Hansens Is bygger mejeriudsalg Brødrene Rasmus og Anders Eibye fra Hansens Flødeis vil etablere et klassisk mejeriudsalg på ismejeriet i Lyngerup ved Jægerspris. Derfor er de lige nu i gang med at istandsætte et nyt butikslokale, skriver Frederikborg Amts Avis. - Drømmen er at vende tilbage til dengang, hvor man forbandt et ismejeri med en lille butik, der solgte mange forskellige mejeriprodukter. Mejeriet har frem til nu haft et midlertidigt udsalg af kvalitetsoste, delikatesser og egne is. Fra den nye butik vil brødrene sælge Hansens Is, virksomhedens egen yoghurt samt en række nye varer. (Arkivfoto).
Arla oste-center i Kina Et nyt innovationscenter i Kinas hovedstad Beijing skal sikre, at Arla i de kommende år kan lancere helt nye produkter. På centeret skal danske og kinesiske mejerister og innovationsspecialister udvikle oste og andre mejeriprodukter, der falder i de kinesiske forbrugeres smag. Lørdag den 26. april indviede Prins Henrik officielt det nye innovationscenter, som er beliggende i det nye ”ChinaDenmark Milk Technology Cooperation Centre” i Beijing. Her samarbejder Arla med Mengniu for at styrke den kinesiske mejeriindustri angående mælkekvalitet, sporbarhed og kontrolleret mælkeproduktion på gårdene med udgangspunkt i Arlas skandinaviske kvalitetsprogram, Arlagården. (Foto: Colourbox).
Kold College søger undervisere til mejeriuddannelserne Du er ikke bange for at stille krav til dig selv eller dine elever og samtidig give hjælp og rammer, til at eleven kan udvikle sig. Du er åben og kan se mulighederne i den enkelte og få eleven til at se, at det betaler sig at gøre en indsats. Vi forventer at du: • Har svendebrev som mejerist og har videreuddannet dig som mejeritekniker eller mejeriteknolog • Har minimum 5 års relevant erhvervserfaring • Har interesse i at efteruddanne dig med en pædagogisk diplomuddannelse Vi tilbyder dig: • En arbejdsplads med moderne lokaler, der giver fine rammer for et aktivt undervisningsmiljø • Et job hvor du både skal arbejde selvstændigt og i tæt samarbejde med skolens øvrige medarbejdere • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling • En fuldtids stilling med løn ifølge gældende overenskomst og 2 års prøvetid Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser, referencer m.m. mailes til koldcollege@koldcollege.dk og skal være os i hænde senest den 30. maj 2014. Tiltrædelse pr. 1. august 2014 eller efter aftale. Se mere om Kold College på www.koldcollege.dk. Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Bjarne Vagn Larsen på tlf. 63 13 20 43. Slip dig løs! På Kold College har du muligheden for at få det bedste ud af dén, du er, i samarbejde med 180 kolleger. Vi tilbyder en levnede skoledag for 1300 årselever inden for Jordbrug, Fødevarer og Proces. Vores kultur er stærkt inspireret af Kresten Kold, som lægger navn til skolen. Vi er sat i verden for, at ansatte og elever er undersøgende og åbne for ny viden og forandringer.
NR. 10
MÆLKERITIDENDE 2014
17