STIFTSMAGASINET #2 2019

STIFTS MAGASINET Helsingør Stift // nummer 2 • 2019

5 // Præst på Christianiacykel 14 // Kurser i kommunikation

Stort Tema:

Gudstjenesten til debat 8 // Malene Bjerre har læst rapporterne

STIFTSMAGASINET // NUMMER 2 • 2019 1

DET GÅR NOK SARAH THORNGREEN AUKEN, REDAKTØR

G

udstjenesten er til debat i folkekirken. Rapporterne er nu blevet distribueret ud til alle menighedsråd – og dét især til stor glæde for provstikontorerne som har fungeret som anden fordelingscentral . Debatten er skudt i gang – også i Stiftsmagasinet.

På den ene side oplever mange, at gudstjenesten kunne blive mere attraktiv ved at blive mere tilgængelig, folkelig eller populær, om man vil. Kirkerne er ikke tomme, men der er stadig plads på bænkene til, at flere kan komme og høre det gode budskab. På den anden side oplever mange andre, at kvaliteten i den klassiske gudstjeneste er tårnhøj, at gudstjenesten er meningsfuld for dem, og at den giver dem en ro og en rytme i livet, som de ville savne, hvis gudstjenesten blev gjort mere moderne i sit udtryk. For udtryk og indhold hænger naturlig-

vis sammen. Som det så ofte er tilfældet, når fornuftige mennesker debatterer, har begge synspunkter noget for sig, og begge parter værd at høre på.

Her fra Stiftsmagasinet skal vi ikke afgøre debatten, blot være med til at rammesætte den, men vi vil dog gerne tilføje et optimistisk pip og en lille opfordring. Vores pip er, at hvis der er én ting debatten om gudstjenesten har vist, så er det præcis, hvor mange forstandige mennesker, der faktisk er i folkekirken. Kirkernes personale ved, hvad de gør, menighedsrådene viser sig igen og igen som engagerede og kompetente, og præsternes høje faglighed skinner igennem. Mon ikke det vil vise sig, når de mange debatter skal faciliteres. Spørgsmålet er dog, om man nu ude i sognene vil gribe bolden og lade samtalen om de døde stene hvile en stund.

Så måske man tør være fortrøstningsfuld, når der skal vælges, hvordan ordningen skal være omkring gudstjenesterne. Mon ikke man kan stole på, at de, der allerede har kærlighed til den gode fortidsprøvede gudstjeneste, er dem, der er med til at gøre gudstjenesten imødekommende for nye gæster og fuld af tradition og kvalitet for dem, der allerede er kirkevante.

Så det går nok. Gør døren høj, gør porten vid. Der er noget at komme efter, når man kommer indenfor.

BRUG FOLK&KIRKE I SOGNET KONSULENTERNE HAR UDARBEJDET NYT MATERIALE TIL MAGASINET KONTROL. FOLK&KIRKE TAGER EMNER op, der er på dagsordenen i samfundsdebatten, og belyser dem fra et kristent perspektiv. Her finder du forslag til, hvordan du kan arbejde videre med emnerne til et arrangement i sognegården, med kommende brudepar eller med konfirmanderne og deres forældre.

SAMTALESALON OM KONTROL Salondeltagerne skal bl.a. besvare dette spørgsmål: • Hvilken drøm om forandring er det, der gemmer sig i forsøget på at få kontrol?

BRYLLUPSSEMINAR OM KONTROL • Inviter de kommende brudepar i sognet til en dag, der både indeholder praktiske informationer og tid til fordybelse i parrenes egen historie og forhold til det at blive gift i en kirke.

2 STIFTSMAGASINET // NUMMER 2 • 2019

LEKTION FOR KONFIRMANDER Målet med lektionen er: • At gøre konfirmanderne bevidste om den sociale kontrol, de ikke kan undgå at måtte møde, bl.a. fra grupper og fra ’perfekthedskulturen’.

• At motivere konfirmanderne til at eksperimentere med tro som en mulig ’kontrolfri zone’.

• At spejle den problematik i en NT-tekst.

AFTEN OM KONTROL MED KONFIRMANDFORÆLDRE • Oplægget er tænkt som en afslutning på en konfirmandforældreaften, hvor man f.eks. først har gennemgået undervisningsforløbet eller konfirmationen.

Alt materialet er gratis at benytte og kan findes på stiftets hjemmeside www.helsingørstift.dk

S

D

INDHOLD

KA

F GU

Leder: Det går nok............................................................ 2

Konfirmations­ forberedelse for udviklings­ hæmmede

RUNDT I KIRKEN Sanselig konfirmandforberedelse.................................... 4 Sommerlejr, konference og Christianiacykel................. 5 Nye præsteansættelser..................................................... 5

4 E

N

NYT UNDERVISNINGSMATERIALE

N

S

TEMA Fornyelse eller alt ved det gamle?.................................... 6 Gudstjenesten til debat..................................................... 8 Menighedens tur............................................................... 10 Kom godt i gang ............................................................... 11

S SI E K

T

E

EVENTS OG KURSUSOVERSIGT Kom og vær med i debatten: • Tre gå-hjem-møder...................................................... 12 • Dåb................................................................................ 12 • Teologisk salon............................................................. 12 Øvrige events og kurser: • Landemode i Helsingør Domkirke............................. 13 • Sorggruppekursus........................................................ 13 • Hånd og ånd.................................................................. 13 • Moderne ikoner............................................................ 13 • Selvmordet som pastoral udfordring.......................... 13 • Facebook i kirken......................................................... 14 • Stiftsdag: Om diakoni.................................................. 14 • Lokalavisen – det nye kirkeblad?................................ 14 • Fyraftensmøde: “Jeg går i fare, hvor jeg går”............. 14

MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER DEBATTERER HØJMESSEN

6

11

BISKOPPENS KLUMME Gudstjenesten til debat..................................................... 15 BAGSIDEN At have noget på hjerte..................................................... 16

FÅ BESØG AF DEN TEOLOGISKE KONSULENT

Stiftsmagasinet for Helsingør Stift udkommer i april, september og december // Deadline på indhold: 1. marts (april), 1. august (september) og 1. november (december) // Debatindlæg kan indsendes til redaktøren: Sarah Thorngreen Auken, stau@km.dk // Kalenderstof trykkes, hvis det er relevant for hele stiftet // Kulturstof modtages gerne samt invitationer til at dække særlige begivenheder // Redaktionsudvalg: Ove Kollerup (Landemode), Jannik Theilgaard (Stiftsrådet), Grete Bøje (Landemode), Rebecca Rudd, Sarah Thorngreen Auken (redaktør og mediekonsulent), Malene Bjerre (journalist og mediekonsulent), Søren Ødum Nielsen (Stiftsrådet) og Lise-Lotte Rebel (biskop) // Fotos: Sarah Auken/Helsingør Stift // Korrektur: Rasmus Jensen // Grafisk tilrettelæggelse: D-Grafisk, David Lund Nielsen // Tryk: PRinfoTrekroner A/S

STIFTSMAGASINET // NUMMER 2 • 2019 3

græde Billedmateriale til lektionen: Den fortabte søn

Bil

lek tio nen : led mater ial e til

R U N D T I K IR K EN

græde

græde

Billedmateriale til lektionen: Den fortabte søn

SANSELIG KONFIRMANDFORBEREDELSE Bil led mater ial

Bil led mater ial

Sor g og tab

e til lek tio nen :

e til lek tio nen :

Sor g og tab

græde

Sor g og tab

UDVIKLINGSHÆMMEDE KONFIRMANDER HAR BRUG FOR STRUKTUR, SANSELIGHED OG PERSONLIG­G ØRELSE. TO PRÆSTER FRA HELSINGØR STIFT HAR LAVET ET UNDERVISNINGSMATERIALE TIL DEM. Af Malene Bjerre

Billedmateriale til lektionen: Sorg og tab græde

“FORLEDEN DAG VAR JEG alene hjemme. Alle de andre i familien skulle noget andet. Jeg skulle spise min aftensmad alene, og det synes jeg ikke er så sjovt. Derfor satte jeg mig foran tv’et med min mad, så føltes det ikke helt så ensomt. Og jeg kom til at tænke på, at i kirken spiser man aldrig alene. Nadvermåltidet føles godt, fordi der spiser man altid sammen med andre.”

Når man laver konfirmandforberedelse for udviklingshæmmede, er det nødvendigt at være personlig. Og det er også vigtigt med en fast struktur, så de unge ikke sidder og bliver usikre på, hvad der nu skal ske. Så et fast element i hver lektion i konfirmandmaterialet Skabt af Gud er præstens egen fortælling om det, som lektionen handler om.

Det er to præster fra Helsingør Stift, Anne Mia Lykner fra Mørdrup Kirke og Pernille Bach-Mortensen fra Lundtofte Kirke, der sammen med organisten Martin L. Hornstrup fra Gellerup Kirke står bag det nye materiale.

Nødt til at bruge sig selv Anne Mia Lykner og Pernille Bach-Mortensen har begge konfirmeret udviklingshæmmede i mange år, og de har måttet lære af deres egne fejltagelser.

“I begyndelsen læste jeg måske højt for holdene af Johannes Møllehaves genfortællinger, men det gik slet ikke – de unge var helt væk,” fortæller Anne Mia Lykner.

“Jeg er nødt til både at bruge mig selv og at aktivere dem 4 STIFTSMAGASINET // NUMMER 2 • 2019

og deres oplevelser og følelser, hvis de skal forstå, at det, der foregår i kirken, handler om deres eget liv.”

Sammen satte de to præster sig ned og systematiserede deres erfaringer. Kodeordene er struktur, personliggørelse og brug af alle sanser.

Små stiliserede piktogrammer giver overblik over konfirmandundervisningen: Først tænder vi et lys. Så synger vi.

Så åbner vi en gave, og så fortæller præsten en historie.

Piktogrammerne fungerer også som støtte for bibelfortællingen, for det er langt lettere at forstå og fastholde historien, når man har de små billeder som stativ til at hænge elementerne op på.

Og selvom de udviklingshæmmede er på et andet intellektuelt niveau end normalt udviklede unge, er deres følelsesliv det samme. Derfor får de lov til at smage, røre ved og lugte til det, der bliver talt om.

Pernille Bach-Mortensen vurderer, at der er mindst én skole for udviklingshæmmede i alle provstier, der har brug for en særligt tilpasset konfirmationsforberedelse, men mange flere kan få gavn af materialet, ikke mindst minikonfirmander. Der er noget ved den konkrete, sanselige tilgang, der også passer rigtig fint til mindre børn, siger hun: “De kan også lide at få noget i hænderne.”

Materialet er udgivet af forlaget Eksistensen og koster 295 kroner. Udgivelsen er støttet af Kgs. Lyngby Provsti og Mørdrup Sogns Menighedsråd.

R U N D T I K IR K EN

SOMMERLEJR, KONFERENCE OG CHRISTIANIACYKEL STØTTEUDVALGET: EN TVÆRKULTUREL SOMMERLEJR FOR INDVANDRERE. EN DANNELSESKONFERENCE MED FOLKESKOLEN OG EN CYKEL, DER SKAL FÅ KIRKEN UD I SOMMERLANDET. DET ER DE TRE SENESTE PROJEKTER, SOM UDVALGET HAR VALGT AT GIVE PENGE TIL. Af Malene Bjerre Støtteudvalget råder over en pulje på 100.000 kroner, som kan søges til projekter i Helsingør Stift, der rækker ud over den enkelte kirke eller kirkelige institution. Pengene uddeles fire gange om året, og udvalget skal have ansøgningen 14 dage i forvejen. Næste møde er den 14. november.

Præster kan også søge om et tilskud på op til 5.000 kroner til kurser, der ikke tilbydes på folkekirkens egne efteruddannelseskurser.

Ulrik Pilemand fra Vejlby og Tibirke Sogn, der har fået ideen til en Christianiacykel, der skal fungere som både kirke og kirkekontor i sommerlandet.

STØTTEUDVALGET, ET UDVALG under Stiftsrådet i Helsingør Stift, holdt møde i maj for at uddele en portion penge til projekter, der kan komme en større del af stiftet til gode.

20.000 kroner gik til en Christianiacykel. Det er Ulrik Pilemand fra Vejlby og Tibirke Sogn, der har fået ideen til, hvordan man i højere grad kan lave kirke for sommergæsterne. Christianiacyklen skal udstyres med Folkekirkens logo, et par stole, en kaffekande og en plakatsøjle, og så vil han cykle ud i sommerhusområderne og holde sin sommertræffetid på hovedgaden i Tisvildeleje.

NYE PRÆSTEANSÆTTELSER • Gunilla Kromann Haarsted, Herstedøster Kirke • Marianne Braae, Brøndbyvester Kirke • Dorte Østergaard Christensen, Gentofte Kirke • Helle Viuf, Herstedvester Kirke • Eva Marie Kyed Østerlind, Hvidovre Kirke • Charlotte Baunbæk Dyremose, SlagslundeGanløse Sogn • Morten Nyboe Henriksen, Strandmarkskirken

Dannelseskonferencen er en tilbagevende begivenhed, der er en del af det overordnede projekt Hvad skal vi med skolen?. Konferencen finder sted den 6. november 2019, og Støtteudvalget bidrager med 10.000 kroner.

• Caroline Kollenberg Thisted, Værløse-Hareskov Sogn

15.000 kroner er gået til to kristne tværkulturelle sommerlejre i Hillerød i juli. Lejrene finder sted hver sommer og er et tilbud til nydanskere, flygtninge, folk med tværkulturelle kontakter og til migrantmenigheder.

• Andreas Riis Damgaard, Præstevang Kirke

• Christian Rubech Hartmeyer-Dinesen, Birkerød Kirke

• Bo Chen, Søllerød Kirke

STIFTSMAGASINET // NUMMER 2 • 2019 5

T EM A

GU DST JENESTEN TIL DEBAT

Fornyelse eller alt ved det

gamle?

To menighedsrådsmedlemmer diskuterer gudstjenestens ansigt i fremtiden.

De vil gerne have medindflydelse – men vil hver sin vej.

Tekst: Malene Bjerre // Foto: Sarah Auken

“O

kay, så er der én ting, vi kan blive enige om.

Ingen af os kan lide at blive fotograferet,” siger Leni Larsen til Ole Bræstrup, mens fotografen bevæger sig rundt om de to menighedsrådsmedlemmer for at fange den rigtige situation.

De er nu enige om en hel del mere end det. Fx at målet for debatten om gudstjenesten er en kirke, som folk kommer i. Men mens Ole Bræstrup fra Gilleleje Kirke i udgangspunktet helst vil beholde højmessen, som han kender den, efterlyser Leni Larsen fra Søborg Kirke lidt mere fornyelse. De to har fået til opgave at diskutere, hvordan de synes højmessen skal se ud. Og hvem der skal bestemme det.

Ole Bræstrup lægger ud. “Ja, jeg ved jo godt, at jeg er castet som den konservative, selvom jeg ikke selv synes, jeg er så konservativ,” siger han. “Men det er rigtigt: Jeg vil gerne beholde højmessen, som den ser ud nu. Jeg kan godt lide, at den er genkendelig; jeg ved præcis, hvilke ord der bliver sagt; jeg kender teksterne og salmerne, jeg ved, hvornår menigheden skal svare præsten. Det føler jeg mig hjemme i. Det betyder ikke, at der slet ikke må være nogen ændringer. Det kunne fx være fint med et børnekor, der sang, for så ved vi jo, at deres forældre også kommer i kirke. Jeg synes også godt, man kunne eksperimentere med et par minutters stilhed undervejs, for kirkens rum er fantastisk til refleksion.”

6 STIFTSMAGASINET // NUMMER 2 • 2019

KAOTISKE DÅBSGÆSTER Men han orker ikke rigtig, at der skal laves alt muligt om for at tiltrække yngre mennesker. Egentlig synes han allerede, det er rigeligt med de ikke så kirkevante dåbsgæster. “Jeg undgår faktisk højmessen, når der er dåb,” fortæller han. “Gæsterne er jo ligeglade med kirken; de kommer bare for at holde fest. Det bliver let et kaos, hvor børnene er i fokus, og folk ikke kan finde ud af at rejse sig. Det kan man heller ikke forvente af dem; hvor skulle de vide det fra. Men det går ud over højmessens ro.”

Man lærer jo at forstå gudstjenesten efterhånden. Det, jeg selv engang synes var dødkedeligt, fx alenlange salmer, det synes jeg i dag er smadderrart.

Ole Bræstrup I stedet giver det mening med særlige dåbsgudstjenester om lørdagen, mener Ole Bræstrup. Og for ham er særgudstjenester og andre aktiviteter i det hele taget svaret på, hvordan man sikrer, at der bliver ved med at komme nye, yngre mennesker i menigheden. “Lad højmessen være, som den er, og lav så en masse andet i kirken. Det er fint med babysalmesang og yoga, og hvad ved jeg. Det

Undervejs i interviewet blev de to menighedsrådmedlemmer bedt om at skifte stol. For bedre at “sætte” sig ind i dens anden sted.

kan få nye ind og være en fødekæde ind i højmessen, når folk har fundet sig til rette i kirken. Man lærer jo at forstå gudstjenesten efterhånden. Det, jeg selv engang synes var dødkedeligt, fx alenlange salmer, det synes jeg i dag er smadderrart.”

HØJTRAVENDE SPROG Leni Larsen er først begyndt at gå i kirke i forbindelse med sin datters konfirmationsforberedelse, og hun kan få øje på en del ting ved højmessen, der for hendes skyld gerne må laves om. “Tag bare det højtravende sprog,” siger hun. “Det kunne måske gøres lidt mere spiseligt, både i bønnerne og tekstlæsningerne. Jeg tror, det kunne få folk til at vågne op og høre efter på en anden måde. Og hvorfor skal salmerne være gamle og ukendte og synges så lyst?”

Leni Larsen tror ikke på modellen med at lade de nye målgrupper finde vej ind i kirken via særgudstjenester.

Ikke kun, i hvert fald. Højmessen må også tilpasses, mener hun. “Jeg synes ikke, den behøver være så lang, og slet ikke, at den absolut skal ligge om formiddagen. Hos os kommer der mange flere, hvis den ligger sidst på eftermiddagen. Måske kunne man spørge ud i sognet, hvad der skulle til, for at folk ville komme.”

GERNE MEDINDFLYDELSE Hvem er det så, der skal bestemme? Her er de to lidt mere enige. De har begge stor tiltro til deres præster, men vil gerne have medindflydelse. Højmessen skal passe både til præst og sogn.

Det højtravende sprog kunne måske gøres lidt mere spiseligt, både i bønnerne og tekstlæsningerne. Det kunne få folk til at vågne op og høre efter på en anden måde. Og hvorfor skal salmerne være gamle og ukendte og synges så lyst?

Leni Larsen “For mig er det sjove ved at sidde i menighedsrådet ikke at fungere som en slags vicevært. Jeg kunne godt tænke mig, at vi jævnligt tog temaer op, som vi kunne diskutere,” siger Ole Bræstrup. Leni Larsen er enig. “I Søborg Kirke kom vores præst og foreslog, at vi valgte et andet nadverritual. Det har gjort mig meget mere opmærksom på, hvad der foregår omkring nadveren. Det tror jeg kunne være en god effekt af, at vi fik mere medindflydelse.”

STIFTSMAGASINET // NUMMER 2 • 2019 7

T EM A

GU DST JENESTEN TIL DEBAT

Landets biskopper nedsatte i 2016 tre fagudvalg. Et udvalg arbejdede med gudstjenesten, et andet med dåb og nadver og det tredje udvalg med det overordnede spørgsmål om, hvordan der fremover kan arbejdes med liturgi i folkekirken. I hvert udvalg sad der 10-12 fagpersoner, udpeget blandt præster og organister samt blandt ansatte på universiteterne og folkekirkens uddannelsesinstitutioner.

Redaktør og journalist Malene Bjerre har læst rapporterne fra de tre fagudvalg.

Af Malene Bjerre

E

r gudstjenesterne i folkekirken centralt styrede og detailregulerede, eller er der et mangfoldigt og varieret udbud af måder at holde gudstjeneste på?

Tjah, det kommer lidt an på, om man ser på højmessen eller på alle de andre gudstjenester. Og på, om vi taler by the book, eller hvordan virkeligheden ser ud.

Højmessen er sognets faste hovedgudstjeneste, og i udgangspunktet skal der være sådan en i et sogn hver søndag. Højmessens opbygning er helt fast: Klokkeringning, musik, fællesbøn, bibellæsninger, prædiken, velsignelse og nadvergang afløser hinanden i en helt fast rækkefølge. Også ordlyden af de forskellige dele er fastlagt, dog med visse variationsmuligheder. Men kun autoriserede bibeloversættelser, salmer og ritualer må benyttes. Forløbet er så fast, at det principielt er en overtrædelse af gudstjenesteordningen at sige ureglementerede regibemærkninger som: “Og så må alle børnene gerne 8 STIFTSMAGASINET // NUMMER 2 • 2019

komme op til døbefonten, så de bedre kan se.”

Afvigelser skal man have skriftlig tilladelse til fra biskoppen, men det sker måske, at et enkelt sogn eller to glemmer at få den tilladelse.

Samtidig er der de andre gudstjenestetyper, der myldrer frem: meditationsgudstjenester, lyrikgudstjenester, dåbsgudstjenester, migrantgudstjenester, skolegudstjenester, spejdergudstjenester, fyraftensgudstjenester, halloweengudstjenester, natkirke, musikandagter.

De er til gengæld helt frie; der er ingen krav om bestemte led og elementer, der skal indgå, ingen autoriserede tekster og salmer, ikke krav om så meget som et Fadervor.

Det eneste, særgudstjenesterne er forpligtede på, er det kristne budskab.

Men bør styringen i gudstjenesteordningen for højmesserne slækkes, så den bringes mere i overensstemmelse med den virkelighed, der er i højmesserne

rundt omkring i landet? Og hvad er i så fald det, der som minimum skal til for, at en gudstjeneste kan kaldes en gudstjeneste?

Gruppen bag rapporten Folkekirkens liturgi – mellem frihed og fasthed peger på tre modeller: den konservative, den frie og mellemvejen.

• Den konservative fastholder den nuværende grad af fasthed i både højmessens forløb og ordlyd og gør samtidig opmærksom på, at den reelt kan føles fastere, da der kan være dispensationer, der måske bliver inddraget.

• Den frie fastlægger den overordnede rækkefølge i forløbet, men sætter ordlyden fri. Det er menighed og præst, der bestemmer, hvad der skal bedes, siges, synges og gøres.

• Mellemvejen autoriserer det overordnede forløb og ordlyden i visse centrale dele af højmessen. Et eksempel på autorisation af et centralt led kunne være nadveren. Her kunne det autoriserede f.eks. være Fadervor, indstiftelsesord, uddeling og bortsendelsesord, mens det, der ellers omgiver nadveren, er frit.

DÅB OG NADVER Dåben løfter mennesket ind i Guds virkelighed én gang for alle. Og nadveren gør det samme uge efter uge, så vi bliver mindet om det. Det er i det lys, alle ritualerne omkring dåb og nadver skal ses, og når og hvis der skal ændres ved elementerne i forløbet eller ordlyden omkring de to sakramenter, skal man holde sig for øje, at man ikke kommer til at ændre på det forhold, påpeger rapporten.

Dåben er et løfte fra Gud til mennesket om, at det er omfattet af hans kærlighed. Det er en gave fra Gud, og mennesket kan livet igennem leve i tillid til, at det hører til hos Gud uden at skulle gøre sig fortjent til det.

Spørgsmålet er, om det også er sådan, folk opfatter dåbsritualet. Et godt eksempel er trosbekendelsen, hvor den voksne på barnets vegne svarer ja til, at det forsager Djævelen, tror på Gud Fader osv. Det er en del af løftet, forklarer rapporten, og den voksnes “ja” er et ja-tak til at tage imod gaven. Problemet er, at mange dåbsforældre snarere oplever det som et forhør og siger, at det gør det svært for dem at døbe deres barn. For tror jeg nu nok til, at jeg kan svare ja? Så er der måske dele af dåbsritualet, der skal ændres, så pointen faktisk går igennem?

Nadveren, den konstante påmindelse om Guds løfte, har i dag fire autoriserede nadverritualer, der lægger vægt på forskellige dele af det. To kortere udgaver, hvor det ene især lægger vægt på Guds løfte til mennesket, og det andet på menneskets tak for gaven til Gud. Derudover er der også to længere, der er ældre og mere højtidelige.

De lægger vægt på henholdsvis syndsforladelsen, altså indholdet af løftet, og en lovprisning af Gud som skaber. Den sidste er en oldkirkelig version, der går så langt tilbage, at den kan bruges til gudstjenester sammen med andre kristne kirker, fx baptister og katolikker.

GUDSTJENESTEN Gudstjenesten handler om at tilegne sig troen. Den er en kompleks sammensætning af ord, musik, symboler, sang og handlinger, der har til formål at give evangeliet form, så det kan forvandle mennesket. Det kræver en balance mellem fortrolighed og fremmedhed – gudstjenesten skal på én gang sige noget nyt og væsensforskelligt fra hverdagen og samtidig give mening ind i det øvrige liv.

Og mens særgudstjenesterne har frit spil, når det gælder om at finde balancen, og kan tilpasse formen efter en bestemt målgruppe, fx i form af rockgudstjenester, allehelgensgudstjenester eller spejdergudstjenester, så er højmessen anderledes bundet i en stram liturgi.

Det hele handler om liturgien – måden, vi holder gudstjeneste på. Og jo mere bevidste ikke bare præsten, men hele menigheden er om betydningen af de enkelte elementer i gudstjenesten, jo mere kan man få ud af gudstjenesten.

Det er alle led i gudstjenesten, der skal op at vende i liturgidebatten, foreslår rapportudvalget. Er det de rigtige ord; det rigtige sprog, højmessen bruger? Hører kirkegængerne forskellen på bønnens poesi, Bibelens fortælling og prædikenens udlægning, eller flyder det hele sammen? Skal musikken være den klassiske orgelmusik, eller er der også plads til Bob Dylan og Kim Larsen? Skal præsten stå hævet over menigheden på prædikestolen eller hellere på gulvet sammen med dem?

Må man også synge fra Højskolesangbogen, og virker nadveren bedst, når man falder på knæ for Gud, eller kan man også modtage brødet og vinen stående eller gående?

Det hele handler om liturgien – måden, vi holder gudstjeneste på. Og jo mere bevidste ikke bare præsten, men hele menigheden er om betydningen af de enkelte elementer i gudstjenesten, jo mere kan man få ud af gudstjenesten. Udvalget taler om liturgisk dannelse og foreslår, at der oprettes et center til at styrke den liturgiske dannelse hos ansatte og menighed.

STIFTSMAGASINET // NUMMER 2 • 2019 9

GU DST JENESTEN TIL DEBAT

T EM A

Menighedens tur

I

liturgirapporterne har fagudvalgene beskrevet meget af den teologi, der ligger bag gudstjenesten, dåbsritualet og nadverritualet. Rapporterne opridser også en række forskellige muligheder for fasthed og frihed. Nu skal menigheden så i gang. Det næste år er sat af til en bred drøftelse om, hvad vi vil med vores gudstjeneste. Hvorfor går vi egentlig i kirke? Skal ritualerne ændres? Og hvem skal i sidste ende bestemme det? Teologisk konsulent i stiftet Eva Holmegaard Larsen har netop sendt en mail ud til alle menighedsråd, hvor hun tilbyder at komme ud i sognet og hjælpe samtalen i gang. Se beskrivelsen af debataftenen på side 11.

“Jeg synes, det er en vigtig diskussion at tage i menighederne,” siger hun. “Der er nok lidt et misforhold imellem den meget faste, autoriserede liturgi og den måde, vi i praksis arbejder meget mere kreativt, også med højmessen. Egentlig er der noget fint i kirkens pragmatiske linje på det her punkt: På én gang fastholder vi en smuk arv og afprøver samtidig forskellige muligheder i hverdagen. Men på den anden side skal forholdet mellem lovgrundlag og praksis heller ikke blive for forskelligt, og

Vi får kærlighed til noget ved selv at få fingrene i det. Så går gudstjenesten fra at være en oplevelse til at blive et fællesskab.

Eva Holmegaard Larsen

10 STIFTSMAGASINET // NUMMER 2 • 2019

måske er tiden moden til, at vi bringer de to ting mere i overensstemmelse.”

Og det er ikke bare en samtale, der blot skal foregå blandt kirkens fagfolk – menigheden skal også inddrages i den, mener hun. “Vi får kærlighed til noget ved selv at få fingrene i det. Så går gudstjenesten fra at være en oplevelse til at blive et fællesskab. Og højmessen er jo ikke et lightprodukt, man bare fordøjer. Det er givende at diskutere, hvad dåben og nadveren handler om, og blive klogere på det. Det ligger der også en høj grad af religiøs dannelse i.”

Derfor håber Eva Holmegaard Larsen, at der er mange, der tager imod invitationen, og hun lover, at det både bliver en krævende og sjov aften. “Deltagerne bliver udfordret på, hvad de mener, gudstjenesten går ud på, og hvem den skal tage hensyn til. Måske bliver de overraskede over at opdage, hvordan de selv og sidemanden på kirkebænken egentlig tænker om deres kirke – og hvor sjovt det er at diskutere det.”

GU DST JENESTEN TIL DEBAT

Kom godt i gang: En sjov og spændende aften om gudstjenesten Teologisk konsulent Eva Holmegaard Larsen tilbyder at komme ud i sognet og hjælpe med at sætte gang i debatten – programmet er: 18.30 En alternativ gudstjeneste i kirken tilrettelagt af stedets præst/præster i samarbejde med nogen fra menigheden (evt. konfirmandforældre eller frivillige eller et par stykker fra menighedsrådet).

Det kræver lidt forberedelse, men det vil give et konkret udgangspunkt for den efterfølgende samtale.

19.00 Kaffe i sognegården 19.15 Oplæg om hovedpunkterne i de tre rapporter

v/teologisk konsulent Eva Holmegaard Larsen 19.45 Tre inddragende øvelser over temaerne: • Hvad er en gudstjeneste? Er det en gammel, smuk tradition, vi skal passe godt på? Eller er det noget, hvor man eksperimenterer med formerne? Når du går til gudstjeneste, hvor meget betyder det så for dig, at den er genkendelig?

• Hvem er menigheden? Er det først og fremmest dem, der bruger kirken meget? Hvor meget skal man tage hensyn til dem, der kun kommer sjældent? Hvor meget tænker vi vores egen menighed som en del af den globale kirke?

• Bliv udfordret på dit kirkesyn: Mød den konservative og den eksperimenterende, den kreative over for den kedelige, den traditionsbundne over for den visionære.

20.45 Opsamling og evaluering Aftenen kan også holdes uden gudstjeneste.

Henvendelse til sognepræst og teologisk konsulent Eva Holmegaard Larsen, ehl@km.dk/48480719

Kommentarer, forslag og overvejelser ...

Alle er velkomne til at indsende kommentarer, forslag og overvejelser om folkekirkens liturgi frem til og med den 10. september 2020 til folkekirkensliturgi@km.dk.

Alt bliver hørt og læst og samlet op af de tre biskopper Elof Westergaard, Marianne Christiansen og Tine Lindhardt.

Det vil blive fremlangt på bispemøde i oktober 2020, hvor biskopperne vil tage fat på overvejelser om, hvad der videre skal ske.

STIFTSMAGASINET // NUMMER 2 • 2019 11

GU DST JENESTEN TIL DEBAT

Kom og vær med i debatten TRE GÅ-HJEM-MØDER

DÅB

FOR MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER, PRÆSTER OG MEDARBEJDERE OM GUDSTJENESTE, DÅB/ NADVER, LITURGI OG FRIHED

FOR MENIGHEDSRÅDSMEDLEMMER, PRÆSTER OG ANDRE INTERESSEREDE: KOM OG BLIV INSPIRERET TIL ARBEJDET MED DÅB.

Hvordan skal gudstjenesten være? Skal den være ens overalt – eller forskellig fra sted til sted? Skal noget være autoriseret, andet være frit? Skal ritualerne for dåb og nadver laves om? Skal musikken ændres? Hvem skal i det hele taget afgøre, hvad der skal laves om? Det er nogle af de mange spørgsmål, der er sættes til debat i folkekirken.

Anledningen er biskoppernes rapporter om gudstjeneste, dåb/nadver og autorisation, der er udkommet i år.

Oplæg ved journalist Paula Larrain og Ulla Morre Bidstrup, uddannelsesleder i Folkekirken. Paula Larrain vil komme ind på, hvordan kirken bliver bedre til at kommunikere dåbens betydning ud til hele sognet. Ulla Morre Bidstrup vil sætte ord på dåbens betydning og fortælle, hvad det er, vi skal fortælle om dåben: Hvordan gør vi det, så vi også når ikke kirkevante. Der serveres et let måltid og kaffe undervejs.

Sognepræst Jørgen Demant har deltaget i arbejdet med at udarbejde rapporterne, og han vil ved hvert af de tre møder give et kort oplæg til drøftelse.

TID OG STED: Torsdag den 7. november kl. 17.00-21.30 i Værløse Kirke, Højeloft Vænge 20, 3500 Værløse.

ARRANGØR: Kirkefondets udvalg i Helsingør Stift i samarbejde med stiftets distriktsforeninger.

PRIS: 200 kr. Kan søges dækket af menighedsrådet.

Indbetaling på konto 1551-3139876113.

TILMELDING: Senest 23. oktober hos Bende Kragh, storkonval@gmail.com YDERLIGERE OPLYSNINGER: Jørgen Gersborg-Hansen, gersborg@godmail.dk, tlf. 48176374.

TEMA, TID OG STED: • Om gudstjenesten: Tirsdag den 24. september kl. 17.00-­ 19.00 i Hellerup Kirkes sognegård, Margrethevej 7B. • Om dåb og nadver: Tirsdag den 22. oktober kl. 17.0019.00 i Lyngby Kirkes sognegård, Stades Krog 9.

• Om frihed og fasthed: Torsdag den 21. november kl.

17.00-19.00 i Holte Kirkes sognegård, Solbakken 56.

ARRANGØRER: Provsterne i Gentofte, Rudersdal og Kgs. Lyngby.

TILMELDING: Ikke nødvendig. Der vil blive serveret kaffe/te/frugt.

Kom og vær med i debatten! Vi glæder os til at se jer!

Med venlig hilsen Peter Birch, Grete Bøje og Eigil Saxe

TEOLOGISK SALON Drop in-dåb – hastværk eller Herrens værk? Gæster: Sognepræst Birgitte Kragh Engholm og lektor Lone Fatum.

Birgitte Krag Engholm vil med udgangspunkt i drop indåb give en tour-de-force i, hvilke trends og tendenser der kendetegner den fremtidsgodkendte folkekirke. Lone Fatum mener, at betegnelsen drop in-dåb er uheldig, fordi den signalerer, at det går let og hurtigt, dvs. ualvorligt og uforpligtende og som underkender tilstedeværelsen af det fortolkningsfællesskab, som den døbte skal indlemmes i.

TID OG STED: Fredag den 20. september kl. 19.00-21.00, Rungstedlund, Rungsted Strandvej 111, Rungsted Kyst TILMELDING: Teologisk konsulent Eva Holmegaard Larsen, tlf. 48480719, ehl@km.dk Næste Teologisk Salon finder sted 8. november

12 STIFTSMAGASINET // NUMMER 2 • 2019

D E T S K ER E V EN T S O G K U R S U S OV ER S I G T

LANDEMODE I HELSINGØR DOMKIRKE

LØRDAG DEN 5 . OKTOBER KL. 11

Efterfølgende frokost på Marienlyst. Biskoppens beretning og dernæst foredrag af lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet Anders Holm: Hvad skal vi med Gudstjenesten?

Anders Holm vil give et indspark til den debat om gudstjeneste, der er sat i gang med de tre liturgirapporter.

Hvad mente Grundtvig og Kierkegaard hver især, når de skændtes om gudstjenesten? Kan deres synspunkter mon være med til at kvalificere debatten i dag?

SORGGRUPPEKURSUS Sorg og sorggrupper – gentages for nye deltagere! Diakoniudvalget og Samvirkende Menighedsplejer indbyder i fællesskab til et to-dages kursus med sorg på programmet. Målet med kurset er at få brugbare perspektiver på sorgen så mødet med den sørgende kan blive frugtbart og udviklende.

KURSUSLEDERE: Konsulent Eva Christoffersen og sygeplejerske/terapeut Linda Møller, Samvirkende Menighedsplejer DELTAGERE: Kirkelige medarbejdere, der ønsker at starte eller er i gang med sorggrupper – frivillige, kirke- og kulturmedarbejdere og præster. Begrænset til 25 pladser.

TID: 1.-2. oktober, kl. 9.00-15.30 (det forventes, at man deltager i hele kurset) STED: Sankt Lukasstiftelsen (festsalen), Bernstorffsvej 20, 2900 Hellerup PRIS: 300 kr. for morgenmad, frokost, kaffe og kage.

TILMELDING: Inden 8. september til diakonikonsulent Morten Miland, mms@km.dk

HÅND OG ÅND MODERNE IKONER Ved kunstner Helle Noer. Arbejdet med moderne ikoner, en collage af farver, figurer og metal kan hjælpe mange på vej mod et udtryk, der giver mening. Vi kigger nærmere på symbolernes anvendelighed i den moderne verden, hvor de usynlige ting let bliver talt ned, men stadig betyder meget for det enkelte menneske. Efter oplægget prøver vi selv kræfter med både moderne ikoner og billeder i aluminiumstape – teknikker, der kan bruges bl.a. med konfirmander med stor succes.

TID: 25. oktober, kl. 10.00-15.00 STED: Opstandelseskirken, Gymnasievej 2, 2620 Albertslund.

DELTAGERE: Præster, kirke- og kulturmedarbejdere TILMELDING: Religionpædagogisk konsulent Marianne Fischer: maf@km.dk

SELVMORDET SOM PASTORAL UDFORDRING 24. oktober: De kulturelle mekanismer og vores opfattelse af selvmord og hvordan vi håndterer mødet med selvmordstruede. Mød psykolog Kim Juul Larsen, overlæge Merete Nordentoft, psykiater Anne Lindhardt og provst Ulla Thorbjørn Hansen.

7. november: Begravelsestalens svar på selvmordet og præstens indsats i forhold til pårørende. Mød tidl. rektor Mogens Lindhardt og leder af Nefos Elene Fleicher.

TID: 24. oktober og 7. november, kl. 9.30-14.00 STED: Konventshuset i Roskilde og 7. november i Helligåndshuset i København ARRANGØRER: Roskilde, Helsingør og Københavns Stift.

TILMELDING: Inden 1. oktober til teologisk konsulent Eva Holmegaard Larsen, mail: ehl@km.dk

STIFTSMAGASINET // NUMMER 2 • 2019 13

D E T S K ER E V EN T S O G K U R S U S OV ER S I G T

FACEBOOK I KIRKEN Hvad er det gode indhold til Facebook, og hvordan annoncerer man på en måde, der kan betale sig? På kurset lærer du at tænke modtagerorienteret, og du får inspirerende eksempler på god brug af Facebook i sognet. Du lærer også, hvorfor boosting er spild af penge, og hvad du skal gøre i stedet.

TID: 30. oktober, kl. 10.30-14.00 STED: Frederiksborg Sognegård, Frederiksværksgade 2B, 3400 Hillerød DELTAGERE: Kommunikationsansvarlige i kirken UNDERVISERE: Sarah Auken og Malene Bjerre TILMELDING: Senest 23. oktober til mediekonsulent Sarah Auken, stau@km.dk

STIFTSDAG: OM DIAKONI Folkekirkens fremtid og demografien. I de næste år stiger antallet af de ældste danskere markant, antallet af nydanskere er steget, og de udgør en stor del af de yngre generationer. Hvordan bliver folkekirken dygtig til at møde de nye opgaver? Henrik Bundgaard Nielsen, generalsekretær i Kirkefondet, holder et ’krystalkugle-foredrag’, hvor han med statistik og historier tegner de nye diakonale udfordringer. Efter frokost er der seminarer om “Det grå guld”, arbejdet med demente, mandeklubberne samt indvandrerarbejde på provstiplan og i økumenisk samarbejde.

TID: 9. november, kl. 10.30-15.30 (kaffe fra kl. 10.00).

Frokost indgår.

STED: Buddinge kirke, Buddingevej 293, 2860 Søborg – på Ring 3, tæt ved Buddinge S-togsstation, busser 200S, 300S, 6A m.fl.

DELTAGERE: Frivillige fra menighedsplejer og menighedsråd, kirke-/kulturmedarbejdere og præster, alle der vil inspireres til at være med i sognenes diakoni TILMELDING: Til diakonikonsulent Morten Miland, mms@km.dk, tlf. 2462 3969 14 STIFTSMAGASINET // NUMMER 2 • 2019

LOKALAVISEN DET NYE KIRKEBLAD?

Mange sogne eksperimenterer med at annoncere fast i lokalavisen i stedet for at sende kirkeblade ud. På kurset møder du en lokalredaktør, der fortæller, hvordan kirken kan gøre sig relevant for avisens læsere, og du får undervisning i, hvordan du skriver og opbygger artikler professionelt.

TID: 12. november, kl. 10.30-14.00 STED: Frederiksborg Sognegård, Frederiksværksgade 2B, 3400 Hillerød DELTAGERE: Kommunikationsansvarlige i kirken UNDERVISERE: Sarah Auken og Malene Bjerre.

TILMELDING: Senest 1. november til mediekonsulent Malene Bjerre mabje@km.dk

FYRAFTENSMØDE: “JEG GÅR I FARE, HVOR JEG GÅR” – TEOLOGI OM ET MODERNE LIV MED RISIKO OG FARE Fare er den trussel, vi udsættes for. Risiko løber vi selv.

Men hvilken forskel gør den kristne livstydning for et moderne liv med både risiko og fare? Et oplæg af Mikkel Gabriel Christoffersen om spændingsfeltet mellem risikosociologi og samtidsteologi, og efterfølgende i dialog med professor Niels Henrik Gregersen.

TID: 13. november, kl. 16.30-18.00 STED: Zion Kirke, Østerbrogade 192, København UNDERVISERE: Mikkel Gabriel Christoffersen og Niels Henrik Gregersen TILMELDING: Senest 11. november til: teologisk konsulent Eva Holmegaard Larsen, mail: ehl@km.dk

Gudstjenesten til debat Af biskop Lise-Lotte Rebel

H

vad er nu det? Skal gudstjenesten helt laves om? På de utallige møder, jeg har med menighedsråd og almindelige kirkemedlemmer møder jeg stort set ikke andet end tilfredshed med gudstjenesten. Det almindelige er at høre, at folk siger, at de elsker gudstjenestens ro, dens fordybelse, den fred, som de en gang om ugen får lov til at møde. Men nu er gudstjenesten sat til debat ved de rapporter, som for nylig er udsendt. Tre i alt. Om autorisation, om dåb og nadver og om gudstjenesten.

Rapporterne gennemgår hovedlinjer i det historiske og rejser en række spørgsmål til videre debat.

Hvad skal vi forstå ved en gudstjeneste? Selv om der er en vældig inflation i ordet, så er der måske grund til at nævne, at ikke enhver sammenhæng, som har med Gud at gøre, fortjener betegnelsen gudstjeneste. Der er og har altid været kristelige møder, sammenkomster og religiøse foranstaltninger, som ikke er gudstjenester. Men hvad skal vi forstå ved en gudstjeneste?

Selve ordet er dobbelttydigt. I klassisk reformatorisk sammenhæng lægger Luther og de øvrige reformatorer vægt på, at gudstjenesten er det sted, hvor Guds tilsagn og løfte, sammen med Guds lov, artikuleres helt konkret til den forsamling af mennesker, som mødes. Gudstjenesten er det sted, hvor Gud tjener sin menighed. Det gør Gud på en ganske bestemt måde. Nemlig ved at lade

Gennem sit ord tjener Gud menigheden, således at menighedens tro opbygges og munder ud i taksigelse og – efterfølgende – kærlighedens gerninger til gavn for næsten.

Lise-Lotte Rebel troens ord i lov og evangelium og i sakramenternes ord lyde klart og tydeligt. Gennem sit ord tjener Gud menigheden, således at menighedens tro opbygges og munder ud i taksigelse og – efterfølgende – kærlighedens gerninger til gavn for næsten. Men der er også en anden side.

For at dette kan ske, så må gudstjenesten også have en anden side. Den må gestaltes af mennesker. Der må være en præst til at række ord og sakramenter videre for at den retfærdiggørende tro kan skabes, som det hedder i bekendelsesskrifterne. Og denne gestaltning kræver de allerstørste menneskelige anstrengelser. Intet er for smukt, for stort, for rigt – menneskeligt set – til at blive taget i brug i denne sammenhæng. Det gælder kirkerummet,

altersølvet, udsmykningen, musikken og salmesangen, bønnerne. Alt dette er gudstjenestens menneskelige side, den skikkelse, hvorigennem vi håber og beder om, at Gud selv vil lade sit ord lyde til os. Det ord, som er noget andet end vore menneskelige ideer eller teologier eller opfattelser. For det er et ord, som løser og binder, som oprejser og dømmer, og som rammer samvittigheden som et tveægget sværd, som det hedder i Hebræerbrevet.

Gudstjenesten er altså noget andet end det, vi kan sige os selv. I gudstjenesten berøres alt det, der har med menneskelivets allerdybeste lag at gøre. Er der en mening med mit liv? Hvordan skal jeg leve med glæden, med kærligheden, med svigt og skyld? Hvordan skal jeg håndtere angsten for i morgen og frygten for at miste mine allerkæreste? De store spørgsmål, som vi ikke lige kan få svar på i en facitliste, men må kæmpe med hele livet.

Kirken har ingen nemme svar. Jesus Kristus er gudstjenestens hovedperson og vært. Han er selv til stede – for og med os. Hans liv rummer det hele: Smerte og lidelse og død er ikke fremmed for ham. Derfor må alle ordene i kirken være dybe, som livet selv. Gudstjenesten åbner for det store mysterium, som angår liv og død og alt derimellem.

Det var Grundtvig, som engang sagde, at Den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær.

Udgangspunktet for enhver drøftelse af gudstjenesten må være en kærlighed til den gudstjeneste, vi allerede fejrer. Dens historie, dens teologi, dens musik og sang. Jeg ønsker præster, menighedsråd og ansatte God arbejdslyst med rapporterne.

STIFTSMAGASINET // NUMMER 2 • 2019 15

At have noget på hjerte Børn i Ballerup-Furesø Provsti skal lære at skrive breve.

Det skal gå langsomt, og man skal tænke sig om, for man kan ikke trykke på delete.

Af Sarah Thorngreen Auken

Dagmar Holm Grønlykke

EFTERSPØRGSLEN PÅ DE folkekirkelige skoletjenesters projekter er stor. Efter bare halvandet år i Ballerup-Furesø har den nyopstartede folkekirkelige skoletjeneste nu dækket den sidste tomme plads på det sjællandske landkort, så alle skoler på Sjælland nu har en folkekirkelig skoletjeneste. 175 klasser fra provstiet er allerede tilmeldt det kommende skoleårs projekter. Ét af projekterne hedder: “At have noget på hjerte – breve i Bibelen og mellem mennesker”.

Elever i 5.-8. klasse skal læse udvalgte breve; kærlighedsbrevet fra Thorkild Hansen til en gammel flamme, skyttegravsbrevet fra Thomas Dinesen, der var Karen Blixens bror og skrev hjem til sin mor under 1. Verdenskrig, og et brev fra syriske Lilas Hatahet, der skriver hjem til sin bedstemor i Damaskus. Det er breve fulde af gamle, malende ord, der skal forklares. Eleverne skal også læse Paulus. Ikke nemt i 5. klasse, men historien om den nyomvendte ildsjæl, og brevenes lange vej med kurér til menighederne i hele Middelhavsområdet skal tjene som eksempel på brevets utrolige kraft og virkningshistorie.

Dagmar Holm Grønlykke er den nyansatte medarbejder i folkekirkens skoletjeneste i Ballerup-Furesø Provsti. Hun fortæller:

Brevskrivningsworkshop, foto: Dagmar Holm Grønlykke

“Vi bliver som kirkelig skoletjeneste taget rigtigt godt imod ude på skolerne. Det er, som om lærerne har ventet på os. De har jo også hørt rygter fra kolleger fra andre kommuner om projekter, vi laver, og som vi har brugt lidt ekstra ressourcer på at finpudse. Dem tager de imod med kyshånd, fordi deres egen tid er så knap. Så længe vi har respekt for den sekulære kontekst, vi indgår i, kan vi bidrage til, at der bliver rigtigt højt til loftet i skolen, og at børnene får lov at tumle med livets helt store spørgsmål. Det sulter lærerne virkeligt efter i disse pragmatiske måle-tider, så det falder på et tørt sted.”

HELSINGØR STIFT VOR FRUE KLOSTER // HESTEMØLLESTRÆDE 3A // 3000 HELSINGØR // T: 4921 3500 // E: KMHEL@KM.DK // W: HELSINGØRSTIFT.DK

16 STIFTSMAGASINET // NUMMER 2 • 2019