@arlafoods.com Vestjyllands Mejeristforening Mejerichef Henning Jacobsen tlf. 97 19 19 04, e-mail: henning.jacobsen@arlafoods.com Sydjysk Mejeristforening Mejerichef Leif Friis Jørgensen tlf. 74 64 28 01, e-mail: leif@naturmaelk.dk Fyns Mejeristforening Faglærer Birger H. Christiansen tlf. 64 47 41 22, e-mail: birger@christiansen.mail.dk De østlige Øers Mejeristforening Forvalter Jan A. Andersen tlf. 58 53 40 35, e-mail: jan.a.andersen@arlafoods.com

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Au2mate ApS Holmbladsvej 2 DK-8600 Silkeborg Tlf. +45 87 20 50 50 Fax +45 87 20 50 69 mail@au2mate.dk www.au2mate.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Dansk Sække Import A/S Havnegade 5-9 5000 Odense C Tlf. 66 11 58 32 Fax 66 11 83 58 dsi@dansk-saekke-import.dk www.dansk-saekke-import.dk SCA PACKAGING Grenaa Åstrupvej 30 DK-8500 Grenaa Tel. + 45 86 32 23 00 Fax + 45 86 32 57 06 www.sca.se

Etikettering

Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd FTFs sekretariat Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169 1010 København K Tlf. 33 36 88 00 Mandag–torsdag kl. 9–16‚ fredag kl. 10–16‚ lørdag lukket.

Emballage

Inddampning og tørring

Funktionærernes og Tjenestemændenes FællesArbejdsløshedskasse FTF-As hovedkontor Snorresgade 15, Postboks 4030 2300 København S. Tlf. 33 32 41 66 Mandag-torsdag 9-16, fredag 9-15.

Akademikernes Centralorganisation ACs sekretariat Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 69 40 40 Mandag–fredag kl. 9–16.30.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse AAKs hovedkontor Nørre Voldgade 29, 1358 København K. Tlf. 33 95 03 95 Mandag–fredag kl. 10–14. Onsdag dog lukket for telefonisk henvendelse.

MÆLKERITIDENDE 2006

A/S Tetra Pak Dampfærgevej 27-29 2100 København Ø Tlf. 45 25 82 00 Fax 45 87 94 60 Corona Packaging A/S Industriskellet 2 2635 Ishøj Tlf. 43 56 01 00 Fax 43 73 26 00 Corona@coronapack.dk

Carlisle Process Systems A/S Ryttermarken 8 3520 Farum Tlf. 44 34 99 99 Fax 44 99 99 04 cps@cpspowder.com www.cpspowder.com

NR. 16

381


Leverandøroversigt Køleanlæg

Lind Industri-Køl A/S Tinglykke 1 6500 Vojens Tlf. 75 63 11 12 Fax 74 59 09 76 lc@lind-dk.com www.lind-dk.com

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com Cabinplant A/S Roesbjergvej 9 5683 Hårby Tlf. 63 73 20 20 Fax 63 73 20 00 cpi@cabinplant.com www.cabinplant.com Centrifugeservice ApS Visbyvej 46 8600 Silkeborg Tlf. 86 82 19 00 Fax 86 80 61 66

Levnedsmiddelslanger

DAMROW A/S Frichsvej 15 DK-8600 Silkeborg Tlf. 75 50 54 99 Fax 75 50 54 89 info@damrowdk.carlisle.com www.damrow.dk

Trelleborg Industri AB Nordre Strandvej 119C2 3150 Hellebæk Tlf. 49 76 27 00 Fax 49 76 27 01

F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com

Maskiner og udstyr

G. Salicath & Co. I/S Box 53 - Kærvej 31 DK-6670 Holsted Tlf. 70 27 41 44 Fax 70 27 41 45 salicath@salicath.dk

Alfa Laval Nordic A/S Krondalvej 7 2610 Rødovre Tlf. 44 57 62 00 Fax 44 57 62 44 Vest: Engvej 9 6600 Vejen alfalaval.dk@alfalaval.com www.alfalaval.com/nordic

382

NR. 16

Højer Ørbæk A/S Langemose vænget 3–5 5853 Ørbæk Tlf. 65 33 15 66 Fax 65 33 16 68 hoejer@hoejer.com

NEMCO Machinery A/S NEMCO Emballage A/S Lyngager 13 – 2605 Brøndby Tlf. 43 45 60 00 Fax 43 45 88 29 Jyllandsafd.: Industrivej 16 –18, 8260 Viby J. nemco@nemco.dk www.nemco.dk Olssons-Machinery Stationsvej 10 - Box 27 5464 Brenderup Tlf.: 64 44 13 12 Fax: 64 44 13 92 info@olssons-machinery.dk www.olssons-machinery.dk Primodan Food Machinery A/S Østerled 20–26 4300 Holbæk Tlf. 59 43 14 79 Fax 59 44 22 30

PTI A/S Vennelystvej 2, 6880 Tarm Tlf. 97 37 16 33 Fax 97 37 30 70 kl@pti-as.dk www.pti-as.dk Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com Westfalia Separator A/S Nørskovvej 1b 8660 Skanderborg Tlf. 87 94 10 00 Fax 87 94 10 01 Døgnservice: 51 27 23 10

Multivac A/S Nørrebygade 34, Grejs 7100 Vejle Tlf. 75 85 34 22 mudk@multivac.dk www.multivac.dk

MÆLKERITIDENDE 2006


Maskinstyring

INNOTEK Essen 11-D 6000 Kolding Tlf. 70 20 23 43 Fax 70 20 23 53 www.innotek.dk

Membranfiltrering

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com DSS SILKEBORG AS Frichsvej 21 8600 Silkeborg Tlf. 87 20 08 40 Fax 87 20 08 90 info@dss-silkeborg.com www.dss-silkeborg.com GEA Filtration Nørskovvej 1B 8660 Skanderborg Tlf. 70 15 22 00 Fax 70 15 22 44 info@geafiltration.dk www.geafiltration.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

MÆLKERITIDENDE 2006

Projektering og anlæg

Rengøring

APV A/S Pasteursvej 1 - 8600 Silkeborg Tlf. 70 278 278 Fax 70 278 330 E-mail: apv.nordic@invensys.com Internet: www.apv.com

ISS Food Hygiene Vesterløkken 4, 8230 Aabyhøj Tlf. 86 25 20 11 Fax 86 25 29 11 www.iss-foodhygiene.dk

F. H. Scandinox A/S Kærhusvej 4 – Hoven 6880 Tarm Tlf. 75 34 34 34 Fax 75 34 34 35 fhs@fhscandinox.com www.fhscandinox.com

Totalleverandør

Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

S. Sørensen I/S Tigervej 11 7700 Thisted Tlf. 97 92 26 22 Fax 97 91 05 22

Pumper

Vejeudstyr

Johs. Thornam A/S Hvedemarken 3–5, 3520 Farum Tlf. 44 34 20 40 Fax 44 34 20 79 thornam@thornam.com www.thornam.com Tetra Pak Processing North Europe Søren Nymarks Vej 13 8270 Højbjerg Tlf. 89 39 39 39 Fax 86 29 53 11 process.progress@tetrapak.com

Bizerba A/S Meterbuen 6 –12 2740 Skovlunde Tlf. 44 84 33 99 Tlf. Jylland 86 93 60 45 Scanvægt Nordic A/S Johann Gutenbergs Vej 5-9 8200 Århus N Tlf. 86 78 55 00 Fax 86 78 52 10

NR. 16

383


Mælkeritidende Det gamle Mejeri Landbrugsvej 65 DK-5260 Odense S

Møde- og udstillingskalender

Danmark

Udland

7.-8. oktober 2006 Foreningen af mejeriledere og funktionærer Delegeretmøde Hotel Fåborg Fjord.

9.-13. september 2006 Danmarks Mejeritekniske Selskab og Mælkeritidende Studietur til Rusland.

13.-15. oktober 2006 Landsmejeriudstilling Forum, København.

19.-21. september 2006 IDF Symposium Milk Genomics & Human Health. Hilton Bruxelles, Belgien

10.-14. november 2007 Nordisk Mejerikongres Århus, Danmark.

Kredsudstillinger

13.-15. november 2007 Landsmejeriudstilling/ FoodTech Scandinavia Messecenter Herning.

Foreningen af mejeriledere og funktionær/Foreningen Danmarks Privatmejerier 31. januar 2007 6. juni 2007


MT16-2006