__MAIN_TEXT__

Page 1

STIFTS MAGASINET Helsingør Stift // April 2016

4 // “En skattekiste af øjne”

Koordinator om stiftets supervisionsordning

5 // Kirke som nødherberg Avedøre Kirke modtog hjemløse

8 // Nye dåbsformer

Mens dåbsprocenten falder, gentænker nogle kirker dåbens form. De skal også gentænke kontakten til småbørnsforældre, mener forsker STIFTSMAGASINET // DECEMBER 1


DÅB, NØDHERBERG OG SUPERVISION AF BO ZUSCHLAG

I Helsingør Stift og i resten af landet falder dåbsprocenten. Det er et fokusområde flere steder i folkekirken. Stiftsmagasinet har i dette nummer valgt at spørge til nogle af de nye tiltag, som sker rundt omkring i stiftet for blandt andet at imødegå udfordringen og nye behov hos småbørnsforældre. Vi er med til lørdags-dåb i Ballerup og taler med en forsker, som kommer med bud på, hvad der skal til for at vende dåbsprocenten. I Avedøre Kirke blev konfirmandkælderen i vinter pludselig omdannet til nødherberg for hjemløse. Vi har bedt sognepræsten om at beskrive, hvordan man tackler at skulle skabe midlertidigt husly for 15-20 overnattende gæster. Omkring 50 ud af stiftets 270 præster benytter sig af stiftets supervisionsordning. Stiftsmagasinet har talt med koordinatoren for ordningen og to præster, der deltager. De taler om myter og motivation omkring det at bruge sine kolleger til at blive en bedre præst.

HJEMMESIDE OG NYHEDSBREV I løbet af vinteren har stiftets hjemmeside fået nyt udseende. Der er flere billeder, teksten er tydeligere og der er let adgang fra alle enheder. Det betyder også, at nyhedsbrevet har ændret udseende. Nyhedsbrevet udkommer hver 14. dag med blandt andet seneste nyt samt emner og historier, som senere bliver taget op i Stiftsmagasinet. Derfor er det en god idé at tilmelde sig nyhedsbrevet. Gå ind på helsingørstift.dk og til den nederste del af hjemmesiden, hvor der er en tilmeldingsknap. Som ny redaktør vil jeg sammen med journalist Anders Haubart Madsen arbejde med, at nyhedsbrevet, hjemmesiden og Stiftsmagasinet bringer vedkommende og relevante historier. I den forbindelse har vi blandt andet brug for, at I skriver til os om jeres initiativer og de erfaringer og ideer, I har. Mail til: ahma@km.dk og bozu@km.dk På forhånd tak

Disse tre forskellige historier fortæller om udfordringer og løsninger og videreformidler erfaring. Den type historier vil også være en del af Stiftsmagasinet og stiftets øvrige medier fremover.

NY MEDIEKONSULENT FRA 1. FEBRUAR HAR HELSINGØR STIFT FÅET NY REDAKTØR OG KOMMUNIKATIONSKONSULENT Bo Zuschlag er blevet ansat som ny mediekonsulent i Helsingør Stift. Han er fremover redaktør for Stiftsmagasinet, nyhedsbreve og stiftets hjemmeside. Derudover er han kommunikationskonsulent for sogne og provstier.

Bo Zuschlag har arbejdet som journalist og redaktør gennem de seneste 25 år, hvor han blandt andet har haft ansvar for genrerne aktualitet, videnskab samt eksistens, tro og livsanskuelse på DR2 og DR K. Han er 52 år, og bor på Vesterbro i København. Bo Zuschlag erstatter Rebecca Rudd, der er ansat som provst i Ballerup-Furesø Provsti. KONSULENT FOR SOGNE Ethvert sogn i Helsingør Stift kan henvende sig til den nye mediekonsulent om konkrete udfordringer, nye tiltag og sparring omkring sognets kommunikationsstrategi. Mail: bozu@km.dk

2 STIFTSMAGASINET // APRIL


INDHOLD I dette nummer................................................................. 2 Ny mediekonsulent........................................................... 2 RUNDT I KIRKEN Supervision: Myter og motivation.................................. 4 Når kirken er et nødherberg............................................ 5 Stiftsrådet: Diakoni skal styrkes...................................... 5 Menighedsrådsvalg – hjælp til at finde kandidater........ 6 Utraditionel undervisning populær hos elever og lærere.......................................................... 7

UTRADITIONEL UNDERVISNING POPULÆR HOS ELEVER OG LÆRERE

7

TEMA Dåb på ny........................................................................... 8 EVENTS OG KURSUSOVERSIGT • Kan troen være en ressource i mørket med sygdom og død?.................................................... 12 • Ny udgave af helsingørstift.dk..................................... 12 • Master i eget prædikenværksted................................. 13 • Distriktsforening Frederiksborg kurser..................... 13 • Kursus i gravidsamtaler for præster og sundhedsfagpersoner.............................................. 14 • Konference om dåb og dåbsoplæring......................... 14 • Himmelske dage........................................................... 15 • Tilmelding supervision................................................ 15 • Distriktsforening Sydøst kurser.................................. 15 • Nye præsteansættelser................................................. 15

8

DÅB PÅ NY

16

BAGSIDEN Tre håndfulde vand.......................................................... 16

BISKOPPENS KLUMME: TRE HÅNDFULDE VAND

Stiftsmagasinet for Helsingør stift udkommer i april, august og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. juni (august) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Bo Zuschlag, bozu@km.dk // Kalenderstof trykkes hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne samt invitationer til at dække særlige begivenheder // Redaktionsudvalg: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Grethe Bøje (Landemode), Rebecca Rudd Anders Haubart Madsen (journalist), Bo Zuschlag (konsulent og redaktør) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk Aka-Print, Århus

STIFTSMAGASINET // APRIL 3


RUND T I KIRKEN

SUPERVISION: MYTER OG MOTIVATION ALSIDIGHED, TILLID OG EN STRUKTURERET METODE ER STYRKERNE VED SUPERVISION, FORTÆLLER PRÆSTER, DER ER EN DEL AF ORDNINGEN. Af Anders Haubart Madsen Det er kun for præster, der har lavet fejl. Det er for de stressede, de svage, de uerfarne. ”Der er så mange myter om supervision”, siger Christine Gjerris, der koordinerer Supervisionsordningen i Helsingør Stift. “Supervision handler i stedet om at reflektere over, hvorfor man gør, som man gør i sit arbejde med sjælesorgssamtaler og kirkelige handlinger. Der kan arbejdes med alle slags præsteopgaver, og al erfaring viser, at dygtige præster kan blive endnu dygtigere præster ved at arbejde systematisk og struktureret med deres praksis”, fortæller Christine Gjerris, der selv har gået i supervision i over 20 år. Som deltager mødes man sammen med op til syv andre præster i en gruppe, som ledes af en supervisor. Her skiftes deltagerne til at arbejde med en case fra præstens eget arbejde sammen med supervisoren. Gruppen bliver inddraget, når det er til hjælp for den, der arbejder med sin case. Derfor lærer man som regel også en hel masse, når det er en anden end en selv, der er udgangspunkt for samtalen.

Det er en skattekiste af øjne, der kigger med på ens praksis Christine Gjerris

“Når man er i supervision, har man den luksus, at en hel gruppe af kolleger, der vil en det bedste, følger den situation, man fremlægger. De giver ikke gode råd, men vi hjælper hinanden til selv at finde ud af, hvad man kan gøre endnu bedre. Det er en skattekiste af øjne, der kigger med på ens praksis”, siger Christine Gjerris. BESKYTTENDE SØJLER I Helsingør Stift er det omkring 50 ud af stiftets 270 præster, der for tiden gør brug af Supervisionsordningen. Hans-Henrik Ross er en af de få fra den ældre generation af præster i Helsingør Stift, der deltager. Han har været præst i 25 år, og har gået til supervision i 15 år. Derfor virkede det helt naturligt for ham at tage en forestående 4 STIFTSMAGASINET // APRIL

samtale med en cancersyg mand med til sin faste gruppe af præster. “Supervision er en fast del af mit præsteliv. Det er et fortroligt rum, hvor vi kan lægge ting frem, man har det svært med som præst”, siger præsten fra Humlebæk Sogn. Hans-Henrik Ross fortæller, at det er den tryghed og tillid, der er skabt mellem præsterne i gruppen, der gør supervision så brugbart for ham. Han beskriver situationen, efter at han har fortalt supervisionsgruppen om samtalen med den cancersyge mand, således: “Det er så lærerigt at sidde der og høre kloge og omsorgsfulde kolleger komme med hver deres forskellige vinkler på en problemstilling, du selv står med. Det var som om der rejste sig syv beskyttende søjler omkring mig”. Institutionspræsterne i Helsingør Stift har derfor fået deres egen supervisionsgruppe, hvor de kan sparre med hinanden under kyndig vejledning. Hospitalspræst Matilde Nordahl Svendsen har været en del af gruppen det seneste halvandet år, og hun sætter pris på den koncentrerede gennemgang af en given oplevelse med en supervisor, og den alsidige støtte fra kollegaer, der ofte sidder i lignende situationer. “Vi er en blandet flok, men det er en inspiration at få forskellige syn på svære situationer, som man kan stå i som præst”. Se mere om Supervision på side 15.


RUND T I KIRKEN

NÅR KIRKEN ER ET NØDHERBERG I AVEDØRE KIRKE KUNNE HJEMLØSE PLUDSELIG SØGE LY FRA FROSTEN I EN UGE. Af Lars Gustav Lindhardt, sognepræst i Avedøre Kirke Hvad sker der, når man åbner kirkens døre for hjemløse i en uge? Frivillige støtter op, og der opstår et behov for at tænke og strukturere en kirke anderledes. 17. januar i år bliver vores kirketjener opmærksom på de to frivillige Maria Durhus og Charlotte Munch, som akut søger lokaler i Hvidovre til husning af hjemløse. Kirken tager kontakt og stiller i første omgang vores konfirmandkælder til rådighed en enkelt nat, da temperaturen på det tidspunkt er meget lav. Dagen efter bliver initiativet udvidet til at strække sig en uge frem. Maria og Charlotte sørger for et netværk af frivillige, som laver suppe, samler tøj og soveposer ind, og som overnatter sammen med de hjemløse i konfirmandkælderen. Vi behøver derfor ikke at stille personale til rådighed, hvilket også ville have været svært for os at gøre. Aftalen med de frivillige er, at lokalerne er åbne for hjemløse fra klokken 17 til otte næste morgen i hverdagene og hele dagen i weekenden, ligesom de frivillige sørger for oprydning og rengøring. Den første nat er der ikke mange hjemløse, men de efterfølgende nætter er der 15-20 overnattende foruden frivillige. Vi oplever stor tilslutning fra lokalsamfundet, som hurtigt får fyldt konfirmandlokalerne op med frakker, bukser, sko, sokker, soveposer, hundemad og meget mere – alt sammen private donationer.

BELASTNING FOR UNDERVISNING I forbindelse med oprettelsen af nødherberg i kirkens lokaler har vi i kirken en del overvejelser og dialog: På den ene side er det tydeligt, at det er for koldt at overnatte uden tag over hovedet, og en del af de hjemløse, som har mest brug for husly, har af forskellige årsager ikke mulighed for at anvende kommunale herberg eller lignende. På den anden side er tilstedeværelsen af så mange hjemløse, det donerede tøj og mad og alt, hvad der skal bruges i den forbindelse, en relativt stor belastning for især vores mulighed for at undervise konfirmander og minikonfirmander.

Vi vil selvfølgelig lægge hus til, så længe der er akut behov Lars Gustav Lindhardt

Der er derfor enighed i kirken om, at vi selvfølgelig vil lægge hus til så længe, der er akut behov for det, men at vi naturligvis heller ikke kan fungere som en mere eller mindre permanent hjælpeinstitution uden at tænke og strukturere hele vores kirke radikalt anderledes. Vi har siden snakket med Charlotte Munch og Maria Durhus om mulighederne for at gentage initiativet næste vinter.

STIFTSRÅDET: DIAKONI SKAL STYRKES VED SENESTE STIFTRÅDSMØDE BLEV DER BEVILLIGET PENGE TIL TRE PROJEKTER. Stiftsrådet har på sit seneste møde i slutningen af februar vedtaget at styrke den diakonale indsats i stiftet – gennem en treårig bevilling. Det er planen at ansætte en konsulent på halv tid, der kan vejlede og inspirere sogne og provstier. Derudover har Stiftsrådet givet penge til en ny projektbeskrivelse for et Bibliarium samt ekstra penge til konfirmandeventen i 2017. Der er fra 2016 til 2017 en stigning i det bindende stiftsbidrag, som blandt andet bruges til at styrke diakoni, kommunikation og det kirkelige arbejde i stiftet. STIFTSMAGASINET // APRIL 5


RUND T I KIRKEN

MENIGHEDSRÅDSVALG – HJÆLP TIL AT FINDE KANDIDATER I MANGE SOGNE SKAL MAN FINDE NYE KANDIDATER TIL MENIGHEDSRÅDSVALGET. DERFOR KOMMER LANDSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD OG KIRKEMINISTERIET MED HJÆLP. DEBATOPLÆG I SOGNEPOSTKASSEN I midten af marts har menighedsrådene rundt om i landet fået et debatoplæg som pdf-fil i sognepostkassen. Debatoplægget kan bruges til at diskutere, hvordan man gerne vil have, menighedsrådet ser ud fremover. Tanken bag er, at de enkelte menighedsråd skal finde frem til, hvilke personer med hvilke kompetencer, man gerne vil have med i arbejdet, og hvordan man får dem spurgt. Se mere på menighedsraad.dk.

PRØV EN MENIGHEDSRÅDS-SIMULATOR I slutningen af april starter en kampagne på Facebook blandt andet henvendt til mulige kandidater til menighedsrådsvalget. På siden vil der være en menighedsråds-simulator, hvor man kan indtage rollen som menighedsrådsmedlem og bestemme sig for, hvilket

OPFORDRING 13. september – fælles opstillingsmøder

Landsforeningen af Menighedsråd og kirkeminister Bertel Haarder opfordrer til, at alle menighedsråd holder orienterings- og opstillingsmøder på samme dato – den 13. september. På menighedsraad.dk begrunder formand for Landsforeningen for Menighedsråd, Søren Abildgaard, det

73% ...

indhold man synes kirken skal have. Dermed får man en fornemmelse af, hvad man som menighedsrådsmedlem har indflydelse på. Se mere på folkekirken.dk

VALGHÅNDBOG OG SKABELONER I løbet af april kommer en valghåndbog med blandt andet tips til at komme i samtale med kandidater samt gode råd til at lave pressemeddelelser og opslag på de sociale medier. Derudover kommer der skabeloner til kandidatfoldere, plakater og webbannere samt powerpoint-oplæg, som hvert enkelt menighedsråd kan tilpasse lokalt. Endelig vil der være workshops med tips til rekruttering af kandidater rundt om i landet i løbet af maj og juni. Se mere om det på menighedsraad.dk

blandt andet med: ”I 95 procent af landets menighedsråd er valgene ikke egentlige valg, fordi der kun opstilles én liste. Det betyder, at opstillingsmøderne reelt fungerer som valg. Det gør det ekstra vigtigt med en fælles dato, så vi synliggør opstillingsmøderne mest muligt”.

... af indbyggerne i Helsingør Domprovsti er medlemmer af folkekirken. Provstiet er dermed det provsti i Helsingør Stift med det laveste fald i medlemsprocent med 2,7 procentpoint over de seneste fem år. I samme periode er medlemsprocenten faldet med 3,8 procentpoint i Helsingør Stift. Det vil sige, at 70,5 procent af indbyggerne i stiftet per 1. januar 2016 er medlem af folkekirken i forhold til 76,9 procent på landsplan. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Se mere på Statistikbanken.dk

6 STIFTSMAGASINET // APRIL


RUND T I KIRKEN

UTRADITIONEL UNDERVISNING POPULÆR HOS ELEVER OG LÆRERE LÆRERNE ER GLADE FOR, AT FOLKEKIRKENS SKOLETJENESTE TILBYDER UNDERVISNINGSFORLØB, DER FORMIDLER FREM FOR AT FORKYNDE. Af Helene Overgaard Krüger, folkekirken.dk Der står også, at skolen skal bruge understøttende undervisning, som er læringsaktiviteter, der ligger ud over folkeskolens faste fag og emner og som skal understøtte den faglige undervisning eller styrke eleverne personligt. I undersøgelsen fortæller en gruppe elever da også, at de lærte mere af skoletjenestens undervisningsforløb end af traditionel undervisning med lærebog og opgaver.

▲ I et af undervisningsforløbene fra Folkekirkens Skoletjeneste møder eleverne en bedemand. Foto: Christian Roar Pedersen

Besøg af en billedkunstner, tegninger af dyr fra Noahs ark eller rundvisning i den lokale kirke. Det er bare nogle af de muligheder, der lægges op til i de undervisningsforløb, som landets kristendomslærere kan bruge kvit og frit. Den utraditionelle tilgang til faget er en af flere grunde til, at mange lærere vælger at bruge undervisningsforløbene fra Folkekirkens Skoletjeneste, både i kristendom og tværfaglige forløb. Det viser en ny undersøgelse, der er udarbejdet af lektorerne Irene Larsen og Peter Green Sørensen fra Professionshøjskolen Metropol. Flere lærere nævner, at de godt kan lide at bruge skoletjenestens materiale, fordi det oplyser uden at forkynde. “Jeg synes, det er ret nuanceret, det materiale man får fra Folkekirkens Skoletjeneste”, siger en af lærerne i undersøgelsen. SAMSPIL MED FOLKESKOLEREFORMEN Samtidig spiller undervisningsforløbene godt sammen med den nye folkeskolereform, som lægger op til et større samarbejde mellem skolen og lokalsamfundet. I Folkeskolereformens nye bestemmelser står der nemlig, at folkeskolen skal være en åben skole: ”...der inddrager sin omverden. Det kan være lokalsamfundet, musikskolerne, erhvervslivet, idrætsforeningerne, det lokale Røde Kors, virksomheder eller bymuseet."

Folkekirkens Skoletjeneste er ikke den eneste skoletjeneste, lærerne kan bruge. Efterhånden har mange teatre, kunst- og lokalmuseer, naturcentre, zoologiske haver og andre kultur- og vidensinstitutioner også skoletjenester. Fælles for alle skoletjenesterne er, at de har som overordnet mål at sikre kvalitet i undervisningen inden for hver deres fagområde. “Jeg tror ikke, at nogen af os vil se på folkekirkens materiale med andre øjne end alt muligt andet materiale”, fortæller en anden lærer i undersøgelsen.

På tyve procent af landets skoler har man endnu ikke samarbejde med Folkekirkens Skoletjeneste, men det kan jeg kun opfordre til, at menighedsråd, provstier og stifter nu tilbyder dem Bertel Haarder (V), kirkeminister, på baggrund af en ny rapport fra professionshøjskolen Metropol, der viser, at 80 procent af landets skoler arbejder tæt sammen med folkekirken.

STIFTSMAGASINET // APRIL 7


T EMA

DÅB PÅ NY

DÅB OM LØRDAGEN, DÅBSTRÆ OG FORÆLDREBØN. KIRKER I STIFTET GENTÆNKER DÅBEN, OG MODTAGER ROS FRA BÅDE FORSKER OG FORÆLDRE. MEN FORHINDRER DE NYE TILTAG FALDENDE DÅBSTAL?

TEKST: ANDERS HAUBART MADSEN // FOTO: ANDREAS BRO


ognepræsten rasler med en æske foran alteret. De mindste børn sidder på gulvet, mens den allermindste, dåbsbarnet, græder i armene på sin far ved vinduet. Klokken er 11, og de næste 35 minutter er der lørdagsdåb i Skovvejskirken i Ballerup. Kirken kalder det familiegudstjeneste, fordi det er for alle, men de eneste deltagere i dag er gæster til dåben. En af dem – en blond purk med et gråt slips – går op til præsten, da hun åbner æsken. Han stikker hånden ned og modtager et klistermærke i form af et hjerte. Én efter en går de andre børn op til præsten for at modtage gaven og sætter sig igen, men den blonde dreng bliver stående og kigger på præsten. Han sætter klistermærket på hendes hånd. “Se, der modtog jeg kærlighed fra én, jeg slet ikke kender”, siger sognepræst Trine Brandsborg i sin mikrofon. Hun får fugtige øjne og må improvisere formen på den særlige dåbstale om kærlighed, hun har forberedt. Hele gudstjenesten foregår i samme afslappede tone. Der er godt nok Fadervor, salmer og velsignelse, men den liturgi, som sognet selv har tilrettelagt omkring dåben, er især henvendt til de mindste. Formen glæder forældrene til dåbsbarnet. De har fået lov til at løse sognebånd, da der ikke var mulighed for dåb om lørdagen i eget sogn. “Vi har syge bedsteforældre, der kommer fra Nordjylland, så det er meget nemmere at invitere gæster til en dåb på en lørdag”, siger gulvsliberen Martin Riisberg og kigger på sin kæreste. “Og så kan jeg virkelig godt lide den måde, man inddrager børnene på. Det passer bedre til os, som ikke er så hardcore kristne”, siger Amalie Kyllsbeck med sin datter i armene.

RØDDERNE FRA DÅBSTRÆET Skovvejskirken er langt fra det eneste kirkerum, der lægger rammer til en ny type dåb. En lang række sogne i Helsingør Stift har omlagt udbuddet af gudstjenester og aktiviteter, så der er mulighed for dåb om lørdagen. Det er dåb i en kortere version og med en særlig dåbsprædiken, der henvender sig til både børn og voksne. I Frederiksborg Slotskirke har forældrene mulighed for at bede bønnen før dåben, og kirkerne i Vallensbæk, Skt. Olai i Helsingør og i Torup og Lynæs ved Hundested har man fået et såkaldt dåbstræ. Det er et lille træ med navneskilte på de børn, der gennem tidens løb er blevet døbt i kirken. “Dåbstræet er noget af det første børnene går hen og ser på, når de kommer til jul og konfirmation”, fortæller Kristian Hein, sognepræst i Torup Sogn, hvor der også er lørdagsdåb. “Dåbstræet giver børnene en følelse af at høre til i kirken, og at kirken møder dem. Vi forsøger i alle hense-

ender at være kirke i samtiden og være en del af det, der sker i lokalområdet, uden at vi giver køb på arvesølvet – højmessen”. Spørgsmålet er, hvad de mange nye tiltag kommer til at betyde for den faldende dåbsprocent. I Helsingør Stift er dåbsprocenten faldet hvert år, som den er gjort i hele landet. Derfor er dåben også blevet det helt store fokusområde i flere dele af folkekirken. Sidste år præsenterede Landsforeningen af Menighedsråd sit Dåbsinitiativ, der skal få sognene til at dele erfaringer med nye tiltag, der kan tiltrække flere dåbsforældre i kirkerne. I januar i år var dåben temaet for Helsingør Stifts inspirationskursus i Hillerød, og til september afholder Roskilde og Helsingør Stift i samarbejde en konference om samme emne. “Det er meget klogt af folkekirken at kigge på dåb. Den giver større sandsynlighed for et livslangt forhold til kirken”, siger Karen Marie Leth-Nissen. Hun er tidligere sognepræst, og arbejder nu som ph.d.-studerende ved Det Teologiske Fakultet i København. Sidste år udgav hun sammen med Astrid Krabbe Tolle rapporten ‘Dåb eller ej’ om småbørnsforældres tilog fravalg af dåb, og hun mener, der er grund til at være bekymret for udviklingen. “Problemet er, at dem, der fravælger dåben, føler sig distanceret over for folkekirken. De kender den ikke. Det betyder, at det er meget let at sige nej”, siger Leth-Nissen, der til sin rapport har interviewet 25 småbørnsforældre i Sydhavns Sogn i København. Forskeren bifalder folkekirkens nye tiltag, men mener ikke, at de tiltrækker flere dåbsforældre. “Jeg tror, at tiltag, der er mere i øjenhøjde med forældre og børn, kun gør forældrene endnu gladere for folkekirken, end de i forvejen er. Problemet er, at dem, man taler til der, allerede har valgt dåben til. Hvis man skal ændre dåbstallet, skal man derud, hvor beslutningen bliver taget – ved køkkenbordet”.

DÅB I TAL I 2015 var dåbsprocenten i Helsingør Stift på 61,1 procent i forhold til antallet af fødte børn. Det er et fald på 10 procentpoint siden 2011. På landsplan er dåbsprocenten 70,8 procent (2014). Tallene indeholder både barnedåb, voksendåb og dåb af personer, bosat i andre stifter. Kilde: Danmarks Statistik

STIFTSMAGASINET // APRIL 9


▲ Udklædt. I Skovvejskirken er skuespil altid en del af dåbsprædiken. Her er den tidligere kordegn i Ballerup Sogn trådt til som ærkeengel.

Vi lever i en fuldstændig enestående tid, hvor vi både har folk, der kommer til højmesse, familie- og aftengudstjeneste. Menigheden i dag består af mange mindre menigheder Karen Marie Leth-Nissen, forsker DÅBSMESSE OG GRAVIDSAMTALER Karen Marie Leth-Nissen fortæller, at forældrenes fravalg i bund og grund ikke handler om folkekirken, som de fleste i undersøgelsen er positiv overfor. Valget handler om, hvem man er gift med, og hvordan man definerer sig selv som menneske i et individualiseret samfund, hvor man skaber sin egen identitet. Derfor foreslår hun, at folkekirken tænker mere over, hvordan den kan blive en del af småbørnsforældrenes samtaler om de store spørgsmål i livet, for eksempel ved at tage kontakt til de medlemmer af folkekirken, der er på barselsorlov eller ved at lave en dåbsmesse på samme måde, som der er messer om brylluppet. En anden mulighed er at tale med gravide kvinder om den svære mentale overgang til at blive mor – et initiativ, der allerede er godt på vej 10 STIFTSMAGASINET // APRIL

med gravidsamtaler, som præster i Helsingør Stift kan få kursus i til juni. Rapporten ‘Dåb eller ej’ påpeger dog også på en anden udfordring i forhold til den faldende dåbsprocent. Et flertal af de forældre, der fravælger dåben til deres barn, gør det, fordi de ønsker, at barnet selv skal kunne vælge på et senere tidspunkt. “Man kan høre på forældrene, at de sidder meget alene med beslutningen om dåb. De fleste siger, at det skal barnet selv beslutte, og bedsteforældre siger, at det skal forældrene selv finde ud af. Derfor tror jeg, at der er basis for at komme i dialog, hvor man så for eksempel kan få mulighed for at forklare, hvorfor det er en misforståelse, at barnet selv skal kunne vælge dåb til eller fra”, siger Karen Marie Leth-Nissen.


▲ Børnehøjde. "Der kommer jo masser af børn, der har svært ved at sidde stille", siger dåbsforældrene, der bifalder familiegudstjeneste om lørdagen.

KNÆFALD ELLER FREMGANG I Skovvejskirken springer sognets tidligere kordegn pludselig frem fra sit skjul bag prædikestolen. Hun har meldt sig som frivillig ærkeengel til familiegudstjenesten, og er iklædt hvide klæder, vinger på ryggen og en krans på hovedet. “I morgen søndag er der højmesse her. Det kunne være, I havde lyst til at opleve en gudstjeneste på en lidt anden måde”, siger præsten, inden gæsterne forlader kirkerummet. Inge Meibom, som også er sognepræst i Ballerup Sogn, fortæller, at omlægningen af strukturen for gudstjenester i sognet er sket med inspiration fra nabosognet Pederstrup og på baggrund af den tid, vi lever i: “Vi lever i en fuldstændig enestående tid, hvor vi både har folk, der kommer til højmesse, familie- og aften­ gudstjeneste. Menigheden i dag består af mange mindre menigheder”, siger hun. Ballerup Sogn har i stedet for otte højmesser om måneden nu kun fire. De fire højmesser er så suppleret af forskellige andre gudstjenester og aktiviteter. Men betyder det ikke, at kirken gør knæfald for individuelle behov frem for at holde fast i traditionerne? “Nej, for vi laver mange flere alternative gudstjenester nu, der åbner skattekister af traditioner, som findes i

kirken – som for eksempel Sankt Jakobsdagen, Mikkelsaften og Kyndelmisse”. Inge Meibom fortæller, at ændringen i strukturen stiller flere krav til præsterne om at sætte sig ind i det historiske stof. “Selv om planlægningen af de alternative gudstjenester ofte stiller større krav til præsten, så er de det hele værd, fordi de generelt får folk til at komme oftere i kirke”.

RAPPORT OM DÅB Helsingør Stift præsenterer i foråret 2016 en ny rapport om lørdagsdåb og højmesse med dåb. Rapporten undersøger, hvordan gudstjenestedeltagere oplever de forskellige gudstjenesteformer. Sigtet med undersøgelsen er at skabe et nyt afsæt for samtaler om den liturgiske praksis ved højmesse og dåb i Helsingør Stift. Rapporten er forfattet af cand.theol., ph.d Nete Helene Enggaard fra Center for Kirkeforskning, Det Teologiske Fakultet i København. Undersøgelsen er finansieret af Helsingør Stiftsråd. STIFTSMAGASINET // APRIL 11


DE T SKER E VEN T S OG KUR SUS OVER SIG T

TEMADAG: KAN TROEN VÆRE EN RESSOURCE I MØRKET MED SYGDOM OG DØD? Når mennesker rammes på eksistensen, kan det berøre deres tro. Nogle afviser troen på Gud i mødet med sygdom og død. Andre åbner for en religiøs dimension, de ikke tidligere har haft i deres liv. Hvordan skal præsten møde det kriseramte menneske? På denne temadag undersøges, om troen kan være en ressource i mødet med sygdom og død – og i givet fald på hvilken måde. Tre personer med hver sin faglige baggrund – psykologen, forskeren og sognepræsten – bidrager med hver deres perspektiv som optakt til en fælles samtale: OPLÆG Er det muligt at hjælpe kræftpatienten med at reducere angst gennem et psykologisk arbejde med troen som ressource? Der gives eksempler fra individuelle samtaler og et tre-dages kursus, hvor bl.a. ikoner inddrages som ressourcebilleder. Rita Poulsen, psykolog fra Kræftens Bekæmpelse, har i 18 år arbejdet med kræftpatienter og pårørende ud fra en eksistentiel tilgang. Hvordan ’hverdagens kristendom’ hjælper alvorligt sygdomsramte mennesker til at håndtere situationer, hvor de føler meningsløshed og erfarer afmagt, tab og sorg. Christine Tind Johannessen-Henry, postdoc., cand.the-

NY UDGAVE AF HELSINGØRSTIFT.DK HELSINGØR STIFT HAR FÅET NYT HJEMMESIDEDESIGN. Mange har nok allerede bemærket det. I løbet af vinteren har helsingørstift.dk fået et ansigtsløft. Hjemmesiden indeholder nu tydeligere tekst, flere billeder og let adgang fra alle enheder. Det betyder, at visningen af hjemmesiden nu tilpasser sig skærmen, hvad enten man tilgår den fra computer, mobil eller tablet. Den fornyede udgave af helsingørstift.dk er sket i et samarbejde mellem stiftets redaktion, folkekirken.dk og et eksternt designbureau. På hjemmesiden kan alle tilmelde sig nyhedsbrevet fra Helsingør Stift, der indeholder interviews og nyheder fra stiftet og folkekirken generelt. Det udkommer hver 14. dag.

12 STIFTSMAGASINET // APRIL

ol., KU, er forfatter til bogen ”Kræften og kraften” og har skrevet en ph.d.-afhandling: ”Hverdagskristendommens polydoksi: En empirisk-teologisk undersøgelse af tro i cancerrejsens kontekst”, Lydhørhed, åbenhed og nysgerrighed i mødet med sørgende er vigtig for at finde frem til, hvad der er og evt. kan blive en ressource for den enkelte At troen er en ressource i mødet med sygdom og død er en antagelse, vi som præster risikerer at forveksle med en kendsgerning. Lise Trap, sognepræst og forfatter til: ”Sorg – den dybeste ære glæden kan få” og ”Hjertebånd – at leve med sine døde”. Der vil undervejs være indlagt samtaler i plenum og/eller refleksionsgrupper. TID OG STED: 24. maj, kl. 9.00-15.30, Bistrup Kirke, Birkebakken 1, 3460 Birkerød TILMELDING: Marianne Gaarden, teologiske konsulent, marga@km.dk


MASTER I EGET PRÆDIKENVÆRKSTED Deltagerne arbejder med at understøtte hinandens refleksion over egen prædiken-praksis. Den reflekterende metode følger princippet om anerkendelse før rådgivning. Når præster forholder sig til hinandens prædikener, gribes hurtigt til analyser, vurderinger eller gode råd. Fremfor at blive mødt af handlingsanvisninger kan det imidlertid være langt mere givende at blive mødt med anerkendelse, tid og rum til selv at reflektere sig frem til nye handlemulighed. Opgaven på denne workshop er derfor, at give hver enkelt deltager mulighed for at reflektere over sin prædiken-praksis sammen med en gruppe kollegaer Metoden tager udgangspunkt i de reflekterende teams. Materialet, der arbejdes med, er en video-optaget prædiken fra en gudstjeneste afholdt i egen kirke – optaget fx på en Iphone eller en IPad. KURSUSFORM Din prædiken vises for en lille gruppe af kollegaer. Du peger selv på det, du ønsker at tale om. Den grundlæggende tanke er, at du bedst selv ved, hvad du kan og vil arbejde med. At se og høre sin egen prædiken i et andet perspektiv kan åbne for en anderledes forståelseshorisont, der kan inspirere og føre til nye erkendelser og handlemuligheder. En kollega har rollen som interviewer og assisteres af den resterende del af gruppen, der

reflekterer over selve samtalen. Opgaven for intervieweren er at stille dig spørgsmål, der understøtter din refleksionsproces. Opgaven er ikke at analysere, vurdere, evaluere eller give gode råd – og det kan være svært. Derfor er arbejdsmetoden struktureret på en disciplineret måde, der sætter faste rammer for dialogen og refleksionen. Der er klare spilleregler, der indledningsvist indøves. Arbejdsmodellen gennemgås og trænes, så gruppen eller de deltagere i gruppen, der måtte ønske det, kan arbejde videre med metoden efterfølgende. Max 6 deltagere. TID OG STED: 13.-14. september, kl. 10.00-15.00. Stengård Kirke, Triumfvej 2, Kongens Lyngby TILMELDING: Marianne Gaarden, teologisk konsulent, marga@km.dk. YDERLIGERE OPLYSNINGER: marga@km.dk eller tlf.: 26 15 90 50

DISTRIKTSFORENING FREDERIKSBORG KURSER TILMELDING SAMT YDERLIGERE OPLYSNINGER: CLAUS@DUE.DK DEBATAFTEN OM PROVSTI VS. SOGNE

TID OG STED: 18-04-2016, kl. 19. Frederikssunds Præstegård PRIS OG ORGANISATION: Gratis. Frederiksborg Distriktsforening

HVAD VIL DU MED DIT SOGN? (SÆT SCENEN FOR SOGNET EFTER VALGET)

TID OG STED: 24-05-2016. Humlebæk Sognegård PRIS OG ORGANISATION: kr. 700,-. Due & Partners

BEDRE ANNONCER OG REKLAME

TID OG STED: 14-06-2016. Humlebæk Sognegård PRIS OG ORGANISATION: kr. 700,-. Due & Partners

SKRIV GODE PRESSEMEDDELELSER

PRIS OG ORGANISATION: kr. 700,-. Due & Partners TID OG STED: 20-06-2016. Humlebæk Sognegård

VALGKURSUS (Frederiksborg Distriktsforening)

TID OG STED: 15-08-2016 kl. 19. Egedal Kirke PRIS OG ORGANISATION: Gratis. Landsforeningen af menighedsråd

DEN LEVENDE HJEMMESIDE

TID OG STED: 30-08-2016, Humlebæk Sognegård PRIS OG ORGANISATION: kr. 700,-Due & Partners STIFTSMAGASINET // APRIL 13


DE T SKER E VEN T S OG KUR SUS OVER SIG T

KURSUS I GRAVIDSAMTALER FOR PRÆSTER OG SUNDHEDSFAGPERSONER Svangerskab og fødsel udgør nogle af livets mest gennemgribende og betydningsfulde overgange. For mange kommende forældre overgår denne erfaring alt, hvad de måtte have oplevet i deres hidtidige liv. Den moderne offentlige svangerskabsomsorg tilgodeser sjældent denne omfattende mentale omstilling, hvorved en enestående og grundlæggende vigtig udviklingsmulighed går tabt. En undersøgelse af tilknytningskvaliteten hos danske førstegangsmødre har desværre påvist, at ca. halvdelen selv kæmper med en uforløst og utryg tilknytning, med dybe virkninger på omsorgsevnen. En af folkekirkens kerneopgaver er at være med i livets store overgange, og det er derfor naturligt, at vi også er med helt fra begyndelsen ved graviditeten. ”Gravidsamtaler” er et samtaleforløb for gravide kvinder, oprindeligt udviklet og afprøvet af forskningschef Henrik Norholt, Ph.D. og sognepræst Helene Ferslev, understøttet af Domprovst Anders Gadegaard. Kurset strækker sig over to dage: 14. og 15. juni OPLÆG Fagpsykologisk og medicinsk baggrund for gravidsamtaler v. Prof. Bea Van Den Bergh og forskningschef Henrik Norholt, Ph.D.

Beskrivelse af gravidsamtaleforløb i Sydhavn sogn v. sognepræst Helene Ferslev. Beskrivelse af gravidsamtaleforløb i Udby Ørslev kirker v. jordemoder Kamma Råsø og sognepræst Jesper Blomgren Hidtidige erfaringer med sangunderstøttelse som tilknytnings- og afspændingsværktøj under svangerskabet v. Elisabeth Ørsnes Gadegaard, Musikpædagog i sang og cand.psych. Adult Attachment Interview, kursusdeltagerne, modereret af Henrik Norholt Præsentation, gennemgang og deltagerdiskussion af drejebog for gravidsamtaler v. Henrik Norholt, Helene Ferslev, Kamma Råsø og Jesper Blomgren TID OG STED: 14-15. juni, Brøndbyøster, Anneksgården, Brøndbyøstervej 117 TILMELDING: Marianne Fischer, maf@km YDERLIGERE OPLYSNINGER: maf@km eller 21400685

KONFERENCE OM DÅB OG DÅBSOPLÆRING Konferencen har fokus på dåb, både før, under og efter. Hvad gør vi for at fortælle folk om dåb og dåbsoplæring? Hvordan arbejder kirken med alle de aspekter, der hører til dåb? Og hvordan kan vi tilbyde kvalificeret dåbsoplæring i sognet efter dåben? Vi har inviteret de bedste forskere og de dygtigste praktikere fra ind- og udland til at inspirere os om en af de vigtigste opgaver for Folkekirken i de kommende år. Vi opfordrer til, at så mange som muligt fra et sogn tager afsted for at have fælles basis for det videre arbejde med dåb og dåbsoplæringen i sognene. Konferencen bliver arrangeret af Helsingør og Roskilde stifter i fællesskab

14 STIFTSMAGASINET // APRIL

TID OG STED: lørdag d. 17. september 2016. Hotel Scandic i Roskilde YDERLIGERE INFORMATION: Religionspædagogisk konsulent Stinna Ahrenst på: mail: stah@km.dk eller tlf.: 61 28 67 59


HIMMELSKE DAGE KØBENHAVN 5-8 MAJ Over fire dage byder Himmelske Dage i København på workshops, underholdning, musik og gudstjenester. Festivalen henvender sig til alle aldersgrupper og alle arrangementer er gratis. Der er debatter om blandt andet fattigdom, fremtidens kirke og demokrati. Forskellige workshops byder for eksempel på korsang, rollespil og dans. Derudover er der pop, rock og elektroniske koncerter samt dj’s i Natkirken.

NYE PRÆSTEANSÆTTELSER • Camilla Flarup Wolffgang Munch, Vangede • Kasper Morville, Vangede • Kirstine Ida Brink, Mørdrup • Marlene Evensen, Stenløse-Veksø • Rachel Wille Christoffersen, Gladsaxe • Thea Bjerreskov Farup, Slagslunde-Ganløse • Anders Nilsen, Taastrup Nykirke

Udover at deltage i de forskellige arrangementer er der også mulighed for at melde sig som frivillig. Se mere på www.himmelskedage.dk

• Marianne Thestrup Jensen, Taastrup Nykirke og Hvidovre Hospital • Niels Christian Poulsen, Strandmarks • Inge-Hanne Djernes Brostrøm, Hvidovre

TILMELDING SUPERVISION Supervision forløber over otte gange af hver tre timers varighed per sæson. Interesserede kan sende en mail med spørgsmål eller tilmelding til næste sæson til Christine Gjerris inden 9/6-2016, chg@km.dk.

• Mette Born Djurhuus, Maglegårds • Charlotte Slot, Høje Tåstrup • Jesper Knudsen, Høje Tåstrup • Frances Ida Benzon, Hedehusene-Reerslev

I mailen skal man skal oplyse navn, sogn og provsti. • Anette Kristine Nybo Henriksen, Karlebo

DISTRIKTSFORENING SYDØST KURSER VALGKURSUS UDBUDT AF LANDSFORENINGEN AF MENIGHEDSRÅD DATO: 02-06-2016 TILMELDING: Poul Ingemann Hansen, pih9@mail.dk

STIFTSMAGASINET // APRIL 15


Tre håndfulde vand NÅR VI GÅR TILBAGE I KIRKENS historie til den første kristendom, vi kender til, så var dåben altid en stor begivenhed. I kirkens liv. Og i det enkelte menneskes liv. Nogle af de ældste forskrifter for dåb påbyder, at dåben helst skal ske i rindende vand og med neddykning af dåbskandidaten. Men efterhånden som det blev almindeligt med barnedåb i oldkirken, så flyttede dåben indendørs til særlige dåbskapeller, som blev bygget i nærheden af de største kirker. Mange århundreder senere blev det almindeligt med de tre håndfulde vand. Ved ganske særlige lejligheder som nøddåb, bliver det kun til tre dråber vand, som forsigtigt berører spædbarnets hoved. Men dåb er det under alle omstændigheder. Dåbens form kan ændre sig. Fra neddykning i en nærliggende flod til tre dråber vand på den nyfødtes hoved. Hvordan er det så med dåbens indhold, dens betydning? Ændrer den sig også? I stedet for at sige, at den ændrer sig over tid, så vil jeg hellere sige, at forskellige tider lægger vægten forskelligt. I den første kristendom lagde man stor vægt på, at den nydøbte tilsluttede sig den lokale menighed, som herefter så at sige blev vedkommendes åndelige hjem. Det er stadig ikke forkert, alligevel ligger betoningen nok lidt anderledes i dag. På reformationstiden lagde Martin Luther vægten på, at dåbens ord og vand tilsammen gav det ængstede hjerte et tilflugtssted. Et sted at søge hen, når angsten over ’mine mange synder’ blev for voldsom. Grundtvig synger om, at Gud husets dør er i vor dåb – hvormed han stadig bevarer noget af det gamle, oldkirkelige med dåben som adgangsvej til kirken. Samtidig har Grundtvig mange andre ting at sige om dåben. Men er der da ikke noget fælles i disse mange fortolkninger af dåben? Jo, det er der. De mange forskellige fortolkninger bygger alle på Det Nye Testamentes centrale tale om dåben. Lad mig blot nævne to ting, som altid har stået i centrum for enhver dåbsteologi, og som stadig må bringes ind i enhver nutidig tale om dåben og dens betydning. Det første er dette, at Jesus selv blev døbt af Johannes Døber. Det er prædiketeksten til fastelavns søn-

dag, første tekstrække. Jesus selv påtog sig alle menneskelige vilkår, han gjorde sig til ét med os, han gjorde det, vi ængstelige, syndige mennesker må gøre. Men han gjorde det ikke for sin egen skyld – han gjorde det for os. Fortællingen om Jesu dåb leder derfor som første trin frem imod fasten og påskens drama. Det andet bibelske sted, som ikke mindst spillede en stor rolle for Martin Luther, er Paulus’ tale om dåben i Romerbrevets sjette kapitel. Her siger Paulus – tilbageskuende på dåben – at vi blev alle døbt til Kristus, idet vi blev døbt til hans død. Vi blev begravet med Kristus i dåben. Det betyder, at alt det truende, alt det som kan ængste, de mørklagte punkter i min egen fortid, de hvide pletter på personlighedens landkort, alt det som ikke tåler dagens lys – alt det er fjernet, taget bort, druknet i dåbens vand. For tid og evighed. Og Paulus slutter ikke her. Men han siger, at sådan er det ’for at vi skal leve et helt nyt liv sammen med den opstandne Kristus’. Der er et skel. Ikke mellem de gode og de onde, ikke mellem mine venner, som mener det samme som jeg, og så alle de andre. Nej, skellet går ned gennem mit eget liv, i ’eksistensen’, som Søren Kierkegaard talte om, og som han i 20. århundrede i en uendelighed blev citeret for at sige. Og dette skel hedder dåben. Det skel betyder, at jeg dagligt kan drukne mine synder, som Luther udtrykte det. Herfra får jeg nådigt lov til at begynde på ny. Med håb, med tro og med glæde. Folkekirke og barnedåb hører sammen, bliver det ofte sagt. Og der er al mulig grund til at holde fast i barnedåbens solide placering i kirken. Men når det er sagt, så må det også siges, at dåben ikke er hvad som helst, for kirken har altid haft nogle pejlemærker for, hvad der kan siges om dåben, og hvad der ikke kan siges. Kirken skal stå ved sin dåbsforkyndelse også i tider, hvor det måske ville være nemmere og mere bekvemt at tilrette og tilpasse forkyndelsen, så den svarer til det, vi tror, vil falde i flest muliges smag.

HELSINGØR STIFT VOR FRUE KLOSTER // HESTEMØLLESTRÆDE 3A // 3000 HELSINGØR // T: 4921 3500 // E: KMHEL@KM.DK // W: HELSINGØRSTIFT.DK

16 STIFTSMAGASINET // APRIL

Profile for Helsingør Stift

Stiftsmagasinet fra Helsingør Stift april 2016  

Stiftsmagasinet april 2016 om nye dåbsformer, kirken som nødherberg og supervision for præster.

Stiftsmagasinet fra Helsingør Stift april 2016  

Stiftsmagasinet april 2016 om nye dåbsformer, kirken som nødherberg og supervision for præster.

Profile for madsenand
Advertisement