Fra nutidens Arla Karolines Køkken kan forbrugerne hente opskrifter på deres iPhone.
et ikon og frontfigur for kampagnen. Den første husstandsomdelte kogebog fra Karolines Køkken kom i 1980 og blev omdelt af postvæsenet til alle husstande i Danmark og Færøerne. Kogebogen blev efterfulgt af 7 andre husstandsomdelte kogebøger fra Karolines Køkken. Bøgerne blev udgivet med tre års mellemrum og i et oplag på 2,3 millioner indtil 2001. Bøgerne blev trykt i Italien, og dermed måtte 32 lastvognstog i gang for at levere bøgerne til Danmark.
Trendsætter Karolines Køkken blev trendsættende og blev sammen med Karolinekoen et af de kendteste ikoner i erhvervslivets historie. I alle danske hjem var Karolines Køkken fælles reference for det daglige måltid. Man kan påstå, at Karolines Køkken har bidraget til sammenhængskraften i det danske samfund. Journalist Stig Olesen skrev i Jyllands Posten den 17. september 1995: ”Karolines Køkken er trendsættende, og måske har de tynde hæfter mere effekt på vores hverdag end finanslovsforslag og Bo Bedre tilsammen”. Det kan man kun give ham ret i. Der knytter sig mange sjove anekdoter til Karolines Køkken. Den nuværende leder Tove Færch erindrer et par episoder i forbindelse med udsendelsen af de husstandsomdelte
kogebøger: - Hver gang en husstandsomdeling kom rundt, var der reaktioner fra forbrugerne vedrørende ”nye” ingredienser, som de ikke kunne udtale, når de ringede til os. Fx poussiner blev udtalt som pusseniner. Tove Færch fortæller videre, at man også havde sjove henvendelser fra forbrugerne. Blandt andet var der en ældre herre, der ville overraske sin hustru med at lave mørbrad til hende på deres bryllupsdag. Han ringede, fordi han ikke viste, hvad det betød, når der i opskriften stod, at mørbraden skulle ”pudses”? Historien bliver lidt sjovere, når man så får at vide, at manden var murer.
Karoline på slankekur De første Karolinebøger var udsat for en del kritik fra ernæringsfolk, der mente, at opskrifterne indeholdt for meget fedt. Derfor var ”Karolines Køkken 3” i 1986 forsynet med energicirkel og ernæringsberegning. Fra omkring 1990 indførte Mejeriforeningen en ernæringspolitik, og opskrifterne blev langsomt mindre fedtholdige. Karolinekoen stod som et symbol på alt, der havde med dansk mejeribrug at gøre - lige fra jura og kvoter til opskrifter, og derfor valgte Karolines Køkken i 1990-erne et nyt logo, hvor kun de røde og hvide tern levede videre. Opskrifterne blev mere fedtfattige og med avancerede retter som Tove Færch, leder af Arla Karolines Køkken.
NR. 10
auberginer i lasagne, safransauce og savarinkage. Den sidste husstandsomdelte Karolines Køkken nr. 8 udkom i 2001. I 2002 besluttede Karolines Køkken, at alle opskrifter på hverdagsretter - og dem der indgik i madplanerne, skulle leve op til Fødevarestyrelsens krav om, at fedtenergiprocenten højest måtte være 30%. Sideløbende med de husstandsomdelte Karolinebøger, og fra 2002 er der udkommet en række temahæfter. (Se Faktaboks 1).
Arla Karolines Køkken I 2003 solgte Mejeriforeningen Karolines Køkken til Arla Foods. Karolines Køkken, der nu betegner sig Arla Karolines Køkken, udvikler også i dag opskrifter med Tove Færch som leder. (Se Faktaboks 2). Arla Karolines Køkken stiller hver uge nye opskrifter til rådighed på internettet. Ligeledes møder Arla Karolines Køkken de moderne forbrugere med iPone applikation med opskrifter. Og på madskolen Karolines KøkkenKneb kan knap så trænede lære at braisere, sautere, udbene fisk og meget andet. Selve brandet Karolinekoen ejes stadigvæk af Mejeriforeningen og bruges som varemærke på mange eksportmarkeder. Karolines Køkken markerer sit 50 års jubilæum med ”En madhistorisk Udstilling”, der åbner den 25. maj 2012 på Nationalmuseet BREDE VÆRK i Kongens Lyngby. ■
Faktaboks 2: Ledere af Karolines Køkken Igennem de 50 år har der været følgende ledere af Karolines Køkken: • Lis Rasmussen: 1962-1975 • Maren Petersen: 1975-1993 • Tove Færch: 1993
MÆLKERITIDENDE 2012
9