Stiftmagasinet August 2014

Page 4

RUND T I KIRKEN

ÅNDELIG BJERGBESTIGNING MED BRANDES OG BUKDAHL STORE ORD OM SJÆLESORG, FORSONING OG POESI GAV 150 PRÆSTER NY INSPIRATION TIL ÅRETS STIFTSKONVENT

Lars Bukdahl forklarer

”Når vi bruger de store ord – og det skal vi i kirken – hvilken dækning er der så?” Med dette spørgsmål hængende i luften indledte biskop Lise-Lotte Rebel årets stiftskonvent i Helsingør Stift. 150 præster deltog i det, der skulle vise sig at byde på en gedigen åndelig og intellektuel opfyldning om ”De store ords teologi”. Allerede i det indledende indlæg, tog Lars Christiansen tilhørerne med op i de højere luftlag og ind i Georg Brandes’ tankegods om oplysning. Forskeren forsøgte samtidig at nuancere et udbredt positivt billede af den store danske tænker – blandt andet ved at nævne, at Brandes var imod flere aspekter ved demokrati og en indædt modstander af Grundtvigs tanker om folkeoplysning. ”Dertil kommer Brandes’ forherligelse af geniet over for masserne,” sagde Lars Christiansen.

KAOTISK RIS OG ROS TIL POESI Om aftenen var det litteraturkritiker fra Weekendavisen, Lars Bukdahl, der fik det hele lidt ned på jorden igen. Den excentriske og passionerede anmelder kom med sit bud på, hvor poesien bevæger sig hen med en række 4 STIFTSMAGASINET // AUGUST

konkrete nedslag i nyudgivelser. ”Det bliver helt sikkert kaotisk det her,” indledte Bukdahl, mens han fægtede med hænderne foran tavlen og sendte både ris og ros mod nutidens lyrikere. Frem på tavlen fremkom organiseret kaos i form af en model for poesiens to virkeligheder. Ifølge Bukdahl er det tidens tegn, at flere poeter tager udgangspunkt i et ‘digterjeg’ – også prinsgemal Henrik, der netop har udgivet en ny digtsamling – men som Bukdahl mener, burde opgive skriveriet. ”Poesi er i en underlig prekær situation, fordi det er etableret i vores læsebevidsthed, at når man læser et digt, så er det digteren, der taler om sig selv. Men det forholder sig ikke nødvendigvis sådan,” sagde anmelderen og fremhævede blandt andet Theis Ørntoft, Signe Gjessing, Maya Lee Langvad som nogle af tidens nyskabende og anbefalelsesværdige skribenter.

SJÆLESORGENS OPSANG TIL TIDEN Hospitalspræstens sjælesorg handler ifølge Christian Juul Busch om at: ”finde nogle ord at iklæde folk i en situation, hvor de er nøgne af sorg”.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.